Referat af hingsteholdermøde Onsdag den 18. marts 2015 kl. 13.00



Relaterede dokumenter
HB MØDE 30/ Vi vil alle have udvikling, men er vi klar til den nødvendige forandring

Referat for Hovedbestyrelsesmøde den 14. december

Dansk Varmblods HINGSTEKÅRING 2014 den marts i Messecenter Herning PROPOSITIONER. for Præsentationsklasser Dressurklasser Springklasser

Og uden at bruge fine ord og store udredninger, så har tiderne vel altid skiftet.

Hoppekåring. Hvorfor og hvordan?

Dansk Frieser Forbund

Mødereferat Mødet i Hovedbestyrelsen onsdag den 5. Maj på Vilhelmsborg

REFERAT AF TEMAMØDE D I ODENSE

Forening. Skovridervej Rønde REFERAT. Dagsorden. 4) Den. Ad 1

Børnehave i Changzhou, Kina

den marts i Messecenter Herning

P R O P O S I T I O N E R UNGHESTECHAMPIONATET. Arrangementet afholdes i Messecenter Herning samtidig med Hingstekåringen 2017

Championat for Fjordheste

Referat fra Hovedbestyrelsesmødet

Referat af hovedbestyrelsesmøde. 23. april 2012 på Vilhelmsborg

Dialogmøde/Ryttermøde Egum Rideklub. Onsdag den 18. maj 2016

Blue Hors et flot sted med mange smukke heste Tekst og billeder N.M. Schaiffel-Nielsen

Kåringsklasser lørdag d. 8. og søndag d. 9.august Søndag d. 9. August Hopper: 3- års 4- års 5- års samt ældre. Vallak

DAGSORDEN BESTYRELSESMØDE 23/ Tilstede: Niels Jørgen Andersen, Jytte Madsen, Fritz Hansen, Lotte Dahlin, Kirstine Rasmussen, Louise Nielsen

Referat fra den ordinære Generalforsamling

måde at håndtere hestene på. I 1994 tog disse venner, Laila Roshmann og hendes mand, os med til Tyskland, idet vi gerne ville købe en hoppeplag af

Referat for Hovedbestyrelsesmøde den 27. oktober

marts

Dansk Varmblod Region4 takker hermed vore sponsorer og annoncører for deres støtte til vore arrangementer. Bedømmelse af 2 års hopper

Positiv Ridning Systemet Hvad skal der til, for at undervisningen bliver vellykket Af Henrik Johansen

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

2. 17 stk. 2 og stk.6 her tilføjes det med rødt kursiv og understreget til teksten:

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

REFERAT FRA GENERALFORSAMLINGEN TORSDAG DEN 30. JANUAR KL I JÆGERGÅRDEN

1. Godkendelse af referat af mødet den 15. april. 2. Økonomi. 3. Evaluering af Eliteskue og auktion. Referatet blev godkendt og underskrevet.

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

FORÅRSAUKTION 2016 MANUAL FOR HESTEEJERE

Aktivitetskalender. Ung i DV 2019

Volstrups cash er vinder af materialprøven 2012 STUTTERI VOLSTRUP

Referat af vintermødet d. 10. januar 2015 i Vissenbjerg.

Referat Stormøde den 15. november 2014

Referat af Møllepigernes generalforsamling. den 9. oktober 2018, hvor der var 35 deltagere.

Referat Bestyrelsesmøde

Heste jeg tidligere har ejet eller redet.

Referat af hovedbestyrelsesmødet den 15. april 2015 kl

Referat fra repræsentantskabsmøde i Næstved Idræts Union mandag den 22 marts 2010

Dansk Morfologisk Championat DAMOCHA. for P.R.E. heste

Kom godt i gang. med Dansk Varmblod

Referat fra ordinær generalforsamling i Avlsforeningen for New Forest Ponyer i Danmark Lørdag d. 22. november 2014, Ringsted

Nej, øhm. Jamen, hvad var baggrunden egentlig for jeres eller for dit initiativ til at starte gruppen?

Ad. 2. Faktura og regnskab ved Michelle, tages under pkt. 6.

Velkommen til Sundeved Rideklub.

Referat af Generalforsamlingen i Asserbo Golf Club d. 22. marts 2015

REGLER FOR EGNETHEDSTEST

Referat fra Brande Golfklubs Generalforsamling Tirsdag den. 16 Marts kl i Klubhuset, Nordlundvej 87, 7330 Brande

REFERAT FRA GENERALFORSAMLINGEN TORSDAG DEN 28. JANUAR KL I JÆGERGÅRDEN

Hingstekåring og uofficiel DM for trakehnere

Magus Welsh Cobs. Pennal Freebee Junior - En enestående hoppe!

