Studieordning 2016 (LU 13)

Transkript

1 Page 1 of 418 Studieordning 2016 (LU 13) 1. Præsentation af studieordningen Studieordningen er det juridiske grundlag for læreruddannelsen ved Professionshøjskolen Metropol og anvendes af studerende, undervisere, ledelse, administration og eksterne samarbejdspartnere (censorer, praktikskoler m.fl.). Studieordningen tager sit afsæt i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser (LBK nr af 23/10/2014), uddannelsesbekendtgørelsen Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen (BEK nr af 08/09/2015), adgangsbekendtgørelsen om adgang til erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser (BEK nr. 248 af 13. marts 2015) samt den til enhver tid gældende eksamensbekendtgørelse. Hvor intet andet er angivet i nedenstående henvises til uddannelsesbekendtgørelsen. Studieordningen er gældende for studieåret 2016/17 for studerende optaget i 2013, 2014, 2015 og Studieordningen for læreruddannelsen ved Metropol består af 5 dele jf. BEK nr af 08/09/2015, 23 & 24: Del 1: Studieordningens institutionsdel, indeholder de lokalt bestemte regler og rammer for uddannelsen (indhold, struktur, tilrettelæggelse m.v.) Del 2: Studieordningens fællesdel, udarbejdet i fællesskab af de professionshøjskoler, der er godkendt til at udbyde uddannelsen, og som indeholder regler om følgende: Afsluttende prøver for hvert undervisningsfag, Pædagogik og lærerfaglighed samt Almen dannelse, herunder prøveform og tilrettelæggelse Særlig tilrettelæggelse af prøver for studerende, der har opnået merit for moduler, der kvalificerer til den afsluttende prøve Tilrettelæggelse af prøver i praktik på niveau I, II og III. Krav til udformning af professionsbachelorprojektet. Del 3: Modulbeskrivelser og og kompetencemålsprøver Indeholder uddannelsens basismoduler (Pædagogik og lærerfaglighed, Almen dannelse/klm, praktik niveau I, II og III, samt undervisningsfag), både udarbejdet lokalt og nationalt, samt de nationale beskrivelser af prøveformer for de afsluttende kompetencemålsprøver. Del 4: Frivillige kurser, Specialiseringsmoduler, ASTE og internationale moduler Del 5: Modulbeskrivelser, komprimerede fagmoduler (forbeholdt EVU kompetenceløft)

2 Page 2 of Formål og mål med læreruddannelsen Læreruddannelsen er en professionsuddannelse og hører som sådan under Lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsuddannelser (LBK nr af 23/10/2014). I forlængelse heraf fremgår det af Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen (BEK nr af 08/09/2015, 1), at formålet med læreruddannelsen er: at den studerende gennem uddannelsen tilegner sig den viden og de færdigheder, der er forudsætningen for at kunne virke som faglig, pædagogisk og didaktisk kompetent lærer i den danske folkeskole i henhold til folkeskolens formål, jf. folkeskolelovens 1 (LBK nr. 665 af 20/06/2014). Læreruddannelsen er således rettet mod hele lærerprofessionen i al dens mangfoldighed. Udgangspunktet er hele tiden de aktuelle vilkår og rammer for folkeskolens virke med blik for et historisk og fremtidsrettet perspektiv.

3 Page 3 of Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse, modulisering og ECTS-point Læreruddannelsen varer 4 år, svarende til 240 ECTS-point. En fuldtidsstuderendes arbejde i et år svarer til 60 ECTS-point. Uddannelsen består af følgende: Lærerens grundfaglighed, svarende til ECTS-point Undervisningsfag, svarende til ECTS-point Praktik, svarende til 30 ECTS-point Professionsbachelorprojekt, svarende til ECTS-point (BEK nr af 08/09/2015, 2 og 4) 3.1 OM ECTS-POINT ECTS-point (European Credit Transfer and Accumulation System) betegner den totale arbejdsbelastning, som gennemførelsen af et element i studiet (f.eks. et undervisningsfag) udgør. ECTS-point er ikke et udtryk for det faglige niveau eller sværhedsgrad, men betegner udelukkende den arbejdsindsats, den studerende må påregne for at gennemføre det givne element i studiet. 1 ECTS-point svarer til arbejdstimer for den studerende. 30 ECTS-point svarer til arbejdsbelastningen i et semester, og 60 point svarer til en studerendes fuldtidsarbejde i et år dvs. ca arbejdstimer. Læreruddannelsen ved Metropol består af følgende grundelementer, der i alt udgør 240 ECTS-point: 3.2 MODULISERING AF UDDANNELSENS ELEMENTER Uddannelsens elementer er opdelt i moduler, som er kvalificerende i forhold til ét eller flere af uddannelsens kompetencemål. Uddannelsens elementer udgør dels en obligatorisk del, dels en del, der kræver valg af den studerende Obligatoriske elementer: Lærerens grundfaglighed, som består af to hovedområder: Almen dannelse/klm (1 modul, 10 ECTS)

4 Page 4 of 418 Pædgogik og lærerfaglighed (5 moduler, 55 ECTS) (årgang 2013 dog 50 ECTS) Praktik, som består af tre moduler (30 ECTS) Professionsbachelorprojektet, som består af henholdsvis to moduler (årgang 2013, 20 ECTS), og ét modul (årgang 2014, 15 ECTS) Elementer, der kræver valg af den studerende: Undervisningsfag/fagmoduler: Undervisningsfag 1 består af fire fagmoduler (40 ECTS). Som undervisningsfag 1 kan på Metropol vælges følgende fag: Dansk, Matematik og Engelsk Undervisningsfag 2 og 3 består af 3 fagmoduler (30 ECTS) Der findes to typer af fagmoduler: 1) Nationale fagmoduler hvor indholdet er det samme på alle landets læreruddannelser, og 2) lokale fagmoduler hvor indholdet er afstemt efter lokale forhold og ønsker. Udbuddet af undervisningsfag og fagmoduler på Metropol fremgår af studieordningens Del 3. Specialiseringsmoduler Specialiseringsmodulerne er alle udviklede lokalt og giver den studerende mulighed for specialisering, fordybelse, tværfaglige og tværprofessionelle perspektiver. Specialiseringsmodulerne løfter to centrale formål i uddannelsen: Understøtter den faglige læring i undervisningsfag eller lærerens grundfaglighed. Giver den studerende mulighed for at arbejde med udviklingen af en særlig professionel lærerfaglig og tværprofessionel profil. Udbuddet af specialiseringsmoduler kan variere fra år til år og fremgår i studieåret af studieordningens Del UDDANNELSENS STRUKTUR Nedenstående model er gældende for studerende optaget årgang 2014 og senere. For studerende optaget årgang 2013 henvises til afsnit 8.7 om overgangsregler.

5 Page 5 of 418 Metropol har tilrettelagt en vej gennem uddannelsen, der sikrer en professionsfaglig progression frem mod afsluttet læreruddannelse med som hovedregel undervisningskompetence i 3 fag. Denne vej gennem uddannelsen konstituerer den anbefalede rækkefølge af fagmoduler og specialiseringsmoduler og er den struktur Metropol planlægger efter i forhold til udbud af moduler. Den studerende holdsættes ved studiestart på stamhold ud fra det valgte undervisningsfag UDDANNELSENS PRØVER I læreruddannelsen er der 10 prøver (kompetencemålsprøver), der sigter mod de bekendtgørelsesfastsatte kompetencemål: 3 prøver i praktik, 3 prøver i undervisningsfag, 1 prøve i almen dannelse/klm, 2 prøver i pædagogik og lærerfaglighed samt 1 prøve i professionsbachelorprojektet. På det første studieår på læreruddannelsen skal den studerende gå til mindst 1 kompetencemålsprøve, der skal bestås efter eksamensreglerne. Ud over de 10 kompetencemålsprøver er der i uddannelsen indlagt enkelte modulprøver i fagene dansk, engelsk, matematik og tysk. De enkelte prøver og modulprøver er beskrevet i studieordningens Del 3 (modulbeskrivelser og kompetencemålsprøver). Desuden er bestemmelserne vedr. prøver yderligere beskrevet i studieordningens Del 2 (fællesdel). Endelig henvises til den til enhver tid gældende eksamensbekendtgørelse Tilmelding til prøver Den studerende skal aktivt tilmelde sig uddannelsens kompetencemålsprøver i undervisningsfag samt pædagogik og lærerfaglighed (ekstern prøve). Øvrige kompetencemålsprøver er den studerende automatisk tilmeldt jf. studieordningens Del 2 (fællesdel) afsnit 4.

