Flygtninge og asylansøgere på højskole Følgende lovgivning er gældende fra 1. oktober 2015 1
Indhold Hvorfor højskole?... 4 FLYGTNINGE PÅ HØJSKOLE... 5 Højskoleophold i integrationsfasen Flygtninge over 18... 7 Flygtninge under 18...12 Støtte efter Serviceloven u/18...13 Mentorordning og andre støttemuligheder...14 ASYLANSØGERE PÅ HØJSKOLE...19 Finansiering...21 Krav og muligheder...24 Danmarkskort med højskoler...33 Kontakt...34 Kære kommune, asylcenter, sprogcenter og højskole I dette hæfte kan du få et overblik over mulighederne for at tilbyde flygtninge og asylansøgere et højskoleophold. I hæftet finder du information om finansiering og de lovmæssige rammer for både flygtninge og asylansøgere. Mange højskoler, kommuner, sprogcentre og asylcentre har allerede gode erfaringer med at samarbejde på tværs. Det er hensigten, at dette hæfte skal tydeliggøre mulige samarbejdsmodeller mellem de forskellige institutioner. De forskellige muligheder er illustreret med eksempler, som handler om blandt andet samvær, vejledning, dansk undervisning og livet på en højskole. Hæftets opbygning: Hæftets første del omhandler flygtninge med opholdstilladelse på højskole. Når en kommune har overtaget ansvaret for en flygtning eller en familiesammenført udlænding, vil der de følgende tre år - integrationsfasen - være de bedste muligheder for at finansiere et højskoleophold. Første del afsluttes med en oversigt over andre muligheder, kommunen har for at give tilbud efter forskellige love alt efter flytningens alder og økonomiske status, herunder mentorordninger mv. Hæftets anden del handler om asylansøgeres muligheder for at komme på højskole. Asylansøgere kan blive tilbudt ekstern undervisning, jf. loven om aktivering og undervisning af asylansøgere. Der er samlet en række eksempler på forskellig varighed og indhold af højskoleophold og finansieringen heraf - hhv. finansieret af uddannelsesbudgettet hos indkvarteringsoperatøren og af eksterne fonde. Side 33 i hæftet finder du et danmarkskort med alle højskolerne på. Rigtig god læselyst! 2 3
Hvorfor højskole? I Danmark findes 65 højskoler, som tilbyder kurser med forskellige fag og temaer. Eleverne bor typisk på højskolerne, og kombinationen af samvær og undervisning giver et stærkt og unikt fællesskab mellem eleverne. Højskolerne er eksamensfrie, hvilket giver et særligt læringsrum, der fremmer lysten til at lære frem for at sætte fokus på præstationer. For at komme på højskole skal man være fyldt 17½ år, inden kurset starter. Der findes dog to ungdomshøjskoler, der modtager elever, som er fyldt 16 år. Et højskolekursus varer mellem 2 og 8 måneder - typisk 4-5 måneder. Højskolerne har et flertal af danske elever. Et højskoleophold kombinerer den faglige indlæring inden for f.eks. sprog og forståelse af dansk kultur og historie med praktisk indføring i danske levemåder, madlavning, rengøring, strukturering af hverdagen m.m. Samtidig giver højskolens kostskoleform et socialt miljø, hvor samværet mellem unge danske elever og unge flygtninge og asylansøgere virker meget inspirerende og motiverende for alle. Mødet med andre unge giver også en fantastisk mulighed for hurtigt at få et netværk og føle sig accepteret i Danmark. Højskolelivet giver en praktisk oplevelse af deltagelse i et ligeværdigt demokrati, som kan være gavnligt for flygtninge og asylansøgere. For asylansøgere endvidere også gavnligt, selv om de måtte blive hjemsendt på et senere tidspunkt. Det er ensomt at komme fra et kollektivistisk samfund på et asylcenter til en landkommune. Højskolen er en god overgang til at leve et selvstændigt liv. De unge flygtninge er sammen med andre, og samtidig får de en massiv læring i forhold til danskfærdigheder. Jacob Lundgaard, integrations- og familiekonsulent i Assens Kommune 4 5
FLYGTNINGE PÅ HØJSKOLE En flygtning er en person, som har forladt sit hjemland på grund af frygt for forfølgelse. Hvis ansøgningen om asyl imødekommes, har vedkommende fået både opholdstilladelse og status som flygtning i Danmark. Læs mere om flygtninge i Danmark på www.nyidanmark.dk Det er i integrationsfasen - flygtningens første tre år i Danmark - der er de bedste muligheder for at finansiere et højskoleophold. Når en flygtning bosætter sig i en kommune, kan vedkommende deltage i et treårigt integrationsprogram med forskellige tilbud om uddannelse og beskæftigelse, og herunder er et højskoleophold en mulighed. Støttemuligheder. Der findes flere forskellige støttemuligheder for flygtninge, der ønsker at komme på højskole, afhængigt af, om personen er over eller under 18 år, og om