Det samordnede beredskab for Norddjurs- og Syddjurs Kommune Risikodimensionering af Risikobaseret dimensionering af Beredskabet på Djursland Juli 2007
1 Forord...1 2 Resumé...2 3 Indledning...12 4 Lovgrundlag for dimensioneringen...12 5 Kommunens risikoprofil...14 5.1 Dannelsen af Norddjurs Kommune...14 5.2 Topografi...14 5.3 Demografi...15 5.4 Bebyggelse...16 5.5 Infrastruktur, erhvervsliv samt turisme...17 5.6 Mødeplaner...18 5.7 Udrykningsstatistik...18 5.8 Samtidige udrykninger...19 5.9 Assistance behov...20 5.10 Aftaler i forhold til...20 5.11 Risikoidentifikation...21 5.12 Risikoanalyse...28 5.13 Oversigtsmatrice over kommunens identificerede risikogrupper...29 5.14 Scenarieanalyse...31 5.15 Kapacitetsanalyse...33 5.16 Oplæg til forbyggende kapacitetsniveau...34 6 Undersøgelse af HSE enheders indflydelse på risikoniveauet i Glesborg - Bønnerup området...36 6.1 Konklusion...36 7 Oplæg til serviceniveau...39 8 Model 1...39 8.1 Udrykningssammensætning...45 8.2 Økonomi og dækningsgrader...48 8.3 Implementering af model I...49 9 Beredskabets opbygning i model 1...50 9.1 Station Allingåbro...50 9.2 Station Fjellerup...50 9.3 Station Grenaa...51 10 Model 2...53 10.1 Udrykningssammensætning...56 10.2 Økonomi og dækningsgrader...61 10.3 Implementering af model II...61 11 Beredskabets opbygning i model II...61 11.1 Station Allingåbro...61 11.2 Station Fjellerup...62 11.3 Station Anholt...62 11.4 Station Grenaa...63 12 Forebyggende kapacitet for model I og II...64 13 Evaluering af...66
1 Forord Denne analyserapport er udarbejdet som grundlag for indstilling til Norddjurs Kommunes byråd om dimensionering af kommunens akutte og forebyggende redningsberedskab pr. 1. januar 2007. Ny lovgivning på beredskabsområdet lægger op til at kommunerne selv skal gennemføre en risikobaseret dimensionering af i forhold til lokale risici. Rapporten indeholder kommunens risikoprofil herunder en beskrivelse af kommunen, udrykningsstatistik, identifikation af risici samt analyse af disse samt to forslag til hvordan disse kan håndteres. De. Rapporten er opbygget således at afsnit 2 er et resumé af rapporten med vægten lagt på ændringer i forhold til nuværende beredskab. I efterfølgende afsnit findes kommunens risikobillede som er en beskrivelse af kommunens faktuelle oplysninger, udrykningsstatistik, risikoidentifikation samt risikoanalyse. Endelig indeholder rapporten to oplæg til serviceniveau stillet af hhv. Beredskabschef Erling Thoft fra Beredskabet i Rougsø Sønderhald Kommuner og Beredskabsinspektør Jan Recke fra Beredskabet i Grenaa-Nørredjurs kommuner. 1/66
2 Resumé Det nuværende beredskab består af 3½ slukningstog, hvor af 2 er placeret på stationen i Grenaa, et i Allingåbro og ½ slukningstog i Fjellerup. (Se bilag 1 for beskrivelse af det eksisterende beredskab). (160) Allingåbro (12.048) Fjellerup (6.500) Grenå (20.000) Figur 2.1 angiver placering af brandstationer angiver eksisterende slukningsområder angiver kommunegrænsen () angiver indbyggere i slukningsområderne i 2005 tal Figur 2.1 angiver nuværende placering af brandstationer og grænser for slukningsområder. Tallet i parentes angiver et vurderet indbyggertal for slukningsområderne. 2/66
Figur 2.2 angiver responstiderne for Norddjurs Kommune. Gul angiver områderne dækket indenfor 10 minutter og orange inden for 15 minutter efter alarmen er modtaget. De hvide områder er ikke dækket indenfor en responstid på 15 minutter. Figur 2.2 angiver responstiderne for det eksisterende beredskab. Responstider er tiden der går fra alarmcentralen videregiver alarmen til der holder et slukningskøretøj på skadestedet. Ovenstående angiver at kommunen er dækket rimeligt ind dog er der udækkede områder. Disse er angivet med hvid. Responstiden til Kabelfærgen i Udbyhøj v. den røde prik er 20 min. Den blå prik angiver Gjerrild Nordstrand og responstiden dertil er 21 minutter. Den grønne prik angiver et mindre område, som i dag slukkes af nabo med køretøjer fra Kolind Brandstation. I dette område er der gennemsnitligt 5 udrykninger om året. Afgangstider defineres som tiden der går fra alarmcentralen afgiver alarmen til køretøjerne forlader garagen og er i dag 5 minutter. Til at bemande førsteudrykningen afsendes: i Allingåbro 1 Indsatsleder(ISL) + 1 holdleder(hl) og 6 brandmænd (BM) til hændelser i eget område (se figur 2.1) fra Fjellerup afsendes 1 HL og 3 BM med stor slukningshjælp fra Grenaa i form af 1 ISL + 1 HL + 6 BM i Grenaas område afsendes differentierede udrykninger og til alarmer fra Automatiske Brandalarm Anlæg(ABA) afsendes en reduceret udrykning på ISL + HL + 4 BM. Andre alarmer afsdendes ISL + HL + 6 BM. Udgifterne for det nuværende beredskab beløber sig til 7.837 mill. 3/66
I det ene af de to oplæg til serviceniveau stilles forslag om i model I at nedlægge brandstationen i Fjellerup og i dette område indsætte 2 Hurtige SlukningsEnheder (HSE-enheder) og i model II at bevare i sin nuværende form med 3 brandstationer og 3½ slukningstog med mindre ændringer i personale og køretøjsplaceringer. nedennævnte beskrivelser vægter hovedsageligt forskelle mellem det eksisterende beredskab og de stillede forslag. Model 1, kort fortalt Denne model lægger op til at brandstationen i Fjellerup nedlægges og erstattes med to HSE-enheder og der bibeholdes 2 slukningstog i Grenaa og 1 i Allingåbro. Fjellerupsprøjten overføres til Grenaa. Således vil den afhjælpende indsats være uændret i Grenaa og Allingåbro området. Slukningsområderne inddeles som angivet på figur 2.3. I II III IV Figur 2.3 I : område hvor der slukkes fra station Allingbro II : område hvor HSE erstatter Fjellerupsprøjten og slukningshjælp kommer fra Allingåbro III: område hvor HSE erstatter Fjellerupsprøjten og slukningshjælp kommer fra Grenaa IV:Område hvor der slukkes fra station Grenaa De røde markeringer angiver hhv. stationen i Allingåbro og stationen i Grenaa. Den afhjælpende indsats i Fjellerup området ændres og risikoniveauet ligeledes. Ved risikoniveauet forstås kombinationen af hyppigheden ef en risiko, f.eks brand i parcelhus, og konsekvenserne, hvis risikoen udløses.(se bilag 3 afsnit 1.8 for undersøgelse af HSE enheders indflydelse på risikoniveauet) Nedenstående graf viser at visse scenarier kan håndteres mere hensigtsmæssigt med HSE-enheder, mens andre ikke kan håndteres med nævneværdig effekt indtil den store slukningshjælp når frem. 4/66
