Kvalitetsstandard for støtte til et selvstændigt liv:

11 Kvalitetsstandard for støtte til et selvstændigt liv - Gruppebaserede og individuel tidsbegrænset råd- og vejledningsforløb samt støtte efter servicelovens 85 Vedtaget af Byrådet den 27. marts 2017 Side 1 af 13

Formålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet ord for serviceniveau. Den beskriver indholdet og omfanget af de ydelser, kommunen som udgangspunkt tilbyder sine borgere. Den er en ramme for, hvad der vil være gældende i langt de fleste situationer, selvom de konkrete afgørelser altid skal bero på et individuelt skøn, og dermed med afsæt i den enkelte borgers forudsætninger og behov. En kvalitetsstandard er således en metode til forventningsafstemning med kommunens borgere ligesom standarden understøtter, at borgerne får lige muligheder for at modtage hjælp at ens situationer behandles ens. I Randers Kommune vægtes dialogen med borgeren højt. Dermed vil den proces der leder op til at der træffes en afgørelse, være med inddragelse af borgeren. De forebyggende indsatser prioriteres generelt højt, da en tidlig indsats kan bidrage til, at de udfordringer borgeren står overfor ikke vokser sig større, men at der tilrettelægges et forløb, sådan at udfordringerne håndteres. Kvalitetsstandarderne gælder for hver deres lovgivningsmæssige område. Imidlertid er det vigtigt, at der i forvaltningen samarbejdes med borgeren med baggrund i den samlede livssituation. Derfor kan borgerne også opleve, at myndighedssagsbehandleren vil foreslå inddragelse af andre kommunale samarbejdspartnere, for netop at sikre den helhedsorienterede sagsbehandling på tværs af Randers Kommunes forvaltninger og enheder. Der er forskel på sagsbehandlingstiden på de enkelte områder. Nogle af fristerne er lovbestemt, andre er blevet besluttet af byrådet i Randers Kommune. Sagsbehandlingstiderne kan findes på kommunens hjemmeside, hvis der søges på ordet sagsbehandlingsfrister. Kvalitetsstandard for støtte til et selvstændigt liv: Område Pr. 1. januar 2018 er der indsat et nyt kapitel - 15 a - i serviceloven, hvor kommunernes mulighed for at iværksætte en tidlig, forebyggende indsats, tydeliggøres og udvides. De nye bestemmelser i 82a, 82b og 82d er derfor blevet indarbejdet i denne kvalitetsstandard. De enkelte bestemmelser kan læses under det grå punkt lovgrundlag. Randers Kommune tilbyder rådgivning, vejledning og støtte til personer med let nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller lettere sociale problemer eller er i risiko for at udvikle funktionsnedsættelser eller sociale problemer. Der ydes støtte via: afklarende råd og vejledningssamtaler efter servicelovens 10 og 12 gruppebaserede råd-og vejledningsforløb efter servicelovens 82a eller 82 d Side 2 af 13

individuel tidsbegrænset råd- og vejledningsforløb efter servicelovens 82 b eller 82 d til at udvikle en lang række færdigheder inden for fx almindelige dagligdags funktioner og lettere praktiske eller personlige problematikker. Til personer, som har behov for støtte på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer ydes støtte til mere indgribende problematikker via servicelovens 85. Støtten efter servicelovens 85 kan gives i kombination med gruppebaserede forløb efter servicelovens 82 a eller 82 d. Målgruppe Målgruppen for støtte er voksne over 18 år med let nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller lettere sociale problemer eller er i risiko for at udvikle funktionsnedsættelser eller sociale problemer betydelig funktionsnedsættelse eller særlige sociale problemer. Funktionsnedsættelsen bevirker, at der er behov for social støtte eller hjælp til daglige funktioner i et væsentligt omfang. Lovgrundlag Servicelovens 10: Støtte efter serviceloven gives til berettigede borgere uanset boform. Nærværende kvalitetsstandard dækker imidlertid kun borgere, der bor i egen bolig, som ikke er en del af et botilbud eller en botilbudslignende boform eller personer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at enhver har mulighed for at få gratis rådgivning. Formålet med rådgivningen er at forebygge sociale problemer og at hjælpe borgeren over øjeblikkelige vanskeligheder. På længere sigt er formålet at sætte borgeren i stand til at løse opståede problemer ved egen hjælp. Rådgivningen kan gives særskilt eller i forbindelse med anden hjælp efter denne eller anden lovgivning. Stk. 2. Rådgivningen skal kunne gives som et anonymt og åbent tilbud. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med rådgivningen være opmærksom på, om den enkelte har behov for anden form for hjælp efter denne eller anden lovgivning. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde rådgivning om valg af hjælpemidler og forbrugsgoder samt instruktion i brugen heraf. Opgaven kan varetages i samarbejde med andre kommuner. Servicelovens 12: Kommunalbestyrelsen skal sørge for tilbud om gratis rådgivning til personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer. Tilbuddet om rådgivning skal også omfatte opsøgende arbejde. Stk. 2. Opgaverne efter stk. 1 kan varetages i samarbejde med andre kommuner. Side 3 af 13

