Rapport: Telemarkedsanalyse og forslag til en ny strategi for Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rapport: Telemarkedsanalyse og forslag til en ny strategi for Danmark"

Transkript

1 Rapport: Telemarkedsanalyse og forslag til en ny strategi for Danmark Tag mobiltelefonen Danmark! Styrket økonomi og bedre folkesundhed via satsning på nyt supervækstområde på verdensmarkedet: Udvikling af helbredssikker trådløs telekommunikation Afsender: Rådet for Helbredssikker Telekommunikation Indhold Indledning Del 1: Rationale Internationale organer slår mobilstrålingsalarm Forskningsresultater Stigende bekymring blandt eksperter Vækstpotentialet på det nye marked Danmark sover i timen Derfor skal der satses på markedet for helbredssikker trådløs telekommunikation Del 2: Perspektivering Uddybning af det nye markeds tilsynekomst Muligheder for udvikling af helbredssikre eller mindre sundhedsskadelige løsninger... 7 Bilag Bilag A: Risikovurderinger og anbefalinger fra internationale organer Bilag B: Andre landes forebyggende skridt og anbefalinger...13 Bilag C: Danmarks tilsidesættelse af forsigtighedsprincippet Bilag D: Forskning, der viser sundhedsrisici

2 Indledning Markedet for trådløs telekommunikation - mobiltelefoni, trådløst internet etc. - er i fortsat vækst og er i dag et af verdens største markeder. Meget peger i retning af, at den globale trådløse telekommunikationsinfrastruktur i fremtiden vil blive erstattet af mindre sundhedsskadelige trådløse teknologier, end de teknologier, der benyttes i dag. Dette vil afstedkomme innovationsmuligheder og store indtægter for de virksomheder og lande, der kan levere sådanne teknologier. 4 forhold taler for, at der nu og i fremtiden globalt set vil blive satset på udvikling af mindre sundhedsskadelig trådløs telekommunikation: Troværdig, omfattende og ny forskning peger på, at mobilstrålingen fra trådløs telekommunikation kan have alvorlige og omfattende sundhedsskadelige virkninger, fx: kræft, svækket immunsystem, stress, hovedpine, koncentrationsbesvær, adfærdsforstyrrelser hos børn, træthed og søvnproblemer. (Teleindustrien betaler i stor stil for manipuleret forskning, der frikender mobilstråling). I 2011 er der fra tunge internationale organer, såsom WHO, Europarådet og Det Europæiske Miljøagentur kommet advarsler om sundhedsrisici ved mobilstråling og appeller om at tage vidtrækkende forholdsregler omkring mobilstråling. Mange landes myndigheder har allerede taget forholdsregler omkring mobilstråling. Teknologisk set er det allerede i et vist omfang muligt at fremstille eller udvikle trådløse teknologier, der er mindre sundhedsskadelige - men fortsat forskning og udvikling er nødvendig. Det er altså en mulig vej at gå. På det globale marked er man begyndt at orientere sig i retning af mindre sundhedsskadelige apparater og visse nye lavstrålingsprodukter er allerede på markedet. Og generelt er der en stigende efterspørgsel på bæredygtige produkter. På denne baggrund kan det ikke gå hurtigt nok med at Danmark begynder at satse massivt på forskning i og udvikling og produktion af sundhedsmæssigt set bedre trådløs telekommunikation. Ikke mindst fordi Danmark i disse år har hårdt brug for, at opdyrke nye markeder og vækstområder. Hvis vi ikke satser nu, overlades banen til andre landes virksomheder, og Danmark bliver ikke en spiller på det nye marked, der tegner til at blive meget stort. En satsning vil højest sandsynligt være yderst gunstig for Danmarks produktivitet, konkurrenceevne og økonomi. Udbyttet af udvikling og udbredelse af helbredssikker eller mindre sundhedsskadelig trådløs telekommunikation kan blive: Styrkede forsknings- og innovationsmiljøer, ny produktudvikling, flere arbejdspladser og øget eksport. Bedre folkesundhed via udbredelse af mindre sundhedsskadelige trådløse teknologier. Dermed belastes sundhedsvæsnet mindre. Arbejdsstyrkens produktivitet fremmes (færre sygedage og bedre arbejdsevne) ved udbredelse af mindre sundhedsskadelig trådløse telekommunikation. Alt det nævnte vil styrke økonomien og samlet set vil satsningen kunne styrke Danmark både finansielt, beskæftigelsesmæssigt, forretningsmæssigt og sundhedsmæssigt. Der er imidlertid en meget stor stopklods i forhold til, at Danmark bliver en spiller på det nye marked for mindre sundhedsskadelig trådløs telekommunikation: Sundhedstruslen fra mobilstråling er i årevis systematisk blevet fejet ind under gulvtæppet i Danmark - og bliver det den dag i dag. Herved stimuleres der ikke til udvikling af nye mindre sundhedsskadelige trådløse teknologier. Kan vi tillade, at et oplagt nyt vækstområde passerer forbi os, fordi vi stædigt lukker ørerne for noget, resten af verden er begyndt at forstå og handle på? 1

3 Fakta om mobilstråling og trådløse apparater Mobilstråling bruges som elektromagnetiske radiosignaler i: Mobiltelefoner, tablets, trådløst internet, mobilmaster, trådløse fastnettelefoner, trådløse headsets, trådløse printere, trådløse musikanlæg, samt Playstation, Nintendo DS & Wii og trådløse babyalarmer etc. Mobilstråling går igennem mure og vinduer. Derfor rammes vi hele tiden af mobilstråling - både indendørs og udendørs - fra alle de trådløse sendere, der er omkring os. Teknisk betegnes mobilstråling: Radiofrekvent stråling, RF EMR og RF EMF. Del 1: Rationale Internationale organer slår mobilstrålingsalarm Trådløs telekommunikation er blevet en integreret del af det danske samfund, og det er kommet for at blive. Men desværre peger omfattende forskning på, at den radiofrekvente stråling - herunder mobilstråling - fra trådløs telekommunikation kan have alvorlige sundhedsskadelige virkninger. Derfor har en række internationale organer nu slået alarm: I 2011 er WHO kommet med en historisk udmelding om, at radiofrekvent stråling, herunder mobilstråling, muligvis er kræftfremkaldende på mennesker (risikokategori 2B). Herved falder mobilstråling ikke i gruppen helbredssikker (= risikokategori 4). I 2011 er Europarådet kommet med kraftige advarsler og anbefalinger til de 47 medlemsnationer om, at der af sundhedshensyn tages vidtrækkende forholdsregler i forhold til mobilstråling. I 2011 har Det Europæiske Miljøagentur gentaget sine anbefalinger fra 2007 om at bringe forsigtighedsprincippet i anvendelse og dæmpe de eksponeringer (for mobilstråling), befolkningerne udsættes for. I 2009 vedtog Europaparlamentet en resolution omkring mobilstråling og trådløse telekommunikationsteknologier med appeller om, at der af sundhedshensyn tages forskellige forholdsregler, fx revurdering af grænseværdierne for mobilstråling. (Se nærmere de internationale organers advarsler og anbefalinger i bilag A). Mange lande har allerede taget forskellige forholdsregler og iværksat forebyggende tiltag. Fx har Frankrig i 2010 forbudt mobiltelefoner i landets skoler og i Taiwan har man i 2007 fjernet alle mobilmaster på eller i nærheden af skoler. (Se flere eksempler i bilag B). NGOʼere advarer På globalt plan skyder der flere og flere organisationer op, som sætter sundhedsrisiciene ved mobilstråling på dagsordenen. Forskningsresultater Alle de ovenstående advarsler, appeller og forholdsregler beror på, at meget forskning peger på, at mobilstråling kan have en lang række sundhedsskadelige effekter, såsom stress, hovedpine, koncentrationsbesvær, adfærdsforstyrrelser, træthed, søvnproblemer, tinnitus, hjerterytmeforstyrrelser, svækket immunsystem, nedsat fertilitet, celle- og DNAskader og kræft m.m. (Se bilag A og D). Med hensyn til kræftrisikoen så viser forskning fra Lennart Hardells side, at mobilbrugere, der begynder, inden de er fyldt 20 år, har en forhøjet risiko for at få hjernekræft på 520 % (Se bilag A, side 11). Lennart Hardell regnes for at være en af de bedste forskere på området, og han deltog i den ekspertgruppe, WHO havde nedsat, og som risikokategoriserede mobilstråling som muligvis kræftfremkaldende. 2

