Rammer indhold, struktur, tilrettelæggelse m.v

Transkript

1 Rammer indhold, struktur, tilrettelæggelse m.v Studieordning 2015/16 Institutionsdel & Fællesdel 1 Præsentation af studieordningen Formål og mål med læreruddannelsen Uddannelsesdidaktiske principper Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Uddannelsens indhold Lærerens grundfaglighed Praktik Professionsbachelorprojekt Professionsbachelorprojekt og praktik Undervisningsfag Specialiseringsmoduler Frivillige kurser Internationale aktiviteter Talentforløb Udbud og valg af undervisningsfag og specialiseringsmoduler Skift mellem undervisningsfag og valgmoduler Begrænsninger i adgang (for mange, eller for for få) Adgangsforudsætninger Adgangsforudsætninger til undervisningsfag Adgangsforudsætninger til specialiseringsmoduler Dispensation for adgangsforudsætninger

2 8 Undervisning, læring og deltagelse studieaktivitetsformer Studieaktivitetsmodel Deltagelsespligt Mødepligt Manglende opfyldelse af deltagelsespligt Feedback Evaluering og prøver Modulevalueringer Adgang til afsluttende kompetencemålsprøver Meritlæreruddannelsen Merit for fag, moduler og praktik Mentorordning Andre bestemmelser Informationspligt Manglende studieaktivitet og ophør fra uddannelsen Bortvisning fra uddannelsen Dispensation og særlige prøvevilkår Særligt tilrettelagte studieforløb Orlov Overflytning Fællesdel/institutionsdel af studieordningen Prøver i læreruddannelsen Regelgrundlag Oversigt over bedømmelser i uddannelsen Prøveformer i studieordningens fællesdel Individuel eller gruppeprøve og ikke selvstændig bedømmelse Individuel bedømmelse, individuel prøve eller gruppeprøve Ikke selvstændig bedømmelse Eksamenssprog Hjælpemidler Særlig tilrettelæggelse af prøver Særlige prøvevilkår

3 17.9. Anonymitet og fortrolighed Deltagelsespligt og mødepligt Konsekvenser af manglende overholdelse af deltagelsespligten som forudsætningskrav for gennemførelse af moduler og adgangen til prøve Mødepligt Tilmelding til prøver Sygeprøve Eksamenssnyd Brug af egne og andres arbejde - plagiat Foranstaltninger i tilfælde af eksamenssnyd og forstyrrende adfærd ved eksamen Formodning om eksamenssnyd, herunder plagiering under og efter prøven Proces ved afklaring af eksamenssnyd, herunder plagiering Sanktioner overfor eksamenssnyd og forstyrrende adfærd under prøven Klage Klager over eksaminationsgrundlaget mv., prøveforløbet og/eller bedømmelsen Anke Klage over retlige forhold Kompetencemålsprøver Kompetencemål Placering af prøverne i uddannelsesforløbet Gruppestørrelse, eksaminationstider og sideantal i skriftlige arbejder ved gruppeprøver Definition af en normalside Aflevering af skriftlige arbejder

4 1 Præsentation af studieordningen Studieordningen er det juridiske grundlag for læreruddannelsen ved Professionshøjskolen Metropol og anvendes af studerende, undervisere, ledelse, administration og eksterne samarbejdspartnere (censorer, praktikskoler m.fl.). Studieordningen tager sit afsæt i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser (LBK nr af 23/10/2014), uddannelsesbekendtgørelsen Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen, (BEK nr. 593 af 01/05/2015), samt den til enhver tid gældende eksamensbekendtgørelse. Hvor intet andet er angivet i nedenstående henvises til uddannelsesbekendtgørelsen. Studieordningen er gældende for studieåret 2015/16 for studerende optaget i 2014 og Studieordningen består af 2 dele jf. bek. 23 & 24. Del 1: Regler og rammer (indhold, struktur, tilrettelæggelse m.v.) Indeholder de lokalt bestemte regler og rammer for uddannelsen (institutionsdel afsnit 1-15) samt de nationalt bestemte regler vedrørende de afsluttende prøver (fællesdel afsnit 16-23) Del 2: Modulbeskrivelserog kompetencemålsprøver Indeholder alle uddannelsens moduler udarbejdet lokalt (institutionsdel) samt de nationale beskrivelser af prøveformer for de afsluttende kompetencemålsprøver (fællesdel). 4

5 2 Formål og mål med læreruddannelsen Læreruddannelsen er en professionsuddannelse og hører som sådan under Lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsuddannelser (LBK nr af 23/10/2014). Formålet med professionsuddannelser er formuleret således: 3. Professionsbacheloruddannelser skal give de uddannede viden om og forståelse af fagområdernes praksis, anvendt teori og metode på et niveau, der kvalificerer til selvstændigt at kunne analysere og vurdere problemstillinger. Uddannelserne skal endvidere skabe grundlag for selvstændig refleksion over fagområdernes sammenhæng med udviklingsbaseret viden og erhvervsfunktioner. Stk. 2. Uddannelserne skal kvalificere de uddannede til at varetage praksisnære, komplekse og udviklingsorienterede erhvervsfunktioner. Uddannelserne skal endvidere kvalificere til relevant videre uddannelse, udvikle til selvstændighed, samarbejdsevne og evne til at skabe fornyelse samt udvikle interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund. I forlængelse heraf fremgår det af Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen (BEK nr. 593 af 01/05/2015), at formålet med læreruddannelsen er: 1. Formålet med uddannelsen er, at den studerende gennem uddannelsen tilegner sig den viden og de færdigheder, der er forudsætningen for at kunne virke som faglig, pædagogisk og didaktisk kompetent lærer i den danske folkeskole i henhold til folkeskolens formål, jf. folkeskolelovens 1. I forlængelse heraf fremgår følgende formålsparagraf for folkeskolen af Bekendtgørelse af lov om folkeskolen (LBK nr. 665 af 20/06/2014): 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling. Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati. Læreruddannelsen er således rettet mod hele lærerprofessionen i al dens mangfoldighed. Udgangspunktet er hele tiden de aktuelle vilkår og rammer for folkeskolens virke med blik for et historisk og fremtidsrettet perspektiv. 5

