FlexNyt. ... vi gør en forskel for DIG! Hestens anatomi. Bladlusangreb i især hvede. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere.



Relaterede dokumenter
Nyhedsbrev Danske Deltidslandmænd

Miljøministeren har givet dispensation til ammoniakbehandling af halm på grund af den våde høst nogle steder. Denne dispensation gælder året ud.

Hvem kan udelukke hesten fra slagtning til konsum?

Fagligt nyt for fritids- og deltidslandmænd. 03. juli 2013 Zynergi-nyt

Information fra stambogskontoret - heste

Udegående dyr i vinterperioden

FlexNyt. Aktuelt i marken. Forebyg skadedyr i kornlageret. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 24, 2013

DeltidsNyt. Hvad kan du give dine børn i gave? Husk at indsende gødningsregnskab. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere.

Ny gødskningsbekendtgørelse er på gaden. Omkring har ikke modtaget SMS-besked om breve i

FlexNyt. Grønbyg. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 22, 2019

Husk i forhold til myndigheder

FlexNyt. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 28, 2013

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014

Ansøgningsfristen er 16. april 2014 kl Fællesskema. Støtteordninger Nyt i 2014 Landbrugsreform

FlexNyt. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 20, 2017

Friskgræsanalyser i Vestjylland uge 22

LHN DELTID & FlexNyt

Pas på når du stabler halmballer

FlexNyt. Folingssæson. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 10, 2013

Byg dit eget hønsehus i sommeren

FlexNyt. Nyt faktaark. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 14, 2016

FlexNyt. Er dit hestepas i orden? Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 44, 2013

DeltidsNyt. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 20, 2017

Arealstøtteordninger under det nye landdistriktsprogram. 21. januar Per Faurholt Ahle

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2015

FlexNyt. Foråret kan give udfordringer til hest. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 14, 2014

FlexNyt. Undgå kolik. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 40, 2014

FlexNyt. Hønsene bliver skruk. Ensilering af 1. slæt skårlægning og fortørring. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere.

Yderligere information kontakt: Jakob S. Jensen

Nr. 6 - uge 21. I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om: Bedriften lige nu Mikronæringsstoffer til majs Hvedehelsæd, skal-skal ikke?

FlexNyt. Ulovlige flytninger af kvæg har konsekvenser. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 20, 2016

Hobbyavlere sjusker med øremærker

FlexNyt. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 44, Skal din støtte udbetales til en anden, eller har du fået nyt CVRnr.?

Brug kun sundt foder. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 50, 2014

FlexNyt. Giftige planter for heste. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 22, 2013

DeltidsNyt. Pas på giftig engbrandbæger i græsmarker. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 28, 2017

Ensilerede roer analyser, foderværdi og beregninger

Bedriften lige nu Fodersituationen og behovet for supplerende grovfoder Udlæg af kløvergræs i august Slåning af arealer med græs, brak og MFO-bræmmer

Nr. 9 - uge 34. I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om: Bedriften lige nu Majshøst

DeltidsNyt. Infomøde om nye regler til ejendomsvurderinger og andre emner. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere.

Udfordringer og muligheder i tilskudsordningerne set fra en planteavlskonsulents stol. v. Anders Vestergaard, LMO

5 case studier. 206: 62 køer 85 ha 1,2 ha/ko. 216: 156 køer 222 ha 1,4 ha/ko. 236: 83 køer 91 ha 1,1 ha/ko. 609: 95 køer 138 ha 1,3 ha/ko

Fagligt nyt for fritids- og deltidslandmænd. 7. februar 2014 Zynergi-nyt

Økologisk Arealtilskud Lene Vejbæk og Per F. Ahle

Begræns tab i mark og silo ved tør ensilering

Aktuelle og nye tilskudsmuligheder ved naturpleje

Majs på mange måder. Konservering, foderværdi og pris

Stiger dine forsikringer også til nytår? Udbringning af fast gødning i efteråret

Optimal kombination af græs og forskellige majsprodukter

Møde 4. marts Ensilage og afgræsning af gode marker Hø

Fagligt nyt for fritids- og deltidslandmænd. 23. maj 2015 Zynergi-nyt

Skader forvoldt af løsgående heste

FlexNyt. Sommertid er insekttid. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 28, 2012

FlexNyt. Våde og mudrede folde. Kosttilskud til høns. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 44, 2012

Fagligt nyt for deltidslandmænd. Uge

Tilskud til Naturpleje

FlexNyt. Sidste frist for tilmelding til registret for gødningsregnskab er 31. juli. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere.