4 Forskningen fra Lennart Hardell-gruppen blev vægtet højt i WHO-ekspertgruppen og var medvirkende til risikokategoriseringen. Forskning viser i øvrigt, at flere og flere mennesker bliver elektrohypersensitive (EHS) i forhold til mobilstråling. Det vil sige, at de reagerer på forholdsvis svag stråling med en række helbredsgener som fx hovedpine, søvnbesvær, koncentrationsbesvær, irritabilitet, depression etc. EHS kan være stærkt invaliderende. De, som er hårdest ramt, kan ikke deltage i det almindelige samfundsliv og kan kun opholde sig i områder med minimal mobilstråling. I disse år er der en kraftig stigning i tilfældene af mennesker med EHS. I dag lider ca. 10 % af Europas befolkning af EHS. Prognoser viser, at hvis stigningen i tilfælde af EHS fortsætter i samme takt som hidtil, vil halvdelen af Europas befolkning lide af EHS i 2017/2018. (Se referencer i bilag D). Stigende bekymring blandt eksperter De senere års eksplosion i brugen af trådløs telekommunikation har medført, at menneskeheden aldrig har været så massivt udsat for mobilstråling, som den er nu. I hvor stort omfang dette skader folkesundheden, er ikke endeligt afklaret, men internationalt set er der en stigende bekymring blandt en lang række eksperter på området, fx Elisabeth Cardis, Lennart Hardell og Henry Lai. Antal mobilabonnementer i Danmark 1987: : : Antal mobilmaster i Danmark 2010: (der kommer løbende flere til) Hver prik markerer en mobilmast. Kilde: IT- & Telestyrelsen 3

5 Især efter årtusindskiftet har der været et tiltagende antal af internationale appeller og uafhængige eksperter, der har advaret om, at mobilstråling udgør en stigende sundhedstrussel. Advarslerne kommer på baggrund af de mange forskningsresultater, der peger på forskellige sundhedsskadelige effekter ved radiofrekvent stråling / mobilstråling. En af de eksperter der advarer er den svenske professor Olle Johansson fra Karolinska Instituttet. Olle Johansson har rådgivet på statsligt niveau i mange lande om sundhedsrisici ved mobilstråling. I et interview i 2011 med denne rapports forfatter udtalte Olle Johansson, at der tegner sig et stærkt øget risikobillede i forhold til sundhedsskadelige effekter af mobilstråling, hvis man ser på de forskningsresultater, der er kommet inden for de seneste 3 år. (Udtalelsen blev bragt i Sund-forskning.dk, aprilnummeret 2011 ). Forskeres appeller og resolutioner vedrørende sundhedsrisici ved mobilstråling Seletun Statement 2011, London Resolution 2008, Venice Resolution 2008, WiMax Appeal 2006, Allgäuer Appeal 2006, Benevento Resolution 2006, Helsinki Appeal, 2005, Stockacher Appeal 2005, Hofer Appeal 2005, Lichtenfelser Appeal 2005, Freienbacher Appeal 2005, Pfarrkirchener Appeal 2005, Haibacher Appeal 2005, Oberammergauer Appeal 2005, Coburger Appeal 2005, Maintaler Appeal 2004, Bamberger Appeal 2004, Catania Resolution 2002, Declaration of Alcalá 2002, Salzburg Resolution 2000, Vienna Resolution : Seletun statement I en videnskabelig publikation advarer 7 uafhængige forskerne fra USA, Sverige, Israel, Grækenland og Rusland direkte mod mobilstråling på baggrund af evidens for sundhedsskadelige virkninger. De appellerer til regeringer i hele verden om at tage drastiske forebyggende skridt. Forskerne fremhæver blandt andet dette: Folkesundheden er truet: Der er brug for nye grænseværdier for mobilstråling. De eksisterende grænseværdier for mobilstråling er mindst gange for høje (Red.: Mange landes grænseværdier for eksponering af hele kroppen er på 9 til 10 Watt/m2). Forskerne har fundet evidens for mange sundhedsskadelige virkninger meget langt under grænseværdierne, fx kognitive skader, svækket immunforsvar og kræft. Forskerne anbefaler en ny grænseværdi på maksimum 0,00017 Watt/m2 (Red.: Hvilket er det samme som 170 mikrowatt/m2). Råd vedrørende trådløse apparater: Mobiltelefoner bør holdes væk fra hoved og krop, og der bør bruges headsets med ledning. Trådløse fastnettelefoner og trådløst internet (Wi-Fi) etc. bør erstattes med ledningsforbindelser, især på skoler. Særligt sårbare grupper: Gravide kvinder (fostre) og børn er særligt sårbare i forhold til mobilstrålings sundhedsskadelige virkninger. De rådes kraftigt til ikke at benytte mobiltelefoner eller at være i nærheden af mobiltelefoner og andre trådløse enheder. Frizoner: Befolkningen, og specielt sårbare grupper, bør have adgang til offentlige steder og transport, hvor de ikke udsættes for sundhedsskadelig bestråling. Hele publikationen kan læses her: : Ekspertkomite finder evidens for sundhedsskadelige virkninger En fransk nedsat ekspertkomite finder, at der er evidens for sundhedsskadelige virkninger ved mobilstråling, og anbefaler at grænseværdierne nedsættes. 4

6 Øgede forekomster af de sundhedsskader mobilstråling kan medføre De rapporterede sundhedsskadelige virkninger ved mobilstråling forekommer hyppigere i befolkningen i takt med, at eksponeringerne med mobilstråling er taget til. Dette er ikke i sig selv et bevis på, at det er mobilstråling, der er årsagen, men omvendt kan det ikke udelukkes, at mobilstråling er en medvirkende faktor. Når forskning peger på, at mobilstråling kan forårsage fx stress, hovedpine, adfærdsforstyrrelser (blandt børn), søvnproblemer og kræft i hovedet, så er det sandsynligt, at disse helbredseffekter vil begynde at vise sig i statistikkerne. De nævnte helbredseffekter er netop steget kraftigt i de senere år: Der er løbende kommet meldinger og rapporter om dette (se fx bilag D side 17 vedr. kræft). Dermed ikke sagt, at mobilstråling er medvirkende til (hele) stigningen. Men omvendt er der ikke videnskabeligt grundlag for at afvise, at mobilstråling kan være en medvirkende faktor - og meget tyder på, at det kan være tilfældet. Vækstpotentialet på det nye marked Trådløs telekommunikation udgør et af verdens største markeder, og det er fortsat i vækst. På baggrund af de internationale organers advarsler og de forholdsregler, der allerede tages i mange lande, er der et kæmpe vækstpotentiale i at udvikle trådløs telekommunikation, der er mindre sundhedsskadelig. Det er teknologisk muligt, og markedet er allerede begyndt at vågne, specielt i udlandet. Der er internationalt set en øget efterspørgsel på mindre sundhedsskadelige trådløse telekommunikationsprodukter - både fra forbrugere, internationale organer samt nogle landes myndigheder og institutioner. Flere producenter tilbyder allerede produkter, der fx bestråler brugerne mindre (se mere herom i del 2). Meget peger således i retning af, at væksten på telekommunikationsmarkedet i fremtiden kun kan ske igennem udvikling af helbredssikre eller mindre sundhedsskadelige trådløse telekommunikationsteknologier. Internationalt set vil der efter alt at dømme nu og i fremtiden være et stærkt stigende behov for - og efterspørgsel på - helbredssikker trådløs telekommunikation eller mindre skadelige teknologier. Og der vil være et enormt marked, når hele (eller store dele af) den globale trådløse infrastruktur i fremtiden skal udskiftes med nye teknologier og produkter, dvs. nye typer mobiltelefoner og andre apparater, nye sendesystemer etc., der er helbredssikre eller mindre sundhedsskadelige. Alene i Danmark er der fx mange flere mobiltelefoner end mennesker. Danmark sover i timen I Danmark er der intet politisk fokus på det nye marked for trådløs telekommunikation, der ikke er sundhedsskadelig, og det kæmpe vækstpotentiale, det rummer. Den danske telebranche sover også i timen. Dette skyldes ikke mindst, at behovet for mindre sundhedsskadelige former for trådløs telekommunikation ikke er åbenbart og alment kendt i befolkningen. Dels beretter danske medier ikke særligt oplysende om de mulige sundhedsskadelige virkninger ved mobilstråling, dels har danske myndigheder tilsidesat forsigtighedsprincippet (se bilag C) og systematisk fejet sundhedstruslen fra trådløs telekommunikation ind under gulvtæppet og gør det stadig. Dette sker blandt andet med henvisninger til, at yderst tvivlsomme grænseværdier for stråling - anbefalet af den lille private organisation ICNIRP i er overholdt. Men mange forskere og blandt andet Europarådet har givet udtryk for, at grænseværdierne anbefalet af ICNIRP bygger på et forkert grundlag og må revurderes. Sundhedsrisikoen ved mobilstråling er i årevis også blevet fejet ind under gulvtæppet af Sundhedsstyrelsen, som ignorerer eller nedtoner mulige sundhedsrisici: På trods af omfattende alarmerende forskning og international førende eksperters advarsler. Dette er blandt andet dokumenteret i rapporten Sundhedsstyrelsen vildleder om mobilstråling. (Kan downloades på: ). 5