vedkommende er i integrationsfasen. Disse muligheder udfoldes på de følgende sider. Samarbejde med sprogcentre. Der findes flere mulige samarbejdsmodeller mellem højskoler og sprogcentre i forbindelse med danskundervisning til flygtninge. Fx kan højskolen selv udbyde danskundervisning, hvorefter eleven går til en afsluttende prøve på sprogcenteret. Eller eleven kan få undervisning på et sprogcenter i nærheden i forbindelse med sit højskoleophold. Mange højskoler tilbyder fag som dansk kultur og samfund og også dansk som 2. sprog. På www.dedanskesprogcentre.dk findes en oversigt over sprogcentre i Danmark. På side 17 finder du en oversigt over de forskellige samarbejdsmodeller. Flygtningenes udbytte af højskoleopholdene er super. Jeg har kun én, der ikke er gået i videre uddannelse bagefter. Det er godt, at de får indblik i dansk kultur og får danske vaner. Og så er der snak med dem om, hvad de gerne vil efter højskolen. De trives godt, og flere af dem bliver også på skolen i weekender mv., når det ikke er obligatorisk. HØJSKOLE I INTEGRATIONSFASEN Flygtninge over 18 år Den kommune, der har ansvaret for en flygtning, kan tilbyde et højskoleophold under integrationsprogrammet efter integrationsloven (INL) Det treårige integrationsprogram I integrationsfasen får flygtninge tilbudt et integrationsprogram, jf. INL 16, som omfatter danskuddannelse på forskellige niveauer, kursus i danske samfundsforhold samt tilbud om vejledning med henblik på opkvalificering til arbejdsmarkedet. Den kommune, der har ansvaret for en flygtning, laver en individuel kontrakt, som målrettes den enkelte flygtnings forudsætninger og ønsker. Staten yder, jf. INL 45 stk. 7, resultattilskud til kommunen for flygtninge, som består en afsluttende danskprøve, påbegynder uddannelse eller kommer i beskæftigelse i forbindelse med programmet. En dag sidste år snakkede jeg med min vejleder, og hun sagde til mig, at hun syntes, jeg skulle tage på højskole for at være et sted, hvor jeg kunne tale dansk hele tiden. For mig har det været godt at komme hjemmefra, og jeg har lært rigtig mange ting. Milad, højskoleelev Tina Gade, sagsbehandler i integrationsafdelingen, Morsø Kommune 6 7
Hvad koster det kommunen at have en flygtning på højskole? Kommunal finansiering med statsrefusion Kommunen kan, jf. INL 23a pkt. 2, tilbyde flygtninge højskole ophold under integrationsprogrammet. Kommunen kan, jf. INL 23f pkt. 5, yde hjælp til egenbetaling af et højskoleophold på max. 26 uger, hvis vedkommende eller dennes ægtefælde ikke har økonomisk mulighed for at betale udgifterne. Vedkommende skal selv søge kommunen om hjælp. Staten refunderer, jf. INL 45 stk. 2, 50 % af kommunens udgifter til bl.a. tilbud efter INL 23f (egenbetalingen). OBS: INL 45 blev ændret med lov nr. 1364 af 28.12.2011 2 nr. 24 Statstilskud Kontanthjælp/integrationsydelse til flygtninge på integrationsprogram får ikke betalings-loven til at træde i kraft. Betalingsloven gælder for uddannelse af personer, som er omfattet af bl.a. lov om aktiv beskæftigelsesindsats (LAB) 2 nr. 1-5. Men kontanthjælpsmodtagere, som er omfattet af integrationsprogrammet er, jf. lov nr. 1364 af 28.12.2011 3 nr. 2, ikke omfattet af LAB 2. Derfor får højskolen statstilskud for elever under integrationsprogrammet. Det betyder, at kommunen kun har udgifter til egenbetalingen af opholdet. Se også www.ffd.dk/betalingsloven. Pris for kommunen alt inkl. Egenbetalingen for et højskolekursus ligger på ca. 1.400 kr. om ugen + indmeldelsesgebyr på ca. 2.500 kr. + materialer og studietur. Prisen i alt for fx 23 uger med 50 % statsrefusion er ca. 17.000 kr. Det anbefales af højskolen, at der i kommunens budget er afsat midler til, at flygtningen kan betale diverse omkostninger i forbindelse med højskoleopholdet. Nogle højskoler hjælper kommunen med at administrere elevens økonomi. 8 9
Eksempler på højskoleophold under integrationsprogram Eksempel 1 Ali er en flygtning på 21 år, som flytter til en kommune og får tilbudt et integrationsprogram. Han starter på sprogskole på Danskuddannelse 2 (DA2) og kurser i dansk kultur. Som en del af programmet får Ali desuden tilbudt et højskoleophold, da kommunen vurderer, at det vil være gavnligt for hans sproglige udvikling. Ali søger kommunen om hjælp til egenbetalingen, og kommunen vurderer, at han ikke selv har mulighed for at betale. Derfor dækker kommunen udgifterne til egenbetalingen, og staten refunderer 50 %. Højskolen modtager statstilskud for Ali, fordi han er under integrationsprogrammet. Højskolen samarbejder med et sprogcenter, så Ali går i slutningen af højskoleopholdet op til den afsluttende prøve i dansk som privatist og består prøven inden for den 3-årige periode. Kommunen får derfor resultattilskud. 