Ekstraordinær generalforsamling i Grundejerforeningen i Lodshaven

Referat af bestyrelsesmøde den hos Aage

Nyhedsbrev - Lotte Friis Februar

1. Godkendelse og underskrift af referat af møde den 13. august Regnskabet blev godkendt og underskrevet

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Referatet for hovedbestyrelsesmøde den 13. August Godkendelse og underskrift af referat af møde den 30. april 2013.

Carsten Lawets, CLA og Ida Thyssen, IT. CL ønsker et separat dagsordenspunkt vedr. avlsrådet.

Referat ved Generalforsamling

Invitation til Oktobershow

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Tak til: Peter Møller for din uundværdlige støtte og hjælp. Rikke Vestergaard Petersen for kritik og råd.

4.løb/2 Sir Diamond: 5.løb/4 Sir William: 7.løb/2 Viktor B: 6.løb/5 Royal Dream: 7.løb/4:

Formand Pia Arendt bød velkommen til alle. Hun var taknemmelig for den store opbakning til generalforsamlingen.

Propositioner for Fælles 1' dags materialprøve for heste/ponyer af forskellig race 2011

Deltagere: Inge Narvasete, Mette Christensen, Pia Hansen, Nina Sneholt og Ingeborg Pedersen.

Hammerum Gjellerup Cykelklub Generalforsamling 2013 Formandens beretning

Velkommen til den årlige generalforsamling i Jegum Ferieland og tak til alle jer som er mødt frem i dag.

Referat af A.K. Vikings ordinære generalforsamling torsdag den 3. maj 2011, kl i klubhuset Ved Diget 21, 2770 Kastrup.

Billedet fortæller historier

Referat af ordinær generalforsamling i A/B Golfparken Den 23. april 2014 kl rest. Svanelunden.

Formanden bød velkommen til de fremmødte. Formanden bød kl velkommen til de fremmødte medlemmer og foreslog Leif Nielsen som dirigent.

Holbæk Mesterskaberne i dressur lørdag den 12. september Holbækmesterskaberne 1. afdeling

Referat Stormøde den 17. november 2012

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

02/ REFERAT FRA HOVEDGENERALFORSAMLING. i Holluf Pile Tornbjerg IF. Mandag Den 31/ kl Dagsorden: 1. Valg af dirigent.

Dagsorden til Generalforsamlingen 2019

HORNSVED GRUNDEJERFORENING ORDINÆR GENERALFORSAMLING SØNDAG DEN

Følskue Juli Ca. 100 stk. fordelt på 4 grupper (obligatorisk spr./dressur & alm. spr./dressur)

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

Referat af Generalforsamling 14/ Ølby Center, Køge.

Invitation til Oktobershow

REFERAT BESTYRELSESMØDE D: HOS LOTTE

Referat Ordinær generalforsamling Svebølle Motocross Klub

Der er nogle gode ting at vende tilbage til!

1. Godkendelse og underskrift af referat af møde den 8. februar Økonomi, 1. kvartal (nøgletal, status Herning, status medlemmer).

Bella får hjælp til at gå i skole

Appaloosa horse club Danmark

Generalforsamling

MANUAL Dansk Varmblod, Vilhelmsborg Allé 1, 8320 Mårslet tlf EGNETHEDSTEST. Til regioner og dommere

24. februar 2014/ HO J.nr / Referat fra møde i kontaktudvalget den 18. februar 2014

RINGSTED SPORTSRIDEKLUB Generalforsamling

Gentofte-Vangede IF seniorklubs generalforsamling.

REFERAT FRA GENERALFORSAMLINGEN TORSDAG DEN 26. JANUAR KL I JÆGERGÅRDEN

Springudvalgsmøde Referat 8. februar Kl.17:00 Hindsgavl - Middelfart

Blå Gruppe. Grøn Gruppe

Referat af ekstraordinær generalforsamling på Privatskolen den

blev fundament for SUCCES

Transkript:

