FAXE LADEPLADS MODELRAPPORT

Relaterede dokumenter
FAXE LADEPLADS INDLEDENDE VURDE- RINGER HYDRAULIK OG BADESTRAND

Hejlsminde Bro- og Bådelaug. Numerisk modellering af strømforhold og vurdering af sedimenttransport.

Hanne L. Svendsen, Seniorprojektleder, Kyster og Havne

HEJLSMINDE KYSTBESKYTTELSE

Blue Reef. Skov og Naturstyrelsen. Påvirkning på sedimenttransportforhold - Dansk resumé. Dansk resumé

KYSTBESKYTTELSE AF STRANDHUS NR 4 FAXE LADEPLADS INDHOLD. 1 Indledning 2

KYSTEN MELLEM NIVÅ OG SLETTEN HAVN 1. NUVÆRENDE SITUATION - EN FØRSTE VURDERING

FAXE LADEPLADS, KYSTBESKYTTELSE

Fællesaftalestrækningen Lønstrup

Etablering af spunsvæg ved høfdedepot på Harboøre Tange

Byggeselskab Mogens de Linde Ringgade Centret Jens Baggesens vej 90A 8200 Århus N Att.: Lasse Lings. 08.oktober 2009

Grundejerforeningen Ølsted Nordstrand

Bilag 1. Indholdsfortegnelse. Vurdering af hydrauliske forhold for. Lokalplan 307. Gentofte Kommune. 1 Introduktion

Kystprojekt mellem Nivå Havn og Sletten Havn

Christian Helledie Projektleder og kystspecialist

DN-Faxes høringssvar til Kommuneplantillæg nr. 13 og Lokalplan

KLIMATILPASNING KYSTBESKYTTELSE VED FAXE LADEPLADS SANDEROSION SYD FOR FAXE Å INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1

Kystbeskyttelse ved Agger og Flade Sø

KLIMATILPASNING - KYSTBESKYTTELSE VED FAXE LADEPLADS

HØRSHOLM KYSTBESKYTTELSE BUKKEBALLEVEJ TIL MIKKELBORG

Thyborøn Kanal - etablering og opretholdelse af 10 m vanddybde

Offentlig høring om Kystbeskyttelse

Opsætning af MIKE 3 model

1 Skråningsbeskyttelse langs Gl. Strandvej

Bilag 1 140m kystbeskyttelse ud for Morgenvej, Nørlev Strand

Møde om den danske kystbeskyttelsesindsats d. 16. nov. 2015, Aalborg

Undersøgelser til: Thyborøn havneudvidelse Dansk kystkonference 2013, Køge

Omkostningseffektiv kystbeskyttelse Definition og beregning af omkostningseffektiv kystbeskyttelse

KYSTBESKYTTELSE AF STRANDHUS NR 4 FAXE LADEPLADS INDHOLD. 1 Indledning 2

UDVIDELSE AF HAVNEN I NUUK HYDRAULISK MODELLERING

GRUNDEJERFORENINGEN NØRLEV STRAND

Kystplanlægning. Belysning af behov for beskyttelse STEVNS KOMMUNE

Nordkystens fremtid. Rådgiver: Kystteknisk skitseprojekt COWI. i samarbejde med: NIRAS DHI HASLØV & KJÆRSGAARD. PROJEKTLEDER: Christian Helledie, COWI

Nordkystens fremtid. Rådgiver: Kystteknisk skitseprojekt COWI. i samarbejde med: NIRAS DHI HASLØV & KJÆRSGAARD. PROJEKTLEDER: Christian Helledie, COWI

REGPLAN OG TEKN. PLANER FOR E39 ROGFAST VURDERING AF STRØM, VIND OG BØLGEFORHOLD VED NY HAVN PÅ SYDVESTSIDEN AF OPFYLDNING NORD FOR KRÅGØY

Øget vandstand - Ved Thyborøn Havn forventes forøgelsen af 50 års MT- vandstanden at blive i gennemsnit 10 cm.

Nordkystens fremtid. Rådgiver: Kystteknisk skitseprojekt COWI. i samarbejde med: NIRAS DHI HASLØV & KJÆRSGAARD. PROJEKTLEDER: Christian Helledie, COWI

NOTAT. 1. Lokale vindforhold

Fakse Ladeplads Lystbådehavn. Vurdering af virkningen af udvidelse af Fakse Ladeplads Lystbådehavn

RÅGELEJE GENERALFORSAMLING

NORDKYSTENS FREMTID. Præsentation af Forundersøgelser og Myndighedsprojekt Borgermøder

Fredensborg Kommune Kystbeskyttelse, Gl. Strandvej. Fredensborg Kommune Bidragsfordeling. Notat

Veje fra Seden til Seden Strandby vil også oversvømmes allerede ved en vandstand på ca. + 1,50 m.

Notatet vil tage udgangspunkt i et af de mere substantielle bidrag bragt i medierne fra Erik Dannenberg samt flere høringssvar herunder især 4.26.

Den ønskede løsning er scenarie 1. Der bedes derfor ses bort fra øvrige løsninger beskrevet i dette notat.

Indholdsfortegnelse. Resendalvej - Skitseprojekt. Silkeborg Kommune. Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej.

Mødereferat. Baggrund. Sted og tid: Snekkersten Havn d

Stevns Kommune STEVNS KOMMUNE STORMFLODSSIKRING Skitsedesign af Tryggevælde Åudløb

Når Kystdirektoratet træffer afgørelse i sager om kystbeskyttelse, skal vi varetage en række hensyn jf. kystbeskyttelseslovens 1, hvori der står:

Grenaa Havn VINDMØLLER VED GRENAA HAVN Projektmuligheder T: D: Åboulevarden 80. M: Postboks 615

HØJVANDSBESKYTTELSE AF HALSSKOV BYDEL. OMRÅDE 3. SKITSEPROJEKT OG PARTSFORDELING

Stormflodsmodellering vestlig Limfjord

Digelaget Vejlby Fed. Vejlby Fed. Kystteknisk vurdering. Juni 2008

Erosionsatlas. Metodeudvikling. Pilotprojekt for Sjællands nordkyst erosionsatlas-final.docx / abh.be /

Øvre rand ilt. Den målte variation, er antaget at være gældende på randen i en given periode før og efter målingerne er foretaget.

Kystbeskyttelse ved Gl. Skagen. Side 1

Faxe Kommune Frederiksgade Haslev. Kystdirektoratet J.nr. 17/ Ref. Lars Erik Olsen

Mash Holding v/ Mads Koch Jensen Frederiksborgvej Roskilde. Kystdirektoratet J.nr. 16/ Ref. Lone Dupont

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen.

Udgave Betegnelse/ Revision Dato Udført Kontrol Godkendt

Notat. Stavnsholt Renseanlæg Fortyndingsberegninger 1 INDLEDNING

SOMMERHUSFORENINGEN HARERENDEN

Designet Natur fortællingen om et nyt kystlandskab på Lolland og andre kunstige kystmiljøer

Modellering af stoftransport med GMS MT3DMS

APRIL 2013 LANGELAND KOMMUNE HOU NORDSTRAND DIGE FORUNDERSØGELSE OG SKITSEPROJEKT

Stevns Kommune STEVNS KOMMUNE, EROSION AF KYSTSTRÆKNINGER Kysterosion. Figur 2-1 Besigtiget området, inddelt i 3 indsatszoner, rød, orange og grøn.

Bilag 1. Kystbeskyttelse dimensionering

1 Skråningsbeskyttelse langs Gl. Strandvej

1 Indledning. 2 Metode. Rønne Havn A/S Udvidelse af Rønne Havn - Etape 1 TE-Udbud Påvirkninger ved øget uddybning og klapning.

Kystplan Nivå Havn og Sletten Havn

På figur 2 og figur 3 er de anvendte linjeføringer for de to alternative vejføringer vist.

5 Kombinationer af højvande og stor afstrømning 7 VERSION UDGIVELSESDATO BESKRIVELSE UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT

Jyllinge Nordhavn Att.: Anders Lind Nordmarksvej Jyllinge. Kystdirektoratet J.nr. 13/ Ref. Line Henriette Broen

NORDKYSTENS FREMTID. Regionally Coordinated Large-Scale Beach Nourishment at the North Coast of Sealand

Udvidelse af Københavns Nordhavn og ny krydstogtterminal

Referat. 2. Projektdirektør Preben Reinholt, Frederikshavn Havn orienterer om havneudvidelsen.

Evaluering af sandfodring på Nordfyn

Det Nordfynske Kystsikrings-, Dige- og Pumpelag.

Vedr. Omfartsvej ved Løjt Kirkeby

BILAG 4. Januar 2016 VURDERING AF OPSTUVNINGSEFFEKT IFM. ETABLERING AF GANG- OG CYKELBRO OVER SKIVE Å

Modellering af Sedimentspild ved miljøgodkendelser

TIL MIT BIDRAG TIL DAGENS EMNE

Slagelse Kommune HØJVANDSSIKRING I KORSØR Digegruppe 2 Bearbejdning af valgt løsning 3 T: D: Sortemosevej 19 F:

KYSTBESKYTTELSE VED NØRLEV STRAND

KYSTBESKYTTELSE RØDVIG SKITSEPROJEKT

Hydraulisk virkning af udviklingsprojekter i Sydhavnen

ANALYSE AF VANDLØB OG VIRKEMIDLER CASEVANDLØB REJSBY Å

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster

Forbedring af vandkvalitetsforholdene i Tude Å. Prisoverslag for gennemførelse af Handlingsplan.

