International rekruttering

Kortlægning af regler, roller, opgaver og forløb Task force til identifikation og forenkling af barrierer ved rekruttering af udenlandsk arbejdskraft November 2008 Revision.Skat.Consulting.Financial Advisory.

Indholdsfortegnelse Forord... 3 1. Om kortlægningen... 4 2. Den internationale arbejdskraft... 11 3. Under overvejelse... 14 4. Før afrejse... 17 5. Ved ankomst... 30 6. Under opholdet... 36 7. Ved ansættelsesophør... 42 8. Myndighedsflowet... 43 9. Systemlandskabet... 46 10. Statistik... 51 1

Copyright Deloitte Business Consulting A/S, All rights reserved. Denne rapports anvendelse Denne rapport er alene udarbejdet til Deloittes opdragsgiver ud fra det givne opdrag. Deloitte påtager sig intet ansvar for andres anvendelse af rapporten. Kopiering af rapporten, helt eller delvis, må i hvert enkelt tilfælde kun ske med følgende tydelige kildeangivelse "Arbejdsmarkedsstyrelsen m.fl., International rekruttering, Kortlægning af regler, roller, opgaver og forløb, Deloitte 2008". Kontakt Spørgsmål til denne rapports indhold kan stiles til: Morten Ry, partner, telefon 36 10 26 56 Thomas Riisom, director, telefon 36 10 30 03. Om Deloitte Business Consulting Fra idé til virkelighed Deloitte Business Consulting fokuserer på udvikling og effektivisering af kundernes organisation, kerneprocesser, økonomistyring og it for at bidrage til realisering af kundernes strategiske målsætninger. Vi kender den offentlige sektor til bunds og kombinerer vores faglige kompetencer med evnen til at lede, styre og gennemføre projekter i et politisk miljø. Det kan være som rådgivere eller som ansvarlige for processer fra idéstadie til implementering. Deloitte er Danmarks største revisions- og rådgivningsfirma. Vi tilbyder en bred vifte af ydelser og kombinerer konsulentrollen i Deloitte Business Consulting med Deloittes kompetencer inden for revision, skat og finansiering. Det giver vores kunder en unik mulighed for at få integrerede løsninger, som er skræddersyet til de enkelte opgaver. Vi er en del af den globale virksomhed Deloitte Touche Tohmatsu med 165.000 medarbejdere på verdensplan. Vi udvikler og deler viden på tværs af kontorer i mange lande. Inspirationen fra udlandet kombineret med systematisk metodeudvikling på tværs af landegrænser sikrer, at vores løsninger altid tager udgangspunkt i den seneste viden. Det er forudsætningen for, at vi i dag og i fremtiden kan være en attraktiv og værdiskabende rådgiver. Deloitte Business Consulting A/S Telefon 36 10 20 30 Fax 36 10 20 40 E-mail: businessconsulting@deloitte.dk www.deloitte.dk Besøgsadresse Weidekampsgade 6 2300 København S Postadresse Deloitte Business Consulting A/S Postboks 1600 0900 København C 2

Forord Deloitte Business Consulting A/S (Deloitte) bistår regeringens Taskforce til identifikation og forenkling af barrierer ved rekruttering af udenlandsk arbejdskraft med gennemførelse af en række analytiske aktiviteter. Disse omfatter: Kortlægning af gældende regulering, myndighedsroller, administrative processer og praksis, systemanvendelse og information. Udarbejdelse af et katalog over barrierer betragtet fra myndigheds-, organisations-, virksomheds- og arbejdstagerperspektiv. Udarbejdelse af et katalog over løsningsforslag, der kan fjerne eller begrænse barriererne for international rekruttering. Denne rapport rummer resultaterne af vores kortlægningsaktiviteter og er baseret på omfattende dokumentariske kilder og interview med en lang række myndigheder. Kortlægningsrapporten er organiseret i ti kapitler. Kapitel 1 og 2 er indledende kapitler, som dels beskriver de overvejelser og metoder, der ligger til grund for kortlægningen. I kapitel 3 til 9 foretages den egentlige kortlægning af myndigheder, regelsæt, praksis mv. opdelt på forskellige faser i den internationale rekrutteringsproces. Og endelig gives der i kapitel 10 en statistisk beskrivelse af den udenlandske arbejdskraft i Danmark. Deloitte Business Consulting A/S November 2008 3

1. Om kortlægningen Kapitlet redegør på grundlag af Task forcens kommissorium for kortlægningsrapportens baggrund og formål. Desuden beskrives dels de aspekter ved international rekruttering, som udfoldes i kortlægningen, dels de stadier, som virksomheder og udenlandske arbejdstagere gennemløber. Endelig redegøres kort for kortlægningens empiriske grundlag. 1.1 Baggrund I lyset af det kraftige pres på arbejdsmarkedet med mangel på arbejdskraft i flere sektorer ønsker regeringen at forbedre mulighederne for at rekruttere udenlandsk arbejdskraft til det danske arbejdsmarked. De seneste par år har Danmark været præget af en historisk lav ledighed og en stigende efterspørgsel efter arbejdskraft. Løbende kommer der meldinger om, at ledigheden foretager nye historiske fald. I april 2008 udsendte beskæftigelsesministeren for eksempel en pressemeddelelse om, at det nu kun var to procent af arbejdsstyrken, som er ledige. Samtidig melder fortsat flere arbejdsgivere om mangel på ansøgere til deres ledige stillinger. Der er således mangelproblemer flere steder på det danske arbejdsmarked. Ud over den aktuelle højkonjunktur er der også en bred offentlig bevidsthed om, at Danmark står over for en markant ændring i de demografiske forhold. Emnet har blandt andet været behandlet af Velfærdskommissionen i en omfattende analyse fra 2005. I analysen slås det fast, at den forventede levetid blandt de ældre borgere i Danmark er voksende, og at den samlede fertilitet ikke forventes at stige tilstrækkeligt til at sikre reproduktionen. Ændringen i befolkningens sammensætning forventes at være permanent, og derfor anbefales det også, at den samfundsøkonomiske politik fremover tager højde for et fald i antallet af borgere i den erhvervsaktive alder. Helt konkret vurderes den samlede arbejdsstyrke at blive reduceret med 340.000 personer frem til 2040. Regeringen har i februar 2008 indgået en politisk aftale om en jobplan, som omfatter en række initiativer, der alle har til hensigt at øge arbejdsudbuddet i de kommende år. Som en del af denne jobplan er det blandt andet vedtaget, at der skal ske en øget indsats for international rekruttering. 4

