Fra pleje og omsorg til rehabilitering Evaluering af arbejdet med Længst Muligt i Eget Liv og Hverdagsrehabilitering i Fredericia Kommune Oplæg på konference i Lillehammer v/ Pia Kürstein Kjellberg Analyse og forskningschef, KORA 31.10.2013
Fem DSI/KORA publikationer Hverdagsrehabilitering. 1. delevaluering. Notat til Fredericia Kommune (Kjellberg 2010) Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune (Kjellberg & Ibsen 2010) Fra pleje og omsorg til rehabilitering. Erfaringer fra Fredericia Kommune (Kjellberg, Kjellberg & Ibsen 2011) Fra pleje og omsorg til rehabilitering. Viden og anbefalinger (Kjellberg, Kjellberg & Ibsen 2011) Trænende Hjemmehjælp i Fredericia Kommune. Organisations- og økonomievaluering (Kjellberg, Kjellberg, Navne & Ibsen 2013) //www.kora.dk
Baggrund: den demografiske udfordring Kilde: Danmarks Statistik
Ideen om et paradigmeskifte Kilde: FOA s Ældretopmøde 2007
Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Fem delprojekter Forebyggelse og sundhedsfremme +67 årige Opsøgende hjemmebesøg efter udskrivning Tidlige opsporing og udredning af akut sygdom Ny teknologi Hverdagsrehabilitering DSI evaluering, proces og effekt
DSI s evaluering 2008 (Kjellberg 2010): Hverdagsrehabilitering er et kvalitetstilbud! Forskellen er mål Fra fællessprog II og personlig pleje Til COPM og gåture Forskellen er tid Fra fem minutter i toiletstolen Til 45 minutter i køkkenet Forskellen er fokus Fra mad der serveres Til borgere der aktiveres
DSI evaluering 2010 (Kjellberg & Ibsen 2010): Hverdagsrehabilitering sparer penge!
Længst Muligt i Eget Liv i resten af landet FOA rundspørge november 2010 92% af de adspurgte kommuner vil udvikle ældreområdet til at arbejde med rehabilitering, fx som i Fredericia KL workshop maj 2011 Stort fremmøde Stor interesse og engagement Mange forskellige modeller for hverdagsrehabilitering Nogen frustration: hvor bliver de 13 mio. kr. af???
DSI evaluering 2011 (Kjellberg, Kjellberg & Ibsen) Økonomi Arbejdsmarked Organisation
Økonomi & Arbejdsmarked Positiv effekt på forbruget af hjemmeplejeydelser: 13,9% pr. borger i hjemmeplejen (2007-2009) Ingen effekt på forbruget af regionale sundhedsydelser (2007-2009) Ingen effekt på relevante medarbejdergruppers sygefravær (2008-2010)
Organisation To modeller for hverdagsrehabilitering i Fredericia Kommune En model der virker En model der skal videreudvikles
Modellen der virker Nyoprettet specialiseret plejeenhed ( 86) med høj terapeutnormering Nye borger med rehabiliteringspotentiale (ca. 1/3) Intensivt tilbud om hverdagsrehabilitering med afsæt i COPM Tæt tværfagligt samarbejde i veldefinerede borgerteams Høj selvregistreret afslutningsgrad 45% afsluttes helt 40% afsluttes delvist Tilfredse medarbejdere Tilfredse borgere Estimeret besparelsespotentiale Ca. 13,9% pr. borger i hjemmeplejen
Modellen der skal videreudvikles Den eksisterende kommunale hjemmepleje ( 83) Eksisterende borgere med rehabiliteringspotentiale (ca. 1/3) Tilbud om Trænende Hjemmehjælp med afsæt i Fællessprog II Blandet modtagelse hos personalet Noget frustrerede terapeuter Pæn selvregistreret afslutningsgrad (efter 4,5 måned) 11% afsluttet helt 19% afsluttet delvist Stort urealiseret potentiale!
Forskningsspørgsmål 2011 Hvordan og hvorvidt kan hverdagsrehabilitering implementeres i den almindelige hjemmepleje? Hvad er fordele/ulemper ved forskellige modeller for hverdagsrehabilitering? Hvad er langtidseffekterne af Længst Muligt i Eget Liv og Hverdagsrehabilitering?
KORA evaluering 2013 Fredericia Kommune har fundet en måde til at omlægge arbejdet i hjemmeplejen, så alle borgere mødes af en rehabiliterende indsats med fokus på at blive længst muligt i eget liv Indsatsen er omkostningsneutral et halvt år efter implementering
Hvad gør Fredericia? Nye borgere med rehabiliteringspotentiale (1/3) visiteres til hverdagsrehabilitering Alle øvrige borgere i hjemmeplejen får Tilknyttet en rehabiliteringsansvarlig fagperson (terapeut eller sygeplejerske) Udarbejdet en individuel rehabiliteringsplan med mål, handlinger og evalueringer Faste besøg af den rehabiliteringsansvarlige fagperson hvor rehabiliteringsplanen justeres i samråd med borgeren Justeret hjælpen i hjemmet, så den svarer til borgerens aktuelle hjælpebehov
Hvad gør de rehab ansvarlige? Besøger borgerne (i hjemmet) Interview Observation/afprøvning/supervision Aftale om fremtidige rutiner Superviserer plejepersonalet i revision af rehabiliteringsplan (i computerrummet) Superviserer plejepersonalet i justering af disponeret tid (i computerrummet)
Hvad giver besparelser? Tilpasning af tiden i hjemmet
Hvad giver kvalitet? De faglige og personlige kompetencer hos den rehabiliteringsansvarlige fagperson
Hvorfor hverdagsrehabilitering? Det er ikke bare billigere, det er også bedre