6 TIL SABBATTEN 7. NOVEMBER 2015 Symbolske handlinger Ugens vers Introduktion Er pottemageren ikke herre over sit ler, så at han af den samme masse kan lave fornemme kar og kar til dagligt brug? (Rom 9,21). Enhver, der studerer Bibelen, er klar over, at den er fyldt med symboler, der repræsenterer andre tanker og ideer, end de selv umiddelbart henviser til. Hele den jordiske helligdomstjeneste var fx en symbolsk profeti om frelsesplanen. Betydningen af den jødiske husholdning forstås endnu ikke helt. Store og dybe sandheder ligger gemt i dens ceremonier og symboler. Evangeliet er den nøgle, der kan åbne for dens hemmeligheder. Dens sandheder bliver opladt for vores forståelse, når vi får kundskab om frelsesplanen. (Ellen White, Lys over hverdagen, 1. bind, s. 124). Gennem symbolismen i den jordiske helligdom eller symbolerne i de profetiske bøger (som fx i Dan 2,7,8 og Johannes Åbenbaring) samt på mange andre måder har Gud benyttet symboler til at tilkendegive sandhed. Også Jesus benyttede symboler i sine lignelser for at forklare dybe sandheder. Jeremias Bog er rig på symboler og billeder. I denne uge vil vi se lidt nærmere på nogle af disse symboler, hvad de var, hvad de betød, og hvilke lærdomme vi kan trække ud af dem. Ugens tekster 1 Mos 4,3-7 4 Mos 21,1-9 Es 29,16 Rom 9,18-21 Jer 19 Hebr 5,14 Jer 13,1-11 56
SØNDAG 1. NOVEMBER 2015 Sandhed gennem symboler Bibelen er rig på symboler. Der findes alle slags, og i de fleste tilfælde henviser de til en sandhed, der er større end dem selv. 1 Mos 4,3-7 Hvad symboliserer de to forskellige ofre? Meget tidligt i Bibelen kan vi se forskellen mellem menneskets forsøg på at opnå himlen gennem sine egne gerninger (som i Kains offer) og dets erkendelse af, at frelsen udelukkende skyldes Guds nåde, som kun bliver gjort tilgængelig for os gennem den korsfæstede frelsers fortjeneste (Abels offer). 4 Mos 21,4-9 Joh 12,32 Hvad var symbolikken med kobberslangen, der blev løftet op på en stang? Israelitterne reddede livet ved at se på den ophøjede slange. Dette blik forudsatte tro. De levede, fordi de troede på Guds ord og stolede på det middel, som var skaffet til veje for at helbrede dem. (Ellen White, Patriarker og profeter, s. 219-220). Gennem hele Det Gamle Testamente var tjenesten i den jordiske helligdom den mest detaljerede symbolske fremstilling af frelsesplanen. Hvor meget israelitterne forstod af meningen med de forskellige ritualer har i flere tusind år været et spørgsmål til drøftelse, selv om mange uden tvivl havde fat på den vigtigste af de mange sandheder, der blev udtrykt derigennem, nemlig stedfortrædende forsoning, hvor en stedfortræder måtte dø i deres sted, for at de kunne få tilgivelse for deres synd (se 1 Kor 5,7). Gennem helligdomstjenesten har vi ikke alene fået symboler, der pegede hen på Jesu død, men også på hans ypperstepræstelige tjeneste i himlen, dommen før Jesu genkomst samt den endelige udryddelse af synd ved tidernes ende. Til at tænke over Hvilke andre bibelske symboler om frelsesplanen kan du komme i tanke om? Hvilke af dem taler i særlig grad til dig om Guds frelsende nåde og det håb, vi derigennem kan have? 57
MANDAG 2. NOVEMBER 2015 Pottemagerens ler Hvilke vigtige sandheder fremsættes i disse vers og de symboler, vi finder i dem? (Se også 1 Mos 2,7). Jer 18,1-10 Es 29,16 Es 45,9 Es 64,7 Rom 9,18-21 Jeremias ønskede at opgive på grund af den konstante modstand og forfølgelse, han blev udsat for. Var det det værd at slås og kæmpe for dette folk? Til tider følte han helt sikkert, at svaret var nej. Der er dog ingen tvivl om, at da han betragtede pottemagerens hænder, så han et billede, der symboliserede, hvordan Herren arbejder med det menneskelige ler. Uanset hvilke andre sandheder vi kan finde i billedet med pottemageren og leret, så lærer det os om Guds ultimative overherredømme. Hvor håbløs situationen end syntes set fra Jeremias synsvinkel, så viste symbolikken i pottemageren og leret, at på trods af menneskers forkerte til og med forsætligt forkerte valg så er det