ERHVERVS - OG VÆKSTUDVALGET

BESLUTNINGER Erhvervs- og vækstudvalget - mødesager ERHVERVS - OG VÆKSTUDVALGET MØDETIDSPUNKT 24-03-2015 19:00 MØDESTED Rigshospitalet. 1 del: Opgang 4, 3. sal, afsnit 4031, konferencerum 2. 2 del: Opgang 93, mødelokale 93 MEDLEMMER Lars Gaardhøj Marianne Stendell Erik R. Gregersen Hans Toft Lene Kaspersen Kenneth Kristensen Berth Carsten Scheibye Per Roswall Marianne Frederik Side 1 af 30

INDHOLDSLISTE 1. Drøftelsessag: Rundvisning og oplæg om Innovation på Riget 2. Drøftelsessag: Bidrag til budgetprocessen 3. Beslutningssag: Budget 2015 Forskningsanalyse 4. Beslutningssag: Støtte til store internationale kultur- og sportsevents 5. Orienteringssag: Dialogaktiviteter i forbindelse med den kommende regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS) 6. Orienteringssag: Studietur for erhvervs- og vækstudvalget til ESS og MAX IV i Lund 7. Eventuelt Side 2 af 30

1. DRØFTELSESSAG: RUNDVISNING OG OPLÆG OM INNOVATION PÅ RIGET BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Der præsenteres lokale konkrete innovationsinitiativer på Rigshospitalet, der er med til at løfte regionens samlede innovationsindsats og kan bidrage til iværksætteri og vækst i regionen. Formålet er at give udvalget indblik i projekterne, både set fra de involveredes synspunkt og fra et overordnet strategisk synspunkt - hvad skal der til på det politiske og ledelsesmæssige niveau for at initiativerne lykkes. INDSTILLING Administrationen indstiller: at erhvervs- og væktsudvalget på baggrund af oplæg på mødet drøfter mulighederne for at styrke innovationsindsatsen. POLITISK BEHANDLING Drøftet. Per Roswall (V) deltog ikke i sagens behandling. SAGSFREMSTILLING BørneRiget v. Bent Ottesen, projektdirektør og Anne-Mette Termansen, projektleder Præsentation af det visionære projekt, forundersøgelsen til Fremtidens mor/barn hospital - BørneRiget samt kort rundvisning på afsnittet for for-tidligt fødte børn (neonatal afdeligen) der arbejder tæt sammen med Philips om nye innovative løsninger til fremtidens mor-barn hospital. BørneRiget: Region Hovedstaden, A.P.Møller Fonden og Ole Kirks Fond har indgået et samarbejde om at se på mulighederne for at bygge et nyt mor-barn-hospital på Rigshospitalets matrikel. Man ønsker sig et byggeri i verdensklasse, der kan danne skole for patientforløb, udvikling, uddannelse, forskning, arkitektur og logistik. Projektet ønsker at åbne hospitalet for samarbejde på tværs af hospitaler, universiteter og virksomheder. Visionen er at etablere en smeltedigel for banebrydende innovation, udvikling, forskning, iværksætteri og uddannelse. Hvis projektet godkendes vil det kunne tiltrække førende forskere og internationale virksomheder til regionen. Projektet kan derfor være med til at skabe stor værdi og bidrage til at skabe vækst i Region Hovedstaden. Idériget v. Peter Aagaard Nielsen, Udviklingschef, Rigshospitalet Præsentation af den hidtil største lokale innovationsindsats i Region Hovedstaden Idériget. Idériget bygger på en invitation til alle medarbejdere om at komme frem med deres ideer til, hvordan man kan forbedre patientflow og patienttilfredshed. Den bærende tanke er, at de bedste ideer til innovation findes hos medarbejderne i forreste linje. Det er i samspillet med kolleger, patienter og pårørende, at de ser, hvad der er problematisk og hvad der kan gøres anderledes for at forbedre servicen til patienten og gøre arbejdet lettere. Der blev udvalg 30 ideer til et forprojekt og dernæst fik 10 udvalgte idémagere hver et 6 mdr. innovationsstipendium til at arbejde intensivt med deres idé. Tre cases fra Idériget Patienternes egenregistrering af bivirkninger ved kemoterapi, v. overlæge Helle Pappot Ny robotarm til kikkertkirurgi, v. overlæge Jens Jørgen Kjer Min cancerguide en app baseret støtte til cancerpatienter, v. sygeplejerske Caroline Find Andersen Side 3 af 30

ØKONOMISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser. KOMMUNIKATION Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES DIREKTØRPÅTEGNING Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj JOURNALNUMMER 14002193 BILAGSFORTEGNELSE 1. BørneRiget - Præsentation Side 4 af 30

2. DRØFTELSESSAG: BIDRAG TIL BUDGETPROCESSEN BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Forretningsudvalget besluttede den 3. marts at igangsætte arbejdet med at forberede budget 2016-19 og i samme proces at bringe balance i budgettet for 2015 som følge af fejlskøn ved økonomiforhandlingerne med staten i juni 2014 om udviklingen i udgifterne til sygesikringsmedicin samt den ekstraomkostning der følger af Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses fejlberegning af takster. Der skal derfor findes besparelser for i alt 150 mio. kr., hvor hospitaler og virksomheder skal finde effektiviseringer og bedre ressourceudnyttelse for 75 mio. kr. i 2015 stigende til 225 mio. kr. i 2016. Den samlede økonomiske udfordring for 2016 er endnu ikke kendt, bl.a. fordi den er afhængig af økonomiforhandlingerne med regeringen i juni måned. Det foreløbige billede tegner en udfordring på 300-350 mio. kr. Det kan som følge heraf være nødvendigt at finde yderligere besparelser. Dertil kommer, at der i dette beløb ikke er fundet plads til nye initiativer. Forretningsudvalget har derfor den 3. marts besluttet at bede de stående udvalg og kræftudvalget om at drøfte forslag til ændringer af serviceniveau eller omstillingsforslag, samt fremkomme med eventuelle forslag til nye initiativer inden for deres respektive ansvarsområder til brug for budgetforhandlingerne i august-september måned. INDSTILLING Administrationen indstiller til erhvervs- og vækstudvalget, 1. at drøfte hvordan udvalget tilrettelægger sit arbejde med budget i foråret 2015 inden for den tidsramme, der er fastlagt af forretningsudvalget, 2. at drøfte emner for tilpasninger af serviceniveau og omstillingen inden for udvalgets ansvarsområde, herunder hvad der skal kigges nærmere på, bl.a. med afsæt i et inspirationskatalog fra administrationen, som forelægges på mødet, og 3. at drøfte, hvordan udvalget arbejder med eventuelle forslag til nye initiativer. POLITISK BEHANDLING Indstillingens punkt 1-3 blev godkendt. Per Roswall (V) deltog ikke i sagens behandling. SAGSFREMSTILLING Generelt om processen for budget 2016-19 Udvalgenes drøftelser af budget falder i tre spor. Det ene spor handler om, at forretningsudvalget har bedt de stående udvalg og kræftudvalget om at drøfte forslag til tilpasninger af serviceniveauer. Disse forslag skal fremsendes til forretningsudvalget den 10. juni og indgår i budgetforhandlingerne efter sommerferien. Forretningsudvalget ønsker i den proces, der er tilrettelagt for behandlingen af budget 2016, at der særligt er god tid til politisk behandling af disse forslag på såvel sundhedsområdet som det regionale udviklingsområde. Derfor lægges der op til, at de stående udvalg og kræftudvalget i deres første drøftelser af budget 2016 drøfter arbejdsform og temaer inden for udvalgets områder, der skal arbejdes videre med. Det andet spor handler om, at udvalgene som led i deres politikformulerende rolle også er bedt om at vurdere behovet for at stille forslag til nye initiativer. Ved udvalgets eventuelle forslag til nye initiativer skal udvalget overfor forretningsudvalget oplyse, hvorvidt udvalget kan anvise forslag til finansiering. Udvalgene skal aflevere deres bidrag den 10. juni 2015. Side 5 af 30

