Indledning... 3 Om kvalitetsstandarder... 3 Ældreområdets værdier og målsætning... 3 Hvornår kan borgeren få hjælp?... 4 Hvordan får man hjælp og

Kvalitetsstandarder på ældreområdet Randers Kommune Bind 1 2015 1

Indledning... 3 Om kvalitetsstandarder... 3 Ældreområdets værdier og målsætning... 3 Hvornår kan borgeren få hjælp?... 4 Hvordan får man hjælp og støtte?... 4 Hvordan vurderes behovet for hjælp og støtte?... 4 Frit valg af leverandør... 5 Fleksibel hjemmehjælp... 5 Borgerens hjem / personalets arbejdsplads. Forventninger til borgere, som modtager hjælp... 5 Særlige forhold, der skal tages hensyn til... 6 Klagemuligheder... 6 Randers Kommunes kvalitetsmål:... 7 Personlig hjælp og pleje... 9 Psykisk pleje og omsorg... 10 Hjælp og støtte til ernæring... 11 Rengøring... 12 Tøjvask... 14 Støtte til indkøb af dagligvarer... 15 Madservice... 17 Afløsning, aflastning og midlertidigt ophold... 20 Plejeboliger... 22 Ældreboliger med kald... 24 Ældre-/handicapvenlige boliger... 26 Omsorgstandpleje... 28 Genoptræning efter udskrivning fra hospital efter Sundhedsloven... 30 Genoptræning efter Lov om Social Service... 32 Døgngenoptræning... 34 Vedligeholdelsesaktivitet og -træning efter Lov om Social Service... 36 Kvalitetsstandard for hjemmesygepleje... 39 2

Indledning Om kvalitetsstandarder Dette hæfte indeholder serviceinformation til kommunens borgere om den hjælp eller støtte, de kan forvente fra ældreområdet. Kvalitetsstandarderne har til formål: At synliggøre kommunens serviceniveau. At synliggøre borgernes rettigheder og pligter. At sikre borgerens medindflydelse i forbindelse med hjælp og støtte. At skabe realistiske forventninger til kommunens serviceniveau. Kvalitetsstandarderne beskriver kommunens serviceniveau og ydelser, herunder indhold og omfang, mål for visitation og ydelsens kvalitetsmål. Kommunen skal mindst én gang om året revidere kvalitetsstandarderne. Borgere er altid velkomne til at henvende sig for at drøfte et ønske eller behov for anden hjælp, eller en anden tilrettelæggelse af hjælp end den, som er beskrevet i kommunens kvalitetsstandarder. Ældreområdets værdier og målsætning Ældreområdets værdier er grundlag for, hvordan opgaver og ydelser tilrettelægges. Randers Kommune har formuleret overordnede værdier for ældreområdet: Ældre borgere er borgere som alle andre med en tilværelse i Randers Kommune - med mulighed for at bruge de kommunale tilbud, der stilles til rådighed. Ældre borgere, der af fysiske, psykiske eller sociale årsager ikke kan klare sig selv, mødes med respekt og værdighed. Den kommunale indsats styrker den ældres egne muligheder for at understøtte optimal livskvalitet. Randers Kommune har ligeledes formuleret overordnede målsætninger for ældreplejen. 3

Hvornår kan borgeren få hjælp? En borger er berettiget til hjemmehjælp, hvis borgeren selv og borgerens nærmeste ikke selv kan klare hverdagen. Hjemmehjælp gives til mennesker, der er for syge eller svækkede til at løse bestemte opgaver, og fortrinsvis som hjælp til selvhjælp. Selv om det med årene går lidt langsommere, giver det ikke i sig selv ret til hjemmehjælp. Man behøver ikke være pensionist for at få hjemmehjælp. Hjælpen har som udgangspunkt ikke noget at gøre med alder og pension. Det er altid borgerens helbred og øvrige muligheder for at få løst opgaverne med anden hjælp, der afgør, om Randers Kommune kan tilbyde hjemmehjælp. Hvordan får man hjælp og støtte? Har borgere brug for hjælp eller støtte, kan der rettes henvendelse til ældreområdets visitatorer. Borgeren eller andre kan, på vegne af borgeren, henvende sig og anmode om hjælp / støtte fra ældreområdet. Hvis man henvender sig på vegne af en anden, er det dog vigtigt, at denne er indforstået med henvendelsen. Hvordan vurderes behovet for hjælp og støtte? Når borgeren søger om hjælp eller støtte, tager én af kommunens visitatorer kontakt til borgeren for at aftale tidspunkt for et besøg. Visitator drøfter behovet med borgeren og eventuelt med pårørende. Efter besøget beslutter visitatoren, hvilken hjælp / støtte borgeren kan bevilliges. Målet er at borgeren så vidt muligt selv klarer dagligdagen, at borgeren får mulighed for at genvinde tabte færdigheder, at borgerens nærmeste kan bidrage så meget som muligt samt at borgeren inddrages mest muligt i at udføre opgaverne. Det indgår altid i vurderingen, om borgeren selv kan genoptræne evnen til at løse bestemte opgaver. Borgeren får efterfølgende en skriftlig afgørelse, hvor det fremgår, hvad der ydes støtte eller hjælp til. Endvidere fremgår individuelle mål for ydelsen, og at den tildelte hjælp skal genvurderes. Hvis der gives afslag på ansøgt hjælp, bliver dette begrundet i den skriftlige afgørelse. Visitator tilpasser løbende tilbuddene efter modtagerens behov. I praksis sker dette ofte på foranledning af en hjælper. 4

Leverandører af personlig pleje Kan træffes hele døgnet. Telefonnummer og navn på kontaktperson udleveres ved 1. leverandørbesøg. Frit valg af leverandør Personlig pleje og praktisk hjælp efter Servicelovens 83 er omfattet af frit valg. Det betyder, at visiterede borgere kan vælge mellem godkendte private leverandører og Randers Kommunes ældreområde. Den aktuelle leverandøroversigt findes på kommunens hjemmeside. Borgeren kan skifte leverandør med et varsel på løbende måned plus en måned. Frit valg er reguleret ved lovgivningen og gennem kontrakter mellem Randers Kommune og de private leverandører. Endvidere kan en borger, der er visiteret til hjælp eller støtte efter 83, selv vælge en person til at udføre opgaverne, hvis kommunen godkender personen. Fleksibel hjemmehjælp Som udgangspunkt skal leverandøren udføre de opgaver, som er beskrevet i den skriftlige afgørelse. Borgeren kan helt eller delvist ønske at bytte til en anden hjælp end den, der er truffet afgørelse om, også mellem pleje og praktisk hjælp. Hjælperen beslutter, om det er forsvarligt og tidsmæssigt muligt at bytte ydelserne, selvfølgeligt i dialog med borgeren. Der kan ikke byttes til ydelser, som borgeren selv kan udføre, eller som borgeren trænes i. Hvis det er praktisk muligt så kan borgeren i samarbejde med hjemmehjælpen spare op til en særlig ydelse. Hvis ydelser gentagne gange byttes, skal det vurderes, om bevillingen skal ændres. Borgerens hjem / personalets arbejdsplads. Forventninger til borgere, som modtager hjælp Når en borger modtager hjemmehjælp, er borgerens hjem også en arbejdsplads. Arbejdsgiveren skal sikre et godt arbejdsmiljø og i samarbejde med borgeren udarbejde en arbejdspladsvurdering. 5

