Politianmeldelse for skjult reklame... 2 Rapporteringskrav og bødestraf i Hollands persondatalov... 2 ENLI: Ny revideret vejledning til Reklamekodeks.. 3 Nyt logo ved online salg af lægemidler skal skabe tryghed for forbrugerne... 3 Pas på "Tip-en-ven"-funktioner... 4 Bøde på 100.000 kr. for voldelig reklame rettet mod børn og unge... 4 Videregivelse af persondata fra fagforening til a- kasse i strid med persondataloven... 5 Forbrugerombudsmanden øger fokus på native advertising - mulig ny vejledning på vej... 6 EU borgere et skridt nærmere nye databeskyttelsesrettigheder under amerikansk ret6 Datatilsynet udtaler sig om GPS-overvågning af taxavognmænd... 6 Stadfæstelse af forbud med ændrede patentkrav. 7 Plesner afholder seminar om cloud computing i praksis... 8 Kontakt... 9
Politianmeldelse for skjult reklame Advokatfuldmægtig Christian Nielsen Forbrugerombudsmanden har politianmeldt kommunikationsbureauet MediaXpress A/S for at udgive skjulte reklamer i deres magasiner. MediaXpress udgiver blandt andet magasinet Byggeri + Arkitektur, i hvilket der i maj 2013 blev bragt en annonce med overskriften "Lyset fremhæver formen og drager publikum". Annoncen havde desuden underoverskrift, brødtekst, billeder og var krediteret en journalist, mens der intet sted var angivet, at der var tale om en reklame. Disse forhold fik, efter forbrugerombudsmandens vurdering, annoncen til at fremstå som en redaktionelt udarbejdet artikel til trods for, at der var tale om en reklame. MediaXpress A/S udgiver også Bygge- og Anlægsavisen. I et særtillæg til avisen blev ovennævnte annonce ligeledes bragt i juni 2013. Ifølge markedsføringslovens 4 skal en reklame fremstå således, at den klart vil blive opfattet som en reklame uanset dens form, og uanset i hvilket medium den bringes. Det betyder blandt andet, at reklamer eller annoncer ikke må fremstå som redaktionelt materiale, men skal oplyse om deres "oprindelse". Forbrugerombudsmanden politianmeldte derfor MediaXpress A/S for overtrædelse af markedsføringsloven. Chefredaktøren for MediaXpress A/S blev også politianmeldt, men det fremgår ikke af Forbrugerombudsmandens hjemmeside på hvilket grundlag. Medieansvarsloven giver mulighed for at holde redaktøren af et magasin medansvarlig for indholdet af en annonce efter lovgivningens almindelige regler. Det betyder blandt andet, at chefredaktøren ikke er ansvarlig på objektivt grundlag for indholdet af annoncen, således at hans medvirken skal bedømmes efter et "mildere" ansvarsgrundlag. Medieansvarsloven giver imidlertid også mulighed for, at holde chefredaktøren medansvarlig for indholdet af navngivne artikler i et magasin i medfør af medieansvarslovens 13. For at ifalde straf efter den bestemmelse kræves det, at redaktøren var vidende om, at en fast medarbejder udarbejdede artiklen, eller hvis artiklen blev skrevet efter opfordring eller under anden medvirken af redaktøren, eller hvis redaktøren vidste, at indholdet af artiklen var urigtigt. Forbrugerombudsmanden vurderede, som ovenfor nævnt, at der var tale om en artikel med et redaktionelt indhold fremfor en annonce, og det er derfor muligt, at forbrugerombudsmanden har valgt at politianmelde chefredaktøren i medfør af 13. Politianmeldelsen viser, at forbrugerombudsmanden har fokus på erhvervsdrivendes brug af skjult reklame, både i form af annoncer maskeret som artikler og anden form for skjult reklame. Blandt andet kritiserede forbrugerombudsmanden Arla for at sende vareprøver til en blogger - se det flittigt debatterede indlæg her. Forbrugerombudsmandens nyhed om politianmeldelsen af MediaXpress A/S og chefredaktøren kan læses her. Rapporteringskrav og bødestraf i Hollands persondatalov Advokatfuldmægtig Christian Nielsen En række ændringer til den hollandske persondatalovgivning ventes at træde i kraft den 1. januar 2016. Ændringerne vil blandt andet medføre krav til rapportering af brud på persondatasikkerheden samt indførelse af bødestraf op til 810.000 EUR eller 10 % af en virksomheds årlige omsætning for overtrædelse af den hollandske persondatalov. I lovforslaget er det foreslået, at dataansvarlige etableret i Holland skal overholde en række krav, herunder et krav om, at de hollandske datamyndigheder skal notificeres uden unødigt ophold ved brud på datasikkerheden, hvis der er fare for alvorlige konsekvenser for beskyttelsen af personoplysninger. Derudover pålægges det den dataansvarlige uden unødigt ophold at notificere registrerede personer om brud på datasikkerheden, hvis det er sandsynligt, at oplysninger om deres privatliv vil blive påvirket. Sidstnævnte oplysningspligt gælder dog kun, såfremt de pågældende data ikke var behørigt krypteret.
