SKOLEN I BYEN BYEN I SKOLEN

Transkript

1 Bevæg, leg, lær SKOLEN I BYEN BYEN I SKOLEN Visionsoplæg: Drøn på skolegården 1 Ørkildskolen SKOLEN I BYEN Byen, BYEN Svendborg I SKOLEN Februar Kommune 2013

2 1. VISIONEN Vores vision er: At understøtte lyst til og glæde ved leg, læring og bevægelse på nye måder i mangfoldige og fleksible rum. At åbne skolen mod byen og byen mod skolen i forhold til aktiviteter 24/7. At arbejde eksperimenterende på tværs med at udvikle nyt og fremadrettet gøre ting på nye måder I skal vælge projekt Skolen i byen Byen i skolen, fordi vi vil skabe noget helt særligt på et helt særligt sted med en innovativ tilgang og en bred opbakning. Udfordringer og målgruppe Ørkildskolen Byen er med sin centrale placering i Svendborg udfordret af meget trange skolegårdsarealer. Skolens 300 indskolings- og mellemtrinselever har meget få aktivitetsmuligheder i de to små gårdrum. Rummene består primært af hårde overflader, murværk og asfaltbelægning med et meget højt støjniveau til følge. De 5-13årige elevers behov for at lege og bevæge sig hele dagen stå err på ingen måde mål med de begrænsede muligheder for boldspil og andre lege på asfalt, som gården i dag byder på. Skolen arbejder målrettet med en særlig version af udeskole, som betyder at alle områder udenfor skolen betegnes som ude, og i stort omfang inddrages i en lang række læringsaktiviteter. Ofte foregår det med en form for forberedelse hjemme, en afsøgning, indsamling og afprøvning ude samt en opfølgende undersøgelse og videreformidling hjemme. Alle klasser arbejder med udeskole ca. 40 gange i løbet af et skoleår. Her inddrages byens rum, men også skov, strand og andre grønne områder. Den nuværende skolegårdsindretning understøtter ikke udeskoleprojektet. Det overordnede tema i indskolingen på Ørkildskolen er Læring i bevægelse. På mellemtrinnet er temaet Fag, fællesskab og frisk luft. I indskolingen arbejdes der med helhedsskole og idrætsskole. Det betyder, at eleverne har seks idrætstimer om ugen, hvor aldersrelateret træning (ATK) og udeskole indgår. Idrætsskolekonceptet fortsætter med udrulning af 4. klasse i næste skoleår og derefter med et skoleår pr. år til og med 6. klasse. Skolegården tilbyder i dag meget lidt inspirerende rammer i forhold til idræt. Dette gælder også i forhold til SFO tilbuddet. Udover målgruppen som er skolens elever og personale ønsker vi med projektet at udvide kulturen for, hvordan skolen bruger byen, samt at skabe en ny kultur for, hvordan byen bruger skolen. Vi vil med projektet invitere et bredt udsnit af byens borgere indenfor til nye sociale, kulturelle og bevægelsesfremmende aktiviteter på skolens område og bringe det i samspil med byens øvrige rum. Vi vil gerne blande organiserede og uorganiserede nytænkende aktivitetsmuligheder med forskellige aldersgrupper, køn og interesser. Herunder tilgodese de mindre idrætsaktive gennem alternative bevægelsesaktiviteter, fx etablere en mindre dansescene særligt for piger med mulighed for stor eller lille eksponering. 2

