Udviklingshæmmede brandstiftere



Relaterede dokumenter
Ild som kommunikation

Temadag Samrådene i Region Hovedstaden 5. december 2016

Dansk forskning om udviklingshæmmede og kriminalitet

Borgere med udviklingshæmning der har en foranstaltningsdom. Perioden

Borgere med udviklingshæmning der har en foranstaltningsdom. Perioden

Udredning og behandling af unge med dobbeltdiagnose / dobbeltbelastning

BETYDNINGEN AF ADHD FOR DANSKE BØRN OG UNGES LIVSFORLØB

Offerets møde med politiet

Brandstiftelse. Hærværk, fascination eller kommunikation En undersøgelse af udviklingshæmmede brandstiftere. Søren Holst Dorte Lystrup

OM ATTAVIK 146 OM ÅRSOPGØRELSEN KARAKTERISTIK AF OPKALDENE

Retspsykiatriske patienter i Region Midtjylland - tendenser fra tværsnitsundersøgelserne

Retspsykiatriske patienter i Region Midtjylland - tendenser fra tværsnitsundersøgelserne

Børne-Ungetelefonen Årsopgørelse 2009

Misbrug eller dobbeltdiagnose?

Om Attavik 146. Om årsopgørelsen. Opsummering af resultaterne for årsopgørelsen 2010

Retspsykiatriske patienter i Region Midtjylland - tendenser fra tværsnitsundersøgelsen 2017

1. Oprettelse af sag, 0-17årige

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

Enhed for Selvmordsforebyggelse. Information til samarbejdspartnere

Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag

De samfundsøkonomiske omkostninger ved sindslidelse - levevilkår og samfundsdeltagelse blandt danskere med svære sindslidelser

Udsatte børn i grønland

Retspsykiatriske patienter i Region Midtjylland - tendenser fra tværsnitsundersøgelsen 2018

PAARISA s årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2006

Domfældte udviklingshæmmede i tal

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

Udsatte unge med rusmiddelproblematikker

Orientering om Underretninger 1. halvår 2018

Klinik for selvmordsforebyggelse

Voldsforbrydelser og andre krænkelser, belyst ved erfaringer med krænkelser overfor mindreårige, d. v.s. personer under 15 år

Ansøgningsskema til alkoholbehandling

Udredningsskema. Fysisk funktionsnedsættelse Eksempelvis: Hørenedsættelse, kommunikationsnedsættelse, mobilitetsnedsættelse, synsnedsættelse og

Ansøgningsskema Mælkebøtten CSU nr.. (skal ikke udfyldes)

Bilag A. Analyse af underretninger.

Specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune. 7. oktober 2014

FAKTA OM BØRN OG UNGES MENTALE HELBRED DATO 27. SEPTEMBER 2014

KONTAKT. Kompetencecenter børn og unge med psykiatrinære problemstillinger. Kompetencecenter for de årige børn og unge

ANBRAGTE 15-ÅRIGES HVERDAGSLIV OG UDFORDRINGER. Mette Lausten, SFI

Spørgeskema til underretningsstatistik

HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE AF UDSATTE BØRN OG UNGE? LAJLA KNUDSEN, SFI ODENSE KONGRESCENTER, DEN 30.

HVILKE PSYKISKE DIAGNOSER KAN KNYTTES TIL FORBRUG AF ILLEGALE STOFFER BLANDT UNGE OG HVORDAN VIRKER DEN SOCIALE MISBRUGSBEHANDLING?

BILAG 1. UDREDNINGSSKEMA. Fysisk funktionsnedsættelse

AUTISME & ADHD. Uddannelsesforbundet. Oktober Modul 1

Ungdomssanktionen. Justitsministeriets Forskningskontor. Anne-Julie Boesen Pedersen Oktober 2017

PAARISA s årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2007

Ansøgningsskemaet SKAL udfyldes i samarbejde med en kontaktperson. 1. Navn: Cpr.nr: 2. Statsborgerskab 3. Etnisk oprindelse: 4. Sprog / / 5. Alder.

