S T A T I S T I K SU-støtte & SU-gæld 2009 SUS nr. 17 December 2010
Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte Danasvej 30 DK 1780 København V www.sustyrelsen.dk ISBN: 978-87-92601-07-0
Forord Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte (styrelsen) udgiver hermed SU-statistikpublikationen SU-støtte & SU-gæld 2009 (SUS nr. 17). Publikationen indeholder oplysninger om de 334.000 personer, som fik tildelt SU-støtte i 2009, og om de 361.000 personer, der havde SU-gæld ved udgangen af 2009. Endvidere belyses udviklingen gennem de seneste år. Publikationen skal primært betragtes som en statistisk årbog uden nøjere analyse af årsagerne til de konstaterede forhold og udgør med det detaljerede fokus på nuværende og tidligere SU-støttemodtagere et supplement til styrelsens årsrapport for 2009, som har et bredere perspektiv, og bl.a. også indeholder måltal for administration af de øvrige støtteordninger, som styrelsen er ansvarlig for. Tidsserier for udvalgte hovedtal for alle år fra og med 1991 fremgår af bilagstabellerne. Alle beløb er opgjort i løbende priser (bilag 1 dog også i faste priser), hvilket betyder, at de reale udviklingstendenser er mindre end tallene umiddelbart viser. Kapitel 1 indeholder hovedtal for 1999, 2004 og 2009 for tildelingen af SU-støtte og størrelsen af SU-gælden ultimo året. Kapitel 2 beskriver mere detaljeret den tildelte støtte i 2009 for støttemodtagere i ungdomsuddannelser og folkeskoleuddannelser samt visse udviklingstendenser i de seneste år. Kapitlet indeholder et afsnit om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser, samt et afsnit om specialpædagogisk støtte (SPS) til støttemodtagere i ungdomsuddannelser. Kapitel 3 beskriver ligeledes detaljeret den tildelte støtte i 2009 for støttemodtagere i videregående uddannelser samt visse udviklingstendenser i de seneste år. Kapitlet indeholder afsnit om befordringsrabat, udlandsstipendium og specialpædagogisk støtte (SPS) til støttemodtagere i videregående uddannelser. Kapitel 4 omhandler de nuværende og tidligere uddannelsessøgendes studiegæld i form af lånegæld og FM-gæld (for meget modtaget støtte) til staten ved udgangen af 2009. Kapitel 5 indeholder bilag med bl.a. støttesatser, bilagstabeller, forkortelser og definitioner. Publikationen kan ses på styrelsens netadresse www.sustyrelsen.dk. Henvendelser vedrørende publikationen kan ske til: Specialkonsulent Stig Garsdal på telefon 33 26 86 78. Fuldmægtig Anette Bjørsted på telefon 33 26 86 75.
.
Indhold: Side 1. SU-hovedtal... 5 2. SU i folkeskole og ungdomsuddannelser (SU uden for klippekortet)... 10 2.1 Støttemodtagere og støttebeløb...10 2.2 Støttemodtagernes fordeling på regioner...12 2.3 Hjemme- og udeboende stipendiemodtagere...13 2.4 Forældreafhængige stipendiemodtagere...15 2.5 Støttemodtagernes køn, alder og børn...16 2.6 Støttemodtagernes fordeling på uddannelsesretninger...19 2.7 Støtte til forsørgere...19 2.8 SU til ungdomsuddannelser i udlandet...23 2.9 Ikke danske statsborgere med SU-støtte...24 2.10 Støttemodtagere med afbrudt uddannelse...25 2.11 Støttemodtagernes egenindkomster, fravalg af støtte og indkomstkontrolkrav...29 2.12 Befordringsrabat i ungdomsuddannelser og FSK...34 2.13 Specialpædagogisk støtte (SPS) i ungdomsuddannelser...35 3. SU i videregående uddannelser... 38 3.1 Støttemodtagere og støttebeløb...38 3.2 Støttemodtagernes fordeling på regioner...39 3.3 Hjemme- og udeboende stipendiemodtagere...40 3.4 Støttemodtagernes køn, alder og børn...43 3.5 Støttemodtagernes fordeling på uddannelseskategorier og andelen med studiestart og deres alder ved studiestart...44 3.6 Støtte til forsørgere...50 3.7 Handicaptillæg...54 3.8 SU til uddannelser i udlandet...55 3.9 Ikke danske statsborgere med SU-støtte...60 3.10 Afbrud og stop af stipendium før uddannelsens normale afslutning...61 3.11 Klippekortstatus for personer med fuldførte uddannelser...67 3.12 Støttemodtagernes egenindkomst, fravalg af støtte og indkomstkontrolkrav...72 3.13 Udlandsstipendium til studieophold og hele uddannelser i udlandet...78 3.14 Befordringsrabat i videregående uddannelser...83 3.15 Specialpædagogisk støtte (SPS) i videregående uddannelser...85 4. SU-gæld... 88 4.1 Samlet SU-gæld...89 4.2 SU-lånegæld...90 4.3 FM-gæld...109 5. Bilag... 111 Bilag 1 Stipendiesatser i støtteårene 1991-2010....112 Bilag 2 Satser for tillægsstipendium og supplerende forsørgerlån pr. måned 2004 2010...113
