Kapitel 3 Ferie og fritid 143
144
Kapitel 3 - Ferie og fritid Dette kapitel handler om, hvordan det offentlige kan bidrage til en bedre fritid i dagligdag og weekend og en bedre ferie for såvel turister som fastboende. Kapitlet handler ikke om alle former for fritid. Det er koncentreret om de offentlige opgaver, der primært hviler hos den regionale myndighed. Det vil sige forbedringer af adgang til natur og værdifulde landskaber, opholdsmuligheder i det åbne land og de forskellige fritids- og ferieanlæg, som befolkning og turister benytter sig af. Udbygningen af ferie- og fritidsanlæg giver mulighed for bedre og rigere oplevelser i fritiden. Det er imidlertid også vigtigt at være opmærksom på de konflikter, der kan være mellem udbygningen af disse anlæg og hensynet til de almene værdier knyttet til natur, landskab, kulturområder og miljø. Derfor er også en stor del af kapitlet viet til retningslinjer, der tilsigter at afdæmpe og imødegå de potentielle konflikter mellem udbygningen af ferie- og fritidssektorens anlæg og omgivelserne, herunder naboer. Konkret omhandler kapitlet turisme, sommerhusområder, ferie- og fritidsanlæg, herunder golfbaner, stier og opholdsmuligheder og værdifulde friluftsområder. 145
Friluftsområder, rekreative stier og opholdsarealer Mål Friluftsmulighederne skal forbedres kvantitativt og kvalitativt Befolkningens adgang til natur- og friluftsområderne skal sikres og forbedres, særligt vigtigt er det tæt på, hvor folk bor og holder ferie Nye naturområder, skove og søer, skal etableres tæt på byer og feriesteder, så de også bidrager til områdernes rekreative værdier De specialiserede idræts- og friluftsinteresser skal gives gode udfoldelsesmuligheder Den rekreative brug af det åbne land skal ske under hensyntagen til natur, miljø og lokalbefolkning. Ovenstående mål kan i sammenhæng ses som den overordnede strategi for friluftslivets fortsatte udvikling i regionen. Målene kan realiseres ved at følge den overordnede strategi op med konkret planlægning og projekter. Udviklingen i friluftssektoren er afhængig af såvel offentlige som private tiltag, men ikke mindst af en tæt sammenhæng mellem den offentlige og private indsats. Blandt de offentlige indsatser, der særligt kan peges på, er den fortsatte udbygning af det sammenhængende stisystem i det åbne land for såvel vandrere som cyklister. I tilknytning til dette stisystem og ved væsentlige fritidsområder er det vigtigt også at etablere opholdsarealer og sikre god adgang til natur- og friluftsområder. Det er vigtigt, at der gennemføres detaljerede planer for udbygning af de vigtige rekreative områder ved byerne og i kystnærhedszonen. Da de rekreative værdier i højeste grad er knyttet til vigtige naturområder er det af stor betydning, at rekreative hensyn og perspektiver indarbejdes i den naturplejeindsats, der iværksættes. Tilsvarende er det vigtigt, at natur- og landskabsinteresserne vurderes i forbindelse med projekter for udbygning af ferie- og fritidsanlæg. I den gennemgribende fornyelse og omlægning af byernes havneområder, der finder sted i disse årtier, er det væsentligt, at rekreative og turist-orienterede hensyn indarbejdes i planer og projekter. De eksisterende fredninger er væsentlige områder for oplevelser og rekreation. Det er vigtigt, at information, stisystemer og opholdsarealer i fredningerne er up-todate og at de rekreative muligheder er fuldt udnyttet. Endelig er en fortsat udbygning af den generelle information og formidling af viden om sammenhænge i natur, miljø og landskab af stor betydning for oplevelsens kvalitet, men også for løsning af de konflikter, der kan være mellem den rekreative udnyttelse og natur- og miljøinteresserne. Retningslinjer for friluftsområder Der skal i kommuneplanerne redegøres for, hvordan de rekreative interesser fremmes. Kommuneplanerne skal vise eksisterende og planlagte sti- og rekreative anlæg og friluftsområder af betydning for såvel det almene som det specialiserede friluftsliv. Særligt vigtig er planlægningen for friluftslivet i byernes nære opland. Der må ikke i friluftsområderne planlægges på en sådan måde, at friluftsområdernes rekreative værdier forringes. Det er vigtigt, at den kommunale, rekreative planlægning er integreret med planlægningen for naturbeskyttelse og forbedring, landskabsplanlægning og skovrejsning. Sammenhængende værdifulde friluftsområder er i særlig grad knyttet til kystlandskaberne, i primær forstand gode badestrande, de store ådalslandskaber, de større skovbevoksninger, større sølandskaber og ikke mindst - havet. Sammenhængen i byerne for ikke-motoriseret færdsel er meget væsentlig for byernes rekreative værdier. Tilsvarende er det væsentligt, at der gennemføres en planlægning for sammenhængen mellem de interne stinet i byerne og stier og rekreative ruter i byernes opland og til udflugtsområderne. Rekreative stiers og ruters sammenhæng med opholdsarealer og friluftsanlæg skal behandles i kommuneplanerne. Tilsvarende skal de mere specialiserede friluftsinteressers forhold behandles i kommuneplanerne. Der tænkes her på forskellige former for organiseret friluftsliv som spejderbevægelsen, sport og idræt, kolonihaver, vandtilknyttede interesser som sportsfiskere, kano-, kajak- og rosport, og mange flere. Byernes nære opland spiller en særlig rolle i friluftslivet. Landskab og natur i nærheden af byen er genstand for den daglige rekreative udfoldelse, og bør derfor underkastes en nøje planlægning, der sigter mod at optimere adgangen til og brugen af det bynære opland. 146