Jobplanen mere kvalificeret arbejdskraft til Danmark I jobplanen slås det fast, at indsatsen for at bringe ledige i Danmark i job har allerhøjeste prioritet, men at en større indvandring af kvalificeret udenlandsk arbejdskraft også kan bidrage til, at virksomhederne får adgang til den ønskede arbejdskraft, så væksten i det danske samfund fortsat kan stige. Det er endvidere understreget i jobplanen, at udenlandsk arbejdskrafts adgang til det danske arbejdsmarked skal være betinget af udviklingen og behovene på arbejdsmarkedet. Derfor skal konjunkturændringer og det hjemlige ledighedsniveau have en direkte indvirkning på, om der løbende skal foretages en stramning eller lempelse af mulighederne for rekruttering af udenlandsk arbejdskraft. I jobplanen er fremhævet seks indsatsområder for at forbedre grundlaget for den internationale rekruttering i de kommende år: Markedsføring af Danmark som arbejdsland (markedsføringsstrategi og kampagner). Lettere adgang for kvalificeret udenlandsk arbejdskraft (ændringer i opholdsordningerne). Bedre service til virksomheder og arbejdssøgende (Task force, nye specialenheder, pilotprojekt i Indien, én portal mv.). Rekruttering til den offentlige sektor (analyse, større koordinering mv.). Fastholdelse og integration (familiepakker, erhvervsrettet danskundervisning). Dokumentation og overvågning (løbende trepartsdrøftelser, nyt nøgletalssystem mv.). Med jobplanen forsøger regeringen således at igangsætte en række initiativer, der kan imødekomme behovet for at udvide arbejdsudbuddet i Danmark de kommende år. Og her indgår international rekruttering som en væsentlig del af den samlede indsats. udenlandske studerende som poten- Markedsføring af Danmark tiel arbejdskraft Ud over jobplanen vedtog regeringen allerede tilbage i april 2006 en globaliseringsstrategi, der også har affødt en række initiativer, som kan være medvirkende til at øge arbejdsudbuddet i Danmark. Særligt skal her nævnes Den nationale strategi for markedsføring af Danmark som uddannelsesland. I strategien fremhæves det, at der i de kommende år skal arbejdes for at øge tiltrækningen af højt kvalificerede udenlandske studerende for 5

Myndigheder Organisationer Udenlandske arbejdstagere Virksomheder derigennem at bidrage til at imødekomme danske virksomheders efterspørgsel efter kvalificeret arbejdskraft. Således illustrerer strategien, at der ud over initiativerne i jobplanen også fra politisk side er fokus på at øge tiltrækningen og fastholdelsen af udenlandske studerende for at skabe gunstige vilkår for væksten i Danmark på længere sigt. Af den grund har Task forcen besluttet også at inkludere studerende, der har ret til at søge job i Danmark, i nærværende undersøgelse. 1.2 Formål Formålet med den igangværende undersøgelse er at identificere og forenkle barrierer for virksomheder og arbejdssøgende (herunder også studerende) i forbindelse med international rekruttering. Målet er, at det skal være så nemt, enkelt og fleksibelt som muligt at rekruttere udenlandsk arbejdskraft til Danmark. Dette mål skal gælde både for danske virksomheder og offentlige institutioner, der ønsker at ansætte udenlandsk arbejdskraft, og når udenlandske arbejdstagere søger til Danmark for at arbejde. Der kan og vil blive anlagt flere perspektiver i vurderingen af, hvilke barrierer der er for international rekruttering. Specifikt vil identifikationen af barrierer inddrage myndigheder, arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer samt virksomheder, der har konkrete erfaringer med ophold i Danmark. Det er vores initiale vurdering, at de barrierer, som virksomheder og udenlandske arbejdstagere oplever, i visse tilfælde er forankret i misforståelser, uenighed i helt centrale dele af dansk lovgivning samt i manglende kendskab til eller skepsis over for danske myndigheder og opgavefordelingen mellem disse. Derfor er det afgørende for en kvalificeret og konstruktiv, men også kritisk dialog med virksomheder og udenlandske arbejdstagere, at denne er baseret på et dybt og bredt kendskab til den relevante regulering, de administrative processer og praksisser, systemerne og den information og vejledning, der gives til virksomheder og udenlandske arbejdstagere. Denne kortlægningsrapport har dels til sigte at tilvejebringe et sådan dybt og bredt kendskab, dels at give myndigheder og andre interessenter et samlet overblik over de involverede interessenters roller, ansvar og opgaver i relation til international rekruttering. Kortlægningsrapporten indeholder i kapitel 3 til 9 den deciderede kortlægning og beskrivelse af myndigheder og roller, regler, processer, systemer og information. Disse kapitler er alene beskrivende og tager 6

som sådan afsæt i gængs myndighedspraksis inden for de enkelte ressortområder. Som kapitlerne vil illustrere, er der mange nuancer i udenlandske arbejdstageres vilkår, rettigheder og pligter. Det er nuancer, som eksempelvis kan udspringe af den udenlandske arbejdstagers familiemæssige situation, uddannelse, eventuel opstået sygdom eller ledighed, oprindelsesland og opholdsgrundlag eller helt andre forhold. 1.3 Aspekter ved kortlægning At kortlægge et felt indebærer oftest, at komplekse sociale og organisatoriske relationer og forhold må forenkles for at kunne blive fremstillet i en overskuelig og tilgængelig form. Denne kortlægning af myndighedsroller og opgaver ved international rekruttering er ingen undtagelse. Derfor tager Deloittes tilgang til denne kortlægning afsæt i de gængse aspekter ved organisatoriske analyser 1. Tilgangen hjælper med til at dissekere feltet, og afspejler en dynamisk og systemorienteret forståelse af, hvorledes de organisatoriske aspekter påvirkes indbyrdes. Regler og forordninger Organisering og myndigheder Aspekter ved kortlægning Sagsforløb og praksis Information og formidling Systemer og registre Figuren ovenfor illustrerer de fem organisatoriske aspekter, som den deciderede kortlægning fokuserer på: Organisering og myndigheder. Ét aspekt af kortlægningen fokuserer på at give et overblik over organiseringen og de involverede myndigheders indbyrdes opgave- og ansvarsfordeling. 1 Deloittes tilgang er blandt andet baseret på Jens Carl Ry Nielsen og Morten Ry (2002): Leavitt Revisited - En klassiker i ny belysning, Ledelse i dag, årg. 12, nr. 4 (nr. 50), s. 418-428 og Harold J. Leavitt: Applied organizational change in industry: Structural, technological, and humanistic approaches: Handbook of Organizations (1965), s. 1144-1170. 7

