EVALUERING Haraldsgadekvarterets Områdeløft 2007-2013
Luftfoto Haraldsgadekvarteret 2011
INDHOLD DET GJORDE EN FORSKEL INKLUDERENDE NETVÆRK OG TILLID PROJEKTER, BEVILLINGER OG RESSURCER ET OVERBLIK FORANKRING MØDESTEDER, BYRUM OG TRAFIK VISION: ET GÆSTFRIT, LEVENDE, PULSERENDE OG BÆREDYGTIGT KVARTER BOLIGER OG FRIAREALER VISION: BÆREDYGTIGHED, SUNDHED OG LIVSKVALITET INTEGRATION VISION: RESPEKT OG FORSTÅELSE AKTIVITETER VISION: EN SMELTEDIGEL AF FORSKELLIGE MENNESKER OG BEFOLKNINGSGRUPPER ERHVERV VISION: DYNAMISK ERHVERVSLIV AF HØJ INTERNATIONAL OG INNOVATIV KLASSE DEN GODE HISTORIE OG KVARTERETS OMDØMME VISION: ET AF DE BEDSTE KVARTERER I KØBENHAVN BØRN OG UNGE VISION: EN LIVSBEKRÆFTENDE, MENINGSFULD OG INDHOLDSRIG TILVÆRELSE DRØMMEPROJEKTER PROJEKTLISTE TAK TIL: 4 6 10 12 14 18 20 24 28 32 39 42 49 50 3
DET GJORDE EN FORSKEL Siden ministeriets accept af ansøgningen i 2006 har Områdeløft været en del af Haraldsgadekvarteret. Med dette dokument siger styregruppe og sekretariat farvel, til et projekt vi er stolte af. Dette dokument er områdeløftets refl eksioner og skal ses både som en evaluering og et håb om forankring. Hvert afsnit er opbygget efter samme princip som Kvarterplanen, hvor der til hvert emne er en del der beskriver indsatsområder og en del der beskriver projekter. Dokumentet indledes med henholdsvis et citat af den tale som medlem af borgerrepræsentationen Jonas Bjørn holdt ved afslutningsfesten den 28. oktober 2012 og et uddrag fra styregruppeformand, Henrik Kølsters tale.... OMRÅDELØFTENE HAR EN BERETTIGELSE. Listen af resultater for det her områdeløft er lang. I har gjort et virkelig godt stykke arbejde, og jeg synes I kan være stolte. I er alle sammen gået ind til det her projekt med en klar vision om at løfte området, at få skabt noget sammenhold i kvarteret, og få skabt nogle kulturelle samlingspunkter. Og det er i høj grad lykkedes. Men et områdeløft skal ikke kun måles på hvad der er lykkedes under områdeløftet. Et områdeløft skal også måles på hvad der står tilbage når man kigger udover kvarteret om fem, ti og for den sags skyld endnu fl ere år. I har fået en masse mennesker til at arbejde sammen for at løfte det her område. Og nu er det op til de lokale kræfter at bære projektet videre. Forhåbentlig er det lykkedes at forankre så mange af de ting der er sat i søen, så de vil leve videre. Det er nu op til de lokale kræfter her i området at sørge for, at Osramhuset, KTK-grunden, de bilfrie rum og de mange gode samarbejder får lov til at blomstre. Jeg håber på det kan lykkes, og jeg er overbevist om, at lige netop det her kvarter, stærkt hjulpet på vej af metroen, bliver et af de mest interessante at følge i fremtiden. Der er mange udfordringer, der er en række sociale problemstillinger og der er nogle fysiske udfordringer. Men der er også et kæmpe stort potentiale, ikke mindst i slipstrømmen af områdeløftet. Særligt på grund af de mange gode lokale kræfter. Til sidst er der kun tilbage at sige tak for jeres kæmpe indsats. I har vist at områdeløftene har en berettigelse. I har vist, at man sagtens kan trække ressourcerne frem i et område, der måske ikke er byens stærkeste. I har vist, at de fysiske rammer har en utrolig stor betydning for opfattelsen af et sted. Og til sidst har I vist, at man kan rigtig meget i de mange rum der normalt er fyldt op med biler, hvis man tør udfordre bilisterne og tage lidt af deres plads, og lave til vores alle sammens plads. Jonas Bjørn Jensen Medl. Borgerrepræsentationen Socialdemokratiet i København 4
... SELVOM OMRÅDELØFT STOPPER, SÅ STOPPER UDVIKLINGEN IKKE. Hvordan er det så gået i de forgangne seks år, har vi gjort en forskel her i kvarteret? Og til det kan jeg kun svare et stort overbevisende, ja. Vi har gennemført uendelig mange små og større projekter, som det er min overbevisning har været til gavn og glæde for kvarterets beboere og ikke mindst de unge. Forandringer bliver hurtigt en vane, men da jeg bladrede i de gamle nyhedsbreve og referater, var det slående, hvor meget der er sket på de 6 år. Hvor meget vi rent faktisk har været medvirkende til eller direkte involveret i. Jeg kan for eksempel nævne: Vi fi k reddet fritidsklubben Haraldsgården da den var lukningstruet i 2008. Vi har fået en nærgenbrugsstation på hjørnet af Rovsingsgade og Vermundsgade, hvor naboer kan bytte klenodier med hinanden. Vi har fået en nærpolitistation i Hermodsgade, lige her ved siden af vores hus i Valhalsgade. Denne er med til at skabe ekstra tryghed i hverdagen. Vi får en moske med minaret, Danmarks første moske med minaret, som betyder fyrtårn, indvies i 2013. Vi har fået etableret en lokal forening, som driver Caféen på Skjolds Plads. Husk at besøge den fl ittigt og nyd deres mad. Vi har fået Haveforeningen Lersøgrøftens Integrationshaver. Haverne er jeg sikker på vil være til stor glæde og gavn for de heldige, som får en. Vi har fået tre nyrenoverede byrum, Krakas plads og Sifs Plads. Og så får vi jo også renoveret Valhalsgade sammen med Skjolds Plads, så den kan fungere indtil metroen åbner i 2018. Osramhuset.. Kig på kalenderen for oktober måned, så