LIGESTILLINGSSTATISTIKKEN 2009

Transkript

1 LIGESTILLINGSSTATISTIKKEN 2009 INDHOLD Forord Den kommunale sektor ansættelse fagområder løn Den regionale sektor ansættelse fagområder løn Afsluttende bemærkninger Ligestillingsstatistikken er en samling af tabeller som har til formål at beskrive kvinder og mænds fordeling på kategorier som arbejds- og fagområder, ansættelse, beskæftigelse, alder, løn, basis eller lederstillinger mm. på det kommunale henholdsvis regionale arbejdsmarked. Statistikken er udelukkende beskrivende og ikke en analyse af baggrunde for kønnenes valg af arbejdsområde eller af forskelle i lønniveauet inden for de enkelte fagområder. Grundlaget for statistikken er oplysninger om ansatte i den kommunale eller regionale sektor november måned Statistikken er tilgængelig på FLDs hjemmeside dels i en web-udgave og dels i en Pdf-udgave på Statistikken udkommer desuden som publikation. Publikationen og Pdfudgaven indeholder 9 tabeller, web-udgaven 14. Udover de ovenfor nævnte udgaver af ligestillingsstatistikken kan FLD udarbejde andre og mere detaljerede opgørelser herunder statistikker for de enkelte kommuner eller regioner. Spørgsmål vedrørende statistikken kan rettes til Lasse Hadberg på tlf

2 2 FORORD. På baggrund af statistikken kan i hvert fald 3 forhold på såvel det kommunale som det regionale arbejdsmarked fremhæves: Begreberne sektor, arbejdsmarked og forhandlingsområde bruges i flæng og antyder ikke nogen betydningsmæssig forskel. 1. ansættelse: kvinderne dominerede antalsmæssigt og var i højere grad end mændene deltidsbeskæftigede 2. fag- og arbejdsområde: der var markant forskel hvorledes kvinder og mænd fordelte sig på disse kategorier 3. løngab: mændenes løn var i vid udstrækning højere end kvindernes. For så vidt angår 3. var der - målt på den samlede gennemsnitlige bruttoløn - for begge sektorer tale om et fald i forhold til løngabet i forhold til november Da kommuner og regioner dels varetager forskellige opgaver dels er selvstændige forhandlingsområder foretages den efterfølgende tematisering for sektorerne hver for sig. DEN KOMMUNALE SEKTOR Ansættelse Omfanget af ansatte fordelt på køn november 2009 ses i tabel 1 Tabel 1: Ansatte i kommunerne fordelt på køn Ansættelsesforhold henviser til at den enkelte person kan være ansat i flere stillinger. Med mindre andet er nævnt, refererer betegnelserne person, ansat, kvinder og mænd til ansættelsesforhold. Kvin der Pe rson er Procen tforde lin g M ænd Alle ,7 24,3 100 og illustreret i figur 1 Fordeling på køn Som det fremgår, var forholdet mellem kvinder og mænd ca. 3:1.

3 3 Fordelingen af de ansatte på måneds- og timeløn samt fordelingen af månedslønnede på hel- og deltidsansættelse er vist antalsmæssigt i tabel 2 og forholdsmæssigt i figur 2 Tabel 2: Ansatte i kommunerne fordelt på køn og beskæftigelse Beskæftigelse Fordeling på aflønningsform og ugentlig arbejdstid Kvinder Mænd Heltidsansat Deltidsansættelse Timeløn Der er en markant forskel på kønnenes fordeling på beskæftigelse. I afrundede tal var 64% af mændene heltidsansat, hvilket var gældende for 46% af kvinderne. 17% af mændene var ansat på deltid mod 42% af kvinderne. Det noteres, at ca. 20% af mændene og ca. 13% af kvinderne var ansat på timeløn. Deltidsansættelse er ikke en entydig størrelse men omfatter en række forskellige timetal pr. uge. I tabellerne 2a og 2b ses kvinders henholdsvis mænds fordeling på timeintervaller i afrundede tal. 58% af kvinderne var beskæftiget i intervallet 27 til 32,9 timer pr. uge og 23% i intervallet 33-36,9 timer pr. uge.