Referat af hingsteholdermøde Onsdag den 18. marts 2015 kl. 13.00 Til stede: Frode Jensen, Johnny Hansen, Signe Wiese, Poul Graugaard, Karina Christiansen, Ole From Christensen, Bjarne Nielsen, Jørn Jensen, Casper Cassøe, Jørgen Schmidt, Ib Kirk, Esben Møller, Jack Christiansen, Kaj Rosenlund, Thomas Sigtenbjerggård, Torben Frandsen, David Amager, Christel Worre, June Worre, Henning Urup, Vagn Bennetsen, Jens Chr. Krabbe, Stinna og Jørgen Schmidt, Jens Peter Aggesen, Kurt Kamuk og Christina Brogaard Lund (ref). Dagsorden: 1. Fremvisning af 3-års hingste løse i Herning 2. Kåringsforløbet søndag er forsøgt at gøre festlig, men sker for næsten tom hal. Foreslår at hændelsen foregår under gallashowet lørdag eller søndag omkr. kl. 12.00 3a. Bunden i løsspringning for uensartet, dette generede forløbet OBS 2016 3b. Løsspringningen til debat 4. Camping i hal Q var perfekt i 2014, megen støj i hal K 5. Forslag til ændring af struktur på Hingstekåringen, se yderligere v. punktets drøftelse 6. Kan dressurhingste/-heste kun deltage i konkurrence 7. Eventuelt Referat: 1. Fremvisning af 3-års hingste løse i Herning Banens beskaffenhed, piskeførerne og sikkerheden er de tre emner, Esben gerne ville fokusere på i forbindelse med løsvisningen af dressurhingstene ved den netop overståede Hingstekåring. Løsvisningen foregik for uroligt. Piskeførerne bør være de rutinerede folk, som også bruges ved løsspringningen. Der var aldrig mulighed for, at hingsten kunne stå stille, og generelt var det for hektisk. Mht. sikkerheden var kun et spørgsmål om tid, før en hingst landede ude ved publikum, sådan som banen var bygget op pt. Et bur som ved den hollandske hingstekåring kunne være oplagt at købe. Som det forløb i Herning i år havde løsvisningen ingen reel værdi, mente han. Bjarne Nielsen svarede, at kåringsskommissionen også gerne ville have mere afskærmning og måske lidt mere professionelle piskeførere. Endvidere ville man også meget gerne have hingstene til at have ro og stoppe op, så Esbens ønsker ville være relativt nemt at efterkomme. Casper Cassøe fortalte, at det høje hegn har været ønsket også fra avlsledelsen, men problemet er, at alle sæder er solgt lørdag, hvor dette foregår, og så vil dette høje hegn gøre, at alle ikke kan se, hvad der foregår nede på banen. Flytning af hingstene vist løse til om fredagen kunne måske løse det.

Ole From svarede på det med den lidt for hektiske løsvisning, at man allerede havde talt om det i avlsledelsen; når unghingstene har rendt i 8-tal, så skal de egentlig stoppes der i hver ende. Esben Møller tilføjede, at et evt. nyindkøbt hegn også med fordel kunne bruges til både Eliteskuet og forbesigtigelserne. 2. Kåringsforløbet søndag er forsøgt at gøre festlig, men sker for næsten tom hal. Foreslår at hændelsen foregår under gallashowet lørdag eller søndag omkr. kl. 12.00 Ib Kirk sagde at selve forløbet egentlig er festligt nok og forløber lige som det skal, men der er ingen mennesker. Det er synd at nemlig det, som det egentlig drejer sig om, sker for næsten tom hal. Poul Graugaard sagde til dette, at der her forelå lidt konkurrerende problemer: Det ville være optimalt for avlsledelsen, at kåringsforløbet slutter lørdag. Kunne man løse det med den økonomiske side også, at det kunne fordeles på god måde, så der også stadig sælges billetter til søndag, var det fint men nu har der jo ikke været Herningudvalgsmøde, hvor der forventes at være et oplæg til næste års nye struktur. Esben Møller var enig i, at der også skulle sælges billetter til søndagen i Herning, men undrede sig over hvis det var hingstene, der kunne trække tilskuere. Søndag formiddagen bød også på en rigtig god kommenteret hingstekasse af Bjarne Nielsen, og alligevel var der ikke mere end ca. 500 tilskuere, da hingstene var på om eftermiddagen. Hingstene fortjener noget prime time, og både avlere og ejere vil jo gerne have fuld opmærksomhed på det fine resultat, det er at få en hingst igennem nåleøjet ved en hingstekåring. Han havde i øvrigt ros til festliggørelsen af selve hingstekåringen, men ville også gerne have flere DV heste i gallashowet, der var for mange, der ikke havde noget med en Dansk Varmblod at gøre i gallashowet. Jens Peter Aggesen indskød, at det vigtigste jo måtte være at få de bedste hingste gennem nåleøjet, og at andre hensyn måtte komme derefter. Poul Graugaard fortalte, at der er ikke noget fagligt eller bedømmelsesmæssigt til hinder for at afslutte hingstene lørdag, men der skal være kød på til alle 4 dage, det er verdens største hestekåringsarrangement og programlægingen kræver omtanke, så der er noget, der kan trække publikum til alle dage. Esben Møller syntes at der burde være en Grand Prix kür og Grand Prix springning søndag eftermiddag det ville give fulde huse. Han mente desuden, at med nedgang i medlemstal, bedækninger osv. kunne det måske vække en ny avler ved at se en kort præsentation af de nykårede unge hingste som en del af gallashowet. Casper Cassøe Krüth sagde, at der jo er en grund til at Hingstekåringen havde fået et ekstra navn; Den nye hjemmeside omhandlende kåringen hedder nu Herninghorseshow.com og det angiver, at der nu er noget, der er mere vigtigt end selve kåringen af hingstene; nemlig selve horseshowet hesteturisterne, der ikke lige kun er fokuseret på avl af DV-heste, er dem, der ligger ekstra penge i kassen, så dem er vi nødt til at finde den helt rette underholdning til.

