Lønkommissionens analyse af pædagoger

Relaterede dokumenter
Faktaark om lønkommissionen

Sorteret alfabetisk Lønmodel O/P Gruppe Sektor Køn Undergruppe Antal De lokale tillægs andel Yderpunktsberegning

LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE SUNDHEDSKARTELLETS KORTE VERSION LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE

2020-samarbejdet er et ligelønssamarbejde mellem Sundhedskartellet, Børne- og Ungdomspædagogernes

Notat. Opgørelse af den lokale løndannelse

Livsindkomster Beregnet for grupper inden for den offentlige sektor

Lønmodeller del 1 Regressioner

Lønmodeller del 1 Regressioner

1. Introduktion og sammenfatning Indledning Rapportens struktur... 4

LIGESTILLINGSSTATISTIKKEN 2008

LIGELØN og LIGESTILLING HVAD GØR VI? DSR, Kreds Midtjylland Torsdag d. 19. maj 2011

KONGRES baggrundsbilag. Medlemmernes lønstigninger, ledighed, aldersfordeling m.m. i kongresperioden

Ministerens tale til besvarelse af samrådsspørgsmålene BR og dele af spørgsmål BS om Lønkommissionen i forhold til ligeløn

DET KØNSOPDELTE ARBEJDSMARKED Hvordan ser det ud i dag og fremover? Helle Holt, september 2015

Fagforbund til politikere: Giv os ekstra penge til ligeløn - UgebrevetA4.dk

Livsindkomster Beregnet for grupper inden for den offentlige sektor

LØN, KØN, UDDANNELSE OG FLEKSIBILITET OFFENTLIGGØRELSE AF LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE MAJ 2010

Myter og svar - Overenskomst 2018

Regionernes arbejdsmarked

Rekrutteringsmønstre og professionsidentitet blandt studerende på professionsuddannelserne

Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse

Danske Regioners elektroniske nyhedsbrev Nyt om løn samler aktuelle fakta om løn med særligt fokus på den regionale sektor.

Bilag 3 Regressionsanalyser samt deskriptive analyser Indhold

Deltidsansættelser i Danmark

Personalepolitisk regnskab 2013 Glostrup Kommunes personale i tal

Ansatte med ikke-vestlig oprindelse i kommunerne

Administrativt område. Teknisk Speciale

LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE LØN, KØN, UDDANNELSE OG FLEKSIBILITET SAMMENFATNING OG KONKLUSION

Løn i offentlig og privat sektor 21 november 2007

Projekt om analyse af forskelle i udmøntning af lokal løn mellem mænd og kvinder indenfor samme personalegruppe fase 1 og 2 FLD data

Tabel 1: Antal forsikrede fordelt efter forsikringskategori og køn, september 2013

Nyhedsbrev, vedrørende Ligestillingsstatistikken 2007

GL har været repræsenteret i lønkommissionen via Akademikernes Centralorganisation.

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner

Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal 1

Så velfærdskæden ikke hopper af...

Nøgletal for ansatte i den regionale sektor ved OK-11

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Uddannelse forlænger arbejdslivet med over 35 procent

Faglærte læser også videre

LIGESTILLINGSSTATISTIKKEN JUNI MÅNED 2014

Samlet bilagsmateriale til. Kommunal Rekruttering i Syddanmark

Trivselsmåling 2012 Gladsaxe Kommune

F T F Mænd Kvinder Ialt Mænd Kvinder Ialt Mænd Kvinder Ialt

F T F Mænd Kvinder Ialt Mænd Kvinder Ialt Mænd Kvinder Ialt

LIGESTILLINGSSTATISTIKKEN NOVEMBER MÅNED 2014

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

DATA FOR NOVEMBER 2008 ER TILGÆNGELIGE I LOPAKS

LØNSPREDNINGSOPGØRELSER NU TILGÆNGELIG I LOPAKS

Store samfundsøkonomiske gevinster af uddannelse

Bilag 3. Den obligatoriske lønstatistik.

