November 2009 Klima og energibesparelser i bygninger Energiforbruget i bygninger, boliger og erhvervsbyggeri udgør i dag mere end 40 pct. af det samlede danske energiforbrug og koster godt 45 milliarder kr. årligt. Skal udslippet af drivhusgasser for alvor reduceres, er det derfor afgørende, at det lykkes at reducere energiforbruget i bygninger. Danmark har i dag verdens skrappeste energikrav til bygninger, men det vil fortsat være nødvendigt at skærpe kravene. Erhvervsmæssigt vil Danmark nyde godt af en kraftig satsning på mere energieffektivt byggeri og stadig skrappere krav til energiforbruget kombineret med flere spydspidsbyggerier, øget forskning og udvikling i energiteknologier samt formidling og læring som kan give danske ingeniører, arkitekter, byggevirksomheder og energiteknologier gode muligheder for at komme i front på det internationale marked. De største besparelsespotentialer findes dog i den eksisterende boligmasse, og selv i 2050 vil størstedelen af boligmassen bestå af boliger opført før 2009. Baggrunden for denne undersøgelse er ønsket om en ekspertvurdering af IDAs klimaplan på bygningsområdet sammenlignet med regeringens strategi for reduktion af energiforbruget i bygninger. IDA har derfor spurgt en kreds af medlemmer, som arbejder med byggeri og energibesparelser på ekspertniveau. IDA anbefaler At renovering af den eksisterende bygningsmasse fremmes gennem øget forbrugeroplysning, efteruddannelse, skærpelser i bygningsreglementer og forbrugerrettede incitamentsordninger. At det offentlige går foran med særlige krav for offentlige bygninger. At der i perioden 2010-2020 afsættes 675 mio. kr. årligt i støtte til energibesparelser og integration af vedvarende energi i byggeriet. At Bolig+ standarden gøres til det endelige mål for bygningsreglementet og til standard fra år 2020.
IDAs Klimaplan 2050 Ingeniørforeningen har i 2009 udarbejdet Klimaplan 2050 som en del af projektet Future Climate Engineering Solutions, hvor 13 ingeniørorganisationer verden over arbejder sammen om at anvise nationale løsninger for, hvordan udledningen af drivhusgasser kan reduceres, så den globale middeltemperatur ikke stiger mere end 2 grader Celsius. IDAs Klimaplan indeholder mål og strategier for de væsentlige sektorer i samfundet, herunder byggeriet. Den giver et helhedsorienteret bud på, hvordan de danske udledninger af klimagasser kan reduceres med 90 pct. i 2050, samtidig med at vi forbedrer vores selvforsyning, dansk økonomi og udvikler dansk erhvervsliv 1. Regeringens initiativer I februar 2008 indgik regeringen er bred energiaftale. Det overordnede mål for den energipolitiske aftale er, at bruttoenergiforbruget skal falde med 4 pct. frem til 2020 i forhold til 2006. Frem til 2011 er målsætningen, at bruttoenergiforbruget falder med 2 pct. i forhold til 2006. Endvidere er det målsætningen for Danmark, at vedvarende energi i 2020 skal udgøre 30 pct. af det endelige energiforbrug, samt at CO 2 -udledningen fra de ikke-kvotebelagte områder frem til 2020 skal reduceres med 20 pct. set i forhold til 2005. For at nå disse mål i relation til byggeriet har regeringen foreslået 22 initiativer, der tilsammen udgør strategien for reduktion af energiforbruget i bygninger 2. I Energiforliget 2008 blev det besluttet at stille krav om, at energiforbruget i nybyggede huse skal reduceres med 25 pct. i 2010 (lavenergiklasse 2), med 50 pct. i 2015 (lavenergiklasse 1) og med 75 pct. i 2020. Regeringen foreslår, at energirammen 3 for bygninger strammes, så den bliver 57 pct. lavere end i dag, og der indføres en energifaktor for fjernvarme på 0,8. I forbindelse med indførelsen af 2015-standarden gennemføres en evaluering, der skal vurdere, hvilke initiativer der er nødvendige, for at energiforbruget i nye bygninger kan reduceres med mindst 75 pct. i 2020. Evalueringen skal endvidere udstikke en køreplan frem mod realiseringen af plusenergibygninger. 1 IDAs klimaplan 2050 2 Strategi for reduktion af energiforbruget i bygninger, Regeringen, april 2009 3 Energirammen omfatter bygningens samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling og varmt brugsvand. Bygningsreglementet. Side 2