3-års hingste og unghestechampionatsheste som en del af gallashowet er ikke en mulighed. Der er ikke plads til dem, for det er ikke decideret hestefolk og avlere, der kommer og køber gallashowbilletter. Hovedparten af gallashowets publikum, og altså dem, der bidrager allermest til Dansk Varmblods årlige omsætning, vil helst bare have gallashow med sjov, søde heste, og noget spektakulært. Torben Frandsen medgav, at det var en trist udvikling, men det er et faktum, at folk vil have underholdning. Grand Prix springningen i hal B er spænding, fart og sport på et fornuftigt niveau uden at det er top, men rigtig god underholdning, og det giver fulde huse. Casper Cassøe Krüth fortsatte, at vi jo skal i Boxen næste år, idet hal B bliver lavet om til et oplevelsesunivers. Vi har valgt at tage springet allerede i 2016, og vi sætter gang i endnu en hal med ridebane, nemlig den nedsænkede hal E, hvor der bl.a. skal være fast bund. Sidst på formiddagen torsdag vil fast bund starte, er tanken, og generelt vil der blive lavet om på, hvor der sker hvad. Han vil gøre et nyt oplæg klart til det snarlige Herningnudvalgsmøde. Christel Worre havde ved Hingstekåringen medbragt sin egen sponsor, som ikke kender noget til hesteverdenen. Hun mente, at det kunne få flere til at interessere sig for avlen, hvis man ændrede på noget for mennesker, der ikke har noget med hesteavl at gøre, så er f.eks. beskrivelserne af kåringshingstene ikke særligt lette at forstå. Mange mennesker forstår ikke hvad Passende føre lemmer osv. betyder. Så hun efterlyste, at man måske kunne skrive det om til mere moderne sprog. Casper Cassøe Krüth oplevede lidt det samme blandt de nye sponsorer, som ikke nødvendigvis ved ret meget om heste. Her er der lidt samme holdning f.eks. om hvad der mon foregår til de viste dressurklasser. Torben Frandsen mente, at det også var lidt i tråd med, at man i FEI er ved at tilpasse dressurklasserne Grand Prix og Grand Prix kür til kortere udgaver. Thomas Sigtenbjerggaard tilføjede til dette, at det var lige i øjet også til de ikkehestevidende at overvære Bjarne Nielsens kommenterede dressurklasser; det var super godt sprog, som også almindelige mennesker kunne forstå. Han syntes, at det virkede virkelig godt med Bjarne Nielsens kommentering, og ville gerne have flere kommenterede dressurklasser, endda foreslog han at gøre det lidt mere clinic-agtigt, og dermed lave det mere spiseligt for netop det publikum, som vi har i Herning. 3. a Bunden i løsspringning for uensartet, dette generede forløbet OBS 2016 samt 3b: Løsspringningen til debat Kaj Rosenlund lagde ud med at sige, at når bunden ikke er i orden, bliver hingstene usikre, og den var for løs i år. Casper Cassøe Krüth anførte, at der lægges bund ind mandag morgen, så den er meget ny, når den bruges onsdag til træningen og ligeledes fredag, hvor der endnu ikke har været mange inde og ride i den. Han syntes også, henvendt direkte til avlsledelsen, at man onsdag prøvede de unge hingste for hårdt af, sådan at fredag bare bliver en kort showfremvisning, og det er jo synd, både fordi bunden ikke er god nok endnu onsdag, og for publikum, der så får et kortere forløb at se.