6 3 Uddannelsesdidaktiske principper At være lærer i den danske folkeskole er et spændende, krævende og udfordrende arbejde. På Metropols læreruddannelse stilles der høje krav til de studerende, og det forventes, at de studerende stiller høje krav til undervisningen og uddannelsen. Læreruddannelsen er en fuldtidsuddannelse, der kræver stort engagement og aktiv deltagelse i studielivet.den studerende har mulighed for at indtænke en særlig profil i læreruddannelsen, hvor man fx kan have fokus på naturfag, sprogtilegnelse eller æstetiske og kreative læreprocesser og fokus rettet mod en særlig aldersgruppe af elever. Professionsudøvelsen kræver at man grundlæggende set har den indstilling at man vil noget med nogen, og dette kræver, at man både er fagligt kyndig i sin baggrund og myndig og empatisk i sin ageren. At ville noget med nogen er en grundlæggende pædagogisk præmis i en dannelses- og uddannelsessammenhæng. Det udmøntes i fag og tværfaglige sammenhænge hvor der sættes tydelige mål, som ekspliciteres for de deltagende. Det gælder i læreruddannelsen såvel som i folkeskolen. Kombinationen af viden, færdigheder og refleksion knyttes til det handlingskrav, der ligger som en naturlig del af professionen. Der arbejdes kreativt, eksperimenterende og konkluderende med en bred variation af studieaktiviteter. Herved får den studerende redskaber til at legitimere sin praksis viden der virker og til at udfordre vante forestillinger og normer i folkeskolen viden der udfordrer. Således forberedes den studerende til at agere på kyndig basis. For at blive professionel lærer kræves også en stor grad af personlig integritet samt lyst til at deltage aktivt i en demokratisk samfundsudvikling. Læreruddannelsen er et kreativt og udfordrende studium, der stiller krav til den studerendes personlige udvikling, idet den studerende forventes at have en høj grad af selvstændighed kombineret med en udpræget samarbejdsevne og -lyst. Den studerende skal turde tage autoriteten på sig og basere den på et personligt, professionelt og fagligt grundlag. Der arbejdes derfor med den studerendes relationskompetence og evne til at lede læringsfællesskaber. Således forberedes den studerende til at agere på myndig, empatisk og indfølende basis. 6

7 4 Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse 2. Uddannelsen er normeret til 240 ECTS-point. 60 ECTS-point svarer til en fuldtidsstuderendes arbejde i 1 år. 4. Uddannelsen består af følgende: 1) Lærerens grundfaglighed, svarende til ECTS-point. 2) Undervisningsfag, svarende til ECTS-point. 3) Praktik, svarende til 30 ECTS-point. 4) Bachelorprojekt, svarende til ECTS-point. Læreruddannelsens grundelementer er opdelt i moduler, som er kvalificerende i forhold til ét eller flere af uddannelsens kompetencemål. På Metropol skelnes der mellem fagmoduler og specialiseringsmoduler. Der findes to typer af fagmoduler: 1) Nationale fagmoduler hvor indholdet er det samme på alle landets læreruddannelser, og 2) lokale fagmoduler hvor indholdet er afstemt efter lokale forhold og ønsker. Specialiseringsmodulerne er alle udviklede lokalt og giver den studerende mulighed for specialisering, fordybelse, tværfaglige og tværprofessionelle perspektiver. Udbuddet af disse kan variere fra år til år. Metropol har tilrettelagt en vej gennem uddannelsen, der sikrer en professionsfaglig progression frem mod afsluttet læreruddannelse med som hovedregel undervisningskompetence i 3 fag. Denne vej gennem uddannelsen konstituerer den anbefalede rækkefølge af fagmoduler og specialiseringsmoduler og er den struktur, Metropol planlægger efter i forhold til udbud af moduler. Den studerende holdsættes ved studiestart på stamhold ud fra det valgte undervisningsfag 1. 7

8 LU13 struktur ECTS 1. sem 2. sem 3. sem 4. sem 5. sem 6. sem 7. sem 8. sem Prøver Lærerens grundfaglighed (Almen dannelse/ KLM) Lærerens grundfaglighed (Pædagogik og lærerfaglighed) sem sem Undervisningsfag 1 Undervisningsfag 2 Undervisningsfag 3 Specialiseringsmoduler sem sem sem Praktik , 5., 8. sem BA-opgaven Samlet sem

9 5 Uddannelsens indhold 5.1 Lærerens grundfaglighed 9. Lærerens grundfaglighed består af to hovedområder med henholdsvis 4 og 1 kompetencemål: 1) Pædagogik og lærerfaglighed: a) Elevens læring og udvikling b) Almen undervisningskompetence c) Specialpædagogik d) Undervisning af tosprogede elever 2) Almen dannelse: a) Kristendomskundskab, livsoplysning og medborgerskab. Bilag: Lærerens grundfaglighed er et fag som i samarbejde med uddannelsens undervisningsfag, praktik og bachelorprojekt beskæftiger sig med udviklingen af lærerens almene kompetencer til at tage vare på elevens læring, udvikling, trivsel og dannelse. Lærerens grundfaglighed er ét fagområde som består af to hovedområder: Pædagogik og lærerfaglighed og Almen dannelse/klm med hver sin prøve. Studiet af fagområdet Lærerens grundfaglighed er på Metropol udmøntet i 6 obligatoriske fagmoduler: 4 moduler knyttet til hovedområdet Pædagogik og lærerfaglighed, 1 modul knyttet til hovedområdet Almen dannelse/klm og 1 modul knyttet til begge hovedområder, jf oversigten over uddannelsens struktur og tilrettelæggelse. Dertil kommer 1 tværprofessionelt specialiseringsmodul. 5.2 Praktik 11. Praktikken har, ligesom fagene og professionsbachelorprojektet, til formål at skabe kobling mellem teori og praksis med henblik på at den studerende erhverver teoretisk funderede praktiske færdigheder i at forberede, gennemføre og evaluere undervisningsforløb. Stk. 2. Den studerende skal have praktik i de valgte undervisningsfag. 12. Praktikken består af moduler på 5-15 ECTS-point og tilrettelægges således at der sker en uddannelsesmæssig progression i overensstemmelse med kompetencemålene på niveau I, II og III, jf. bilag 3. 9

