Undervisningsmateriale: Undervisningsmateriale Gymnasiet, HF og VUC Oscar Matthiesen: Officerer ved det skånske Dragonregiment i Ystad (Ystad Militärmuseum)
LivslystSundhed - skønhed - styrke
Livslyst Sundhed - skønhed - styrke
En stor gruppe kunstnere går rundt på Refsnæs i Vestsjælland. De er halvnøgne - bærer kun et løst filtklæde. De dyrker naturen, løb, svømning, gymnastik og solbadning. Og de dyrker deres kunst, bl.a. udendørs modelstudier. De er fascineret af kraft, lys, liv, sundhed, ungdom og kroppens muligheder. Gruppen kalder sig Hellenerne og er aktive fra 1895 til 1901. De er dermed blandt de første vitalister i Danmark. Vitalisme er en filosofisk retning, som ikke bare vil forstå livet ud fra naturvidenskabelige forklaringer. Vitalisterne forestiller sig en bagvedliggende livskraft - en livskraft, som former og styrer naturens frembringelser. Men vitalisme er også en bred folkelig begejstring for en ny sund livsstil i pagt med naturen. En del af den livsstil er en ny og friere kropskultur, bl.a. i sport, idræt og seksualitet. 1 Vitalisme er desuden en kunstnerisk retning indenfor billedkunst, musik og litteratur som hylder naturen, livet og det aktive menneske. 1 LIVSLYST. Skønhed - Sundhed - Styrke i dansk kunst 1890-1940 er en udstilling om vitalismen. Her kan du læse om en række værker på udstillingen og om nogle af vitalismens mange sider.
2 Gunnar Sadolin: Hellenerne på Refsnæs, 1895 (Privateje) eje)
Helleneren Gunnar Sadolins billede fra Refsnæs er modelstudier af unge mænd. Her poserer de, så vi får set kroppen i mange forskellige positurer og vinkler. Og det er sunde, veltrænede kroppe. Det er skønheder. Selvom man ikke kan se det på dette billede, kan vi forestille os, hvordan de har dyrket gymnastik og idræt. Billedkunsten var ikke alene om at være optaget af den aktive kropsudfoldelse. Også forfattere og digtere hyldede naturen, kroppen og kampen. Frem på det rullende hjul Højt over støvet og stik gennem regnen og blæsten Haardeligt spæge sit sul, aldrig for byger i skjul, Ride for æren og kappes om prisen med hesten! Hesten er stålsat og rytteren med; Plads for cyklisten! Han ruller af sted. Holger Drachmann: Cycle-Sang (1890) Vidste du, at de første skønhedskonkurrencer var for mænd? 3
Zu müllern Sport, idræt og kropskultur Sport, idræt og kropskultur 4 Den store Müller. Sportsmanden Müller. Skønheden Müller. Agitatoren Müller. Idolet Müller. Jørgen Peter Müller (1866-1938) er svær at beskrive med få ord. Var han datidens danske David Beckham? Müller var sportsstjerne. Han dyrkede boksning, kapgang og roning, og han satte en lang række danmarksrekorder i bl.a. løb, diskoskast og hammerkast. Han var samtidig blandt de smukkeste mænd i Danmark og vandt i 1903 atletunionens konkurrence for smuk legemsbygning. Müller blev også verdensberømt, men ikke så meget på grund af sine idrætspræstationer. I 1904 udgav han bogen Mit system - Müllers helt eget hjemmegymnastikprogram. Gennem et 15 minutters dagligt træningsprogram og et efterfølgende bad ville han ændre befolkningens forhold til deres krop. Målet var at anvise veje til sundhed og styrke. Det blev en kæmpesucces. Bogen blev oversat til 26 sprog og Beckham Foto: Scanpix
