ENERGI OPTIMERING HOS

2013 ENERGI OPTIMERING HOS Et Byggeselskab med holdninger Speciale 7.semester Efteråret 2013. Erhvervs Akademiet Lillebælt, Odense Forfatter: Michael Fredslund Vejleder: Ann Louise Findsen & Line Ejstrup Lindeblad

Energi Tiltag i et større dansk ejendomsselskab. Forord: Som det ser ud i dag kommer 40 procent af vores co2 udledning i EU fra opvarmning af de privat ejede boliger, og man regner med en stor del af denne varme er spildt på grund af dårligt isolerede bygningsdele og dårlig byggeskik. Vi er kommet rigtig langt med teknikkerne omkring energirenovering. Både med nye teknikker og fokus på gamle glemte byggeteknisk korrekte løsninger. Men disse tiltag kommer først i det tilfælde hvor man alligevel laver en total renovering af sin bolig, og dermed lovmæssigt skal løfte sin bolig til de nyeste energikrav. Der ligger stadig et stort arbejde i at lave en holdnings ændring i den brede befolkning. På nuværende tidspunkt er det mest idealister der bruger relativt mange penge på at beskytte miljøet, men hvad med resten der bare gerne vil bo billigst muligt, og måske ikke kigger på langsigtede investeringer. Derfor kan der ligge en kæmpe energi besparelse hvis man kan finde en fordelagtig finansierings model til at løfte disse boliger. Jeg vil gerne takke følgende for at medvirke til at lave dette projekt: Peter Pedersen; Morten Nielsen; Kaare Steen Petersen Karin Haldrup Lotte Lindegaard Andersen Olav De linde Olav De Linde Olav De Linde Aalborg universitet Grøn Erhvervs Vækst Odense d. 2 10 2013 Michael Fredslund Side 1

Resume: Denne Rapport er lavet i samarbejde med, og til Byggeselskabet Olav De Linde. Formålet med opgaven er at belyse problematikken med at energirenovere i et udlejningsselskab. Vi har prøver at finde nogle Økonomisk neutrale modeller til at sætte processen i gang. Og ydermere vil vi gerne prøve at give virksomhedens ejer et billede af hvorfor vi mener det er tiden til at tage miljøet alvorligt. Gennem vores arbejde har vi stødt på Ejer / Lejer problematikken. Ved en energi renovering eller optimering af et lejemål, er det ejeren der betaler for projektet men Ejeren der skummer fløden. Vi har fundet frem til en konklusion som desværre i vores tilfælde viser at det ikke er økonomisk fordelsagtigt at bruge ESCO modellen i en udlejningsvirksomhed. Kan det stadig være en god ide at Energirenovere, for at blive ved med at være en attraktiv udlejningsvirksomhed på et marked der bliver mere og mere kritisk. Indhold Forord:... 1 Resume:... 2 Indledning:... 4 Problemformulering:... 4 Vi vil undersøge:... 5 Ressourceforbrug, Energi og Global opvarmning:... 5 Energi... 5 Bæredygtighed... 9 Energifællesskab... 9 Bygningsreglementet og EU regler... 10 Væsentlige ændringer i forhold til BR08... 10 Den Danske Boligmasse... 11 Regeringens Klimaplan 2013... 12 Forsyningsselskaberne... 14 Olav De Linde... 14 Lejer... 15 Olav vil ikke selv investere i Energiforbedringer... 15 Energimærker... 16 Side 2

EU Betalings modeller... 16 ELENA... 17 Delkonklusion:... 18 Energi Performance Contract... 18 ESCO... 18 ESCO Kontrahering... 19 Paraply kontrakt... 20 Hvordan virker ESCO... 21 Kommunale ESCO projekter... 22 ESCO Status i Danmark 2013... 23 Delkonklusion:... 23 Eksempler på ESOC samarbejder.... 24 Resultater i Middelfart... 24 Opstartsperioden... 25 ESCO light i Middelfart... 25 Resultatet af indsatsen... 26 Telefonisk interview Morten Westergaard, Middelfart kommunes Klima Chef.... 26 Opsummering:... 27 Interviews... 28 Morten Nielsen Udlejningschef Olav De Linde Odense afdelingen... 28 Opsummering:... 29 Kaare Steen Tegnestue Chef Olav De Linde Århus afdelingen... 29 Opsummering:... 30 Casper Højgaard Sales Manager Schneider Electric... 30 Opsummering:... 31 Del konklusion:... 31 Problematikken med Udlejningsselvskaber:... 31 Diskussion... 32 Et eksempel på et Brand... 34 ØKO Olav... 35 Tøj branchen som lejer hos Olav De Linde... 36 Stade for Bæredygtighed ved Olav De Linde... 38 Energi udviklings arbejde i Danmark... 38 Side 3