Notifikationerne skal indeholde information om karakteren af sikkerhedsbruddet, kontaktoplysninger på den, som den registrerede skal rette henvendelse til for at modtage yderligere information, samt instruktioner i hvordan den registrerede kan minimere de negative konsekvenser af sikkerhedsbruddet. Notifikationer til datamyndighederne skal tillige indeholde information om konsekvenserne af sikkerhedsbruddet, samt de foranstaltninger som den dataansvarlige har taget for at forhindre yderligere skade. Loven vil tillige kræve, at den dataansvarlige fører et register over hvert brud på datasikkerheden samt noterer, hvilken information som de registrerede personer har modtaget. Oplysningerne i registret skal opbevares i en tilstrækkelig periode, dog minimum i 1 år. Forsætlige eller groft uagtsomme overtrædelser af loven kan sanktioneres med bøde op til 810.000 EUR eller 10 % af den dataansvarliges årlige omsætning. Det hollandske lovforslag skal læses i lyset af forhandlingerne i EU om vedtagelsen af en persondataforordning, hvor der forventes at blive indført krav om notificering af persondatamyndigheden ved sikkerhedsbrister, samt markant højere bøder end i dag. ENLI: Ny revideret vejledning til Reklamekodeks Advokatfuldmægtig Ania A. Pacyk Nielsen ENLI (Etisk Nævn for Lægemiddelindustrien) har offentliggjort en revideret vejledning til Reklamekodeks. Der er tale om en række præciseringer bl.a. vedrørende fortolkningen af, hvad der udgør et rimeligt niveau for repræsentation. I forbindelse med faglige møder af kortere varighed skal det altid overvejes, hvorvidt forplejning er nødvendigt og passende til karakteren af det konkrete møde. Derudover er det vigtigt, at det faglige indhold er i fokus, og at sundhedspersonerne ikke vælger at deltage i arrangementet for at få en gratis frokost. Vedrørende klassificering af de steder, hvor møder og konferencer holdes, så kan officielle klassificeringer på bookingsites som Trivago.com, Booking.com og VisitDenmarks hjemmesider ifølge ENLI bruges som en af de faktorer, der indgår i vurderingen af, hvordan mødestedet betragtes ved almindeligt omdømme. Desuden indførte ENLI den 1. juli 2015 en forsøgsordning vedrørende sammenlignende reklame, som er reguleret strengere under ENLI's regler end under den nye reklamebekendtgørelse. I forsøgsperioden på et år vil ENLI sammenligne deres praksis med Sundhedsstyrelsens praksis på området. Efterfølgende vil ENLI's Granskningsmandspanel afgøre, om ordningen skal gøres permanent. Læs ENLI's vejledning til Reklamekodeks her og ENLI's nyhedsbrev her. Nyt logo ved online salg af lægemidler skal skabe tryghed for forbrugerne Advokatfuldmægtig Sofie Beiter Arreskov Apotekere og detailforhandlere, som lovligt sælger lægemidler fra hjemmesider i EU/EØS, skal fra den 1. juli 2015 anvende et nyt logo. Logoet skal være med til at skabe sikkerhed for forbrugerne, idet logoet viser, at der lovligt forhandles medicin på hjemmesiden. Logoet er grundlæggende ens i hele EU, men varierer i sprog og i det nationale flag. Meningen er, at man ved at klikke på logoet bliver videreført til det pågældende lands lister over godkendte apotekere og detailforhandlere, så man hurtigt kan identificere, om det pågældende apotek eller den pågældende forhandler lovligt sælger lægemidler. I Danmark vil man blive videreført til Sundhedsstyrelsens lister. Logoet er et af EU-Kommissionens initiativer mod salg af forfalsket medicin, og det må forventes, at det bliver nemmere i fremtiden at identificere de hjemmesider, som sælger forfalsket medicin. Læs hele nyheden og se det nye logo på Sundhedsstyrelsens hjemmeside her.
