Tr A Eksmpl på us situation dannls & fortætning i b r 2o,'r,o/ og forstad
Intro Antaglsr om byns udvikling
5.- -d -,8 --+9 --gl _+ --+, _-+ -tt I -+ 4,. =9 -----=, 1. ----=, a. =y Lav sol ovr Århus Kold vind i knastørr hækk vi går gnnm gadrns guldlabyrint For at lær at s må man kikk Lav sol ovrårhus S ggr i læ bag karnappr En bil skruttr ryg drlr forbi Dr hvor soln slår zigzag på trappr Lav sol ovrårhus. Guldvjr i grams først på årt Hr mødr Bruunsgad brændn sjæl Sin s gg mod glori om hårt Lav sol ovrårhus Frostvæskpop gør mig svimml Vi lokks i stimlr mod tangkorns blå Bølgnd blå sommrhimml Godt n!4år all Sammn Godt ny,tår til Barthls og Grth Gid ingn iblandt os skal nd md at bliv Så aln at slt ingn vd dt Lav sol ovrårhus Frostvæskklar posi Lidt strøml fra bagrns Øjns magi Blinkr hvor du går forbi Lav sol ovrårhus Lav sol ovr Købnhavn Lav sol u hu hu PtrA,G., 19g1 Planstratgi 2Ol5: Mulig Trnar Liwsstil og fæilsskab Urbanisring ogf holigudbygning Nflobilitt og nrgiforsynimg Erhwrv og arhidsrrrarkd boyskammlsn a/s. stratgisk byudvikling o r.mrw.bosk.dk
/ DE lrly-lgxale: Er dt n ydrpunkt i livsstiln anno 2050. Dt r n stærkt lokalt- og økologisk orintrt livsstil, Økologidiskursn rardl'i 2C5'l mgt om slvforsyning og minimring af transpod, mn dt handlr ligså mgt om kultur og livsholdning, Som ny-lokal fortrækr man t <a' så mgt som muligt i nærmiljøt, og man organisrr sig så vidt muligt i forpligtnd arbids- og hvrdagsfællsskabr omkring att :.a bø',lpasning til fødvarprodukion. D ny-lokal udviklr og ksportrr i stor stil vidn om cirkulær systmr, lokal mdicinproduldior. D 'int1natic.lalt anrkndt som ksprtr i at kombinr daringsbasrt vidn md avancrt tknologi, / BETA-BEBoERNE: Er d Ny-lokals modsvar Som btabbor orintrr man sig stærk intrnationalt og tilstræbr at hold sig nobil. båd i nvdagsrutinr og i lps- og ansættlssforløb, En btabbor bosættr sig nødigt prmannt, og når d invstrr i bolig, sikr d sig, at d''t stcd udljningspotniial n faldor lndomsinvstorrn har for øj), I dt hl tagt jr btabbor så lidt som muligt, mn ljr og lårr gn'i.rt abonnmntr. D har oft flr nat onal dntittr og r afnængig af at viss systmr fl arbjdsprocdurr og d's børns skolga^g!-g'' ns ivancouvr og iaarhus. D rpræsntrr n socialt brd bfolkningsgrupp, hr r båd karrirorintrd aarirusianr, Jng r;rdans<'. hølt prof lrd gæstprofssorr og indlånt rhvrysdirktørr, / GEI'IEBATI0]'I FÆLLESSKABER Er ligså slvlølglig som vlfærdsforsørglsssystmt var dt i I990. Fællsskabr på tværs ai aldr cg ;arirg btragts som fundamnt for omsorg, tryghd og ikk mindst læring, Nogl af gnrationsfællsskabrn r basrt på famili, mn ligså mangp r basrt på andr rlationr, D forskllig fællsskabsformr var inspirrt af bl.a. Singapor dr gnnm mang år havd prakisrt n modl. dr kombinrd brd vlfærd md forpligtnd rlationr på tværs af gnrationr. / UIIGELIUSB0LIGER: Har til formål at modvirk social udstødls og giv ung, dr "næstn kan slv" mulighd for t normatt liv Ungboligr indgår md n kravsat procntdl boligr i all boligprojt<tr, Unglivsboligr r t koncpt, dr indbfattr n lill bolig, n tilknltning til n social \,lcvæd altid bbor i områdt) samt nogl timrs arb.jd i nærmiljøt. Ordningn r formalisrt i t samarbjd mllm kommun, NGO og lokal bbor og rhvrvsakørr, mn virkr vd at vær brdt anrkndt og dybt intgrrt i d lokal samfund, C D Ny-lokal O Btabborn Q Gnralionsfællsskabr O Unglivsboligr i { t
,,/.- BYREGI0I'I AARHUS: DK bstår i 2050 af B Byrgionr o9 135 kommunr, Byrgionrn vartagr mobilitt, rhvrvsudvikling, syghus, nrgiforsyning, rssourchåndtring, natur og vidruddannls, Kommunrn vartagr lokalsamfund, boligr, bskæftigls og folkskol, Dr bor 1,2 millionr i Byrgion Aarhus. Byrgion Aarhus husr på forsøgsordning, natudigvis) Transporlministrit, Dr bor 500.000 iaarhus Kommun. Byrgionrn r hvr især forbundt md forskllig Intrrgionr. Aarhus har n stærk rlation til isr lntngion Hamborg mn også Cntraluropæisk Intrrgion, / URBAilISERII'IG:. Dn affolkning af provinsn, dr så lidnskabligt blv diskutrt omkring årtusindskiftt, vist sig at vær n storm i t glas vand. Mobillttn i rgionnrn og mllm rgionrn r fortsat stor - særligt for d ung. Mn dn går ikk blot fra d små til d til d størr byr, mn også modsat. Bfolkningstilvækstn i fx Aarhus skylds langt ovrvjnd intrnationalisring og stignd børntal. / BYLEDELSE: Er langsigtt og mgt konskvnt, Dr r opståt vilj og nødvndighd omkring at sikr bærdygtighd og kvalitt i byudviklingn. Dt r md til at sikr folklig opbakning til svær og langsigtd bslutningr. Politikr og mbdsværk r godt bakkt op af lokal invstorr og fagfolk. Ejndomsudviklrn r bvidst om, at d byggr by til drs børn, mns fagfolkn løftr drs ansvar vd altid at lad rlarn og komptnt folk følg projktrn fra start til slut. / BYGBÆI{SERi E: Er ikk længr til dbat, Byn skal voks indfra. Dt handlr om at mindsk afstand mllm stdr og mnnskr, om at skab lvlig og attraktiv bymil]ør og om at sikr grundvand, fødvarproduktion og b o-civrsilt. Dn præmis har mdført n rgt kvalificrt tililanp t fortætn ng, Dr r stor opmærksomhc på at bygg t skalaforhold, som mnnskr bf ndr sig godt vd og på at lad bygningrn skab god rum imllm sig, Hr tagr vi vd lær af byr i Østrig, Tyskland og Norg, hvor bjrglandskabr historisk har gjort dt nødvndigt at bygg n lill srnul tættr nd i Danmark, og hvor bbyggisrn r gnnmfør1pån måd, som værdsæits af mang, I / PLAIIL0YEI* Får ikk længr s ldn for all vrdns dådigdomm, En klog ministr satt sig for at rydd op i buraukratit, lovomfangt og dn <c.nplks planlovspraksis. Planlovn blv til t simplt og oprationlt lovområd - dr i øvrigli dø)r grad nd tidligr også bskæftigd sig md -ø*-rdlpligtt og jndomsrt. Dt lykkds hnd samtidig at udbrd kndskabt til Planlovns formål og dns positiv konskvnsr. / 0ffHIUE IilUESTEBIIIGER I MOBltlTEI 0G BYGGERI: Særdls viudviklt stratg sk rdskab t I opkvallficring af ksistrnd byområdr, V for- l'å5'os i,«længr aln på dtailhandln som bylivs-skabnd, vi har rttt fokus mod andr rdskabr, Drfor placrs størr offntlig arbjdstriads- og uddannlssinstitutionr altid på stdr, hvor d kan bidrag md aldivitt, og dr r stor opmærksomhd på at forstå bvæglssmøn, si- og udviki bhaglig opholdsaralr d rtt stdr Bangård, ltbanstop og cyklparkring nydr samm bvågnhd. -=? : -- Urbanisring oflf hotigudhygning O Byrgfion Aarhus -r < - O Urbanisring Q Byldls < C Bygrænsrn { Q Planlovn 1 -*t --t --r -r C Offnttig invstringr i mobilitt og byggfri
t / I],ITEB-L0KALE PARTIIERSKABER: Dr r opståt n rækk stærk samarbjdskonstllationr mllm profssionll intrnational inv'qtc' æ loka udv klr. Dt har tagt Åogl år at sl b samarbjdsformrn til, mn d bdst kvalficrs vd n stark lokal rfaring og incrtarn^ri i <crrbination md profssionalism og vn til langsigtt invstring. /LluEABlLlTy; Bgrbt mdført llgsom bgrbrn "lt-samfundt" 199orn), "Krativ Byr" Oorn) og "smart-citis" 1o'n) TEl pt]3 dbattr og analysr, Livabiliv blv hurtigt n intgrrt og sn,'følglig dl af byudviklingn, / z0l{eplal{tægillilge],t: Er stndød, Bortst fra nklt undtaglsr vd stor tknisk anlg og industri, tilstræbr vi at udvikl bcligr' væ'<ståd--- idrætsfacilittr og kontorarbjdspladsr i n skøn blanding. D"t skr i bstræblsrn på at minimr transportafstand, skab snrrl'l'e-e og lvnd by o{udvikl miljør, hvor brørn kan færds og lr af dt, d sr. Vi lvr md dt rod, dt indimllm givr' DNVALITETEil / AARHUS-D0GMST I DET AIM ]{DELIGE': Di Zit bringr 2023 rstor intrviw md stadsarkitkn i Aar'nus, hvoi rian præsrtrr 1 O dogmr for, hvordan vi i Aarhus arbjdr md transportsystmr,-boligarkitktur og blandt anvndls, Fællsnævnrsr^r fr d 10 dog'n'!'n stræbn ftr,,kvalitt i dt almindlig", So n uor". stadsarkitkt sigr, å Aarhus blvt brigt md mang smukk og opsigtsvæ«nd i<onb1pgrir, Nu handlr dt om at bygg by imllm dm, og om at turd invstr i at skab kvalitt i di almindlig' C C E C E
Urbanisring ogf hotigudhysfningf i) Intr-lokal partnrskabr Livahititp- * Zonplanlægningn O Aarhus-dogmt 55kvalittn i dt almindlig
il '-_ t1 > / M0BltlTET 0G FORBUNDETHED: Fysisk, virlul og social forbundthd r atafgørnd - på båd dt lokal, dt rgional og dt intrnational n vau. Slv D ny-lokal, dr r mgt idalrstisk omkdng dn nar og lokal livsfør s r afhængig af flldiv mobilitt for at kunn driv Bio-local koncptt og for at kunn indgå i drs intrnational branchsammnhæng, / N/OBItTETSDESIGN: Ny dagsordn for indrtning af vors byrum, mobilittsskækningr og transpoitmidlr, Mobilittsrummt r frmt dns mst bsøgt og mst mangfo dig byrum, og dt har båd kornmrcil og dmokratisk værdi, Byrgion Aarhus r angt frmm på områdt, I rgi af MOVE og Businss Fgion Aarhus blv dr i priodn 2O15-21 satst mgt målrttt på kva itt og ffklivitt i ltban, ksprsbussr, bærdy gtlg b lsm, intrnational lufthavn og togdrift, Dt slrkd bfolkningns oplvls af hurtig, smuk og komfortabl rls mllm arbjd og bolg, ligsom dt - markant - forbdrd byrg onns forbundthd md Europa, / tøb 0G EIIGYKLER: Er komb nat on n-d tban byns mst udbrdt transporlforn-, 1 Orns N,4arathcnt p r for rgst forb mn fcdrol ghdr mc 1øb fly,ttc fys sk cg mntal gransr fo; hvad dr kan løb,s t I i hvrdagn. Vi oprrr md to radiussr, når dr omdanns og by4ortætts: 2OO-mtr-rad us, btragts som særligt attraktiv for c;- kh:r t.sscntr dlb lsordn ngr b bl otkr mv, lt skal vær hud gt og ukompl crt at hopp aj ltbann og på gn, 1 OOO-mtrs-radius grr sig til bollgforlætnlng og kontorarbjdspladsr, UndrsØglsr har vlst, at fo k grn går llr løbr d 1 000 mtr fra stationn, hvis d skal,.,æ' på dstinat onn ovr nog t mr, og hv s strækningn r bhaglrg at færds på, Til inspiration r dr 1 000 mtr fra gsp-ogårdn til Lill Torv. -''. cgså.1000 mtr fra Aros til Amtsyghust, / EI{ERGI 0G RESSoURCER: Er blvt n lokal og prsonlig handlsvar som all andr varr, Man købr, hvor dt passr md ns ovrbvisning, :r :=g'dt, man producrr, via lttilgænglig distributionssystmr, Gnanvndls og Co2-nutralitt r n hlt slv4ølglig nødvndighd, - : :- ::''nds, kør-or på l, og strørnmn procl.rc-ors vcd isa,.r vndnrg. Dr r kk andr atrnatvcr, så dct fyldr kk-^ la-'ngr dcbatt-, r 1-::^J a'nrgianlæg og vindmøllr drøfts forlsat mgt. Dr førs n saglig og gnnmslgtig dbat, Mobilitt og nrgiforsynin$ O mobilitt ogf forbundthd O Mobilittsdsign Løn ogf l)yklr lr Statiorlsnærhdsradius Enrgi og rssourr
tj t / FRISK0JQB: Er n ny og mgt udbrdt form for mstrlærp adsr fritid skol-job), dr b v bsluttt undr krisn i dagpngsystrnt cg Jdda-- nlsssystmt i 2O25. Hvad dr tankmæssigt havd vart undr udvikl ng t stykk tid, blv pludsligt n nødvnd ghd, / VIDEN- 0G INDUSTRIJoBS: Er forlsat langt dt størst måt på båd omsætning, ksporl og antal arbjdspladsr, Dt r t ntrnationalt o'i'rt.-:. og supr fks blt arblds-rarkd, og dr st ls mgt hø] krav t I byrg o'rn om at kunn vr mob l tt og komptr'cr, D. v 'ga'3 <a : : CSB r n slv4ølglghd. Aarhus r stærkt forbundt md især lntrrgion Hamborg samt rg onr i Sydamrika. / HÅilDUÆBKSPR0DUKTI0iI: Ss ign gadb lldt og som n dl af bolgn. Små og stor slvstændig rhvrvsdrvnd og isr3a31 1o^ 'c't'=".' ny og gaml håndværkdukkrop- sar iforbindls md Bo-locals- og oft stærktforbundn intværk, drkonkurri' på ie td 7..:='= traditionll stor global virksomhdr, / HYPEBMARKEDER: Gigantsk varhus, dr typisk placrs, hvor stor moblttsstrukturr krydsr hinandn, fx I fo.bi-rds 'r'.,c i1.'-.'. -) bangård. Dr sti s stor krav til hyprmarkdrns bliggnhd og arkitktur, da dt r t krav, at d bidragr ti byrs l'.'. sarl-.--=^! -i kvaitt. Dt på trods r dt stadig usikkir i hvilkt omfang, d kan bidrag positi\4 til byn. /NETHANDEL:Ernnaturligdl afhvrdagn,dtgvrikkrngtaktivitt bynsrum,dogrposthusngiopståti<cml--i-tr:iraa-j'. by4unkt onr og har gnvundt drs gaml placringr på torv og p adsr. Positivt bidragr nthand n oft til n ff<tlvis't cc p.cdjn:ic.ls'r'ræssigt mr bærdygtlg handl, / Bl0 LoCALS: Er d ny-lokas varhus. D handlr kun varr producrt lokalt pga, dn stor mijømæssig blastning scm var- cg iødvatranspod givr, Samtidig harmonrr dt md drs lvsholdnng om at lv og producr i nr og lokal fllsskab:. D s. dt sålds også som n d af drs børns læring og uddannls at bdrag ti Bio-loca produklion og handl. Erhvrv og arbjdsmarkd {-} Friskoioh i'',} Yidn- og industriiobs Håndwærksproduktion l,-l Ilyprrrrarkdr i I Nthandl i ) Bio Locals E I : t E