BØRNETRIVSEL Af Henning Due SIDE 4 PSYKOLOG NYT NR. 6 2015
foto: Colourbox Stort kan være godt Men ikke for udsatte børn. Op til 500 børn skal Københavns Kommunes nye fritidsinstitutioner kunne rumme, og i så store fysiske rammer risikerer udsatte børns behov at drukne i mængden, advarer eksperter. E lijah kigger op fra ipad en gennem et par sorte, tykke lokker pandehår. Det eftertænksomme blik afslører, at tandhjulene i hans hoved drejer rundt i højeste gear. - Man kan da godt sige, du er et fæ til nogen, kan man ikke? siger pædagogen Karla og ser spørgende på Elijah. Han tænker sig om en ekstra gang, inden han beslutter sig for at trykke på bogstaverne f og æ på ipad-skærmen. - Fæ. 6.000 point, siger en elektronisk stemme fra ipad en. Det afventende, alvorlige udtryk i Elijahs ansigt afløses af et smil, og han trykker sig hurtigt videre til næste ordleg i læringsspillet Læseuge 2, mens Karla rejser sig fra bordet og går videre ud i det store fællesrum til en anden gruppe børn. Det er tirsdag eftermiddag, og Psykolog Nyt er på besøg hos fritidsinstitutionen KKFO Melodien i Ørestad i København ledsaget af professor i socialpsykologi Per Schultz Jørgensen. Han har sagt ja til at deltage i rundvisningen og give sin ganske uvidenskabelige kvalitetsvurdering af Københavns Kommunes p.t. største fritidsinstitution, der rummer tæt på 500 børn på en typisk dag. Med os er Melodiens daglige leder, Henrik Nielsen. Han viser os rundt på etagerne i den kun tre år gamle bygning, som både huser Melodien og Ørestad Skole. Pædagogik og penge Umiddelbart ligner Per Schultz Jørgensen ikke en mand, der deler de bekymringer, københavnske forældre har udtrykt i flere artikler i Politiken de seneste måneder. Forældrene frygter, at pædagogikken, kvaliteten og nærheden i fritidsinstitutionerne forsvin- PSYKOLOG NYT NR. 6 2015 SIDE 5
der, når Københavns fritidsinstitutioner efter planen bliver samlet i enheder med op til 500 børn pr. institu tion. Men Per Schultz Jørgensen virker begejstret. - Det er da imponerende, udbryder han flere gange, mens vi slentrer ind og ud af Melodiens musikrum, gamer-rum og malerværksted. Det er nok heller ikke helt tilfældigt, at Københavns Kommune har inviteret Psykolog Nyt på besøg hos netop Melodien. Institutionen ligner et præmieeksempel på de fritidstilbud, som Københavns Kommune har planer om at opføre. I lokalerne er der højt til loftet, masser af dagslys, og på en god dag kan børnene vælge mellem 18 forskellige workshops med alt fra musikundervisning til gøglerskole, fortæller Henrik Nielsen. Pædagogikken er der også tænkt over. Institutionens ipad s er blevet tømt for rene underholdningsspil og fyldt med mere læringsorienterede spil. Det er blot et af mange eksempler på, hvordan institutionens pædagoger forsøger at ramme den rigtige balance mellem læring og fritid. - Vi hjælper børnene lidt på vej og viser dem, at der findes andre sjove spil, som ikke kun er ren tidsfordriv. Men det skal jo helst være børnene, der selv vælger spillene, og hvad de ellers vil lave. Ellers er det jo ikke en rigtig fritidsklub, forklarer pædagog Rikke Kraglund Villadsen, som Psykolog Nyt møder på 5. etage i den bygning, Melodien deler med Ørestads Skole. Melodien drives for andre penge end Ørestads Skole, men da begge institutioner bor i samme lokaler, er der mange penge at spare. Skole og institution deles fx om klatrevæg og legeplads, ligesom også udgifterne til it. Netop behovet for at spare penge er Københavns Kommune forklaring på, at fremtidens fritidsinstitutioner i højere grad skal køres efter stordriftsprincipper. I et notat fra Børne- og Ungdomsforvaltningen fremgår det, at skolereformen har betydet, at skolefritidsordningerne og andre fritidstilbud har mistet indtjening på grund af de længere skoledage, og at skolefritidstilbuddene derfor har måttet skære på timerne, hvad der betyder færre indtægter til kommunekassen. 