Status for folkeskolerne i Viborg Kommune April 2015
Indholdsfortegnelse 1. Baggrund... 2 2. Fagligt niveau og spredning... 3 2.1 Fagligt niveau og socioøkonomiske forhold... 5 3. Elevtrivsel... 7 4. Overgang til ungdomsuddannelse... 7 5. Gennemførsel af ungdomsuddannelse... 8 6. Kompetencedækning... 8 7. Dækningsgrader og elever på privatskole... 10 8. Valgfagstilbud... 12 9. Erfaring med skole-erhvervssamarbejde... 13 10. Ledelsesparametre... 13 10.1. Ledelsesevaluering... 13 10.2. Ledelsesnetværk... 14 10.3. Organisering af skolerne i Viborg Kommune... 14 11. Økonomi... 17 12. Udvikling i elevantallet... 17 13. Sammenfatning... 20 Side 1 af 20
1. Baggrund På mødet d. 28. oktober 2014 besluttede Børne- og Ungdomsudvalget, at et antal repræsentanter fra skolerne i samarbejde med forvaltningen skulle udarbejde et forslag til, hvordan processen vedr. fremtidens folkeskole kunne struktureres. Børne- og Ungdomsudvalget godkendte på den baggrund på mødet d. 6. januar 2015 et nyt kommissorium vedr. fremtidens folkeskole. Udvalget besluttede samtidig, at tids- og procesplanerne skulle revideres således, at der forelægges en strategiplan til politisk godkendelse d. 29. september 2015. Den reviderede procesplan beskriver i hovedtræk de milepæle, som ovenstående repræsentanter har fundet relevante i relation til de fire politiske målsætninger: Bevarelse af alle undervisningssteder Bevarelse af nærhed i lokalområderne for de yngste børn Fokus på styrkelse af udskolingen Fokus på styrkelse af ledelse Derudover har Børne- og Ungdomsudvalget ønsket et fokus på, hvordan man kan understøtte, at folkeskolen bliver forældrenes naturlige førstevalg. En af milepælene i procesplanen er, at der skal udarbejdes en status, som giver et indblik i, hvad der er den faktuelle status for kommunens folkeskoler i forhold til folkeskolereformens tre oveordnede målsætninger: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Tilliden og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Statussen vil jf. procesplanen tage udgangspunkt i nedenstående forhold: Fagligt niveau og spredning Overgang til ungdomsuddannelse Gennemførsel af ungdomsuddannelse Valgfagstilbud Erfaring med skole-erhvervssamarbejde Ledelsesparametre Udover disse forhold vil der i denne status også blive kommenteret på elevtrivslen, kompetencedækningen, dækningsgraden, herunder antallet af elever i privatskole, udgiftsniveauet for folkeskolerne og udviklingen i antallet af elever på folkeskolerne i Viborg Kommune. Hvert af disse forhold vil blive præsenteret nærmere i nedenstående afsnit. Denne status baserer sig overvejende på data fra før folkeskolereformen og de nye arbejdstidsregler for lærerne. Dog er oplysningerne omkring ledelsesevalueringen og valgfag fra tiden efter implementeringen af folkeskolereformen. Side 2 af 20
2. Fagligt niveau og spredning I dette afsnit præsenteres forskellige karaktergennemsnit for henholdsvis Viborg Kommune, kommuner med sammenlignelige indbyggertal 1 og hele landet. I nedenstående tabel 1 fremgår karaktergennemsnittet for de bundne prøvefag i 9. klasse for de seneste tre skoleår. Tabel 1: Karaktergennemsnit i bundne prøvefag 1 for 9. klasse de seneste tre skoleår 2011/2012 2012/2013 2013/2014 Roskilde Kommune 7,1 7,4 7,3 Slagelse Kommune 5,9 6,1 6,0 Næstved Kommune 6,2 6,2 6,3 Kolding Kommune 6,4 6,9 7,0 Horsens Kommune 6,4 6,3 6,4 Herning Kommune 6,9 6,8 7,0 Randers Kommune 6,4 6,3 6,5 Silkeborg Kommune 6,6 7,1 7,0 Viborg Kommune 6,7 6,6 6,8 Gennemsnit 6,5 6,6 6,7 Kilde: Tallene er fra Undervisningsministeriets uddannelsesstatistik. Noter: 1 : De bundne prøver består af: dansk (læsning, retskrivning, skriftlig fremstilling og mundtlig), matematik (matematiske færdigheder og matematisk problemløsning), engelsk (mundtlig) og fysik/kemi (praktisk/mundtlig). Kun elever der har aflagt mindst 4 ud af 8 bundne prøver indgår i statistikken. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Som det fremgår af tabel 1 ovenfor ligger Viborg Kommunes karaktergennemsnit i de bundne prøvefag en anelse højere end for landet som helhed i skoleåret 2013/2014. I sammenligning med de andre kommuner i skoleåret 2013/2014 har halvdelen af kommunerne et bedre karaktergennemsnit end Viborg Kommune, mens den anden halvdel har et ringere karaktergennemsnit end Viborg Kommune. Den overordnede tendens blandt kommunerne for skoleåret 2011/2012 til 2013/2014 er, at på nær Horsens Kommune, hvor karaktergennemsnittet er uændret, er karaktergennemsnittet i de bundne steget for alle kommuner - inklusiv Viborg Kommune. I nedenstående tabel 2 fremgår en lignende oversigt med udgangspunkt i karaktergennemsnittene i dansk for de seneste tre skoleår. 1 Indbyggertal i 2013 jf. Økonomi- og Indenrigsministeriets kommunale nøgletal Side 3 af 20
