Odense Tekniske Skole

Transkript

1 Odense Tekniske Skole Lokal undervisningsplan for grundforløbet i Håndværk og teknik 1

2 Indholdsfortegnelse Formelle oplysninger Indledning... 5 De centrale bestemmelser... 5 Baggrund for den lokale uv-plan - afdelingsniveauet... 6 Læringsmiljøet... 6 Personlige kompetencer... 7 Elevinvolvering... 8 Didaktiske og metodiske overvejelser... 8 Lærerroller... 8 Kontaktlærer-rollen... 9 Kontaktlærerfunktionen... 9 Faglig vejleder-rollen... 9 Formidler-rollen... 9 Uddannelsesbogen Anvendelse af uddannelsesbogen Elevens personlige uddannelsesplan Procedurer for start og afslutning af uddannelsesforløb Elevens valgmuligheder Grundforløbet i Håndværk og Teknik Formål og mål med grundforløbet Grundforløbets struktur Obligatoriske moduler (5 uger pr. modul) Uddannelsesrettede (URO) 2x5 uger Modul 1 Modul 2 Modul 3 Modul 4 Modul 5 Modul Merit Merit Samarbejde mellem elev, skole og virksomhed Elevplan Opbygning af læringsaktiviteter Læringsaktiviteter i grundforløbet Læringsaktiviteterne i modulerne Oplistning af læringsaktiviteternes mål og delmål Bedømmelsesplan Hvordan, og hvornår der bedømmes Den løbende evaluering Kontaktlærersamtaler Evaluering af elevens faglige standpunkt Evaluering af elevens personlige kvalifikationer Afsluttende bedømmelse Den samlede vurdering Ved afslutningen af grundforløbet skal skolen jf. 9 i grundforløbsbekendtgørelsen udstede et bevis til eleverne for gennemførelse af grundforløbet, herunder angive hvilke hovedforløb eleven har adgang til

3 Kvalitetsmålingerne Regler om prøver Regler om udstedelse af skolevejledning Betingelser for adgang til hovedforløb Lokal undervisningsplan for grundforløbet Håndværk og Teknik 3

4 Formelle oplysninger Odense Tekniske skole Grundforløb Håndværk og Teknik Afdeling Skoleperiode Grundforløbet på Håndværk og Teknik, Odense Tekniske Skole har uddannelsesaktiviteter på 2 adresser: Håndværk og teknik Grundforløb Lumbyvej 11, 5000 Odense C Risingsvej 60, 5000 Odense C Planen er udarbejdet ud fra følgende bekendtgørelser m.v. Ansvarlige(e) kontaktperson(er) Hovedbekendtgørelse Grundfagsbekendtgørelse Retsbekendtgørelse Eksamensbekendtgørelse Bekendtgørelse om karaktergivning Uddannelsesbekendtgørelse Vejledning til uddannelsesbekendtgørelse Helge Pasfall Lokal undervisningsplan for grundforløbet Håndværk og Teknik 4

5 1.0 Indledning Grundforløb De centrale bestemmelser Med de bekendtgørelser og andre bestemmelser, som reformen hviler på, skabes det juridiske grundlag, så erhvervsskoler og virksomheder kan sigte mod at udvikle netop de kvalifikationer af samfundsmæssig -, arbejdsmarkedsmæssig - og personlig karakter, der fremover vil bibringe eleverne kompetence til at kunne indgå i vidensamfundet. Figuren til venstre viser niveauerne i lov- og regelværket som undervisningen bygger på. Bekendtgørelse af lov om erhvervsuddannelser Hovedbekendtgørelse Grundfagsbekendtgørelse Retsbekendtgørelse Eksamensbekendtgørelse Bekendtgørelse om karaktergivning Bekendtgørelse om Grundforløb Uddannelsesbekendtgørelser Med reform 2000 indføres nye typer af bestemmelser. Det gælder bekendtgørelse af grundforløb, fagbilag og vejledninger. Alle typer bestemmelser er lige bindende men vejledningerne og fagbilag kan ændres hurtigere end bekendtgørelserne, hvis der er behov herfor. Fagbilag Vejledninger Ligeledes er elevens personlige uddannelsesplan og uddannelsesbog nye elementer i reformen. Lokale undervisningsplaner Figuren nedenfor viser sammenhængen mellem skolens lokale undervisningsplan, elevens Elevens personlige uddannelsesplan personlige uddannelsesplan, og den konkrete undervisning/læring. Kontaktlæreren er en Undervisning/læring nøgleperson i forbindelse med at skabe sammenhæng mellem systemniveauet og elevniveauet hvor hans opgave er at hjælpe eleven med at designe og vedligeholde sin personlige uddannelsesplan. Som hjælpeværktøj hertil anvender skolen Elevplan. På baggrund af de overordnede regler og mål for uddannelsen udarbejdes der en lokal under- Hovedforløb Systemniveau IT-værktøj Elevniveau Bekendtgørelser Vejledninger Fagbilag Den lokale undervisningsplan forholdet mellem fagbeskrivelser og undervisningsfagene indholdet i undervisningen de pædagogiske, didaktiske og metodiske overvejelser delmål for undervisningen. undervisningstid og elevens arbejdstid lærerkvalifikationer, ressourcer og udstyr meritbestemmelser samarbejdet mellem skolen og eleverne og praktikvirksomheder arbejdet med elevens personlige uddannelsesplan og uddannelsesbog skolesamarbejdet og skolebedømmelsesplan. DOK Kontaktlæreren Elevplan Elevens personlige uddannelsesplan elevens mål læringsaktiviteter praktikuddannelse, specialefag supplerende undervisning eventuelt individuelt tilrettelagt delkompetenceforløb elevens planer vedrørende praktikpladssøgning oplysninger vedrørende evt. alternativt valg af skoleundervisning, Undervisning/læring Lokal undervisningsplan for grundforløbet Håndværk og Teknik 5

