Interview med Kirsten den 25.maj 2011



Relaterede dokumenter
Interview med Janus Fredag d. 8. april 2011

Interview med Mia den 4. april 2011

Interview med Bent den 25. maj 2011

Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013

Transskription af interview Jette

Bilag 3: Interview med Diabetesforeningen den 1. april 2011

Interview med Christina den 25.maj 2011

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Transskribering af samtale 1

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

Bilag 4: Elevinterview 3

Bilag 6. Interview med Emil

Bilag 2: Interviewguide

Thomas Ernst - Skuespiller

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du

BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC

NYE RAMMER - NYE MULIGHEDER? BORGERES OPLEVELSE AF DEN FREMSKUDTE BESKÆFTIGELSESINDSATS I URBANPLANEN

Transskribering af interview med tidligere fængselsindsat

Interviewer: Men da du så kom ind på siden hvad var dit førstehåndsindtryk af den så?

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

På spørgsmålet; Hvordan har du oplevet dit personlige forhold til din gåmakker?

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Bilag 1: Interview med Diabeteschat den 31. marts 2011

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER

Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45

, 10:10:00 Mads: Ungdomsuddannelse , 10:10:00 Vejleder Pernille er nu klar til at chatte med dig , 10:10:49 Mads: Hej,

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

PAU-elev Afsluttende evaluering af praktikken

BOY. Olivia Karoline Fløe Lyng & Lucas Helth Postma. 9. marts

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

Rapport fra udvekslingsophold

Bilag 1: Interviewguide:

Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam Brugertilfredshedsundersøgelse af Den Gule Dør i Køge Kommune

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren

Afklaring af tegn: - Pause på 1-5 sek. ( ) - Minimal udeladelser for tydelighed (G) - Latter

Ring dig til en bedre livskvalitet

Interview med drengene

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

Forebyggelse af ludomani blandt klassetrin.

Dialogen med diabetespatienter med anden etnisk baggrund end dansk

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker

Gør jeg det godt nok?

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Bilag 35: Fokusgruppeinterview med motivationsgruppe i Odsherred 26.april 2011

I den bedste mening. Sådan håndterer du dine omgivelser som jobsøgende

Astma Og hvad så? Stine Lindrup, Frederikssund apotek

Sebastian og Skytsånden

Hverdagen med diabetes. Diabetessygeplejersker Lene Kølle Jørgensen og Anne Marie Hertz

Interview af Niclas R. Larsen Længde: 32 minutter

Stykket mellem den første og den anden samtale

Bilag 6. Transskription af interview med Emil

Prædiken. 12.s.e.trin.A Mark 7,31-37 Salmer: Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Bilag 4 Pædagog interview Interviewspørgsmål 5.1 Interviewsvar 5.1 Interviewspørgsmål 5.2 Interviewsvar 5.2 Interviewspørgsmål 5.3 Interviewsvar 5.

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/ / Generelt:

A: Ja, men også at de kan se, at der sker noget på en sæson.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

Kasper: Jeg hedder Kasper Thomsen, og jeg er 25 år gammel, og jeg læser HD 1. del på 4. semester

Arbejdsark i Du bestemmer

Evaluering af klinikophold med fokus på diabetes for MedIS og medicinstuderende på 2. semester

Personas. Horsens på forkant med sundhed

Interviewperson er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Clara.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase.

D E T L Y D E R E N K E L T, M E N H V O R L E T E R D E T? C F U H J Ø R R I N G K L

Indhold i [ klammer ] er udeladt af redaktionen efter ønske fra Karin.