Udarbejdelse af projektforslag for strandpark eller havnebad ved Faaborg

Interaktion mellem projekterne og kystmorfologien. Ida Brøker, Karsten Mangor DHI. april 2007

Bilag 1: Ansøgning om tilladelse til revlefodring ved Løkken, Lønstrup og Nørlev i 2018

Ansøgning om tilladelse til kystbeskyttelse

Rambøll Danmark A/S v. Henrik Mørup-Petersen Englandsgade Odense C. Kystdirektoratet J.nr. 14/ Ref. Marianne Jakobsen

HØRSHOLM KYSTBESKYTTELSE BUKKEBALLEVEJ TIL MIKKELBORG

Måling af turbulent strømning

Havvindmøller ved Sprogø

Geologisk kortlægning

2 Sikringsniveau og dimensionering

Miljøvenlig kystbeskyttelse Strandforbedring Nordsjælland

Transkript:

Til Faxe Kommune Dokumenttype Modelrapport Dato December 2016 Faxe Ladeplads Strand FAXE LADEPLADS MODELRAPPORT

FAXE LADEPLADS MODELRAPPORT Revision 1 Dato 2016-12-16 Udarbejdet af EAB Kontrolleret af JAN Godkendt af Beskrivelse RBJ Faxe Ladeplads Kystbeskyttelse Beskrivelse af modelopsætningen og dokumentation af modelresultater. Konklusioner og anbefalinger. Ref. 1100024096 Dokument ID 1100024096-670231147-6 Version 1 Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S T +45 5161 1000 F +45 5161 1001 www.ramboll.dk

Modelrapport INDHOLD 1. INDLEDNING 1 2. LØSNINGSFORSLAG 2 2.1 Strand uden høfder 2 2.2 Strand med to høfder 3 2.3 Strand og udvidet havn med bypassmole 4 2.4 Forslag til sandfodringen 5 3. METODE 6 3.1 Generel fremgangsmåde 6 3.2 Hydrografisk scenarie 6 3.2.1 Vindforhold 7 3.2.2 Bølgeforhold 8 3.2.3 Sammenfatning af hydrografiske forhold i scenarieperioden 9 3.2.4 Korrelation mellem vandstand og bølger 9 4. MODELOPSÆTNING 11 4.1 Datagrundlag 11 4.1.1 Bathymetridata 11 4.1.2 Randdata 11 4.1.3 Sedimentdata 11 4.1.4 Kalibreringsdata 12 4.2 Bathymetri og mesh 13 4.3 Bølgemodel (MIKE 21 SW) 14 4.3.1 Randbetingelser 14 4.4 Strømmodel (MIKE 21 HD FM) 14 4.4.1 Randbetingelser 14 4.5 Sedimenttransportmodel (MIKE 21 ST) 14 4.5.1 Randbetingelser 15 4.6 Modelkalibrering 15 5. RESULTATER 16 5.1 Analyser af tværsnit 18 5.2 Base case 18 5.2.1 Sedimentflux 18 5.2.2 Dybdeforhold 19 5.3 Løsningsforslag 1 Strand uden konstruktioner 20 5.4 Løsningsforslag 2 Strand med to høfder 22 5.5 Løsningsforslag 3 Strand med bypassmole 23 6. SAMMENLIGNING AF LØSNINGSFORSLAG 25 6.1 Februar 25 6.2 Marts 26 6.3 Slutningen af modelperioden 27 6.4 Sedimentbudget 29 7. PRISOVERSLAG 33 7.1 Sten til høfder og mole 33 7.2 Sand til strandfodring 33

Modelrapport 8. KONKLUSION 34 8.1 Sedimenttransport 34 8.2 Strandløsninger 34 8.2.1 Løsning 1 34 8.2.2 Løsning 2 34 8.2.3 Løsning 3 34 9. KONSEKVENSER 36 10. REFERENCER 37

Modelrapport 1 af 37 1. INDLEDNING Faxe Kommune ønsker at etablere en strand med eller uden konstruktioner på strækningen fra lystbådehavnen til Faxe Å. Formålet er primært at reducere bølgeoverskyl på Strandvejen sekundært at etablere en badestrand. Rambøll har beskrevet de overordnede hydrauliske forhold i området og givet forslag til strandløsninger i en selvstændig rapport, ref. [1]. I ref. [1] er der givet et overblik over havnens udvikling over tid og der beskrives hvordan de eksisterende hårde konstruktioner har ændret på sedimentdynamikken ved stranden. Der beskrives overordnet, hvilke foranstaltninger ville være nødvendige for at afhjælpe erosionsproblemerne ved stranden syd for Lystbådehavnen og hvilke konsekvenser yderlige ændringer ved kysten vil have på strømmønstret. Figur 1-1 viser kyststrækningen som projektet drejer sig om. Figur 1-1: Kyststrækningen ved Faxe Ladeplads med stenkastning (16.08.2016) Dette notat beskriver den videre analyse af de udvalgte løsningsforslag og fremgangsmåden for modelsimuleringer der har udgjort grundlaget for vurderinger af de forskellige forslag.

Modelrapport 2 af 37 2. LØSNINGSFORSLAG Der er i ref. [1] beskrevet 4 forskellige løsningsforslag til etablering af en bredere sandstrand, der både giver rekreativ værdi til området og som samtidigt reducerer bølgehøjderne ved kysten i stormsituationer og dermed også reducerer bølgeoverskyl til Strandvejen. Af disse forslag er der udvalgt 3 løsninger som analyseres nærmere og sammenlignes med hensyn til strandstabilitet og omkostninger til etablering og vedligehold: 1) Sandfodring og etablering af sandstrand mellem havnen og udløb af Faxe Å 2) Som 1) men med yderligere etablering af to høfder 3) Som 1) men med yderligere etablering af en bypassmole udenom den eksisterende havn Forholdene uden nogen sandstrand har gjort kysten mere og mere følsom overfor vejrforholdene og bølgerne kan under de eksisterende forhold relativt uhindret nå frem til stenkastningen og give anledning til overskyl til Strandvejen. Strandvejen er den eneste forbindelse mellem den sydlige del af byen og bymidten og færdsel på vejen under stormvejr kan blive en udfordring for beboerne. 2.1 Strand uden høfder En strand der bliver etableret uden høfder vil give den mest naturligt udseende kyststrækning uden visuelle gener og forhindringer for badegæster. Ulempen ved denne løsning er dog usikkerheden ved vedligeholdelsesomkostninger, da der må forventes at skulle vedligeholdelsesfodres for på længere sigt at bibeholde stranden. En oversigtsskitse med forslaget er vist i Figur 2-1. Figur 2-1: Løsning 1 Strand uden høfder, umiddelbart efter etablering

Modelrapport 3 af 37 2.2 Strand med to høfder Forslaget er blevet lavet under den antagelse at den dominerende bølgeretning er fra Øst. Kan der identificeres én dominerende bølgeretning, ville høfder hjælpe med at holde på sandet. Der skal dog regnes med uforudsigelige strømmønstre mellem og omkring høfderne, som kan være udfordrende for badende gæster og svømmere. Den initiale sandfodring er blevet valgt som i forslag 4-1 for at se den direkte effekt af høfderne i forhold til løsning 4-1. På grund af høfdernes mindre længde tillader denne løsning noget sedimenttransport på tværs af høfderne, som betyder at erosion nedstrøms bliver mindre udpræget. Høfder vil dog altid medføre noget erosion i kyststrækningerne længere sydpå. Derfor skal der indregnes kompensationsfodring i de ramte områder. Figur 2-2: Løsning 2 Strand med to nye høfder, lige efter etablering For ikke at forværre erosion syd for Faxe Å, er der ikke planlagt nogle ændringer ved den eksisterende høfde. Det forventes at forholdene bliver uændrede, med en smule erosion lige syd for den sydligste høfde. Konsekvenserne vil blive belyst nærmere i simuleringerne og behovet for kompensationsfodring bestemmes. Det skal understreges at etablering af yderligere hårde konstruktioner ved en mulig strandløsning såsom høfder, anses at kunne løse problemet lokalt ved den erosionstruede strand, men ikke kunne løse problemet med den afbrudte naturlige tilførsel af sediment nordfra og sandsynligvis flytte erosionsproblematikken længere nedstrøms. Ved at holde på sedimentet med høfder risikerer man at netop dette sediment vil komme til at mangle et andet sted.