Tabel 2: Karaktergennemsnit i dansk 1 for 9. klasse de seneste tre skoleår 2011/2012 2012/2013 2013/2014 Roskilde Kommune 6,8 7,4 7,3 Slagelse Kommune 5,9 6,1 6,0 Næstved Kommune 6,3 6,3 6,2 Kolding Kommune 6,4 6,9 7,2 Horsens Kommune 6,4 6,2 6,3 Herning Kommune 6,8 6,8 6,9 Randers Kommune 6,3 6,3 6,5 Silkeborg Kommune 6,5 7,0 6,9 Viborg Kommune 6,5 6,6 6,7 Gennemsnit 6,4 6,6 6,6 Kilde: Tallene er fra Undervisningsministeriets uddannelsesstatistik. Note: 1 : Elevernes karaktergennemsnit i dansk er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 1 prøve i dansk. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevers gennemsnit. Som det fremgår af tabel 2 ovenfor ligger Viborg Kommunes karaktergennemsnit i dansk en anelse højere end for landet som helhed i skoleåret 2013/2014. I sammenligning med de andre kommuner i skoleåret 2013/2014 har halvdelen af kommunerne et bedre karaktergennemsnit i dansk end Viborg Kommune, mens den anden halvdel har et ringere karaktergennemsnit end Viborg Kommune. Den overordnede tendens blandt kommunerne for skoleåret 2011/2012 til 2013/2014 er, at på nær Horsens Kommune og Næstved Kommune, som har oplevet et mindre fald i karaktergennemsnittet, er karaktergennemsnittet steget for alle kommuner - inklusiv Viborg. I nedenstående tabel 3 fremgår en lignende oversigt med udgangspunkt i karaktergennemsnittene i matematik for de seneste tre skoleår. Tabel 3: Karaktergennemsnit i matematik 1 for 9. klasse de seneste tre skoleår 2011/2012 2012/2013 2013/2014 Roskilde Kommune 7,3 7,5 7,3 Slagelse Kommune 5,7 5,8 5,5 Næstved Kommune 6,1 6,0 6,1 Kolding Kommune 6,6 6,9 6,7 Horsens Kommune 6,5 6,1 6,3 Side 4 af 20
Herning Kommune 7,0 6,9 6,7 Randers Kommune 6,5 6,0 6,4 Silkeborg Kommune 6,9 7,1 6,9 Viborg Kommune 7,2 6,8 6,9 Gennemsnit 6,5 6,5 6,4 Kilde: Tallene er fra Undervisningsministeriets uddannelsesstatistik. Note: 1 : Elevernes karaktergennemsnit i matematik er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 1 prøve i matematik. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevers gennemsnit. Som det fremgår af tabel 3 ovenfor ligger Viborg Kommunes karaktergennemsnit i matematik noget højere end for landet som helhed i skoleåret 2013/2014. I sammenligning med de andre kommuner i skoleåret 2013/2014 klarer Viborg sig godt i matematik. Således er Slagelse Kommune den eneste med et højere gennemsnit end Viborg Kommune, mens seks ud af de otte kommuner ligger lavere end Viborg. Silkeborg Kommune ligger på samme niveau som Viborg. Når der kigges på den overordnede tendens fra 2011/2012 til 2013/2014 er der dog den samme tendens blandt kommunerne til, at karakgennemsnittet er faldet. Det gælder for fem kommuner inklusiv Viborg. Kun Kolding Kommune har oplevet en mindre stigning i deres karaktergennemsnit, mens Roskilde har fastholdt deres niveau. Samlet set kan ovenstående tyde på, at folkeskolerne i Viborg Kommune vel at mærke før folkeskolereformen løbende har arbejdet på at udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, som de kan, idet karaktergennemsnittet i Viborg Kommune generelt set er højere end landsgennemsnittet. Samtidig ligger Viborg Kommune generelt på samme niveau som kommuner med sammenlignelige indbyggertal. I matematik klarer Viborg Kommune sig dog bedre end de fleste øvrige kommuner, selvom tendensen til at faldende karaktergennemsnit i matematik gør sig gældende for næsten alle de pågældende kommuner. I de bundne prøvefag og i dansk placerer Viborg sig imidlertid middel i forhold til de øvrige kommuner. Det er selvfølgelig væsentlig at bemærke, at karaktergennemsnittene i sig selv naturligvis kun giver en indikation af, hvorvidt folkeskolerne i Viborg Kommune udfordrer alle elever, så de bliver så dygtige, som de kan. Der er en lang række faktorer, som f.eks. antallet af eleverne i klassen, klassens sammensætning ift. elevernes sociale og økonomiske baggrund, lærernes undervisningskompetence mv. der også har betydning. Disse faktorer kan både have betydning for, i hvilket omfang eleverne bliver fagligt udfordret, men også hvorvidt de faglige udfordringer rent faktisk resulterer i, at eleverne bliver dygtigere. 2.1 Fagligt niveau og socioøkonomiske forhold I nedenstående tabel 4 fremgår en oversigt over skolernes karaktergennemsnit i de bundne prøvefag sammenlignet med den socioøkonomiske reference. Den socioøkonomiske reference er et statistisk beregnet udtryk, som viser, hvordan elever på landsplan, med samme baggrundsforhold som skolens elever, har klaret afgangsprøverne. Side 5 af 20