6 Page 6 of Uddannelsens indhold 4.1 LÆRERENS GRUNDFAGLIGHED (LG) Lærerens grundfaglighed består af to hovedområder: Pædagogik og lærerfaglighed Almen dannelse: Kristendomskundskab, livsoplysning og medborgerskab (KLM) Lærerens grundfaglighed er et fag, som i samarbejde med uddannelsens undervisningsfag, praktik og professionsbachelorprojektet beskæftiger sig med udviklingen af lærerens almene kompetencer til at tage vare på elevens læring, udvikling, trivsel og dannelse (BEK nr af 08/09/2015, 9 samt bilag 1). Studiet af fagområdet Lærerens grundfaglighed er på Metropol udmøntet i 6 obligatoriske fagmoduler: 4 moduler knyttet til hovedområdet Pædagogik og lærerfaglighed, 1 modul knyttet til hovedområdet Almen dannelse/klm og 1 modul knyttet til begge hovedområder, jf. oversigten over uddannelsens struktur og tilrettelæggelse. Dertil kommer 1 tværprofessionelt specialiseringsmodul. Beskrivelse af de enkelte moduler findes i studieordningens Del 3 (modulbeskrivelser og kompetencemålsprøver) og Del 4 (specialiseringsmoduler). 4.2 PRAKTIK Praktikken har, ligesom undervisningsfagene og professionsbachelorprojektet, til formål at skabe kobling mellem teori og praksis, med henblik på at den studerende erhverver teoretisk funderede praktiske færdigheder i at forberede, gennemføre og evaluere undervisningsforløb. Praktikken tilrettelægges således at der sker en uddannelsesmæssig progression i overensstemmelse med kompetencemålene på niveau I, II og III. Praktikken skal forberedes, gennemføres og efterbehandles i samarbejde med undervisningsfagene og lærerens grundfaglighed. Praktikken finder sted på skoler på grundskoleniveau. Det et muligt, efter ansøgning til praktikkontoret, at få tilladelse til at afvikle praktikniveau 2 på en af Metropols samarbejdsskoler i udlandet. Praktikkontoret informerer om deadline og procedure for ansøgning og øvrige krav og regler for praktik i udlandet. (BEK nr af 08/09/2015, samt bilag 3) Faget praktik har såvel en praktisk pædagogisk som en analytisk dimension og studeres både på praktikskolen og i læreruddannelsen. Begge steder skal den studerende reflektere over forholdet mellem teori og praksis med henblik på at erhverve sig forudsætninger for at kunne planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning. Den studerende skal have praktik i alle sine valgte undervisningsfag. I modulbeskrivelserne for faget praktik, studieordningen Del 3, fremgår det, hvilke undervisningsfag, der vil være i fokus i det pågældende modul Tilmelding til praktik

7 Page 7 of 418 Studerende, der skal i praktik på niveau 2 og 3, skal tilmelde sig til praktikken via IntraPoL, i foråret før afvikling af praktikniveauet. Praktikkontoret melder information og deadline ud for tilmelding i god tid før deadline Praktikteam Praktik foregår altid i grupper à 2-4 studerende hvilket udgør ét praktikteam. På praktikniveau 1 dannes grupper à 4 studerende af praktikkontoret med baggrund i den studerendes valg af undervisningsfag 1. På de øvrige praktikniveauer vil de enkelte praktikteam blive dannet på baggrund af undervisningsfag 2 og 3. Der kan undtagelsesvist opstå forhold der gør at studerende afvikler praktikken alene Arbejdsmarkedslignende vilkår Den studerende har mødepligt til praktikken (BEK nr af 08/09/2015, 12 stk. 4). Det er praktikskolens vurdering i hvilket omfang mødepligten er opfyldt. I praktikken er man omfattet af tavshedspligt på lige fod med skolens ansatte. Den studerende er også underlagt de almindelige regler på skolen, hvad angår mødetider, sygemelding, samarbejdsrelationer, almindelige forventninger til ansvarlighed etc Placering af praktikken Praktikniveau 1 er placeret med hovedvægten i uddannelsens 2. semester og er delt op i to delperioder af henholdsvis 2 og 4 ugers varighed: 2 uger er placeret i 1. semester hvor den studerende får mulighed for at få et førstehåndskendskab til professionen og eksperimentere med at afvikle kortere undervisningssekvenser, 4 uger er placeret i 2. semester. På praktikniveau 1 er undervisningsfag 1 i fokus. Praktikniveau 2 er placeret i uddannelsens 5. semester. På praktikniveau 2 er undervisningsfag 2 i fokus. Praktikniveau 3 er placeret på uddannelsens 8. semester, hvilket giver god mulighed for en tæt kobling til arbejdet med professionsbachelorprojektet. På praktikniveau 3 er undervisningsfag 3 i fokus Praktikskolerne Praktikken finder sted på skoler på grundskoleniveau. Metropol godkender de praktikskoler der indgår i praktiksamarbejdet. Der er, efter ansøgning til praktikkkontoret, mulighed for at afvikle praktikniveau 2 på en af Metropols samarbejderskoler i udlandet (BEK nr af 08/09/2015, 12 stk. 2 og 3). Den studerende har ikke mulighed for at vælge en særlig praktikskole. På praktikniveau 2 og 3 har den studerende mulighed for at indgive ønske om at afvikle praktikken på en specialskole, efterskole eller en fri grundskole. Praktikkontoret forestår matchningen af mulige praktikpladser med de aktuelle praktikteams og fordeler alle praktikskoler. Som studerende kan man forvente at skulle afvikle praktik på skoler i hele hovedstadsregionen, det vil sige, at der må påregnes transporttid for at komme til praktikstedet. Den studerende skal selv betale transport til og fra praktikstedet.

8 Page 8 of 418 Der kan være situationer, hvor en studerende ikke kan afvikle praktikken på en given skole. Det kan være, hvis en studerende har et ansættelsesforhold fx som vikar på skolen, eller hvis der på skolen er ansatte med familiære relationer til den studerende. De konkrete forhold og relationer vil være grundlag for praktikkonterets vurdering af, om den studerende kan afvikle praktikken på en given skole Praktikskolens uddannelsesplan Alle praktikskoler skal udarbejde en uddannelsesplan for praktikken i overensstemmelse med kompetencebeskrivelsen for den pågældende praktikperiode. Metropol skal godkende uddannelsesplanen og den danner grundlag for godkendelse af skolen som praktikskole (BEK nr af 08/09/2015, 13). Uddannelsesplanen angiver rammer og indhold for den studerendes praktikophold. Den studerende kan i praktikskolens uddannelsesplan orientere sig om praktikkens tilrettelæggelse på de enkelte praktikskoler. Uddannelsesplanerne findes på praktikskolernes hjemmesider og på Metropols hjemmeside Kvalitetskrav til praktikskoler For at Professionshøjskolen Metropol kan indgå i et samarbejde med praktikskoler om praktikanter, skal en praktikskole være indstillet på at indgå i et forpligtende samarbejde om uddannelsen af kommende lærere. Praktikskolen skal udpege en praktikkoordintor og arbejde for, at studerende kommer i praktik hos lærere, der har linjefags- eller tilsvarende kompetence i det fag, der er i fokus for de studerendes praktik. Herudover samarbejder Metorpol og praktikskolerne om fordeling af studerende og udvikling af praktikken som læreringsrum Godkendelse af praktikmoduler, bestået/ikke-bestået som betingelse for indstilling til kompetencemålsprøverne i praktik Til alle praktikperioder er knyttet deltagelseskrav, for at modulet kan godkendes, og der kan opnås adgang til kompetencemålsprøven. Praktikmodulerne godkendes som en prøve med hjemmel i eksamensbekendtgørelsen og bedømmes med bestået/ikke bestået. Praktikskolen indstiller til Professionshøjskolen Metropol hvorvidt den studerende kan bestå eller ikke-bestå det akutelle praktikmodul. Vurderingen foretages ud fra den studerendes opfyldelse af mødepligten og opfyldelse af målene for praktikmodulet Det er professionshøjskolen, der, på baggrund af praktikskolens indstilling, foretager den endelige bedømmelse af den studerende. Den studerende skal bestå det enkelte praktikmodul for at blive indstillet til tilsvarende kompetencemålsprøve for det konkrete praktikniveau. For nærmere beskrivelse af deltagelseskrav og godkendelse af de enkelte praktikmoduler, samt til beskrivelse af kompetencemålsbeskrivelserne i praktik, henvises til studieordningens Del 3 (modulbeskrivelser og kompetencemålsprøver) Ikke-bestået Ikke - Opfyldelse af modulets mål Såfremt den studerende vurderes ikke at opfylde modulets mål, skal dette meddeles den studerende, så snart praktikskolen ser, at der kan være en mulighed for, at den studerende ikke kan bestå modulet. Den studerende skal i så fald modtage vejledning i, på hvilke områder der skal ske forbedringer, for at modulet kan bestås. Til brug for denne vejledning bruges modulevalueringsskemaet. Når en praktikskole vurderer, at der er en risiko for, at en studerende ikke opfylder modulets mål, inddrages praktikkontoret på læreruddannelsen i processen. Når en skole