Modelrapport 4 af 37 2.3 Strand og udvidet havn med bypassmole I Faxe Kommune er der blevet tænkt på en havneudvidelse i forbindelse med byudviklingen. DHI har i 2010 lavet ét forslag til hvordan en havneudvidelse kan realiseres, og i modelleringen er der taget udgangspunkt i dette skitseforslag. Det forventes at denne løsning vil bevirke at den sydgående sedimenttransport i større grad vil fortsætte forbi havnen og give et positivt input til sedimentbudgettet for stranden. En oversigtsskitse med forslaget er vist i Figur 2-3. Figur 2-3: Løsning 3 Etablering af bypass mole og initial-sandfodring Bypass molen vil reducere hvirveldannelser og forventes dermed at hjælpe sedimentstrømmen med at finde vej langs kysten og tilføje en del sand til stranden syd for lystbådehavnen. Der ville stadigvæk bundfalde materiale i indsejlingen, som fortsat ville skulle udgraves, men mængden forventes at være betydelig mindre end de mængder der udgraves i dag. Samtidig ville bypassmolen give mulighed for en havneudvidelse som beskrevet i ref. [3]. En skitse med idéen er vist i Figur 2-4.

Modelrapport 5 af 37 Figur 2-4: Skitse af en mulig havneudvidelse med bypass mole og strand, ref. [3] 2.4 Forslag til sandfodringen Sandfodringen som er anvendt i modellen har taget udgangspunkt i den eksisterende kornstørrelse som forefindes i området og d 50 ligger mellem 0.1 og 0.2mm, se prøverapporten for sandprøverne fra sejlrenden, bilag 3. Under hensyntagen til figur 4-11 i ref. [1] skal der dog vælges en lidt grovere kornstørrelse for at overholde kravene til en stabil strand, mens man samtidig prøver at begrænse sandfodringsmængderne. Den foreslåede kornstørrelse ligger på d 50 =0.3mm. En grovere kornstørrelse ville teknisk være muligt men for ikke at forandre kystens udseende drastisk, er der valgt en kornstørrelse tæt på den eksisterende. Det vurderes også som mindre vanskeligt at skaffe sand med d 50 = 0.3 end grovere sand. Vedligeholdelsesfodringen kunne dog godt gøres med en finere kornstørrelse, som under de eksisterende forhold. Der er taget udgangspunkt i COWIs foreløbige estimat for initial-sandfodring, som log omkring 60.000m 3, ref. [4], men for at kunne hæve stranden i kote 0.5m og samtidig tilbyde en attraktiv strand med 20-30m bredde, ville der skulle fodres med 72.000m 3. Prisen for dette forslag er beskrevet nærmere i kapitel 7. Kote 0.5m er vurderet efter statistisk fordeling af højvande og store bølger, som beskrevet i 3.2.4.

Modelrapport 6 af 37 3. METODE 3.1 Generel fremgangsmåde Til vurdering af de enkelte løsningsforsalg er der udført en række sedimenttransportberegninger, hvor sedimenttransport kapaciteten og udviklingen af strandlinjen er analyseret. Sedimenttransportberegningerne er udført ved opsætning af en sedimenttransport model i MIKE 21 systemet. Sedimenttransportmodellen består af en række moduler hvor bølger, strøm og sedimenttransport beregnes. De anvendte moduler er: MIKE 21 SW (Bølgemodel) MIKE 21 HD FM (Strømmodel) MIKE 21 ST (Sandtransportmodel) Modelen er sat op, så morfologiske ændringer beregnes af modellen, og vanddybderne dermed opdateres løbende gennem simuleringsperioden. Dermed kan ændringer i sedimenttransportkapacitet og kystprofilet bestemmes. 3.2 Hydrografisk scenarie Modelberegningerne udføres ved at køre modellen med data fra en faktisk historisk periode (hindcast data). Det er valgt at anvende et kalender år som simuleringsperiode, så årstidsvariationer og et bredt udvalg af hydrografiske situationer er repræsenteret. Der er udvalgt et gennemsnitsår, så de udførte modelsimuleringer svarer til en normalsituation. Modellen drives af randbetingelser for vandstand, vind og bølger. De anvendte randbetingelser er udtrukket fra NOVANA modellen for de danske farvande (Danmarksmodellen) og fra Rambølls bølgemodel for Østersøen som beskrevet i afsnit 4.1. Data fra året 2005 er valgt som hydrografisk scenarie, da vindforholdene i 2005 kan beskrives som gennemsnitlige ved sammenligning med vindforhold fra den 10-årige periode fra 1990-1999 rapporteret i [9]. I perioden er der to signifikante storme fra østlige retninger den 12. og den 23. februar, hvor vinden nåede en styrke på hhv. 13.5 og 13.7 m/s. Den højeste vindhastighed i 2005 blev registreret under stormen den 8. januar som 23m/s med vind fra Vest (240 grader). En kort oversigt over vind og bølgeforhold i scenarieperioden er vist i det nedenstående. Positionerne af de forskellige dataudtrækspunkter er givet i Figur 3-1.

Modelrapport 7 af 37 Figur 3-1: Oversigt over udtrækspunkter i bugten 3.2.1 Vindforhold Vindrosen for et punkt i Faxe bugt (320000Ø 6121000N) er vist i Figur 3-2. Figur 3-2: Vindrose for Faxe bugt (2005) Vindroser for hver måned er vedhæftet som bilag 1 til denne rapport. Vindrosen for året 2005 ligner meget vindrosen fra Bønsvig strand vist i ref. [1], som dækker 10 år fra 1990 til 1999. Det er derfor vurderet at 2005 kan antages som et gennemsnitsår.

Modelrapport 8 af 37 3.2.2 Bølgeforhold Fra oversigtskortet kan det ses at den nordlige del af stranden ligger ret beskyttet for bølger fra Nordøstlige retninger på grund af havnen. Dette er afspejlet i bølgerosen som er trukket ud fra det lokale SW model for koordinaterne 319500Ø 6121600N. Denne bølgerose er vist i Figur 3-3. Figur 3-3: Bølgerose for et punkt foran stranden (2005) Bølgerosen viser, at der under næsten en tredjedel af tiden ingen bølger er, i området mellem pram-høfden og stranden. Bølgerne er under 1cm under 30.84% af tiden (Calm). Bølgeroser for de individuelle måneder i 2005 er vist som bilag til denne rapport. Vanddybden ved koordinaterne 319500Ø 6121600N (Bølgerosen) er 3.2m. Bølgerosen foran stranden afviger fra bølgerosen for dybere vand anvendt i de indledende vurderinger i ref. [1]. Dette understreger, at bølger varierer med vanddybden og at bølgeretninger skal vurderes lokalt foran stranden før en detaljeret vurdering af forholdene kan foretages. Vejrforholdene med de største bølger kan observeres under stormen den 23. februar. Et plot over bølgehøjderne ved Faxe Ladeplads den 23. februar kl. 18:00 er vist i Figur 3-4.

Modelrapport 9 af 37 Figur 3-4: Plot af signifikante bølgehøjder foran kysten den 23. februar 2005 3.2.3 Sammenfatning af hydrografiske forhold i scenarieperioden Et overblik over de statistiske værdier for vind, bølger og vandstand i modelperioden er vist i Tabel 3-1. Tabel 3-1: Statistik over relevante parametre i år 2005 Parameter Minimum Maximum Gennemsnit Ved position Vindhastighed (m/s) 0.0 23.1 5.1 Vindrose, Figur 7-1 Vindhastighed fra østlige retninger (m/s) 0.0 13.7 4.8 Vindrose, Figur 7-1 Signifikant bølgehøjde (m) 0.0 1.15 0.15 Bølgerose, Figur 7-2 Vandstand (m) -1.23 1.01 0.00 Bølgerose, Figur 7-2 3.2.4 Korrelation mellem vandstand og bølger Det kan konstateres ved hjælp af Figur 3-5, at en høj bølge (over 0,.8m) næsten altid er korreleret med en høj vandstand. Omvendt er højvande ikke altid forbundet med høje bølger, da højvande kan opstå ved vindretninger der ikke giver bølger ved Faxe Ladeplads strand. Tidsserien for bølgehøjder og vandstande er plottet i Figur 3-5. Ud fra sandsynlighedsfordelingen af vandstande- og bølger er det vurderet, at der vil være højvande over 0.5m ca. 17 dage om året, men at der kun vil være 2 dage om året hvor der vil være højvande (over 0.5m) i forbindelse med høje bølger (over 0.75m). Disse kombinationer er markeret i Figur 3-5 nedenfor.

