Indsatsen i dagtilbud og skole over for børn med vanskeligheder i skolestarten Udarbejdet for Ministeriet for børn, undervisning og ligestilling Programleder docent Jill Mehlbye KORA
Formål og PROBLEMSTILLING Formålet med undersøgelsen er at undersøge 1. børns trivsel og eventuelle vanskeligheder i skolestarten 2. hvilke indsatser dagtilbud, skoler, SFO sætter i værk over for elever med vanskeligheder 3. hvilken betydning indsatserne har for elevernes trivsel, læring og udvikling i 0. og 1. klasse.
Metode 2000 børn fulgtes over 2 år fra sidst i dagtilbuddet og frem til midt i 1 klasse Spørgeskemaundersøgelser med 2000 børns forældre 120 daginstitutioner 100 skoler og 87 SFO er. Registeroplysninger om social baggrund koblet på børnene
Fokus i undersøgelsen Effekten af indsatsen over for børn med vanskeligheder Vi undersøgte betydningen af Rammerne og de generelle indsatser i dagtilbud og skole/sfo De individuelle indsatser
Børn med vanskeligheder før skolestart ifølge forældrene 20 % af børnene havde vanskeligheder i dagtilbuddet det halve år før skolestart især i form af Indlæringsvanskeligheder Motoriske vanskeligheder Tale- sprogvanskeligheder, Konflikter med de andre børn
Afgørende for vanskeligheder Køn Familiestatus Familiens sociale og kulturelle kapital Forældres uddannelsesniveau Forældres arbejdsmarkedsstatus
Den generelle indsats i dagtilbud jfr. dagtilbuddene Sproggrupper 80 % Motorikgrupper 52 % Inkluderende pædagogik 60 % Særlige aktiviteter ved konsulent 51 % Støttepædagog 39 % af institutionerne Ekstra normering 14 %
Individuel støtte i dagtilbuddet ifølge forældrene To tredjedele af børnene med vanskeligheder i dagtilbuddet har fået støtte. Især i form af støtte og særlig opmærksomhed fra de voksnes side i dagtilbuddet (53%). En tredjedel har fået talepædagogisk støtte, før de startede i skolen (33%). Deltog i sprog motorikgruppe (22%)
Skoleforberedende aktiviteter i dagtilbuddene Styrkelse af sociale færdigheder, Gøre børnene selvhjulpne Gøre dem parate til at være i en indlæringssituation. skolegrupper / storbørnsgrupper med skoleforberedende aktiviteter.
Samarbejde med skolen 70% af daginstitutionerne har haft besøg af skolernes 0. klasselærere 90% af daginstitutionerne har besøgt børnenes fremtidige skoler (90 %). 80% videregiver mundtligt eller skriftligt oplysninger om de børn, skolerne skal modtage. 58% har et særligt skema, de udfylder om børnene af de børn, som skolen skal modtage. 46 % anvender systematiske skoleparathedsvurderinger
Skolens samarbejde med dagtilbuddet 83 % har haft besøg af de kommende 0. klasse-børn, 80% har fået oplysninger om børnene fra børnenes tidligere daginstitutioner. 97% af SFO har modtaget oplysninger om børn med vanskeligheder.
Hvad virker i forhold til, hvordan børnene klarer sig i skolestarten Oplysninger om de enkelte børn Skoleparathedsvurderinger Ingen registrerbar betydning personalenormering mm Ingen registrerbar betydning mht skolebesøg
Børns trivsel ved skolestart ifølge forældrene Stort set alle forældre (99-97 %) oplever, at deres børn trives både i 0. klasse og i 1. klasse Børnene er motiverede for at lære, er glade for at gå i skole, deltager aktivt i undervisningen og har gode venner i klassen. 36 % af børnene har sociale og følelsesmæssige problemer i 0.klasse og 41% af børnene i 1. klasse 12 % af børnene har faglige vanskeligheder i 0. klasse, og 11% i 1. klasse (fx vanskeligheder ved at lære)
Børns trivsel ved skolestart ifølge skolerne 10 % af eleverne i 0. og i 1. klasse udviser vanskeligheder Især af koncentrations- og følelsesmæssige problemer Måske er forældrene mere opmærksomme på deres børns problemer, eller Måske har de en bredere opfattelse af, hvornår der er tale om, at deres barn har vanskeligheder i skolen.