Det er derfor også væsentligt, at den rekreative planlægning integreres med de tiltag, der iværksættes af hensyn til naturog miljøforbedringer. Særligt vigtig er planlægning for skovrejsning i byernes opland. Friluftsområdernes rekreative værdier er ud over adgangs- og opholdsmuligheder i vid udstrækning knyttet til deres ro og æstetiske værdier. Det er derfor af væsentlig betydning, at der tages vidtgående hensyn til disse værdier i forbindelse med planlægning og udbygning af bymæssig bebyggelse, vejanlæg, landbrugsanlæg og tekniske anlæg m.m. Retningslinjer for rekreative stier og ruter De rekreative stiers og ruters omgivelser skal sikres mod etablering af landskabs- og miljøforringende anlæg og mod, at der sker ændringer i motortrafikken, der kan forringe ruternes rekreative værdi. De regionale stier og ruter fremgår af kort En forøgelse af motortrafikken ud over, hvad der følger af den almindelige stigning i trafikken, skal tilsvarende søges undgået på de rekreative ruter. Det kan eksempelvis være en trafikøgning som følge af åbning af råstofindvinding på nærliggende arealer. Sådanne følger må afbødes ved fastlæggelse af tvangsruter i forbindelse med råstofindvindingstilladelsen. Et forsømt område i den offentlige stiplanlægning er ridestier, såvel stier, der fra ridehaller og -centre kan tjene og understøtte den daglige ridetur ud i det omgivende landskab (skov, strand og naturområder), som længere sammenhængende stier, der giver mulighed for ferie på hesteryg. Der bør indarbejdes sådanne stianlæg i den offentlige rekreative planlægning. Retningslinjer for opholdsarealer Der skal i samarbejde mellem statsskovdistrikter, kommuner og private lodsejere tilvejebringes de fornødne arealer til rekreativt ophold i tilknytning til stisystemer og væsentlige rekreative områder. Opholdsarealer, primitive overnatningspladser og tilsvarende friluftsanlæg er væsentlige bidrag til befolkningens rekreative muligheder i det åbne land. I hovedsagen må sådanne anlæg planlægges placeret i nær tilknytning til såvel overordnede som lokale stisystemer. Det er dog også væsentligt at tilvejebringe sådanne anlæg i tilknytning til såvel det overordnede som lokale vejnet, ved strande, skove, naturområder og andre steder af rekreativ værdi. Ophalerpladser med mulighed for kortvarig (én-nats) overnatning er væsentlige anlæg for mange former for havtilknyttet friluftsliv, og de bør indtænkes i rekreative planer for kystområderne. Rekreative stier og ruter er i denne sammenhæng såvel for vandrere som for cyklister. Det er meget vigtigt, at de anlagte stiers og udpegede ruters omgivelser har en høj rekreativ værdi. Derfor må der ikke tillades placeret anlæg (gylletanke, staldbygninger, oplagspladser og lignende samt bevoksninger op til disse stier og ruter, der forringer den landskabelige oplevelse fra stien/ruten. 147
Friluftsområder, rekreative stier og opholdsarealer Fredede områder Fredningsforslag Udflugts- og friluftsområder Primitive teltpladser National cykelrute Regional rekreativ stirute Forslag til regional rekreativ stirute Egtved - Almind 148
Turisme Mål Turismen i regionen skal gives gode udviklingsmuligheder, så den kan bidrage til at styrke såvel regionen som helhed som lokalsamfundene Turismen skal medvirke til at forbedre mulighederne for at opleve særligt værdifulde natur- og kulturmiljøer, også for lokalbefolkningen Mulighederne for at fremme byturisme og indlandsturisme skal fremmes, kvantitativt som kvalitativt Den rekreative brug af det åbne land skal ske under hensyntagen til natur, miljø og lokalbefolkning. Ovenstående mål kan i sammenhæng ses som den overordnede strategi for turismens fortsatte udvikling i regionen. Målene kan realiseres ved at følge den overordnede strategi op med konkret planlægning og projekter. Udviklingen i turismesektoren er afhængig af såvel offentlige som private tiltag, men ikke mindst af en tæt sammenhæng mellem den offentlige og private indsats. Det er derfor af stor betydning at fastholde og forstærke de netværk, der er opbygget mellem offentlige og private virksomheder inden for turisterhvervet. Ved siden af den turisme, der er relateret til ferieophold, er det fortsat vigtigt at have fokus på udviklingen af erhvervs- og idrætsrelateret turisme. Blandt de offentlige indsatser, der særligt kan peges på, er den fortsatte udbygning af regionens infrastruktur og en forstærket planlægningsindsats for fremme af de samlede turistmæssige interesser. I tilknytning til det etablerede stisystem og ved væsentlige fritidsområder er det vigtigt også at etablere opholdsarealer og sikre god adgang til natur- og friluftsområder. Det er vigtigt, at der gennemføres detaljerede planer for udbygning af de vigtige rekreative områder ved byerne og i kystnærhedszonen. Det er naturligvis vigtigt, at natur- og landskabsinteresserne vurderes og indgår i forbindelse med projekter for udbygning af ferie- og fritidsanlæg. I den gennemgribende fornyelse og omlægning af byernes havneområder, der finder sted i disse årtier, er det væsentligt, at rekreative og turist-orienterede hensyn indarbejdes i planer og projekter. Endelig er en fortsat udbygning af den rekreative information og formidling af viden om sammenhænge i natur, miljø og landskab af stor betydning for oplevelsens kvalitet, men også for løsning af de konflikter, der kan være mellem udviklingen af turismen og natur- og miljøinteresserne. Ud over regionens større byer og særlige attraktioner (særligt Jelling-monumentet, Givskud Zoo og Legoland) er der en række turistmæssige kerneområder, som gennem turistplanlægning bør nyde særligt fremme. Det drejer sig dels om kysterne på Juelsmindehalvøen omkring Juelsminde by, om baglandet til sommerhusområdet ved Hvidbjerg i Børkop og endelig området omkring Billund. Udbygningen af ferie- og fritidsanlæg af betydning for turismen er nærmere omtalt i afsnittet Større ferie- og fritidsanlæg. 149