Modelrapport 10 af 37 Figur 3-5: Korrelation mellem vandstand og signifikant bølgehøjde

Modelrapport 11 af 37 4. MODELOPSÆTNING 4.1 Datagrundlag 4.1.1 Bathymetridata Til beskrivelse af vanddybderne i området anvendes dels opmålingen fra Rambølls single-beam survey fra Sommer 2016 og dels digitale søkortdata fra programmet MIKE C-map. Opmålingen er illustreret i Figur 4-1. Figur 4-1: Sejlruten under Rambolls single-beam survey med farvekoder 4.1.2 Randdata Som randdata til modellen for Faxe Bugt anvendes dels data Danmarksmodellen og dels Rambølls regionale bølgemodel for Østersøen. Danmarksmodellen har været en del af NOVANA-programmet kørt frem til 2006 for at kortlægge de meteorologiske og oceanografiske forhold i hele Østersøen. Resultaterne fra dette projekt har været offentligt tilgængelige gennem en hjemmeside, og modeldata fra Danmarksmodellen fra året 2005 er anvendt som randbetingelser til modellen for Faxe Bugt. Der foreligger modelresultater for vind, bølger, vandstand og strøm for hele Faxe Bugt, dog i en ret grov opløsning, og tidsvarierende randdata er trukket ud som input til modellen for Faxe Bugt. Året 2005 antages som et standard år, som egner sig godt til en vurdering af den gennemsnitlige sedimenttransport langs Faxe Ladeplads strand og den dermed forbundne kystdynamik. 4.1.3 Sedimentdata Sedimentprøver er blevet taget fra den seneste oprensning i oktober 2016. Prøverapporten er vedhæftet som bilag 3 til dette dokument. Der blev taget 8 prøver fra nedenstående koordinater (Tabel 4-1), dog er der kun valgt 4 prøver til laboratorieundersøgelser på grund af deres ensformighed (visuel bedømmelse af laborant). Der er valgt prøverne C og G for at dække såvel området tættest på og længst væk fra havnen. Derudover er prøverne fra D og E undersøgt på grund af deres udseende. Laboranten kunne efter visuel inspektion se at disse to udskiller sig en lille smule fra de andre prøver i forhold til kornfordeling. Koordinaterne på prøvetagning er plottet i. Det bemærkes at koordinaterne fra prøve D ligner at have været noteret forkert; i det placeringen ligger meget tæt mod pram-høfden, se Figur 4-2.

Modelrapport 12 af 37 Tabel 4-1: Sandprøver med koordinater ID Dato Koordinater Bemærkning A Sandprøve 21-09-2016 55 12.716N 12 09.973Ø B Sandprøve 22-09-2016 55 12.696N 12 09.956Ø C Sandprøve 28-09-2016 55 12.791N 12 09.879Ø D Sandprøve 26-10-2016 55 12.704N 12 10.053Ø Indsejling E Sandprøve 27-10-2016 - - Fra rende F Sandprøve 31-10-2016 55 12.686N 12 10.008Ø G Sandprøve 03-11-2016 55 12.595N 12 10.047Ø H Sandprøve 09-11-2016 55 12.655N 12 10.004Ø Ifølge resultaterne fra sigteanalyser ligger d 50 mellem 0.1 og 0.2mm. der er derfor antaget i modellen at kornstørrelsen ligger konstant på 0.15mm. Prøverapporten med sigtekurver er vedhæftet som bilag 3 til denne rapport. Figur 4-2: Sandprøver ved sejlrenden Til sandfodring er der derimod antaget en kornstørrelse på 0.3mm. Dette gør at stranden kan fodres med et stejlere profil, dvs. en større hældning, se baggrund til dette i ref. [1]. Jo stejlere profilet er, jo større sandmængder kan man spare ved sandfodring. Den større kornstørrelse på 0.3mm gør også at sandet er sværere at flytte som betyder en mere stabil strand end hvis man ville fodre med samme kornstørrelse som det eksisterende sediment. 4.1.4 Kalibreringsdata Sedimenttransportforholdene ved Faxe Ladeplads viser sig at være ret komplekse og selvom netto-sedimenttransporten er sydgående, er der også en betydelig nordgående sedimenttrans-

Modelrapport 13 af 37 port ved vind fra sydlige retninger. Derudover forekommer der også en betydelig del tværgående sedimenttransport. Ifølge oplysningerne fra Faxe Kalk blev der udgravet følgende mængder i de sidste 3 år: 2013: 24.250 m3 2014: 20.680 m3 2015: 20.580 m3 Disse mængder indeholder en stor del tang; ifølge skipperen udgør tangen omkring 60% af hele mængden, som kun kan betragtes som et visuelt skøn. Eftersom der er sedimentransport i begge retninger, vil der bundfalde materiale i sejlrenden både ved nordgående og ved sydgående sedimenttransport. Den sydgående sedimenttransport udgør dog den større del. 4.2 Bathymetri og mesh Til modellering af sedimenttransporten sættes der en sedimenttransportmodel op i MIKE 21 med fleksibelt mesh. Meshet har en lille elementstørrelse ved den planlagte strand. Den høje opløsning vurderes som nødvendigt for at fange de små ændringer i bathymetrien lige foran stranden. Meshet bliver gradvist større med øget distance fra strandområdet, med undtagelse af sejlrenden, hvor meshet igen er blevet gjort finere. Modelområdet og meshet er vist i Figur 4-3 og Figur 4-4. Figur 4-3: Modelområdet med mesh, eksisterende forhold

Modelrapport 14 af 37 Figur 4-4: Modelområdet med mesh ved havnen, eksisterende forhold Mesh-elementerne har ved stranden en omtrentlig størrelse på 8-12m og ved sejlrenden på 15-20m. 4.3 Bølgemodel (MIKE 21 SW) Der er sat en bølgemodel op i MIKE 21 (Spectral Waves) SW for området som vist i Figur 4-3. Bølgemodellen er kørt forud for sedimenttransportsimuleringerne og resultaterne fra MIKE 21 SW beregningerne er anvendt som input til HD modellen og ST modellen. 4.3.1 Randbetingelser Tidsvarierende bølgehøjder, -perioder og retninger er lagt ind langs de to åbne rande mod øst og syd. Randbetingelserne er trukket ud fra Rambølls Østersømodel, der er kørt for scenarieperioden. Vandstandsvariationer er også inkluderet i SW modellen for at tage højde for bølgeopløb ved stranden i tilfælde af højvande. Vandstanden er udtrukket fra en indledende kørsel med HDmodellen. 4.4 Strømmodel (MIKE 21 HD FM) Strømforholdene beregnes med MIKE 21 HD FM der er sat op for området vist i Figur 4-3. 4.4.1 Randbetingelser På de to åbne rande er der påført vandstandsvariationer fra Danmarksmodellen, ligesom der blev gjort for bølgemodellen. Udover vandstandsvariationer på randene, vil vindfeltet over hele modelområdet også styre de lokale vandstandsvariationer. Som input til HD modellen er der desuden brugt resultater fra Mike21 SW modulet, som for de tre strandløsninger er kørt med det samme fine mesh som HD modellen 4.5 Sedimenttransportmodel (MIKE 21 ST) Til beregning af morfologi og sedimenttransportrater er der sat en MIKE 21 ST model op der er koblet til HD modellen så disse modeller køres simultant. Ændringer i dybdeforholdene beregnes således med ST modellen og disse ændringer indlæses til HD modellen, så den opdaterede bathymetri anvendes til beregning af strømforholdene i de efterfølgende tidsskridt.

Modelrapport 15 af 37 4.5.1 Randbetingelser Der er anvendt nul-flux på randene. Randene til modellen er lagt så langt fra området omkring Faxe Ladeplads, så der ikke vurderes at være randeffekter i modelresultaterne. 4.6 Modelkalibrering Der er rapporteret oprensningsmængder fra sejlrenden fra årene 2013, 2014 og 2015 som hhv. 24.250 m 3, 20.680 m 3 og 20.580 m 3. Det er dog kommet frem ret sent i modelleringsprocessen, at disse mængder ikke omhandler rene sandmængder, men at størstedelen af disse mængder er tang, der lægger sig i sejlrenden. Ifølge skipperen Keld Olesen er forholdet mellem tang og sand i oprensningen ca. 60%/40% men dette skal betragtes som et visuelt skøn. Det er desværre ikke blevet undersøgt nærmere, hvad den præcise andel af tang udgør. Dette vil dog om alle omstændigheder være vanskeligt på grund af den store variation i tangmængderne over året. På grund af de store mængder tang som det opgravede materiale indeholder, har det ikke været muligt at kalibrere sedimenttransportmodellen med de angivne mængder. Der er i modelleringen derfor lavet den antagelse, at sandmængderne der lægger sig i sejlrenden på et gennemsnitsår må ligge under 10.000 m3 om året. Her skal det huskes at mængderne i sejlrenden er summen af den sydgående sandtransport, som tydeligt udgør den store del, og den nordgående transport som man kan opleve ved vind fra sydlige retninger. Ved tværgående sedimenttransport kan der også lægge sig materiale i sejlrenden, på grund af dens placering i forhold til stranden. Modellen har vist at overholde dette kriterie og det er derfor antaget at sedimenttransportraterne i modellen er repræsentative. Det skal noteres, at det primære formål med modelleringen er at sammenligne tre forskellige strandforslag. Der må påregnes en vis usikkerhed på de totale sedimenttransportmængder, men forholdet mellem de enkelte løsninger, som er grundlag for at udvælge det mest økonomiske af de tre løsningsforslag, vurderes at være godt beskrevet med modellen. Der kan også laves en tilfredsstillende vurdering på bølgeoverskyl og den fremtidige strands effekt på dette.