Tabel 4: Sammenligning af karaktergennemsnit i bundne prøvefag 1 socioøkonomisk reference de seneste tre skoleår i 9. klasse med Skoleår Skoleår Skoleår 2011/2012 2012/2013 2013/2014 Gns. Socio. Diff 2. Gns. Socio. Diff. Gns. Socio. Diff. Bøgeskovskolen 6,7 6,4 0,3 5,4 5,8-0,4 7,0 6,3 0,7* Egeskovskolen 6,5 6,2 0,3 6,3 6,6-0,3 7,0 6,8 0,2 Frederiks Skole 6,2 6,3-0,1 7,5 6,8 0,7* 6,1 6,1 0,0 Hald Ege Skole 7,4 7,3 0,1 6,5 7,1-0,6* 6,5 7,0-0,5 Hammershøj Skole 5,6 5,7-0,1 5,7 5,9-0,2 5,9 5,8 0,1 Houlkærskolen 7,0 6,6 0,4 6,8 6,5 0,3 7,4 7,1 0,3 Karup Skole 6,5 6,2 0,3 5,6 5,8-0,2 6,2 6,0 0,2 Løgstrup Skole 6,7 6,5 0,2 7,4 6,9 0,5 7,0 6,8 0,2 Møldrup Skole 6,1 6,1 0,0 6,6 6,5 0,1 6,2 6,3-0,1 Mønsted Skole 6,7 6,8-0,1 6,5 6,6-0,1 5,6 5,9-0,3 Nordre Skole 7,4 7,2 0,2 7,7 7,3 0,4 7,1 7,1 0,0 Overlund Skole 7,7 7,3 0,4 7,5 7,5 0,0 7,6 7,4 0,2 Rødkærsbro skole 5,8 6,0-0,2 5,3 5,5-0,2 6,5 6,5 0,0 Skals Skole 6,6 6,5 0,1 6,8 6,6 0,2 6,3 6,2 0,1 Stoholm Skole 7,6 7,0 0,6 6,7 6,3 0,4 6,4 6,4 0,0 Sødalskolen 7,2 6,9 0,3 6,3 6,2 0,1 7,9 7,3 0,6 Søndre Skole 7,1 6,9 0,2 6,4 6,4 0,0 6,4 6,5-0,1 Vestervang Skole 6,9 6,7 0,2 6,9 6,8 0,1 7,0 7,0 0,0 Vestfjendsskolen 5,7 6,3-0,6 6,5 6,8-0,3 7,5 7,2 0,3 Vestre Skole 7,1 6,4 0,7* 6,9 6,4 0,5 7,2 6,8 0,4 Ørum Skole 5,6 6,0-0,4 6,4 6,2 0,2 5,6 5,9-0,3 Kilde: Tallene er fra Undervisningsministeriets uddannelsesstatistik. Noter: 1 : De bundne prøver består af: dansk (læsning, retskrivning, skriftlig fremstilling og mundtlig), matematik (matematiske færdigheder og matematisk problemløsning), engelsk (mundtlig) og fysik/kemi (praktisk/mundtlig). Kun elever der har aflagt mindst 4 ud af 8 bundne prøver indgår i statistikken. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. 2 : Hvis der er en forskel mellem skolens karakter og dens socioøkonomiske reference, som der ikke er en (*) ud for, kan forskellen skyldes statistisk usikkerhed. I så fald kan man ikke sige, at skolens elever har klaret prøven bedre eller dårligere end andre elever på landsplan med tilsvarende baggrundsforhold. *: Betyder at forskellen mellem skolens resultater og elever på landsplan med samme baggrunds resultater er statistisk signifikant. Det fremgår af tabellen, at det kun er i enkelte år på enkelte skoler, hvor forskellen er statistisk signifikant. Det betyder, at skolens elever har klaret sig enten dårligere eller bedre sammenlignet med elever med samme baggrundsforhold på landsplan. Det drejer sig om Bøgeskovskolen (2013/2014), Frederiks Skole (2012/2013), Hald Ege Skole (2012/2013) og Vestre Skole (2011/2012). På nær Hald Ege Skole i skoleåret 2012/2013 har eleverne på de øvrige tre skoler i de pågældende skoleår klaret sig bedre end elever med samme baggrundsforhold på landsplan. På ovenstående baggrund er det svært at konkludere noget entydigt omkring folkeskolerne i Viborg Kommune s evne til at mindske betydningen af social baggrund. For de få skoler i enkelte år, hvor resultaterne er statistisk signifikante, tyder det Side 6 af 20
generelt set på, at skolerne i høj grad er gode til at mindske betydningen af elevernes sociale baggrund i forhold til deres faglige resultater. 3. Elevtrivsel Èn ting er hvordan eleverne klarer sig i folkeskolen noget andet er naturligvis, hvordan eleverne trives i folkeskolen jf. folkeskolereformens målsætning om, at tilliden og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. I Viborg Kommune er elevtrivslen høj. Således blev den første undersøgelse af elevernes i trivsel på skolerne og i klubberne gennemført i foråret 2014. 6810 elever besvarede det udsendte spørgeskema og ca. 96 % af de adspurgte elever svarede, at de enten er meget glade eller glade for at gå i skole. Det samme gælder for henholdsvis ca. 97 % og 99 % af de børn og unge, som går i SFO-klub eller klub. Der er dermed klare tegn på, at elevtrivslen i folkeskolerne i Viborg Kommune ligger på et meget højt niveau. Indtil nu har det ikke været muligt at sammenligne trivslen i kommunen med trivslen på landsplan, men skolerne har i januar-marts 2015 gennemført en national trivselsmåling, som Undervisningsministeriet har udarbejdet. Resultaterne af denne måling bliver tilgængelig i maj 2015. Det bliver derfor muligt at sammenligne trivslen blandt eleverne i Viborg Kommune med landsgennemsnittet omkring sommeren 2015. 4. Overgang til ungdomsuddannelse I tabel 5 nedenfor fremgår det, hvor stor en andel af de unge i Viborg Kommune og på landsplan, som henholdsvis 3 og 15 måneder efter 9. klasse, er i gang med en ungdomsuddannelse. Tabel 5: Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 1 År 3 måneder efter 9. klasse- Viborg 3 måneder efter 9. klasse- landet 15 måneder efter 9. klasse- Viborg 15 måneder efter 9. klasse- landet 2011 49,1% 40,7% 91,7% 86,0% 2012 44,0% 40,7% 88,5% 86,1% 2013 45,0% 41,2% - - Kilde: Tallene er fra Undervisningsministeriets uddannelsesstatistik. Note: 1: erhvervsfaglig uddannelse, en gymnasial uddannelse eller STU. En ungdomsuddannelse er en Overordnet set er der forskellige tendenser i Viborg Kommune og for landet som helhed. I Viborg Kommune har der over årerne været en tendens til, at andelen af unge der 3 og 15 måneder efter 9. klasse er i gang med en ungdomsuddannelse, falder. På landsplan har tendensen været svagt stigende, dvs. at andelen af elever, der 3 og 15 måneder efter 9. klasse går i gang med en ungdomsuddannelse, stiger. Der er dog en større andel af elever, der i Viborg Kommune er i gang med en ungdomsuddannelse både 3 og 15 måneder efter 9. klasse sammenlignet med eleverne på landsplan. Til trods for det er der dog potentiale for forbedring i forhold til at sikre gode overgange fra folkeskolen til ungdomsuddannelserne for de unge i Viborg Kommune. Side 7 af 20