34 nye institutioner i kommunen skal kunne rumme mellem 250 og 560 børn, og i forvejen huser kommunen 50 institutioner med plads til mellem 250 og 609 børn. Det svarer til cirka ti procent af fritidsinstitutionerne i Københavns Kommune. Børne- og Ungdomsforvaltningen vil ikke sætte en nedre grænse for, hvor mange børn der må være pr. voksen i fritidsinstitutionerne. Forvaltningen arbejder i stedet med en såkaldt budgettildelingsmodel. - Hver institution får en pladspris pr. barn gange antallet af indmeldte børn. Derefter er det ledelsens ansvar i den enkelte institution at beslutte, hvor mange af pengene der skal bruges på pasning, skriver Børne- og Ungdomsforvaltningen i en mail til Psykolog Nyt. Kommunen tillader op til 28 børn i en fritidshjemsgruppe, som dermed kan bestå af en hel skoleklasse, og der vil typisk være mellem to og tre pædagoger pr. gruppe, skriver Børne- og Ungdomsforvaltningen i mailen. Fra skole til institution Hos KKFO Melodien er flere af kommunens tanker omsat til virkelighed. - På Ørestad Skole går der cirka 600 børn, og omkring 90 procent af dem sætter dagligt fødderne i Melodien. Den kombination giver andre fordele end de rent økonomiske, forklarer Henrik Nielsen. - Her i bygningen ser vi børnene mellem kl. 7 og 17, og vores pædagoger har øje for de børn, der har svært ved det sociale eller på andre måder er udsatte. Vi benytter os af de samme pædagoger i skole og KKFOregi, og det betyder, at børn og voksne kender hinanden. Melodiens personalestab består af i alt 45 pædagoger til cirka 450 børn. Heraf er 20 såkaldte primærpædagoger, som er fast tilknyttet til et af Melodiens basishold, der består af børn fra 0.-3. klasse fra Ørestads Skole. Melodien har derudover tilknyttet 12 såkaldte profilpædagoger blandt andet gøglere, konservatorieuddannede musikere og billedkunstnere, som arbejder i institutionens workshops. Profilpædagogerne indgår også løbende i undervisningen på Ørestads Skole. - Pædagogerne står for at tage børnene fra skolen og med over i fritidsinstitutionen, så overgangen bliver så gnidningsfri som muligt, siger Henrik Nielsen. Melodien har også tre supervisionspædagoger tilknyttet, der er ansvarlige for institutionens bud på såkaldt understøttende læring. SIDE 6 PSYKOLOG NYT NR. 6 2015
Fakta om fritidstilbud Københavns Kommune har planer om at samle de nuværende 144 fritidsinstitutioner til 72 nye. Heraf bliver 58 bliver til KKFO er, som er tilknyttet til almene folkeskoler, mens ni KKFO er skal tilknyttes specialskoler. Derudover er der 5 fritidshjem, der fortsætter uden folkeskoletilknytningen, men som dækker privatskolebørn. Ifølge planen skal 34 nye institutioner kunne rumme mellem 250 og 560 børn. I dag har 50 institutioner i Københavns Kommune kapacitet til at huse mellem 250 og 609 børn. Det svarer til 9 procent af den samlede institutionsmasse. (Kilde: Børneog Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune) En forskningsrapport Grethe Kragh-Müller og Charlotte Ringsmose: Pædagogisk kvalitet i store og små daginstitutioner. En rapport om børns trivsel, læring og udvikling i store og små daginstitutioner. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet, 2015. Download: http://edu.au.dk > Forskning > Publika tioner. Privatfotos - Vores lektiecafeer benyttes af børn, der fx kæmper med læsning, og de kan eksempelvis vælge at fortsætte om eftermiddagen i træværkstedet, hvor de måske kommer frivilligt i forvejen, og hvor pædagogen kan udnytte, at sløjd også handler om matematik. Det handler om at understøtte børn i at finde deres egen vej i ind i forskellige fag, siger Henrik Nielsen. Svært at overskue Vi bevæger os fra bygningens 3. etage til 4. etage og bliver næsten løbet over ende af et mindre hav af børn, der myldrer omkring vores ben og løber hen mod trapperne. Klokken er næsten fire, og råb, hyl og skrig skaber en stemning af opbrud i det store fællesrum. En gruppe drenge står ved et bordfodboldbord og banker løs til bolden med hver sin metalstang. - Du kan overtage fra Lukas! råber en af drengene ud i luften. Kom nu og spil med, råber han, men de andre tre drenge er allerede på vej væk. Få meter væk sidder en anden dreng på et bord med røde kinder. Der triller et par tårer ned ad hans kinder, og han hiver abrupt efter vejret et par gange uden at sige noget. Faderen står ved siden af og hjælper lillebroderen med at få flyverdragt på. En lind strøm af forældre har på få minutter fyldt godt ud i rummet. Netop fællesarealerne i Melodien vækker den største bekymring hos Per Schultz Jørgensen. - De virker store og grænseløse, men det er også imponerende, som ledelsen og pædagogerne forsøger at modvirke det gennem faste strukturer og grupper, siger han. Henrik Nielsen erkender, at især de store rum kan skabe problemer for pædagogerne, i takt med at Melodien får flere børn. Han fortæller også, at forældrene havde svært ved at overskue stedet i starten. - Melodien holder til på tre etager plus udendørsfaciliteterne (aktivitetsområde uden for bygningen, red.), og nogle forældre brugte 20 minutter på at finde deres barn, fortæller Henrik Nielsen. Melodien har forsøgt at løse problemet ved at indføre et digitalt system, som børnene nu bruger til at registrere, hvor de befinder sig henne i institutionen. På den måde kan forældrene finde deres barn via et fælles skærmsystem. Krav til kompetencer Efter dagens rundvisning har Per Schultz Jørgensen flest positive ting at sige om Melodien. Men han tvivler på, at de andre kommende fritidsinstitutioner i København vil kunne tilbyde lige så gode fysiske rammer. Han frygter også, at de nødvendige rammer for trivsel ikke er til stede. - De fleste andre fritidsinstitutioner har markant dårligere fysiske rammer end Melodien, og de institutioner vil få svært ved at leve op til de nødvendige kvalitetskrav, siger Per Schultz Jørgensen. PSYKOLOG NYT NR. 6 2015 SIDE 7
- Selv en institution som Melodien, der nærmest har optimale fysiske rammer med masser af udfoldelsesmuligheder og et elektronisk informationssystem, står over for en stor opgave med at skabe overskuelige rammer for børnene, så de får opbygget tryghed og stabile relationer. Han roser Melodiens løsning med primærpædagoger og profilpædagoger, men påpeger, at institutionen samtidig stiller store krav til børnenes evner til at organisere sig selv. - Børnene skal selv huske at registre sig på computerskærme, og den slags løsninger kræver socialt kompetente børn, som kan overskue at navigere rundt blandt hundredvis af andre børn og blandt mange forskellige tilbud. Per Schultz Jørgensen vurderer, at 15-20 procent af børnene kan have svært ved at mønstre de nødvendige sociale kompetencer til at klare sig i de store fritidsinstitutioner. - Børn, som er stille, fortrykte og hæmmede, eller børn som er udadreagerende og har svært ved at få venner. De er ikke socialt tilpassede, og det er et problem, fordi så store institutioner stiller særlige krav til selvadministration. Per Schultz Jørgensen anbefaler, at fritidsinstitutioner på størrelse med Melodien løbende gennemfører trivselsundersøgelser, som giver børnene mulighed for at fortælle, hvordan de oplever at komme dagligt i institutionerne. 