Modelrapport 16 af 37 5. RESULTATER Resultater fra modelsimuleringerne af sedimenttransportforholdene er beskrevet i det nedenstående. Indledende skal der gøres opmærksom på, at resultater er repræsentative for vejrforholdene i året 2005. Et andet år eller en længere periode kunne har givet andre resultater. Der skal derfor tages højde for en vis usikkerhed i resultaterne, især i bestemmelse af mængder til vedligeholdelsesfodring. Modellen er kørt som base-case for den eksisterende situation. Som forventet udgør den sydgående sedimenttransport størstedelen, men det kan konstateres at der også er en betydelig transport fra syd mod nord i forbindelse med sydlige vindretninger. Det antages, at der i begge tilfælde bundfalder materiale i sejlrenden. Kyststrækningen syd for Lystbådehavnen kan beskrives som dynamisk i perioder med hårde vejrog bølgeforhold. Alt efter vindens retning vil der være langsgående sedimentttransport eller tværgående sedimenttransport som transporterer sand væk fra stranden på lidt dybere vand. I mere gennemsnitlige forhold er transporten ret begrænset og kysten er forholdsvis stabil. Kun i situationer med voldsomt vejr er der en betydelig ændring i kysten. Dog skal det også nævnes at de forskellige strækninger af stranden ændrer sig forskelligt i forbindelse med de forskellige vejrsituationer. Der kan være situationer, hvor der opstår aflejring på en strækning af stranden mens der vil være erosion på en anden strækning af stranden efter samme periode. Vedligeholdelsesfodringen af stranden bør tilpasses til de forhold der forefindes. Strandens bredde er vist i Figur 5-1, Figur 5-2 og Figur 5-3for sluttidspunktet af modelperioden for de tre modellerede løsningsforslag. Figur 5-1: Stranden og morfologi efter 1 års modelperiode, løsning 1

Modelrapport 17 af 37 Figur 5-2: Stranden og morfologi efter 1 års modelperiode, løsning 2 Situationen for høfdeløsning illustrerer, at høfderne ikke har den ønskede erosionsbeskyttende effekt. Dette vurderes dels at skylde den tværgående sedimenttransport, og dels at strandens tilstand afhænger af vejrforhold og høfderne ikke tillader sandet at bevæge sig frem og tilbage langs stranden, som er en naturlig dynamik under skiftende bølgeretninger. Figur 5-3: Stranden og morfologi efter 1 års modelperiode, løsning 3 Der kan ikke ses en betydelig forskel mellem løsningen af en strand med og uden bypassløsning. Strandens bredde er forholdsvis uændret i løsningsforslag 1 og 3.

Modelrapport 18 af 37 Ved analyse af resultaterne skal der gøres opmærksom på, at resultater på det valgte tidspunkt kun viser et øjebliksbillede af situationen, som ikke nødvendigvis betyder at forholdene kan ekstrapoleres til en tilsvarende periode. 5.1 Analyser af tværsnit Der er valgt tre tidspunkter for at sammenligne løsningsforslagene og fire tværsnit langs stranden, Ved Pram-høfden, Strand Nord, Strand Center og Ved Faxe Å (fra nord til syd). De fire tværsnit er illustreret i Figur 5-4. Figur 5-4: Oversigt over tværsnit til analyse af resultater Resultater er trukket ud efter disse tre perioder i scenarieåret: Slutningen af februar efter hårde vindforhold fra øst den 12. og 23. februar Slutningen af marts som var en måned med en stor andel vind fra 90 grader med forholdsvis høje vindhastigheder og bølger Slutningen af december som er slutningen af modelperioden efter 1 års simuleringer Fra Marts og resten af året er vejrforholdene relativt ensformige, og der er derfor ikke valgt andre perioder. 5.2 Base case 5.2.1 Sedimentflux Sedimentfluxen er trukket ud ved de to tværsnit ved hhv. pramhøfden og den centrale del af stranden (Strand Center). Den samlede flux i hvert tværsnit er vist i Tabel 5-1. Af tabellen ses at bruttotransporten i hhv. syd og nordgående retning er mindre ved pramhøfden end ved den centrale del af stranden. De beregnede bruttorater ligger på 7000-9000 m 3 /år, hvilket vurderes at være forholdsvis moderat.

Modelrapport 19 af 37 Nettotransporten er i begge tværsnit gående fra nord mod syd, og er beregnet til 2500 m3/år for stranden, mens den er større (3500 m 3 /år) ved pramhøfden. Dette er væsentligt mindre end de tidligere vurderinger af sedimenttransporten, som har været baseret på indrapportering af oprensningsmængderne. Tabel 5-1: Sedimentflux under eksisterende forhold Transport (m 3 ) Eksisterende forhold Ved pramhøfden Strand Center Nordgående (+) 3164 6841 Sydgående (-) -6673-9290 Netto -3509-2449 5.2.2 Dybdeforhold Fra base case simuleringen er der lavet et plot af vanddybder langs hvert tværsnit. De forskellige tidspunkter for dataudtræk er vist med forskellige farver, hvor blå er fra starten af simuleringen. Generelt kan det siges at havbunden er mest dynamisk op til ca. 150 m afstand fra kysten. Derefter er ændringerne minimale og bliver derfor ikke belyst her. Figur 5-5: Plot af vanddybder langs tværsnittet ved Pramhøfden - Basecase Ved Pramhøfden kan det konstateres, at der er en konstant sedimenttilførsel som gør vanddybden mindre med tiden. Dette vurderes at skyldes forholdene øst for pramhøfden, hvor store mængder sediment har aflejret sig med tiden. Ved en evt. fjernelse af pramhøfden ville disse store mængder sand skulle graves ud for at forhindre at sandet lægger sig i sejlrenden. Sandet ville evt. kunne bruges som sandfodring på stranden. Ligesom for stranden kan det dog også observeres her, at profilet med tiden bliver udlignet idet sand bliver transporteret væk fra kysten. Figur 5-6: Plot af vanddybder langs tværsnittet Strand Nord - Basecase

Modelrapport 20 af 37 Figur 5-7: Plot af vanddybder langs tværsnittet Strand Center - Basecase Figur 5-8: Plot af vanddybder langs tværsnittet ved Faxe Å - Basecase Ude fra disse plots kan der laves følgende konklusioner: De voldsomme vejrforhold i februar forårsager næsten kun erosion i den nordlige del af stranden. Vejrforholdene i marts ændrer ikke meget på denne del af stranden Vanddybderne efter februar er uændrede omkring den midterste del af stranden, til gengæld er der i løbet af marts måned, hvor der overvejende er vind fra øst (90 grader), forårsaget erosion på denne del. Februarforholdene forårsager aflejring af sand omkring Faxe Å, som forsvinder igen i marts, efter situationen med vind og bølger overvejende fra direkte øst Vanddybderne ved Faxe Å er forholdsvis stabile tæt på stranden For alle dele af stranden kan det konstateres, at profilet mister sin hældning og vanddybderne udlignes ved at sandet bliver transporteret på dybere vand (tværgående transport) Forholdene ved Faxe Å kan afvige fra virkeligheden, da øget tilførsel af sediment fra åen på grund af større nedbørsmængder ikke er med i modellen. 5.3 Løsningsforslag 1 Strand uden konstruktioner Det første løsningsforslag med en strandfodring uden høfder er beregnet ud fra de samme bølgeforhold som base-case. Det kan ses af resultaterne at stranden ligger forholdsvis stabil, med nogle aflejringer nogen steder og lidt erosion andre steder. Ved at sandfodre med en mængde på 72.000 m 3 bliver stranden mellem 20 og 30m bred, som vurderes tilstrækkelig til at gøre stranden robust overfor ændringer i bølgeretning og storme generelt. Plots med dybdeprofil er vist i Figur 5-9 til Figur 5-11.

Modelrapport 21 af 37 Figur 5-9: Plot af vanddybder langs tværsnittet Strand Nord Løsning 4-1 Figur 5-10: Plot af vanddybder langs tværsnittet Strand Center Løsning 4-1 Figur 5-11: Plot af vanddybder langs tværsnittet ved Faxe Å Løsning 4-1 Ude fra disse plots kan der laves følgende konklusioner: Stranden med sandfodring ser ud til at være mere stabil overfor vejrforholdene. Dette vurderes delvist at være på grund af den større kornstørrelse på 0.3mm (i forhold til 0.1-0.2mm under nuværende forhold), som er antaget at blive anvendt til sandfodring. Vanddybderne ved stranden trukket ud umiddelbart efter februarforholdene er stort set uændrede i forhold til Base-case. Til gengæld er der sket erosion i lidt større afstand fra kysten på en vanddybde på omkring 1-1.5m. Dette kan skyldes brydning af de store bølger i dette område under denne storm Det kan ses, at vanddybderne i løbet af året svinger mellem større og mindre dybde i forhold til initial-dybden alt efter hvilket tidspunkt der kigges på Ved Faxe Å er der tilført sand til stranden i forhold til udgangssituationen når man ser på forholdene umiddelbart efter februar. Dette skyldes ikke selve februar-stormene men forhold i januar og første halvdel af februar, hvor den norgående sedimenttransportretning dominerede og sand fra det meget lavvandede område syd for Faxe Å blev transporteret ind til