solgt i 1,5 millioner eksemplarer. Müller blev symbol på en ny livsstil med vandreture, lys- og luftbadeanstalter. I Tyskland fik gymnastikaktiviteterne endda deres eget navn: Zu müllern. Sportsmanden, Skønheden, Agitatoren, Idolet Müller[Se dele At Müller fik så stor en succes skyldes ikke bare hans gymnastikprogram og hans stærke personlighed. Befolkningen var parat til en Müller. Sportsklubber og idrætsforeninger skød op omkring århundredeskiftet, f.eks. boldklubberne Frem, B93, B1901, B1909, B1913 og brydeklubben Thor. Begejstringen for sport og motion var som en bølge, der væltede ind over landet. af Müllers system på www.fuglsangkunstmuseum.dk.] 5
6 I midten af 1800-tallet kom fodboldspillet til Danmark fra England sammen med roning, tennis, kricket, brydning, boksning, atletik, cykling og tennis. Arbejderne havde fået mere fritid, bl.a. fri om søndagen. Den fritid kunne de nu bruge på sport og idræt. Også borgerskabet var glade for arbejdernes nye sunde interesser - væk fra pubben og hen på græsmarkerne. Her kunne de opdrages gennem sportens regler og disciplin. 2 Adam Fischer: Fodboldspiller Den ene flyver gennem luften, tvinger sig frem, hovedet er sænket, armene svinger om modstanderen, tvinger sig forbi. Den anden på vej i knæ, overrumplet. Et afgørende øjeblik. Eller er det? Der er jo kun én krop. Skulpturen kunne måske også forestille samme spiller på forskellige tidspunkter? Begejstringen for idræt, sport og kropsudfoldelse gjaldt selvfølgelig også kunstnerne. Kunstnerne dyrkede som Hellenerne selv idræt, men brugte også deres kunst til at reklamere for en aktiv livsstil. En række kunstnere kastede sig over fodboldspillet som motiv. Hos Adam Fischer er det ikke den perfekte sportskrop, der er i fokus, men farten, duellen, dramaet, kampen i kampen.
Hvordan illustrerer man bevægelse, fart og dynamik? Prøv f.eks. at tegne tre stadier af en bevægelse oven i hinanden. Eller prøv at fotografere en bevægelse. Er det et dynamisk foto? 7 Adam Fischer: Fodboldspiller, 1915 (Fuglsang (Fuglsang Kunstmuseum) Kunstmuseum) Var der forskel på arbejdernes sport og borgerskabets sport? Hvilken forskel er der i dag på sport på landet og sport i byen? Hvilken forskel er der på fattiges og velhavendes sport?
8 Harald Giersing: Danserinde, 1920 (Fyns Kunstmuseum)
Harald Giersing var ligesom Adam Fischer optaget af fodboldspillernes kropsudfoldelse, og han har malet en række fodboldbilleder. Men den ekstreme kropsudfoldelse så han også i den moderne russiske ballet. Den russiske ballet stod for fremskridt og det nye: krop og bevægelse med kraft og dynamik. Det er samme værdier, som vitalisterne ville bygge et nyt og sundt liv på. 3 I 1918 var Giersing til ballet med den russiske danserinde Vera Fokina, men Danserinde er ikke malet efter skitser fra teatret. I 1919 bragte magasinet Vore Damer et opstillet fotografi af Fokina, og det er uden tvivl det foto, som Giersing har malet efter. Posituren mangler måske bevægelse, men gennem specielt farvevalget udstråler den alligevel kraft og dynamik. Hvad er der blevet af de personlige kendetegn som ansigt og øjne i Danserinde (og i Fischers Fodboldspiller)? Hvorfor er de ikke interessante? Hvilke ændringer har Giersing foretaget fra fotografi til maleri? Hvilken effekt har disse ændringer? 9