Ingeniørerne positive overfor energikrav til nye bygninger Ingeniørforeningens ekspertpanel vurderer regeringens krav til nybyggeriet positivt. 36 pct. svarer, at det er et godt initiativ, mens yderligere 51pct. ser det som et overvejende godt initiativ. Kun 8 pct. vurderer, at der er tale om et decideret dårligt initiativ. Tabel 1: Eksperternes alt i alt vurdering af energikravene til nye bygninger i Energiforliget Meget godt initiativ 36% Overvejende godt initiativ 51% Hverken eller 6% Overvejende dårligt initiativ 7% Meget dårligt initiativ 1% Total 100% Bygningseksperterne i panelet er også blevet bedt om at vurdere ambitionsniveauet i initiativet i forhold til at reducere energiforbruget i nye bygninger. Tre ud af fire eksperter vurderer strategien som ambitiøs eller endda meget ambitiøs. Omvendt mener knap hver fjerde ekspert, at initiativerne er uambitiøse eller ikke særlig ambitiøse i forhold til de udfordringer vi står overfor i form af klimaforandringer. Tabel 2: Vurdering af ambitionsniveauet i energiforliget i forhold til at reducere energiforbruget i nye bygninger Meget ambitiøst 26% Ambitiøst 50% Ikke særlig ambitiøst 15% Uambitiøst 8% Ved ikke 1% I IDAs Klimaplan 2050 anbefales det, at nye bygninger fra og med 2020 skal opføres efter Bolig+ standard og er energineutrale/energiproducerende. Det er i dag dyrere at bygge efter Bolig+ standard, og initiativet skal derfor også ses som incitament til teknologisk udvikling inden for byggeriet. Der er kun mindre forskel i eksperternes samlede vurdering af IDAs klimaplans del om energiforbrug i nybygninger. Alt i alt er der gode karakterer, hvor 46 pct. mener, det er et godt initiativ, mens yderligere 38 pct. vurderer det som et endda meget godt initiativ. Side 3
Tabel 3: Alt i alt vurdering af energikravene til nye bygninger i IDAs Klimaplan 2050 Meget godt initiativ 38% Overvejende godt initiativ 46% Hverken eller 8% Overvejende dårligt initiativ 5% Meget dårligt initiativ 2% Ved ikke 2% Ambitionsniveauet i IDAs klimaplan for nybyggeriet vurderes som mere ambitiøs end det energipolitiske forlig. Næsten 90 pct. af IDAs ekspertpanel vurderer planen til at være ambitiøs eller meget ambitiøs. Tabel 4: Vurdering af ambitionsniveauet i IDAs Klimaplan 2050 i forhold til at reducere energiforbruget i nye bygninger Meget ambitiøst 38% Ambitiøst 50% Ikke særlig ambitiøst 8% Uambitiøst 1% Ved ikke 4% Store energibesparelser i eksisterende bygninger Energiforbruget i bygninger, boliger og erhvervsbyggeri udgør i dag mere end 40 pct. af det samlede danske energiforbrug og koster godt 45 milliarder kr. om året. En særlig udfordring i bygningssektoren, når indsatsområder og energibesparelsespotentialer identificeres og vurderes, er, at 70-75 pct. af bygningsmassen i 2030 vil bestå af boliger, der allerede er opført i dag. Bygninger, der for langt størstedelen har et langt højere energiforbrug end de bygninger, der opføres i dag og i fremtiden. Det er således den etablerede boligmasse, der rummer de største energibesparelses potentialer. Energiforbruget i ældre bygninger fordeler sig på rumopvarmning, godt 70 pct., opvarmning af varmt vand, knap 10 pct. og elforbrug til el-apparater og belysning, ca. 20 pct.. Det forholder sig anderledes i nye bygninger, hvor varmeforbruget er ca. 30 pct., opvarmning af varmt vand ca. 20 pct. og elforbruget ca. 50 pct. 4. Regeringens strategi for reduktion af energiforbruget i eksisterende bygninger indeholder en række initiativer, der skal sikre, at omkostningseffektive, energibesparende tiltag fremmes. Det vurderes, at initiativerne vil medføre en bespa- 4 IDAs Klimaplan 2050 Side 4