Det tredje spor handler om, at forretningsudvalget har bedt hospitalerne og virksomheder om forslag til effektiviseringer og bedre ressourceudnyttelse for et samlet beløb på 75 mio. kr. i 2015 (4 måneder) svarende til 225 mio. kr. i 2016. Hospitaler og virksomheder skal aflevere deres forslag den 16. april. Herefter vil de blive præsenteret for de stående udvalg og kræftudvalget på møderne i april/maj, med henblik på at udvalgene på møderne i maj/juni kan afgive en udtalelse til forretningsudvalget herom. Der vil efter sædvanlig praksis være mulighed for at stille budgetspørgsmål mellem de to udvalgsdrøftelser. Nærmere rammer herfor vil blive præsenteret samtidig med udvalgets første drøftelse heraf. Disse forslag skal behandles på regionsrådets møde den 16. juni 2015. Udvalgene skal derfor aflevere deres udtalelse den 3. juni. Udvalgenes første drøftelse af budget Denne mødesag handler om udvalgets første drøftelse af budget. Udvalgenes arbejde med budget vil være forskelligt alt efter udvalgenes arbejdsområder. For at give udvalgene et fælles overblik forelægges den samme rammesag for udvalgenes første budgetdrøftelse. Endvidere vil alle forslag og notater, være tilgængelige for samtlige udvalg. Til brug for den første drøftelse på udvalgsmødet er der vedlagt et inspirationskatalog (se bilag 1). Der er tale om et katalog over typer af tilpasninger af serviceniveau, der kan overvejes i de videre politiske drøftelser. Der ligger ikke bag ideerne konkret udarbejdede spareforslag. Disse vil blive udarbejdet og kvalificeret på baggrund af politiske ønsker, samt de forslag til justering af serviceniveau, der kommer fra hospitaler og virksomheder den 16. april. Det er vigtigt at understrege, at der er tale om en åben proces, hvor det er udvalgene, der sætter retning for dette arbejde. Det vil i denne være muligt at vælge til og fra og sige: Det vil vi drøfte, og det vil vi ikke drøfte. Sundhedsudvalget Sundhedsudvalgets fokus vil særligt være på serviceniveauer, der er politisk fastlagt i handlingsplaner, særlige indsatser og budgetforlig. Sundhedsudvalget vil endvidere adressere medicinområdet. Kræftudvalget Kræftudvalgets fokus vil være på sammenhængen til udmøntningen af de særlige midler til kræftindsatsen, der er fastlagt i finanslovens for 2015 ( jo før jo bedre ). Delaftale 1 fastlægger nogle indsatsområder og implementering af konkrete initiativer, som forventes påbegyndt i regionerne i 2. halvår af 2015. Der udestår dog fortsat yderligere konkretisering af indsatsområderne og initiativerne i 1. delaftale, hvilket skal ske i et samarbejde mellem regionerne, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og Sundhedsstyrelsen. Psykiatriudvalget Psykiatriudvalgets fokus vil være på besparelses- og omstillingsforslag vedrørende psykiatrien. Psykiatriudvalget vil særligt fokusere på sammenhængen til den omstilling, der er vedtaget som en del af budget 2015. Side 6 af 30

Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejdes fokus vil særligt være på udmøntning og prioritering af midlerne til samarbejde med kommunerne. IT- og afbureaukratiseringsudvalget IT- og afbureaukratiseringsudvalget vil særligt fokusere på generelle serviceniveauer indenfor sundhedsteknologiområderne, og under hensyn til sikring af regionens drift samt den teknologiske understøttelse af regionens strategiske initiativer (såsom fx sundhedsplatformen). IT- og afbureaukratiseringsudvalgets fokus vil endvidere være på mulighederne for via afbureaukratisering at opnå yderligere effektiviseringsgevinster. Miljø- og trafikudvalget Miljø- og trafikudvalgets fokus vil være på serviceniveauer og muligheder for effektivisering og omstilling i forhold til bus- og lokalbanedrift samt miljøområdet. Erhvervs- og vækstudvalget Erhvervs- og vækstudvalgets fokus vil være på serviceniveauer og muligheder for effektivisering af erhvervsfremmeindsatsen ud fra principperne om organisering af erhvervsfremme i Greater Copenhagen samarbejde samt rammevilkår og strategiske temaer i den kommende regionale vækstog udviklingsstrategi (ReVUS), herunder særligt mulighederne for at samle, revitalisere og evt. lukke organisationer/initiativer på områder for at undgå overlappende aktiviteter og styrke samarbejde og synergi. Forretningsudvalget Forretningsudvalget varetager den politikformulerende rolle på drift, herunder IT drift, personaleområdet og administration. Forretningsudvalgets fokus vil være serviceniveauer inden for disse områder. Oplægget til forretningsudvalget vil også kunne fokusere på særlige udgiftstyper, eksempelvis kørsel og indkøb. I arbejdet skal udvalgene hvor det er relevant, forholde sig til, at det med Finansloven for 2015 er besluttet, at regionerne får tilført midler til at implementere regeringens sundhedsstrategi Jo før jo bedre. Denne består af fem delaftaler, hvoraf Danske Regioner og regeringen på nuværende tidspunkt alene har indgået aftale om 1. del-aftale (kræftområdet). Oversigt over den videre proces Martsmødet: (SUND, KRÆFT, PSYK og TVÆRS den 17. marts, EVU, MTU og ITA den 24. marts og FU for eget område den 7. april) Drøftelse af udvalgets arbejdsform i forbindelse med budget, emner for serviceniveau og omstilling inden for udvalgets område samt første forslag til eventuelle nye initiativer (Spor 1 og spor 2). 7.-8. april: Budgetseminar Side 7 af 30