ser man hvor meget der sker her. KTK-grunden og Ressourcecenter Ydre Nørrebro med alle de forskellige aktiviteter. Vi har fået ny gadebelysning hele kvarteret. Hvis vi ser på vores kvarterplan, så er der ikke tvivl om, at ikke alle vores visioner blev opfyldt. Men med de midler, der var til rådighed, kan vi konstatere, at vi fi k det maksimale ud af pengene og situationen. Og selvom Områdeløft stopper, så stopper udviklingen ikke. Vi har fået løfte fra Teknik- og Miljøborgmester Ayfer Baykal om, at hun og borgerrepræsentationen vil se positivt på blandt andet at bevare KTK-grunden, Ressourcecenteret og forbindelsen over baneterrænet til Lersøparken. Vi har også besluttet at videreføre styregruppens arbejde, selvfølgelig i mindre omfang, men der vil nok være behov for, at vi følger udviklingen. Når jeg ser tilbage på de mange møder vi har haft i styregruppen, har der været meget få konfl ikter. Vi har villet konsensus, når vi skulle beslutte, og det har vi i høj grad levet op til. Vi har haft en god styregruppe, hvor vi har kunnet argumentere men er altid nået til enighed. Jeg har også stor respekt for de medlemmer af styregruppen fra forvaltningerne, som på en fi n måde blandede sig i vores debatter når de fandt det nødvendigt og lod være, når der ikke var grund til det. En stor tak til styregruppen, sekretariatet, de kommunale aktører og ministeriet for at holde ud i alle de år, og held og lykke til vores gamle kvarter. Jeg håber, at møde rigtig mange af jer alle sammen i fremtiden. Henrik Kølster Formand for styregruppen 5
INKLUDERENDE NETVÆRK OG TILLID Netværk Som udgangspunkt har Områdeløft sin styrke i det forebyggende, det eksperimentelle og det risikovillige. Derudover er Områdeløft ikke en myndighed, men en kommunal aktør drevet af en koordineret og engageret indsats, som primært bygger på borgerinddragelse og tillid. Tillid Haraldsgadekvarterets Områdeløft har i sin grundholdning været insisterende på, at det væsentligste Områdeløft gerne ville efterlade, var inkluderende netværk, som bygger på tillid mellem borgere, kommunale aktører og andre involverede. Helt konkret har vi i meget stort omfang stillet vores viden og netværk til rådighed, så både aktører inden for det kulturelle, det sociale, det kommunale og det erhvervsmæssige felt har kunnet kickstarte udviklingen og udnytte områdeløft som et netværk. Det har også betydet, at Områdeløft har gjort en ekstra indsats for at sikre, at alle parter oplevede, at de blev mødt med ligeværd og respekt. Et konkret eksempel er, at Områdeløft har været meget glade for, at medlemmer af styregruppen med en anden kulturel baggrund end dansk, har været engagerede hele vejen igennem. Formandskabet og sekretariatet har i tæt samarbejde valgt at understøtte borgere, som ikke er mødevante, og holdt formøder for at sikre et fortroligt rum, hvor sekretariat og borgere sammen kunne gennemgå dagsordenen før styregruppemøderne. Denne indsats har betydet, at de både har følt sig imødekommet og trygge ved mødesituationen. Kvarterplanen som et strategisk dokument Kvarterplanen er et program og et strategisk arbejdsdokument, som har haft fokus på at kunne tilpasse indsatsen. Det har betydet, at når nye muligheder er opstået, har Områdeløft kunnet agere i forhold til den nye kontekst. Som eksempler på dette kan nævnes renoveringen af Osramhuset, som var en uventet gave i forbindelse med Klimatopmødet. En gave, som i bogstaveligste forstand har været med til at sætte kvarteret på verdenskortet, idet Velux fortsat anvender stedet, som en del af deres internationale showroom for bæredygtige løsninger. Huset indgår også i fl ere nationale og internationale beskrivelser af bæredygtige løsninger i byfornyelsen. Læring lokalt og nationalt Kvarterplanens fl eksibilitet har styrket samarbejdet med Syddansk Universitet og Arkitektskolen i forbindelse med bevægelse i byrummet. Den viden er publiceret og vil forhåbentlig være til glæde for andre lokale indsatser. Lokalt er der skabt netværk mellem Nørre Campus og Professionshøjskolen Metropol i forhold til hvordan udviklingen af et internationalt studiemiljø, inden for det sundhedsfaglige område, kan interagere med et udsat byområde. Et sidste eksempel på hvordan Kvarterplanen har været anvendt som et strategisk dokument er, at Områdeløft i samarbejde med lokale aktører udnyttede de tomme bygninger på den tidligere kommunale oplagsplads i Ragnhildgade, KTK-grunden til etablering af et kulturelt læringsmiljø. I de forladte bygninger fi ndes der nu fritidsmæssige og sociale tilbud til unge fra kvarteret, som eksisterer side om side med en gryende underskov af foreninger og kreative iværksættere. 6
Hvad med de unge? Sekretariatet har helt bevidst inkluderet områdets unge og børn som en del af vores arbejdsfællesskab. Det har beriget arbejdet og udfordret fordomme og vaner i mødet mellem sekretariat og de unge. Sekretariatet har haft 10 piccoloer fra kvarteret og 15 20 studerende ansat eller i praktik. Derudover har områdeløftet brugt klubber og skoleklasser til rengøring og uddeling af materiale i kvarteret. Arbejdsfællesskabet bidrog til den gode stemning i sekretariatet og gav indsigt i de unges hverdag. Fritidsjobbere er nu en integreret del af helhedsplanen for Aldersrogade, og det kan anbefales at inddrage lokal arbejdskraft og studerende. 7