21 år Forsørgelse Kontanthjælp ifm. integrationsprogrammet Højskoleophold Jf. INL 23a stk. 2 Varighed 23 uger Statstilskud Ja Finansiering Støtte til egenbetaling, jf. INL 23f pkt. 5, med Andet 50 % statsrefusion, jf. INL 45 stk. 2 DA2 på højskole. Består prøve - resultattilskud til kommune, jf. INL 45 stk. 8 Hele personalegruppen på højskolen skal være med. Alt skal foregå på dansk, også når der skal hentes et glas vand i køkkenet. Når bølgerne går højt i medierne, om det der sker i deres hjemlande, skal der være tid og plads til at tale om det. Døgnopholdet skal blive til god integration. Eksempel 2 Hamide er 20 år, da hun kommer til Danmark som familiesammenført udlænding. Hendes mand arbejder og stiller forsørgelsesgaranti. Kommunen tilbyder Hamide et integrationsprogram og foreslår hende at tage på højskole, da det vil kunne udvide hendes sociale netværk og styrke hende sprogligt. Da Hamide søger om hjælp til egenbetalingen, vurderer kommunen, at hun og hendes mand selv har økonomisk mulighed for at betale det meste. Derfor yder kommunen kun delvis støtte til egenbetalingen af opholdet, og Hamide og hendes mand betaler selv resten. 20 år Forsørgelse Forsørges af sin mand Højskoleophold Jf. INL 23a stk. 2 Varighed 18 uger Statstilskud Ja Finansiering Kommunen yder kun delvis støtte, jf. INL 23f pkt. 5, pga. af familiens gode økonomi. Staten refunderer stadig Andet 50 % af kommunens udgift, jf. INL 45 stk. 2 Hamide og hendes mand betaler selv en del af egenbetalingen til opholdet Det betyder meget både for netværksdannelse og ensomhedsproblematikker, at de unge flygtninge opdager, at de kan tale med danskere og forstå, når danskere taler sammen. Lene Lillegaard Grubak, integrationsmedarbejder, Gribskov kommune Søren Ottzen, højskoleforstander 10 11
Flygtninge under 18 år STØTTE EFTER SERVICELOVEN u. 18 år Uledsagede - integrationsprogram Kommunen kan vælge at tilbyde uledsagede flygtninge under 18 år et integrationsprogram, hvis vedkommende er moden til det. I tilfælde, hvor kommunen vælger at tilbyde en flygtning under 18 år et integrationsprogram, omfattes vedkommende af de samme regler som flygtninge over 18 år under integrationsprogram. Hvis ikke den unge tilbydes et integrationsprogram, inden vedkommende fylder 18 år, er det ikke en mulighed senere. Integrationsprogram til uledsagede flygtninge under 18 år Kommunen kan, jf. INL 16 stk. 7, tilbyde uledsagede flygtninge med opholdstilladelse efter udlændingelovens 7, 8, 9c, stk. 3, et integrationsprogram. Eksempel Milad er en uledsaget flygtning på 17 år, som får tilbudt et integrationsprogram. Det fortsætter i 3 år, selvom han fylder 18 år. Han er velfungerende, men har svært ved at få et socialt liv på sprogskolen, hvor de fleste er ældre. Kommunen vurderer, at det vil være gavnligt for Milad at komme på højskole og få et netværk blandt jævnaldrende, og han får tilbudt et ophold. Milad søger kommunen om støtte til egenbetalingen, og kommunen yder fuld støtte. Han får kontanthjælp, uden at betalingsloven træder i kraft, så højskolen får tilskud for Milad. Han når at bestå en modultest i løbet af højskoleopholdet og er derfor godt med i forhold til senere at bestå den afsluttende danskprøve. 17 år Forsørgelse Kontanthjælp ifm. integrationsprogrammet Højskoleophold Jf. INL 23a stk. 2 Varighed 25 uger Statstilskud Ja Finansiering Støtte, jf. INL 23f pkt. 5, med 50 % statsrefusion, jf. INL 45 stk. 2 Andet Milad består en modultest ifm. højskoleopholdet Nogle kommuner vælger at tilbyde flygtninge under 18 år et højskoleophold efter serviceloven. Det er mest relevant til flygtninge mellem 16 og 18 år, som har brug for ekstra støtte. Muligheden gælder både de uledsagede og dem, der kommer med deres forældre, hvis forældrene ikke har midlerne, og hvis en anden foranstaltning dermed undgås. Kommunal finansiering med statsrefusion Nogle kommuner yder støtte til højskoleophold efter SEL 52a stk. 2. Dette er en mulighed, hvis opholdet erstatter en mere omfattende foranstaltning efter SEL 52 stk. 3 som f.eks. døgnophold eller støtte i hjemmet. Staten afholder, jf. SEL 181 stk. 2, fuldt ud kommunens udgifter til hjælp efter bl.a. SEL 52a de første 3 år efter datoen for opholdstilladelsen. Eksempel Dariush er en uledsaget flygtning, som kommer til kommunen, da han er 16 år. Kommunen overvejer at give Dariush tilbud i form af et døgnophold, men vurderer, at han er moden nok til et højskoleophold på en ungdomshøjskole. Derfor tilbyder de ham det. Kommunen får fuld refusion fra staten indtil tre år efter Dariush fik opholdstilladelse. 16 år Forsørgelse Støtte til forsørgelse, jf. SEL 52a Højskoleophold Jf. SEL 52a stk. 2 Varighed 40 uger Statstilskud Ja Finansiering SEL 52a med fuld refusion, jf. SEL 181 stk. 2, de første 3 år efter opholdstilladelsen 12 13
