L Æ S O G L Æ R - S M Å FA G B Ø G E R - G R Ø N S E R I E Min krop Tekst og illustration: Jørgen Brenting Baskerville Online materiale. Må kopieres af medlemmer af Baskervilles Depot. Materialet må kun anvendes på den adresse, medlemskabet dækker. Må ikke videregives eller sælges i trykt eller elektronisk form. Copyright Baskerville Forlag 2004 ISBN: 87-7355-579-7 www.baskerville.dk og www.123abc.dk
- side 2 Mig
- side 3 Jeg har et hoved. Mit hoved har hår på toppen.
- side 4 Jeg har to øjne til at se med...
- side 8 Jeg har en mave, som min mad kan være i.
- side 9 Jeg har en krop.
- side 10 Jeg har en ryg til at ligge på.
- side 13 På mine ben sidder mine fødder. På mine fødder sidder mine tæer. Hvor mange er der?
- side 14 Jeg har to arme, der kan række ud. En hund har ikke arme.
- side 16 Jeg har fingre på hver hånd. Hvor mange er der?
- side 18 Vejledning og ideer Min krop giver mulighed for en bred vifte af aktiviteter. Her er nogle forslag til de mange emner, som kan udforskes. Det er tanken, at eleven kan gøre notater på linjerne under hver tegning. Notater kan være tegninger, afskrift af ord fra teksten, resultatet af egne undersøgelser eller mere fri skrivning om ting, eller oplevelser, som teksten får eleven til at tænke på. Forslag til aktiviteter 1. Variationer fra menneske til menneske kan undersøges. Dette giver et naturligt bindeled til arbejde med tal og måling i matematik. a) Højde, vægt, fingerspænvidde og fodlængde giver materiale til enkle diagrammer til klassen. Eller tegn rundt om hænder og fødder, sæt mærkesedler på og sæt dem op på opslagstavlen - evt. som et dekorativt billede. b) Bevægelser er andre områder, der kan undersøges og måles, f.eks. længden af skridt, hvor langt op forskellige elever kan nå på væggen (evt. når de hopper). Pas på, det ikke går over gevind. Giv klare regler på forhånd. Afmærk forskellene med elevernes navne og evt. dato. Skriv med kridt på tavlen eller brug et stort ark papir på væggen. c) Undersøg forskelle i hudfarve, hår- og øjenfarve, glat og krøllet hår. Grundlag for simpel skrivning eller kombination af skrivning og billedudtryk. Træning af sammenlignende udtryk: Pegefingeren er længere end tommelfingeren.... Mit hår er mørkere, end dit. 2. Undersøg de forskellige sanser. a) Smagssansen - Selv om vi kan smage forskel på et utal af ting, så opfatter vi grundlæggende kun få egenskaber ved det, vi putter i munden: Salt, sødt, surt og bittert. Andre nuancer opfattes først og fremmest med lugtesansen. Derfor smager maden ikke så godt, når vi er forkølede. Det er bedst på dette trin at nøjes med salt og sødt, da der ellers nemt kan opstå ubehagelige situationer i en klasse. b) Følesansen - prøver på forskellige materialer giver mulighed for at udforske overflader og mønstre og udvikle de sproglige begreber. Få eleverne til at føle på træ, metal, stof af forskellig karakter, planter, sandpapir osv. eller brug en af de samlinger, som kan købes. Fremstil collager af glatte ting, runde ting, osv.. Lav en konkurrence med en føle-kasse, med et hul, der lige netop er stort nok til at eleverne kan få hånden igennem. Læg forskellige ufarlige
- side 19 genstande i kassen og lad eleverne føle og genkende så mange som muligt - ( ulækre ting som fx en fisk vækker altid gysende begejstring). Føl vandtemperaturer ved hjælp af spande/skåle med isvand, lunkent vand og forholdsvis varmt vand fra hanen. Dette giver muligheder for nyttig sprogudvikling, når oplevelsen af kulde og varme skal beskrives og sammenlignes. Hvordan føles lunkent vand, hvis hånden først har været lidt i varmt vand? Hvordan, hvis hånden først var i isvand? Hvordan kan dét være? b) Hørelsen - undersøg lyde fra en række genstande og musikinstrumenter, inklusive den menneskelige stemme. Få eleverne til at lukke øjnene, lytte og identificere forskellige lyde fx nøgler der rasler, mønter, papir, en nød der knækker, musikinstrumenter, en ske mod et glas, plas af vand osv. med almindelige, dagligdags ting. Fremstil en snore-telefon med tomme konservesdåser eller plastbøtter. Husk at snoren skal være helt stram, for at lyden kan overføres. (Ikke helt nemt.) c) Lugtesansen - arranger en leg, hvor der skal lugtes til forskellige substanser og genstande. Deltagerne skiftes til at få bind for øjnene og snuse. Diskuter elevernes yndlingslugte (og det modsatte) og snak om dyr med særlig gode næser, f.eks. hunde. Brug slik, kager, brød, æbler, elastikker, træ, sæbe o.lign. Undlad helt at bruge meget stærkt lugtende eller ligefrem giftige vædsker o.lign. Absolut ingen stærke syrer eller salmiakspiritus! d) Synet - få eleverne til at bruge øjnene til at se grundigt på en kammerat. Derefter skal de beskrive eller tegne kammeraten. Andre muligheder med synssansen er næsten endeløse: udforsk farver, form og størrelse. En lidt mindre åbenlys øvelse kan det være at iagttage hinandens pupiller og se, hvordan de skifter størrelse i dunkel og stærk belysning. Prøv at iagttage farvede papstykker og/eller bogstavkort på forskellige afstande. Hvem kan se længst? Er det nemmere at se sort skrift på gul bund end på rød bund - tæt på, langt væk? Hvis skolen har testkort til farveblindhed, kan det være interessant (og nyttigt) at finde ud af, om der er farveblinde i klassen, som kræver særlige hensyn - fx når der kikkes på landkort.