Livsindkomster Beregnet for grupper inden for den offentlige sektor

Transkript

1 Livsindkomster Beregnet for grupper inden for den offentlige sektor Af Rikke Ibsen og Niels Westergård Nielsen Center for Corporate Performance Aarhus School of Business Aarhus Universitet Århus juni 2010

2 2 Livsindkomster 1 Indledning Model Livsindkomster ved fuld tid og pensionering som 65-årig Livsindkomster, hvor deltid indregnes Livsindkomst, hvor der er indregnet deltid og tidlig tilbagetrækning Livsindkomst for ledere Population Resultater Ledere Kønsopdelte livsindkomster Kønsopdeling ledere Appendiks A: Livsindkomster ved efterlønsalder år Appendiks B: Førtidspensionering... 19

3 3 Livsindkomster 1 Indledning Vi har i dette papir beregnet livsindkomster for en række offentlige grupper og der taget hensyn til, hvad deltid, tidlig tilbagetrækning og lederjob betyder. Vi har taget udgangspunkt i de estimerede lønninger, som de fremgår af gruppeestimaterne i arbejdet for Lønkommisionen. Dernæst har vi beregnet arealet under lønkurven under forskellige forudsætninger om erhvervsomfang. Ledetråden har været at skabe et livslønsbegreb, der er konsistent med de lønfunktioner, der er estimeret, og som kan tjene som vejledning for den, der agter at vælge en uddannelse med henblik på ansættelse i den offentlige sektor. Dette er sket under nogle forskellige forudsætninger. Vi har således beregnet livslønnen for de, der følger et stiliseret arbejdsliv fra de fylder 18 og til og med, at de fylder 65. Eftersom mange ikke følger dette mønster, har vi også beregnet livsindkomsten over den samme aldersperiode, hvor der tages hensyn til den aldersbetingede deltidsfrekvens og til den aldersbetingede tilbagetrækning for de udvalgte grupper. Under den aldersbetingede tilbagetrækning regnes både med evt førtidspension, efterløn og pensionering. Det sidste viser, hvordan ens livstidsindkomst vil bevæge sig, hvis man har et gennemsnitligt forløb mht deltid og tilbagetrækning. Endelig har vi også beregnet, hvad et lederjob betyder for de grupper, hvor der findes en ledervariabel. Dette er gjort under antagelse af, at personen følger den almindelige indkomststigning indtil det tidspunkt, hvor personer i gruppen mest hyppigt bliver ledere. Derimod er der ikke taget hensyn til evt perioder med ledighed. Problemet med ledighed er, at man kun kan identificere den ledighed, som personer, som er i arbejde i 2007 har. Tilmed er den meget lav, simpelthen fordi der ikke er megen ledighed blandt personale, der har været offentligt ansat gennem hele Normalt beregnes livsindkomster for uddannelsesgrupper, og der vil ledigheden og andre perioder udenfor arbejdsmarkedet (f.eks. barsel og orlov uden løn) kunne indgå som en vigtig påvirkning af livsindkomsten, men da ledigheden ikke kan henføres til en bestemt sektor, kan det ikke lade sig gøre i denne sammenhæng. Den stiliserede livsindkomstberegning vil nærme sig en livslønsberegning, da livsindkomsten beregnes for personer i arbejde i den offentlige sektor. Ved at tage hensyn til det faktiske tilbagetrækningsmønster, korrigeres livslønnen dog for den del af arbejdslivet, hvor der ikke arbejdes pga. pension. Det antages endvidere, at arbejdslivet påbegyndes ved afslutningen af uddannelse og for ufaglærte ved det 18. år, hvilket betyder, at der ses bort fra evt søgeledighed før det første job. Livslønninger er beregnet som integralet under kurven for lønfunktionen Log(standardberegnet timeløn)=a + b*anciennitet + c*anciennitet^2 + d*leder + e*hovedstadsområdet. Derfor er den estimerede løn for hvert anciennitetstrin beregnet for ikke-ledere i provinsen. Vi har undladt at beregne livsindkomsten for mænd og kvinder særskilt med undtagelse af nogle få grupper, se 4.2, fordi der i mange grupper ville være for få observationer af begge køn til, at man meningsfyldt kunne beregne lederfrekvens og tilbagetrækning.