Servicelovens 82 a: Til personer, der har nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller sociale problemer, og personer, der er i risiko for at udvikle funktionsnedsættelse eller sociale problemer, kan kommunalbestyrelsen iværksætte eller give tilskud til tilbud om gruppebaseret hjælp, omsorg eller støtte samt gruppebaseret optræning og hjælp til udvikling af færdigheder. Det er en forudsætning, at kommunalbestyrelsen vurderer, at deltagelse i sådanne tilbud vil kunne forbedre modtagerens aktuelle funktionsniveau eller forebygge, at funktionsnedsættelsen eller de sociale problemer forværres. Stk. 2. Kommunalbestyrelsens afgørelse efter stk. 1 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Servicelovens 82 b: Til personer, der har nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller sociale problemer, og personer, der er i risiko for at udvikle funktionsnedsættelse eller sociale problemer, kan kommunalbestyrelsen iværksætte eller give tilskud til tilbud om tidsbegrænset individuel hjælp, omsorg eller støtte samt tidsbegrænset individuel optræning og hjælp til udvikling af færdigheder. Tilbuddet kan gives i op til 6 måneder. Det er en forudsætning, at kommunalbestyrelsen vurderer, at tilbuddet vil kunne forbedre modtagerens aktuelle funktionsniveau eller forebygge, at funktionsnedsættelsen eller de sociale problemer forværres. Stk. 2. Kommunalbestyrelsens afgørelse efter stk. 1 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Servicelovens 82 d: Til personer, der har nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller sociale problemer og personer, der er i risiko for at udvikle funktionsnedsættelse eller sociale problemer, kan kommunalbestyrelsen tilbyde støtte efter 82 a og 82 b etableret i samarbejde med frivillige sociale organisationer og foreninger. Det er en forudsætning, at kommunalbestyrelsen vurderer, at deltagelse i sådanne tilbud vil kunne forbedre det aktuelle funktionsniveau eller forebygge, at funktionsnedsættelsen eller de sociale problemer forværres. Stk. 2. Kommunalbestyrelsens afgørelse efter stk. 1 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed". Servicelovens 85: Kommunalbestyrelsen skal tilbyde hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder til personer, der har behov herfor på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Ovenstående bestemmelser suppleres som hidtil - efter borgerens konkrete behov - med andre muligheder for støtte, fx ved inddragelse af civilsamfundet, anvendelse af uvisiterede tilbud efter servicelovens 104 og andet. Formål med indsatsen Formålet med den samlede støtte er, at der med udgangspunkt i borgerens behov ydes en rådgivende og vejledende, udviklende, rehabiliterende indsats, som støtter op om borgerens positive udvikling og/eller vedligeholder et funktionsniveau på en sådan måde, at allerede opnåede færdigheder ikke mistes. Side 4 af 13