MENTORORDNING OG ANDRE STØTTEMULIGHEDER Et højskoleophold kan kombineres med andre former for støtte, uanset om opholdet bevilliges efter integrationsloven eller serviceloven. Støttemuligheder efter integrationsloven med statsrefusion Kommunen kan, jf. INL 23d, yde støtte til mentorfunktion. Staten yder, jf. INL 45 stk. 4, 50 % refusion af udgifter til tilbud efter INL 23 som f.eks. mentor efter INL 23d. Støttemuligheder efter serviceloven med statsrefusion Der er, jf. SEL 52 stk.3, muligheder for støtte, f.eks. til behandling af den unges problemer, udpegning af fast kontaktperson eller anden hjælp, der har til formål at yde rådgivning, behandling samt praktisk og pædagogisk støtte. En kontaktperson kan, jf. SEL 76 stk. 2, opretholdes efter flygtningen er fyldt 18 år, indtil vedkommende ikke længere har brug for det (eller højst til vedkommende fylder 23 år). Staten yder, jf. SEL 181 stk. 3 nr. 2, fuld refusion af kommunens udgifter til samtlige tilbud efter serviceloven til mindreårige asylansøgere, som har fået opholdstilladelse. Staten yder, jf. SEL 181 stk. 2, refusion til kommunens udgifter til nogle foranstaltninger efter serviceloven de første 3 år efter datoen for opholdstilladelsen. På højskolen har flygtningene gode muligheder for at interagere med danske unge, og det er rigtig godt for deres sproglige indlæring. Nina Kjærhus, højskoleforstander Eksempel 1 Jamila er en uledsaget flygtning på 17 år, der er på højskole som foranstaltning efter serviceloven. Hun er traumatiseret af de voldsomme oplevelser i hjemlandet og har derfor svært ved at sove om natten og deltage aktivt om dagen. Derfor yder kommunen støtte til psykologhjælp til behandling af Jamilas traumer, og kommunen får fuld statsrefusion for udgifterne. Da Jamila var 16 år, fik hun udpeget en kontaktperson. Kommunen vurderer, at hun har behov for at beholde sin kontaktperson, efter hun er fyldt 18 år. Derfor opretholdes kontaktpersonen, indtil hun fylder 23 år. Kommunen får refusion for udgifterne til kontaktpersonen indtil 3 år efter datoen for Jamilas opholdstilladelse. 17 år Forsørgelse Støtte til forsørgelse, jf. SEL 52a Højskoleophold Jf. SEL 52a stk. 2 Varighed 40 uger Statstilskud Ja Finansiering SEL 52a med fuld refusion, jf. SEL 181 stk. 2 Andet Støtte til psykologhjælp, jf. SEL 52 stk. 3, og kontaktperson, jf. SEL 76 stk. 2. Refusion, jf. SEL 181 stk. 2 Eksempel 2 Samir er en ung flygtning på 19 år, som er på højskole under integrationsprogrammet. Han har ligesom Jamilla haft nogle voldsomme oplevelser i hjemlandet, så kommunen yder støtte til en mentor. Højskolen har en lærer, som varetager mentorfunktionen. Kommunen får 50% statsrefusion for udgiften til mentorordningen. 19 år Forsørgelse Kontanthjælp ifm. integrationsprogrammet Højskoleophold Jf. INL 23a stk. 2 Varighed 25 uger Statstilskud Ja Finansiering Støtte, jf. INL 23f pkt. 5, med 50 % statsrefusion, jf. INL 45 stk. 2 Andet Mentor, jf. INL 23d, med 50 % refusion jf. INL 45 stk. 4 14 15
Støtte efter højskoleloven Er der gået mere end tre år efter opholdstilladelsen, har flygtninge mulighed for at søge kommunen om tilskud til egenbetalingen på samme vilkår, som andre højskoleelever kan jf. højskoleloven 31, stk. 3. Læs mere på: www.ffd.dk/kommunalt-tilskud Højskoleophold uden statstilskud Hvis en flygtning ikke kommer i beskæftigelse eller uddannelse efter den tre-årige integrationsfase, bliver vedkommende omfattet af reglerne i lov om aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik. Uledsagede flygtninge, som ikke er omfattet af et integrationsprogram efter integrationsloven og ikke er anbragt efter serviceloven, er berettiget til kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik og kan derfor blive omfattet af reglerne i lov om aktiv beskæftigelsesindsats. Der er mulighed for at tilbyde et højskoleophold, jf. LAB 32 pkt. 2, men da vedkommende får kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik pga. ledighed, træder betalingsloven i kraft. Derfor får højskolen ikke statstilskud for eleven, og kommunen skal betale hele udgiften til højskoleopholdet og ikke blot egenbetalingen. Læs mere på: www.ffd.dk/betalingslov Modeller for samarbejde med sprogcentre Danskuddannelse til flygtninge