Konklusion... 40 Medierne... 40 Grønt Brand... 41 Energi renoverings model... 41 Litteratur liste... 42 Appendiks:... 43 Interview Med Morten Nielsen. Udlejnings Chef, hos Olav De Linde i fuld form... 43 Interview with Casper Højgaard... 45 Indledning: Gennem min praktik har jeg siddet på tegnestue i Odense hos byggeselskabet Olav De Linde. De har specialiseret sig i at ombygge gamle fabriksbygninger til nye kontorlejemål. De laver nogle meget flotte lokaler med gedigne kvalitetsmaterialer. Der er lige blevet lavet energimærkninger på deres bygninger, og de ligger i den høje ende med hensyn til energiforbrug. Det vil sige en stor del af deres bygningsmasse er dårlig isoleret. Derfor kan jeg forestille mig de får en stor opgave med at lave nye energitiltag hvis de fortsat vil være et attraktivt udlejningsselvskab. Olav De Linde, ejeren af virksomheden er ikke specielt interesseret i at energirenovere, fordi det som i alle andre udlejningsselvskaber, er lejeren der betaler for den brugte energi. Vi er to bygningskonstruktør studerende som har været i praktik forløb sammen hos Olav De Linde, Arturs og jeg. Arturs kommer fra Letland, han studerer her i Danmark på Engelsk, derfor bliver vores opgaveskrivning delt op i to opgaver jeg skriver på Dansk og Arturs skriver på Engelsk. Vi laver alt vores research sammen, indsamler Data og laver interviews. På denne måde får vi mulighed for at nå endnu længere i vores indsamling af information, en anden stor fordel er at vi kan gennemgå vores materiale sammen, og derved forhåbentlig få en endnu større viden, gennem vores arbejde. Problemformulering: Er det muligt med et ESCO projekt, at gøre det fordelagtigt at gennemføre en Energirenovering, af en i forvejen renoveret ejendom. Uden det bliver en stor Økonomisk belastning for ejeren? Side 4

Vi vil undersøge: 1. ESCO. Samarbejdet henvender sig i dag primært til offentlige og kommunale instanser. Kan man konvertere denne løsnings model til den private sektor? 2. VI har i firmaet et konkret eksempel på en bygning der er blevet screenet, men projektet blev ikke fulgt til dørs hvorfor ikke? 3. Hvordan ser det ud med love og regler omkring energirenovering? 4. Hvad er status på miljø problematikken i forhold til Co2 udledningen, hvordan ser det ud i dag? Ressourceforbrug, Energi og Global opvarmning: Vi har i EU i dag et temmelig stort ressourceforbrug pr. indbygger. Dette skyldes den høje levestandard vi har. Hver dansker forbruger omkring 30 tons ressourcer om året. Det er tre gange så meget som det gennemsnitlige forbrug i verden. Det afslører en ny rapport, der som den første af slagsen, viser data for ressourceforbrug for alle lande over en knap 30 årig periode. Det skriver Affald og Ressourcer. 1 Dette resultat kommer fra en rapport udarbejdet af SERI (Sustainable Europe Research Institute) som er en Europæisk tænketank, startet i 1999 og arbejder målrettet med at finde nye vedvarende energikilder. Rapporten sammenligner de forskellige EU landes forbrug pr. indbygger. 2 I studiet skønner man, at det vil kræve omkring to tons materialer per individ for at overleve. Det globale gennemsnit er lidt over ti tons, mens hver dansker forbruger omkring 30 tons materialer. (Monika Dittrich Stefan Giljum, 2012) Energi Op mod 90 % af vores energi i dag bliver udvundet af fossile brandstoffer, og det udleder en ekstrem stor mængde Co2. CO2 hedder også kuldioxid, og er et kemisk stof hvis molekyler består af 1 kulstof atom og 2 oxygen (ilt) atomer. Før i tiden blev Co2 også kaldet kultveilte og det giver et meget godt billede af hvor det 1 http://www.dr.dk/nyheder/indland/2012/10/03/111940.htm 2 http://seri.at/wp content/uploads/2012/06/green_economies_around_the_world.pdf Side 5