Sådan søger du grundbetaling under artikel 32

Fagligt nyt for fritids- og deltidslandmænd. 15. maj 2014 Zynergi-nyt

Bedste praksis for at søge arealstøtte i Fællesskema 2017 specielt for konsulenter Udgivet 21. februar 2017

Mineraler og vitaminer til høns

Pas på når du stabler halmballer. Få en række gode råd og anvisninger på dette link.

Fodring af geder Jens Chr. Skov

Navn. Virksomhed. Telefonnr. Er ansøger en offentlig institution, en offentlig myndighed eller et kommunalt fællesskab?

Vejledning om tilmelding til Leverandørregister for gødningsleverancer

Ukrudtsbekæmpelse i græsmarker

Tag højde for usikkerhed ved vurdering af økonomien i ensileringsmidler

Bedste praksis for at søge arealstøtte i Fællesskema 2016 specielt for konsulenter Udgivet 16. februar 2016

Enkeltbetaling, krydsoverensstemmelse og naturbeskyttelse. v. Marianne Haugaard- Christensen, Planteproduktion

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2016

Tidlig høst og ensilering af økologiske proteinafgrøder

Ukrudtsbekæmpelse i græsmarker

Kernemajs dyrkning og fodring i praksis

Skatteregler for væddeløbsstalde og stutterier

Vejledning om tilmelding til Register for Gødningsregnskab

Aktuelt om dyrkning af majs

Høring over udkast til bekendtgørelse om markblok og elektronisk Fællesskema. Hermed sender NaturErhvervstyrelsen følgende udkast i høring:

Nyhedsbrev Danske Deltidslandmænd

De nye natur- og miljøordninger - mål og indhold

Sådan udfylder du siden Ansøgning om nye miljø- og økologitilsagn

Vejledning om støtte til unge nyetablerede landbrugere 2019

Introduktion kortfattet vejledning til MarKo

Guf og søde sager til højtydende malkekøer

Skatteregler for væddeløbsstalde og stutterier

Vejledning om tilmelding til Register for køb af ammoniumnitratgødning

Fåret er drøvtygger En drøvtygger er et klovdyr, der fordøjer sin føde i 2 trin Først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det

DeltidsNyt. Nyt krav til ensilagepladser. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 42, 2016

Foderplanlægning Svin - et modul i FMS

Vejledning om støtte til unge nyetablerede landbrugere 2018

KOM GODT I GANG... INDBERETNING AF PESTICIDFORBRUG

Vejledning om. Særlig miljøstøtte under artikel årige miljøstøtteordninger

FlexNyt. Vinterfodring af heste. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 46, 2015

Kundeundersøgelse landmænd og konsulenter om Tast selv-service og kundeservice. December 2014

Beregn udbytte i kg frø i alt og pr. ha samt udbyttet i kr. i alt og pr. ha. Mængde i kg Mængde pr. ha Udbytte i kr. Udbytte kr.