i integrationsfasen Det er muligt for flygtninge at tage op til 15 timers kompetencegivende undervisning om ugen på danskuddannelserne under højskoleopholdet. Der findes forskellige måder at arrangere danskundervisningen på disse er beskrevet i modellerne nedenfor. Model 1 En højskole arrangerer selv danskundervisning, og eleven går op til den afsluttende prøve på et sprogcenter under eller efter opholdet. Her kan højskolen evt. købe en dansklærer af sprogcenteret. Højskolen får fuldt taxameter for eleven. Model 2 Eleven tager kompetencegivende danskundervisning på et sprogcenter i nærheden i max. 15 timer om ugen og går op til modultest og prøver på sprogcenteret. Sprogcenteret får modultakst eller timepris for eleven. Her skal højskolen derfor være opmærksom på, at der gives reduceret taxameter for eleven. Model 3 Højskolen samarbejder med et sprogcenter, som laver forlagt undervisning på højskolen. Eleverne går op til modultest og prøver på sprogcenteret. Sprogcenteret får modultakst eller timepris for eleven. Her skal højskolen derfor være opmærksom på, at der gives reduceret taxameter for eleven. 16 17
ASYLANSØGERE PÅ HØJSKOLE En asylansøger er en udlænding, der søger om ret til at opholde sig som flygtning og opnå beskyttelse i et andet land end sit hjemland. Asylansøgere er tilknyttet et asylcenter. Der er i øjeblikket 48 asylcentre i Danmark, hvoraf ca. halvdelen drives af Røde Kors, og den anden halvdel drives af kommunerne. Se en samlet oversigt på nyidanmark.dk. Processen for asylansøgningen er inddelt i tre forskellige faser. I den første afgør myndighederne, om asylansøgerens sag skal behandles i Danmark. I den anden fase behandler Udlændingestyrelsen ansøgningen om asyl ud fra de kriterier, der er fastsat i dansk lovgivning. Hvis behandlingen af sagen ikke medfører opholdstilladelse, indtræder tredje fase, hvor ansøgningen om asyl behandles i Flygtningenævnet. Hvis Flygtningenævnet også giver afslag på asyl, er afgørelsen endelig, og asylansøgeren har pligt til at rejse ud af Danmark. Et højskoleophold kan være relevant og givtigt for asylansøgere, mens deres sag behandles enten af Udlændingestyrelsen eller Flygtningenævnet, dvs. i fase 2 og 3. Som reglen er nu, skal man have været i Danmark i mindst 6 måneder for at få tilladelse til privat indkvartering, som et højskoleophold betegnes som. Vi arbejder løbende på at få gjort asylansøgeres muligheder for at komme på højskole bedre. Se www.ffd.dk/flygtning eller kontakt vores konsulenter for seneste opdatering på området. Vigtigt at de kommende elever ved, hvad det vil sige at gå på højskole, inden de kommer derhen. Deres billede af højskolelivet kan godt lyde meget som et asylcenterliv, f.eks. at man bor sammen. På centrene informerer vi om højskolens idé, introducerer tanker om fællesskab og Grundtvig for at forberede asylansøgerne bedst muligt. Dorthe Kirkegaard, Røde Kors 18 19
Asylansøgere hører under Udlændingeloven, og ifølge lovkravet om aktivering og undervisning kan højskoler indgå et samarbejde med et asylcenter om ekstern undervisning. Jf. Bekendtgørelse om undervisning og aktivering af asylansøgere, BEK nr 497 af 03/05/2010 41. Tilbud om undervisning kan iværksættes i samarbejde mellem indkvarteringsstederne og i samarbejde med lokalsamfundet. Stk. 2. Undervisningen, jf. 34-36 og 37, jf. 34-36, kan ske i et samarbejde med skoler, uddannelsesinstitutioner og udbydere under Beskæftigelsesministeriet, Kulturministeriet, Undervisningsministeriet og Ministeriet for udlændinge integration og bolig eller kan erstattes af undervisning udbudt af disse, herunder en ungdomsuddannelse, jf. udlændingelovens 42 f, stk. 8, 2. pkt. 43. Det aftales mellem asylansøgeren og indkvarteringsoperatøren, hvilken undervisning asylansøgeren skal deltage i. FINANSIERING Højskoleophold til asylansøgere bliver finansieret af midler fra Udlændingestyrelsen jf. lov om undervisning og aktivering af asylansøgere. Det er op til den enkelte indkvarteringsoperatør (asylcenter) at afgøre, hvilke tilbud der er relevante for den enkelte asylansøger. Når højskoleopholdet bevilges af indkvarteringsoperatøren, dækkes betalingen udelukkende af det uddannelsesbudget, som asylcentret har til rådighed. Asylansøgere får deres grundydelse og tillægsydelse med, men eventuelle kostpenge bortfalder, da de får kost på højskolen. Der skal regnes med udgifter til medfinansiering fra højskolens side, da asylansøgernes uddannelsesbudget ikke dækker den fulde egenbetaling. De aktuelle satser kan ses på nyidanmark.dk. Ud over højskoleophold som undervisnings- og