KYSTBESKYTTELSE RØDVIG SKITSEPROJEKT

Transkript

1 Til Stevns Kommune Dokumenttype Skitseprojekt Dato April 2019 Kystbeskyttelse Rødvig KYSTBESKYTTELSE RØDVIG SKITSEPROJEKT

2 Revision 2 Dato Udarbejdet af Kontrolleret af Godkendt af Beskrivelse LHST/JAN SGRJ SGRJ Kystbeskyttelse Rødvig, Skitseprojekt Ref Dokument ID Version 2 Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S T F

3 Skitseprojekt INDHOLD 1. INDLEDNING 1 2. DESIGNGRUNDLAG Eksisterende kystprofil og sedimentforhold Vandstand og bølgeforhold Bølgerose Designhændelse Sedimenttransportforhold i eksisterende situation 3 3. LØSNINGSFORSLAG Beliggenhed og orientering af strand Hårde konstruktioner til fastholdelse af strand Strand uden høfder Løsning Strand med enkelt høfde Løsning Strand med høfder orienteret efter ligevægtsorienteringen Løsning Fremskudt strand Tangophobning Beliggenhed af skibsvrag Sammenligning af løsning 1, 2 og Anbefalet Løsning STRANDEN SOM KYSTBESKYTTELSESELEMENT Virkemåde og designhændelser Beregning af bølgeopløb Klimatillæg STRANDANLÆG Strandhældning som funktion af sandkvalitet Forslag til udformning af strandprofil Analyse af modstandsdygtighed overfor akut erosion Erosionsdynamik og vedligeholdelsesfodring Hensyntagen til eksisterende ledninger Anbefalet strandprofil HØFDE Placering Dimensioner SANDRESSOURCER Råstofområder i nærheden af Rødvig Sandindvindings- og fodringsmetoder ANLÆGSOVERSLAG REFERENCER 30

4 Skitseprojekt

5 Skitseprojekt 1 af INDLEDNING Stevns Kommune undersøger mulighederne for etablering af kystsikring af kysten i Rødvig, der som udgangspunkt skal etableres ved sandfodring. Sandfodringen skal skabe en bredere sandstrand og samtidig modvirke erosion af kysten. Rambøll har fået til opgave at udføre de indledende tekniske og økonomiske undersøgelser, der skal lede frem til dels et skitseforslag for etablering af kystsikringen og dels en cost-benefit analyse i forhold til den samlede samfundsøkonomiske gevinst ved gennemførelse af projektet. Nærværende rapport er den anden i en række af i alt 5 delrapporter, der omhandler forskellige dele af kystsikringsprojektet. Denne anden rapport omhandler udarbejdelsen af et skitseforslag til etablering af en ny strand, der skal fungere som kystbeskyttelse mod erosion. Skitseforslaget tager udgangspunkt i de tekniske forundersøgelser der er beskrevet i ref. [1]. Figur 1-1 viser kyststrækningen syd for Rødvig Havn, som projektet omhandler. Figur 1-1: Kyststrækningen i Rødvig

6 Skitseprojekt 2 af DESIGNGRUNDLAG Der er forud for nærværende rapport blevet udført en kystteknisk forundersøgelse, ref. [1], som danner grundlag til design af projekteret strandfodring ved Rødvig veststrand. De vigtigste resultater af denne undersøgelse sammenfattes i følgende afsnit. 2.1 Eksisterende kystprofil og sedimentforhold Topografi og vanddybder er indledende målt i linjer på tværs af kysten. Målingerne er udført i 7 linjer med omkring 100 m mellemrum i februar Målingerne er taget fra fod af eksisterende skrænt og cirka 250 m ud i vandet. På baggrund af dette er gennemsnitlige hældninger af kystprofilet blevet bestemt. Dernæst er der tidligere udført en række målinger af sedimentkornstørrelser, i forbindelse med oprensning af sejlrende til Rødvig Havn, og der er lavet en bestemmelse af sandtykkelser umiddelbart syd for havnen. Resultaterne af de udførte undersøgelser mht. hældningen af kystprofilet, samt kornstørrelser og sandlagets tykkelse omkring Rødvig veststrand er sammenfattet i Tabel 2-1. Tabel 2-1 Resultater af forholdene ved Rødvig strand vurderet ud fra 3 separate undersøgelser Data fra undersøgelser af projektområdet Hældning af samlet kystprofil 1:62 Hældning af stranden 1:16 Middelkornstørrelse D50 Sandlagets tykkelse 0,3 mm 0,75 m 2.2 Vandstand og bølgeforhold Bølgerose Bølgeklimaet ud for stranden er beskrevet ud fra nedenstående bølgerose udtrukket fra Rambølls bølgedatabase for en vanddybde på 8 m. N Calm % Palette Above Below 0.2 Figur 2-1: Bølgerose

7 Skitseprojekt 3 af Designhændelse Kystbeskyttelsen skal dimensioneres for at kunne modstå erosionen som følge af en hændelse med en returperiode på 50 år. Vandstand og bølgeforhold ved designhændelsen er vist i Tabel 2-2. Tabel 2-2 Designforhold Designhændelse Vandstand 1,46 m DVR90 Signifikant bølgehøjde, H m0 1,8 m Bølgeperiode, T p 7-8 s Bølgeretning under storm, MWD Sedimenttransportforhold i eksisterende situation De eksisterende sedimenttransportforhold er vurderet og det er fundet, at der er en nettosedimenttransport gående mod syd, som det fremgår af Figur 2-2. De eksisterende kystorienteringer fremgår af samme figur. Figur 2-2. Nuværende kystorientering med grønne pile der illustrerer retningen samt størrelsen på den netto sedimenttransport. Kystens ligevægtsorientering og bredden af den aktive sedimenttransportzone er på baggrund af de fremherskende bølgeforhold bestemt og vist i nedenstående Tabel 2-3 Tabel 2-3 Analyse af kystens aktive zone for sedimenttransport samt ligevægtsorientering af kystlinjen Closure Depth Analyse af sedimenttransport Bredde for aktiv sedimenttransportzone Strandens ligevægtsorientering 3.1 m 200 m 91 grader nord