Pædagogisk udredning

UNGE MED ALKOHOLMISBRUG, HVAD SKAL MAN SÆRLIGT VÆRE OPMÆRKSOMME PÅ I TILRETTELÆGGELSEN AF BEHANDLINGEN

Grønlandske børn i Danmark. Else Christensen SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

Mistanke om seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner

Tilbagevisning Skal visiteres ind til udredning OFTE AKUTTE HENVISNINGER ELLER TIL INDLÆGGELSE

Underretningspligt. Hvornår Hvordan og hvorfor?

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor?

Under ansættelsessamtalen indgår nedenstående for at kvalificere vurderingen af, hvor nemt det vil falde ansøgeren at arbejde mentaliseringsbaseret.

DIALOGMØDE MELLEM SU OG BU 5. OKTOBER 2016

AUTISME OG BORDERLINE FORSKELLE, LIGHEDER, KONSEKVENSER

Funktionsevnevurderingsredskab

GirlTalk.dk & Danner KÆRESTEVOLD

Intervention i forhold til psykologiske og udviklingsmæssige karakteristika hos børn og unge med Usher syndrom.

- Karakteristika - Signaler - Hvordan tager jeg hånd om et krænket barn/ung?

#stopvoldmodbørn 11/2/2017

CVI BUC Region Hovedstaden

Psykiatriske sengedage efter endt behandling er faldende. Marts 2019

En introduktion til kompetencecentrene

KOFOEDSMINDE Deling af specialiseret viden D. 4. november 2016

Jens Christian Nielsen & Niels Ulrik Sørensen

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

Det ufødte barns udvikling og adfærd

Det kontrollerede forsøg: På rette vej i Job Forsøgsperioden: nov til marts 2012 (indtag af borgere i perioden nov til marts 2011)

Velkommen til Forældrekursus i Autismespektrumforstyrrelse (ASF) Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social

REGISTRERING. Registreringsskema ved opstart af familier i FFT-behandling

Evidens i familiebehandling er det besværet værd?

Erfaringer om børn og unge i Grønland Organisation, opgaver og målsætninger

Hvilke overvejelser gør du dig i forhold til det, Johanne har skrevet i stilen? Hvad siger du til drengene? Hvad er din handling efterfølgende?

Anbragte børn og unge med psykiske sygdomme

Troen kan flytte bjerge. Træerne vokse ikke ind i himlen

Målgrupper omfattet af den nationale koordinationsstruktur

SFI s forskning om anbragte børn ANNE-DORTHE HESTBÆK AFDELINGSLEDER FOR BØRN & FAMILIE SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD

UNGE KVINDERS FORTÆLLINGER OM KÆRESTEVOLD INGER GLAVIND BO LEKTOR, PH.D. AALBORG UNIVERSITET

Hvad skal der til for at hjælpe unge med rusmiddelproblemer?

deltagelsesbegrænsning

HVORDAN STYRKER VI UNDERVISNINGEN AF DE BØRN, DER IKKE SKAL UNDERVISES I FOLKESKOLEN?

Behandlingsarbejdet i KRB og. Indsatsen i forhold til mennesker med dobbelt diagnoser!

Årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen

Regionsfunktion: Regionsfunktionens målgruppe Funktion:

VEJLEDER Registreringsskema ved opstart af familier i FFT-behandling

Behandlings-, videns-, forsknings- og kompetencecenter HJERTEFORENINGENS SUNDHEDSKONFERENCE. 4. september 2018

Nordisk Familieterapikongres

Ansøgningsskema Mælkebøtten

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 18. maj 2017

Evaluering af headspace - BILAG Slutevaluering udarbejdet for headspace Danmark August 2015

DIALOGKORT. SISO Videnscentret for Sociale Indsatser ved Vold og Seksuelle Overgreb mod børn. Specialskole/-børnehave. Seksuelle overgreb

Udviklingen i tilkendelser af førtidspension før og efter reformen af førtidspension og fleksjob i 2013

Koordinerende indsatsplaner. Koordinerende indsatsplaner over for borgere med psykiske lidelser og samtidigt misbrug

1. Oprettelse af sag, 0-17årige

Det regionale socialområde og de otte specialområder

Spørgeskema til underretningsstatistik

Dokumenteret viden om anbragte børns vanskeligheder

Transkript:

Med støtte fra Udviklingshæmmede brandstiftere Et forskningsprojekt af Dorte Lystrup og Søren Holst Fagkonference Hell 2015

Baggrunden for projektet Hvorfor er omkring halvdelen af beboerne på Kofoedsminde dømt for brandstiftelse??? Emnet udviklingshæmmede brandstiftere er stort set ubelyst i Danmark!