Johnny Hansen svarede til dette, at man ønskede at prøve hingstene godt af onsdag, så de kunne vises bedst muligt fredag både for publikum og auktionens skyld, men ville tage til efterretning, at man på grund af at banen ikke er god nok onsdag, måske skulle lade være med det fremover. I Herning er de jo også sat meget mere op, end når avlsledelsen ser dem til træningen på Vilhelmsborg, og her har man jo også set dem springe godt til. Jens Peter Aggesen mente, at løsspringningen blev afviklet på en utrolig dårlig måde, og han spurgte, hvorfor den enkelte mønstrer ikke bare kan få lov at løbe den ind, for han ved jo, hvad der skal til, for at den viser sig bedst muligt. Han syntes at der jagtes for meget, og så skal de stoppes op osv. Ib Kirk mente, at forløbet egentlig er fint, men det kunne jo ikke være rigtigt, at vi skulle ændre vores kåringsstruktur, fordi bunden ikke er god nok. Det var for vådt et sted, særligt ved forhindringerne på løsspringningsbanen, og tørt nok et andet sted i år, men sidste år var det jo ikke et problem med ensartetheden. Casper Cassøe forklarede, at selvom det i sig selv ikke bør være en dårlig undskyldning, så blev man sat næsten en dag bagud i baneklargøringen, fordi der blev kørt i en storskærm i klargøringsforløbet. Ligeledes blev der kørt 8 cm for meget sand på, og for overhovedet at få det til at sætte sig, var man nødt til at vande lidt rigeligt der, hvor springene skulle stå. Johnny Hansen tilføjede, at avlsledelsen allerede har et fint samarbejde med hingsteholderne og taler med dem hver især om, hvor meget deres respektive unghingste kan tage undervejs, og det istemmede alle hingsteholderne. Frode Jensen rundede emnet af med, at man selvfølgelig ville tage det alvorligt og gøre hvad man kunne for at få bunden lavet bedst muligt, og så mente han, at man ikke skulle gøre det til et større problem end det var. Han opfordrede slutteligt til at huske at støtte op om hinanden. 4. Camping i hal Q var perfekt i 2014, megen støj i hal K Ib Kirk ville gerne påpege, at der i hal K havde været meget støj fra den nærliggende fest og spurgte, om man kunne flytte campinghallen væk fra J3 fremover. Til dette kunne Casper Cassøe Krüth svare, at det kom af sig selv, for der bliver ikke camping i hal K, men kun i hal Q fremover. Han lovede, at hingsteholderne får førsteret til disse pladser, men at de i så fald også skulle være hurtigt ude for at få plads indendøre. 5. Forslag til ændring af struktur på Hingstekåringen, se yderligere v. pkt. s drøftelse Idé tilsendt: Overordnet ny struktur til Hingstekåringen i Herning: Deles op i 3 afsnit; Onsdag/torsdag de 30 bedste spring og dressurheste. De 10 bedste i hver disciplin går videre til galla/+auktion. Torsdag Hingste på fast bund + evt. prøve spr./dr evt. longe Præmiehingstene præmieres inden auktionen. Hingste rides inden kåring Kåring afsluttes lørdag. 10-dages test slettes

