Resumé... 1. Indledning... 5. Formål... 5. Problemstilling... 6. Problemformulering... 7. Undersøgelsesspørgsmål... 7. Emneafgrænsning...

Resumé Dette bachelor projekt har til formål at undersøge, hvordan det tværsektorielle samarbejde bedst muligt kan tilrettelægges for, at yde den bedste indsats for borgere med dobbeltdiagnoser, herunder hvordan sektorerne på nuværende tidspunkt udfører deres indsatser samt hvordan disse samarbejder tværsektorielt. Jeg har undersøgt emnet gennem allerede eksisterende empiri i form af faglitteratur, rapporter, artikler og undersøgelser, derudover har jeg foretaget to kvalitative interviews med relevante fagpersoner. Jeg har undersøgt empirien via den hermeneutiske og fænomenologiske tilgang og benyttet mig af den hermeneutiske spiral. Undersøgelsen er udført ud fra socialrådgiverperspektivet som er det perspektiv, jeg følger gennem hele projektet. Undersøgelser viser, at antallet af borgere med dobbeltdiagnoser i Danmark er stigende. Denne gruppe af borgere fylder meget i de forskellige behandlingstilbud, men på trods af det, oplever mange dobbeltdiagnosticerede borgere ikke at modtage den hjælp og behandling, de har brug for, da mange af de eksisterende tilbud kun retter sig mod én af problemstillingerne misbruget eller sindslidelsen. Der er stor forskel på de forskellige sektorers indsatser over for de dobbeltdiagnosticerede borgere og der er samtidig forskel på, hvordan de ser på samarbejdet sektorerne imellem. Et godt og velfungerende tværsektorielt samarbejde er centralt for, at man kan yde den indsats borgere med dobbeltdiagnoser har brug for. Hvis hver sektor udfører hver deres indsats uden, at der eksisterer et samarbejde på tværs, risikerer den dobbeltdiagnosticerede borger at falde imellem to stole og dermed ikke at modtage den hjælp, der er nødvendig for, at dennes livskvalitet er så høj som muligt. Side 1 af 50

Indholdsfortegnelse Resumé... 1 Indledning... 5 Formål... 5 Problemstilling... 6 Problemformulering... 7 Undersøgelsesspørgsmål... 7 Emneafgrænsning... 7 Begrebsafklaring... 8 WHO ICD-10... 8 Misbrug... 8 Skizofreni... 9 Dobbeltdiagnose... 9 At falde mellem to stole... 9 Misbrugsbehandling... 10 Tværsektorielt samarbejde... 10 Tværfagligt samarbejde... 11 Feltbeskrivelse... 11 Lokalpsykiatri... 11 Misbrugsbehandling... 12 Metode... 13 Videnskabsteori... 13 Hermeneutikken og den Hermeneutiske spiral... 14 Fænomenologien... 15 Opgavens struktur... 16 Interview... 17 Semistruktureret interviewmetode... 17 Side 2 af 50

Kvalitativ interviewmetode... 18 Interviewguide... 18 Præsentation af interviewpersoner... 19 Interviewperson 1:... 19 Interviewperson 2:... 19 Meningskondensering... 20 Validitet... 20 Reliabilitet... 21 Etiske overvejelser... 22 Metodekritik... 23 Empiri... 24 Teori... 27 Kognitiv metode... 27 Jens Guldager... 28 Helhedsorienteret indsats... 28 Axel Honneth... 28 Anerkendelsesteori:... 28 Erving Goffman... 29 Stigmatiseringsbegrebet:... 29 Pierre Bourdieu... 29 Habitus:... 29 Felt:... 30 Doxa:... 30 Analyse... 30 Undersøgelsesspørgsmål 1... 30 Undersøgelsesspørgsmål 2... 35 Undersøgelsesspørgsmål 3... 38 Side 3 af 50

Undersøgelsesspørgsmål 4... 40 Hvad har man gjort andre steder?... 41 KASA... 41 Projekt for sindslidende med misbrug... 43 I andre lande... 43 Konklusion... 44 Perspektivering... 45 Litteraturliste... 46 Bilag 1) Interviewguide Lokalpsykiatrien 2) Interviewguide Center for misbrug 3) Samarbejdsaftalen mellem Center for misbrug og Voksenpsykiatrien 4) Transskriptioner (cd: transskriptioner og lydfiler) 5) Lydfiler fra interviews (cd: transskriptioner og lydfiler) Side 4 af 50

Indledning I Danmark er der tradition for, at psykiske lidelser og misbrug behandles i hver deres sektor. Hver sektor har sine mål, kvalifikationer og metoder og samarbejdet mellem sektorerne er ofte mangelfuldt. Siden kommunalreformen trådte i kraft i 2007 har ansvaret for behandlingen af misbrug, overordnet set, ligget hos kommunerne, mens behandlingsansvaret af psykiatriske lidelser har været pålagt regionerne. Min foreløbige forforståelse er, at disse to aktører har svært ved, at forme deres faglige indsatser sådan, at det er muligt at udvikle en fælles indsats for borgere med dobbeltdiagnoser. Jeg har valgt dette emne, først og fremmest ud fra en personlig interesse for dobbeltdiagnose problematikken. Jeg har via litteratur, uddannelse og socialt arbejde fået indtrykket af, at borgere med dobbeltdiagnoser udgør en udfordring i det sociale arbejde, da den sociale indsats ofte er rettet mod én problemstilling, frem for de to, eller flere, problematikker borgere med dobbeltdiagnoser har. Dette lader ofte til at føre til, at borgerene falder mellem to stole, da der ofte er krav om, at den ene problemstilling skal løses, før der kan tages hånd om den anden. Jeg finder det aktuelt og interessant at undersøge, hvordan tværsektorielt samarbejde samt tilrettelæggelsen heraf påvirker den socialfaglige indsats, samt hvordan man bedst muligt opnår en helhedsorienteret indsats for borgere med dobbeltdiagnoser. Formål Formålet med dette bachelor projekt er, at indsamle viden omkring hvordan man i X kommune, på nuværende tidspunkt, tilrettelægger det tværsektorielle sociale samarbejde i forhold til borgere med dobbeltdiagnoser. Herunder hvilke tilbud der eksisterer for netop disse borgere, hvilke samarbejdsaftaler der foreligger imellem de forskellige sektorer og hvordan dette fungerer i praksis. Desuden håber jeg på, at jeg via mit bachelor projekt kan give mulige svar på, hvad der i praksis kan gøres for, at tilrettelæggelsen af det tværsektorielle sociale arbejde udbygges og forbedres, så man derigennem kan minimere risikoen for, at borgere med en dobbeltdiagnose falder mellem to stole. Side 5 af 50