8 Skitseprojekt 4 af LØSNINGSFORSLAG 3.1 Beliggenhed og orientering af strand Det overordnede princip for etablering af en udvidet sandstrand er undersøgt i det følgende, hvor forslag til beliggenhed og orientering er givet. Grundliggende vil den ideelle strand være orienteret i ligevægtsorienteringen, se ref. [1], idet man med denne orientering skaber en stabil strand med minimal vedligeholdelse. Da den eksisterende kystlinje ligger et stykke fra ligevægtsorienteringen, vil det dog kræve både hårde konstruktioner og potentielt væsentlig større sandmængder til initialfodring, at etablere en strand i ligevægtsorientering i forhold til en orientering parallelt med den eksisterende kystlinje. Nedenfor er forskellige forslag til både etablering af en strand parallelt med den eksisterende kyst og i ligevægtsorientering er givet. Derudover er de forskellige layouts sammenlignet på en række parametre, for at vurdere hvilken løsning der er bedst egnet. 3.2 Hårde konstruktioner til fastholdelse af strand De opstillede forslag til etablering af strand kan indeholde hårde konstruktioner til fastholdelse af stranden. De mest almindelige konstruktioner til beskyttelse af stranden er: Høfder Fremskudte bølgebrydere Begge konstruktionstyper vil bremse sedimenttransporten i et mindre område. Ulempen ved begge konstruktionstyper er, at der kan opstå læsideerosion nedstrøms for konstruktionen. Til de nedenfor opstillede løsningsforslag er det vurderet, at høfder er den mest hensigtsmæssige konstruktion at etablere. Dette skyldes dels, at de fremskudte bølgebrydere vil give en større fysisk indgriben i området både i forhold til udsigt over vandet og i forhold til strømforhold. Derudover vil høfden være mere effektiv til at tilbageholde sandet så stranden får et fast holdepunkt. Høfderne kan anvendes til at bremse sedimenttransporten og dermed den kroniske erosion af stranden, hvilket muliggør en mere stabil strand. På samme måde som høfderne kan man alternativt etablere et eller flere kunstige forlande, der fastholder stranden. Et kunstigt forland kan udføres som en opfyldning, med en stenbeskyttelse rundt om. Forlandets form kan dermed udformes, så det bliver et kystudspring med en blød form. Dette har den fordel, at strømmen omkring forlandet ikke begrænses i samme omfang som ved høfden, og man får et bedre strømforløb omkring forlandet, hvilket særligt kan være gavnligt i forbindelse med tangophobning. Det vurderes dog at være omfattende og væsentligt dyrere at skulle etablere et kunstigt forland til erstatning af de nedenfor foreslåede høfder. 3.3 Strand uden høfder Løsning 1 En strand der bliver etableret uden høfder vil give det mest naturlige udseende af stranden uden visuelle gener for beboere og gæster og den foretrukne løsning i forhold til anvendelse af stranden til rekreative formål. Derudover, vil denne løsning være uden negative konsekvenser for kysten nedstrøms/længere syd på. I løsning 1 lægges sand ud i kystprofilet fra foden af kystskrænten og ud til closure depth. Se Figur 3-1 hvor den stiplede linje i vandet indikerer closure depth. Dvs. der hvor det etablerede strandprofil ender og overgår til den eksisterende havbund.

9 Skitseprojekt 5 af 30 Figur 3-1: Løsning 1 Strand uden høfder Ulempen ved denne løsning er dog de ret høje vedligeholdelsesomkostninger. Stranden vil ikke kunne orienteres i ligevægtsorienteringen, og derfor må erosion af stranden forventes. For at beholde stranden, ville der derfor skulle sandfodres med jævne mellemrum. Særligt må det forventes, at den sydlige del af stranden vil være udsat for erosion i overgangen fra det eksisterende kystprofil og de sydligste m af det etablerede nye profil. Stranden på denne strækning vurderes derfor at blive ustabil. 3.4 Strand med enkelt høfde Løsning 2 Ved etablering af en strand efter samme princip som løsning 1, kan erosionen i den sydlige ende af stranden nedsættes ved etablering af en høfde syd for stranden. Høfden vil reducere mængden af sand der bliver transporteret videre mod syd, og man får derfor mindre vedligehold af stranden og en mere stabil strand i den sydlige ende. Høfden kan principielt give en negativ effekt på den nedstrøms strækning i forhold til løsning 1, idet der kan opstå læsideerosion syd for høfden. Dette vurderes dog ikke at være et stort problem i dette tilfælde. De store mængder af tilført sand til den udbyggede strand, vil til en vis grad blive transporteret forbi høfden, hvilket gør, at der tilføres en del sediment til strækningen syd for høfden. I den eksisterende situation består stranden syd for projektområdet primært af ral, og det der vurderes ikke at blive transporteret store mængder sand til dette område i den eksisterende situation. Samlet forventes projektet med sandfodring og høfde derfor ikke at give mindre sandtransport til strækningen mod syd og dermed heller ikke store læsideerosionsproblemer syd for høfden.

10 Skitseprojekt 6 af 30 Figur 3-2: Løsning 2 Strand med en enkelt høfde 3.5 Strand med høfder orienteret efter ligevægtsorienteringen Løsning 3 Hvis der skal etableres en stabil strand med minimal vedligeholdelse bør stranden orienteres mod ligevægtsorienteringen, som er fundet i ref.[1] at være omtrent mod direkte øst. For at få en sådan orientering af stranden må stranden enten skydes langt ud fra kysten, eller opdeles i mindre strækninger, der kan orienteres i ligevægtsorienteringen. I løsning 3 etableres 3 høfder ud fra kysten, hvor der på hver strækning nord for en høfde etableres en strand orienteret mod ligevægtsorientering. På den nordligste strækning ligger stranden delvist i læ af havnemolerne ved østlige bølgeretninger, og af denne grund vil ligevægtsorientering dreje mere mod sydøst, som det er illustreret på Figur 3-3. Ved etableringen af høfdefeltet vil der, som i løsning 2, være en reduceret sedimenttransport gående mod strækningen syd for sandfodringen i forhold til løsning 1. Det vurderes dog, som beskrevet i afsnit 3.4, at den eksisterende transport mod syd er begrænset, og at der ikke vil opstå store læsideerosionsproblemer trods etablering af høfderne.

11 Skitseprojekt 7 af 30 Figur 3-3: Løsning 3 Strand med høfder orienteret mod ligevægtsorienteringen 3.6 Fremskudt strand En mere omfattende løsning vil være at etablere en fremskudt strand, orienteret efter ligevægtsorienteringen, hvor der etableres hårde konstruktioner i den sydlige ende for at fastholde stranden i den fremskudte position. Den fremskudte løsning vil betyde at stranden trækkes m ud fra eksisterende kystlinje og vil kræve at der opfyldes temmelig store arealer og vurderes derfor at være meget dyr i etablering. Det vurderes derfor umiddelbart ikke at være en attraktiv løsning, og der er ikke skitseret en løsning for dette princip. 3.7 Tangophobning Opskyl af tang på de indre danske kyster er et almindeligt og udbredt fænomen. Stor tangophobning på stranden kan dog blive et problem pga. lugtgener og fordi det forringer strandens rekreative værdi. Det er i ref. [7] rapporteret, at der ofte er store tangansamlinger på stranden SV for havnen og i det lavvandede område i bugten SV for havnen. Ved stranden syd for havnen kunne der ved besigtigelse den ses en del tang ved vandkanten, som vist i Figur 3-4Error! Reference source not found.error! Reference source not found.. Tangophobningen ses at være værst i dette område, hvilket skyldes at stranden her ligger i læ af havnemolen, hvor der er rolige strømforhold.