Regler og forordninger. Grundlaget for myndighedernes praksis indrammes af gældende regler og forordninger. Et andet aspekt er derfor at fokusere på at give en bredtfavnende beskrivelse af den gældende regulering, som har betydning for udenlandske arbejdstagere. Sagsforløb og praksis. Et tredje organisatorisk aspekt ved kortlægningen fokuserer på myndighedernes sagsforløb og sagspraksisser både inden for og mellem myndigheder. Systemer og registre. Det er endvidere et aspekt ved kortlægningen at fokusere på understøttelse af regler, sagsforløb og sagsgang via systemer og registre. Information og formidling. Det femte og sidste aspekt ved kortlægningen fokuserer på den information og de formidlinger, der knytter sig til international rekruttering. De fem aspekter er indbyrdes forbundet og har alle betydning for den internationale rekruttering, og derfor er alle fem aspekter indeholdt i kortlægningen. 1.4 Stadier i international rekruttering Gennem kortlægningsarbejdet skelnes mellem fem stadier i rekrutteringen af udenlandske arbejdstagere. Denne skelnen skal medvirke til at fastslå, på hvilke stadier barrierer opstår, og kan indkredse, hvilke typer forenklingsforslag der kan hæmme barriererne. De fem stadier i international rekruttering er beskrevet nedenfor. 1???????? Under overvejelse. I det første stadie er der i et virksomhedsperspektiv tale om, at muligheden for at rekruttere internationalt overvejes. Virksomheden kan have foretaget visse sonderinger hos andre virksomheder, hos agenter eller hos en arbejdsgiverorganisation for at indkredse, hvilke erfaringer der er gjort. Virksomheden kan også være så langt i beslutningsprocessen, at der er indgået aftale med en agent, eller at et stillingsopslag er placeret på Eures-hjemmesiden. I et arbejdstagerperspektiv er der tale om, at arbejdstageren overvejer mulighederne for at arbejde uden for hjemlandet, og i den sammenhæng om Danmark er relevant. Der kan tilsvarende være gjort visse sonderinger, men en egentlig beslutning er ikke taget. 8

2 Før afrejse. På næste stadie er beslutningen taget, og realiseringen er indledt. I et virksomhedsperspektiv betyder det eksempelvis, at der er indgået en ansættelsesaftale, mens det i et arbejdstagerperspektiv betyder, at arbejdstageren kan begynde at kontakte myndigheder og forberede formalia. 3!! Ved ankomst. Samspillet med de danske myndigheder intensiveres for de fleste udenlandske arbejdstagere efter ankomsten til Danmark. Det er i denne sammenhæng, at arbejdstagere og disses virksomhed for den sags skyld skal sørge for, at opholdsgrundlaget er sikret, og at alle de nødvendige formelle forhold er bragt i orden. Afhængigt af situationen kan der desuden være tale om at skulle finde bolig, melde børn ind i institution og skole, søge beskæftigelse til en ægtefælle og deltage i danskundervisning. 4 Under opholdet. Varigheden af opholdet kan være aftalt på forhånd. For udenlandske arbejdstagere med kortere ophold kan opmærksomheden være rettet mod at arbejde intenst, mens andre med længere ophold har fokus på integration. Det kan være på arbejdspladsen, i lokalsamfundet eller i institutioner og skoler. Virksomheder såvel som arbejdstagere kan have mere eller mindre fokus på dette stadie. 9

5 Ved ansættelsesophør. For de fleste udenlandske arbejdstagere bortfalder opholdsgrundlag, når ansættelsesforholdet ophører eller efter en periode. Det kan betyde, at arbejdstageren skal forlade Danmark eller finde nyt arbejde. Rekrutteringen af udenlandsk arbejdskraft vil ideelt typisk være enten udbudsstyret eller efterspørgselsstyret. Udbudsstyret vil sige, at der er et udbud af udenlandsk arbejdskraft, som af egen drift har søgt eller søger i retning af Danmark. Efterspørgselsstyret vil sige, at danske virksomheder har søgt eller søger arbejdskraft i udlandet. Denne sondring indebærer, at de fem stadier vil have forskellig betydning afhængigt af perspektiverne myndighed, udenlandsk arbejdstager eller virksomhed. 1.5 Grundlaget for kortlægning Kortlægningsrapporten er udarbejdet på grundlag af et omfattende dokumentarisk materiale bestående af lovtekster, vejledninger, informationsmaterialer, rapporter, hjemmesider og meget andet. Desuden har Deloitte gennemført interview med myndigheder og organisationer, jf. nedenstående tabel. Myndigheder Udlændingeservice Integrationsministeriet Skatteministeriet Erhvervsministeriet Velfærdsministeriet Ministeriet for Sundhed mv. Beskæftigelsesministeriet Videnskabsministeriet KL Udenrigsministeriet Eures Organisationer Dansk Byggeri og Teknik DI og HTS SALA AC og IDA 3F og TIB CO-industri Myndigheder og organisationer er løbende blevet inddraget i fortolkningen og konkretiseringen af barrierer og i genereringen af forenklingsforslag. 10

2. Den internationale arbejdskraft Der er inden for de senere år sket et skift i indvandringen i Danmark. Hvor 1990'erne og begyndelsen af 2000'erne var præget af mange nytilkomne udlændinge med flygtningebaggrund eller ønske om familiesammenføring, er der inden for de senere år opstået en ny migrationsbølge af udlændinge, der søger opholdstilladelse i Danmark med henblik på at arbejde eller studere. I alt er der siden 2002 næsten sket en tredobling af tildelte opholdstilladelser til udlændinge, der ønsker at arbejde eller studere i Danmark 2. Udlændinge, der kommer til Danmark for at arbejde, udgør i dag omkring 48 procent af den samlede gruppe af nytilkomne udlændinge mod omkring 26 procent studerende og omkring 9 procent familiesammenførte og flygtninge. Udenlandske arbejdstagere udgør således den største gruppe af nytilkomne udlændinge i Danmark, jf. figur 2.1. Figur 2.1 Udviklingen over meddelte opholdstilladelser, 2002-2007 30.000 Meddelte opholdstilladelser 25.000 20.000 15.000 10.000 5.000 Erhverv Studie og praktik EU/EØS Familiesammenføring mv. Asyl mv. 0 2002 2003 2004 2005 2006 2007 Kilde: Udlændingeservice, Tal og Fakta på udlændingeområdet 2007, marts 2008. Andelen af beskæftigede indvandrere udgjorde i 2006 6 procent af den samlede beskæftigelse mod cirka 3,5 procent omkring ti år tidligere 3. Arbejdstagere med udenlandsk oprindelse har således stået for hovedparten af de sidste ti års stigninger i beskæftigelsen i Danmark. Danmark har behov for den udenlandske arbejdskraft. Arbejdsløsheden udgjorde i maj 2008 1,7 procent af arbejdsstyrken og er dermed 2 Udlændingeservice, Tal og Fakta på udlændingeområdet 2007, marts 2008. 3 Økonomi- og Erhvervsministeriet, Vækstredegørelse 07, 2007. 11