Sommerhusområder Mål Regionens sommerhusområder er et vigtigt bidrag til befolkningens levevilkår, rekreation og nærhed til natur- og landskabsoplevelser. Interessen for at erhverve sig et sommerhus er større end nogensinde. Priserne på sommerhuse stiger voldsomt i disse år. Der er derfor et behov for at kunne udbyde nye sommerhusområder, men det skal ikke ske i kystnære områder, med mindre det kan ske inden for rammerne af den ændrede planlovs bestemmelser vedrørende udvidelser af eksisterende sommerhusområder inden for kystnærhedszonen. Egentlige nyudlæg af sommerhusområder må derfor finde sted i indlandsområder, på steder, hvor det kan understøtte eksisterende bysamfund eller øvrige større fritidsog ferieanlæg. Retningslinje for sommerhusområder uden for kystnærhedszonen (Indlandssommerhusområder) Nye sommerhusområder kan efter en gennemført planlægning placeres uden for kystnærhedszonen. Områderne skal som hovedregel placeres i tilknytning til mindre bysamfund eller væsentlige anlæg for ferie- og fritidsformål. Ved planlægningen skal områdets natur-, miljø- og landskabsinteresser og almene rekreative interesser samt lokalbefolkningen tilgodeses. Se kort med sommerhusområder For i særlig grad at tilgodese landdistrikterne er regionens købstæder ikke medtaget som placeringsmulighed for udlæg af nye sommerhusområder. Vanskelighederne forbundet med yderligere udbygning af sommerhusområder i kystnærhedszonen gør det naturligt at tilgodese befolkningens ønsker om sommerhus primært ved udlæg af nye områder for sommerhuse i indlandsområder Nye sommerhusområder skal ikke udlægges i værdifulde natur- og landskabsområder, men gerne i nær tilknytning til attraktive landskabsområder. Nye sommerhusområder skal som hovedregel udlægges, hvor de kan understøtte eksisterende bysamfund og større ferieog fritidsanlæg. Sommerhusområderne skal derfor udlægges i tæt fysisk tilknytning til mindre bysamfund eller væsentlige anlæg for ferie- og fritidsformål. En sådan sammenhæng vil gavne såvel det stedlige bysamfund/fritidsanlæg som sommerhusbebyggelsen. Aktuelt er der p.t. gennemført lokalplanlægning for et mindre indlands-sommerhusområde i Nørre Snede Kommune i tilknytning til det rekreative centerområde ved Vester Mølle. Sommerhusområdet kan rumme op til 50 sommerhuse. Der er gennem tæt dialog med Vejle Amt i planlægningsarbejdet sikret det nødvendige hensyn til de landskabs- og naturværdier i tilknytning til Rørbæk Sø landskabet, som Amtet lægger afgørende vægt på. Sommerhusområder i kystnærhedszonen Det følger af Planlovens 5b, 3. punkt, at nye sommerhusområder ikke må udlægges i kystnærhedszonen, og at eksisterende sommerhusområder skal fastholdes til ferieformål. Ved en nyligt gennemført ændring af Planloven, lovforslag 202, vedtaget den 4. juni 2004 er der åbnet for, at eksisterende sommerhusområder i kystnærhedszonen, primært i landets yderområder, kan udvides ved lokalplan, når udvidelsen sker bag ved et sommerhusområde og i retning væk fra kysten, og at der kan udlægges nye sommerhusområder på de små øer. Der er ikke med den gennemførte ændring åbnet mulighed for udvidelse af eksisterende sommerhusområder i Vejle Amt. Opfordring om sommerhusområder i kystnærhedszonen Kommunerne opfordres til at gennemføre forbedringer af kvaliteten af de eksisterende sommerhusområder ved at planlægge for etablering af fællesanlæg og fælles friarealer i bebyggelsen og ved at forbedre mulighederne for den almene adgang til kysten. Fællesanlæg og fælles friarealer kan medvirke til at gøre områderne mere attraktive, samtidig med at områderne gives nye muligheder for faciliteter og overnatning uden, at kystlandskabet påvirkes. Det er en vigtig kommunal opgave at gennemføre en planlægning for de eksisterende sommerhusområder med særlig opmærksomhed på områdets almene rekreative muligheder, opholds- og adgangsmuligheder samt fælles aktivitetsanlæg. 150
Sommerhusområder og kystnærhedszonen Sommerhusområde Planlagt sommerhusområder Kystnærhedszonen 151
Større ferie- og fritidsanlæg Mål Turismen skal sikres gode udviklingsmuligheder i regionen og mulighederne for overnatning og ophold på campingpladser, vandrerhjem, feriehoteller og feriecentre skal være tids- og behovssvarende. Den fortsatte udvikling af turistog feriebranchen, herunder dens bygningsmæssige faciliteter, skal ske i respekt for de særlige værdier knyttet til landets kystnære egne og til natur-, kultur- og landskabsinteresser i øvrigt samt lokalbefolkningens interesser. Der skal på baggrund af en specifik kommunal fritidsplanlægning tilvejebringes gode muligheder for udbygning af eksisterende eller placering af nye fritidsanlæg i det åbne land. Begrebet større ferie- og fritidsanlæg omfatter feriehoteller, andre større anlæg med overnatningsmulighed, feriecentre, campingpladser og vandrerhjem, regionale idrætsanlæg som golfbaner, idrætsarenaer, ridehaller m.m., regionale friluftsaktiviteter, støjende fritidsanlæg, kolonihaver m.m. Såvel turismens som den bosatte befolknings rekreative muligheder i ferie som hverdag hviler i stort omfang på tilstedeværelsen af