Dette skal føre til, at borgeren mestrer eget liv i det omfang, borgeren kan, og at støtten gradvis tilpasses borgerens behov. Støttemodellen er tilrettelagt ud fra en betragtning om, at socialarbejdet i højere grad end tidligere har en rolle i at facilitere at borgeren så vidt, det er muligt lever et liv med afsæt i eget perspektiv, frem for alene at yde borgeren en række services. De medarbejdere, som yder støtte efter 85 er derfor benævnt mestreringsvejleder(en) i denne kvalitetsstandard, for at understøtte formålet med indsatsen. Indhold Generelt om indsatsen Indsatsen skal afspejle disse overvejelser for området: - De specialiserede indsatser skal understøtte et rehabiliterings- og et habiliteringsperspektiv - Indsatserne skal tilrettelægges efter borgerens egne ønsker og drømme, så borgerens eget perspektiv og medansvar styrkes. - Der er fokus på differentiering i ydelserne, som understøtter målrettede forløb, idet forebyggelse og tidlig indsats kan bidrage til, at mennesker kan blive i deres bolig eller job og uddannelse, mens andre har behov for en mere kortvarig og intensiv støtte og endnu andre vil have behov for længere eller ligefrem livslang støtte for at kunne mestre deres hverdag. - Der er fokus på at øge borgerens mestringsevne i forhold til Almindelige Daglige Levevis funktioner (ADL funktioner) - Netværk og civilsamfund skal have en mere fremtrædende rolle i at støtte udsatte borgere, herunder støtte deres mulighed for at deltage i fællesskaber. - Velfærdsteknologi kan understøtte større selvhjulpenhed og bidrage til fleksible løsninger - Der er behov for at styrke oplevelsen af et sammenhængende forløb. - Støttemodellen anvender blandt andet metoder, der inddrager medarbejdere på tværs af sektorer ud fra borgerens behov snarere end ud fra organisatoriske logikker. Støtten kan bestå af 3 elementer: - Afklarende råd- og vejledningssamtale, eventuelt to eller 3, hvis der er behov herfor - Gruppebaserede råd- og vejledningsforløb og aktivitetshold samt kurser af kortere eller længere varighed eller et individuel tidsbegrænset råd- og vejledningsforløb - Visiteret støtte efter 85 En del af de nye henvendelser om behov for støtte kan løses via afklarende- eller gruppebaserede råd- og vejledningsforløb af forskellig længde, fra en til tre samtaler og op til forløb af forventeligt 6 måneders varighed. Eller via et individuel tidsbegrænset råd- og vejledningsforløb i op til 6 måneder. Side 5 af 13

I de øvrige nye henvendelser vil borgeren enten allerede være tilknyttet et andet tilbud, som har mulighed for at skabe den rette løsning for borger, eller blive udredt i forhold til støtte efter 85. Støtte efter 85 kan ligeledes vise sig at være relevant i forlængelse af et råd- og vejledningsforløb. 1. Afklarende råd- og vejledningssamtale (fremskudt sagsbehandling) jf. servicelovens 10 og 12 Borgeren mødes med en myndighedsrådgiver til en afklarende samtale. Hvis borger allerede er tilknyttet jobcentret, kan en medarbejder fra jobcentret også deltage i mødet. På mødet afklares borgers behov, og afklaringen vil normalt have et af disse udfald: - Sagen afsluttes, fordi borger vejledes i at rette henvendelse andetsteds, da et andet tilbud er egnet til at hjælpe. Det kan fx være borgers sagsbehandler i jobcentret, sagsbehandler vedr. efterværn efter servicelovens 76 eller eksisterende tilbud (herunder fx uvisiterede 104-tilbud eller drevet af frivillige/civilsamfundet). - Borger inviteres til endnu én enkelt samtale eller to med henblik på hjælp til specifikke, kortrækkende problematikker. Sagen afsluttes derefter. - Borger anbefales det åbne råd- og vejledningstilbud (se under pkt. 2). En pædagogisk plan med indsatsmål danner grundlaget for forløbet. - Borger anbefales anden støtte efter serviceloven og henvises til den relevante afdeling. 2. Gruppebaserede råd- og vejledningsforløb eller individuel tidsbegrænset råd- og vejledningsforløb jf. servicelovens 82 a og 82 b Når den pædagogiske handleplan og indsatsmål er lavet, vil borger inden for 10 arbejdsdage blive kontaktet af en medarbejder fra råd- og vejledningsforløbet. De gruppebaserede råd- og vejledningsforløb vil som udgangspunkt være en afgrænset indsats med en varighed på op mod et halvt år, og afsluttes derefter med en afsluttende samtale mellem borger og relevante medarbejdere fra råd- og vejledningsforløbet. Hvis det konstateres, at borger har behov for anden støtte, behandles dette i den relevante afdeling. Et individuel tidsbegrænset råd- og vejledningsforløb kan gives i op til 6 måneder. Hvis det under forløbet konstateres, at borger har behov for anden støtte, f.eks. støtte efter 85 efter de 6 måneder, behandles dette i den relevante afdeling. Side 6 af 13