Problemstilling I årene 2000-2008 er der er sket en stigning på 43% i antallet af mennesker med en dobbeltdiagnose, altså mennesker med en svær psykisk lidelse og samtidigt misbrug (Dansk sundhedsinstitut januar 2011, Socialt udviklingscenter 2009). Mennesker med dobbeltdiagnoser er langt fra en homogen gruppe og de udgør en tværfaglig udfordring. (Mennesker med dobbeltdiagnose kræver ikke dobbelt indsats, Helsefonden og Socialt udviklingscenter SUS, 2010) Denne gruppe af mennesker oplever ofte, at blive stigmatiseret i forhold til både deres psykiske lidelse og deres misbrug. ( Stigma og psykiske lidelser, Dansk Sundhedsinstitut og Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, 2010). Der er stort behov for tilrettelæggelse og ansvarsfordeling i det sociale arbejde med borgere med dobbeltdiagnoser, blandt andet grundet de problemstillinger borgere med dobbeltdiagnoser har. Både i forhold til sindslidelsen, som kan kræve både medicinsk og social behandling, og i forhold til misbruget, hvor både distrikt- og socialpsykiatrien og misbrugscenteret er en del af det sociale arbejde. Det tværsektorielle samarbejde skal sikre en helhedsorienteret indsats over for borgeren. I tilfælde af mangelfuldt tværsektorielt samarbejde, er der risiko for, at den pågældende borger med en dobbeltdiagnose falder mellem to stole, henholdsvis psykiatrien og misbrugsbehandlingen. ( Dobbeltdiagnose: Håbafklaring-handling, Team for Misbrugspsykiatri, Århus Universitetshospital, 2009, Opgaveudvikling på psykiatriområdet, Dansk Sundhedsinstitut, 2011, Cocktail med udfordringer, Socialt udviklingscenter SUS, 2005) Mange borgere med dobbeltdiagnoser oplever, at de ikke passer ind i de behandlingstilbud de får. Eksempelvis tillader nogle tilbud til mennesker med sindslidelse ikke borgere med misbrug, mens man på misbrugsbehandlingen ikke tager hensyn til sindslidelsen eller mener, at den skal behandles før der kan tages hånd om misbruget. Manglen på en helhedsorienteret indsats er et stort problem, fordi sindslidelsen og misbruget ofte hænger tæt sammen og derfor kræver fælles og/eller samtidig indsats. (Mennesker med Side 6 af 50

dobbeltdiagnose kræver ikke dobbelt indsats, Helsefonden og Socialt udviklingscenter SUS, 2010) Problemformulering Hvordan kan det tværsektorielle sociale samarbejde tilrettelægges, i forhold til borgere med dobbeltdiagnoser, for at opnå den mest helhedsorienterede indsats og dermed det bedst mulige for den dobbeltdiagnosticerede borger? Undersøgelsesspørgsmål 1) Hvordan er indsatsen for borgere med dobbeltdiagnoser i henholdsvis lokalpsykiatrien og på Center for misbrug? 2) Hvordan samarbejder lokalpsykiatrien og Center for misbrug i forhold til at udføre en helhedsorienteret indsats for borgere med dobbeltdiagnoser? 3) Hvilken betydning har samarbejdet mellem lokalpsykiatrien og Center for misbrug for indsatsen? 4) Hvorfor oplever borgere med dobbeltdiagnoser at falde mellem to stole og hvordan kan det undgås? Emneafgrænsning Jeg har, for at konkretisere mit emne, valgt at afgrænse målgruppen til at være borgere med en skizofren lidelse F.20-29 og et samtidigt misbrug F.10-19. (WHO ICD-10 Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser, s. 57-64 og s. 65-79). Min interviewperson i lokalpsykiatrien arbejder derudover i en afdeling, hvor det netop er skizofrene man beskæftiger sig med. Jeg har valgt at tage udgangspunkt i lokalpsykiatrien samt Center for misbrug i X kommune med henblik på, at undersøge det tværsektorielle sociale Side 7 af 50

samarbejde i forhold til borgere med dobbeltdiagnoser, herunder hvordan dette virker i praksis. Jeg har valgt at tage udgangspunkt i socialrådgiverperspektivet. Begrebsafklaring I dette afsnit vil nogle af projektets centrale begreber blive belyst og afgrænset. WHO ICD-10 World Health Organisation har udarbejdet et diagnosesystem ved navn International Classification of Diseases. Dette system er en kortfattet vejledning til den diagnostiske udredning i psykiatrien, også kaldet WHO ICD-10. I WHO ICD-10 er de psykiatriske diagnoser opremset alfanumerisk, det vil sige af både bogstaver og tal (WHO ICD-10 Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser). Misbrug Misbrug kan defineres på flere forskellige måder, hvoraf specielt fire skal fremhæves, fordi de er anerkendte definitioner i samfundet. WHO (World Health Organisation) beskriver misbrug som et forbrug af rusmidler, der har et omfang og sker på en må en måde, at det medfører legemlige, psykologiske og/eller sociale skader for den misbrugende eller dens omgivelser. (Socialstyrelsen, Viden til fagpersoner, Unges misbrug, 2013) Sundhedsstyrelsen definerer misbrug ud fra hvilken virkning rusmidler har på kroppen, samt hvilke fysiske følger der er af rusmidler. (ibid.) Psykiatrien har fokus på afhængighed og ser på både fysiske, psykologiske og adfærdsmæssige mønstre, når de stiller en diagnose. Herunder hører trang til rusmidler, nedsat evne til at kontrollere indtagelsen af rusmidler samt abstinenssymptomer. (ibid.) Den juridiske definition af misbrug fokuserer på indtagelse af rusmidler, der er illegale i lovens forstand, såsom kokain, hash og heroin. Derimod er brug af lovlige rusmidler som alkohol ikke defineret som et misbrug. (ibid.) Side 8 af 50

Jeg har, i dette bachelor projekt, valgt at definere misbrug som: Personer der indtager rusmidler, både lovlige og ulovlige, i et sådant omfang, at der udvikles både psykisk og fysisk afhængighed. Skizofreni Skizofreni er en alvorlig psykisk lidelse som præges af psykotiske syptomer, social tilbagetrækning og lav evne til at fungere i sociale sammenhænge. Der findes både positive og negative symptomer på diagnosen, som hyppigt vil være vrangforestillinger, både auditive og visuelle (positive symptomer) og initiativløshed og social tilbagetrækning (negative symptomer). Lidelsen har ofte store konsekvenser for borgeren som har den. I mange tilfælde er lidelsen livslang med behov for støtte til nødvendig livsophold, bolig og beskæftigelse. (Læge håndbogen, Skizofreni, 2013 og WHO ICD-10 Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser). Dobbeltdiagnose WHO definerer en dobbeltdiagnose som en samtidig forekomst hos en pågælden person af forstyrrelser forårsaget af brug af et psykoaktivt stof og andre psykiske forstyrrelser (WHO, 1995) Ifølge De Forenede Nationers Kontor for Narkotika- og Kriminalitetsforebyggelse (UNODC) er en person med dobbeltdiagnose en person der er diagnosticeret som havende et alkohol- eller stofmisbrugsproblem ud over en anden diagnose, sædvanligvis psykiatrisk, f.eks. bipolar lidelse eller skizofreni. (Årsberetning 2004: Nakotikasituationen i Den Europæiske Union og Norge) I dette bachelor projekt har jeg valgt at tage udgangspunkt i UNODC s definition, altså at en borger med en dobbeltdiagnose er en borgere med en psykiatrisk diagnose og et samtidigt misbrug af et eller flere rusmidler. At falde mellem to stole Indsatsen for mennesker med en dobbeltdiagnose er ofte opdelt mellem forskellige institutioner i forskellige sektorer. Denne opdeling kan medføre, at borgeren med en dobbeltdiagnose ikke får noget tilbud om hjælp, eller at Side 9 af 50