Der kan være behov for hjælpemidler eller boligændringer. Der kan også være brug for at flytte møbler eller fjerne gulvtæpper. Der må ikke ryges i hjemmet, mens personalet er der. Borgeren får en vejledning om arbejdsmiljøkrav, blandt andet om egnede arbejdsredskaber i hjemmet. Særlige forhold, der skal tages hensyn til Randers Kommune forventer, at samarbejdet mellem leverandøren og borgerne er præget af venlighed og gensidig respekt. Medarbejderne har tavshedspligt. Medarbejderne har underretningspligt. Det betyder, at hvis en borgers helbredstilstand ændres, skal medarbejderen underrette sin leder eller en anden ansvarlig fagperson. Medarbejderne samt deres ægtefæller, nærtstående og pårørende må ikke modtage arv og gaver fra borgeren eller handle med denne. Sundhedspersonale har dokumentationspligt i forhold til borgernes helbredsoplysninger. Disse oplysninger har borgerne ret til at få indsigt i. Det forventes, at borgeren: Er hjemme på det aftalte tidspunkt, Giver besked senest dagen før, hvis den aftalte hjælp skal aflyses eller ønskes flyttet. Kommer leverandøren til en låst dør, er det leverandørens pligt at undersøge baggrunden for dette samt iværksætte de nødvendige handlinger, f.eks. kontakt til pårørende eller låsesmed og politiet. Klagemuligheder Klager over ydelser fra Sundhed og Ældre rettes først til Visitationen, der genovervejer sin afgørelse. Hvis afgørelsen ikke ændres, bringer Visitationen sagen videre til Det Sociale Nævn. Alle ældreområdets afgørelser er vedlagt en klagevejledning. 6

Randers Kommunes kvalitetsmål: Mål og tidsfrister for visitation og for leverancesikkerhed og udførelse. Der er forskellige frister for akut hjælp, daglig hjælp og ugentlig hjælp. Mål og tidsfrister for personlig pleje, psykisk støtte og hjælp til ernæring. Visitation: Behov for akut hjælp/støtte vurderes samme dag, som behovet opstår. Områderne kan ved akut behov for hjælp iværksætte personlig pleje uden visitation og skriftlig afgørelse. Borgeren kontaktes 1 hverdag efter henvendelse om ugentlig hjælp for at aftale hjemmebesøg. Borgeren modtager senest 5 hverdage efter hjemmebesøg en skriftlig afgørelse. Hjælpen vurderes løbende. Leverancesikkerhed og udførelse: Daglig hjælp iværksættes samme dag, som afgørelsen er truffet. Hjælpen vil omfatte de ydelser, som Randers Kommune vurderer som nødvendige. Ugentlig hjælp iværksættes senest 5 hverdage efter, at en afgørelse er truffet. Daglig hjælp kan ikke aflyses af leverandøren, men kan flyttes til at andet tidspunkt samme dag. Hvis leverandøren undtagelsesvis må flytte ugentlig hjælp, skal der tilbydes erstatningshjælp. Aflyser borgeren hjælpen ved f. eks bortrejse, sygehusophold o.l. tilbydes ikke erstatningshjælp. Aflyser borgeren daglig hjælp ydes ikke erstatningshjælp. Aflyser borgeren ugentlig hjælp, tilstræbes det, at leverandøren tilbyder hel eller delvis erstatningshjælp inden for 3 dage. At der i videst muligt omfang tildeles kendte hjælpere. At afløsere er nøje orienteret om hvilke ydelser, der er aftalt. Hjælperen kommer inden for 30 minutter fra det aftalte tidspunkt. Hvis der er en afvigelse på mere end 30 minutter, skal borgeren orienteres. 7

Hvis borgeren har et ændret behov for hjælp, skal visitator orienteres. Personalet kan legitimere sig. Mål og tidsfrister for rengøring, tøjvask og støtte til indkøb Visitation: Borgeren kontaktes senest 3 hverdage efter henvendelse for at aftale hjemmebesøg. Borgeren modtager senest 5 hverdage efter hjemmebesøget en skriftlig afgørelse. Hjælpen vurderes løbende. Leverancesikkerhed og udførelse: Hjælpen ydes senest 5 hverdage efter, at der er truffet en afgørelse. Borgerne får den aftalte ydelse. Hvis hjælpen undtagelsesvist må flyttes eller indskrænkes af leverandøren, skal der tilbydes erstatningshjælp inden for 7 dage. Aflyser borgeren hjælpen ved f.eks. bortrejse, sygehusophold o.l. tilbydes ikke erstatningshjælp. Ved andre tilfælde af aflysning fra borgeren tilstræbes det, at leverandøren tilbyder hel eller delvis erstatningshjælp inden for 5 hverdage. At der i videst muligt omfang tildeles kendte hjælpere. At afløsere er nøje orienteret om hvilke ydelser, der er aftalt. Hjælperen kommer inden for 30 minutter fra det aftalte tidspunkt. Hvis der er en afvigelse på mere end 30 minutter, skal modtageren orienteres. Hvis borgeren har et ændret behov for hjælp, skal visitator orienteres. Personalet kan legitimere sig. 8

Personlig hjælp og pleje Hvad er ydelsens 83 i Lov om Social Service lovgrundlag? Hvad er formålet At den enkelte borger fremmer eller bevarer sin med mulighed for at klare sig selv, eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten. Hvem kan modtage Hvilke aktiviteter kan indgå i Borgere, der er for syge eller svækkede til selv alene at klare hverdagens konkrete opgaver og / eller daglige funktioner. Personlig hjælp og pleje kan omfatte mange forskellige ydelser. Der tages udgangspunkt i den enkeltes ansvar for sig selv og sin familie. Støtte / hjælp bevilges i forhold til, hvad den enkelte selv kan, og hvad pårørende kan bidrage med. Hvad borgeren kan få støtte eller hjælp til, fremgår af brevet fra visitatoren. Det kan omfatte følgende opgaver efter individuel vurdering: o Hygiejne og pleje o Toiletbesøg o Af- og påklædning o Brug af hjælpemidler o Andre huslige opgaver Er der valgmulighed mht. leverandør? Personlig hjælp og pleje kan ydes på alle tider af døgnet. Ja. Der kan vælges mellem den kommunale hjemmepleje og godkendte private leverandører. Kan ydelsen byttes? Ja. Hvordan følges op Leverandøren følger løbende op på hjælpen. på Visitator tilpasser løbende tilbuddene efter modtagerens behov. (Jfr. Serviceloven 88, stk. 2) 9