attraktive muligheder for ophold, overnatning og aktiviteter i tilknytning til større friluftsanlæg og feriecentre. Det er derfor væsentligt, at der i regionen er tilvejebragt et tilstrækkeligt antal feriecentre og større friluftsanlæg til at imødekomme dette behov. Som udgangspunkt er det væsentligt, at de eksisterende anlæg udnyttes bedst muligt og at de ved fornødne moderniseringer og udvidelser er tidssvarende. I det omfang behovene overstiger de eksisterende muligheder, må der gennem planlægning tilvejebringes de fornødne forudsætninger for at kunne etablere nye anlæg. Sådanne nye anlæg bør fortrinsvis placeres ved eksisterende byer eller ved eksisterende samlinger af ferie- og fritidsanlæg. Det er væsentligt, at der ved planlægningen af udvidelser og nyanlæg tages hensyn til områdernes natur-, landskabs- og miljøinteresser samt til almene rekreative interesser og at der tilvejebringes løsninger, der tilgodeser og forbedrer disse interessers værdi på stedet. Generelle retningslinjer for større ferie- og fritidsanlæg, Større ferie- og fritidsanlæg samt campingpladser med mere end 200 enheder kan kun etableres på baggrund af en forudgående planlægning. Ved sager om etablering af nye ferieog fritidsanlæg eller udvidelse af eksisterende, godkendte anlæg skal de øvrige interesser i det åbne land tilgodeses gennem en helhedsorienteret planlægning, der i videst muligt omfang tilvejebringer forbedringer for alle interesser. Sådanne anlæg skal som hovedregel placeres i tilknytning til større bymæssige bebyggelser og på en sådan måde, at de indgår i og forbedrer byens rekreative områder. Etablering eller udvidelse af campingpladser kan som hovedregel ikke ske inden for Ramsar, EF-habitats- og EF-fuglebeskyttelsesområder. Der skal lægges vægt på, at landskabelige værdier og natur- og miljøinteresser tilgodeses i forbindelse med etablering eller udvidelse af campingpladser. I de fleste tilfælde kan disse interessers værdier ved at blive inddraget tidligt i planlægnings- og projekteringsprocessen forbedres. Forbedringer af områdernes almene rekreative værdier skal også søges tilgodeset, gerne ved en tidlig inddragelse i sagens behandling. Bymæssige bebyggelser, som kan bære større ferie- og fritidsanlæg, vil i almindelighed være på minimum 1000 indbyggere. Om regler for etablering af hytter på campingpladser, se Bekendtgørelse nr. 68 af 26/01/2000 om tilladelse til udlejning af arealer til campering og om indretning og benyttelse af campingpladser. For oversigt over konkrete projekter til nye eller udvidelse af eksisterende ferie- og fritidsanlæg henvises til særskilt afsnit, Konkrete retningslinjer for større ferie- og fritidsanlæg. Generel retningslinje for etablering og udvidelse af golfbaner Ved etablering og udvidelse af golfbaner skal hensyn til miljø-, natur- og landskabsinteresser vægtes højt, idet den samlede natur- og landskabsværdi i og omkring golfbanerne ikke må forringes og der skal som et resultat af golfbanens anlæg ske en forbedring af den almene rekreative brug af området (stier og opholdsarealer). 152
Der planlægges og etableres mange golfbaner i disse år. Golfbanerne er meget arealkrævende anlæg. Da der endvidere er stærk interesse for at placere dem ved eller i områder af stor landskabelig og naturmæssig værdi, er det af største betydning, at der tages vide hensyn til disse interesser i planlægningen af golfbanernes placering og nærmere udformning. Golfbanernes forenelighed med beskyttelsen af grundvand og overfladevand er også i vid udstrækning et plan- og projektspørgsmål. Vanding, gødning og anvendelse af sprøjtemidler bør begrænses til et minimum. For oversigt over konkrete projekter for nye golfbaner og udvidelser af eksisterende henvises til særskilt afsnit, Konkrete retningslinjer for større ferie- og fritidsanlæg. Om ferie- og fritidsanlæg inden for kystnærhedszonen Efter planlovens 5b, stk. 1, nr. 1, må der kun inddrages arealer til anlæg i kystnærhedszonen, hvis der er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær placering. Det følger af Planlovens 5b, stk. 4, at lokalisering af ferie- og fritidsanlæg i kystnærhedszonen skal ske efter sammenhængende turistpolitiske overvejelser og kun i forbindelse med eksisterende bysamfund eller større ferie- og fritidsbebyggelser. Der henvises i øvrigt til Regionplanens særlige afsnit om planlægning i kystnærhedszonen. Retningslinje om særligt støjende friluftsanlæg Særligt støjende friluftsanlæg skal placeres i god afstand fra områder med støjfølsom anvendelse eller i områder, som er støjramte (for eksempel ved overordnet vej- og jernbanenet). Omkring planlagte særligt støjende friluftsanlæg skal der udlægges støjkonsekvensområde. Særligt støjende friluftsanlæg er for eksempel knallert- og motorbaner, RC-baner og skydebaner. Sådanne anlæg skal så vidt muligt placeres i god afstand (500-1000 m) fra områder med støjfølsom anvendelse. For nærmere retningslinjer og redegørelse for støj, se særligt afsnit om støj. For oversigt over konkrete projekter for nye større støjende anlæg henvises til særskilt afsnit, Konkrete retningslinjer for planlagte større ferie- og fritidsanlæg. Retningslinje om udvidelse af lystbådehavne Nye lystbådehavne og større udvidelser skal placeres som sideudvidelser til eksisterende havneanlæg med henblik på at bevare de også i national sammenhæng værdifulde naturområder langs kysterne mod landskabsforstyrrende anlæg og bebyggelse. I lighed med andre anlæg, der nødvendigvis skal placeres ved kysten, er det af meget stor betydning at friholde den uspolerede kyst for nye anlæg. Derfor skal også lystbådehavne anlægges i umiddelbar sammenhæng med eksisterende havneanlæg. Der eksisterer fortsat en mulighed for at udvide Endelave Lystbådehavn med op til 100 pladser, når det sker under hensyntagen til beliggenheden i EF-fuglebeskyttelses- og Ramsarområde. For oversigt over konkrete projekter for udvidelse af lystbådehavne henvises til særskilt afsnit, Retningslinjer for planlagte større ferie- og fritidsanlæg. For oversigt over konkrete projekter for nye større ferie- og fritidsanlæg henvises til særskilt afsnit, Konkrete retningslinjer for større ferie- og fritidsanlæg. 153