tilbuddet ikke passer til denne specifikke målgruppe. Eksempelvis tillader nogle tilbud til mennesker med sindslidelse ikke borgere med misbrug, mens man på misbrugsbehandlingen ikke tager hensyn til sindslidelsen eller mener, at den skal behandles før der kan tages hånd om misbruget. Dermed falder borgeren mellem to stole, som er henholdsvis distrikt- og socialpsykiatrien og misbrugsbehandlingsinstitutioner (Socialt udviklingscenter SUS, 2005, Cocktail med udfordringer). Samtidig består disse to stole også af to forskellige systemer: Et regionspolitisk og et kommunalpolitisk system, som har hver deres kultur og hver deres opgaver. Forskellen mellem disse to systemer ses tydeligt i lovgivningen, da distriktspsykiatrien arbejder ud fra Sundhedsloven mens socialpsykiatrien samt misbrugscenteret blandt andet arbejder ud fra Serviceloven. Da ordlyden af disse to love er forskellig fra hinanden, kan der opstå konflikter i samarbejdet her imellem. Misbrugsbehandling Lovhjemmel for misbrugsbehandling kan findes i SEL (Serviceloven) 101. Derudover findes bestemmelserne for behandling af alkoholmisbrug og lægelig behandling af stofmisbrug i SHL (Sundhedsloven) 141, 142. (www.retsinformation.dk) Jeg har, i dette bachelor projekt, valgt at definere misbrugsbehandling som værende den indsats, som misbrugscentrene udfører i det sociale arbejde med borgere med misbrugsproblemer. Dette dækker både over harm reduction (skadesreduktion) og et mål om, at borgeren skal blive stoffri. Tværsektorielt samarbejde Begrebet tværsektorielt samarbejde betegner samarbejdet mellem forskellige sektorer inden for socialt arbejde. I mit bachelor projekt er der tale om samarbejdet mellem lokalpsykiatrien og Center for misbrug. For, at man kan holde fokus på borgeren og sørge for, at vedkommende er i centrum i behandlingen, er det en forudsætning, at man som fagpersoner Side 10 af 50

arbejder tværsektorielt. Tværfagligt samarbejde Tværfagligt samarbejde betegner samarbejdet mellem professionelle fra forskellige faggrupper med et fælles defineret mål. Der tages udgangspunkt i deres egen og hinandens faglighed. Feltbeskrivelse Lokalpsykiatri (http://www.regionsyddanmark.dk/default.asp?id=183455&imgid=96457&fullsize =orig) Lokalpsykiatrien er et nyt fænomen i X kommune, som først blev indviet den 28. februar 2014. I de nybyggede rammer er flere ambulante funktioner fra 4 byer samlet, herunder Geronto-Neuropsykiatrisk Ambulatorium, Klinik for Skizofreni, mobilt affektivt team, selvmordsforebyggelse og angst- og fobi skole. Min kilde på stedet er en del af et opsøgende psykoseteam. (www.psykiatrienisyddanmark.dk) Lokalpsykiatrien er et tilbud om ambulant behandling for vokse borgere, der tager udgangspunkt i borgerens hverdag og som sker netop der hvor borgeren har sit liv og sin hverdag. Fagpersonerne på stedet er socialrådgivere, Side 11 af 50

sygeplejersker, læger, social- og sundhedsassistenter, ergoterapeuter, psykologer og lægesekretærer. (ibid.) Jf. Serviceloven 102 Kommunalbestyrelsen kan ud over tilbud efter 85 give tilbud af behandlingsmæssig karakter til borgere med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer. Tilbuddet gives, når dette er nødvendigt med henblik på at bevare eller forbedre borgerens fysiske, psykiske eller sociale funktioner, og når dette ikke kan opnås gennem de behandlingstilbud, der kan tilbydes efter anden lovgivning (https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=161883) Psykoseteamet, som i min opgave repræsenterer lokalpsykiatrien, er en del af Klinik for skizofreni og beskæftiger sig derfor med borgere med diagnoser inden for det skizofrene spektrum. (www.psykiatrienisyddanmark.dk) Misbrugsbehandling I min opgave er misbrugsbehandlingen repræsenteret af Center for misbrug i X kommune. (http://www.esbjergkommune.dk/admin/public/download.aspx?file=files%2ffil er%2fom+kommunen%2forganisation%2fst_organisationsdiagram.pdf.) Side 12 af 50

Center for misbrug er en institution under Social og tilbud i X kommune. Centeret har mere end 30 års erfaring på misbrugsområdet og tilbyder blandt andet rådgivning, medicinsk behandling, dag- og døgnbehandlingstilbud og ambulante samtaleforløb. (www.centerformisbrug.esbjergkommune.dk) Center for misbrug har lovhjemmel i Serviceloven (SEL) 101: Kommunalbestyrelsen skal tilbyde behandling af stofmisbrugere. Stk. 2. Tilbud efter stk. 1 skal iværksættes senest 14 dage efter henvendelsen til kommunen. Stk. 3. Social-, børne- og integrationsministeren fastsætter i en bekendtgørelse regler om behandling efter stk. 1 og 2 af stofmisbrugere under 18 år i særlige tilfælde. Stk. 4. En person, der er visiteret til behandling, kan vælge at blive behandlet i et andet offentligt behandlingstilbud eller privat behandlingstilbud af tilsvarende karakter som det, der er visiteret til efter stk. 1. Stk. 5. Fristen efter stk. 2 kan fraviges, hvis personen vælger at blive behandlet i et andet offentligt eller privat behandlingstilbud end det, kommunalbestyrelsen har visiteret til efter stk. 1. Stk. 6. Retten til at vælge efter stk. 4 kan begrænses, hvis hensynet til stofmisbrugeren taler for det. (https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=158071) Metode I dette afsnit vil jeg beskrive hvilke metodevalg jeg har truffet, samt hvilke overvejelser der ligger bag mine valg. Herunder hvilke undersøgelsesmetoder jeg har brugt, for at besvare min problemformulering. Videnskabsteori Jeg vil i dette afsnit redegøre for, hvilket videnskabsteoretisk ståsted jeg har valgt i mit bachelorprojekt. Dette udgangspunkt har stor betydning for, hvilke undersøgelsesmetoder jeg anvender, og dermed hvordan jeg indsamler min empiri. Side 13 af 50