relse på 13 PJ 5 i 2020. Det svarer til 8 pct. af energibehovet til opvarmning og varmt vand. Et flertal af Ingeniørforeningens ekspertpanel vurderer regeringens mål for energibesparelser i eksisterende byggeri som ikke særlig ambitiøst (43 pct.) eller slet og ret uambitiøst (18 pct.). Omvendt vil 37 pct. give ambitionsniveauet betegnelsen ambitiøst eller meget ambitiøst. Tabel 5: Vurdering af ambitionsniveauet i regeringens mål i forhold til at reducere energiforbruget til opvarmning og varmt vand med 13 PJ i eksisterende bygninger i 2020? Meget ambitiøst 9% Ambitiøst 28% Ikke særlig ambitiøst 43% Uambitiøst 18% Ved ikke 1% Total 100% Det er regeringens strategi at indføre skærpede energikrav i forbindelse med renoveringer. For at øge incitamentet til at foretage energirenoveringer vil regeringen hæve energiafgifterne og styrke indsatsen for at energi-tjeneste-selskaber (ESCO) kan bistå bygningsejere med finansiering og gennemførelse af energibesparelser i bygninger til gengæld for en del af besparelsesgevinsten. Endelig vil regeringen udvide brugen af energimærkninger af bygninger. Bygningseksperterne i IDAs panel er blevet bedt om at vurdere, hvor realistisk det er at realisere en besparelse på 8 pct. af energibehovet til opvarmning og varmt vand i eksisterende bygninger i 2020 med de virkemidler, regeringen har lagt frem. Svarene i tabel 6 viser, at der langt fra er enighed, om det er realistisk at nå målene. 12 pct. svarer, at det er helt urealistisk, mens yderligere 36 pct. vurderer, at det er overvejende urealistisk. I den mere optimistiske lejr svarer stort set lige så mange (38 pct.), at det er overvejende realistisk og 12 pct., at det er helt realistisk. 5 Peta Joule Side 5
Tabel 6: Hvor realistisk er det efter din vurdering at reducere energiforbruget til opvarmning og varmt vand med 13 PJ i eksisterende bygninger i 2020 ved hjælp af regeringens initiativer? Helt urealistisk 12% Overvejende urealistisk 36% Overvejende realistisk 38% Helt realistisk 12% Ved ikke 2% IDAs Klimaplan 2050 reducerer energibehovet I IDAs klimaplan er målet, at 75 pct. af de dårligst isolerede vægge, tage og gulve i eksisterende bygninger er renoveret i 2020, hvilket medfører en besparelse på 37 PJ. Det svarer til 23 pct. af energibehovet til opvarmning og varmt vand eller næsten tre gange så meget som regeringens mål. Det betyder også, at ni ud af ti eksperter vurderer målene for reduktion af energiforbruget i eksisterende boliger som ambitiøse/meget ambitiøse. Tabel 7: Hvad er din vurdering af ambitionsniveauet i IDAs klimaplan i forhold til at reducere energiforbruget til opvarmning og varmt vand med 23 pct. i eksisterende bygninger i 2020? Meget ambitiøst 38% Ambitiøst 52% Ikke særlig ambitiøst 8% Uambitiøst 1% Ved ikke 2% Statens Byggeforskningsinstitut vurderer, at disse investeringer i energibesparelser i eksisterende bygninger er rentable med en tilbagebetalingstid på 10-15 år. Hvis det sker i forbindelse med almindelig boligrenovering, vil investeringerne være ca. 38 mia. kr. IDA foreslår, at der i perioden 2010-2020 afsættes 400 mio. kr. årligt som økonomisk incitament til fremme af boligrenovering. Spørgsmålet er, om det er realistisk at nå målet, der af eksperterne betegnes som ambitiøst. Som det fremgår af tabel 8, er der igen delte meninger om, hvor vidt det er muligt at nå langt nok med de skitserede virkemidler. 15 pct. mener, det er helt urealistisk, mens yderligere 38 pct. vurderer det som overvejende urealistisk. Omvendt er det knap halvdelen (44 pct.) som mener, det er realistisk at reducere energiforbruget i eksisterende bygninger med 23 pct. med de foreslåede økonomiske incitamenter. Side 6