10 Stk. 2. Praktikken skal forberedes, gennemføres og efterbehandles i samarbejde med undervisningsfagene og Lærernes grundfaglighed. Stk. 3. Praktikken finder sted på skoler på grundskoleniveau og kan efter godkendelse af professionshøjskolen i det enkelte tilfælde finde sted i udlandet, på Færøerne eller i Grønland. Stk. 4. Den studerende har mødepligt til praktikken. 13. Professionshøjskolen godkender de praktikskoler der indgår i praktiksamarbejdet på grundlag af kvalitetskrav som professionshøjskolen har udarbejdet. Stk. 2. Praktikskolen udarbejder en uddannelsesplan for praktikken i overensstemmelse med kompetencebeskrivelsen for den pågældende praktikperiode. Professionshøjskolen skal godkende uddannelsesplanen. Bilag: Praktik omhandler (1) den praktisk/pædagogiske dimension der retter sig mod lærerens arbejde med elever, og (2) den analytiske dimension der retter sig mod at kunne undersøge egen og andres praksis. Praktik sammenbinder læreruddannelsens fag og den studerendes arbejde på praktikskolen. I en professionsuddannelse som læreruddannelsen udgør faget praktik en helt grundlæggende bestanddel. Når man er i praktik på en skole, får man som studerende mulighed for at udøve, udvikle og udfordre særlige kompetencer i vekselvirkning med dem, man har tilegnet sig i de øvrige fag i uddannelsen. Faget praktik har såvel en praktisk pædagogisk som en analytisk dimension og studeres både på praktikskolen og i læreruddannelsen. Begge steder må den studerende reflektere over forholdet mellem teori og praksis med henblik på at erhverve sig forudsætninger for at kunne planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning. Praktikken binder læreruddannelsen sammen og sikrer progressionen, blandt andet fordi praktik forberedes, gennemføres og efterbehandles i et samarbejde mellem undervisningsfagene og faget Lærerens grundfaglighed. Med afsæt i praktikfagets tre centrale kompetenceområder, didaktik, klasseledelse og relationsarbejde, arbejder alle fag og moduler i læreruddannelsen med praktikkens vidensog færdighedsmål. Derudover vil der i tilknytning til de enkelte praktikniveauer, blive afholdt forelæsninger, der relaterer sig til udvalgte videns- og færdighedsmål. Den studerende skal have praktik i alle sine valgte undervisningsfag. I modulbeskrivelserne fremgår det, hvilke undervisningsfag, der vil være i fokus i det pågældende modul. Tilmelding til praktik Studerende, der skal i praktik på niveau 2 og 3, skal tilmelde sig til praktikken via IntraPol, i foråret før afvikling af praktikniveauet. Praktikkontoret melder information og deadline ud for tilmelding i god tid før deadline. 10

11 Praktikteam Praktik foregår altid i grupper a 2-4 studerende hvilket udgør ét praktikteam. På praktikniveau 1 dannes grupper a 4 studerende af praktikkontoret med baggrund i den studerendes valg af undervisningsfag 1. På de øvrige praktikniveauer vil de enkelte praktikteam blive dannet på baggrund af undervisningsfag 2 og 3. Der kan undtagelsesvist opstå forhold der gør at studerende afvikler praktikken alene. Arbejdsmarkedslignende vilkår I praktikken er man omfattet af tavshedspligt på lige fod med skolens ansatte. Den studerende er også underlagt de almindelige regler på skolen, hvad angår mødetider, sygemelding, samarbejdsrelationer, almindelige forventninger til ansvarlighed etc. Placering af praktikken Praktikniveau 1 er placeret i uddannelsens 2. semester og er delt op i to delperioder af henholdsvis 2 og 4 ugers varighed: - 2 uger er placeret i 1. semester hvor den studerende får mulighed for at få et førstehåndskendskab til professionen og eksperimentere med at afvikle kortere undervisningssekvenser, - og 4 uger er placeret i 2. semester. På praktikniveau 1 er undervisningsfag 1 i fokus. Praktikniveau 2 er placeret i uddannelsens 5. semester. På praktikniveau 2 er undervisningsfag 2 i fokus. Der er, efter ansøgning til praktikkkontoret, mulighed for at afvikle praktikniveau på en af Metropols samarbejderskoler i udlandet. Praktikniveau 3 er placeret på uddannelsens 8. semester, hvilket giver god mulighed for en tæt kobling til arbejdet med professionsbachelorprojektet. På praktikniveau 3 er undervisningsfag 3 i fokus. Praktikskolerne Praktikken foregår altid på skoler, der er godkendt af Metropol, og den studerende har ikke mulighed for at vælge en særlig praktikskole. På praktikniveau 2 og 3 har den studerende mulighed for at indgive ønske om at afvikle praktikken på en specialskole, efterskole eller en fri grundskole. Praktikkontoret forestår matchningen af mulige praktikpladser med de aktuelle praktikteams og fordeler alle praktikskoler. Som studerende kan man forvente at skulle afvikle praktik på skoler i hele hovedstadsregionen, det vil sige, at der må påregnes transporttid for at komme til praktikstedet. Den studerende skal selv betale transport til og fra praktikstedet. Der kan være situationer, hvor en studerende ikke kan afvikle praktikken på en given skole. Det kan være, hvis en studerende har et ansættelsesforhold fx som vikar på skolen, eller hvis der på skolen er ansatte med familiære relationer til den studerende. De konkret forhold og relationer vil være grundlag for praktikkonterets vurdering af, om den studerende kan afvikle praktikken på en given skole. Praktikskolens uddannelsesplan Alle skoler skal udarbejde en uddannelsesplan, som danner grundlag for Professionshøjskolen Metropols godkendelse af skolen som praktikskole, og som angiver rammer og indhold for den studerendes praktikophold. Den studerende kan i praktikskolens uddannelsesplan orientere sig om praktikkens 11