Bilag 3 Lånesatser for studielån (SU-lån) i støtteårene 1991-2010....114 Bilag 4 Støttemodtagere og tildelt støtte i 1991-2009 fordelt efter støttekombination....115 Bilag 5 Støttemodtagere og støttebeløb i støtteårene 1991-2009 fordelt efter uddannelseskategori....116 Bilag 6 Stipendiemodtagere og tildelt stipendium i støtteårene 1991-2009 fordelt efter forældreafhængighed...117 Bilag 7 Stipendiemodtagere og tildelt stipendiestøtte i støtteårene 1991-2009 fordelt efter bopælsstatus....118 Bilag 8 Støtteårsværk i 1991 2009 fordelt på støtteart og uddannelseskategori...119 Bilag 9 Støttemodtagere og tildelt stipendiestøtte til videregående uddannelser i udlandet i støtteårene 2000-2009, fordelt på uddannelsesland...120 Bilag 10 Stipendiemodtagere uden dansk statsborgerskab og tildelt stipendiestøtte i støtteårene 1991-2005....121 Bilag 11 Støttemodtagere uden dansk statsborgerskab og tildelt stipendiestøtte i støtteårene 2006-2009....122 Bilag 12 Nøgletal for stipendieudgifter og stipendiemodtagere i 1991-2009....123 Bilag 13 Debitorer med SU-gæld pr. ultimo 1991-2009 fordelt efter gældstype....124 Bilag 14 Restgældens størrelse pr. ultimo 1991-2009 for SU-gæld fordelt efter gældstype...125 Bilag 15 Debitorer med SU-lånegæld og restlånegæld pr. ultimo 1991-2009 fordelt efter uddannelsesmæssig status og om gælden er under tilbagebetaling....126 Bilag 16 Fremsatte FM-krav vedr. støtteårene 1991-2009 fordelt efter kravtype...127 Bilag 17 Tilbagekrævede beløb vedr. fremsatte FM-krav fordelt efter kravtype for støtteårene 1991 2009....128 Bilag 18 Færdigbetalte SU-lån og FM-krav i 1991-2009 fordelt efter låne- og kravtype....129 Bilag 19 Fribeløbssatser for støtteårene 1991-2010...130 Bilag 20 Støttemodtagere 2009 på VU og UU fordelt på kommuner...131 Bilag 21 Stipendiesatser på årsbasis i støtteårene 1975/76-1990....134 Bilag 22 Lånesatser for statslån/studielån (SU-lån) på årsbasis i støtteårene 1982/83-1990....135 Bilag 23 Maksimale statsgaranterede studielån i pengeinstitutter og maksimale støtterammer på årsbasis i støtteårene 1975/76-1993....136 Bilag 24 SU-støttemodtagere og tildelt støtte (stipendium, SU-lån og statsgaranterede studielån (stg.)) i undervisningsårene 1975/76-1992/93 fordelt efter støttekombination...137 Bilag 25 Anvendte forkortelser...138 Bilag 26 Signaturforklaring...138 Bilag 27 Anvendte definitioner...139
1. SU-hovedtal I dette kapitel belyses nogle udvalgte hovedtal vedr. den statslige uddannelsesstøtte (SU-støtte), herunder også udbetalingen af de statslige lån (SU-lån), som styrelsen administrerer på statens vegne. Andre og mere detaljerede opgørelser findes i kapitel 2 (ungdomsuddannelser og folkeskoleuddannelser) og kapitel 3 (videregående uddannelser). En mere uddybende beskrivelse af nuværende og tidligere støttemodtageres SU-gæld i form af lån og gæld som følge af tilbagekrævet for meget udbetalt støtte (FM-krav) findes i kapitel 4. Tabel 1.1. Støttemodtagere og støttebeløb i 1999, 2004 og 2009. 1999 2004 2009 ----------------------------- antal ------------------------- Støttemodtagere i alt 289.900 309.200 334.100 - Stipendiemodtagere 287.800 306.300 332.100 --------------------------- mio. kr. ----------------------- Udbetalt stipendiebeløb før skat 7.354 9.600 11.944 Udbetalt lånebeløb 1.620 2.269 2.226 I alt udbetalt før skat 8.974 11.869 14.170 - indeholdt A-skat af stipendiebeløb 833 1.056 1.332 ------------------------------- % -------------------------- Stipendieudgifternes andel af: - bruttonationalproduktet 0,61 0,66 0,72 Stipendiemodtagernes andel af: - hele befolkningen 5,4 5,7 6,0-18-årige 52,1 53,8 53,6-19-årige 66,0 71,3 70,8-20-24-årige 37,8 43,3 45,8-25-29-årige 22,6-18-64-årige 9,7 I 2009 fik 334.000 støttemodtagere tildelt 11,9 mia. kr. i stipendiestøtte og ca. 2,2 mia. kr. i studielån, jf. tabel 1.1. Af stipendiestøtten blev 1,3 mia. kr. (11 %) indeholdt som A-skat. Stipendiestøtten svarede til ca. 0,72 % af bruttonationalproduktet. Antallet af stipendiemodtagere svarede til, at ca. 6,0 % af Danmarks befolkning fik stipendiestøtte i 2009. Godt halvdelen af de 18-årige og ca. 7 ud af 10 af de 19-årige fik stipendiestøtte. Af de 20-24-årige fik knap 46 % støtte, mens ca. 23 % af de 25-29-årige fik støtte. Af befolkningen i alderen 18-64 år fik 9,7 % støtte. Antallet af støttemodtagere i 2009 var øget med ca. 44.000 i forhold til 1999, hvilket svarede til en stigning på 15 %. Den udbetalte støtte var (i løbende priser) i samme periode steget 5,2 mia. kr. til 14,2 mia. kr. svarende til en stigning på 58 %. Væksten i SU-støttens omfang var bl.a. et resultat af flere SUberettigende uddannelser, og at flere unge har søgt uddannelse især i de seneste år på grund af krisen. 5