aktiveringstilbud er det også muligt at arrangere f.eks. kortere kurser som ferieophold udenfor højskoleloven. Røde Kors har i mange år modtaget fondsmidler fra Arbejdsmarkedets Feriefond til at arrangere ferieophold for asylansøgerbørn og -familier. En del af disse midler kan bruges på sommerhøjskole af op til en uges varighed, når blot der er tale om ferieophold for børn og familier, og når prisen ikke overstiger 500 kr. pr. døgn pr. person alt inkl. (kost, logi, transport og aktiviteter). Konkret aftale om ferieophold indgås med Røde Kors eller en kommunal indkvarteringsoperatør. På ffd.dk/asylansøgere kan der læses mere om status og muligheder for puljer, fondsmidler mm. Højskolen får statstilskud på ca. 2.700 kr./uge til kurser på over 12 uger. Til kurser under 2 uger er statstilskuddet ca. 1.030 kr. pr. uge. Der er derfor stor forskel på egenbetalingen på lange og korte kurser. Mindsteprisen for et højskoleophold er fastsat af Kulturministeriet. 20 21
Ugepris for højskoleelever Kostelever Dagelever Gn. pris Mindstepris Gn. pris Mindstepris Elever over 18 år Mindst 12 uger 1.400 910 1.000 730 Ugekurser mv. 4.000 1.100 3.000 850 Elever under 18 år Mindst 12 uger 1.400 500 1.000 430 Ugekurser mv. 4.000 670 3.000 560 Højskolen kan efter individuel konkret vurdering nedsætte egenbetalingen til under den fastsatte mindste egenbetaling. Den skal dog udgøre mindst det halve af mindste ugentlige elevbetaling. Kursisterne kom tilbage med fornyet energi og inspiration. Igennem forløbet blev der især sat fokus på demokrati, da det er noget, som mange af dem ikke umiddelbart har kendskab til. På højskolen oplevede de det rent praktisk i hverdagen gennem møder, debatter, tjanser osv. Mona Poulsen, Langeland kommune 22 23
KRAV OG MULIGHEDER Målgruppe Den typiske asylansøger på højskole er mellem 17 og 25 år og kan noget dansk eller engelsk. Der er ikke tale om særligt sårbare eller traumatiserede asylansøgere. Det kan være unge, der har lang sagsbehandlingstid eller unge, der sprogligt hurtigt vil kunne deltage i et højskoleophold, og hvor det vurderes, at de vil have gavn af et ophold. Krav I samarbejdet mellem højskoler og asylcentre er der visse krav, der skal overholdes i forhold til at udbyde undervisningsforløb på højskolen. Undervisningsforløbet regnes for at være et eksternt forløb for asylansøgeren, da det ikke afholdes af indkvarteringsoperatøren. Asylansøgeren indgår en individuel aftale med indkvarteringsoperatøren på centeret omkring aktivering og undervisningsforhold. Det er forskelligt, hvad asylansøgeren skal leve op til ift. undervisning. Kravet er, at det kursus, som eleven følger, er godkendt i den kontrakt, som asylansøgeren laver med operatøren. Det er også et krav, at eleven ved kursets afslutning modtager et engelsksproget bevis på, at vedkommende har deltaget i kurset, herunder omfanget af timer og beskrivelse af selve kurset. Højskolens mange muligheder Der er mange højskoler, der arbejder med forskellige tiltag for asylansøgere. Det kan være asylansøgere på lange kurser af over 12 ugers varighed, korte forløb af 2 til 4 uger, ugekurser, treugers sommercamp, weekendarrangementer eller dag- og aftenarrangementer. Tiltagene varierer alt efter samarbejdets omfang, og hvorvidt eleverne er dageller kostelever. Nogle højskoler har eksempelvis asylansøgere på lange kurser som dagelever, hvis skolen ligger i nærheden af et asylcenter, eller som kostelever hvis asylansøgerens indkvarteringssted ligger langt fra højskolen. En del højskoler laver desuden dagtilbud med undervisning primært i dansk sprog og kultur og lignende. I det følgende er der eksempler på forløb for henholdsvis elever på lange kurser, elever på korte kurser og andre typer af aktiviteter, der finder sted i samarbejdet mellem højskoler og asylcentre. Eksempel 1 Langt højskolekursus som dagelev, Asylaftale Hami er på kursus i 24 uger. Han har udsigt til et langt sagsforløb og ønsker at modtage undervisning uden for centeret. Højskole og asylcenter har etableret et samarbejde, og der indgås aftale om, at Hami skal være dagelev på højskolen. Som et led i, at aftalen indgås, er Hami på besøgssamtale på højskolen. Formålet er at afstemme Hamis og højskolens forventninger. Højskolen ønsker bl.a. at sikre, at Hami er mentalt og fysisk klar til at gå på højskole. Der indgås aftale om en særlig pris på 600 kr. pr. uge, som betales af midler fra asylaftalen. Som dagelev bor Hami stadig på asylcenteret og går på højskole om dagen. På høj-skolen modtager han undervisning i dansk sprog og følger faget Ny i Danmark med fokus på alt, hvad