Orientering om Velfærdsteknologi Baggrund Udviklingen inden for både velfærdsteknologi, teknologi i al almindelighed og IT går stærkt på sundheds og omsorgsområdet. Center for Sundhed og Omsorg (CSO) har derfor ønsket at få et overblik og en prioritering i forhold til de muligheder og ønsker, der er inden for centerets område både borger og medarbejderrettet. CSO har i efteråret nedsat en bredt sammensat medarbejdergruppe, der skal sikre et overblik over muligheder og prioriteringer på teknologiområdet. I forbindelse med Ældrepolitikken blev det besluttet, at der skulle nedsættes et Teknologiråd med deltagelse af 2 medlemmer fra Seniorrådet, 1 fra Handicaprådet og nogle medarbejdere. Teknologirådet ses som følgegruppe til medarbejdergruppen. Begge grupper er mødtes nogle gange frem til nu, og i januar var begge grupper på bustur til Teknologisk Instituts teknologicenter i Odense, hvor de bl.a. så en prøvelejlighed udstyret med de fleste af de teknologier, der er i anvendelse på omsorgsområdet i dag. Dette gav alle et billede af mulighederne, og ud fra dette er begge grupper kommet med forslag til teknologi, der bør være eller forberedes i forhold til de midlertidige boliger i Sundhedscenteret og det nye Plejecenter Egeparken. Teknologier som grupperne er præsenteret for eller har diskuteret: Robot toilet: http://www.socialstyrelsen.dk/velfaerdsteknologi/projekter/vasketoiletter Varme i sædet, skyl foran, skyl bagtil og tørring. Gruppen så to modeller Aspen Bidet, et der kunne sættes ind over det eksisterende toilet og en væghængt model. Pris ca. 20.000 kr. De fleste prøvede det, og fandt det var en behagelig oplevelse. Egedal har nogle borgere i eget hjem, der har det som hjælpemiddel. Robottoiletter vil være oplagte i nye plejeboliger. Det vil nok være et fåtal, der ville blive selvhjulpne ved toiletbesøg, men mange ville blive sparet for at få hjælp til at blive tørret, og medarbejderne ville undgå en del belastende arbejdsstillinger. Der bør forberedes robottoiletter i alle midlertidige boliger, og det bør installeres et antal, for at det kan prøves af i forbindelse med genoptræning. Endvidere bør et handicaptoilet og et andet borgertoilet i sundhedscenteret udstyres med robottoiletter til afprøvning. En del borgere vil måske selv anskaffe et som den lille luksus i hverdagen!
Spiserobot: http://www.socialstyrelsen.dk/velfaerdsteknologi/projekter/spiserobot Ske på arm på mindre apparat der kan stå på bordet. Kan styres med simple tryk på joystick eller med tryk på knapper. Den løsning vi så hed BESTIK. Pris ca. 30.000 kr. Teknologisk Institut oplyste, at næsten alle borgere (24 ud af 25 i et forsøg blandt skelroseramte), der havde prøvet denne robot som alternativ til at blive madet, var positive over for den. Robotten burde tilbydes til de borgere, der kan bruge den som alternativ til at blive madet. Borgeren bestemmer med robotten selv i hvilken rækkefølge han/hun ønsker de ingredienser måltidet er sammensat af, og vigtigere end det tempoet der spises i! Burde prøves af i forhold til relevante borgere i plejeboliger. RotoFlex plejeseng: http://www.hmi-basen.dk/r11x.asp?linkinfo=20767&include=00000 En plejeseng hvor bunden motorisk kunne sætte borgeren op, svinge benenden ud over siden og sænke den til borgeren kunne rejse sig ud af sengen. Prisen for en fuldautomatisk model er p.t. ca. 70.000 kr. Vurderingen er, at prisen gør, at dette hjælpemiddel kun er en realistisk mulighed i forhold til enkelte borgere, der vil kunne blive selvhjulpne i eget hjem. Sensor i gulv: For en relativ beskeden investering på ca. 1000 kr. / m 2 kan der lægges sensorer under de fleste gulve, dog ikke badeværelsegulve. Prisen på styresystemet kunne dog ikke oplyses. Sensorerne kunne indstilles så de gav alarm når nogen gik på gulvet, f.eks. foran sengen, eller så de gav alarm hvis nogen faldt, fordi de så dækkede flere zoner på samme tid. Der findes og anvendes i dag billigere teknologi i form af måtter, der kan lægges foran sengen, som giver alarm til de eksisterende systemer på plejecentrene. side 2 af 6