, 10:14:53 : Linda Videregående uddannelse , 10:14:54 Vejleder : Velkommen til evejledning , 10:15:31 Vejleder Vibeke:

Sorgen forsvinder aldrig

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Bilag 2: Interview med Steno Diabetes Center den 15.marts 2011

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

Interview med Thomas B

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Bilag 10. Side 1 af 8

To af samme køn. Theodor Rasmussen Luna Sleimann Nielsen Isabella Persson

23 år og diagnosen fibromyalgi

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Strategirapport for Bloggen alletidersslankekur.dk

ØVELSESINSTRUKTION - LÆRER. Øvelsesinstruktion - lærer TEMA: #PRIVATLIV TEMA: #PRIVATLIV

Muligheder med STRUKTUR

Børnerapport 3 Juni Opdragelse En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

SEX-panel. Where the unrevealed is being revealed! Vores debattører for denne gang: Kirsten Berthelsen (19 år) 1. G Straight, har en kæreste

UngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Patienter og pårørendes erfaringer med hjemmetræning efter apopleksi

Optagelsen starter da Kristian laver en introduktion til emnet og fortæller om de etiske regler.

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster.

Gemt barn. Tekst fra filmen: Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt

DILEMMASPIL FOR UNGE SPORTSUDØVERE

Transkript:

Interview med Kirsten den 25.maj 2011 Interviewere (I): Rosa Ryberg, Lene Andersen Deltager: Kirsten 00:00 00:40: Kort introduktion af projektet I: Først så vil jeg høre hvad din uddannelse er og din nuværende beskæftigelse? Kirsten: Jeg er uddannet fysioterapeut og jeg er ansat i Næstved kommune som visitator. I: Okay, er det hvor man visiterer ældre? Kirsten: Ja men det er også boligændringer, til træning, til hjemmepleje og hjælpemidler, plejeorlov og sådan nogle ting. I: Har du nogen børn? Kirsten: Ja jeg har tre I: Hold da op, hvor gamle er de? Kirsten: Den yngste er 15, den ældste 25 og så har jeg en på 20 år I: Okay så det er nogle store børn. Kirsten: Ja I: Hvornår fik du konstateret diabetes? Kirsten: Det gjorde jeg for seks år siden, tror jeg det er. I: Hvor gammel var du da? Kirsten: Der var jeg. Jeg er 52 snart og så minus 6, det må være 46 år. I: Jo i hvert fald lige i vores hovedregning. Og hvad er det for en type diabetes du har? Kirsten: Ja det blev jo konstateret som type 2, men fordi at jeg var hurtigt til at gå over til insulin fordi tabletterne ikke virkede. Jeg er ikke særlig insulin resistent så man mener jo at jeg er type 1½. I: Hvad vil det sige at man er type 1½? 1

Kirsten: Jamen det er en autoimmun sygdom ligesom type 1 og så er man netop ikke typisk insulin resistent. Det bliver typisk forvekslet med type 2 fordi man ofte er godt oppe i årene og det debiterer meget langsomt. Altså, det kommer ikke meget akut og har behov for indlæggelse, man kan godt regulere det med tabletter et år eller to. I: Bliver man så type 1 med tiden? Kirsten: Nej man bliver ikke type 1 og helle ikke type 2. Men det er en autoimmun sygdom ligesom type 1 hvor ens celler nedbryder sig selv. I: Vil det betyde at du ikke tager insulin? Kirsten: Jo I: Det gør du? Kirsten: Ja, tabletbehandlingen virker ikke ret lang tid. Man kan godt få det i starten men man må hurtigt gå over til insulin. I: Hvor udbredt var dit kendskab til sygdommen før du fik det konstateret? Kirsten: Jeg havde jo haft almindelige patienter da jeg var fysioterapeut og mange af de følgesygdomme som jeg trænede var jo på grund af diabetes. I: Så du vidste en del eller? Kirsten: Ja det var jo en del af min sundhedsfaglige uddannelse. I: Lider du af flere kroniske sygdomme? Kirsten: Ja jeg har et for lavt stofskifte I: Okay, er det en kendt følge af diabetes? Kirsten: Nej det er ikke en følge, men det er ikke usædvanligt at man har flere autoimmune sygdomme samtidigt. I: Føler du at det at have diabetes er en begrænsning i din hverdag? Kirsten: Jeg ved ikke om jeg syntes det er en begrænsning, jeg skal jo bare tage mine forbehold. Det betyder også noget for min livsstil i forhold til at jeg skal sikre mig at når jeg er ude og på arbejdet, så skal jeg sikre mig at jeg får for lavt blodsukker f.eks. når jeg skal på hjemmebesøg. Så betyder det jo også at jeg skal være opmærksom på at få min motion og den rigtige kost. 2