historisk lav 4. En undersøgelse af virksomhedernes rekrutteringssituation i første halvår 2008 foretaget af Arbejdsmarkedsstyrelsen viste, at danske virksomheder forgæves har forsøgt at besætte 39.000 stillinger i halvåret. Der er således mangelproblemer flere steder på det danske arbejdsmarked. Samtidig med den lave ledighed betyder den demografiske udvikling, at der bliver flere og flere ældre i Danmark og færre til at forsørge dem, hvilket også på sigt kan skabe mangelproblemer på arbejdsmarkedet. Så selvom immigrationen af udenlandske arbejdstagere er steget markant inden for de seneste par år og bredt anses for at have bidraget til det økonomiske opsving ved at tage toppen af presset på arbejdsmarkedet 5, så viser både den kortsigtede og langsigtede udvikling på arbejdsmarkedet, at der ikke kun er et aktuelt, men også et fortsat potentielt behov for udenlandsk arbejdskraft i Danmark. Selvom antallet af udenlandske arbejdstagere er steget markant i Danmark inden for de seneste par år, er den samlede bestand af udenlandske arbejdstagere ikke nødvendigvis blevet tilsvarende større. I dag bliver udlændinge nemlig kortere tid i Danmark end tidligere, jf. Figur 2.2. Figur 2.2 Genudvandringen over tid 60 50 Andel genudvandret 40 30 20 10 0 Under 1 år 1-2 år 2-4 år 4-6 år 6-10 år Kilde: Økonomi- og Erhvervsministeriet, Vækstredegørelse 07, 2007. Næsten halvdelen af de udenlandske arbejdstagere, der kom til Danmark i 2001, havde forladt landet igen efter fire år. I 1990 gik der cirka ti år, før halvdelen havde genudvandret. 4 Kilde: Beskæftigelsesministeriet, Konjunktur og arbejdsmarked, uge 26 2008. 5 Kilde: Finansministeriet, Økonomisk redegørelse, februar 2008. 12

Mængden af genudvandrede udlændinge afhænger i høj grad af, hvilket opholdsgrundlag udlændingene er kommet til Danmark på. Mange udlændinge opholder sig kun i Danmark i en kortere periode, idet de for eksempel er her for at studere, eller fordi de har fået en tidsbestemt kontrakt i en dansk virksomhed. Da antallet af asylmodtagere og familiesammenføringer har været faldende, mens antallet af udenlandske studerende og arbejdstagere har været stigende siden 2002, jf. Figur 2.1, kan den faldende opholdstid for udenlandske arbejdstagere i Danmark være en medvirkende årsag til den generelt stigende genudvandring. Samlet set betyder udviklingen i varigheden af udenlandske arbejdstageres ophold i Danmark, at det i dag er lige så aktuelt at fokusere på fastholdelse af de udenlandske arbejdstagere, der allerede har ophold i landet, som det er at fokusere på rekruttering af nye udenlandske arbejdstagere, så længe udenlandsk arbejdskraft skal medvirke til at afhjælpe mangelproblemer på det danske arbejdsmarked på kort og lang sigt. I det følgende vil de myndigheder, regelsæt mv., som har betydning for en udenlandsk arbejdstagers arbejdsliv i Danmark, derfor blive kortlagt lige fra ansøgningsprocessen om opholdstilladelse, og til et egentligt arbejdsliv i Danmark er etableret. 13

1???????? 3. Under overvejelse Der er fri bevægelighed for arbejdskraften i EU, og derfor kan EUborgere opholde sig i Danmark og være jobsøgende i en vis periode. For arbejdstagere fra lande uden for EU skal der foreligge en opholdsog arbejdstilladelse, hvilket reelt kræver, at arbejdstageren på forhånd har indgået en aftale med en dansk virksomhed om ansættelse 6. 3.1 Vejledning om jobsøgning og jobformidling Der er mange forskellige aktører, som formidler ledige job i Danmark og rekrutterer arbejdssøgende til job i danske virksomheder. Den myndighed, der officielt er forpligtet til at yde hjælp til jobsøgende, er jobcentret. Alle borgere, der har brug for hjælp og service i forhold til beskæftigelse, kan henvende sig i et jobcenter, som fysisk er placeret i hver dansk kommune. Jobcentret har også til formål at yde hjælp og service til offentlige og private arbejdsgivere, der søger arbejdskraft. Jobcentret skal vejlede jobsøgende om mulighederne for at lægge deres cv ind på jobformidlingsportalen jobnet.dk, ligesom jobcentrene også kan vejlede virksomheder om indlæggelse af jobannoncer på portalen. På Jobnet er der endvidere mulighed for at slå sin ledige stilling op internationalt via sitet jobimport.dk. Det er i bekendtgørelse af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at jobcentrets ansvar over for arbejdssøgende bestemmes. Ifølge bekendtgørelsens 1 skal jobcentret bistå arbejdssøgende med at finde arbejde samt yde service til virksomheder, der søger arbejdskraft. Dog er jobcentret ifølge 2 kun forpligtet til at servicere ledige, der modtager dagpenge, kontanthjælp eller anden offentlig ydelse. Det er således ikke ved lov pålagt jobcentret at servicere selvforsørgende arbejdssøgende, herunder udenlandske arbejdstagere, i et be- 6 I dette kapitel behandles borgere fra de nye EU-lande, der ansættes på overenskomstmæssige vilkår, på linje med borgere fra de gamle EU-lande og lande, der er omfattet af EØS-samarbejdet. Det skyldes, at den såkaldte Østaftale blev udfaset den 1. maj 2008. Indtil da havde nye EU-borgere skullet have en opholds- og arbejdstilladelse for at arbejde i Danmark, hvilket Udlændingeservice kunne tildele, hvis det tilbudte arbejde var på minimum 30 timer ugentligt og på overenskomstmæssige eller på anden måde sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår. Men fra 1. maj 2008 gælder de samme regler for de nye EU-borgere, der ansættes på overenskomstmæssige vilkår, som for de gamle EU-borgere. 14

stemt omfang. Derfor er det i høj grad op til det enkelte jobcenter at fastsætte et serviceniveau over for udenlandske arbejdssøgende og over for virksomheder, der søger udenlandsk arbejdskraft. Jobcentrene er en særlig konstruktion, hvor både staten ved Beskæftigelsesministeriet samt kommunen har det overordnede myndighedsansvar for indsatsen og servicen i jobcentret. Det er disse to myndigheder, der i fællesskab skal fastsætte serviceniveauet i det enkelte jobcenter for hjælp til danske og udenlandske arbejdssøgende og virksomheder, der ønsker arbejdskraft. 3.2 Vejledning om international rekruttering Udenlandske arbejdstagere fra EU samt virksomheder, der ønsker international arbejdskraft fra EU, kan endvidere henvende sig til Eures, som dels findes som en specialfunktion i Århus Jobcenter, og dels har udpegede kontaktpersoner på landets jobcentre. Henvendelserne kan ske enten fysisk eller via telefon, og der ydes information og vejledning om mulighederne for arbejde i Danmark, ligesom virksomheder kan få hjælp til rekruttering af europæisk arbejdskraft. Fra efteråret 2008 oprettes tre nye Eures-enheder placeret i Odense, København og Århus. I Århus bevares en generel vejledende funktion, mens de tre nye enheder har til formål at bistå virksomheder i deres geografiske område med at foretage rekruttering af arbejdskraft fra udlandet, at bistå udenlandske arbejdstagere med deres jobsøgning i Danmark samt at yde rådgivning og bistå jobcentrene med internationale rekrutteringsopgaver. Endvidere vil enhederne mod betaling blandt andet kunne hjælpe med rekrutteringsprocessen, det vil sige afholdelse af samtaler, tjek af cv mv. Eures er et europæisk samarbejde mellem arbejdsformidlinger, fagforeninger, arbejdsgiverorganisationer og lokale og regionale myndigheder i EU/EØS-landene, hvis formål og opgaver ikke er fastsat ved dansk lov, men ved EU-bestemmelser. Det er dog op til Arbejdsmarkedsstyrelsen under Beskæftigelsesministeriet at administrere, hvordan de europæiske bestemmelser udmøntes i praksis. 3.3 Offentlige hjemmesider Udenlandske arbejdstagere og danske virksomheder, der ønsker at rekruttere internationalt, kan også søge vejledning og information via forskellige offentlige hjemmesider. Der findes en lang række offentlige hjemmesider, jf. tabellen nedenfor. 15