Evt. en 30-dages afprøvning inden bedækningstilladelse gives, hvor kun de allerbedste indsættes i avl. Andre kan senere fremstilles/prøves i championat. Dyrlægeundersøgelse inden fremvisning Fuld røntgen inden fremstilling og klinisk lunge/bringe/hjerte Jens Peter Aggesen skitserede sit forslag op; han mente ikke, at der var grund til at se på hingstene i alle 4 dage i Herning. Han mente også, at man burde blive enige om, at det skulle være DV heste og DV-kårede hingste i klasserne og ikke andet, i udlandet ville man jo heller ikke promovere andre registrerede heste end sine egne. Desuden syntes han, at den netop overståede 10-dages test var nyttesløs og uden værdi, de unge hingste skulle bare gå direkte i avlen. Casper Cassøe Krüth tog det fulde ansvar for, at der var inviteret andre heste til konkurrenceklasserne end DV-heste og DV-kårede hingste; det havde han egenhændigt vurderet, at der skulle være plads til under hensyntagen til konkurrenceelementet og publikumsønsker. Han mente, at det ikke kunne hjælpe noget, at vi bare konkurrerer med os selv under Hingstekåringen, når vi weekenden efter tager ud og konkurrerer i almindelige stævner og måske ikke kunne stå distancen dér. Poul Graugaard svarede til Aggesen omkring 10-dages testen, at han ikke mente, at det var meningsløst - det var tværtimod vigtig information at kunne følge de unge hingste et antal gange i løbet af de 10 dage, trods det at de er helt nytilredne. Man ser, at nogle af dem endda bliver bedre under prøven, og man kan holde øje med stereotyper og andet uønsket adfærd. Måske er det på lånt tid, at man er avlshingst blot på baggrund af en 10-dages test, men det er da noget bedre, end hvis der ikke var et sorteringsgrundlag overhovedet. Vi kan ikke vurdere ved en så ung hingst, om det er en verdenshingst eller ej, men det er god vejledende information. Ib Kirk kunne lige indskyde til dette, at 10-dages tests faktisk var ved at blive indført i Tyskland, så idéen var nok ikke så ringe endda. Esben Møller var klart tilhænger af 10-dages testen; en ting er hingstens kvalitet under rytter, noget andet er stereotypier og anden uønsket adfærd, og det er da fint, at der sorteres for det. Thomas Sigtenbjerggaard mente, at det var godt med indsyning til 10-dages test i Herning, og han spurgte, hvorfor man ikke gør det mere offentligt igen, for de går jo fint rundt, og det er da også god information for publikum? Theodor Schmidt sagde henvendt til Jens Peter Aggesen, at mht. ridningen af de unge hingste, så kunne han ikke forstå, hvorfor en gammel hingstemand som Aggesen kunne foreslå, at de unge hingste ikke skulle rides, før de blev indsat i avlen? Henvendt til Thomas Sigtenbjerggaard svarede Ole From, at det netop var gået godt, fordi der var ro i hallen - der skulle ikke være publikum, man havde før oplevet uro blandt de unge hingste, fordi der var larm på rækkerne og de unge hingste er så lidt redet, som det er muligt. Casper Cassøe Krüth tog det op med præmiehingste før auktionen, hvilket var prøvet allerede sidste år, og medgav at avlsledelsen gerne havde villet det også i år, men så

ville vi mangle det til søndagens program, og når vi alligevel ikke får de allerbedste hingste med på auktionen, så er der jo ingen grund til at udnævne præmiehingstene allerede lørdag. For Bjarne Nielsen var det vigtigt ikke at lave et show eller en konkurrence ud af at vise de 3-årige hingste under rytter. Det kørte godt i år, men det er fordi der var ro, og ingen der gik på rækkerne. Avlsledelsen skulle bare se grundbevægelsen i hingstene samt se om de var ridbare, og ikke yderligere fremvisning. Henning Urup mente godt, at man for søndagsprogrammets skyld kunne rykke ridningen af de unge frem til at være med publikum, og foreslog at rykke barrieren ind, så de ikke er så tætte ved publikum. Bedømmelsen af hingstene skulle være afsluttet dog. Hertil indvendte Bjarne Nielsen, at det jo netop er en del af bedømmelsesgrundlaget, det er jo ekstra information, og man skal tænke over, hvad det er, man sætter gang i. Karina Christiansen og Casper Cassøe Krüth mente, at indsyningen af de unge hingste til 10-dages test var på et fornuftigt niveau, og at det skulle afholdes uden publikum, og det var der generelt bred enighed om. Johnny Hansen mente, at det var en god ide med flere kommenterede hingsteklasser også i springning. Det var lidt uheldigt med frafald søndag, så der kun var to hingste, men der var god feedback på arrangementet. De unge springhingste forsvinder lidt i de andre almindelige springklasser, hvor der er rutinerede konkurrenceheste med. Ib Kirk var enig heri, den idé med kommenterede springklasser var god, men den skal ikke lægge 1½ time, inden de 4-årige hingste skal ind og vises frem til afsluttende kåring eller anden vigtig fremvisning. De skal lægges lidt mere formålstjenligt, så hingsteejerne sikrer sig, at deres unge hingste har luft til det ønskede, og så de også vises hver dag. Ligesom Esben Møller mente Ole From, at det kunne være godt med flere kommenterede hingsteklasser i dressur også, og at vedkommende ligesom Bjarne Nielsen, hvis han ikke kan tage dem alle, bør være nogen, som har baggrund i avlen og som er vant til at undervise og formidle på godt forståeligt sprog. Casper Cassøe Krüth tilføjede, at når der kun er to hingste i en præsentationsklasse i springning, viser det lidt om interessen for den slags klasser. Thomas Sigtenbjerggård indvendte hertil, at også dressur-præsentationsklasserne løb ind i det problem, at de skulle over til kåring kort efter de havde redet, og det havde også resulteret i nogle frameldinger. 6. Kan dressurhingste/-heste kun deltage i konkurrence Er behandlet under pkt. 5.