Tabel 1.2 Støttemodtagere og støttebeløb i 1999, 2004 og 2009 fordelt på uddannelseskategori. 1999 2004 2009 1999 2004 2009 ---------------------- antal ------------------- --------------- % ------------ Støttemodtagere i alt 289.900 309.200 334.100 100 100 100 - folkeskole 3.000 5.400 8.300 1 2 2 - ungdomsuddannelser 115.900 120.900 136.600 40 39 41 - videregående uddannelser 171.000 182.900 189.300 59 59 57 ----------------------- mio. kr. ----------------------- --------------- % -------------- Tildelt stipendium 7.354 9.600 11.944 100 100 100 - folkeskole 46 111 261 1 1 2 - ungdomsuddannelser 1.958 2.456 3.099 27 26 26 - videregående uddannelser 5.350 7.033 8.594 73 73 72 Tildelt lån 1.620 2.269 2.226 100 100 100 - folkeskole 9 24 54 1 1 2 - ungdomsuddannelser 225 358 398 14 16 18 - videregående uddannelser 1.387 1.887 1.774 86 83 80 Anm.: Støttemodtagerne på VU og FSK er optalt her, hvis de i løbet af året har fået støtte her, UU er en residual i forhold til det samlede antal støttemodtagere i året. I 2009 fordelte de 334.100 støttemodtagere sig med 8.300 i folkeskoleuddannelser, 136.500 støttemodtagere i ungdomsuddannelserne og 189.300 støttemodtagere i videregående uddannelser, jf. tabel 1.2. Støttemodtagerne i VU udgjorde 57 % af samtlige støttemodtagere, men de modtog 72 % (8.594 mio. kr.) af det samlede stipendiebeløb på 11.944 mio. kr. Det skyldtes bl.a., at støttemodtagerne i VU i større udstrækning blev tildelt stipendier efter den højere udeboendesats. Med hensyn til lån modtog støttemodtagerne i VU en endnu større del af det totale lånebeløb på 2.226 mio. kr., nemlig 80 % (1.774 mio. kr.), hvilket var et resultat af, at lånetilbøjeligheden i VU var væsentlig højere end i UU. Stigningen i antallet af støttemodtagere fra 1999 til 2009 på ca. 44.200 (15 %) var fordelt med en stigning på ca. 20.600 (18 %) i ungdomsuddannelser (UU) og med en stigning på 18.300 (11 %) i videregående uddannelser (VU). Endelig steg antallet af støttemodtagere på folkeskoleuddannelser fra 1999 til 2009 med 5.300, dvs. næsten en tredobling. I 2004 optog støttemodtagerne lån for i alt 2.269 mio. kr. Fra 2004 til 2009 var tildelingen af lån i et støtteår stort set uændret. 6
Tabel 1.3 Støttemodtagere og støttebeløb i 1999, 2004 og 2009 fordelt på støttekategori. 1999 2004 2009 1999 2004 2009 -------------------------- antal -------------------- -------------- % ------------- Støttemodtagere i alt 289.900 309.200 334.100 100 100 100 - kun stipendium 191.500 195.700 238.000 66 63 71 - både stipendium og lån 96.300 110.600 94.100 33 36 28 - kun lån 2.100 2.900 2.000 1 1 1 ------------------ Mio. kr. --------------- -------------- % ------------- Stipendium og lån i alt 8.974 11.869 14.170 100 100 100 - stipendium 7.354 9.600 11.944 82 81 84 heraf støttemodtagere med kun stipendium 4.191 5.210 7.384 - lån 1.620 2.269 2.226 18 19 16 heraf støttemodtagere med kun lån 58 88 72 I 2009 ønskede hovedparten af de ca. 334.100 støttemodtagere kun at modtage stipendium (71 %), jf. tabel 1.3. Resten fik både stipendie- og lånestøtte, bortset fra ca. 2.000, der kun fik lån (slutlån). I 2009 tog 29 % af støttemodtagerne lån, hvilket var 5 (henholdsvis 8) procentpoint mindre end i 1999 (2004). Tabel 1.4 Stipendiemodtagere og stipendiebeløb i 1999, 2004 og 2009 fordelt efter bopælsstatus. 1999 2004 2009 1999 2004 2009 ---- --------------- antal ------------------- --------------- % -------------- Stipendiemodtagere i alt 287.800 306.300 332.100 100 100 100 - hjemmeboende 86.500 84.600 100.000 30 28 30 - udeboende 201.300 221.800 232.100 70 72 70 ------------------ mio. kr. ----------------- --------------- % -------------- Tildelt stipendium 7.354 9.600 11.944 100 100 100 - hjemmeboende 976 1.094 1.364 13 11 11 - udeboende 6.378 8.506 10.580 87 89 89 Anm.: En stipendiemodtager henføres til den bopælsstatus, som vedkommende senest i året var registreret under, uanset om støtten er beregnet efter udeboende- eller hjemmeboendesats. I 2009 var ca. 100.000 (30 %) stipendiemodtagere hjemmeboende og 232.100 (70 %) udeboende, jf. tabel 1.4. Den tildelte stipendiestøtte til hjemmeboende og udeboende udgjorde henholdsvis 1.364 mio. kr. (11 %) og 10.580 mio. kr. (89 %). I forhold til 1999 var antallet af hjemmeboende i 2009 steget med 13.500 (16 %), mens antallet af udeboende var steget med ca. 30.800 (15 %). Baggrunden herfor var bl.a. flere støtteberettigende uddannelser, og at flere unge har søgt uddannelse især i de seneste år på grund af krisen. 7