stammer fra, det opstår nemlig blandt andet når man brænder kulholdige stoffer af som f.eks. Træ, kul og olie. 3 Problemet med Co2 er at det virker som en drivhusgas, det vil sige at gasarten stiger op i atmosfæren og lægger sig som et drivhusglas og holder en stor del af solens varme inde. Dermed vil vores jordklode gradvist blive stadig varmere og varmere. Dette vil få jordens store is kapper til at smelte, med det skræmmende resultat at vandstanden i verdenshavene stiger, både på grund af den mere vand fra isen og også fordi de store vandmængder i vores verdenshave varmes op og dermed fylder vandet mere. dette medfører en risiko, for store landområder vil blive oversvømmet. Dette er ikke så god en udvikling, når man bor i Danmark som er omgivet af havet og ikke ligger særligt højt. Andre konsekvenser er at vi vil opleve flere ekstreme vejrforhold. I DK ser vi flere og flere voldsomme skybrud, hvor vores afløbssystemer ikke kan følge med, og hvis vi kigger, bare til Tyskland hvor der denne sommer 2013 været ekstrem store oversvømmelser. i 19 Rekordhøj vandstand i Passau i Bayern i Tyskland den 3/6 2013. Foto: Scanpix 54. Der. Billedet er taget i den historiske by Passau med tre floder, hvor Donau, Inn og Ilz flyder sammen. Vandstanden i floden juni 2013 er målt til lige over oversvømmelserne i 1954, og 30 cm fra rekorden som er målt i den sene middelalder 1501 hvor vandstanden var 12,20m over normalen som er 4,5m. 3 http://co2sparer.dk/2009/03/20/hvad er co2/ Side 6

Ifølge Bayrischer Rundfunk formodes det dog, at vandstandsrekorden er blevet slået, og der mandag eftermiddag i Passau er en vandstand på 12,60 meter i Donau-floden. 4 I andre større lande kan man måske tale om endnu mere ekstreme vejr fænomener. Hvor hele folkeslag kan miste deres eksistensgrundlag. Det er derfor utrolig vigtigt at der bliver gjort noget for at stoppe udledningen af CO2. Det er ikke kun varm luft med dommedags profetier, hvis man læser på DMI s hjemmeside er der en klar udvikling mod højere temperature og mere nedbør, der er lavet nogle beregningsmodeller med grundlag i det 2100 århundrede og vores nuværende CO2 udledning og det gennemsnitlige resultat er som følgende. Temperaturen vil stige med 2 3 grader i løbet af dette århundrede og vi vil opleve flere ekstreme skybrud. Temperatur Middeltemperaturen i Danmark vil ifølge de fleste regionale og globale klimamodeller stige mellem 2 og 3 grader i løbet af dette århundrede for A1B-scenariet. Det centrale estimat for temperaturstigningen (i C) for A1B-scenariet for sommer (til venstre) og vinter (til højre) midlet over perioden 2070-2099 i forhold til 1961-1990. Halvdelen af modellerne giver temperaturstigninger mindre end her angivet og den anden halvdel estimerer højere værdier. Kilde: ENSEMBLES 2009. 5 Nedbør Nedbørsændringerne vises her som relative ændringer i procent for perioden 2070-2099 i forhold til referenceperioden 1961-1990. De grønne farver angiver relativt mere nedbør, mens de gule og røde farver angiver relativt mindre. 4 TV2 Vejret, mandag d. 3. jun. 2013; kl. 14:51 af Anders Brandt 5 Redaktion Niels Hansen, nsh@dmi.dk, Mai Maskell Andersen og Carsten Ankjær Ludwigsen, kommunikation@dmi.dk Side 7