12 tilrettelæggelse på de enkelte praktikskoler. Uddannelsesplanerne findes på praktikskolernes hjemmesider og på Metropols hjemmeside. Kvalitetskrav til praktikskoler For at Professionshøjskolen Metropol kan indgå i et samarbejde med praktikskoler om praktikanter, skal en praktikskole være indstillet på at indgå i et forpligtende samarbejde om uddannelsen af kommende lærere. Praktikskolen skal udpege en praktikkoordintor og arbejde for, at studerende kommer i praktik hos lærere, der har linjefags- eller tilsvarende kompetence i det fag, der er i fokus for de studerendes praktik. Herudover samarbejder Metorpol og praktikskolerne om fordeling af studerende og udvikling af praktikken som læreringsrum. Godkendelse af praktikmoduler bestået/ikke-bestået Praktikmodulerne godkendes ved bedømmelsen bestået/ikke-bestået med hjemmel i eksamensbekendtgørelsen. Bedømmelsen foretages af praktikskolen og foretages ud fra den studerendes opfyldelse af mødepligten og opfyldelse af målene for praktikmodulet. Den studerende skal bestå det enkelte praktikmodul for at blive indstillet til tilsvarende kompetencemålsprøven for det konkrete praktikniveau. Ikke-bestået Opfyldelse af modulets mål Såfremt den studerende vurderes ikke at opfylde modulets mål, skal dette meddeles den studerende, så snart praktikskolen ser, at der kan være en mulighed for, at den studerende ikke kan bestå modulet. Den studerende skal i så fald modtage vejledning i, på hvilke områder der skal ske forbedringer, for at modulet kan bestås. Til brug for denne vejledning bruges modulevalueringsskemaet. Når en praktikskole vurderer, at der er en risiko for, at en studerende ikke opfylder modulets mål, inddrages praktikkontoret på læreruddannelsen i processen. Når en skole vurderer, at en studerende ikke kan bestå praktikmodulet pga. manglende opfyldelse af praktikmodulets faglige mål, skal skolen udarbejde en skriftlig begrundelse for dette, som skal sendes til praktikkontoret. Herefter vil uddannelseslederen beslutte i hvilket omfang og under hvilke omstændigheder, den studerende skal tage praktikmodulet om. Denne beslutning vil afhænge af skolens faglige begrundelse, og kan spænde fra at hele praktikmodulet skal tages om til at mindre dele af det skal tages om, og det kan enten være på samme praktikskole eller en anden skole. Opfyldelse af mødepligten Såfremt en studerende ikke opfylder mødepligten på skolen, afgør denne, hvorvidt den studerendes fravær er af et mindre omfang og derfor kan indhentes før deadline for godkendelse af modulet. Såfremt dette ikke er tilfældet, kan praktikken ikke bestås. Herefter vil uddannelseslederen beslutte i hvilket omfang og under hvilke omstændigheder, den studerende skal tage praktikmodulet om. Krav til den studerende Til alle praktikperioder er knyttet deltagelseskrav, for at modulet kan bestås, og der kan opnås adgang til kompetencemålsprøven. Indstillingskravene er knyttet til praktikskolen og udgør opfyldelsen af mødepligt og opfyldelse af målene for det konkrete modul. 12

13 De studerende deltager i praktikken på praktikskolen på arbejdsmarkedslignende vilkår. Såfremt en studerende ikke opfylder mødepligten på praktikskolen, afgør denne hvorvidt den studerendes fravær er af et mindre omfang, og derfor kan indhentes før deadline for bedømmelse af modulet. Såfremt dette ikke er tilfældet, består den studerende ikke modulet.. Se i øvrigt afsnittet om manglende opfyldelse af møde- og deltagelsespligt. Praksissamarbejde Metropol har indgået partnerskabsaftaler med en lang række kommuner i Region Hovedstaden om afvikling af praktikvirksomhed i læreruddannelsen. Begrebet praktikvirksomhed dækker både de studerendes praktik, der er fastsat i bekendtgørelsen - og praksissamarbejde med praktikskolerne der er en del af samarbejdsaftalerne mellem Uddannelsesministeriet og kommunerne. Som en udløber af dette, har læreruddannelsen på Metropol indgået aftaler med kommunerne i Region Hovedstaden om samarbejde om praktik og praksissamarbejde. Praksissamarbejde er et kontinuerligt samarbejde mellem lærere på praktikskolen, undervisere på læreruddannelsen og studerende. Samarbejdet skal være koncentreret omkring faglige relevante forhold, der f.eks. kan være udviklingsorienterede eller eksperimenterende. Former for praksissamarbejder Praksissamarbejde kan foregå på mange måder og antage mange forskellige former. Her gives generelle eksempler på, hvordan praksissamarbejdet kan struktureres, og hvilke muligheder der kan tænkes. Listen er ikke udtømmende. Praksissamarbejde som undersøgelsesrum Praksissamarbejde som undervisningsforløb Praksissamarbejde som deltagelse i skolens undervisning Praksissamarbejde som udviklingsprojekter Praksissamarbejde som cases og tekster Praktikvirksomhed år for år: Praktikvirksomheden er knyttet til de studerendes moduler på uddannelsen, således at det er ét modul fra hvert semester, der skal være i fokus for praktikvirksomheden dvs. enten praktik eller praksissamarbejde. Uddannelsens 1. og 2. år: På uddannelsens 2 første år foregår praksissamarbejdet på de praktikskoler, hvor de studerende er i praktik på praktikniveau semester praksissamarbejde LG 2 2. semester praktik praktikniveau 1 3. semester praksissamarbejde LG 4 4. semester praksissamarbejde undervisningsfag 1 modul 3 Uddannelsens 3. og 4. år: 13

14 På uddannelsens sidste 2 år foregår praksissamarbejdet på de praktikskoler, hvor de studerende er i praktik på henholdsvis praktikniveau 2 og semester praktik praktikniveau 2 6. semester praksissamarbejde undervisningsfag 2 modul 3 7. semester praksissamarbejde undervisningsfag 3 modul 3 8. semester praktik praktikniveau Professionsbachelorprojekt 14. Den studerende skal udarbejde et skriftligt professionsbachelorprojekt med udgangspunkt i en konkret empirisk problemstilling, hvori inddrages resultater fra konkrete forsknings- og udviklingsprojekter og forskningsbaseret litteratur inden for grundskoleområdet. Problemstillingen skal tage afsæt i folkeskolens praksis eller praksis fra andre skoleformer. Professionsbachelorprojektet er en større skriftlig opgave i læreruddannelsen, der både sigter mod at kvalificere den studerende til lærerprofessionen og til videreuddannelse på et relevant master- eller kandidatstudium. Projektet skal medvirke til at udvikle centrale professionskompetencer, som omhandler at undersøge, studere, reflektere, udvikle og formidle lærerfaglige problemstillinger med professionen for øje. Den studerendes valgte problemstilling skal tage afsæt i skolens praksis eller anden relevant praksis og inddrage resultater fra konkrete forsknings- og udviklingsprojekter og forskningsbaseret litteratur inden for grundskoleområdet. I tilknytning til professionsbachelorprojektet og praktikken vil der blive holdt fælles forelæsninger gennem 1., 2. semester og 5. semester. Forelæsningerne vil omhandle de videns- og færdighedsmål, der skal opfyldes i modulerne. 5.4 Professionsbachelorprojekt og praktik Praktikken og professionsbachelorprojektet udgør en helt særlig del af læreruddannelsen og i arbejdet med disse to elementer i læreruddannelsen kan den studerende i særlig grad samle og udvikle sin professionsidentitet. Første del af professionsbachelorprojektet og praktikken arbejder derfor tæt sammen omkring udviklingen og tilegnelse af den viden og færdigheder, de studerende skal tilegne sig i de to fag. Den studerendes arbejde i praktikken og i professionsbachelorprojektet samles i den studerendes professionsportfolio. Professionsportfolioen er den helhed, der samler arbejdet med udviklingen af den studerendes professionsrettethed, og det er her den studerende i særlig grad kan arbejde med at gøre praktiske og teoretiske erfaringer til genstand for teoretisk og analytisk refleksion. 14