Fælles drøftelser for hele regionsrådet April/majmødet: (SUND, KRÆFT, PSYK og TVÆRS den 28. april, EVU, MTU og ITA den 5. maj og FU for eget område den 12. maj) Fortsatte drøftelser af forslag til ændring af serviceniveau og omstilling (Spor 1) Fortsatte drøftelser af eventuelle forslag til nye initiativer (spor 2) Præsentation af forslag til effektivisering og bedre ressourceudnyttelse (spor 3) Maj/junimødet: (SUND, KRÆFT, PSYK, og TVÆRS den 26. maj, EVU, MTU og ITA den 2. juni og FU for eget område den 9. juni). Forslag til forretningsudvalget om forslag til ændret serviceniveau og omstilling (spor 1). Forslag til forretningsudvalget om forslag til nye initiativer (spor 2). Udtalelse til forretningsudvalget om forslag til effektivisering og bedre ressourceudnyttelse (spor 3) ØKONOMISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen indebære ikke i sig selv økonomiske konsekvenser. KOMMUNIKATION Der er ikke planlagt særskilte kommunikationsindsatser i forbindelse med udvalgets budgetdrøftelse. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Udvalget skal afgive udtalelse til forretningsudvalget senest den 3. juni om forslag til effektivisering og bedre ressourceudnyttelse samt den 10. juni vedrørende forslag til justering af serviceniveau og omstilling. DIREKTØRPÅTEGNING Jens Gordon Clausen/Svend Hartling JOURNALNUMMER 15000505. BILAGSFORTEGNELSE 1. Inspirationskatalog 2. CRU Budget 2015 3. Projektoversigt 2008-2015 - Vækstforum Hovedstaden 4. Bidrag til budgetprocessen - Præsentation Side 8 af 30

3. BESLUTNINGSSAG: BUDGET 2015 FORSKNINGSANALYSE BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Parterne bag budgetaftalen 2015 har afsat 0,5 mio. kr. til en ekstern analyse af forskningsområdet. Denne sag er en udmøntning af budgetbeslutningen mhp. at analysen kan igangsættes. Analysen har til formål at undersøge, hvilke typer af forskning, der foregår på regionens hospitaler, herunder hvem der finansierer den samt, hvilken værdi de forskellige typer forskning har for henholdsvis regionens sundhedsvæsen og for den geografiske regions vækst og udvikling. Hensigten med analysen er bl.a. at sikre gennemsigtighed og troværdighed udadtil herunder som samarbejdspartner for private virksomheder. Det er ligeledes hensigten, at analysen skal munde ud i et forslag til, hvordan samspillet mellem hospitaler og industri mv. kan udvikles og tilrettelægges, så dette kommer til bedst mulig gavn for patienterne og regionen som helhed. Administrationen bemærker, at det kun er indstillingspunkt 1, der behandles i erhvervs- og vækstudvalget. INDSTILLING Administrationen indstiller, at erhvervs- og vækstudvalget overfor forretningsudvalget og regionsrådet anbefaler: 1. at godkende den beskrevne proces og indhold for en ekstern forskningsanalyse med udgangspunkt i budgetaftalen 2015. Administrationen indstiller endvidere, at forretningsudvalget overfor regionsrådet anbefaler: 2. at udmønte 0,5 mio. kr. til udførelsen af den eksterne forskningsanalyse. POLITISK BEHANDLING Indstillingenspunkt 1 blev anbefalet. Per Roswall (V) deltog ikke i sagens behandling. SAGSFREMSTILLING I forbindelse med Budgetaftalen for 2015 er der afsat 0,5 mio. kr. til en ekstern analyse af forskningsområdet. Undersøgelsen udspringer af et ønske om afdækning af, hvilke typer forskningssamarbejder som indgås med og finansieres af private aktører samt, hvilken værdi disse samarbejder giver for patienterne og sundhedsvæsenet. Hensigten med denne analyse er i høj grad at sikre gennemsigtighed og troværdighed som samarbejdspartner for også private virksomheder, hvorfor analysen er bestilt. Analysen vil understøtte arbejdet med at opfylde den politiske målsætning om ekspansive vidensmiljøer med en satsning på udvikling af det samlede vidensmiljø i hovedstadsregionen og dermed også på samarbejder med andre offentlige, og private parter for derigennem at styrke den fælles indsats for udvikling af vækst og livskvalitet. Kongeindikatoren Hjemtagning af eksterne midler er valgt for at vise udviklingen af den politiske målsætning om ekspansive vidensmiljøer, hvor der netop kræves både gennemsigtighed og troværdighed som samarbejdspartner for at kunne hjemtage eksterne midler offentlige som private. Med afsæt i budgetaftalen lægges op til en undersøgelse, som overordnet skal afdække: Hvilke konkrete typer forskningssamarbejder med eksterne er der tale om? Hvordan fordeler de sig mellem f.eks. samarbejde om forskning, tidlig fase kliniske afprøvninger, mv.? Hvordan finansieres de, herunder fordelingen af ekstern finansiering mellem forskningstyper? Hvilken værdi skaber forskningssamarbejderne for patienterne og sundhedsvæsenet? Side 9 af 30