6 visningsplan, som er en nøjere beskrivelse af den måde, som skole/afdelingen gennemfører sine læringsaktiviteter på. I lyset heraf fastlægger eleven med hjælp af sin kontaktlærer det nærmere uddannelsesforløb i sin personlige uddannelsesplan. Eleven skal have indflydelse på sit uddannelsesforløb og tilrettelæggelsen af forløbet skal ske i samarbejde med praktikvirksomheden. Baggrund for den lokale uv-plan - afdelingsniveauet De lokale uv-planer på Odense Tekniske Skole udarbejdes i henhold til kravene i hovedbekendtgørelsen samt i henhold til skolens pædagogiske målsætninger og strategier Læringsmiljøet Undervisningsmiljøet i Håndværk og Teknik er bygget op ud fra modellen af de tre typer af læringsrum: formidlings-, praksis- og studierum.. Formidlingsrummet er karakteriseret ved, at der er fokus på lærerens aktivitet. Det er typisk her, der finder foredrag sted for større eller mindre grupper af elever. Det kan være i form af kurser, teorigennemgang, oplæg til projekter. Under alle omstændigheder vil det typisk være situationer, hvor eleverne alle får den samme vare i samme form. Eleven er den modtagende part og det er op til læreren at præsentere stof eller budskab i en form som motiverer eleverne til at være aktiv i den del af læreprocessen. Praksisrummet Undervisningsrummet Studierummet Studierummet repræsenterer det rum, hvor eleven alene eller i samarbejde med andre elever arbejder med stoffet på en måde, der stiller store krav til selvstændighed. Det er i studierummet, at eleverne selv arbejder med projekter, søger information, beskriver, dokumenterer, laver simulering, løser opgaver, bearbejder oplæg, selv sætter sig ind i teori, arbejder ud fra sin personlige læringsstil osv.. Lærerens rolle i studierummet er ikke bare at være konsulent, men at være den der stadig har ansvar for at elevernes læreproces stimuleres ved at være aktivt opsøgende i forhold til den enkelte eller gruppen..ots grundforløb på Håndværk og Teknik kan her tilbyde et levende studiemiljø det såkaldte elevmiljø. Ligesom grundforløbet på Håndværk og Teknik også kan tilbyde teoretisk lektiecafé (lærerbemandet 4 lektioner om ugen pr. hold) samt et serviceværksted for voksenelever (over 25 år), hvor vi kan tilbyde hjælp til at skrive, læse og regne, men også hjælp til f.eks. engelsk, tegningsforståelse. Praksisrummet repræsenterer det rum, hvor eleverne alene eller sammen med lærerne konkret arbejder med stoffet, hvad enten det nu er i et værksted eller i et andet lokale. Praksisrummet dækker over et bredere begreb en blot værkstedet. Det er her der aktivt kan manipuleres med tingene og er f.eks også hvis der arbejdes eksperimentielt i naturvidenskabelige fag eller billed, lyd eller teater i sprogfag. Praksisrummet på kan også være den praktiske lektiecafé (lærerbemandet). Der er her at eleverne erhverver sig deres erhvervsfaglige identitet og delvise rutine. Også i praksisrummet fungerer læreren i mange roller. Der være sig som instruktør, vejleder, den der giver feedback, o.s.v. i det hele taget forholder sig aktivt til elevens læring. Lokal undervisningsplan for grundforløbet Håndværk og Teknik 6