Pas på "Tip-en-ven"-funktioner Advokatfuldmægtig Christian Nielsen Mange virksomheder har implementeret "tip-enven"-funktioner på deres hjemmesider og Facebook-sider - eller overvejer at gøre det. Forbrugerombudsmanden oplyser, at man modtager mange henvendelser fra virksomheder, som er usikre på markedsføringsreglerne i den forbindelse. "Tip-en-ven"-funktioner på erhvervsdrivendes hjemmesider kan blandt andet fungere ved, at en kunde via et link sender en email til en ven med markedsføring for den erhvervsdrivende eller den erhvervsdrivendes produkter. Det er kunden, og ikke den erhvervsdrivende, som er afsender af emailen. "Tip-en-ven" via email skal vurderes efter spamreglerne i markedsføringslovens 6. Markedsføringsloven giver dog ikke noget udtrykkeligt svar på, hvordan det konkrete forhold skal bedømmes. Forbrugerombudsmanden giver dog i sin Spamvejledning (2013) udtryk for, at erhvervsdrivende ikke overtræder spamreglerne ved blot at stille "tip-en-ven"-funktionen til rådighed. En række betingelser skal dog være opfyldt, for at funktionen efter Forbrugerombudsmandens opfattelse er i overensstemmelse med spamreglerne. Hvis der automatisk genereres en tekst i emailen, skal kunden have mulighed for at læse og redigere i teksten, inden den sendes til vennen. Derudover er det udgangspunktet, at kunden ikke må belønnes eller præmieres for at sende emailen. Ønsker den erhvervsdrivende at skabe et særligt incitament til at tippe venner ved at belønne eller præmiere handlingen, er emailen omfattet af spamforbuddet i markedsføringslovens 6, stk. 1. Det betyder, at vennen skal afgive et gyldigt samtykke til at modtage markedsføring fra den erhvervsdrivende, inden emailen afsendes. I praksis er præmiering i forbindelse med "tip-en-ven"-funktionen derfor nærmest umulig at administrere. I en sag fra 2012 indskærpede Forbrugerombudsmanden overfor en erhvervsdrivende, at en belønning på 50 kr. for at tippe en ven var i strid med markedsføringslovens 6. Læs om sagen her. Funktioner på Facebook (f.eks. "del" eller "like") er i visse situationer også omfattet af spamreglerne. Når en bruger "deler" eller "liker" en erhvervsdrivendes opslag eller side, vil opslaget muligvis vises i vennernes newsfeed. Forbrugerombudsmandens opfattelse er, at deling/likes som udgangspunkt ikke er omfattet af spamreglerne, hvis brugeren hverken belønnes, præmieres eller gives et tilsvarende incitament for handlingen. Modtager brugeren belønning eller præmie for at dele/like, er det Forbrugerombudsmandens opfattelse, at handlingen er omfattet af markedsføringslovens 6, stk. 3, om markedsføring ved brug af andre midler til fjernkommunikation end emails og anden elektronisk post. Modtageren skal derfor have mulighed for at frabede sig kommunikation fra den erhvervsdrivende. Reglerne kan læses her i Forbrugerombudsmandens Standpunkt om markedsføring via sociale medier (2012). Bøde på 100.000 kr. for voldelig reklame rettet mod børn og unge Advokatfuldmægtig Christian Nielsen Retten i Aarhus har den 9. juli idømt Cult en bøde på 100.000 kr. for indirekte at opfordre til vold eller bruge vold som virkemiddel på en utilbørlig måde i en reklamefilm rettet mod børn og unge. Sagen angår en reklamefilm, som Cult i 2009 markedsførte på deres hjemmeside, YouTube og via sociale medier. I reklamefilmen indtager en ung dreng Cult energidrik og foretager derefter en række voldelige handlinger. Blandt andet begår han hærværk, stjæler en bil, kører galt, forulemper en kvinde, begår røveri i en kiosk, udøver vold samt bemægtiger sig en pistol fra en politibetjent, og affyrer den på åben gade. Reklamefilmen slutter med, at drengen bliver anholdt, mens et banner for Cults nye "double caffeine"-energidrik vises på skærmen. Reklamefilmen kan ses her.