Hvilken værdi skaber forskningssamarbejderne for den geografiske region i form af investeringer og jobs? Derudover lægges op til, at analysen skal give et samlet overblik over, hvor de eksterne midler kommer fra - fondsmidler, statslige midler, EU-midler osv. Samtidigt ønskes et overblik over hvem, der bestemmer over de eksterne midler. Det bemærkes, at analysen vil inddrage relevante data/oplysninger gennemgået af revisionsanalysen, fra den årlige lovpligtige forskningsstatistik og fra den årlige forskningsevaluering. Analysen kan ligeledes inddrage data målt på ansøgningerne til Det Videnskabsetiske komitésystem i Region Hovedstaden og fordelingen mellem ansøgernes tilknytningsforhold (hospital/afdeling eller virksomhed). Hertil kommer, at der specifikt er fremsat ønske om, at analysen omfatter undersøgelse af relevansen for patienterne vedr. hjerteafdelingernes forskning igennem de sidste fem år, herunder: Hvem har ydet forskningsstøtte til hjerteafdelingerne? Hvor megen støtte har medicinalindustrien givet og på hvilke vilkår? Hvilke andre eksterne bevillingsgivere har der været? Hvor meget støtte er givet af staten og regionen? Derudover er det et krav til undersøgelsen, at analysen gennemføres af uafhængige eksperter/eksterne konsulenter, og at der gennemføres en detaljeret gennemgang af samarbejdstyperne, som rækker udover almindelig regnskabsmæssig kontrol. Analysen forventes at kunne danne grundlag for drøftelser politisk og administrativt om, hvordan eksterne forskningssamarbejder med virksomheder kan udvikles inden for rammen af regionens procedurer, lovgivning og videnskabsetiske regelsæt med henblik på 1) at skabe værdi for dels patienterne og sundhedsvæsenet samt 2) fremme vækst og udvikling i regionen i form af investeringer, nye jobs mv. De angivne spørgsmål kræver en stærkere præcisering og skærpelse for at kunne rummes indenfor det angivne budget og for at kunne give det ønskede output til udviklingen af de eksterne forskningssamarbejder specielt da forskningssamarbejder foregår indenfor en lang række af forskningsområder og på forskellige tidspunkter i vidensudviklingen (se bilag). Samtidigt kan enkelte af spørgsmålene ikke analyseres målt på direkte indikatorer, men alene på indirekte. På den baggrund fremsættes nedenstående forslag til udarbejdelse af den eksterne analyse. Forslaget er udarbejdet efter model for andre evalueringer af forskningsindsatsen i Danmark, herunder bl.a. den eksterne evaluering af Grundforskningsfonden i 2013. Forslag til ekstern analyse Der nedsættes et internationalt panel af fem anerkendte personer med repræsentation fra forskellige forskningsområder panelet skal gennemføre en kvalitativ analyse på udvalgte afdelinger, der skal sikre en dækning af de områder, der har mange forskningsprojekter også i samarbejde med/støttet af eksterne parter. Dette kunne fx være regionens nuværende Global Excellence udnævnte afdelinger dvs. i alt 21 stk. dermed dækkes også Hjertemedicinsk Klinik på Rigshospitalet samt Hjertemedicinsk Afdeling på Herlev og Gentofte Hospital. Der afholdes tre sessioner med panelet: 1. session planlægges afholdt ultimo 2. kvartal 2015: Formøde med panelet, hvor spørgsmålene præciseres og skærpes på baggrund af eksisterende opgørelser og evalueringer af afdelingernes forskning fra fx den årlige forskningsstatistik og forskningsevaluering samt fra den interne og eksterne revisionsanalyse gennemført i de seneste to år. Panelet har her mulighed for at bestille yderligere data til brug for analysen af de enkelte afdelinger. Med udgangspunkt i vedtagelsen af analysen i regionsrådet i april og i samråd med panelet ved første session udarbejdes det endelige kommissorium. Administrationen leverer sekretariatshjælp til panelets deltagere. 2. session planlægges gennemført tredje kvartal 2015: Interviews af de udvalgte afdelinger, hvor paneldeltagerne gennemfører interviews med cirka fem afdelinger på baggrund af 1. sessions skærpede spørgsmål og på baggrund af eventuel yderligere analyse gennemført inden interviewet. Administrationen leverer sekretariatshjælp til panelets deltagere og Side 10 af 30

interviewrunden. 3. session planlægges afholdt i fjerde kvartal 2015: Panelets afrapportering af analyseresultat herunder eventuel afholdelse af konference til fremlæggelse af resultat. Administrationen leverer sekretariatshjælp til panelets deltagere. Den endelige tidsplan aftales i samarbejde med panelets medlemmer. Resultatet af analysen, herunder anbefalinger til hvordan samspillet mellem hospitaler og industri kan udvikles og tilrettelægges til gavn for patienter og regionen som helhed, planlægges forelagt regionsrådet 15. december 2015. ØKONOMISKE KONSEKVENSER Midlerne til gennemførelse af forskningsanalysen er afsat i budgetaftalen 2015 under sundhedsområdet. KOMMUNIKATION Der planlægges særlige kommunikationsaktiviteter i forbindelse med afrapportering af analysens resultater. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Sagen behandles parallelt i sundhedsudvalget den 17. marts 2015. Sagen behandles i forretningsudvalget den 7. april 2015 og i regionsrådet den 14. april 2015. DIREKTØRPÅTEGNING Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj JOURNALNUMMER 15003098 BILAGSFORTEGNELSE 1. Forskning fordelt på undertyper og mekanismer Side 11 af 30

4. BESLUTNINGSSAG: STØTTE TIL STORE INTERNATIONALE KULTUR- OG SPORTSEVENTS BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Efter Eurovision 2014 har der vist sig behov for at professionalisere støtten til store events. Administrationen har på den baggrund og med konsulentbistand fra COWI udarbejdet et værktøj til vurdering- og evaluering af ansøgninger til puljen til store internationale kultur- og sportsevents. Udarbejdelsen af vurderingsværktøjet har resulteret i forslag til mindre justeringer af de vedtagne kriterier for puljen, og der fremlægges således forslag til justerede kriterier. For at øge fleksibiliteten for ansøgere foreslås ansøgningsfristen ændret fra én til to gange årligt hhv. i 2. og 4. kvartal. INDSTILLING Administrationen indstiller, at erhvervs- og vækstudvalget over for forretningsudvalget og regionsrådet anbefaler: 1. at godkende de justerede kriterier som fremgår af bilag 1 for tildeling af udviklingsmidler til store internationale kultur- og sportsevents 2. at godkende, at ansøgningsfristen for puljen til store internationale kultur- og sportsevents ændres til fra én til to årlige frister, samt 3. at, det tages til efterretning, at administrationen fremadrettet anvender vurderings- og evalueringsværktøjet til ansøgninger til puljen til store internationale kultur- og sportsevents. POLITISK BEHANDLING 1. Formanden satte indstillingens punkt 1 under afstemning: For stemte: A (3), C (2), O (1), V (1), i alt 7 Imod stemte: Ø (1), i alt 1 Undlod at stemme: 0 I alt 8. Indstillingens punkt 1 var herefter anbefalet. 2. Hans Toft (C) fremsatte ændringsforslag til indstillingens punkt 2, således at der kan søges fire gange om året i stedet for to gange, idet punkt 2 foreslås formuleret således: At godkende, at ansøgningsfristen for puljen til store internationale kultur- og sportsevents ændres til fra én til fire årlige frister Der var enighed i udvalget herom. Ændringsforslaget til punkt 2 var herefter anbefalet. 3. Formanden satte indstillingens punkt 3 under afstemning: For stemte: A (3), C (2), O (1), V (1), i alt 7 Imod stemte: Ø (1), i alt 1 Undlod at stemme: 0 I alt 8. Indstillingens punkt 3 var herefter anbefalet. Side 12 af 30

