Forsøg med ENERGY WATER til mink.



Relaterede dokumenter
Huldstyrring økonomisk gevinst

Mange mål for reproduktion. Fodermannagement og reproduktion. Hvor kan vi tjene mere

Huldstyring i praksis

Hvalpedød i dieperioden. Kopenhagen Forskning Dyrlæge Tove Clausen

Mælkekirtlernes udvikling i relation til fodring og selektion/ Kuldudjævning i relation til mælkekirtlernes udvikling

Hvad data viser om fodring op til fødsel

Flytningstidspunkt for drægtige tæver

Anvendelse af foderdata til at sikre gode fødsler og høj mælkeydelse. LVK, Årsmøde 2015 Dyrlæge Børge Mundbjerg Biovet

Sunde mink gør hverdagen lettere! Dyrlæge Mette Gade, LVK

Minks brug af halm gennem året Jens Malmkvist Aarhus Universitet

LVK årsmøde. Bygholm Landbrugsskole tirsdag d. 3 februar 2015

Kan brug af foderdata bruges som værktøj til at sikre gode fødsler og høj mælkeydelse

FUP & FAKTA OM MÆLKEKOPPER

Fodring i hvalpeperioden

Miljø- og Fødevareudvalget (Omtryk Henvendelse om økonomisk betydning for ejendomme vedlagt) MOF Alm.

UDFORDRINGER HOS PATTEGRISEN FRA FØDSEL TIL FRAVÆNNING

VELKOMMEN TIL LVK MØDE LIDT OM FODERSTRATEGI OG HVALPETID

Miljø- og Fødevareudvalget (Omtryk Henvendelse om økonomisk betydning for ejendomme vedlagt) MOF Alm.

Optimal håndtering af den drægtige tæve samt forberedelse på fødslen

Guidelines til bedre bedømmelse af fårets huld

Den Danske Dyrlægeforenings politik vedr. dyrevelfærd i pelsdyrsproduktionen

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

- så den kan passe 15 grise

Høj Mælkeproduktion. Ved Flemming Thorup, VSP/L&F DW

DYREVELFÆRDEN PÅ DANSKE MINKFARME

INSTITUT FOR HUSDYRBIOLOGI OG -SUNDHED DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET RAPPORT

35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer?

Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014

Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum

Sofoder forbrug. Hvor langt kan man komme ned? Michael Frederiksen Midtjysk Svinerådgivning. midtjysk svinerådgivning. - vi flytter viden

Håndtering af sår 2015

Ny foderplan for alle smågrise. Du kan beholde flere

PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE

EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING

v./ Kammerherre Hereford, Anni Søndergaard, mail:

Disposition. Introduktion Hvad er WelFur - Hvorfor WelFur? Forskning Hvad sker der på farmen? Efter et besøg

Øvelser vedrørende nøgletal

ALLE RÅDGIVNINGS- OG SERVICEYDELSER

Avlsseminar Berner Sennen

DET HANDLER OM MÆLKEYDELSE

Projekt 3.5 Når en population kollapser

Mikro-kursus i statistik 1. del Mikrokursus i biostatistik 1

MINKMØDE, ØKONOMI. Christian Primdahl, driftsøkonom David Ahle Andersen, driftsøkonom

Økonomisk analyse af forskellige strategier for drægtighedsundersøgelser

Anvendt Statistik Lektion 6. Kontingenstabeller χ 2 -test [ki-i-anden-test]

Er der en sammenhæng mellem selektion for fødselstidspunkt og parringsvillighed?

DU BLIVER, HVAD DU SPISER

12. Projektbeskrivelse

Det kan konkluderes, at den sensoriske bedømmelse viste en større effekt af fedtindhold i spegepølserne end af krydsning.

Ammekalve fravænnet ved 3 måneder klarer sig fint

FARMMAPPEN FORBEDRING AF SKINDPRODUKTIONEN OG AVLSRESULTATET 20

Teenagefødsler går i arv

Der findes ikke noget mere uforudsigeligt end en hundefødsel.

