Håndtering af problemskabende adfærd & børn med særlige behov Uddannelseskarrusellen PLATANGÅRDEN 3. december 2014 Leif Grieffelde Autoriseret Psykolog
Børn med særlige behov Børn og unge med øget psykisk sårbarhed og handicap, som har behov for en særlig pædagogisk indsats: fx ADHD, ASF, omsorgssvigtede, forskellige syndromer både geneisk- og miljøbeingede.
10 principper Hvordan håndterer vi adfærdsproblemer? The one million quesion!
Dagens mål At give jer viden om hvorledes magtanvendelser minimeres og udvikle jeres daglige pædagogiske praksis med udgangspunkt i Low- arousal Ilgangen: 10 Principper - Low- arousal pædagogik og stressmodellen
Low Arousal hoveddele Pædagogens foresillinger om verden og børnene Tilpasset kravniveau Konfliktundvigelse gennem mindsket konfrontaion Løbende evaluering/supervision i personalegruppen/akiv og en ansvarlig ledelse Kort sigt lang sigt
Principper (Inspireret af Bo Hejlskov Elvén) Som inspiraion Il at håndtere udfordrende og problemaisk adfærd på en måde så adfærden ikke kommer Il at stå i vejen for det, der skal udvikles. Så vi kan blive langt mere handlekra]ige og kompetente.
Low- arousal Ilgang Hvad forstår vi ved problemskabende adfærd? Hvad er baggrunden for problemskabende adfærd? Hvordan håndterer vi problemskabende adfærd?
Problemskabende adfærd DefiniIon: Adfærd, der skader barnet Adfærd, der skader andre Adfærd, der skader Ing Eksempler Manglende e]erre`elighed Upassende seksualiserende adfærd Selvskadende adfærd Aggressiv adfærd
Baggrunden for problemskabende adfærd Barnets funkionsniveau (Begavelse, eksekuive funkioner og personlighed) ForesIllinger og forståelse af situaionen fra både barnet og pædagog (Hvordan aflæses situaionen?) Pædagogens krav og reakioner (Hvordan afstemmer pæd. sin reakion Il barnets adfærd, herunder medtænke dets funkionsniveau)
Begavelse Sproglig del Sprogforståelse & Arbejdshukommelse Handle del Perceptuel organisering & ForarbejdningshasIghed Total intelligens
EksekuIve funkioner Hvordan planlægger barnet? Kan barnet organisere sine handlinger? Er barnet fleksibel i sin Ilgang Il nye opgaver?
EksekuIve funkioner Følgende evner er begrænsede: Evnen Il at lære af sine fejl Evnen Il at forbinde handling og konsekvens - ansvarsundvigelse Evnen Il at danne overblik detaljeorientering Impulshæmning - behovsudskydelse ProakIvitet
Personlighed Personlighed forstås ved alle de egenskaber og den særlige organisaion af disse, som forekommer hos et individ. Fx: - robusthed/ skrøbelighed - indadvendthed / udadvendthed etc.
Principper Til at udfordre og i- tale- sæ`e egne foresillinger om barnet. Baseret på forskning i håndtering af adfærdsproblemer.
Personalets muligheder Håndtere egne foresillinger om børnene Det lange seje træk de opbyggende faktorer Det korte perspekiv Ilpasset kravniveau Konfliktundvigelse gennem mindsket konfrontaion Low Arousal
#1 Find alid ud af, hvem der har et problem. Vi oplever situaioner problemer løsninger forskelligt!
#1 Find alid ud af, hvem der har et problem Hvis pædagogens problem fakisk er barnets løsning, så er barnets moivaion Il at ændre sin adfærd minimal. De voksnes moivaion kan og bør være større, pga. større ansvar.
#1 Find alid ud af, hvem der har et problem Low- arousal Ilgangen handler om, hvad vi som fagpersoner kan gøre, for at løse de problemer, vi støder på - ikke hvad barnet kan gøre, for at løse vores problemer.