Tabel 8: Hvor realistisk er det efter din vurdering at reducere energiforbruget til opvarmning og varmt vand med 23 pct. i eksisterende bygninger i 2020 ved hjælp af de foreslåede økonomiske incitamenter på 400 mio. kroner om året? Helt urealistisk 15% Overvejende urealistisk 38% Overvejende realistisk 36% Helt realistisk 8% Ved ikke 3% IDAs klimaplan forudsætter, at fjernvarmeområdet udvides fra at dække 46 pct. af nettoenergibehovet til at dække 63-70 pct. i 2030. 85 pct. af eksperterne betragter det som et ambitiøst mål. Som det fremgår af tabel 10, er der kun 4 pct., der mener, at det er et realistisk mål, mens 36 pct. vurderer det som overvejende realistisk. 55 pct. mener, det er overvejende urealistisk, og 17 pct. siger, at det er helt urealistisk. Spørgsmål 9: Hvad er din vurdering af ambitionsniveauet i IDAs klimaplan på fjernvarmeområdet? Meget ambitiøst 33% Ambitiøst 52% Ikke særlig ambitiøst 7% Uambitiøst 2% Ved ikke 6% Tabel 10: Hvor realistisk er det efter din vurdering at udvide fjernvarmeområdet fra at dække 46 pct. af nettoenergibehovet til 70 pct. i 2030? Helt urealistisk 17% Overvejende urealistisk 38% Overvejende realistisk 36% Helt realistisk 4% Ved ikke 5% IDAs Klimaplan 2050 forudsætter, at energiforsyningen omlægges til vedvarende energi i form af solvarme og varmepumper (på VE el) i de områder, der ikke er dækket af fjernvarme. Også her er det ni ud af ti eksperter, som mener, at der er tale om et ambitiøst mål. Som det fremgår af tabel 12, mener flertallet af eksperterne, at dette mål er muligt at nå. Helt konkret svarer 56 pct., at der tale om et overvejende realistisk eller helt realistisk mål. Side 7
Tabel 11: Hvad er din vurdering af ambitionsniveauet i IDAs klimaplan for energiforbruget i bygninger uden for fjernvarmeområdet? Meget ambitiøst 32% Ambitiøst 58% Ikke særlig ambitiøst 4% Uambitiøst 1% Ved ikke 5% Tabel 12: Hvor realistisk er det efter din vurdering at omlægge energiforsyningen uden for fjernvarmeområdet til vedvarende energi i form af solvarme og varmepumper (på VE el)? Helt urealistisk 14% Overvejende urealistisk 29% Overvejende realistisk 43% Helt realistisk 13% Ved ikke 1% Innovation, viden og uddannelse i regeringens strategi I regeringens strategi for reduktion af energiforbruget i bygninger er der en række initiativer, der skal sikre fortsat innovation, videnindsamling/videndeling samt uddannelse. Det drejer sig om fire initiativer. Under hvert af de fire initiativer er der angivet ekspertpanelets vurdering af ambitionsniveauet i forslaget. Initiativ 1: Regeringen vil i forbindelse med efterårets globaliseringsforhandlinger drøfte mulighederne for at etablere et innovationsprogram, som har til formål at fremme udvikling og demonstration af helhedsløsninger til plusenergibyggeri gennem konkrete byggerier 6. Initiativ 2: Der etableres en forsøgsbevilling rettet mod udviklingen af det almene nybyggeri og de eksisterende almene boliger bl.a. med fokus på reduktion af bygningernes energiforbrug. Initiativ 3: I samarbejde med de relevante erhvervsorganisationer, uddannelsesinstitutioner og myndigheder igangsættes et arbejde med henblik på at tilrettelægge uddannelses- og efteruddannelsesforløb for rådgivere og udførende i byggeriet. Initiativ 4: Gennem kampagner og Videncentret for energibesparelser i bygninger formidles erfaringer og viden til byggeriets parter og bygningsejere. 6 Strategi for reduktion af energiforbruget i bygninger, Regeringen, april 2009 Side 8
