Magasin for Nr. 8 Feb. 09 3. årgang Ris, ros og fremtid Tema: flyvevåbnet om flyverhjemmeværnet 5 interviews med flyvevåbnet Skolekammerater i trøjen Kalender for musikkorps Insepktørens frem og tilbageblik Force Protection delinger hjv.dk og flere artikler
TEMA Flyvestation Aalborg Foto: Mads Stenstrup Ville klappe i sine små hænder Af MADS STENSTRUP Der er nok at holde øje med på Wing Aalborg, f.eks. godt 11 kilometer hegn rundt om det 1043 hektar store militære lufthavnsareal. Ikke-inviterede er ikke velkomne på Transportflyenes hjembase. På Flyvestation Aalborg udtrykkes stor tilfredshed med samarbejdet med det lokale flyverhjemmeværn - den ansvarlige major mener, at om nødvendigt er flyverhjemmeværnsfolkene kvalificerede til at gå med som to ere i døgnpatruljerne. Af Mads Stenstrup Opgaven med at holde uvedkommende ude løses i øjeblikket døgnet rundt af en militær ansat bevogtnings- deres hidtidige fremmøde til, at det kunne lade sig gøre. I hvert fald her i Aalborg, vurderer majoren og fortsæt- enhed på 29 mand, der kører patrulje sammen, to og to plus en hund. Særligt er der vægt på indsatsen efter ter: almindelig arbejdstid og i de mørke timer. De frivillige i flyverhjemmeværnet er ikke i almindelighed involveret, men møder ifølge forsvarsaftalen og en lokalaftale mel- Jo, fik vi pludselig at vide, at nogle af vores 29 fastansatte bevogtningsassistenter skulle bruges til noget andet, og hvis jeg ikke i stedet fik tilstrækkelige nye res- lem garnisonskommandanten og totalforsvarsregionen ind i tilfælde af opbygning på grund af et ændret trus- sourcer, så kunne jeg sagtens bruge nogle af flyverhjemmeværnsfolkene. I hvert fald som to er i patruljerne. For selsbillede. Sådan er dét jo, og til den opgave modtager vi bevil- der skal nok altid være en fastansat med, der helt præcist ved, hvordan alarmerne fungerer, og hvor nøglerne hænger, fortsætter majoren. Han henviser desuden til, linger. Men kom man nu politisk og sagde Bjarne, du får kvit og frit stillet yderligere fire frivillige fra flyverhjem- at et antal af de lokale flyverhjemmeværnsfolk allerede har været på det nødvendige bevogtningskursus og on meværnet til rådighed til denne opgave, så ville jeg da klappe i mine små hænder og sige ja tak, forklarer den ansvarlige major Bjarne Terkelsen i Wing Aalborg. Han the job-træning. understreger, at selv om Den Kolde Krig og tiden med hjemmeværnsfolk gravet ned i skyttehuller er ovre, så nede i buret, tilføjer Bjarne Terkelsen og henviser til adgangskontrollen ved bommene oppe ved hovedvejen. De kunne naturligvis også bruges i adgangskontrollen eksisterer der i stedet en terrortrussel. 4 To er i patruljerne Men som sagt, hvis det skulle ske, skulle opgavekomplekset politisk ændres, så lige nu er det ikke relevant. Ingen siger jo nej, hvis man får stillet en gratis ekstra ressource til rådighed. Flyverhjemmeværnsfolkene er tilstrækkeligt veluddannede til det og virker stabile nok i Men vi er i det hele taget heldige her, fordi Flyverhjemmeværnsdistrikt Vest, der dækker hele Jylland, jo netop
Foto: Tuf Krenchel har hovedkvarter her på flyvestationen. Vi har forbindelse med dem næsten dagligt og har kun fem minutter over til deres hovedkvarter, hvis der er brug for det. Lige til højrebenet Men hvad laver flyverhjemmeværnsfolkene ellers her? Her på flyvestationen kan de f.eks. indkaldes, når SARhelikopteren, der er fast udstationeret i Nordjylland og dermed her, får problemer og må sikkerhedslande. Det skete f.eks. i efteråret, hvor den endte med at stå to en halv dag nede på Aalborg Havn, forklarer majoren. I første omgang er det aftalen, at først kommer Wing Aalborgs egne fastansatte folk, der alligevel er på arbejde, for at holde vagt omkring maskinen. Men et par timer efter overtager hjemmeværnet. Det plejer i hvert fald heroppe at forløbe fint. Og det er også sådan en opgave, der ligger lige til højrebenet for flyverhjemmeværnet. For jeg kan ikke i længden selv afse den ekstra bemanding, men flyverhjemmeværnet heroppe kan altid stille med et par mand i løbet af et par timer, 7-8 mand i morgen eller en hel deling eller mere, helt op til 100-125 mand i løbet af en uge. Derudover kan flyverhjemmeværnet også stille med op til 20-25 officerer som føringselement i staben under garnisonskommandanten, hvis