4 4 Deltidsanasatte fordelt På intervaller af timer pr. uge Note: hele og afrundede tal For mændene var tallene i de samme intervaller 36% og 28%. Fordeling på intervaller af deltidsansættelse Note: hele og afrundede tal Fordelingen af overenskomster på område er forsøgt foretaget ud fra KL s opdeling. Fordeling på overenskomstområder FAG- OG ARBEJDSOMRÅDER For så vidt angår kvinder og mænds fordeling på det kommunale arbejdsmarked ses denne opgjort på overenskomstområder (OK-områder) i figur 3

5 5 Teknisk område omfatter først og fremmest overenskomsterne håndværkere, teknisk service og specialarbejdere. Som det fremgår, adskilte kønnenes fordeling sig først og fremmest på teknisk område, hvor mændene dominerede antalsmæssigt samt ældre- og sundhedsområdet, hvor kvinderne var flest. Figur 4 viser den procentvise fordeling af kvinder henholdsvis mænd på overenskomstområderne, Fordeling på overenskomstområder Ca. 25% af mændene var ansat inden for teknisk område, hvilket kun var tilfældet for ca. 1% af kvinderne. Til gengæld var kvinderne rigt repræsenteret på ældreområdet med omkring 30% af samtlige kvinder mod mændenes 9%. I mindre omfang ses sidstnævnte forhold på sundhedsområdet hvor godt 7% (29.00 personer) af det samlede antal kvinder var ansat mod 1% (ca personer) af mændene. Løngabet angiver den procent kvinders gennemsnitsløn skal være højere (positiv løngab) eller mindre (negativ løngab) for at opnå samme løn som mændene Gennemsnitlig bruttoløn november 2009 LØN Den gennemsnitlige bruttoløn pr. fuldtidsbeskæftiget i kommunerne under ét var i november måned kr. for kvinder og kr. for mænd. En forskel på kr. i mændenes favør svarende til et løngab på 8,9 %, se figur 5.

6 6 Året før var kvindernes gennemsnitlige bruttoløn kr., mændenes kr., hvilket svarer til et løngab på10,8%. Målt for perioden november 2008 til november 2009 er løngabet faldet med 1,9 procentpoint. Udviklingen er illustreret i figur 6. Løngab Note: Hjørring kommune er ikke med i datasættet for Baggrunden for at kvinders lønudvikling er højere end mændenes er ikke undersøgt her. En af årsagerne kan være en ændret fordeling på arbejdsmarkedet, som betyder at en større andel af kvinderne er indplaceret i overenskomster med et højere lønniveau i november 2009 end i november 2008, Faldet i løngabet indikerer, at kvindernes lønudvikling i perioden har været højere end mændenes. Figur 7 viser, at kvinderne havde en lønudvikling på 5,4% og mændene 3,6%. Lønudvikling fordelt på køn Løngabet er oven for opgjort samlet for hele den kommunale sektor og er dermed et (vægtet) gennemsnitlig nøgletal, baseret på større eller mindre forskelle inden for de forskellige kategorier. En vis spredning i nøgletallet ses ved opdeling geografisk (på regioner), figur 8

7 7 Løngab geografisk Note: Sorteret efter størrelse af løngab Løngabet fordeler sig (stort set) på 3 niveauer: kommunerne i regionerne Nordjylland og Syddanmark, i Midtjylland og Sjælland og i region Hovedstaden. I figur 9 angives løngabet for de fem største overenskomster (dvs. flest ansatte i alt) på det kommunale område. Fordeling på overenskomster Note: Sorteret efter størrelse af løngab Målt på denne kategori varierede løngabet fra ca. plus 11% til omkring minus 7% og der forekom både positive (mænds løn størst) og negative værdier (kvinders løn størst).

8 8 DEN REGIONALE SEKTOR Ansættelse og beskæftigelse Antal ansatte i regionerne november 2009 er opgjort i absolutte og relative størrelser i tabel 3 Tabel 3: Ansatte i regionerne fordelt på køn Kvinder Personer Procentfordeling Mænd Alle ,3 19,7 100 og illustreret i figur 10 Antal ansatte fordelt på køn Som det fremgår, er forholdet mellem kvinder og mænd 4:1. Fordelingen på henholdsvis månedslønnede og timelønnede samt på heleller deltidsansættelse er vist i tabel 4 for så vidt angår antal personer. Tabel 4: Ansatte i regionerne fordelt på køn og beskæftigelse Beskæftigelse Kvinder Mænd Heltidsansat Deltidsansættelse Timeløn

9 9 Den procentvise fordeling ses i figur 11 Aflønning og ansættelse fordelt på køn Bemærk, at 80% af mændene var ansat med 37t/uge, 11% på deltid og 9% med timeløn. Hos kvinderne var tallene 52%, 42% og 6%. Af de deltidsansatte kvinder var 67% beskæftiget i intervallet 27-32,9 time pr. uge. Dette var gældende for 44% af mændene. Se figurerne 11a og 11b Deltidsansættelse fordelt på intervaller Deltidsansættelse fordelt på intervaller Note: hele og afrundede tal