#2 Mennesker, der kan opføre sig ordentligt, gør det Ross Greene Det eksplosive barn Børns forudsætninger er forskellige. Bag hver konflikfyldt eller problemskabende adfærd ses: manglende færdigheder behovet for at kunne anvende disse færdigheder
#2 Børn, der kan opføre sig ordentligt, gør det Man leder e]er og skaber forståelse for, hvad det er, barnet ikke kan og hvordan barnet oplever verden: Har barnet de nødvendige forudsætninger Il at leve op Il de krav, der silles?
#2 Mennesker, der kan opføre sig ordentligt, gør det I det pædagogiske arbejde betyder det: Ikke se på, hvad barnet burde havde gjort, men lede e]er de årsager og reelle hændelser, der reelt lå bag adfærden. Se på egne forventninger Il og egen adfærd overfor barnet og sille dem op over for barnets fakiske evner. Al adfærd foregår i en samspil med omgivelserne.
#2 Mennesker, der kan opføre sig ordentligt, gør det Vi bør overveje, om vi har for store krav og forventninger Il barnets: Evne Il at beregne årsag og virkning ForesIllingsevne Evne Il at planlægge og vide, hvornår opgaven begynder og slu`er Evne Il at huske, mens man tænker Evne Il at Ilbageholde impulser Udholdenhed Fleksibilitet At sige ja Evne Il at bevare roen og køle ned - affektreguleringsevne
#2 Mennesker, der kan opføre sig ordentligt, gør det Vi bør overveje, om vi har for store krav og forventninger Il barnets: Stressfølsomhed Sociale kompetencer
Øvelse Øvelse med princip #2 Mennesker, der kan opføre sig ordentligt, gør det. Tænke på en episode eller en situaion hvor du kom Il at sille for høje krav i]. barnets evner. A og B tre min
#3 Mennesker gør det, der giver mest mening i situaionen Genveje Il meningsfuldhed: Fysisk struktur gør det nemt at gøre det rigige Samhørighed Øge oplevelse af medbestemmelse Overveje hvilke regler opholdsstedet har
#4 Den, der tager ansvar, kan påvirke Hvis andre skal løse en situaion, mister vi muligheden for at tage ansvar og påvirke situaionen, og vi oplever en større grad af magtesløshed. Når man vil påvirke den unges adfærd og tager ansvar, undgår man at bruge straf, konsekvenser, ire`esæ`elser.
#4 Den, der tager ansvar kan påvirke Hvorfor konsekvens ikke virker i forhold Il mange børn og unge: Konsekvens kræver, at man kan skabe overblik. Konsekvens kræver, at man kan udvise fleksibilitet. Konsekvens kræver, at man kan regulere sig selv. Konsekvens kræver, at man selv kan finde og foresille sig andre muligheder.
Straf Konsekvensen bliver derfor o]e en straf, som den unge ikke oplever at have mulighed for at undgå: Den unge føler sig urefærdigt behandlet eller kan refærdiggøre sin adfærd. Den unges Illid Il personalet mindskes. Muligheden for at opbygge et samarbejde mindskes den unge må stole på personalet for at følge dem.
Metodelø] Vi tager ansvar, når vi har en god metode. Når vi får brug for at placere ansvaret andetsteds, så er det o]e, fordi vi mangler gode metoder.
#5 Børn, lærer ingening af at mislykkedes De fleste voksne lærer noget, hver gang de mislykkedes. Derfor begår mange kun den samme fejl nogle få gange. Børn kan dog mislykkedes på samme måde igen og igen, uden at de synes, det er et problem. De lærer noget, når de lykkes i stedet. Derfor kan vi ikke bruge metoder som ire`esæ`elser og straf, men hellere anerkendelse, når barnet lykkedes.
Øvelse Øvelse med princip #5 Børn lærer ingening af at mislykkedes Tænke på en situaion hvor barnet blev ire`esat eller straffet. Igen A og B, 3 min. Il hver.
#6 Man skal have selvkontrol for at kunne samarbejde Vi kommunikerer bedst med hinanden, når vi er rolige. Hvis den unge skal gøre, som pædagoger og lærer siger, er han/hun nødt Il at have fuld selvkontrol. At gøre, som nogen siger, er at aflevere kontrol og for at kunne gøre det, er man nødt Il at have den.