Tabel 1.5 FM-krav vedr. støtteårene 1999, 2004 og 2009. 1999 2004 2009 --------------------------------- antal -------------------------------------- Fremsatte FM-krav i alt 29.300 29.700 32.700 - indkomstkontrolkrav 14.200 13.800 9.700 1) - afbrudskrav 14.600 15.400 21.100 --------------------------------- mio. --------------------------------------- Tilbagekrævede beløb i alt 220 249 281 - indkomstkontrolkrav 2) 147 165 137 1) - afbrudskrav 71 81 136 1) Foreløbige tal (98 % af sagerne er afsluttet). 2) Inkl. %-tillæg Det skønnes, at der rejses 32.700 FM-krav vedr. for meget udbetalt SU-støtte for støtteåret 2009, og tilbagekræves 281 mio. kr. Indkomstkontrolkrav (IK-krav) udgjorde beløbsmæssigt cirka halvdelen af FMkravene. IK-krav fremsættes, hvis en SU-støttemodtager tjener mere ved siden af SU-støtten end det tilladte årsfribeløb. Tabel 1.6 Indkomstkontrolkrav vedr. støtteårene 1999, 2004 og 2009. 1999 2004 2009 1) -------------------- antal ---------------- Indkomstkontrolkrav i alt 14.200 13.800 9.700 - personer under uddannelse ult. året 11.900 11.600. - personer uden for uddannelse ult. året 2.300 2.200. ---------------------- % -------------------------- Indkomstkontrolkrav i procent af støttemodtagere i alt 4,3 4,5 2,9 - personer under uddannelse ult. året 4,8 5,1. - personer uden for uddannelse ult. året 2,5 2,8. Tilbagekrævet støtte 2) i procent af støtte i alt 2,0 1,3 0,8 1) Foreløbige tal (98 % af sagerne er afsluttet). 2) Ekskl. %-tillæg De forventede 9.700 IK-krav vedr. 2009 svarer til, at 2,9 % af støttemodtagerne i 2009 vil få et IK-krav, jf. tabel 1.6. Den tilbagekrævede støtte forventes at svare til 0,8 % af den udbetalte støtte. Fra og med støtteåret 2009 periodiseres egenindkomsten for støttemodtagerne, der startede eller sluttede indenfor støtteåret. Hvis egenindkomsten er mindre end fribeløbet enten for perioden under uddannelse eller hele året, stilles der ikke krav om tilbagebetaling af støtten. 8
Tabel 1.7 Studielånegæld ultimo 1999, 2004 og 2009. 1999 2004 2009 ------------------------------ antal ------------------------------ Debitorer 1) med studielånegæld i alt 328.000 362.000 348.000 - debitorer med SU-lånegæld 292.000 345.000 340.000 - heraf med misligholdt SU-lånegæld 24.000 29.000 39.000 - debitorer med statsgaranteret lånegæld 36.000 17.000 8.000 - heraf m. misligh. statsgar. lånegæld 21.000 12.000 7.000 Debitorer 1) med misligholdt studielånegæld i alt 45.000 42.000 46.000 ----------------------------- mio. kr. ---------------------------- Restgæld på studielån i alt 15.700 21.100 24.300 - SU-lånegæld 12.900 19.300 23.500 - heraf misligholdt SU-lånegæld 700 1.400 2.400 - statsgaranteret lånegæld 2.800 1.800 900 - heraf misligh. statsgarant. lånegæld 1.800 1.500 800 Restgæld på misligholdt studielån i alt 2.500 2.900 3.200 1) Det samlede antal debitorer er især i 1999 overvurderet, da det ikke har været muligt at korrigere for personer med både SU-lånegæld og statsgaranteret lånegæld i pengeinstitutter. Ved udgangen af 2009 skyldte ca. 348.000 personer 24,3 mia. kr. på lån, der var optaget enten som statsgaranterede lån i pengeinstitutter eller som SU-lån udbetalt af styrelsen. Hovedparten af debitorerne, nemlig ca. 340.000, havde SU-lånegæld på 23,5 mia. kr., mens 8.000 debitorer skyldte 0,9 mia. kr. på statsgaranterede studielån optaget i pengeinstitutter. Muligheden for at optage statsgaranterede studielån i pengeinstitutter blev afskaffet fra 1993, og andelen af debitorer med statsgaranteret lånegæld faldt fra 1999 til 2009. I 2009 var den gennemsnitlige restgæld på statsgaranterede studielån ca. 108.000 kr. 9