Psykisk pleje og omsorg Hvad er ydelsens lovgrundlag? Hvad er formålet med Hvem kan modtage Hvilke aktiviteter kan indgå i Hvilke aktiviteter indgår ikke i Ydelsens omfang? 138 i Sundhedsloven Samt Vejledning om hjemmesygepleje (VEJ nr. 102 af 11/12/2006) At den enkelte borger fremmer eller bevarer sin mulighed for at klare sig selv, eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten. Borgere, der har behov for støtte og hjælp til at overkomme hverdagen, eller som er ude af stand til at varetage hverdagen, fordi de er: Psykisk sårbare Psykisk svage Demente Isolerede/ensomme Psykisk pleje og omsorg kan omfatte forskellige ydelser. Der tages udgangspunkt i den enkeltes ansvar for sig selv og sin familie. Støtte / hjælp bevilges i forhold til, hvad den enkelte selv kan, og hvad pårørende kan bidrage med. Vejledning og støtte. Formidling af kontakt til aktivitetstilbud. Støtte til at fastholde / opbygge netværk. Støtte i forbindelse med sorg og kriser. Hjælp og støtte til at strukturere hverdagen. Kontakt til andre sociale instanser hvis der ikke i netværket er nogen, som magter dette. Gåtur - hvor formålet er træning. Forebygge social isolation. Behandling og terapi Omfanget og varigheden af ydelsen pr. besøg er afhængig af borgerens behov. Er der valgmulighed mht. til leverandør? Kan ydelsen byttes? Hvordan følges der op på Ja Ja Leverandøren følger løbende op på hjælpen. Visitator tilpasser løbende tilbuddene efter modtagerens behov. (Jfr. Serviceloven 88, stk. 2) 10

Hjælp og støtte til ernæring Hvad er ydelsens 83 i Lov om Social Service lovgrundlag? Hvad er formålet med At afhjælpe væsentlige følger af nedsat fysisk og psykisk funktionsevne eller væsentlige sociale problemer. At borgeren kan være selvhjulpen. At borgeren genvinder eller bevarer evnen til at indtage mad og drikke. Hvor ovenstående ikke er muligt at hjælpe borgeren med at indtage mad og drikke. At forebygge fejlernæring. At småtspisende og demente får en sufficient kost / sikring af ernæring. Hvem kan modtage Borgere, som har behov for hjælp eller støtte til at Hvilke aktiviteter kan indgå i indtage mad og drikke. Ydelsen kan omfatte følgende efter en individuel vurdering: Opvarmning, tilberedning og anretning af morgen, middags- og aftensmad. Lave kaffe/te og mellemmåltider. Hjælp til at indtage mad og drikke. Hjælp til sondeernæring. Hjælp til at huske at spise og drikke. Oprydning og opvask efter borgeren selv I specielle tilfælde, f.eks. terminal borger, tilberedning og anretning af kræsekost. Hvilke aktiviteter indgår ikke i Ydelsens omfang? Er der valgmulighed mht. leverandør? Kan ydelsen byttes? Hvordan følges op på Tilberedning af varm mad hos den enkelte borger. Oprydning og opvask efter gæster. Ydelsen kan udføres i alle døgnet timer. Ja. Der kan vælges mellem den kommunale hjemmepleje og godkendte private leverandører. Ja. Leverandøren følger løbende op på hjælpen. Visitator tilpasser løbende tilbuddene efter modtagerens behov. (Jfr. Serviceloven 88, stk. 2) 11

Rengøring Hvad er ydelsens lovgrundlag? Hvad er formålet med Hvem kan modtage Hvilke aktiviteter kan indgå i 83 i Lov om Social Service At den enkelte borger fremmer eller bevarer sin mulighed for at klare sig selv, eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten. Der tages udgangspunkt i den enkeltes ansvar for sig selv og sin familie. Støtte/hjælp bevilges efter, hvad den enkelte selv kan, og hvad pårørende kan bidrage med. Borgere, der er for syge eller svækkede til selv alene at klare hverdagens konkrete opgaver. Der kan ydes aflastende hjælp til rengøring til rask pårørende, der støtter eller hjælper en person med behov for personlig hjælp og pleje. Støtte og hjælp til rengøring kan omfatte forskellige ydelser. Der tages udgangspunkt i den enkeltes ansvar for sig selv og sin familie. Støtte / hjælp bevilliges i forhold til, hvad den enkelte selv kan, og hvad pårørende kan bidrage med. Hjælp til rengøring ydes som udgangspunkt til hvad der svarer til en 2-værelses lejlighed, ca. 67 m 2. Det vil sige entre eller bryggers, badeværelse, køkken, opholdsstue samt soveværelse. Hvilke opgaver borgeren kan få støtte eller hjælp til, fremgår af brevet fra visitatoren. Det kan omfatte følgende opgaver efter en individuel vurdering: Entre: Støvsugning, gulvvask samt aftørring af støv. Soveværelse: Støvsugning, gulvvask, aftørring af støv samt skift af sengetøj. Badeværelse: Rengøring af håndvask, tilstødende væg, toilet, badekar og øvrigt inventar samt gulvvask. Opholdsstue: Støvsugning af gulv, gulvtæpper samt gulvpaneler og polstrede møbler. Gulvvask og aftørring 12

Kan ydelsen byttes? Ja. Hvilke aktiviteter indgår ikke og kan ikke byttes til? Ydelsens omfang? af støv i ståhøjde. Køkken: Støvsugning, gulvvask, rengøring af køkkenbord og hårde hvidevarer (udvendigt) samt evt. afrimning/aftørring af køleskab og fryser. Generelt: Blomstervanding, oprydning, udluftning, ryste dørmåtte. Der udføres Grøn Rengøring hvilket betyder, at der gøres rent næsten uden brug af rengøringsmidler. Medarbejderne medbringer klude og mopper, og de eneste rengøringsmidler, som beboeren selv skal anskaffe er WC-rens og opvaskemiddel. Beboerens egen støvsuger anvendes. Hovedrengøring. Rengøring efter flytning og efter håndværkere. Ekstra rengøring pga. dyr. Havearbejde. Snerydning. Opvask og oprydning efter gæster. Flytning af tunge møbler. Udvendig vinduespudsning. Hjælp til rengøring ydes fortrinsvis i dagtimerne på hverdage og som udgangspunkt hver 14. dag. Vejledende max tid pr. 14. dag: 90 min. Er der valgmulighed mht. leverandør? Hvordan følges der op på Hjælpen bliver tildelt ud fra en individuel vurdering, særlige behov kan udløse hyppigere besøg. Ja. Der kan vælges mellem den kommunale hjemmepleje og godkendte private leverandører. Leverandøren følger løbende op på hjælpen. Visitator tilpasser løbende tilbuddene efter modtagerens behov. (Jfr. Serviceloven 88, stk. 2) 13

