GODE RÅD OM Rygepolitik 2007 RYGEPOLITIK Udgivet af DANSK ERHVERV
Indholdsfortegnelse Der må ikke ryges indendørs på danske arbejdspladser 3 Arbejdslokale for en person 3 Rygerum og rygekabiner 4 Rygepolitik for de ansatte 4 Konsekvenser når man ikke overholder rygepolitikken 4 Hvem har ansvaret for, at loven overholdes? 5 Særligt for serveringssteder 5 Særligt for hotelværelser 5 Særligt for serviceydelser til borgere i private boliger 6 Særligt for væresteder 6 Særligt for offentlige rum 6 Eksempler på rygepolitik 6 2
Gode råd om rygepolitik Lov om røgfri miljøer træder i kraft den 15. august 2007 Loven er en udmøntning af en politisk aftale om den fremtidige indsats for røgfri miljøer. Loven sætter de lovgivningsmæssige rammer for indsatsen over for ufrivillig udsættelse for passiv rygning for de næste tre år. Formålet er at udbrede røgfri miljøer med henblik på at forebygge sundhedsskadelige effekter samt at forebygge, at nogen ufrivilligt kan udsættes for passiv rygning. Loven har flere uklarheder og uomtalte områder, der først vil blive afklaret i forbindelse med en efterfølgende praksis. Denne pjece giver et overblik over de nye regler og giver gode råd om virksomhedens rygepolitik. Der må ikke ryges indendørs på danske arbejdspladser Fra den 15. august 2007 må der ikke ryges indendørs på danske arbejdspladser, hverken offentlige eller private. Ved arbejdsplads forstås steder, hvor der udføres arbejde for en arbejdsgiver, uanset om det er lønnet eller ulønnet. Ved indendørs skal blandt andet forstås arbejdslokaler, møderum, lagerrum, kantiner, indgangs- partier, elevatorer, opholdsrum, trapper, vestibuler, firmabiler og lastbiler. Desuden gælder loven også offshoreanlæg, indendørs lokaler, hvor offentligheden har adgang (butikslokaler, teatre, biografer, sportshaller, venterum, museer), kollektive transportmidler, taxaer, serveringssteder, institutioner/skoler for børn og unge og andre uddannelsesinstitutioner. Der er dog få undtagelser. Som første undtagelse kan der tillades rygning i lokaler, der alene tjener som arbejdsplads for én person ad gangen. Som anden undtagelse kan virksomheden indrette rygerum og rygekabiner. Arbejdslokale for en person Virksomheden kan beslutte, at der ryges i lokaler, der alene tjener som arbejdsplads for én person ad gangen. Det kan være et kontorlokale, førerrum eller lignende. Man skal for eksempel tage med i sin vurdering, om lokalet anvendes til mødelokale eller til personale-, klient-, patient-, publikumskontakt eller lignende. Lokalet kan godt bruges af flere personer på skift under forudsætning af, at der er effektiv udluftning. En ansat vil derfor ikke i disse situationer kunne nægte at udføre sit arbejde, selv om der på andre tidspunkter har været røget i lokalet. 3
Rygerum og rygekabiner Rygerum er et særligt lokale med gode udluftningsmuligheder eller ventilation. Rygerummet må ikke tjene som gennemgangsrum, og det må ikke indeholde funktioner, som anvendes af andre. Gode udluftningsmuligheder kan være et vindue, der kan åbnes, men det kan også være ordentlig ventilation. Det er lovgivers forventning, at arbejdsgiver i samarbejde med de ansatte kan blive enige om dette. I tvivlstilfælde er der mulighed for at søge råd eller vejledning hos Arbejdstilsynet. Derudover skal rygerummet opfylde de sædvanlige krav fra brand- og bygningsmyndighederne. En rygekabine er en fritstående enhed med udluftnings- eller ventilationssystem. Enheden har sædvanligvis loft og er lukket på tre sider. Modulet kan være en enhed, der renser luften gennem støv- og gasfiltre af tilstrækkelig kvalitet og fører den tilbage til rummet. Modulet kan også have en mekanisk udsugning, der fører den forurenede luft ud i det fri. Rygepolitik for de ansatte Alle arbejdsgivere skal lave en skriftlig og tilgængelig rygepolitik for arbejdspladsen. Rygepolitikken skal indeholde oplysninger om, hvor og hvornår der må ryges. Må der eksempelvis slet ikke ryges nogen steder indendørs eller udendørs på virksomhedens matrikel? Må der ryges i rygerum/rygekabiner eller udendørs