3 VISION: At understøtte lyst til og glæde ved leg, læring og bevægelse på nye måder i mangfoldige og fleksible rum En forbedring og nytænkning af udearealerne spiller en væsentlig rolle i forhold til at skabe nye mulighedsrum der giver ALLE LYST TIL OG GLÆDE VED AT BEVÆGE SIG. Det nye udeareal skal i langt større omfang kunne inddrages til forskellige bevægelsesaktiviteter, fag og læringsformer. Udearealet skal rumme muligheder for fri leg og faglig fordybelse for børn i aldersgruppen 5-13 år. Det skal understøtte Ørkildskolens arbejde med helhedsskole, idrætsskole, udeskole, temaerne Læring i bevægelse og Fag, fællesskab og frisk luft og ikke mindst aktivere de mindst aktive børn (og voksne). Medarbejderne og skolebestyrelsen har undersøgt hvilke aktiviteter, der skulle kunne foregå i skolegården for at understøtte undervisningen i de forskellige fag (fag-faglige og praktisk musiske), samtidig med at børnene opdager nye måder at bruge frikvartererne på. Aktiviteterne fordrer bl.a. etablering af nye uderum til: Bevægelse på mange måder og niveauer - både til fri leg og faglige aktiviteter. Fx til i matematik at kunne inddrage fysisk aktivitet i øvelser med de fire regningsarter, geometriske figurer/trigonometri, talrækken fra 0 100, tabeller og forsøg med mål og vægt og rummelige figurer. Til i idræt at få pulsen op på et motorisk bevægelsesanlæg, som samtidigt kan bruges til andre fag (matematik tabeller, alfabetlege mv.) og til fri leg med motoriske udfordringer på forskellige niveauer og mulighed for rolleleg, fantasileg mv. Udendørseksperimenter. Udeværksteder og projektarbejde. Fx et eksperimentarium til natur/teknik, andre fag og aktiviteter. Et uderum og fleksible udeværkstedsfaciliteter, der involverer alle sanser til praktisk undersøgelse, naturoplevelser og konstruktionsmuligheder. Stilleområder til ophold, fordybelse og gruppearbejde skabe rum i rum. Et roligt, fredfyldt og behageligt læsested, hvor man kan fordybe sig. Et sted hvor vi kan tegne/iagttage i tørvejr. Et sted hvor man kan være med en gruppe børn uden at blive forstyrret. Et rum til cooperative learning. Et sted med mulighed for afspænding, afslapning og afstressning. Et gemmested. Samling og formidlingssteder for udeaktiviteter, optræden med teater og musik. Et sted, hvor eleverne kan optræde for mindst 100 personer, og hvor der er plads til rytme og bevægelse. Sansesteder til indlæring af former, farver, bogstaver, alfabet og ordklasser (fx præpositioner). Et sted til finmotorisk træning/skrivetræning. Et sted hvor vi kan udstille/hænge ting op. De fire forskellige typer af rum udvider mulighederne og tilgodeser behovet for at skabe et trygt, sammenhængende og varieret læringsmiljø med fokus på både fællesskab og individuelle udfordringer, samt individuelle tilegnelsesstrategier. Behov for fleksible uderum Der er et grundlæggende behov for at skabe plads til mange forskellige og samtidige udeaktiviteter gennem en differentiering og skift i læringsaktiviteter og læringssteder såvel pædagogiske som fysiske. Der er behov for at tænke leg-læring-bevægelse på mange måder for forskellige børn og voksne på forskellige tidspunkter, i løbet af dagen, i løbet af ugen, i løbet af året. Det fordrer muligheder for gennem rum og organisering at kunne skifte scene - benytte det samme areal til forskellige ting på forskellige tidspunkter. Fx kunne forvandle et sted hvor man spiller bold, til et sted hvor man arbejder med forskellige natureksperimenter, ved at åbne portene til de eksisterende udeskure og etablere mobile værksteder i gården. Fleksibiliteten, foranderligheden og de fortsatte udviklingsmuligheder prioriteres højt i projektet. 3

4 VISION: At åbne skolen mod byen og byen mod skolen i forhold til aktiviteter 24/7 Skolens placering mellem havnen, Torvet og Krøyers Have giver en særlig mulighed for at binde den sammen med byen og det rekreative på en bymæssig arkitektonisk og landskabelig måde. Der er en unik mulighed for koble projektet sammen med det netop udpegede konkurrenceforslag til at skabe byrum, der forbinder Svendborg bymidte med havnen. Målet med projektet er at skabe rekreative, dynamiske hverdagsrum, der indbyder til ophold, bevægelse og møder mellem mennesker. Vinderprojektet Bakken og vandet, en rejsefortælling i byens landskab er udformet af et team med Kristine Jensens Tegnestue i spidsen. Projektet forbinder bl.a. havnen med Torvet ved hjælp af et stort, grønt trappeanlæg udformet af trin og plateauer. Forløbet er brudt op af små rum med parklignende kvaliteter. Torvet gøres til et aktiv og attraktivt byrum. Herfra fortsætter den grønne kile ved etablering af fodgængerzone, ny belægning og beplantning til Krøyers Have. Skolens arealer bag kirken i Teatergade mellem Torvet og Krøyers Have grænser helt op til de arealer, som byrumsprojektet indbefatter. En aktivering af Teatergade og inddragelse af skolens arealer vil kunne styrke projektet ved at skabe sammenhæng og større tilgængelighed til og fra Krøyers Have og udvide aktivitetsmulighederne, der vil give alle lyst til og glæde ved at bevæge sig. Det vil give gode muligheder for at trække byen ind i skolegården og skolen ud i byen og derved fremme sundhed og udvikling gennem nye oplevelser og fællesskaber. Vi vil tænke leg, læring og bevægelse på tværs af skolen og byens fysiske rammer. Fx bruge det nye trappeanlæg mod havnen som et aktivt læringssted, hvor man gennem aktiviteter kan understøtte krybe-, kravle-, rulle-, klatre-, løbe-, balance- og bevægelseslege, hvor pulsen kommer i vejret. Vi vil gerne udnytte skolens historiske bygninger i Teatergade som kulisse for udendørs musik og teater, og vi vil gerne inddrage Krøyers Have til bevægelsesaktiviteter, der taler til krop og sanser. 4 Forslag Kristine Jensens Tegnestue