Det centrale estimat for den relative ændring i nedbøren for A1B-scenariet om sommeren (til venstre) og vinteren (til højre) for perioden 2071 til 2100 i forhold til 1961-1990. Halvdelen af modellerne giver mindre værdier for relative nedbørsændringer end vist på kortene, den anden halvdel giver større værdier. 6 Tekst af Martin Olesen. En temperatur stigning på tre grader lyder ikke som den store katestrofe, men det er det i den grad, hvis man ser en dommedags dokumentar der hedder The Day After Tomorrow, fra Discovery Chanel lavet i 2004, af Roland Emmerich hvor man snakker om globale opvarmnings senarier på op til 6 grader. I denne dokumentar bliver to grader stigning nævnt som den magiske grænse, hvor vi ikke kan forudse hvad effekten vil have på vores planet, forskere snakker om at to graders temperatur stigning vil få klimaændringerne til at accelerere. Is kappen på Grønland vil smelte og være helt væk om sommeren, regnskoven i Amazonas vil tørre ud. Det vil betyde enorme ændringer i den verden vi kender i dag. Så dette er vores udgangspunkt når vi snakker om at nedskære vores udledning af Co2, vi skal gøre noget nu hvor vi stadig kan nå at gøre en forskel. Discovery Chanel, er måske ikke den mest pålidelige kilde, men ikke desto mindre har disse programmer fået budskabet om vores forurening ud i den brede befolkning verden over, og der er sket meget på verdensplan. Det er ved at blive folkeligt eje med klimadebatten. I skrivende stund sep. 2013 er der i medierne gang i to projekter for at synliggøre vores store forbrug, det ene er en delt tænketank i Dagbladet Information hvor læserne kan uploade deres egne ideer til hvordan vi kan sparre ressourcer. Og det andet er DR2 som har en række programmer DR Uden hvor ALM Danskere skal undvære hvad vi tager for givet i vore dagligdag, også for at synliggøre fores forbrug og betvivle bæredygtigheden i vores livsstil. 6 IBID, Side 8

Bæredygtighed I debatten om vores klima ændringer, syntes jeg det er på sin plads med et indslag om bæredygtighed. Jeg er vokset op i et Danmark hvor brug og smid væk kulturen er blevet mere og mere accepteret og det gør mig bekymret for vores fremtid. Vi er en hel generation som stort set kun har kendt til overflod og det sætter sig sine spor, hvordan kan man være opsat på at ændre vores forbrug når man aldrig har oplevet mangel på ressourcer. Den meget kedelige udvikling vores samfund har taget betyder at en stor del af vores produkter bliver lavet i en dårlig kvalitet, og kun designet til at holde i ganske få år. Det er ikke kun et smart trick fra producentens side, men også et krav fra forbrugeren, I dag køber men ikke et tv som skal holde resten af ens liv. Produkterne er lynhurtigt forældet og efter ganske få år, bliver de kasseret, så man kan få det sidste nye. Det er ikke en udvikling der kan stoppes, men måske kan den ændres så vi kan opgradere vores produkter i stedet for at kassere dem. Alternativt for at opretholde kulturen som den er med det store forbrug kan alle komponenter i produkterne, mærkes med det eksakte indhold så de kan opdeles og genbruges som nye ressourcer i stedet for at blive deponeret. Energifællesskab Hvis man ser Energi med EU fællesskabets øjne, er der også nogle helt andre grunde til det er en god ide at spare på energien. EU fællesskabet, er en samlet energi ressource bank, de forskellige medlemslande har forskellige ressourcer at byde ind med. Samlet set har EU et negativt Energi regnskab og skal importere fra nabolandene, EU er verdens næststørste økonomi og forbruger en femtedel af verdens energiressourcer, men kan ikke producere ret meget selv. Dette gør fællesskabet meget afhængig af udefra kommende ressourcer og dermed også mere sårbar. Man arbejder inden for EU på at udbygge det fælles energi fordelings netværk, så man kan dele de fælles ressourcer og dermed blive mere sikker på den konstante leverance, men dette store og meget komplekse netværk af ledninger og rørsystemer er kun en sikker ressource hvis man har uanede mængder af energi. Globalt er vores fossile brandstoffer ved at blive en mere knap ressource, derfor bliver prisen højere. Dette er alt sammen en meget uheldig udvikling hvis man både ser Miljømæssigt og total økonomisk for medlemslandene. Derfor prøver man i EU at kigge indad; hvad kan man gøre for at regnskabet kan gå op? At producere mere energi med vedvarende Energi er en god løsning med det kan desværre langtfra producere alt den energi der bliver brugt. Side 9