7 Utroværdig forskning betalt af teleindustrien Meget af den forskning, der ikke finder sundhedsskadelige effekter ved mobilstråling, er finansieret af teleindustrien. Det kan dokumenteres, at denne forskning i mange tilfælde er upålidelig, dvs. er påvirket af betalernes interesser i et ingen risiko-resultat eller direkte er manipuleret, så der ikke findes sundhedsskadelige effekter. Se mere herom på dette link: Konsekvenserne af, at de sundhedsskadelige effekter af mobilstråling fejes ind under gulvtæppet i Danmark er, at folkesundheden lider skade, og at velfærds- og sundhedssystemet belastes unødigt, idet vi ikke får foretaget de nødvendige forholdsregler. Dette kan vise sig at have konsekvenser i meget stor skala, idet mobilstråling kædes sammen med mange former for mistrivsel og sygdomme. En konsekvens er endvidere, at der ikke stimuleres til forskning i og udvikling af mindre sundhedsskadelig trådløs telekommunikation. Derved afskærer Danmark sig fra at komme med fra start og vækste på et nyt marked, der tegner til at blive meget lukrativt. Derfor skal der satses på markedet for helbredssikker trådløs telekommunikation Hvis Danmark skal med på vognen, er det nu, der skal handles. Der er et gryende marked for helbredssikker eller mindre sundhedsskadelig trådløs telekommunikation, og meget peger på, at efterspørgslen vil blive massiv indenfor en relativt kort tidshorisont. Derfor kan det ikke gå hurtigt nok med, at Danmark satser massivt på forskning i og udvikling og produktion af helbredssikker eller mindre sundhedsskadelig trådløs telekommunikation. Ellers bliver Danmark hægtet af dette nye marked. Udbyttet af en sådan satsning kan blive: Danmark får del i det nye store marked for trådløs telekommunikation, der er mindre sundhedsskadelig, og dermed flere arbejdspladser, mere eksport og bedre økonomi. Styrkede forsknings- og innovationsmiljøer og ny produktudvikling, som generelt fører til øget international konkurrenceevne. Ved at vi i Danmark kan benytte mindre sundhedsskadelige teknologier, vi selv har udviklet, vil vi kunne udbrede dem billigere, end hvis vi skal købe teknologierne og produkterne i udlandet. Derved sparer vi økonomiske midler. Hvis vi i Danmark udbreder mindre sundhedsskadelige trådløse teknologier, vil det i øvrigt virke positivt på folkesundheden. Befolkningens produktivitet øges (færre sygedage) og arbejdsevnen forbedres i og med befolkningen ikke rammes af sundhedsskadelige virkninger fra den eksisterende trådløse telekommunikation. Der vil også være et mindre tryk på sundhedsvæsnet. Danmark har allerede en vis ekspertise i forhold til udvikling af signaltyper, systemer og sendere, som bruges i trådløs telekommunikation. Vi har fx eksperter på Ingeniørhøjskolen og på Aalborg Universitet er der et Institut for Elektroniske Systemer. Denne ekspertise skal imidlertid udbygges, og den skal drejes i retning af udvikling af sundhedsmæssigt bæredygtige teknologier. Obs. I øvrigt vil der på det medicinske og sundhedsmæssige område også kunne genereres vækst (økonomisk / sundhedsmæssigt), hvis man kan finde effektive forebyggelses- og behandlingsformer i forhold til elektrohypersensitivitet (EHS), som flere og flere mennesker lider af på verdensplan. 6

8 Del 2: Perspektivering Uddybning af det nye markeds tilsynekomst Ud over, at internationale organer og mange landes myndigheder advarer, er der blandt forbrugere og i branchen en stigende efterspørgsel på trådløse apparater, der er mindre sundhedsskadelige. Her følger nogle eksempler: Nu reklameres der for trådløse fastnettelefoner med ECO-funktion, som er strålingsfri, når de står stand by. Et firma sælger og reklamerer for trådløse fastnettelefoner, der stråler mindre end andre modeller på markedet. Inden for mobiltelefoni er der blevet patenteret et system, som leder mobilstrålingen fra mobiltelefoner væk fra mobilbrugeren. I telebranchen er man nu begyndt at reklamere for, at brug af fastnettelefoner er at foretrække, når det er muligt, med henvisning til risikoen for kræft ved mobiltelefoni. Ud over de her nævnte ting er der er stigende efterspørgsel på helseprodukter, der kan afbøde de skadelige virkninger ved mobilstråling, dette er fx forskellige produkter og gadgets, som påstås på den ene eller anden måde at hjælpe kroppen til at klare strålingen med mere. Der er også vækst i branchen for særlige produkter, som kan bruges til at afskærme imod mobilstråling, fx specielt beklædningsstof og malinger til beboelser med mere, der bremser mobilstrålingen. I øvrigt laves der nu strålingsfrie faciliteter rundt om i verden, fx reklamerer et hotel i Norge med, at det er strålingsfrit. Obs. Rådet for Helbredssikker Telekommunikation mener ikke, at løsningen på de sundhedsskadelige problemer ved de eksisterende trådløse telekommunikationsteknologier er brug og udbredelse af diverse gadgets (halskæder etc.), der påstås at kunne afbøde de negative effekter ved mobilstråling. For det første er det usikkert om disse gadgets virker og om de virker på alle mennesker. For det andet er det ikke kun mennesker, men naturen som sådan, der forstyrres biologisk af den eksisterende mobilstråling. Derfor vil disse gadgets i bedste fald (dvs., hvis de virker) kun være delvise nød- og lappeløsninger. Strålingsfire zoner og afskærmende materialer i forhold til mobilstråling er også kun nød- og lappeløsninger. Den egentlige løsning ligger i at udvikle trådløse telekommunikationsteknologier, der er helbredssikre eller mindst muligt sundhedsskadelige. Muligheder for udvikling af helbredssikre eller mindre sundhedsskadelige løsninger Videnskabelige undersøgelser viser, at radiofrekvent stråling (elektromagnetisk stråling) både kan være sundhedsskadelig og kan bruges som lægevidenskabelig behandling. Om den radiofrekvente stråling er sundhedsskadelig eller helbredende afhænger (blandt andet) af disse faktorer: 7

9 Strålingens frekvens (hvilke frekvensbånd, der benyttes) Strålingens modulation og pulsering (måden radiosignalet er sammensat på) Strålingens feltstyrke (strålingsintensiteten) Strålingens varighed (den tid man er eksponeret). Hvad forskningen peger på, er, at de sundhedsskadelige effekter ved radiofrekvent stråling fra trådløs telekommunikation har at gøre med de specifikke frekvenser, modulationer af signalet og feltstyrker, som man benytter i dag. Hertil kommer spørgsmålet om strålingens varighed. Den konstante bestråling fra mobilmaster, internetroutere og basestationerne til trådløse fastnettelefoner er efter forskningen at dømme sundhedsskadelig. (Se bilag D). Udviklingen af helbredssikker eller mindre sundhedsskadelig trådløs telekommunikation kan således tage udgangspunkt i følgende: 1. At reducere den tid bestrålingerne finder sted, fx ved at trådløse apparater ikke stråler konstant, når de er på stand by. 2. At mindske selve bestrålingerne af brugerne, fx med afskærmninger. 3. At sænke feltstyrken (sendestyrken) på de trådløse apparaters radiofrekvente stråling. 4. At udvikle signaltyper (modulationer og pulseringer), som ikke er biologisk forstyrrende (eller mindre sundhedsskadelige). 5. At finde frekvenser, som ikke er sundhedsskadelige (eller mindre sundhedsskadelige). 6. At finde alternative former for bærebølger (eller medier) for signalet, som ikke er sundhedsskadelige. Definitioner fra Rådet for Helbredssikker Telekommunikation Helbredssikker trådløs telekommunikation: Kan bruges som betegnelse for teknologier, der med videnskabelig evidens ikke skaber sundhedsskadelige biologiske forstyrrelser hos mennesker og dyr. (Semi-helbredssikker trådløs telekommunikation: Kan eventuelt bruges som en pragmatisk betegnelse for teknologier, der kun skaber mindre biologiske forstyrrelser, der ikke skader trivsel og helbred væsentligt samtidig med, at effekterne kun må ramme maksimum 1 % af befolkningen). For at en teknologi kan betegnes som helbredssikker, skal den i en årrække have været underlagt omfattende forskning, hvor der ikke findes biologiske forstyrrelser (af en art der overskrider kriterierne, som er nævnt ovenfor) forårsaget af teknologien. Mindre sundhedsskadelige trådløs telekommunikation: Kan bruges som betegnelse for teknologier, som der er videnskabelig evidens for er mindre sundhedsskadelige end de teknologier, der benyttes i dag, men altså stadig har sundhedsskadelige effekter. Obs. Med WHOs 2B risikokategorisering af radiofrekvent stråling (herunder mobilstråling) som muligvis kræftfremkaldende, kan mobilstråling ifølge WHOs definitioner ikke betegnes som helbredssikker. WHOs kriterier for at noget (fx mobilstråling) kan betegnes som sikkert i forhold til kræft kræver en risikokategorisering 4.. 8

