Hvor der i den østlige del af Skrillinge nu bygges boliger, har der også tidligere i lange perioder boet mennesker. Ved omfattende udgravninger fra 2000 til 2006 har arkæologer fra Odense Bys Museer fundet spor efter disse tidligere beboere. Fig. 1 De første, vi kender til, færdedes der i bondestenalderen for 5200 år siden. Så var området i en periode stort set ubeboet for i ældre jernalder for omkring 2300 år siden at opleve en langvarig bofasthed i omkring 600 år. De efterfølgende mange hundrede år har vi ingen spor efter bebyggelse. Først ved overgangen fra vikingetid til middelalder omkring 1000 e.kr. dukker der igen lidt spor op, og siden i middelalderen fra 11-1300-årene opstår den sikre forgænger til nutidens Skrillinge. Fig. 2 Toppen af lerkar smidt i et affaldshul.
Bondestenalderen De ældste spor i området er ca. 5200 år gamle. Den gang var der en tæt skov med spredte lysåbninger, hvor en mindre gruppe mennesker havde slået sig ned. Ved udgravningerne er fundet enkelte flintredskaber, affald fra flinthugning, skår fra lerpotter og knogler fra de dyr, de har spist. Fig. 3 Rigt udsmykket skår fra lerkar fra bondestenalderen, ca. 5200 år gammelt. Vi er på den tid, hvor folk blev begravet i jættestuer. De boede i området øst for Hyllehøjvej, hvor der i sin tid snoede sig en å. Datidens mennesker smed deres affald på kanten af og ned i åen. Vi fandt dog ikke spor efter deres huse. De levede af agerbrug og hushold. På små marklodder i åbninger hugget i skoven dyrkede de især forskellige sorter af hvede men også byg. Af husdyr holdt de overvejende svin, men også kvæg, får og ged. Derudover var hunden en del af livet på bopladsen. Fig. 4 Skrabere hugget i flint og en flintblok brugt som råstof. Foto: Jørgen Nielsen. Fig. 5 Affaldsstykker fra tilhugning af flintredskaber. Foto: Jørgen Nielsen.
Ældre jernalder I en lang periode kom området til at ligge hen stort ubeboet. Der lå nu og da en enkelt gård, men først for ca. 2300 år siden tiltrak det igen for alvor mennesker. Nu var landskabet et helt andet. Skoven var stort set væk. Til at begynde med lå der få gårde spredt i hele det område, hvor vi i dag har Kirsebærgrenen mod vest og regnvandsbassinet øst for Hyllehøjvej. Husene gik med tiden til, forfaldt og blev udskiftet med nye. Nogle gange blev gården opgivet helt, mens der andre gange blev opført nye huse på samme sted bare lidt forskudt for de gamle. Fig. 6 Jernalderhuset som det kan have set ud. Tegning: Steffen P. Maarup. I dag er husene helt væk. Det eneste, der er tilbage, er nogle mørke pletter, der kan ses i det gule ler under muldlaget. Ved udgravningen fjernes muldlaget med gravemaskine, og der afdækkes store flader, hvor alle gamle nedgravninger ses som mørke pletter. For at få overblik over pletterne tegnes de ved brug af en GPS, som via satellit giver en præcision på få cm. Arkæologen kan på tegningen se husene som en slags grundplan med de stolper, der har båret tagets vægt. Ud over spor efter huse ses der hegn, brønde, huller gravet for at hente råstoffer (f.eks. ler til keramik, ildsteder, lerklinede vægge m.m.), gemme sine grøntsager i vinteren over eller smide sit affald i. Nogle mindre, næsten rektangulære nedgravninger med trækul og ildskørnede sten blev antagelig brugt ved tilberedning af mad måske især ved særligt festlige lejligheder, da der ikke er så mange i forhold til, hvor længe der boede mennesker på stedet.
Fig. 7 Afrømning af muld med gravemaskine. Fig. 8 Opmåling af spor efter nedgravninger til stolper, brønde, affaldshuller m.m. Foto: Odense
1:200 Fig. 9 Optegning af udgravningsflade med en hegnet jernaldergård med et hus til beboelse og stald, et par mindre bygninger, der har afløst hinanden, affaldskuler og lige uden for gården en brønd. Tegning: Kirsten Prangsgaard. For 2000 år siden lå der stadig gårde spredt ud over arealet, men en del samlede sig i mindre klynger, hvor i dag Solbærkvisten og Tranebjergkvisten ligger mod nord og Pæregrenen ligger mod syd. Nogle gårde har kun haft et enkelt hus, hvor folk har boet i vestenden, og husdyr - dele af året - har stået på stald i østenden. I et enkelt hus var bevaret resterne af et ildsted i husets vestende. Det lå helt oppe i mulden, men var bevaret, da der henover det var et læhegn. Der har derfor ikke været pløjet her i flere hundrede år. Nogle gårde havde desuden et lille hus eller staklade. Ved gårdene lå der marker, hvor der som andre steder i jernalderen antagelig alt overvejende blev dyrket byg, men også rug samt mindre mængder af hvede og havre kan forekomme. Husdyrene var som i bondestenalderen kvæg, grise, får og ged. Dertil var kommet gæs, ænder og høns. Samt her og der en enkelt hest.