12 Skitseprojekt 8 af 30 Figur 3-4: Tangophobning ved stranden syd for havnen Tangansamlingerne kan mindskes ved at rykke stranden søværts i området SV for havnen. Man vil dog stadig have en situation med delvis strømlæ fra molen, så man kan ikke helt eliminere tangophobningen. For at modvirke tangophobing vil man således med løsning 1 og 2 kunne opfylde med sand et stykke længere ude, end ved den eksisterende situation, så der er bedre mulighed for at tangen transporteres væk fra stranden. I løsning 3 med høfderne er der risiko for, at der kan samle sig tang mellem de etablerede høfder, og denne løsning vurderes derfor at være den mindst attraktive løsning med hensyn til tangansamlinger. 3.8 Beliggenhed af skibsvrag Der er identificeret et skibsvrag, som i Slots- og Kulturstyrelsens database fund og fortidsminder er registreret som beskyttet marint fortidsminde, som ligger placeret i sandfodringsområdet. Vraget er beskrevet som et 17 m langt trævrag. Beliggenheden er vist på nedenstående figur.

13 Skitseprojekt 9 af 30 Skibsvrag Figur 3-5: Beliggenhed af skibsvrag I forbindelse med sandfodringsprojektet skal det undersøges nærmere, hvilke restriktioner der vil være som følge af, at skibsvraget ligger i nærheden af sandfodringen, og om der evt. er behov for afværgeforanstaltninger.

14 Skitseprojekt 10 af Sammenligning af løsning 1, 2 og 3 De forslag til strandlayout som er blevet beskrevet i de foregående afsnit er opsummeret i Tabel 3-1. Tabellen skal forstås som en meget simpel sammenligning af fordele og ulemper ved de fire forslag, og der er foretaget en subjektiv vurdering af disse, som kan variere lidt alt efter prioriteter og præferencer. Tabel 3-1: Simpel sammenligning af forslag Kriterie Løsning 1 Strand uden høfder Løsning 2 Strand med enkelt høfde Løsning 3 Strand orienteret i ligevægtsretning med høfder Erosionsbeskyttelse +/- + + Oplevelse for badegæster Effekter nedstrøms + +/- +/- Etableringsomkostninger + + +/- Vedligeholdelsesudgifter - +/- + Tangansamlinger på strand Forslag 1 og 2, der består af en udvidelse af bredden af den eksisterende strand, hhv. uden og med en enkelt høfde, vurderes at være mest ligetil at etablere og dem med de mindste etableringsomkostninger. Svagheden af de to løsninger er vedligeholdelsesudgifterne, idet der må påregnes at være vedligeholdelsesudgifter til sandfodring, da stranden i begge tilfælde etableres med en orientering der ligger et stykke fra ligevægtsorienteringen. Vedligeholdelsesudgifterne vil være størst i løsning 1, der etableres uden en nedstrøms høfde. I løsning 1 vil den sydlige ende af stranden være sårbar over for erosion og det må forventes, at der kan ske et forholdsvist hurtigt tab af sand på denne strækning. Dermed vil sikringen mod den akutte erosion også blive reduceret. Det forventes, at etableringen af en sydlig høfde vil kunne forhindre dette, så man får en mere stabil strand i den sydlige ende. Der må ved løsning 2 dog forventes nogen effekter på de nedstrøms strækninger, da sedimenttransportkapaciteten reduceres af høfden. Der vurderes dog stadig at være en del bypass af høfden. Samlet vil de store mængder af tilført sand til den udbyggede strand, der til en vis grad forventes at blive transporteret forbi høfden, medføre at der tilføres en del sediment til strækningen syd for høfden, og der forventes derfor ikke store læsideerosionsproblemer trods etablering af høfden. Vedligeholdelsesudgifterne forventes at være lave ved valg af løsning 3, da dette er en løsning, hvor stranden orienteres mod ligevægtsorienteringen. Løsning 3 vurderes dog umiddelbart at være den mindst attraktive både i forhold til badegæsters oplevelse af stranden, på grund af høfdefeltet og derudover i forhold til effekter på den nedstrøms strækning. Høfderne vil derudover kunne give anledning til ansamling af tang mellem høfderne, som det er tilfældet ved hjørnet sydvest for den eksisterende havn. Samlet set vurderes løsning 3 ud fra alle parametre at være den mindst attraktive.

15 Skitseprojekt 11 af Anbefalet Løsning På baggrund af det ovenstående vurderes løsning 2 at være den bedste løsning, og den der anbefales til det videre arbejde.

16 Skitseprojekt 12 af STRANDEN SOM KYSTBESKYTTELSESELEMENT 4.1 Virkemåde og designhændelser Den ovenfor skitserede strandløsning skal, udover at være et rekreativt element, virke som kystsikring mod erosion. Det er særligt kystskrænten der skal sikres. I stormflods- og højvandssituationer vil denne være udsat for akut erosion, og dermed bringes de private matrikler ovenfor skrænten i fare. Strandens primære formål i kystbeskyttelsesøjemed er at bryde bølgerne længere ude end tilfældet er i dag og på denne måde reducere bølgehøjderne og det bølgeopløb, der når foden af kystskrænten i stormsituationer. Med den skitserede løsning, der er valgt som den mest hensigtsmæssige at arbejde videre med, vil der fortsat være en kronisk (vedvarende) erosion af kystprofilet, som vil reducere strandbredden og mængden af sand med tiden. Dette skal modvirkes ved vedligeholdelsesfodring af kystprofilet, hvor den sandmængde, der tabes til erosionen, tilføres løbende ved sandfodring. Målet for kystbeskyttelsen af skrænten er, at skrænten skal være beskyttet mod erosion, som følge af en 50-års stormflodshændelse. Vandstands- og bølgeforhold under en 50-årshændelse er sammenfattet i Tabel 2-2. For at forhindre erosion af skrænten i designsituationen, skal det sikres, at bølgeopløbet ikke når frem til foden af skrænten. Dette kan opnås ved at etablere en strand, der er tilstrækkelig bred og med tilstrækkelig højde over middelvandspejlet, til at der ikke er bølgeopløb over strandens topniveau i designsituationen. Den tilstrækkelige højde til at forhindre erosion af skrænten er bestemt nedenfor. Under en stormflodssituation med bølgepåvirkning vil selve stranden være udsat for akut (øjeblikkelig) erosion. Dermed bliver strandens beskyttende virkning på skrænten reduceret i løbet af stormflodssituationen. Dette kan modvirkes ved at bygge ekstra bredde ind i strandprofilet nær skrænten. Det vil i sidste ende dog være en afvejning mellem sikkerhed og omkostninger om og hvor stor ekstrabredde, der skal bygges ind. Mulige strandanlæg er gennemgået i afsnit Beregning af bølgeopløb Bøgeopløbet på stranden i designsituationen er i det nedenstående bestemt på baggrund af ref. [2], hvor bølgeopløbet bestemmes af: Z 2%/H m0 = 1,75 x γb x γβ x γf x ξm-1.0 I ovenstående Z 2% er bølgeopløbet (højde over middelvandspejlet), H m0 er den signifikante bølgehøjde, γb, γβ og γf er faktorer for hhv. tilstedeværelsen af en banket, bølger der rammer kysten skævt samt friktion på overfladen. ξm-1.0 er en brydningsparameter der bl.a. afhænger af skråningshældning og bølgeforhold. Bølgeopløbet er defineret som den vertikale afstand fra det gennemsnitlige vandspejl under designhændelsen (forstået som vandstanden uden bølger) til det højeste punkt bølgerne løber op til. Ved at lægge bølgeopløbet til vandstandskoten fås dermed koten til det højeste punkt bølgerne vil påvirke. Bølgeopløbet er konstruktionsspecifikt, idet det afhænger af både hældning og ruhed af den skåning bølgerne løber op ad. En principskitse er vist på Figur 4-1.