nødvendigt, forklarer Terkelsen. Flyvestation Aalborg Flyvestationen er base for flyvevåbnets transport- og inspektionseskadrille, ESK 721, med tilhørende støttefunktioner. Transportflystrukturen råder p.t. over 4 stk. C-130 Hercules og 3 stk. CL-604 Challenger. De primære opgaver er transport af f.eks. personel, materiel og reservedele til så forskelligartede steder som Grønland, Afghanistan, Irak osv. Desuden foretages inspektionsflyvninger, havmiljøovervågning og VIP-transporter af eksempelvis medlemmer af kongehuset eller fremtrædende politikere. Eskadrillen opretholder desuden et konstant MEDEVAC-beredskab (ME- Dical EVACuation) til støtte for alle udsendte danske soldater. Flyvestationen er beliggende ved Vadum, lidt nord for Aalborg, og direkte ud til Limfjorden, hvilket giver særlige problemstillinger ifm. bevogtningen, da der ikke er perimeterhegn ud mod Limfjorden. Arealet deles desuden med Aalborg Lufthavn samt diverse selskaber, klubber og foreninger. Den sidste situation kan majoren dog kun forestille sig i yderst sjældne tilfælde. Men det naturligvis rart at vide, at det kan lade sig gøre, siger han og tilføjer: Ingen tvivl Det specielle er selvfølgelig, hvornår hjemmeværnsfolkene kommer, fordi de vil, og hvornår fordi de faktisk skal? For indkaldes de, kan de jo ikke selv sige ja eller nej. Så er de bundet, bemærker han. Lige nu er man så småt i gang med at forberede en stor øvelse på Flyvestation Aalborg, der skal gennemføres i 2010 og bevise teorien i virkeligheden på samme måde, som man allerede har gjort det i Karup og har planer om at nå det allerede i år i Skrydstrup. Majoren tvivler ikke, han virker fuldt overbevist om, at de op mod 150 tilknyttede flyverhjemmeværnsfolk selvfølgelig vil møde op og indtage deres pladser, når der - for at besværliggøre adgangen rundt på området - opstilles masser af sikkerhedskontroller i forbindelse med konkrete trusler mod militære installationer. Hercules for specialister I flyverhjemmeværnets ledelse såvel som lokalt tænker man også på, om man i fremtiden kunne støtte den lokale transporteskadrille ved at overtage nogle af laste- og losse-funktionerne af eksempelvis flyvestationens Hercules-maskiner. Men det har major Terkelsen til gengæld ikke umiddelbart fantasi til at forestille sig. Lige dér arbejder kun specialister, der kan operere med det særlige materiel uden at gøre skade på sig selv, godset eller flyet, og så skal alt godset også beregnes nøje i forhold til, hvor det vægtmæssigt kan placeres i flyet uden at give problemer. Men selvfølgelig kunne flyverhjemmeværnsfolk i teorien også uddannes til denne opgave, men til gengæld vil de som frivillige have svært ved at kunne holde denne evne tilstrækkeligt ved lige. Den rå muskelstyrke, som hjemmeværnsfolkene i denne sammenhæng kunne levere, ser jeg størst behov for f.eks., når flyet skal lande og losse et primitivt sted i udlandet, men det må man spørge Combat Support Wing om, hvorvidt de har en sådan opgave? 5
TEMA Flyvestation Karup Af Mads Stenstrup Fremragende ide, men... På Flyvestation Karup er der nok tilfredshed, men ikke ubetinget tilfredshed med flyverhjemmeværnets opgaveløsning i forhold til bevogtningstjenesten forventningerne er indimellem forskellige, og Karup er altså ikke Afghanistan, betoner lederen om indkøringsvanskelighederne. På Flyvestation Karup er det Lokalforsvarsregion Midtjylland, der føjer flyverhjemmeværnssoldater til den almindelige bevogtning af området, hvis situationen kræver det. Chefsergent med ansvar for bevogtningstjenesten, Ole Tias Nielsen, synes overordnet, at ideen og konceptet er fremragende, men er ikke helt tilfreds med koordinationen og de forskellige forventninger, som han føler, at der er til den konkrete opgaveløsning. Efter at have parkeret flyverhjemmeværnsbladets udsendte i sit lille kontors sikkert hårdt tilkæmpede slidte lædermøbler nævner bevogtningsveteranen han har med korte afbrydelser været med siden 1977 - at en af helikopter-wing ens redningshelikoptere den 30. december måtte sikkerhedslande i Beldringe Lufthavn på grund af tekniske problemer. Til gengæld nåede vi ikke længere end til næste dag, nytårsaftensdag, så var hjemmeværnsfolkene ikke længere i stand til at løse opgaven, og vi måtte i stedet herfra sende fast personel til at klare opgaven. Ressourcer, som jeg principielt ikke har til den slags opgaver. Helikopteren blev i øvrigt stående i otte dage, så heller ikke i den sammenhæng er det noget under, at vi sidste år måtte udbetale mere end 1,2 mio. kr. i overarbejdspenge til mine 31 folk, forklarer Tias Nielsen. 