4 4 Livsindkomster Livsindkomsten er beregnet på 5 måder: fuldtid hele arbejdslivet og pensionering som 65-årig deltid, beregnet som aldersbetinget ugentlig arbejdstid i 5-årsintervaller og pensionering som 65-årig deltid og aldersbetinget akkumuleret tidlig pensionering, hvor tidlig pensionering er en aldersbetinget indekseret tilbagetrækningssandsynlighed livsindkomst for ledere på fuld tid fra det tidspunkt, hvor man sædvanligvis bliver leder tilpensionering som 65-årig. Livsindkomst for ledere beregnes kun i de grupper, som har opdeling i ledere og basismedarbejdere. 2 Model 2.1 Livsindkomster ved fuld tid og pensionering som 65-årig Livsindkomster beregnes som udgangspunkt som integralet (arealet under kurven for lønudviklingen over hele livet) Indkomst _ udd + anc _ t *1924 t 0 hvor indkomst_udd er indkomsten før uddannelsesafslutningen 1 og t er antallet af år fra afslutningen af uddannelse 2 til pensionsalderen, 65 år. For ufaglærte ufaglærte sættes afslutningstidspunktet til 18 år. Derved bliver de maksimale år på arbejdsmarkedet følgende: t = 46 for ufaglærte 3 t = 41 for erhvervsuddannede t = 39 for KVU t = 37 for MVU 1 Indkomst før uddannelsesafslutning For alle beregninger af livsindkomster, er indkomsten før og under uddannelse beregnet for uddannelsesgrupperne (erhvervsuddannede, KVU, MVU og LVU). Indkomsten indtil uddannelsesstarten er for erhvervsfaglige den gennemsnitlige løn for ufaglærte og for videregående uddannelse den gennemsnitlige løn for gymnasialt uddannede. Lønnen tager ikke hensyn til sektor, da vi ikke kan henføre personer, som senere tager en uddannelse til en bestemt sektor. Lønnen før uddannelse tager hensyn til det gennemsnitlige deltidsomfang. Indkomst under uddannelse er elev/lærlingløn for erhvervsuddannede og SU for videregående uddannelser. Erhvervsuddannelser er sat til 3 år, og elev/lærlingelønnen i 2007, som ikke er ens for alle uddannelser er i denne beregning sat til kr i år kr i år kr i år 3 SU er i kr, og KVU får 2 års SU, MVU får 4 års SU og LVU får 6 års SU. 2 Afslutningstidspunktet for uddannelse er medianalderen ved påbegyndelse af uddannelsen plus antal normerede på uddannelsen.

5 5 Livsindkomster t = 36 for LVU anc_t er timelønnen for ikke-lederen i provinsen ved anciennitet t. Ved at gange med 1924 fås årslønnen ved fuld tid. Dette mål kan betragtes som den maksimale indkomst over livet, som ikke mange vil kunne opnå. I det næste trin ser vi på den maksimale lønindkomst, hvis den faktiske deltid udnyttes. 2.2 Livsindkomster, hvor deltid indregnes Da der ikke arbejdes fuld tid for alle, laves en beregning, hvor den anciennitetsbetingede ugentlige arbejdstid bruges i stedet for fuld tid (1924). Indkomst _ udd + t 0 anc _ t *UA _ t hvor UA_t = gennemsnitlige ugentlige arbejdstid i t omregnet til årstimer. 2.3 Livsindkomst, hvor der er indregnet deltid og tidlig tilbagetrækning Da der er forskel på tilbagetrækningsalderen (uanset hvilken pensionstype, der anvendes) for de forskellige grupper, beregnes den anciennitetsbetingede tilbagetrækningssandsynlighed og indsættes i integralet. Tilbagetrækningssandsynligheden er beregnet som gruppernes tilbagetrækning (til førtidspension, efterløn og pension) fra 2006 til 2007, og oplysningerne om tilbagetrækning hentes fra IDA (pstill). Tilbagetrækningssandsynligheden er akkumuleret og indekseret, for at få den anciennitetsbetingede tilbagetrækningssandsynlighed for hvert enkelt anciennitetstrin 4. En del af indkomsten vil derfor stamme fra løn, og en del vil stamme fra overførselsindkomst afhængig af tilbagetrækningssandsynligheden. Pension før 60 år beregnes som førtidspension og fra 60 år efterløn. t Indkomst _ udd + anc _ t *UA _ t *(1 TB _ t) + pens_ t *UA _ t *TB _ t hvor 0 UA_t = gennemsnitlige ugentlige arbejdstid i t omregnet til årstimer TB_t = tilbagetrækningssandsynlighed i t Pens_t = er det aldersbetingede pensionsbeløb, som er førtidspension sættes til satsen for en enlig modtager, som er 91 kr i timen i 2007 efterløn 60, 61 år er 83 kr. i timen i t 0 4 Størstedelen af tilbagetrækningen til efterløn sker fra andet end beskæftigelse (arbejdsløse, og personer uden for arbejdsstyrken), og derfor er andelen, som bliver pensioneret fra et offentligt job før 60 år generelt lav. En oversigt over, hvordan tilbagetrækning til førtidspension fordeler sig på uddannelsesgrupper er vist i appendiks B.

6 6 Livsindkomster efterløn år, som er 91 kr. i timen i 2007 Ovenstående beregning viser den gennemsnitlige anciennitetsbetingede påvirkning af livsindkomsten ved tidlig tilbagetrækning, men da det ikke viser den faktiske omkostning ved tilbagetrækning ved f. eks 60 år, er der lavet livsindkomster for tilbagetrækning ved årene år. Altså det faktiske tab i livsindkomst ved at bytte løn med pension. En tilsvarende følsomhedsberegning er ikke lavet for tidlig pensionering før 60 år. Indkomst _ udd + hvor k 1 anc _ t * Arbtid _ t + pens_ t * Arbtid _ t 0 k = det anciennitetstrin, som svarer til pensionsalder år. t k Arbtid_t = enten den anciennitetsbetingede ugentlige arbejdstid eller fuld tid. Efterløn er afhængig af deltid/heltidsforsikring, men sammenhængen er ikke liniær. I den stilistiske beregning må sammenhængen dog antages liniær, og derfor approksimeres deltidpensionen ved at gange pensionsbeløbet med den ugentlige arbejdstid i deltidsberegningen. I heltidsberegningen er dette ikke et problem. 2.4 Livsindkomst for ledere Livsindkomsten for ledere er beregnet for fuld tid og pension ved 65 år. Langt de fleste ledere arbejder fuld tid, så det er rimeligt at gøre en antagelse om, at de også arbejder fuld tid, før de bliver ledere. Der er lavet en beregning på, hvornår de enkelte grupper kan forventes at blive ledere, og det antages, at de er ledere fra det tidspunkt og indtil pensionstidspunktet. Integralet for ledere bliver derfor l 1 Indkomst _ udd + anc _ t * anc _ t *1924 * leder 0 t l hvor leder = det estimerede løntillæg for at være leder fra lønfunktionen. 3 Population Der laves livsindkomster for de grupper, hvor der er tilstrækkelig mange observationer til at lave en beregning. For at inkludere så mange grupper som muligt, er de 3 offentlige sektorer lagt sammen, så grupper, som indgår i flere sektorer kun optræder én gang. For at kunne konstruere tilbagetrækningsmønstre for grupper er det nødvendigt at se bort fra mands- og kvindeforskelle, da antallet af mænd i en kvindedomineret gruppe vil være så lavt, at det vil være uforsvarligt at anvende kønsopdelte tal for grupper.