til syvende og sidst Gud, der styrer verden. Han er den absolutte kilde til al magt og autoritet, og til sidst vil han sejre, uanset hvordan det ser ud lige nu. Flere århundreder efter Jeremias tid benyttede Paulus dette gammeltestamentlige billede i Rom 9 og brugte det i bund og grund til at lære de samme ting, som Jeremias gjorde. Faktisk kan det være, at Paulus henviser direkte til Jer 18,6 i Rom 9,21. På trods af menneskenes frie vilje og frie valg og de katastrofale følger, det ofte har, når vi misbruger den, kan vi være sikre på, at vi til sidst kan sætte vores håb til Guds absolutte herredømme. Han elsker os med en selvopofrende kærlighed, som kom til udtryk på korset. Det onde vil ikke vinde; Guds kærlighed vil. Hvilket fantastisk håb! Til at tænke over Hvordan kan du lære at stole på den lærdom, vi finder i billedet med pottemageren og leret, uanset hvordan din situation er lige nu? Hvilke andre tekster i Bibelen viser os Guds suverænitet? 58
TIRSDAG 3. NOVEMBER 2015 En nations forfald For de har svigtet mig og misbrugt dette sted og tændt offerild for andre guder, som hverken de eller deres fædre eller Judas konger har kendt; de har fyldt dette sted med uskyldiges blod (Jer 19,4). I dette vers ser vi et par eksempler på det onde, der havde grebet Juda. Ud over at svigte Herren, ofre røgelse til andre guder og udgyde uskyldiges blod, havde de også misbrugt dette sted. På hebraisk betyder dette udsagnsord at gøre fremmed, eller at vanhellige. Teksten siger ikke noget om, hvorvidt dette sted var selve templet eller Jerusalem. Pointen er, at nationen skulle være hellig og særlig for Gud (se 2 Mos 19,5-6), forskellig og anderledes end folkene omkring dem. Men dette var ikke tilfældet. De mistede deres særlige kendetegn, den forskellighed, der ville have gjort dem til et vidne for verden. De var blevet ligesom alle andre. Hvad kan vi lære af dette? De har bygget offerhøje for Ba al for at brænde deres sønner som brændofre til Ba al. Det har jeg aldrig befalet, jeg har aldrig talt om det eller haft det i tankerne (Jer 19,5). Selv om ideen med menneskeofringer var kendt i oldtiden, var det en afskyelighed for Gud, som forbød dette for israelitterne (5 Mos 18,10). Udtrykket haft det i tankerne i verset ovenover siger på hebraisk: det kom ikke op i mit hjerte. Dette var et idiomatisk udtryk, som viste hvor fremmed og langt fra Guds vilje en sådan praksis var. Hvis vi syndige og hårdhjertede mennesker finder det afskyeligt, forestil dig, hvordan det må være for vores hellige Gud. Med tiden havde syndens og kulturens magt i den grad overvældet Guds folk, så de var begyndt at udføre dette grufulde ritual. Dette er en kraftig advarsel til os om, hvor let det er at blive så blinde over for vores kultur og omgivelser, at vi går med til og endog deltager i ting, som vi aldrig ville tolerere, men ville afsky, hvis vi havde den rette forbindelse med Gud og var lydhøre over for hans ord (se Hebr 5,14). 59
ONSDAG 4. NOVEMBER 2015 Knus krukken Som vi så i går var folket endt i et stort frafald. Og de fattede ikke budskabet. Gud bad derfor Jeremias om at udføre en mægtig lignelseshandling, som ideelt set skulle få dem til at vågne og indse den overhængende fare. Jer 19,1-15 Hvad skulle Jeremias gøre, og hvad var betydningen af denne handling? Igen skulle Jeremias gå til pottemagerens hus. Men denne gang ønskede Gud, at han bragte vidner med sig, så de tydeligt kunne se, hvad han ville gøre. Vidnerne var Judas ældste og præster (Jer 19,1). Som ledere var de ansvarlige for det, der skete i landet, og derfor var det nødvendigt, at de fik det budskab, som Jeremias skulle give dem gennem denne symbolske handling. Potteskårporten, hvor han skulle knuse lerkrukken, har muligvis været i nærheden af, hvor pottemagerne arbejdede. Lige udenfor porten har måske været det sted, hvor de smed deres potteskår fra ødelagte krukker. På denne måde blev symbolikken endnu stærkere. Hvilken nytte har en knust krukke? Hvis krukken var revnet, kunne man måske have fundet et eller