I: Har du succes med at regulere det? Kirsten: Ja jeg har et normalt blodsukker, indenfor normalområdet. I: Er du medlem af et fysisk socialt netværk som f.eks. en lokal diabetesforening? Kirsten: Jeg er jo med i diabetesforeningen, men jeg har aldrig som sådan kontakt den lokale forening. I: Når du sige medlem, er det så normal medlem af diabetesforeningen eller lave du noget arbejde. Kirsten: Nej jeg er bare helt almindelig medlem I: Har du været med til nogle af deres arrangementer? Kirsten: Nej, fordi mange af deres arrangementer er enten for type 1 eller type 2 og jeg ved ikke rigtig hvor jeg hører til. Så jeg syntes ikke rigtig der har været noget hvor det var mig som målgruppe. I: Er der mange som har type 1½, nu er det første gang vi støder på noget som hedder 1½? Kirsten: Hmm jeg ved ikke hvor mange det er på landsplan, men det står i hvert fald på diabetesforeningens hjemmeside. Der står også mere om hvad det er. I: Er det noget man har anerkendt i lang tid at der fandtes noget som hed 1½ eller er det noget forholdsvist nyt? Kirsten: Jeg tror det er forholdsvist nyt og det er ikke alle der undersøger for det. Jeg ved at man undersøger det i Odense men man gør det ikke her i Næstved. I: Okay så det er ikke noget man konsekvent tjekker for? Kirsten: Nej det tror jeg ikke fordi, jeg er jo aldrig blevet undersøgt eller har fået det konstateret at det er det det er. Min læge siger at det er når jeg reagerer sådan og sådan, og når jeg ikke er overvægtig så mener han at det er det. Så det er kun ud fra det kliniske. I: Er du tilknyttet en praktiserende læge eller et speciale ambulatorium? Kirsten: Jeg har sagt nej til at komme på ambulatoriet så jeg er bare hos min egen læge I: Ja, så du går til kontrol der og han vejleder dig? Kirsten: Ja I: Og det er du glad for? 3

Kirsten: Ja I: Stiller du mange spørgsmål til din læge omkring sygdommen? Kirsten: Nej det tror jeg ikke at jeg gør. Altså hvis der er et eller andet. Nu er jeg også gift med en praktiserende læge selv. Men nej det tror jeg ikke, hvis der er et eller andet så gør jeg. I: Nu kan vi jo se at du er medlem af den her diabetes chat, hvor lang tid har du været medlem af den? Kirsten: Jeg ved ikke rigtig hvornår den startede fordi jeg har været med på diabetesforeningens chat. Men pludselig var der to når man søge på Google og så tænkte jeg hov, og det var jo så den samme som havde lavet dem. Ham som har lavet den her startede den anden op for diabetesforeningen. Så jeg tror den er her fra tidlig forår eller sen vinter. Den kom men der var ikke så mange til at starte med. I: Har du så en profil på begge chats lige nu? Kirsten: Ja for jeg var jo med på den anden til at starte med. I: Syntes du at der er en stor forskel på de to chats? Kirsten: Ja det syntes jeg, meget I: Hvad er forskellen? Kirsten: Jeg syntes den der som i har skrevet på den er mere faglig og der er mere respekt for hinanden. Man skriver pænere sammen og man respekterer at der er forskelligheder og forskellige opfattelser. Og man prøver at støtte hinanden lidt mere, selvom man ikke er enige for det kan man jo ikke være. I: Er du aktiv på begge chats? Kirsten: Ja, men det er ikke så meget på den anden, det er kun lige hvis der er et eller andet jeg syntes. Men eller så syntes jeg er at der er en lidt kedelig stemning nogle gange og det gider jeg ikke. I: Men når du siger at du føler at der er en god tone mellem folk, føler du så at du er del af et fællesskab og at du har en relation til dem? Kirsten: Nej det tror jeg ikke at jeg føler, altså så meget kender vi jo ikke hinanden som sådan. I: Okay så det er mere at der er en høflig tone og man respekterer hinanden, er det det du mener? Kirsten: Ja og så hvis der er nogle spørgsmål eller erfaringsudvekslinger, men jeg føler ikke at vi har et personligt forhold. 4