Erhvervslivet, lokale jobs, innovation og miljø Haraldsgadekvarterets Områdeløft har løbende oprettet piccolo-jobs og haft lokale unge ansat i kortere perioder. De unge har fungeret som ambassadører i kvarteret og har fået en forståelse for den måde, sekretariatet har arbejdet på, og hvad der har ligget til grund for dette. Unge har fortalt os, at deres involvering og kendskab har modvirket hærværk på de projekter, Områdeløft har været involveret i. Der bliver passet på det, som de selv føler, de har en aktie i. Kvarterplanens og sekretariatets fokus Fokus på iværksættermiljøet inden for erhvervslivet har betydet, at det også indgår som en del af udviklingsplanerne for Nørre Campus i kvarteret. Nørre Campus vil opleve, at de som sundhedsfaglige innovatører kan have glæde af at være lokaliseret i et område, hvor der også er kreative virksomheder. Endelig har miljøområdet betydet rigtig meget for den strategiske tilgang til erhvervslivet. Områdeløft bidrager til det innovative, når Q8 etablerer Danmarks første cykelpleje på en benzinstation. Eller når Louis Poulsen indgår i et samarbejde med Osram om at etablere et forsøg med LED gadebelysning, hvor fokus også er på at skabe større tryghed gennem bedre og mere intelligent belysning på fortovsarealet. Grundlæggende har kvarteret været tilbudt som laboratorium og testområde. Dette med en underliggende ambition om, at effekten af vores indsatser ikke alene skulle måles ud fra fastlagte miljømål, men også i forbedring af livskvaliteten og et bedre omdømme. Både i forhold til Osramhuset, KTK-grunden, samarbejdet med Q8, Dare2Mansion og Nørre Campus har udgangspunktet for sekretariat og styregruppe været, at alle skulle have et udbytte ved at deltage. Når Områdeløft derfor, som et af vores sidste projekter, laver et hul i hegnet mellem professionshøjskolen Metropol og en almen boligafdeling og opsætter kunstig birkeskov på metrohegnet ved Caféen på Skjolds Plads, så er det et udtryk for et ønske om at skabe forbindelser og nye platforme for møder, der generer tillid og nytænkning på lokalniveau. Kernedriftens forankring i projekter Det sidste opmærksomhedspunkt drejer sig om samarbejdet omkring den kommunale kernedrift. Her har Områdeløft som eksempel støttet udviklingen af Osramhuset som et bæredygtigt kulturhus under 2200Kultur. Et kulturhus, der bygger sin daglige drift på en stærk interaktion med lokalområdet og de frivillige kræfter. Det skal forstås i den betydning, at sekretariatet valgte at anskue og bruge midler som kickstarter for udviklingen af huset med særlig fokus på familier, børn og unge. Vores mål var at forankre de mange sundhedsmæssige (jordemoderens og sundhedsplejens tilknytning til huset) og kulturelle aktiviteter, så Osramhuset pulserer af liv, lang tid efter at Områdeløft er lukket ned. 2200Kultur var involveret fra starten i denne udvikling, Områdeløfts midler var med til at fastholde stedet, og udvikle aktiviteter, som nu er forankret i driften. 8
PROJEKTER, BEVILLINGER OG RESSOURCER ET OVERBLIK Områdeløft har bevilliget midler til 221 større og mindre projekter. Størrelsesmæssigt spænder projekterne fra et par tusinde kroner til et foredrag til fl ere millioner kroner til fysiske byrum. Udover det har Områdeløft indgået i mindst et tilsvarende antal samarbejder og projekter, hvor udviklingen af Nørre Campus er det største, og dét at skaffe en lokal iværksætterkontakt til en udlejer er et af de mindste. Der er afholdt godt 2500 møder med styregruppe, arbejdsgrupper og andre aktører, og Områdeløft har deltaget i et lignende antal møder arrangeret af samarbejdspartnere. Der er blevet samarbejdet med erhvervslivet, alle kommunale forvaltninger, forskningsinstitutioner og ministerier. Der har været besøg af ca. 500 større eller mindre delegationer fra ind- og udland, herunder ministre og politikere fra blandt andet Tyskland, Holland, England og Australien. Studerende fra ind- og udland har været med, og der er udfærdiget ca. 400 større og mindre studieopgaver, samt en række forskningsprojekter med særlig fokus på bevægelse. Områdeløftets sidste projekter afsluttes i 2013, og på det tidspunkt er der, udover 54 millioner kroner til Områdeløft, investeret yderligere kommunale midler i størrelsesordenen 180 millioner kroner. Disse midler er anvendt til nye almene boliger, helhedsplaner, fritidstilbud og daginstitutioner. lioner kroner i kvarteret i den periode som Områdeløft har eksisteret. I dette indregnes metrobyggeriet ikke. Der er stadig udviklingspotentiale i tilknytning til Nørre Campus og i forhold til baneterrænet. Dette er beskrevet i udviklingsplanen for Nørrebro, hvor baneterrænet ligger hen som en isoleret ryg, der ikke udnytter de oplagte muligheder for at binde Bispebjerg Hospital og Nørre Campus tættere sammen. Samtidig er vi meget glade for, at kvarteret er tilført kommunale driftsmidler, som nu understøtter RCYN, Nærgenbrugsstation og ikke mindst Osramhuset. Haraldsgadekvarterets Områdeløft har igangsat 221 projekter, som fordeler sig således i puljerne: Endelig er der disponeret godt 20 millioner kroner i anden byfornyelse. Landsbyggefonden har anvendt ca. 70 millioner kroner, og der er investeret i Metropols bygninger. Samtidig har det lokale erhvervsliv investeret, og der er for eksempel blevet bygget en længe tiltrængt dagligvarebutik i kvarteret. I runde tal er der investeret i størrelsesordenen 400 milmillioner kr. antal projekter Gunhilds Skrin 5 Haralds Kroner Omdømme Erhverv Aktiviteter Friarealer Børn og unge Integration Byrum og trafi k 2 2 2 2 2 4 2 6 10 10 11 11 17 18 21 60 72 1 4 16 64 10