Risikoniveau for eks. beredskab Hyppighed x konsekvens 40 35 30 25 20 15 10 5 Scenarie 0 Snestormog folk fanget i Oliespild på Mindre oliespild fra skib, Fragtskib Færge Sportsfly FUHtog/bil FUHm. flere FUHm. 1 fastklemt/fuh Lastbil/brand i Gård m. svin Skov/plantage Mark afgrøder/brand i Container Assentoft Uheld med farlige stoffer/ Uheld m. farlige NPKgødning, brand i Højderedning Fastklemte i maskiner Fastklemte/ophug skib Butik/Superbrugsen Butik/tankstation Sprøjtemalingsværksted Tømmerhandel Korn og foderstof/silo Transformator stor Svømmehal/chlor/saltsyre Folkeskole, Auning Fredede Fredede Stenvadcentret Hospital Plejebolig Auning PlejehjemAuning Fængsel Efterskole, Vivild Hotel Helnan Skorstensbrand stråtag Sommerhus Lejlighed ældre Villa i Auning Parcelhus Figur 2.4. Ovenstående graf viser risikoniveauet som det ser ud i dag. Risikoniveau for beredskabsmodel I i området dækket af HSE enheder Hyppighed x konsekvens 40 35 30 25 20 15 10 5 0 Scenarie Snestormog folk fanget i Oliespild på Mindre oliespild fra skib, Fragtskib Færge Sportsfly FUHtog/bil FUHm. flere FUHm. 1 fastklemt/fuh Lastbil/brand i Gård m. svin Skov/plantage Mark afgrøder/brand i Container Assentoft Uheld med farlige stoffer/ Uheld m. farlige NPKgødning, brand i Højderedning Fastklemte i maskiner Fastklemte/ophug skib Butik/Superbrugsen Butik/tankstation Sprøjtemalingsværksted Tømmerhandel Korn og foderstof/silo Transformator stor Svømmehal/chlor/saltsyre Folkeskole, Auning Fredede Fredede Stenvadcentret Hospital Plejebolig Auning PlejehjemAuning Fængsel Efterskole, Vivild Hotel Helnan Skorstensbrand stråtag Sommerhus Lejlighed ældre Villa i Auning Parcelhus Figur 2.5. Grafen viser risikoniveauet som det vil se ud i Fjellerupområdet ved indsættelse af 2 HSE-enheder. Risikoniveauet vurderes sænket minimalt ifht. det eksisterende. Den røde linie angiver risikoniveauet i området med det eksisterende beredskab. 5/66
De hurtige slukningsenheder har sin force ved brande i mindre lukkede rum, hvor der kan foretages udvendig slukning, altså uden at indsatsmandskabet skal ind i bygningen, hvorimod de ikke har den store effekt ved natur, mark og gårdbrande. Det bemærkes endvidere at disse enheder foreslås indsats i områder, hvor der også er store plantager og landbrug. Det bemærkes at det gennemsnitlige risikoniveau sænkes minimalt, men der er ligeledes analyseret flere rumbrandeend natur-, mark- og gårdbrande, hvorfor en betragtning af det gennemsnitlige risikoniveau ikke kan stå alene. En anden af HSE enhedernes styrker er dens kørehastigheder, som bevirker at disse har et stort dækningsområde i forhold til store slukningskøretøjer. Sammenfattende kan sluttes at disse hurtige slukningsenheder kan dæmpe mindre bygningsbrande indtil den store slukningshjælp når frem. (Se bilag 3 afsnit 1.8 vedr. beskrivelse af HSE enheder og analyse ) Afgangstiderne i denne model forudsættes uændret på maksimalt 5 minutter fra alarmen afgives af alarmcentralen til køretøjerne forlader garagen. Figur 2.6 Gul angiver responstider på 10 minutter og lysebrun angiver responstider på 15 minutter. Responstiden til Kabelfærgen i Udbyhøj v. den røde prik er 20 min. og til den grønne prik ved rundkørslen i Fjellerup er 17 minutter. Den blå prik angiver Gjerrild Nordstrand og responstiden dertil er 21 minutter. De hvide områder er ikke dækket med stor slukningshjælp indenfor 15 minutter. 6/66
Figur 2.7 Rød angiver HSE enhedernes dækningsområde med en responstid på 15 minutter. De hvide områder er ikke dækket indenfor denne tid. Førsteudrykningen bemandes i med 1 ISL + 1HL + 6 BM i Allingåbro og Grenaa, mens HSE enhederne bemandes med 1 BM og 1 HL. (For udrykningssammensætningen se model I side 45-47) Denne model budgettere med en driftsudgift på 7.370 mill. og er således 467.000 kr. billigere end det nuværende beredskab. Beredskab Dækning af kommunens areal med stor slukningshjælp indenfor 15 minutter Dækning af kommunens areal i % indenfor 15 min med HSE enheder. Pris i 2007 tal, i tusinde Eksisterende beredskab 80 % 44% 7.837 Model 1 61% 76% 7.370 Forskel - 467 Modellen adskiller sig endvidere ved at nye køretøjer ikke indkøbes og afskrives men hovedsageligt erhverves p leasingkontrakter, hvor anlægsudgiftyen opdeles over en årrække på typisk 5, 10 eller 15 årog denne forrentes med typisk 3 5% af anlægsudgiften. Således ses der i modellen en større fornyelse af vognparken. (For oplæg til serviceniveau, model I se side 39-52.) 7/66
Model 2, kort fortalt Denne model ligger op til at bevares i sin nuværende form med 3 brandstationer og 3½ slukningstog. Den eksisterende HSE enhed i Allingåbro nedlægges og der flyttes 2 små køretøjer fra Allingåbro til Grenaa. Samtidig udskiftes Grenaas motordrejestige og ældste automobilsprøjte med hhv en ny tanklift og motorsprøjte. Den afhjælpende indsats vil for området være uændret. Slukningsområderne deles som angivet på figur 2.8. Dette betyder at i Allingåbro skal køre som stor slukningshjælp i et lidt større område. Område Anholt Område Allingåbro Område Fjellerup/Allingåbr Område Fjellerup/Grena Område Grenaa Figur 2.8 angiver slukningsgrænser i model 2. 8/66
Figur 2.9 viser dækningsgraden for beredskabsmodel II. De gule områder angiver områder dækket inden for en responstid på 10 minutter og de røde områder angiver 15 minutters responstid. De hvide områder er ikke dækket. Den rødeprik ved færgelejet i Udbyhøj har en responstid på 20 minutter og den blå v. Gjerrild på 21 minutter. Området med den gule prik forventes indgået aftale med Syddjurs Kommune om slukning der. Figur 2.10 viser dækningen. Gul angiver en responstid med stor slukningshjælp på 10 minutter og lysebrun angiver en responstid på 15 minutter. Identisk med den i model 1 angivne. De hvide områder er ikke dækket med stor slukningshjælp inden for 15 minutter. Figur 2.11 viser Fjellerupsprøjtens dækning. Gul angiver 10 minutter og brun 15 minutter. Der kan ikke røgdykkes i det dækkede område før stor slukningshjælp når frem. 9/66