7 7 Livsindkomster Tabel 1 viser en oversigt over de grupper, som kan få beregnet en livsløn, samt hvilke sektorer de dækker. Tabel 1: Population Gruppe Sektorer Antal i populationen Arkitekt Kommune, Stat 1036 Bioanalytiker Region, Stat 4976 Bygningskonstruktør Kommune, Stat 721 Dagplejere Kommune DJØF, incl. AC-chefer Kommune, Region, Stat Ergoterapeut Kommune, Region 4940 Ernæringsassistent Kommune, Region 5150 Faglært gartner Kommune, Stat 1283 Forskere Stat 6391 Fysioterapeut Kommune, Region 4629 Fængsel Stat 2496 Gymnasielærere Stat 7378 Håndværker Kommune, Region, Stat 5673 Ingeniør Kommune, Region, Stat 3245 Jordmødre Region 1288 Kontor, Ej uddannet Kommune 3071 Kontorpersonale Kommune, Region, Stat Laboratorie Kommune, Stat 2003 Læger Region 6392 Lægesekretær Region 7748 Magister Kommune, Region, Stat 5394 Omsorgs- og pædagogmedhjælpere Kommune, Region 5959 Politi Stat 8071 Psykolog Kommune, Region 1941 Pædagog daginstitution Kommune Pædagogmedhjælpere Kommune Rengøringsassistent Kommune, Region, Stat Skolelærer Kommune Socialpædagog Kommune, Region Socialrådgiver Kommune, Region 8601 SOSU-Assistent Kommune, Region SOSU-hjælper Kommune SOSU-hjælper Ej uddannet Kommune Specialarbejder Kommune, Region, Stat Sygehusportør Region 2007 Sygeplejerske Kommune, Region Teknisk servicemedarbejder Kommune 6111 Tekniske designere Kommune Resultater Livsindkomsten, hvor der antages fuldtid og hvor den faktiske deltid samt tidlig pensionering er indregnet er vist i tabel 2, hvor grupperne er sorteret, så den laveste livsindkomst på fuld tid står øverst.

8 8 Livsindkomster Tabel 2: Livsindkomster Uddannelse Gruppe Fuld tid, ingen Incl deltid, Ingen tidlig pension tidlig pension Incl deltid og tidlig pension. Mio. kr. Mio. kr. Mio. kr. Ufaglært Pædagogmedhjælpere 12,03 9,49 9,27 Ufaglært SOSU-hjælper Ej uddannet 12,22 8,53 8,28 Ufaglært Rengøringsassistent 12,40 9,34 9,05 Erhverv Ernæringsass 12,51 11,20 10,86 Ufaglært Dagplejere 13,03 13,02 12,68 Ufaglært Kontor, Ej uddannet 13,40 11,65 11,34 Ufaglært Omsorgs- og pædagogmedhjælpere 13,51 10,20 9,89 Ufaglært Specialarbejder 13,56 13,12 12,73 Erhverv SOSU-hjælper 13,66 11,54 11,10 Ufaglært Sygehusportør 13,82 13,66 13,24 MVU Pædagog 13,82 12,53 12,08 Erhverv Lægesekretær 13,97 12,83 12,40 Erhverv Faglært gartner 13,98 13,77 13,38 Ufaglært Teknisk servicemedarbejder 14,16 12,73 12,19 MVU Bioanalytiker 14,42 13,22 12,80 Erhverv SOSU-Assistent 14,49 12,50 12,02 MVU Socialpædagog 14,61 13,31 12,71 Erhverv Kontorpersonale 14,81 13,81 13,29 MVU Fysioterapeut 14,87 13,39 12,97 KVU Laboratorie 14,93 13,72 13,30 MVU Ergoterapeut 15,01 13,53 13,06 MVU Socialrådg 15,41 14,69 14,03 Erhverv Håndværker 15,45 15,15 14,60 MVU Sygeplejerske 15,49 13,71 13,16 KVU Fængsel 15,60 14,91 14,31 MVU Jordmødre 15,81 13,70 12,98 Erhverv Tekniske designere 16,21 15,62 15,06 MVU Skolelærer 17,22 16,61 15,85 MVU Bygningskonstruktør 17,51 16,98 16,31 KVU Politi 18,45 17,88 17,34 LVU Arkitekt 18,69 18,16 17,77 LVU Magister 18,75 17,82 17,12 LVU Psykolog 18,90 17,57 16,92 LVU Gymnasielærere 18,96 18,00 17,22 LVU Ingeniør 19,26 18,76 17,97 LVU DJOF 19,88 19,01 18,33 LVU Forskere 20,29 19,33 18,30 LVU Læger 22,25 21,88 20,81 For at få et indtryk af omkostningerne ved gruppernes deltid og tidlig tilbagetrækning viser de følgende figurer og tabeller dels livsløn og tabet i samme ved at arbejde mindre end fuld tid og ved tidlig tilbagetrækning. Først viser figur 1 livslønnen sorteret efter størrelse. Tabel 3 viser tabet ved deltid opgjort i % af livsindkomsten og i kr. Her er grupperne sorteret, så gruppen med lavest %-vist tab står øverst og gruppen med højest %-vist tab står nederst. Tabet i livsindkomst som følge af deltid er størst for sundheds- og omsorgsgrupperne, samt ufaglært kontorarbejde og rengøring. Disse grupper har en stor andel kvinder, som har meget deltid. Grupper med lavt tab som følge af deltid er i stor udstrækning indenfor typiske mandefag. Tab af livsindkomst som følge af tidlig tilbagetrækning er som tidligere beskrevet en gennemsnitsbetragtning, og kan være svær at kæde direkte til ændringer i livsindkomster som følge af valget om at gå på efterløn. Tabet er vist i tabel 4. Tabet er størst for de grupper, som har størst livsindkomst, da forskellen mellem efterløn og indkomst vokser med indkomst. Så en høj livsindkomst og en lav omkostning ved tidlige tilbagetrækning er udtryk for, at andelen,