17 Skitseprojekt 13 af 30 Figur 4-1: Principskitse af bølgeopløb på en skråning. Bølgeopløbet er angivet med R Bølgeopløbet er bestemt for en række forskellige scenarier for hældninger og udformning af stranden: 1. Som eksisterende situation med topniveau af stranden i kote 1,0 og bagvedliggende skråning, der i beregningerne er antaget at være en stenkastningsskråning med hældning 1:2 2. Bred strand med hældning 1:10 3. Bred strand med hældning 1:16 4. Bred strand med hældning 1:20 5. Bred strand med hældning 1:20 op til kote 1,0 efterfulgt af stejlere stykke med hældning 1:10 (dvs. med varierende kornstørrelse i de to dele af stranden) Stranden er defineret som stykket fra kote 0,0 op til skrænten. Søværts fra strandkanten (beliggende i kote 0,0) vil hældningen af kystprofilet være fladere. I alle scenarier er der regnet med at bølgerne er dybdebegrænsede. Det er antaget, at den signifikante bølgehøjde, H m0 er begrænset af kriteriet: H m0 = 0,6 x D hvor D er vanddybden. I alle scenarier er der set på en vandstand svarende til 50-års hændelsen i kote 1,46 m DVR90. I scenarie 1 er det antaget at bølgerne er dybdebegrænsede svarende til den gennemsnitlige vanddybde på den eksisterende strand. I scenarie 2, 3 og 4 er det antaget, at den signifikante bølgehøjde er begrænset svarende til vanddybden ved kote 0,0 (strandkanten). I scenarie 5 er det antaget at den signifikante bølgehøjde er begrænset svarende til den gennemsnitlige vanddybde på den flade del af stranden (med hældning 1:20).

18 Skitseprojekt 14 af 30 Tabel 4-1: Beregnet bølgeopløb ved forskellige strandhældninger Vand stand [m DVR9 0] Scenarie Bølgehøjde, H m0 Bølgeperiode, T p [m] [s] β Vinkel mellem kystnormal og bølgeretning Friktionsparameter γf Strand hældning, α [grader] ξ m : : : : : [-] Ingen bølgebrydning Bølgebrydning Bølgebrydning Bølgebrydning Bølgebrydning Bølgebrydning? Bølgeopløb, z2% [m] Ved etablering af strand som kystbeskyttelse, ses af det ovenstående hvor højt bølgeopløbet vil være i designhændelsen ved forskellige hældninger af stranden. Stranden bør etableres med et topniveau i minimum i denne højde over vandstanden for at kunne give effektiv beskyttelse af skrænten der ligger bag. Hældningen af den eksisterende strand er i ref.[1] bestemt til 1:16 og med denne hældning fås topniveauet at skulle være: 1,46 m DVR90 +0,75 m = 2,2 m DVR90. I de eksisterende forhold ligger strandniveauet ved skræntfod i ca. kote 1,0 m DVR90. Toppen af skrænten ligger væsentligt højere, idet den ligger ca. mellem kote 4-7 m DVR Klimatillæg Som følge af et generelt stigende havvandsspejl, vil også ekstremvandstande, herunder 50-års vandstanden, øges. Ved øget havvandstand kræves det, at strandniveauet hæves tilsvarende, for at den samme sikring mod erosion bibeholdes. Dette anbefales at blive indarbejdet i strandprofilet løbende som del af vedligeholdelsesfodringen og ikke som et tillæg der indarbejdes fra projektets start. Projektet skal således tilpasses løbende i forhold til stigningen i middelvanstanden. 5. STRANDANLÆG Dette afsnit præsenterer de overvejelser og antagelser, der er gjort i forbindelse med udarbejdelse af projektforslag for fremtidigt strandanlæg ved Rødvig veststrand. 5.1 Strandhældning som funktion af sandkvalitet Hældningen af den aktive del af kystprofilet, hvor sandet kan bevæge sig som følge af påvirkninger fra bølger og strøm, er hovedsageligt bestemt af kornstørrelsen af det anvendte fordringssand samt af bølge- og vandstandsklimaet. Denne hældning vil således være bestemt af de naturlige forhold og vil variere med disse. Groft sand kan stå med en større naturlig hældning end fint sand under samme bølge- og strømpåvirkninger. Bredden af den aktive del af kystprofilet strækker sig fra den aktive dybde og et stykke op på stranden afhængig af vandstandsvariationer og bølgeopskyl.

19 Skitseprojekt 15 af 30 I Tabel 5-1 er der angivet teoretiske middelhældninger for den aktive del af kystprofilet (ud til ca. 3 meters dybde, som er den såkaldte closure depth) for typisk anvendte kornstørrelser ud fra middelkornstørrelsen, d 50, [mm]. De angivne hældninger er middelhældninger bestemt ud fra ligevægtsprofiler, som er beskrevet i ref.[1]. Stranden vil typisk være lidt stejlere på den inderste del og lidt fladere på den yderste del, jf. Figur 5-1, som angiver ligevægtsprofiler bestemt for forskellige kornstørrelser. Sandet på den del af stranden der ligger over middelvandspejlet er ikke konstant udsat for påvirkninger fra bølger og strøm og flytter sig derfor primært i forbindelse med højvande. Der kan dog være nogen sandfygning som følge af vindpåvirkning samt påvirkning fra strandgæster. Denne del af kystprofilet har typisk en større hældning end længere ude under vand. I de opmålte profiler, ref. /1/, er hældningen af stranden fundet til 1:16, mens middelhældningen af profilet under middelvandspejlet er fundet til 1:62. Tabel 5-1: Teoretisk middelhældning af sandstrand for forskellige kornstørrelser. Middelkornstørrelse, d 50 [mm] Middelstrandhældning, Ref. Error! Reference source not found.. 0,25 1:66 0,30 1:55 0,50 1:45 Figur 5-1: Ligevægtsprofiler for forskellige kornstørrelser, Ref. Error! Reference source not found..