14 km hegn og 2903 hektar Hans milde fynske dialekt skjuler ikke hans begrænsede tilfredshed. Tias Nielsen synes at have nok i de 14 km hegn og 2903 hektar landarealer, som han og bevogtningstjenesten har at holde øje med i Karup. Sådan er det måske, når folk er frivillige. Hvis vi skal kunne bruge den støtte, flyverhjemmeværnet tilbyder, til noget mere, skal vi imidlertid også kunne regne med den hver eneste gang, slår han fast. Relativt hurtigt efter havde det lokale flyverhjemmeværn på Fyn sendt vagter, som de også skulle. Imidlertid ikke bare to mand, som vi forventede, men hele seks mand, fortæller chefsergenten: Og den ærgerlige oplevelse fra Beldringe er åbenbart ikke en enlig svale, kan man forstå på Tias Nielsen. Han nævner, at alt for mange af de indkaldte hjemmeværnsfolk mødte for sent ved seneste airshow i sommer: Er mødetiden sat til kl. 07.00, så mente mange af dem åbenbart, det er OK at komme dryssende klokken halv otte eller senere, for de er jo frivillige. Men det er det selvfølgelig ikke. Om ikke andet, så fordi det giver anledning til ærgerlige bekymringer over, om de hjemmeværnsfolk, man har regnet med, overhovedet dukker op, og hvad 6 Vagttelefon! Flyvevåbnet (og andre samarbejdspartnere) kan kontakte flyverhjemmeværnet direkte dag og nat - på vagttelefonerne: Vest for Lillebælt: 21 66 07 60 Øst for Lillebælt: 41 31 50 61 støttede Helikopter Wing Karup med over 1.500 timer i 2008
gør vi så, fortsætter Tias Nielsen, der gentager, at han udmærket forstår problemstillingen for de frivillige: De mennesker, der f.eks. spiller vinterfodbold i klubben derhjemme, dukker jo heller ikke op til hver eneste træning. Og når moster Anna så fylder 80 år, som han fortsætter. Men kan man så ikke bare bestille rigeligt med flyverhjemmeværnsfolk ind til den slags opgaver? I nogen udstrækning jo. Men der er også klare grænser for, hvor mange mennesker vi ønsker, der kender til vores sikkerhedsprocedurer her på flyvestationen, svarer Tias Nielsen. Gode screeninger Tias Nielsen betoner til gengæld, at han havde og har meget respekt for den konkrete trafikreguleringsopgave, som de 10 hjemmeværnsfolk så løste, da de først var på plads. Med grundige og professionelt udførte screeninger af alle køretøjer, der skulle helt ud i udstillingsområdet i dagene op til airshowet. Dette arrangement samler som bekendt nemt 100.000 interesserede tilskuere. En potentiel kritisk situation. Og en tidskrævende opgave. Men det ville jo også være en ren katastrofe at risikere at lade uvedkommende køre eksempelvis sprængstoffer ind, som så kunne eksplodere, når området er fyldt med mennesker under sådan et åbent hus-arrangement, forklarer han. Flyverhjemmeværnsfolkene er generelt veluddannede og velmotiverede, når de kommer, men, men men, som Tias Nielsen siger. Mindre kold krigstænkning Et andet men er, at Tias Nielsen også mener, at hjemmeværnsfolkene, eller måske snarere deres ledere, er nødt til at tænke i lidt andre baner rent kompetencemæssigt: Det var ikke flyverhjemmeværnet Ole Tias Nielsen nævner i interviewet, at flyverhjemmeværnet ikke kunne løse opgaven med at bevogte en sikkerhedslandet helikopter ved Beldringe Lufthavn i dagene omkring nytår. Men det var hærhjemmeværnet, der var blevet kontaktet til opgaven og efterfølgende indsat.. Ingen fra flyverhjemmeværnet havde kendskab til opgaven, førend den var overstået. Eksemplet viser tydeligt, at der stadig skal arbejdes på at optimere kommunikationsvejene mellem flyverhjemmeværnet og flyvevåbnet og internt i hjemmeværnet. nødvendigt. Det koster alt for mange arbejdsdage, og så går folkene død og gider ikke mere. Det her er ikke Afghanistan., pointerer Tias Nielsen og tilføjer: Banale, men vigtige opgaver Jeg ved da godt, at det bider sig selv lidt i halen, når hjemmeværnsfolkene skal være på øvelse måske en hel weekend som under den store øvelse Urfugl i 2008, og de så ikke får lov at afgive så meget som et løst skud. Men omvendt, når det så viser sig, at ingen rigtig ved, hvad deres