Formålet med de gruppebaserede og det individuelle råd - og vejledningsforløb er, at understøtte borgeren i at kunne mestre sin hverdag. Dette for det første ved at hjælpe borgeren til at skabe indsigt i egen situation og egne ressourcer men også i borgerens netværk. Råd- og vejledningsforløbene vil derfor tage udgangspunkt i rehabiliteringsprincippet, hvor man inddrager borgerens egen indsats. Der vil derfor som det første være fokus på at udrede borgerens ønsker, behov og ressourcer. Der vil blive skelnet mellem: - De ting som borgeren selv kan gøre - De ting som borgeren kan gøre med hjælp fra de nærmeste netværk - De ting som borgeren kan gøre ved hjælp af tilgængelige ressourcer i miljøet - De ting som borgeren kan gøre ved hjælp af de professionelle og rehabiliteringssystemet Forløbet består af råd, vejledning og støtte, der skal styrke borgens almindelige daglige livsførelse (ADL) og dermed mestringsevne gennem: - Afklaring af borgerens behov og ressourcer - Personlige råd- og vejledningssamtaler - Empowerment-forløb - Mestringsevneforløb eksempelvis med fokus på sociale kompetencer, færdighedstræning, økonomisk rådgivning med mere - Psykoedukation Mere specifikt kan støtten bestå af - Hjælp til at overskue økonomi og forsørgelse - Støtte og koordinering i kontakten til offentlige instanser - Ledsagelse til lægebehandling, indkøb, værested med mere - Støtte i forhold til dagligdags gøremål - Støtte til etablering og opretholdelse af netværk - Hjælp til at bryde ensomheden i hverdagen - Telefonopkald til for eksempel påmindelser Støtten kan gives individuelt såvel som i grupper. Dele af støtten kan også gives ved inddragelse af frivillige, der enten kan fungere som mentorer for den enkelte borger, eller støtte borgeren i eksempelvis deltagelse i fritids- og motionsaktiviteter mv. En del af den frivillige indsats kan også komme fra andre borgere, der enten er kommet sig, har fået betydelige flere ressourcer eller styrket deres personlige kompetencer og mestringsevne, således at borgere kan drage nytte af andre borgeres erfaringer. Side 7 af 13