Hermeneutikken og den Hermeneutiske spiral Hermeneutikken, også kaldet fortolkningslæren, tager udgangspunkt i en vigtig faktor, ud over de 5 sanser og den logiske analyse, nemlig indfølingen eller empatien. Hermeneutik går ud på at forstå og ikke bare at begribe. Ofte er fornuften ikke nok til, at forstå et andet menneskes handlinger, som kan synes at være irrationelle. Grunden til det er, at mennesker tænker, føler og oplever på forskellige måder og dermed er alles opfattelse af en pågældende situation ikke nødvendigvis ens. (Thurén, 2010) Ifølge hermeneutikken er alt hvad vi gør og siger en fortolkning. Den hermeneutiske spiral kaldes også den hermeneutiske cirkel. Jeg har valgt at bruge udtrykket spiral, da det tydeliggør at det er en proces, som hele tiden giver nye forståelser. Ordet cirkulær kan illustrativt forvirre, da det kan tolkes som om, at man vender tilbage til det samme udgangspunkt som man startede ved det er ikke tilfældet. (Hvad er hermeneutik? 2012) Den hermeneutiske spiral bygger på, at jeg starter med, at have en forforståelse. I mit tilfælde, havde jeg en forforståelse om, at borgere med dobbeltdiagnoser havde svært ved, at få den hjælp de havde brug for, og dermed ofte faldt i mellem to stole. Efterfølgende får jeg noget nyt viden ind. Det er, i mit tilfælde, gennem relevant litteratur, rapporter og undersøgelser samt interviews med relevante fagpersoner. Denne nye viden fortolker jeg på, og danner mig dermed en ny forforståelse. Med denne nye forforståelse ser jeg allerede lidt anderledes på problemstillingen, og sådan fortsætter det, indtil mit projekt er færdigt. (ibid.) Jeg har valgt at benytte mig af den hermeneutiske spiral for at tydeliggøre den forståelses- og læringsproces, som finder sted igennem hele projektforløbet. Side 14 af 50

(ibid.) Fænomenologien Fænomenologien defineres som Filosofisk retning, som begynder med individets og dets bevidste erfaring og søger at sætte parentes om tidligere opfattelser, fordomme eller filosofiske dogmer. Fænomenologien undersøger således fænomener, som de umiddelbart opfattes af den sociale aktør. (Hutchinson og Oltedal, 2006, side 94) Fænomenologien er typisk interesseret i, at illustrere, hvordan individet oplever fænomener i deres livsverden, mens hermeneutikken er mere interesseret i fortolkningen. (Kvale, 2009) Jeg har valgt at benytte mig af den fænomenologiske metode, fordi jeg vil forsøge at forstå mit indsamlede empiri ud fra mine interviewpersoners egne perspektiver. Jeg vil huske på, at den vigtige virkelighed er den, mennesker opfatter. (Kvale, 2009, side 44) Dette får mig til, at tænke på Thomas-teoremet: Når mennesket definerer en situation som virkelig, så er den virkelig i sine konsekvenser. (Hutchinson og Oltedal, 2006, side 91) Side 15 af 50

Opgavens struktur Jeg har valgt, at tage udgangspunkt i Kvales 7 faser af en interviewundersøgelse for, at arbejde mig fra min indledende ide til mit færdige bachelor projekt. (Kvale, 2009, side 122). Dette har jeg valgt, først og fremmest fordi jeg er en uerfaren interviewer og tænker, at jeg kan få gavn af, at have en guide igennem forløbet dog med en fleksibel tilgang, så jeg har mulighed for, at tilpasse strukturen undervejs som jeg får ny viden. Kvales 7 faser består af: 1. Tematisering, som går ud på, at formulere formålet med undersøgelsen og den allerede forestående opfattelse man har, af det tema der skal undersøges. I denne fase har jeg forsøgt at klarlægge min problemstilling samt gøre klart, hvorfor jeg ønsker at undersøge netop denne problemstilling. 2. Design, som går ud på, at planlægge undersøgelsens design før man påbegynder interviewsene. I denne fase har jeg forsøgt at klarlægge et design som jeg ønsker at tage udgangspunkt i, gennem resten af mit bachelor projekt. Herunder forstået, hvilken interviewform jeg har valgt at bruge, hvorfor jeg har valgt denne metode samt hvilke fordele og ulemper dette eventuelt kunne have for mit projekt. 3. Interview, som er selve gennemførslen af de planlagte interviews på grundlag af en udarbejdet interviewguide. Her har jeg udført et interview ud fra min allerede eksisterende interviewguide, dog med mulighed for afvigelser, da jeg har gjort brug af semistruktureret interviewmetode. Denne bliver uddybet i et senere afsnit. 4. Transskription, som går ud på, at klargøre det indhentede materiale til analyse. Jeg har her valgt at transskribere begge mine interviews, dog uden ordet øh. Dette har gjort de indhentede svar nemmere at overskue og strukturere, samtidig med, at det har tydeliggjort min egen ageren i et interview. 5. Analyse, som går ud på, at analysere det indhentede empiri med analysemetoder, som afgøres på basis af undersøgelsens formål og emne og interviewmaterialets karakter. Som analysemetode har jeg valgt Side 16 af 50

at gøre brug af meningskondensering, for at danne mig et bedre overblik over det indhentede materiale. Dette bliver uddybet i et senere afsnit. 6. Verifikation, som handler om, at fastslå validiteten og realibiliteten af interviewresultaterne. Opgaven her vil senere indeholde et afsnit hvor disse punkter diskuteres. 7. Rapportering, som går ud på, at formulere undersøgelsens resultater og de metoder, jeg har anvendt, i en form der lever op til videnskabelige kriterier, tager hensyn til undersøgelsens etiske aspekter og resulterer i et læseværdigt produkt. (Kvale, 2009, side 123.) Rapporteringen sker i form at det færdige produkt af denne opgave, samt en mundtlig forsvarelse. Interview Jeg har valgt at lave interviews med en rådgiver fra henholdsvis lokalpsykiatrien og Center for misbrug, begge i samme kommune. Jeg har valgt at lave et semistruktureret interview med dem hver især for at undersøge, om der ligger en samarbejdsaftale og i så fald hvordan den fungerer i praksis. Jeg vil forberede og sende spørgsmålene til interviewpersonerne i forvejen, men være forberedt på, at gå i andre retninger når jeg sidder i interview situationen, da interviewpersonernes svar kan påvirke mine efterfølgende spørgsmål. Jeg vil sørge for at interviewet bliver kvalitativt. Semistruktureret interviewmetode Et semistruktureret interview er et interview, som udføres på baggrund af en eksisterende skabelon for interviewet. Det vil sige, at man få forhånd har udarbejdet en række spørgsmål, eller ridset nogle emner op, som man ønsker at spørge ind til i interviewet. Disse spørgsmål er dog kun en foreløbig interviewguide, da man til hver en tid kan ændre i et semistruktureret interview undervejs. Dette er på baggrund af, at der i interviewet kan komme informationer, som der er behov for, at spørge uddybende ind til for, at opnå en større viden om sit emne. Samtidig er mine spørgsmål udarbejdet ud fra min Side 17 af 50