5 Læring i bevægelse VISION: At arbejde eksperimenterende på tværs med at udvikle nyt og fremadrettet gøre ting på nye måder Vores tilgang til projektet er åbenhed, nysgerrighed og vilje til at finde nye veje til at understøtte vores visioner og nå vores mål. Skolens personale og ledelse er kendetegnet ved stor forandringsparathed i forhold til at gøre ting på nye måder. Derudover er der en stor og bred opbakning fra forældre, personale, lokalområdet og kommunen (repræsenteret gennem tre forskellige direktørområder Kultur, Plan og Udvikling, Børn og Unge, Sundhed og Forebyggelse, som alle har deltaget i ansøgningsfasen). Det giver gode muligheder for i tværgående fællesskaber at udvikle og afprøve nye sociale, kulturelle og fysiske bæredygtige løsninger, der understøtter leg, læring og bevægelse i et godt samspil mellem skolen og byen. Igennem idégenererende workshops på forskellige niveauer udvikles prototyper af både didaktisk og fysisk karakter, som derefter i muligt omfang afprøves og evalueres for derefter at blive forkastet eller videreudviklet. Vi vil bl.a. undersøge, hvorledes vi gennem forskellige organiseringer og fleksibilitet i fysiske indretninger (fx i rum der kan flere ting og samspil mellem rum og forskellige rekvisitter) kan skabe foranderlige rum og motivere de mindst aktive. Vi vil undersøge og udvikle mulighederne for at integrere de nyeste teknologier, aktiviteter og foreninger i lokalområdet med projekter på tværs. Projektet integreres i de øvrige udviklings- og forskningsprojekter som skolen deltager i. Herunder i idrætsskolekonceptet, hvor alle elever i indskolingen har fået flere idrætstimer, og hvor der samtidigt er øget fokus på sundhed og bevægelse i skolens dagligdag. Nye forskningsresultater viser i øvrigt, at eleverne på idrætsskolerne i Svendborg er blevet sundere, og at seks idrætstimer om ugen halverer risikoen for at få forstadier til sukkersyge. Processen stopper ikke med etablering af de fysiske anlæg. Som en del af projektet igangsættes et kompetenceudviklingsforløb for personale med fokus på, hvordan uderummet kan inddrages til alle former for aktiviteter, herunder udvikling af konkrete læringsforløb (til alle fag). Videreudvikling og formidling af aktiviteter som kan foregå i de nye anlæg og øvrige uderum forsætter Udfordringer for børnene Sammen skaber vi nye ramme bevægelse og udvikling i skolen 5