Affekt
Affektregulering Bo Hejlskov Elvén Kaos Ingen kontrol Affektintensitet Affektudløser Selvkontrol Tid
#7 Alle gør, hvad de kan for at bevare selvkontrollen Hvis vi mister kontrollen, bliver vi angste, så vi gør alt for ikke at miste selvkontrol.
Kontrol og strategier EffekIve og gode strategier Il at bevare selvkontrollen, som omgivelserne modtager som posiive: At gå lidt Il side i en besværlig situaion, så man får lidt ro på. At afskærme sig, så man nedbringer stress, mens man bliver i situaionen. At beslu`e sig, at det nok skal gå alt sammen og koncentrere sig om det. At foretage sig noget, man er vant Il, så man føler sig tryg. At søge stø`e hos en pædagog eller lærer.
Kontrol og strategier Andre strategier Il at bevare kontrollen, som ikke modtages posiivt: At nægte - nej At lyve At gå to skridt baglæns eller løbe væk At spy`e, slå et slag eller skrige/råbe Trusler At bruge skældsord At snakke hurigt
Personalet! En stor del af den adfærd, der er kontrolbevarende for den enkelte, er det som opleves som stressende for personalet.! Når man modarbejder den unges strategier, resulterer det o]e i alvorligere problemadfærd.
Personalet Handler om at Ilbyde den unge en anden strategi end den uhensigtsmæssige.
Øvelse Øvelse med princip #7 Alle gør, hvad de kan for at bevare selvkontrollen. Tænke på en situaion hvor barnet gjorde noget som irriterede personalet (fx lyve, nægte, laver høje lyde)
#8 Affekt smi`er
#8 Affekt smi`er Vi påvirkes af hinandens følelser. Vi bør derfor ændre på vores kropssprog for at mindske konflikter: Undgå øjenkontakt Træd Ilbage Bevar kropslig ro, sid ned Afled og flyt den unges fokus Ikke gribe fat i den unge med spændte muskler Langsomt er hurigt
Øvelse Øvelse med princip #8 Affekt smi`er. Tænke på en episode eller en situaion, hvor du blev følelsesmæssig smi`et og reagerede i]. barnet A og B: 3 min. Fortælling og vice versa.
#9 Konflikter består af løsninger Når vi løser problemer, kan der opstå problemer for andre. Vi må søge at finde løsninger, der medtænker de andre. De unge løser sommeider problemerne, så det giver problemer for andre men det gør vi voksne også.
KommunikaIon og dialog Fra tale Il handling er der meget langt. Betydning for praksis: afstemme forståelse - vær konkret at i- tale- sæ`e et problem eller påpege fejl er ikke det samme som at løse det. Der er en grund Il at problemet ikke er løst så gå bag om problemet.
#10 Pædagogisk arbejde er at sille krav på en måde, der virker Pædagogisk håndværk: At sille krav Il børnene, som de ikke ville have sillet Il sig selv og på en måde, som indebærer, at børnene/de unge kan leve op Il dem. => Hvordan siller vi kravene.
Øvelse Øvelse med #10 Pædagogisk arbejde er at sille krav på en måde, der virker. Tre og tre: Hvordan kan principper implementeres? Barrierer?
Ansvar og krav Det er ALTID personalets ansvar at håndtere en given adfærd hos et barn med særlige behov. Adfærd er ALTID et signal Krav skal ALTID Ilpasses barnets funkionsniveau og aktuelle dagsform.
Nærmeste zone for udvikling Aktuelt udviklingspotentiale Aktuelt udviklingspotentiale Hvad man kan Hvad man kan
Tilpasset kravniveau Krav er baggrunden for de fleste magtanvendelser 85 % af alle magtanvendelser er fremprovokeret af de professionelle (Steven von Tetchner) Forbered på ski] og krav Infleksibiliteten øges, hvis den udfordres Hellere flere påmindelser end hårde krav At komme op om morgenen At afslu`e en akivitet HUSK: Det er aldrig for sent at give op!
Det var vist det Spørgsmål.? Og tak for i dag Leif Grieffelde Afslutning