Tøjvask Hvad er ydelsens lovgrundlag? Hvilke behov dækker Hvad er formålet med Hvem kan modtage Hvilke aktiviteter kan indgå i Hvilke aktiviteter indgår ikke i ydelsen men kan byttes til? Hvilke aktiviteter indgår ikke i Ydelsens omfang? Er der valgmulighed mht. leverandør? Er ydelsen omfattet af fleksibel hjemmehjælp? Hvordan følges op på 83 i Lov om Social Service Hjælp eller støtte til tøjvask. Formålet med hjælpen/støtten er at fremme eller bevare den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten. I vurderingen af behovet for hjælp/støtte tages udgangspunkt i den enkeltes ansvar for sig selv og sin familie. Hjælpen bevilges efter, hvad den enkelte selv kan, og hvad pårørende kan hjælpe med. Borgere, som midlertidigt eller varigt har behov for hjælp og støtte til vask af tøj. Der kan ydes aflastende hjælp til rengøring til rask pårørende, der støtter eller hjælper en person med behov for personlig hjælp og pleje. Tøjvask i maskine i eget hjem eller vaskekælder/møntvask/vaskehus. Ophængning eller tørretumling, sammenlægning af tøjet samt at lægge tøjet på plads. Stryge og rulle tøj. Vask efter gæster. Vask af specialfremstillede tekstiler. Hjælpen ydes i forbindelse med anden hjælp. Hjælpen ydes fortrinsvist i dagtimerne på hverdage. Ja. Der kan vælges mellem den kommunale hjemmepleje og godkendte private leverandører. Ja Leverandøren følger løbende op på hjælpen. Visitator tilpasser løbende tilbuddene efter modtagerens behov. (Jfr. Serviceloven 88, stk. 2). 14

Støtte til indkøb af dagligvarer Hvad er ydelsens 83 i Lov om Social Service lovgrundlag? Hvad er formålet Formålet med støtten/hjælpen er at fremme eller med bevare den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten. Hvem kan modtage Der tages udgangspunkt i den enkeltes ansvar for sig selv og sin familie. Støtte/hjælp bevilges efter, hvad den enkelte selv kan, og hvad pårørende kan bidrage med. Borgere, som har behov for støtte til indkøb, fordi de midlertidigt eller varigt har et nedsat fysisk, psykisk eller socialt funktionsniveau. Borgere, der har vanskeligt ved eller ikke er i stand til at handle ind, bestille varer, åbne for buddet og sætte varer på plads. Hvilke aktiviteter kan indgå i Hvilke aktiviteter indgår ikke i I vurderingen tages udgangspunkt i familiens samlede situation, om der er voksne børn eller rask ægtefælle/samlever, der kan varetage opgaverne. Give information om butikker med rimeligt varesortiment, der samtidig har gratis udbringning. Hvis der ikke kan findes butikker, der bringer gratis ud, yder kommunen kompensation for udbringningsudgifterne. Hjælp til at udarbejde indkøbslister Ringe efter varer. Modtage varer. Sætte varer på plads I særlig tilfælde at hente varer, f.eks. ved udskrivning fra sygehuset, eller hvis der akut mangler madvarer. Ledsage til indkøb i forbindelse med et genoptræningsforløb. Fast ugentligt indkøb. 15

Ydelsens omfang? Som udgangspunkt kan der ydes hjælp hver uge, men omfang og varighed af ydelsen pr. besøg er afhængigt af borgerens behov. Hvis hjælpen kommer i hjemmet til andre opgaver, gives ydelsen på samme tidspunkt. Hjælpen bliver tildelt ud fra en individuel vurdering, særlige behov kan udløse hyppigere besøg. Er der valgmulighed Ja. mht. til leverandør? Hvem leverer Leverandører godkendt af Randers Kommune. Kan ydelsen byttes? Ja. Hvordan følges op Leverandøren følger løbende op på hjælpen. på Visitator tilpasser løbende tilbuddene efter modtagerens behov.(jfr. Serviceloven 88, stk. 2) 16

Madservice Hvad er ydelsens lovgrundlag? Hvad er formålet med Hvem kan modtage Hvilke aktiviteter kan indgå i Mål for visitation Menuvalg og valgfrihed 83 i Lov om Social Service At borgeren får en ernæringsrigtig kost. At yde en forebyggende indsats til at bevare livskvalitet. At tilbyde information om bl.a. diæter. At borgeren kan bo længst muligt i eget hjem. Pensionister eller ægtefæller, som på grund af svagelighed ikke selv kan lave den varme mad. Pensionister, som har behov for et væsentligt supplement til de retter, de selv kan tilberede. Pensionister, som vurderes at skulle prioritere deres kræfter til f.eks. socialt samvær. Pensionister, som ved hjælp af madservice vurderes at kunne forebygge livsstilssygdomme. Pensionister, som funktionsmæssigt skønnes at have brug for en varieret og sund kost. Terminalt syge og deres pårørende, som har behov for aflastning omkring madlavning. Produktion og udbringning af mad. Maden kan leveres inden for 24 timer på hverdage. Det gælder også for brugere, der har været indlagt på sygehus. Madservice leverer køle-vakuummad til opvarmning. Hver uge kan brugeren vælge mellem 12 hovedretter og 12 forretter eller efterretter. Menuplanen sikrer, at brugeren kan vælge en energi- og næringsrigtig kost. Som hovedregel skal brugeren bestille mindst 4 hovedretter om ugen. Madservice leverer også diætkost. Der kan købes ekstraydelser som ekstra kartofler, kogte grøntsager, salat, proteinrig drik, øllebrød, skærekage o.l. 17

Hvordan følges op på Hvad koster Hvem leverer Hvad er kommunens kvalitetsmål? Der er særlige retter til særlige dage, eks. juleaften og Mortens aften (andesteg), samt søndagsmiddage (finere/dyrere) i forbindelse med helligdage. Der gennemføres brugerundersøgelser, og der er nedsat et smagspanel. Byrådet fastsætter årligt takster. Kommunens Madservice eller godkendte private leverandører. Næringsindholdet skal følge gældende anbefalinger fra Fødevarestyrelsen (energiindhold, næringsværdi, energiprocent). Der tilbydes hovedret og biret (forret eller dessert). Der tilbydes 2 forskellige portionsstørrelser for hovedretten. Hvad sker der ved opstart af madservice? Vilkår vedrørende bestilling og afbestilling Anvendelsen af tilsætningsstoffer begrænses. Diætmad tilberedes i henhold til normer fra Den nationale kosthåndbog. Maden tilberedes af kostfagligt personale. Maden er varieret og opfylder borgerens ønsker og behov. Maden er god, velsmagende og afspejler brugernes ønsker. Ved opstart sker følgende: Der vejledes om menuvalg, opvarmningsmetoder, holdbarhed og bestilling. Der aftales leveringstidspunkt. Det sikres, at brugeren føler sig tryg og har forstået fremgangsmåden. Evt. opsættes mikroovn og køleskabstermometer, det stiller Randers Kommune til rådighed ved behov. Brugeren bestiller madservice for en uge ad gangen ud fra menuplanen. Maden bestilles 3 uger i forvejen. Brugeren kan ændre eller afbestille indtil kl. 12.00 dagen før levering. 18