20 Skitseprojekt 16 af Forslag til udformning af strandprofil Tre forskellige forslag til udformning af en sandstrand er undersøgt nærmere. Alle tre løsningsforslag tager udgangspunkt i en middelkornstørrelse på d 50 = 0,3 mm, som ligger tæt på kornstørrelsen af det eksisterende sand i området. Den teoretiske middelstrandhældning for sand af denne størrelse er på 1:55 jf. afsnit 5.1, og ligger tæt på de opmålte hældninger af kystprofilet. Det er antaget, at man ved fodring af sand med en middelkornstørrelse på d 50 = 0,3 mm kan skabe et stabilt kystprofil ved at etablere en hældning på 1:16 over middelvandspejlet og en hældning svarende til den teoretiske hældning på 1:55 i den aktive del af profilet ud til closure depth. Det er i afsnit 4.2 fundet, at niveauet af stranden ved foden af den eksisterende skråning bør være i kote 2,2 m ved en hældning af stranden på 1:16, hvis det skal sikres at der ikke er erosion af eksisterende skrænt i designsituationen. Ved etablering af et todelt profil på den øvre del af stranden, hvor der anvendes hældning 1:16 på den yderste del og hældning 1:10 på den inderste del, fås ud fra det beregnede bølgeopløb at topkoten bør være 2,3 m for denne udformning. Dette er anvendt til skitsering af de ovenfor nævnte løsningsforslag. De tre løsningsforslag er skitseret i Figur 5-2 til Figur 5-4. Profil A og B har en hældning på 1:16 på den øvre del af stranden og 1:55 under middelvandspejlet. Profil B tager udgangspunkt i Profil A men med en indbygget 10 m bred vandret banket ved foden af den eksisterende skrænt, for at give en sikkerhed mod akut erosion af den etablerede strand. Ideen er, at banketten kan blive borteroderet i en stormsituation, men sikkerheden mod erosion af den eksisterende skrænt bibeholdes gennem hele stormens varighed. I Profil C er sandmængderne søgt minimeret ved at indbygge en skråning af ral på den inderste del af profilet. Ral har kornstørrelse i intervallet mm og kan stå med en større hældning en sandet og er desuden mere modstandsdygtig i forhold til akut erosion. Det er i løsningsforslaget antaget, at der etableres en 10 m bred skråning af ral ind mod eksisterende skrænt, med hældning 1:10, og med en 2 m bred banket til imødegåelse af den akutte erosion i forbindelse med designhændelsen. Fra foden af ral-skråningen etableres sandstrand med hældning 1:16 over middelvandspejl og 1:55 under middelvandspejl som ved profil A og B. Figur 5-2: Profil A - Strand med topkote +2.2 m og hældning på 1:16. Hældning af profil under middelvandspejl på 1:55

21 Skitseprojekt 17 af 30 Figur 5-3 Profil B - Strand med topkote +2.2 m og hældning på 1:16. Hældning af profil under middelvandspejl på 1:55. Der er derudover tilføjet en banket på 10 m Figur 5-4: Profil C - Strand med topkote +2.3 m og hældning på 1:16. Hældning af profil under middelvandspejl på 1:55. Mængden af sand til projektområdet er reduceret ved at indføre en skråning bestående af ral med større hældning på 1:10 og som er mere modstandsdygtig overfor erosion sammenlignet med sand En oversigt over strandbredde, topkote samt estimeret sandvolumen for de tre forslag til kystprofiler er præsenteret i Tabel 5-2. Tabel 5-2: Strandbredde, topkote samt estimeret sandvolumen for de tre løsningsforslag. Profil A: Strand topkote +2.2 uden banket Profil B: Strand topkote +2.2 med banket Profil C: Strand topkote +2.3, Ral inderst Total strandbredde Ca. 35 m Ca. 45 m Ca. 35 m Strandkote ved foden af skrænt +2,2 m +2,2 m +2,3 m Banket-bredde 0 10 m 2 m Volumen til sandfodring m m m Analyse af modstandsdygtighed overfor akut erosion Ved etablering af en bredere strand skal der vedligeholdelsesfodres for at modvirke den kroniske erosion, så de ønskede dimensioner af stranden bibeholdes og en erosion af den eksisterende skrænt foran bebyggelsen i Rødvig forhindres.

22 Skitseprojekt 18 af 30 I forbindelse med en storm vil stranden være udsat for akut erosion, og i det følgende analyseres hvor stor en akut erosion af stranden, der kan forventes og om det etablerede profil dermed er robust nok til, at forhindre erosion af den eksisterende skrænt i den akutte situation. Kriteriet for om profilet har tilstrækkelig robusthed er, at der efter endt storm stadig er en tilstrækkelig del af profilet tilbage, så den i afsnit 4.1 beregnede kote stadig er bibeholdt ved foden af den eksisterende skrænt. Holdbarheden af strandfordringen er blevet vurderet på baggrund af en analytisk beregning af den forventede erosion under en designstormhændelse, som beskrevet under afsnit Kystens tilbagetrækning under stormhændelsen beregnes for en strandvold med topniveau i kote 2 m, svarende til den etablerede strand beskrevet ved forslagene i afsnit 5.2. Desuden er resultaternes afhængighed af strandens højde vurderet, ved også at beregne tilbagetrækningen for en strandvold med topniveau i kote 1,5 m. Tilbagetrækningen beregnes for forskellige stormvarigheder, hvor der er konstante vandstands- og bølgeforhold gennem hele stormen, svarende til vandstand i kote 1,5 m, signifikant bølgehøjde Hs=1,5 m og en Peak periode på Tp=8 s. Den analytiske vurdering er lavet ud fra Griebel og Dean s modificering af Bruun s prognose for tilbagetrækning af en strandvold til også at inkludere stormflodshændelser (Ref. [2]). En illustration af hvorledes sedimentet bliver eroderet og derefter aflejret er givet i Figur 5-5, hvor det oprindelige volumen V E1 og V E2 er eroderet væk og aflejret i form af volumen V D. Den tværgående transport består i at sediment bliver eroderet væk i oplandet og stranden, hvorefter dette sediment aflejres ude på dybere vand. Da hældningen af ligevægtsprofilet primært afhænger af sedimentets kornstørrelse, vil hældningen af kysten i ligevægt blive den samme som før stormen, men er rykket længere tilbage. Figur 5-5 Erosion af strandvolden under stormflod Den analytiske model fra Kriebel og Dean kan umiddelbart anvendes til at estimere den maksimale tilbagetrækning af kystlinjen for en storm af uendelig varighed. Denne tilbagetrækning kan efterfølgende justeres ud fra tidsskalaen for det dynamiske respons af kystlinjen for en virkelig stormhændelse med begrænset varighed, så en realistisk vurdering kan gives for en enkeltstående hændelse. I Tabel 5-3 vises resultaterne af, hvorledes kystlinjen vil reagere på en storm af forskellig varighed. Der skal oplyses, at der angives maksimale værdier for tilbagetrækning af kystlinjen under storm, og skal derfor ses som et konservativt estimat. Der bemærkes også at desto højere startkoten for strandvolden, desto mindre vil kystlinjen trække sig tilbage og vil derfor være mere resistent overfor gennembrydning. Den maksimale stormvarighed, hvor højvande og bølgepåvirkning er sammenfaldende er vurderet at være 5-10 timer. For at den etablerede strand har tilstrækkelig robusthed i forhold til akut erosion, bør der på baggrund af de udførte beregninger, være plads til at kystlinjen trækker sig 5-10 m tilbage. Dette betyder, at stranden bør etableres med en banket af denne størrelsesorden.