10 Udvikling af en potentielt helbredssikker trådløs telekommunikation bør først og fremmest tage udgangspunkt i 4, 5 og 6 ovenfor. Udvikling af mindre sundhedsskadelig trådløs telekommunikation - dvs. ikke en helbredssikker, men en mere sundhedsmæssigt bæredygtig teknologi - kan umiddelbart udvikles ved at tage udgangspunkt i punkterne 1, 2 og 3 ovenfor (men punkterne 4, 5 og 6 kan selvfølgelig også inddrages). Med den nuværende teknologiske formåen kan man på mange måder imødekomme punkt 1, 2 og 3. (Se fx dette link: Det er således hovedsagligt kun et spørgsmål om at justere og lave mindre udviklinger af de kendte teknologier. I forhold til punkterne 4, 5 og 6 må man forvente, at det tager en årrække at udvikle teknologier, der imødekommer fordringerne og er helbredssikre. I forhold til punkt 4 eksisterer der imidlertid en videnskabelig ledetråd, idet forskning peger på, at de i dag benyttede pulseringer og modulationer af signalerne udgør en væsentlig del af de biologisk forstyrrende effekter. Således kan man forske i at ændre signaltyperne, så de ikke er biologisk forstyrrende (eller er mindre forstyrrende). I forhold til punkt 5 står man heller ikke på bar bund, idet man kender til frekvenser, som bruges i lægevidenskabelig behandling, der angiveligt ikke er sundhedsskadelige eller er mindre sundhedsskadelige end de frekvenser, der benyttes til trådløs telekommunikation. Men det kræver fortsat forskning at finde de frekvenser, der er egnede til trådløs telekommunikation, og som ikke er biologisk forstyrrende. I forhold til punkt 6 er der ikke forsket meget i alternative former for bærebølger eller andre medier for signalerne. Her kræves der udpræget grundforskning. Man kunne fx forske i, om nogle af de stående bølger, der er i jordens elektromagnetiske felt, kan bruges som bærebølger for trådløs telekommunikation. Man kunne måske også se på, om der er noget i Nikola Teslas banebrydende forskning og innovation, der kan bygges videre på eller man kan lade sig inspirere af. Eksempler på elektromagnetisk stråling brugt til behandlingsmæssige formål Svag radiofrekvent stråling på bestemte frekvenser kan holde kræftsvulster i ave: "NovoCure", lav-intensitets electromagnetisk stråling dræber hjernekræft celler i delingsfasen: Lav-intensitets elektromagnetisk stråling kur for søvnløshed: Der er et kapitel i The BioInitiative Report vedr. EMF/EMR-baserede behandlingsformer: "Evidence Based on EMF Medical Therapeutics": 9

11 Bilag Bilag A: Risikovurderinger og anbefalinger fra internationale organer WHO foretager historisk kursskifte WHOs kræftforskningsafdeling International Agency for Research on Cancer (IARC), samlede i maj 2011 en ekspertgruppe med 30 internationalt førende forskere, der skulle bedømme, om den eksisterende forskning på området viser en sammenhæng mellem radiofrekvent stråling (herunder mobilstråling) og kræft. På baggrund af ekspertgruppens konklusion har WHO den kategoriseret radiofrekvent stråling som muligt kræftfremkaldende på mennesker. Hvad er radiofrekvent stråling? Begrebet radiofrekvent stråling er en generel betegnelse for de radiosignaler, der benyttes til telekommunikation. (Det kaldes også radiofrekvent elektromagnetisk stråling). Radiofrekvent stråling omfatter det, som populært kaldes mobilstråling, dvs. strålingen fra trådløse apparater, såsom mobiltelefoner, mobilmaster trådløse fastnettelefoner og trådløst internet. Mobilstråling er typisk i frekvensområdet for mikrobølger. Dette er en historisk nyhed, idet WHO tidligere har afvist en mulig sammenhæng. Lennart Hardell, en af topforskerne i ekspertgruppen, siger: Resultatet indebærer et paradigmeskift i synet på sundhedsrisici ved radiofrekvent stråling. mojligencancerframkallande -grupp-2b/ Ekspertgruppens konklusion bygger på, at de mener, at der er tilstrækkeligt med data, der viser en mulig kræftrisiko, som forbrugerne bør oplyses om. På den baggrund kategoriseres mobilstråling nu i risikogruppe (2B), dvs. samme gruppe som fx pesticider, DDT, dioxin og udstødningen fra benzinmotorer. Udsnit af WHOs uddybende begrundelse for risikokategoriseringen Although both the INTERPHONE study and the Swedish pooled analysis are susceptible to bias due to recall error and selection for participation the Working Group concluded that the findings could not be dismissed as reflecting bias alone, and that a causal interpretation between mobile phone RF-EMF exposure and glioma is possible. A similar conclusion was drawn from these two studies for acoustic neuroma, although the case numbers were substantially smaller than for glioma. Additionally, a study from Japan found some evidence of an increased risk for acoustic neuroma associated with ipsilateral mobile phone use. (Det der i citatet kaldes "the Swedish pooled analysis" refererer til Lennart Hardells undersøgelser, der i mange tilfælde har vist en sammenhæng mellem mobilstråling og kræft). Ledende folk fra WHO / IARC og WHO-ekspertgruppen kommenterer den nye risikokategorisering Dr Jonathan Samet (University of Southern California, USA), overall Chairman of the Working Group, indicated that "the evidence, while still accumulating, is strong enough to support a conclusion and the 2B classification. The conclusion means that there could be some risk, and therefore we need to keep a close watch for a link between cell phones and cancer risk." The decision brings it to a new level said Kurt Straif, the head of the agency's monograph program, who helped organize the meeting the first ever on RF and microwave cancer risks. Before this, the view that there might be a cancer risk from cell phones was widely argued as being implausible, said Ron Melnick, who led one of the subgroups of the IARC meeting. Now the World Health organization has put its official stamp on this possibility. 10

12 Omfattende forskning viser en kræftrisiko Det ansete Journal of Clinical Oncology bragte i 2009 en videnskabelig metaanalyse lavet af Seung-Kwon et al, hvor man sammenholdt og vurderede kvaliteten af en lang række undersøgelser af mobiltelefoni og kræftrisici. Konklusionen var, at der samlet set er en forøget kræftrisiko ved mobiltelefoni. Samtidig vurderede man kvaliteten af forskningen på området. Facit var her, at meget af den forskning, hvor Kræftens Bekæmpelse, EU, WHO og teleindustrien har medvirket, kvalitativt ligger i den dårligste ende. Mange af disse undersøgelser har i øvrigt tenderet mod ingen eller en lille sundhedsrisiko. Den bedste forskning blev vurderet til at komme fra svenske professor Lennart Hardell (en WHOs indkaldte eksperter), som står bag mange undersøgelser med alarmerende resultater. De viser en forøget hjernekræftrisiko på op til 520% for unge mobiltelefonbrugere. Kilder: Seung-Kwon et al.: Mobile phone Use and risk of tumours: A meta analysis; Journal of Clinical Oncology En videnskabelig rapport, der aktuelt er blevet publiceret i Experimental Oncology (2011) konkluderer også, at langtidseksponering med mobilstråling giver øgede kræftforekomster. Undersøgelser af sammenhæng mellem mobilstråling og øget kræftrisiko Udpluk af Lennart Hardells forskning 2011: Lennart Hardell publicerer en undersøgelse, der bekræfter at mobiltelefoni og trådløse fastnettelefoner forøger risikoen for kræft i hovedet : Lennart Hardell publicerer en undersøgelse, der bekræfter at mobiltelefoni forøger risikoen for kræft i hovedet, især efter mere end 2000 timers brug : Lennart Hardell undersøgelse viser, at risikoen for kræft i hovedet øges med 520% for de mobilbrugere, som begynder, før de er 20 år. For mobilbrugere, der begynder, efter de er fyldt 20 år, er den forøgede risiko på 270%. http//www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/ Interphone 2010: I foråret 2010 kom resultaterne af INTERPHONE: et tværnationalt forskningsprojekt om mobiltelefoni og kræftrisici i regi af WHO (IARC). Publiceringen / konklusionen var 4 år forsinket på grund af indædt strid mellem forskergrupperne omkring fortolkningen af data. I konklusionen skrev man så, at studiet ikke fandt en forbindelse mellem mobiltelefoni og øget hjernekræft. Men forskningslederen Elizabeth Cardis gik imidlertid ud og sagde, at fundene i INTERPHONE (data) er bekymrende. Data viste blandt andet, at der er en 40% forøget risiko for hjernekræft, hvis man taler i mobiltelefon i mere end 1640 timer. Gemt af vejen i appendiks 2 viser data, at der er 68% forøget risiko for hjernekræft ved 2-4 års mobilbrug, og 118% ved mere end 10 års mobilbrug. Stærk kritik af Interphone-undersøgelsen Interphone er blevet stærk kritiseret for at forskningsdesignet medfører en underestimering af kræftrisikoen ved mobilstråling:

13 Europa kalder til handling omkring mobilstråling Europarådets resolution vedrørende mobilstråling (2011) Europarådet vedtog i maj 2011 en vidtgående resolution. Af hensyn til folkesundheden opfordres de 47 medlemslande til i videst muligt omfang at reducere den mobilstråling, befolkningen udsættes for. Dette gælder særligt i forhold til børn og unge. Konkret anbefales det blandt andet: At der laves oplysningskampagner om de sundhedsskadelige risici ved mobilstråling. At børns brug af mobiltelefoner på skolers område reguleres strikt. At trådløse netværk ikke bør benyttes i klasseværelser og på skoler. At nye lavere grænseværdier for mobilstråling fastsættes. At styrke udviklingen af trådløse telekommunikationsteknologier, der er mindre sundhedsskadelige. Kilder: Europarådets resolution: Anden omtale: Det Europæiske Miljøagenturs anbefalinger (2011) På baggrund af forskningen i mobilstråling og sundhedsrisici opretholder Det Europæiske Miljøagentur (EUʼs rådgivende organ) forsigtighedsprincippet og peger blandt andet på disse indsatsområder: 1. Regeringer, teleindustrien og befolkningen opfordres til at reducere eksponeringen i forhold til mobilstråling, fx ved ikke at holde mobiltelefoner op til hovedet. 2. De gældende grænseværdier for mobilstråling bør revurderes, idet de er blevet fastsat på et mangelfuldt grundlag. 3. At der indføres effektive beskrivelser (engelsk: labelling ) og advarsler om mulige sundhedsrisici ved brug af mobiltelefoner. (Det Europæiske Miljøagentur kom med en lignende udmelding tilbage i 2007). Kilde: Europaparlamentets resolution (2009) Europaparlamentets resolution omkring mobilstråling og trådløse telekommunikationsteknologier rummer appeller om, at der af sundhedshensyn tages forskellige forholdsregler. Resolutionen opfordrer til bedre oplysning om sundhedsrisici ved mobilstråling og at der tages beskyttende foranstaltninger i forhold til specielt børn og unge, blandt ved at mobilmaster ikke placeres i nærheden af skoler etc.. Der opfordres også til at grænseværdierne for mobilstråling revurderes. 12

14 Bilag B: Andre landes forbyggende skridt og anbefalinger Udpluk af andre landes sundhedsforholdsregler omkring mobilstråling 2011: Engelske sundhedsmyndigheder råder til, at børn og unge under 16 år kun bruger mobiltelefoner, hvis det er højest nødvendigt. 2010: Frankrig forbyder ved lov mobiltelefoner i landets skoler (grund- og mellemskole). 2010: Israelske myndigheder fraråder brug af trådløse fastnettelefoner. 2010: Australske myndigheder råder børn til kun at bruge mobiltelefoner til SMS. 2009: Finske strålingsmyndigheder råder til at børns brug af mobiltelefoner begrænses. 2008: Indiens ministerium for telekommunikation til, at børn under 16 år ikke bruger mobiltelefon. 2008: Russiske myndigheder fraråder, at børn under 18 år samt gravide taler i mobiltelefon. 2008: Israelske sundhedsmyndigheder råder til at børns brug af mobiltelefoner begrænses. 2007: Tyske myndigheder fraråder brug af trådløse fastnettelefoner og trådløse internetroutere (WiFi). 2007: Taiwan fjerner alle mobilmaster på eller i nærheden af skoler. Kilde: I øvrigt har en række lande fastsat lavere grænseværdier for mobilstråling end Danmark. Det gælder Belgien, Italien, Schweiz, Liechtenstein, Luxembourg, Rusland og Kina. 13

15 Bilag C: Danmarks tilsidesættelse af forsigtighedsprincippet Danske myndigheder har ikke taget præventive skridt i forhold til at forebygge helbredsgener og sygdomme forårsaget af mobilstråling. Udover, at Danmark er blandt de lande, der har verdens højeste grænseværdier for mobilstråling, har danske myndigheder på en række andre punkter tilsidesat forsigtighedsprincippet og direkte forhindret, at det kan bringes i anvendelse. Forsigtighedsprincippet Forsigtighedsprincippet er et af grundprincipperne i EU's miljøpolitik. Forsigtighedsprincippet går ud på, at skabe rum for, at der kan tages forholdsregler, hvis der er mistanke om at noget, fx mobilstråling, er sundhedsskadeligt. Electromagnetic-Fields,6,460 Eksempler på danske tilsidesættelser af - og mulig brug af forsigtighedsprincippet: I en række lande verden over har man på forskellig vis bragt forsigtighedsprincippet i spil, blandt andet i forhold til at beskytte børn og unge imod eksponeringer med mobilstråling / radiofrekvent stråling. I Danmark findes der ingen beskyttende foranstaltninger i forhold til børn og unge. Tværtimod eksponeres de mere og mere. I regeringens 2020-forlig (lavet i sommeren 2011) er der fx sat penge af til, at der skal være trådløst internet i alle skoler og biblioteker. (Der er allerede trådløst internet og trådløse fastnettelefoner samt mobiltelefoner i mange skoler og børnehaver etc.). Danmark er det land i verden, der øjensynligt har den bedste mobilnetdækning. Dette skyldes for det første, at mobilmasterne sender kraftigt (i sammenligning med lande der har sænket grænseværdierne for mobilstråling), og for det andet at de mere end mobilmaster står meget tæt. Derved er Danmark det land - eller blandt de lande - i verden, hvor befolkningen bliver mest eksponeret for mobilstråling fra mobilmaster. Kommuner må ikke nægte opstilling af mobilmaster med henvisning til sundhedsmæssige forholdsregler, som fx kunne være beskyttelse af børn i omkringliggende børneinstitutioner og skoler. Fx har specialkonsulent Lisbeth Jordan fra Erhvervs- og Boligstyrelsen sagt: Når en kommune får en ansøgning, kan den kun sige nej, hvis ansøgningen er i strid med byggelovgivningen. Videnskabsministeriet har i 2011 lavet nye retningslinjer, der tillader teleselskaberne at opsætte mobilantenner / mobilmaster, uden det skal behandles som en byggesag. Opsætningen skal blot indberettes til kommunen. Derved vil opsætningen af nye mobilantenner stige kraftigt, dvs. eksponeringen af befolkningen øges. Samtidig har omkringboende borgere mistet retten til, at have mulighed for at gøre indsigelser i forhold til opsætning af mobilantenner (fordi det ikke længere vil tælle som en byggesag). Ejere af bygninger eller andre høje konstruktioner har pligt til at tillade opsætning af antennesystemer (mobilantenner) på den pågældende bygning eller mast. Alt i alt står den danske praksis i skærende kontrast til mere progressive landes tiltag samt internationale - specielt europæiske - organers anbefalinger i forhold til at begrænse de mobilstrålingseksponeringer befolkningen udsættes for. 14

16 Bilag D: Forskning, der viser sundhedsrisici Hundredvis af undersøgelser viser effekter af forskellig slags Forskningsresultater peger på, at mobilstråling har massive biologisk forstyrrende effekter og forskellige helbredsskadelige virkninger. Der er samlet referencer til ca. 300 studier, der viser en effekt på dette site: Der findes i øvrigt en liste, der er opdateret til og med 2010, der rummer 139 mobilundersøgelser, som viser, at den radiofrekvente stråling fra mobiltelefoner skaber en række biologiske forstyrrelser: Et udvalg af studier i mobilstrålings virkninger på mennesker (For et udvalg af forskningsresultater omkring mobilstråling og kræft, se bilag A) Børn absorberer mere mobilstråling end voksne 2006: Undersøgelse viser, at børn absorbere 60% mere mobilstråling end voksne. Kilde: De Salle et al., 2005, Electromagnetic Absorption in the Head of Adults and Children due to Mobile Phone Operation Close to the Head. Electromagnetic Biology and Medicine, Vol. 25, Iss. 4, dec. 2006, p : Undersøgelse viser, at mobilstråling trænger meget dybere ind i hjernen hos børn i forhold til voksne. Kilde: Prof. Om Gandhi et al., IEEE Trans. Microwave Theory & Techniques, 44 p. 1893, 1996 Mobiltelefoni og søvnforstyrrelse 2011: Undersøgelse bekræfter tidligere studier: Mobilstråling påvirker hjernebølgerne, så søvnen ændres : Undersøgelser viser, at unge, der taler i mobiltelefon mere end 15 gange om dagen og sender mere end 15 smsʼer, sover mindre og dårligere, end hvis forbruget er under 5 opkald og 5 SMSʼer. De har desuden større tilbøjelighed til at udvikle stress, rastløshed, emotionelle forstyrrelser og ADHD. Se også dette link: Mobilstråling og hjernebølger 2010: En undersøgelse viser, at mobilstråling (2G / GSM) ændrer hjernebølgerne hos 13 til 15- årige. Mobilstråling og hovedpine 2007: Undersøgelser viser øget tendens til hovedpine, hukommelsesbesvær m.m. efter eksponering med mobilstråling: Occup Environ Med May;63(5):