opgave virkelig er under en sådan øvelse, og hvad der skal bevogtes. Og vi fastansatte ved hvert vagtskifte måtte begynde helt forfra med instruktionen. Det er selvfølgelig banale, lidt kedelige, men vigtige opgaver, vi ønsker udført, i forhold til at skulle snige sig rundt i terrænet, som chefsergenten siger. Om mulige fremtidsopgaver for flyverhjemmeværnet i forhold til bevogtningstjenesten i Karup siger Tias Nielsen: Jeg kunne da sagtens forestille mig at have en gruppe på 5-6-10 hjemmeværnsfolk ekstra at tage af, så f.eks. vores hundeførere kunne få bedre tid til at træne. Eller måske en aften en gang imellem have 2-3 hjemmeværnsfolk inde som figuranter og træne med hundene. Tias Nielsen tænker sig lidt om: Det er selvfølgelig dejligt, så velmotiverede vores hjemmeværnsfolk er. Men de tænker ofte stadig temmelig koldkrigsagtigt. Selv om vi eventuelt må gå op i beredskab, bør de ikke primært øve sig i at forsvare flyvestationen mod invasionsangreb som i Sovjet-tiden. Det er snarere noget med at forhindre to mænd med en boltsaks i at snige sig ind. Derfor er der ingen grund til at forberede sig på at komme i ildkamp 30 gange om dagen, siger Tias Nielsen og supplerer: Og så kunne jeg sagtens se en fordel ved, at vi kunne gå mere direkte til flyverhjemmeværnet frem for den besværlige vej rundt om totalforsvarsregionen, når vi har opgaver. For det er jo først og fremmest bevogtningsassistenterne, som vi skal bruge her. På den anden side, skal vi gå vi op i beredskab, gælder det jo ikke kun Flyvestation Karup, men også kasernerne her i regionen, altså Skive og Holstebro samt SOK i Århus. Og så er det alligevel totalforsvarsregionens ansvar. En terrortrussel er derimod noget, der består i lang tid, hvorfor det er vigtigt ikke at gå højere op i beredskab end 7 Chefsergent Ole Tias Nielsen. Fotos: Mads Stenstrup
TEMA Støtte til uddannelse De gør vores øvelser langt mere rea listiske På Flyvevåbnets Førings- og Operationsstøtteskole i Karup er man glade for at kunne trække på flyverhjemmeværnsfolk som bl.a. kompetente, blodtørstige figuranter, men underviserne kunne også ønske, at kommuni kationen til ledelsen blev bedre Af Mads Stenstrup Lige nu virker der temmelig tomt på FFOS Flyvevåbnets Førings-og Operationsstøtteskole i Karup, hvor man bl.a. uddanner hunde- og bevogtningsenheder samt flyvevåbnets værnepligtige, og så CSAR-uddanner man også flyvende personel. Altså uddanner piloter og besætninger i, hvordan de undgår at blive taget til fange og i det hele taget overlever, hvis de f.eks. bliver skudt ned over eller må nødlande i fjendeland. De næste hold til uddannelserne er snart på trapperne. To af de ansvarlige undervisere, oversergenterne Simon Tollerud og Nikolaj Krigslund, forbereder lige nu undervisningsforløbene. Blandt meget andet skal frivillige fra flyverhjemmeværnet kaldes ind og som figuranter agere fjendestyrker og levere det nødvendige pres, der tester kursisternes lærdom. Masser af gode ideer Som medansvarlig for værnepligtsuddannelsen taler han både om kontroløvelserne på de værnepligtiges afsluttende øvelse og om bevogtningsøvelsen. Her støtter flyverhjemmeværnet med bl.a. levende figuranter i en momentstyrke på 10-15 mand, der simulerer angreb på kontrolposter og skal holdes ude af flyvestationen. Hjemmeværnsfolkene har masser af gode ideer om, hvordan de kan angribe. De må selv disponere og får kun få overordnede retningslinier. De er derfor med til at give de værnepligtige en succesoplevelse, når de så til sidst alligevel lader sig presse tilbage, forklarer Krigslund. Oversergenten med det sigende efternavn understreger, at flyverhjemmeværnsfolkene også er både hjælpsomme og meget flinke til at støtte med materiel samt køretøjer, hvis vi lige står og mangler. Alt i alt er vi meget glade for støtten, som flyverhjemmeværnet giver os. Deres indsats gør jo vores øvelser langt mere realistiske, erklærer Nikolaj Krigslund i det affolkede cafeteria over en kop kaffe og et stykke gratis frugt fra frugtordningen. Som eksempel nævner han, at en eskadrille fra Tirstrup (HVE 274 Østjylland) for nylig hjalp med diverse radiomateriel samt ledninger, som man pludselig stod og manglede under en øvelse langt hjemmefra. Derved undgik vi en køretur på 4 timer tur/retur tilbage til Karup og skoledepotet. 8 Foto: Mads Stenstrup Oversergenterne Simon Tollerud og Nikolaj Krigslund