Det uudslukkelige livskraft i psykologi, filosofi, musik og billedkunst 10 Når Müller gjorde sine gymnastikøvelser, var det i nøgen figur, udendørs eller med åbent vindue, så han kunne bade sin krop i luft og lys. I sport og idræt blev kroppen brugt og vist frem på kontrolleret vis efter de officielle regler. Men Müllers livsstil brød med sædelighedsloven, og flere af Müllers elever blev meldt til politiet for blotteri. Under den kontrollerede kropskultur lurede da også drifter og drømme. Sigmund Freud arbejdede samtidig på teorien om den menneskelige psykes opdeling i det lystbetonede id, et ego og det kontrollerende super-ego. Freud så seksualdriften som den grundlæggende energi eller kraft i id et. Men seksualdriften eller libidoen må hele tiden kæmpe med moralen og fornuften i super-ego. Freud
Vitalismens livskraft var dog mere end libido. Biologen Hans Driesch fandt frem til, at et overskåret æg fra et søpindsvin udviklede sig til to hele søpindsvin og ikke to halve, som Driesch og andre forventede. Skar han benet af en salamander, voksede et nyt ud igen. Forsøgene overbeviste Driesch og mange andre om, at der bag ved alt levende var en formende livskraft. Religion og troen på en skabende og styrende gud var med naturvidenskabens fremgang i kraftig tilbagegang. Men naturen og livet kunne heller ikke bare nedbrydes til de mindste kemiske byggesten. Livskraften blev vitalisternes metafor for det, der styrede livsformernes udvikling. 5 Se Lysternes Farvefanfare i Eng. Der lokkes og gantes og parres i Flæng I Sommerens grønne og solhede Seng. Forførelse driver med Dugg over Straa, Forførelse slæber Insekterne paa, Og se om den Knægt lader Pigerne gaa. Thøger Larsen: Jorden (strofe 14-15), 1907 4 11
12 Sportsudøveren, friluftsmanden, billedkunstneren, videnskabsmanden, forfatteren og også komponisten var optaget af den vitalistiske livskraft. Danmarks måske største komponist, Carl Nielsen, udrykte det særligt i sin 4. symfoni: Symfonien skal udtrykke det vi forstaar ved Livstrang eller Livsytringer, altsaa: alt hvad der rører sig, hvad der vil Liv, hvad der ikke kan kaldes hverken ondt eller godt, højt eller lavt, stort eller smaat, men blot: Det der er Liv eller: Det der vil Liv [...] Livet er ukueligt og uudslukkeligt, der kæmpes, brydes, avles og fortæres i Dag som i Gaar, i Morgen som i Dag, og alting vender tilbage. 6 Rudolph Tegners skulptur Mod lyset er enorm 8,5 meter i højden. På hjørnet af Blegdamsvej og Tagensvej i København skyder den i vejret. Tre personer rejser sig, strækker sig og stræber mod solen og lyset. De vokser næsten ud af den massive granitblok, men er stadig bundet til materien. Carl Nielsen ville lave absolut musik. Absolut musik efterligner ikke noget bestemt som f.eks. naturens lyde. Musikken fortæller heller ikke en konkret historie. Med sin 4. symfoni ville Nielsen udtrykke livets drivkraft, og denne drivkraft skulle sanses. Det var Nielsens og vitalisternes projekt, at alle sanser skulle åbnes, så livet og verden kunne lukkes ind. [Hør musikken på www.fuglsangkunstmuseum.dk] Carl Nielsen Mod lyset er et monument for den danske Nobelprismodtager Niels Finsen. I 1903 fik Finsen Nobelprisen i medicin for sin opdagelse af lysets helbredende virkning. Nu kunne vitalisterne også argumentere videnskabeligt for deres tro. Tegners figurer er frodige og stærke. Skønhed, sundhed og styrke stråler
ud af dem. Figurernes kontrast til Finsens hverdag med syge patienter gav dog skulpturen en hel del kritik. Hvilken forskel er der på fremstillingen af manden og kvinderne i Mod lyset? Har mænd og kvinder i dag forskellige forhold til deres krop? 13 Rudolph Tegner: Mod lyset, 1905 (København) Er Mod lyset religiøs? Hvilke ligheder og forskelle er der mellem vitalisme og religion?