på virksomhedens matrikel, og hvor præcis? Må der ryges på enkeltmandskontorer? Hvornår der må ryges? Vil man tilbyde rygestopkurser, nikotinplastre eller andet til medarbejdere, der ønsker at holde op med at ryge? Rygepolitikken bør foruden ovenstående indeholde oplysninger om, hvordan gæster, kunder, fremmed arbejdskraft (fx vikarer), leverandører mv. informeres om rygepolitikken. Der kan desuden være oplysninger om rygepauser i løbet af arbejdsdagen og i forbindelse med møder. Rygepolitikken skal endvidere indeholde oplysninger om, hvordan virksomheden forholder sig i tilfælde af manglende overholdelse af rygepolitikken. Har virksomheden et samarbejdsudvalg, er det en god idé at inddrage samarbejdsudvalget i udarbejdelsen af rygepolitikken. Dansk Erhverv rådgiver desuden medlemsvirksomheder om udarbejdelse af en rygepolitik. Se eksempler på rygepolitik bagest i denne pjece. Konsekvenser når man ikke overholder rygepolitikken Rygepolitikken er en del af de regler, der gælder for medarbejdernes ansættelsesforhold. Det bør derfor tydeligt fremgå, hvilke konsekvenser det har, hvis man som medarbejder ikke overholder rygepolitikken. Endvidere bør der i ansættelsesbeviset være en henvisning til rygepolitikken Som udgangspunkt vil en overtrædelse af rygepolitikken efter Dansk Erhvervs vurdering kunne medføre en skriftlig advarsel. I gentagelsestilfælde vil en overtrædelse forudsat at der tidligere er givet en skriftlig advarsel kunne medføre en opsigelse. Kun i særlige tilfælde vil en overtrædelse af rygepolitikken kunne medføre en bortvisning. 4
Dansk Erhverv opfordrer virksomhederne til at kontakte os, inden man eventuelt vælger at iværksætte ansættelsesretlige konsekvenser. Hvem har ansvaret for, at loven overholdes? Det er indehaveren, restauratøren, bestyreren eller forpagteren, der skal sørge for, at rygning kun sker i overensstemmelse med loven. Følgende forhold kan udløse en bøde: Manglende udarbejdelse af skriftlig rygepolitik Overtrædelse af påbud fra Arbejdstilsynet At tillade rygning, der er i strid med loven. Den ansvarlige vil ved tilsidesættelse af sit ansvar kunne straffes med bøde. Ved udmålingen af bøder skal tages særligt hensyn til, om den pågældende har gjort sig skyldig i grov eller gentagen overtrædelse af ovennævnte bestemmelser i loven. Loven forudsætter, at en overtrædelse af bestemmelserne i førstegangstilfælde som udgangspunkt straffes med en bøde på 2.000 kr. Hvis loven bliver overtrådt anden og tredje gang, forudsættes bøderne udmålt til henholdsvis 5.000 kr. og 10.000 kr. Arbejdstilsynet har tilsynspligten, der forudsættes gennemført som den øvrige kontrol, myndigheden foretager. Særligt for serveringssteder Det er forbudt for gæster at ryge på indendørs serveringssteder som restauranter, selskabslokaler, bistroer, cafeer, barer og værtshuse. Små serveringssteder bodegaer, værtshuse, krostuer og lignende kan selv bestemme, om de vil tillade rygning for gæster. For at blive betragtet som et lille serveringssted skal følgende være opfyldt: Serveringsstedet skal have alkoholbevilling Der må ikke være servering af mad som sandwich, toast og burger, men alene chips, peanuts, popcorn og lignende Der skal være borde og stole på serveringsarealet, der skal være under 40 m2. Serveringsarealet er det område, hvor der finder servering af drikkevarer sted. Baren og området bagved denne, garderober, trapper, toiletter, køkken og lignende faciliteter skal ikke medregnes i serveringsarealet Der skal være selvstændig indgang fra gaden, og serveringsstedet skal fremstå som en selvstændig enhed. Rygerum og rygekabiner på serveringssteder Alle serveringssteder kan indrette rygekabiner eller rygerum til gæsterne. Kravene til indretning af disse kan ses ovenfor. Hvis man vælger at indrette rygerum, kan det enkelte serveringssted tillade, at gæsterne selv medbringer drikkevarer i disse lokaliteter, men der må ikke ske servering af mad og drikke i lokaliteterne. Læs mere om regler for rygning på serveringssteder på Dansk Erhvervs hjemmeside på www.danskerhverv.dk Særligt for hotelværelser På steder, der på erhvervsmæssig basis modtager overnattende gæster som hoteller, pensionater, bed and breakfast m.m., kan virksomheden beslutte, at rygning for gæster er tilladt i de rum, der kan betragtes som gæstens midlertidige private bolig. 5