23 Skitseprojekt 19 af 30 Tabel 5-3 Resultater for analyse af tilbagetrækning af kystlinjen under forskellige stormhændelser Stormens varighed Kystlinjens tilbagetrækning Δy Strandvold i Kote +1.5 Strandvold i Kote timer 3.5 m 2.8 m 5 timer 5.5 m 4.5 m 10 timer 10 m 8 m Der er ud over det ovenstående foretaget en vurdering af hvor stort et volumen af sand der eroderes fra stranden i de undersøgte stormsituationer. Dette er vist i Tabel 5-4. De angivne volumener bliver aflejret længere ud i kystprofilet og kan transporteres tilbage mod land under lavere vandstand og roligere vejrforhold. Det der er eroderet fra den bagerste del af kystprofilet, vil dog ikke umiddelbart blive genetableret naturlig. Derfor vurderes det, at der bør strandfodres efter større stormflodssituationer, hvor stranden er eroderet tilbage, for at genetablere beskyttelsen mod akut erosion i nye stormsituationer. Tabel 5-4 Volumen af sand eroderet pr. løbende meter over middelvandstanden Stormens varighed Volumen af sand eroderet under 50 års stormflod Strandvold i Kote +1.5 Strandvold i Kote timer 4 m 3 /m 4.5 m 3 /m 5 timer 6 m 3 /m 7 m 3 /m 10 timer 11 m 3 /m 13 m 3 /m 5.4 Erosionsdynamik og vedligeholdelsesfodring For at vurdere kysttilbagetrækningen og tab af sand fra etablering af den udvidede strand, er der gennemført en analyse af den kroniske erosion ud fra de generelle bølgeforhold der er angivet i afsnit Følgende analyse anvender således den gennemsnitlige bølgepåvirkning over tid, til at beregne den forventelige kystdynamik. Vurderingen udføres på baggrund af simple analytiske betragtninger, hvor der tages udgangspunkt i en rektangulær geometri af strandfordringen som angivet i Figur 5-6, for hvilken den analytiske model er kalibreret. Figuren angiver, at der tages udgangspunkt i en retlinet kystlinje, og at der sandfodres i et rektangulært område ud for eksisterende kyst, angivet med det skraverede areal. Efterfølgende beregnes, hvordan sedimentet spredes til siderne og kystlinjen trækker sig tilbage som følge af den langsgående sedimenttransport under det givne bølgeklima. Figur 5-6 Strandfodring geometri anvendt i den analytiske vurdering (Ref.2) Den reelle geometri af sandfordringen langs kystlinjen er ikke så skematisk som det er forudsat i vurderingerne, men det vil være en god tilnærmelse til det aktuelle projekt. Der tages heller ikke højde for tilstedeværelsen af hårde konstruktioner. Den analytiske model forudsætter at sandet

24 Skitseprojekt 20 af 30 kan brede sig i begge retninger som resultat af erosion. Dette gør sig ikke gældende i Rødvig på grund havnens beliggenhed. Da bølgeforholdene medfører, at den sydgående transport er dominerende og den nordgående transport er minimal, vurderes dette dog ikke at have en væsentlig betydning for resultaterne. Den foreslåede høfde i den sydlige ende af stranden vil dog have en effekt på erosionen, og resultaterne skal derfor ses som konservative. Den tilnærmede geometri af stranden, der anvendes til vurderingerne, er vist i Figur 5-7. Figur 5-7 Tilnærmet geometri af stranden efter strandfodringen Tabet af sand fra den fodrede kyststrækning, er her angivet ved halveringstiden, som er et udtryk for den tid det tager før halvdelen af det oprindelige sandfodringsvolumen er transporteret væk fra stranden. Den største erosion af sediment finder sted nordpå og aflejres længere sydpå, hvor man derfor vil opleve en positiv netto transport. Det er derfor hovedsageligt i den nordlige del af stranden, samt grundet den tværgående sedimenttransport, at stranden vil miste volumen fra området for den oprindelige strandfodring. Halveringstiden for strandfodringen er beregnet som en funktion af sedimentets diffusivitet, og afhænger samtidigt af længden af den nyetablerede strand. Det er i beregningerne forudsat, at der ikke tilføres sand til strækningen som følge af sedimenttransporten langs kysten, men udelukkende sker et tab fra strækningen. Der kan ud fra beregningerne konkluderes at halveringstiden er t 50% = år. Det betyder at indenfor intervallet for t 50, vil halvdelen af det placerede volumen være eroderet væk fra dets oprindelig placering. Det eroderede sediment vil dog bidrage til et øget sedimentbudget for de nærliggende områder. Dette skal ses som et konservativt estimat idet særligt den sydlige høfde, men også havnen, vil betyde at erosionen på strækningen begrænses i forhold til forudsætningerne for beregningerne. På baggrund af det ovenstående er det vurderet, at den foreslåede løsning med en strand orienteret langs den eksisterende strand er en holdbar løsning i forhold til forventet vedligeholdelsesfodring og vedligeholdelsesintervaller. Med baggrund i den ovenfor beskrevne analyse er der desuden lavet et estimat af strandbredden som funktion af tid, for tidsintervaller på 1, 5 og 10 år efter etablering af stranden. Resultatet er vist i Tabel 5-5. Der ses af resultaterne, at efter 5 år er kystlinjen trukket tilbage med omkring 25% af den oprindelige bredde. Det anbefales derfor, at der vedligeholdelsesfodres med højest 5 års mellemrum for at bevare kvaliteten af stranden. Det skal bemærkes at bredden af stranden ikke kommer til at være ligeligt fordelt over hele længden af kysten. Erosionen i den nordlige del af stranden kommer til at være mere kraftig end sydpå. Det vurderes samtidig, at erosionen af kystlinjen er baseret på et konservativt estimat, således vil kystlinjens reelle tilbagetrækning, være mindre end angivet i Tabel 5-5. Frekvensen for genopretning af stranden skal revurderes med tiden, ud fra inspektion af stranden over en længere observationsperiode. Der skal derudover tages