9 Page 9 of 418 vurderer, at en studerende ikke kan indstilles til at bestå praktikmodulet pga. manglende opfyldelse af praktikmodulets færdigheds- og vidensmål, skal skolen udarbejde en skriftlig begrundelse som tager udgangspunkt i disse, og denne skal sendes til praktikkontoret. Herefter vil Professionshøjskolen Metropol foretage den endelige vurdering. Denne vurdering vil tage udgangspunkt i skolens faglige begrundelse. Hvis den endelige vurdering af den studerende er ikke-bestået beslutter uddannelseslederen i hvilket omfang og under hvilke omstændigheder, den studerende skal tage praktikmodulet om. Denne beslutning vil afhænge af skolens faglige begrundelse, og kan spænde fra at hele praktikmodulet skal tages om til at mindre dele af det skal tages om, og det kan enten være på samme praktikskole eller en anden skole. Ikke - Opfyldelse af mødepligten Såfremt en studerende ikke opfylder mødepligten på skolen, afgør denne, hvorvidt den studerendes fravær er af et mindre omfang og derfor kan indhentes før deadline for godkendelse af modulet. Såfremt dette ikke er tilfældet, kan praktikskolen ikke indstille den studerende til at bestå praktikmodulet. Herefter vil Professionshøjskolen Metropol foretage den endelige vurdering. Hvis den endelige vurdering af den studerende er ikkebestået vil uddannelseslederen beslutte i hvilket omfang og under hvilke omstændigheder, den studerende skal tage praktikmodulet om Praksissamarbejde Metropol har indgået partnerskabsaftaler med en lang række kommuner i Region Hovedstaden om afvikling af praktikvirksomhed i læreruddannelsen. Begrebet praktikvirksomhed dækker både de studerendes praktik, der er fastsat i bekendtgørelsen - og praksissamarbejde med praktikskolerne der er en del af samarbejdsaftalerne mellem Uddannelsesministeriet og kommunerne. Som en udløber af dette, har læreruddannelsen på Metropol indgået aftaler med kommunerne i Region Hovedstaden om samarbejde om praktik og praksissamarbejde. Praksissamarbejde indgår i måden at undervise på i fagene på læreruddannelsen. Samarbejdet skal være koncentreret omkring faglige relevante forhold, der f.eks. kan være udviklingsorienterede eller eksperimenterende. Former for praksissamarbejder Praksissamarbejde kan foregå på mange måder og antage mange forskellige former. Her gives generelle eksempler på, hvordan praksissamarbejdet kan struktureres, og hvilke muligheder der kan tænkes. Listen er ikke udtømmende. Praksissamarbejde som undersøgelsesrum Praksissamarbejde som undervisningsforløb Praksissamarbejde som deltagelse i skolens undervisning Praksissamarbejde som udviklingsprojekter Praksissamarbejde som cases og tekster Praksissamarbejde gælder ordinære grunduddannelseshold. Der er ikke krav om praksissamarbejde på efter- og videreuddannelseshold. Særlige forhold gør sig gældende for studerende under åben uddannelse, meritlærerstuderende og enkeltfagsstuderende Praktikvirksomhed og praksissamarbejde år for år Praktikvirksomheden er knyttet til de studerendes moduler på uddannelsen, således at det er ét modul fra hvert semester, der skal være i fokus for praktikvirksomheden dvs. enten praktik eller praksissamarbejde.

10 Page 10 of 418 Nedenstående model viser hvilke semestre og hvilke moduler praktikvirksomheden og praksissamarbejdet er tilknyttet: Uddannelsens 1. og 2. år: På uddannelsens 2 første år foregår praksissamarbejdet på de praktikskoler, hvor de studerende er i praktik på praktikniveau 1. Uddannelsens 3. og 4. år: På uddannelsens sidste 2 år foregår praksissamarbejdet på de praktikskoler som Metropol samarbejder med. 4.3 PROFESSIONSBACHELORPROJEKTET Professionsbachelorprojektet er et selvstændigt fag i læreruddannelsen som sigter både mod at kvalificere den studerende til lærerprofessionen og til videreuddannelse på et relevant master- eller kandidatstudium. Projektet skal medvirke til at udvikle centrale professionskompetencer, som omhandler at undersøge, studere, reflektere, udvikle og formidle lærerfaglige problemstillinger med professionen for øje. Den studerende skal udarbejde en skriftlig opgave med udgangspunkt i en konkret empirisk problemstilling. Den studerendes valgte problemstilling skal tage afsæt i skolens praksis eller anden relevant praksis og inddrage resultater fra konkrete forsknings- og udviklingsprojekter og forskningsbaseret litteratur inden for grundskoleområdet (BEK nr af 08/09/2015, 14). 4.4 PROFESSIONSBACHELORPROJEKT, PRAKTIK OG PROFESSIONSPORTEFOLIO Den studerendes arbejde i praktikken og i professionsbachelorprojektet samles i den studerendes professionsportfolio. Professionsportfolioen er den helhed, der samler arbejdet med udviklingen af den studerendes professionsrettethed, og det er her den studerende i særlig grad kan arbejde med at gøre praktiske og teoretiske erfaringer til genstand for teoretisk og analytisk refleksion. I første del af professionsbachelorprojektet arbejder den studerende med at tilegne sig generelle akademiske kompetencer, hvilket sætter den studerende i stand til at identificere, undersøge, udvikle og perspektivere lærerfaglige problemstillinger. Praktikken omhandler den praktisk/pædagogiske dimension og den analytiske dimension og retter sig i særlig grad mod de studerendes kompetencer inden for didaktik, klasseledelse og relationsarbejde. De to fagområder giver på hver sin vis den studerende mulighed for at arbejde samlet med udviklingen af professionsidentiteten i en moduliseret uddannelse. Den studerendes arbejde med professionsportfolioen vil således rumme elementer, der både refererer til opfyldelse af kravene i praktikmodulerne og i professionsbachelormodulet. Kravene til indholdet i professionsportfolioen er nærmere beskrevet i vejledning til professionsportfolio på IntraPol.