Gode, blodtørstige figuranter Simon Tollerud er også tilfreds med, at man kan trække på flyverhjemmeværnets folk som blodtørstige figuranter for at gøre skolens fem årlige CSAR-øvelser for INTOPSbesætninger i fjendeland så realistiske som muligt: De fleste i forsvaret focuserer nu på terrortruslen, men flyvevåbnets flyvende personel skal altså også kunne falde ned over f.eks. Afghanistan og være trænet i at slippe godt fra det, forklarer han. Under CSAR-øvelserne (Combat Search and Rescue) sæt- Flyvevåbnets Førings- og Operationsstøtteskole har i 2008 fået støtte til følgende opgaver af flyverhjemmeværnet: får så fem minutters forspring til en jagtende hob af fly- s Combat Search and Rescue (CSAR) uddannelse, Sanitetsuddannelser verhjemmeværnsfolk på ca. 30 mand. Og så er det ellers bare om at undgå at blive fanget og i stedet nå frem til et s s Flyvevåbnet Basis Uddannelse (FBU) Sergent uddannelserne bestemt mål. s Diverse mindre kurser tes otte hold á hver to kursister af forskellige steder i et s relativt øde område på 60 X 20 km i det midtjyske. De I sådanne realistiske øvelser er det godt med flyverhjem- Denne støtte var i 2008 på over 4.000 timer. meværnsfolkenes særlige kompetencer, som oversergent Tollerud beskriver som en god blanding af regulære hærstyrkers forventelige reaktioner og lokale millitsers mere uforudsigelige, halvvilde agéren. Folkene herude er gode Ikke at det er noget direkte økonomisk problem. Flyver- Plads til forbedring hjemmeværnet betaler jo selv. Men det trækker ressour- Hele set-up et styres og overvåges i øvrigt fra luften af cer ud for os her på skolen. Før med hærhjemmeværnet en AWACS, så kursuselevernes bevægelsesmønstre kan var vi vant til, at de bare mødte i det antal, der var aftalt, og noteres, analyseres og senere kommenteres og rettes før med de nødvendige soveposer og feltrationer, forklarer næste forsøg. De skulle jo gerne blive dygtigere. Tollerud. På jorden fungerer det godt, om end flyvehjemmeværns- Oversergent Krigslund er enig: folkene savner nogle rutiner, fastslår Tollerud. Det er måske mere et ledelsesproblem, vi oplever hos flyverhjemmeværnet, for, som han siger: Og så nærmer vi os spørgsmålet om det fremtidige samarbejde, som godt kunne blive bedre, håber de to oversergenter. De påpeger nogle indkøringsvanskeligheder, som de begge har følt og håber snart er overstået, efter at flyverhjemmeværnsfolkene overtog FFOS-opgaverne fra hærhjemmeværnet for halvandet års tid siden: Blandt andet kommer der nogle gange 10 flyverhjemmeværnsfolk den ene dag og 40 mand den næste, selv om vi udtrykkeligt har rekvireret tyve til hver af øvelsesdagene. Jeg synes også, at der stilles mange krav, som vi ikke tidligere oplevede, fortæller Simon Tollerud. Det er gode folk, vi får herud. Flyverhjemmeværnsfolkene arbejder selvstændigt og utroligt godt inden for de udstukne rammer. Men når vi udbeder os en styrke tre måneder i forvejen, oplever vi også, at de relevante flyverhjemmeværnseskadriller først får besked i den sidste uge før øvelsen. Og så har folk selvfølgelig ofte disponeret deres tid til anden side. Vi oplevede det senest ved en øvelse i november, fortæller han. Alt i alt er vi imidlertid utroligt glade for, at flyverhjemmeværnsfolkene vil bruge deres fritid på at støtte os. Det gør jo, at kursisterne kan lære at agere overfor andre folk, end Han nævner, at den nye samarbejdspartner, flyverhjem- dem, de til daglig møder her. Det gør en vigtig forskel. De meværnsdistrikterne, åbenbart både forventer, at FFOS ville ellers blive påvirket uheldigt af at møde en fjende, skaffer indkvartering til dem i forbindelse med øvelser og som de godt ved i virkeligheden er kaptajn eller major her finder køretøjer til langt mere udstyr end hærhjemme- - og ikke f.eks. lokalelektriker, som hjemmeværnsmanden værnsfolkene før fandt nødvendigt at medbringe, som måske kan give sig ud for, siger Krigslund. han siger. 9