Hygiejne og egenkontrol Generelle krav til kørsel og aflevering Madservice skal leve op til de gældende regler om hygiejne og egenkontrol. Madudbringning skal varetages af chauffører med en kostfaglig uddannelse (kravet gælder ikke afløsere, men skal opfyldes for 90 % af alle udbringninger). Medarbejderne skal bære navneskilt og uniform, som gør det muligt at identificere dem. Temperatur Levering Medarbejderne skal være servicemindede, høflige, udvise tålmodighed, have forståelse for kundegruppen, være pålidelige og hjælpsomme. Maden udbringes, så temperaturen på intet tidspunkt overstiger 5 grader C. Maden leveres ind i køleskabet, medmindre brugeren selv ønsker at sætte den på plads. Brugerens køleskabstermometer kontrolleres. Der samarbejdes med hjemmehjælpen eks. hvis der er behov for rengøring af køleskab. Hvis brugeren er gangbesværet og ikke selv kan åbne døren, etablerer kommunen nøgleboks. Maden leveres på det aftalte tidspunkt + / - 1 time. Det kræver, at borgeren er hjemme inden for det tidsrum. 19

Afløsning, aflastning og midlertidigt ophold Hvad er ydelsens 84 i Lov om Social Service, stk. 1 og 2. lovgrundlag? Hvilke behov Behov for hjælp og støtte til pårørende, der dækker trænger til aflastning. Behov for afløsning, så ægtefælle kan forlade hjemmet i en periode. Omfattende plejebehov, der ikke kan afhjælpes i egen bolig. Plejebehov i forbindelse med sygdom, hvor indlæggelse ikke skønnes nødvendigt. Behov for afklaring af fremtidig bolig. Behov for særlig støtte og omsorg ved livets afslutning. Behov for styrkelse af mestringsevnen i forbindelse med sygdom. Akut behov for opsyn eller tryghed efter en social hændelse i eget hjem. Hvad er formålet med Hvem kan modtage Hvilke aktiviteter kan indgå i Sikre, at pårørende fortsat kan passe en plejekrævende borger i eget hjem. Sikre, at borgeren genvinder eller forbedrer sine muligheder for at tage vare på sig selv. Give pleje og tryghed til døende. Sikre, at borgere med stort plejebehov kan bo i egnet bolig. Sikre trygge rammer til plejekrævende borgere, hvor en pårørende er fraværende f.eks. ved indlæggelse. Borgere, der i en periode har særligt pleje og omsorgsbehov, der ikke kan løses i eget hjem. Pårørende til plejekrævende borgere. Døende Pleje og omsorg. Aktiviteter og træning. Praktisk hjælp. Tilsyn Transport i forbindelse med terminal pleje 20

Hvilke aktiviteter indgår ikke i Ydelsens omfang? Er der valgmulighed mht. til leverandør? Hvem leverer Hvad koster ydelsen borgeren? Døgnaflastning i eget hjem. Transport til og fra midlertidigt ophold. Omfanget beror på den enkelte borgers behov. Varighed aftales ved opstart og kan evt. forlænges. Et midlertidigt ophold kan vare op til 3 uger, hvorefter behovet skal revurderes. Nej. Ældreområdet varetager opgaven. Midlertidige ophold foregår på et af kommunens områdecentre. Aflastning for ægtefælle foregår fortrinsvis i lokalområdet. Terminal aflastning foregår også fortrinsvist lokalt. Øvrige aflastningsophold placeres efter central henvisning til relevante tilbud. Opholdet er gratis, men borgeren betaler en fast pris for mad samt eventuel vask af tøj og linned. Hvad er kommunens kvalitetsmål? Mål for: -visitation - leverancesikkerhed og udførelsen Hvordan følges op på At borgeren senest 3 hverdage efter ansøgning om hjælp modtager en afgørelse. Akut behov for aflastning/afløsning løses inden for max. 24 timer. Ved akut aflastning kan borgeren ikke selv vælge aflastningsplads. At hjælpen iværksættes i henhold til afgørelsen. Der opsættes mål og aftaler for midlertidigt ophold, som revurderes inden opholdet afsluttes. Leverandøren følger løbende op på hjælpen. Visitator tilpasser løbende tilbuddene efter modtagerens behov.(jfr. Serviceloven 88, stk. 2) 21

Plejeboliger Hvad er ydelsens lovgrundlag? Hvilke behov dækker Hvad er formålet med Hvordan er kommunens plejeboliger? Hvem kan bo i boligerne? Lov om Social Service 192 Plejeboliger tilbydes borgere, der har vanskeligt ved eller er ude af stand til at tage vare på sig selv. Følgende forhold indgår i en samlet vurdering af, om borgeren skal tilbydes en plejebolig: Omfattende behov for fysisk eller psykisk pleje og omsorg døgnet rundt. Særlige sociale behov. Behov for tryghed, sikkerhed og nærvær. Behov for samvær og daglig støtte. Behov for at vedligeholde funktionsniveau. At sikre, at borgere med særligt behov kan bo i en egnet bolig. At understøtte borgernes mulighed for egenomsorg. Der findes plejeboliger jævnt fordelt i kommunen. Plejeboliger: 1- eller 2-rumsboliger af forskellig størrelse med eget toilet/bad. Leve/bo-miljøer. Boliger for demente. Tilknyttet omsorgs- og servicefunktioner samt faciliteter til samvær, aktivitet og træning. Fællesarealer. Der er personale til stede døgnet rundt. Boligerne er omfattet af embedslægetilsyn og kommunens eget kvalitetstilsyn. Der udarbejdes plan for pleje- og omsorgsindsatsen hos den enkelte beboer. Plejebolig: Ældre og handicappede med et stort fysisk eller psykisk plejebehov, som har brug for pleje og tilstedeværelse af personale døgnet rundt. Plejebolig til demente: Kræver, at den ældre er udredt diagnostisk og har særlige behov, som ikke 22

Hvem kan ikke tilbydes en bolig? Ydelsens omfang? Er der valgmulighed mht. til leverandør? kan løses i en almindelig plejebolig. Upraktiske boligforhold, utryghed eller høj alder berettiger ikke i sig selv til en plejebolig. Borgere kan søge bolig i hele kommunen. Ægtefælle eller samlever har ret til at flytte med i plejebolig. Såfremt en ægtefælle eller samlever afgår ved døden, har den længstlevende ret til at blive boende i boligen. Der kan frit vælges mellem kommunens plejecentre. Randers Kommune henviser til og samarbejder med enkelte private plejehjem/-centre. Beboere i plejeboliger kan ikke vælge privat leverandør til praktisk hjælp eller personlig pleje. Hvad koster ydelsen borgeren? Hvad er kommunens kvalitetsmål? Mål for: -visitation Hvordan følges op på Borgere, der er visiteret til en plejebolig i deres hjemkommune, har retskrav på en bolig i en anden kommune, hvis de opfylder visitationskriterierne der. Der betales husleje, og der er mulighed for at søge om boligydelse. Oplysninger om husleje kan fås gennem Randers Kommune. Senest 5 hverdage efter ansøgning om plejebolig kontaktes borgeren for at aftale hjemmebesøg. Senest 3 uger efter, at borgeren har søgt om bolig, får borgeren en skriftlig afgørelse om enten: et konkret tilbud om bolig, optagelse på venteliste eller begrundet afslag med klagevejledning. Borgeren har krav på et tilbud om en bolig senest 2 måneder efter at være kommet på ventelisten. Garantien gælder ikke, hvis borgeren ønsker en bestemt bolig. Visitationsenheden gennemgår ventelisten hver 14. dag. Borgere, som er opført på ventelisten til bolig efter eget valg, revurderes og kontaktes løbende. 23