Per Roswall (V) deltog ikke i sagens behandling. SAGSFREMSTILLING Regionsrådet har 5. februar 2013 vedtaget oprettelsen af en pulje af udviklingsmidler til store, internationale kultur- og sportsevents i perioden 2015-2019. Puljen er på i alt 50 mio. kr. og midlerne fordeles med 10 mio. kr. om året. Kriterierne for puljen blev godkendt på regionsrådsmødet den 23. september 2014 samt, at der årligt skulle være én årlig ansøgningsfrist. Støtte til store events I kølvandet på Eurovision 2014 har der vist sig behov for at professionalisere støtten til store events. Administrationen har på den baggrund og med konsulentbistand fra COWI udarbejdet et værktøj til vurdering- og evaluering af ansøgninger til puljen til store internationale kultur- og sportsevents. Vurderingsværktøjet er udarbejdet i tæt samarbejde med Københavns Kommune, Erhvervsstyrelsen og Wonderful Copenhagen. Eventvurderingsværktøj Formålet med vurderingsværktøjet er at få et professionelt og standardiseret grundlag at vurdere ansøgninger på. Værktøjet skal understøtte en ensartet og objektiv vurdering af ansøgninger, skærpe fokus på bedre risikostyring i de enkelte projekter samt sikre, at støtten går til vækstskabende og strategisk relevante begivenheder. De enkelte kriterier er således vægtet i forhold til i hvor høj grad, de opfylder de overordnede strategiske målsætninger i den kommende regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS). Kriterier, som understøtter vækst og jobskabelse, de strategiske perspektiver samt grundlæggende forhold som økonomi, organisation og risici vægtes højest. Vurderingsværktøjet giver mulighed for at foretage en benchmarking og evaluere vurderinger af ansøgninger over tid. Administrationen vil fremadrettet anvende vurderingsværktøjet i behandlingen af ansøgninger til puljen til store internationale kultur- og sportsevents. Justering af kriterier Udarbejdelsen af vurderingsværktøjet og vægtningen af de enkelte kriterier har givet anledning til at justere kriterierne for puljen. Justeringerne er foretaget for at skabe overensstemmelsem mellem kriterier og hvilke parametre det er muligt og måle på. I vedlagte notat (bilag 1) fremgår alle forslag til justerede kriterier og en oversigt over de foretagne ændringer. Justering af ansøgningsfrist fra én til to årlige ansøgningsfrister For at øge fleksibiliteten for potentielle ansøgere til puljen til store internationale kultur- og sportsevents foreslås ansøgningsfristen ændret fra én til to gange årligt i hhv. 2. og 4. kvartal. Status for ansøgninger til puljen Administrationen har ultimo februar 2015 kun modtaget én ansøgning vedr. Ishockey VM 2018, som umiddelbart vurderes at kunne komme i betragtning til midler fra puljen. Administrationen har herudover modtaget en række mindre ansøgninger. Ansøgningerne skal vurderes med det nye vurderingsværktøj og vil blive forelagt erhvervs- og vækstudvalget på mødet den 5. maj 2015. ØKONOMISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser. KOMMUNIKATION Såfremt, at de justerede kriterier og ansøgningsfrist for puljen tiltrædes, vil puljen til store internationale kultur- og sportsevents blive kommunikeret til relevante parter som Wonderful Copenhagen og Sport Event Danmark. Der vil blive udarbejdet ansøgningsskema og ansøgningsvejledning, som vil ligge på regionens hjemmeside. Side 13 af 30

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Sagen behandles af forretningsudvalget den 7. april og regionsrådet den 14. april 2015. Såfremt, at de justerede ansøgningsfrister tiltrædes, vil ansøgninger fremover blive forelagt erhvervs- og vækstudvalget og regionsrådet i hhv. 2. og 4. kvartal. DIREKTØRPÅTEGNING Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj JOURNALNUMMER 14005870 BILAGSFORTEGNELSE 1. Notat - Justering af kriterier for puljen til store internationale kultur- og sportsevents Side 14 af 30

5. ORIENTERINGSSAG: DIALOGAKTIVITETER I FORBINDELSE MED DEN KOMMENDE REGIONALE VÆKST- OG UDVIKLINGSSTRATEGI (REVUS) BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Erhvervs- og vækstudvalget har på mødet den 20. januar anmodet om en præsentation af dialogaktiviteterne omkring den kommende regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS). INDSTILLING Administrationen indstiller: at erhvervs- og vækstudvalget tager orienteringen om dialogaktiviteterne til efterretning. POLITISK BEHANDLING Taget til efterretning. Per Roswall (V) deltog ikke i sagens behandling. SAGSFREMSTILLING Erhvervs- og vækstudvalget besluttede på mødet den 20. januar, at der skulle laves to dialogarrangementer i forbindelse med den offentlige høring for at synliggøre strategien; et arrangement rettet mod virksomheder, kommuner og uddannelsesinstitutioner og et arrangement rettet mod borgerne. Desuden bad udvalget om, at der blev afholdt et arrangement i forbindelse med vedtagelsen af den endelige ReVUS den 22. september. Strategien skal i offentlig høring fra den 27. april til den 19. juni 2015. Administrationen har sammen med bureauet Operate udarbejdet en kommunikations- og dialogstrategi for den kommende regionale vækst- og udviklingsstrategi. Kommunikationsstrategien tager afsæt i de fire hovedtemaer om grøn vækst, sund vækst, smart vækst og kreativ vækst. Dialogmøde med virksomheder, organisationer og uddannelsesinstitutioner Dialogmødet skal henvende sig til fire forskellige dele af erhvervslivet ud fra de fire væksttemaer i ReVUS. For hvert væksttema inviteres de væsentligste beslutningstagere i kommuner, uddannelsesinstitutioner og erhvervsliv til at deltage i workshops på mødet. Målet er at skabe engagement og ejerskab hos de væsentligste aktører; både til strategien og til udmøntningen af de konkrete initiativer i ReVUS. Fremtidsværksted for borgerne Dialogarrangementet for borgerne afholdes som et fremtidsværksted omkring livskvalitet, hvor borgerne kan give deres bud på, hvordan hovedstadsregionen udvikler sig som et godt sted at bo og arbejde, også når der skal bo 230.000 flere indbyggere i regionen i 2030. Målet er at skabe bevidsthed om Greater Copenhagen og Region Hovedstadens vision om at skabe en grøn og innovativ metropol med høj vækst og livskvalitet, samt at antallet af indbyggere i regionen vil vokse meget de kommende år. Lanceringsarrangement Lanceringsarrangementet afholdes som et morgenmøde, hvor den endelige regionale vækst- og udviklingsstrategi præsenteres for interessenter og offentligheden, herunder pressen. Mødet skal være med til at skabe synlighed og opmærksomhed omkring Region Hovedstadens vision og Greater Copenhagen hos interessenter og offentligheden. Udvalgets rolle i dialogaktiviteterne Erhvervs- og vækstudvalget samt miljø- og trafikudvalget bliver inviteret med til alle tre events. Vækstforum vil blive inviteret til dialogmødet med erhvervslivet og lanceringsmødet. Dialogmøde og borgermøde afholdes i maj-juni 2015, mens lanceringsmorgenmødet afholdes i Side 15 af 30

september 2015 i forbindelse med vedtagelsen. ØKONOMISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser. KOMMUNIKATION Dialogaktiviteterne indgår som del i en samlet kommunikationsstrategi for ReVUS. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Sagen behandles parallelt i miljø- og trafikudvalget den 24. marts 2015 som en orienteringssag. DIREKTØRPÅTEGNING Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj JOURNALNUMMER 14003529 Side 16 af 30