Den klart mest effektive løsning er at fokusere på det meget store forbrug vi har og skære ned hvor det kan være muligt. Industrien bruger selvfølgelig en masse energi og der er et stort fokus på at energioptimere denne del af sektoren, men industrien er også vigtig for vores fremtid ved at holde hjulene i gang. Privat sektoren derimod giver ikke det store afkast og det er i dag stadig en meget stor energisluger. Ved at fokusere på denne sektor med love og regulativer samt nye metoder og materialer, regner man med, både at kunne skabe mindre forbrug og større økonomisk vækst. (puplikationskontor, 2013) Bygningsreglementet og EU regler Energieffektiviteten er et af EU s væsentligste mål i 2020 hvor man har et mål om at spare en femtedel af det estimerede forbrug i 2020 i forhold til udgangspunktet 1999. Det vil sige at man skal skære omkring 400 el kraftværker væk inden år 2020 dette er et meget ambitiøst mål, og for det skal lykkes, skal der spares på alle fronter og specielt i den private bolig sektor, som er et nøgleområde hvor vi bruger 40 % af alt energi, 80 % af denne energi er spildt. Derfor ligger der et meget stort besparelses potentiale hvis vi sætter hårdt ind på at forbedre den allerede eksisterende bolig masse. Hvis man ser på det Danske Bygningsreglement er der også sket en meget positiv udvikling med hensyn til energioptimering. I dag arbejder vi med BR10, og der er sket meget med vores syn på god byggeskik, vi prøver at rette op på de bygninger der er bygget de sidste 40år. Hvor man ikke havde fokus på energi. Et eksempel taget fra bygningsreglementet hvor man kan se den positive udvikling bare siden BR08. Væsentlige ændringer i forhold til BR08 Kapitel 7 Energikravene til nye bygninger er blevet skærpet med 25 %, og samtidig er der indført en ny lavenergiklasse 2015. Desuden er kravene til klimaskærmens isolering som helhed blevet skærpet. Der er indført krav om, at den enkelte bygningsejer også ved mindre renoveringer, Side 10

udskiftningsarbejder og ombygninger i eksisterende bebyggelse skal overholde bygningsreglementets energikrav til de enkelte bygningsdele. 7 Hvis dette er rentabelt efter beregningsmodellen. 8 Den klare udvikling i Bygningsregulativerne og i den samfundsmæssige udvikling generelt, er at vi skal spare på energien. der har hidtil været et meget stort fokus på nybyggeri, hvor man virkelig har strammet op for både energi tilførslen og for tabet af energi generelt. Det nye, og i vores henseende springende punkt er at man nu også ved renoveringer er pålagt at lave rentabilitets beregninger. Det vil sige at alle selv små renoveringer, skal gennemregnes og kun i det tilfælde hvor udregningsmodellen giver et negativt udfald og det ikke kan betale sig at renovere efter de nyeste bygningsdelskrav i reglementet. Kan man få lov til ikke at renovere efter minimumskravet listet i reglementet, kapitel 7,6, stk. 1. for at være sikker på en god bygnings kvalitet, med et sundt hus og et godt indeklima, dette afsnit belyser problematikken af at isolere for lidt, medførende trækgener og i værste fald kondens og skimmel dannelser. Den Danske Boligmasse En meget stor del af vores parcelhuse i Danmark er bygget i perioden 1960 1970, ifølge Danmarks Statistik er der i perioden 1960 1974 opført 348.520 stk. parcelhuse. 9 I denne periode blev der brugt nye teknikker, blandt andet en stor udvikling i præfabrikerede elementer som beton elementer og lette ydervægselementer, som revolutionerede byggeriet, hvor man kunne bygge mere, hurtigere. Disse huse blev bygget før energikrisen og derfor var der ikke stort fokus på isolering og energiforbrug. Først i 1972 kom der et bygningsreglement som satte fokus på energiforbruget, i samme år var der også den første miljøkonference i Stockholm som sluttede med vedtagelsen af en erklæring, indeholdende en række principper der skulle: "inspirere og vejlede verdens folk, i bestræbelserne 7 Bygningsreglementet kapitel 7. 8 BR 10 Kapitel 7.4.1 stk. 1 9 http://www.statistikbanken.dk/bol3 Side 11