Græs til Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Kapacitetsmålinger i 2010 v/ Nørreå

Bekendtgørelse om markblok og elektronisk Fællesskema 1)

Styrk Formuen. til hver en tid. Danske Deltidslandmænd

Transkript:

FlexNyt LandboThy Silstrupparken 2 7700 Thisted tlf. 9618 5700 landbothy.dk CVR-nr. 41 94 67 17 Indhold Heste Hestens anatomi Bladlusangreb i især hvede Høst af helsæd SKAT har iværksat ringekampagne den kører nu! Mange fejl fører til øget kontrol af miljøordninger Ikke muligt at oprette nye fuldmagter fra den 26. juni Husk dokumentationskravet for etablering af flerårige energiafgrøder Hestens anatomi Horse Consult udbyder et sæt plakater med hhv. hestens muskulatur, skelet, indre organer, karsystem og nervesystem og alle latinske og engelske betegnelser. Så har du lyst til at lære mere om hestens krop, så er disse plakater noget for dig. Sæt á 5 illustrerede plakater med koster 598 kr. og kan bestilles her. Mark Bladlusangreb i især hvede Bladlusene har indtaget hvedemarkerne, og det er tidligere end normalt. Videncentret for Landbrug, Planteproduktion siger at næsten 40 % af hvedemarkerne i de sydlige og østlige egne er angrebet. VFL anbefaler, at der iværksættes en behandling, når 25 % af stråene er angrebet, og der samtidig er behov for svampebekæmpelse og ved 40%, hvis der ikke er behov for svampebekæmpelse. Det er nu, man skal tage beslutningen. Med hensyn til midler og dosering henvises til din planteavlskonsulent.... vi gør en forskel for DIG!

Høst af helsæd Tiden for helsædshøst begynder at nærme sig. Et muligt slættidspunkt kan være omkring den 10. juli, men der skal altid tages hensyn til de lokale forhold. Helsæd høstes når kernen er dejagtig altså når man med fingrene med besvær kan klemme kernen, så den ligner valset korn. På dette tidspunkt vil den nederste del af stænglen være gul med måske visne blade, og den øverste del er stadig grønlig. På dette tidspunkt ligger tørstofprocenten på omkring 35 %. Tidspunktet er normalt 4-5 uger efter begyndende skridning, men vejret kan have nogen indflydelse på tidspunktet. Høst Ærtehelsæd Stubhøjde Helsæd høstes normalt direkte på roden. Helsæd kan skårlægges, hvis det er påkrævet enten på grund af tørstofprocent eller fordi helsæden skal presses i baller. Men pas på afgrøden ikke bliver for tør. Dels bliver helsæden svær at ensilere, og man risikerer, at kernerne bliver for modne. Dermed vil drøvtyggere have svært ved at fordøje kernerne. Det er en fordel, hvis helsæden snittes, men indpakning i baller i hel tilstand er også mulig. Ballerne kan dog blive svære at skille ad. Ærtehelsæd og byg/ærtehelsæd skal høstes, inden afgrøden går i leje. Det kan ske, hvis det er meget varmt. Så trækker ærterne kornet med ned. En tordenbyge kan også få afgrøden til at lægge sig fladt ned, så den er næsten umulig af samle op. Det vil normalt ødelægge udlægget. Hvis det er en ren ærtehelsæd eller byg/ærtehelsæd med en stor ærteandel, kan det være en fordel at skårlægge afgrøden inden ensilering af hensyn til tørstofprocenten. En eventuel skårlægning skal ske forsigtigt ellers bliver spildet for stort. Normalt sættes en stub på omkring 10 cm. Jo højere stub man sætter, jo højere fordøjelighed opnår man. Akset har en foderværdi på ca. 1 kg ts. pr. FE. For hver gang, der sættes 10 cm, falder foderværdien med ca. 0,05 kg ts. pr. FE. Hvis man fx tager 40 cm af strået, opnår man derfor en foderværdi på omkring