Worst case scenario Hotel Hafnia København 1. september 1973

35 menneskeliv gik tabt Worst case scenario Den dømte blev dømt for i alt 27 tilfælde af brandstiftelse med yderligere tab af to menneskeliv Det anslås, at hans brande samlet kostede 138 mil. i materielle skader* *Brinch & Dorph-Petersen, 2000

Projektets formål At kortlægge udbredelsen og karakteren af brandstiftelse begået af udviklingshæmmede i Danmark At lægge grunden til metodeudvikling for fremtidig behandling af udviklingshæmmede brandstiftere At give årsagsforklaringer til udviklingshæmmedes brandstiftelse på baggrund af egen forskning og forskningsresultater fra udlandet

Indhold Kvantitativt studie Kvalitativt studie Litteraturstudie

Kvantitativt studie Indsamling af domme, mentalerklæringer, individuelle planer og andet materiale der kan belyse brandstifterens baggrund Eksempler på forhold vi registrerer:

Kvantitativt materiale Personlige oplysninger Køn Alder Uddannelse Beskæftigelse Indtægtsforhold Civilstand Boligforhold Socialt netværk Misbrug Medicin Klassifikation af mental retardering Personlighedstræk/ personlighedsforstyrrelse diagnose

Kvantitativt materiale Opvækstforhold Antal søskende Forældres beskæftigelse Forældres uddannelse Forældres civilstand Anbringelse uden for hjemmet varighed/hyppighed Vold i hjemmet Misbrug i hjemmet Seksuelt misbrug Skolegang sociale eller adfærdsmæssige problemer i skolen

Kvantitativt materiale Kriminalitet Første dom / Domstype Anden begået kriminalitet Debutalder (både ved brandstiftelse og anden kriminalitet ) Påvirket af alkohol eller stoffer på gerningstidspunktet Recidiv Modus operandi

Kvalitativt studie Via interview med et mindre antal udviklingshæmmede brandstiftere forsøger vi at få et indblik i: hvordan det enkelte mennesker tænker og forholder sig til det at sætte ild på Hvordan handlingen og motivet til brandstiftelsen beskrives

Undersøgelsesperiode 1. januar 2001 til 31. december 2010 Der er tale om et datamateriale, der fordeler sig på 83 personer, heraf 11 kvinder

Med støtte fra Kvantitative data

Opdeling af kvantitative data Demografiske og opvækstsrelaterede forhold Psykologiske og psykiatriske forhold Forhold vedrørende selve brandstiftelsen Retslige forhold

Med støtte fra Demografi og opvækst

Forældres beskæftigelse Far Mor n % n % Ufaglært 28 33,7 21 25,3 Faglært 7 8,4 9 10,8 Funktionær 7 8,4 5 6,0 Job der kræver en videregående uddannelse 2 2,4 1 1,2 Selvstændig 2 2,4 0 0,0 Landbrug 1 1,2 0,0 Pensionist 9 10,8 14 16,9 Hjemmegående 0 0,0 5 6,0 Udenfor job (Kontanthjælp / understøttelse) 7 8,4 6 7,2 Ikke oplyst 20 24,1 22 26,5 I alt 83 100 83 100

Antal søskende 25 20 15 10 5 0 Enebarn 2 3 4 5 Ikke oplyst Antal 9 25 14 17 14 4

Vold i hjemmet Mænd Kvinder I alt Ja Nej Ikke oplyst Vold i hjemmet Mænd Kvinder I alt n % n % n % Ja 21 25,3 3 3,6 24 28,9 Nej 37 44,6 6 7,2 43 51,8 Ikke oplyst 14 16,9 2 2,4 16 19,3 86,7 13,3 83 100

Misbrug i hjemmet Ja Nej Ikke oplyst Mænd Kvinder I alt Misbrug i hjemmet Mænd Kvinder I alt n % n % n % Ja 16 19,3 6 7,2 22 26,5 Nej 40 48,2 4 4,8 44 53,0 Ikke oplyst 16 19,3 1 1,2 17 20,5 86,7 13,3 83 100,0