5. Gennemførsel af ungdomsuddannelse I nedenstående tabel 6 fremgår det, hvor stor en andel af elever i Viborg Kommune, der 6 år efter afsluttet 9. klasse har gennemført mindst en ungdomsuddannelse. Tabel 6: Andel elever, der 6 år efter 9. klasse har gennemført mindst en ungdomsuddannelse 1 Årgang Andel 2005 73,1% 2006 77,4% 2007 77,6% Kilde: Tallene er fra Undervisningsministeriets uddannelsesstatistik. Note: 1: Mindst en ungdomsuddannelse betyder, at man enten har gennemført en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. Det ses af tabel 6, at andelen af elever, der 6 år efter 9. klasse har gennemført mindst en ungdomsuddannelse har været stigende fra 2005-2007. Dog er der forsat et stykke vej til, at folkeskolerne i Viborg Kommune kan leve op til 95%-målsætningen om, at 95 % af ungdomsårgang 2015 skal have gennemføre mindst en ungdomsuddannelse. Anvendes Undervisningsministeriets profilmodel, så ses det i nedenstående tabel 7, at for årgangen, der påbegyndte 9. klasse i 2011, er det først 25 år efter, at ungdomsårgangen lever op til 95%- målsætningen. Tabel 7: Fremskrivning af, hvordan årgang 2011/2012 vil uddanne sig i løbet af 25 år (Angivet i %) 5 år 10 år 15 år 20 år 25 år Uden ungdomsuddannelse 25,8 12,9 10 9 5,5 Gennemført en ungdomsuddannelse 74,2 87,1 (75%) 1 (89,8) 90 (93,4) 91 (94,6) 91,5 (95,2) I alt 100 100 100 100 100 Uden kompetencer 25 10,2 6,6 5,4 4,8 STU 1,4 1,7 1,7 1,7 1,6 Med erhvervskompetence 17,5 70,6 83,3 87 88,6 Med Studiekompetence 56,1 17,6 8,4 6 4,9 I alt 2 100 100 100 100 100 Kilde: Undervisningsministeriets profilfigurer. Noter: 1 : Tallene i parentes angiver den andel, der har gennemført mindst en ungdomsuddannelse. 2 Tallene summerer pga. decimalafregninger ikke nødvendigvis til 100%. Som det fremgår af tabel 7 er det først 25 år efter afsluttet 9. klasse, at årgangen 2011/2012 kan leve op til 95%-målsætningen. Selvom der naturligvis er tale om en fremskrivning, så tyder ovenstående ligesom tallene i tabel 6 på, at der er potentiale for forbedring både i forhold til at sikre gode overgange for de unge fra folkeskolen til ungdomsuddannelserne og ikke mindst i forhold til at sikre det rigtige valg af ungdomsuddannelse for den enkelte unge. 6. Kompetencedækning Et af de forhold, som ikke er nævnt i procesplanen, men som alligevel medtages i denne status, er kompetencedækning. Denne er med, da den kan give en indikation af, hvorvidt man i Viborg Kommune udover elevtrivslen arbejder med målsætningen omkring, at Tilliden til og Side 8 af 20
trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Et af de steder der her kan sættes ind er netop i forhold til kompetencedækning. Kompetencedækningsgraden har jævnfør nedenstående tabel 8 generelt været stigende både i Viborg Kommune og på landsplan. Viborg Kommune ligger dog 1 procentpoint over landsgennemsnittet i forhold til andelen af planlagte undervisningstimer med kompetencedækning. Tabel 8: Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning 1 Skoleår Viborg Kommune Hele landet 2012/2013 79,9% 79,5% 2013/2014 80,9% 79,9% Kilde: Tallene er fra Undervisningsministeriets uddannelsesstatistik. Noter: 1 : Kompetencedækningen er et udtryk for, hvor stor en andel af elevernes undervisningstimer, der varetages af undervisere med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer. At have undervisningskompetence i et fag betyder, at underviseren har haft det pågældende fag som linjefag på læreruddannelsen. At have kompetencer svarende til undervisningskompetence betyder, at underviseren f.eks. har en efteruddannelse, videreuddannelse, kompetencegivende uddannelse eller et længerevarende kursusforløb, der vurderes at give kompetencer svarende til undervisningskompetence. Skolens leder må foretage et skøn i denne forbindelse. Hvis der sammenlignes mellem skoleår jævnfør nedenstående tabel 9, så har Viborg Kommune i begge skoleår i over halvdelen af fagene en højere kompetencedækning sammenlignet med hele landet. Sammenlignes der internt i Viborg Kommune fra skoleåret 2012/2013 til skoleåret 2013/2014 er der en procentvis forbedring i kompetencedækningen i 13 ud af 17 fag. I Viborg Kommune ligger kompetencedækningen højest i dansk, engelsk, tysk, sløjd og fysik/kemi, mens den ligger lavest i kristendom, historie, samfundsfag og natur/teknik. Dette er der allerede fokus på jævnfør kompetenceudviklingsplanen. Der er naturligvis stor lokal variation i hvilke fag, der er kompetencedækning i på de enkelte skoler. Der henvises til skolernes kvalitetsrapporterne for nærmere information om de enkelte skolers kompetencedækning. Samlet set tyder tallene på, at der i Viborg Kommune før folkeskolereformen er blevet arbejdet på og bliver arbejdet på at sikre en høj andel af undervisningstimer med kompetencedækning. På den måde arbejdes der også med målsætningen om, at tilliden til folkeskolerne skal styrkes gennem professionel viden. Der er dog forsat et stykke vej til målet om, at alle elever i folkeskolen i 2020 undervises af lærere med undervisningskompetencer eller tilsvarende kompetencer. Tabel 9: Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning 1 fordelt pr. fag 2012/2013 2013/2014 Fag Viborg Kommune Hele landet Viborg Kommune Hele landet Dansk 89,4% 89,4% 91,1% 90,7% Engelsk 89,7% 85,7% 89,3% 85,5% Tysk (tilbudsfag) 86,6% 91,0% 90,9% 91,9% Kristendomskundskab 38,1% 38,0% 40,8% 38,3% Historie 58,7% 57,1% 53,6% 57,6% Samfundsfag 59,2% 64,6% 60,6% 66,0% Idræt 84,0% 80,8% 82,7% 79,5% Side 9 af 20