I forbindelse med Haraldsgadekvarteret er der produceret: Husstandsomdelte postkort. En avis ved opstarten, At høre til og gøre gavn. Bistand til kommunikation og formidling af projekter som Haralds Cup til Caféen Skjolds Plads. Et kort ved tegnestuen Metopos. En kvarterplan med en husstandsomdelt pixiudgave. En Byrumsplan med en husstandsomdelt pixiudgave. Ca. 1000 nyheder på hjemmesiden. En udstilling i forbindelse med klimatopmødet. 28 tv-indslag, heraf 24 på Haralds TV. 14 bannere, eller out post opstillet 6 steder i kvarteret som fortalte om aktiviteter fra Summercamp til etablering af byrum. 49 nyhedsbreve. Fem rapporter om projekter, som Ringe i vandet, Cykelprojektet, folder omkring SSP etc. En bog, Det gjorde en forskel, som blev husstandsomdelt ved afslutningen. En fi lm om kvarterets forandring. En rapport støttet af ministeriet om bevægelse i byrummet. En udstilling ved afslutningen. En række rapporter udgivet af ministeriet og kommunen om alt fra erhvervsliv til Frivillighedspolitik. 11
FORANKRING Fleksibilitet og robusthed Allerede da Områdeløft skrev kvarterplanen, blev der formuleret et ønske om at fokusere på en dynamisk proces, hvor vores beskedne midler kunne spille sammen med de gigantiske investeringer i Nørre Campus, Metrobyggeriet og udvikling af nyt boligbyggeri. Områdeløft har derfor ønsket en kvarterplan, som var fl eksibel og robust, sådan at indsatsen kunne tilpasses konteksten og være åben over for forandringer, og over de muligheder det har givet. Med Politik for Udsatte Byområder har Ydre Nørrebro fået det strategiske grundlag, som gør, at Haraldsgadekvarterets indsatser nu har fået en fremtidig ramme at agere i, som er politisk og forvaltningsmæssigt forankret, hvilket styregruppen er utroligt glade for. Fejl og Succeser Som grundlag for alle projekter har der været et krav, om at beskrivelse, hvordan projekterne har bidraget til det samlede mål, og hvordan de interagerede med andre. Udover det har Områdeløft lagt vægt på, at læring sker ved at vedkende sig fejl og bruge den viden til at blive bedre. Grundlæggende har det været et mål, at være kalkuleret risikovillig og samtidig fastholde, at det er værdier som skal styre processer og ikke angsten for fejl. Der har været kritik af nogle projekter og samarbejder. Til eksempel har nogen af de unges adfærd på KTK-grunden helt klart forringet trygheden blandt beboere, hvis bolig har facade ud mod KTK-grunden. Men samtidig har Områdeløfts styregruppe også fastholdt, at stedet har været med til at placere kvarteret på verdenskortet, og som der stod i en artikel i Politiken, som primært beskrev KTK-grunden: Nørrebro er blevet det ny Vesterbro. Forankring i kvarteret Styregruppen håber, at Områdeløft har skabt et engagement, et netværk og en viden, som gør området til en kompetent og ligeværdig aktør. Områdeløfts styregruppe ønsker at fastholde deres netværk, og de ved at både Nørrebro Lokaludvalg og forvaltningen vil hjælpe med at fastholde fokus på en positiv udvikling i kvarteret. Det fælles håb er, at områdeløftet har været med til at øge tilliden i et kvarter, hvor tillid til det offentlige tidligere var begrænset. 12
Projekter med blivende værdi for kvarteret: Osramhuset i Valhalsgade og anknytningen til 2200Kultur. Sifs- og Krakas Plads og samarbejdet med de omkringliggende grundejere op til bevægelsesstrøget. KTK-grunden og udviklingen af et kulturelt og socialt læringsmiljø. Nærgenbrugsstationen i Vermundsgade. Danmarks første miljøvenlige servicestation med plads til cykelpleje. Udskiftning af al gadebelysning til nye miljøvenlige armaturer og de første forsøg med LED gadelys. Midlertidige byrum, herunder Metropladsen og KTK-grunden. Træbeplantning langs Rovsingsgade og Lersø Parkallé. Etablering af Caféen Skjolds Plads som socialøkonomisk virksomhed. Samarbejdet med Nørre Campus og Metropol. Sundhedsplejens forstærkede indsats. Klostervængets skole som profi lskole. 13