Fjellerupsprøjtens force i dette område er dens vandkapacitet og vandydelse i forhold til natur, mark og gårdbrande. Således kan der heller ikke indsættes med røgdykkere til indvendig slukning og personeftersøgning umiddelbart ved ankomst, men først når stor slukningshjælp ankommer. Denne model baserer sig ligeledes på afgangstider på maksimalt 5 minutter. Førsteudrykningen bemandes med: Allingåbro : 1 ISL + 1 HL +6 BM Fjellerup : HL + 3 BM Grenaa : 1 ISL +1 HL + 4/6 BM som i dag.(der køres med reduceret udrykning) (For udrykningssammensætningen se model II side 56-60) Endvidere nedlægges 2 deltidsstillinger som beredskabsinspektører og 1 deltids beredskabschef i Allingåbro og disse funktioner varetages derefter fra Grenaa. I denne model købes køretøjer og afskrives. Modellen budgetter med driftsudgifter som angivet nedenfor og er 61.000 kr billigere end det eksisterende beredskab. (For oplæg til serviceniveau, model II se side 53-64.) Beredskab Dækning af kommunens areal med stor slukningshjælp indenfor 15 minutter Dækning af kommunens areal i % indenfor 15 min med HSE enhed. Dækning af kommunens areal i % indenfor 15 min med Fjellerup Sprøjten. Pris i 2007 tal, i hele tusinde Eksisterende beredskab 61% 44% 25 % 7.837 Model 2 61% 0% 25 % 7.776 Forskel -61 Sammenligning af priser og dækningsgrader Beredskab Dækning af kommunens areal med stor slukningshjælp indenfor 15 minutter Dækning af kommunens areal i % indenfor 15 min med Fjellerup Sprøjten. Dækning med HSE Prisforskel i forhold til eksisterende beredskab Eksisterende beredskab 80% 25 % 44% 0 Model 1 61 % 0 76% -467 Model 2 80% 25 % 0-61 Skemaet angiver priser i hele tusinder Beredskab Udgift Eks. beredskab 7.837 Model I 7.370 Model II 7.776 10/66
Alle økonomiske tal er opgivet i 2007 tal og baserer sig på udgifter til de respektive beredskaber. Dækningen m. HSE enheder og Fjellerupsprøjten bør iagttages, da det i højere grad er to forskellige typer indsatsmuligheder, der vurderes og i højere grad et valg mellem to forskellige ydelser end dækningsgrader. Således vil risikoniveauet for nogle hændelser falde ved indsættelse af HSEenheder mens det for andre vil stige. Forebyggelseskapaciteten for begge modeller er identiske og baserer sig på kommunens identificerede risici. Således er der udvalgte områder hvor der skal gøres en særlig indsats i forhold til i dag. 11/66
3 Indledning Denne rapport danner grundlag for den lovpligtige risikodimensionering af det samordnede beredskab i Norddjurs og Syddjurs Kommunes akutte og forebyggende beredskab og indeholder dele af kommunernes risikobillede. Baggrunden for risikodimensioneringen er at Folketingets partier juni 2002 indgik et 4-årigt beredskabsforlig. Det fremgik heraf bl.a., at kommunalbestyrelserne i løbet af et par år selv skulle dimensionere det akutte brand- og redningsberedskab udfra lokale risikovurderinger. Udmøntning af forliget skete ved ændring af beredskabsloven og tilhørende bekendtgørelser. Ændret dimensioneringsbekendtgørelse (bekendtgørelse nr. 1010 af 11. december 2002) er gældende pr. 1. januar 2003 og frem til 31. august 2007. Derefter er det alene Forsvarsministeriets bekendtgørelse nr. 765 om risikobaseret kommunalt beredskab som er gældende. En beredskabsfaglig analyse, udarbejdet af Indenrigsministeriet/Beredskabsstyrelsen, har dannet grundlag for planlægning og gennemførelse af nyordningen, hvor Beredskabsstyrelsen i 2003-04 i samarbejde med udvalgte kommuner har udviklet værktøjer m.m. til brug for den fremtidige dimensionering af de kommunale brand- og redningsberedskaber. Disse modeller og værktøjer er i høj grad anvendt i analysen/rapporten. 4 Lovgrundlag for dimensioneringen Lovgrundlaget for dimensionering af er Forsvarsministeriets Bekendtgørelse nr. 765 af 3. august 2005 om risikobaseret kommunalt beredskab. Loven giver mulighed for i højere grad at tilpasse til lokale risici mod den tidligere dimensioneringsbekendtgørelse, hvor s udformning blev fastlagt ud fra kommunernes indbyggertal. Bekendtgørelse nr. 765 beskriver således kommunalbestyrelsens og redningss forpligtelser. 4.1.1 Redningss lovmæssige opgaver Det kommunale redningsberedskab skal kunne yde en i forhold til lokale risici forsvarlig forebyggende, begrænsende og afhjælpende indsats mod skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer, herunder krigshandlinger. Rednings skal endvidere kunne modtage, indkvartere og forpleje evakuerede og andre nødstedte. Kommunalbestyrelsen fastlægger selv i hvilken udstrækning. Kommunalbestyrelsen skal endvidere sikre tilstrækkelig vandforsyning til brandslukning på skadestederne, men kan dog fortsat pålægge ejerne af særligt brandfarlige eller værdifulde bygninger og grundarealer eller af bygninger og grundarealer, hvor der samles mange mennesker at etablere separate vandforsyningssteder til brug for brandslukning samt at afholde udgifterne til etablering og vedligeholdelse af den separate vandforsyning (jf. beredskabslovens 33 stk. 2, nr. 2). 12/66
Beredskabet skal i forbindelse med risikodimensionering identificere og analysere lokale risici, som skal lægges til grund for en dimensionering af (risikoprofil). Kommunalbestyrelsen skal fastlægge niveauet for det kommunale redningsberedskabs opgavevaretagelse (serviceniveau) på grundlag af risikoprofilen samt fastlægge s organisation, virksomhed, dimensionering og materiel, som skal beskrives i en samlet plan for kommunens beredskab. 4.1.2 Krav til førsteudrykningen Endvidere er der fortsat nogle minimumskrav, som skal være opfyldt i forhold til afgangstider og bemandingen på førsteudrykningen. Afgangstiden er således fortsat maksimalt 5 minutter og defineres som tiden, der går fra alarmcentralen afgiver alarmen til køretøjerne forlader brandstationen. Minimumsbemandingen på førsteudrykningen skal mindst bestå af 1 holdleder med de fornødne uddannelsesmæssige kvalifikationer samt, det for materiellets betjening fornødne mandskab. Således kan der som minimum til visse typer alarmer afsendes 1 holdleder og 3 brandmænd. 4.1.3 Den tekniske ledelse af indsatsen på et skadested Kommunalbestyrelsen skal sørge for varetagelsen af den tekniske ledelse på skadestedet enten i form af en holdleder med den fornødne uddannelse eller en indsatsleder som udøver sin kommando gennem holdlederne for det fremmødte mandskab. Såfremt kommunens eget beredskab har behov for assistance skal denne tilkaldes fra enten en anden kommunes beredskab, det statslige eller regionale beredskab eller et privat redningsvæsen, hvis det skønnes påkrævet på grund af ulykkens karakter og omfang. Bliver kommunens eget beredskab anmodet om assistance fra en anden kommunes beredskab skal kommunalbestyrelsen stille personel og mandskab til rådighed, men udgifterne hertil afholdes af den anden kommunes beredskab medmindre der er indgået andre aftaler. På nuværende tidspunkt er der for Grenaa, Midtdjurs, Nørre Djurs og Rougsø-Sønderhald samt Ebeltoft kommuner indgået aftaler om vederlagsfri mellem kommunal assistance, som omhandler almindelig assistance brandvæsnerne i mellem. 4.1.4 Kommunalbestyrelsens forpligtelser i forhold til risikodimensionering Kommunalbestyrelsen er forpligtet til at godkende og indsende en plan for kommunens samlede beredskab til godkendelse hos beredskabsstyrelsen inden 31. august 2007. 13/66