11 Page 11 of UNDERVISNINGSFAG OG SPECIALISERINGSMODULER Undervisningsfag Læreruddannelsens undervisningsfag består af fag svarende til undervisningsfagene i folkeskolen. Gennem undervisningsfagene opnår den studerende undervisningskompetence i tilsvarende undervisningsfag i folkeskolen. Læreruddannelsen ved Metropol er tilrettelagt så den studerende almindeligvis opnår undervisningskompetence i 3 undervisningsfag. Den enkelte studerende skal almindeligvis opnå undervisningskompetence i et af undervisningsfagene: Dansk klassetrin, Dansk klassetrin, Matematik klassetrin eller Matematik klassetrin (BEK nr af 08/09/2015, 10), i denne studieordning benævnt undervisningsfag 1 (40 ECTS-point). På Metropol er der desuden mulighed for at vælge Engelsk klassetrin eller Engelsk klassetrin som undervisningsfag 1, hvorved muligheden for senere at vælge dansk eller matematik bortfalder. Undervisningsfagene eksisterer i fagmoduler og i specialiseringsmoduler (se nedenfor) hvor de indgår i samspil med andre fag/fagområder. Specialiseringsmoduler Specialiseringsmoduler er moduler hvor den studerende har mulighed for at fordybe sig i særlige interesseområder, der kvalificerer den fremtidige lærergerning. Specialiseringsmodulerne er karakteriseret ved at gå på tværs af fag og professioner og giver den studerende mulighed for at forfølge et særligt interesseområde inden for instituttets udbud. Specialiseringsmoduler falder i 2 kategorier. Læreruddannelsesfaglige specialiseringsmoduler, hvor ECTS tilskrives undervisningsfag og Tværprofessionelle specialiseringsmoduler, hvor ECTS tilskrives Lærerens Grundfaglighed. Specialiseringsmodulerne er beskrevet i studieordningens Del Udbud og valg af undervisningsfag Undervisningsfag 1 Valg af undervisningsfag 1 sker i forbindelse med at den studerende bekræfter sin studieplads i starten af august. Den studerende kan vælge mellem: Dansk klassetrin Dansk klassetrin Dansk klassetrin mshp ITEP (International Teacher Education Programme) Engelsk klassetrin Engelsk klassetrin Matematik klassetrin Matematik klassetrin Matematik klassetrin mshp ASTE (Advanced Science Teacher Education) Undervisningsfag 2 og 3 Valg af undervisningsfag 2 (start i 3. semester) og undervisningsfag 3 (start i 5. semester) sker i slutningen af 1. semester og foregår via IntraPoL. I forbindelse med valghandlingen skal den studerende dokumentere de krævede adgangsforudsætninger. Metropol udbyder følgende undervisningsfag, som den studerende kan vælge imellem:

12 Page 12 of 418 Billedkunst Biologi Engelsk klassetrin Engelsk klassetrin Fysik/kemi Geografi Historie Idræt klassetrin Idræt klassetrin Kristendomskundskab/Religion Håndværk og design Musik Natur/teknologi Samfundsfag Tysk Indholdsbeskrivelse for alle fagmoduler i undervisningsfagene findes i studieordningens Del 3 (modulbeskrivelser og kompetencemålsprøver) Udbud og valg af specialiseringsmoduler Udbuddet af specialiseringsmoduler varierer år for år og fremgår af studieordningen for det enkelte studieår. De tværprofessionelle specialiseringsmoduler vælges i uddannelsens 2. semester og afvikles i 3. semester. De læreruddannelsesfaglige specialiseringsmoduler vælges i uddannelsens 6. semester og afvikles i 7. semester. Alle valg foregår via IntraPoL Skift mellem undervisningsfag og valgmoduler Det er ikke muligt at skifte mellem de valgte undervisningsfag og specialiseringsmoduler eller skifte mellem andre undervisningsfag senere på studiet, når man først er placeret på et hold ved påbegyndelsen af et semester. For undervisningsfags første modul gælder, at der i særlige tilfælde kan foretages skift inden for 2 uger efter modulets/fagets påbegyndelse, og kun til moduler/fag hvor der er plads på holdet. Henvendelse herom skal ske til studievejledningen så hurtigt som muligt og senest 2 uger efter at modulet er påbegyndt Begrænsninger i adgang (for mange, eller for for få) Såfremt for mange studerende søger et fag eller et specialiseringsmodul, vil Institut for Skole og Læring vurdere, om der skal oprettes flere moduler, eller om nogle studerende vil skulle foretage et omvalg. I de tilfælde hvor interesserede studerende ikke kan få opfyldt deres ønsker, sker udvælgelsen på grundlag af en objektiv vurdering (karakter) af den studerendes forkundskaber i faget. Såfremt for få studerende søger et fag eller et specialiseringsmodul vil Institut for Skole og Læring foretage en konkret vurdering af, om faget/modulet oprettes. I forbindelse med valghandlinger vil kriterier for moduloprettelse fremgå på IntraPoL.

13 Page 13 of Adgangsforudsætninger og dispensation for adgangsforudsætninger Jfr. BEK nr af 08/09/2015, 16 samt bilag 6 udmøntes adgangsforudsætninger til undervisningsfag og specialiseringsmoduler således: Adgangsforudsætninger til undervisningsfag Den studerende har adgang til moduler i undervisningsfag, når den studerende i den adgangsgivende gymnasiale uddannelse har opnået karakteren bestået (02). Adgangsforudsætningen skal angives ved valghandlingen. Undervisningsfag Krav til adgangsforudsætninger Billedkunst Biologi Dansk klassetrin Dansk klassetrin Engelsk klassetrin Engelsk klassetrin Billedkunst C, Mediefag B, Design C eller Kulturforståelse B Biologi B, Fysik B, Kemi B, Naturgeografi B eller Teknikfag A (proces, levnedsmiddel og sundhed) Dansk A Dansk A Engelsk B Engelsk B Fysik/kemi Teknikfag A, Bioteknologi A, Biologi B, Fysik B, Kemi B, Naturgeografi B eller Teknologi B Geografi Biologi B, Fysik B, International økonomi B, Kemi B eller Naturgeografi B Historie Historie B, Samfundsfag B, Samtidshistorie B eller Idéhistorie B Idræt klassetrin Idræt klassetrin Kristendomskundskab/ Religion Matematik klassetrin Matematik klassetrin Håndværk og design Musik Dans B eller Idræt B Dans B eller Idræt B Filosofi B, Historie B, Kulturforståelse B, Idéhistorie B, Psykologi B, Religion B, Samfundsfag B eller Samtidshistorie B Matematik B Matematik B Teknikfag A - design og produktion, Teknikfag A - byggeri og energi, Billedkunst C, Design C, Mediefag B eller Kulturforståelse B Musik B Natur/teknologi Teknikfag A, Bioteknologi A, Biologi B, Fysik B, Kemi B, Naturgeografi B eller Teknologi B Samfundsfag Afsætning B, Historie B, International økonomi B, Samfundsfag B, Samtidshistorie B eller Virksomhedsøkonomi B Tysk Tysk begyndersprog B eller Tysk fortsættersprog B

14 Page 14 of 418 Adgangsforudsætninger til specialiseringsmoduler Adgangsforudsætningerne til specialiseringsmoduler varierer afhængig af, hvilke fagområder modulet knytter sig til. Der henvises til de enkelte beskrivelser af specialiseringsmodulerne i studieordningens Del 4. Dispensation for adgangsforudsætninger Såfremt den studerende ikke opfylder adgangskravene til undervisningsfag, er der mulighed for gennem gymnasiale suppleringskurser at opfylde adgangskravene. Det er den studerendes eget ansvar at forestå samt dokumentere dette vejledning hertil tilbydes i studievejledningen. Såfremt den studerende mener at kunne dokumentere at have opnået det nødvendige adgangsniveau ad anden vej, kan Institut for Skole og Læring på baggrund af konkret og individuel ansøgning dispensere fra adgangskravene (realkompetencevurdering). Procedure herfor findes på IntraPoL Merit for fag, moduler og praktik Studerende kan søge merit for fag, moduler og kompetencemålsprøver på grundlag af allerede opnåede kvalifikationer fra andre uddannelser under forudsætning af at denne/disse ækvivalerer de fag, moduler og kompetencemålsprøver der søges merit for. Vejledning herom findes på IntraPoL. I forbindelse med optagelsen foretages en meritvurdering pba indsendte oplysninger til den koordinerede tilmelding. 4.6 FRIVILLIGE KURSER I løbet af uddannelsen tilbydes den studerende at deltage i forskellige kurser, der kvalificerer til at varetage undervisning i folkeskolens obligatoriske emner (jf. 7 i Lov om folkeskolen) samt øvrige emner, der generelt kvalificerer den studerendes lærerfaglige kompetencer. Jf. BEK nr af 08/09/ skal Metropol udbyde følgende kurser: Færdselslære, inklusiv førstehjælp Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Uddannelse og job Det praktisk-musiske fagområde Skrivning og retorik Grammatik Det er en forudsætning for udstedelse af kursusbevis, at den studerende har deltaget aktivt i kurset. Beskrivelse af Metropols frivillige kurser findes i studieordningen Del OBLIGATORISK TVÆRFAGLIGT FORLØB Institut for Skole og Læring indgår i Dansk Naturvidenskabsfestival med et stort anlagt arrangement i samarbejde med eksterne aktører Science på Frederiksberg i ugerne 38-39, Forløbet er obligatorisk og alle studerende på 4. årgang (optaget 2013) deltager uanset kombinationer af fag. 4.8 DIGITAL LÆRING I LÆRERUDDANNELSEN Der findes flere forskellige indgange til arbejdet med it-understøttet læring i læreruddannelsen. Nedenfor ses forskellige forslag, og det vil være relevant at inddrage alle tilgange i en eller anden form både med fokus på it-pædagogiske anvendelser i læreruddannelsen og på de lærerstuderendes it-pædagogiske dannelse det man også kan kalde for lærerfaglig teknologiforståelse:

15 Page 15 of 418 Vi anvender it og digitale medier i læreruddannelsen både som led i uddannelsen og som led i at forberede fremtidens lærere på selv at kunne integrere it pædagogisk i egne undervisningsaktiviteter. Når vi anvender it og digitale medier i læreruddannelsen, er det ikke naturgivet, at vi også forbereder fremtidens lærere på selv at kunne integrere it pædagogisk i egne undervisningsaktiviteter. Undervisningen på læreruddannelsen vil derfor have medtænkt: It som led i fokus på fremtidens læreres egen digitale dannelse It som de lærerstuderendes læringsmedie og væsentlig del af studiemiljøet i læreruddannelsen It-pædagogisk anvendelse af it i læreruddannelsens undervisningsaktiviteter It som væsentligt element som fremtidens lærerstuderende skal kunne introducere som elevernes læringsmedie og væsentlig del af elevers studiemiljø It-pædagogisk anvendelse af it i skolens undervisningsaktiviteter It som led i fokus på elevernes digitale dannelse i skolen. It kan både være genstand, medie og miljø for læring. It (og andre begreber som fx digitale læremidler) kan findes eksplicit nævnt i både læreruddannelsens bekendtgørelse, modulbeskrivelser og i skolens fælles mål. Men it kan også være relevant de steder, hvor det ikke er ekspliciteret. Fx hvordan kan it understøtte arbejdet med medborgerskab og give anledning til at tænke i nye begreber såsom digitalt medborgerskab / digitalt verdensborgerskab eller innovation og kreativitet. 4.9 INTERNATIONALE AKTIVITETER Formålet med internationale aktiviteter er at så mange studerende som muligt tilegner sig interkulturelle og internationale kompetencer og udvikler global forståelse i overenstemmelse med regeringens handleplan fra Internationale aktiviteter er af stadig større vigtighed for lærerprofessionen og kan uddannelsesmæssigt angribes fra forskellige vinkler. Internationalisering i en dansk kontekst Der vil som en naturlig del af fagene indgå danske og internationale undersøgelser og forskningsresultater, der kvalificerer den lærerstuderendes perspektiv, fx komparative undersøgelser af betydning for lærerprofessionen. Fremmedsproglig litteratur vil udgøre en del af grundlaget for læsning af en stor del af modulerne. En række af de udbudte specialiseringsmoduler læses på engelsk. På disse vil der også være studerende fra instituttets internationale partnerinstitutioner. Internationalisering i en udenlandsk kontekst Den studerende har mulighed for at lægge en del af uddannelsen som et studieophold i udlandet. Opholdet skal have en varighed af mindst 90 dage og kan tidligst finde sted efter afslutningen af første studieår. Alle studerende, der studerer i en periode i udlandet, skal i samarbejde med international koordinator og studievejledningen udarbejde en studieplan og et Learning Agreement, hvoraf det fremgår, hvilke aftaler om meritgivning, der er indgået. I forbindelse med studieophold i udlandet kan det blive aktuelt at gennemføre en praktikperiode i forbindelse hermed. Se afsnit 4.2 om regler for praktik i udlandet.

16 Page 16 of 418 Studerende har desuden mulighed for at afholde deres praktikniveau 2 (3. års praktikken) i udlandet hos en af instituttets praktiksamarbejdsskoler TALENTFORLØB Talentforløb er Metropols særlige måde at markere studieforløb, der tilgodeser den talentfulde og engagerede studerende lidt ud over normalen ASTE (Advanced Science Teacher Education) Den studerende, der vælger matematik ( klassetrin) og har særligt engagement og interesse for naturfag, har mulighed for at vælge en sciencelinje kaldet ASTE. Den studerende vil med denne linje kunne opnå undervisningskompetence i 4 fag. Ud over matematik vil der opnås undervisningskompetence i biologi, fysik/kemi og geografi. ASTE er organiseret omkring en særlig tilrettelagt struktur for læreruddannelsens opbygning, der ikke kan afviges fra. Strukturen medfører tværfaglige moduler, der erstatter udvalgte fagmoduler. For mere information henvises til IntraPoL. ASTE er udviklet i samarbejde med Københavns Universitet (Institut for naturfagsdidaktik), Århus Universitet (Institut for uddannelse og pædagogik) og Professionshøjskolen UCC. I ASTE-samarbejdet er der særlige naturfaglige skoler, som den studerende vil være knyttet til i praktikperioder. Gennem ASTE-uddannelsen arbejdes der på forskellig vis med at knytte uddannelsen til en skolepraksis. De tværfaglige ASTE-moduler er beskrevet i studieordningens Del ITEP (International Teacher Education Programme) Studerende, der vælger engelsk som deres undervisningsfag 1 og har særlig interesse i og motivation for internationale og interkulturelle elementer i deres læreruddannelse, kan søge om optagelse på en særlig international talentuddannelse kaldet ITEP. Studerende der optages på ITEP vil opnå internationalt tonet undervisningskompetence i engelsk samt to undervisningsfag efter eget valg. I tillæg hertil vil ITEP studerende opnå særlige kompetencer inden for Lærerens Grundfaglighed, som er arena for linjens talentdimension. ITEP er organiseret omkring en særligt tilrettelagt struktur for læreruddannelsens opbygning, der ikke kan afviges. ITEP karakteriseres ved at en væsentlig del af modulerne afholdes på engelsk eller foregår i udlandet. For mere information henvises til IntraPoL.

17 Page 17 of Undervisning, læring og deltagelse studieaktivitetsformer Den studerende har medindflydelse og er forpligtet til at deltage aktivt i planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning og andre studieaktiviteter. Den studerendes arbejde med at tilegne sig kompetencer understøttes gennem forpligtende, varierede og involverende undervisnings- og studieaktiviteter. Studieaktiviteter forstås bredt og angiver de undervisnings-, studie- og læringsformer den studerende forventes at tage aktiv del i gennem studiet, og det angiver dermed også de krav, der stilles til den studerendes arbejdsindsats. 5.1 STUDIEAKTIVITETSMODEL I alle uddannelsens moduler angives et minimum af studieaktiviteter, som indgår i modulet, samt en vejledende fordeling af forventet arbejds- og studiebelastning i de fire kvadranter (se modellen nedenfor). Der indgår en progression og variation af studieaktiviteter hen over modulerne og uddannelsen som helhed. Den studerendes egen vejledende arbejdsindsats er på 275 arbejdstimer pr. modul à 10 ECTS-point, inklusiv evaluering og den studerendes forberedelse frem mod aktuelle kompetencemålsprøver. Som udgangspunkt afsættes 30 timer i kategori 3 til den studerendes arbejde med den til modulet tilhørende kompetencemålsprøve. Øvrige timer fordeles i alle studieaktivitetsmodellens kvadranter. Nedenstående studieaktivitetsmodel er gældende for læreruddannelsen på landsplan. Den synliggør, hvem der initierer, og hvem, der deltager i de forskellige undervisnings-, studie- og læringsaktiviteter, samt at studiet er et fuldtidsstudium bestående af forskellige aktiviteter. Den anvendes som afsæt for gensidig forventningsafstemning mellem undervisere og studerende. Studieaktivitetsmodellen vil således indgå i modulernes lektionsplaner. 5.2 DELTAGELSESPLIGT - DELTAGELSESKRAV Studerende ved læreruddannelsen har jf. BEK nr af 08/09/2015, 15, pligt til at deltage i uddannelsen, som den er tilrettelagt af Metropol og beskrevet i studieordningen. Opfyldelse af deltagelsespligten, herunder mødepligten, kan være:

18 Page 18 of 418 Betingelse for godkendelse af et modul. Forudsætningskrav for deltagelse i de nationale modulprøver. Deltagelsespligten, herunder mødepligten, kan opfyldes på forskellige måder alt efter modulernes indhold og tilrettelæggelse. En eller flere af følgende muligheder kan benyttes inden for det enkelte modul og er beskrevet i modulernes afsnit om deltagelseskrav (studieordningens Del 3 (modulbeskrivelser og kompetencemålsprøver) og Del 4) (modulbeskrivelser, øvrige) Mødepligt betyder, at den studerende skal være fysisk til stede ved en given aktivitet. Krav om aflevering af et antal studieprodukter, som det er beskrevet i de enkelte moduler. Krav om et antal fremlæggelser eller andre præsentationsformer som beskrevet i de enkelte moduler. Det gælder for det studieprodukternes, fremlæggelsernes mv. vedkommende, at det skal være tydeligt, at den studerende har arbejdet redeligt med stoffet, herunder at der ikke er plagieret, og således at produkter og fremlæggelser har et redeligt indhold og viser at den studerende har opfyldt det enkelte moduls videns- og færdighedsmål. Hvis produkterne ikke har et redeligt indhold, er deltagelseskravet ikke opfyldt. Der henvises i øvrigt til studieordningens Del 2 (fællesdel) afsnit 3. I den enkelte undervisers modulplan/lektionsplan udfoldes de nærmere forhold for opfyldelse af deltagelseskravet, herunder specifikke krav til studieprodukters form og indhold, forhold omkring evt. mødepligt samt deadlines/afleveringsfrister for studieprodukter Registrering af deltagelseskrav og godkendelse af deltagelseskrav Underviseren i det enkelte modul har ansvaret for løbende at registrere, om de studerende opfylder deltagelsespligten. Underviseren sikrer, at den løbende registrering af deltagelsespligten, herunder mødepligten, er tilgængelig for de studerende. Godkendelse af det enkelte modul forudsætter at den studerende opfylder de beskrevne deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskrav, herunder mødepligt, foretages af underviseren. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført Manglende opfyldelse af deltagelseskrav En studerende på Læreruddannelsen anses for studieaktiv, så længe deltagelsespligten på uddannelsen er opfyldt. Forudsætningskrav herunder møde-/deltagelsespligt fremgår af de enkelte modulbeskrivelser samt mere detaljeret udfoldet i lektionsplaner. Opfyldelse af forudsætningskrav på et semester forud for deltagelse i semestrets prøver på Læreruddannelsen, skal være accepteret senest 7 dage før prøvens afholdelse.

19 Page 19 of 418 Manglende opfyldelse af et givent deltagelseskrav registreres af underviseren i modulet. Underviseren er forpligtet til at gøre den studerende bekendt med utilstrækkelig opfyldelse af deltagelseskrav. Ved manglende opfyldelse af enkelte deltagelseskrav gives den studerende mulighed for at udarbejde en erstatningsaktivitet efter underviserens angivelser og inden for modulets rammer. Der tilbydes ikke vejledning til dette. Evt. opsamling på dette skal senest ske i ugen afsat til modulevaluering. Såfremt ugen anvendes til erstatningsaktivitet med henblik på opfyldelse af deltagelseskrav, bortfalder muligheden for en evaluerende samtale (se afsnit 6) Erstatningsaktivitet udgør den studerendes andet forsøg på at opfylde deltagelseskrav. Er underviseren i tvivl om en studerendes aktive deltagelse i studiet, kan den studerende indkaldes til samtale med studievejleder eller uddannelsesleder. Samtalen vil fokusere på årsager til den manglende deltagelse og muligheder for at sikre aktiv deltagelse fremover, herunder muligheder for at indhente det forsømte. Der kan søges om dispensation fra manglende opfyldelse af deltagelseskrav, herunder mødepligt, på baggrund af usædvanlige forhold. Dispensation søges ved uddannelsesleder. Såfremt den studerende får meddelelsen ikke gennemført deltagelsespligt under kategorierne mødepligt, aflevering af studieprodukter og fremlæggelse, kan den studerende klage skriftligt til uddannelsesleder senest en uge efter at den studerende har modtaget meddelelsen. Uddannelseslederens afgørelse kan ikke ankes. Får den studerende meddelelsen ikke bestået prøve ifm. et modul, kan den studerende klage jf. studieordningens Del 2 (fællesdel), afsnit 7. Om deltagelseskrav og mødepligt i øvrigt henvises til studieordningens Del 2 (fællesdel) afsnit : Modulreparation Hvis den studerende ikke får et modul godkendt ved første eller andet forsøg (erstatningsaktivitet), skal han/hun reparere den manglende godkendelse. Den studerende skal da efter modulets afslutning udarbejde en reparationsopgave. Reparationsopgaven stilles af fagets undervisere og udarbejdes og afleveres individuelt. Der tilbydes ikke vejledning. Reparationsopgaven udgør den studerendes tredje og sidste forsøg på at opfylde deltagelseskrav. I opgaven skal den studerende anvende den litteratur og empiri, der er arbejdet med i modulet, og modulets videns- og færdighedsmål indgår i opgaven.

20 Page 20 of 418 Såfremt reparationsopgaven ikke godkendes indkaldes den studerende til en samtale med henblik på afklaring af det videre studieforløb. Tidspunkt og procedurer for modulreparation vil fremgå af IntraPoL Deltagelsespligt for studerende under åben uddannelse For studerende under åben uddannelse (merit- og enkeltfagsstuderende) gælder de samme krav til deltagelsespligt (herunder obligatoriske studieprodukter og mødepligt) som for ordinære studerende. Studerende under åben uddannelse har dog ret til at gå til eksamen som selvstuderende, jf. 5, stk. 1 i bekendtgørelse af lov om åben uddannelse. For at gå til eksamen som selvstuderende skal den studerende inden semesterstart have tilmeldt sig til det enkelte modul som selvstuderende. Derved fraskriver den studerende sig mulighed for at følge undervisningen, men tilbydes 2 vejledningslektioner.

21 Page 21 of Evaluering og prøver Den studerendes gradvise opnåelse af kompetencemål vurderes løbende i alle moduler, som en integreret del af undervisningen, ved godkendelse af deltagelseskrav samt ved evaluering af den studerendes læringsudbytte ved modulevalueringen. Den studerende evaluerer praktikken efter hvert praktikniveaus afslutning. Alle hold evaluerer løbende undervisningen med deres underviser. Resultaterne drøftes mellem underviserne med henblik på kontinuerlig kvalitetsudvikling. Alle fag evalueres elektronisk som minimum hvert andet år. Institut for Skole og Læring evaluerer tværgående, der indgår i Professionshøjskolen Metropols kvalitetssikringsarbejde, fx dimittendundersøgelser. 6.1 MODULEVALUERINGER Alle moduler afsluttes med en modulevaluering hvor den studerende har mulighed for at få en evaluering af dennes arbejde i modulet. Den studerende skal have opfyldt eventuelle deltagelseskrav beskrevet i modulet for at få adgang til dette. Modulevalueringen foregår som et tilbud om en evaluerende feedback-samtale med underviseren med udgangspunkt i hvordan den studerende har arbejdet med de færdigheds- og vidensmål der er til stede i modulet og med henblik på at identificere den studerendes aktuelle kompetenceniveau og en eventuel anbefalet vej mod højere grad af kompetencemålsopfyldelse med henblik på den aktuelle kompetencemålsprøve. Der gives i forlængelse af hvert modul mundtlig feedback ud fra følgende: Hvor og hvordan er den studerendes arbejde i modulet især tilfredsstillende? Hvor er de primære mangler? Hvad kunne blive bedre og hvordan? 6.2 ADGANG TIL AFSLUTTENDE KOMPETENCEMÅLSPRØVER Adgang til afsluttende kompetencemålsprøver forudsætter godkendelse af moduler (se afsnit om deltagelseskrav ovenfor) svarende til nedenstående ECTS-angivelser:

22 Page 22 of 418 Fag Almen dannelse/klm Pædagogik og lærerfaglighed Dansk & klassetrin Matematik & klassetrin Engelsk & klassetrin (som undervisningsfag 1) Billedkunst, Biologi, Engelsk & klassetrin, Fysik/kemi, Geografi, Historie, Idræt & klassetrin, Kristendomskundskab/religion, Materiel design, Musik, Natur/teknologi, Samfundsfag, Tysk Praktik Professionsbachelorprojekt Minimumsomfang af ECTS inden for fagområdet 20 ECTS 50 ECTS 40 ECTS 40 ECTS 40 ECTS 30 ECTS 10 ECTS (på hvert niveau giver adgang til niveauets prøve) 15 ECTS Afsluttende kompetencemålsprøver i undervisningsfag, Almen dannelse/klm, Pædagogik og lærerfaglighed, Professionsbachelorprojekt samt Praktik er alle beskrevet i studieordningens del 3. For praktik henvises endvidere til modulbeskrivelsen for det enkelte praktikniveau.