7 De tre læringsrum og de ovenstående definitioner heraf må opfattes både konkret og abstrakt. Konkret fordi rummene kan eksistere i praksis som adskilte rum eller i form af multiværksteder. Abstrakt fordi rummene kan indtænkes i en didaktisk model som bygger på at rummene repræsenterer forskellige faser i læringscyklus. Den konkrete gennemførelse af læringsaktiviteter må indeholde faser med eksperiment-refleksion og videnstilegenelse. Modellen om de tre læringsrum kan i praksis anvendes på alle læringsaktiviteter. Personlige kompetencer I henhold til Hovedbekendtgørelsen omfatter den løbende bedømmelse også de mål, som er omtalt i 1. Det drejer sig om udvikling af erhvervsfaglige og personlige kvalifikationer herunder: Udvikling af elevens evne til selvstændig stillingtagen og medvirken i et demokratisk samfund Samarbejde og kommunikation International forståelse Faglig og social problemløsning Initiativ Fleksibilitet Kvalitetssans I grundforløbet betyder arbejdet med udviklingen af de personlige kompetencer, ud over det ovenstående, at der lægges vægt på at udvikle elevernes sikkerhedsmæssige ansvarsbevidsthed, da det er en relativ farlig arbejdsplads. Undervisningen tilrettelægges således, at den understøtter elevernes personlige udvikling i forhold til de personlige kvalifikationer. I forhold til områdefagene er slutmålene for fagene beskrevet på 3 niveauer hvor udvalgte personlige kvalifikationer indgår som en del af bedømmelsesgrundlaget. For begynderniveauet omfatter de personlige kvalifikationer: Lyst til at sætte sig ind uddannelsens fundamentale kundskabs- og færdighedsområder Udvikle ansvarlighed Selvstændighed For rutineniveauet omfatter de personlige kvalifikationer: Evne til selvstændigt at sætte sig ind mere komplicerede problemstillinger Kommunikation med andre om løsningen af mere komplicerede problemstillinger Fleksibilitet Omstillingsevne For det avancerede niveau omfatter de personlige kvalifikationer: Evne til at tage selvstændigt ansvar Udvise initiativ til selv at formulere og løse faglige og sociale opgaver og problemstillinger Kvalitetssans Kreativitet Udviklingen af elevernes personlige kvalifikationer indbygges i læringsaktiviteterne i forbindelse med den måde som aktiviteterne planlægges og gennemføres på. Lokal undervisningsplan for grundforløbet Håndværk og Teknik 7

8 Elevinvolvering Eleverne som brugere og deltagere i forandringsprocesser, samt deres vurdering af uddannelsesforløb/læringsmuligheder er et væsentlig kvalitetsaspekt, som må gives særlig opmærksomhed hvis reformens implementering skal lykkes. Inddrages eleverne i forandringsprocesser under uddannelsesforløbet, erhverver de sig også kompetencer på dette felt. Traditionelt er elevernes indflydelse på forandringer af undervisningen meget begrænset. I den nye hovedbekendtgørelse strammes det yderlig op omkring elevens indflydelse jf. 22 stk 3: Skolen inddrager eleverne i tilrettelæggelsen af undervisningen, herunder valg af konkret indhold. Derfor inddrager afdelingen eleverne på følgende måde: Oprettelse af afdelingens elevråd, med formaliseret mødestruktur. Individuelle valg af konkrete arbejdsopgaver, i forhold til niveau og læringsstil Didaktiske og metodiske overvejelser Didaktik er her forstået som den måde uddannelsesforløbet opbygges og tilrettelægges på. Til gennemførelse af en skoleperiode/et modul foreligger følgende: En undervisningsplan omfattende skolens overordnede pædagogiske rammer, samt beskrivelse af skoleperiodens faglige indhold/ - mål. En bedømmelsesplan Elevplan, med beskrivelse af læringsaktiviteter. ( Opgaveoversigt, der indgår i elevens uddannelsesbog. (dokumentation for aftalt forløb og opnåede resultater). Elevens uddannelsesbog, med uddannelsesplan. For grundforløbets vedkommende organiseres dette i 5 ugers moduler. Der kan starte hold med nye elever hver 5. uge. Lærerroller Skemaet giver en oversigt af forskellige funktioner en lærer har i forhold til eleven, og i hvilken rolle læreren skal være. Funktionsansvar i forhold til lærerroller Kontaktlærer Faglig vejleder Formidling Kontakt med virksomheden Planlægning og koordinering af elevens uddannelse Afklaring af merit Planlægning af skoleperioden i forhold til udstyr, arbejdsplads og opgave Bedømmelse af elev i forhold til løste opgaver Støtter eleven i praktik- og studirum Planlægger og gennemfører undervisningen indenfor afgrænset emner Igangsætter elev/-gruppe med modul/skoleperiode Sikre en helhed i en skoleperiode/modul for eleven Opfølgning af fravær Lokal undervisningsplan for grundforløbet Håndværk og Teknik 8