Støtte tildeles ud fra mindsteindgrebsprincippet, dvs. at når flere metoder vurderes at kunne tilgodese borgerens konkrete behov lige godt, vælges den mindst indgribende først. Denne metode anvendes i en realistisk periode inden det vurderes, om en mere indgribende i stedet vil være nødvendig. I de fleste tilfælde vil en effekt eller mangel på samme kunne påvises efter 3-6 måneder. 3. Visiteret støtte efter 85/anden støtte Hvis borger ved afklaringssamtale, undervejs eller i forlængelse af et rådog vejledningsforløb vurderes at have behov for en anden støtte eller en kombination af et rådgivningsforløb sammen med anden støtte, henvises borger til den relevante myndighedsafdeling. I denne kvalitetsstandard beskrives alene støtte efter servicelovens 85, men borger vil også kunne henvises til støtte efter andre bestemmelser afhængig af borgers behov. Se herom i de andre kvalitetsstandarder på Randers Kommunes hjemmeside. Der vil blive skelnet mellem: - De ting som borgeren selv kan gøre - De ting som borgeren kan gøre med hjælp fra de nærmeste netværk - De ting som borgeren kan gøre ved hjælp af tilgængelige ressourcer i miljøet - De ting som borgeren kan gøre ved hjælp af de professionelle og rehabiliteringssystemet Bevilget støtte kan justeres eller afsluttes i forbindelse med opfølgning på målene. Efter afslutning vil en gruppe af borgere have behov for opfølgende støtte, som kan understøtte dem i at vedligeholde og fastholde deres færdigheder. Det kan eksempelvis være i form af udslusningsstøtte, klippekort, uvisiterede tilbud og væresteder eller uvisiterede undervisningstilbud. Et støtteforløb efter 85 vil være fleksibelt både i forhold til form, indhold og intensitet. Forløbet vil afhænge af den enkelte borgers konkrete behov og ressourcer. Støtteforløbet vil typisk være en mere intensiv indsats end tilfældet er med råd- og vejledningsforløbet. Der arbejdes systematisk med bestemte temaer, der kan understøtte og udvikle borgerens selvstændige mestringsevne, og forløbet kan designes sådan, at borgeren i en opstart modtager intensiv støtte med mulighed for at skrue ned for støtten efterhånden, som borgerens mestringsevne stiger. Formålet med støtteforløbet er at udvikle og styrke den enkeltes funktionsmuligheder og/eller kompensere for den nedsatte funktionsevne ud fra et rehabiliterende perspektiv. Målet er således at øge borgerens mestringsevne i forhold til: Side 8 af 13

- Almindelig Daglig Levevis funktioner (ADL funktioner) - Sociale relationer, netværk og medborgerskab - Beskæftigelse og eventuel uddannelse - Sundhed Mål og frekvens vil fremgå af borgers afgørelse, mens den konkrete form og indhold aftales med mestreringsvejlederen i takt med borgers udvikling. Støtten efter 85 kan ud fra en konkret og individuel vurdering af borgers behov og situation gives i form af rådgivning og vejledning, træning, ledsagelse og hjælp til selvhjælp. Elementerne i støtten kan foregå som en af disse former, idet der skal fokuseres på at skabe en indsats, som virker og som passer til borgers behov: - Samtaler med teamet i kommunens bygninger, individuelt eller i gruppe - Besøg i eget hjem - Rehabiliterende kurser - Virtuel støtte - Telefonisk kontakt - Særlige omgivelser i forhold til målet med støtten (fx træne offentlige transportmidler, besøg i banken, social udadvendthed) Støtte tildeles ud fra mindsteindgrebsprincippet, dvs. at når flere metoder vurderes at kunne tilgodese borgerens konkrete behov lige godt, vælges den mindst indgribende først. Denne metode anvendes i en realistisk periode inden det vurderes, om en mere indgribende i stedet vil være nødvendig. I de fleste tilfælde vil en effekt eller mangel på samme kunne påvises efter 3-6 måneder. Der ydes kun i særlige tilfælde vikardækning på støtteydelser efter denne kvalitetsstandard. Støtte til ledsagelse til aktiviteter Der kan gives støtte til ledsagelse til ikke-selvvalgte aktiviteter, såfremt borgeren vurderes at være omfattet af målgruppen for 85. Ikke selvvalgte aktiviteter er typisk aktiviteter, der har behandlingsmæssigt indhold. Der tilbydes ledsagelse til læge en gang årligt, med henblik på et helbredstjek. Ledsagelse til selvvalgte aktiviteter vil først blive vurderet efter servicelovens 97, som er en specialbestemmelse om ledsagelse til selvvalgte aktiviteter. Hvis borgerens funktionsniveau er for lavt til at opfylde betingelserne for støtte efter 97, kan de selvvalgte aktiviteter efter en konkret vurdering gives efter 85, idet der vil blive lagt vægt på muligheden for at optræne borger. Side 9 af 13