25 Skitseprojekt 21 af 30 forbehold ved akut erosion grundet stormflodshændelser, hvilket vil kræve strandfodring umiddelbart efter hændelsen for at genetablere stranden til den oprindelige stand. Tabel 5-5 Bredde af den fremrykkede kystlinje igennem tiden (Ref.2) Bredde af etableret strand Udvikling i bredde over tid 1 år 5 år 20 år 25 m 24 m 20 m 16 m 35 m 34 m 27 m 20 m 45 m 43 m 34 m 24 m Med antagelsen om en tilbagetrækning af den etablerede kystlinje på 5-10 m på 5 år, kan vedligeholdelsesmængderne estimeres. Med en gennemsnitshældning på den aktive del af kystprofilet på 1:55 vil der skulle lægges 9-18 cm til i højden for at rykke kystlinjen 5-10 m udad. Med et aktivt profil i 200 m bredde og en kyststrækning på 830 m fås en samlet mængde på m 3 hvert 5. år. Ved etablering af den nedstrøms høfde vurderes vedligeholdelsesmængderne at ligge i den nedre ende af intervallet, hvilket giver en anslået vedligeholdelsesmængde på m 3 hvert 5. år. Klimaforandringerne vil betyde at havspejlet vil stige i løbet af de næste 50 år med 30 cm. Der er derfor også et løbende behov for at øge niveauet af stranden. I løbet af de 50 år vil der være et behov for at øge hele det aktive profil svarende til havspejlsstigningen på 30 cm. Med en bredde af det aktive profil på 200 m og en strækning på 830 m giver det et behov for at tilføre yderligere m 3 sand i løbet af en 50 års periode. Dette svarer til et gennemsnit på 1000 m 3 om året eller 5000 m 3 på 5 år. Dermed fås, at der anslået inkl. klimatillæg skal vedligeholdelsesfodres med i gennemsnit m 3 hvert 5. år. Vedligeholdelsesfodringen kan evt. delvis udføres ved udnyttelse af sandmaterialer fra oprensning af sejlrenden, også selvom materialerne har en mindre middelkornstørrelse end det materiale der er anvendt til initialfodringen. Det er dog kun det materiale der kan overholde krav til silt og organisk materiale som vil kunne anvendes. Sådanne krav til materialekvaliteter vil blive fastlagt i senere projekteringsfaser.

26 Skitseprojekt 22 af Hensyntagen til eksisterende ledninger På strækningen hvor det er foreslået et sandfodre, er der observeret to ledningsudløb. Disse er vist i Figur 5-8 og Figur 5-9. Det vurderes at begge skal forlænges m, alt efter strandprofil for at have et udløb i strandkanten, som i eksisterende situation. Figur 5-8: Ledningsudløb midt på strækningen Figur 5-9: Ledningsudløb umiddelbart syd for havnen 5.6 Anbefalet strandprofil På baggrund af det ovenstående, vurderes der at være et behov for en vis robusthed af den etablerede strand mod akut erosion i stormsituationer, for at forhindre, at strandens beskyttende effekt reduceres i løbet af en stormsituation. Derfor anbefales det at gå videre enten med profil B

27 Skitseprojekt 23 af 30 eller profil C, mens profil A ikke egner sig til projektet, da det vurderes at være for ustabilt. Profil B og C angiver to forskellige muligheder for at forstærke strandprofilet, så der ikke sker et gennembrud af det etablerede profil og dermed erosion af den bagvedliggende skrænt i en stormsituation. I profil B etableres en bred banket, der er bred nok til, at der ikke vil ske et gennembrud af det fodrede profil i storm-situationen. Dette vil kræve en noget større sandmængde end udgangspunktet uden banket. I profil C anvendes ral på den inderste del af profilet, da dette giver mindre erosion i storm-situationen. Der vil i storm-situationen dog ske en omlejring af det fodrede materiale, så der fjernes materiale fra den etablerede ral-vold. I begge tilfælde skal det derfor påregnes, at der skal vedligeholdes efter større stormsituationer.

28 Skitseprojekt 24 af HØFDE 6.1 Placering Det er i afsnit 3 foreslået at der etableres en høfde i den sydlige ende af stranden ved det andet Fort set fra nord. Høfden foreslås at blive anlagt i forlængelse af fortet med en længde på ca. 80 m. Det bør overvejes om der skal etableres en promenade på toppen af høfden, så den kan anvendes til rekreative formål. I det følgende er det dog antaget, at høfden etableres som en stenkastning uden mulighed for ophold. 6.2 Dimensioner Høfden foreslås at blive etableret som en stenkastningsmole, med hældning 1:2 og kronekote i +1,5 m DVR90. En stenkastningsmole opbygges typisk med en kerne af egnet fyldmateriale, filterlag og et armeringslag bestående af dæksten, som det er angivet på Figur 6-1. Figur 6-1: Principtværsnit af høfde Den nødvendige størrelse af armeringssten er ud fra bølgeforhold med 50 års returperiode bedømt at være ca. 0,6 m. Dette er beregnet ud fra Van der Meer s formel, med forudsætning om konstruktion i lavvandet område (Ref. [6]). Høfden består således af følgende elementer: Stenkastningshøfde med topbredde på min. 0,6 m Dæksten i 2 lag med en tykkelse på min. 1,2 m Filtersten med en tykkelse på min. 0,6 m Kernemateriale Såfremt der ønskes en promenade på toppen af høfden, vil topbredden skulle tilpasses hertil.