forforståelse og såfremt denne ikke holder stik, kan det være nødvendigt at ændre retning i løbet af dialogen. (Kvale, 2009) Når jeg gør brug af semistruktureret interviewmetode, giver det mig mulighed for, at blive påvirket af interviewpersonens svar, og dermed tilpasse mine efterfølgende spørgsmål til interviewets gang. Kvalitativ interviewmetode Jeg har valgt, at gøre brug af interview som metode i mit bachelor projekt, da jeg gennem andre menneskers livsverden kan få et indblik i, hvad de oplever. Det kvalitative interview er funderet i samtaler fra virkeligheden. Det forsøger at forstå den verden, som interviewpersonen oplever med formålet at opnå en detaljeret viden. (Kvale, 2009) Jeg har valgt at tage udgangspunkt i det kvalitative forskningsinterview fordi det kvalitative forskningsinterview forsøger at forstå verden ud fra interviewpersonernes synspunkter, udfolde den mening, der knytter sig til deres oplevelse, afdække deres livsverden forud for videnskabelige forklaringer (Kvale, 2009, s. 17). Interviewguide Jeg har udarbejdet ens interviewguides til begge mine interviewpersoner, dog tilpasset så de kun henvender sig til det pågældende sted. Dette har jeg valgt at gøre, fordi jeg ønsker at sammenligne interviewpersonernes svar, for bedst muligt at belyse min problemformulering. Jeg har sendt mine interviewguides ud til interviewpersonerne ugen forinden selve interviewet. Dette har jeg gjort for, at give interviewpersonerne mulighed for, at forberede sig til interviewet. Jeg tænker, at det vil have en positiv effekt på interviewsituationen, at interviewpersonen kender til spørgsmålene og formålet med interviewet. Desuden har interviewpersonen måske bedre forudsætninger for, at besvare mine spørgsmål, når vedkommende har haft forberedelsestid og mulighed for, at undersøge eventuelle områder, som vedkommende kunne være usikker på. Side 18 af 50

Jeg har bestræbt mig på at stille så åbne spørgsmål som muligt, så hverken jeg selv eller interviewpersonerne farves mere end højst nødvendigt af min forforståelse. Se mine interviewguides vedlagt som bilag 1 og 2. Præsentation af interviewpersoner Interviewperson 1: Min første interviewperson og hendes arbejdsplads ønskede ikke at være anonyme, i denne opgave kaldes hun HL. HL er ansat som socialrådgiver hos lokalpsykiatrien i X kommune. HL blev færdiguddannet socialrådgiver i 1984. Hun har siden arbejdet i psykiatrien i 20 år og har været i psykoseteamet i lokalpsykiatrien de sidste 7 år. I lokalpsykiatrien varetager HL både behandler opgaver, men også socialrådgiver opgaver. Hun hjælper blandt andet borgerne hvis de skal søge kontakthjælp eller etablere kontakt til kommunen, søge om gældsernæring eller have støtte i forhold til deres boligsituation. Jeg finder HL meget kompetent i forhold til mit emne, da hun flere gange hver uge er i kontakt med borgere med dobbeltdiagnoser. Samtidig er hendes arbejdsplads, og dermed også hende selv, en del af en samarbejdsaftale som er etableret til fordel for borgere med dobbeltdiagnoser, nemlig samarbejdsaftalen mellem Center for misbrug og voksenpsykiatrien. (Se bilag 3) Interviewperson 2: Min anden interviewperson og hans arbejdsplads ønskede ikke at være anonyme, i denne opgave kaldes han JD. JD er ansat som socialrådgiver i Center for misbrug i X kommune. Side 19 af 50

JD blev uddannet socialrådgiver i 1992. Han har siden der været inden for psykiatrien i Kolding, på Mors og i Varde, og har nu været ansat som socialrådgiver på Center for misbrug i 12-14 år. På Center for misbrug sidder JD i stoffri afdeling, hvor opgaven lyder at udrede borgerne og sende dem i stoffri behandling. Samtidig er JD projektleder for screeningsprojektet, som går ud på at screene folk for eventuelle psykiatriske lidelser og derefter etablere et samarbejde med psykiatrien. Jeg finder JD meget kompetent i forhold til min opgave, da han er projektleder for screeningsprojektet, som netop handler om samarbejdet mellem psykiatri og misbrugsbehandling. Samtidigt fortæller JD, at der ikke er nogen på Center for misbrug, der har en sags stamme der ikke indeholder nogle dobbeltdiagnosticerede. Meningskondensering Jeg har valgt at gøre brug af meningskondensering for, at få overblik over mit interviewmateriale. Meningskondensering indebærer, at man omformulerer de lange og uddybende svar, man har fået af interviewpersonerne, til få ord, hvor hovedbetydningen er tydelig. Denne metode giver mig mulighed for, at strukturere mit interviewmateriale og kan med fordel bruges til, at analysere omfattende interviewsvar ved, at se efter meningsenheder og udlægge deres hovedtemaer. Disse temaer kan herefter bruges til mere omfattende fortolkning og teoretisk analyse. (Kvale, 2009) Validitet Validitet kan betegnes som sandheden, rigtigheden og styrken af et udsagn. Det drejer sig primært om, hvorvidt en metode undersøger det, den har til formål at undersøge, herunder i hvilket omfang vores observationer reelt afspejler virkeligheden. (Kvale, 2009) Efter min optik er min opgave valid på følgende områder: Jeg har udarbejdet en interviewguide, som jeg har sørget for er relevant i forhold til mit emne. Desuden mener jeg, at de interviewpersoner jeg har haft Side 20 af 50