15 I første del af professionsbachelorprojektet arbejder den studerende med at tilegne sig generelle akademiske kompetencer, hvilket sætter den studerende i stand til at identificere, undersøge, udvikle og perspektivere lærerfaglige problemstillinger. Praktikken omhandler den praktisk/pædagogiske dimension og den analytiske dimension og retter sig i særlig grad mod de studerendes kompetencer inden for didaktik, klasseledelse og relationsarbejde. De to fagområder giver på hver sin vis den studerende mulighed for at arbejde samlet med udviklingen af professionsidentiteten i en moduliseret uddannelse. Den studerendes arbejde med professionsportfolioen vil således rumme elementer, der både refererer til opfyldelse af kravene i praktikmodulerne og i professionsbachelormodulet. Kravene til indholdet i professionsportfolioen er nærmere beskrevet i vejledning til professionsportfolio. I tilknytning til professionsbachelorprojektet og praktikken vil der blive holdt fælles forelæsninger gennem 1., 2. og 5. semester. Forelæsningerne vil omhandle de videns- og færdighedsmål, der skal opfyldes i modulerne. 5.5 Undervisningsfag 10. Undervisningsfagene består af fag, svarende til undervisningsfagene i folkeskolen, jf. folkeskolelovens 5, stk Stk. 2. Uddannelsen skal tilrettelægges således, at den enkelte studerende almindeligvis opnår undervisningskompetence i 3 undervisningsfag, dog mindst i 2 undervisningsfag. Stk. 3. Den enkelte studerende skal almindeligvis opnå undervisningskompetence i et af undervisningsfagene Dansk klassetrin, Dansk klassetrin, Matematik klassetrin eller Matematik klassetrin. Gennem undervisningsfagene opnår den studerende undervisningskompetence i tilsvarende undervisningsfag i folkeskolen. Fagdidaktik og forholdet mellem fagenes hvad, hvorfor og hvordan står centralt i undervisningsfagene. Derfor arbejdes der med begrundelser for valg af mål, indhold, undervisnings- og arbejdsformer og evaluering i tæt samarbejde med praksis og i relation til elevernes forudsætninger og potentialer. Undervisningsfagene eksisterer i fagmoduler og i specialiseringsmoduler hvor de indgår i samspil med andre fag/fagområder. 5.6 Specialiseringsmoduler Specialiseringsmoduler er moduler hvor den studerende har mulighed for at fordybe sig i særlige interesseområder, der kvalificerer den fremtidige lærergerning. Specialiseringsmodulerne er karakteriseret ved at gå på tværs af fag og professioner og giver den studerende mulighed for at forfølge et særligt interesseområde inden for instituttets udbud. 15

16 5.7 Frivillige kurser 5. De studerende skal tilbydes følgende kurser vedrørende: 1) Færdselslære, inklusive førstehjælp. 2) Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. 3) Uddannelse og job. 4) Det praktisk-musiske fagområde. 5) Skrivning og retorik. Stk. 2. Deltagelse i kurserne er frivilligt for den studerende. Det er en forudsætning for udstedelse af kursusbevis, at den studerende har deltaget aktivt i kurset. I løbet af uddannelsen tilbydes den studerende at deltage i forskellige kurser, der kvalificerer til at varetage undervisning i folkeskolens obligatoriske emner (jf. 7 i Lov om folkeskolen) samt øvrige emner, der generelt kvalificerer den studerendes lærerfaglige kompetencer. 5.9 Internationale aktiviteter Formålet med internationale aktiviteter er at den studerende tilegner sig interkulturelle og internationale kompetencer og udvikler global forståelse. Internationale aktiviteter er af stadig større vigtighed for lærerprofessionen og kan uddannelsesmæssigt angribes fra forskellige vinkler. Internationalisering i en dansk kontekst Der vil som en naturlig del af fagene indgå danske og internationale undersøgelser og forskningsresultater, der kvalificerer den lærerstuderendes perspektiv, fx komparative undersøgelser af betydning for lærerprofessionen. Fremmedsproglig litteratur vil udgøre en del af grundlaget for læsning af en stor del af modulerne. En række af de udbudte specialiseringsmoduler læses på engelsk. På disse vil der også være studerende fra instituttets internationale partnerinstitutioner. Der vil til senere studieår blive udviklet fagmoduler som kan vælges i en engelsk version, fx som en del af et særligt talentforløb. Internationalisering - i en udenlandsk kontekst Den studerende har mulighed for at lægge en del af uddannelsen som et studieophold ved en af de partnerinstitutioner som Professionshøsjkolen Metropol samarbejder med. Opholdet skal have en varighed af mindst tre måneder og kan tidligst finde sted efter afslutningen af første studieår. 16

17 Alle studerende, der studerer i en periode i udlandet, skal i samarbejde med det internationale kontor og studievejledningen udarbejde en Learning Agreement, hvoraf det fremgår, hvilke aftaler om meritgivning, der er indgået. I forbindelse med studieophold i udlandet kan det blive aktuelt at gennemføre en praktikperiode i forbindelse hermed. Det et muligt, efter ansøgning til praktikkontoret, at få tilladelse til at afvikle praktikniveau 2 på en af Professionshøjskolen Metropols samarbejdsskoler i udlandet. Praktikkontoret informerer om deadline og procedure for ansøgning og øvrige krav og regler for praktik i udlandet Talentforløb Talentforløb er Metropols særlige måde at markere studenterinitierede studieforløb, der tilgodeser den talentfulde studerende lidt ud over normalen. I takt med at læreruddannelsen udrulles med flere parallelle årgange, vil der opstå en række muligheder for talentforløb, fx i form af hurtige spor gennem uddannelsen eller internationale spor, hvor moduler læses på engelsk. Dette vil blive nærmere beskrevet i kommende studieordninger. ASTE (Advanced Science Teacher Education) Den studerende, der vælger matematik ( klassetrin) og har særlig talent og interesse for naturfag, har mulighed for at vælge en særlig sciencelinje kaldet ASTE. Den studerende vil med denne linje kunne opnå undervisningskompetence i 4 fag. Ud over matematik vil der opnås undervisningskompetence i biologi, fysik/kemi og geografi. ASTE er organiseret omkring en særlig tilrettelagt struktur for læreruddannelsens opbygning, der ikke kan afviges. Strukturen medfører tværfaglige moduler, der erstatter udvalgte fagmoduler. For mere information henvises til IntraPoL. ASTE er udviklet i samarbejde Københavns Universitet (Institut for naturfagsdidaktik), Århus Universitet (Institut for uddannelse og pædagogik) og Professionshøjskolen UCC. I ASTE-samarbejdet er der særlige naturfaglige profilskoler, som den studerende vil være knyttet til i min. 2 af de 3 praktikperioder. 17