29 Skitseprojekt 25 af SANDRESSOURCER Den samlede mængde sand til initial-strandfodringen er vurderet til m 3 alt efter hvilket strandprofil der vælges. Det vurderes at vedligeholdelsesfodring med m 3 er nødvendigt ca. hvert femte år. Det kan overvejes om den fremtidige vedligeholdelsesfodring kan foretages med mere finkornet sand end specificeret for initialfodringen. Sandmaterialerne til sandstranden skal være egnede til komprimering ved indpumpning for at kunne tilvejebringe et stabilt overfladelag til sandstranden ud mod bugten. Umiddelbart er det vurderet, at sand bør leveres med en kornkurve med 50 % fraktilen i intervallet 0,25-0,5 mm, et uensformighedstal på U = d 60/d 10 > 1,5, samt et glødetab på højst 2 %. 7.1 Råstofområder i nærheden af Rødvig Information om aktuelle områder til råstofindvinding på havet er indhentet fra Miljøstyrelsen. En oversigt over de nærmeste råstofområder på havet er vist i Figur 7-1. Figur 7-1: Råstofområder på havet i nærheden, ref.[3]. Fællesområder: På Fællesområder, kan alle virksomheder opnå tilladelse til råstofindvindingen ved at fremsende en ansøgning til Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning. Følgende fællesområder er identificeret: 520-AA: Faxe Bugt Nord 520-DA: Nordmandshage 520-EA og EB: Gyldenløves Flak 520-EF og EG: Gyldenløves Flak Vest 520-FA: Gyldenløves Flak Syd

30 Skitseprojekt 26 af 30 Derudover er der udlagt en række potentielle fællesområder i nærheden af de ovenstående, som det fremgår af Figur 7-1. Det har ikke været muligt at tilvejebringe dokumenterede oplysninger om sandmaterialernes egenskaber, f.eks. kornkurve, vægtfylde, farve mv., fra ovenfor nævnte indvindingsområder, idet disse ikke er umiddelbart tilgængelige, ligesom tilbageværende sandmaterialer på ressourcestederne ej heller er dokumenterede. I henhold til GEUS, ref. [5], forefindes der sand i kvalitet 1 på alle ovennævnte fællesområder. Denne type sand beskrives som kvalitetssand, der eventuelt kan benyttes til betonfremstilling eller andre højkvalitetsprodukter. Kornstørrelsen varierer fra 0 til 4 mm. GEUS, ref. [5], vurderer kun de sandsynlige mængder og fordelinger af ressourcerne og præsenterer ikke en nærmere dokumentation af kornkurvefordelingen. På baggrund af forespørgsel hos leverandør vurderes det umiddelbart at være sandsynligt, at sandmateriale med passende egenskaber kan indvindes fra de ovenfor markerede ressourcesteder. I detailprojektering ville det dog være nødvendigt at tage en sandprøve fra stedet. Dette kunne fx være et krav til entreprenører i udbudsprocessen. 7.2 Sandindvindings- og fodringsmetoder Projektet omfatter i korte træk sandindvinding af omkring m 3 fra et eller flere af de definerede indvindingsområder beskrevet ovenfor, og efterfølgende strandfodring af samtlige materialer langs kysten ved Rødvig. En mulig metode til udførelse af projektet er beskrevet nedenfor. Egnede indvindingsområder og positioner bestemmes på baggrund af geoteknisk analyse af havbundsmaterialerne på de forskellige ressourceområder. Sandet kan indvindes ved enten stiksugning eller slæbesugning. Grab og gravemaskine anvendes kun undtagelsesvis. De indvundne råstoffer (sand) opbevares i skibets lastrum og sejles til en egnet position foran den fremtidige strand. På grund af de aktuelle vanddybder ved Rødvig strand, kan fartøjer ikke sejle helt frem til indbygningsområdet. Det skal derfor vurderes, om anvendelse af sejlrenden til havnen er en mulighed, eller om skibet skal lægge til på dybere vand uden for sejlrenden. Fra denne lokalitet udlægges et rørledningssystem på havbunden fra sandpumpefartøjet frem til det planlagte strandområde. Skibet har typisk en rækkevidde på m ved losning via sandpumpe og rørledning. Hvis der er behov for yderligere længde, kan en eventuel booster-station indsættes. Rørledningssystemet placeres mest hensigtsmæssigt på kyststrækningen og den samlede sandmængde pumpes ind på strandområdet. Efter afdræning fordeles sandmaterialerne rundt på kyststrækningen ved hjælp af land-materiel (f.eks. gummihjulslæsser og gravemaskiner) indtil den ønskede geometri er tilvejebragt.

31 Skitseprojekt 27 af ANLÆGSOVERSLAG Tabel 8-1 Anlægsoverslag for Løsningsforslag 2 med profil B medregnet udgifter for kystbeskyttelse, etablering af høfde samt udgifter til forlængelse af eksisterende rørledning. Anlægsoverslag for Løsningsforslag Profil B Kystbeskyttelse REGISTRERING FØR UDFØ- RELSE Opmåling/Multibeam survey for sandfodring Enhed Antal Enheder Enheds-pris Kr. sum Post I alt kr ANSTILLING Anstilling/demobilisering af materiel samt rørledning for indvinding og indpumpning af sand sum Anstilling/demobilisering af landmateriel for udjævning og afretning af sand sum SANDFODRING INKL. PRØ- VETAGNING Indvinding/indpumpmning af sand m UDJÆVNING Udjævning og afretning af sand of m Ral over kote 0, , Udjævning af sand og afretning m under kote 0,0 til kote -1, , Høfde OMKOSTNINGER Levering og indbygning af kernemateriale Levering og indbygning af filterlag Levering og indbygning af armeringslag m 3 40 m m Rørledning OMKOSTNINGER Udvidelse af rørledning m Prisoversigt Sum Arbejde/vejrlig 10,00% Øvrige 5,00% Uforudsete 10,00% Projektering 5,00% Total

32 Skitseprojekt 28 af 30 Tabel 8-2 Anlægsoverslag for Løsningsforslag 2 med profil C medregnet udgifter for kystbeskyttelse, etablering af høfde samt udgifter til forlængelse af eksisterende rørledning. Anlægsoverslag for Løsningsforslag Profil C Enhed Antal Enheder Enheds-pris Kr. Post I alt kr. Kystbeskyttelse REGISTRERING FØR UDFØ- RELSE Opmåling/Multibeam survey for sandfodring sum ANSTILLING Anstilling/demobilisering af materiel samt rørledning for indvinding og indpumpning af sand sum Anstilling/demobilisering af landmateriel for udjævning og afretning af sand sum SANDFODRING INKL. PRØ- VETAGNING Indvinding/indpumpmning af sand m UDJÆVNING Udjævning og afretning af sand of m Ral over kote 0, , Udjævning af sand og afretning m under kote 0,0 til kote -1, , RALFODRING Indbygning af Ral inkl. Transport m Høfde OMKOSTNINGER Levering og indbygning af kernemateriale 40 m Levering og indbygning af filterlag Levering og indbygning af armeringslag m m Rørledning OMKOSTNINGER udvidelse af rørledning m Prisoversigt Sum Arbejde/vejrlig 10,00% Øvrige 5,00% Uforudsete 10,00% Projektering 5,00% Total