Reduktion af dødelighed

Kun 20% virksomheds beskatning

PhD-kursus i Basal Biostatistik, efterår 2006 Dag 2, onsdag den 13. september 2006

Fodring af søer, gylte og polte

FODRING AF SØER ANNO 2018 JENS KORNELIUSSEN JUNI 2018

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013

Viden, værdi og samspil

Produktionsovervågning og produktionsstyring i fjerkræproduktion

Dyrlægerne Bjarne Petersen og Søren Christiansen Vet- Team

DIMENSIONER PÅ 202 DANSKE PATTEGRISE MÅLT I EN BESÆTNING

Kapitel 12 Variansanalyse

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

Kursus Introduktion til Statistik. Forelæsning 7: Kapitel 7 og 8: Statistik for to gennemsnit, ( , ) Per Bruun Brockhoff

Stil skarpt på poltene

Avlsrådets avlsanbefalinger 2014

Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik BEFOLKNING. Antal levendefødte og antal døde Kilde: Danmarks Statistik og Grønlands Statistik.

Skriftlig Eksamen ST501: Science Statistik Tirsdag den 8. juni 2010 kl

Bilag 11: Håndtering af syge/skadede dyr

Korrekt fodring af polte

Hypotesetest. Altså vores formodning eller påstand om tingens tilstand. Alternativ hypotese (hvis vores påstand er forkert) H a : 0

Vaccination af mink. Unge pelsdyravlere. Januar 2018 Dyrlæge Børge Mundbjerg, Biovet.

Malin Tygesen & Hans Ranvig Det Biovidenskabelige Fakultet for Fødevarer, Veterinærmedicin og Naturressourcer (LIFE)

TILLÆG TIL SMÅGRISEPRISEN VED PRODUKTION AF GRISE OPDRÆTTET UDEN ANTIBIOTIKA

Baggrund Polteløbninger udgør cirka 23 pct. af besætningernes løbninger [1]. Derfor er det vigtigt, at poltene føder store

Transkript:

NYT FODERADDITIV. Det ny århundreds længe ventede foderadditiv, der er designet med henblik på at udvikle det optimale dyr, er nu til rådighed. ENERGY WATER optimerer immunsystemet over tid, først efter 3 generationer vil minken have nået den maximale modstandskraft. Dette er en statusrapport over 2 års reproduktionsperiode, vi vurderer imidlertid rapportens resultater at være så spændende, at vi ønsker at dele dem med jer.