18 6 Udbud og valg af undervisningsfag og specialiseringsmoduler Undervisningsfag 1 Valg af undervisningsfag 1 sker i forbindelse med at den studerende bekræfter sin studieplads i starten af august. Den studerende kan vælge mellem Dansk klassetrin Dansk klassetrin Engelsk klassetrin Engelsk klassetrin Matematik klassetrin Matematik klassetrin Matematik klassetrin mshp ASTE (Advanced Science Teacher Education) Undervisningsfag 2 og 3 Valg af undervisningsfag 2 (start i 3. semester) og undervisningsfag 3 (start i 5. semester) sker i slutningen af 1. semester og foregår via IntraPoL. I forbindelse med valghandlingen skal den studerende dokumentere de krævede adgangsforudsætninger. Metropol udbyder følgende undervisningsfag, som den studerende kan vælge imellem: Billedkunst Biologi Engelsk klassetrin Engelsk klassetrin Fysik/kemi Geografi Historie Idræt klassetrin Idræt klassetrin Kristendomskundskab/Religion Håndværk og design Musik Natur/teknologi Samfundsfag Tysk Indholdsbeskrivelse for alle fagmoduler i undervisningsfagene findes i studieordningens del 2. 18

19 Specialiseringsmoduler Specialiseringsmoduler falder i 2 kategorier. Tværprofessionelle specialiseringsmoduler og læreruddannelsesfaglige specialiseringsmoduler. De tværprofessionelle specialiseringsmoduler vælges i uddannelsens 2. semester og afvikles i 3. semester. De læreruddannelsesfaglige specialiseringsmoduler vælges i uddannelsens 6. semester og afvikles i 7. semester. Alle valg foregår via IntraPoL. 6.1 Skift mellem undervisningsfag og valgmoduler Det er ikke muligt at skifte mellem de valgte undervisningsfag og specialiseringsmoduler eller skifte mellem andre undervisningsfag senere på studiet, når man først er placeret på et hold ved påbegyndelsen af et semester. For undervisningsfags første modul gælder, at der i særlige tilfælde kan foretages skift inden for 2 uger efter modulets/fagets påbegyndelse, og kun til moduler/fag hvor der er plads på holdet. Henvendelse herom skal ske til studievejledningen så hurtigt som muligt. 6.2 Begrænsninger i adgang (for mange, eller for for få) Såfremt for mange studerende søger et fag eller et specialiseringsmodul, vil vurdere, om der skal oprettes flere moduler, eller om nogle studerende vil skulle foretage et omvalg. I de tilfælde hvor interesserede studerende ikke kan få opfyldt deres ønsker, sker udvælgelsen på grundlag af en objektiv vurdering af den studerendes forkundskaber i faget. Såfremt for få studerende søger et fag eller et specialiseringsmodul vil foretage en konkret vurdering af, om faget/modulet oprettes. kan også i særlige tilfælde vælge at udbyde et begrænset antal pladser fordelt efter først-til-mølle-princippet. I forbindelse med valghandlinger vil kriterier for moduloprettelse fremgå. 19

20 7 Adgangsforudsætninger 16. Den studerende har adgang til moduler i undervisningsfag, når den studerende i den adgangsgivende gymnasiale uddannelse har opnået karakteren bestået på det niveau, der er fastsat i bilag 6. Stk. 2. Institutionen fastsætter i studieordningen forudsætningerne for adgang til moduler, der kvalificerer til flere undervisningsfag i overensstemmelse med adgangskravene i bilag 6. Stk. 3. Studerende, der ikke opfylder adgangskravene i bilag 6 til det eller de ønskede undervisningsfag, har, hvis de opfylder betingelserne i bekendtgørelse om gymnasial supplering (GS-bekendtgørelsen), mulighed for også efter optagelse på uddannelsen gennem gymnasial supplering at opfylde adgangskravene. Stk. 4. Professionshøjskolen kan efter en konkret og individuel vurdering dispensere fra adgangskravene i bilag 6, hvis det skønnes, at den studerende har de nødvendige kvalifikationer til at følge undervisningen i undervisningsfaget. 7.1 Adgangsforudsætninger til undervisningsfag Den studerende har adgang til moduler i undervisningsfag, når den studerende i den adgangsgivende gymnasiale uddannelse har opnået karakteren bestået (02). Adgangsforudsætningen skal angives ved valghandlingen. Undervisningsfag Billedkunst Biologi Dansk klassetrin Dansk klassetrin Engelsk klassetrin Engelsk klassetrin Fysik/kemi Geografi Historie Idræt klassetrin Idræt klassetrin Kristendomskundskab/ Religion Matematik klassetrin Matematik klassetrin Håndværk og design Krav til adgangsforudsætninger Billedkunst C, Mediefag B, Design C eller Kulturforståelse B Biologi B, Fysik B, Kemi B, Naturgeografi B eller Teknikfag A (proces, levnedsmiddel og sundhed) Dansk A Dansk A Engelsk B Engelsk B Teknikfag A, Bioteknologi A, Biologi B, Fysik B, Kemi B, Naturgeografi B eller Teknologi B Biologi B, Fysik B, International økonomi B, Kemi B eller Naturgeografi B Historie B, Samfundsfag B, Samtidshistorie B eller Idéhistorie B Dans B eller Idræt B Dans B eller Idræt B Filosofi B, Historie B, Kulturforståelse B, Idéhistorie B, Psykologi B, Religion B, Samfundsfag B eller Samtidshistorie B Matematik B Matematik B Teknikfag A - design og produktion, Teknikfag A - byggeri og energi, 20