6 2. ORGANISERING Proces Ansøgningsfase: I ansøgningsfasen har en gruppe bestående af skoleleder, personalerepræsentanter, anlægsprojektleder fra Miljø og Teknik, pæd. adm. konsulent fra Børn og Unge, konsulent fra Kultur, konsulent fra Sundhed og Forebyggelse, Lektor og konsulent fra UC Lillebælt, samt ekstern arkitektrådgiver i samarbejde udviklet visionen. Derudover har personalet arbejdet med ønsker til udearealet i forhold til at øge mulighederne for leg, læring og bevægelse. Idéudviklings-og testfase/programmerings- og designfase: Som det første skal der skabes noget PR vi har noget på hjerte i byen! Dernæst skal projektet forankres gennem en høj grad af involvering på forskellige niveauer: Elevniveau (teste ideer gennem deres umiddelbare tilgang til det at lege og bevæge sig) Personaleniveau (kompetenceudvikling i forhold til innovativ brug af uderum) Forældre og lokalområdeinteressentniveau (inddrage potentielle fritidsbrugere) By- og kommuneniveau (kobling til byens øvrige faciliteter og projekter) Vi vil gennem workshops med udvalgte og forskellige brugere arbejde med idéudvikling og test af prototyper. Efter evalueringen af en række forskellige fysiske og organisatorisk genererede tiltag i løbet af forår og tidlig efterår 2013, programmeres og designes det endelige projektforslag på skitseniveau. Relevante parametre i forhold til forskningsprojektet inddrages. Derudover arrangeres en generel formidling af projektets udvikling gennem en række offentlige events, og der planlægges og igangsættes et længere kompetenceudviklingsforløb med henblik på at kvalificere personalet i forhold til en aktiv og innovativ brug af uderum. Realiseringsfase, implementering/ibrugtagning, evaluering og videreudvikling: I starten af 2014 projekteres og planlægges etableringen af det fysiske udeanlæg. Kompetenceudviklingsforløbet og tests af nye aktivitetsmuligheder fortsætter, nye organiserede (og uorganiserede) aktiviteter igangsættes efter et større indvielsesevent for hele byen i samspil med byens øvrige rum. Der tages i høj grad hånd om ibrugtagning på forskellige brugerniveauer og den fortsatte videreudvikling i brugen af det nye udeanlægs muligheder. Procesorganisation og forankring Drøn på skolegården: Realdania Lokal og Anlægsfonden Kræftens Bekæmpelse Ørkildskolen: Bestyrelsen, personale, elever, forældre, SFO, foreninger Ørkildskolen, Byen Projektleder, skoleleder Kaj Hørberg Børn og Unge: Ulla Dall pæd.adm. konsulent Rådgiver: Winie Ricken arkitekt (ekstern) Henrik Pohle arkitekt Miljø og Teknik, Kontaktperson Skoleleder Kaj Hørberg Ørkildskolen, Svendborg. Tlf , svekaj@svendborg.dk Følgegruppe med kobling til projektet Bakken og vandet en rejsefortælling i byens landskab Rådgivere Arkitekt ph.d. i læringsmiljøer Winie Ricken, Learningspaces. Arkitekt Henrik Pohle, Miljø og Teknik, Team Byggeri, Svendborg Kommune. Lektor Aksel Bendsen, lektor, projektleder og konsulent, UC Lillebælt. 6

7 3. ØKONOMI 4. TIDSPLAN Ørkildskolen Byen er i gang med et anlægsprojekt til opkvalificering af læringsmiljøer og ifølge det udarbejdede politiske kommissorium er det hensigten, at også de udendørs læringsmiljøer i den forbindelse skal opkvalificeres. Det forventes uanset om projekterne knyttes sammen eller ej, at skolen og Svendborg Kommune vil kunne investere omkring 1 mil. kr. i projektet. Dertil kommer de midler som skolen vil lægge i projektet i form af personaletimer, efteruddannelsesmidler mv. idet projektet vil blive tænkt ind som en integreret del af den pædagogiske udvikling af skolen. Der er foreløbigt afsat kr. til konsulentbistand og kompetenceudvikling af personalet i forbindelse med projektet. Det endelige beløb forventes at blive væsentligt større. Ansøgningsfase: Indtil 28. Februar Udvælgelse: Marts-April Idéudviklings- og testfase/ programmerings- og designfase: Maj - 3. December Udvælgelse: December Januar Realiseringsfase/Etablerings- og implementeringsfase: Februar - December 2014 (inkl. kompetenceudviklingsforløb). Evaluering og kompetenceudvikling: 1.Januar fortsættes... 1.Juli Jan 2014 FEBRUAR MARTS APRIL MAJ JUNI AUGUST SEPTEMBER OKTOBER NOVEMBER DECEMBER FEBRUAR MARTS APRIL MAJ JUNI tidsplan 2013/2014 Ansøgningsfase Udvælgelse Idéudviklings- og testfase/ programmerings- og designfase Udvælgelse Etablerings- og implementeringsfase 1.Jan Juli 2015 AUGUST SEPTEMBER OKTOBER NOVEMBER DECEMBER FEBRUAR MARTS APRIL MAJ JUNI AUGUST SEPTEMBER OKTOBER NOVEMBER DECEMBER tidsplan 2014/2015 Etablerings- og implementeringsfase fortsat inkl. kompetenceudvikling Evaluering og kompetenceudvikling, fortsættes... 7