23 Page 23 of Meritlæreruddannelsen Meritlæreruddannelsen udbydes som et særligt og individuelt tilrettelagt studieforløb hvor den studerende har sin egen studieplan der tilrettelægges i tæt samarbejde med studievejleder. Den studerende deltager i uddannelsens moduler på samme vilkår som studerende på den ordinære læreruddannelse. Uddannelsen henvender sig til personer med en forudgående uddannelse, og tilrettelæggelsen vil afhænge af den enkeltes kvalifikationer og forudsætninger. Ud over optagelseskrav til uddannelsen er der adgangsforudsætninger til de enkelte undervisningsfag, som beskrevet i afsnit Uddannelsen har en varighed på 150 ECTS-point og omfatter: Moduler der retter sig mod undervisningskompetence i mindst 2 og højst 4 undervisningsfag. Moduler i Pædagogik og lærerfaglighed. Praktik på niveau III i undervisningsfagene. (BEK nr af 08/09/2015, 29, 30 og 31)

24 Page 24 of Andre bestemmelser 8.1 INFORMATIONSPLIGT Som studerende på Metropol har man pligt til løbende at orientere sig om studiemæssige forhold, fag, prøver/eksaminer, retningslinjer, frister m.m. Som studerende er man desuden forpligtet til at følge tidsfrister og retningslinjer m.m., der meddeles af enten undervisere eller studieadministration. Metropol er forpligtiget til at sikre, at studerende kan finde informationer og få svar på de fleste spørgsmål ved at holde sig orienteret på IntraPoL, via meddelelser sendt til de studerendes mail, via informationsmøder, via opslag og andre steder. En væsentlig del af kommunikationen mellem studerende og undervisere/administration foregår digitalt. Det påhviler den studerende at overholde gældende lov om ophavsret samt persondataloven i sin brug af digitale materialer på Portalen. Dette gælder dels ved egen brug og dels ved evt. videregivelse til udenforstående. Jf. Bekendtgørelse af lov om ophavsret. 8.2 MANGLENDE STUDIEAKTIVITET OG OPHØR FRA UDDANNELSEN Har den studerende gennem længere tid og trods skriftlig advarsel undladt at opfylde deltagelsespligten, kan læreruddannelsen vælge at udmelde den studerende fra uddannelsen. Har en studerende ikke udvist studieaktivitet i et helt semester, kan den studerende udmeldes af læreruddannelsen. Studieaktivitet betyder i den forbindelse, at den studerende foruden at deltage i uddannelsen efter de retningslinjer, der er angivet af de enkelte fag, også afslutter og får godkendt moduler samt består prøver. Desuden skal den studerende tilmelde sig hvert semester efter studieadministrationens angivelser. Der kan ses bort fra kravet om studieaktivitet, hvis der er tale om usædvanlige forhold, fx dokumenteret sygdom, eller hvis der er indgået aftale med den studerende om et særligt tilrettelagt studieforløb. Den studerende kan desuden udmeldes helt eller i en periode, hvis den studerende trods skriftlig advarsel groft har tilsidesat almindelige regler for samvær med andre studerende, medarbejdere eller samarbejdspartnere, eller hvis den studerende på grund af vedvarende sygdom, misbrug eller lign. frembyder en sådan risiko for andres helbred eller sikkerhed, at den studerende ikke bør sendes i praktik. Der henvises i øvrigt til Professionshøjskolen Metropols overordnede ordensregler for studerende. 8.3 DISPENSATION OG SÆRLIGE PRØVEVILKÅR Det er muligt at søge om særlige prøvevilkår til prøve og eksamen, hvis det på grund af fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, gener pga. graviditet, sygdom, andet modersmål end dansk eller af andre grunde skønnes at kunne stille disse studerende lige med andre studerende. Retningslinjer for at søge dispensation findes på IntraPoL. Opstår der uventet (lægedokumenteret) sygdom eller andre særlige forhold, kan det være en mulighed at søge om dispensation fra afleveringsfrister m.m.

25 Page 25 of SÆRLIGT TILRETTELAGTE STUDIEFORLØB Studerende, der af særligt dokumenterede grunde ikke kan følge det af uddannelsen tilrettelagte studieforløb, kan i samarbejde med en studievejleder og efter godkendelse af uddannelsesleder aftale et særligt tilrettelagt forløb. Den studerende på særligt tilrettelagt studieforløb skal være opmærksom på, at der kan være konsekvenser for tildelingen af Statens Uddannelsesstøtte, såfremt der ikke er fuld studiebelastning i en given periode. 8.5 ORLOV Orlov søges senest d. 1. maj eller 1. december. Ansøgning om orlov kan ikke ske bagud i tid. Grundet læreruddannelsens struktur gives orlov som udgangspunkt for et helt år (2 semestre). Ved egen sygdom eller sygdom i nærmeste familie er der ingen frist. Ansøgningen om barselsorlov eller værnepligt skal søges i god tid. Orlov kan tidligst bevilges når alle prøver efter første studieår er bestået. Studerende på orlov kan ikke deltage i undervisning og prøver. For orlov, som ikke er begrundet i barsel, adoption eller værnepligt, gælder endvidere, at orlov først kan ansøges, når den studerende har bestået de prøver, som svarer til 1. studieår. Tilbagevenden efter orlov vil altid foregå på de betingelser, der måtte være til stede ved den studerendes tilbagevenden. 8.6 OVERFLYTNING Studerende kan søge om overflytning til en anden professionshøjskole. Overflytning kan først ske efter godkendt afslutning af uddannelseselementer på første årgang. Ansøgning om overflytning skal ske via studievejledningen senest 1. maj. 8.7 OVERGANGSREGLER Studerende, der er påbegyndt uddannelsen før august 2013, kan gennemføre uddannelsen efter reglerne i studieordningen 2012 indtil udgangen af studieåret 2017/18. Dette vil dog altid bero på en individuel vurdering beroende på den studerendes forudsætninger og tidligere studieforløb. Studerende, der er påbegyndt uddannelsen i august 2013, skal gennemføre uddannelsen efter reglerne i denne studieordning. Dog adskiller strukturen sig på en række mindre områder. Struktur for studerende optaget 2013:

26 Page 26 of 418

27 Page 27 of Studieordningens godkendelse 1. Fællesdel/institutionsdel af studieordningen Studieordningen for læreruddannelsen består af to dele: 1. Studieordningens institutionsdel udarbejdet af den enkelte professionshøjskole, og som indeholder regler om læreruddannelsen lokalt. 2. Studieordningens fællesdel udarbejdet i fællesskab af de professionshøjskoler, der er godkendt til at udbyde uddannelsen, og som indeholder regler om følgende: Afsluttende prøver for hvert undervisningsfag, Pædagogik og lærerfaglighed samt Almen dannelse, herunder prøveform og tilrettelæggelse. Særlig tilrettelæggelse af prøver for studerende, der har opnået merit for moduler, der kvalificerer til den afsluttende prøve. Tilrettelæggelse af prøver i praktik på niveau I, II og III. Krav til udformning af professionsbachelorprojektet.