Hjemmeside Driftsherre Indhold Bemærkninger Workindenmark.dk Videnskabsministeriet Målrettet forskere Seasonalwork.dk Eures Målrettet sæsonarbejdstagere Eures.dk Eures Jobsøgning, jobopslagene er på dansk Nyidanmark.dk Integrationsministeriet Oversigt over regler, love mv. Um.dk Udenrigsministeriet Visum, opholds- og arbejdstilladelser Skat.dk Skatteministeriet Information om det danske skattesystem Denmark.dk Borger.dk Posting.dk Ciriusonline.dk Danmarks officielle hjemmeside, en lang række offentlige myndigheder og private virksomheder kommer med bidrag til siden Samarbejde mellem KL og Videnskabsministeriet Arbejdsmarkedsstyrelsen CIRIUS/Videnskabsministeriet Siden giver information om Danmark generelt, herudover er siden indgangsportal til en række mere områdespecifikke hjemmesider Information om gældende regler om, hvor man som udenlandsk arbejdstager skal henvende sig mv. Information om regler for udstationering til Danmark Information om uddannelse og autorisationer Workimport.dk Eures Mulighed for at opslå stillinger i udlandet, oversigt over regler mv. Siden er på dansk og på engelsk Siden er på engelsk, og det er hensigten, at danske arbejdsgivere med tiden skal kunne registrere job-opslag på hjemmesiden Siden er på dansk, engelsk og tysk Ud over dansk findes informationen på 16 sprog Siden er på dansk og engelsk Ud over dansk findes informationen på 13 sprog Ud over dansk findes informationen på 4 sprog Hjemmesiden er kun på dansk Siden er på dansk, engelsk, tysk og polsk Siden er på dansk og engelsk Ud over dansk er hjemmesiden på 4 sprog, siden henvender sig også til udenlandske arbejdstagere Information om det danske arbejdsmarked findes desuden i en række offentlige brochurer. Disse henvender sig specifikt til bestemte typer af arbejdstagere eller giver information om specifikke områder. 16

2 4. Før afrejse En udenlandsk arbejdstager skal både i direkte og indirekte kontakt med en række danske myndigheder, før vedkommende kan indrejse lovligt for at arbejde i en længere periode i Danmark, eller før en ansættelse kan påbegyndes. 4.1 Henvendelsesmyndighed For arbejdstagere fra tredjelande kræver indrejse og arbejde i Danmark en opholds- og arbejdstilladelse, og en sådan skal man ansøge om. For udenlandske arbejdstagere, der skal have en opholdstilladelse for at opholde sig og arbejde i Danmark, fastslår Udlændingeloven, at opholdstilladelsen som udgangspunkt skal være opnået inden indrejsen. Ansøgninger om opholdstilladelse i Danmark skal derfor typisk afleveres til en dansk repræsentation i udlandet. Der kan dog være særlige grunde, der taler for, at ansøgninger ikke kan afleveres inden indrejse i Danmark. Det kan for eksempel være, at udlændingen har opholdt sig lovligt i Danmark på baggrund af et visum eller en anden midlertidig opholdstilladelse, og hvor det vil være uhensigtsmæssigt at pålægge pågældende rejseudgifter til hjemlandet, inden en afgørelse er truffet. Endvidere har borgere fra lande, der er visumfritaget, ret til at indrejse og opholde sig i Danmark i indtil tre måneder i løbet af en seksmåneders periode regnet fra datoen for den første indrejse fra et Schengenland. Såfremt den udenlandske arbejdstager allerede opholder sig i Danmark enten visumfrit eller på et visum, kan ansøgningen om opholds- og arbejdstilladelse afleveres på en politistation over hele landet eller i Udlændingeservices Servicecenter i København. Således er både Udenrigsministeriets repræsentationer i udlandet, politiet samt Udlændingeservice alle myndigheder, der har ansvaret for at agere første henvendelsessted for udenlandske arbejdstagere, som skal søge om opholds- og arbejdstilladelse. Udlændingeloven fastslår, at Udlændingeservice er den myndighed, der behandler alle ansøgninger om opholdstilladelser. Udlægningen af opgaven med at vejlede om og modtage ansøgninger om ophold til henholdsvis de danske repræsentationer i udlandet og politistationer i landet er derfor sket på baggrund af en uddelegering fra Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration til henholdsvis Udenrigsministeriet og Justitsministeriet. EU-borgere dog undtaget borgere fra de nye EU-lande, der ikke ansættes på overenskomstmæssige vilkår, skal ikke ansøge om opholds- og 17

arbejdstilladelse for at søge arbejde i Danmark og vil derfor ikke skulle indgive nogen ansøgning hos nogen af de ovennævnte myndigheder. Det er dog muligt for EU-borgere at henvende sig til enhver dansk repræsentation i deres hjemland og få en generel information om leveog arbejdsvilkår i Danmark. Er vedkommende allerede rejst til Danmark, vil det første henvendelsessted muligvis være jobcentret i forbindelse med eventuel jobsøgning. 4.2 Godkendelse af uddannelsesniveau eller udstedelse af autorisation Inden for de fleste erhvervs- og beskæftigelsesområder vil det være muligt for en udenlandsk arbejdstager at søge arbejde i Danmark. I visse tilfælde kan der være behov for, at den udenlandske arbejdstager får vurderet sin udenlandske uddannelses- og erhvervsmæssige baggrund i forhold til danske forhold. I andre tilfælde er det bestemt ved lov, at arbejdstagere skal have en autorisation for at udøve erhvervet i Danmark. 4.2.1 Ikke-lovregulerede erhverv Det kan i visse tilfælde lette jobsøgningen og ansættelsen hos en dansk arbejdsgiver, at den udenlandske arbejdstager har fået vurderet sin udenlandske uddannelse som grundlag for sin ansøgning om opholdstilladelse i Danmark. Der er derudover krav om en vurdering af de udenlandske kvalifikationer dels i forbindelse med ansættelse inden for bestemte områder og overenskomster, og dels i forbindelse med optagelse i a-kasser. CIRIUS, en styrelse under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, er den myndighed, som kan hjælpe de udenlandske arbejdstagere med at få deres uddannelsesniveau og erhvervserfaring vurderet og "oversat" til danske forhold. I lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer mv. er reglerne for vurdering og anerkendelse af uddannelseskvalifikationer fastsat. Loven er en dansk udmøntning af en international aftale om retningslinjer for anerkendelse af uddannelseskvalifikationer kaldet Lissabon-konventionen. Loven fastsætter blandt andet, at vurderingens karakter blandt andet kan bestå af en vurdering af afsluttede udenlandske uddannelsers niveau i forhold til niveauer i den danske uddannelsesstruktur. Konkret sker vurderingen på baggrund af et indsendt ansøgningsskema fra den udenlandske studerende eller arbejdstager til CIRIUS. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for at få oversat en udenlandsk uddannelse er mellem en og to måneder. 18