Støtte i skolen 87% af de børn, som forældrene oplyste havde problemer, fik støtte og/eller særlig opmærksomhed i skolen 15% fik støttelærer Den øvrige støtte bestod især i særlig opmærksomhed fra lærerens side
Skolernes vurdering af indsatsen kun 18 % af skolerne vurderer, at de iværksatte foranstaltninger har haft stor virkning for de fleste elever med vanskeligheder i 0. klasse, to femtedele af skolerne vurderer, at det for de fleste har haft nogen virkning. alt peger på, at skolerne ikke mener, at indsatserne i 0. klasse har haft den store virkning.
Hvad virker i 0 klasse - rammer Flest timer med andetsprogslærer i 0. klasse Flest timer med børnehaveklasseassistent i 0. klasse Skole og SFO samarbejder om at styrke elevernes læringsparathed med fællesaktiviteter Skolen arbejder med bestemte pædagogiske og læringsmæssige tilgange i undervisningen I undervisningen sker gruppeinddelingen af eleverne ved at de fagligt svageste og de fagligt stærkeste elever indgår i et fælles gruppesamarbejde
Hvad virker i 0 klasse individuelle indsatser En konsulent etablerer særlige målrettede aktiviteter for eleverne med vanskeligheder i 0. klasse Støtte til eleven ved PPR, fx i form af psykolog, fysio- /ergoterapeut eller tale- og høre-konsulent Skolen gennemfører særlige rådgivende samtaler med forældre til elever med vanskeligheder Legegrupper uden for skoletiden
Hvad virker individuelle indsatser Støtte til eleven ved PPR, fx i form af psykolog, fysio- /ergoterapeut eller tale- og høre-konsulent Støttepædagog i SFO/fritidsordningen Særlig støtte til eleven med vanskeligheder i lektiecafé i 0. klasse Andre og særlige former for støtte i skolen målrettet den enkelte elevs behov
Hvor mange børn har fortsat problemer i 1 klasse ¾ af børnene
Udviklingen fra 0 til 1 klasse Indlæringsevnen i 1. klasse er sammenhængende med trivsel, koncentration, indlæringsevne, læringsudbytte i 0. klasse Det vil sige, at de elever, der har en høj indlæringsevne i 0. klasse, har også en god læringsevne, et højt læringsudbytte og høj trivsel i 1. klasse.
Udviklingen fra 0 til 1 klasse Sociale eller psykiske problemer i 0. klasse øger sandsynligheden for, at eleven også har sociale eller psykiske problemer samt koncentrationsvanskeligheder i 1. klasse. Har eleven vanskeligheder med læringsudbyttet i 0. klasse, er der 11 % og 14 % større sandsynlighed for, at eleven også får trivselsvanskeligheder og indlæringsvanskeligheder i 1. klasse.
Udviklingen fra 0 til 1 klasse Drenge har en dårligere udvikling fra 0. til 1. klasse i social/psykisk velfærd og i koncentration end piger Højere forældreindkomst samvarierer med en positiv udvikling i læringsudbyttet fra 0. til 1. klasse både for drenge og piger. Det gør ingen forskel at eleverne er startet i en ny klasse
Opmærksomhedspunkter Kun få elever slipper vanskelighederne i 1 klasse Forældrebaggrunden slår hårdt igennem Køn slår hårdt igennem Samarbejdet på tværs styrker børnenes trivsel og indlæring
EPPSE 1997-2014 Mål Effektive indsatser? Hvad hjælper børn fra socialt svage hjem?
Hvad virker Pædagogerne er lydhøre og involverer sig i børnene Gode interaktioner Fysisk kontakt Varm og understøttende adfærd Viser respekt over for børnene De ansatte nyder at være sammen med børnene Hjælper forældrene med, hvordan de kan stimulere børnene derhjemme EPPSE 1997-2014
Effekt Målt på - Uddannelse - Kriminel adfærd - Afhængighed af sociale ydelser
Opmærksomhedspunkter Kun få elever slipper vanskelighederne i 1 klasse Forældrebaggrunden slår hårdt igennem Køn slår hårdt igennem Samarbejdet på tværs styrker børnenes trivsel og indlæring Høj kvalitet i dagtilbuddet
TAK FOR OPMÆRKSOMHEDEN SPØRGSMÅL ER VELKOMNE