9 Fritagelse fra undervisning Udarbejdelse af aktivitetsplan Modtagelse/hjemsendelse af elever ved start/stop af modul/skp. Behandling af elevproblemer Sikring af arbejdspladser og udstyr der er i anvendelse Opfølgning af ophør af uddannelse før tid (evt. i samarbejde med st.vj.) Kravet til lærerens kompetencer i de forskellige roller er forskelligt. Kontaktlærer-rollen Det er ikke kontaktlæreren der skal udarbejde undervisningsforløbet for eleven i de enkelte skoleperioder/moduler, eller er ansvarlig for bedømmelsen af elevens præstation/standpunkt. Kontaktlæreren er gennemgående, i forhold til en elev. I denne rolle skal læreren kunne arbejde indenfor efterfølgende elementer: Viden om læringsstile Forståelse for elevens personlighed Erfaring fra uddannelsen Viden om uddannelsens krav og forventninger til eleven Evner som opsøger overfor virksomhederne Faglig indsigt i branchekrav og forventninger til eleverne Kontaktlærerfunktionen Kontaktlærerfunktionen er organiseret på den måde, at alle lærerteamets lærere kan fungere som kontaktlærere. Alle lærerne bør gennemgå en kontaktlæreruddannelse. Elevens uddannelsesborg indeholder tjekskemaer, så den enkelte kontaktlærer kan skaffe sig overblik over, hvorvidt eleven følger den lagte uddannelsesplan, om opgaverne er gennemført, og hvordan de er bedømt mv.. Faglig vejleder-rollen Den faglige vejleder skal sikre en helhed for eleven gennem skoleperiodens/modulets forløb. Læreren coach er eleverne ved hele tiden at forholde sig aktivt til den enkelte elevs læreproces og samarbejdsmæssige og sociale relationer. Det er den faglige vejleder der sikrer at evalueringen sker i overensstemmelse med bedømmelsesplanen. I denne rolle skal læreren kunne arbejde indenfor efterfølgende elementer: Evner til at forstå og acceptere en elevs personlighed Kunne analyserer elevens læringsstil Indsigt i uddannelsens indhold og mål Viden om undervisningsmaterialerne Kunne udarbejde en procesplan Kender de opgaver etc., der kan vælges mellem for at nå målet Formidler-rollen I formidler-rollen tilrettelægger og gennemfører læreren en lærerstyret undervisning i et afgrænset fagemne. Det er i denne rolle læreren er informatoren, og den der styre processen. Læreren er subjektet og eleven er objektet, - og stoffet er målet. At der kan formidles et afgrænset stofområde, og at man acceptere at eleven ofte selv skal indsætte dette i en helhed i den videre proces. Lokal undervisningsplan for grundforløbet Håndværk og Teknik 9