9 9 Livsindkomster som går på p pension før 65 år, er lav. Lav livsindk komst og la av omkostn ning er derimod ikke e nødvendig gvis udtryk for det sam mme, da forskellen me ellem pensiion og løn e er væsentlig lavere. Figur 1: Livsindkomst ved fuldtid, deltid d og tidlig pen nsion Kilde: Egne beregninger b p Lønstatistik på kkens servicerregister og IDA A. Figuren viser med højden af de e grønne og o røde søjjlestumper,, at tabet p på grund af a deltid og sionering er størst forr de laveste indkomsttgrupper. Årsagen Å er,, at deltids sarbejde err tidlig pens mere udbrredt for en del af diss se grupper. Det absollutte tab i indkomst v ved at tage e deltidsjob b er naturlig gvis mindstt, jo lavere e lønnen err. Desuden n skal valge et af deltid d ses i sam mmenhæng med værd dien af den n alternativ ve tidsanve endelse, so om stadig for mange kvinder er e hjem og familie. De et ses desuden, at und dtagelserne e er dagple ejere, som næppe n kan n få deltidsa arbejde, og grupper, som s er dom mineret af mænd. De et sidste gæ ælder specialarbejdere, faglærte e gartnere, fængselsfu unktionære er og håndv værkere. Man kan næppe afv vise, at valget af udd dannelse og g job i den n offentlige e sektor træ æffes med j hvor deltidsmuligheden give er mulighed d for at opffylde andre e viden om, hvor man kan få et job, mål i tilvæ ærelsen. De ette har giv vetvis også indflydelse e på lønnen ns niveau, når man be etragter en længere periode. Således må man m forventte, at job med m deltidsm mulighederr derfor tiltrrækker de, der har de ette ønske. Hvis der err flere, der tiltrækkes af deltidsm muligheden inden for et e segmentt af arbejdsmarkedet, vil dette alt andet lig ge betyde mindre m i løn n til disse g grupper. Ud dbredelsen ønsket er fo ormentlig svækket s ov ver tiden i takt med, at flere og g flere kvin nder får en af deltidsø videregåen nde uddan nnelse. Gru upper med en videre egående uddannelse har såled des mindre e deltidsfrek kvens end de d med min ndre uddannelse.

10 10 Livsindkomster Tabet ved tidlig pension er omvendt mindst for de lavere løngrupper, fordi tidlig tilbagetrækning indebærer en betydelig kompensation i form af pension eller efterløn for de med relativt lave lønninger. Tabel 3: Tab af livsindkomst som følge af deltid. Tab af potentiel livsinkomst pga. deltid % Kr. Ufaglært Dagplejere 0,03 0,00 Ufaglært Sygehusportør 1,12 0,16 Erhverv Faglært gartner 1,51 0,21 LVU Læger 1,68 0,37 Erhverv Håndværker 1,98 0,31 LVU Ingeniør 2,59 0,50 LVU Arkitekt 2,82 0,53 MVU Bygningskonstruktør 3,02 0,53 KVU Politi 3,11 0,57 Ufaglært Specialarbejder 3,26 0,44 MVU Skolelærer 3,53 0,61 Erhverv Tekniske designere 3,63 0,59 LVU DJØF 4,40 0,87 KVU Fængsel 4,43 0,69 MVU Socialrådgiver 4,73 0,73 LVU Forskere 4,74 0,96 LVU Magister 4,94 0,93 LVU Gymnasielærere 5,08 0,96 Erhverv Kontorpersonale 6,77 1,00 LVU Psykolog 7,07 1,34 KVU Laboratorie 8,10 1,21 Erhverv Lægesekretær 8,15 1,14 MVU Bioanalytiker 8,31 1,20 MVU Socialpædagog 8,92 1,30 MVU Pædagog daginstitution 9,33 1,29 MVU Ergoterapeut 9,83 1,48 MVU Fysioterapeut 9,98 1,48 Ufaglært Teknisk servicemedarbejder 10,05 1,42 Erhverv Ernæringsassistent 10,46 1,31 MVU Sygeplejerske 11,48 1,78 Ufaglært Kontor, Ej uddannet 13,06 1,75 MVU Jordmødre 13,38 2,12 Erhverv SOSU-Assistent 13,76 1,99 Erhverv SOSU-hjælper 15,51 2,12 Ufaglært Pædagogmedhjælpere 21,15 2,54 Ufaglært Omsorgs- og pædagogmedhjælpere 24,52 3,31 Ufaglært Rengøringsassistent 24,68 3,06 Ufaglært SOSU-hjælper Ej uddannet 30,22 3,69