Musik 85,5% 86,0% 83,1% 86,8% Billedkunst 66,8% 65,4% 69,0% 66,5% Håndarbejde 72,6% 74,9% 73,6% 75,9% Sløjd 87,7% 85,5% 89,0% 86,3% Madkundskab 64,0% 68,3% 65,2% 68,8% Matematik 82,9% 82,3% 84,9% 83,9% Fysik/kemi 96,4% 93,7% 98,5% 94,6% Geografi 58,3% 66,3% 65,7% 66,5% Biologi 78,3% 78,2% 81,5% 78,1% Natur/teknik 53,3% 51,2% 53,0% 51,1% Kilde: Tallene er fra Undervisningsministeriets uddannelsesstatistik. Noter: 1 : Kompetencedækningen er et udtryk for, hvor stor en andel af elevernes undervisningstimer, der varetages af undervisere med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer. At have undervisningskompetence i et fag betyder, at underviseren har haft det pågældende fag som linjefag på læreruddannelsen. At have kompetencer svarende til undervisningskompetence betyder, at underviseren f.eks. har en efteruddannelse, videreuddannelse, kompetencegivende uddannelse eller et længerevarende kursusforløb, der vurderes at give kompetencer svarende til undervisningskompetence. Skolens leder må foretage et skøn i denne forbindelse. 7. Dækningsgrader og elever på privatskole I forhold Børne- og Ungdomsudvalgets fokus på, hvordan folkeskolen bliver forældrenes naturlige førstevalg medtages der i denne status også en oversigt over dækningsgraden på de enkelte skoler samt en oversigt over sammenlignelige kommuners andel af elever på privatskoler. I tabel 10 fremgår en oversigt over dækningsgraden for de enkelte skoler. Det er vigtigt at bemærke, at tallene er fra skoleåret 2012/2013. Dækningsgraden er et udtryk for hvor stor en andel af børn bosiddende i et skoledistrikt, der går i den specifikke distriktsskole. Tabel 10: Oversigt over dækningsgrader på folkeskolerne i skoleåret 2012/2013 2012/2013 Brattingsborgskolen 95,2% Bøgeskovskolen 66,1% Egeskovskolen 79,8% Finderuphøj Skole 74,5% Frederiks Skole 85,2% Hald Ege Skole 88,9% Hammershøj Skole 59,8% Houlkærskolen 83,6% Karup Skole 90,6% Løgstrup Skole 92% Møldrup Skole 61,2% Møllehøjskolen 91,6% Side 10 af 20
Mønsted Skole 84,1% Nordre Skole 85,2% Overlund Skole 96,8% Rødkærsbro skole 74,2% Skals Skole 92,9% Sparkær Skole 103,5% Stoholm Skole 95,4% Sødalskolen 74,7% Søndre Skole 96,1% Ulbjerg Skole 79,7% Vestervang Skole 106,2% Vestfjendsskolen 87,7% Vestre Skole 53,2% Ørum Skole 77,6% Kilde: Tallene er fra elev- og klasseprognosen for Viborg Kommune 2013-2018. Det fremgår af tabel 10, at der er stor variation i dækningsgraden på de enkelte skoler. Særligt Bøgeskovskolen, Hammershøj Skole, Møldrup Skole og Vestre Skole har en lav andel af børn, der bor i distriktet, som går på skolerne. Vestervang Skole og Sparkær Skole har omvendt en dækningsgrad som er over de 100%, hvilket betyder, at der er børn udenfor distrikterne, som går på skolerne. I nedenstående tabel 11 fremgår en oversigt over antallet af privatskolelever. Det fremgår af tabellen, at procentdelen af privatskoleelever i Viborg Kommune har været fastholdt på næsten det samme niveau de seneste tre år. Det samme har været gældende for Næstved og Silkeborg Kommuner, mens andelen af privatskoleelever har været faldende for tre øvrige kommuner og stigende for tre andre kommuner. Det tyder samlet set på - både i forhold til dækningsgraden og antallet af privatskoleelever - at folkeskolen på nuværende tidspunkt ikke nødvendigvis er forældrenes førstevalg - i hvert fald er skolen i skoledistriktet ikke altid førstevalget, ligesom procentdelen af privatskoleelever har været meget konstant de sidste tre år. Tabel 11: Oversigt over antal privatskoleelever af det samlede antal elever i privat- og folkeskoler 1 (i procent) - de seneste tre år 2 2012 2013 2014 Roskilde Kommune 13,5 14,3 14,7 Slagelse Kommune 18,4 18,9 19,2 Næstved Kommune 12,4 12,5 12,5 Side 11 af 20