I: Kan du beskrive hvad du får ud af at deltage på chatten, hvad giver det dig personligt? Kirsten: Jamen det er jo først og fremmest at have kontakt med andre med samme sygdom, netop fordi jeg ikke er aktiv i den lokale forening. Jeg har ikke lyst til at møde nogle af mine borgere eller patienter. Sundhedscenteret i Næstved har jo også tilbud til diabetespatienter, men jeg har ikke lyst til at have den rolle i vores lokalsamfund. Så det er en mulighed for mig at være anonym og alligevel mødes med folk med samme problemer. I: Skriver du mange indlæg derinde, er du meget aktiv med indlæg og kommentarer til de andre? Kirsten: Det tror jeg nok at jeg er, men jeg syntes ikke at jeg skal skrive til alt og at jeg skal have en mening til alting, det føler jeg ikke. Men det er hvis jeg syntes at der er noget som jeg godt vil dele med andre.. I: Kan du beskrive i hvilke situationer du typisk ville logge på og måske også hvor ofte du typisk logger på? Kirsten: Altså, jeg kigger jo flere gange om ugen for at se om der er et eller andet og hvis der så er noget til vil så logger jeg på. Altså hvis jeg vil kommentere et eller andet eller hvis jeg syntes at jeg har et spørgsmål omkring et eller andet f.eks. om de andre mærker et lavt blodsukker når de svømmer, fordi det syntes jeg var svært. I: Er de andre i netværket så gode til at svare, får man hurtigt et svar på eventuelle spørgsmål? Kirsten: Ja det syntes jeg. I: Kan du prøve og beskrive hvad det er for nogle behov du får dækket ved at være en del af et socialt netværk på internettet? Kirsten: Det er vel mest erfaringsudveksling tror jeg og så dækker det vel også et behov for at dele det her med andre, at man har den her sygdom fordi det gider andre mennesker sku ikke høre på. Ens familie og omgangskreds de kan ikke dække det på samme måde og jeg syntes heller ikke at man skal forvente at de gør det. Man forstå hinanden på en anden måde, der er en underforstået forståelse blandt mennesker som har samme problemer tror jeg. At mødes med ligesindede selvom de jo ikke er ligesindede. Det er jo netop fordi man er forskellige at man får noget ud af det. Så det er mest at få nogle input fra andre, hvordan klarer de det og ligesom at fortælle hvordan jeg klarer det hvis andre kan bruge det. I: Har din deltagelse på chatten været med til at forbedre din livskvalitet. Med det har vi forsøgt at definere livskvalitet ud nogle problemområder som kan blive forbedret gennem øget livskvalitet, og det er At du føler dig skræmt ved tanken om at leve med diabetes At du føler dig alene med din diabetes 5