Campingpladser og vandrehjem Vandrehjem Campingpladser 154
Støjende fritidsanlæg Flugt- og riffelskydebaner Flugtskydebaner Riffelskydebaner Motorbaner 155
Golfbaner og lystbådehavne Golfbaner Planlagt golfbane Lystbådehavne Kystnærhedszonen 156
Konkrete retningslinjer for større ferie- og fritidsanlæg Vi har i dette afsnit samlet alle konkrete retningslinjer for planlagte udvidelser og nyetableringer af større ferie- og fritidsanlæg, herunder også retningslinjer for en række større intensive fritidsområder. Rekreative centre og friluftsområder Retningslinje for område for idræt, friluftsliv, golfbane, undervisnings- og konferencevirksomhed ved Vingsted, Egtved Kommune Der kan ved Vingsted, inden for det på kortet angivne område, i tilknytning til de eksisterende idræts- og fritidsanlæg og -bygninger etableres idræts-, frilufts-, konference- og undervisningsfunktioner og -anlæg, som supplerer og understøtter de allerede eksisterende funktioner. Nye funktioner, anlæg og bygninger skal udformes med høj arkitektonisk kvalitet og en omhyggelig landskabsmæssig tilpasning. Etablering af nye funktioner og bygninger i området kan først ske efter en meget nøje samlet helhedsplanlægning for området, der i meget høj grad tilgodeser områdets særdeles væsentlige natur-, landskabs-, miljøog kulturværdier. Helhedsplanen for området skal indeholde en landskabsanalyse, en principiel zonering af arealanvendelsen i områdets landskabselementer, en naturplan, herunder plan for naturgenopretning, en langsigtet bygningssaneringsplan og en plan for fremtidige byggefelter. Område for idræt, friluftsliv, golfbane, undervisnings- og konference-virksomhed ved Vingsted, Egtved Kommune. Vingsted-området i Vejle ådal har i en lang årrække huset frilufts- og idrætsfunktioner samt rekreative anlæg af betydning for turisme og alment friluftsliv. Områdets nuværende bygningsfaciliteter rummer desuden konference-center, undervisningsfaciliteter, svømmehal, opvisningshaller samt udendørs opvisnings- og fodboldbaner samt skydebaner. Hertil kommer campingplads, restaurant, samt historisk forsøgscenter. I skove og naturområder i området er etableret forskellige anlæg som cykel- og vandrestier, kondistier, opholdsarealer m.m. Områdets faciliteter og funktioner har betydning på såvel nationalt, regionalt som lokalt niveau. Der sker til stadighed en udvikling og modernisering af de eksisterende anlæg, ligesom der er betydelig interesse for at lokalisere nye tilsvarende funktioner i området. Senest har der været interesse for etablering af nationalt hovedcenter for Danmarks Sportsfiskerforbund og golfbane i området. Der er med regionplanens retningslinje for og den geografiske afgrænsning af området lagt op til en omfattende ny helhedsplanlægning for området, der på den ene side muliggør placering af nye funktioner i området, der kan komplementere og understøtte de funktioner, der allerede er der, og samtidig betinger, at planlægningen inddrager alle øvrige interesser på stedet, natur-, miljø-, kultur- og landskabsinteresser. Målet med planlægningen skal være, at disse værdier varetages og i videst muligt omfang forbedres gennem den samlede planlægning. Derfor er der lagt op til, at helhedsplanen blandt andet skal omfatte en samlet naturplan for området. Helhedsplanen skal desuden indeholde en nærmere bestemmelse af fremtidige byggefelter og en plan for sanering af eksisterende bygningsanlæg i området. 157
Retningslinje for Seest Fritidslandskab, Kolding Kommune Der kan ved Seest, inden for det på kortet angivne område, etableres idræts- og friluftsanlæg inden for rammerne af den strukturplan, som Kolding Kommune har udformet for området. Stedets landskabelige og naturmæssige værdier skal understøttes og områdets struktur af naturarealer og økologiske forbindelser skal understøttes. Området udlægges i regionplanen som skovrejsningsområde. Skovrejsning i området skal ske i overensstemmelse med strukturplanen. Nye funktioner, anlæg og bygninger skal udformes med høj arkitektonisk kvalitet og en omhyggelig landskabsmæssig tilpasning. Seest Fritidslandskab, Kolding Kommune. Det pågældende område ved Seest har tidligere i vidt omfang været anvendt som råstofindvindingsområde. Området rummer i dag en stor landskabelig variation, mange små og større naturområder og en del skovagtige beplantninger og bevoksninger. Området påtænkes efter den fremlagte strukturplan anvendt til en lang række forskellige bynære rekreative aktiviteter, så som ridebane, kolonihaver og frugthaver, idrætsanlæg, spejderaktiviteter, bmxbane og andre action-prægede aktiviteter. Området udbygges med vandre- og cykelstier og områder for alment ophold. Der påtænkes i dele af området at rejse ny skov. Området udlægges derfor i sin helhed som skovrejsningsområde for at muliggøre disse tiltag. Det er vigtigt, at områdets eksisterende naturområder beskyttes og forbedres som led i planens realisering. Dele af området er efter regionplanen udlagt som økologisk forbindelse. De økologiske sammenhænge i området skal derfor udbygges ved skovplantning og sammenhæng af lysåbne arealer. 158