11 11 Livsindkomster Tabel 4: Tab af livsindkomst som følge af tidlig tilbagetrækning Tab af potentiel livsindkomst pga. tidlig tilbagetrækning % Kr. Ufaglært Pædagogmedhjælpere 1,83 0,22 Ufaglært SOSU-hjælper Ej uddannet 2,02 0,25 LVU Arkitekt 2,06 0,38 Ufaglært Rengøringsassistent 2,30 0,29 Ufaglært Omsorgs- og pædagogmedhjælpere 2,32 0,31 Ufaglært Kontor, Ej uddannet 2,35 0,31 Ufaglært Dagplejere 2,66 0,35 Erhverv Ernæringsassistent 2,73 0,34 Erhverv Faglært gartner 2,74 0,38 MVU Fysioterapeut 2,78 0,41 KVU Laboratorie 2,83 0,42 Ufaglært Specialarbejder 2,90 0,39 MVU Bioanalytiker 2,90 0,42 KVU Politi 2,93 0,54 Ufaglært Sygehusportør 3,02 0,42 Erhverv Lægesekretær 3,12 0,44 MVU Ergoterapeut 3,17 0,48 Erhverv SOSU-hjælper 3,20 0,44 MVU Pædagog daginstitution 3,28 0,45 Erhverv SOSU-Assistent 3,31 0,48 LVU Psykolog 3,41 0,64 LVU DJØF 3,42 0,68 Erhverv Tekniske designere 3,48 0,56 Erhverv Kontorpersonale 3,49 0,52 Erhverv Håndværker 3,52 0,54 MVU Sygeplejerske 3,55 0,55 LVU Magister 3,74 0,70 Ufaglært Teknisk servicemedarbejder 3,83 0,54 MVU Bygningskonstruktør 3,85 0,67 KVU Fængsel 3,85 0,60 MVU Socialpædagog 4,10 0,60 LVU Ingeniør 4,11 0,79 LVU Gymnasielærere 4,11 0,78 MVU Socialrådgiver 4,22 0,65 MVU Skolelærer 4,42 0,76 MVU Jordmødre 4,54 0,72 LVU Læger 4,82 1,07 LVU Forskere 5,06 1,03 For at få et mere klart billede af, hvad det vil koste den enkelte at gå på efterløn ved henholdsvis år, er livsindkomsten ved de 5 scenarier vist i figur 2 for fuld tid. I figuren fremgår det tydeligt, at omkostningen ved tidlig tilbagetrækning vokser med livsindkomst. Forklaringen er naturligvis, at indkomstnedgangen er større jo større afstand, der er mellem efterløn og løn. Livsindkomsten ved de 5 scenarier for fuld tid og deltid er vist i appendiks A.

12 12 Livsindkomster Figur 2: Livsindkomst ved tidlig tilbagettrækning Kilde: Egne beregninger b p Lønstatistik på kkens servicerregister og IDA A 4.1 Led dere For de gru upper, som er opdelt på basisme edarbejdere e og ledere e, er der be eregnet en livsløn forr den grupp pe, som bliv ver leder. Det D skal herr bemærkes, at kategorisering af, hvem de er er ledere e er forskelllig fra grup ppe til gruppe og i betydelig b grad afhæng ger af de valgte defiinitioner aff grupper. Dette D gør, at man ska al være lidtt forsigtig med m at dra age vidtgåe ende konse ekvenser aff disse resultater. Sna arere skal man m opfatte e ledertillæ ægget som en mulighe ed for at få å en højere e et interessa ante for livs slønnen bliv ver derfor, hvor tidligtt man norm malt bliver leder i den livsløn. De enkelte grruppe, og hvor stor sandsynlighe eden (hyppiigheden) err. Begge dele e er vist i tabel t 6. Livs sindkomste en for lederre afhænge er af, hvor m meget lønp præmien err for ledere og af, hvorrnår de typ pisk bliver le edere. Livsindkom msten for le edere i forh hold til basis smedarbejd dere, er vis st i tabel 7 og figur 3. Pædagoge er i dagins stitutioner har et hø øjt ledertillæ æg oven i en relatiiv lav livslløn for en basismeda arbejder og g en stor sandsynlig ghed for att blive led der. Lederjobbet er således s en mulighed for at øge e livslønne en for rela ativt mange. Kun po oliti og forrskere har en større e ghed for at blive ledere. sandsynlig

13 13 Livsindkomster Tabel 6: Ledere, alder og andel Alder ved lederstart Andel ledere i de medtagne intervaller Antal ledere i alt i intervallerne Antal % Antal Bioanalytiker 37 11,1 432 DJØF 37 24, Ergoterapeut 37 12,1 364 Forskere 37 19, Fysioterapeut 37 10,8 305 Fængsel 32 8,9 185 Jordmødre 37 8,5 80 Kontorpersonale 37 6, Lægesekretær 32 5,5 401 Politi 32 21, Pædagog daginstitution 37 15, Skolelærer 37 6, Socialpædagog 42 4,3 613 Socialrådgiver 37 4,3 278 Sygeplejerske 37 12, Tabel 7: Lederløn i forhold til almindelige medarbejdere Fuld tid, ingen tidlig pension Fuld tid, Leder Ledergevinst Mio. kr. Mio. kr. Mio. kr. Pædagog daginstitution 13,8 16,1 2,3 Lægesekretær 14,0 16,4 2,4 Bioanalytiker 14,4 16,0 1,6 Socialpædagog 14,6 18,2 3,6 Kontorpersonale 14,8 19,7 4,9 Fysioterapeut 14,9 16,6 1,8 Ergoterapeut 15,0 16,5 1,5 Socialrådgiver 15,4 19,0 3,5 Sygeplejerske 15,5 17,8 2,3 Fængsel 15,6 17,9 2,3 Jordmødre 15,8 18,4 2,6 Skolelærer 17,2 21,0 3,7 Politi 18,5 21,0 2,6 DJØF 19,9 29,2 9,3 Forskere 20,3 25,4 5,1 For alle grupper er der tale om betydelige ledertillæg. Det ses tydeligt af både tabel 7 og af figur 3, at ledertillægget betyder de største tillæg til lønnen for fx pædagoger på daginstitutioner, socialpædagoger, politi, kontorpersonale, skolelærere (skoleledere),forskere

14 14 Livsindkomster mens tillægget er mere beskedent for (professorer) og DJØF ere (AC-chefer med LVU) 5, bioanalytikere, ergo- og fysioterapeuter. Figur 3: Lederindkomst i forhold til almindelige medarbejdere 4.2 Kønsopdeltee livsindkomster I det følgende er livsindskomsten opdelt på køn. Da der er et begrænset antal grupper, som har tilstrækkelig mange observationer for både mænd og kvinder, har det kun været muligt at beregne kønsopdelte livsindkomster for 5 grupper. Grupperne er skolelærere, socialpædagoger, pædagoger i daginstitution, kontorpersonale og DJØF-gruppen. Fordelingen på køn er vist i tabel 8. Andelen af kvinder er størst i alle grupper, men for DJØFer blandt kontorpersonale og pædagoger i daginstitutioner. gruppen er andelen af mænd og kvinder næstenn ens. Lavest andel af mænd Tabel 8: Population for kønopdelte livsindkomster Mænd Antal Kvinder Antal I alt Antal Mænd % Kvinder % DJØF, incl. AC-ledere Kontorpersonale Pædagog Skolelærer Socialpædagog Vi har i denne analyse antaget, at ledergruppen for DJØF ere er AC-chefer med en længerevarendee udddannelse (LVU), selv om en del af disse kommer fra andre LVU-grupper, fx arkitekter, magistre og andre.

15 15 Livsindkomster De kønsopdelte livsindkomster er vist i tabel 9 og figur 4. Som tidligere er første søjle livsindkomsterne, hvor der antages fuld tid. Forskellen på livsindkomsterne er lavest for dennee beregning, hvorimod forskellen bliver større, når kønnenes gennemsnitlige arbejdstid indregnes. Kvinder har lavere gennemsnitlig arbejdstid, og derfor bliver deres livsindkomst også lavere. Kvindernes reduktion i livsindkomst som følge af tidlig tilbagetrækning er ligeledes højere. Hvad der ikke er indregnet i denne stiliserede livsindkomstberegning er barselsperioder på dagpenge. Disse perioder vil yderlige reducere kvindernes livsløn, alt afhængigt af, om og hvor meget barsel de har igennem arbejdslivet. Tabel 9: Kønsopdelte livsindkomster Fuld tid, ingen tidlig pension Mio kr. Incl deltid, Ingen tidlig pension Mio kr. Incl deltidd og tidlig pension Mio kr. Pædagog daginstitution Pædagog daginstitution Socialpædagog Socialpædagog Kontorpersonale Kontorpersonale Skolelærer Skolelærer DJØF DJØF Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd 13,8 14,0 14,6 14,5 14,7 15,9 17,2 17,2 19,6 20,2 12,4 13,1 13,2 13,6 13,6 15,5 16,5 16,7 18,6 19,6 12,0 12,6 12,6 13,0 13,1 14,9 15,8 16,0 17,9 19,1 Figur 4: Kønsopdelte livsindkomster 4.3 Kønsopdeling ledere Som det væsentlig mænd og blev vist ovenfor, for de samlede grupper, har personer, der bliver ledere en højere livsløn. I dette afsnit ser vi på, om der er forskel på lederaflønningerne for kvinder.

16 16 Livsindkomster Tabel 10 viser, at uanset aflønningen af ledere, så er andelen af ledere blandt kvinderne væsentlig lavere end andelen blandt mænd. Den gruppe, som har størst andel ledere, er DJØFgruppen, som samtidig er den gruppe med mest ligelig kønsfordeling Den kønopdelte livsindkomst for ledere er vist i tabel 11 og figur 5. Tabel 10: Andel af ledere i aldersgruppen, fordelt på køn Alder ved lederstart Andel ledere i de medtagne intervaller Antal ledere i alt i intervallerne Antal % Antal DJØF Mænd Kvinder Kontorpersonale Mænd Kvinder Pædagog daginstitution Mænd Kvinder Skolelærer Mænd Kvinder Socialpædagog Mænd Kvinder Tabel 11: Livsindkomst for ledere fordelt på køn Fuld tid, ingen Fuld tid, Leder Gevinst tidlig pension Mio. kr Mio. kr Mio. kr Pædagog daginstitution Kvinder 13,8 16,0 2,2 Pædagog daginstitution Mænd 14,0 16,4 2,5 Socialpædagog Kvinder 14,6 18,0 3,4 Socialpædagog Mænd 14,5 18,3 3,8 Kontorpersonale Kvinder 14,7 19,5 4,8 Kontorpersonale Mænd 15,9 20,5 4,6 Skolelærer Kvinder 17,2 20,8 3,6 Skolelærer Mænd 17,2 21,1 3,8 DJØF Kvinder 19,6 27,9 8,3 DJØF Mænd 20,2 29,8 9,7