andet at bruge den til, selv om det ikke var dens oprindelige formål. Men Jeremias skulle ikke kun få krukken til at revne. Han skulle knuse den og dermed gøre den helt ubrugelig. Med både handlingen og de ord, der fulgte, er det svært at forestille sig, at folket ikke forstod advarslen. Men at forstå en advarsel og at reagere på den er selvfølgelig to forskellige ting. Hvad der var endnu mere skræmmende ved denne handling var, at der tilsyneladende ikke var nogen vej tilbage. Hvem kan reparere en knust krukke? Selv om Gud gav nationen et håb for fremtiden, var Judas indbyggere og deres børn lige nu fortabt, medmindre de omvendte sig. Alle de steder, de havde vanhelliget med deres modbydeligheder og synd, ville snart blive vanhelliget af deres lig. Måske kan omfanget af deres fordærv bedst forstås, når vi ser, hvor frygtelig straffen var for deres synd. Til at tænke over Tænk over noget, der er blevet så ødelagt, at det ikke kan repareres. Hvad var dets oprindelige brug, og hvad skete der, som gjorde det ubrugeligt? Hvor bør vi være påpasselige, så det samme ikke sker med os! 60
TORSDAG 5. NOVEMBER 2015 Et bælte af hørlinned Jer 13,1-11 Hvilken lignelseshandling blev Jeremias beordret til at gøre, og hvilken vigtig lektie skulle det lære folket? Denne symbolske handling har skabt en del vanskeligheder for forskere; for floden Eufrat, som er den almindelig fortolkning, men ikke nødvendigvis den eneste forståelse af det hebraiske, var hundredevis af kilometer fra Jerusalem. Ezra brugte fire måneder på at rejse den ene vej dertil omkring 150 år senere (Ezra 7,9). For at budskabet bedre kunne forstås, bad Gud Jeremias om at gå frem og tilbage to gange. Dette har fået nogle forskere til at mene, at det drejer sig om et andet geografisk sted. Andre påstår, at den lange afstand, han skulle tilbagelægge, var med til at vise ham, hvor langt bort Israels børn skulle føres. Og efter at han vendte hjem fra en så lang rejse, kunne Jeremias bedre forstå den glæde, det ville være at vende hjem efter 70 års landflygtighed. Under alle omstændigheder symboliserer bæltet både Israel og Juda, oprindeligt rene og uden pletter. Gud selv er den, der bærer bæltet. Dette viser bl.a., hvor nært knyttet Gud var til sit folk. Nogle kommentatorer har set betydning i det faktum, at bæltet var lavet af hør, det samme materiale som præsternes dragt (3 Mos 16,4). Juda skulle trods alt være et kongerige af præster (2 Mos 19,6). På samme måde, som bæltet var blevet ødelagt, ville nationens stolthed også blive det. Som et bælte er knyttet tæt om en mands talje, havde dette folk engang været knyttet tæt til Herren og havde været en kilde til Guds berømmelse, lovsang og herlighed. Men det var blevet snavset og ødelagt ved kontakt med de omkringliggende kulturer. Jer 13,11 5 Mos 4,5-8 Sammenlign de to tekster. Hvordan viser disse vers til sammen, hvad der skete med Guds folk? Hvad bør disse tekster også sige os? 61
FREDAG 6. NOVEMBER 2015 Til videre studium Es 55,8 Billedet med pottemageren og leret, især som det bruges i Romerbrevet 9, rejser det vigtige spørgsmål om, hvordan vi skal forstå Guds handlinger. Kendsgerningen er selvfølgelig den, at vi tit ikke forstår dem. Dette bør vel ikke være nogen overraskelse. Som mennesker er vi ganske enkelt meget begrænsede i, hvad vi ved om det meste i livet. Det gælder endnu mere vores forståelse af Guds veje. Denne pointe, menneskenes begrænsede kundskab, ses i det, der kaldes problemet med selvreference. Tag et kig på følgende sætning: Barberen i Sevilla barberer alle, der ikke barberer sig selv. Barberer barberen i Sevilla sig selv? Hvis han barberer sig selv, kan han ikke barbere sig selv; for han barberer alle, som ikke barberer sig selv. Men hvis han ikke barberer sig selv, er han af samme grund nødt til at barbere sig selv; for han barberer alle, der ikke barberer sig selv. Svaret skaber et uløseligt paradoks, der afslører ræsonnementers begrænsninger. Hvis fornuftige ræsonnementer går i hårdknude med sig selv på grund af noget så