kontakt med er troværdige, da de begge er uddannede socialrådgivere og derudover begge har en del erfaring inden for det sociale arbejde med borgere med dobbeltdiagnoser samt det tværsektorielle samarbejde i forhold til denne borgergruppe. Da jeg har valgt to socialrådgivere fra to forskellige sektorer, mener jeg, at jeg skaber validitet i opgaven, da jeg sørger for, at få begge sider af sagen med. Derudover udarbejdede jeg ens interviewguides til begge sektorer, hvilket giver mig mulighed for, at sammenligne interviewpersonernes svar. Min opgave kan være mindre valid på følgende områder: Jeg kontaktede Center for misbrug og lokalpsykiatrien pr. mail, hvorefter ledelsen uddelegerede interviewet til en socialrådgiver. Dette kan gøre opgaven mindre valid, da jeg ikke selv har haft mulighed for, at vælge interviewpersoner. Dog oplever jeg, at de valgte interviewpersoner er meget kompetente inden for emnet, hvilket igen gør opgaven mere valid. Man kan overveje, om interviewpersonerne bliver farvet af den afdeling og det område, de sidder i. Eksempelvis lægger interviewperson 2, JD, meget vægt på screeningsprojektet, som han sidder som projektleder for, mens interviewperson 1, HL, lægger mere vægt på fordelingen af opgaver i det tværsektorielle samarbejde, eksempelvis hvilken instans, der har ansvaret for, at kontakte samarbejdspartnere angående den pågældende borger. Dette kan påvirke opgavens validitet, da det kan være svært for interviewpersonerne at se objektivt på et emne, uden at blive farvet af, hvilken rolle de selv har i systemet og hvilken afdeling de sidder i. Jeg har dog været opmærksom på, at stille så åbne og præcise spørgsmål som muligt, i et håb om, at få så valide svar som muligt. Reliabilitet Reliabilitet kan betegnes som troværdigheden af forskningsresultater. Reliabilitet kan behandles i forhold til spørgsmålet om, hvorvidt et resultat kan reproduceres af andre mennesker, på et andet tidspunkt. (Kvale, 2009) Side 21 af 50

Jeg mener, at jeg opfylder kravene for reliabilitet i mit bachelor projekt, da min indsamlede empiri i form af forskningsrapporter, undersøgelser og anden faglitteratur samt mine interviewresultater på mange måder bekræfter hinanden, da disse ofte kommer frem til samme resultat. Dog findes der også kritiske punkter: Jeg er ikke en erfaren interviewer, hvilket kan påvirke, hvor god jeg er til, at stille åbne og præcise spørgsmål, samt til at holde fokus inden for mit emne. I forhold til tidspunktet, vil der løbende ske udvikling inden for emnet, som vil kunne ændre interviewresultatet. Til sidst kan det have betydning, hvilket sted man vælger at interviewe, herunder blandt andet land, by, kommune og sektor, da der kan være forskel på de ansattes anciennitet og erfaring, hvilket kan påvirke interviewresultatet. Etiske overvejelser I og med, at jeg har gjort brug af et kvalitativt livsverdensinterview er jeg opmærksom på, at de udtalelser jeg har modtaget fra mine interviewpersoner er subjektive. Jeg har bestræbt mig på, at være så åben og respektfuld som muligt i begge interviewsituationer og jeg har forsøgt at lægge min egen forforståelse bag mig for, at undgå at præge interviewet. På denne måde har jeg forsøgt, at give plads til ærlighed og gensidig respekt i interviewsituationen. I forhold til min meningskondensering er jeg opmærksom på, at det er min egen forforståelse der leder til min vurdering af, hvilke udsagn jeg finder relevante i min besvarelse. På trods af, at ingen af mine interviewpersoner ønskede at være anonyme har jeg alligevel valgt kun, at bruge deres initialer. Jeg fik et mundtligt samtykke fra begge interviewpersoner om, at anonymitet ikke var nødvendigt. Jeg har også valgt, at anonymisere kommunen, da jeg kun har været i dialog med en lille del af denne, og dermed ikke kan vide, at alle vil acceptere at blive inddraget. Side 22 af 50

Metodekritik Jeg har valgt at lave dette afsnit for, at reflektere over, hvilket styrker og svagheder mine metodevalg kan have i forhold til mit bachelor projekt. Det kan være en svaghed, at jeg har valgt, udelukkende at tage udgangspunkt i socialrådgiverperspektivet. Dette giver mig ikke mulighed for, at få borgerperspektivet med og jeg har derfor kun den ene side af sagen. Derudover har jeg benyttet mig af den kvalitative interviewmetode, som er kommet frem til subjektive udsagn, der ydermere er præget af den enkelte interviewpersons forforståelse i en vis grad. Min egen forforståelse omkring mit emne har også præget min opgave, herunder kan blandt andet nævnes problemstillingen og interviewguiden. Jeg har været opmærksom på, ikke at lade mig farve af min forforståelse, men dette har jeg ikke været i stand til, at udleve fuldstændigt. Min forforståelse har ændret sig meget gennem forløbet, i takt med, at jeg har fået nye oplysninger via faglitteratur, interviews osv. Dette har gjort, at der er opstået nye spørgsmål og nye vinkler på emnet undervejs i forløbet. Denne proces er i overensstemmelse med det hermeneutiske afsæt, som jeg har valgt. Side 23 af 50

Empiri (Opgaveudvikling på psykiatriområdet, Dansk Sundhedsinstitut, januar 2011, side 47) Antallet af mennesker med en dobbeltdiagnose er steget med 43% i årene 2000-2008, viser en rapport fra Dansk Sundhedsinstitut fra januar 2011 (se Figur 12: Antal patienter i behandling for dobbeltdiagnose, 200-2008 ). Derudover viser en spørgeskemaundersøgelse henvendt til kommunerne, som er udarbejdet af SUS, at gruppen af dobbeltdiagnosticerede gennemsnitligt udgør 0,4% af alle indbyggere. Dette giver et skøn på ca. 22.000 mennesker med en dobbeltdiagnose i Danmark. Man skal dog have in mente, at disse tal kun fortæller noget om de mennesker med dobbeltdiagnoser, som er kendt i kommunerne. Reelt er tallet sandsynligvis højere. (Mennesker med dobbeltdiagnose kræver ikke dobbelt indsats, Helsefonden og Socialt udviklingscenter SUS, 2010) I kommunerne oplever man, at antallet af borgere med dobbeltdiagnoser er stigende, samt at der især er kommet flere unge med dobbeltdiagnoser de seneste år, men at det kan hænge sammen med et øget fokus på gruppen. (ibid.) Side 24 af 50