Modelrapport 22 af 37 stranden. Det ses at denne tilførsel af sediment allerede er forsvundet efter marts, hvor den sydgående sedimenttransport tog over. Efter et helt års simuleringer ses der særligt for tværsnittet midt på strækningen at være en omfordeling af sedimentet i tværsnittet med en begyndende revledannelse mellem 50 og 100 m fra eksisterende kyst Efter et år ses ligeledes en stor aflejring af sediment i tværsnittet ved Faxe Å, som går længere ud end i base-case. Dette vurderes at skyldes sydgående transport af sand fra den etablerede strand Som forventet ser resultaterne ud til at en stor del sedimenttransporten finder sted på dybere vand (>1.5m) og ikke kun langs stranden. 5.4 Løsningsforslag 2 Strand med to høfder Løsningsforslaget med høfder er udført med samme sandfodringsmængde og bathymetri som forslag 1. Dermed er eneste forskel etableringen af de to høfder. Resultaterne viser meget lignende ændringer i bundprofilet med forslag 1. Plots med dybdeprofil er vist i Figur 5-12 til Figur 5-14 Figur 5-12: Plot af vanddybder langs tværsnittet Strand Nord Løsning 2 Figur 5-13: Plot af vanddybder langs tværsnittet Strand Center Løsning 2

Modelrapport 23 af 37 Figur 5-14: Plot af vanddybder langs tværsnittet ved Faxe Å Løsning 2 Af figurerne kan der følgende konkluderes: Der ses en mindre revledannelse ud for stranden end i forslaget uden høfder Særligt tæt på kystlinjen ses en væsentlig mindre aflejring ved tværnittet ved Faxe Å Høfderne viser ikke at have den forventede effekt og ligner ikke at skabe yderlig værdi for strandens stabilitet. 5.5 Løsningsforslag 3 Strand med bypassmole Løsningsforslaget med en bypassmole er udført med samme sandfodringsmængde og bathymetri som forslag 1 og 2. Plots med dybdeprofil er vist i Figur 5-15 til Figur 5-17. Figur 5-15: Plot af vanddybder langs tværsnittet Strand Nord - Bypassløsning Figur 5-16: Plot af vanddybder langs tværsnittet Strand Center - Bypassløsning

Modelrapport 24 af 37 Figur 5-17: Plot af vanddybder langs tværsnittet ved Faxe Å - Bypassløsning Af figurerne kan det følgende konkluderes: Revledannelsen på den centrale del af stranden ser ud til at være rykket længere ud i profilet Der ser generelt ud til at være en tilvækst (mindre dybder) i løbet af scenarieperioden i hele den inderste del af strandprofilet Bypassløsningen ser ikke ud til at have den forventede effekt af en naturlig strandfodring. Dette skyldes dels den tidligere overvurdering af det årlige sedimentbudget mod syd, og dels strandens følsomhed overfor skiftende bølgeretninger og tværgående sedimenttransport Det kan ses at sandet som havde ansamlet sig foran pram-høfden vil blive flyttet mod vest. Det skal derfor sørges for at denne sand efter fjernelse af pram-høfden bliver udgravet sådan at den ikke lægger sig i sejlrenden. Tilsanding af sejlrenden vurderes ikke at blive større på grund af bypass-molen, men de store mængder sand som har ansamlet sig ved høfden vil flytte sig ved dens fjernelse. Bypassløsningen vil nok have en god effekt på tangproblemerne i sejlrenden. Selvom tangen ikke er vist i modellen kan det ses at strømhastighederne foran indsejlingen ville være en del højere end under de nuværende forhold, sådan at tangen sandsynligvis ville blive transporteret forbi indsejlingen og længere mod syd.

Modelrapport 25 af 37 6. SAMMENLIGNING AF LØSNINGSFORSLAG Samlet set kan det ses at en sandfodring med kornstørrelse d 50 = 0.3mm vil have den effekt at kysten vil blive mere robust overfor de skiftende vejrforhold i området. Derfor ville problemet med erosion afhjælpes idet sæsonbetinget erosion kunne udlignes igen med tiden. For at kunne sammenligne løsningsforslagene i detalje er der lavet et sæt plots for hvert tidspunkt, efter Februar måned, efter Marts måned og i slutningen af modelperioden efter et helt år. 6.1 Februar Forholdene efter årets to værste storme fra øst er sammenlignet i Figur 6-1 - Figur 6-4 for de forskellige tværsnit. Figur 6-1: Sammenligning af forslag efter Februarmåned ved Pramhøfden Det bemærkes at pramhøfden er fjernet for bypassløsningen, og kysten derfor rykker ca. 85m længere inde. Det kan også ses at erosion på sandbænken er begyndt efter 2 måneder. Sandbænken burde udgraves efter fjernelsen af pramhøfden for at forhindre at det overskyde sand lægger sig i sejlrenden. Figur 6-2: Sammenligning af forslag efter Februarmåned i profilet Strand Nord Figur 6-3: Sammenligning af forslag efter Februarmåned i profilet Strand Center

Modelrapport 26 af 37 Figur 6-4: Sammenligning af forslag efter Februarmåned i profilet ved Faxe Å Det kan ses at de forskellige løsninger ikke afviger meget fra hinanden efter stormvejret i februar. For tværsnittet Strand Center kan der dog ses en lidt større aflejring ca. 30m fra stranden for bypassløsningen. 6.2 Marts Efter en måned med en stor procentdel af forholdsvis kraftig østenvind er der i Figur 6-5- Figur 6-8 lavet en sammenligning af de forskellige forslag for hvert tværsnit. Figur 6-5: Sammenligning af forslag efter Martsmåned ved Pramhøfden Det kan også ses efter Marts måned at erosion på sandbænken fortsætter. Sandbænken burde udgraves efter fjernelsen af pramhøfden. Figur 6-6: Sammenligning af forslag efter Martsmåned ved Strand Nord

Modelrapport 27 af 37 Figur 6-7: Sammenligning af forslag efter Martsmåned ved Strand Center Figur 6-8: Sammenligning af forslag efter Martsmåned ved Faxe Å Det kan ses at de forskellige løsninger ikke afviger meget fra hinanden efter vejrforhold med overvejende østenvind i marts. Ligesom efter Februar måned kan kan der dog ses en lidt større aflejring ca. 30m fra stranden for tværsnittet Strand Center i tilfælde af bypassløsningen. 6.3 Slutningen af modelperioden Efter et helt år kan det ses at erosion på sandbænken ved pramhøfden er endnu mere fremskredet. Sandbænken burde udgraves efter fjernelsen af pramhøfden. Figur 6-9: Sammenligning af forslag efter hele året ved Pramhøfden

Modelrapport 28 af 37 Figur 6-10: Sammenligning af forslag efter et helt år ved Strand Nord Figur 6-11: Sammenligning af forslag efter et helt år ved Strand Center Figur 6-12: Sammenligning af forslag efter et helt år ved Faxe Å Efter et helt års modellering kan man tydeligt se at aflejringen foran stranden ved tværsnit Strand Center er vokset. Det er derfor antaget at aflejringen ikke er sæsonbestemt men at sandet har en tendens til at aflejre sig i dette område. Dette tolkes sådan at en bypassmole vil kunne fungere som en slags usynlig sandfodring, idet det finere sand nordfra vil aflejre sig foran stranden og gøre stranden bredere under vand. Grunden til at den store forventede effekt fra bypassmolen udebliver er nok at det årlige sydgående sedimentbudget er blevet overvurderet. Bypassmolen vil nok kun have en effekt i tilfælde af sydgående transport, idet det er dér, tæt ved kysten, hvor sedimentet er mest mobil.

Modelrapport 29 af 37 6.4 Sedimentbudget Det kan ikke siges præcist hvor meget det årlige sedimentbudget udgår, fordi modellen ikke kunne kalibreres mod præcise oprensningsmængder for sand. Det samlede sedimentflux igennem de forskellige tværsnit er blevet trukket ud fra modellen efter slutningen af modelperioden og er samlet i Tabel 6-1 - Tabel 6-3. Tabel 6-1: Sedimentflux under forhold med en strand uden konstruktioner Transport (m 3 Løsning 1 - Strand uden konstruktioner ) Strand Nord Strand Center Ved Faxe Å Nordgående (+) 8890 7848 10607 Sydgående (-) -8669-9980 -13293 Netto 221-2132 -2686 Tabel 6-2: Sedimentflux under forhold med en strand med to høfder Transport (m 3 ) Løsning 2 - Strand med to høfder Strand Nord Strand Center Ved Faxe Å Nordgående (+) 9445 7984 8636 Sydgående (-) -10202-9965 -12409 Netto -757-1981 -3773 Tabel 6-3: Sedimentflux under forhold med en strand med bypassmole Transport (m 3 ) Løsning 3 - Strand og bypassmole Strand Nord Strand Center Ved Faxe Å Nordgående (+) 9016 9048 10726 Sydgående (-) -8903-11706 -14284 Netto 113-2658 -3558 Det kan ses at hverken en høfdeløsning eller en bypassløsning ændrer forholdene betydelige. Ved en bypassløsning skal det dog tilføjes at sedimenttransporten langs kysten generelt øges og der derfor også passerer større mængder sand de to tværsnit ved Center og Faxe Å. Til gengæld bliver den nordlige del af stranden relativt uforstyrret under en stor del af tiden, i det strømmønstret ændres og strømmen følger en mere direkte linje i lidt dybere vand. Modellen viser det årlige netto-transport i den eksisterende situation til at være omkring 2000 og 3000 m 3 om året (sydgående), se Figur 6-13. Figuren viser den kumulerede transport i m 3 for hele tværsnittet (se Figur 5-4). Netto-transporten er størst ved pramhøfden fordi der er forholdsvis få mængder sediment (ca. 3000m 3 ) der passerer dette tværsnit mod Nord og meget større mængder (ca. 7000m 3 ) der passerer dette tværsnit mod Syd. For at få hele billedet af situationen skal der derfor også kigges på transporten i de individuelle retninger, se Figur 6-14.