MØDESTEDER, BYRUM OG TRAFIK VISION: ET GÆSTFRIT, LEVENDE, PULSERENDE OG BÆREDYGTIGT KVARTER Indsatsområder: Inspirationen for styregruppen var Berlins byudvikling med viljen til at få noget nyt og sjovt ud af noget gammelt. Her var, som der blev sagt: lys, udsyn og plads. Da Områdeløft startede, var kvarteret uden identitet og fungerede som en brudzone mellem Nørrebro, Bispebjerg og Østerbro. Fokus var på, hvordan man bevægede sig væk fra eller kørte igennem kvarteret, og ikke på ophold. Blandt beboere og erhvervsliv var der en udbredt konsensus om at prioritere den gode adgang for biler til det overordnede trafi knet og de gode parkeringsforhold i kvarteret. Kvarteret var kendt for sine 4 benzinstationer, 12 bilforhandlere og 5 små garager. Osramhuset var et nedslidt kommunalt nøglehus i Valhalsgade, som stort set kun blev anvendt af aftenskolen Tingluti. Derudover blev beboerlokalerne i de almene afdelinger Den Grønne Trekant, Titanparken, Vognvænget og Ragnhildgade brugt til indadvendte, lokale aktiviteter. Den lokale folkeskole Klostervænget ligger uden for Haraldsgadekvarteret og friskolen Iqra havde ikke aktiviteter, som rettede sig mod lokalområdet. Kvarterets fem værtshuse havde hver deres stampublikum, og foreningslivet var sparsomt. Trafi kken er stadig en udfordring Kvarterets sammenhæng med byen er fortsat udfordret af store trafi kbelastninger på kvarterets fi re ydersider : Tagensvej, Rovsingggade, Lersø Parkallé og Jagtvej. Metrobyggeriet har forårsaget den helt store trafi kale forandring i kvarteret. De 10.000 biler, som tidligere passerede gennem kvarteret ad Haraldsgade, kører nu ad Jagtvej og Rovsingsgade. I Rovsingsgade er der etableret et lyskryds, som betyder, at biltrafi k ind og ud af kvarteret, herunder busserne, kan komme frem. Kvarteret internt hænger bedre sammen med det omkringliggende og er mere attraktivt for gående og cyklister. Men der er stadig brug for bedre cykel- og gangforbindelser mod Mimersgadekvarteret og Lersøparken. Trafi kalt afventer kvarteret metroforbindelsen og en forbedring af Tagensvejs miljø- og trafi ksikkerhedsmæssige forhold. Trafi k Områdeløft har haft fokus på bevægelse i byrummet, sikker skolevej og cykelprojekter i kvarteret, og et godt samarbejde med Metroselskabet omkring etableringen af metrobyggepladsen på Skjolds Plads. Blandt andet fi nansierede Metroselskabet tidligt i processen fjernelse af de dækningsgrave og bunkers, som var på pladsen. Dette gav beboerne mulighed for at opleve det fremtidige byrum visuelt, når metropladsen etableres i 2018. I forhold til byrumsplan og projekter har det været meget positivt med et samlet udbud tidligt i processen. Det gav kontinuitet og skabte i forhold til borgere en tryghed i at møde det samme rådgiverteam gennem hele processen. 3 dogmer for vores arbejde med trafi k og byrum: 1. Vi vil så gerne, at du bliver 5 minutter længere. Det betyder, at forbindelserne i kvarteret skal være så oplevelsesrige og attraktive for gående og cyklister som muligt. 2. Hverdagsmøder dækker både over cafébesøget, snakken ved bilvasken, byttehylderne på nærgenbrugsstation og en tur i gyngerne. Det betyder, at der gerne må være små uformelle mødesteder, hvor man møder kvarterets mangfoldighed og føler sig hjemme. 3. Rigtige mænd cykler. Det betyder, at hvis bilen er en forudsætning for din selvforståelse, så er det helt OK, så længe du cykler i hverdagen eller anvender de offentlige transportmidler. 14
Byrum som samler og forbinder Sammenfattende kan Områdeløft på det trafi kale område konkludere, at mange af kvarterets ønsker om bedre forbindelser er imødekommet. Ligeledes at der fortsat arbejdes for, at skabe bedre forbindelser mod Lersøparken, Superkilen og Mimerspark, hvilket er i overensstemmelse med intentionerne for Politik for Udsatte Byområder. Udvalgte projekter: Byrum Etableringen af de to pladser, Sifs- og Krakas Plads, samt omlægning af Valhalsgade har betydet, at kvarteret nu, udover det grønne strøg langs Lersø Parkallé, er blevet suppleret med byrum, som sammenfl etter kvarterets gader med pladserne og de omkringliggende friarealer i et bevægelsesstrøg gennem området. Dette har i høj grad imødekommet beboernes ønsker om at optimere forbindelserne ind og ud af kvarteret. Desuden bliver især Sifs Plads dagligt benyttet som opholdssted for mange forskellige mennesker. De tilstødende grundejere, herunder særligt Metropol og Lejerbo ved Den Grønne Trekant har været utrolig vigtige for realisering af pladserne. Samarbejdet med Syddansk Universitet, Center for Idræt og Arkitektur samt midler fra Nordeafonden og ministeriet til at undersøge bylivet har tydeliggjort, hvilke behov og tilbud der fremmer byliv og bevægelse. Områdeløft har således bidraget til grundforskning om byrums betydning for byliv, motion og bevægelse i udsatte boligområder. 15
Midlertidighed KTK-grunden Udover etablering af de permanente pladser har Områdeløft forfulgt en strategi om at give plads til at eksperimentere med midlertidige byrums potentialer og behov. Der er lige nu iværksat et arbejde, som skal afsøge mulighederne for at fastholde nogle af aktiviteterne på KTK-grunden i et kulturelt læringsmiljø. En vigtig lære har været, at midlertidighed giver mulighed for at skabe en langt mere håndgribelig proces sammen med ejere og brugere, hvor lokale behov kan afprøves og implementeres i forhold til mere centrale beslutningsprocesser omkring byudvikling. Uden fl eksibilitet og risikovillighed havde det ikke været muligt. Områdeløfts midlertidige status legitimerer en eksperimenterende tilgang, og sekretariatet har derfor kunnet stå som et stærkt og troværdigt bindeled mellem ejer og lejer. Innovation mellem organisation og fysik Områdeløft vil gerne fremhæve samarbejdet med Q8 i forbindelse med etablering af en miljøvenlig servicestation med cykelpleje som et eksempel på et innovativt og vellykket samarbejde mellem det offentlige og private om skabelse af byrum, der skaber merværdi for begge parter. Professionshøjskolen Metropols ankomst til kvarteret har, sammen med udviklingen af Nørre Campus, betydet, at der er opstået et nyt miljø med 6.000-10.000 studerende, som har deres daglige gang i kvarteret. Derudover tiltrækker de gamle industribygninger en ny type virksomheder, som for eksempel Dare2Mansion, der på én gang fungerer som professionel legeplads og talentudviklingsfabrik. Samarbejdet med både gamle og nye aktører i kvarteret har været produktivt, og vil skabe merværdi for kvarteret, institutionerne og udviklingen af Nørre Campus. Forankring af et helhedsorienteret samarbejde mellem civilsamfund og det offentlige I forankringsprocessen arbejdes der fortsat på at skabe netværk mellem det civile samfund og kommunen. Blandt andet har jordemoderen og sundhedsplejen udviklet tætte relationer til borgerne og sat forebyggelsesindsatsen over for de udsatte beboere i system. Jordemoderens og sundhedsplejens tilknytning til Osramhuset betyder samtidig, at de nybagte familier får et indtryk af, hvad et lokalt kulturhus kan byde på. Områdeløftet har bidraget til udvikling af kernedriftens ydelser. Sekretariatet har haft et nært samarbejde med Ressourcecenter Ydre Nørrebro (RCYN), og bidraget til opførelse af en nærgenbrugsstation i den almene boligafdeling Den Grønne Trekant. Af andre eksempler kan nævnes: samarbejdet med sundhedsplejen, feriecamps og Green Teems. Plads til det uformelle møde 2200Kultur driver Osramhuset, og huset fremstår i dag som et kulturelt pejlemærke med aktiviteter i både dag- og aftentimerne. Derudover har boligområdet Den Grønne Trekant fået et beboerhus og en nærgenbrugsstation, som fremmer møder på kryds og tværs, og giver rum for både sociale og kulturelle aktiviteter. Derudover danner metropladsen og caféen ved Skjolds Plads ramme for uformelle møder, hvor pladsens nye udsmykning udgør et oplagt samtaleemne. I dag er KTK-grunden forvandlet fra en funktionstømt og forladt oplagsplads til at huse et kulturelt og socialt læringsmiljø for unge. Bolsjefabrikken, Mayhem, Parkour, Thai boksning og ikke mindst Ressourcecentret Ydre Nørrebro er markante og innovative mødesteder på grunden. Fysisk observerbare forandringer i byrummene I forbindelse med bylivsregnskaberne er det dokumenteret, at der er fl ere som opholder sig i byrummet og fl ere der går og cykler. Kvarteret har fået fl ere træer i de nye byrum, der er kommet klatreplanter op ad husmurene, og sat plantekasser op. Endelig har belysningen, og særligt den energivenlige belysning, været et fokusområde. Hele gadebelysningen blev udskiftet op til klimatopmødet i 2009. I Hermodsgade blev der gennemført det første forsøg med LED gadebelysning i København, som ud over at være strømbesparende, havde fokus på at øge trygheden ved at sprede lyset, så det i større omfang også belyste fortovsarealerne. Man kan nå meget på 6 år, men ikke alt På trods af anlægsstop, ledningsarbejder og beskedne midler fi k vi mulighed for at hjælpe anlægsprojekter over i driften, så de fysiske projekter er forankrede og taget i brug i den ånd, som de var tænkt. Læren af KTK-grunden har været, at selv det spontane skal iscenesættes og styres, når Områdeløft som offentlig aktør skal være part. Her kunne vi godt have gjort mere ud af forholdet mellem naboer til grunden og i større omfang søgt deres accept. 16
Bevægelse og ophold Vores beskedne devise var, at Områdeløft gerne så, at beboere og besøgende opholder sig 5 minutter længere i de lokale byrum. Både Syddansk Universitet, Center for Idræt og Arkitektur, Metropol og Områdeløft har gennemført studier i kvarteret, som entydigt viser, at bevægelsesfrekvensen og ophold i byrummene er øget betydeligt i området. I 2013 vil der igen komme forskningsmæssig fokus på bevægelse i Haraldsgadekvarteret, når Center for Idræt og Arkitektur evaluerer Bevægelsesstrøget og Syddansk Universitet evaluerer på deres målinger af børns bevægelse i kvarteret. 17
BOLIGER OG FRIAREALER VISION: BÆREDYGTIGHED, SUNDHED OG LIVSKVALITET Indsatsområder: Haraldsgadekvarteret har en meget varieret sammensætning af boligtyper. Her er karreer, stokbebyggelser, rækkehuse og de karakteristiske bebyggelser fra 80 erne med åbne gårde og p-arealer ud mod gaden. En stor udfordring er fortsat, at i fl ere af de almene byggerier fra 1980 erne mangler beboerne semiprivate zoner, som giver et ejerskab til gården. Desuden er der i disse bebyggelser en tendens til at underbelyse overgangene mellem gade, parkeringsplads og bebyggelse. Endelig er kvarteret lige nu og de kommende 6-7 år præget af arbejdet med den nye metrostation, hvor byggepladsen fl ere steder støder helt op til husenes facader. Her er et stort behov for støjreducerende og tryghedsskabende foranstaltninger, da metrohegnet fl ere steder har medført en markant reduktion og forandring af byrummet. Blandt andet er oversigtforholdene for de bløde trafi kanter blevet voldsomt reduceret, fordi der nu er opstået en del skarpe hjørner og krogede, smalle passager omkring metrohegnet. Områdeløft har derfor samarbejdet med Byens Hegn om at afbøde effekten af hegnet og byggepladsens gener. 18