Afgrænsningen af både misbruget og sindslidelsen kan være flydende og derfor svære for behandlingssystemet at se og bruge. Der kan samtidig være stor forskel på den pågældende borgers selverkendelse, både af misbrug og sindslidelse. Derudover har mennesker med dobbeltdiagnoser ofte sociale og økonomiske problemer, eksempelvis kriminalitet, hjemløshed, ensomhed og arbejdsløshed. (ibid.) Flere professionelle giver udtryk for, at det kan være en udfordring alene at få de dobbeltdiagnosticerede borgere i behandling. Dette være sig både grundet manglende sygdomserkendelse og skam over misbruget. (Bækgaard Brasch, En tværfaglig udfordring. Kommunernes indsats for mennesker med sindslidelse og misbrug. Socialt Udviklingscenter SUS for Socialministeriet, 2010) Et andet alvorligt problem er, at nogle borgere med dobbeltdiagnoser ikke tager imod den tilbudte behandling, fordi der simpelthen er for stor afstand til det rette tilbud. (Christensen, I. og Hagensen, P., Hvad sker der nu? En forundersøgelse af indsatsen overfor mennesker med en dobbeltdiagnose. Socialt Udviklingscenter SUS for Landsforeningen SIND, 2009) Fagpersonerne mener derfor, at der er behov for mere opsøgende arbejde, hvor man får de pågældende borgere hurtigere ind i systemet og forsøger at fastholde kontakten. (Mennesker med dobbeltdiagnose kræver ikke dobbelt indsats, Helsefonden og Socialt udviklingscenter SUS, 2010) Gruppen af dobbeltdiagnosticerede borgere fylder dog en del i behandlingssystemet med sine forskelligartede problemstillinger. Denne er kendt i mange forskellige former for tilbud såsom væresteder, SKP-ordninger, misbrugsbehandlingssteder, psykiatriske afdelinger, botilbud, herberg, jobcentre og bostøtteordninger Eller også falder borgerne imellem to stole, fordi de ikke passer ind i nogen af de eksisterende behandlingstilbud. Eksempelvis tillader nogle tilbud til mennesker med sindslidelse ikke borgere med misbrug, mens man på misbrugsbehandlingen ikke tager hensyn til sindslidelsen eller mener, at den skal behandles før der kan tages hånd om misbruget. Manglen på en helhedsorienteret indsats er et stort problem, da sindslidelsen og misbruget ofte hænger tæt sammen og derfor kræver samtidig behandling. (ibid.) Side 25 af 50

En helhedsorienteret indsats for borgere med dobbeltdiagnoser stiller store krav til fagpersonerne i forhold til viden ud over deres eget faglige felt eller til et godt og velfungerende tværfagligt samarbejde, hvor man gør brug af hinandens viden på tværs. Undersøgelsen fra 2009 viser, at 4 ud af 5 indsatser på social-, sundheds- og beskæftigelsesområdet ikke beskæftiger sig med diagnosticering af sindslidelser, mens 2 ud af 3 indsatser ikke udreder misbrug i forhold til borgere med dobbeltdiagnoser. Disse tal indikerer, at man kun i begrænset omfang har fokus på de komplekse årsager, der ligger til grund for, at denne gruppe af mennesker ikke modtager den korrekte indsats. (Christensen, I. og Hagensen, P., Hvad sker der nu? En forundersøgelse af indsatsen overfor mennesker med en dobbeltdiagnose. Socialt Udviklingscenter SUS for Landsforeningen SIND, 2009) I Danmark har der ikke været lovkrav om tilbud til borgere med dobbeltdiagnoser, hverken til stat, regioner eller kommuner. Indsatsen har derfor båret præg af enkelpersoners engagement og viden omkring målgruppens særlige behov. (Sønderby, L., Aakerholt, A., Merinder, L. og Ravens, B., Tilbud og behandling til patienter med dobbeltdiagnose i Skandinavien 2006, NOPUS, 2006) Først i 2003 kom dobbeltdiagnosepatienterne på den danske finanslov. Efter psykiatriaftalen for 2003-2006 med overskriften Fra mursten til indhold har man forsøgt at kvalitetsudvikle ud udbygge tilbuddene til borgere med sindslidelse med en særlig indsats overfor dobbeltdiagnosticerede borgere. Ikke desto mindre siger kun 3 ud af 75 adspurgte tilbud, at de har et helhedsorienteret formål med deres indsats, som både tager sig af borgerens sindslidelse og vedkommendes misbrug. Derimod bliver formålet med indsatsen oftere beskrevet som opsøgende arbejde, at øge borgerens livskvalitet eller at behandle borgeren for at afvænne vedkommendes misbrug. (Mennesker med dobbeltdiagnose kræver ikke dobbelt indsats, Helsefonden og Socialt udviklingscenter SUS, 2010) Side 26 af 50

Teori Kognitiv metode Jeg har valgt at beskrive den kognitive tilgang, da begge mine interviewpersoner fortæller, at de arbejder ud fra netop denne tilgang. Ordet kognition kan oversættes til tænkning eller erkendelse. Når man tænker kognitivt, arbejder man ud fra den centrale antagelse, at det ikke er det vi ser, hører og oplever, der er afgørende for, hvad det er vi har oplevet det er derimod fortolkningen af det, vi har oplevet. Ethvert menneske tolker sine oplevelser og tænker videre ud fra disse fortolkninger. Disse tanker har stor indflydelse på, hvordan den enkelte føler og reagerer, og bliver derved også en stor del af grundlaget for, hvordan vedkommende trives. (Metner og Storgård, PsykologCentret, 2007) Når man benytter sig af den kognitive metode eller yder kognitiv behandling, benytter man sig i høj grad af de muligheder, som ligger i at belyse, tale om og eventuelt justere på et menneskes kognitioner i samarbejde med mennesket selv. Dette kan være yderst effektivt i forhold til en lang række følelsesmæssige og psykiske vanskeligheder mennesker kan møde. (ibid.) Når man arbejder kognitivt, er det altid med udgangspunkt i den borger man beskæftiger sig med. Der tages udgangspunkt i borgerens måde at opleve, tænke, føle og handle på og der arbejdes med en grundlæggende respekt for denne borgers enestående måde at være menneske på. Man skal forsøge at se tingene og situationen fra den pågældende borgers perspektiv. (ibid.) Udgangspunktet er altså, at møde borgeren netop dér hvor borgeren er og starte der. Man har samtidig som fagperson altid sit eget perspektiv, som man har dannet sig ud fra sin uddannelse, særlige faglighed, erfaringsbaggrund eller lignende. Igennem disse skaber man sine egne vinkler og forståelser for sin praksis og for den pågældende situation. Når man så skal forsøge at se situationen fra den pågældende borgers perspektiv, er det vigtigt, at man ikke tilsidesætter sit eget perspektiv man skal nærmere forsøge at arbejde med et dobbeltperspektiv. (ibid.) Side 27 af 50