5 Kommunens risikoprofil 5.1 Dannelsen af Norddjurs Kommune. Sammenlægningen af Grenå, Nørre Djurs, Rougsø og den østlige del af Sønderhald kommuner er resultatet af regeringens strukturreform Det nye Danmark. Den nødvendige bæredygtighed for kommuner med et indbyggertal under 20.000 kunne som angivet i Opgavereformen opnås enten ved sammenlægning med en eller flere andre kommuner eller ved at indgå et forpligtende samarbejde med andre kommuner. Kommunalbestyrelserne i Grenaa, Nørre Djurs og Rougsø Kommuner ønskede at opnå bæredygtigheden ved en sammenlægning, medens Sønderhald Kommune ønskede at opnå bæredygtigheden ved en deling af kommunen, hvor den østlige del blev sammenlagt med Grenaa, Nørre Djurs og Rougsø, hvilket også er anbefalet af de tre kommuner. Kommunalreformen gennemføres i perioden efter 1. januar 2007, hvor sammenlægningsudvalget overgår til at fungere som kommunalbestyrelse for den nye kommune. I perioden op til træffer sammenlægningsudvalget en lang række beslutninger om bl.a. kommunens budgetter og serviceniveau. Nærværende rapport beskriver således 2 mulige modeller for, hvordan kan opbygges i Norddjurs kommune i forhold til lokale risici. Disse modeller sammenholdes med det nuværende beredskab, beskrevet i risikobilledet. 5.2 Topografi Norddjurs Kommune består af de gamle Rougsø Kommune, østlige del af Sønderhald Kommune, Nørre Djurs samt Grenå Kommune, hvor også Anholt hører under. Kommunen har en betydelig kystlinie og afgrænses mod vest af Randers Fjord samt Ny Randers Kommune, mod nord og øst afgrænses kommunen af Kattegat, mens den mod syd afgrænses af den nye Syddjurs Kommune(gamle Ebeltoft, Midtdjurs og Rosenholm Kommuner). De største byer Auning/Allingåbro og Grenå som ligger diametralt placeret i kommunen og mellem disse den gamle Nørredjurs kommune, hvor bl.a. byerne Bønnerup og Fjellerup ligger med store sommerhusområder og landbrugsarealer. Sommerhusområderne er typisk placeret ved de kystnære områder. Kommunen har også større skov og plantageområder beliggende i den sydvest -og nordøstlige del og Anholt ligger 44 km fra Grenå og hører ligeledes under Kommunen. Den eneste normale forbindelse til øen er med færge fra Grenå Havn. Norddjurs er en typisk landkommune med aktive bycentre i Allingåbro, Auning og Grenå som endvidere huser en industri og lystbådehavn. Bykernerne omgives af tyndere befolkede landområder og mindre bysamfund. I kommunen er der endvidere flere befærdede hovedveje. 14/66
Gamle kommuner Areal (km 2 ) Landbrugsarealer Skovarealer Bymæssig bebyggelse Grenaa 174 17 Anholt 22 8 Nørre Djurs 236 57 Rougsø 223 34 Sønderhald Øst 64 6 Nord Djurs 719 446 122 151 % vis fordeling 100 % 62 % 17 % 21 % Alle arealer er opgivet i km 2. Arealfordelingen ovenfor viser at kommunen er en typisk landkommune med hovedvægten lagt på landbrugsarealer og mindre dele på skov og bymæssige arealer. 5.3 Demografi Figur 5.1 viser skov-, mark- og byområdernes palcering og hovedvejene i kommunen. Den gennemsnitlige befolkningstæthed er 54 personer pr. km 2, hvor Grenå og den østlige del af Sønderhald kommune ligger over gennemsnittet. Landsgennemsnittet for år 2005 var 125,6 personer pr. km 2. Kommune Antal personer pr. 1. januar 2005 Befolkningstæthed pr. km 2 Grenaa 18.481 95 Anholt 160 7 Nørre Djurs 7.663 32 Rougsø 8.078 36 Sønderhald Øst 3.970 62 Befolkning 38.352 54 Af ovenstående skema ses det at befolkningsvægten er fordelt mellem den østlige og vestlige del af den nye kommune med vægten lagt på den østlige del. I den gamle Nørre Djurs Kommune er der 15/66
således tyndere befolkede områder og større sommerhusområder, som dog oplever en ikke ubetydelig befolkningstilvækst i sommerperioden juni til september. I højsæsonen stiger befolkningstallet således med 100.000 capita i form af turister som bebor kommunens sommerhuse og på Anholt alene stiger befolkningstallet med 300 capita (tallene er oplyst af Djurslands Turistråd). Fordelingen er som angivet neden for: Lokalitet Befolkningstilvækst i % Fjellerup 25% Selkær 5% Gjerrild 15% Bønnerup 25% Grenaa 30% I Rougsø er der 1100 sommerhuse og befolkningstallet skønnes at stige med 4950 capita i sommerperioden fordelt på Store Sjørup, Udbyhøj Syd, Lystrup Strand samt Skovgårde. Ovenstående tal indeholder ikke turister på campingpladser, vandrehjem og hoteller. Befolkningstallet (fastboende) forventes ikke at stige væsentligt i de kommende fire år. Således forventes befolkningstallet at stige til 38.415 mod nuværende 38.352, en stigning på 0,2 %.(Oplyst af Danmarks Statistik) Dog forventes der en stigning i antallet af sommerhusgæster i forbindelse med kommunens udstykning af 600 nye sommerhusparceller. 5.4 Bebyggelse Bebyggelsen i Nord Djurs kommune er primært fritliggende enfamilieshuse og landbrugsejendomme, mens der i bykernerne også findes en del tættere lav bebyggelse, primært som række-, kæde-, klynge- eller dobbelthuse. I Grenå findes endvidere flere beboelsesejendomme i 3 etager. Der findes ligeledes mindre erhvervsejendomme i bykernerne, mens de større industribygninger hovedsageligt er centreret omkring og på Grenå Havn. Disse bygninger er af varierende karakter hvor nogle er over 3 etager høje. Der er i kommunen flere slotte og museer samt bevaringsværdige bygningsværker. Figur 5.2 viser sommerhusområder og deres placering markeret med rød. 16/66