14 Fritz Syberg: Badende børn, 1908 (Faaborg Museum)
Ikke al vitalisme er så dramatisk som Tegners. Det naturnære, sansede liv fandtes for en række fynske malere lige uden for døren. Her kunne sol- og luftbades, soppes og svømmes. Naturen kunne indtages. Fritz Sybergs Badende børn indeholder mange af vitalismens elementer: de nøgne kroppe i fri udfoldelse, solen, som reflekteres i hud og hår, havet, hvor livet oprindeligt opstod. Børnenes leg er også ofte afbildet. Børnene er den nye generation og håbet om en bedre fremtid. Hvilken sammenhæng er der mellem Sybergs frie malestil og temaet i Badende børn? Strandvalmue, Blomsterlue, Blomsterlue ved Bedning blaa! Bondemands Datter med hvippende Patter ser du forsigtig i Badet gaa. Flyndren glider, Krabben bider, Krabben bider i Pigens Taa 15 Hvad binder kunstnere som Syberg og Tegner sammen? En særlig stil? Særlige motiver? Ens budskaber? Thøger Larsen: Strandvalmue (strofe 4), 1905 7
Den ariske krop 16 I 1896 genopstod de Olympiske Lege i Athen. Det var ikke bare i Danmark, at man var sportsbegejstret. 40 år senere havde de Olympiske Lege og kropskulturen taget en uhyggelig drejning. I 1936 blev OL afholdt i Berlin. Alt var iscenesat til en nazistisk paradeopvisning. Sportsmanden og det sunde menneske var blevet forbilleder i den nazistiske propaganda. Nazisterne ville dyrke den sunde ariske krop, og sportsmanden var et politisk og race-hygiejnisk redskab. Næste hold er østrigernes, og der er atter politik i luften, tilmed storpolitik. Pludselig bliver der over hele stadion dødsstilhed. Forventningen formelig dirrer i luften. Det østrigske hold marcherer ind. Det er stort, over 200 mand
klædt i rødt og hvidt. Der er 100 meter hen til Førertribunen. Alle øjne hænger ved østrigerne, medens de tilbagelægger denne strækning med hænderne strakt ned langs buksesømmen. Musikken spiller Saar-hymnen Deutsch ist die Saar, den agitatoriske sang, der lød overalt i Saar-afstemningens dage. Filmfotograferne, der har arbejdet uden ophør med snese af kameraer, er nær ved at holde op med at dreje. Leni Riefenstahl, der skal skabe den store Olympia-film, og hvis elegante skikkelse har været at se i uafbrudt aktivitet i æreslogen, står pludselig ubevægelig. Hvad vil der ske? Det sker! Alle hænder ryger i vejret, og da de gør det, flænges luften af et Heil-råb, hvis lidenskab næsten kan sprænge trommehinderne. (Berlingske Tidende d. 2. august 1936) 17
18 Leni Riefenstahl: Still fra Olympia, 1938 Leni Riefenstahl: Stills fra Olympia Leni Riefenstahl fik til opgave at filme olympiaden, og hun lavede et filmteknisk og kunstnerisk mesterværk, Olympia. Hendes billeder af sportsmænd og kropsudfoldelse kan på mange punkter minde om vitalisternes kropsbilleder, men nazisterne satte kropskulturen i en uhyggelig ideologisk ramme. Den nazistiske brug af vitalistiske elementer har i mange år kastet en skygge over hele vitalismen og gjort det suspekt at beskæftige sig med vitalismens kropskultur. Nu tør vi endelige diskutere emnet igen.
Leni Riefenstahl: Still fra Olympia, 1938 Hvilke ligheder og forskelle er der mellem Riefenstahls billeder af sportsmænd og vitalisternes skildringer af kroppe? Hvor går grænsen mellem sund og sygelig kropsdyrkelse? 19 Hvad er forskellen på propaganda og kunst med et budskab?