Udvalgte projekter: Byfornyelsesindsats Boliger og Friarealer er et lidt specielt indsatsområde i Haraldsgadekvarteret, da rammen på 12 mio. kr., øremærket den ordinære byfornyelse i kvarteret, var beskeden. Denne bevilling fra 2007 blev yderligere udfordret af fi nanskrise, og af, at der på dette tidspunkt skete en ændring i fi nansieringen, så ejerne skulle betale en større andel. Det betød at der alene er arbejdet med to ordinære byfornyelsesbeslutninger, gårdanlægget ved De Tre Søstre og et fælles gårdanlæg i Fafnersgade. Heldigvis fi k Områdeløft mulighed for at supplere rammen med forsøgsmidler til et projekt ved stokbebyggelsen, De Tre Søstre, ud mod Tagensvej. Målet var at skabe en væg ud mod Tagensvej, som kunne reducere gadestøj, ændre klimapåvirkning af facaden og bruges til at skabe alternativ energi uden at reducere lejlighedernes lysindtag væsentligt det, Områdeløft kaldte byfornyelsens kinderæg. Forsøgsprojektet De Tre Søstre med Svendborg Architects forslag til en klimaskærm afventer lige nu den endelige politiske behandling i Københavns Kommune og forventes realiseret i 2013/2014. Projektet i Fafnersgade var et spændende projekt som integrerede en servicestation, kulturhuset, to små andelsforeninger og et nyt byggeri. Projektet med det fælles gårdanlæg faldt desværre på grund af problemer med driftsøkonomi. De små andelsforeninger fandt det ikke muligt at lade huslejen stige med 10 procent, som var deres bidrag til driften af gårdanlægget. Områdeløft har dog fastholdt mulighederne for at skabe et byrum mellem Q8 og Osramhuset og det nye hus har en tagterrasse, som muliggør et fælles anlæg på sigt. Byfornyelse i krisetider Det viste sig, at især programmeringsfasen og de umiddelbare økonomiske konsekvenser var svære at overskue for kvarterets relativt små andelsboligforeninger. I en tid, hvor recessionen rammer, er det svært at være visionær. For eksempel har begejstringen og den store indsats, som kvarteret i Nørrebroparken har været præget af i forhold til udbedring af lejligheder, gårde og gader, været en del mere behersket og tøvende i Haraldsgadekvarteret Mange andelshavere har været økonomisk trængte og har derfor ikke kunnet overskue at investere i fremtiden. Derudover har de fl este lejligheder i Haraldsgadekvarteret bad, hvilket har betydet, at fokus har været på, at holde huslejen nede, i stedet for at forbedre fællesarealer og etablere klimaskærm. Den almene sektor Områdeløft har glædet sig over, at der er blevet renoveret friarealer i bebyggelsen Den Grønne Trekant, og at renoveringen er tænkt sammen med kvarterets offentlige byrum og bevægelsesstrøget. Flere af de øvrige almene afdelinger har fået renoveret legepladsudstyr. Desværre bortfaldt det meget innovative forslag til et fælleshus i AAB Ragnhildgade af økonomiske grunde. Status er imidlertid, at alle de større almene bebyggelser i dag har fælleshuse og at disse huse, ud over at fungere som festlokaler, anvendes til mange forskellige aktiviteter. Endelig er der i forbindelse med Vognvænget indledt et samarbejde omkring en fysisk helhedsplan. Der er en Boligsocial Helhedsplan for Aldersrogadekvarteret, som dækker ca. 1000 almene boliger i Den Grønne Trekant og Vognvænget. Titanparken har ligeledes en boligsocial rådgiver, en såkaldt social vicevært, ansat for bebyggelsens knap 400 lejemål. Denne helhedsplan forventes forlænget. Den almene sektor og studieboliger i Nørre Campus Der arbejdes samtidig fortsat for at ommærke 30 boliger i Den Grønne Trekant, så de bliver øremærket til studerende og forskere med tilknytning til Københavns Universitet. Dette vil kunne fastholde en alsidig beboersammensætning og samtidig give Den Grønne Trekant mulighed for at profi lere sig som værter for et internationalt studiemiljø. Nyt boligbyggeri I tilknytning til AAB Ragnhildgade er der opført ca. 100 almene og private ejerboliger. De private boliger er på nuværende tidspunkt stadig ikke solgt men udlejes af developeren. I skrivende stund opfører KAB for Domea 111 AlmenBolig+, der forventes at være klar til ibrugtagning i 2013. Der vil således være opført godt 200 nye familieboliger i kvarteret i 2013. Hele KTK-grunden i Ragnhildgade er primært udlagt til boliger, men der er også etableret en ny institution for 0-6- årige med plads til 250 børn. Der er i øjeblikket ved at blive bygget et plejehjem med plads til 100 beboere. Der er stadig utrygge overgange og byrum Vi har foretaget fl ere tryghedsvandringer, hvor fokus især var på belysningens betydning og på overgangene mellem det private rum og det offentlige rum i kvarteret. Her er det i særdeleshed de nyere almene boligafdelingers store utrygge parkeringsarealer ud mod vejen, som efterlader et indtryk af noget utrygt og forsømt. Arbejdet med at forbedre de fysiske rammer for at øge trygheden, er forankret i Hotspot og i Nørrebro Lokaludvalg. Hotspot fortsætter tryghedsvandringer som metode til dialog. 19