Kommunen har endvidere omkring 4500 sommerhuse, hvis placering er angivet på nedenstående kort. Endvidere er der på Anholt 300 sommerhus placere i Plantagen. Sommerhusene er traditionelle træhuse. Sommerhusområderne er naturligt nok placeret i kommunens yderområder. Brandsynsobjekter Fredede bygninger 10 Hoteller og spejderhytter 35 Pleje- og daginstitutioner 61 Undervisning 36 Brandfarlige virksomheder og oplag 43 Sprøjtemalingsvirksomhed 7 Salgstankanlæg (benzinstationer) 16 Butik under 600 m 2 17 Butik over 2000 m 2 5 Forsamlingslokaler over 150 personer 55 Forsamlingslokaler under 150 personer 53 Andre forsamlingslokaler 45 Ialt 383 I henhold til beredskabsloven skal der med nærmere angivne intervaller gås brandsyn på objekter omfattet af denne, enten da disse f.eks. normalt huser mange personer, har over 10 sovepladser eller udgør en særlig brand eller miljøfare eller er bevaringsværdige bygningsværker. Ovenstående tabel angiver antallet og typen af brandsynsobjekter. 5.5 Infrastruktur, erhvervsliv samt turisme Kommunens erhvervsliv består af serviceerhverv bl.a. inden for den grafiske branche, handel og turisme, land- og skovbrug og således opdyrkes 62 % af Norddjurs Kommunes arealer. Der er ligeledes produktionsvirksomhed og de største industriforetagender har til huse i den østlige del af kommunen og strækker sig over kemisk industri til forsyningsvirksomhed og skrotbehandling. Nedenfor er de største af kommunens virksomhedstyper angivet. Sammenholdes dette med brandsynsobjekterne ovenfor giver dette et billede af kommunens erhvervsliv. Handel og reparation Fremstillingsvirksomhed Hotel og restauration Forsyningsvirksomhed Landbrug og fiskeri Import export og anden Grafisk produktion Varmeværker m. Hoteller lager virksomhed biobrændsel Landbrug m. dyrehold Detailhandel Metalforarbejdning Sommerhusudlejning Oplagsvirksomhed Skovbrug Beton elementfabrikation Campingpladser Agerbrug Metal overfladebehandling Vandrehjem Mosebrug Konservesfremstilling Fremstilling af biobrændsel Fremstilling af NPK gødning Sprit og gær produktion Emballagefabrik SCA/papemballage Skibsophug Elektronik virksomhed Medicinalvirksomhed/Nyc omed 17/66
5.6 Mødeplaner I relation til virksomheder og andre særlige objekter er der for enkelte, 3 til 4 virksomheder udarbejdet mødeplaner, men der planlægges udarbejdet i alt 46. Disse udarbejdes for forsynings- og kommunikationsvirksomhed, industri og større attraktioner samt evakueringstunge objekter i området. Se bilag 2 for angivelse af lokationer. 5.7 Udrykningsstatistik Der er foretaget en gennemgang af udrykningsrapporter fra årene 2002 2005. Denne gennemgang giver indtryk af, hvilke hændelser som dagligt skal varetage. Alarmer i Norddjurs Kommune 250 200 150 100 Blinde alarmer reelle alarmer 50 0 2003 2004 2005 Alarmer i Rougsø-Sønderhald Alarmer i Grenaa-Nørredjurs 120 100 80 60 40 20 0 2003 2004 2005 Blinde alarmer Reelle alarmer Alarmer i alt 200 150 100 50 0 2003 2004 2005 Blinde alarmer Reelle alarmer Alarmer i alt Figur 5.3. Ovenstående grafer viser tendenserne i antallet af reelle og blinde alarmer. Kilde ODIN. Der ses en svag stigning i antallet af reelle alarmer fra 2004-2005. Endvidere ses at ca. 1/3 af de modtagne alarmer er blinde alarmer. Hovedparten af disse kan spores tilbage til automatiske brandalarmeringsanlæg. En alarmering af i Norddjurs Kommune kan ske på flere måder, dels alarmering via 1-1-2 til s vagtcentral, dels via direkte kontakt til s vagtcentral, dels via automatiske brandalarmeringsanlæg. Hovedparten af alarmeringerne modtages via 1-1-2. 18/66
Det er politiets alarmcentral, der navngiver hændelsen, altså modtager meldingen og videresender den til s vagtcentral via edb. Dette betyder i praksis at reagerer på den hændelse som er blevet navngivet på alarmcentralen. Det akutte brand- og redningsberedskab i Norddjurs Kommune er de sidste 3 år i gennemsnit blevet aktiveret 182 gange, hvilket er 1 gang hver 2. dag. Tabellen viser hvorledes udrykningerne i de sidste 3 år har været fordelt efter hovedopgaver. Procentvis fordeling efter hovedopgaver 2003 2004 2005 Assistance 7 17 16 Brandslukning 141 125 128 Miljøuheld 32 19 24 Redning 12 11 12 73% 7% 6% 14% Assistance Brandslukning Miljøuheld Redning Figur 5.4 Assistance refererer i ovenstående tabel i højere grad til assistance til andre, end myndigheder og naboberedskaber. Redningsopgaver refererer i størsteparten af tilfældene til trafikuheld med fastklemte, søredning etc. 2/3 af de reelle alarmer er brandslukningsopgaver og strålerørsstatistikken nedenfor indikerer at der gennemsnitligt bliver anvendt 2 strålerør og derover 31 gange pr. år, hvilket tilsvarer 17 % af alle indsatser. >3 rør 15 1 HT/FH rør 128 1 rør 33 2-3 rør 78 Slukket før 31 Småredskaber 59 Uoplyst 50 Total 394 Tabellen angiver antallet af anvendte stråle rør pr. indsats for 3 år 5.8 Samtidige udrykninger I en kommune med størrelse som Norddjurs, vil der være mindre sandsynlighed for, at 2 eller flere slukningstog vil være aktiveret på samme tid, enten til samme hændelse eller til forskellige hændelser. 19/66
Således er der i gennemsnit i Allingåbros slukningsområde 1,7 gange om året samtidige hændelser. I Grenaas slukningsområde er der i gennemsnit 7 samtidige hændelser om året. I hele Norddjurs Kommune er der i gennemsnit 10 samtidige hændelser om året. 5.9 Assistance behov Af udrykningsrapporter fra 2003-2005 er assistancer hovedsageligt registreret som værende hjælp til bilister, assistancer v. stormfald og mindre hændelser med spild af farlige stoffer. Således giver statistikken intet klart billede af, hvornår der er rekvireret assistance fra eget beredskab til hændelser i eget slukningsområde eller hvornår naboberedskaber har rekvireret assistance. Indsatslederne og beredskabschefer erindrer ligeledes at der kun er rekvireret vandtankvogne som assistance. Dog bør det nævnes at der 1 gang i den undersøgte periode har været rekvireret: 1 vandtankvogn fra Stationen i Allingåbro til brand i Grenaas slukningsområde (niveau 1) der er modtaget assistance fra Midtdjurs Kommune med vandtankvogne 2 gange i 2005 (niveau 1) Beredskabsstyrelsen assisteret med opsamling af olie på Anholt 7 dage i 2005 (niveau 3). Det erindres af indsatsledere at der de sidste 35 år er rekvireret assistance til følgende indsatser: SCA Grenaa brand i papir (niveau 3) Stor skovbrand i Katholm skov (niveau 3) Olie 2 gange på Grenaa strand (niveau 3) Olie i Grenaa havn (ukendt) Novopan 1 gang (niveau 3) Assistance fra naboberedskaber som ikke fremgår af udrykningsstatistikken: Brand i Sommerhus i Fjellerup Nytårs aften pga. flere samtidige brande. 5.10 Aftaler i forhold til Der er i kommunen indgået aftaler om følgende: Aftale om mellemkommunal vederlagsfri assistance mellem Norddjurs og Syddjurs kommune for slukningsområderne i Grenaa, Kolind samt Ebeltoft. Redning på vand i kystnære områder for slukningsområdet i Grenaa. Amtskommunal aftale om kørsel med ventepladscontainer Aftale om mødepligt i Århus Lufthavn ved større hændelser Lokalaftale på Grenaa havn ved losning af klasse I væsker Aftale om anvendelse af vand fra markvandingsanlæg til brandslukning. 20/66