der er værd at vide og kunne som ny borger i Danmark. Samværet og de øvrige højskolefag giver Hami et stort netværk samt motivation og mod på at blive integreret, og så får han en kæreste. Forsørgelse Højskoleophold Varighed Statstilskud Finansiering 22 år Forsørges af Udlændingestyrelsens midler Tilbud om ekstern undervisning jf. Asylaftalen 24 uger 70 % i statstilskud som dagelev Egenbetaling efter individuel vurdering med midler fra asylaftalen. Højskolernes aktiviteter tager afsæt i en pædagogik, der har et dannelsesideal, og det giver følelsen af normalitet hos den unge, ligesom det giver en tro på fremtiden og på egne evner. Marie Krogshøj, specialkonsulent Røde Kors 24 25
Eksempel 2 Langt højskolekursus som kostelev Ibrahim på 20 år har udsigt til et langt sagsforløb, der slider på ham fysisk og psykisk. Han er velfungerende, og asylcenteret skønner, at han vil have godt af et højskolekursus på 16 uger. De søger Udlændingestyrelsen om uddannelse uden for centeret og får lov til at sende ham på højskole. Der laves en aftale med en højskole og efter en konkret individuel vurdering aftales en pris på 700 kr. pr uge. Opholdet betales af uddannelsesbudgettet, men Ibrahim får fradrag for kost og logi på 375 kr./uge i sin personlige grundydelse. Dog får han tillægsydelsen på 200 kr./uge med på højskole. Forsørgelse Højskoleophold Varighed Statstilskud Finansiering Asylansøgere kommer ind på lige fod med de etnisk danske elever. De vælger typisk faget dansk som 2. sprog, dansk sprog og kulturudveksling. Undervisning foregår både på dansk og engelsk, men der bliver arbejdet meget med, at der tales dansk. Joan Sørensen, Brenderup Højskole 20 år Grund- og tillægsydelse, fradrag for kost og logi Tilbud om ekstern undervisning jf. Bekendtgørelse om undervisning og aktivering af asylansøgere 16 uger Ja Egenbetaling betales af centerets uddannelsespulje. Eksempel 3 Langt højskolekursus som kostelev, Asylaftale Amiras sag er vanskelig, og der er efter 5 måneder endnu ikke truffet en afgørelse. Asylcenteret vurderer, at der er udsigt til, at der vil gå måneder, før en sådan bliver truffet, og at det højest sandsynligt ender med en opholdstilladelse. Amira har brug for at komme ud blandt andre unge, og det vurderes, at et højskoleophold er det rigtige for hende - også for at sikre hende en god integration med danske unge og en god forståelse for dansk kultur. Der indgås en aftale med højskolen, hvori det aftales, at Amira får undervisning i dansk sprog og kultur, samt at hun følger valgfagene billedkunst og dans på højskolen. Det er en god kombination for hende, og hun trives med blandingen af danskundervisning og fag, hvor hun er sammen med højskolens danske elever. Det har stor betydning for Amiras udvikling, at hun deler værelse med en dansk pige. Det har været en stor støtte for hende. Forsørgelse Højskoleophold Varighed Statstilskud Finansiering 19 år Forsørges af Udlændingestyrelsens midler Tilbud om ekstern undervisning jf. Asylaftalen 42 uger Ja Egenbetaling på 1.000 kr. pr uge med midler fra Asylaftalen. Pigerne har det markant sværere end drengene. Drengene bliver lettere integreret via boldspil og aktiviteter. Pigerne kan være enormt ensomme. Birgitte Petterson, Mariager Højskole 26 27
Eksempel 4 Tre ugers sommerhøjskole med deltagelse af unge fra hele verden Iscur er på sommercamp i tre uger. Sommercamp er for både danske og udenlandske unge mellem 17 ½ og 25 år og et godt sted for Iscur at lære andre unge at kende. Samværet med de andre udenlandske og danske unge giver ham et begyndende netværk og indblik i mange religioner, kulturer og racer. Han er vild med at bruge sin krop i både idræts- og friluftsfag, og udbuddet af kreative fag er langt ud over, hvad han kunne forestille sig. Om aftenen synger og danser de til musik fra mange lande og debatterer kultur, religion og demokrati. Han får desuden undervisning i dansk og har udviklet sproget meget på de tre uger. Opholdet støttes af Kulturministeriet. 28 Forsørgelse Højskoleophold 17 ½ år Forsørges af Udlændingestyrelsens midler Særligt kortkursus Varighed Statstilskud Finansiering 3 uger Ja Egenbetaling 500 kr. pr. uge betalt af centerets uddannelsespulje. Resten finansieres af kultur ministeriet. 29