Robotstøvsugere: http://www.socialstyrelsen.dk/velfaerdsteknologi/projekter/stovsugerrobotter Robotstøvsugeren er en overskuelig økonomisk investering, og den er allerede afprøvet på Egedal Kommunes 3 plejecentre i 2012. Konklusionen er, at den kan levere et godt supplement til den rengøring medarbejderne leverer. Alle nye boliger bør have gulvbelægning og paneler, der er egnede til rengøring med støvsuger og evt. gulvvaskerobotter. Problematikken, der blev afsløret ved afprøvningen, var, at de normale modeller kun har strøm til en lejlighed, inden de skal oplades. Der ledes p.t. efter en type med længere batterilevetid, så en robotstøvsuger kan nå flere lejligheder på en dag. Elektronisk nøglesystem: http://www.socialstyrelsen.dk/velfaerdsteknologi/projekter/elektroniskelase/elektroniske-lase Systemet monteres på indersiden af døren over vrideren på enhver Ruko lås. Døren kan herefter låses op udefra via hjælpers Smartphone, Bluetooth løsning. Prisen ligger omkring 1600 kr. Fordelen er, at der ikke skal opsættes synlige nøglebokse uden for døren hos svage ældre, der ikke selv kan lukke op. Synligheden har i andre kommuner været med til at indbrudstyve er gået efter disse boliger, fordi de forventede ingen eller ringe modstand, hvis de blev opdaget. En anden fordel er at systemet log er al færdsel, dvs. en sikker dokumentation for hvem der har være i lejligheden hvornår. Tabes eller røves en telefon / PDA kan denne blokkeres centralt fra, så den ikke længere giver adgang til nogle boliger. Telemedicin: http://www.digst.dk/velfaerdsteknologi/telemedicin-og-sundheds-it/telemedicinskeprojekter/telemedicinsk-saarvurdering Egedal Kommune er allerede med i projekt, hvor sygeplejersker kan tage billeder af sår med smartphone ude hos borgeren, og sende dette til sårklinikken på Bispebjerg Hospital, her ser en læge på det fremsendte billede i forhold til tidligere sendte billeder og skriver sin ordination af behandling tilbage. Telemedicin kan også fungere ved, at borgeren på egen PC eller speciel PC tilknyttet måleredskaber til f.eks. blodsukker, BT eller andet, kontakter sygeplejersken på Sundhedscenteret, der kontrollerer hvordan de har det, om hvis nødvendigt det målte, og taler med borgeren om ordination eller andet. side 3 af 6
Telemedicin er tænkt ind i det nye Sundhedscenter fra starten. Teletræning: http://www.lunge.dk/kol-traening-i-dagligstuen http://www.welfaredenmark.dk Træning i eget hjem via en skærm, hvor træningsprogrammet lægges ind af terapeuten. Borgeren kan så træne selv, og terapeuten har så mulighed for at følge forløbet, fra Sundhedscenteret. Smart løsning for borgere, der er motiveret for og har behov for at træne på tidspunkter der passer dem. Der vil være faciliteter for Teletræning og Telemedicin på det nye Sundhedscenter. Loftlifte: Er allerede etableret i alle kommunens plejeboliger og midlertidige boliger og vil også blive opsat i de nye midlertidige boliger og i Plejecenter Egeparkens boliger. Trådløst netværk Er indtænkt på Sundhedscenter i midlertidige boliger og på Plejecenter Egeparken i forhold til medarbejderne. Bør også etableres fra starten til borgerne i de 2 enheder, da der vil komme flere og flere borgere, der er vant til at bruge en PC. Adgangsstyring til Sundhedscenter og Plejecenter