Modelrapport 30 af 37 Figur 6-13: Netto-sedimenttransport i m 3 for den eksisterende situation (- er mod Syd) Figur 6-14: Nord- (+) og sydgående (-) sedimenttransport for den eksisterende situation Det kan ses at der er ca. 9000m 3 sand der forlader stranden mod Syd hvorimod der kun er ca. 7000m 3 der forlader tværsnittet ved Faxe Å. Dette er også afspejlet i aflejringen man kan se i tværsnittet ved Faxe Å efter slutningen af modelperioden (fx Figur 6-8). Mellem 5000 og 6000 m 3 sand bliver transporteret mod Nord fra strandområdet men passerer ikke tværsnittet ved Pramhøfden. Dette sediment aflejrer sig både på dybere vand udenfor tværsnittet, i bugten foran havnen eller i sejlrenden. Figur 6-15: Netto-sedimenttransport i m 3 for løsning med en strand uden konstruktioner (- er mod Syd)

Modelrapport 31 af 37 Figur 6-15 viser netto-sedimenttransporten for et år efter etablering af en ny sandstrand. Det kan ses at der generelt er en betydelig mindre netto-transport, og især den nordlige del af stranden får næsten lige meget sediment sydfra end nordfra. Den nord- og sydgående transport er vist i Figur 6-16. Figur 6-16: Nord- (+) og sydgående (-) sedimenttransport for løsningen med en strand uden konstruktioner Figur 6-16 viser netto-sedimenttransporten for et år efter etablering af en ny sandstrand og to høfder. Det kan ses at høfderne ikke som forventet bremser sedimenttransporten men at dens positive effekt på sedimenttransporten udebliver. Figur 6-17: Netto-sedimenttransport i m 3 for løsning med en strand med høfder (- er mod Syd)

Modelrapport 32 af 37 Figur 6-18: Nord- (+) og sydgående (-) sedimenttransport for løsningen med en strand med høfder Figur 6-19 viser netto-sedimenttransporten for et år efter etablering af en ny sandstrand og en bypassmole. Den nord- og sydgående transport er vist i Figur 6-20. Figur 6-19: Netto-sedimenttransport i m 3 for bypassløsningen (- er mod Syd) Figur 6-20: Nord- (+) og sydgående (-) sedimenttransport for bypassløsningen

Modelrapport 33 af 37 7. PRISOVERSLAG Dette afsnit præsenterer grove prisoverslag for anlægsudgifter til de tre forskellige løsningsforslag. Prisoverslagene vurderes at have en usikkerhed på +/- 30 %. De er primært udført for at kunne sammenligne anlægsomkostningerne for de tre forskellige løsningsforslag, og mere detaljerede overslag vil blive udført i næste projektfase. Enhedspriser er baseret på erfaringstal fra lignende konstruktioner. For at tage højde for eventuelle lokale prisforskelle, er enhedspriserne angivet med et øvre og nedre estimat. En gennemsnitsværdi for enhedspriserne er anvendt i det færdige prisoverslag. Til de estimerede anlægsomkostninger er der lagt udgifter oveni til øvrige omkostninger: Ekstraarbejder, Uforudseelige udgifter og Design. Disse øvrige udgifter er estimeret separat for hvert enkelt løsningsforslag på baggrund af en vurdering af bl.a. usikkerheder, risici og samlet designomfang for hver enkelt løsning. Prisoverslaget indeholder ikke udgifter til udarbejdelse af VVM, da strand og konstruktioner ikke forventes at have væsentlig indvirkning på miljøet. Der gælder ikke nogen særlige beskyttelsesforhold indenfor projektområdet, og det nærmeste marine Natura-2000 område ligger ca. 5 km væk i sydlig og sydøstlig retning. Der forventes heller ikke væsentlige udfordringer i forhold til vandområdeplanerne. Ovenstående skal selvfølgelig vurderes grundigere på baggrund af en VVMscreening (indeholdt i prisoverslaget). De samlede prisoverslag er præsenteret i nedenstående tabeller. Med en usikkerhed på +/- 30 % forventes totalpriserne for etablering at ligge på: - Løsningsforslag 4.1 Sandfodring: 4.9 9 millioner DKK - Løsningsforslag 4.2 Sandfodring og 2 høfder: 5.4 10 millioner DKK - Løsningsforslag 4.4 Sandfodring og bypass-mole: 10.6 19.8 millioner DKK 7.1 Sten til høfder og mole Til både bypass-mole og høfder, er det antaget at dæksten skal være naturligt afrundede sten fra grusgrav eller søsten. Disse sten forventes at have en enhedspris på 700-900 DKK/m 3. Såfremt det kan accepteres, at der anvendes sprængt granit fra stenbrud, kan enhedsprisen for disse sten forventeligt reduceres til omkring 400 600 DKK/m 3. En skitse af et muligt høfdetværsnit er vedhæftet som bilag 4. 7.2 Sand til strandfodring Enhedsprisen for sandfodring afhænger i høj grad af afstanden fra stranden til en passende offshore-ressource. Kan sandet indvindes og indpumpes fra en ressource mindre end 8km væk forventes en enhedspris på ca. 50 DKK/m 3. Enhedsprisen stiger hastigt med afstanden til stranden, og der er i dette prisoverslag antaget en øvreværdi på 100 DKK/m 3. Såfremt der ikke er nogle passende ressourcer i nærheden af Faxe Ladeplads kan denne pris dog være endnu højere. Dette vil blive undersøgt nærmere i næste fase af projektet. Se bilag 5 for detaljer til beregningen.

Modelrapport 34 af 37 8. KONKLUSION 8.1 Sedimenttransport Modelresultater har vist at den årlige sedimenttransport er mindre end antaget i tidligere studier. Forventningerne om at kysten var meget dynamisk med en forholdsvis stor langsgående netto sedimenttransport kan henføres til de store oprensningsmængder som foretages i sejlrenden til havnen. Det er blevet afklaret under projektet, at størstedelen af det oprensede materiale er tang og de oprensede mængder kan derfor ikke direkte anvendes som et mål for sedimenttransportraterne. Vurderingen af kysthydraulikken har vist at der udover en langsgående sedimenttransport også er en betydelig tværgående transport, især under stormhændelser. Den tværgående sedimenttransport transporterer sediment væk fra kysten og udligner strandprofilet. 8.2 Strandløsninger 8.2.1 Løsning 1 Faxe Ladeplads strand er blevet eroderet over mange årtier. En strandfodring ville øge værdien for området som attraktivt udflugtsmål, men også som beskyttelse af strandvejen under forhold med høje bølger og høj vandstand. Simuleringerne med løsningsforslaget, hvor der udelukkende fodres med sand, omtalt som forslag 1 Strand uden konstruktioner, viser at denne løsning godt kan fungere på stedet, fordi stranden ligger forholdsvis stabilt når der fodres med så store mængder. Der ville skulle vedligeholdelses-sandfodres med gennemsnitligt op til 3000m 3 om året for at bibeholde stranden i den størrelse, der er lagt op til. Dog skal det bemærkes at fodringsmængderne ville skulle betragtes som en retningslinje og at mængden skulle vurderes fra gang til gang. Dette skyldes at erosion på denne strækning er meget følsom overfor vejrforholdene og bølgeretninger. Løsning 1 er også den billigste løsning, og den som umiddelbart vurderes at være nemmest at få godkendt hos Kystdirektoratet. Ramboll vil derfor anbefale løsning 1 som den foretrukne løsning, hvor etableringsomkostninger begrænses og visuelle gener undgås. 8.2.2 Løsning 2 Da kyststrækningen er påvirket af en forholdsvis stor tværgående transport og kun en lille langsgående sedimenttransport har høfderne ikke en stor effekt på stabiliteten af stranden. Modelberegningerne viser, at der er en mindre erosion af profilet på den første strækning fra havnen til mod syd end i forslaget uden høfder. På den sidste af strækning fra midt af stranden til Faxe Å viser beregningerne derimod en større erosion af profilet end i forslaget uden høfder. Samlet set viser beregningerne at der er det samme behov for vedligeholdelsesfodring som i forslaget uden høfder. 8.2.3 Løsning 3 Beregningerne for løsningsforslag 3 viser, at bypassmolen ikke giver en stor ændring i forhold til forslaget uden mole. Beregningerne tyder på, at den nordgående transport i højere grad end den sydgående er påvirket positivt af etablering af en bypassmole, og at der derfor vil blive trukket sand op langs molen. Der vil derfor ikke være nogen gevinst for selve stranden at etablere en bypassmole. Samlet set viser beregningerne at der er det samme behov for vedligeholdelsesfodring som i forslag 1.