17 Mobilstråling og fostre 2010 / 2008: Undersøgelser viser at gravide kvinder, der bruger mobiltelefon blot et par gange om dagen, har % større risiko for at føde børn, der får adfærdsproblemer : Fostre og nyfødtes hjerterytme m.m. forstyrres efter 10 minutters mobilstråling. Mobilmaster og sundhedsrisici Mere end 80% af forskningen i mobilmasters stråling og sundhedsrisici for mennesker viser effekt. 2011: En undersøgelse viser, at mængden af stresshormoner øges markant hos mennesker i løbet af et halvt år, hvor de bestråles af en nyopsat mobilmast. Desuden blev der påvist en række andre biologiske ubalancer, fx faldt niveauerne for dopamin. Kilde: Umwelt Medizin Gesellschaft 2011; 24(1): Resume: 2010: En undersøgelse viser, at mængden af stresshormon øges hos mennesker der udsættes for mobilstråling fra mobilmaster : En videnskabelig gennemgang af de mobilmastestudier, der er offentliggjort i det ansete PubMed viste, at 8 ud af 10 undersøgelser dokumenterer forøgede tilfælde af neurologiske symptomer eller kræft hos mennesker, der bor inden for en radius af 500 meter fra mobilmaster. Stigning i elektrohypersensitivitet (EHS) Fransk forskning (2009) viser, at flere og flere mennesker bliver hypersensitive i forhold til mobilstråling, dvs. at man reagerer på forholdsvis svag stråling med en række helbredsgener, som fx hovedpine, søvnbesvær, koncentrationsbesvær, irritabilitet, depression etc. I Europa har 3-10 % af befolkningen EHS. Den franske forskning viser, at hvis stigningen i EHSramte fortsætter i samme tempo som hidtil, vil 50% af Europas befolkning være ramt i Eksempler på anden EHS-forskning: 16

18 Stigende kræftkurver I takt med at eksponeringerne med mobilstråling er taget til og der er kommet flere og flere mobilbrugere er der også kommet en stigning i rapporterede tilfælde af kræft i hovedet. Antal mobilabonnementer i Danmark 1987: : : Nye Tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 13, Nr. 5, December 2009 Sundhedsstyrelsen skriver følgende om grafen: Der er store stigninger i anmeldte tilfælde igennem 25-års perioden fra i alt 759 tilfælde pr. år i første periode til tilfælde pr. år i den seneste 5-års periode. Dette svarer til stigninger i antal nye tilfælde på (mænd/kvinder) 55 pct. hhv. ca. 82 pct. ( ) Der er et påfaldende stort hop i antallet af nye anmeldte tilfælde i 2008 hos kvinder (fra 699 i 2007 til 784), som ikke ses hos mændene. I Sundhedsstyrelsen vurderer man, at stigningerne skyldes bedre diagnostiske muligheder, men man kan ikke redegøre for den særligt kraftige stigning i kræft blandt kvinder. Det er selvfølgelig muligt, at bedre diagnostik fører til flere opdagelser af kræft, men det er næppe hele forklaringen. Med udgangspunkt i undersøgelserne, der viser en forøget risiko for hjernekræft ved brug af mobiltelefon, og at risikoen stiger, jo mere man taler i den, så kan i hvert fald en del af stigningen i tilfældene af hjernekræft helt enkelt skyldes den øgede mobiltelefoni. Forklaringen på den ekstra stigning i tilfældene blandt kvinder kan samtidig være den simple, at kvinder taler mere i mobiltelefon end mænd. En undersøgelse fra 2005, viser netop, at kvinder taler ca. 47% mere i mobiltelefon end mænd. At Sundhedsstyrelsen tilsyneladende ikke overvejer muligheden for disse sammenhænge, kan undre. Link til IARCs statistikker, der også viser en stigning i tilfælde af kræft i hovedet i den danske befolkning: =1&stat=3&age_from=3&age_to=13&orientation=2&grid=1&line=2&moving=1&submit=%A0%A0%A0Execute%A0%A0%A0 17

Sundhedsrisici ved radiofrekvent stråling samt løsninger og forretningsmuligheder

Sundhedsrisici ved radiofrekvent stråling samt løsninger og forretningsmuligheder 14.12. 2011 Sundhedsrisici ved radiofrekvent stråling samt løsninger og forretningsmuligheder - oplæg i Branchen ForbrugerElektronik, miljø- og energiudvalget, ved Rådet for Helbredssikker Telekommunikation

Læs mere

Rapport: Telemarkedsanalyse og forslag til en ny strategi for Danmark

Rapport: Telemarkedsanalyse og forslag til en ny strategi for Danmark Rapport: Telemarkedsanalyse og forslag til en ny strategi for Danmark Tag mobiltelefonen Danmark! Styrket økonomi og bedre folkesundhed via satsning på nyt supervækstområde på verdensmarkedet: Udvikling

Læs mere

www.helbredssikker-telekommunikation.dk Kommentar fra talsmand Thomas Grønborg, Rådet for Helbredssikker Telekommunikation 20. 2.

www.helbredssikker-telekommunikation.dk Kommentar fra talsmand Thomas Grønborg, Rådet for Helbredssikker Telekommunikation 20. 2. www.helbredssikker-telekommunikation.dk Kommentar fra talsmand Thomas Grønborg, Rådet for Helbredssikker Telekommunikation 20. 2. 2012 Mobilen ikke frikendt for at give svulster En ny undersøgelse viser,

Læs mere

Mobilstråling skader - bare ikke i Danmark?

Mobilstråling skader - bare ikke i Danmark? Mobilstråling skader - bare ikke i Danmark? Af Thomas Grønborg, cand.mag. og initiativtager til Rådet for Helbredssikker Telekommunikation 5.1. 2012 (Obs. Dette er en revideret version af artiklen, som

Læs mere

Mobilstråling skader - bare ikke i Danmark?

Mobilstråling skader - bare ikke i Danmark? Mobilstråling skader - bare ikke i Danmark? Af Thomas Grønborg, cand.mag. og initiativtager til Rådet for Helbredssikker Telekommunikation 10. september 2011 (Obs. Dette er en revideret version af artiklen,

Læs mere

Mobilstråler skader - bare ikke i Danmark?

Mobilstråler skader - bare ikke i Danmark? Mobilstråler skader - bare ikke i Danmark? Af Thomas Grønborg formand for Rådet for Helbredssikker Telekommunikation 1. oktober 2010 Mange danskere har hørt, at strålerne fra mobiltelefoner, trådløse telefoner

Læs mere

Mobilstråler skader - bare ikke i Danmark?

Mobilstråler skader - bare ikke i Danmark? Mobilstråler skader - bare ikke i Danmark? Mobilmaster / basisstationer Af Cand.mag. Thomas Grønborg, 26. juni 2010 thomas@proact-consult.dk Mange danskere har hørt, at strålerne fra mobiltelefoner, trådløse

Læs mere

MOBILTELEFONI OG DIT HELBRED Af Trine Jørgensen

MOBILTELEFONI OG DIT HELBRED Af Trine Jørgensen MOBILTELEFONI OG DIT HELBRED Af Trine Jørgensen Tips til at begrænse strålingen i hverdagen. Flere og flere bliver konstateret allergiske overfor radiobølger og elektrosmog. I dag er vi bogstavelig talt

Læs mere

BØRN og trådløs teknologi

BØRN og trådløs teknologi BØRN og trådløs teknologi FAKTA OM HVORDAN MOBILTELEFONER OG COMPUTERE PÅVIRKER BØRNS HELBRED Vi må tage risikoen seriøst - for børnenes skyld Anvendelsen af trådløs teknik er steget lavineagtigt det seneste

Læs mere

Børn og trådløs teknologi

Børn og trådløs teknologi Børn og trådløs teknologi Fakta om hvordan mobiltelefoner og computere påvirker børns helbred 1 Vi må tage risikoen seriøst - for børnenes skyld Anvendelsen af trådløs teknik er steget lavineagtigt det

Læs mere

stråling Guide Så farlig er trådløs sider Mobilstråler kan gøre dig syg Sådan begrænser du strålingen

stråling Guide Så farlig er trådløs sider Mobilstråler kan gøre dig syg Sådan begrænser du strålingen Foto: Scanpix Guide Juli 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 22 sider Så farlig er trådløs stråling Mobilstråler kan gøre dig syg Sådan begrænser du strålingen 2 TRÅDLØS STRÅLING INDHOLD

Læs mere

Mobilstråling kan begrænses!