1,20 kg tørstof pr. FE. En foderværdi på mellem 1,2 og 1,3 kg ts/fe vil være pasende for heste og kødkvæg. Man skal være opmærksom på, at hver gang der sættes en længere stub på 10 cm, falder udbyttet med 3-5 %. Udlægges generes ikke af en stub på 10 cm, men bliver stubben væsentlig højere skal den pudses af. I nogle tillfælde skal det afpudsede materiale også fjernes, hvis det vurderes at skygge/kvæle udlægget. Opbevaring Opfodring Økonomi SKAT har fokus på landbrug Hvis helsæden lægges i stak, vil den kunne holde sig i længere tid. Men helsæd er vanskelig at køre sammen, og derfor kan der være risiko for varmedannelse, især i forbindelse med opfodring. Vær derfor meget omhyggelig med udtagningen. Helsæd kan udmærket presses i baller og wrappes. Men vær opmærksom på, at helsæd ikke holder sig så godt i baller, som den gør i stak. Derfor bruger mange helsæd i baller inden jul. Når der wrappes helsæd i baller, skal man være opmærksom på, at der skal flere lag på end man normalt bruger på fx græs. Hvis man bruger 7 lag til græs, skal der 10 lag på til helsæd. Ellers kan helsæden ikke holde sig. Helsæd i baller holder sig ikke så godt under opfodring. Derfor bør en helsædsballe opfodres i løbet af 2 3 dage, ellers vil den tage varme og bør ikke anvendes. Derfor kan foderplanen med fordel ændres i den periode, hvor man bruger helsæd. I mange tilfælde vil helsæd kunne bruges som fuldfoder til kvæg, får og heste. Den eneste supplering, der er behov for, er mineraler og vitaminer. SKAT har iværksat ringekampagne den kører nu! SKAT har gennem en årrække haft fokus på, om mindre landbrug har haft underskud over flere år. I SKAT s aktivitetsplan for 2014 er der fortsat fokus på underskudsgivende virksomheder, herunder landbrug. Når en mindre landbrugsvirksomhed gennem flere år har givet underskud, er der stor sandsynlighed for, at SKAT vil kigge nærmere på, om landbruget er erhvervsmæssigt drevet.

Erhvervsmæs sigt/ ikke erhvervsmæssigt Kontakt din konsulent Hvis SKAT vurderer, at landbruget ikke er erhvervsmæssigt drevet, kan underskuddet fra landbruget ikke trækkes fra i skat. SKATs undersøgelse bygger på en udsøgning af skatteydere, der har haft underskud af virksomhed de seneste tre år og samtidig har løn eller modtager eksempelvis dagpenge, SU eller pension. Hvis underskuddet fra landbruget/anden virksomhed er indberettet med mindre end 5.000 kr., ringer SKAT ud til den pågældende ejer af virksomheden. SKAT fortæller i den forbindelse om reglerne for, hvornår et landbrug er drevet erhvervsmæssigt og om mulighederne for at afmelde momsregistreringen. Hvis du oplever, at SKAT ringer til dig, skal du være opmærksom på, at SKAT ikke fortæller din skattekonsulent, at de har ringet til dig. Det er op til dig selv at fortælle din konsulent om SKAT s telefonopkald. Videncentret for Landbrug opfordrer dig til at kontakte din konsulent, hvis du har haft SKAT i røret. Du bør under ingen omstændigheder afmelde din momsregistrering eller undlade at fratrække et underskud på selvangivelsen, inden du har rådført dig med din konsulent. Kilde: Nyhedsbrev Danske Deltidslandmænd nr. 1 2014 Info Mange fejl fører til øget kontrol af miljøordninger NaturErhvervstyrelsen har i 2013 fundet et øget antal fejl hos de bedrifter, som søger støtte fra miljøordningerne i forhold til forrige år. Derfor stiger antallet af bedrifter, der skal kontrolleres i 2014. De hyppigste fejl er, at: arealet ikke er blevet plejet med afgræsning eller slæt græsmarker med 1-årig miljøstøtte ikke lever op til kravet om mindst 50 %. af planterne skal være græsmarksplanter ansøger ikke kan fremvise en gødningskvoteberegning ved kontrolbesøget der er anvendt tilskudsfoder (på den 1-årige ordning kan der dog tilskudsfodres med halm og stråfoder). De små har størst risiko for fejl De helt små bedrifter, som typisk ikke har CVR-nummer, er overrepræsenterede i fejlstatistikkerne, hvilket formentligt skyldes, at landmanden ikke har samme fokus på reglerne for tilskud, som de større og mere professionelle bedrifter. Dette gælder specielt kravet om, at der skal kunne fremvises en gødningskvoteberegning.