Region Syddanmark. Sygefravær 2013

Tabel 5.5 Fordeling af medlemmer for tværgående pensionskasser 2010

KOMMUNIKATIONSPAKKE November 2017

4. Erhvervsuddannede på arbejdsmarkedet

Denne redegørelse omfatter emnet Lønudvikling og indgår i Hoved-MEDs drøftelse af emnet i juni 2015.

FLD s arbejdstidsrelaterede statistik for den regionale sektor

Fakta om mangel på kvalificeret arbejdskraft

DATA FOR MAJ 2011 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS

Tabel Fordeling af medlemmer for tværgående pensionskasser 2009

Data for maj Data for maj 2008 er nu tilgængelige i LOPAKS. 11. september 2008

Medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2001

Hver 3. faglærte kan matche lønnen for bachelorer

Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse

Opbremsning i ledigheden blandt nyuddannede

STOR GEVINST VED 12 ÅRS RET OG PLIGT TIL UDDANNELSE

Erhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere

9 myter og svar om OK18

NYE GENERATIONER - NY LEDELSE?

Kønsbestemt lønforskel på det private arbejdsmarked

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Notat. BORGMESTERENS AFDELING HR Aarhus Kommune. Personalestatistikker med fem års udvikling. Orientering. Kopi til

Endelig Opgørelse af gennemsnitsløngarantien for perioden fra november 2004 til november 2007

LIGESTILLINGSSTATISTIKKEN 2009

Sygefravær Statistik og analyse af sygefraværet i Region Syddanmark i 2010

Denne redegørelse omfatter emnet Lønudvikling og indgår i Hoved-MEDs drøftelse af emnet i maj 2014.

Karakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver

Beskæftigelse i procesindustrien

Hvordan får 60pct. en videregående uddannelse? Af Martin Junge, DEA

Region Syddanmark. Sygefravær 2012 OUH

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012

Tabel 1: Antal forsikrede fordelt efter forsikringskategori og køn, januar 2013

Tabel 1: Antal forsikrede fordelt efter forsikringskategori og køn, januar 2013

Medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2002

Tabel 1: Antal forsikrede fordelt efter forsikringskategori og køn, september 2013

Tabel 1: Antal forsikrede fordelt efter forsikringskategori og køn, september 2013

Tabel 1: Antal forsikrede fordelt efter forsikringskategori og køn, september 2013

Tabel 1: Antal forsikrede fordelt efter forsikringskategori og køn, september 2013

Tabel 1: Antal forsikrede fordelt efter forsikringskategori og køn, september 2013

Tabel 1: Antal forsikrede fordelt efter forsikringskategori og køn, september 2013

Tabel 1: Antal forsikrede fordelt efter forsikringskategori og køn, september 2013

DATA FOR JANUAR 2015 ER NU TILGÆNGELIGE I SIRKA

Data for august 2008

Tabel 1 nedenfor viser kønsfordelingen for medarbejdere i udvalgte faggrupper og den tilsvarende kønsfordeling for ledere indenfor faggruppen.

Tabel 1: Antal forsikrede fordelt efter forsikringskategori og køn, oktober 2012

Tabel 1: Antal forsikrede fordelt efter forsikringskategori og køn, oktober 2012

Tabel 1: Antal forsikrede fordelt efter forsikringskategori og køn, oktober 2012

Tabel 1: Antal forsikrede fordelt efter forsikringskategori og køn, oktober 2012

Tabel 1: Antal forsikrede fordelt efter forsikringskategori og køn, oktober 2012

Transkript:

Lønkommissionens analyse af pædagoger Lønkommissionens analyser bekræfter en lang række tidligere antagelser om pædagogers lønforhold: Danmark har et kønsopdelt arbejdsmarked Kommuner og regioner udgør den kvindedominerede del af arbejdsmarkedet. Kvinder er typist overrepræsenteret i fag, der er beskæftiget med service- og omsorgsarbejde, mens mænd typist er overrepræsenteret i de tekniske fag. Pædagogerne er sammen med andre grupper en kvindedomineret faggruppe. Af de analyserede pædagoger der er ansat i daginstitutioner, er 86% kvinder, mens 14% er mænd. Tabel 1 - Løngabet Antal ansættelser fordelt på køn ekskl. genetillæg Mænd Kvinder Mænd Kvinder Forskel Privat sektor 65 pct 35 pct 227 192 18,2 pct Offentlig sektor 28 pct 72 pct 222 182 22, pct Kommuner 22 pct 78 pct 21 175 14,8 pct Note: Forskel i timefortjenesten er beregnet som en lønforspringsberegning = den absolutte forskel, delt med den laveste løn. Lavt lønniveau for pædagoger Ud af de analyserede grupper i den offentlige sektor med en mellemlang videregående uddannelse / professionsuddannelse er pædagogerne den faggruppe, der har det laveste lønniveau. Pædagoger (basis) ansat i daginstitutioner oppebærer en gennemsnitlig standardberegnede timefortjenste ekskl. genetillæg på kr. 17,- pr. time. Pædagogiske ledere oppebærer kr. 219,- pr. time. Det viser sig for pædagoger - som for andre fag med en mellemlang videregående uddannelse / professionsuddannelse - at jo højere andelen af kvinder er jo lavere er lønnen. Omvendt viser det sig, at jo flere mænd der er i en faggruppe, jo højere er lønnen.

Figur 1 og andel kvinder 3 12 25 1 2 8 Kr. 15 1 6 4 Pct. 5 2 Pædagoger (dag), K Socialpædagoger, K Sygeplejersker, R Bioanalytikere, R Jordemødre, R Ergoterapeuter, K Fysioterapeuter, K Socialrådgivere, K Bachelorer, K / R Lærere (folkeskolen), K Bygningskonstruktører, K Diplomingeniører, K Løn i kr. Andel kvinder i pct. Note: K=ansat i Kommuner, R=ansat i Regioner, Pensionsværdi for tjenestemænd = 3% Kvinder, der tager en mellemlang videregående uddannelse / professionsuddannelse, der kvalificerer til arbejdsopgaver i den offentlige sektor inden for sundhed, omsorg m.v. har et klart mindre lønmæssigt afkast af denne uddannelse end alle andre. Dette gælder f.eks. for pædagoger, ergoterapeuter, socialpædagoger, sygeplejersker, socialrådgivere mfl. Faggrupper, der har uddannelser, der retter sig mod både det offentlige og private arbejdsmarked er langt bedre stillet lønmæssigt end faggrupper med uddannelser, der alene retter sig mod den offentlige sektor. Det gælder for bygningskonstruktører og diplomingeniører. Arbejde af samme værdi Ligelønsproblemerne er mest fremtrædende for kvindelige MVU-grupper i omsorgsfag. Lønkommissionen har sammenlignet en række kvinde- og mandedomminerede fagområder indenfor det regionale og kommunale område. Pædagoger er blevet sammenlignet med to faggrupper. Lønkommissionen analyser peger tydeligt på, at der er ligelønsproblemer. Teknik aflønnes bedre end arbejde med mennesker.