Ifølge markedsføringslovens 8 må markedsføring rettet mod børn og unge under 18 år ikke direkte eller indirekte opfordre til vold eller anden farlig eller hensynsløs adfærd eller på utilbørlig måde benytte sig af vold, frygt eller overtro som virkemidler. Reglen er i store træk baseret på ICC's kodeks om reklamering og markedskommunikation fra 2011. Retten i Aarhus idømte Cult en bøde for overtrædelse af markedsføringsloven. Retten lagde i sin afgørelse blandt andet vægt på, at Cults energidrik lovligt kan købes af børn og unge under 18 år. Derudover var reklamefilmen tilgængelig på Cults hjemmeside, som ikke indeholdt et aldersfilter. Reklamefilmen var også tilgængelig på YouTube, som heller ikke har et aldersfilter. Til trods for, at Cult fremlagde en undersøgelse, der viste, at kun 10 % af YouTubes brugere er under 18 år, lagde retten til grund, at YouTube benyttes af mange unge under 18 år i Danmark. Retten udtalte, at Cult måtte påregne, at filmen også ville blev delt med mindreårige. Ved at benytte "viral markedsføring" havde Cult ikke længere rådighed over reklamefilmen, som blev spredt på YouTube, Vimeo, Zapp og andre tjenester. Reklamefilmen var tilgængelig på internettet, selvom Cult fjernede filmen fra deres hjemmeside umiddelbart efter Forbrugerombudsmandens henvendelse. Retten lagde også vægt på, at drengen i reklamefilmen var mindreårig, og at udsagnet "not for kids" i slutningen af filmen ikke ændrede på, at markedsføringen rettede sig mod børn og unge under 18 år. Hensynet til den kommercielle ytringsfrihed vejede ikke tungere end hensynet til beskyttelse af børn og unge, og retten afviste Cults påberåbelse af EMRK's art. 10. Bøden blev udmålt på baggrund af omkostningerne til produktion af filmen. Retten lagde desuden vægt på, at det var mere end 3 ½ år siden, at tiltalen blev rejst, samt mere end 5½ år siden, at reklamefilmen blev lagt på internettet. Derudover var bødens størrelse udtryk for en afvejning af, at Cult fjernede filmen fra hjemmesiden, tv og andre medier umiddelbart efter Forbrugerombudsmandens henvendelse, samt at filmen alligevel var tilgængelig flere steder på Internettet. Dommen er den første af sin art, som vedrører brug af vold som virkemiddel i markedsføring rettet mod børn og unge. Forbrugerombudsmanden er dog tidligere gået ind i lignende sager, uden at de er endt i retten. Blandt andet har Forbrugerombudsmanden haft en sag om reklame for cowboytøj under anvendelse af vold, død og ulykke, en sag om brug af selvmord som virkemiddel i reklame for et urfirma (Why kill time, when you can kill yourself) samt en sag om markedsføring under anvendelse af blodplettet tøj fra en soldat dræbt i Bosnien. Dommen understreger, at erhvervsdrivende skal være særligt påpasselige i deres markedsføring over for børn og unge, fordi denne gruppe anses for letpåvirkelige og har sværere ved at forholde sig kritisk til indholdet af reklamer. I den forbindelse er det relevant at orientere sig i Forbrugerombudsmandens retningslinjer for markedsføring rettet mod børn og unge. Videregivelse af persondata fra fagforening til a-kasse i strid med persondataloven Advokatfuldmægtig Ulrik Birk Gotfredsen Datatilsynet har for nylig udtalt kritik af, at en A- kasse havde fuld adgang til en fagforenings sager, hvor der indgik personoplysninger. A-kassen havde generel og fuld adgang til fagforeningens sager, hvilket Datatilsynet fandt kritisabelt og vanskeligt at forene med de grundlæggende principper i persondatalovens 5 samt kravene til sikkerheden ved behandlingen af personoplysninger. A-kassens adgang til fagforeningens sager indebar blandt andet, at A-kassen havde adgang til følsomme personoplysninger som eksempelvis helbredsoplysninger indsamlet i forbindelse med arbejdsskader. Denne frie adgang for A-kassen til sådanne oplysninger var ikke i overensstemmelse med persondataloven. Efterfølgende har fagforeningen indrettet systemet således, at fagforeningen kun har adgang til fagforeningens sager, og A-kassen kun har adgang til A-kassens sager.