Statslige bygherrer forpligtes til at levere viden, og der etableres en særlig portal, som kan være en samlet indgang til viden om energireduktion i bygninger. Portalen forankres inden for rammerne af videncentret og kampagnemidlerne. Tabel 13: Hvad er din vurdering af ambitionsniveauet i regeringens initiativer indenfor innovation, viden og uddannelse? Initiativ 1 Initiativ 2 Initiativ 3 Initiativ 4 Meget ambitiøst 9% 5% 5% 8% Ambitiøst 40% 41% 40% 37% Ikke særlig ambitiøst 36% 41% 41% 40% Uambitiøst 12% 10% 10% 11% Ved ikke 3% 4% 4% 5% 100% 100% 100% Som det ses af tabel 14, er der blandt eksperterne i IDAs panel generelt behersket begejstring over ambitionsniveauet i regeringens initiativer indenfor innovation, viden og uddannelse på energibesparelsesområdet. 59 pct. karakteriserer indsatsen som uambitiøs/ikke særlig ambitiøs. Kun 8 pct. går så vidt, at de vurderer initiativerne som meget ambitiøse. Tabel 14: Hvad er din samlede vurdering af ambitionsniveauet i regeringens initiativer til at sikre innovation, viden og uddannelse? Meget ambitiøst 8% Ambitiøst 31% Ikke særlig ambitiøst 49% Uambitiøst 10% Ved ikke 2% IDA anbefaler Skal udslippet af drivhusgasser i Danmark for alvor reduceres er det afgørende, at det lykkes at reducere energiforbruget i bygninger. Erhvervsmæssigt vil Danmark desuden nyde godt af en kraftig satsning på mere energieffektivt byggeri. Danmark har i dag verdens strammeste energikrav til bygninger og IDA anbefaler stadig skrappere krav til energiforbruget kombineret med flere spydspidsbyggerier, øget forskning og udvikling i energiteknologier samt formidling og læring. Dette kan give danske ingeniører, arkitekter, byggevirksomheder og energiteknologier gode muligheder for at komme i front på det internationale marked. IDAs Klimaplan 2050 er meget ambitiøs og viser hvordan Danmark kan opnå en årlig besparelse på ca. 4,5 PJ. For at nå dette mål skal bygningsejerne gennemføre betydelige investeringer og der er brug for incitamenter til at fremme denne udvikling. En væsentlig del af ovenstående besparelser hidrører fra renovering af klimaskærmen og det bør overvejes, om de energibesparel- Side 9
ser, der ikke er direkte rentable skal gennemføres eller om CO 2 reduktionerne alternativt skal ske ved at øge andelen af vedvarendeenergi og spilvarme i fjernvarmesystemet, alternativt at integrere varmepumper i bygningerne. For at sætte gang i de nødvendige energibesparelser både i nyt og gammelt byggeri har IDA følgende anbefalinger: Fremme udviklingen af energiproducerende huse bl.a. ved at gøre Bolig+ standarden til det endelige mål for bygningsreglementet og til standard fra år 2020. Renovering af den eksisterende bygningsmasse fremmes gennem øget forbrugeroplysning, efteruddannelse, skærpelser i bygningsreglementer og forbrugerrettede incitamentsordninger. Det offentlige skal gå foran med særlige krav for offentlige bygninger. Dette skaber efterspørgsel og incitament for producenter af klimavenlige løsninger og bygningsmaterialer. Finansiering af boligrenovering skal fremmes gennem en kombination af økonomiske incitamenter bl.a. i forhold til differentieret beskatning af boliger, favorabel realkredit finansiering og offentlige tilskud. I perioden 2010-2020 afsættes 675 mio.kr. årligt i støtte til energibesparelser og integration af vedvarende energi i byggeriet. Pengene bør fordeles med: - 400 mio. kr. i form af økonomisk incitament til fremme af boligrenovering. - 100 mio. kr. til integration af vedvarende energi i bygninger. - 100 mio. kr. til særlig indsats i offentlige bygninger. - 50 mio. kr. årligt til efteruddannelse af byggeriets parter, samt udvikling af bedre vejledninger og anvisninger i energibesparende byggeri og komponenter. - 25 mio.kr. årligt til informationskampagner. Kontakt Spørgsmål til undersøgelsen kan rettes til konsulent Pernille Hagedorn- Rasmussen 33 18 46 12 eller presserådgiverne Ole Haun/Ulrik Frandsen. Metode Undersøgelsen er gennemført blandt medlemmer af IDA-byg, der er et fagteknisk selskab for ingeniører og andre der beskæftiger sig byggeri. 184 eksperter har deltaget i undersøgelsen, der er gennemført i juni 2009. Side 10