På at bevare og forbedre det menneskelige miljø". 10 På grund af den store industrialisering inden for byggeriet med et kæmpe byggeboom uden fokus på miljøet, har vi i dag en meget stor bygningsmasse som med stor fordel kan optimeres. Lovgivningsmæssigt skal alt nybyggeri gennemregnes, så man har styr på hvor meget energi der bliver brugt og tilført. Dette hedder husets Energiramme, denne energiramme betyder nybyggeri får en høj standart med godt isolerede bygningsdele, og kravene bliver skærpet frem mod 2015 og 2020 hvor vi sigter mod at bygge passivhuse og Energi+ huse. (Typisk 60ér villa) Regeringens Klimaplan 2013 Den 14/8 2013 kom der et forslag til en ny overordnet klimaplan fra den Danske regering. I forslaget kan man læse en opsummering af de Danske tiltag for at nedskære Co2 udledningen med 40 % i 2020 i forhold til 1999. Og det går faktisk udmærket, det virker på ingen måde umuligt at nå de meget ambitiøse mål. En graf udviklet på vores nuværende nedskæringer og planer for yderligere nedskæringer ser således ud. 10 FRITS GRAVESEN. TRÆK AF BYGGERIETS UDVIKLING 1920 77. I FH rapport nr. 148 Side 12

Grafen viser vi kommer til at mangle en nedskæring på omkring 4 millioner tons, det er dog ikke meget hvis man ser på at der faktisk er skåret næsten 30 millioner tons væk med den nuværende klimaplan. Men vi kan og skal gøre det endnu bedre, der er altid plads til forbedringer. Hoved essensen i den nye klimaplan er vækst, vi skal ikke sætte alt i stå for at opfylde vores nedskæringer, tværtimod, det er for Danmark en oplagt mulighed for at skabe vækst. Vi har en god økonomi og vi er et lille land. Der skulle være en god mulighed for at gå forrest i klima kampen og gennem et godt eksempel komme til at sælge knowhow til resten af EU og verden. Som vi har vidst hidtil er der en meget stor nedskærings mulighed i vores Energisektor, hvor forsyningen af varme og el stadig kan effektiviseres, det er derfor boligsektoren skal renoveres. Og det er her vi skal vise nye tendenser, og arbejde med gennemprøvede og effektive modeller, så vi kan komme ud over grænsen med budskabet om at Danmark er en stærk grøn nation.(klima, 2012) 11 Det lyder som en stærk og innovativ klima plan for Danmark, men der er meget sjovt at se tilbage på udviklingen af Danmarks miljøplan. I 1996 kom der en klimaplan, Energi 21, og her konkluderer man at det er på tide at tage klimadebatten alvorligt og skære vores co2 udledning ned. Regeringen ser det som en oplagt mulighed for Danmark at brande sig som Grøn Nation, det er snart 20år siden. Men filosofien er stadig den samme. 12 11 http://www.kebmin.dk/sites/kebmin.dk/files/klimaplan_2013_web.pdf 12 www.ens.dk/sites/ens.dk/files/info/tal-kort/...aar/energi21.pdf Side 13

Forsyningsselskaberne En måde at finansiere energi optimeringer på er også at gå til forsyningsselskaberne. Den samlede co2 spareplan fra EU og den Danske regering betyder at forsyningsselskaberne en vigtig spiller. I Aftale af 13. november 2012 om Energiselskabernes energisparre indsats mellem klima, energi og bygningsministeren og net og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og olie. Kan man læse at forsyningsselskaberne er pålagt besparelsesforpligtelser hvor indsatsen i forhold til 2010 2012 øges med 75 pct. svarende til i alt 10,7 PJ per år i perioden 2013 2014 og med 100 pct. svarende til i alt 12,2 PJ årligt i perioden 2015 2020. 13 (PJ er betegnelsen Peta jule som er lig med 1.000.000 Giga Jule) Dette betyder at energi selskaberne er meget villige til at frembringe besparelser, og i den forbindelse yder økonomisk tilskud, normalt i form af en belønning pr sparet enhed energi. De kan også for at fremme besparelserne yde rådgivning og i nogle tilfælde ligefrem indgå ESCO lignende aftaler. Derfor kunne det i vores tilfælde være en god ide at gå til Fjernvarme Fyn som er med i den positive udvikling, og yder tilskud til både private og virksomheder. For at gøre disse tilskud mere tilgængelige har Forsyningsselskaberne på opfordring fra regeringen opbygget en hjemmeside www.energisparesiden.dk. Hvor man som forbruger kan se hvilket potentiale der er i den region hvor man bor. Olav De Linde Byggeselskabet Olav De Linde er et privat ejet Ejendomsselvskab som opkøber gamle fabriks områder og giver dem nyt liv. De arbejder i selskabet med en stor respekt for den gamle bygning og dens historie. I princippet bliver lejemålene total ombygget til deres nye funktion som kontorer, og det er typisk så store ombygninger at der bliver udarbejdet myndighedsprojekter og byggeriet skal opfylde de gældende lovkrav, dog har man på tegnestuen fundet et lille smuthul i lovgivningen, da det ofte er bevaringsværdige bygninger, kan man søge dispensation med hensyn til at opfylde bygningsdelenes isoleringsværdi, hvis man til gengæld bevare noget af kulturarven. Uddrag fra bygningsreglementet, hvor man kan se reglerne for fredede og bevaringsværdige bygninger: Kirker, fredede bygninger og bygninger, som er en del af et fredet fortidsminde er undtaget fra bestemmelserne i kap. 7.4.2, og kap. 8.6.2, stk. 2. Bevaringsværdige bygninger, der er omfattet af en bevarende byplanvedtægt, bevarende lokalplan, 13 http://www.ens.dk/sites/ens.dk/files/forbrug besparelser/energiselskabernesspareindsats/dokumenter/energispareaftaleaf13november2012.pdf Side 14