15-20 procent af børnene kan have svært ved at mønstre de nødvendige sociale kompetencer til at klare sig i de store fritidsinstitutioner. Det kan derfor ikke anbefales Endnu større bekymring udtrykker professor, cand.pæd.psych. Charlotte Ringsmose, Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU, Aarhus Universitet. Sammen med lektor Grethe Kragh-Müller har hun netop udgivet en større undersøgelse af børns trivsel og udvikling i 12 mindre og større dagsinstitutioner. Rapportens konklusion lyder kort og godt, at der er en række udfordringer i store daginstitutioner i forhold til at udvikle pædagogisk kvalitet og dermed give børnene gode muligheder for trivsel, læring og udvikling. Det kan derfor ikke anbefales at oprette store daginstitutioner med 100 børn eller mere. Charlotte Ringsmose medgiver, at man ikke uden videre kan sammenligne børn i børnehavers behov for voksenkontakt og faste rammer med børn i fritidsinstitutioners, men hun ser alligevel parallelle problemer. - I takt med at børn bliver ældre, forventes de at kunne navigere med mindre voksenkontakt, men sådan ser virkeligheden ikke altid ud. Især ikke for udsatte børn. Der går alt andet lige noget tabt i forhold til nærhed, venskab og relationer til andre børn og voksne, når man bygger så store institutioner, siger hun. De store dags- og fritidsinstitutioner er efter hendes vurdering baseret på en idealforestilling om, hvad børn kan og er i stand til rent socialt og udviklingsmæssigt. - Men den forestilling er langt fra virkeligheden for mange børn, viser vores undersøgelse. Faktum er, at det ikke er lige let for alle børn at skabe relationer til andre, og at nogle børn skal have lidt hjælp til det. Det er et grundlæggende vilkår, uanset om vi taler om børnehave eller fritidsinstitutioner, siger Charlotte Ringsmose. Hun efterlyser at se de konkrete resultater af det pædagogiske arbejde med børnene i store institutioner. - Vores undersøgelse viser, at pædagogerne i mindre institutioner er mere forpligtede til at indgå i det fælles pædagogiske arbejde, arbejdet med pædagogikken og arbejdet med børnenes trivsel. Der kender børn og voksne hinanden, og alt det kan ikke undgå at gå tabt i et eller andet omfang i større institutioner. 80 børn bør være loftet Heller ikke Grethe Kragh-Müller, lektor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet, har meget positivt at sige om Københavns Kommunes driftsplaner. - Fortalere for store institutioner siger, at store institutioner kan have mange tilbud, og at det er godt for børn, Selvfølgelig er det godt for børn at have tilbud om spændende ting, de kan lave. Jeg kan godt forstå, de voksne oplever, at der er god kontakt med børnene, hvis de sidder med en mindre gruppe børn. Men vores undersøgelse viser, at mange børn ikke deltager i tilbuddene, og de børn får for lidt voksenkontakt, når de har behov for det. Hun mener heller ikke, at pædagogerne kan lære alle børn at kende, og det går ud over den nære kontakt og omsorgen. - Ideelt set bør en institution ikke være større end 60 børn. Højst 80 børn. Fem- til syvårige børn er ikke i stand til at overskue større steder, og udviklingsmæssigt er det svært for dem at vælge mellem de mange tilbud, siger Grethe Kragh-Müller. - Vi har eksempler i undersøgelsen på børn, der siger, at de ikke ved, hvad de skal lave, og at de går og venter på deres far og mor, selv om der i princippet er værksteder til dem. Det er for stort for dem. Hun forklarer, at børn fra 2. klasse begynder at bruge meget tid på at udvælge, hvem der må være med, og hvem der ikke må være med til at lege. Med 500 børn har de voksne ikke en chance for at holde styr på konflikter, mobning og udelukkelse af nogle børn. Københavns Kommune forventer at kunne slå dørene op til de nye, større fritidsinstitutioner 1. august 2016. Henning Due, pressekonsulent, hed@dp.dk SIDE 8 PSYKOLOG NYT NR. 6 2015