TEMA Flyvestation Skrydstrup Hjemmeværnssoldater og fastansatte bytter opgaver i Skrydstrup Regler for bevæbning i civile lufthavne har gjort, at man fra kampflyenes hjembase hellere sender egne faste folk, når F-16 erne må sikkerhedslande til gengæld indgår flyverhjemmeværnets bevogtningsassistenter i så tilfælde i bevogtningstjenestens almindelige vagtplan. Af Mads Stenstrup Nød lærer som bekendt nøgen flyver at spinde. På Danmarks sydligste flyvestation har de i konsekvens heraf for nylig lavet bevogtningsproceduren om. På den sønderjyske flybase er det nu flyverhjemmeværnets bevogtningsassistenter, der tager over med patruljer og overvågning af hegn og arealer, når flybasens faste personel til gengæld sendes ud for at bevogte sikkerhedslandede F-16 fly i civile lufthavne. Vi befinder os på Flyvestation Skrydstrup, hvor flyvevåbnet og måske hele forsvarets mest skattede eje, de knap 50 F-16 fly, har hjemadresse. Godt indhegnet og bevogtet sammen med de ca. 1400 ansatte. Ikke bare Fighter Wing Skrydstrup, men også forskellige støttefunktioner samt Radarhoved Skrydstrup holder nemlig til her. Også f.eks. Forsvarets Hoveddepot og Distribution, der videreformidler alt fra synåle til elefanter, som det udtrykkes, når det altså er behovet rundt om i forsvarets mange forgreninger. Alt skal naturligvis bevogtes Telefonforventninger Det er bevogtningsleder på Wing Skrydstrup, chefsergent Per Midtgaard, der beretter om, hvordan han forsøger at få mest muligt ud af samarbejdet med de lokale flyverhjemmeværnsfolk Herfra er der rimelig ros til dem. Samarbejdet med dem, vi har haft med på vagter og til uddannelse, fungerer okay, fastslår Per Midtgaard og tilføjer adspurgt også, at der selvfølgelig er plads til forbedring. Ting tager tid, erkender han og glæder sig over, at Flyverhjemmeværnsdistrikt Vest 200 km mod nord i Aalborg nu har indført en døgnbemandet vagttelefon, som rekvireringen af hjemmeværnsfolk kan ske igennem. Jeg ved faktisk ikke, om den løsning fungerer. Afstanden virker lidt stor. Og oprettelsen er så ny, at vi ikke har benyttet muligheden endnu, fortæller han 14 Anledningen til det lejlighedsvise opgaveskifte mellem de faste og frivillige er trods alt ikke, at de særlige sikkerhedsbestemmelser i landets civile lufthavne kræver, at hjemmeværnsfolk ligefrem tropper nøgne op. Men tæt på. Gældende lovgivning foreskriver, at hjemmeværnsfolk kun må bære våben på faste militære installationer, og herunder indgår civile lufthavne ikke. Og den cocktail duer altså ikke, hvis ens opgave er akut bevogtning af nationens højteknologiske monstre af nogle kampfly mod nysgerrige fingre og det, der er værre. Bevogtningsassistenterne fra flyverhjemmeværnet, der er uddannet på lige fod med flyvevåbnets egne bevogtningsspecialister, er en efterspurgt kapacitet på Skrydstrup. Foto: Tuf Krenchel
God vilje ikke altid nok Endnu var døgntelefonlinien ikke oprettet tilbage i november, da dårligt vejr gjorde, at fire-fem F-16 ere måtte sikkerhedslande i Billund og yderligere en i Aalborg lufthavn. I alt var der fire af den slags sikkerhedslandinger i 2008, hvor flyverhjemmeværnssoldater egentlig skulle være indkaldt: Chefsergent Per Midtgaard Nogle gange tilkaldte jeg dem imidlertid ikke, fordi det på grund af manglende kommandoveje blev for omstændeligt, da perioderne, hvor vores fly stod der, var relativt korte. Foto: Mads Stenstrup I tilfældet fra Billund i november var Per Midtgaard også mindre tilfreds med resultatet.: De flyverhjemmeværnsfolk, der kom, virkede temmelig tilfældigt valgt. De var ikke uddannede bevogtningsassistenter, og mine folk mente ikke, at de kendte opgaven og proceduren. Og når personerne så heller ikke var bevæbnet - hvilket selvfølgelig ikke var deres skyld så skulle det give problemer i forhold til de professionelle. De var ikke tilfredse med at overlade opgaven til hjemmeværnspersonellet. God vilje er ikke altid nok, forklarer Midtgaard. For få bevogtningsassistenter Den oplevelse har betydet, at jeg fremover kun i forbindelse med den slags opgaver vil benytte de desværre endnu forholdsvis få bevogtningsassistenter. De er godt uddannede, men jeg kan desværre kun trække på ni af dem i øjeblikket, hvor vi egentlig har opgjort vores behov til ca. 20 som målsætning, forklarer chefsergenten. Per Midtgaard mener, at det kan skyldes en vis grad af rekrutteringsproblemer, fordi bevogtningstjenesten har sat som krav, at de interesserede hjemmeværnsfolk gennemgår den samme grunduddannelse som Midtgaards faste stab. Problemet er, vurderer bevogtningslederen, at denne grunduddannelse er tidsmæssigt krævende og