Hoteller og konferencecentre Retningslinje for Fakkegrav Hotel, Juelsminde Kommune Der kan i kommuneplanen åbnes mulighed for en bygningsmæssig udvidelse af Fakkegrav Hotel. Nye bygningsafsnit skal placeres i umiddelbar tilknytning til den eksisterende bebyggelse. Bebyggelsen skal udformes og placeres under særlig hensyntagen til kulturmiljøet og til områdets natur- og landskabsinteresser, herunder de særlige interesser, der er begrundet i den kystnære beliggenhed. Fakkegrav Hotel, Juelsminde Kommune Offentlighedens muligheder for adgang til og ophold ved kysten skal forbedres. Der er behov for en udvidelse af Fakkegrav Badehotel med henblik på at sikre hotellet en fordelagtig konkurrencemæssig position. Fakkegrav Hotel er et værdifuldt ferieanlæg ved Vejle Fjord kysten, og der skal lægges vægt på dets bevarelse. Bygningerne er værdifulde, og der skal derfor tages store arkitektoniske hensyn til det eksisterende bygningsmiljø ved fremtidige tilbygninger og udvidelser. Stedets store landskabelige værdier skal tilsvarende respekteres ved bygningsmæssige udvidelser og ombygninger. Fakkegrav Hotel ligger inden for Habitatområde nr. 67 og EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 45. Det forudsættes derfor, at der i den videre planlægning foretages konsekvensvurdering af påvirkningen af de internationale naturbeskyttelsesområder. 159
Retningslinje for Vejle Fjord-Centret, Juelsminde Kommune, Der kan i kommuneplanen åbnes mulighed for en bygningsmæssig og funktionel udbygning af Vejle Fjordcentret. Bygningsmæssige udvidelser skal placeres under særlig hensyntagen til bygningskompleksets bevaringsværdi og særlige arkitektur og under hensyntagen til de stedlige natur- og landskabsinteresser, herunder ejendommens havearkitektur. Offentlighedens muligheder for adgang til og ophold ved kysten skal forbedres. Vejle Fjord-Centret, Juelsminde Kommune Der er behov for en bygningsmæssige udvidelser af Vejle Fjord-centret med henblik på at sikre konferencecentret en fordelagtig konkurrencemæssig position. Vejle Fjord-centret er et værdifuldt kursted og konferencecenter ved Vejle Fjord kysten, og der skal lægges vægt på dets bevarelse. Der er fremstillet et forslag til supplerende funktioner, som indgår naturligt i den nuværende anvendelse som kursted og konferencecenter. Bygningerne er værdifulde, og der skal derfor tages store arkitektoniske hensyn til det eksisterende bygningsmiljø ved fremtidige tilbygninger og udvidelser. Stedets store landskabelige værdier skal tilsvarende respekteres ved bygningsmæssige udvidelser og ombygninger. Vejle Fjord-centret ligger inden for Habitatsområde nr. 67 og EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 45. Det forudsættes derfor, at der i den videre planlægning foretages konsekvensvurdering af påvirkningen af de internationale naturbeskyttelsesområder. 160
Feriehoteller/feriecentre Retningslinje for feriehotel/ feriecenter ved Glibinggård, Gedved Kommune Der kan i kommuneplanen for Gedved Kommune etableres et feriehotel/feriecenter med tilhørende funktioner på Glibinggård. Feriehotellet/feriecentret skal indrettes i bestående hoved- og avlsbygninger, hvis ydre udseende i princippet skal bevares. Hertil kan der knyttes et mindre areal til sædvanlige, udendørs faciliteter. Feriehotellet/feriecentret og de tilhørende funktioner skal udformes således, at der tages særlige hensyn til de kulturhistoriske og fredningsmæssige interesser ved bygningerne og i området. Bestemmelser herom skal fremgå af en lokalplan for området. Feriehotellet/feriecentret må rumme op til 60 enheder (værelser/lejligheder). Feriehotel/feriecenter ved Glibinggård, Gedved Kommune Retningslinje for feriehotel/ ferielejligheder ved Endelave By, Horsens Kommune Der kan i kommuneplanen for Horsens Kommune udlægges et areal til feriehytter/ferielejligheder ved Endelave By i princippet som angivet på kortet. Området må rumme ca. 25 feriehytter/ferie-lejligheder. Arealreservation til anlægget ligger inden for habitatsområde nr. 52, Ramsarområde nr. 13 og EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 36. Det forudsættes derfor, at der i den videre planlægning foretages konsekvensvurdering af påvirkningen af de internationale naturbeskyttelsesområder. Feriehotel/ferielejligheder ved Endelave By, Horsens Kommune 161
Retningslinje for feriehotel ved Kellers Park, Børkop Kommune Der kan i kommuneplanen for Børkop Kommune udlægges arealer til hotel/ feriehotel/feriebebyggelse i det på kortet angivne område. Nyt byggeri inden for området skal respektere det firlængede bygningsanlægs hovedkarakter, herunder også etageantal og højde. Områderne må i alt maksimalt rumme 250 enheder (værelser/ lejligheder). Læs mere Kellers Park, tillæg nr. 22 til Regionplan 2001-2013 Feriehotel ved Kellers Park, Børkop Kommune Område for almene ferie- og fritidsformål Retningslinje for område til almene ferie- og fritidsformål ved Hvidbjerg-Høll Der kan i kommuneplanen for Børkop Kommune udlægges et areal til almene ferie- og fritidsformål (feriecenter eller lignende i form af hytter med tilhørende fællesanlæg). Arealudlægget skal ske inden for det på kortet viste område mellem sommerhusområdet ved Hvidbjerg-Høll og en ny vej. Det skal i størrelse og