2. SU i folkeskole og ungdomsuddannelser (SU uden for klippekortet) Dette kapitel giver en detaljeret beskrivelse af støttetildelingen inden for folkeskole (FSK) og ungdomsuddannelserne (UU) i 2009 og af udviklingen gennem de seneste år. Støttetildelingen er opgjort efter støtteårets udgang og er reguleret for rejste afbrudskrav, men ikke for tilbagekrævede beløb i forbindelse med den efterfølgende indkomstkontrol. Støttens sammensætning beskrives her fordelt på støttemodtagernes bopæl (regioner), bopælsstatus, forældreafhængighed, uddannelseskategori, køn, alder, og om støttemodtagerne har børn. Kapitlet beskriver endvidere støttemodtagernes indkomster, indkomstkontrolkrav og tilbøjeligheden til at afbryde en ungdomsuddannelse. I kapitlet indgår afsnit om befordringsrabat i ungdomsuddannelser samt specialpædagogisk støtte (SPS) i ungdomsuddannelser. 2.1 Støttemodtagere og støttebeløb Alle 18- og 19-årige i ungdomsuddannelser blev fra 1996 berettiget til et grundstipendium. Støtten gives med satsen for hjemmeboende, uanset hvor eleven bor. Er eleven udeboende, kan skolen dog give støtte med udeboendesats, når visse betingelser er opfyldt. Grundstipendiet var i 2009 på 1.146 kr. om måneden, og derudover kunne der ydes et tillæg på indtil 1.428 kr. afhængig af forældrenes indkomst. Efter udeboendesatsen var grundstipendiet på 3.320 kr. om måneden med mulighed for et tillæg på op til 1.857 kr. afhængig af forældrenes indkomst. Der er ingen øvre grænse for det antal måneder, en person kan få støtte til ungdomsuddannelser og uddannelser på folkeskoleniveau (FSK). Ungdomsuddannelser omfatter gymnasiale uddannelser og erhvervsfaglige ungdomsuddannelser (EUD). 10
Tabel 2.1 Tildelt støtte i FSK og UU 2006 2009. Støttemodtagere Tildelt støtte 2006 2007 2008 2009 2006 2007 2008 2009 ----------------------- antal ---------------------- ---------------- mio. kr. -------------- Folkeskole Stipendier 6.700 6.400 6.500 8.300 177 180 195 261 Lån 2.300 2.100 2.100 2.900 38 37 39 54 Ungdomsuddannelser Støtte i alt 2.962 2.925 3.002 3.496 Indeks 100,0 98,8 101,4 118,0 Stipendier 132.900 133.100 135.300 147.700 2.595 2.599 2.690 3.099 Indeks 100,0 100,2 101,8 111,1 100,0 100,2 103,7 119,4 Lån 22.000 18.700 17.200 21.600 367 326 312 397 Indeks 100,0 85,0 78,2 98,2 100,0 88,8 85,0 109,2 Erhvervsfaglige ungdomsudd. Stipendier 41.500 39.400 38.000 42.900 865 833 828 996 Lån 12.200 10.200 9.300 12.100 179 155 149 198 Gymnasiale udd. Stipendier 95.900 97.600 101.100 109.600 1.728 1.766 1.862 2.103 Lån 11.000 9.500 8.900 10.800 188 170 164 960 Anm.: Tabellen omfatter personer som i en periode har fået støtte i UU. En person kan være optalt inden for flere uddannelseskategorier, men indgår kun som én person i sammentællingen. I 2009 fik 8.300 støttemodtagere tildelt stipendier på folkeskoleuddannelser. Heraf fik 2.900 tildelt lån. Stipendierne udgjorde 261 mio. kr. og lånene 54 mio. kr. På ungdomsuddannelser fik ca. 147.700 støttemodtagere i 2009 tildelt støtte for 3.496 mio. kr. Af dette beløb udgjorde stipendier 3.099 mio. kr. (89 %) og lån 397 mio. kr. (11 %). Antallet af stipendiemodtagere i ungdomsuddannelser steg fra 2008 til 2009 med 12.400 (9,2 %). Frem til 2008 faldt antallet af støttemodtagere, som også er tildelt lån. Fra 2008 til 2009 steg antallet af låntagere fra 17.200 til 21.600. I perioden 2006-2009 steg den årlige støtte i UU med 534 mio. kr. (18,0 %). Heraf steg stipendierne med 504 mio. kr. (19,4 %) og lånene med 30 mio. kr. (8,2 %). 11
Tabel 2.2 Andel af stipendiemodtagere i FSK og UU, som tog lån (lånetilbøjeligheden) i 2006-2009 fordelt på alder. Låntagerandel af stipendiemodtagere med børn Alder pr. 31/12 i støtteåret 2006 2007 2008 2009 2006 2007 2008 2009 ----------------------------------------------- % ----------------------------------------------------- 18-årige 2,7 2,2 2,2 2,5 15,4 11,3 13,3 18,3 19-årige 6,7 5,3 4,6 6,0 35,6 32,6 25,8 26,5 20-årige 13,6 10,4 9,3 11,0 47,5 39,6 38,6 41,7 21-årige 28,2 24,9 22,4 24,2 56,3 52,0 49,8 49,2 22 år og derover 50,4 46,9 45,1 48,0 61,1 60,9 56,5 59,3 Alle i UU 17,2 14,9 13,4 15,6 59,3 56,2 54,9 57,1 Anm.: Støttemodtagerne er optalt under FSK + UU, hvis de sidst var tilmeldt her i året. Efter et fald i lånetilbøjeligheden for stipendiemodtagerne fra 2006 til 2008, steg tilbøjeligheden fra 13,4 % i 2008 til 15,6 % i 2009, det vil sige en stigning på 2,2 procentpoint. Lånetilbøjeligheden var betydeligt højere blandt de støttemodtagere, der havde børn. 2.2 Støttemodtagernes fordeling på regioner Af tabel 2.3 fremgår fordelingen af støttemodtagere i FSK og UU på regioner. Tabel 2.3 Støttemodtagere i FSK og UU: Tildelt stipendium og SU-lån fordelt på regioner i 2009. Støttemodtagere 1) Befolkning 2) stipendium Tildelt Låntagere Tildelt lån antal ----------- % ----------- mio. kr. antal mio. kr. Region Hovedstaden 44.600 28 30 923 6.000 104 Region Midtjylland 37.300 24 23 791 5.500 99 Region Nordjylland 17.300 11 11 379 3.300 60 Region Sjælland 21.300 14 15 468 3.600 70 Region Syddanmark 34.900 22 22 780 6.000 116 Bosat i udlandet 3) 1.400 1 32 200 4 Ikke regionsoplysninger 100 0 3 0 0 I alt 156.000 100 100 3.360 24.500 451 1) Støttemodtagernes fordeling på regioner er opgjort pr. februar 2010. En støttemodtager, der fx gik på gymnasium i Region Nordjylland i foråret 2009 og flyttede til Region Hovedstaden for at påbegynde en VU indgår under Region Hovedstaden. I fordelingen indgår også støttemodtagere bosat i udlandet. 