Sagen illustrerer, at man som dataansvarlig skal være opmærksom på, hvordan sagshåndteringssystemer og adgangsrettigheder indrettes og håndteres. Det er hyppigt forekommende, at samme sagshåndteringssystem anvendes til forskellige formål og af forskellige dataansvarlige inden for en koncern. Der er i sig selv ikke noget til hinder for, at et system anvendes af flere virksomheder eller til forskellige formål. Dog kræver persondatalovens regler, at adgang til personoplysninger alene tildeles til ansatte med et sagligt og legalt behov herfor - i daglig tale, rollestyring. Man skal også huske, at videregivelse mellem to enheder i en koncern kræver hjemmel i persondatalovens 6-11. Forbrugerombudsmanden øger fokus på native advertising - mulig ny vejledning på vej Advokatfuldmægtig Ulrik Birk Gotfredsen Forbrugerombudsmanden øger sit fokus på såkaldt native advertising, som er tilfælde, hvor en reklame fremstår som en artikel med redaktionelt indhold. Native advertising findes i både skrevne og digitale medier, men har også i den senere tid vundet frem blandt bloggere, hvor bloggere laver aftaler med erhvervsdrivende om omtale af deres produkter på bloggen. Vi har tidligere i IP/TMT Update beskrevet en sag om native advertising, hvor Arla havde udsendt vareprøver til bloggere med henblik på omtale af Arlas produkter på bloggerens side. Native advertising kan være problematisk, da markedsføringslovens 4 fastslår, at reklamer klart skal fremstå som sådanne. Ved native advertising har modtageren ofte vanskeligt ved at skelne mellem redaktionelt indhold og reklamer, som minder om redaktionelle artikler. Forbrugerombudsmanden udtaler, at native advertising har været i vækst den senere tid, og at der derfor i den kommende tid vil være et øget fokus på native advertising. Forbrugerombudsmanden vil i forbindelse med dette øgede fokus rette henvendelse til de øvrige nordiske forbrugerombudsmænd med henblik på at udarbejde nogle klare retningslinjer for native advertising. Det er dog endnu for tidligt at sige, hvorvidt det er muligt at udarbejde nogle generelle retningslinjer på området. Plesner følger udviklingen og vil orientere om eventuelle nye retningslinjer for native advertising her i IP/TMT Update. EU borgere et skridt nærmere nye databeskyttelsesrettigheder under amerikansk ret Advokat Christian Wiese Svanberg Som bekendt er den såkaldte Safe Harbour aftale mellem EU og USA under revision. Et væsentligt udestående i de transatlantiske relationer på databeskyttelsesområdet har igennem mange år været, at amerikansk lovgivning - The Privacy Act of 1974 - alene tildeler amerikanske statsborgere ret til at anlægge retssager, søge indsigt mv. Heroverfor står de europæiske databeskyttelsesregler, der som bekendt ikke sondrer på baggrund af nationalitet. Det forlyder nu, at EU (repræsenteret ved EU Kommissionen) og USA har opnået enighed om en separat aftale benævnt "paraplyaftalen", der skal dække overførsler af data mellem retshåndhævende myndigheder (navnlig politi og anklagemyndigheder). Denne enighed er dog betinget af, at den amerikanske kongres vedtager ændringer til amerikansk lovgivning, der giver EU borgere lige rettigheder under The Privacy Act. Såfremt dette sker, vil det have stor betydning for, om der også kan opnås enighed mellem EU og USA i de parallelle forhandlinger om en revision af Safe Harbour aftalen. Datatilsynet udtaler sig om GPSovervågning af taxavognmænd Advokatfuldmægtig Christian Nielsen Datatilsynet har i en sag mod et taxaselskab udtalt, at selskabets GPS-overvågning af taxaer var uproportional, samt at vognmændene burde have modtaget information om overvågningen. Et taxaselskab har i en årrække foretaget GPSovervågning af alle taxaer, som var tilmeldt selskabets bestillingscentral. GPS-overvågningen