17 17 Livsindkomster Figur 5: Livsindkomst for ledere fordelt på køn

18 18 Livsindkomster Appendiks A: Livsindkomster ved efterlønsalder år Tabel A1: Livsindkomster ved tilbagetrækningalder år - fuld tid Fuld tid, ingen Ved pension Ved pension Ved pension Ved pension Ved pension tidlig pension 60 år 61 år 62 år 63 år 64 år Mio. kr. Mio. kr. Mio. kr. Mio. kr. Mio. kr. Mio. kr. Ufaglært Pædagogmedhjælpere 12,03 11,62 11,70 11,78 11,85 11,94 Ufaglært SOSU-hjælper Ej uddannet 12,22 11,76 11,85 11,94 12,02 12,12 Ufaglært Rengøringsassistent 12,40 11,92 12,01 12,10 12,19 12,29 Erhvervsudd Ernæringsassistent 12,51 11,92 12,03 12,15 12,26 12,39 Ufaglært Dagplejere 13,03 12,47 12,58 12,69 12,79 12,91 Ufaglært Kontor, Ej uddannet 13,40 12,78 12,90 13,01 13,13 13,27 Ufaglært Omsorgs- og pædagogmedhjælpere 13,51 12,90 13,02 13,13 13,25 13,38 Ufaglært Specialarbejder 13,56 12,88 13,01 13,14 13,27 13,42 Erhvervsudd SOSU-hjælper 13,66 12,89 13,04 13,18 13,33 13,49 Ufaglært Sygehusportør 13,82 13,09 13,23 13,37 13,51 13,66 MVU Pædagog daginstitution 13,82 12,97 13,13 13,30 13,47 13,65 Erhvervsudd Lægesekretær 13,97 13,17 13,33 13,48 13,63 13,80 Erhvervsudd Faglært gartner 13,98 13,14 13,30 13,46 13,62 13,80 Ufaglært Teknisk servicemedarbejder 14,16 13,35 13,50 13,66 13,81 13,98 MVU Bioanalytiker 14,42 13,44 13,63 13,82 14,01 14,22 Erhvervsudd SOSU-Assistent 14,49 13,59 13,76 13,94 14,11 14,30 MVU Socialpædagog 14,61 13,53 13,73 13,94 14,15 14,38 Erhvervsudd Kontorpersonale 14,81 13,79 13,98 14,18 14,38 14,60 MVU Fysioterapeut 14,87 13,88 14,08 14,27 14,46 14,67 KVU Laboratorie 14,93 14,02 14,20 14,38 14,55 14,74 MVU Ergoterapeut 15,01 13,99 14,19 14,39 14,59 14,80 MVU Socialrådgiver 15,41 14,26 14,48 14,70 14,93 15,17 Erhvervsudd Håndværker 15,45 14,47 14,66 14,85 15,04 15,25 MVU Sygeplejerske 15,49 14,33 14,55 14,78 15,00 15,25 KVU Fængsel 15,60 14,51 14,72 14,94 15,15 15,38 MVU Jordmødre 15,81 14,65 14,87 15,10 15,33 15,57 Erhvervsudd Tekniske designere 16,21 15,00 15,23 15,46 15,70 15,96 MVU Skolelærer 17,22 15,74 16,03 16,31 16,60 16,91 MVU Bygningskonstruktør 17,51 16,06 16,34 16,63 16,91 17,21 KVU Politi 18,45 16,93 17,23 17,53 17,83 18,14 LVU Arkitekt 18,69 17,02 17,35 17,68 18,01 18,35 LVU Magister 18,75 17,14 17,47 17,79 18,10 18,43 LVU Psykolog 18,90 17,19 17,53 17,87 18,21 18,56 LVU Gymnasielærere 18,96 17,21 17,56 17,91 18,25 18,61 LVU Ingeniør 19,26 17,46 17,82 18,17 18,53 18,89 LVU DJØF 19,88 18,13 18,48 18,84 19,18 19,54 LVU Forskere 20,29 18,42 18,79 19,16 19,53 19,91 LVU Læger 22,25 20,17 20,59 21,01 21,43 21,84 Tabel A2: Livsindkomster ved tilbagetrækningalder år -deltid Fuld tid, ingen Ved pension Ved pension Ved pension Ved pension Ved pension tidlig pension 60 år 61 år 62 år 63 år 64 år Mio. kr. Mio. kr. Mio. kr. Mio. kr. Mio. kr. Mio. kr. Ufaglært SOSU-hjælper Ej uddannet 8,53 8,22 8,27 8,33 8,39 8,46 Ufaglært Rengøringsassistent 9,34 8,99 9,05 9,12 9,19 9,26 Ufaglært Pædagogmedhjælpere 9,49 9,19 9,25 9,30 9,36 9,42 Ufaglært Omsorgs- og pædagogmedhjælpere 10,20 9,71 9,80 9,90 9,99 10,09 Erhvervsudd Ernæringsassistent 11,20 10,68 10,78 10,88 10,98 11,09 Erhvervsudd SOSU-hjælper 11,54 10,90 11,02 11,15 11,27 11,40 Ufaglært Kontor, Ej uddannet 11,65 11,14 11,24 11,33 11,43 11,54 Erhvervsudd SOSU-Assistent 12,50 11,75 11,89 12,04 12,18 12,34 MVU Pædagog daginstitution 12,53 11,76 11,91 12,06 12,21 12,37 Ufaglært Teknisk servicemedarbejder 12,73 11,97 12,12 12,26 12,41 12,57 Erhvervsudd Lægesekretær 12,83 12,13 12,27 12,40 12,54 12,68 Ufaglært Dagplejere 13,02 12,47 12,58 12,68 12,79 12,91 Ufaglært Specialarbejder 13,12 12,46 12,58 12,71 12,84 12,98 MVU Bioanalytiker 13,22 12,38 12,54 12,70 12,87 13,05 MVU Socialpædagog 13,31 12,32 12,51 12,69 12,89 13,09 MVU Fysioterapeut 13,39 12,52 12,69 12,86 13,03 13,21 MVU Ergoterapeut 13,53 12,61 12,79 12,97 13,15 13,34 Ufaglært Sygehusportør 13,66 12,94 13,08 13,22 13,35 13,51 MVU Jordmødre 13,70 12,68 12,88 13,07 13,27 13,49 MVU Sygeplejerske 13,71 12,72 12,91 13,10 13,30 13,51 KVU Laboratorie 13,72 12,90 13,06 13,22 13,38 13,55 Erhvervsudd Faglært gartner 13,77 12,94 13,10 13,26 13,42 13,59 Erhvervsudd Kontorpersonale 13,81 12,88 13,06 13,24 13,42 13,61 MVU Socialrådgiver 14,69 13,59 13,80 14,01 14,22 14,45 KVU Fængsel 14,91 13,86 14,06 14,27 14,47 14,69 Erhvervsudd Håndværker 15,15 14,19 14,37 14,56 14,74 14,94 Erhvervsudd Tekniske designere 15,62 14,50 14,71 14,93 15,15 15,39 MVU Skolelærer 16,61 15,16 15,44 15,72 16,01 16,31 MVU Bygningskonstruktør 16,98 15,56 15,84 16,12 16,39 16,69 LVU Psykolog 17,57 15,94 16,27 16,59 16,91 17,24 LVU Magister 17,82 16,32 16,63 16,93 17,22 17,52 KVU Politi 17,88 16,38 16,68 16,97 17,26 17,57 LVU Gymnasielærere 18,00 16,34 16,67 17,00 17,33 17,66 LVU Arkitekt 18,16 16,52 16,85 17,17 17,49 17,83 LVU Ingeniør 18,76 16,99 17,34 17,69 18,04 18,40 LVU DJØF 19,01 17,32 17,66 18,00 18,33 18,67 LVU Forskere 19,33 17,52 17,88 18,24 18,60 18,97 LVU Læger 21,88 19,83 20,25 20,66 21,07 21,48

19 19 Livsindkomster Appendiks B: Førtidspensionering Tabel B1 viser, hvorledes tilbagetrækningen til førtidspension fordeler sig for uddannelsesgrupperne. Langt størstedelen af tilbagetrækningen sker fra andet end beskæftigelse, og da vi ikke kan se, om der er tale om tilbagetrækning fra f.eks. flex- eller skånejob, kan fordelingen mellem offentlig og privat være misvisende. Det må forventes, at den offentlige sektors overgangssandsynlighed er overvurderet i sammenligning med den private sektor, fordi der fomentlig vil være en lidt større sandsynlighed for at overgangen til førtidspension sker uden en periode udenfor arbejdsstyrken. En egentlig belysning kræver en nøjere analyse af beskæftigelsesforløb. Tabel B1: Førtidspensionering Andel der førtidspensioneres af Antal, der bliver Fra offentligt job Fra privat job Ikke fra job Offentligt ansatte Privat ansatte førtidpensioneret i 2007 Antal % % % % % Ufaglært ,119 0,040 Gymnasial ,016 0,007 Erhvervsudd ,046 0,020 KVU ,028 0,012 MVU ,027 0,012 LVU ,011 0,005