At du er bekymret for reaktioner på for lavt blodsukker At du er bekymret for fremtiden og risikoen for alvorlige komplikationer At du ikke accepterer din diabetes Kirsten: Ja så skal jeg lige have spørgsmålet igen I: Har din deltagelse på chatten været med til at forbedre din livskvalitet? Kirsten: Ja i forhold til ikke at føle mig alene. I: Ja, hvad med nogle af de andre problemområder? Kirsten: Dem som jeg lige kan huske du sagde, det var noget med angsten for følge sygdomme, den har jeg lige så meget det tror jeg ikke kan ændre på det. Og hvad var det så mere du sagde? I: At være bekymret for reaktion på for lavt blodsukker. Kirsten: Hmm det er jeg ikke så bekymret for, jeg syntes at jeg har styr på det nogenlunde. Og hvad sagde du så? I: Og så at man ikke accepterer sin diabetes? Kirsten: Det syntes jeg at jeg har gjort. Så vil jeg sige at lige da jeg fik konstateret det da var jeg meget stram, trænede en time hver dag, spiste overhovedet ingen kulhydrater var meget sådan, det var nok lidt en flugt og en forskrækkelse. Jeg havde jo accepteret det men jeg flygtede alligevel fra det på en eller anden måde, tror jeg. Nu har jeg fundet ud af at man også skal leve sit liv og prioritere, så længe jeg har et langtidsblodsukker som ligger indenfor normalen, for selvfølgelig får jeg høje blodsukkerværdier og også lave i forhold til jer andre, kan jeg godt tillade mig at spise hvad jeg vil og måske ikke træne hver dag. I: Hvad tror du har gjort at du er kommet frem til det? Kirsten: Det tror jeg dels er ens modning i forhold til at have det, den krisebearbejdning man har været igennem når man får en kronisk sygdom, måske også at jeg har set hvordan andre takler det. Jeg har haft det i flere år i forvejen hvis man tænker på at det her chatsystem startede for nogle måneder siden, men så har jeg været på det andet, det tænker jeg også på når jeg svarer dig. I: Det er jo også forholdsvist nyt, diabetesforeningens chat har været der i 4 år. Kirsten: Jeg kan ikke huske hvor lang tid jeg har været med, 09 tror jeg. 6

I: Nu nævnte du tidligere at der er stor forskel på de to chats, vi har talt omkring vigtigheden af at der var en ekspert til stede, hvad er din fornemmelse af det? Er det vigtigt for dig at der er en ekspert til stede som kan svarer på spørgsmål og være der? Kirsten: Det synes jeg, for nogle gange kan diskussionerne komme ud af et sidespor og der er ikke nogen der kan sige at sådan er det bare fordi der er undersøgelser der viser det. Jeg synes det betyder meget at der er en der kigger indlæggene igennem. I: Og måske en til at lukke dem også? Kirsten: Ja, og det har der jo også været, jeg synes det er et stort jeg kan ikke huske ordet. I: Betyder det også noget for trygheden og tillid til det der står derinde? Kirsten: Ja, måske, det tror jeg for der er jo en højere faglighed i det og selvom hans mål er at vi skal styre det selv, så har jeg en fornemmelse af at han altid vil være der i baggrunden, så hvis der er noget der går ud af et sidespor, så vil styre det eller lukke det og det betyder meget. I: Hvad får dig til at bidrage på diabetesforeningens chat? Kirsten: det er også kun hvis der lige er noget, for jeg går ikke ind i diskussioner derinde, fordi jeg synes der er et underligt hierarki derinde og det vil jeg ikke være med til, men hvis der er en der spørger for eksempel den sidste jeg skrev på var en der spurgte hvordan man kan lave en sukkerfri is, hvilket jeg godt kan svare på, det er ikke en diskussion som sådan. I: Har du haft nogen dårlige oplevelser? Kirsten: Nej, jeg har ikke selv været med i dem, det er bare hvad jeg sådan ser. NU kan jeg komme med et eksempel med hende der spørger efter en opskrift, så ved jeg at der bare er nogen der siger jeg spiser bare den almindelige is og det vil jeg meget hellere jamen det var ikke det hun spurgte om, de tager ikke udgangspunkt i det som den anden spørger om, og det synes jeg er lidt træls. Hun må selv vælge om hun vil spise en is med sukker eller uden, men nu bad hun om en uden sukker, og det kunne jeg godt svare på. Det jeg bliver træt af er at man ikke tager udgangspunkt i det vedkommende spørger om. I: Er det fordi du synes at det bliver for subjektivt at man fortæller sin egen mening om noget? Kirsten: Nej nej, det er bare fordi jeg ved at vedkommende svarer sådan altid og det er hver gang, det er nok det tror jeg, jeg vidste den kom kan man sige. I: Så man kender godt lidt de andre brugere derinde? 7