Kolding Kommune 16,5 15,6 14,5 Horsens Kommune 14,5 14,3 14,3 Herning Kommune 13,1 12,9 12,7 Randers Kommune 18,2 18,9 19,3 Silkeborg Kommune 11,9 11,8 11,9 Viborg Kommune 13 13 13,1 Gennemsnit 14,6 14,6 14,6 Kilde: Tallene er hentet fra Økonomi- og Indenrigsministeriets kommunale nøgletal. Noter: 1 Opgjort som antallet af privatskoleelever i procent af det samlede antal elever i privat- og folkeskole. 2 : Elevtallet i folke- og privatskole er opgjort som gennemsnittet af det endelige elevtal for det enkelte år af to berørte skoleår. 8. Valgfagstilbud Der findes desværre ingen samlede oversigter over udbuddet af valgfag i Viborg Kommune. På den baggrund er det vanskeligt at sige noget generelt om valgfagstilbuddene i kommunen samt eventuelle forskelle og ligheder mellem f.eks. større og mindre skoler. Fælles for samtlige skoler er dog, at det er muligt for eleverne at tage valgfag på Viborg Ungdomsskole. Den enkelte skoles udbud af valgfag skal derfor ses i sammenhæng med dette tilbud. Et eksempel på, hvilke valgfag og antallet af valgfag de enkelte skoler tilbyder, kan ses i nedenstående tabel 12. Der gøres opmærksom på, at der er tale om oplysninger efter implementeringen folkeskolereformen. Udbuddet af valgfag for overbygningen er vist for henholdsvis Houlkærskole og Hammershøj Skole, som eksempler på skoler med en større og en mindre overbygning. Der er stor forskellighed i de enkelte valgfag, og der er i det konkrete eksempel udbudt færre valgfag på Hammershøj Skole end på Houlkærskole, hvilket dog er forventeligt med et mindre elevantal på overbygningen. På denne baggrund er det dog ikke muligt at sige noget entydigt omkring udbuddet af valgfag på de enkelte skoler i Viborg Kommune. Tabel 12: Oversigt over valgfag udbudt til overbygningen i skoleåret 2014/2015 på udvalgte skoler Houlkærskole Hammershøj Skole Mountainbike, Klatring, Kano Sport og Event 1 Flyt hjemmefra Samfund og Medier 1 IT-værktøjer Farmer 1 Alternativ idræt Teater 2 Mad og kultur Spil og spiludvikling 2 Fit for fight Energi 2 Til vands, til lands og i luften Kilde: Oplysninger fra skolerne alle valgfag på begge skoler er blevet oprettet. Noter: 1 : Udbudt 1. halvår af skoleåret 2014/2015. 2 :Udbudt 2. halvår af skoleåret 2014/2015 Side 12 af 20
9. Erfaring med skole-erhvervssamarbejde I Viborg Kommune har VIBORGegnens Erhvervsråd i samarbejde med Børn & Unge i Viborg Kommune haft et projekt kaldet Skolen på job. Projektet havde til formål at øge samarbejdet mellem folkeskolerne og virksomhederne i lokalområdet. Formålet for eleverne var, at de fik indsigt i arbejdslivet og blev klædt på til fremtiden, hvor kompetencer som mod, selvtillid og det at kunne mestre noget er helt afgørende. Formålet for virksomhederne var, at de mødte de børn og unge, som måske bliver deres fremtidige ansatte. Desuden kunne de gennem samarbejdet med eleverne få friske nye øjne på virksomheden og dens produkter. Der er fortsat mange initiativer på de enkelte skoler i forhold til samarbejde med erhvervslivet, som et tidligere eksempel kan nævnes Bøgeskovsskolens samarbejde med SMARTER FARMING. Her har eleverne arbejdet med et konkret problem virksomheden har oplevet og kommet med en potentiel løsning til problematikken, som virksomheden har arbejdet videre med. Et andet eksempel er Søndre Skole, der har haft et samarbejde med Ollo Footwear, hvor eleverne skulle komme med idéer til en markedsføringsstrategi samt videreudvikling af en idé virksomheden selv har haft med det formål at øge kundernes indkøbsoplevelse. I forhold til projektet Skolen på job, så er det primært arbejdet med entreprenørskabsundervisning i det årlige projekt Edison, der er tilbage af projektet. Derudover er der også et andet projekt i gang omkring innovation i undervisningen, som har nogle snitflader i forhold til skoleerhvervssamarbejde. 10. Ledelsesparametre For at kunne give en status på skoleledelsen i Viborg Kommune sættes der fokus på tre væsentlige ledelsesparametre. Det gælder for det første ledelsesevalueringen, som giver et billede af, hvordan ledelsen på skoleområdet i Viborg Kommune generelt set er vurderet. For det andet gælder det ledelsesnetværkene i Viborg Kommune. For det tredje gives der et billede af, hvilken ledelsesstruktur de enkelte skoler har valgt. 10.1. Ledelsesevaluering Ledelsesevalueringen er blevet gennemført i slutningen af januar 2015 og tre uger frem. Disse data er dermed fra kort tid efter implementeringen af folkeskolereformen. Resultaterne af evalueringen skal tages med det forbehold, at nogle af de adspurgte ledere og medarbejdere efterfølgende har givet udtryk for, at de ikke oplevede alle de stillede spørgsmål som relevante. Resultaterne af ledelsesevalueringen fremgår af tabel 13. Tabellen skal læses på den måde, at dem i kolonnen yderst til venstre er dem, som er blevet vurderet, mens dem i den øverste række er dem som de pågældende er blevet evalueret af. Skalaen er 1-10. Overordnet set tegner ledelsesevalueringen et positivt billede af skoleledelsen i Viborg Kommune. Samlet set bliver både dem, der er ledere af medarbejdere, ledere af ledere og skolechefen vurderet væsentlig over middel af både medarbejderne, den overordnede leder, lederkollegaer og i deres evaluering af sig selv. Gennemsnitscoren ligger i alle tilfælde - på nær medarbejdernes evaluering af deres ledere og skolechefens vurdering af sig selv i den øverste fjerdedel af skalaen. Side 13 af 20