tinglyst bevaringsdeklaration eller bygninger udpeget i kommuneplanen som bevaringsværdige og bygninger, der af kulturministeren er besluttet udpeget som bevaringsværdige i henhold til bygningsfredningslovens 19, stk. 1, er ligeledes undtaget fra bestemmelserne i kap. 7.4.2, og kap. 8.6.2, stk. 2, hvis det vil være i strid med den pågældende planlægning eller udpegning at efterleve kravene. Dispensation kan eksempelvis meddeles, hvis en tilsvarende energibesparelse kan opnås på anden måde. Energiguide for fredede og bevaringsværdige bygninger, Bygningskultur Danmark 2010, indeholder eksempler på energibesparende løsninger som ikke går på kompromis med husets historiske og kulturelle kvaliteter. 14 Det er virkeligt positivt at man i Danmark kan få lov til at bevare disse gamle bygninger, som de oprindelig blev bygget. Men Olav De Linde har i omegnen af 400.000m2 bygningsmasse, så det kan blive enormt store arealer der bruger forholdsmæssigt meget energi. Det skal dog siges at det ikke er alle deres bygninger der er bevaringsværdige, og bestemt ikke alle der bruger for meget energi. Lejer Her i Odense har selskabet en del bygninger, som er opkøbt men som ikke er renoverede endnu. Man har svært ved at finde lejere på grund af den Økonomiske situation, der er typisk nogle meget store volumener og det er der ikke lejere til på nuværende tidspunkt. Derfor vil man gerne skalrenovere bygningerne og måske dele dem op i mindre lejemål, men det kræver en meget stor egenkapital, eller viljen til at satse hvis man skal foretage disse skalrenoveringer uden at have en lejer til at betale huslejen. På tidligere tidspunkt hvor der var meget gang i boligmarkedet har man foretaget disse skalrenoveringer med stor succes, men som markedet ser ud nu er bestyrelsen ikke villige til at foretage usikre investeringer. Derfor ligger ejendommene og forfalder mens de venter på bedre tider. Olav vil ikke selv investere i Energiforbedringer Olav De Linde er ved at være en ældre herre, og kommer fra en generation hvor man ikke snakkede så meget om energiforbrug, men mere om vækst, han er en iværksætter og en meget dygtig en af slagsen. Dette har han lidt svært ved at lægge på hylden, og det skal han selvfølgelig heller ikke, han er en mand med en stor karakter og laver mange meget givende projekter i de lokal områder han arbejder. Han syntes dog, indtil for ganske få år siden at isolering var noget pjat. Det skal dog siges de har lavet flere projekter hvor det er blevet synliggjort at mere isolering godt kan betale sig rent økonomisk på den lange bane. Stadig skal der investeres mange penge hvis man vil løfte en samlet bygningsmasse som i store dele stammer fra omkring 1920, op til omkring passivhus standart, Det er 14 BR 10 kap. 7.4.1 Generelt stk. 3 Side 15