Egeparken Der vil være behov for adgangsstyring for både medarbejdere og borgere i de 2 nævnte faciliteter. Dette kan for medarbejderne ske ved brug af deres ID kort, som allerede i dag bruges til adgangsstyring til kommunens rådhuse. Adgang for borgere, der er tildelt adgang til at træne på Sundhedscenteret uden for arbejdstiden, kan evt. styres ved brug af borgerens sygesikringskort. Brug af Touch skærme Kan på plejecenteret bruges til information om menu, arrangementer, hvem der er medlem af Bruger og Pårørenderåd etc. Det tænkes at disse opsættes f.eks. ved indgang og / eller ved fællesfaciliteter. Der bør forberedes til touch skærme på alle midlertidige stuer til info om menu m.v. men også med mulighed for at borgeren selv kan følge med i træningsplaner se fremdrift i træningen, får adgang til egen journal etc. side 4 af 6
Temperaturkontrol på hårde hvidevarer Temperaturmåling i de hårde hvidevarer, der anvendes i forhold til borgere i midlertidige boliger og på plejecentre, er underlagt kontrol, hvor temperaturen løbende skal noteres. Denne kontrol kan ske elektronisk med en elektronisk log, der følger temperaturen hele tiden. Denne teknik kan udbygges med alarm, til telefonen hos den der har vagten i enheden, hvis temperaturen stiger over det den må. Det videre arbejde Dette er de teknologier som grupperne har drøftet til nu. Da tiden for ændringer og oplæg til de 2 byggerier er ved at løbe ud, har grupperne valgt at fremføre hvilke teknologier, de anbefaler i forhold til byggerierne nu. Grupperne vil herefter i løbet af foråret udarbejde korte beskrivelser med fordele ulemper ved i videre omfang, at tage disse teknologier i brug i Egedal Kommune, herunder vurdering af økonomien forbundet med dette. Gruppernes anbefalinger vil foreligge i maj, således at eventuelle anbefalinger kan indgå i behandlingen af budgettet for 2014. Anbefalinger af teknologier i Sundhedscenteret Trådløst netværk for medarbejderne er med i projektet Trådløst netværk for borgere bør indtænkes evt. sammen med samme tilbud på rådhuset. Adgangsstyring for medarbejdere og frivillige borgere - er med i projektet Touch screen og info skærme bør indtænkes i forhold til information til borgere om sundhed og til brugere af træningsfaciliteterne Telemedicin og Teletrænings faciliteter - er indtænkt! 2 robot toiletter - bør opsættes på borgertoiletter til afprøvning Anbefalinger af teknologier i Midlertidige boliger Trådløst netværk for medarbejderne er med i projektet Trådløst netværk for borgere bør indtænkes Adgangsstyring for medarbejdere, beboere og pårørende - er med i projektet Touch screen og info skærme bør forberedes på alle 20 stuer (El og IT udtag(?)) Robottoiletter - bør forberedes på alle 20 stuer (el ved toilet og ekstra vandudtag) Robottoiletter bør installeres på 5 af stuerne til afprøvning i forbindelse med genoptræning Temperaturmåling og alarm på hårde hvidevarer bør installeres fra starten Gulve og paneler i de midlertidige boliger bør være forberedt for robotstøvsugere Loftlifte på alle 20 stuer er med i projektet side 5 af 6
Anbefalinger af teknologier der bør indtænkes i Plejecenter Egeparken Trådløst netværk for medarbejderne er med i projektet Trådløst netværk for borgere bør indtænkes Adgangsstyring for medarbejdere, beboere og pårørende - bør med i projektet Touch screen / info skærme bør indtænkes i forhold til information til beboere og pårørende Robottoiletter bør installeres på alle stuer fra starten Temperaturmåling og alarm i Hårde hvidevarer bør installeres fra starten Gulve og paneler i alle 39 boliger bør være forberedt for robotstøvsugere Loftlifte i alle 39 soveværelser er med i projektet side 6 af 6