Visitation Når en borger søger om støtte på socialområdet, inviteres borgeren til fremmøde via det center, der bedst formodes at kunne hjælpe borger: Center for Handicapindsats Center for Psykiatriindsats Center for Særlig Social Indsats Borger mødes her med en medarbejder, og hvis borger har en sagsbehandler i jobcentret kan en medarbejder derfra også deltage. Ved samtalen afklares borgers situation og behov, som det er forklaret i denne kvalitetsstandards afsnit om indhold. Hvis borger anbefales et gruppebaseret eller et individuel tidsbegrænset råd- og vejledningsforløb, er der ingen visitation og dermed ikke yderligere led inden støtten igangsættes. Hvis borger i stedet indstilles til anden støtte, henvises til relevant afdeling. Hvis den individuelle og konkrete vurdering fører til bevilling af tilbud om støtte efter servicelovens 85, skal det fremgå af afgørelsen til borgeren, hvilke mål, indsatsen skal opfylde, og med hvilken hyppighed borger kan forvente denne støtte. Form og indhold aftales mellem borger og mestreringsvejlederen i takt med borgers udvikling, som det er beskrevet i afsnittet om indhold. Afgørelse om støtte træffes ud fra faglige og økonomiske hensyn jf. serviceloven 1, stk. 3. Støtten kan efter udmøntes efter disse vejledende niveaudelinger, idet der altid skal foretages en konkret og individuel vurdering: 1. Let støtte, herunder støtte til udslusning Støtte planlægges som udgangspunkt til hverdage og dagtimerne med mulighed for kontakt 1-2 gange pr. måned Tilbud om forebyggende indsats til borgere, som ved letter kontakt kan vedligeholde færdigheder. Kontakten vil oftest bestå af telefonstøtte i dagtimerne. Efterværn til borgere, der har været i støtteforløb, og er på vej til at blive udvisiteret. Det drejer sig oftest om telefonisk kontakt, men kan også være i form af faste aftaler med besøg. Støtten kan gives som tryghedsskabende til kontakt. 2. Mindre omfattende støtte Støtte planlægges og tilgodeses som udgangspunkt på hverdage og i dagtimerne Udgangspunktet er 1-2 kontakter pr. 14. dag. Ydelsen kan omfatte koordinering af en tværfaglig indsats 3. Omfattende støtte Side 10 af 13

Der tilbydes planlagt støtte i form af 1 længerevarende eller 2 kortere kontakter pr. uge Kontakten planlægges som udgangspunkt til hverdage i dagtimerne (og i nogle tilbud med mulighed for kontakt (oftest telefonisk/virtuel) om aftenen Støtten kan for nogle borgeres vedkommende omfatte samtaler med pårørende og andre samarbejdspartnere for at koordinere indsatsen 4. Meget omfattende støtte Støtten vil ofte være en forudsætning for, at borgeren kan opretholde en tilværelse i egen bolig. Der tilbydes støtte i form af flere kontakter om ugen, oftest 3-4. Ydelserne planlægges som udgangspunkt til hverdage i dagtimerne, og efter særlig aftale også aften og weekend Støtten kan for nogle borgeres vedkommende omfatte samtaler med pårørende og andre samarbejdspartnere for at koordinere indsatsen 5. Særlige situationer Støtten vil ofte være en forudsætning for, at borgeren kan opretholde en tilværelse i egen bolig. Der tilbydes støtte i form af flere kontakter om ugen, oftest mere end 3-4. Ydelserne planlægges som udgangspunkt til hverdage i dagtimerne, og efter særlig aftale også aften og weekend Støtten kan for nogle borgeres vedkommende omfatte samtaler med pårørende og andre samarbejdspartnere for at koordinere indsatsen Borger vejledes om, at støtten gives som et forløb, hvor der er fokus på, at borgeren er i en udvikling, hvor målet er at blive i stand til at mestre sit eget liv så godt som muligt med så lidt støtte, som det er muligt. Der kan ligeledes gives støtte til opgaver, der er med til at vedligeholde borgerens funktionsniveau. Borgeren tilbydes en handleplan jf. SEL 141. Hvis vurderingen fører til, at borgeren ikke skal modtage støtte, modtager borger et begrundet afslagsbrev med klagevejledning. Igangsætning, opfølgning og afslutning Det gruppebaserede eller individuelle tidsbegrænsede råd- og vejledningsforløb igangsættes, når der foreligger en pædagogisk handleplan og indsatsmål. Borger kontaktes derfor senest 10 arbejdsdage efter udarbejdelsen heraf. Der laves månedlig opfølgning, og forløbet afsluttes, når målene i den pædagogiske handleplan er nået, eller hvis borgers behov undervejs peger indsatsen i en retning, som skal varetages i andet regi. Det er normalt så- Side 11 af 13