10 10 Fag- og arbejdsområder I tabeller 5.1 og 5.2 ses opgørelse af de fem største overenskomster dvs. med den største andel af alle kvinder henholdsvis alle mænd Tabel 5.1: De fem overenskomster med størst andel af kvinderne Overenskomst Kvinder % af kvinder Syge- og sundhedspersonale, ikke le dende ,4 Social- og sundhedspersonale ,9 Lægesekretærer ,0 Kontor- og It-personale, Regioner ,2 Underordnede læger (re se rvelæger) , ,0 Total Tabel 5.2: De fem overenskomster med størst andel af mændene Overensk om st % af mæ nd U nd erord nede læg er (re se rvelæ ger) ,8 Overlæge r, læ gelige chefer m.v ,7 Syg e- og su nd hedsp ersona le, ik ke le dende ,2 Syg ehusportører ,6 Aka de mike re, R egioner , ,7 To tal Ca. 5% af alle mænd var ansat under overenskomsten social- og sundhedspersonale og ca. 5% af kvinderne var ansat som overlæge. M ænd Forskellen på kvinder og mænds fordeling på fag-/arbejdsområde er tydelig. For kvindernes vedkommende bemærkes, at alene de to overenskomster syge- og sundhedspersonale samt social- og sundhedspersonale omfattede ca. 58% af alle kvinder, hvilket var en større andel end de fem mandegrupper tilsammen.

11 11 Den gennemsnitlige løn for de berørte grupper er vist i figur 12. Gennemsnitlig bruttoløn for udvalgte overenskomster Som det fremgår ligger gennemsnitslønnen for reservelæger, overlæger og akademikere over de øvrige overenskomsters gennemsnitsløn. LØN Da mænd i højere grad end kvinder er ansat på områder, overenskomster eller stillinger med højere gennemsnitsløn medfører dette i sig selv et løngab mellem kvinder og mænd. Løngabet for hele sektoren samlet ses i figur 13 Gennemsnitlig bruttoløn november 2009 Kvindernes gennemsnitlige bruttoløn var i november kr. mod mændenes kr., et løngab på 29,2%.

12 12 De tilsvarende værdier var i november 2008 henholdsvis kr. og kr. svarende til et løngab på 30,5%. For perioden er der således tale om et fald i løngabet i perioden på 1,3 procentpoint. Udvilkingen ses illustreret i figur 14 Løngab Faldet i løngabet må som tidligere nævnt - ses på baggrund af at kvinders lønudvikling i perioden var højere end mændenes, nemlig 4,4% mod 3,4%. hvilket ses i figur 15 Lønudvikling

13 13 I figur 16 er løngabet fordelt på regioner Løngab fordelt på regioner Note: Sorteret efter størrelse af løngab Som under gennemgangen af kommunerne ses samme rækkefølge i størrelsen af løngabet, størst for regionerne Nordjylland og Syddanmark, mellemstor i Midtjylland og Sjælland og (markant) mindst i region Hovedstaden. Sluttelig ses i figur 17 løngabet fordelt på de 8 overenskomster som i forrige afsnit repræsenterede overenskomsterne med størst andel af kvinder henholdsvis mænd. Løngab fordelt på ovrenskomster For alle personalegrupper (måske med undtagelse af lægesekretærer, som er målt til 0,04) var løngabet positiv, dvs. mænds løn var størst.

14 14 AFSLUTTENDE BEMÆRKNINGER Hensigten med denne korte gennemgang var at præsentere nogle karakteristika for de to sektorer baseret på ligestillingsstatistikkens tabeller. Ligeledes har det været hensigten at forsøge at udpege nogle af de faktorer, som kan være med til at forklare, hvorfor mændenes løn i vid udstrækning var højere end kvindernes. I gennemgangen er det således forsøgt at argumentere for at løngabet mellem kvinder og mænd i høj grad hang sammen med forskellene i kønnenes fordeling på arbejds- og fagområder og på lønniveauerne inden for disse. Andre forhold som alder, indplacering på lederstillinger mm. har sikkert også betydning for forskelle i kønnenes aflønning. Kønnenes fordeling på disse kategorier vil også kunne findes i ligestillingsstatistikken. Hvorfor kønnene fordelte sig forskelligt og hvorfor lønniveauerne var forskellige for de enkelte fag- og arbejdsområder giver statistikken ikke noget svar på?