7. Eventuelt Casper Cassøe Krüth informerede lidt om tankerne bag den spændende udvikling, som udflytningen til Boxen ville resultere i næste år. Der vil være meget ny logistik fremover, bl.a. hvis hingsteholderne ville have staldene, hvor de er pt, så bliver der noget længere at gå fra stald til opvarmning, og at dette skulle indstille de sig på. Der var bred enighed om, at man ønskede, at hingstene fortsat stod opstaldet i hal C. Der bliver opvarmningstelte lige udenfor Boxen med overdækkede forbindelsesgange imellem dem og Boxen. Ridebane 2 bliver hal M, og ridebane 3 hal E. Måske vil der blive lavet 200 ekstra bokse til ridehestene i landsskuestaldene, det var endnu uklart. Esben Møller opfordrede til, at man kollektivt blandt hingsteholderne fik diverse formularer udfyldt, inden man overhovedet mødte op til Hingstekåringen. Han ærgrede sig over, at der var indført en række nye kontrollerende tiltag, herunder bliver der nu tjekket op på sko, specialbeslag, indlæg og deslige, og hver sten bliver vendt, fordi enkelte ikke har holdt deres sti ren. Oveni dette var der forlydender om, at nogen ikke havde udfyldt sin tro- og loveerklæring korrekt, og alligevel havde fået adgang til staldene. Generelt var der et ønske om at vide, hvad dette havde bragt af konsekvenser for de implicerede. Esben Møller opfordrede sine hingsteholderkolleger til at gribe i egen barm og gøre hvad der skal til, for ellers ville de jo alle som hingsteholdere få flere og flere regler og kontrolanordninger. Dette ledte til en diskussion omkring de danske materialprøver kontra de udenlandske, idet man ved de dansk-afprøvede hingste får indblik i og offentliggør, hvis en given hingst har et eventuel stereotypi, dvs. et adfærdsproblem på stald eller lignende uønsket adfærd, der mistænkes at være arveligt. En sådan hingst kommer ikke i avlen, og disse egenskaber spredes dermed ikke unødigt i populationen. Visse ting får man i avlsledelsen ikke oplyst fra de hingste, der afprøves udenfor landets grænser. Vi ved f.eks. ikke, om de har stereotypier, og hvordan de reelt er at ride på, for der er forskellige kulturdivergenser, der gør, at dette ikke fremgår af eksempelvis tyske afprøvningsresultater. Derudover ser man også ofte, at en given hingst kommer til færdigkåring i Dansk Varmblod med et skyhøjt afprøvningsresultat, som kan være svært at genkende og honorere med lignende høje gangartskarakterer ved fremvisningen under rytter for dommerne i Herning. Hvis en hingst så havde været afprøvet i Danmark, ville avlsledelsen jo have vidst om dette blot var en dårlig dag, og om den ellers har udviklet sig på rette vis og været fin undervejs i sin prøve, hvormed de så kan vælge at lade den tvivlen komme til gode. Imidlertid har de ikke kunnet følge de eventuelt udenlandsk afprøvede hingste på tilsvarende vis. Det drøftedes derfor, om man så skal til at sende nogen fra kåringskommissionen af sted til de udenlandske prøver for at se de tilmeldte dansk-godkendte hingste undervejs. Frode Jensen spurgte forsamlingen, hvad man mente om dette. Torben Frandsen mente, at man helt enkelt enten skulle sende de danske dommere ned til de udenlandske prøver for at give de karakterer, som de mener, at den skal have, tjekke staldunoder osv., eller også lade hingstene gå i Danmark, hvis de skulle kåres her i Dansk Varmblod. I KWPN kan en hingst kun kåres i Holland, hvis de er afprøvet i Holland, da de der kun anerkender sine egne prøver.