Forsøg med ENERGY WATER til mink. Vi har nu modtaget statusrapport for reproduktionsperioden i 2. forsøgsår fra Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og Forskningscenter dækkende 1. dec 2007 til ungernes 49. dag i 2008. Alle indsatte avlsdyr er ungdyr, det vil sige at alle dyr på ENERGY WATER holdet har forældre der har fået EW i mindst 3 måneder, før de blev parret. P-værdierne i statistikkerne angiver signifikans, for at et videnskabeligt resultat er signifikant skal P<0,05 hvilket betyder at sandsynligheden for det er sandt er større end 95%. Er P< 0,10 er sandsynligheden for det er sandt 90%. Den statistiske signifikans udregnes i forhold til antallet af forsøgsdyr. Den fundne forskel i reproduktionsresultaterne må forventes at være statistisk signifikant ved brug af flere dyr pr. hold. Kigger man på EWs fantastiske reproduktionsresultater kan man se at selv 0,61 hvalp mere pr indsat tæve kun udløser en P=0,10 altså sikkerhed på 90% med ca. 140 tæver pr. hold.(tabel 2). Bemærk tabel 4: Levende ved fødsel: +0,48 hvalp. Døde ved fødsel: -0,22 hvalp. Hvalpe dag 28: +0,54 hvalp. Hvalpe dag 49: +0,33 hvalp!!! Dette kommenteres specielt senere!!! Se tabel 3&4: Tævevægt dag 28: EW-tæver er signifikant lettere, har de malket mere? Flere unger, men ungerne er lettere(mindre), sammenholdes disse 2 parametre, kan man se at den samlede bodymass er størst hos EW-tæverne, de har malket mest! Bodymass dag 28 udregnet under forudsætning af, at antallet af han og tæve hvalpe er ens: EW: 838,2*172,5= 144,590 kg Kontrol: 757,5*180,5=136,729 kg EW-tæverne har malket/produceret 7,861 kg mere(5,75%). Tævevægt dag 49: Nu vejer de 2 hold nøjagtigt det samme, men på disse 3 uger er EW-hvalpene groet fra at være mindre dag 28 til at være signifikant større dag 49. Hanhvalpe P=0,008 (99,2%) Tævehvalpe P=0,02 (98%) Antal hvalpe dag 49: Fra dag 28 til dag 49 mistes 0,43 hvalp/tæve i EW-holdet, sidste år i samme periode mistede vi kun 0,12 hvalp/tæve. Der har ikke været 1 fedtet hvalp i de 3 uger. Der har ikke været noget sygdomstegn at bemærke i de 3 uger. Forsøgsfarmen er underlagt at overholde sen fravænning af tæver. De ekstraordinært mange døde tilskrives at tæven nakker nogle af ungerne før tæverne så fravænnes. Det stemmer overens med at ungerne på EW er større og tæverne tyndere(lettere) i perioden og dermed er problemet mere udtalt, en ærgerlig dyrevelfærds -bestemmelse. Gold% er høj på 8,0, men alle tæver er førsteårstæver. Golde i EW på 4,7% i første forsøgsår. Standardafvigelsen er tallene i parentes, der fortæller noget om spredningen i observationerne mellem de enkelte dyr. Bemærk EW-tallene er alle lavere, det antyder en homogen og sund bestand med mindre spredning.

ENERGY WATER er en vandig opløsning, der tilsættes foderet hver dag. Det er lettest at tilsætte det på fodercentralen, Eller en fodermaskine med blander indbygget, Eller vanddoseringen på en fodermaskine(knap så nøjagtigt, men O.K.). Brugen af EW et helt år koster ca. 5,00 kr pr. produceret skind afhængig af hvalperesultat. Brugen af EW fra 1. dec. Til 20 juni koster ca. 1,50 kr/hvalp. Brugen af EW er ikke en udgift, men en investering der kommer flere fold hjem. Beregnings- og doseringsprogram på CD kan rekvireres. Vi står naturligvis til rådighed for yderligere information.

Produktionsforsøg med mink (Mustela vison) ved tilsætning af Energy Water Mink til foderet (PFC0602) Statusrapport Dieperioden 2008 Mellem firmaet JOTO ApS, Rævskærvej 21, 9850 Hirtshals, Danmark og Kopenhagen Fur, repræsenteret ved Deres afdeling, Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og ForskningsCenter, Herningvej 112, 7500 Holstebro, Danmark er der indgået kontrakt om af produktet Energy Water Mink (EWM). Det overordnede formål med afprøvningen er, at undersøge langtidseffekten af produktet Energy Water Mink i minkfoder, på reproduktionsresultater, tilvækst, og skindkvalitet, samt overvåge sundhedstilstanden. Nærværende statusrapport dækker 2. afprøvningsår. Forsøgsplan Forsøget vil blive gennemført i en op til 3-årig periode med 2 separate grupper baseret på omkring 125 tæver af farvetypen brown/glow. Som udgangspunkt er dyrene udvalgt parvis som helsøskende og efterfølgende er de placeret i hver sin gruppe. Avlsarbejdet i den 3-årige periode tilsigter at følge farmens almindelige selektionskriterier. Parring foregår indenfor grupperne og mindst muligt indavl tilstræbes i perioden. Der registreres vægt ved livdyrsortering, pelsning, 28 og 49 dages alder. Reproduktionsresultaterne registreres, og skindene samsorteres med PFC s øvrige forsøgsskind. Auktionsdata fra KF opsamles. Alle data behandles statistisk Der fodres med almindeligt fodercentralfoder. I forsøgsholdet iblandes Energy Water Mink kvantitativt i.h.t. vejledning udarbejdet af JOTO. Eventuelle ændringer i foderets konsistens justeres med formalede sukkerroe piller. I kontrolholdet iblandes en tilsvarende mængde vand og konsistens tilpasses på tilsvarende vis. Resultater Der blev indsat henholdsvis 142 og 144 tæver pr hold. Kvalitet og sorteringsvægte for de udvalgte tæver fremgår af tabel 1. Udviklingen i antallet af tæver samt kuldresultater fremgår af tabel 2. Goldprocenten fremgår både af tabel 1 & 2, der er er ikke fundet nogle sterile hanner I de to hold. Tabel 1. Kvalitet og sorteringsvægte for tæver indsat i avlsperioden 2008. Hold Kvalitet Sorteringsvæ gt EWM 3,4 1588 (171) (1,0) Kontrol 3,2 (1,1) 1603 (175) NS (0,46)