5.11 Risikoidentifikation Risikoidentifikation har til formål at kortlægge de risici, der findes i kommunen. Dette er en proces som indeholder identifikation af risikoobjekter og identifikation af hændelser. Dette har været en proces, der har involveret redningss forskellige personalegrupper samt flere parter i lokalsamfundene. Således har der været afholdt møder med virksomheder og indsatspersonale. Indsatsledere har afholdt brainstormings, udrykningsrapporter er gennemgået, erfaringer fra brandsyn er inddraget og endelig har et indgående og langvarigt lokalkendskab hos indsatsledere og beredskabschefer været et uvurderligt redskab. Naboberedskaber har også spillet en væsentlig rolle og inspireret processen. Endvidere har beredskabsstyrelsens værktøjer og materialer været en god hjælp. I følgende afsnit anvendes flere udtryk, som kort forklares da disse i denne sammenhæng har en helt specifik betydning. Hændelser er ulykker, som kan forekomme i forbindelse med risikoobjekter som forsamlingslokaler, motorveje, industri o.lign. En risiko er en potentiel hændelse som brand, nedstyrtning eller en kombination af en potentiel hændelse og et objekt som f.eks et forsamlingslokale. Risikoobjekter er objekter som forsamlingslokaler beboelsesejendomme, lagerhaller etc., hvor der kan ske skader på personer, ejendom og miljø. En risikogruppe består af risici af samme karakter i denne rapport er en anvendt risikogruppe f.eks. brand i beboelse. En risikomatrice er et diagram som er sammensat af dimensionerne hyppighed og konsekvens. Matricen kan bruges til at give et overblik over forskellige risici. Udvalgte risici er de risici, som udvælges til videre analyse og tilsammen skal give et repræsentativt billede af kommunens risikoprofil. Kommunens risikoprofil er en beskrivelse af de risici som efter redningss mening har betydning for dimensionering af kommunens redningsberedskab. Særlige risici: rummer komplekse opgaver for rednings og hænder ikke så ofte. Groft sagt har disse lille hyppighed og store konsekvenser. I første fase af processen er der identificeret 5 temaer, som vurderes at dække over kommunens risici. Temaerne er: Beboelse Evakueringstunge objekter Industri og erhverv Natur, mark og gårde Infrastruktur og transport. De følgende skemaer angiver identificerede risici, udvalgte risici og scenarier samt begrundelse for valg af disse. 21/66
Tema Identificerede objekter Hændelse Identificerede risici/begrundelse Valgt scenarie Repræsentat iv for gruppe Begrundelse Tænkt risi(t)/ Reel risici(r) Sekundære bygninger som udhuse, skure etc. Kolonihavehus Skur/udhus 1 familieshuse 1 plans hus Brand Brand i 1 plans hus vurderes repræsentativ for gruppen, da denne boform er dominerende for kommunen og hændelsen brand forekommer hyppigt. Brand i parcelhus i Gjesing Brand i villa i Auning X Scenariet er valgt, da indsatstaktikken og bemandingen vil være gældende for de fleste identificerede risici i gruppen. R Beboelse hus i flere plan sammenhængende bebyggelse fast tag sammenhængende bebyggelse stråtag sommerhus stråtækt hus Etageejendomme lejlighed ny lejlighed ældre Brand i sommerhus Brand i ældre lejlighed Skorstensbrand skorstensbrand stråtag skorstensbrand fast tag Bygninger Sammenstyrtning Skorstensbrand med stråtag Beboelsesejendommeejendom Overlapper med anden risici og analyseres der(redning/erhverv) 22/66
Tema Identificerede objekter Hændelser Identificerede risici/begrundelse Valgt scenarie Evakueringstunge bygninger m. natophold Brand Daginstitution Hotel og restauration Brand på Hotel Helnan, Grenaa Efterskole Brand på Vivild Efterskole Fængsel Brand på lukket institution/fængsel. Brand på "Grenen" Bygningens beskaffenhed besærliggør indsatsen. Kræver samarbejde med flere myndigheder. Evakueringstunge objekter Plejeinstitution/Hospital(Sociale foranstaltninger og sundhedsvæsen) Sommer kolonier Evakueringstunge bygninger og pladser u. natophold Forsamlingslokale Museum Dyreparker Festplads Festival Idrætshal Spejdercentre Svømmehal Kattegatcentret (Forsamlingstelt) Fredede bygning/museumsaktivitet Undervisningsfaciliteter Folkeskole Miljø Svømmehal/chlor/saltsyre Udslip/spild Brand på disse institutionstyper er Brand på Grenaa Sygehus ressourcekrævende ifht. personredning. Forekommer sjældent, men kan være kompleks ifht. Evakuering og håndtering. Brand på Plejehjem i Auning Brand i plejebolig i Auning Brand på Meilgaard Slot Brand på Løvenholm Slot Brand på folkeskole i Auning Miljøuheld med saltsyre og chlor i svømmehal Repræsen tativ for gruppe X X X Begrundelse Indsatstaktik og bemanding vurderes som dimensionsgivende ifht. gruppen. Scenariet er valgt da der er mange ressourcekrævende evakuenter, flere etager, ældre bygning med besværlige adgangsvej. Dette vurderes som repræsentativt for gruppen. Tænkt (T)/ Reel(R) R T R 23/66
Tema Identificerede objekter Hændelser Identificerede risici/begrundelse Valgt scenarie Forsyningsvirksomhed Brand El installation Transformator lille Brand i transformer i Aunig Transformator stor Nedfaldne elledninger Produktionsvirksomheder, grafisk virksomhed, oplagrings- og pakhusvirksomhed, handel og reparation, råstof virksomhed Containerpladser Korn og foderstof Brand på Århusvej 28 Auning Tankstation Brand i butik på tankstation Tømmerhandel Brand i træoplag Tømmerhandel, Grenaa Fjernvarmeværk Virksomhed (miljøfarlig)(daka/dlf Trifoleum) Gasoplag Værksted Sprøjtemalingsværksted Brand i sprøjtemalerværksted, Auning Grafisk virksomhed Brandfarlige oplag (FDO) Erhvervsejendom erhvervscenter Butik/tankstation Butik Repræsentativ for gruppe da der er stor Brand i superbrugsen Auning brandbelastning, stor personbelastning og flere objekter af denne type i kommunen. Endvidere vurderes indsatskapaciteten for denne risici repræsentativ. Repræsen tativ for gruppe X Begrundelse Valgte scenarie giver et rimeligt billede af valgte risici i kommunen. Tænkt(T)/ Reelt(R) T Industri og erhverv Ældre mølle Pumpestation Olielagre Rensningsanlæg Vindmølle Silo Filter v. silo Container/affald Minicontainer (10 fod) el. 250l Container Container med fyrværkeri Affaldsoplag/skrotophug