Ib Kirk indvendte, at så nemt var det ikke, idet avlsledelsen ligeså vel som andre interesserede jo sjældent har adgang til staldene på hingsteafprøvningsstationerne i Tyskland. Ang. materialeprøverne sagde Vagn Bennetsen, at det jo er fint nok, at de holdes hos Torben Frandsen, og at det går godt, men var det ikke på tide at afholde dem alle her på Vilhelmsborg, vores Nationale Hestesportscenter? Casper Cassøe Krüth kunne svare til dette, at der skal være over 15 hingste tilmeldt, ellers er der ikke økonomi i at holde det her på Vilhelmsborg, da det kræver, at der lejes ekstra personale ind til prøven m.v. og så vælger vi det næstbedste, nemlig Tørring Ridecenter. Det var en konsekvens af dårlig opbakning fra hingsteholdernes side. Poul Graugaard sagde, at det Esben Møller er inde på, er rigtigt træls, nemlig at der er enkelte brådne kar, der ikke overholder regler og etik på området, og så er man nødsaget til at øge kontrollen. Konsekvensen omkring fejl i udfyldelsen af diverse opstaldningskontrakter og tro-og-love-erklæringer bør foreligge allerede onsdag, hvor hingstene ankommer, således at der bare ikke er videre adgang til stalde og kåringsforløb, før alt papirarbejde er bragt i orden. Han foreslog, at hingsteholder kunne betale for at avlsledelsen skulle ned og se hingstene 2-3 gange ved de udenlandske prøver, ligesom man følger de danske hingste under deres prøveforløb. Jack Christiansen mente, at det var vigtigt, at man fik taget godt hånd om de danske prøver. Han så det som utroligt vigtigt, at man kollektivt blandt hingsteholderne holdt stien ren, at hingstene var gode nok og totalt uden unoder, når vi samlet har så få hopper og så få bedækninger her i Danmark. Vi er sårbare med så lille et bedækningstal per år, og vi tager livet af vores egen forretning, hvis vi ikke har meget høj kvalitet blandt hingstene, fastholdt han. Hvordan man så skulle løse det, hvis en given tophingst først købes, når den har gået en afprøvning i udlandet, var der ingen løsning på. Jørn Jensen spurgte til, om man kunne forlange af de hingste, der kommer hjem fra udenlandske hingsteafprøvninger til færdigkåring til Danmark, at de skal møde til 10- dages test, før de kan få lov at bedække? June Worre mente ikke, at man burde pålægge ekstra afprøvninger for de hingsteholdere, der er ude og lave store investeringer i fine, dyre hingste fra udlandet, så hun håbede, man ville finde en mindre dyr løsning på det. Esben Møller spurgte til, hvad de hingste, der i sin danske 35-dages test får mellem 750 og 800 p. får besked om i forvejen mhp. endelig kåring i Herning? Ole From svarede, at hver hingsteejer i disse tilfælde særskilt fik besked på, at de enten ikke havde grund til at stille i Herning, eller at de var velkommen til at stille i Herning, dog uden at de var lovet kåring. Poul Graugaard forklarede, at man i Dansk Varmblod har det system, at hvis en hingst i prøveforløbet har nogle gode dage, der opvejer nogle dårlige dage, og laver en prøve til det niveau, hvor den kan opnå en 1-årig bedækningstilladelse, så skal den derefter gå en ny 35-dages test til min. 800 p. Han mente, at det var vigtigt, at der var lige

den elastik i vores bedømmelse til at tillade, at en given hingst kunne vise sig senere at være en rigtig god og betydningsfuld avlshingst. Esben Møller mente, at det var i orden, at man engang imellem har en yngre hingst, der ikke bedækker et år eller to, fordi den er under forberedelse til at aflægge en bedre 35-dages test, end det den i første forsøg gjorde. Nogle hingste er uheldige med en skade, vokseværk eller lign., og så må man være klar til at give den det tid, den skal have, hvis man tror på den. Theodor Schmidt indskød, at en avlshingst aldrig er bedre, end hvordan den avler. Bjarne Nielsen mindede om, at man sommetider i høje dressurklasser så hingste, der er redet/trænet op til at gå anderledes end det, den er født til, og det var ikke nedarveligt. Frode Jensen afrundede mødet og takkede for god ro og orden og et rigtig godt møde med gode pointer, og han syntes, at det var glædeligt, at man kollektivt blandt hingsteholderne var enige om at bakke op om det danske afprøvningssystem, så vi kan opretholde de høje standarder blandt Dansk Varmblods avlshingste. Vilhelmsborg, marts 2015