10 I denne rolle skal læreren kunne arbejde indenfor området som faglært. Uddannelsesbogen Anvendelse af uddannelsesbogen Uddannelsesbogen forefindes både som mappe og elektronisk i elevplanen og indeholder centrale oplysninger om eleven. Elevens personlige uddannelsesplan Centralt for kontaktlærerfunktionen er anvendelsen af elevens uddannelsesplan som er en del af uddannelsesbogen. Elevens uddannelsesbog indeholder tjekskemaer så den enkelte kontaktlærer kan skaffe sig overblik over hvorvidt eleven følger den lagte uddannelsesplan, om opgaverne er afleverede, hvordan de er bedømt mv.. Procedurer for start og afslutning af uddannelsesforløb Uddannelsesforløbet fastlægges for den enkelte elev ud fra nedenstående procedurer, som har til mål at sikre eleverne en fælles vejledning, samt sikre at det der sker i og omkring undervisningen lever op til de krav og regler som undervisningen bygger på. Før start: Der afklares om skoleperiodens/modulets faglige indhold, på grundlag af elevens uddannelsesplan, aftalt mellem elev, kontaktlærer og virksomhed. Her afklares også eventuelle behov særlig specifikke emner og specialpædagogisk vejledning (SP). Ved start: I praksis er modul 1 en introduktion til elementer fra fagene sikkerhed, arbejdsmiljø, materialelære og de sikkerhedsforhold, der gælder på værkstederne (kørekort til de maskiner eleverne skal arbejde med i grundforløbet) samt tilhørende opgaver faglig karakter. Herefter aftales forløbet af skoleperioden/modulet mellem elev (-gruppe) og lærer, hvor der sker udvælgelse af opgaver og rækkefølge for løsningen af disse. Tildeles elev(en)/-gruppen arbejdsplads, udstyr og opgave i forhold til tidsnormering og bookning. Planlægges formidling af det faglige stof i det omfang det er muligt, i forhold til det elevbehov, der kan forudses. Under forløbet: Er det, som udgangspunkt eleven/-gruppen, der medvirker i planlægningen af forløbets indhold i samråd med læreren. Følger elev(en)/-gruppen det planlagte forløb, hvor selve læringsprocessen tager udgangspunkt i elevens evne til at løse de stillede opgaver. Er der, I de forskellige miljøer og på tværs af de aktuelle skoleperioder/moduler, lærerstøtte til rådighed, i det omfang elev(en)/-gruppen har behov for det. Kan elev(en)/-gruppen, i det omfang, det er nødvendigt, få emner gennemgået ved en formidlingsundervisning. Evaluerer og bedømmer læreren elevens præstation og niveau, ved afslutning af en stillet opgave.. Ved afslutning: Evalueres der på skoleperiodens/modulets samlede forløb. Eleven udfærdiger herunder en evaluering, der skal give udtryk for hans oplevelser/reaktioner i forhold til indlæring i de Lokal undervisningsplan for grundforløbet Håndværk og Teknik 10

11 bearbejdede lærings elementer. Denne evaluering afleveres til kontaktlæreren og danner grundlag for korrektioner af elevens uddannelsesplan. Følger kontaktlæreren op på eleven og tager, om nødvendigt, kontakt til virksomheden. Afleverer læreren standpunktskarakterer til elevadministrationen. Elevens valgmuligheder Omfatter følgende: Valg af niveau på grundfag Valg af omfang og sværhedsgrad (læringsstile) i.f.m valg af opgaver/temaer. Valg af undervisningsform i.f.m valg af opgaver/temaer Lokal undervisningsplan for grundforløbet Håndværk og Teknik 11

12 3.0 Grundforløbet i Håndværk og Teknik Formål og mål med grundforløbet Uddannelsens formål er: - at præsentere områdets uddannelser - at give en bred baggrund for arbejdet inden for håndværk/teknikområdet - at forberede eleven til det valgte hovedforløb og dermed danne baggrund for den praktiske oplæring i virksomheden Undervisningen bygger på gældende bekendtgørelse om Grundforløb. Uddannelserne indenfor Håndværk og Teknik er opdelt i 3 familier, der består af følgende: Familie 1: Teknik familien: Aluminiumsoperatør. Beslagsmed. Cnc-teknikuddannelsen. Finmekanikuddannelsen. Former. Industrioperatør (også i indgang1). Industrisvejser. Industriteknikuddannelsen. Køletekniker. Låseassistent. Metalsmed. Montageoperatør. NDT-tekniker. Oliefyrstekniker. Ortopædist. Overfladebehandler. Plastmager (også i indgang 1). Plastsvejser. Reparatør, industriel vedligeholdelse. Skibsbygger. Skibsmekaniker. Skibmontør. Smed. Vindmølletekniker. Værktøjsmager. Værktøjssliber. Ædelmetalstøber Familie 2: Træ familien Bådservice-assistent. Maritime håndværksfag. Modelsnedker. Familie 3: Design familien Porcelænsmaler. Pottemager. Ædelsmed. Fagene i indgangen Brede områdefag, som er fælles og relevante for alle uddannelserne i indgangen Familierettede områdefag som er fælles og relevante for uddannelserne i den enkelte familie Grundfag, som er fælles og relevante for alle uddannelserne i indgangen Udddannelsesrettede områdefag, som retter sig mod den enkelte uddannelse Lokal undervisningsplan for grundforløbet Håndværk og Teknik 12

13 Grundfag (Fælles for alle på indgangen) Fag Varighed i uger (vejl.) Arbejdsmiljø 1,0 Førstehjælp og brandbekæmpelse 0,5 Materialeforståelse 1,0 Arbejdsorganisering og planlægning 2,5 Tegningsforståelse 1,0 I alt 6,0 Familierelaterede områdefag (Fælles for alle i Teknik og træ-familien Fag Varighed i uger (vejl.) Automation 0,5 Bearbejdningsteknik 1,0 Måleteknik 1,5 Sammenføjningsteknik 1,0 Matematik 2,0 I ALT 6,0 Uddannelsesrettede områdefag I de sidste uger af det obligatoriske grundforløb opdeles familien i 2 uddannelsesrettede moduler (URO): Smedeuddannelserne IndustriteknikerUddannelsesrettede områdefag (URO) Smede: Fag Varighed i uger (vejl.) Maskin og værktøjskendskab 2 Arbejdsmiljø og sikkerhed ved svejsning og termisk skæring Fremstilling af emner 2 Termisk sammenføjning 0,8 Afkortning og tildannelse 1 Bearbejdningsteknik 1 Tegningsforståelse og konstruktion 2 I ALT 8,0 1,2 Lokal undervisningsplan for grundforløbet Håndværk og Teknik 13

14 Uddannelsesrettede områdefag (URO) Industritekniker: Fag Varighed i uger (vejl.) Konventionel og CNC-styret bearbejdning 3,5 Montage og reparations teknik 1,5 Måleteknik B 1 Fagtegning og dokumentation 2 I ALT 8,0 Grundforløbets struktur Grundforløbet indenfor håndværk og teknik struktureres i 6 moduler af 5 uger pr. modul. Modulerne giver mulighed for at sammensætte faste og afrundede forløb. De to første introducerende obligatoriske moduler følges op af et 3. model med kursusaktiviteter og udblik til nogle af fagets specialer. Modul 4 er et opsamlingsmodul, rettet mod elever, der af den ene eller anden grund - - ikke er klar til at starte på de uddannelsesrettede områdefag, Der afsluttes med 2 URO-moduler(5+6), indenfor det valgte fag. Disse to moduler munder endeligt ud i et afsluttende projekt. Obligatoriske moduler (5 uger pr. modul) Uddannelsesrettede (URO) 2x5 uger Modul 1 Modul 2 Modul 3 Modul 4 Modul 5 Modul 6 Opsamlingsmodul Smede Smede (Projekt) Industriteknik Industriteknik (Projekt) Lokal undervisningsplan for grundforløbet Håndværk og Teknik 14

15 Merit Vedr. merit anvendes den gældende meritbekendtgørelse. Eleverne oplyses ved den første uddannelsessamtale omkring meritmulighederne Elevernes uddannelsesplan afstemmes i forhold til evt. opnået merit, og eleverne tilbydes enten grundfag på højere niveauer eller supplerende faglige moduler. Samarbejde mellem elev, skole og virksomhed I samarbejdet mellem elev, skole og praktikvirksomhed anvendes elevens uddannelsesbog. Elever uden kontrakt har mulighed for at dokumentere deres kompetencer vha. uddannelsesbogen som under afsnittet diverse bl.a. indeholder en portefolio. Elevplan Anvendelsen af elevplan stiller krav om at skolens undervisningstilbud skal beskrives i en særlig beskrivelsesmatrix, som - hvis systemets muligheder anvendes - resulterer i en beskrivelse som lever op til en række af de formelle krav, der stilles til lokale undervisningsplaner. De fleste af beskrivelsesområderne er i systemet synlige for eleven, mens enkelte kun er synlige for skolen. Opbygning af læringsaktiviteter Læringsaktiviteterne kan i princippet opbygges efter model nedenfor: I modellen nedenfor illustres den opfattelse at læringselementerne er konstrueret af målpinde fra et eller flere UVM-fag uden der nødvendigvis tages hensyn til en opdeling af det enkelte Organisatorisk modul Læringsaktivitet Læringselementer Læringselement Tværfagligt Læringselement Tværfagligt Læringselement Enkelt fag Målpinde UVM-Fag 1 UVM-Fag 2 UVM-Fag 3 UVM-Fag 4 fag i didaktiske moduler. Der udvælges relevante målpinde fra fagene og disse indgår så i læringsaktiviteten, der over et vist tidsrum danner et traditionelt helhedsorienteret forløb. Det er dog også her en forudsætning, at de enkelte målpinde fra UVM-fagene har et så stort omfang at de kan identificeres, således der kan foretages en begrundet evaluering og bedømmelse. Lokal undervisningsplan for grundforløbet Håndværk og Teknik 15