Enklere regler Allerede i 2014 er der i den 5-årige plejeordning mulighed for at opfylde plejekravet ved at have et fast græsningstryk, frem for at marken skal fremstå med tæt og lavt plantedække på et bestemt tidspunkt. Ikke muligt at oprette nye fuldmagter fra den 26. juni Fuldmagtsdelen af Tast selv-service skal opdateres. Du kan derfor ikke oprette nye fuldmagter fra den 26. juni og ca. 3 uger frem. Du kan stadig benytte eksisterende fuldmagter i denne periode. Der bliver fuld adgang til skemaer og markkort via fuldmagt i den periode, hvor fuldmagtsdelen af Tast selv-service opdateres. Kun oprettelse af nye fuldmagter er ikke mulig. Når opdateringen er færdig, skal du oprette og ændre fuldmagter på en lidt anderledes måde. De væsentligste ændringer bliver: Både konsulentvirksomhed og landmand modtager en kvittering for at oprette og ændre fuldmagten. Begge parter modtager en påmindelse 30 dage før fuldmagten udløber. Kun landmanden kan oprette en ny fuldmagt. Konsulentvirksomheden kan således ikke længere lægge fuldmagter klar til godkendelse hos landmanden. Det bliver nemmere for konsulentvirksomheder at få lister over fuldmagter, da det er NaturErhvervstyrelsen selv og ikke Nets, der administrerer databasen. Opdateringen har ikke betydning for, hvordan du benytter fuldmagter. Det foregår på samme måde som hidtil. Kilde: NaturErhvervstyrelsen OBS! Frist 15. juli Husk dokumentationskravet for etablering af flerårige energiafgrøder Hvis der er søgt miljøstøtte til etablering af flerårige energiafgrøder, skal der indsendes dokumentation for opfyldelse af mindstekravet for plantetal og planteart inden den 15. juli 2014 til NaturErhvervstyrelsen. Energiafgrøderne skal være etableret i perioden 1. januar 2014 til 17. juni 2014 for at kunne opnå støtte til etablering af flerårige

energiafgrøder og være støtteberettiget til enkeltbetaling. Dokumentationen kan f.eks. være i form af faktura, bilag eller anden skriftlig aftale om levering, hvoraf antallet af træer og træernes art fremgår. Brug dokumentet Der er ikke formkrav til dokumentationen. NaturErhvervstyrelsen har dog udarbejdet et dokument, der med fordel kan udfyldes og indsendes sammen med den øvrige dokumentation. Hvis du selv har produceret plantematerialet, og derfor ikke har bilag, skal du redegøre for, hvordan plantematerialet er fremskaffet, og med din underskrift erklære rigtigheden af dette. Indsend skema og dokumentation til NaturErhvervstyrelsen, enten via almindelig post eller e-mail, så NaturErhvervstyrelsen har modtaget dette senest den 15. juli 2014. NaturErhvervstyrelsen Center for Arealtilskud Nyropsgade 30 1780 København V Mærket: Energiafgrøde dokumentation eller E-mail: arealtilskud@naturerhverv.dk Artiklerne er udarbejdet i samarbejde med medarbejdere i LRØ partner i Dansk Landbrugsrådgivning og udsendes til følgende DLBR-virksomheder: Djursland Landboforening, Jysk Landbrugsrådgivning, Sønderjysk Landboforening, Østdansk LandbrugsRådgivning, LandboNord, LandboThy, Landbrugsrådgivning Syd, nf plus, LHN, Landbo Limfjord, LMO og LRØ. Dette FlexNyt er udgivet tirsdag i den angivne uge. Ønsker du oplysninger om indholdet i FlexNyt, er du velkommen til at kontakte din rådgiver eller Eva Gleerup, Videncentret for Landbrug, Agro Food Park 15, Skejby, 8200 Aarhus N, tlf. 8740 5229