INTEGRATION VISION: RESPEKT OG FORSTÅELSE Indsatsområde: Mere end hver tredje beboer har en anden baggrund end dansk. Der er mere end 30 nationaliteter samlet i kvarteret, hvor hovedvægten har dansk eller palæstinensisk baggrund. Integration var det begreb, der blev anvendt i 2006, men i indsatsen har Områdeløft defi neret et noget mere jordnært inklusionsbegreb. Områdeløftet har haft særlig fokus på inkluderende netværksskabende aktiviteter og etablering af nye mødesteder. Sekretariatet og styregruppen har søgt at fastholde en inkluderende, spørgende og anerkendende tilgang i vores dialog med aktørerne. Traditionelle mødefora som for eksempel styregruppemøder, kan være udfordrende at deltage i og udgøre en barriere i forhold til alder, social, uddannelsesmæssig og kulturel baggrund. For at imødegå denne skævvridning har Områdeløft valgt at fokusere på forberedelse af de aktører, for hvem sprog og kultur er en udfordring, og at være opsøgende i forhold til børn, unge og ældre, for at opnå et bredere beslutningsgrundlag for indsatsernes aktiviteter og projekter. Den Grønne Trekant er ikke længere på listen over sårbare, eller udsatte boligområder. Det er alle selvfølgelig stolte af, men også bekymrede for. Betyder det, at det bliver sværere at tiltrække opmærksomhed omkring de udfordringer, som stadig er nærværende med høj arbejdsløshed, lav social status og et miljø, hvor børn og unge kan have svært ved at rumme andre og vise dem respekt? Særligt når de ikke selv oplever, at blive mødt med tillid og respekt. Faktum er, at følelsen af tryghed stadig er lav. Områdeløft er glade for, at Hotspot arbejder for at skabe tillid til det offentlige gennem dialogmøder og fokus på samarbejde. I dette arbejde er det vigtigt, at borgerne i de udsatte boligområder oplever, at det nytter at dele viden og bekymringer med andre uden for området. For mange er tilliden til det offentlige stadig lille. Troen på, at det for den enkelte borger nytter at gøre en indsats, skal fortsat plejes for at fastholde den positive udvikling. På det fysiske område har mange af de tiltag, Områdeløft har iværksat haft en inkluderende effekt. I de nye byrum på Krakas Plads og Sifs Plads kan alle mødes på lige fod. Beboerhuset i Den Grønne Trekant, Haraldsgade Nærgenbrugsstation, Caféen Skjolds Plads og ikke mindst Osramhuset er opstået og drives ud fra ideen om, at inklu-sion sker gennem aktiviteter og deltagelse, hvor man kan opbygge et værdifællesskab baseret på åbenhed og tolerance. Udvalgte projekter: Fælles sprog skaber merværdi I kvarteret er der gennemført sprogkurser for medarbejdere i lokale institutioner. Det har medført, at lederne af institutionerne har fået et helt andet blik på medarbejdernes potentialer, og det har gjort medarbejderne til gode ambassadører for daginstitutionerne over for de forældre, som har følt sig usikre på, hvad en daginstitution kan tilbyde og hvorfor det er godt at bruge daginstitutionen til at skabe en hverdag. Københavns Sprogcenter stod for undervisningen fi nansieret af Integrationsministeriet. De første elever var til eksamen i maj og juni 2010 og fi k gode karakterer. Den afsluttende evaluering af projektet viste, at deltagerne, ud over et større ordforråd, også havde fået en større selvtillid i forhold til at tale dansk både på arbejdet og i fritiden. Samtidig havde det motiveret fl ere af deltagerne til at gå i gang med en kompetencegivende uddannelse. Fælles projekter skaber glæde Et af de mest perspektivrige integrationsprojekter i områdeløftet har været etableringen af Haveforeningen Lersøgrøftens Integrationshaver. Her er der blevet skabt en forening, hvor medlemmerne mødes i fælles interesse om haver på tværs af kulturelle skel. Foreningen etablerede i sommeren 2012 sine første 100 midlertidige daghaver på Lersøgrøftarealet. Hver anden have er udlejet til medlemmer født i Danmark, mens den anden halvdel lejes ud til medlemmer, der er født i et andet land. For at sikre, at haverne bliver passet godt, skal man bo inden for nærområdet til haverne for at blive medlem af foreningen. Planen er at øge antallet af haver de kommende år til ca. 500. I Danmark cykler man da Haraldsgadekvarterets Områdeløft har i samarbejde med Københavns Kommunes Cykelsekretariat haft fokus på cykeltræning for beboere, der kommer fra lande uden en stærk cykelkultur. Ønsket har været, at give beboere mulighed for at bruge cyklen som dagligt transportmiddel med alle de fordele det giver i forhold til billig transport, større aktionsradius og sundhed. Aktiviteterne spænder fra cykelkurser for voksne, der ikke kan cykle, til cykeludfl ugter, ekstra trafi ktræning med Projekt Cykelveninder, BMX træning i gårdene i Titanparken og i Den Grønne Trekant og sjove cykel-leg arrangementer for børn. På baggrund af dette er der udarbejdet et materiale, som rådgiver om cykeltræning i udsatte byområder. 20