foregår ved, at en taxas geografiske position lagres, når selskabet sender vognen afsted på en bestilt tur. Derudover registreres det, hvis taxaen ikke kører til den korrekte adresse, eller hvis vognmanden giver en melding om 'forgæves tur' fra den forkerte adresse. Når taxaerne kører med selskabets kontraktskunder, modtager selskabet GPS-positioner hvert minut. En taxavognmand tilmeldt selskabets central klagede til Datatilsynet over GPS-overvågningen. Under Datatilsynets behandling af sagen oplyste selskabet, at formålet med overvågningen er at optimere taxakørslen, således at nærmeste ledige vogn sendes hen til kunden. Derudover er formålet med overvågningen hurtigt at kunne afgøre kundeklager samt hurtigt at kunne sende hjælp til en taxavognmand, som har slået alarm i forbindelse med overfald eller lignende. Selskabet oplyste desuden, at overvågningen var nødvendig for at overholde taxibekendtgørelsen og bogføringslovens regler om godkendelse af budget og regnskaber samt opbevaring af regnskabsmateriale. Datatilsynet udtalte, at GPS-overvågning, som har til formål at effektivisere taxakørslen samt overvåge vognmændenes færden på vagt, er i overensstemmelse med persondatalovens 5. Ifølge 5 må oplysninger, som behandles, ikke må omfatte mere, end hvad der kræves til opfyldelse af formålet. Datatilsynet udtalte dog også, at selskabet kun bør foretage GPS-overvågning, når en taxavognmand er på vagt. Datatilsynet udtalte derfor kritik af, at selskabets overvågning foretages, mens vognmanden holder pause eller befinder sig hjemme. En sådan overvågning er efter Datatilsynets opfattelse ikke i overensstemmelse med kravet i persondatalovens 5, stk. 3, hvoraf det følger, at oplysninger, som behandles, ikke må omfatte mere, end hvad der kræves til opfyldelse af formålet. Et andet punkt i klagen til Datatilsynet gik på, at selskabet ikke i tilstrækkelig grad havde oplyst vognmændene om formålet med GPS-overvågningen, jf. persondatalovens 29. Bestemmelsen kræver, at når oplysninger ikke er indsamlet hos den registrerede, påhviler det selskabet at give den registrerede meddelelse om formålene med registrering samt en række yderligere oplysninger. Datatilsynet vurderede konkret, at underretning af vognmændene i selskabet ikke kan anses for at være uforholdsmæssigt vanskeligt, jf. persondatalovens 29, stk. 3. Datatilsynet lagde herved vægt på, at det vil være relativt enkelt at give hver enkelt vognmand underretning om de i 29, stk. 1, nævnte oplysninger. Datatilsynet fandt den manglende efterlevelse af oplysningspligten beklagelig og henstillede, at taxaselskabet informerede vognmændene om formålene med GPS-overvågningen i overensstemmelse med reglerne om oplysningspligt i 29. Datatilsynets afgørelse kan læses her. Plesners bemærkninger Uanset at der udtales kritik i denne sag, må udtalelsen anses for at været udtryk for Datatilsynets forholdsvis pragmatiske tilgang til denne type sager. Det er i den forbindelse bl.a. værd at notere, at Datatilsynet ikke ses at have vurderet nærmere, om overvågningen indebar indsamling af oplysninger om formodede strafbare forhold. Udover almindelige færdselsovertrædelser må overvågningen, i kombination med de øvrige oplysninger selskabet behandler, bl.a. antages at kunne afsløre om en chauffør handler i strid med de konkrete regler for taxavirksomhed. Stadfæstelse af forbud med ændrede patentkrav Advokat Andreas Poul Cerderholm Sø- og Handelsretten har den 21. august 2015 afsagt dom i en patentsag vedrørende dynamiske reguleringsventiler. Selskabet Frese A/S havde anlagt en fogedforbudssag efter de dagældende regler mod Flow- Con International A/S med påstand om, at en nærmere bestemt styreventil udgjorde en krænkelse af deres danske patent. Der blev nedlagt fogedforbud af fogedretten i 2008. Eftersom forbudssagen var ført efter de gamle regler, skulle Sø- og Handelsretten blandt andet tage stilling til, om fogedforbuddet kunne blive stadfæstet som lovligt. En af sagens problemstillinger var, at patentet, som dannede grundlaget for forbuddet, efterføl-