skal tages over en lang række weekender: Kombinationen af uddannelseslængden og det faktiske behov for støtte, som ikke er hver dag, skaber nok blemet. Hjemmeværnsfolk, der skal bruge så lang tid på pro- en frivillig uddannelse, kunne nok have forventning om at blive brugt ofte. Sådan ville jeg da selv have det, siger chefsergenten, der forventer, at problemet løser sig med tiden, efterhånden som der bliver uddannet flere bevogtningsassistenter og kommer flere opgaver til dem. Desværre måtte det seneste on the job-træningskursus, som var sat op for bevogtningsassistenterne i det sønderjyske aflyses, da kun to viste interesse. Venter på Ravnen I år venter den store øvelse Ravn på Skrydstrup, der ligesom med Urfugl, der blev holdt sidste år på Karup, skal vise, om samarbejdsaftalen mellem garnisonskommandanten og totalforsvaret så fungerer efter hensigten på Skrydstrup, hvis trusselsbilledet forværres, og bevogtningstrin 2 og 3 sættes i gang. Per Midtgaard erklærer sig fortrøstningsfuld. 2009 er også et af de år, hvor flyvevåbnets air show holdes i det sønderjyske. Nærmere bestemt søndag den 14. juni, hvortil oven i købet regentparret ventes som gæster. Hertil regner Midtgaard med at rekvirere ca. 40 hjemmeværnsfolk inklusiv de ni bevogtningsassistenter. De skal hjælpe med til at styre parkering og færdsel samt fungere med småpatruljer i udstillingsområdet og sikre orden og sikkerhed. Men det er ikke umiddelbart plan- lagt, at de skal beskæftige sig med f.eks. screening af biler, som de har gjort i Karup ved seneste tilsvarende arrangement. angement. Det har jeg slet ikke overvejet. Sikkerhedsberedskabet på Skrydstrup har taget højde for denne risiko på en an- den måde, siger Midtgaard. Flyvestation Skrydstrup Flyvestation Skrydstrup ligger midt i det sønderjyske. Flyvestation Skrydstrups perimeterhegn omgiver med 13 km et område på 856 hektar, hvilket svarer til mere end 1700 fodboldbaner. Flyvestation Skrydstrup blev oprettet 1. maj 1953. I dag består flyvestationen af Fighter Wing Skrydstrup, Forsvarets Bygninings- og Etablissementsforvaltning, Områdeinfirmeri Syd- og Sønderjylland, Forsvarets Depot og Distribution og Radarhoved Skrydstrup. har som en del af Totalforsvaret til opgave at bevogte Flyvestation Skrydstrup under beredskabstrin 2 og 3. Til dette er 5 eskadriller ved Flyverhjemmeværnsdistrikt Vest samt 3 eskadriller fra Flyverhjemmeværnsdistrikt Øst dedikeret. 15
TEMA Jonstruplejren Oberst Peter Wass viser forsvarschefen Tim Sloth Jørgensen rundt under et besøg i Jonstruplejren. Af Mads Stenstrup Officersskolen får al den støtte de kan bruge har arbejdet 100 pct. for bevogtningsopgaven i Jonstruplejren, fastslår garnisonskommandanten en øvelse senere på året skal dokumentere, at de store løfter holder. Jonstruplejren, hvor bl.a. Flyvevåbnets Officersskole holder til, er noget af det mest åbne blandt de militære anlæg, der findes i Danmark. Der er heller ikke meget at løbe med, og alt det interessante er forsvarligt låst inde bag velfungerende alarmer og i depoter med en meget lang gennembrudstid. to grupper á i alt 15-20 bevogtningsassistenter fra flyverhjemmeværnet, uddyber oberst Wass. Obersten tilføjer, at man selvfølgelig endnu mangler en gang senere i år at gennemføre en afgørende øvelse, der skal vise, om samarbejdet så også fungerer i praksis, og løfterne kan holde. Ingen mangler Men jeg er nu meget fortrøstningsfuld, siger Peter Wass. Han tilføjer, at han slet ikke oplever de men er, som tilføjes den generelle ros andre steder fra. Bl.a. mangler der i for- Til daglig kan man faktisk køre lige ind, og om natten låses lejren af, og der er ingen faste vagter. Går alarmen, kører bevogtningsfolk til fra Holmen. Til gengæld er flyverhjemmeværnets bevogtningsassistenter klar, hvis et ændret trusselsbillede skulle gøre det nødvendig at gå op i beredskab. Her er der tale om en rendyrket solstrålehistorie, hvad angår samarbejdet mellem flyverhjemmeværnet og lejren, fastslår garnisonskommandanten, chefen på Officersskolen, oberst Peter Wass: Flyverhjemmeværnsdistrikt Øst har lige fra begyndelsen meldt sig som drivkraft og initiativtager til en plan for bevogtningen i krisetid. har i det hele taget vist ualmindelig stor interesse for opgaven og har arbejdet 100 pct. for at få den på plads. Der kom underskrift på aftalen lige før jul, og den inkluderer i givet fald Myndigheder i Jonstruplejren Flyvevåbnets Officersskole (chefen er også garnisonskommandant) Flyverhjemmeværnsdistrikt Øst og HVE223 Hærhjemmeværnsdistrikt Storkøbenhavn Forsvarets Værnepligt og Rekruttering Flyvevåbnets Bibliotek Flyvevåbnets Førings- og Operationsstøttekoles IT-uddannelse. Lokalt Støttecenter Jonstrup 16