Udsat for seksuelle overgreb i barndommen Ja Nej Ikke oplyst Mænd Kvinder I alt Udsat for seksuelle overgreb i barndommen Mænd Kvinder I alt n % n % n % Ja 4 4,8 5 6,0 9 10,8 Nej 65 78,3 6 7,2 71 85,5 Ikke oplyst 3 3,6 0 0,0 3 3,6 72 86,7 11 13,3 83 100

Opsamling på fund for demografi og opvækst Lavere sociale klasser Problematiske opvækstforhold (Misbrug, seksuelle krænkelser m.m.) Problematisk skolegang Store familier Mænd Etnisk danskere

Psykologiske og psykiatriske forhold Med støtte fra

80 60 40 20 0 Mental retardering af lettere grad Grad af mental retardering Mental retardering af middelsvær grad Mental retardering af sværere grad Andet* Grad af mental retardering Mænd Kvinder I alt n % n % n % Mental retardering af lettere grad 63 75,9 11 13,3 74 89,2 Mental retardering af middelsvær grad 5 6,0 0 0,0 5 6,0 Mental retardering af sværere grad 1 1,2 0 0,0 1 1,2 Andet* 3 3,6 0 0,0 3 3,6 83 100 Mænd Kvinder I alt * Andet dækker over diagnoser der rent juridisk anbringer observanderne i området, men som er specifikke set fra en psykiatrifaglig vinkel (F78.9, F79.9)

Andre diagnoser 41 personer har andre diagnoser Én diagnosticeret pyroman, én diagnosticeret skizofren, én diagnosticeret maniodepressiv og én er beskrevet som havende psykoser, der ikke er nærmere beskrevet Der er registeret fire personer med ADHD, mens tre personer beskrives som havende andre adfærdsforstyrrelser. Ellers beskrives flere som havende udviklingsforstyrrelser, personlighedsforstyrrelser og forstyrret personlighedsudvikling. Dyssocial, skizoid og forstyrret personlighedsstruktur nævnes også.

Andre diagnoser Kromosom anomalier. Fem tilfælde af Klinefelters syndrom samt en enkelt XYY (dobbelt mandlig kønskromosom). Umiddelbart finder vi tallet for Klinefelters højt i forhold til at målgruppen består af 83 personer, og der kunne være belæg for at undersøge det nærmere. Det er tidligere været hævdet, at der kunne være en sammenhæng mellem brandstiftelse og Klinefelters syndrom (Eksempelvis Eytan et al. 2003;Miller and Sulkes 1988).

Empati 60 50 40 30 20 10 0 Ja Ringe Nej Ikke oplyst Mænd n Kvinder n I alt n Mænd Kvinder I alt n % n % n % Ja 8 9,6 0 0,0 8 9,6 Ringe 51 61,4 8 9,6 36 43,4 Nej 9 10,8 3 3,6 35 42,2 Ikke oplyst 4 4,8 0 0,0 4 4,8 83 100

Fremstår indadvendt 100 50 0 Ja Nej Ikke oplyst Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt n % n % n % Ja 21 25,3 2 2,4 23 27,7 Nej 48 57,8 9 10,8 57 68,7 Ikke oplyst 3 3,6 0,0 3 3,6 83 100

Forståelse for egne handlinger 50 0 Ja Ringe Nej Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt n % n % n % Ja 10 12,0 0 0,0 10 12,0 Svagt 38 45,7 7 8,4 45 54,3 Nej 24 28,9 4 4,8 28 33,7 83 100

Cutting Slår sig River sig Selvmordstanker Selvmordstrusler Selvmordsforsøg Selvdestruktiv/ ikke nærmere defineret Andet 15 Selvskadende adfærd 10 5 0 Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Cutting 1 2 3 Slår sig 1 0 1 River sig 1 0 1 Selvmordstanker 8 2 10 Selvmordstrusler 8 2 10 Selvmordsforsøg 10 5 15 Selvdestruktiv/ ikke nærmere defineret 10 0 10 Andet 4 0 4 Nogen har flere former for selvskadende adfærd. 48 har ingen, heraf 3 kvinder

Misbrug af alkohol og stoffer 100 Mænd n 0 Intet misbrug Alkohol Hash Medicin Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt n % n % n % Intet misbrug 43 47,3 9 9,9 52 57,1 Alkohol 26 28,6 2 2,2 28 30,8 Hash 9 9,9 0 0,0 9 9,9 Medicin 2 2,2 0 0,0 2 2,2 91 100 n > 83, da der forekommer flere slags misbrug på enkelte