Affaldscontainer Brand i container Assentoft Erhverv generelt Bygning Hændelser som kræver redning Maskiner Råstofvirksomhed Vindmøller Brønde/siloer Frigørelse fra maskiner, grafisk virksomhed Højderedning fra vindmølle, Grenaa Andet Virksomhed m. farlige stoffer Miljøuheld Risikoen vurderes at være dækkende for gruppen da denne er kompleks og ikke hyppigt forekommende.denne er den mest krævende ifht. Andre i gruppen. Denne risiko vurderes dækkende for gruppen da denne er kompleks og indsatskapacitet og indsatstaktik vil dække over flere ligende hændelser også i andre risikogrupper. Ophug, skib på land, fastklemte, Grenaa Kemikaliedykning, brand i NPK Ørsted Methanoluheld i tankgård på spritfabrikken Miljøuheld med tankvogn v. SAPA, Grenaa X X Scenariet er valgt da dette er komplekst og kræver kontakt til andre aktører/myndigheder. Scenariet er valgt da dette ifht. indsatskapacitet og materiel vil være dækkende for risikoen i kommunen. Dette vurderes some en kompleks. T R 24/66
Tema Identificerede objekter Hændelser Identificerede risici/begrundelse Valgt scenarie Uopdyrkede arealer Brand Eng Affaldsoplag Skrænt Strandareal Skt. Hansbål m.v. Krat bevoksning Træer Skov/plantage Brand i plantage, Grenaa Lyng Opdyrkede arealer Mark Mark afgrøder Brand i kornmark, Selkjær Mark høstet Mark stub Landbrugsbygninger Landejendom Gård med kvæg Gård m. svin Risikoen er dækkende for gruppen da Gårdbrand m. dyreredning, Gjerrild kan være meget ressourcekrævende ifht. mandskab, vandforsyning og håndtering af dyr. Natur, mark og gårde Repræsen tativ for gruppe X Begrundelse Valgt da meget ressourcekrævende ifht. Mandskab og vandforsyning. Og et scenarie som skal kunne håndteres. Tænkt(T)/ Reel R Gård m. halm Lade Maskinhus Landbrugsredskaber Traktor Mejetærsker Halmpresser Miljøuheld Denne risiko vurderes dækket ind under erhverv og industri, miljøuheld Gyllespild 25/66
Tema Identificerede objekter Hændelser Identificerede risici/begrundelse Valgt scenarie Mindre transportmidler Brand/vejnet Risicien er hypppig i kommunen og det er vigtigt at kunne håndtere denne hurtigt og korrekt og bevare risikoen i fokus. Indtræffer ofte i brandfarlige Knallert/MC områder/plantage o.lign.) Bil u. 3500 Campingvogn Større transportmidler Lastbil Minibus Bus stor Andre transportmidler Entreprenørmaskine Brændstof transport Lastbilbrand, Ebeltoftvej Repræsen tativ for gruppe X Begrundelse Scenariet er det største for gruppen og vurderes at være dækkende. Tænkt(T)/ Reel R Infrastruktur og transportmidler Køretøjer Køretøjer Lufthavn/uden for lufthavn Passagerfly Fragtfly Sportsfly Helikopter Hændelser som kræver redning Miljø/vejnet Brand/nedstyrtning Valgt som dækkende for risikogruppen da denne risiko kan være kompleks og kræver samarbejde med flere andre aktører og med rimelighed kan forventes løst af. FUH m. fastklemte Ålsø, 1 fastklemt FUH minibus og personbil, Ålsø Flere fastklemte FUH ml. varevogn og tog Lækage fra køretøj olie på vejbane Trafikuheld Uheld sket under transport Flystyrt/sportsfly X Valgt da meget mandskabskrævende og assistancekrævende. Scenariet vurdres at dække gruppen. R Havn Brand Fiskerbåd Lystbåd Jolle Speedbåd Færge Brand i færge, rum sø, Stenaline, GR. Tankskib Fragtskib Brand i skib v. kaj, Grenaa På vand/strand Miljø Dækket under miljø/erhverv Olie på strand, Grenaa Oliespild på vand, Udbyhøj 26/66
Tema Identificerede objekter Hændelser Identificerede risici/begrundelse Identificerede risici Veje, beboelse Storm Stormskader på huse Veje Snestorm Valgt da denne risiko forekommer og vil Folk sneet inde i biler have størst konsekvenser. Natur Repræsenta tiv for gruppe X Virksomheder på havn Oversvømmelse Oversvømmelse ved havnen 27/66
Det konkluderes at der i risikoanalysen er hændelser som ikke er dækket i det statistiske materiale for den analyserede periode. Disse er medtaget via brainstormingen og de identificerede risici vurderes dækkende for kommunen. Der er endvidere identificeret flere risici som overlapper hinanden temaerne imellem. (se bilag 3 for risikoidentifikation) 5.12 Risikoanalyse Risikoanalysen har til formål at analysere kommunens risici i forhold til hyppighed og konsekvens og give et overblik over disse. Til dette anvendes en viste risikomatrice. Hyppighed >10/år 5 1-10/år 4 0,1-1/år 3 0,01-0,1/år 2 <0,01/år 1 Mennesker Værdier Ubetydelige skader 1 2 3 4 5 få personer/mindre kvæstelser >5personer Få livsfarligt kvæstede/døde Flere døde <10.000 10.000-100.000 100.000-1 mill. 1-10 mill. >10 mill. Miljø ubetydelig påvirkning Større påvirkning Risiko for varige skader Mindre varige skader større varige skader Samfund/ forstyrrelser ingen/mindre <1dag Kortere < 1 uge betydelige >1 måned fyringer alvorlige > 3mdr., tab af kunder kritisk for opretholdele af funktion. Ophør af virksomhed Figur 5.5 Konsekvens Risikomatricens skalaer er valgt som angivet i styrelsens eksempler i Håndbog for risikodimensionering og scenarierne vurderes i forhold til konsekvenserne på områderne; mennesker, miljø, værdier og samfund. I høj grad er det beredskabsstyrelsens eksempler, som anvendes og disse accepteres ud fra betragtninger om hvad kan håndtere indenfor de givne områder. Hændelser indplaceret i de røde felter skal der foretages specifikke og ekstraordinære tiltag for at nedbringe eller eliminere mens hændelser i indplaceret i gule og grønne felter håndteres med en generel forebyggelsesindsats. Det har i risikoanalysen været nødvendigt at underopdele risikogrupperne for at placere dem i matricen. Selvom at risiciene er indplaceret efter forskellige skaler giver den samlede matrice dog et overblik over fordelingen af risici i forhold til type, konsekvens og hyppighed. Det konkluderes at majoriteten af kommunens risici ligger i det gule og grønne felt, mens 4 risikogrupper er indplaceret i røde felter. Dette skyldes at disse er vurderet på økonomiske konsekvenser. Således er det produktionsvirksomheder som taber deres produktionsapparat eller får nedsat produktionsevne som giver de store konsekvenser eller museer og bevaringsværdige bygninger som medvirker til de store konsekvenser. (se matricen næste side). Der bør iværksættes specielle forebyggende tiltag for at disse risikogrupper får et lavere risikoniveau. (Risikoniveau opgøres som kombinationen af hyppighed og konsekvens, hvis risikoen udløses. Dette kan opgøres for en enkelt risiko eller en gruppe af risici). Bogstaver i () er dele af risikogruppen som vurderes repræsentativ og udvalgt til nærmere analyse. Begrundelsen for udvælgelsen af risici som afspejler risikogrupperne er angivet i skemaerne ovenfor. 28/66