Oberst Peter Wass hold til Wass lejr ikke uddannede bevogtningsassistenter at trække på, hvis beredskabet går op, som beskrevet bl.a. på Wing Skrydstrup. Her i Københavns-området har Flyverhjemmeværnsdistrikt Øst jo heller ikke slet så mange opgaver for flyvevåbnet at skulle bidrage til. Her er ingen operative flyvestationer og heller ingen helikoptere og kampfly, der skal kunne sikkerhedslande, forklarer Peter Wass. Jonstruplejren er med sit beskedne areal på bare 29 hektar bestemt heller ikke i størrelse med en flyvestation. Til gengæld har hele 270 ansatte deres daglige gang der, når medregnes bl.a. Forsvarets Rekruttering, Flyverhjemmeværnsdistrikt Øst, Hærhjemmeværnsdistrikt Storkøbenhavn samt et lokalstøtteelement. Eneste lille problemstilling, der nu skulle være løst, var, at Totalforsvarsregionen er underlagt Hærens Operative Kommando, og derfor mente man der, at Jonstruplejren også var et HOK-anliggende (Hærens Operative Kommando). Her har jeg så måttet fortælle Totalforsvarsregionen, at Jonstruplejren selvfølgelig er et FTK-anliggende (Flyvertaktisk Kommando). Nu er der ingen tvivl om kommandoforholdene. Og var det gået anderledes, ville jeg heller ikke have været bekymret, da HOK jo har stor ekspertise lige på dette område, siger obersten, der som sagt bare er tilfreds. På Officersskolen har man også på et andet område samarbejdet med flyverhjemmeværnet, nemlig når skolens officerer en gang om året i tre dage må ud og genopfriske gamle færdigheder i forbindelse med GME (Grundliggende Militær Efteruddannelse). Her er det en håndfuld flyverhjemmeværnsfolk, der ofte har været brugt både som instruktører og figuranter. Ny samarbejdsaftale 5. december 2008 indgik Totalforsvarsregion København og Garnisonskommandanten for Jonstruplejren en formaliseret samarbejdsaftale. Aftalen indeholder forhold omkring uddannelses-/øvelsessamarbejde samt principielle retningslinjer for føring ved beredskabsforøgelse. Gennemføring af den operative opgave er placeret ved Flyverhjemmeværnsdistrikt Øst, som så har ansvaret for den praktiske uddannelses- og øvelsesaktivitet. Grundet Jonstruplejrens tilhørsforhold til flyvevåbnet vil kapaciteter til bevogtningen primært tilgå fra flyverhjemmeværnets eskadriller HVE223, HVE221 og HVE220. Kalender for: Uddannelsesoversigt Lovpligtig uddannelse fra januar til april 2009. APRIL Se hvor og hvornår du kan tage den del af den lovpligtige uddannelse du mangler! 02 RLU Pet TFRSJ 03-05 Grundskole A 4/5 weekends TFRS 03-05 RLU Brandmodul (Thisted) TFRN 17-19 Grundskole A 5/5 weekends TFRS 17-26 Grundskole TFRK DBH 18-19 Redningsuddannelse 1 (Næstved) TFRSJ 21 RLU Pet TFRS 18-24 RLU Komplet TFRK 24-25 RLU Brand (DBH) TFRK 25-26 RLU Miljø FHDE 25-26 RLU Brandmodul (Rørdal) TFRN Se hvor du kan gennemføre lovpligtig uddannelse MAJ 02 GRU Brand TFRM 02 RLU Alm. hjælp til politiet TFRS 02-03 RLU Redning TFRK 02-03 RLU Miljø TFRSJ 02-03 RLU Redningstjeneste TFRM 02-03 Miljøuddannelse TFRS 15-17 Miljømodul TFRN 16-17 RLU Redning FHDE 15-17 Miljømodul TFRN 28 RLU Pet TFRK 30 Alm. hjælp til politiet TFRN JUNI 06-07 RLU Redning TFRK 06-07 RLU Brand TFRK 06-07 RLU Miljø TFRK 07 RLU Alm. hjælp til politiet TFRK 19-20 RLU Redning TFRK 19-20 RLU Miljø TFRK 19-28 Grunduddannelse komplet TFRN 20 RLU Alm. hjælp til politiet TFRK 21 RLU Alm. hjælp til politiet TFRK 29-30 RLU Redning TFRK 29 GRU-miljøuddannelsen TFRM 30 RLU Alm. hjælp til politiet TFRM 28-07 juli RLU - komplet TFRN 26-05 juli RLU komplet TFRM 26-05 juli Grunduddannelse, GRU TFRM 26-05 juli Grunduddannelse komplet TFRS 26-05 juli RLU komplet TFRS 28-05 juli RLU (gl-modul 2) TFRM 30-01 juli RLU Redningstjeneste TFRM JULI 02 GRU Brand TFRM 13 RLU Orienteringslære FHV Summercamp 13-14 RLU Alm. hjælp til politiet FHV Summercamp 13-15 RLU Brand, Redning og Miljø FHV Summercamp 13-17 RLU Småstyrkers kamp 1 FHV Summercamp 14-15 RLU Signaltjeneste FHV Summercamp