2) Befolkningens fordeling på regioner er opgjort pr. juli 2009. Kilde: Danmark Statistik. Der indgår kun personer bosat i Danmark. 3) Omfatter blandt andet personer, der i CPR-registret er markeret som udrejst af Danmark. Støttemodtagerne i Region Hovedstaden udgjorde i 2009 28 % af støttemodtagerne i UU, mens støttemodtagerne i Region Midtjylland og Region Syddanmark udgjorde henholdsvis 24 % og 22 %. SU-modtagerne i Region Midtjylland udgjorde 1 procentpoint mere end befolkningens andel i denne region. I Region Hovedstaden og Region Sjælland var andelen af alle støttemodtagere henholdsvis 2 og 1 12
procentpoint mindre end andelen af befolkningen. Alt i alt var fordelingen på regioner af SU-modtagere dog nogenlunde som for hele befolkningen. Af tabel 2.3 kan udledes andelen af støttemodtagerne, der blev tildelt lån (låntagerandelen). Den samlede låntagerandel udgjorde 16 % i 2009. I Region Nordjylland udgjorde låntagerandelen 19 %, mens 13 % af støttemodtagerne i Region Hovedstaden blev tildelt lån i 2009. Af bilag 20 fremgår fordelingen af støttemodtagere i UU og VU på kommuner. 2.3 Hjemme- og udeboende stipendiemodtagere Tabel 2.4 Stipendiemodtagere, låntagere og støttebeløb i FSK og UU i 2009 fordelt efter alder og bopælsstatus. Stipendiemodtagere Tildelt stipendium Låntagere Tildelt lån Låntagere i pct. af stipendiemodtagere Alder pr. alders- 31/12 2009 fordeling 2007 2008 2009 antal % mio. kr. antal mio. kr. % % % 18 år 36.400 25 410 900 10 2 2 3 hjemmeboende 85 % 38 % 1 1 1 19 år 47.400 33 893 2.600 45 5 5 6 hjemmeboende 81 % 30 % 2 2 2 20 år 25.300 17 553 2.800 51 10 9 11 hjemmeboende 68 % 20 % 3 3 3 21 år 10.400 7 337 2.500 47 25 22 24 hjemmeboende 35 % 10 % 7 7 7 22 år 6.400 4 229 2.300 45 35 33 36 hjemmeboende 19 % 8 % 13 12 16 23 år 4.600 3 175 2.000 42 43 41 44 hjemmeboende 13 % 6 % 18 18 21 24 år 3.400 2 137 1.700 36 47 47 51 hjemmeboende 9 % 4 % 23 23 21 25 år 2.400 2 96 1.300 27 52 50 54 hjemmeboende 6 % 3 % 25 25 28 26 år og derover 11.700 8 531 6.300 148 54 52 54 hjemmeboende 2 % 1 % 31 27 30 I alt 144.900 100 3.360 22.500 451 15 13 16 hjemmeboende 62 % 1.178 11 % 36 2 2 3 Anm.: En person henføres til den uddannelses- og bopælsstatus, som vedkommende senest i året var registreret under, uanset om støtten er beregnet efter udeboende- eller hjemmeboendesats. Af tabel 2.4 fremgår, at der var 144.900 stipendiemodtagere i FSK og UU i 2009. Hovedparten (62 %) af disse var hjemmeboende. Ca. ¾ af stipendiemodtagerne var 20 år eller yngre. Støttemodtagerne på 21 år og derover var overvejende udeboende. 13
I 2009 ønskede 16 % af stipendiemodtagerne i FSK og UU lån; blandt hjemmeboende gjaldt det blot 3 %. Tabel 2.5 Stipendiemodtagere i FSK og UU og tildelt stipendiebeløb i 2006-2009 fordelt efter bopælsstatus. Stipendiemodtagere Tildelt stipendiebeløb Alder pr. 31/12 2006 2007 2008 2009 2006 2007 2008 2009 ---------------------- antal ---------------------- ---------------- mio. kr. ------------- I alt FSK og UU 130.800 129.600 132.500 144.900 2.772 2.779 2.885 3.360 heraf hjemmeboende 79.500 80.900 84.000 90.000 954 990 1.070 1.178 udeboende 51.300 48.800 48.500 54.900 1.818 1.789 1.815 2.182 ------------------------------------------- % ------------------------------------------------------- hjemmeboende 61 62 63 62 34 36 37 35 udeboende 39 38 37 38 66 64 63 65 Hjemmeb.andel 18-årige 85 85 85 85 19-årige 80 81 81 81 20-årige 66 69 68 68 21-årige 31 33 34 35 Anm.: En person henføres til den uddannelses- og bopælsstatus, som vedkommende senest i året var registreret under, uanset om støtten er beregnet efter udeboende- eller hjemmeboendesats. Andelen af hjemmeboende stipendiemodtagere i FSK og UU var 62 % i 2009. Hjemmeboendesats til udeboende elever under 20 år Siden 1996 er reglen om hjemmeboendesats til udeboende ikke begrænset til første ungdomsuddannelse, men gælder for alle 18- og 19-årige i ungdomsuddannelser. Uddannelsesstedet har dog mulighed for at give stipendium med udeboendesats, når visse betingelser er opfyldt. De væsentligste betingelser fremgår af tabel 2.6. 14