21 Billedkunst C, Design C, Mediefag B eller Kulturforståelse B Musik Musik B Natur/teknologi Teknikfag A, Bioteknologi A, Biologi B, Fysik B, Kemi B, Naturgeografi B eller Teknologi B Samfundsfag Afsætning B, Historie B, International økonomi B, Samfundsfag B, Samtidshistorie B eller Virksomhedsøkonomi B Tysk Tysk begyndersprog B eller Tysk fortsættersprog B 7.2 Adgangsforudsætninger til specialiseringsmoduler Adgangsforudsætningerne til specialiseringsmoduler varierer afhængig af, hvilke fagområder modulet knytter sig til. Der henvises til de enkelte modulbeskrivelser. 7.3 Dispensation for adgangsforudsætninger Såfremt den studerende ikke opfylder adgangskravene til undervisningsfag, er der mulighed for gennem gymnasiale suppleringskurser at opfylde adgangskravene. Det er den studerendes eget ansvar at forestå samt dokumentere dette vejledning hertil tilbydes i studievejledningen. Såfremt den studerende mener at kunne dokumentere at have opnået det nødvendige adgangsniveau ad anden vej, kan på baggrund af konkret og individuel ansøgning dispensere fra adgangskravene (realkompetencevurdering). Procedure herfor vil kunne findes på IntraPoL. 21

22 8 Undervisning, læring og deltagelse studieaktivitetsformer Studiet foregår i spændingsfeltet mellem på den ene side læreruddannelsens praksis og de studerendes læreprocesser og på den anden side skolens praksis og elevernes læreprocesser. Gennem den studerendes egne erfaringer med undervisning og læring, øver den studerende sig i at reflektere over undervisning og læreprocesser, som medvirker til at udvikle den studerendes kompetencer til at begrunde, gennemføre og udvikle pædagogisk praksis i skolen. Den studerende har medindflydelse og er forpligtet til at deltage aktivt i planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning og andre studieaktiviteter. Den studerendes arbejde med at tilegne sig kompetencer understøttes gennem forpligtende, varierede og involverende undervisnings- og studieaktiviteter. Studieaktiviteter forstås bredt og angiver de undervisnings-, studie- og læringsformer den studerende forventes at tage aktiv del i gennem studiet, og det angiver dermed også de krav, der stilles til den studerendes arbejdsindsats. Den studerende vil i alle moduler modtage tilstrækkelig faglig feedback og respons fra undervisere og medstuderende, der fremadrettet kan pege på nødvendige udviklingsområder og på, hvorvidt den studerende er på rette vej i forhold til erhvervelsen af de kompetencer, der kræves i det pågældende modul. 8.1 Studieaktivitetsmodel I alle uddannelsens moduler anvendes en vejledende fordeling af forventet arbejds- og studiebelastning i de fire kvadranter (se modellen neden for). Modellens 4 kvadranter er ikke lukkede kasser, da der i én og samme undervisningsaktivitet kan indgå aktivitetsformer fra flere af kvadranterne. Der indgår en progression og variation af studieaktiviteter henover modulerne og uddannelsen som helhed. Den studerendes egen vejledende arbejdsindsats er på 275 arbejdstimer pr. modul á 10 ECTS-point, inklusiv evaluering og arbejde frem mod den afsluttende kompetencemålsprøve. Timerne fordeles i alle studieaktivitetsmodellens kvadranter. Modellen synliggør, hvem der initierer, og hvem der deltager i de forskellige undervisnings- studie- og læringsaktiviteter, og at studiet er et fuldtidsstudium bestående af forskellige aktiviteter. Den anvendes som afsæt for gensidig forventningsafstemning mellem undervisere og studerende. I studieåret 2015/16 indgår læreruddannelsen i pilotprojekt med at få integreret studieaktivitetsmodellen i lektionsplanerne på IntraPol. 22

23 Undervisning: systematisk tilrettelagt forløb, hvor valg af indhold og proces tager udgangspunkt i en rammesætning initieret af underviser. Undervisning kan rumme alle didaktiske kategorier (fx evaluering) Kategori 1 Deltagelse af undervisere og studerende initieret af underviser Kategori 2 Deltagelse af studerende Initieret af underviser Forberedelse til og efterbehandling af undervisning og vejledning. (Individuelt og/eller i grupper) Studiegruppearbejde Data- og empiriindsamling Praktik- og praksissamarbejde Vejledning Arrangementer, foredrag Portfølje Studerendes egne valgfag Studenterpræsentation Kategori 4 Deltagelse af undervisere og studerende initieret af studerende Kategori 3 Deltagelse af studerende Initieret af studerende Studenterinitierede studieaktiviteter, projekter, dataindsamlinger mv. Studenterinitierede fora (studiecafé, debatter) Vejledning studerende til studerende (fx assistenter9 Portfølje 23

24 8.2 Deltagelsespligt 15. Den studerende har pligt til at deltage i uddannelsen, som den tilrettelægges af professionshøjskolen. Læreruddannelsen baserer sig på erfarings- og oplevelsesbaserede læreprocesser, der retter sig mod vidensformer, som er proces- og handlingsorienterede. Det kræver, at den studerende er aktiv i et læringsfællesskab, hvad end det er i undervisningen på det enkelte modul eller i øvrige studieaktivitetsformer. Aktiv deltagelse i studieaktiviteter højner generelt det faglige og pædagogiske niveau og er en forudsætning for et aktivt og levende studiemiljø. Deltagelsespligten kan være formuleret som deltagelseskrav hvilket udgør objektive kriterier for at opnå ret til at afslutte modulet. Dette vil fremgå af den enkelte modulbeskrivelse. Deltagelseskravene vil være forskellige typer af aktiviteter og produkter som vil skulle godkendes af underviseren. Godkendelsen kan være ledsaget af en kvalitativ vurdering (fx 7-trinsskala) som i givet fald har vejledende status. For praktikmodulerne udgøres deltagelseskravet af kvalitative kriterier og vurderes med bestået eller ikkebestået. De nærmere kriterier for dette kan variere, men vil fremgå tydeligt af den enkelte modulbeskrivelse. Underviseren er ansvarlig for, at der ved modulets start udleveres en semesterplan, der uddyber de nærmere krav og forventninger til den studerendes deltagelse. 8.3 Mødepligt Der er mødepligt til praktikken. De studerende deltager i praktikken på praktikskolen på arbejdsmarkedslignende vilkår. I praktikperioderne registreres fravær af praktikskolen. Fravær af mindre omfang kan repareres ved yderligere aktiviteter på praktikskolen afviklet inden fristen for modulets godkendelse. Fravær af større omfang vil betyde at modulet ikke kan bestås og praktikperioden skal tages om. Det påhviler praktikskolen at træffe afgørelse herom efter samråd med læreruddannelsens praktikkontor. I modulerne kan der være mødepligt til enkelte aktiviteter knyttet til deltagelseskrav. 8.4 Manglende opfyldelse af deltagelsespligt Manglende opfyldelse af et givent deltagelseskrav registreres af underviseren i modulet. Underviseren er forpligtet til at gøre den studerende bekendt med utilstrækkelig indfrielse af deltagelsespligten. Deltagelseskrav angivet i modulbeskrivelserne som forudsætning for at afslutte modulet skal leve op til de i fællesdelen angivne forudsætningskrav og indholdskrav. Ved manglende opfyldelse af enkelte deltagelseskrav gives den studerende mulighed for at udarbejde en erstatningsaktivitet efter underviserens angivelser. Der tilbydes ikke vejledning til dette. Alle modulets deltagelseskrav skal være godkendte inden modulets afslutning. Evt. opsamling på dette skal senest ske i ugen afsat til modulevaluering. Såfremt ugen anvendes til erstatningsaktivitet med henblik på opfyldelse af deltagelseskrav, bortfalder muligheden for en evaluerende samtale. Er underviseren i tvivl om en studerendes aktive deltagelse i studiet, kan den studerende indberettes til studievejledningen og indkaldes til samtale med studievejleder eller uddannelsesleder. Samtalen vil 24