6. ORIENTERINGSSAG: STUDIETUR FOR ERHVERVS- OG VÆKSTUDVALGET TIL ESS OG MAX IV I LUND BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE ESS og MAX IV faciliteterne, som bygges i Lund udgør på grund af deres betydelige potentiale en vigtig og naturlig del af regionens målende i den kommende regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS) og indgår som et konkret projekt i Greater Copenhagen samarbejdet. D. 17. april 2015 planlægges derfor en studietur til ESS og MAX IV faciliteterne i Lund for erhvervs- og vækstudvalget (bilag 1). Som baggrund for turen findes en opsummering af evalueringen af Vækstmotorprojektet (bilag 2). INDSTILLING Administrationen indstiller: at, erhvervs- og vækstudvalget tager orientering om programmet for studieturen til ESS og MAX IV til efterretning. POLITISK BEHANDLING Taget til efterretning. Per Roswall (V) deltog ikke i sagens behandling. SAGSFREMSTILLING Studietur til ESS og MAX IV ESS og MAX IV vil blive verdens førende anlæg inden for materialeforskning i hårde og bløde materialer. Selve forsøgene vil foregå i Lund, mens databehandlingscenteret for ESS, der bliver hjørnestenen i selve analyserne, kommer til at ligge i København. Der er således lagt op til et vigtigt samarbejde på tværs af Greater Copenhagen, hvor udnyttelsen af ESS og MAX IV vil være et fyrtårnsprojekt. ESS og MAX IV udgør således et symbol på Copenhagen-samarbejdet og hvis disse verdensklasseanlæg skal udnyttes til fulde, kræver det et stærkt og udbygget samarbejde på tværs af aktørerne i Greater Copenhagen-regionen. Det forventes, at de nye materialeløsninger, som vil fremkomme af resultaterne fra forskningen i de to anlæg, vil have afgørende samfundsmæssig betydning for udfordringer i relation til energi, klima, sundhed, fødevarer og produktivitet. Helt konkret har viden fra lignende anlæg fx betydet, at visse bilproducenters nye biler bliver lettere og dermed mere miljøvenlige at køre i. ESS og MAX IV vil have cirka 800 fastansatte forskere og vil derudover årligt tiltrække op mod 5000 forskere. De to anlæg har derfor, med den rette indsats, potentialet til at udgøre en saltvand-indsprøjtning for forskning og erhvervslivets vækst. Og hvis det formås at udnytte det store potentiale, der ligger i at samarbejde på tværs af Greater Copenhagen og resten af Danmark, peger en analyse på, at der kan høste op til 3 mia. kroner om året alene i hovedstadsregionen. I øjeblikket spiller regionen en central rolle i Forskning- og Innovationsstyrelsens arbejde med at udarbejde en national ESS strategi. I løbet af første halvår af 2015 pågår der en proces i ministeriet om at formulere en vision og konkrete målbilleder for hvad der skal til for, at alle de forventede afkast af anlæggene kan høstes i fremtiden. Region Hovedstaden har formandsposten for den ene af to arbejdsgrupper, der lægger forslag angående Forankring af ESS og MAX IV i Øresundsregionen op til en central strategigruppe, mens Dansk Industri sidder for bordenden af den anden arbejdsgruppe Den fremtidige udnyttelse af ESS. Processen med den nationale strategi skal efter planen afsluttes i slutningen af juni og den færdige rapport skal indeholde helt konkrete initiativer, som er nødvendige for at realisere det forventede potentiale. Initiativer, der vil kræve indsatser fra alle aktører herunder også regionen. Side 17 af 30

Som det fremgår af evalueringen af Vækstmotorprojektet (bilag 2), så er Region Hovedstaden ud over arbejdet med den nationale strategi også involveret i en fælles Interregional ansøgning sammen med Region Skåne med fokus på ESS og MAX IV, og derudover har regionen bidraget med 12 mio kr. til en dansk beamline på MAX IV, der i alt koster 110 mio kr. og skal give danske forskere og virksomheder den bedst mulige adgang til faciliteten. På studieturen d. 17. April 2015 kommer EVU på besøg på både ESS og MAX IV og får seneste nyt både om fremdriften i bygningsarbejdet og regionens mange engagementer i relation til anlæggene. ØKONOMISKE KONSEKVENSER Tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser. KOMMUNIKATION Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES DIREKTØRPÅTEGNING Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj JOURNALNUMMER 14002193 BILAGSFORTEGNELSE 1. Program til studietur for erhvervs- og vækstudvalget til ESS og MAX IV 2. Opsummering af evalueringen af Vækstmotorprojektet Side 18 af 30

7. EVENTUELT EVENTUELT Side 19 af 30

BESLUTNINGER Erhvervs- og vækstudvalget - meddelelser MØDETIDSPUNKT 24-03-2015 19:00 MØDESTED Rigshospitalet. 1 del: Opgang 4, 3. sal, afsnit 4031, konferencerum 2. 2 del: Opgang 93, mødelokale 93 MEDLEMMER Lars Gaardhøj Marianne Stendell Erik R. Gregersen Hans Toft Lene Kaspersen Kenneth Kristensen Berth Carsten Scheibye Per Roswall Marianne Frederik Side 20 af 30

INDHOLDSLISTE 1. Meddelelser: Orientering om Global Excellence i 2015 2. Meddelelser: Dialog og samarbejde med erhvervsskoler og erhvervsakademier 3. Meddelelser: Innovationsfondens nye strategi og regionens samspil med Innovationsfonden 4. Meddelelser: Plan for udmøntning og opfølgning på Vækstpartnerskabsaftale 2015 5. Meddelelser: Vedrørende Gapanalyse af finansieringsinstrumenter mangel på risikovillig kapital til virksomheder 6. Meddelelser: Orientering om status for Vækstforum Hovedstadens tematiserede ansøgningsrunde for 'Grøn omstilling' 7. Meddelelser: Presseorientering fra vækstforumsekretariatet 8. Meddelelser: Rullende dagsorden for erhvervs- og vækstudvalgets kommende møder Side 21 af 30