Tabel 2.6 Udeboende stipendiemodtagere i FSK og UU 2006-2009 med og uden udeboendesats. Udeboende stipendiemodtagere under 20 år i FSK og UU 2006 2007 2008 2009 antal % antal % antal % antal % I alt 22.800 100 22.400 100 22.600 100 24.800 100 Stipendiemodtagere uden udeboendesats 3.400 15 3.400 15 3.400 15 3.900 16 Stipendiemodtagere med udeboendesats 19.400 85 19.000 85 19.200 85 20.900 84 ----------------------------------- % ---------------------------------------- De 3 mest anvendte begrundelser for udeboendesats: 98 98 97 98 Mindst 20 km mellem uddannelsesstedet og forældrebopæl 56 57 56 55 Særlige forhold i hjemmet 35 35 35 36 Udeboende i mindst 12 måneder før støttestart 7 6 6 7 Af tabel 2.6 fremgår det, at der i 2009 var 24.800 udeboende stipendiemodtagere, som var omfattet af reglen. De udgjorde 23 % af de jf. tabel 2.7 108.700 18- og 19-årige støttemodtagere i FSK og UU. Af de udeboende fik 20.900 (84 %) udbetalt støtte med udeboendesats i 2009. Begrundelsen "mindst 20 km mellem uddannelsesstedet og forældrenes bopæl" var med en andel på 55 % den hyppigste årsag til at give udeboendesats. I 36 % af tilfældene blev udeboendesats givet på grund af særlige forhold i hjemmet. 2.4 Forældreafhængige stipendiemodtagere De 18- og 19-årige i FSK og UU tildeles forældreafhængig støtte. Forældreafhængig støtte beregnes som hovedregel på grundlag af forældrenes indkomstforhold i det kalenderår, der ligger to år forud for støtteåret. Forældreafhængige støttemodtagere, som fik støtte første gang efter 1. juli 2004, får et grundstipendium på 1.146 kr. pr. måned (2009-sats). Støttemodtagere på hjemmeboendesats tildeles et tillæg til grundstipendiet, hvis forældreindtægten ikke overstiger 603.821 kr. Tillægget nedtrappes i takt med, at forældrenes indkomstgrundlag stiger. Ved forældreindtægt under 282.948 kr. tildeles maksimal støtte. Lånestøtten nedtrappes dog ikke. Tværtimod er der mulighed for at få supplerende lån i takt med, at tillægget nedtrappes på grund af forældreindkomsten. I 2006 kunne støttemodtagere, der havde fået støtte før 1. juli 2004, tildeles 1.491 kr. i grundstipendium pr. måned og et tillæg, hvis forældreindtægten ikke oversteg 451.163 kr. Fra 2007 til 2009 var der ikke forældreafhængige støttemodtagere, som havde fået støtte før 1. juli 2004. 15
Tabel 2.7 Forældreafhængige (18-19-årige i FSK og UU) stipendiemodtagere og tildelte stipendiebeløb i 2006-2009 fordelt efter støttens størrelse og støtteperiodens start i forhold til 1. juli 2004. Forældreafhængige stipendiemodtagere Tildelt stipendiebeløb 2006 2007 2008 2009 2006 2007 2008 2009 ---------------------- antal ---------------------- --------------- mio. kr. --------------- Forældreafhængige 18-19-årige 97.600 98.800 101.900 108.700 1.332 1.366 1.447 1.610 Maks. Støtte 28.500 28.300 29.100 31.100 566 569 598 662 Reduceret støtte. f. 1/7 2.700 11 Reduceret støtte e. 30/6 66.400 70.500 72.800 77.600 766 797 849 948 - kun grundstip. f. 1/7 1.700 6 - kun grundstip. e. 30/6 27.100 29.200 30.300 33.200 230 246 264 314 Anm.: Den forældreafhængige støtte vedrører kun stipendier tildelt i de måneder, hvori stipendiemodtageren var forældreafhængig. Pr. 1/7 2004 blev grundstipendiet sat ned til 1.000 kr. pr. måned og forældrenes indkomstgrænse er hævet til 527.000 kr./år (tidl. var satsen 1.400 kr. pr. måned og indkomstgrænsen 431.500 kr./år). Det fremgår af tabel 2.7, at der i alt i 2009 var 108.700 stipendiemodtagere med forældreafhængig støtte, og at de forældreafhængige med fuld støtte udgjorde 31.100 (29 %) i 2009, og stipendiemodtagerne med reduceret støtte udgjorde 77.600 (71 %). Stipendierne til modtagere af den maksimale stipendiesats udgjorde 662 mio. kr. (41 %) og den reducerede støtte 948 mio. kr. (59 %) af den samlede stipendiestøtte på 1.610 mio. kr. til forældreafhængige stipendiemodtagere i FSK og UU i 2009. 2.5 Støttemodtagernes køn, alder og børn I dette afsnit belyses sammenhængene mellem stipendiemodtagernes køn, alder og uddannelseskategori. Særskilt vises disse fordelinger for stipendiemodtagere med børn. 16