Modelrapport 35 af 37 Vedrørende løsningsforslag med bypassmolen skal det nævnes at de store mængder tang som nu samler sig og oprenses ved sejlrenden sandsynligvis vil blive transporteret forbi indsejlingen og langs molen og hen til stranden ved etablering af forslaget. Her vil tangen enten lægge sig på stranden eller bliver skyllet væk af en kombination af høje bølger og en forhøjet vandstand. Det er blevet observeret at tang der lægger sig på det lille stykke strand ved den eksisterende høfde ikke bliver liggende men bliver skyllet væk ved næste højvande. Det er derfor også muligt at en strandfodring vil give mulighed for at højvande langs hele stranden tager tangen med sig igen.

Modelrapport 36 af 37 9. KONSEKVENSER Ved at udvide den eksisterende strand vil der skulle foretages nogle ændringer, som er opsummeret herunder. Der findes et slæbested ved syd enden af lystbådehavnen, som ved en udvidelse af stranden ikke længere vil kunne bruges. Det skal derfor overvejes at flytte slæbestedet et andet sted inde i lystbådehavnen hvor der også er adgang for biler med trailere. En mulighed for at genbruge rampen fra slæbestedet kunne være at etablere adgang til en traktor på sådan måde, at den kunne få adgang til stranden for at samle eventuel opskyllet ålegræs op.

Modelrapport 37 af 37 10. REFERENCER [1] Ramboll Rapport. Indledende hydrauliske vurderinger. September 2016 [2] Mangor, K., Shoreline Management Guidelines, DHI, 2015, DRAFT. [3] Vurdering af virkningen af udvidelse af Fakse Ladeplads Lystbådehavn. DHI. September 2010 [4] Klimatilpasning Kystbeskyttelse ved Faxe Ladeplads. Skitseforslag. COWI. Juli 2013 [5] Fakse Ladeplads. Lidt om havnens historie. Arne Aasbjerg. Oktober 2002 [6] Soulsby, R., Dynamics of Marine Sands, HR Wallingford, 1997. [7] Kystatlas.kyst.dk [8] Kilmaforandringer 2013: Det naturvidenskabelige grundlag. Sammendrag for beslutningstagere. IPCC og DMI, 2013. [9] DMI rapport. Vind 1990-1999

Modelrapport 1-1 BILAG 1 VINDROSER FOR HVER MÅNED I 2005

N Calm 0.00 % 5 % Wind 01/05 (m/s) 320000E 6121000N Above 15.0 13.0-15.0 11.0-13.0 9.0-11.0 7.0-9.0 5.0-7.0 3.0-5.0 1.0-3.0 0.2-1.0 Below 0.2 N Calm 0.00 % 5 % Wind 02/05 (m/s) 320000E 6121000N Above 15.00 13.00-15.00 11.00-13.00 9.00-11.00 7.00-9.00 5.00-7.00 3.00-5.00 1.00-3.00 0.20-1.00 Below 0.20 N Calm 0.67 % 5 % Wind 03/05 (m/s) 320000E 6121000N Above 15.00 13.00-15.00 11.00-13.00 9.00-11.00 7.00-9.00 5.00-7.00 3.00-5.00 1.00-3.00 0.20-1.00 Below 0.20 N Calm 0.00 % 5 % Wind 04/05 (m/s) 320000E 6121000N Above 15.00 13.00-15.00 11.00-13.00 9.00-11.00 7.00-9.00 5.00-7.00 3.00-5.00 1.00-3.00 0.20-1.00 Below 0.20 N Calm 0.13 % 5 % Wind 05/05 (m/s) 320000E 6121000N Above 15.00 13.00-15.00 11.00-13.00 9.00-11.00 7.00-9.00 5.00-7.00 3.00-5.00 1.00-3.00 0.20-1.00 Below 0.20 N Calm 0.14 % 5 % Wind 06/05 (m/s) 320000E 6121000N Above 15.00 13.00-15.00 11.00-13.00 9.00-11.00 7.00-9.00 5.00-7.00 3.00-5.00 1.00-3.00 0.20-1.00 Below 0.20 N Calm 0.13 % 5 % Wind 07/05 (m/s) 320000E 6121000N Above 15.00 13.00-15.00 11.00-13.00 9.00-11.00 7.00-9.00 5.00-7.00 3.00-5.00 1.00-3.00 0.20-1.00 Below 0.20 N Calm 0.40 % 5 % Wind 08/05 (m/s) 320000E 6121000N Above 15.00 13.00-15.00 11.00-13.00 9.00-11.00 7.00-9.00 5.00-7.00 3.00-5.00 1.00-3.00 0.20-1.00 Below 0.20 N Calm 0.14 % 5 % Wind 09/05 (m/s) 320000E 6121000N Above 15.00 13.00-15.00 11.00-13.00 9.00-11.00 7.00-9.00 5.00-7.00 3.00-5.00 1.00-3.00 0.20-1.00 Below 0.20 N Calm 0.00 % 5 % Wind 10/05 (m/s) 320000E 6121000N Above 15.00 13.00-15.00 11.00-13.00 9.00-11.00 7.00-9.00 5.00-7.00 3.00-5.00 1.00-3.00 0.20-1.00 Below 0.20 N Calm 0.14 % 5 % Wind 11/05 (m/s) 320000E 6121000N Above 15.00 13.00-15.00 11.00-13.00 9.00-11.00 7.00-9.00 5.00-7.00 3.00-5.00 1.00-3.00 0.20-1.00 Below 0.20 N Calm 0.13 % 5 % Wind 12/05 (m/s) 320000E 6121000N Above 15.00 13.00-15.00 11.00-13.00 9.00-11.00 7.00-9.00 5.00-7.00 3.00-5.00 1.00-3.00 0.20-1.00 Below 0.20

Modelrapport 2-2 BILAG 2 BØLGEROSER FOR HVER MÅNED I 2005

N Calm 29.57 % 5 % Hs 01/05 (m) 319500E 6121600N Above 0.80 0.50-0.80 0.30-0.50 0.10-0.30 0.05-0.10 0.01-0.05 Below 0.01 N Calm 22.02 % 5 % Hs 02/05 (m) 319500E 6121600N Above 0.80 0.50-0.80 0.30-0.50 0.10-0.30 0.05-0.10 0.01-0.05 Below 0.01 N Calm 21.88 % 5 % Hs 03/05 (m) 319500E 6121600N Above 0.80 0.50-0.80 0.30-0.50 0.10-0.30 0.05-0.10 0.01-0.05 Below 0.01 N Calm 15.40 % 5 % Hs 04/05 (m) 319500E 6121600N Above 0.80 0.50-0.80 0.30-0.50 0.10-0.30 0.05-0.10 0.01-0.05 Below 0.01 N Calm 44.56 % 5 % Hs 05/05 (m) 319500E 6121600N Above 0.80 0.50-0.80 0.30-0.50 0.10-0.30 0.05-0.10 0.01-0.05 Below 0.01 N Calm 54.09 % 5 % Hs 06/05 (m) 319500E 6121600N Above 0.80 0.50-0.80 0.30-0.50 0.10-0.30 0.05-0.10 0.01-0.05 Below 0.01 N Calm 31.95 % 5 % Hs 07/05 (m) 319500E 6121600N Above 0.80 0.50-0.80 0.30-0.50 0.10-0.30 0.05-0.10 0.01-0.05 Below 0.01 N Calm 42.68 % 5 % Hs 08/05 (m) 319500E 6121600N Above 0.80 0.50-0.80 0.30-0.50 0.10-0.30 0.05-0.10 0.01-0.05 Below 0.01 N Calm 31.07 % 5 % Hs 09/05 (m) 319500E 6121600N Above 0.80 0.50-0.80 0.30-0.50 0.10-0.30 0.05-0.10 0.01-0.05 Below 0.01 N Calm 17.99 % 5 % Hs 10/05 (m) 319500E 6121600N Above 0.80 0.50-0.80 0.30-0.50 0.10-0.30 0.05-0.10 0.01-0.05 Below 0.01 N Calm 23.02 % 5 % Hs 11/05 (m) 319500E 6121600N Above 0.80 0.50-0.80 0.30-0.50 0.10-0.30 0.05-0.10 0.01-0.05 Below 0.01 N Calm 32.48 % 5 % Hs 12/05 (m) 319500E 6121600N Above 0.80 0.50-0.80 0.30-0.50 0.10-0.30 0.05-0.10 0.01-0.05 Below 0.01

Modelrapport 3-3 BILAG 3 PRØVERAPPORT

Modelrapport 0-4 BILAG 4 SKITSE AF MULIG HØFDETVÆRSNIT