Parvise sammenligninger af kvinde- og mandegrupper viser følgende billede: Pædagoger og håndværkere i kommunerne Pædagoger 17 1 Håndværkere 184 18 (8 pct. højere) Pædagoger og håndværkere i kommunerne Pædagoger 17 1 Bygningskonstruktører 224 132 (32 pct. højere) Fysioterapeuter og diplomingeniører i kommunerne Fysioterapeuter 184 1 diplomingeniører 257 14 (4 pct. højere) Pædagogiske arbejde er lavtlønsarbejde Lønkommissionens analyse viser, at arbejdet med børn er det arbejde der aflønnes ringest. Ser man således på det arbejde der udføres i daginstitutioner, fremgår det at arbejdet er det ringest aflønnede. Det gælder for både pædagoger og pædagogmedhjælpere at de aflønnes ringest. Pædagoger er de ringest lønnede i gruppen med en mellemlang videregående uddannelse / professionsuddannelse. Tilsvarende er pædagogmedhjælpere de ringest lønnede i gruppen af ufaglærte. Lav livsløn til pædagoger Pædagoger er placeret i den dårligste tredjedel i Lønkommissionens analyse med en livsløn på kun 13,82 mio. (fuldtid / ingen tidlig pension). Pædagogerne overgås af nogle ufaglærte grupper samt af en lang række grupper med en erhvervsfaglig uddannelse.

Figur 2 Livsindkomst for udvalgte grupper 2, 18, 17,22 17,51 Mio. kr. 16, 14, 12, 12,3 13,3 13,51 13,82 13,98 14,16 14,49 14,61 15,45 15,49 1, 8, Pædagogmedhjælpere, UFL Dagplejere, UFL Omsorgs- og pædagogmedhjælpere, UFL Pædagoger, MVU Faglærte gartnere, EUD Teknisk servicemedarbejdere, UFL SOSU-ass, EUD Socialpædagoger, MVU Håndværkere, EUD Sygeplejersker, MVU Inkl. deltid, tidlig pension Inkl. deltid, ingen tidlig pension Fuldtid, ingen tidlig pension Lærere, MVU Bygningskonstruktører, MVU Note: UFL = ufaglært, EUD = erhvervsuddannelse, MVU = mellemlang videregående uddannelse Ledelse og løn Ledere i daginstitutioner hører til de lavest lønnede ledere. Ledere ansat i daginstitutioner oppebærer en gennemsnitlig standardberegnede timefortjenste ekskl. genetillæg på kr. 219,- pr. time. Tabel 2 Lønniveau og lønrelation, ledere Pædagoger (dag) 219 Sygeplejersker 241 Socialrådgivere 263 Socialpædagoger (døgn) 279 Kontorpersonale 28 Lærere 35 Livsindkomsten for en leder er på i alt 16,8 mio. kr. I forhold til en basismedarbejder er livsindkomsten 2,26 mio. kr. højere.

Figur 3 Livsindkomst for ledere i fht. basis 25 Mio. kr. 2 15 1 2,26 2,3 3,61 3,54 4,92 3,74 5 Pædagoger (dag) Sygeplejersker Socialpædagoger (døgn) Socialrådgivere Kontorpersonale Lærere Basis Fuldtid, ingen tidlig pension Ledere Fuld tid Note: Regressionsanalyserne er foretaget for den standardberegnede timefortjeneste inkl. genetillæg. Pensionsværdi for tjenestemænd = 3 pct. Mand / kvindeløn for pædagoger En mandlig pædagog (basis) oppebærer en højere løn end en kvindelig pædagog jf. nedenstående tabel. For gruppen af ledere er forskellen mellem lønnen til mænd og lønnen til kvinder større end for basisgruppen. Tabel 3 Alle Mænd kvinder Basis 17 172 17 Ledere 219 225 217 Lønkommissionens analyse viser, at det er de mandlige pædagoger, der får mest ud af den lokale løndannelse. Det gælder både i basisgruppen (mændene får,7 procentpoint mere end kvinderne) og for gruppen af ledere (mændene får,7 procentpoint mere end kvinderne). Tabel 4 Basis K-Løn F-Løn R-Løn Lokal løn Kvinder 3,56 3,81,3 7,5 Mænd 3,17 4,95,4 8,2 Samlet 3,5 3,98,4 7,6 Ledere Kvinder 4,34 7,55,1 11,9 Mænd 4,28 8,21, 12,6 Samlet 4,33 7,72,1 12,1