Litteraturliste Bonde, Hans: Den vitalistiske sport i Livslyst. Sundhed - Skønhed - Styrke i dansk kunst 1890-1940, Fuglsang Kunstmuseum og Odense Bys Museer, Odense 2008. Dam, Anders Ehler: Musik er Liv. Carl Nielsens vitalistiske musikfilosofi i Livslyst. Sundhed - Skønhed - Styrke i dansk kunst 1890-1940, Fuglsang Kunstmuseum og Odense Bys Museer, Odense 2008. Grønkjær, Allan og David Holt Olsen: Fodbold, fair play og forretning. Dansk klubfodbolds historie, Århus 2007. Halse, Sven: Vitalisme - fænomen og begreb i Stjernfelt og Holm (red.): Kritik nr. 171, 2004. Hvidberg-Hansen, Gertrud og Gertrud Oelsner (red.) Livslyst. Sundhed - Skønhed - Styrke i dansk kunst 1890-1940, Fuglsang Kunstmuseum og Odense Bys Museer, Odense 2008. 20 Linell Ipsen, Malene (red.): Du danske sommer. Fynbomalerne og de jyske forfattere i samklang, Johannes Larsen Museet, Kerteminde 2007. Nørlyng, Ole: At danse selve livet i Livslyst. Sundhed - Skønhed - Styrke i dansk kunst 1890-1940, Fuglsang Kunstmuseum og Odense Bys Museer, Odense 2008. Sylow, Mia: Kroppen - mellem kultur og natur, Skoletjenesten Bymuseet 2002. Thyrring Andersen, Lotte: Viden og væren, digter og dyr. Thøger Larsen og vitalismen i Stjernfelt og Holm (red.): Kritik nr. 171, 2004. Wivel, Henrik: Ny Dansk Kunsthistorie, bd. 5, København 1994. Noter 1 Halse, s. 1-6, 2 Grønkjær og Olsen, s. 16, 3 Nørlyng, s. 266-68 4 Se Andersen, s. 44, 5 Halse, s. 1-2, 6 Carl Nielsen. Fra Dam, s. 277, 7 Fra Ipsen (red.), s. 93
LIVSLYST. Sundhed - Skønhed - Styrke 12.9. 2008 11.1. 2009 Fyns Kunstmuseum Jernbanegade 13 5000 Odense C +45 65 51 46 01 www.museum.odense.dk Åbningstider Åbent tirsdag søndag kl. 10-16 Aftenåbent 2. oktober og 6. november 2008 kl. 19-21 Entré Voksne 40 kr. Børn og unge under 18 år gratis Omvisninger Omvisninger kan bestilles hos Odense Bys Museers servicesekretariat på tlf. 65 51 46 01. En omvisning for en klasse (max. 25 personer) varer ca. 45 min. og koster 450 kr. + entre. Børn og unge under 18 år har gratis adgang. Voksne har gratis adgang til museet i forbindelse med forberedelse eller gennemførelse af undervisning. Der er mulighed for at låne siddepuder, tegneunderlag, papir og blyant ved museumsværterne. Der må kun tegnes med blyant i udstillingslokalerne. Har I helt konkrete ønsker til omvisningens indhold, kan I bestille en omvisning ved en museumsinspektør. Undervisningsmateriale Undervisningsmaterialet til 4. 6. klasse, 7. 10. klasse og Gymnasiet, VUC og HF findes på www.museum.odense.dk. Her er der også en lærervejledning med supplerende oplysninger og perspektivering til en række fag. Oplag: Gym., VUC, HF: 1000 7.-10. kl.: 1000 4.-6. kl.: 1000 Tekst: Jan Ulrik Chrintz Juhl Redaktion: Gertrud Oelsner og Jan Ulrik Chrintz Juhl, Fuglsang Kunstmuseum Layout: Sysser Bengtsson/ Skoletjenesten Copyright : Fuglsang Kunstmuseum Odense Bys Museer Scanpix Adam Fischer/ billedkunst.dk Rudolph Tegner/ billedkunst.dk Fritz Syberg/ billedkunst.dk Tryk: Grafisk Rådgivning Materialet er oprindeligt produceret af Skoletjenesten og Fuglsang Kunstmuseum. 21