Tabel 13: Oversigt over gennemsnitsscoren for forskellige ledelsesniveauer Medarbejdere/ Overordnet Selvevaluering Lederkollega Alle underordnede leder Ledere af 6,53 8,29 8,16 8,22 6,80 medarbejdere Ledere af 8,53 7,76 8,42-8,46 ledere Chef 7,87 7,73 7,00 7,71 7,79 Kilde: Viborg Kommunes ledelsesevaluering på skoleområdet Samlet set tyder ledelsesevalueringen på, at der er overordnet tilfredshed med ledelsen på forskellige niveauer. Naturligvis er der potentiale for forbedring særligt i forhold til medarbejdernes evaluering af deres ledere. 10.2. Ledelsesnetværk Der er udviklet ledernetværk i Viborg Kommune med det formål at styrke sammenhængskraften og samtidig understøtte vidensdeling og læring på tværs af skolerne. Derudover har netværkerne til formål, at: drøfte fælles temaer for udvikling af skolevæsenet i Viborg Kommune være forum for videndeling og kollegial sparring være forum for faglig debat være fødekilde til fællesdrøftelser i følgegruppen for netværkene kvalificere beslutninger komme med input til og kvalificere skole- og klubområdeledermøderne En oversigt over de enkelte netværk fremgår af nedenstående tabel 14 Tabel 14: Oversigt over ledelsesnetværk på skolerne Netværk 1 Netværk 2 Netværk 3 Netværk 4 Netværk 5 Netværk 6 Skals/Ulbjerg Bøgeskov Vestervang Sødal Rødkærsbro Møllehøj Søndre Hald Ege Overlund Finderuphøj Stoholm Møldrup Karup Ungdomsskolen Løgstrup Egeskov Mønsted/Sparkær Houlkær Ørum Vestre Frederiks Vestfjends Nordre Brattingsborg Kilde: Viborg Kommunes intranet Rosenvænget Det er tanken, at ledelsesnetværkene skal evalueres ved udgangen af 2015. 10.3. Organisering af skolerne i Viborg Kommune Hammershøj Et tredje væsentligt ledelsesparameter er måden, hvorpå skolerne har valgt at organisere deres ledelse. Alle skoler har naturligvis ledelsesstruktur, der er tilpasset de lokale forhold på den enkelte skole, men med det for øje er der overordnet set tre typiske måder, som skolerne har valgt at indrette deres ledelsesstruktur på. Den mest typiske ledelsesstruktur blandt skolerne i Viborg Kommune er den, som fremgår af figur 1 nedenfor, hvor der er en skoleleder, herunder en skolesekretær, en pædagogisk leder, en administrativ leder, en SFO-leder og en Side 14 af 20
teknisk serviceleder. En sådan struktur har Bøgeskovskolen 2, Egeskovskolen 3, Finderuphøj Skole 4, Frederiks Skole 5, Hald Ege Skole 6, Houlkærskolen, Karup Skole, Løgstrup Skole 7, Nordre Skole 8, Overlund Skole 9, Rødkærsbro Skole 10, Stoholm Skole, Sødalskolen 11, Søndre Skole og Rosenvængets Skole 12. Figur 1: Organisering af skolerne variant 1 Skoleleder Skolesekretær Pædagogisk leder Administrativ leder SFO-leder Teknisk serviceleder En anden form for ledelsesstruktur som en mindre gruppe af skoler har valgt er en, der minder meget om ledelsesstrukturen, som fremgår af figur 1, men hvor der ikke er en administrativ leder. Denne struktur har Mønsted Skole, Sparkær Skole, Ørum Skole og Vestervang Skole 13. 2 Bøgeskovskolen har ingen skolesekretær 3 Egeskovskolen har to pædagogiske ledere og to skolesekretærer 4 Finderuphøj skole har to skolesekretærer og en afdelingsleder for specialafdelingen 5 Frederiks Skole har ingen skolesekretær 6 Hald Ege Skole har en afdelingsleder for centerafdelingen 7 Løgstrup Skole har ingen skolesekretær 8 Nordre skole har afdelingsledere i stedet for en pædagogisk og en administrativ leder 9 Overlund Skole har en afdelingsleder i indskolingen og ingen administrativ leder 10 Rødkærsbro skole har en afdelingsleder i centerklassen og ingen skolesekretær 11 Sødalskolen har to tekniske serviceledere 12 Rosenvængets Skole har to skolesekretærer 13 Vestervang Skole har to pædagogiske ledere Side 15 af 20
Figur 2: Organisering af skolerne variant 2 Skoleleder Skolesekretær Pædagogisk leder SFO-leder Teknisk serviceleder Den ledelsesstruktur som en tredje stor hovedgruppe af skoler har valgt at organisere sig efter fremgår i figur 3. Her er der en skoleleder, en viceskoleleder og en skolesekretær. Derudover er der en teknisk serviceleder og en SFO-leder. Sådan en struktur har Brattingsborgskolen 14, Hammershøj Skole 15, Møldrup Skole, Møllehøjskolen 16, Skals Skole, Ulbjerg Skole 17, Vestfjendsskolen, Vestre Skole, Lyshøj Skolen 18 og Viborg Ungdomsskole 19. Figur 3: Organisering af skolerne variant 3 Skoleleder Viceskoleleder Skolesekretær Teknisk serviceleder SFO-leder 14 Brattingsborgskolen har ingen viceskoleleder 15 Hammershøj Skole har en administrativ leder og ingen skolesekretær 16 Møllehøjskolen har desuden en fritidsleder 17 Ulbjerg har samme skole- og viceskoleleder som Skals Skole og derudover en afdelingsleder 18 Lyshøjskolen har ingen viceskoleleder, skolesekretær eller teknisk serviceleder, men i stedet en administrativ leder og en afdelingsleder 19 Viborg Ungdomsskolen har en særlig struktur. Der er selvfølgelig ingen SFO-leder, men i stedet er der fem afdelingsledere. Der er ingen skolesekretær, men i stedet en administrativ leder. Side 16 af 20