1. MEDDELELSER: ORIENTERING OM GLOBAL EXCELLENCE I 2015 MEDDELELSER I 2009 besluttede regionsrådet at etablere Global Excellence i Sundhed. Global Excellence anerkender og fremmer førende forsknings- og behandlingsmiljøer på regionens hospitaler og universiteter og er dermed med til at give de ekspansive vidensmiljøer og den høje faglige kvalitet et yderligere løft. Global Excellence initiativet skal ses som led i, at Region Hovedstaden gennem samarbejdet mellem hospitaler, vidensinstitutioner og virksomheder arbejder langsigtet for styrket vækst og udvikling, bedre patientbehandling og dermed højere livskvalitet i hele Greater Copenhagen regionen. Der er fra 2010 og frem til nu udpeget i alt 24 Global Excellence vindere, som hver har modtaget 1,5 mio. kr., som de er forpligtet til at anvende til yderligere fremme af deres internationale udviklingsmiljø og formidlingen heraf. I 2015 skal der uddeles to Global Excellence priser. Prisen tildeles faglige miljøer, hvis indsats befinder sig i den absolutte elite, når det gælder forskning, udvikling og ibrugtagning af ny viden om teknologier og nye behandlingsformer rettet mod sundhedsvæsenet i Danmark. Det er vigtigt, at ansøgere kan demonstrere, at det respektive faglige miljø udfører forskning på internationalt topklasseniveau samt hvordan den nye viden kontinuerligt omsættes til direkte gavn for patienterne. Global Excellence nyudnævnelser og genudnævnelser i 2015 Global Excellence prisen tildeles for en periode på fem år med mulighed for forlængelse i yderligere fem år. I 2014 kunne de første ti Global Excellence vindere fra 2010 søge om genudnævnelse og den medfølgende bevilling på 250.000 kr. Syv af de ti 2010 vindere blev godkendt, mens en fik afslag og to fik udskudt endelig stillingtagen til 2015. Derfor bliver der i 2015, foruden de to nyudnævnelser i 2015, også mulighed for, at vinderne fra 2011 og de to udskudte fra 2010 kan søge om genudnævnelse. Bedømmelsesudvalget består af internationalt fagligt anerkendte forskere, der er udpeget af koncerndirektionen i Region Hovedstaden. Alle ansøgerne vurderes på deres indsats inden for forskning og udvikling, uddannelse, undersøgelse og behandling af patienter, innovation og formidling. Ansøgningerne til genudnævnelse vil således blive vurderet på samme parametre som ved nyudnævnelse. Desuden vil den oprindelige ansøgning samt de årlige afrapporteringer, som alle miljøer er forpligtet til at levere, indgå i bedømmelsen. Ved genudnævnelse skal miljøerne dokumentere, at miljøet objektivt ligger på et meget højt internationalt niveau samt at der er sket positiv videreudvikling, hvor de angiver, hvad Global Excellence prisen har betydet for miljøets forskning og synliggørelse. Proces i 2015 Processen for nyudnævnelser og genudnævnelser i 2015 er som følgende: - Den 6.2: Opslag offentliggøres - Den 13.4: Ansøgningsfrist - Den 8.5: Møde i bedømmelsesudvalget - Den 9. og 16.6: Indstilling vedr. godkendelse af vindere og genudnævnelser til forretningsudvalget og regionsrådet - Den 26. 8: Offentliggørelse og prisoverrækkelse Administrationen vil i løbet af 2015 arbejde med den fremadrettede proces for Global Excellence og for hvordan prisen og vindernes indsats i endnu højere grad kan formidles og bidrage til sund vækst i hele Greater Copenhagen regionen. JOURNALNUMMER 15000857 Side 22 af 30

2. MEDDELELSER: DIALOG OG SAMARBEJDE MED ERHVERVSSKOLER OG ERHVERVSAKADEMIER MEDDELELSER Region Hovedstaden har indtil for nylig været repræsenteret i mange af hovedstadsregionens erhvervsskolers og erhvervsakademiers bestyrelser. Pga. lovændringer om erhvervsakademier og vedtægtsændringer på erhvervsskolerne vil Region Hovedstaden fremover kun være repræsenteret i bestyrelser på social- og sundshedsskoler. Uddannelsesområderne har betydning for at sikre adgangen til kompetent arbejdskraft, der skal understøtte både grøn, sund, kreativ og smart vækst i den kommende regionale vækst- og udviklingstrategi (ReVUS). Derudover har områderne betydning for regionens aftagerinteresser på sundhedsområdet. Regionsrådsformanden har derfor skrevet til formændene for bestyrelserne på erhvervsskolerne og erhvervsakademierne i Region Hovedstaden med henblik på at styrke det politiske samarbejde. Ændringer af vedtægter og lovgivning har medført, at regionsrådet ikke længere er repræsenteret i bestyrelserne på erhvervsskoler og erhvervsakademier. Social- og sundhedsskolerne er undtaget - her vil Region Hovedstaden fortsat være repræsenteret som væsentlig aftagervirksomhed. Region Hovedstaden har imidlertid også ansvaret for den regionale vækst og udviklingsstrategi (ReVus), hvor uddannelse og kompetent faglært arbejdskraft indgår som grundlæggende rammevilkår for både væksten og livskvaliteten. Også Vækstforum Hovedstadens vækstpartnerskabsaftale 2015 med regeringen prioriterer som en fælles opgave at sikre mere kompetent arbejdskraft og initiativer, der understøtter, at flere gennemfører en erhvervsuddannelse - bl.a. ved at skabe flere praktikpladser, sikre talentudvikling og iværksætteri samt bedre ungdomsmiljøer på erhvervsskolerne. Regionsrådsformanden har på denne baggrund retttet henvendelse jf bilag 1 til samtlige bestyrelsesformænd på erhvervsakademier og erhvervsskoler - social- og sundhedsskolerne undtaget - med henblik på fortsat dialog og samarbejde på politisk niveau. JOURNALNUMMER 15001548 BILAGSFORTEGNELSE 1. Breve til bestyrelser i erhvervsskoler og akadamier fra formanden Side 23 af 30

3. MEDDELELSER: INNOVATIONSFONDENS NYE STRATEGI OG REGIONENS SAMSPIL MED INNOVATIONSFONDEN MEDDELELSER Som led i regeringens innovationsstrategi blev Innovationsfonden stiftet i april 2014 ved en sammenlægning af Det Strategiske Forskningsråd, Højteknologifonden og Rådet for Teknologi og Innovation. Innovationsfonden har nu - i januar 2015 offentliggjort sin strategi for investeringer og indsatser i forskning, teknologi og vækst i Danmark. Fonden har i 2015 et budget på knap 1,6 mia. kr. Fondens primære opgave er således og på mange måder i lighed med regionens udviklingsopgave, at omsætte samfundsudfordringer og innovationsbehov til investeringer i konkrete projekter, partnerskaber og løsninger, der i sidste ende bidrager til vækst og beskæftigelse i Danmark. Innovationsfonden er en vigtig partner for Region Hovedstaden i forhold til at skabe vækst, og fondens indsatser og tænkning matcher godt med regionens politiske målsætninger og fokus i den kommende regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS). En hjørnesten i Innovationsfondens arbejde er Samfundspartnerskaberne som er blevet udbudt første gang i foråret 2014 og senest i februar 2015 (Materialer og Big Data): Next Partnerskab om tidlig klinisk afprøvning. Region Hovedstaden stod i spidsen for og vandt i efteråret 2014 udbuddet inden for temaet: Tidlig klinisk afprøvning. Det er et offentligt-privat partnerskab mellem 6 offentlige institutioner inden for klinisk forskning og 5 lægemiddelproducerende virksomheder. De to første pilotcentre er etableret med forankring på Rigshospitalet og Bispebjerg Hospital med henholdsvis onkologi og dermatologi som terapeutiske områder. Materialer. Region Hovedstaden er indgået i et partnerskab med Danmarks Tekniske Universitet, Københavns Universitet, Aarhus Universitet, Dansk Industri, virksomheder, Copenhagen Capacity m.fl. om at ansøge midler til en industriportal, så virksomheder kan få bedre adgang til ny materialeteknologi på ESS og MAX IV i Lund. Big data: Innovationsfondens udbud omfatter både udviklingen af nye Big Data-værktøjer og applikationer samt en styrket anvendelse i samfundet af disse løsninger. I forhold til miljø, energi, transport har regionen opfordret klyngeorganisationen Clean (evt. i samarbejde med Gate 21) til at gå i spidsen for et stærkt bud. JOURNALNUMMER 15002554 BILAGSFORTEGNELSE 1. Innovationsfondens Strategi 2. Om innovationsfondens nye strategi herunder status på deltagelse i samfundspartnerskaber Side 24 af 30