4.2.2 Lovregulerede erhverv Inden for de lovregulerede erhverv skal udenlandske arbejdstagere have autorisation eller anden formel godkendelse for at udføre jobbet i Danmark. Der findes cirka 100 erhverv i Danmark, hvortil der kræves en autorisation. For eksempel er folkeskolelærer et erhverv, der er reguleret ved blandt andet folkeskoleloven, radiograf et erhverv, der er reguleret ved lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, og gaffeltruckfører et erhverv, der er reguleret ved bekendtgørelse om førercertifikater til kraner og gaffeltrucks mv. At de lovregulerede erhverv udspringer af forskellige love betyder også, at der er mange forskellige myndigheder, som afgør, om der kan gives autorisation på baggrund af uddannelse og erhvervserfaring fra udlandet. For eksempel er Sundhedsstyrelsen under Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse den myndighed, som oplyser, hvilke betingelser en ansøger skal opfylde for at få autorisation, og behandler ansøgninger inden for sundhedsområdet og giver autorisation, et afslag eller en anden form for afgørelse. CIRIUS er kontaktpunkt for rådgivning og vejledning af danske og udenlandske myndigheder, arbejdsgivere og ansøgere om processen for ansøgning om autorisation m.v. Derudover bistår CIRIUS de autoriserende myndigheder med den såkaldte ækvivalensvurdering og fungerer desuden som statistikinstans for myndighedernes periodiske indberetninger til Folketinget og Europa Kommissionen. 4.2.3 Ansøgning om autorisation Procedurerne for, hvordan en udenlandsk arbejdstager skal søge om autorisation, og til hvem en ansøgning skal indgives, kan variere, alt efter om den udenlandske arbejdstager kommer fra et EU/EØS-land eller et tredjeland, og alt efter hvilket erhverv der søges autorisation til. Reglerne for indgivelse af ansøgning om autorisation er bestemt ved lov om adgang til udøvelse af visse erhverv i Danmark. Som udgangspunkt skal ansøgningerne sendes direkte til CIRIUS. Men herfra er undtaget erhvervsområder, hvorom det er vedtaget, at EU/EØS-statsborgere får automatisk anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, og hvor der gælder nordiske overenskomster inden for erhvervene. Det betyder for eksempel i praksis, at udenlandske arbejdstagere fra Norden og EU skal sende deres ansøgning om autorisation inden for sundhedsområdet, det farmaceutiske område eller dyrlægeområdet direkte til henholdsvis Sundhedsstyrelsen, Lægemiddelstyrelsen eller Fødevarestyrelsen, mens udenlandske arbejdstagere fra tredjelande altid skal sende deres ansøgning til CIRIUS. 19

Når CIRIUS modtager en ansøgning om autorisation, videreformidles ansøgningen til den rette autorisationsudstedende myndighed. 4.2.4 Behandling af ansøgning om autorisation For udenlandske arbejdstagere, der er EU/EØS-borgere, er vurderingen af den uddannelses- og erhvervsmæssige baggrund inden for de lovregulerede erhverv gjort lettere, idet der er vedtaget et direktiv om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer (direktiv 2005/36/EF). Direktivet er gennemført i dansk ret ved lov om adgang til udøvelse af visse erhverv i Danmark. Direktivet fastsætter, at en EU/EØS-borger er kvalificeret til at udøve et erhverv i et andet EU-land, hvis han eller hun er kvalificeret til at udøve erhvervet i sit hjemland. Dog kan der vise sig at være væsentlige forskelle mellem de erhvervskvalifikationer, som en udenlandsk arbejdstager har fået i hjemlandet, og de erhvervskvalifikationer, som kræves i Danmark. I direktivet er det derfor også fastslået, at den myndighed, der skal udstede autorisationen, kan kræve, at ansøgeren dokumenterer erhvervserfaring i udøvelse af det pågældende erhverv i hjemlandet, eller at ansøgeren gennemgår en egnethedsprøve eller prøvetid. Det betyder samtidig, at myndigheden skal foretage en individuel vurdering af ansøgerens autorisationsansøgning. For borgere fra tredjelande er der ikke tilsvarende vedtaget internationale regler om rammerne for at meddele autorisation, men direktivet og lov om adgang til udøvelse af visse erhverv i Danmark giver mulighed for, at de kan omfattes af reglerne.. Derudover fremgår det af reglerne for det enkelte erhverv, hvilke regler der gælder for udstedelse af autorisation til tredjelandestatsborgere, som i øvrigt vil bero på en individuel vurdering af den enkelte ansøgers uddannelses- og erhvervsmæssige baggrund. I de tilfælde, hvor den relevante myndighed under behandlingen af sagen konstaterer, at der ikke kan gives autorisation, skal CIRIUS vurdere indholdet af ansøgerens uddannelse, som skal vise om uddannelsesindholdet kan sidestilles med en tilsvarende dansk uddannelse. Det drejer sig som oftest om ansøgere fra tredjelande. Det er fastsat i lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer mv., at den relevante myndighed skal følge CIRIUS' vurdering af ansøgeres uddannelseskvalifikationer og herefter træffe afgørelse om autorisation ud fra en vurdering af en udenlandsk arbejdstagers samlede uddannelses- og erhvervskvalifikationer. Der findes desuden mulighed for, at en arbejdstager kan komme her til landet og arbejde midlertidigt og lejlighedsvist, uden at skulle indgive ansøgning om autorisation efter de almindelige regler og procedurer. 20