Tabel 2.8 Stipendiemodtagere i FSK og UU 2009 fordelt med hensyn til alder, uddannelseskategori og børn. Alder pr. Folkeskoleuddannelser Gymnasiale og almene ungdoms- Erhvervsfaglige ungdoms- FSK og UU i alt 31/12 2008 uddannelser uddannelser 2008 2009 --------------------------- antal stipendiemodtagere ------------------------------- 18 år 898 29.278 6.730 34.332 36.411 med børn 2 % 0 % 0 % 0 % 0 % 19 år 1.347 37.200 9.749 41.474 44.201 med børn 3 % 0 % 1 % 1 % 1 % 20 år 1.045 21.721 6.294 23.515 25.322 med børn 7 % 1 % 3 % 2 % 2 % 21 år 854 7.081 4.546 9.044 10.383 med børn 15 % 3 % 6 % 5 % 6 % 22 år 658 3.798 3.402 5.673 6.404 med børn 20 % 6 % 8 % 9 % 10 % 23 år 531 2.528 2.531 3.937 4.599 med børn 29 % 10 % 14 % 14 % 15 % 24 år 392 1.856 1.939 2.725 3.448 med børn 38 % 15 % 19 % 20 % 20 % 25 år og derover 2.528 6.146 7.673 11.813 14.114 med børn 73 % 45 % 46 % 56 % 58 % I alt 8.253 109.608 42.864 132.513 144.882 med børn 2.541 3.995 5.290 8.888 9.254 pct. med børn 30,8 % 3,6 % 12,3 % 6,7 % 6,4 % antal børn i alt 5.034 6.311 8.331 15.900 18.754 m. børn født i året 285 590 861 1.506 1.693 Mænd 2.897 48.469 22.700 58.986 67.337 med børn 268 630 1.362 1.407 2.041 pct. med børn 9,3 % 1,3 % 6,0 % 2,4 % 3,0 % Kvinder 5.356 61.139 20.164 73.527 77.545 med børn 2.273 3.365 3.928 7.481 8.480 pct. med børn 42,4 % 5,5 % 19,5 % 10,2 % 10,9 % 2 stipendiemodtagende forældre 258 617 732 1.047 1.411 I pct. af alle med børn 10,2 % 15,4 % 13,8 % 11,8 % 15,2 % Anm.: Kategorien ungdomsuddannelser består af personer, som senest i året var registreret i en UU. Underkategorierne omfatter personer, som i en periode i året har fået støtte i den pågældende kategori UU. En person kan derfor være optalt inden for flere underkategorier. 1) Inkl. folkeskoleniveau på VUC. I 2009 modtog 144.900 stipendier i FSK og UU. I 2008 var der ca. 132.500 stipendiemodtagere i FSK og UU. Antallet er således steget med 9,3 % fra 2008 til 2009. Antallet af forsørgere steg med 4,1 %. De 19- årige stipendiemodtagere var den største enkeltaldersgruppe blandt stipendiemodtagerne på FSK og UU. Gruppen udgjorde 44.200 eller 31 % af samtlige stipendiemodtagere i 2009. Næststørste enkeltaldersgruppe var de 18-årige, som udgjorde 36.400 eller 25 % af samtlige stipendiemodtagere. Af stipendiemodtagerne på FSK og UU var 77.500 kvinder (54 %), og 67.300 mænd (44 %) i 2009. På folkeskoleuddannelserne og det gymnasiale område udgjorde kvinderne henholdsvis 65 % og 56 % af 17
stipendiemodtagerne. På de erhvervsfaglige ungdomsuddannelser var 47 % af stipendiemodtagerne kvinder. I 2009 havde ca. 9.300 stipendiemodtagere i FSK og UU i alt ca. 18.800 børn. Godt 1.700 stipendiemodtagere havde et barn, der var født i 2009. Af stipendiemodtagerne på folkeskoleuddannelser havde 31 % børn. Andelen, som har børn inden for hvert alderstrin, var naturligt nok stigende med alderen. Således havde under 1 % af de 18-årige og 19-årige børn, mens 58 % af aldersgruppen på 25 år og derover havde børn. Af kvinderne havde 10,9 % børn, mens 3,0 % af mændene havde børn. I ca. 1.400 af tilfældene var den anden forældre også stipendiemodtager, hvilket svarer til 15 % af alle stipendiemodtagere i FSK og UU med børn. Andelen var 15 % i de gymnasiale og almene ungdomsuddannelser, 14 % i de erhvervsfaglige uddannelser og 10 % blandt elever i folkeskoleuddannelser. Støttetiden forlænges i forbindelse med fødsel. Moderen får 12 måneders fødselsstøtte og faderen får 6 måneder. Moderen kan vælge at give til og med 6 måneder af sin fødselsstøtte til faderen. Fødselsstøtten til SU-modtagere i FSK og UU kaldes rater. Man kan vælge at få udbetalt fødselsstøtten som enkelte rater. Udbetales fødselsstøtten eksempelvis som fødselsdobbeltrater bliver støttetiden forlænget med 6 måneder. Tabel 2.9 Støttemodtagere med fødselsrater i FSK og UU 2006 2009 Støttemodtagere Rater 2006 2007 2008 2009 2006 2007 2008 2009 ----------------- antal ----------------- ------------------ rater ------------------- Fødselsrater 811 829 844 891 2.944 3.375 3.444 3.722 Enkeltrater 173 223 253 271 853 1.221 1.389 1.501 Dobbeltrater 673 641 631 666 2.091 2.154 2.055 2.221 Kvinder 583 637 646 665 2.364 2.888 2.947 3.153 Mænd 228 192 198 226 580 487 497 569 Anm.: En person kan være optalt indenfor flere kategorier af fødselsklip, men indgår kun som 1 person i sammentællingerne. Inden for FSK og UU fik 891 støttemodtagere fødselsrater i 2009. Heraf udgjorde kvinder 75 %, som fik 85 % af fødselsraterne. I FSK og UU tildeles hovedparten af fødselsstøtten som dobbeltrater. Tildelingen af fødselsstøtten som enkeltrater er dog steget fra 2006 til 2009. I 2006 fik 173 modtagere (20 %) udbetalt fødselsrater som enkeltrater. I 2009 var denne andel steget til 29 %. 18