4. MEDDELELSER: PLAN FOR UDMØNTNING OG OPFØLGNING PÅ VÆKSTPARTNERSKABSAFTALE 2015 MEDDELELSER Formandsskabet for Vækstforum og regeringen har indgået Vækstpartnerskabsaftale med en række fælles initiativer (bilag 1), som skal rulles ud i løbet af 2015. Aftalen er udarbejdet, så der er sammenhæng mellem den kommende regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS) og Greater Copenhagen. Den 16. december forhandlede Vækstforums formandsskab med regeringen om aftaletekst med konkrete initiativer, som nu indgår i den fælles vækstpartnerskabsaftale for 2015. Aftalen er ambitiøs og ligger i god forlængelse af tankerne bag den kommende ReVUS og Greater Copenhagen-samarbejdet. Flere af initiativerne i aftalen forventes at kunne præsenteres som en del af handlingsplan for ReVUS og er udpeget som særligt vigtige af Greater Copenhagen-samarbejdet. Vækstforums formandsskab vurderer, at man med aftalen har forpligtet regeringen til at gå aktivt ind i en række centrale initiativer for erhvervsudviklingen i Region Hovedstaden. For at sikre gode muligheder for opfølgning har regeringen og vækstforumsekretariatet udarbejdet initiativoversigt med forslag til ansvarsfordeling (bilag 2). Der er udpeget 'lead-partnere' for hver af initiativerne og således igangsættes initiativer af både regeringen, Vækstforum Hovedstaden og andre regioners vækstfora. Der skal nu opstilles milepæle for initiativerne med frister for, hvornår de i løbet af 2015 vil kunne præsenteres og godkendes. I første omgang er Vækstforum blevet præsenteret for initiativet 'Team Vækst Danmark' - et fælles program for vækstvirksomheder (bilag 3). "Team Vækst Danmark" Team Vækst Danmark skal etableres som et fælles program for vækstvirksomheder for at fremme tættere samarbejde mellem succesfulde iværksættere, erfarne erhvervsfolk og det danske iværksættermiljø. Op til 150 vækstvirksomheder skal fra 2015-2017 kunne komme igennem et intensivt sparrings- og uddannelsesforløb. Initiativet er med i alle regioners vækstpartnerskaber og initiativet planlægges gennemført i 2015-2017 i samarbejde mellem regioner og staten. De øvrige regioner behandler lignende sager i deres vækstfora i 1. kvartal 2015. På baggrund heraf kan der i givet fald igangsættes fælles udbud og sagsbehandling af konkrete ansøgninger til Vækstforums behandling medio 2015. Samlet set forventer regionerne, at Team Vækst Danmark kan skabe mindst 500 arbejdspladser over en femårsperiode. Heraf 100-150 i Region Hovedstaden. Vækstforumsekretariatet vurderer dog, at dette ambitionsniveau er utilstrækkeligt og vil gå i dialog med de øvrige regioner om dette. JOURNALNUMMER 14005842 og 15001060. BILAGSFORTEGNELSE 1. Regionalt vækstpartnerskab mellem Vækstforum Hovedstaden og regeringen 2. Opfølgning på vækstpartnerskaber for 2015 3. Sagsfremstilling til Vækstforum 2015 - TeamVækstDanmark Side 25 af 30

5. MEDDELELSER: VEDRØRENDE GAPANALYSE AF FINANSIERINGSINSTRUMENTER MANGEL PÅ RISIKOVILLIG KAPITAL TIL VIRKSOMHEDER MEDDELELSER Deloitte har som en del af forarbejdet til det fællesregionale initiativ Team Vækst Danmark netop færdiggjort en Gapanalyse vedrørende finansieringsinstrumenter. På flere områder er der sket et stort fald i adgangen til kapital siden finanskrisen. Der har bl.a. været et markant fald i ventureinvesteringer, som rammer Region Hovedstaden specielt hårdt, da regionen modtager 75 % af disse. Region Hovedstaden har oplevet et fald i ventureinvesteringer fra 900 mio. kr. i 2007 til små 500 mio. kr. i 2013, og en af de toneangivende kapitalfonde, Seed Capital Denmark, har meddelt, at de trækker sig fra at investere i biotech og cleantech. Deloitte har identificeret tre gaps, der udgør finansielle udfordringer, som ikke adresseres effektivt af finansieringsinstrumenter i markedet eller af andre offentlige tiltag: Gap i forhold til egenkapitalinvesteringer i tidlige faser i investeringstunge sektorer, herunder ikke mindst biotech. Der er behov for tålmodig og meget risikovillig kapital til projekter, der teknologisk og kommercielt er på et tidligt stadie. Gap, der vedrører egenkapital og tålmodig lånekapital til videnbaserede og innovative opstartsvirksomheder med en vækstcase. Flere regionale instrumenter i den tidligere strukturfondsperiode har haft sigte på netop disse virksomheder. Et kapitalgap i mindre vækstvirksomheder. Mindre virksomheder med et egenkapitalproblem, større udsving i økonomien og en svagere historik oplever barrierer for at få adgang til finansiering til vækst i banker og også hos Vækstfonden. Det er Deloittes samlede vurdering, at finansieringsinstrumenter, der er medfinansieret af EUstrukturfondsmidlerne, til dels kan medvirke til at adressere de gaps, der er identificeret i markedet. Administrationen vurderer, at Deloitte har udarbejdet en grundig og solid analyse, som region og vækstforum under alle omstændigheder kan have stor glæde af i det videre erhvervspolitiske arbejde. Det er meget bekymrende, at der er mangel på venture-kapital til virksomheder i investeringstunge sektorer. Det rammer bl.a. biotech og cleantech, som er to af Hovedstadsregionens absolutte styrkeområder. Vækstforum kunne gå i dialog med Seed Capital Denmark og Væksfonden m.fl. om dette problem. De to andre identificerede gap: Kapital til videnbaserede og innovative opstartsvirksomheder; Kapital til mindre eksisterende vækstvirksomheder, er også kritiske. Men analysen viser dels, at gap ene ikke er særligt regionale og dels, at der er en fare for at regionale fonde bliver for små (lille kritisk masse af egnede projekter og for spredt faglig ekspertise blandt fondens medarbejdere). Derfor er det også fælles nationale løsninger (sammen med Vækstfonden og finanssektoren), der er brug for. JOURNALNUMMER 15001060 BILAGSFORTEGNELSE 1. Deloitte Gapanalyse af finansieringsinstrumenter Side 26 af 30