25 fokusere på årsager til den manglende deltagelse og muligheder for at sikre aktiv deltagelse fremover, herunder muligheder for at indhente det forsømte. Ved manglende opfyldelse af deltagelsespligten af større omfang eller gentagen indberetning for manglende opfyldelse af deltagelsespligten, kan uddannelsesleder afgøre at den studerende varsles udmeldt af uddannelsen. Der kan søges om dispensation fra sanktioner knyttet til manglende overholdelse af deltagelsespligt på baggrund af dokumenteret sygdom. Dispensation søges ved uddannelsesleder, og afgørelsen kan ikke ankes. 8.5 Feedback I læreruddannelsen er de studerende sikret feedback, ikke blot af hensyn til deres egen professionsfaglige udvikling igennem studiet, men i lige så høj grad fordi det er en central del af lærerprofessionen at kunne give feedback til eleverne i folkeskolen. Feedback er således både noget de studerende skal lære noget om og noget de skal mestre - og derved også øve sig på. Deraf kommer, at jo mere aktiv og seriøs den studerende er, jo mere feedback kan den studerende forvente. Feedback på læreruddannelsen må nødvendigvis ses i dette dobbelte perspektiv. Feedback må altid forholde sig til et givent mål, ikke mindst i en praksis der retter sig mod en folkeskole der bliver mere og mere rettet mod synlig målstyret læring. Kompetencemål og kriterier for målopfyldelse er derfor en central del af læreruddannelsens didaktik. Feedback gives på alle typer af studenterpræstationer/deltagelseskrav typisk en formidlingsform der kan være skriftligt, mundtlig, kropslig, digital eller noget helt tredje, ligesom feedback-formen kan antage mange forskellige former og foregå på tværs af rum og tid. Feedback kan således både være en rammesat aktivitet hvor der er fokus på netop dette, eller en naturlig indtænkt del af en læreruddannelsesdidaktik hvor de studerende både modtager og giver feedback. Feedback foregår ved at underviseren (og/eller den medstuderende) forholder sig dialogisk til den studerendes præstation i et fremadrettet sigte med henblik på erhvervelsen af de kompetencer, der kræves i det pågældende modul (at sigtet er klart for den studerende), og at der gives handlingsrettede anvisninger på hvad den studerende kunne have gjort anderledes. Opgaver på læreruddannelsen antager mange forskellige former Opgavens rammer er tydelige Opgavens læringsmål er tydelige Opgavens vurderingskriterier er tydelige Der tilbydes eventuelt vejledning i processen Der afsættes tilstrækkelig tid og indsats afstemmes med eventuelle gruppemedlemmer Tidligere modtaget feedback inddrages og overvejes Opgaven vurderes og godkendes Der gives feedback Rettidig aflevering som forudsætning for godkendelse og feedback Opgaven lever op til forudsætningskrav og indholdskrav Se i øvrigt afsnit 9.1 om modulevaluering. 25

26 9 Evaluering og prøver I læreruddannelsen på Metropol indgår systematisk evaluering og kvalitetssikring som en naturlig del af uddannelsen på flere niveauer. Den studerendes læringsudbytte evalueres og vurderes løbende i alle moduler som en naturlig og integreret del af undervisningen samt i forbindelse med de obligatoriske deltagelseskrav og modulevalueringen. Den studerende evaluerer praktikken efter hvert praktikniveaus afslutning via elektronisk spørgeskema. De enkelte hold evaluerer løbende undervisningen med den involverede underviser, og resultaterne heraf drøftes mellem underviserne med henblik på kontinuerlig kvalitetsudvikling. evaluerer tværgående indsatser løbende og følger i øvrigt Professionshøjskolen Metropols kvalitetssikringsstandarder, fx med henblik på studentertilfredshedsundersøgelse o.lign. Det er en naturlig del af den studerendes deltagelsespligt aktivt at deltage i alle evalueringer med henblik på at give det bedste grundlag for at udvikle læreruddannelsen til gavn for kommende studerende. 9.1 Modulevalueringer Alle moduler afsluttes med en modulevaluering hvor den studerende har mulighed for at få en evaluering af dennes arbejde i modulet. Den studerende skal have opfyldt eventuelle deltagelseskrav beskrevet i modulet for at få adgang til dette. Modulevalueringen foregår som et tilbud om en evaluerende samtale med underviseren med udgangspunkt i hvordan den studerende har arbejdet med de kompetencemål der er til stede i modulet og med henblik på at identificere den studerendes aktuelle kompetenceniveau og en eventuel anbefalet vej mod højere grad af kompetencemålsopfyldelse. 9.2 Adgang til afsluttende kompetencemålsprøver Adgang til afsluttende kompetencemålsprøver forudsætter godkendelse af moduler svarende til nedenstående ECTS-angivelser: Fag Almen dannelse/klm Pædagogik og lærerfaglighed Dansk & klassetrin Matematik & klassetrin Billedkunst, Biologi, Engelsk & klassetrin, Fysik/kemi, Geografi, Historie, Idræt & klassetrin, Minimumsomfang af ECTS inden for fagområdet 20 ECTS 50 ECTS 40 ECTS 40 ECTS 30 ECTS 26