Det gælder blandt andet, hvis en udenlandsk arbejdstager allerede er fuldt etableret i hjemlandet i det erhverv, som vedkommende også ønsker at udøve i Danmark. Der kan også være tale om et erhverv, som ikke er lovreguleret i den udenlandske arbejdstagers hjemland, og den udenlandske arbejdstager har udøvet erhvervet i mindst to af de sidste ti år. Er disse krav opfyldt, kan arbejdstager påbegynde arbejdet i Danmark, uden at skulle kontakte en dansk autorisationsmyndighed. Dog kan de autoriserende myndigheder bestemme, at en udenlandsk arbejdstager inden udførelsen af arbejdet, skal anmelde sig til den myndighed, der har ansvaret for autorisationserhvervet, ligesom der, hvis særlige hensyn tilsiger det, kan stilles krav om forudgående kontrol af arbejdstagerens erhvervsmæssige kvalifikationer. 4.3 Behandling af ansøgning om opholdsog arbejdstilladelse Reglerne for udlændinges ophold i Danmark er fastlagt i udlændingeloven. I lovens første kapitel bliver bestemmelserne for udlændinges indrejse og ophold beskrevet. Her fastslås det, at nordiske statsborgere frit kan indrejse og opholde sig i landet, mens EU/EØS-borgere kan indrejse og opholde sig i landet i tre måneder og som arbejdssøgende indtil seks måneder fra indrejsen. Øvrige udlændinge skal have en opholds- og arbejdstilladelse for at opholde sig og arbejde i Danmark. Det er Udlændingeservice under Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, der er bemyndiget til at behandle ansøgninger om opholds- og arbejdstilladelse. Udlændingeservice modtager ansøgningerne om opholds- og arbejdstilladelse enten fra de danske repræsentationer i udlandet, fra politiet eller direkte i Udlændingeservices Servicecenter og behandler ansøgningerne, træffer afgørelserne og meddeler afgørelserne. I behandlingen af ansøgninger er Udlændingeservice dog i mange tilfælde afhængig af høringssvar fra sagkyndige høringspartnere. Høringssvarene er dog ikke bindende for Udlændingeservice, og Udlændingeservice er forpligtet til selvstændigt at vurdere, om betingelserne er opfyldt efter udlændingeloven. Når Udlændingeservice har færdigbehandlet en ansøgning og meddelt en tilladelse, orienterer Udlændingeservice en dansk repræsentation i ansøgerens hjemland, som kontakter ansøgeren. Udlændingeservice sender også en kopi af opholdstilladelsen til arbejdstagerens arbejdsgiver i Danmark. Eventuelle afslag forkyndes via politiet, danske repræsentationer eller ved personligt fremmøde i Udlændingeservices Servicecenter. 21

I efteråret 2008 igangsættes et pilotprojekt om indgivelse og sagsbehandling af ansøgninger om opholdstilladelser. På den danske ambassade i Delhi i Indien etableres et såkaldt Work in Denmark Center, der skal fungere efter One Stop Shop, hvor formålet er at oprette en samlet indgang for de udenlandske arbejdstagere til Danmark ved at samle alt sagsbehandlingsarbejdet om ansøgning og tildeling af opholds- og arbejdstilladelser i udlandet. I praksis bliver der tale om, at der udsendes en udlændingeretlig attache, der blandt andet har til opgave at forberede sagsbehandlingen i Indien for udlændingemyndighederne for på den måde at lette procedurerne for indiske ansøgere. Selve afgørelsen af, hvorvidt der kan meddeles opholds- og arbejdstilladelse, skal fortsat træffes af udlændingemyndighederne i Danmark, men attacheen skal være behjælpelig med at sørge for, at alle oplysninger er til stede, at screene ansøgningen og i det hele taget sørge for, at ansøgningen er klar til afgørelse, når den sendes til Danmark. 4.3.1 Opholdsgrundlaget for udenlandske arbejdstagere fra tredjelande Der er flere forskellige kriterier i udlændingeloven, hvorefter borgere fra tredjelande kan gives ret til at opholde sig i Danmark for at arbejde. I udlændingelovens 9 a fastsættes reglerne for opholdstilladelse for udlændinge uden for Norden og EU, der vil arbejde i Danmark. Ud over kravet om opholdstilladelse stiller udlændingeloven også i 13 krav om, at udlændinge, der skal have en opholdstilladelse for at opholde sig lovligt i Danmark, også skal have en arbejdstilladelse for at tage lønnet eller ulønnet beskæftigelse, udøve selvstændig erhvervsvirksomhed eller udføre tjenesteydelser. Udlændingelovens 14 fritager dog visse udlændinge fra kravet om arbejdstilladelse. 9 a uddyber, hvilke betingelser der skal være opfyldt, for at en udenlandsk arbejdstager kan opholde sig lovligt i Danmark og arbejde. Bestemmelserne i 9 a er også udmøntet i interne beskrivelser og uddybninger af de forskellige kriterier, hvorefter der kan tildeles opholdstilladelse: "Positivlisteordningen" (tidligere jobkortordningen): Ordningen indebærer, at arbejdstagere, der har et jobtilbud i Danmark inden for beskæftigelsesområder, hvor der generelt set er mangel på særlig kvalificeret arbejdskraft, har en lempeligere adgang til at få opholds- og arbejdstilladelse. Det skyldes, at vurderingen af, om deres beskæftigelse berettiger til opholdstilladelse, sker på baggrund af en positivliste, som indeholder en oplistning af de stillingsbetegnelser, hvor der er særlig mangel på arbejdskraft. Matcher ansøgerens erhvervsmæssige baggrund eller uddannelse en stilling på positivlisten, er der således tale om, at der er "væsentlige beskæftigelsesmæssige hensyn", der taler for 22

at tildele ansøgeren en opholdstilladelse. Derudover skal løn- og ansættelsesvilkår være sædvanlige. Positivlisten er pr.1 juli 2008 ændret således, at den ikke kun omfatter stillinger inden for lange videregående uddannelser, men nu også omfatter stillinger, hvortil der kræves en bachelor eller mellemlang videregående uddannelse. Positivlisten revideres to gange årligt af Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration på baggrund af Arbejdsmarkedsstyrelsens arbejdsmarkedsbalancemodel. Beløbsordningen (tidligere jobkortordningen): Denne ordning indebærer, at alle udlændinge med et konkret jobtilbud med en årlig aflønning på et bestemt beløb kan få opholds- og arbejdstilladelse i Danmark. Det har ingen betydning, om der er herboende ledig arbejdskraft eller EU-arbejdskraft, som kan påtage sig det pågældende arbejde. Det er dog en betingelse, at løn- og ansættelsesvilkårene er sædvanlige efter danske forhold. Det er Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, der fastsætter det nærmere beløb. Fra 1.juli 2008 er beløbet fastsat til 375.000 kr. Koncernopholdstilladelse: Denne ordning indebærer, at udenlandske arbejdstagere med særlige evner eller kvalifikationer, og som i forbindelse med ansættelse i en koncern har behov for periodevis at arbejde i Danmark, kan få tildelt en opholdstilladelse for en periode af tre år, som ikke bortfalder ved kortere eller længere fravær fra Danmark. Virksomhederne kan få en forhåndsgodkendelse, således at spørgsmålet om koncerntilhørsforhold er afklaret, inden de enkelte medarbejdere søger om opholds- og arbejdstilladelse. Der er således ikke i sig selv tale om en automatisk tildeling af opholdstilladelse ved ansættelse i en international koncern i Danmark koncernen skal være forhåndsgodkendt, og ansøgningen skal derefter behandles efter de øvrige kriterier for tildeling af opholdstilladelse. Ordningen er ny, idet den først er indført med en ændring i udlændingeloven pr. 1. juli 2008. Almindelig adgang: Hvis udlændinge ikke opfylder nogen af kriterierne i de ovenstående ordninger i forhold til kvalifikationer eller løn, skal der være helt særlige beskæftigelsesmæssige hensyn, der taler for at tildele opholds- og arbejdstilladelse. Disse helt særlige hensyn omfatter blandt andet: At der ikke findes tilgængelig, kvalificeret, dansk, herboende eller EU/EØSarbejdskraft, der kan varetage arbejdet, at løn- og arbejdsforholdene er sædvanlige efter danske forhold, og at arbejdet er af en sådan særlig karakter, at opholds- og arbejdstilladelse kan anbefales. Dette betyder i praksis, at der skal foreligge helt ekstraor- 23

dinære omstændigheder, for at der kan gives opholds- og arbejdstilladelse til beskæftigelse af sædvanlig faglært eller ufaglært karakter. Greencard: Ordningen er for udlændinge med særlige kvalifikationer som følge af uddannelse, sprogfærdigheder, erhvervserfaring m.m. Efter et særligt pointsystem kan udlændingene få opholdstilladelse i op til tre år med henblik på at søge job i Danmark. Ændringen i udlændingeloven i juli 2008 har endvidere betydet, at greencardordningen nu giver mulighed for, at en udlænding fremover må arbejde, mens vedkommende søger job. Hidtil har opholdstilladelser efter greencardordningen ikke også udløst en arbejdstilladelse. Greencardordningen er anderledes end de øvrige ordninger, der er vedtaget under 9 a, idet tildeling af opholdstilladelse efter greencardordningen ikke forudsætter, at ansøgeren har indgået et ansættelsesforhold med en arbejdsgiver i Danmark for at få opholdstilladelsen. I den konkrete ansøgning til Udlændingeservice skelnes der ikke klart mellem de forskellige typer af opholdsordninger. Udlændinge, der ønsker ophold for at arbejde i Danmark, og hvor arbejdet har karakter af almindeligt lønarbejde, skal benytte ansøgningsskemaet AR1, selvom opholdet både vil kunne tildeles efter positivlisteordningen, beløbsordningen eller den almindelige adgang. Til forskel herfor findes der selvstændige ansøgningsskemaer for personer, der søger ophold på baggrund af greencardordningen (GR1), eller personer, der skal udføre forskningsmæssigt arbejde i Danmark (ST2). Søger den medfølgende familie om opholdstilladelse, skal den ligeledes anvende et selvstændigt ansøgningsskema (FA8). Af ansøgningsskemaerne fremgår det også, hvilken dokumentation der skal vedlægges ansøgningen, for at Udlændingeservice kan behandle den. I selve ansøgningsskemaet er der således endnu en praktisk udmøntning af udlændingelovens bestemmelser, idet der er en præcisering af, hvilken dokumentation tilkendelse af opholds- og arbejdstilladelse baseres på. I og med at der bruges samme ansøgningsskema for alle udlændinge, der søger opholdstilladelse på baggrund af et almindeligt lønarbejde, er det overladt til den interne sagsbehandling i Udlændingeservice at vurdere, hvilken af de forskellige konkrete udmøntninger af 9 a som en udlændings ansøgning behandles ud fra. I praksis giver Udlændingeservice og andre myndigheder dog grundlæggende information om de forskellige opholdsordninger som vejledning til virksomheder, der ønsker udenlandsk arbejdskraft, og arbejdstagere, der ønsker arbejde i Danmark. Udlændingeservice har tilmed 24

formaliseret denne information om sagsbehandlingen ved at opstille en række servicemål for sagsbehandlingstiden af visse af ordningerne. For positivlisteordningen og beløbsordningen er der udmeldt et servicemål på 30 dages sagsbehandlingstid for sager, hvor der foreligger et fuldt dokumentationsgrundlag. For ansøgninger til den almindelige adgang, hvortil der foreligger et fuldt dokumentationsgrundlag, har Udlændingeservice et servicemål på 60 dages sagsbehandlingstid. 4.3.2 Høringsparter i sagsbehandlingen Ud over at udlændingeloven fastslår selve grundlaget for at få ophold som arbejdstager i Danmark, indeholder udlændingeloven også regler for, i hvilke tilfælde der skal ske en høring af anden part i forbindelse med vurderingen af en ansøgning om ophold. I 9 a, stk. 12 er det bestemt, at Udlændingeservice kan anmode det regionale beskæftigelsesråd om en udtalelse om, hvorvidt der er væsentlige beskæftigelses- eller erhvervsmæssige hensyn, der taler for, at en udenlandsk arbejdstager kan tildeles en opholds- og arbejdstilladelse. Udlændingeservice har en række interne retningslinjer for, hvordan høringsmuligheden skal bruges i praksis. Sager, hvor der kan gives opholdstilladelse på baggrund af positivlisten, sendes ikke i høring. Sager, der vedrører den almindelige adgang, og hvor Udlændingeservice finder behov for at få vurderet, om der findes tilgængelig, kvalificeret, dansk, herboende eller EU/EØS-arbejdskraft, der kan varetage arbejdet, om løn- og arbejdsforholdene er sædvanlige efter danske forhold, og om arbejdet er af en sådan særlig karakter, at opholds- og arbejdstilladelse kan anbefales, sendes i høring hos enten beskæftigelsesregionerne eller et fagforbund eller en fagforening med særligt kendskab til bestemte erhverv. Udlændingeservice giver i alle tilfælde en høringsfrist på tre uger. Høringssvarene kan i visse tilfælde indhentes i elektronisk form. 4.3.3 Ret til medfølgende familie For udenlandske arbejdstagere, der tildeles ophold efter positivlisten, beløbsordningen eller greencard-ordningen, har arbejdstagerne ret til at få deres familie med til Danmark, såfremt familien bor sammen og kan forsørge sig selv. Den medfølgende partner får i så fald tildelt opholdstilladelse samt ret til at søge og udføre arbejde i Danmark, så længe tilladelsen er gyldig. Udenlandske arbejdstagere, der tildeles ophold efter den almindelige adgangsordning, har ikke krav på at få familien med til Danmark. Men i de tilfælde, hvor deres tildelte opholdstilladelse enten gives eller forlænges, så opholdet varer tre år eller mere, kan familien også få op- 25