Kirsten: Ja, man kender deres holdninger, det er de samme ting de svarer til de samme derinde. I: Tror du det bliver meget dominerende fordi der ikke er så mange der bidrager meget? Kirsten: Nej, jeg synes der er mange inde på diabetesforeningen, der er mange flere end på den anden. I: Ja, det er rigtigt. VI har også kigget lidt derinde på begge chats, og man skal ikke kigge mange timer før man kan danne sig et billede af brugerne selv på diabetesforeningen fordi der er mange der går igen, så man mærker det tydeligt. Kirsten: Ja, at der er nogen der styrer det lidt, ikke? I: Vi har selvfølgelig ikke læst så meget i dybden, men at der er nogen brugere der optræder utroligt meget. Kirsten: Det er der da også på den anden, men det er bare på en anden måde. I: Kan du sige noget om hvad der kendetegner de brugere der er på Kjelds chat? Kirsten: Jeg synes de er meget forskellige og med meget forskellige holdninger, men der er ligesom mere plads til det. For jeg kan da også godt se at der er nogen af de samme som er fra diabetesforeningens chat, de hedder ikke det samme men meget tæt på, men de opfører sig bare anderledes. Men jeg kan ikke sige generelt andet end at man respektere hinanden mere. I: Er det dit indtryk at nogen af dem der er på Kjelds chat også er på diabetesforeningens chat? Kirsten: Ja, der er i hvert fald en jeg er næsten 100 % sikker på er den samme. I: Hvis du skulle komme med forslag til hvad man skal forbedre på de to chats hvad skulle det så være? Er der noget der kunne gøre dem bedre og mere brugervenlige for dig? Kirsten: Nu taler vi om hvilken? I: Begge to, en af gangen. Kirsten: Jeg synes Kjelds dækker et meget fint behov. Jeg synes at diabetesforeningens er blevet meget rodet, der må godt komme lidt mere system i det, men på den anden side dækker den også behov hvor det er lidt mere frit og ikke så styret. Jeg synes begge chats er berettiget, men hvad der skulle gøre dem bedre kan jeg ikke lige svare på. I: Har du tillid til den information de andre skriver på chatten? Kirsten: Nogle af tingene er jeg ikke enig i, men det er også fordi jeg har sat mig ind i min sygdom og har min måde jeg gør tingene på. Jeg er ikke enig med alle udtalelserne. 8