Mobilstråling kan begrænses! Mobilstråling kan begrænses! Kort om Navn: Enrico Kaarsberg (39 år) Gift og far til pige (9 år) og dreng (4 år) Min kone er handelsskolelærer Uddannet indenfor marketing og afsætning (HD-A) Har arbejdet

Læs mere

København, den 12. september 2011

København, den 12. september 2011 Sundhedsminister Bertel Haarder Sundhedsstyrelsen Folketingets Sundhedsudvalg Miljøminister Karen Ellemann Miljøstyrelsen Folketingets Miljøudvalg Minister for Videnskab, Teknologi og Udvikling Charlotte

Læs mere

S NYT U MEDDELELSER FRA. SELSKABET FOR NATURLÆRENS UDBREDELSE NOVEMBER 2003 Stiftet 1824 af H.C. Ørsted 17. årgang nr. 11

S NYT U MEDDELELSER FRA. SELSKABET FOR NATURLÆRENS UDBREDELSE NOVEMBER 2003 Stiftet 1824 af H.C. Ørsted 17. årgang nr. 11 S NYT U MEDDELELSER FRA SELSKABET FOR NATURLÆRENS UDBREDELSE NOVEMBER 2003 Stiftet 1824 af H.C. Ørsted 17. årgang nr. 11 Elektromagnetiske Felter og Sundhed v/professor Jørgen Bach Andersen, Ålborg Universitet

Læs mere

MOBILMASTER OG -ANTENNER

MOBILMASTER OG -ANTENNER MOBILMASTER OG -ANTENNER UDBYGNING AF MOBILNETTET brochure1.0.indd 1 18-06-2013 14:34:45 MOBILMASTER OG -ANTENNER UDBYGNING AF MOBILNETTET TELEINDUSTRIEN 2013 brochure1.0.indd 2 18-06-2013 14:34:45 GOD

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K

Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr. 109, 110, 111, 112, 113, 114, 115

Læs mere

sundhed www.livogsjael.dk 7

sundhed www.livogsjael.dk 7 sundhed www.livogsjael.dk 7 lægens brevkasse Kære Charlotte Jeg vil gerne spørge dig som læge, om du mener det er muligt at diagnosticere overfølsomhed over for elektromagnetisk stråling (EHS) objektivt

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

På flugt fra det trådløse samfund

På flugt fra det trådløse samfund Side 1 af 8 Weekend Ditte Jensen På flugt fra det trådløse samfund De kan ikke tåle telefoner, mikrobølgeovne og internet og lever i evig eksil fra de trådløse forbindelser, omverdenen ikke kan undvære.

Læs mere

DEN FØRSTE REELLE LØSNING,

DEN FØRSTE REELLE LØSNING, DEN FØRSTE REELLE LØSNING, DER REDUCERER UDSÆTTELSE FOR STRÅLING FRA DIN MOBILTELEFON HVOR SIKKER ER DIN MOBILTELEFON EGENTLIG? VIDSTE DU, at den mobiltelefon, du bruger hver dag, udsender præcis den samme

Læs mere

UNDGÅ UNØDVENDIGE KEMIKALIER I DIN HVERDAG STOF TIL EFTERTANKE FAKTA OM HORMONFORSTYRRENDE STOFFER

UNDGÅ UNØDVENDIGE KEMIKALIER I DIN HVERDAG STOF TIL EFTERTANKE FAKTA OM HORMONFORSTYRRENDE STOFFER UNDGÅ UNØDVENDIGE KEMIKALIER I DIN HVERDAG STOF TIL EFTERTANKE FAKTA OM HORMONFORSTYRRENDE STOFFER Vi ved stadig kun lidt om, i hvilket omfang de hormonforstyrrende stoffer i vores omgivelser kan påvirke

Læs mere

Styrtdyk i priserne på mobilopkald, sms og datatjenester i udlandet fra 1. juli

Styrtdyk i priserne på mobilopkald, sms og datatjenester i udlandet fra 1. juli IP/09/620 Strasbourg, den 22. april 2009 Styrtdyk i priserne på mobilopkald, sms og datatjenester i udlandet fra 1. juli En tekstbesked (sms), der sendes fra udlandet i EU, vil fra 1. juli højst koste

Læs mere

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Der er både gavnlige effekter og farlige bivirkninger ved et stort forbrug af smertestillende piller. Få piller ofte er særligt farligt Af Trine Steengaard

Læs mere

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb

Læs mere

Den samarbejdende virksomhed. - De danske forudsætninger

Den samarbejdende virksomhed. - De danske forudsætninger Den samarbejdende virksomhed - De danske forudsætninger LO s arbejdsmiljøpolitiske udvalg d. 6. december 2006 Peter Hasle, Niels Møller & Vibeke Andersen Arbejdsmiljøinstituttet Økonomi i EU Hvem lider

Læs mere

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet IP/8/899 Bruxelles, den 9 december 8 EU vedtager et nyt program, som med millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet EU får et nyt program for forbedring af sikkerheden på internettet

Læs mere

Mobilantennerne og sikkerheden

Mobilantennerne og sikkerheden TI Telekommunikationsindustrien Vesterbrogade 1C DK-1620 København V Tel. +45 33 13 80 20 Fax +45 33 13 80 21 E-mail: post@teleindu.dk www.teleindustrien.dk Mobilantennerne og sikkerheden Indledning De

Læs mere

Referat fra informationsmøde på Frederiksberg Synkopecenter 7. maj, 2015

Referat fra informationsmøde på Frederiksberg Synkopecenter 7. maj, 2015 Referat fra informationsmøde på Frederiksberg Synkopecenter 7. maj, 2015 Repræsentanter for Frederiksberg Synkobecenter: Jesper Mehlsen (JM), overlæge og forskningschef og læge Louise Brinth (LB) Referent:

Læs mere

Hvad gør alkohol for dig?

Hvad gør alkohol for dig? Hvad gør alkohol for dig? Bliver du klarere i hovedet og mere intelligent at høre på? Mere nærværende overfor dine venner? Får du mere energi? Bliver du bedre til at score? Lærer du at hvile i dig selv

Læs mere

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Børn%og%unge%af%anden%etnisk%herkomst%topper%listen%over%unge% pilleslugere.%pilleindtaget%skyldes%ofte%andet%end%smerter.%%% %! En ny lov

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Brandmænds risiko for kræft. Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital. Informationsmøde januar 2013

Brandmænds risiko for kræft. Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital. Informationsmøde januar 2013 Brandmænds risiko for kræft Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital Informationsmøde januar 2013 Revision af et oplæg fra Jens Peter Bonde, december 2012 Disposition Kræftfremkaldende

Læs mere

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Pernille Due, professor, dr.med. Forskningsleder for Forskningsprogrammet Børn og Unges Sundhed og Trivsel Statens

Læs mere

Rammebestemmelser for master og antenner

Rammebestemmelser for master og antenner Tillæg nr. 6 til Kommuneplan 2009-2021 FORSLAG Foto kommer senere Rammebestemmelser for master og antenner Tillæg nr. 6 til Kommunplan 2009-2021 er udarbejdet af Center for Teknuik og Miljø i Greve Kommune

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens?

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Almindelige psykiske lidelser som angst, depression, spiseforstyrrelser mv. har stor udbredelse. I Danmark og andre europæiske lande vurderes

Læs mere

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Omkring 500.000 danskere tager benzodiazepiner for at sove. Det øger deres risiko for at få demens med 50 pct. Af Torben Bagge, 29. september 2012 03 Sovepiller

Læs mere

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer Til forældre på ungdomsuddannelsen: Hjælp din teenager med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer 2011 Myter og fakta om rusmidler og tobak 13 tips om at tackle alkohol og tobak med en teenager

Læs mere

Indstilling. Antennevejledning for Aarhus Kommune. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund. Til Aarhus Byråd via Magistraten.

Indstilling. Antennevejledning for Aarhus Kommune. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 29. marts 2011 Aarhus Kommune Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø 1. Resume Det indstilles, at Aarhus Kommunes retningslinier for opsætning

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Træning øger genbrug i museceller. Er det derfor, at motion er

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

De potentielle farer ved elektromagnetiske felter og deres effekt på miljøet

De potentielle farer ved elektromagnetiske felter og deres effekt på miljøet Europarådet Den Parlamentariske Forsamling De potentielle farer ved elektromagnetiske felter og deres effekt på miljøet oversat til dansk af Eva Theilgaard Jacobsen Rapport * Udvalget for Miljø, Landbrug

Læs mere

Udfordringer for cyber security globalt

Udfordringer for cyber security globalt Forsvarsudvalget 2013-14 FOU Alm.del Bilag 105 Offentligt Udfordringer for cyber security globalt Binbing Xiao, Landechef, Huawei Technologies Danmark Knud Kokborg, Cyber Security Officer, Huawei Technologies

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Udlandspriser privat. Priser og zoner. Priser til udlandet, opkald fra Danmark

Udlandspriser privat. Priser og zoner. Priser til udlandet, opkald fra Danmark Udlandspriser privat Priser og zoner Telia har indført en prisstruktur, som gør det lettere at gennemskue prisen på opkald til og fra udlandet. Hver udlandsszone har en ensartet prisstruktur. Du betaler

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Aalborg Universitet. Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version)

Aalborg Universitet. Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Aalborg Universitet Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars Publication date: 2012 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication from Aalborg University Citation for published

Læs mere

Øget risiko For begyndere

Øget risiko For begyndere Øget risiko For begyndere Vi ser det dagligt i medierne: Ny undersøgelse viser 20 % øget risiko for at udvikle (et eller andet ubehageligt eller dødeligt) hvis man (gør noget som Sundhedsstyrelsen eller

Læs mere

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Disposition: Flere fødselskomplikationer hos kvinder der har anvendt

Læs mere

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow I kapitlet beskrives et program for alvorligt syge og deres pårørende. Sammenhængen mellem hvordan vi har det psykisk, og hvordan vort immunforsvar fungerer, beskrives - samt effekten af at ændre begrænsende

Læs mere

Citation for published version (APA): Kirkeskov, J. (2012). Mangelfuld radonsikring kan koste dyrt. Byggeriet, 10(2), 32-32.