16 4.0 Læringsaktiviteter i grundforløbet Lektionsoversigt Fag/Læringsaktiviteter: Modul 1 Modul 2 Modul 3 Modul 4 Modul 5 Modul 6 ( 5 uger) ( 5 uger) ( 5 uger) ( 5 uger) (5 uger) ( 5 uger) Arbejdsmiljø Førstehjælp og brandbekæmpelse 20 Materialeforståelse Arbejdspladsorga nisering og produktionsplanlægning Matematik (F) Tegningsforståelse og dokumentation Bearbejdsningsteknik 25 Sammenføjningstek. 28 Måleteknik Automation 15 Uddannelsesrettede områdefag (smede) Maskin og værktøjs kendskab Arbejdsmiljø (svejsning) 5 Fremstilling af emner Term. sammenføjn Bearbejdningsteknik Afkortning og tildannelse Tegningsforståelse og Cad-konstruktion Uddannelsesrettede omådefag (industriteknik) Konventionel og Cncstyret bearbejd. Måleteknik B Montage/Automation Fagtegning/Dokumt Opsamling 140 Introduktion til specialerne: Vvs-montage 14 Rustfast 14 Iværksætteri Lektioner pr. uge i alt

17 Læringsaktiviteterne i modulerne Følgende aktiviteter på de 6 moduler er omdrejningspunktet for uddannelsen på grundforløbet på Håndværk og teknik (OTS): Modul Læringsaktiviteter Modul 1+2 Introduktion til grundforløbet. Her introduceres eleven til de forskellige værktøjer og maskiner, som smeden arbejde med. Eleven får et begyndende kendskab til svejsemaskiner, -metoder og skærebrænding og sikkerhed i værkstedet. Vi arbejder både i værksted og teorilokale. Eleven får ligeledes et begyndende kendskab til industriteknikerens hverdag. Her bibringes eleven et grundlæggende færdigheder i arbejdet med fræsning, drejning og boring.. fagteori samt sikkerhed ved brug af maskiner og væsker. Her arbejdes der ligeledes i værksted og teorilokaler. Modul 3 Modul 4 Modul 5+6 (smede) Modulet består af en række og en smule mere teoretiske aktiviteter, men eleven arbejder også i værkstedet, når han introduceres til specielle fagområde inden for smedeog industriteknik. Modulet er et tilbud til den elev, der ikke har nået målene for de første 3 moduler. Endvidere er modul et tilbud til den elev, som endnu ikke har valgt område efter de første moduler. Her får eleven mulighed for at lave et kombineret miniprojekt med både smedefaglige elementer og elementer fra industriteknik med henblik på afklaring. Undervisningen er en blanding af værkstedsundervisning og fagteori. På modul 5 skal eleven lave en affaldsbrænder. I dette projekt har eleven mulighed for at arbejde med stort set alle praktiske færdigheder inden for smedefaget. Hertil kommer at disse praktiske færdigheder også suppleres med noget teori. På modul 6 skal eleven arbejde selvstændigt med et praktisk projekt efter eget valg med tilhørende teknisk dokumentation. Den tekniske dokumentation skal indeholde tegninger, beregninger samt operationsbeskrivelse. Projektet udarbejdes i samarbejde med faglæreren. Projektet afsluttes med en rapport 17

18 Modul 5+6 (Industriteknik) På modul 5 skal eleven arbejde med at fremstille en stor maskinskruestik. Projektet stiller højere krav til finish, tolerancer, overflade og brug af måleværktøj. Der lægges vægt at udarbejde dokumentation. Modul 6 er modulet, hvor eleven arbejder projektorienteret, dvs. laver en plan for arbejdet og arbejder efter den. Eleven skal fremstille et produkt og lave relevant dokumentation til opgaven. Projektet afsluttes med en rapport Læringsaktiviteterne i grundforløbet er dannet ud fra de enkelte uvm-fag. Læringsaktiviteterne for grundfagene matematik og førstehjælp/ brandbekæmpelse er beskrevet i henholdsvis den lokale undervisningsplan for matematik samt i elevplan Oplistning af læringsaktiviteternes mål og delmål Den egentlige beskrivelse af mål og delmål for de enkelte uvm-fag er beskrevet i elevplan. Lokal undervisningsplan grundforløbet side 18