Opsamling på fund for psykologiske og psykiatriske forhold Primært mentalt retarderet i lettere grad ( ICD 10 F 70 ) Halvdelen har andre diagnoser end udviklingshæmning Udtalt mangel på forståelse for hvad de har gjort samt nedsat indfølingsevne Ofte misbrug af alkohol Halvdelen har udvist selvskadende adfærd

Forhold ved brandstiftelsen

Debutalder 30 20 10 0 <10 år 11-15 år 16-20 år 21-25 år 26-30 år 31-35 år 36-40 år 41-45 år 46-50 år 51 < Mænd Kvinder I alt Alder Mænd Kvinder I alt n % n % n % <10 år 1 1 0 0 1 1 11-15 år 4 5 0 0 4 5 16-20 år 27 33 2 2 29 35 21-25 år 15 18 3 4 18 22 26-30 år 9 11 2 2 11 13 31-35 år 7 8 1 1 8 10 36-40 år 6 7 1 1 7 8 41-45 år 1 1 1 1 2 2 46-50 år 2 2 0 0 2 2 51 < 0 0 1 1 1 1 83 100 N = 83, Mean = 25,04 SD = 9,07

Opmærksomhed på tab af liv Ja Nej Ikke oplyst 13 % 74 % 13 %

Tilknytning til gerningssted Ja Nej Ikke oplyst 80 % 14 % 6 %

Planlægning Ja Nej Ikke oplyst 42,2 % 49,4 % 8,4 %

Påvirket af alkohol på gerningstidspunktet 60 40 20 0 JA Nej Ikke oplyst Mænd Kvinder i alt Mænd Kvinder I alt n % n % n % Ja 20 24,1 1 1,2 21 25,3 Nej 35 42,2 7 8,4 42 50,6 Ikke oplyst 17 20,5 3 3,6 20 24,1 83 100

Årsag Hvad angiver brandstifteren selv som årsag Vred Ville væk Hærværk Ensom Ked af det Frustreret Rastløs / kedsomhed Søger opmærksomhed Hører stemmer Føler sig ikke forstået For store krav For at få respekt For at undgå selvskade Hævn Selvmordsforsøg Lokket "Det slår klik i hovedet" Fascination af "blå blink" Fascination af ild Ingen forklaring Ikke oplyst Bliver seksuelt opstemt Jalousi

Opsamling på fund vedrørende forhold ved brandstiftelsen Ung debutalder Oftest har brandstifteren en personlig tilknytning til gerningsstedet Omkring halvdelen giver udtryk for at de planlægger Relativt mange er påvirkede af alkohol Meget forskellige årsager til brandstiftelsen

Retslige forhold

Anden pådømt kriminalitet n 35 30 25 20 15 10 5 0 Ingen anden krimina litet Berigel se Vold Trusler Sædeli ghed Hærvæ rk Færdse lsloven Bedrag eri Falske branda larmer Drabsf orsøg Drab Hæleri Narkoti ka Bombe trusler Falsk anmeld else Mænd 25 30 13 2 6 11 10 3 2 0 1 2 1 1 1 1 Kvinder 6 1 1 1 0 1 1 1 0 1 0 0 0 0 0 0 i alt 31 31 14 3 6 12 11 4 2 1 1 2 1 1 1 1 Tallene er absolutte værdier Rømni ng

50 0 Antal brandstiftelser i perioden 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 15 18 Antal brande Mænd Kvinder i alt 1 24 3 27 2 14 3 17 3 15 0 15 4 7 1 8 5 0 4 4 6 3 0 3 7 1 0 1 8 2 0 2 9 2 0 2 10 2 0 2 15 1 0 1 18 1 0 1 83 I alt 270 brande fordelt på 10 år Mænd Kvinder i alt

Antal domme for brandstiftelse 60 50 40 30 20 10 0 1 2 3 4 5 Mænd 49 13 5 3 2 Kvinder 9 0 2 0 0 i alt 58 13 7 3 2

Opsamling på fund for retslige forhold Mange har begået anden kriminalitet end brandstiftelse Brandstiftere straffes hårdt ved recidiv Gruppen begår i gennemsnit 27 brande årligt!