Citation for published version (APA): Kirkeskov, J. (2012). Mangelfuld radonsikring kan koste dyrt. Byggeriet, 10(2), 32-32. Aalborg Universitet Mangelfuld radonsikring kan koste dyrt Kirkeskov, Jesper Published in: Byggeriet Publication date: 2012 Document Version Forfatters version (ofte kendt som postprint) Link to publication

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave.

Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave. Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave. Mere energi, genopretter energi flowet i kroppen. Nem at placere, se brochure Resultater med det samme. Giver op til 20 % mere energi. Øger kroppens forbrænding.

Læs mere

Antenner og master. - vejledning i administration af retningslinjer for opstilling af antennemaster m.m.

Antenner og master. - vejledning i administration af retningslinjer for opstilling af antennemaster m.m. Antenner og master - vejledning i administration af retningslinjer for opstilling af antennemaster m.m. 2012 Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling har i en fælles udmelding med KL i 2009 opfordret

Læs mere

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder Den Europæiske Patentdomstol Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder April 2014 Den Europæiske Patentdomstol Resume Som optakt til afstemningen om den fælles patentdomstol har Ingeniørforeningen i

Læs mere

Indhold. Rapport af psykolog Eva Theilgaard Jacobsen. Camilla Rees and Magda Havas: Public Health SOS" 2009

Indhold. Rapport af psykolog Eva Theilgaard Jacobsen. Camilla Rees and Magda Havas: Public Health SOS 2009 1 Sundhedsstyrelsen misinformerer Folketinget om elektromagnetiske felters helbredsskadelighed Rapport af psykolog Eva Theilgaard Jacobsen Camilla Rees and Magda Havas: Public Health SOS" 2009 Rapporten

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden Fakta om ensomhed Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden 1 ensomhed Fakta om ensomhed Ensomhed er en subjektiv følelse, der udspringer af savnet af meningsfulde

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

OMKnet trådløs. Overblik. Gode ting ved trådløs. Dårlige ting ved trådløs 3/12/2012

OMKnet trådløs. Overblik. Gode ting ved trådløs. Dårlige ting ved trådløs 3/12/2012 OMKnet trådløs Dette dokument er udarbejdet ud fra egen viden, informationssøgning og testning på kollegiet. En længere og større testning og undersøgelse vil være nødvendig før en præcis pris og endelig

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger 1 Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Hvad er screening? Systematisk undersøgelse af en gruppe raske, symptomfrie individer

Læs mere

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven LO s nyhedsbrev nr. 5/21 Indholdsfortegnelse Virksomheder svigter arbejdsmiljøloven........... 1 På næsten hver tredje mindre virksomhed har de ansatte ikke nogen sikkerhedsrepræsentant på trods af, at

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 2 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 2 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 2 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Kommissionens forslag til Rådets afgørelse om den holdning,

Læs mere

- notatdoc. Notat om mulige sundhedsrisici ved brug af mobiltelefoner

- notatdoc. Notat om mulige sundhedsrisici ved brug af mobiltelefoner e Notat om mulige sundhedsrisici ved brug af mobiltelefoner Rapporten fra en ekspertgruppe nedsat af den engelske sundhedsminister blev den Il. maj 2000 offentliggjort ved et pressemede i Westminster,

Læs mere

Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1?

Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1? Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1? Af Ulla Thorup Nielsen Livet med diabetes august 2012 Ukendskab til årsagen bag udvikling af diabetes 1 har indtil videre fremstået som hindringen

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015 11.00.000 langtidsledige EU-borgere i 01 Langtidsledigheden i EU er den højeste, der er målt siden midten/slutningen af 1990 erne. En ny prognose, som AE har udarbejdet i fællesskab med OFCE fra Frankrig

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

EVIDENSBASERET COACHING

EVIDENSBASERET COACHING EVIDENSBASERET COACHING - SAMTALER BASERET PÅ DEN BEDST TILGÆNGELIGE VIDEN VED FORMAND FOR SEBC, EBBE LAVENDT STIFTER@SEBC.DK, WWW.EVIDENSBASERETCOACHING.DK Der vil være en times forelæsning efterfulgt

Læs mere

Kan vi se fremtidens arbejdsmarked - når alle taler om krise? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,

Kan vi se fremtidens arbejdsmarked - når alle taler om krise? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Kan vi se fremtidens arbejdsmarked - når alle taler om krise? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,66% p.a.) Mængdeindeks 8000 7000 6000 5000 4000

Læs mere

Symptomer manglende fysisk funktionalitet hos et barn.

Symptomer manglende fysisk funktionalitet hos et barn. Osteopati ved indlæringsvanskeligheder. Om indlæringsvanskeligheder. Indlæringsvanskeligheder kan hindre et barn i at udvikles optimalt. På trods af at alle børn er selvstændige individer med hver sine

Læs mere

Lægemiddeløkonomi og Prognosticering KRIS

Lægemiddeløkonomi og Prognosticering KRIS Lægemiddeløkonomi og Prognosticering KRIS Klinikchef Per Gandrup Klinik Kirurgi og Kræftbehandling Kan vi bruge KRIS til dette? Regeringen overvejer prioriteringsinstitut Af Ole Nikolaj Møbjerg Toft 12.

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

Lokationsbestemmelse. Mikkel Baun Kjærgaard ISIS Software Katrinebjerg Department of Computer Science University of Aarhus

Lokationsbestemmelse. Mikkel Baun Kjærgaard ISIS Software Katrinebjerg Department of Computer Science University of Aarhus Lokationsbestemmelse Mikkel Baun Kjærgaard ISIS Software Katrinebjerg Department of Computer Science University of Aarhus Projekt Fokus på fremtiden arkitektur, applikationer og grænseflader til trådløs

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Arbejdsmiljø og sunde børn

Arbejdsmiljø og sunde børn 100-året for Kvinders Valgret, NFA 30. september 2015 Arbejdsmiljø og sunde børn Karin Sørig Hougaard Seniorforsker (ksh@nrcwe.dk) Reproduktionsskader Omfatter ændringer, der nedsætter evnen til at få

Læs mere

Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år

Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år København, den 26. oktober 2009 Ny pensionsanalyse: Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år Morningstar analyserer nu som noget nyt pensionsselskabernes egne risikoprofil fonde fra Unit Link

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Industrien forudser massiv udflytning af vidensjob

Industrien forudser massiv udflytning af vidensjob Industrien forudser massiv udflytning af vidensjob Hvis vi tror, vi skal leve af vidensjob i fremtiden, kan vi tage fejl. 6 ud af 10 direktører i Danmarks største industrivirksomheder mener, at vidensjobbene

Læs mere

Generel viden om søvn 12 18 år

Generel viden om søvn 12 18 år Generel viden om søvn 12 18 år www.sundhedstjenesten-egedal.dk God søvn gør dig glad og kvik. Viden om søvn er første skridt på vejen til god søvn. Der findes megen forskning vedrørende søvn og dens store

Læs mere

Sådan får du bedre mobildækning. gode råd til bedre dækning

Sådan får du bedre mobildækning. gode råd til bedre dækning Sådan får du bedre mobildækning 11 gode råd til bedre dækning Dårlig mobildækning kan have flere årsager, men normalt skyldes det, at mobilsignalet er for svagt, fx fordi du befinder dig langt fra mobilmasten,

Læs mere

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Side 1 af 12 YouSee A/S, Presse DATO 17/4-2013 INITIALER BWJ/IKJE Version: FINAL Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Forord Denne analyse er den fjerde i en række, som YouSee

Læs mere

Stress. Hvad er stress?

Stress. Hvad er stress? Stress Hvad er stress? Stress er en normal reaktion, som vi alle kommer ud for i mindre eller større grad. Stress kan hjælpe os til at præstere ekstra i kortvarige tidsperioder eller overskue en mulig

Læs mere

færre kræfttilfælde hvis ingen røg

færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6500 færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6.500 nye rygerelaterede kræfttilfælde kan forebygges hvert år Regeringen ønsker med sin nye sundhedspakke, at kræft diagnosticeres tidligere, og at kræftoverlevelsen

Læs mere

Antennevejledning. Opsætning af master og antenneanlæg i Aarhus Kommune

Antennevejledning. Opsætning af master og antenneanlæg i Aarhus Kommune Antennevejledning Opsætning af master og antenneanlæg i Aarhus Kommune Planlægning og Byggeri, Teknik og Miljø Aarhus Kommune 2011 VEJLEDNING Opsætning af master og antenneanlæg i Aarhus Kommune FORMÅL

Læs mere

Funktionelle Lidelser

Funktionelle Lidelser Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere