Hjemmeopgave 1 af Hans Jacob Simonsen (c973782) Grundkursus i økonomi IPL DTU Efterår 2002
1 Spørgsmål 1 Prisen på brosten stiger fra 9 kr. til 10 kr. Dvs. en stigning på 11,11%. Jesper kommer tit inde i ungdomshuset på Nørrebro og bruger derfor 40% af sin indkomst på 3000 kr på netop brosten. Jespers mor synes det er sundt for Jesper, at han har interesser og standpunkter, så når nu prisen på brosten stiger, synes hun også han skal have nogle flere penge til at købe brostenene for. Hun foreslår derfor, at Jesper får en indkomststigning på 4,44% så han kan dyrke sine interesser på samme måder som før. Jespers far, den onde kapitalist, synes derimod, at det er urimeligt, og at Jesper alligevel vil substituere mod balloner fyldt med maling når nu prisen på brosten stiger. Altså varerne er komplimentere. Han mener derfor, at Jesper kun skal have en stigning på 4,3%. 1.1 a Jespers mor har modsat Jespers onde kapitalist far ikke taget højde for, at Jesper kan substituere til balloner fyldt med maling frem for brosten. Jespers mor tager således kun højde for indkomst effekten, altså at brosten bliver dyrere i forholdt til Jespers indkomst,mens den onde kapitalist (faren) tager højde for substitutionseffekten. Visualiseringen kan ses på figuren i bilagene. 1.2 b Jepsers kapitalist far mener tilsyneladende, at han kender alt til sin søns præferencer, på trods af de tydeligvis færdes i to forskellige miljøer. Samtidig mener han, at han kan regne Jespers lønsstigning væsentligt bedre ud end hans inkompetente kone. Han mener, på trods af hans og sønnens vidt forskellige politiske synspunkter dog, at Jesper skal have den samme nytte af sin månedspenge som før prisstigningen. Jespers nytte funktion er givet ved: U(balloner, brosten) = q 0,6 balloner q0,4 brosten (1) Hvis Jesper nyttemaksimerer er der følgende sammenhæng mellem hvor meget han køber og hvad de koster, altså ved netop denne sammenhæng har Jesper maksimalt sjov når han kæmper mod politiet. U q ballon U q brosten = P ballon P brosten 1, 5q brosten P brosten = q ballon P ballon (2) Desværre for Jesper har han ikke ubegrænsede midler til at købe kasteskyts for. For politiet er Jespers budgetrestriktion dog kærkommen: R = q brosten P brosten + q ballon P ballon (3) En oplysning Jesper selv har bidraget med, er sortbørspriserne på brosten og balloner med maling, som er henholdsvis: 1
før prisstigningen og P ballon = 18 P brosten = 9 (4) P ballon = 18 P brosten = 10 (5) efter prisstigningen. Desuden ryger Jesper tilsyneladende ikke nær så meget hash som de øvrige besøgende i ungdomshuset, hvor Jesper normalt opholder sig, idet han selv har regnet ud, at 40% af han månedsindkomst efter prisstigningen går til brosten. Jespers far har således en masse ligninger med lige så mange ubekendte. Desværre er Jespers far jo ikke ingeniør og ved derfor ikke hvordan man løser mange ligninger med mange ubekendte ved hjælp af matematiske computer programmer. Heldigvis for Jespers far og ikke mindst referanten (forfatteren) kender Jespers far en ingeniør, som kan fortælle Jespers far, at alle ligningerne blot kan indsættes i mathematica, hvorved alle ligningerne løses og resultatet heraf bliver, at Jesper skal have en indkomststigning på stigning på 129 kr., altså 4,3%. I bilaget kan også ses hvor store mængder der købes før og efter prisstigningen. 2 Spørgsmål 2 2.1 a Grundlæggende argumenterer Ricardo for, at alle lande skal lave det de er relativt bedst til. Alt skal således ses relativt (måske har Einstein kigget lidt i hans værker?!) Gøres det vil der altid opnås fordele i forholdt til ingen handel. Intuitivt må dette siges at være korrekt. Hvis et givent land er langt overlegen i en produktion af en gode i forholdt til et andet land mens samme land også er overlegen i produktionen af den anden gode der betragtes. Relativt vil det underlegne land således være bedre til at producere den vare det overlegne land ikke er relativt bedst til at producere. Det vil da være tåbeligt at bruge resourcer på at producere noget, der kan produceres med en langt større effektivitet i et andet land og så handle sig frem til de manglende varer. Værdien af varerne i det land hvor de sælges vurderes i forholdt til arbejdskraften. Altså hvor mange mandetimer vil køberlandet bruge på at producere varen, hvor stor mængde af deres specialiserede gode kan produceres for det antal mandetimer. Netop det antal varer af deres specialiserede vare er landet villig til at bytte. Princippet belyses endnu bedre med et taleksempel, men idet bogen har et glimrende eksempelt herpå vil jeg ikke gentage det med andre varenavne og tal. Dog pointeres det, at nøgleordene i Ricardos argumentation er relativ og vurdering i forholdt til arbejdskraft. 2.2 b En ting der mangler i ovenstående korte teoretiske gennemgang er løn forholdene landene imellem. Er det relative lønniveau højere i det ene land vil det være svært at konkurrere med importvarerne, idet det pga. den relative lønforskel vil blive tilbudt billigere varer. 2
Det kan derfor være en fordel at indføre importbarrierer, som eksempelvis og typisk gøres ved skatter. Der kan også komme direkte forbud mod et givent land. 2.3 c En situation der kan forestilles, hvor ingen samhandel foregår, er hvis prisniveauet i de pågældende lande er ens. Derved er der ingen af de to lande, der vil kunne hente nogen fordele og af samme grund foregår ingen handel. Desuden kan der være en masse barrierer der hindrer frihandel. Herunder kan nævnes transportudgrifter. Eksempelvis skal fisk fanget i Spanien køles ned for at kunne transporteres til og sælges i Danmark. Herudover kommer selvfølgelig de normale ekstraudgifter i forbindelse med den store afstand. 3
afl1.nb 1 In[1]:= lign1 = U ga == U ny ; In[2]:= lign2 = U ga q 0.6 baga q 0.4 brga ; 0.6 0.4 lign3 = U ny q bany qbrny ; In[4]:= lign4 =1.5 q bany P bany == q brny P brny ; lign5 =1.5 q baga P baga == q brga P brga ; In[6]:= lign6 = R Ga == q baga P baga +q brga P brga ; lign7 = R Ny == q bany P bany +q brny P brny ; In[8]:= P baga = 18; P bany = 18; P brga = 9; P brny = 10; R Ga = 3000; In[14]:= Solve@8lign1, lign2, lign3, lign4, lign5, lign6, lign7<d Out[14]= 88q baga fi 66.6667, q brga fi200., q bany fi69.5363, q brny fi 187.748, R Ny fi3129.13, U ga fi 103.456, U ny fi103.456<<