dan, at et råd- og vejledningsforløb maksimalt varer 6 måneder. Det individuelle tidsbegrænsede råd- og vejledningsforløb kan dog kun ydes i op til 6 måneder. Støtte efter 85 igangsættes ved, at afgørelse om at tilbyde støtte sammen med bestillingen sendes til det relevante mestreringsvejledningsteam, som tager kontakt til borgeren, når tilbuddet står parat. I forbindelse med opstarten kan der være behov for en fælles samtale mellem borgeren, myndighedsrådgiveren fra den relevante myndighedsafdeling og borgerens nye mestreringsvejleder. Der støttes op i de opgaver, som er aftalt i bestillingen med henblik på at opnå en forbedring af funktionsevnen, der kan føre til et støtteniveau på et trin lavere og i sidste ende eller periodevist til mestring af eget liv uden eller med minimal støtte ud fra borgerens aktuelle behov. Der følges op på alle nye foranstaltninger senest tre måneder efter iværksættelse og derefter som udgangspunkt hver 3.-6. måned på myndighedsrådgivers initiativ, dog sådan, at intervallerne fastlægges efter en konkret og individuel vurdering ved hver opfølgning. Opfølgning kan desuden ske ved, at mestreringsvejlederen konstaterer ændringer af væsentlig karakter i borgerens udvikling. I disse situationer har mestreringsvejlederen pligt til at kontakte myndighedsrådgiver med henblik på opfølgning. Ved behov for opfølgning skal mestreringsvejlederen på myndighedsrådgivers anmodning bidrage med en statusbeskrivelse. Status skal foreligge senest 14 dage efter myndighedsrådgiverens anmodning. Opfølgninger kan føre til ændring af støttemål og hyppighed, til bortfald af støtte eller visitering til andre muligheder, som bedre eller lige godt tilgodeser borgerens behov. Når det i forbindelse med opfølgning vurderes, at det overordnede formål er opnået, afsluttes støtten. Borgeren partshøres i det påtænkte ophør, og brevet indeholder de konkrete grunde til, at der påtænkes afgørelse om ophør. Efter høringsperioden sendes en begrundet afgørelse til borgeren. Afgørelsen indeholder klagevejledning. Når det i forbindelse med opfølgning vurderes, at det overordnede formål ikke er nået, skal der udarbejdes en ny bestilling på baggrund af opfølgningen. Denne skal tydeligt beskrive, hvordan der i næste periode arbejdes hen imod et bedre funktionsniveau. Borgeren skal inddrages i opfølgningen, som skal ske ud fra dennes individuelle forudsætninger. Side 12 af 13

Kvalitetsmål og klageadgang Kvalitetsmål: I forbindelse med opfølgning måler myndighedsrådgiver ved hjælp af dialog med borger, handleplan og status fra mestreringsvejlederen på effekten af indsatsen, og derigennem om indsatsen har haft den forventede betydning for borgerens udvikling. Klageadgang: Der er ikke mulighed for at klage over kommunens henvisning til tilbud efter servicelovens 82a, 82b og 82d, medmindre: Der er ansøgt om en specifik ydelse efter serviceloven, der ikke er en ydelse i form af tidlig, forebyggende indsats, og kommunen giver afslag med henvisning til at der kan benyttes et tilbud efter kapitel 15 a, så kan der klages over dette afslag. I afgørelsen vil der være en klagevejledning Hvis der ikke er ansøgt om en specifik ydelse skal kommunen vurdere, om ansøgningen skal behandles efter en bestemmelse i serviceloven, hvor der er klageadgang, f.eks. støtte efter 85. Servicelovens 85 er omfattet af lov om retssikkerhed på det sociale område, kapitel 10, og afgørelser efter denne bestemmelse kan derfor påklages til Ankestyrelsen, hvis borger ikke får fuldt medhold. En afgørelse, der kan påklages, indeholder klagevejledning. Side 13 af 13