I: Så du læser dem med kritiske øjne ud fra din egen situation? Kirsten: Ja, ud fra mine erfaringer, men der for kan de jo sagtens være en øjenåbner nåh ok, sådan kan det også være og jeg ved jo heller ikke alt. I: Du har lidt været inde på det her med at være anonym, men hvad betyder det for dig at du kan være anonym? Kirsten: Det ville jo ikke betyde noget for mig hvis de vidste hvem jeg var, men jeg vil bare ikke have at det er i lokalsamfundet, Næstved er jo en lille Korsbæk by hvor alle kender alle, så det er nok mest det. Men at I ved hvem jeg er, det generer mig ikke. I: Nu er det ikke for at stikke til dig, men er det ved det du ikke kan lide? Kirsten: Hvis der er nogen der kendte mig her? I: Ja Kirsten: (tænker længe) det har vel noget at gøre med ens facade som menneske, at jeg gerne vil have at de har en anden opfattelse af mig, nej det ved jeg ikke, ikke en anden opfattelse. I: Er det pga. dit arbejde? Kirsten: Ja, det er dels pga. mit arbejde, jeg har ikke lyst til at blande mit arbejde blandet sammen med mine borgere. Men hvad det betyder at være anonym som sådan, det ved jeg ikke. I: Tør du at spørge om nogen ting inde på chatten som du måske ikke ville have spurgt om hvis du ikke er anonym? Kirsten: Jeg har ikke gjort det, men mange oplevelser problemer i sexlivet og jeg har set indlæg om det. Men det har jeg nu ikke gjort. Jeg kan ikke lige komme på noget, andet end at det giver en tryghed at kunne være, uden at skulle stå til regnskab i andre sammenhænge. I: Mødes du med nogen af brugere fra chatten i den virkelige verden? Kirsten: Nej, jeg har skrevet sammen med en i knapt et års tid privat, uden for chatten over mails. I: Hvad giver det dig? Eller jer? Kirsten: Så bliver det meget mere personligt for man kommer ind i hinandens familier og får skrevet om nogle helt andre ting end man gør derinde, her bliver det meget mere privat og personligt. 9

I: Og hvad giver det dig at det er det? Kirsten: Man går lidt mere i dybden af hvordan det er at være familiemenneske, ven og pårørende, der går man meget mere ind og det giver mig en erfaring at vide hvordan han klarer det, hvordan reagere hans børn og kone og hvordan klarer han arbejde, ferie osv. Det bliver meget længere indlæg og det synes jeg ikke der er plads til på en chat, det tænker jeg at der ikke er nogen der vil høre på. I: Så det er mere fakta-udvekslingsbaserede korte udvekslinger? Kirsten: Der er da nogen der har skrevet meget lange indlæg, som har brug for det, men det bliver ikke fulgt op på i samme stil som hvis man skriver privat sammen med en. I: Hvad karakterisere de indlæg der bliver skrevet på chatten, er de meget følelsesorienterede eller er det mere fakta i forhold til regulering af blodsukker osv? Kirsten: Jeg synes det er blandet, der er mest fakta i perioder og så er der også nogen som er meget personlige og har nogle kriser som skal man tage alvorligt og det gør man også derinde. Men jeg er nok en af dem som skriver meget mere om hvordan det er at leve med diabetes og hvordan man opfatter sygdommen, og det bliver også mere humanistisk end fakta. I: Er det din personlige mening eller mere hvordan du opfatter samfundet er? Kirsten: Det er mere min personlige interesse for det, mine refleksioner af det. (Hund bryder ind) I: Vi talte før om det her med at du gerne vil være anonym i dit lokalmiljø, men savner du nogen gange den fysiske relation der er i at mødes med andre der har diabetes i forhold til at være på et socialt netværk på internettet? Kirsten: Ja, det synes jeg I: er det noget du opsøger? Kirsten: Nej, det har jeg ikke gjort. Vi har en i vennekredsen og han taler om sin sygdom, men jeg taler ikke om min. I: Hvad med ham du har skrevet med et år inde fra chatten, har I snakket om at mødes? Kirsten: Nej, det har vi ikke. I: Det virker ellers som om I er kommet tæt på hinanden? 10