Den kognitive tilgang baserer sig altså på, at udgangspunktet er hos den pågældende borger, hvilket gør det nødvendigt at man først og fremmest sætter sig ind i, og forstår det, som den pågældende gør. (ibid.) Jens Guldager Helhedsorienteret indsats Jens Guldager beskriver, at helhedssynet eller det helhedsorienterede sociale arbejde bygger på, at man ikke kan forstå det enkelte menneskes problemer, ressourcer og behov i sig selv, men at de derimod må ses og forstås ud fra et helhedssyn, der omfatter hele den enkeltes samlede livssituation. Alle mennesker lever med komplekse sammenhænge i livet, som alle har indflydelse på, om man har sociale problemer og i så fald hvilke sociale problemer man har. Herunder individniveauet, som består af individuelle ønsker og drømme samt styrker og svagheder, gruppeniveauet som består af sociale relationer som bland andet familieforhold og styrken af ens netværk, organisationsniveau som består af tilknytninger til for eksempel arbejdspladsen, fagforeningen og den kommunale forvaltning og samfundsniveauet som består af samfundsmæssige forhold som materielle, sociale og kulturelle ressourcer og muligheder. Der er altså tale om et samspil mellem alle disse forhold for, at man kan se et menneskes problemer, ressourcer og behov ud fra et helhedssyn. (Ejrnæs og Guldager, 2008) Axel Honneth Anerkendelsesteori: Honneth fokuserer på, at integrere menneskers forskelligheder, præstationer og færdigheder i samfundet. Han mener, at det gode samfund stiller mulighed for anerkendelse til rådighed og at udviklingspotentialet afhænger af, i hvor høj grad man oplever anerkendelse. Honneth taler om 3 sfærer, den private, den retslige og den sociale sfære. Jeg mener, at teorien kan bruges til at undersøge, om behandlingen tilbyder anerkendelse for borgerne, så de har Side 28 af 50

mulighed for at udvikle sig. Honneths anerkendelsesteori er et godt redskab til systematisk at se på, om borgeren har mulighed for at realisere dennes ønsker og drømme for tilværelsen. (Honneth, 2003) Erving Goffman Stigmatiseringsbegrebet: Når en borger bliver stigmatiseret, et det typisk fordi vedkommende ikke passer ind i den kasse, som flertallet ser som normal. Goffman beskriver, at samfundet ofte klassificerer borgere, som ikke passer ind i normalen, som værende nedvurderede mennesker, da de er anderledes og tillader sig derfor at behandle dem derefter. Dette er, at udøve diskrimination, hvilket betyder, at den stigmatiserede person eller gruppes livskvalitet forringes. Det er netop det der sker, når borgeren i den traditionelle behandling overlades til sig selv. (Goffman, 2009) Da borgere med dobbeltdiagnoser ofte ikke passer ind i nogen kasse, finder jeg det interessant at se på problemstillingen med disse briller. Pierre Bourdieu Habitus: Begrebet habitus kan oversættes til værdi- og normsystemer og indebærer de kognitive strukturer som ligger til grund for individets handlinger, meninger og valg. (Bourdieu og Wacquant, 1996) Det er en slags dynamisk maskine, som får os til at reproducere de sociale forhold vi selv har skabt. Karakteristisk for dispositionerne i habitus er, at de er tilegnet, men at tilegnelsesprocessen er glemt eller fortrængt. (Wilken, 2011) Habitus udgør den måde, individet lever sit liv på, og strukturerne i habitus reproduceres hele tiden gennem vedkommendes handlinger. (Jerlang, 2009, side 114-115). Altså er individets habitus afgørende for de valg og handlinger individet foretager. Side 29 af 50

Felt: Samfundet er opdelt i forskellige sociale rum og areaner, også kaldet felter. Hvert felt har deres egne logikker og værdier og er relativt selvstyrende. Her er f.eks. tale om det akademiske felt, det kunstneriske felt, uddannelsessystemets felt, arbejdsmarkedets felt og så videre. I hvert af disse sociale rum eller arenaer findes forskellige værdier, love og holdninger til, hvilke ressourcer og egenskaber som anerkendes i det pågældende felt. Eksempelvis er det i det kunstneriske felt uddannelse og kulturel viden, der giver prestige, mens økonomisk succes negligeres. (Wilken, 2011) Doxa: Doxa er en form for tavs viden. Hvis man tager udgangspunkt i en profession, indeholder professionens doxa blandt andet de værdier og normer som professionen har. Derudover ligger i dette begreb også professionens definition af sin målgruppe og de forståelses- og forklaringsmodeller som anvendes i varetagelsen af de primære opgaver. (Järvinen, 2005) Analyse I dette afsnit vil jeg blandt andet gøre brug af citater. Når jeg anvender et citat vil det altid være i kursiv skrift med anførselstegn omkring. Er citatet taget ud af en sammenhæng, vil det være omringet af tre punktummer. Eks.: citat. Undersøgelsesspørgsmål 1 Hvordan er indsatsen for borgere med dobbeltdiagnoser i henholdsvis lokalpsykiatrien og på Center for misbrug? I dette afsnit vil jeg beskrive indsatsen i henholdsvis lokalpsykiatrien og Center for misbrug, ud fra de informationer jeg har fået af mine interviewpersoner. Side 30 af 50

Lokalpsykiatrien: Min interviewperson i lokalpsykiatrien bliver efterfølgende forkortet HL. Dette gælder gennem hele analyseafsnittet. HL fortæller følgende om sine arbejdsopgaver: Altså jeg arbejder som socialrådgiver, men er også behandler, kan man kalde det. Altså det er et team, et opsøgende psykoseteam, hvor vi tager ud til patienterne i deres eget hjem. Det kan også være ud på bosteder. Og så er de kolleger jeg har sygeplejesker, så det er gjort på den måde, at de har lidt flere patienter end jeg har, så jeg også har tid til nogle socialrådgiveropgaver. Det kan være for eksempel når nogen skal søge kontanthjælp, det er så noget af det jeg er behjælpelig med. Eller indkalde til nogle møder, gældsernæring, hvis der sker nogle skift i deres forsørgelse og noget omkring deres boligsituation, og så kan det være noget af det jeg også ligesom kan gå ind at supplere med i forhold til sygeplejerskerne. Men ellers så er det mest arbejde at vi har hver vores patienter som vi tager ud til, og der har jeg så bare lige lidt færre end de har. Så det er støttende samtaler ud fra den kognitive referenceramme og også hjælp til at komme til lægen, hjælp til at komme op på kommunen. (Interview 1, side 1) HL fortæller, at det opsøgende psykoseteam, som hun er en del af, kun arbejder med borgere med skizofrene lidelser og derudover eventuelle misbrugsproblematikker. Hun fortæller også, at hun meget ofte er i kontakt med borgere med dobbeltdiagnoser, da de fleste af borgerne med skizofrene lidelser ofte selvmedicinerer og dermed udvikler et stof- eller alkoholmisbrug. I HL s arbejde med dobbeltdiagnosticerede borgere lægger hun stor vægt på, at opbygge en relation til den pågældende borger. Hun fortæller om vigtigheden i, at den enkelte borger oplever tryghed i situationen og får tillid til HL. Men det, der bliver lagt mest vægt på i samtalen om, hvordan man i lokalpsykiatrien arbejder med dobbeltdiagnosticerede borgere for, at tilgodese deres behov er, at rumme dem. At rumme, at de har et misbrug, på trods af, at psykiatrien er HL s primære område. HL fortæller, at man mange andre steder afslutter borgerens forløb i psykiatrien, hvis de har et sideløbende misbrug. Dette er ikke tilfældet i lokalpsykiatrien, Side 31 af 50