19 5.0 Bedømmelsesplan Bedømmelsesplanen har til mål at sikre at skolens lever op til de krav der stilles omkring løbende og afsluttende bedømmelse af elevens udvikling og standpunkt, jf. kapitel 7 i hovedbekendtgørelsen (BEK nr af 21/12/2000). Hvordan, og hvornår der bedømmes Evaluering og bedømmelse foretages i forhold til de mål der er beskrevet for de enkelte uvm-fag. Målene for fagene indgår i de beskrevne læringsaktiviteter for de enkelte skoleperioder... Den løbende evaluering Den løbende evaluering gennemføres hver 5. uge i grundforløbet Med reformen har der vist sig behov for at revurdere og justere de benyttede redskaber, således de tager afsæt i den nye bekendtgørelser og vejledninger, eksempelvis har indførelsen af kontaktlærerfunktionen betydet væsentlige ændringer i den pædagogiske praksis for samtale og vejledning af eleven. Den løbende evaluering omfatter: Kontaktlærersamtaler Evaluering af elevens faglige standpunkt Evaluering af elevernes personlige kvalifikationer Kontaktlærersamtaler Der gennemføres samtaler mellem eleven og elevens kontaktlærer, hvor der vejledes vedrørende elevens uddannelsesplan, læring og generelle trivsel. Målet for samtalerne er en stillingtagen til og vejledning omkring elevens totale uddannelsesmuligheder, og har ikke karakter af en egentlig bedømmelse i forhold til faglige mål. Evaluering af elevens faglige standpunkt Evaluering af elevens faglige standpunkt i forhold til undervisningens mål fremgår af beskrivelsen af læringsaktiviteter. Evaluering af elevens personlige kvalifikationer I bekendtgørelsen om erhvervsuddannelser, BEK. Nr 1401 af 21/12/2000, fremgår det af 31 stk 2., at den løbende bedømmelse også omfatter de mål for personlige kvalifikationer, der er nævnt i 1 stk 2. Udviklingen af de nævnte kvalifikationer skal ske under hele uddannelsesforløbet både i skole og praktikdelen, og i grund- og hovedforløb. De kvalifikationer afdelingen har valgt at der fokuseres på i grundforløbet omfatter: 1. Mødedisciplin/ansvarlighed 2. Orden (oprydning i værksted/teorilokale) 3. Samarbejde (er positiv og hjælpsom) 4. Selvstændighed (går selv i gang med opgaven) De personlige kvalifikationer søges tydeliggjorte i beskrivelserne af de konkrete læringsaktiviteter, hvor der også sker en evaluering af elevernes evne til at leve op til målene. Lokal undervisningsplan grundforløbet side 19

20 Derud over indgår evalueringen af elevernes personlige kompetencer i proceduren for den løbende evaluering som en del af dialogen mellem elevens faglærere og eleven. Dialogen gennemføres på baggrund af et samtaleskema. Der sker ingen egentlig bedømmelse af elevens personlige kompetencer, men der sættes fokus på udviklingen af den enkelte elevs kompetencer. Denne holdning er begrundet i de etiske problemstillinger der kunne opstå, hvis man forsøgte at karakterfastsætte personlige kompetencer. Afsluttende bedømmelse Formålet med bedømmelsen er at hjælpe og vejlede eleven og give grundlag for udstedelse af bevis for grundforløb, evt. en skolevejledning. Ved den afsluttende bedømmelse gives en blivende karakter. Det kan være en standpunktskarakter og/eller en eksamens- eller prøvekarakter. Bedømmelsen er en absolut bedømmelse, og fastsættes i forhold til elevens standpunkt i forhold til de beskrevne mål for hvert uvm-fag. Den afsluttende bedømmelse omfatter: Standpunktskarakterer i alle grundfag (for faget førstehjælp udstedes dog bevis) Eksamen i grundfag jf. reglerne for de enkelte fag og regler for eksamensudtrækning. Standpunktskarakterer områdefag herunder også en standpunktskarakter for det afsluttende projekt. Den samlede vurdering Ved afslutningen af grundforløbet skal skolen jf. 9 i grundforløbsbekendtgørelsen udstede et bevis til eleverne for gennemførelse af grundforløbet, herunder angive hvilke hovedforløb eleven har adgang til Kvalitetsmålingerne Som en væsentlig del af afdelingens kvalitetsarbejde er der fastlagt procedure for elevernes vurdering af skolens aktivitet. Den løbende evaluering af indhold og metode er lærerteamets værktøj til at kunne udføre forbedringer af det daglige arbejde. Løbende justeringer og forbedringer af den daglige pædagogiske praksis skal sikre, at elevernes vurderinger i forbindelse med gennemførelsen af en afsluttende i forbindelse med modul 6 - webbaseret spørgeskemaundersøgelse (ESEV) bliver mest mulig positive. Regler om prøver I forbindelse med afholdelse af prøver til eksamen, henvises til skolens eksamensreglement. Regler om udstedelse af skolevejledning Der udstedes en skolevejledning ved afslutningen af grundforløbet hvis eleven ikke opfylder betingelserne for udstedelse af grundforløbsbevis. Vejledningen udstedes på baggrund af den løbende bedømmelse samt den samlede vurdering, og beskriver eventuelle behov for supplerende undervisning. Betingelser for adgang til hovedforløb. Der stilles ikke specielle krav (jf. 10 i gældende bekendtgørelser) for at eleven kan påbegynde de tilknyttede hovedforløb. PUBLICERET WEB 21. DECEMBER 2006 Lokal undervisningsplan grundforløbet side 20