banalt som, hvem barberen i Sevilla barberer, hvor meget mere kan det ikke ske med noget så dybsindigt som Guds natur og omfanget af hans handlinger i vores verden? Men vi har korset, som giver os rigelige begrundelser for at stole på ham og hans kærlighed, selv når det, der sker i Guds verden, slet ikke giver nogen mening for os. For mange mennesker er syndens oprindelse og årsagen til det ondes eksistens en stor gåde. De ser syndens værk og den frygtelige sorg og fortvivlelse, den forårsager og de spørger, hvordan dette kan findes under Guds overhøjhed, han som er uendeligt vis, mægtig og kærlig. Her er et mysterium, som de ikke kan finde nogen forklaring på. Og i deres uvished og tvivl er de blinde for de sandheder, der tydeligt fremgår af Guds ord, og som er af afgørende betydning for frelsen. (Ellen White, Mod en bedre fremtid, s. 396). Spørgsmål til drøftelse 1. Hvilke udfordringer møder vi i tanken om Guds absolutte overherredømme mht. spørgsmålet om det onde? Hvordan hjælper forestillingen om den store strid os til, i hvert fald indtil videre, delvist at arbejde os igennem de vanskelige spørgsmål? 2. Hvilke andre symboler kan du finde i Bibelen? Hvorfor benytter Gud i det hele taget symboler? Hvilke fordele er der ved at benytte symboler? 62
DIALOG TIL SABBATTEN 7. NOVEMBER 2015 Aktiviteter og dialog Guds Ord og klassens aktiviteter Prøv at finde poesi eller anden kunst, der illustrerer Jeremias erfaring. En søgen på nettet kan give adgang til en mængde billeder af yderst forskellig kvalitet. Salmebogen er også en potentiel kilde, fx med sangen Din vej, o Herre. Del jeres fund i klassen. Lad alle fra klassen finde et billede, en genstand eller et vers (bibelvers eller vers fra en sang), som de føler fortæller, hvem de er. - Denne type aktivitet kan varieres på mange måder, som fx hvis du var en blomst, et træ, et dyr osv. Uddybende spørgsmål En lignelseshandling er en handling, der udføres, fordi den udtrykker en sandhed. Et eksempel er Jesu indtog i Jerusalem på et æsel. Hvilke andre lignelseshandlinger kan du finde i Bibelen? - Hvorfor tror du, at Gud bad sine profeter om at udføre sådanne lignelseshandlinger? Hvorfor ikke bare sige det, som det var? - Kan du finde situationer i dag, hvor det ville gavne kommunikationen at udføre sådanne symbolske handlinger? Tænk over virkningen af god poesi? Hvad er forskellen på den måde, poesi og prosa påvirker publikum? Hvorfor kan det være godt at bruge poesi? Hvad er begrænsningerne for poesi, hvor og på hvilke områder eller i hvilke situationer vil du synes, at vi skal tale i prosa? - Hvorfor åbenbarer Gud så mange sandheder i poesi, billeder og symboler? Mødet med dagligdagen Personligt kristenliv Tænk over, hvilke symboler du dagligt ser eller hører uden at tænke nøjere over, at de er symboler, men som du umiddelbart forstår. Prøv at lave en liste over nogle af dem. Hvorfor bruges de? Hvorfor bruger en virksomhed et logo, et billede eller måske et fast udtryk som kendemærke? Hvilke symboler i Bibelen kan du tænke på, som bringer dig trøst, opmuntring, håb, vished? Prøv at læse de tekster eller synge nogle af de sange, som fremhæver disse symboler. 63
DIALOG TIL SABBATTEN 7. NOVEMBER 2015 Baggrund Det Gamle Testamente er ikke bare skrevet i prosa. Ca. 40 % er i poesi, og næsten alle profetiske budskaber er poetiske. Dertil kommer, at profeterne anvender mange typer af symboler, metaforer m.m. Hele helligdomstjenesten kan opfattes som en kæmpemæssig symbolsk præsentation af Guds plan for menneskers frelse. Den gennemsyrer hele Bibelen, også Det Nye Testamente, og det er i virkeligheden vanskeligt at forstå store dele af Skriften uden et vist kendskab til helligdommens symbolverden. Symboler er ikke i sig selv mærkelige. Tværtimod udgør de en naturlig del af den måde, vi som mennesker kommunikerer på. Det mærkelige, mange ofte føler ved de bibelske symboler, skyldes i virkeligheden kulturforskellen mellem vores verden og de bibelske forfatteres. NOTER 64
NOTER TIL SABBATTEN 7. NOVEMBER 2015 65