udformning respektere de øvrige interesser i området, herunder hensyn til sikring af offentlighedens adgang til kysten.. Område til almene ferie- og fritidsformål ved Hvidbjerg-Høll i Børkop Kommune Udlæg af område til almene ferie- og fritidsformål bag sommerhusområdet ved Hvidbjerg-Høll har været optaget i regionplanen i en årrække. Om de nærmere planlægningsmæssige begrundelser og de samlede turistpolitiske overvejelser herom henvises til Notat om planlægning for kystområderne i Vejle Amt, 1997. I forslag til regionplan 2005 var området foreslået indskrænket til et mindre areal og i stedet anvendt til udvidelse af sommerhusområdet med nye sommerhuse. Forslaget mødte imidlertid indsigelse fra staten, hvorfor forslaget er trukket tilbage, og den eksisterende, planlagte arealanvendelse til almene ferieog fritidsformål opretholdes. 162
Retningslinje for område til ferie- og fritidsformål ved As/ Sønderby, Juelsminde Kommune Der kan i kommuneplanen for Juelsminde Kommune udlægges areal til almene ferie- og fritidsformål (feriecenter eller lignende i form af hytter med tilhørende fællesanlæg) mellem sommerhusene ved As/Sønderby og landevejen Juelsminde-Glud som vist på kortet, under hensyn til sikring mod støj, sikring af vejadgang og sikring af offentlighedens adgang til kysten. Område til ferie- og fritidsformål ved As/Sønderby, Juelsminde Kommune. Campingpladser Retningslinje for ny campingplads ved Bramdrup Mark, Kolding Kommune Der kan i kommuneplanen for Kolding Kommune gives mulighed for udlæg af areal til en ny campingplads ved Bramdrup Mark. Arealet fremgår af kortet. På grund af byudvikling skal den nuværende Vonsild Camping, som ligger på kommunalt ejede arealer ved Kolding-hallen, på et tidspunkt flyttes. Et nyt velegnet areal til genplacering af campingpladsen er arealet ved Rodbjerggård umiddelbart nord for Bramdrupdam. Arealet ligger uden for kystnærhedszonen. Den nuværende campingplads er godkendt til 225 enheder. Det vurderes, at der er behov for et areal i størrelsesordenen 4 5 ha til nyt campingområde. En del af arealet er udlagt som ny natur i regionplanen. I forbindelse med lokalplanlægningen for campingpladsen skal naturhensynet indarbejdes i planen. Det drejer sig især om de sydlige arealer ved bækken og de vestlige, skrånende arealer. Golfbaner inden for kystnærhedszonen I forbindelse med udarbejdelse af Regionplan 2005 har Amtsrådet behandlet 3 forslag til golfbaneanlæg placeret inden for kystnærhedszonen ved henholdsvis Stensballe, Horsens Kommune, Bredballe Øst, Vejle Kommune og Drejens, Kolding Kommune. Ny campingplads ved Bramdrup Mark, Kolding Kommune. Amtsrådet har i alle tre tilfælde fundet, at anlæggene er i overensstemmelse med de samlede turistpolitiske overvejelser, der kan begrunde udlæggene og de særlige 163
planlægningsmæssige begrundelser, der skal være opfyldt for at kunne forsvare placeringen inden for kystnærhedszonen. Der er i alle tre tilfælde tale om etablering af bynære anlæg til golfbaner, hvor der gennem den nærmere planlægning af banernes placering og udformning gives mulighed for etablering af sti- og opholdsmuligheder for almenheden. Desuden skal varetagelsen af det åbne kystlandskab i alle tre tilfælde respekteres. I forhold til den nuværende arealanvendelse, som intensivt dyrket landbrugsjord, opnås der således med etableringen af golfbanerne to fordele. Områderne åbnes op for almen rekreativ anvendelse for bybefolkningen. Gennem den detaljerede planlægning for anlæggene kan de landskabelige værdier i kystlandskabet i overensstemmelse med de konkrete landskabelige mål i det pågældende område forbedres. Amtsrådet modtog imidlertid indsigelse fra Staten mod alle tre udlæg med henvisning til, at Folketinget har bedt Miljøministeren udarbejde landsdækkende, overordnede planrammer for etablering af golfbaner i det åbne land, herunder særligt inden for kystnærhedszonen. Der er derfor meddelt midlertidigt planstop for udlæg af nye golfbaner i kystnærhedszonen. Ovennævnte tre golfbaner er derfor udtaget af Regionplan 2005. Såfremt de kommende overordnede planrammer for placering af golfbaner i det åbne land, herunder inden for kystnærhedszonen, muliggør det, vil Amtsrådet ved udarbejdelse af de fornødne regionplantillæg medvirke til at realisere etableringen af ovennævnte tre golfbaneanlæg i planperioden. Golfbane ved Kellers Park, Børkop Kommune Retningslinje - Golfbane ved Kellers Park, Børkop Kommune Der kan i kommuneplanen for Børkop Kommune udlægges areal til golfbane som vist på kort efter nedenstående principper. Der gøres for god ordens skyld opmærksom på, at retningslinjen for golfbane ved Kellers Park er optaget i Regionplan 2001, og at golfbanen p.t. er under realisering. Følgende principper gælder for kommuneog lokalplanlægningen: Golfbanen skal give mulighed for færdsel mellem boliger og naturområder. Naturområder og naturindholdet skal bevares og sikres. I udvalgte områder til ny natur skal vegetationen være den, der er naturlig for området. Der skal ikke ske større terrænændringer inden for værdifuldt landskab bortset fra vandafledningsanlæg o.lign. Der kan indrettes klublokaler og et mindre butiksareal til golfudstyr i det udlagte byggefelt Der kan ikke ske anlæg eller terrænændringer indenfor 100 meter af det beskyttede fortidsminde Trinvold. Læs mere Kellers Park, tillæg nr. 22 til Regionplan 2001-2013 164