Særligt for serviceydelser til borgere i private boliger Af hensyn til de ansatte, der yder en serviceydelse til en borger i dennes private bolig i form af personlig og praktisk hjælp, vil man kunne pålægge en beboer ikke at ryge i det tidsrum, hvor personalet opholder sig i boligen. Særligt for væresteder I væresteder, varmestuer og lignende tilbud til socialt udsatte, hvor der kun er ét opholdsrum for brugerne, kan det besluttes, at rygning er tilladt. Særligt for offentlige rum Loven indebærer, at rygning ikke er tilladt i kollektive transportmidler og taxaer samt i det offentlige rum i øvrigt, dvs. lokaler, hvortil offentligheden har adgang. Der vil dog være mulighed for at indrette rygerum og rygekabiner i lokaler, hvortil offentligheden har adgang. Det omfatter blandt andet offentlige ekspeditionslokaler som posthuse og socialcentre samt private ekspeditionslokaler som butikker, butikscentre, banker og rejsebureauer. Loven omfatter ligeledes andre offentlige rum som kirker, teatre, biografer, kulturhuse, museer, vestibuler/foyerer, bankolokaler, biblioteker, idrætsklubber, sportshaller, undervisningslokaler, venteværelser, ventesale og andre rum, hvor folk opholder sig. Det afgørende er ikke, om det er en privat, en foreningsejet eller en offentlig lokalitet, men derimod om der er umiddelbar adgang for offentligheden såvel gratis som mod betaling. Eksempler på rygepolitik Dansk Erhverv har udarbejdet eksempler på rygepolitikker, som er i overensstemmelse med de nye regler om rygning på arbejdspladsen. Det er eventuelt muligt at søge offentlig støtte til tilbud til medarbejdere om rygeafvænning. Rygepolitik A For at undgå, at vores medarbejdere mod deres vilje bliver udsat for passiv rygning, er rygning ikke tilladt i [virksomheden] hverken indenfor eller på [virksomhedens] udendørs arealer. Overtrædelse af reglerne om rygning vil få ansættelsesretlige konsekvenser, hvilket kan omfatte sanktioner fra påtale til bortvisning. Det gode og røgfri arbejdsmiljø er et fælles ansvar, hvorfor [virksomheden] tilbyder hjælp til rygestop til medarbejdere, der ønsker at holde op med at ryge. Nærmere information kan fås hos [navn]. Rygeforbuddet gælder alle, der færdes i [virksomheden] inklusive vores gæster, herunder kunder, leverandører, håndværkere med mere. Rygepolitik B For at undgå, at vores medarbejdere mod deres vilje bliver udsat for passiv rygning, er rygning udelukkende tilladt i særlige rygelokaler, på enkeltmandskontorer der ikke anvendes til mødelokale og/eller til personale- eller publikumskontakt samt på virksomhedens udendørs arealer. Dog er det ikke tilladt at ryge foran hovedindgangen eller [alternative steder på virksomhedens udendørs arealer med forbud mod rygning]. Rygning på enkeltmandskontorer kræver, at døren lukkes, og at der luftes grundigt ud. 6
Overtrædelse af reglerne om rygning vil få ansættelsesretlige konsekvenser, hvilket kan omfatte sanktioner fra påtale til bortvisning. Det gode og røgfri arbejdsmiljø er et fælles ansvar, hvorfor [virksomheden] tilbyder hjælp til rygestop til medarbejdere, der ønsker at holde op med at ryge. Nærmere information kan fås hos [navn]. Rygereglerne gælder alle, der færdes i [virksomheden] inklusive vores gæster, herunder kunder, leverandører, håndværkere med mere. Mere information Se flere eksempler på rygepolitikker på vores hjemmeside. Hvis du vil vide mere om lov om røgfri miljøer og rygepolitikker, er du velkommen til at kontakte Dansk Erhverv på 3374 6000. Du kan også finde mere information på vores hjemmeside www.danskerhverv.dk. 7
Dansk Erhverv Børsen 1217 København K Telefon 3374 6000 Fax 3374 6080 Info@danskerhverv.dk www.danskerhverv.dk Horesta Vordoffsvej 32 1900 Frederiksberg Telefon 35 24 80 80 Fax 35 24 80 88 horesta@horesta.dk www.horesta.dk