11. Økonomi Viborg Kommune ligger på tværs af forskellige beregningsmetoder under landsgennemsnittet, når der ses på udgifter pr. elev pr. år. En nyere udgivelse fra KORA viser, at Viborg Kommune i gennemsnit bruger 66.889 kr. pr. folkeskolebarn pr. år, hvilket er under landsgennemsnittet Tallet er inklusiv udgifter til elever i specialskoler 20. Sammenlignes der med kommuner der i 2013 havde tilsvarende indbyggertal ligger Viborg Kommune væsentlig under disse kommuners udgifter uafhængigt af beregningsmetode ligesom Viborg Kommune ligger betydeligt under landsgennemsnittet. Tendensen er den samme, når Viborg Kommune sammenlignes med landkommuner på tværs af landet (tabellen er ikke medtaget). Tabel 12: Oversigt over sammenlignelige kommuners udgifter 1 (indbyggertal pr. 2013) i 2014 Undervisningsudgifte r brutto pr. elev 2 Undervisningsudgifte r netto pr. elev 3 Udgifter til folkeskole n brutto pr. elev 4 Udgifter til folkeskole n netto pr. elev 5 Roskilde 94.927 86.195 58.516 56.559 Kommune Slagelse 98.598 83.565 56.670 54.574 Kommune Næstved 80.252 78.965 46.770 46.762 Kommune Kolding 84.823 82.206 50.297 50.297 Kommune Horsens 81.939 79.429 64.663 63.107 Kommune Herning 83.306 74.691 61.531 59.045 Kommune Randers 88.178 84.305 65.695 64.691 Kommune Silkeborg 69.159 66.330 55.621 54.376 Kommune Viborg 66.194 64.296 54.048 53.373 Kommune Gennemsni 82.177 77.172 57.147 55.933 t Kilde: Tallene er hentet fra Økonomi- og Indenrigsministeriets kommunale nøgletal. Noter: 1 Tallene er opgjort i budgettal. 2 : Udgifterne er bruttodriftsudgifter dvs. de samlede udgifter til folkeskolen, herunder pædagogisk psykologisk rådgivning, kommunal og regional specialundervisning, bidrag til statslige og private skoler samt udgifter til efterskoler og ungdomsskoler. Antal elever i statslige og private skoler, på efterskoler samt antallet af specialklasselever er ikke talt med i elevtallet (gælder både undervisningsudgifter brutto og netto). Elevantallet af opgjort som et gennemsnit af det endelige antal elever i de to skoleår (gælder alle fire typer af udgifter). 3 : Udgifterne er bruttodriftsudgifterne fratrukket indtægter og statsrefusion. 4 : Bruttodriftsudgifter vedr. folkeskolen. Antallet af elever udgør normalklasseelever i børnehaveklasse til 10. klasse (gælder både udgifter til folkeskolen netto og brutto). 5 : Udgifterne er bruttodriftsudgifterne fratrukket indtægter og statsrefusion. 12. Udvikling i elevantallet En sidste ting, som der kort kommenteres på, er udviklingen i elevantallet på skolerne. Hvis der ses på udviklingen fra 2011/2012 til 2013/2014 i figur 4 har hovedparten af skolerne 20 For nærmere specifikation af udgifter henvises til publikationen Så meget koster en skoleelev, februar 2015 Side 17 af 20
oplevet et fald i deres elevantal 21. Enkelte skoler har oplevet et øget elevantal i denne periode. Det gælder Finderuphøj Skole, Houlkær Skole, Løgstrup Skole, Nordre Skole, Rosenvænget Skole, Stoholm Skole, Sødal Skole, Vestervang Skole og Viborg Ungdomsskole. 21 Hald Ege skole har i denne periode mistet specialafdelingen, hvorfor faldet i elevtallet kan skyldes dette. Side 18 af 20
Side 19 af 20
13. Sammenfatning Denne status har haft til formål at give et faktuelt indblik i folkeskolerne i Viborg Kommune i forhold til folkeskolereformens tre overordnede målsætninger. Statussen baserer sig overvejende på data fra før folkeskolereformen og de nye arbejdstidsregler for lærerne. Dog er oplysningerne omkring ledelsesevalueringen og valgfag fra tiden efter implementeringen af folkeskolereformen. Det er derfor ikke muligt at konkludere noget generelt omkring effekterne af folkeskolereformen i denne status, men det vil være muligt i en eventuel senere statusrapport omkring Fremtidens folkeskole. Samlet set tyder ovenstående status i hovedtræk på et fagligt og økonomisk stærkt skolevæsen i Viborg Kommune. Det gælder både, når der kigges på karaktergennemsnit, elevtrivsel, skole-erhvervssamarbejde, kompetencedækning, ledelsesparametre og forskellige økonomiske nøgletal. Der er dog også områder, som især overgange og gennemførsel af ungdomsuddannelserne, hvor det tyder på et behov for en forstærket indsats, der kunne påbegyndes allerede tidligt i folkeskolen. Selvom andelen af privatskoleelever i Viborg Kommune har ligget stabilt, så indikerer dette og dækningsgraderne på skolerne, at der skal gøres en indsats før, at folkeskolen (i lokalområdet) bliver forældrenes naturlige førstevalg. Endvidere har der på hovedparten af skolerne været et fald i elevantallet i de seneste tre år. Det er ikke muligt at sige noget entydigt omkring valgfagstilbud på tværs af skolerne. Dog vil omfanget af valgfagstilbud være afhængig af antal børn, der kan deltage i tilbuddet - og af den økonomi de enkelte skoler kan afsætte til tilbuddet. På den baggrund er det tydeligt, at Viborg har et grundlæggende solidt skolevæsen både ud fra de vilkår, der var tilstede før folkeskolereformen, men også efter folkeskolereformen i forhold til udbuddet af valgfag og ledelsesevalueringen. Samtidig er der dog nogle forhold, som kræver opmærksom, såfremt folkeskolerne i Viborg Kommune skal fremtidssikres i Fremtidens folkeskole. Side 20 af 20