Tabel 2. Udviklingen i antallet af tæver samt kuldresultater og goldprocent (tal i parentes er std) 2008. Hold Tæver Døde før Uparrede, Parrede, Golde, Golde, Kuld, Indsat, n Fødsel, n n n n % n Hvalpe pr indsat tæve Hvalpe pr parret tæve EWM 142 2 2 138 11 8,0 127 6,38 (3,13) 6,57 (2,97) Kontrol 144 5 3 136 11 8,1 125 5,77 (3,25) 6,11 (3,02) NS NS NS (0,1) NS (0,2) Tæverne huld ved fødsel og vægte dag 28 efter fødsel fremgår af tabel 3. Tabel 3. Antal parrede tæver, gold og fødende, huld ved fødsel, tævevægte dag 28 og goldprocent (tal i parentes er std. )2008. Hold Parrede Golde, Golde, Kuld, Huld ved Tævevægt, g Tævevægt, g Tæver, n n % n fødsel * dag 28 # dag 49 # EWM 138 11 8,0 127 3,04 (0,27) 1367 (150) B 1151 (163) Kontrol 136 11 8,1 125 3,02 (0,40) 1441 (162) A 1151 (152) p-værdi NS NS NS (0,59) 0,0009 NS * vurderet på en skala fra 1 til 5, hvor 1 er magre, 3 er normalt huld og 5 er fede. # forskellige bogstaver angiver statistisk signifikante forskelle. Kuldresultater og hvalpevægte fremgår af tabel 4. Tabel 4. Kuldresultater og hvalpevægte 2008. Hold Kuld, n Levende v Fødsel EWM 127 7,13 (2,35) Kontrol 125 6,65 (2,51) p-værdi NS (0,11) Døde v Fødsel 0,39 (0,83) 0,61 (1,07) NS (0,08) Hvalpe dag 28, n 6,60 (2,37) 6,06 (2,63) NS (0,09) 0,03 Hvalpevægte dag 28, g Hvalpe dag 49, n Hvalpevægte dag 49, g Hanner Tæver pr. kuld Hanner Tæver 180 165 6,17 532 456 (30) B (27) (89) B (67) B 190 171 5,84 506 440 (33) A (30) (91) A (68) A NS (0,1) 0,008 0,02 Diskussion Som det fremgår af ovenstående tabeller er der signifikant forskelle mellem tævevægtene dag 28 efter fødsel, således at tæverne på EWM holdet er lettere. Selv om der ikke er signifikant forskel på antallet af hvalpe dag 28, er der dog flest i EWM holdet. Hanhvalpene i EWM holdet er også signifikant lettere dag 28 og det er statistisk uden betydning, at der er lidt flere hvalpe i kuldet. Derimod er både han- og tævehvalpe i EWM holdet signifikant tungere dag 49 efter fødsel. Forskellen i tævevægte dag 28 samt hanhvalpevægt dag 49 følger samme mønster som i 2007.

Konklusion På det foreliggende grundlag, må vi konkludere, at hvalpene dag 49 er signifikant tungere i holdet der har fået EWM. ************** 2008/09/04 Peter Sandbøl