Eksempel 5 Kort kursus, Arbejdsmarkedets Feriefond Ramazan er 42 år og har været på asylcenteret i to måneder. Asylcenteret skønner, at han vil have stor gavn af et uges ophold på en højskole og finder ugekurset En del af verden. Centeret søger finansiering gennem Røde Kors, der betaler 500 kroner pr dag for kurset. De kontakter højskolen, der melder Ramazan ind. Pengene får Røde Kors fra Arbejdsmarkedets Feriefond, og de bruges til aktiviteter af kort varighed for asylansøgere. Forsørgelse Højskoleophold 42 år Forsørges af Udlændingestyrelsens midler Tilbud om ferieaktiviteter Eksempel 6 Aktiviteter uden for højskoleloven, weekendophold I samarbejde med asylcentre og humanistiske organisationer laver nogle højskoler weekendtilbud, hvor de arrangerer aktiviteter og samvær for danske højskoleelever og asylansøgere. Selv om Shenna er udvist og derfor meget ked af det, deltager hun alligevel i denne weekend sammen med 20 andre asylansøgere og 40 danske højskoleelever. Asylansøgerne og højskoleeleverne har selv planlagt indholdet. De danser nationale danse og spiller musikken til. De laver kreative smykker og spiller fodbold. Om aftenen er der åben scene. Samværet med andre unge er meget oplivende og givende for alle. Den store buffet er overvældende. Varighed Statstilskud Finansiering 1 uger Ja Røde Kors gennem Arbejdsmarkedets Feriefond max 3.000 for ugekurset Vi må overveje, hvordan vi kan give noget menneskeligt værdifuldt - også til dem, der ikke skal blive her i landet. Asylansøgere samler kræfter på deres højskoleophold. Højskolen har en forpligtelse til at gøre, hvad den kan. Else Mathiassen, Vestjyllands Højskole Forsørgelse Højskoleophold Varighed Statstilskud Finansiering 21 år Forsørges af Udlændingestyrelsens midler Initiativ på flere højskoler En weekend Nej Finansieret af højskolerne selv 30 31
Eksempel 7 Aktiviteter uden for højskoleloven, dagundervisning i længere tid Fra asylcenteret kommer Rafaela sammen med mange andre asylansøgere på den nærliggende højskole til undervisning flere gange om ugen. Undervisningen foregår i separate lokaler ved siden af højskolen. Rafaela har dansk som 2. sprog sammen med andre asylansøgere. Hun bliver modultestet på VUC og klarer sig flot. Der er særlige lærere til undervisningen af asylansøgere på højskolen, så det faglige niveau er højt. www.hojskolerne.dk Ungdomshøjskoler (16-19 år) Seniorhøjskoler Vrå Nordjyllands Idrætshøjskole Nordiska folkhögskolan Kungälv, Sverige Bornholms Bornholms Forsørgelse Højskoleophold 22 år Forsørges af Udlændingestyrelsens midler Dagundervisning uden for højskoleloven Aalborg Sportshøjskole Varighed Statstilskud Finansiering 20 uger Nej Betalt af centerets uddannelsespulje Der var afghanske asylansøgere på højskolen, der fortalte om deres flugt. På baggrund af dette blev der arrangeret en stor Afghanistan-konference i samarbejde med Kommunen. Udenrigsministeriet og PET deltog i arrangementet. Afghanere fortalte om deres tanker og visioner, hvis de skulle vende tilbage til hjemlandet. Ditte Thomassen, Grundtvigs Højskole Seniorhøjskolen Nr. Nissum Skals Livsstilshøjskolen Gudum Krabbesholm Gymnastik og idræt. Viborg Nørgaards Hadsten Vestjyllands Silkeborg Idræts. Ikast Familiehøjskolen Brande Egå Ungdomshøj. Idrætshøj. i Århus Ry Odder Egmont Mariager Uldum Brandbjerg Engelsholm Vejle Idræts. Børkop Snoghøj Nordfyns Askov Kolding Internationale Brenderup Rødding Ungdomshøj. v. Ribe Musik og Teater. Løgumkloster Højsk. Østersøen Design. Højer Idræts. i Sønderborg Rønshoved Den Skand. Designhøjskole Rønde Djurslands Højskolen på Kalø Testrup Rude Strand Senior. Ryslinge Den Europæiske Filmhøjskole Gym. i Ollerup Kunsthøj. på Ærø Højsk. f. Bevidsthedsudv. Grundtvigs Luthersk Missions Den Rytmiske Vallekilde Jyderup Ubberup Gerlev Idræts. Oure Sport & Performance Bornholms Den Internationale Kunsthøjskolen Idræts. Bosei Teaterhøj. Rødkilde Krogerup Suhrs Borups Jaruplund Højskolen Marielyst 32 33
Kontakt Hvis du som højskole, kommune, sprogcenter eller asylcenter gerne vil indgå i et samarbejde om at give flygtninge eller asylansøgere mulighed for et højskoleophold, kan du her finde relevante kontaktoplysninger. Kontakt FFD, Pædagogik og Udvikling: Søren Børsting, sb@ffd.dk, 33 36 40 39 Jakob Hvenegaard Andersen, jha@ffd.dk, 33 36 42 66 Vibeke Lundbye Westphall, vlw@ffd.dk, 22 54 16 90 Få en liste over højskoler der arbejder med flygtninge Læs mere om de enkelte højskoler og deres fagudbud: www.hojskolerne.dk På Folkehøjskolernes Forenings hjemmeside er der uddybende informationer om elevstøtteordninger, forskellige projekter på højskolerne med mere. www.ffd.dk/flygtning 34 35
Folkehøjskolernes Forening i Danmark Højskolernes Hus - Nytorv 7 1450 København K Tlf.: 33 36 40 40 Mail: kontor@ffd.dk www.hojskolerne.dk www.ffd.dk/flygtning Udgivet af Folkehøjskolernes Forening i Danmark, 2015 Layout: Katrine Dahlerup, FFD Tryk: GP-Tryk / Oplag: 500 36