Fig. 10 Ildsted fra vestenden af et hus. Stenene og det nedsatte lerkar i nederste venstre hjørne af billedet har været dækket af en nu forsvundet lerplade. Et noget specielt fund er dele af et menneskekranie. Det blev fundet i en nedgravning med hvad der lignede almindeligt affald fra de nærliggende gårde. Denne behandling af en afdød overrasker, da det ellers var normalt at vise omsorg for de afdøde. Folkene fra gårdene er således formodentlig blev begravet på en gravplads nordøst for det nuværende Skrillinge. Det er derfor sandsynligt, at kraniet er nedlagt som led i en ofring. Det vi i først omgang så som affald, bl.a. udvalgte større dele af et lerkar omhyggeligt lagt hen over kraniet, var således ikke affald men en del af ofringen. Fig. 11 Baghovedet af et kranie med skår fra et lerkar henover - jernalderbøndernes offer til deres guder. Måske har det på grund af dårlige tider været nødvendigt at formilde guderne?
Middelalderen Inden for det undersøgte område ophører bebyggelsen og er væk i flere hundrede år i perioden, som vi kalder yngre jernalder. Først fra slutningen af vikingetiden omkring 1000 e.kr. er der ved den vestlige del af den nuværende Værkstedsvej fundet affaldsrester, men dette område blev desværre aldrig ordentlig undersøgt, da området blev udbygget. Det antages, at den vikingetidige forgænger for Skrillinge har ligget, hvor der nu er parcelhuse ved Hybenvænget og Hasselvænget I 11-1300-årene strakte middelalderlandsbyen Skrillinge sig længere mod øst og nordøst end den siden historisk kendte landsby fra 1800-tallet. Hvor vi i dag har Kirsebærgrenen og området fra Blåbærkvisten hen til Hindbærranken lå der gårde. Den enkelte gård har nu altid flere huse og ligger adskilt fra de andre gårde ved gravede grøfter, såkaldte toftegrænser. Landskabet er som i ældre jernalder åbent uden megen skov, og det primære landbrug og husdyrhold havde ikke ændret sig væsentligt. Dog udviklede teknologien sig. Blandt andet blev der nu anvendt en større og tungere plov, der kunne vende mulden. Gårdene fundet ved Kirsebærgrenen fra ca. 1000-1200, mens gårdene ved og øst for Blåbærkvisten var i brug i sidste halvdel af 1200-tallet og første halvdel af 1300-tallet. Derefter har Skrillinge antagelig lagt sig fast på den placering, der kendtes helt frem til de moderne udbygninger. Fig. 12 Hus som det kan have set ud i middelalderen, ca. 11-1200 e.kr. Tegning: Claus Madsen.
Fig. 13 Skår fra en kande. Foto: Jørgen Nielsen. Fig. 14 Bøjlesaks. Foto: Jørgen Nielsen. Fig. 15 Kam udskåret i ben. Foto: Jørgen Nielsen.
Lå Skrillinge i perioder øde hen? Når der er perioder, hvor vi ingen spor har efter mennesker på stedet, betyder det ikke nødvendigvis, at der ikke boede nogen i området. De boede bare ikke lige i det nu udbyggede område ved Skrillinge Øst. Stednavnet Skrillinge hører til en gruppe af såkaldte inge-navne der knyttes til bebyggelser grundlagt i århundrederne efter Kristi fødsel. Det passer overens med resultaterne fra udgravningerne. Med navnets overlevelse frem til i dag må det forventes, at der også har været beboelse på stedet i de mange hundrede år, hvor vi endnu ingen spor har. Man kan have boet, enten hvor Skrillinge fortsat ligger i dag eller måske på de store ikke undersøgte arealer, hvor der er marker. De nye boliger i Skrillinge Øst følger således en lange traditioner for at bosætte sig og have en dagligdag med basis i dette område. En ny type bebyggelse slutter sig nu til rækken af de gamle. Litteratur Jørgen Jensen 2003-2004: Danmarks Oldtid. Bind 1 og bind 3. Mogens Bo Henriksen 2004: Fynske huse og gårde fra middelalder og tidlig renæssance. Bol og By 2003: 1-2, s. 67-99 Mogens Bo Henriksen 2004: Middelaldergårde ved Skrillinge. Vends 2004 s. 20-33 Tekst Museumsinspektør Kirsten Prangsgaard, Odense www.museum.odense.dk Forklaring til billedet på modstående side: Odense Bys Museers udgravninger har vist, at der i Skrillinge Øst har boet folk i bondestenalderen, ældre jernalder og ældre middelalder. Store dele af arealet er blevet undersøgt ved at grave smalle grøfter ind over arealet, og hvor der viste sig spor fra ældre tider, blev der foretaget egentlige udgravninger. Disse ses på kortet. Stjernerne på kortet viser, hvor der har ligget enkeltliggende gårde i ældre jernalder.
For- og bagsidefotos: Middelfart Kommune og Odense Bys Museer