8 5. FAKTA OM STEDET Ørkildskolen afd. Byen. Skolegade 2, 5700 Svendborg. Matr. Nr. 328 F. Det samlede matrikelareal er 4462 kvm. Udearealet (ekskl. P-arealer (ca. 510 kvm) mod Fruestræde) er ca kvm. Bebyggelsesprocenten er 131 %. Ørkildskolen (tidl. Borgerskolen) er opført i 1893 (bevaringsværdi 3 jf FFB, ark.?). Bygningen mod Fruestræde er opført (bevaringsværdi 4 jf FFB, ark, J.J. Eckersberg). Den kommunale skole er til- og ombygget i 1990erne, og er i dag mellem 3-4 etager. Skolen er placeret i hjertet af i den gamle købstad omgivet af kulturhistoriske bygninger som Vor Frue Kirke, teateret, Borgerforeningen, museer, Krøyers Have, Torvet, gågaderne, erhvervsforretninger samt boliger. Beliggenheden umiddelbart ved siden af Krøyers Have gør det oplagt at inddrage mulige udfoldelsesmuligheder der i projektet. Gårdrum 2: Bruges til forskellige lege på asfalt. Redskab er blevet fjernet i område v. stakit. Gårdrum 1: Bruges primært til boldspil. Udeskoleting opbevares i skuret Mindre have uden asfalt. Graveaktiviteter i dag 8

9 Gårdrum 1 Have Gårdrum 2 Ørkildskolen Byen Krøyers Have Ørkildskolen Byen Teatergade Havnen Ny trappeforbindelse Torvet Drøn på skolegården Ørkildskolen, Byen, skolegården D M Grundkort Fyn A/S Svendborg kommune Ørkildskolen, Byen, Skolegade 2 Dato: Målestoksforhold: 1:2000 9

10 6. PRÆSENTATION AF KOMMUNEN SKOLEN Data kommune, skole og lokalområde Svendborg er en havne- og søfartsby på det sydlige Fyn, med indbyggere (2012). Svendborg er en gammel by, og har selv i moderne tid bevaret sin ældre bykerne med smalle gader, torve og gårdmiljøer. Byen er Fyns næststørste efter Odense, ligger i Svendborg Kommune og hører til Region Syddanmark. Byen fejrede i 2003 sin 750-års fødselsdag. Svendborg ligger på en bakkeskråning ved farvandet Svendborgsund nær Svendborgsundbroen, der forbinder Fyn med Tåsinge og er desuden endestation for jernbanestrækningen Svendborgbanen. Fra Svendborgs havn går der færger til Ærø, Drejø, Skarø, Hjortø og Birkholm. Byen har altid været præget af søfart idet beliggenheden ved Svendborgsund i relativ kort afstand til den vestlige Østersøs øvrige havnebyer, har gjort den til et ideelt sted for fremmede skibe. Også i nutiden er Svendborg driftig inden for søfart med mange hjemmehørende skibe og rederier. Danmarks største virksomhed har sin oprindelse i Svendborg, idet kaptajn Peter Mærsk Møller og sønnen Arnold Peter Møller i 1904 købte et brugt dampskib og efterfølgende dannede A/S Dampskibsselskabet Svendborg. I 2003 blev det fusioneret med Dampskibsselskabet af 1912 A/S og fik navnet A.P.Møller-Mærsk A/S. Dette selskab er i dag kendt i de fleste havne verden over. Svendborg Kommune har indbyggere (2013) på et areal på 417,00 km². Kommunen har i alt 11 folkeskoler. Skolens demografiske elevsammensætning Ørkildskolen, afd. Byen har eksisteret siden august Den er opstået som resultat af en omfattende skolestrukturændring i Svendborg kommune, og består af elever og personale fra fortrinsvis 4 skoler. Skolen er fordelt på to matrikler - afd. Øst (den tidligere Østre skole) og afd. Byen (den tidligere Byskolen).Der arbejdes sammen på tværs af matriklerne, dels med mindre projekter på børneplan og dels et mere omfattende samarbejde på voksenplan. Ørkildskolen Byen midt i Svendborg Afdeling Byen huser ca. 300 elever på årgang fordelt på 2-3 spor, samt ca. 45 lærere og pædagoger. Den daglige ledelse varetages af to afdelingsledere. I Svendborg kommune arbejdes der med inklusion, hvilket betyder, at alle elever som princip deltager i undervisningen sammen med jævnaldrende på den lokale skole. Eleverne kommer fra mange forskellige hjem, spændende fra strandvejskvarter, bymidte og lejlighedskompleks. Der er ca. 10% tosprogede elever på afdelingen. 7. Tilkendegivelse om deltagelse i forskningsprojekt Vi kan give vores fulde tilkendegivelse om deltagelse i forskningsprojektet inkl. kommunens opbakning. Vi har en lang række erfaringer med deltagelse i lignende og omfattende forskningsprojekter. 10