Ældreboliger med mulighed for kald Hvad er ydelsens Lov om almene boliger 58a lovgrundlag? Hvilke behov dækker Hvad er formålet med Hvordan er kommunens døgnbemandede boliger? Hvem kan ikke tilbydes en bolig? Ydelsens omfang? Er der valgmulighed mht. til leverandør? Borgere, der har svært eller vanskeligt ved at tage vare på sig selv. Følgende forhold indgår i en samlet vurdering af, om borgeren skal tilbydes en døgnbemandet bolig: Behov for fysisk eller psykisk pleje og omsorg døgnet rundt. Særlige sociale behov. Behov for tryghed, sikkerhed og nærvær. Behov for samvær og daglig støtte. Behov for vedligeholdelse af funktionsniveau. At sikre, at borgere med særligt behov kan bo i en egnet bolig. At understøtte borgernes mulighed for egenomsorg. 2-rumsboliger af forskellig størrelse med eget toilet/bad. Boligerne er omfattet af embedslægetilsyn og kommunens eget kvalitetstilsyn. Der udarbejdes en plan for pleje- og omsorgsindsatsen hos den enkelte beboer. Upraktiske boligforhold, utryghed eller høj alder berettiger ikke i sig selv til en ældrebolig. Borgere kan søge bolig i hele kommunen. Ægtefælle eller samlever har ret til at flytte med. Såfremt en ægtefælle eller samlever afgår ved døden, har den længstlevende ret til at blive boende i boligen. Der kan frit vælges mellem kommunens ældreboliger med mulighed for kald. Beboere i ældreboliger med mulighed for kald kan ikke vælge privat leverandør til praktisk hjælp eller personlig pleje. 24

Hvad koster ydelsen borgeren? Borgere der er visiteret til en bolig i deres hjemkommune, har retskrav på en bolig i en anden kommune, hvis de opfylder visitationskriterierne der. Der betales husleje, og der er mulighed for at søge om boligydelse. Oplysninger om husleje kan fås gennem Randers Kommune. Hvad er kommunens kvalitetsmål? Mål for: -visitation Hvordan følges op på Senest 5 hverdage efter ansøgning om en døgnbemandet bolig kontaktes borgeren for at aftale hjemmebesøg. Senest 3 uger efter, at borgeren har søgt om bolig, får borgeren en skriftlig afgørelse om enten: et konkret tilbud om bolig, optagelse på venteliste eller begrundet afslag med klagevejledning. Borgeren har krav på et tilbud om en bolig senest 2 måneder efter at være kommet på ventelisten. Garantien gælder ikke, hvis borgeren ønsker en bestemt bolig. Visitationsenheden gennemgår ventelisten hver 14. dag. Borgere, som er opført på ventelisten til bolig efter eget valg, revurderes og kontaktes løbende. 25

Ældre-/handicapvenlige boliger Hvad er ydelsens 54, 57, 58a+b i Lov om almene boliger samt lovgrundlag? støttede private andelsboliger. Hvilke behov dækker Hvad er formålet med Hvordan er de ældre- /handicapvenlige boliger? Bekendtgørelse om udlejning af almene boliger mv. kapitel 4. Bolig med egnede adgangsforhold eller indretning Forbedre eller fastholde borgerens evne til at klare hverdagen i egen bolig Der findes ældre-/handicapvenlige boliger jævnt fordelt i kommunen. Boligerne er kommunalt eller privat ejede. Kommunen har visitationsret til boligerne. De ældre-/handicapvenlige boliger udlejes og administreres af en boligforening. Ældre-/handicapvenlige boliger: 2-rumsboliger af forskellig størrelse, hvor adgangsforhold og indretning er velegnet for gangbesværede og kørestolsbrugere. Ofte fritliggende boliger. Der kan være centerfunktioner i nærheden af boligen. Boligerne er omfattet af visitation og frit valg. Uden fast tilknyttet personale. Hvem kan bo i boligerne? Hvem kan ikke tilbydes en bolig? Borgere med et lettere fysisk/psykisk/socialt plejebehov. Borgere, som bevarer eller forbedrer eget funktionsniveau ved at bo i en ældre-/ handicapvenlig bolig. Borgere, som har svært ved at klare sig i nuværende bolig på grund af de fysiske rammer. Borgere, der ikke har specielle behov i forhold til indretning og adgangsforhold. Borgere, der kan fungere i en almindelig bolig. 26

Er der valgmulighed? Hvad koster ydelsen borgeren? Hvad er kommunens kvalitetsmål? Mål for: -visitation Hvordan følges op på Borgere, som er blevet tilbudt bolig 2 gange, slettes af listen. De kan ansøge igen. Borgere kan vælge mellem kommunens boliger. Borgere, der er visiteret til en bolig i deres hjemkommune, har retskrav på en bolig i en anden kommune, hvis de opfylder visitationskriterierne der. Der betales husleje, og der er mulighed for at søge om boligydelse. Oplysninger om husleje kan fås gennem Randers Kommune. Visitationsenheden afgør, om ansøgeren opfylder kriterierne for en ældre-/handicapvenlig bolig. Senest 3 uger efter, at borgeren har søgt om bolig, får borgeren en skriftlig afgørelse om enten: et konkret tilbud om bolig, optagelse på venteliste eller begrundet afslag med klagevejledning. Ventelisten revideres, når borgere tilbydes bolig. 27

Omsorgstandpleje Hvad er ydelsens lovgrundlag? Hvilke behov dækker Hvad er formålet med Hvor ydes omsorgstandpleje Hvilke aktiviteter kan indgå i Hvilke aktiviteter indgår ikke i Er der valgmulighed mht. leverandør? 131 og 132 i Sundhedsloven Bekendtgørelse nr. 727 af 15. juni 2007 om tandpleje. Ifølge Sundhedsloven skal kommunen tilbyde omsorgstandpleje til personer, som på grund af nedsat førlighed eller vidtgående fysisk eller psykisk handicap ikke kan benytte de almindelige tandplejetilbud. Behov i forbindelse med forebyggende og behandlende tandpleje. At tilbyde tandpleje, der kan bidrage til at: Sikre en god tyggeevne Undgå smertefulde tilstande og dermed fremme den enkeltes samlede sundhed og trivsel. Forebyggelse og undersøgelse gives sædvanligvis i borgerens hjem. Behandling foretages på tandklinikken eller i hjemmet - alt efter behandlingens omfang. Almen og individuel forebyggelse, herunder oplysning og instruktion i tandpleje til den enkelte patient og relevant omsorgspersonale. Undersøgelse af tænder, mund og kæber tilrettelagt ud fra faglige kriterier. Behandlinger af symptomer og sygdomme fra tænder, mund og kæber - herunder svamp og irritation, vedligeholdelse af tandproteser, plomberinger af tænder, tandudtrækninger og tandrensninger. Behandlingsvalget skal være realistisk; dvs. fordelen ved behandling skal overstige ulemperne ved behandlingen eller ulemperne ved slet ikke at behandle. Behandlinger på et højt teknologisk niveau, f.eks. kroner, broer og implantater, indgår ikke i ydelsen. Udgift til transport. Ja 28

Hvem leverer Hvad koster ydelsen for borgeren? Hvad er kommunens kvalitetsmål? Mål for: - visitation - leverancesikkerhed og udførelse Hvordan følges op på Den kommunale tandpleje aflægger det første besøg. Herefter kan borgeren frit vælge mellem den kommunale tandpleje, privatpraktiserende tandlæge eller tandtekniker, med hvem Randers Kommune indgår aftale. Der er en årlig egenbetaling for deltagelse, denne prisfremskrives løbende. At vedligeholde eller forbedre tand- og/eller proteseforhold. At medvirke til at bevare eller forbedre det personlige velvære. Nyvisiterede borgere kontaktes inden for 10 hverdage, så der kan aftales tid (dette gælder dog ikke i juli, hvor tandplejen har lukket). Nyvisiterede borgere skal tilbydes besøg af tandlæge inden for 10 hverdage efter denne kontakt (dette gælder dog ikke i juli, hvor tandplejen har lukket). Herefter fastlægges besøgene ud fra faglige kriterier Ved akut behov for hjælp ydes denne så vidt muligt samme dag eller førstkommende hverdag. Hvis den kommunale tandpleje har lukket, henvises til privatpraktiserende tandlæge eller tandlægevagten. De behandlende tandlæger tilpasser løbende det faglige tilbud, jfr. lovgivningen. Visitator revurderer behovet for omsorgstandpleje løbende. 29

Genoptræning efter udskrivning fra hospital efter Sundhedsloven Hvad er ydelsens 140 i Sundhedsloven samt Vejledning om lovgrundlag? træning i kommuner og regioner. Kommunen tilbyder genoptræning efter udskrivelse fra hospital. Hvad er formålet At sikre en målrettet, sammenhængende og effektiv med genoptræning. Hvem kan modtage Borgere, der efter udskrivelse fra hospitalet har et Hvilke aktiviteter kan indgå i lægefagligt begrundet behov for genoptræning. Genoptræningen tilrettelægges på baggrund af genoptræningsplanen, borgerens ressourcer, individuelle mål og aktive medvirken. Ved opstart udarbejdes en målrettet individuel handleplan sammen med borgeren. Ydelsen kan indeholde: Undersøgelse, test, målsamtale, rådgivning og vejledning af borgeren Vejledning af pårørende Undervisning og vejledning af medarbejdere med henblik på, at disse kan videreføre genoptræningsforløbet Hvilke aktiviteter indgår ikke i Ydelsens omfang? Er der valgmulighed mht. til leverandør? Ydelsen kan sammensættes af flere tilbud: Individuel træning Holdtræning Instruktion til selvtræning Hjemmetræning Specialiseret genoptræning samt egen træning jf. vejledningen. Genoptræningen foregår fortrinsvist i dagtimerne Tilbuddets omfang og varighed vurderes individuelt og afhænger af diagnose samt af, hvor langt borgeren er i genoptræningsforløbet Træningen suppleres oftest med selvtræning Borgere, der har en genoptræningsplan, har frit valg mellem kommunens genoptræningstilbud. 30

Hvad koster det? Hvad er kommunens kvalitetsmål? Hvordan følges op på Borgeren kan også vælge genoptræningstilbud på andre kommuners institutioner. Genoptræning efter Sundhedsloven er gratis for borgeren. Genoptræningsforløbet: Hospitalet udleverer genoptræningsplanen til borgeren senest ved udskrivelsen fra hospitalet. Genoptræningsplanen sendes også til borgerens egen læge samt til visitationsenheden. En terapeut fra det koordinerende genoptræningsteam kontakter borgeren senest 3 hverdage efter at genoptræningsplanen er modtaget for at informere om, hvor i Randers Kommune borgeren kan vælge at gennemføre sin genoptræning. Den valgte genoptræningsleverandør kontakter borgeren for at aftale opstart af genoptræningen. Genoptræningen iværksættes hurtigst muligt og senest 10 hverdage efter, at genoptræningsplanen er modtaget i kommunen. Hvis en borger har behov for akut genoptræning efter udskrivning, koordineres dette mellem hospital og kommunen. At borgerne får den aftalte træning. Hvis borgeren udebliver fra en aftalt træning, tilbydes der ikke anden træning. Ved hjælp af brugerundersøgelse. 31

Genoptræning efter Lov om Social Service Hvad er ydelsens 86 stk. 1 i Lov om Social Service lovgrundlag? Hvad er formålet med At borgere opnår samme funktionsevne som tidligere eller bedst muligt for bevægelse og aktivitet, kognitivt, emotionelt som socialt - og derved kan opnå at leve et selvstændigt og meningsfuldt liv. At træningen og samarbejdet gør borgeren så selvhjulpen som muligt. At borgeren ved hjælp af træningen opnår bedre funktions- og mestringsevne. Hvem kan modtage Hvilke aktiviteter kan indgå i Der arbejdes forebyggende og sundhedsfremmende. Borgere, som har behov for genoptræning for at genvinde mistede færdigheder. En terapeut vurderer konkret og individuelt, om borgeren er motiveret eller kan motiveres til genoptræningen. Genoptræningen tilrettelægges på baggrund af en individuel vurdering af borgerens ressourcer, individuelle mål og aktive medvirken. Ved opstart udarbejdes en målrettet individuel handleplan sammen med borgeren. Genoptræning sigter mod at styrke borgerens sundhedsmæssige funktionsevne for fysisk styrke, hverdagsaktiviteter og involvering i dagliglivet. Ydelsen kan indeholde: Undersøgelse, test, samtale, rådgivning og vejledning af borgeren. Vejledning af pårørende. Undervisning og vejledning af medarbejdere, som kan støtte brugerne i at vedligeholde daglige aktiviteter. Ydelsen kan sammensættes af flere tilbud: Individuel træning. Holdtræning. Instruktion til selvtræning. Hjemmetræning. 32

Ydelsens omfang? Er der valgmulighed mht. til leverandør? Hvad koster det? Hvad er kommunens kvalitetsmål? Hvordan følges op på Genoptræningen foregår fortrinsvist i dagtimerne Genoptræningens omfang og varighed vurderes individuelt og afhænger af diagnose samt af, hvor langt borgeren er i genoptræningsforløbet Genoptræningsforløbet revurderes som minimum hver 3. måned Randers Kommune har også et tilbud om døgngenoptræning. Der er frit valg mellem specialiserede genoptræningssteder i område NORD, SYD, og VEST. Borgere, som ikke kan benytte et specialiseret genoptræningstilbud pga. helbred, får tilbudt genoptræning i borgerens hjem eller nærmiljø. Ved aktiviteter kan opkræves betaling for materialeforbrug ol. På centrene er det muligt at købe frokost og kaffe/te m. brød. Kørsel til genoptræning ydes efter Serviceloven 117. Ved behov for genoptræning kan borger eller pårørende henvende sig til hjemmeplejen, aktivitetscentret, egen læge eller til visitator Genoptræningsstedet skal senest 3 hverdage efter henvisning kontakte borgeren for at aftale genoptræningsforløbet Genoptræningen iværksættes hurtigst muligt og senest 10 hverdage efter henvisning Hvis borgeren udebliver fra en aftalt træning, tilbydes ikke anden træning Ved hjælp af brugerundersøgelse. 33

Døgngenoptræning Hvad er ydelsens lovgrundlag? Hvad er formålet med Hvem kan modtage Hvilke aktiviteter kan indgå i Hvilke aktiviteter indgår ikke i Ydelsens omfang? 140 i Sundhedsloven, 86 i Lov om Social Service samt Vejledning om træning i kommuner og regioner. At borgerne bliver bedre til at mestre hverdagen i egen bolig samt opnår en større uafhængighed og derved får en bedre livskvalitet. Borgere, der efter udskrivelse fra hospitalet har et lægefagligt begrundet behov for intensiv tværfaglig genoptræning, og hvor døgnophold er påkrævet. Borgere i eget hjem, som er i risiko for hospitalsindlæggelse eller for at skifte bolig på grund af tab af funktionsevne. Borgere, som har en kronisk lidelse eller tab af funktionsevne, og som ved intensiv genoptræning kan opnå en højere eller bevare en uændret funktionsevne. Alle aktiviteter over hele døgnet betragtes som træning. Træningen foregår og tager udgangspunkt i alle hverdagslivets situationer. Borgernes egne mål og personalets tværfaglige vurdering styrer de individuelle genoptræningsprogrammer. Alle ansatte arbejder aktiverende med fokus på genoptræningen og støtter borgeren i at være mest muligt selvhjulpen. Efter behov kan ergo- og fysioterapeut tage på hjemmebesøg sammen med borgeren for at vurdere behov for hjælpemidler, eventuelle boligændringer og videre træning. Ved ind- og udskrivning kontaktes relevant personale i det område, borgeren tilhører, så der sikres et sammenhængende forløb. Borgere, der kommer fra eget hjem, og som ikke har en genoptræningsplan, skal selv sørge for kørsel til og fra opholdet. Opholdet varer typisk 3 5 uger med mulighed for forlængelse. 34

Er der valgmulighed mht. til leverandør? Hvad koster det? Hvad er kommunens kvalitetsmål? Hvordan følges op på Borgere, der har en genoptræningsplan, hvor der indgår døgngenoptræning, kan vælge genoptræningstilbud på andre kommuners institutioner. Genoptræningen er gratis, men der skal betales for forplejning, for leje af linned og håndklæder samt for vask af privat tøj. Der kan bevilges kørsel til døgngenoptræning med egenbetaling fastsat af kommunen. Kørslen bevilges af områdets terapeuter ud fra en vurdering af hvor mobil, man er, om man f.eks. er i stand til selv at komme frem og tilbage til centret. Behovet for kørsel revurderes løbende. Genoptræningsforløbet, hvis borgeren har en genoptræningsplan: Hospitalet udleverer genoptræningsplanen til borgeren senest ved udskrivelsen fra hospitalet. Genoptræningsplanen sendes også til borgerens egen læge samt til visitationsenheden. Visitationsenheden kontakter borgeren senest 3 hverdage efter modtagelse af genoptræningsplanen for at informere om, hvor i Randers Kommune borgeren kan vælge at gennemføre sin genoptræning. Den valgte genoptræningsleverandør kontakter borgeren for at aftale opstart af genoptræningen. Genoptræningen iværksættes hurtigst muligt og senest 10 hverdage efter, at genoptræningsplanen er modtaget i kommunen. Hvis en borger har behov for akut genoptræning efter udskrivning, koordineres dette mellem hospital og kommunen. Hvis borgeren ikke har en genoptræningsplan, skal henvendelse gå via visitationen. Genoptræningsforløbet vurderes løbende mellem borger og leverandør. Der gennemføres desuden brugertilfredshedsundersøgelser 35

Vedligeholdelsesaktivitet og -træning efter Lov om Social Service Hvad er ydelsens 86 stk. 2 i Lov om Social Service lovgrundlag? Hvad er formålet At hjælpe borgeren til at vedligeholde fysiske og med psykiske færdigheder samt styrke sociale færdigheder. At forhindre funktionstab og fastholde de nuværende færdigheder. At borgere, som har eller er i risiko for at få begrænsninger i den fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt liv og en bedre livskvalitet. Tilbuddet sigter mod, at brugerne kan bevare værdighed og identitet. At selvværd styrkes, livskvalitet øges, at brugeren bliver bedre til at acceptere og anerkende ændrede livsvilkår samt bruge og udvikle egne ressourcer. Hvem kan modtage Hvilke tilbud indgår i Tilbuddet har udgangspunkt i en forebyggende og sundhedsfremmende tankegang. Borgere, som har brug for at vedligeholde fysiske, psykiske og sociale færdigheder samt forebygge svækkelse. Borgere med et særligt behov for hjælp og støtte til at gennemføre aktivitet eller træning. Tilbuddet tilrettelægges på baggrund af en individuel vurdering af borgerens ressourcer, mål og aktive medvirken. Tilbuddet kan indeholde: træning af kondition, balance, muskelstyrke, ledbevægelighed og koordination træning af daglige aktiviteter (ADL) og træning af kommunikation aktiviteter, der vedligeholder funktioner og færdigheder, stimulerer til oplevelser, aktiverer 36

eller støtter til at skabe sociale kontakter Tilbuddet kan desuden indeholde: undersøgelse, test, samtale, rådgivning og vejledning af borgeren vejledning af pårørende undervisning og vejledning af medarbejdere, som kan støtte brugerne i at vedligeholde daglige aktiviteter Hvilke tilbud indgår ikke i Ydelsens omfang Er der valgmulighed m.h.t. leverandør? Hvad koster det? Ydelsen kan sammensættes af flere tilbud: individuel aktivitet eller træning aktivitet eller træning på hold instruktion til selvtræning hjemmetræning Aktiviteter og underholdning, der varetages af frivillige, evt. i samarbejde med medarbejderne. Aktivitet og træning foregår fortrinsvist på områdecentrene i dagtimerne. Omfang og varighed vurderes individuelt og revurderes minimum hver 3. mdr. Brugerne kan frit vælge mellem kommunens aktivitetscentre. Tilbuddet er gratis, men der kan opkræves betaling for evt. materialer eller andre udgifter i forbindelse med aktivitet eller træning. Det er muligt at købe kaffe/the med brød samt middag i centrets café. Hvad er kommunens kvalitetsmål? Der kan bevilges kørsel til vedligeholdende aktivitet og træning med egenbetaling fastsat af kommunen. Kørslen bevilges af områdets terapeuter ud fra en vurdering af hvor mobil, man er, om man f.eks. er i stand til selv at komme frem og tilbage til centret. Behovet for kørsel revurderes løbende. Ved behov for vedligeholdelsesaktivitet og træning kan borger eller pårørende henvende sig til hjemmeplejen, aktivitetscentret, egen læge eller til visitator. 37