Kirsten: Det synes jeg også vi er. Men det har vi ikke haft brug for. I: tror du at det har noget at gøre med dig som person? Nu fortæller du at I har en i vennekredsen som taler om sin sygdom, men du taler ikke om din, er det fordi du har svært ved det? Kirsten: Ja, det tror jeg nok. I: Men alligevel savner du det måske også? Kirsten: Ja, det tror jeg at jeg gør. I: Det vi har fundet ud af er at man kan få rigtig meget ud af at være på internettet og skrive om en masse ting, men som du også selv er inde på så kommer man ikke rigtig i dybden på samme måde fordi det ofte bliver faktabaserede og lavpraktiske problemstillinger man vender. Vores indtryk er at et fysisk netværk ikke kan blive erstattet af det der kan ske på internettet. Kirsten: Hvis der skete et eller andet hvor jeg kom i personlig krise omkring det, tror jeg ikke jeg ville dele det. Det kan godt være hvis jeg for eksempel fik konstateret en blødning næste gang jeg var ved øjenlægen, at jeg ville sige øv og skrive om at jeg var blevet ked af det, men meget dybe ting tror jeg ikke. Men hvis jeg fik konstateret en følgesygdom ville jeg gerne dele det. I: men de mere dybe ting, er det noget du deler med din familie? Kirsten: nej, ikke meget, lidt måske. I: og heller ikke med lægen? Kirsten: lidt gør jeg. I: Det kan være svært at have en kronisk sygdom, det kan godt ramme en psykisk. Kirsten: Ja, helt klart, der er jo flere med diabetes der har depressioner end ellers. I: Det er rigtig spændende at høre om, det er rigtig positivt at tale med en der er aktiv, for der er faktisk ikke så mange som bidrager, det er ikke vores indtryk, derfor er det rigtig spændende at høre om hvad man får ud af det og hvorfor man gør det og det er rigtig spændende at tale med dig fordi du er på den anden chat (Kjeld Bruun-Jensens) hvor vi ikke har talt med nogen før andet end at vi har talt med Kjeld om den. Kirsten: Han har jo også beskæftiget sig med det. I: ja, han ved meget om det. Tror du at du med tiden vil trække dig helt ud af diabetesforeningens chat? 11

Kirsten: Det kan godt være at jeg stille og roligt forsvinder, men jeg tror alligevel at der er nogle ting jeg vil se på, se hvad de andre taler om, fordi der sker ikke så meget på Kjelds endnu, der er ikke så mange brugere. I: Har du prøvet at se noget ukorrekt der er blevet skrevet? Kirsten: Altså nu er det ikke min stil at irettesætte nogen, men jeg vil nok bare sige hvad min opfattelse af det er. I: Så på den måde vil du måske ikke pointere det, men alligevel mellem linjerne sige..? Kirsten: Jeg ville sige at min opfattelse er, eller at jeg mener sådan og sådan, men jeg ville aldrig sige til at nogen at det de skriver er forkert. I: Det er vigtigt at man er kritisk omkring hvad der bliver skrevet på internettet, og det kan jo ske at nogen har fået en forkert opfattelse, som andre som er nye kan blive smittet af. Kirsten: Der kan jeg huske at der var en som lige havde fået konstateret diabetes, som skrev på diabetesforeningens chat, og spurgte om et eller andet og alle folk kom med deres måde de gør det på og pludselig skriver hun at hun ikke kan finde ud af det mere, fordi det ikke er det diætisten har sagt til hende og hun bliver smadder forvirret og det er jo ikke meningen. I: Det er nemlig det man lige skal være vågen omkring. Kirsten: Ja, der kan man som ny godt blive forvirret omkring alle de holdninger der er. I: Det har været rigtigt spændende at tale med dig, vi har faktisk ikke flere spørgsmål, jeg ved ikke om du tænker over om der er noget du vil sige lige på falderebet, noget du undrer dig over at vi ikke har spurgt om? Kirsten: Jeg synes lige jeg tænkte på noget, men nu har jeg mistet tråden. Jeg kan ikke huske det. I: ellers er du velkommen til at skrive til os på chatten Kirsten: I kommer måske derind en gang i mellem? I: Ja vi holder lidt øje med det. 38:10-41:33: Snak om aflevering af specialet og studiet og vores undersøgelse. Kommentar fra Kirsten på en besked på chatten: Har lige tænkt mere på, hvad jeg mere får ud af at være anonym. Et vigtigt aspekt er, at jeg ikke behøver at bekymre mig om andre menneskers fordomme omkring diabetes og stigmatiseringen af sygdommen i samfundet. 12