Golfbaner uden for kystnærhedszonen Retningslinje for golfbane ved Hedensted i Hedensted Kommune Der kan i kommuneplanen for Hedensted Kommune udlægges areal til golfbane som vist på kortbilag. For golfbanen fastsættes en række overordnede principper. Følgende principper gælder for kommuneog lokalplanlægningen: Golfbanen skal give mulighed for færdsel mellem boliger og naturområder. Naturområder og naturindholdet skal bevares og sikres. Vegetationen i områder til ny natur skal være den, der er naturlig for området. Bortset fra vandafledningsanlæg o.lign. skal større terrænændringer i det værdifuldt landskab undgås. Der kan indrettes klublokaler og et mindre butiksareal til golfudstyr. Der kan indrettes andre friluftsanlæg, såsom primitive overnatningsfaciliteter. Golfbane ved Hedensted i Hedensted Kommune. Etablering af anlægget skal ske i overensstemmelse med regionplanens mål og retningslinjer, herunder retningslinjer for beskyttelse af naturområder. Å-beskyttelseslinjen Dele af planlægningsområdet ligger inden for Naturbeskyttelseslovens å-beskyttelseslinje. Formålet med denne er at hindre bebyggelse, beplantning og terrænændringer inden for en afstand af 150 m fra vandløb. Der kan efter en nærmere vurdering ske en dispensation fra loven. Retningslinjerne og de tilhørende principper for golfbanen sikrer, at golfbanen tilfører lokalområdet et aktiv i form af øgede friluftsmuligheder og mere natur. Desuden er der mulighed for at placere andre friluftsaktiviteter i tilknytning til golfbanen. Retningslinje for golfbane ved Ejstrupholm, Nr. Snede Kommune På et areal nordøst for Ejstrupholm kan der etableres en golfbane. Anlæggets størrelse og endelige afgrænsning fastlægges i forbindelse med kommune- og lokalplanlægningen. Golfbane ved Ejstrupholm, Nr. Snede Kommune. 165
Værdifulde landskaber, naturområder, ny natur og kulturhistoriske interesseområder Planlægningsområdet ligger inden for et særligt værdifuldt landskab som en del af et dallandskab, hvor Holtum Å løber igennem på sin vej fra udspringet ved israndslinjen mod vest til Skjern Å. Dallandskabets varierede og åbne karakter af et slettelandskab ønskes opretholdt. Derfor ønskes terrænreguleringer begrænset mest muligt. Planlægningsområdet omfatter naturelementer, der er beskyttede af Naturbeskyttelsesloven, i form af enge og vandløb. Det forudsættes, at der ikke sker indgreb i de beskyttede naturområder. Golfbanen forudsættes anlagt, således at golfspillet foregår på langs af vandløbene for på den måde at begrænse antallet af overgangssteder. Det forventes endvidere, at der i forbindelse med disponering af arealet etableres ny natur, der binder de eksisterende naturområder bedre sammen. Eventuelle nye søer skal etableres uden direkte kontakt med vandløbet. I den sydvestlige del af planlægningsområdet ligger en fredet gravhøj, der er beskyttet af Naturbeskyttelsesloven. Inden for en afstand af 100 m må golfbanen ikke medføre ændringer i tilstanden af arealet. Rekreative interesser Det er væsentligt, at der ved planlægningen af et golfanlæg tilvejebringes en løsning, der også tilgodeser almene, rekreative interesser. Det forudsættes derfor, at der gives offentligheden adgang til området ved etablering af et stisystem. Udvidelse af lystbådehavn ved Kellers Park, Børkop Kommune Lystbådehavne Retningslinje for udvidelse af lystbådehavn ved Kellers Park, Børkop Kommune Der kan i kommuneplanen for Børkop Kommune inden for det på kortbilaget angivne område etableres lystbådehavn med maksimalt 200 pladser og funktioner, der kan indpasses i havnen, så som restaurant/café, mindre butikker, liberale erhverv og enkelte boliger i tilknytning hertil. Med Brejning Lystbådehavns gunstige beliggenhed tæt ved Vejle Fjords munding og med en øget udbygning af området ses der at være grundlag for anlæg af en større lystbådehavn. Da de åbne kyststrækninger i videst muligt omfang skal bevares, skal udvidelsen af lystbådehavnen ske, hvor den eksisterende mindre havn i dag ligger. Der beslaglægges hermed ikke nye kystarealer i væsentligt omfang. Landværts gives der mulighed for en mindre bebyggelse, der kan understøtte havnen. Læs mere Kellers Park, tillæg nr. 22 til Regionplan 2001-2013. Helhedsplan for byudvikling, Hedensted syd-øst i Hedensted Kommune, tillæg nr. 20 til Regionalplan 2001-2013. 166
Støjende friluftsanlæg Retningslinje for støjende friluftsanlæg ved Lilballe, Kolding Kommune Der må i Lilballe, inden for det på kortet angivne område, etableres følgende, støjende friluftsanlæg: motorbaner for go-cart, gamle biler, motocross, microcross, knallert-speedway samt riffelskydebaner. Omkring disse friluftsanlæg udlægges konsekvensområde for støj som angivet på kortet. Støjkonsekvensområdet udlægges med et bælte på 340-530 meter mellem friluftsanlæg og nærmeste bolig/boligområde. Inden for konsekvensområdet må der frem over kun etableres ny støjfølsom arealanvendelse, hvis det kan dokumenteres, at det er miljømæssigt forsvarligt. Støjgrænsen, gældende i kanten af konsekvensområdet, målt inden for en time, må maksimalt være 50 decibel mod det åbne land og 45 decibel mod boligområde. Impulsstøj - spidsbelastning fra skudstøj - må maksimalt være 68 decibel ved nærmeste bolig. Støjende fritidsanlæg Naturområde Områdets afgrænsning Støjkonsekvenszone Støjende friluftsanlæg ved Lilballe, Kolding Kommune 167
Amtsrådet har den 9. september 2005 vedtaget et regionplantillæg om et nyt stadion ved Nørreskoven i Vejle. Se tillæg nr. 39 til Regionplan 2001. Amtsrådet har den 16. december 2005 vedtaget et regionplantillæg om et ferieoplevelsescenter ved Billund. Se tillæg nr. 40 til Regionplan 2001. 168