Typologi

Hærværk Denne gruppe er ikke specielt interesseret i selve ilden. Den betragtes mere som en slags tidsfordriv eller hærværk. Forekommer ofte sammen med anden typisk ungdomskriminalitet Planlægger sammen med andre Der er tale om en lille gruppe ca. 5 %

Kommunikation Denne gruppe anvender ild som kommunikation til at skaffe sig opmærksomhed eller vise sin vrede, frustration, hjælpeløshed eller styrke Se mig! Hjælp mig! Rend mig! Spontane /Planlægger mindre Den største gruppe ca. 77 %

Fascination Denne gruppe er fascinerede af ilden og / eller af hypen omkring branden. De blå blink, udrykning, politi og brandmænd i uniformer. De bliver typisk og ser på, og nogle fantaserer om at hjælpe brandfolkene Planlægger Begår dobbelt så mange brande som de andre 18 % af gruppen af brandstiftere De farligste brandstiftere

Begår udviklingshæmmede oftere brandstiftelse end andre?? Lav Høj Mængde af ikke udviklingshæmmede dømt for brandstiftelse fra 2001-2010 (Fratrukket udviklingshæmmede og sindslidende n=1326) 0,0272 0,0287 Mængde af udviklingshæmmede dømt for brandstiftelse fra 2001-2010 (n=83) 0,1037 0,0755 Tallene er i % af hver enkelt population

Ja og nej! I forhold til de ikke udviklingshæmmede er hyppigheden fra 2,6 3,8 gange større. I Tallene er signifikante

Hvad koster brandstiftelserne? Erstatningsbeløb for i alt kr. 110.411.110 fordelt på 101 brande Hvad koster 270 brandstiftelser så???

Kvalitativt studie Syv personer udvalgt Geografisk spredt Alder fra 25 45 Kun mænd Fordelt på de tre typer Med støtte fra

Motiv og funktion Kommunikere vrede, frustrationer, at være ked af det eller føle sig overset At ville opnå noget Ved ikke hvorfor. Kan ikke sætte ord på det

Kede af det Kropsligt dårligt Fortryder Antiklimaks Midlertidig lettelse Efter branden

Fornægtelse / Erkendelse Føler sig flove over hvad de har gjort Forsøger at nedtone farligheden Kan ikke huske antallet af brande Eller: Fortæller i præcise detaljer hvad der skete

Intentionalitet Kan ikke overskue konsekvenserne Umiddelbart ingen intention om at skade andre

Ild og brandfolk De er ikke pyromaner! Kommer med det samme og ser på Gør som andre Skynder sig væk Det er ok at se på brandfolkene

Omgivelsernes reaktion De udviklingshæmmede brandstiftere fortæller om store reaktioner fra deres pårørende, mens de ikke mener at have oplevet reaktioner fra det pædagogiske personale

Forebyggelse af recidiv Én nævner et forløb hos en psykolog Nogle få har haft samtaler med deres kontaktperson Resten oplever ikke, at der er blevet iværksat forebyggende tiltag i forhold til den begåede brandstiftelse

Konklusion Etnisk danske mænd Store familier Omsorgssvigtet Problematisk skolegang Mentalt retarderet i lettere grad Ofte andre psykiatriske diagnoser Manglende empati og forståelse af egne handlinger Selvskadende adfærd Misbrug Tidlig debut Oftest relation til gerningsstedet Halvdelen planlægger Ikke opmærksomme på risiko for tab af liv eller tilskadekomst af mennesker og dyr

Konklusion Forskellige baggrunde og årsager til brandstiftelse. Ex. problematisk barndom, omsorgssvigt, manglende kærlighed i barndommen, er med til at skabe problemer. Fuldstændig som det er tilfældet med mennesker der ikke er udviklingshæmmede Majoriteten begår brandstiftelse som en form for kommunikation Ex følelser, vrede, frustrationer Gode muligheder for pædagogisk behandling

Husk! Selv om mennesker der er udviklingshæmmede oftere antænder brande en mennesker der ikke er udviklingshæmmede, er det mindre end én procent der er brandstiftere!

Med støtte fra Spørgsmål? Søren Holst sho@regionsjaelland.dk Dorte Lystrup dli@regionsjaelland.dk