5.13 Oversigtsmatrice over kommunens identificerede risikogrupper Kommunens risici Hyppighed >10/år 5 D R B J C, F,M,N,O, T,Y 1-10/år 4 K A,Å,X Q G 0,1-1/år 3 Ø I,Æ,S L,P 0,01-0,1/år 2 <0,01/år 1 H U E,V Z 1 2 3 4 5 Konsekvens A B C D E F G H I Risikogrupper underopdelt i nedenstående. Brand i sekundære bygninger som udhuse, redskabsskure, carporte, kolonihavehuse Brand i 1 familiesbeboelsesbygninger herunder rækkehuse, dobbelthuse, sommerhuse og fritidshuse Brand i etageboligbyggeri Skorstensbrand i beboelsesbygninger Redning som følge af sammenstyrtning Brand i evakueringstunge objekter med natophold. Plejeboliger, plejehjem, hospital, lukkede institutioner Brand i evakueringstunge bygninger uden natophold. Museer, forsamlingshuse, skoler o.lign Miljøuheld i svømmehal Brand i forsyningsvirksomhed som transformatorer, el, kraft og varmeværker Beboelse Evakueringstunge obj. Brand i produktionsvirksomheder, grafisk virksomhed, oplagrings- og pakhusvirksomhed, handel og reparation, råstof J virksomhed Erhverv K Brand i container og affaldsoplag på virksomheder L Redning, erhverv M Miljøuheld på virksomheder N Brand i skov, plantage O Brand i mark med afgrøder Natur, mark og gård P Gårdbrand med dyreredning Q Gårdbrand R Brand i mindre transportmidler S Brand i større transportmidler T Brand i andre transportmidler U Nedstyrtning af fly eller brand i disse V Brand i skib/færge/båd Infrastruktur og X FUH m. 1 fastklemt transportmidler Y FUH m. > 1 fastklemt Z FUH tog/bus Æ Olie på strand Ø Olie på vand og i havn samt fra skib Å Naturfænomener Natur Figur 5.6 Se bilag 4 for yderligere detaljer. 29/66
Oversigt over risikogrupper, repræsentative risici, valgte scenarier og indsatskapacitet Risikogrupper Rep. risici Valgte scenarie Bemanding Brand i beboelse Brand i villa Lille scenarie/brand i elektrisk genstand. (Villa i Auning) 1 ISL+1 HL + 6 BM Stort scenarie/bygningen overtændt(villa i Auning) 1 ISL + 1 HL + 16 mand +2 frivillige Brand i evakueringstunge objekter Brand i fængsel/lukket institution Lille scenarie/brand i 1 rum ( Brand på "Grenen") 1 ISL+1 HL + 6 BM Stort scenarie/brand i bygningsafsnit/sektion (Brand på "Grenen") 1 ISL+2 HL + 11 BM +2 frivillige Brand på Plejeinstitution Mellem scenarie/brand i 1 sektion (Brand på GrenaaSygehus) 1 ISL+1 HL + 6 BM Stort scenarie/brand i flere sektioner (Grenaa Sygehus) 1 ISL+2 HL + 11 BM +2 frivillige Miljøuheld på evakueringstunge objekter Udslip af farlige stoffer Mellem scenarie/chlorudslip i kælder (Svømmehal) 1 ISL+1 HL + 6 BM Brand i erhverv og industri Brand i erhvervsbygning Mellem scenarie/brand i køledisk (Superbrugsen Auning) 1 ISL+1 HL + 6 BM Stort scenarie/brand i bygningskonstruktioner (Superbrugsen Auning) 1 ISL+2 HL + 14 BM +2 frivillige Miljøuheld i erhverv og industri Miljøuheld m. tankvogn Stort scenarie/uheld med tankvogn (SAPA) 1 ISL+1 HL + 6 BM Hændelser som kræver redning indenfor erhverv og industri Fastklemning/sammensty rtning Mellem scenarie/(uheld med ophugningsskib fastklemte) 1 ISL+1 HL + 6 BM Brand i infrastruktur og transportmidler Brand i transportmidler Stort scenarie/lastbilbrand (FUH) 1 ISL+1 HL + 6 BM Mellem scenarie/(fuh minibus og Redning infrastruktur og transportmidler Færdselsuheld personbil) 1 ISL+1 HL + 6 BM Natur mark og gårdbrande Gårdbrand m. dyreredning Mellem scenarie/brand i bygningskonstruktioner (Gård m. svin) 1 ISL+1 HL + 6 BM Stort scenarie/staldbygning overtændt (Gård i Gjerrild) 1 ISL+2 HL + 11 BM +2 frivillige Figur 5.7 Den skematiske oversigt angiver de identificerede risikogrupper, udvalgte risici, fastlagte scenarier for udvalgte risici samt resultatet af kapacitetsanalysen. For udvalgte risici er der valgt at analysere flere størrelser af scenarier betinget af udrykningsstatistikken, f.eks. et lille og et stort. I ovenstående skema er mange scenarier navngivet med stednavn. Det vurderes dog stadig at disse er repræsentative for grupperne og ikke alene udgør særlige risici. 30/66
5.14 Scenarieanalyse Opdeling af risici i undergrupper ifht. Konsekvenser Risici Lille Mellem Stort Figur 5.8 For de udvalgte scenarier er der udført en scenarieanalyse ifht. hyppighed og konsekvens. Endvidere er der konstrueret 4 oversigtsmatricer der angiver de udvalgte scenariers hyppighed og konsekvens på de 4 skalaer mennesker, værdier, miljø og samfund. Når samme bogstav optræder flere gange i samme matrice er det fordi der er analyseret flere størrelser af scenarier indenfor samme risici. Udfra nedenstående matricer vurderes det at dimensioneres i rimelig overensstemmelse med kommunens identificerede risici. Det vurderes således at der rimelig overensstemmelse mellem identificerede risikogrupper og valgte scenarier. 31/66
Oversigtsmatricer for udvalgte scenarier Hyppighed >10/år 5 A 1-10/år 4 B,J,J A,E,E,H,I B,F,G 0,1-1/år 3 C,F,K C 0,01-0,1/år 2 <0,01/år 1 D Mennesker 1 2 3 4 5 Ubetydelige skader få personer/ mindre kvæstelser >5personer Få livsfarligt kvæstede/døde Flere døde Hyppighed >10/år 5 A 1-10/år 4 B E,F A,E,I,J,J B,G,H 0,1-1/år 3 F K C C 0,01-0,1/år 2 <0,01/år 1 D 1 2 3 4 5 Værdier <10.000 10.000-100.000 100.000-1 mill. 1-10 mill. >10 mill. Hyppighed >10/år 5 A 1-10/år 4 A,B,B,G,I,J E,E,H,J F 0,1-1/år 3 C,C,F,K 0,01-0,1/år 2 <0,01/år 1 D Miljø ubetydelig påvirkning 1 2 3 4 5 Større påvirkning Risiko for varige skader Mindre varige skader større varige skader Hyppighed >10/år 5 A 1-10/år 4 A,I,J,J B,E,E,F,G,H 0,1-1/år 3 F C C,K 0,01-0,1/år 2 <0,01/år 1 D Samfund/ forstyrrelser ingen/mindre <1dag 1 2 3 4 5 Kortere < 1 uge betydelige >1 måned fyringer alvorlige > 3mdr., tab af kunder kritisk for opretholdele af funktion. Ophør af virksomhed Udvalgte scenarier A Brand i villa i Auning lille scenarie og stort scenarie B Brand på Grenen lille og stort scenarie C Brand på sygehus mellem og stort scenarie D Chlorudslip i svømmehal lille scenarie E Brand i Superbrugsen i Auning Mellem og stort scenarie F Uheld med ophugningsskib Mellem scenarie G Uheld med tankvogn på SAPA stort scenarie H Brand i lastvogn stort scenarie I Trafikuheld minibus og personbil mellem scenarie J Gårdbrand m. dyreredning. Mellem og stort scenarie K Snestorm Figur 5.9 32/66