gende blev ændret af Patent- og Varemærkestyrelsen. Forskellen mellem patentkravene i den første udgave (B1) og i den anden udgave (B2) bestod primært i tilføjelserne "med én udløbsåbning" og "cylindriske ventilelementer" i stedet for "ringe". praktisk orienteret, og deltagerne vil på seminaret blive udstyret med de nødvendige redskaber til at håndtere cloud computing. Læs mere om seminaret her. Sø- og Handelsretten fandt, at forbuddet var lovligt. Retten anførte, at beskyttelsesomfanget af det ændrede patent (B2) var fuldt indeholdt i beskyttelsesomfanget af det oprindeligt udstedte patent (B1), hvorfor der efter rettens opfattelse var det fornødne retlige grundlag for det nedlagte forbud. Forbuddet blev derfor stadfæstet. Et andet spørgsmål i sagen var krænkelse på grundlag af ækvivalens, idet der i patentkravet stod, at udsparingen i omkredsretningen i de cylindriske ventilelementer skulle være omtrent 180 C, men FlowCons var kun 135 C. Retten fandt, at afvigelsen mellem 135 C og omtrent 180 C var uvæsentlig og tillige nærliggende for en fagmand. Der var derfor tale om krænkelse på grundlag af ækvivalens. Dommen er interessant, fordi den viser, at et forbud ikke er uberettiget nedlagt, alene fordi patentet efterfølgende måtte blive opretholdt med ændrede patentkrav. Der skal foretages en konkret krænkelsesvurdering. Dette scenarie vil også være relevant i en hovedsag efter de nye forbudsregler, fordi det er forudsat i retsplejelovens 428 om erstatning for et ulovligt forbud, at rettigheden, som forbuddet blev nedlagt på grundlag af, viste sig ikke at bestå. Læs dommen her. Plesner afholder seminar om cloud computing i praksis Advokatfuldmægtig Ulrik Birk Gotfredsen Mandag den 2. november 2015 kl. 8.30-14.30 afholder Plesner seminar under titlen Cloud computing - i praksis. Fokusset vil være at give deltagerne de nødvendige redskaber til at identificere og håndtere de problemstillinger, som ofte opstår, når cloudkontrakter forhandles. Vinklen på emnet vil være
Kontakt De nævnte er og fuldmægtige kan også kontaktes på telefon 33 12 11 33. Peter-Ulrik Plesner, partner pup@plesner.com Sture Rygaard, partner sry@plesner.com Niels Chr. Ellegaard, partner nce@plesner.com Michael Hopp, partner mho@plesner.com Mikkel Vittrup, partner mvi@plesner.com Christian L. Bardenfleth, partner chb@plesner.com Jon Balsby jby@plesner.com Henrik Bechgaard hbd@plesner.com Mette Hygum Clausen mhc@plesner.com Kasper Frahm kfr@plesner.com Emil Jurcenoks Advokat eju@plesner.com Anders Rex Rønn arr@plesner.com
Christian Wiese Svanberg cws@plesner.com Peter Nørgaard pno@plesner.com Andreas Poul Cederholm apc@plesner.com Kamilla Enevoldsen kam@plesner.com Martin Hjørlund Nielsen fuldmægtig mhd@plesner.com Sara Munch Andersen fuldmægtig san@plesner.com Mette-Marie Henrichsen fuldmægtig mmh@plesner.com Christian Nielsen fuldmægtig chn@plesner.com Sofie Beiter Arreskov fuldmægtig sba@plesner.com Ania Pacyk Nielsen fuldmægtig apn@plesner.com Ulrik Birk Gotfredsen fuldmægtig ubg@plesner.com Rasmus Kamstrup Bogetoft fuldmægtig rkb@plesner.com
Plesner Amerika Plads 37 2100 København Ø CVR-nr. 42 93 85 13 Tlf. 33 12 11 33 Fax 33 12 00 14 plesner@plesner.com www.plesner.com Plesner er anerkendt som et af de førende full-service firmaer i Danmark. Med ca. 350 ansatte, hvoraf 220 er juridiske medarbejdere, kan vi løfte de største og mest komplekse juridiske opgaver. Vores mål er at skabe størst mulig værdi for vores klienters forretning gennem fokuseret og proaktiv rådgivning, konstant udvikling af vores kompetencer og et højt serviceniveau. Vi dækker alle væsentlige erhvervsretlige områder og opnår til stadighed branchens højeste ratings. Vores specialister er blandt de absolut bedste på hver deres felt og varetager danske og internationale klienters interesser i Danmark og udlandet. Dette nyhedsbrev er kun til generel oplysning og kan ikke erstatte juridisk rådgivning. Plesner påtager sig intet ansvar for tab som følge af fejlagtig information i nyhedsbrevet eller andre forhold i forbindelse hermed.