vist ikke muligt rent teknisk, men et stort skridt i den rigtige vej er måske muligt, hvis man kan finde nogle muligheder for at gøre investeringerne mere rentable. Energimærker Der er blevet vedtaget en stramning i den Danske Annonceringslov, i januar 2013. Når du sætter en bygning til salg eller leje skal der foreligge et gyldigt energimærke. Energimærket skal være lavet af et godkendt selvskab, og mærket skal være synligt i annoncen, enten på skrift eller som et billede. 15 Energimærkerne er blevet udviklet for at synligøre bygningernes forbrug, så det er nemt for en mulig lejer at danne sig et overblik over de forskellige muligheder, han/hun kan vælge imellem. Der har tidligere været en stor succes med at mærke tekniske apparater som køleskabe og computere. Det er blevet alment kendt blandt forbrugerne at det er en god miljømæssig fidus, og en god økonomisk gevinst at købe disse, lavenergi produkter. På baggrund af disse erfaringer prøver man nu også at mærke bygninger, for at fremme energirenoveringerne og nedsætte vores forbrug. På Olav De linde kontoret han man også indledt denne lovpligtige energimærkning, og har et lokalt ingeniørfirma til at udføre dem. Når mærkningerne er udarbejdet, bliver de arkiveret digitalt og i papirform, og så skal de helst glemmes hurtigst muligt, for den standard de ligger på er ikke lige frem fremmende i deres udlejnings arbejde. Her mener vi der er et stort potentiale til aktivt at benytte disse mærkninger til at løfte hele bygningsmassen og derigennem få flere attraktive lejemål, og få en Grøn samvittighed. EU Betalings modeller For at få Olav De Linde til at investere i Energirenoveringer har vi fundet to EU finansierings projekter/modeller som vi vil prøve at belyse, og finde ud af om der kunne være nogen interessant sammenhæng mellem hvad de kan tilbyde og hvad Olav De Linde har brug for. Fælles for de to modeller er at de opererer i stor skala det vil sige store investeringer med stor boligmasse, og de er kun brugt i den kommunale sektor i DK. På grund af nogle lange tilbagebetalings perioder er der på nuværende tidspunkt kun sparsomme oplysninger omkring det faktuelle investerings afkast, men der er dog udarbejdet nogle 15 http://www.ens.dk/forbrug besparelser/byggeriets energiforbrug/energimaerkning/annonceringenergimaerke ved Side 16

rapporter blandt andet fra SBI som prøver at give et overblik over hvad man kan med disse investeringer. Den første model jeg vil belyse er ELENA, som primært henvender sig til regionerne med teknisk og økonomisk hjælp til at starte et større Energirenoverings projekt op på den rigtige måde. Og efterfølgende vil jeg kigge på Energi Performance Contract (EPC) og i den forbindelse ESCO virksomheder. Disse to modeller handler om udførelsen af Energioptimeringsprojekterne. ELENA Som nævnt i tidligere afsnit har EU en meget ambitiøs plan om at skære 20 % af den samlede CO2 udledning væk inden vi når år 2020. I den forbindelse er der lavet forskellige hjælpemodeller som skal fremme miljørigtige investeringer i medlemslandene. Den første model jeg vil prøve at belyse er ELENA modellen. ELENA er et økonomisk hjælpeprojekt, finansieret af Den Europæiske Investeringsbank (EIB) projektet blev startet for at støtte implementeringen af energiforbedringerne vedtaget i EU s klima og energipakke fra 2008 og borgmesterpagten som blev implementeret umildbart efter for at støtte de initiativer der blev fremsat lokalt i de enkelte EU lande. ELENA projektet henvender sig primært til offentlige instanser og i DK er der en håndfuld kommunale projekter som har eller er ved at underskrive kontrakter. For at blive et ELENA projekt skal budgettet for projektet minimum være 50 millioner EURO, 373 millioner kroner, denne høje tærskel er sat som en fremmer til at danne arbejdes og investerings grupper, og derved minimere administrationen i de enkelte kommuner og skabe mere gennemarbejdede projekter uden børnesygdomme. ELENA projektets støtte dækker maximalt 90 % af 1/20 af den samlede projektsum, og er ment som et værktøj hvor den økonomiske støtte skal bruges på den indledende fase af projekterne, for at skabe bedre projektering uden for kommunernes økonomiske belastning og dermed kan projekteringen gøres mere grundigt. Hvis man skriver en ELENA kontrakt skal projekterne gennemføres på maksimalt 3 år. En anden stor del af projektet er formidling af ekspert hjælp, man kan få hjælp til at finde de rigtige løsninger, både med indkøb af vedvarende energi og mere byggetekniske løsningsmodeller, sidst men ikke mindst kan der også være hjælp til at Side 17