28 Page 28 of Prøver i læreruddannelsen 2.1. REGELGRUNDLAG Prøverne i læreruddannelsen afholdes i overensstemmelse med: BEK nr af 08/09/2015, om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Uddannelsesbekendtgørelsen, se BEK nr af 30/6/2016, om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser Eksamensbekendtgørelsen, se id= BEK nr. 114 af 03/02/2015 om karakterskala og anden bedømmelse Karakterbekendtgørelsen, se id= BEK nr af 30/6/2016 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser LEP-bekendtgørelsen, se BEK nr. BEK nr. 85 af 26/01/2016 om adgang til erhvervsakademiuddannelser og professionsbachelor-uddannelser Adgangsbekendtgørelsen, 38 se Uddannelses- og forskningsministeriet: Om prøver i læreruddannelsen (LU13). Brev til Danske professionshøjskoler af 1. september USÆDVANLIGE FORHOLD Dette dokument henviser visse steder til, at de fastsatte regler kan fraviges, hvis det er begrundet i usædvanlige forhold. Ved afgørelse af, om der i en konkret situation foreligger usædvanlige forhold, vil følgende lægges til grund: Et usædvanlige forhold er kendetegnet ved at være pludseligt opståede forhold, som den studerende ikke har kunnet sikre sig mod fx pludseligt opstået og dokumenteret sygdom hos den studerende selv eller hos den nærmeste familie, dødsfald i den nærmeste familie eller andre forhold, som vedrører den enkelte studerende, og som den studerende ofte vil være uden skyld i. Endvidere vil fx borgerligt ombud som domsmand eller nævning være omfattet af begrebet OVERSIGT OVER BEDØMMELSER I UDDANNELSEN Ved afslutningen af hvert modul eller flerhed af moduler evalueres den studerendes udbytte af modulet eller modulerne. Evalueringsformen fremgår i den fælles hhv. den institutionelle del af studieordningen. Når evalueringen sker i form af en prøve, kan denne være ekstern eller intern. Eksterne prøver bedømmes af en underviser og en censor, hvor censorer er beskikket af Styrelsen for Videregående Uddannelser. Ved de eksterne prøver i praktik medvirker en underviser, en praktiklærer og en ekstern censor. Interne prøver i praktik bedømmes af en eller to undervisere fra uddannelsesinstitutionen og en eller to praktiklærere PRØVEFORMER I STUDIEORDNINGENS FÆLLESDEL Prøverne, som afslutter Lærerens grundfaglighed Undervisningsfagene Praktik Professionsbachelorprojektet er eksterne, dog er en af prøverne i praktikken og en prøve i Lærerens grundfaglighed i hovedområdet pædagogik og lærerfaglighed intern.

29 Page 29 of INDIVIDUEL ELLER GRUPPEPRØVE OG IKKE SELVSTÆNDIG BEDØMMELSE Individuel bedømmelse, individuel prøve eller gruppeprøve En individuel bedømmelse er en bedømmelse af en enkelt eksaminands præstation ved alle prøver skal der altid foretages individuel bedømmelse. En prøve tilrettelægges enten som en individuel prøve eller som en gruppeprøve. Fastlæggelse af prøveform fremgår af beskrivelsen af den enkelte prøve i denne studieordning. Ved en individuel prøve forstås eksamination af en enkelt eksaminand den studerende går alene til eksamensbordet med efterfølgende bedømmelse/karaktergivning. Ved en individuel mundtlig prøve, hvor den studerende eksamineres på grundlag af en gruppefremstillet opgave, må de øvrige medlemmer af gruppen ikke være til stede i prøvelokalet, før de selv skal eksamineres. Ved en gruppeprøve forstås en eksamination af hele gruppen på samme tid alle gruppens medlemmer går sammen til eksamensbordet med efterfølgende bedømmelse/karaktergivning. Ved en mundtlig gruppeprøve vil den enkelte studerende blive eksamineret på en sådan måde, at det sikres, at der kan foretages en individuel bedømmelse af den studerendes præstation Ikke selvstændig bedømmelse af skriftlige prøveprodukter Ikke selvstændig bedømmelse er en samlet bedømmelse af fx mundtlige og skriftlige delprøver/én samlet karakter. Når der i en prøve indgår et skriftligt arbejde, hvilket kan være tilfældet, både når der er tale om en individuel prøve og en gruppeprøve, fremgår det af beskrivelsen af den enkelte prøve i denne studieordning, at der skal foretages en ikke selvstændig bedømmelse af den skriftlige præstation. Hvis det for en gruppeprøve er bestemt, at der ikke skal gives en selvstændig karakter, men en samlet karakter, skal der ikke ske individualisering af den skriftlige opgave. Det betyder, at der ikke i læreruddannelsen skal ske individualisering af de skriftlige gruppeprøveprodukter EKSAMENSSPROG Prøverne skal aflægges på forståeligt dansk, medmindre det er en del af den enkelte prøves formål at dokumentere færdigheder i fremmedsprog. Prøverne kan aflægges på svensk eller norsk i stedet for dansk, medmindre prøvens formål er at dokumentere den studerendes færdigheder i dansk. Der kan dog for de enkelte prøver være angivet et andet sprog. Studerende, med andet modersmål end dansk, kan søge om dispensation fra kravet om, at stave- og formuleringsevne indgår i bedømmelsen af professionsbachelorprojektet, samt de prøver, hvor det af studieordningen fremgår, at de nævnte kompetencer indgår i bedømmelsen. Ansøgningen sendes til egen institution senest 4 uger før prøvens afvikling. Normalt vil der ikke kunne gives dispensation i dansk. Studerende med et andet modersmål end dansk kan søge om at medbringe ordbøger til prøver, når hjælpemidler ikke må anvendes til prøven. Ansøgningen sendes til egen institution senest 4 uger før prøvens afvikling. Uddannelsen kan, hvor der foreligger usædvanlige forhold, dispensere fra den fastsatte tidsfrist. Ansøgning om dispensation skal indgives til egen institution HJÆLPEMIDLER

30 Page 30 of 418 Hjælpemidler, herunder elektroniske, er tilladt ved prøver og i forberedelse, med mindre andet er særskilt anført for den enkelte prøve SÆRLIG TILRETTELÆGGELSE AF PRØVER Særlig tilrettelæggelse af prøver finder sted på uddannelsesstedet for studerende, der har opnået merit for moduler, der kvalificerer til den afsluttende prøve. I disse tilfælde reduceres det minimumsomfang, angivet i ECTS, der er beskrevet i studieordningens institutionsdel for adgang til hver af de afsluttende prøver SÆRLIGE PRØVEVILKÅR Studerende kan, hvor det er begrundet i fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, til prøver søge om tilladelse til at anvende hjælpemidler af relevant karakter. Ansøgningen skal indgives til egen institution senest 4 uger før prøven afvikles. Der kan dispenseres fra ansøgningsfristen ved pludselig opståede helbredsmæssige problemer. Ansøgningen skal ledsages af en lægeattest, udtalelse fra f.eks. tale-, høre-, ordblinde eller blindeinstitut eller anden dokumentation for helbredsmæssige forhold eller relevant specifik funktionsnedsættelse ANONYMITET OG FORTROLIGHED Personlige oplysninger vedrørende elever og lærere indsamlet af studerende i praktik og i forbindelse med praksistilknytning er fortrolige data, og skal behandles fortroligt. Derfor skal personoplysninger anonymiseres i skriftlige produkter, som indgår i prøver, og den studerende har ansvar for at håndtere data under dataindsamlingen og opbevaringen af data, så fortrolighed og anonymitet opretholdes.

31 Page 31 of Deltagelsespligt og mødepligt 3.1. KONSEKVENSER AF MANGLENDE OVERHOLDELSE AF DELTAGELSESPLIGTEN SOM FORUDSÆTNINGSKRAV FOR GENNEMFØRELSE AF MODULER OG ADGANGEN TIL KOMPETENCEMÅLSPRØVE Deltagelsespligten, herunder mødepligten (se nedenfor), kan være et forudsætningskrav (betingelse) for at gennemføre uddannelsens moduler. Deltagelsespligt hhv. mødepligt for det enkelte modul fremgår af studieordningens institutionsdel. Forudsætningskrav til prøverne fremgår af denne fælles del af studieordningen. Manglende opfyldelse af forudsætningskrav: Fx manglende opfyldelse af: afleveringsfrist afleveringsform formkrav til skriftlig opgave, projekt, læringsportfolio el. lign. mødepligt vil ligestilles med udeblivelse fra prøven, og den studerende har brugt et (1) prøveforsøg. Manglende opfyldelse af formkrav til indholdet: Hvis en skriftlig opgave ikke er udarbejdet med et redeligt indhold, eller hvis den indeholder f.eks. tekst, figurer, tabeller, skabeloner, som andre har ophavsret til (plagiat), uden der er henvisning hertil, kan opgaven blive afvist. Hvis indholdskravet er forudsætningskrav til prøven, og opgaven afvises, ligestilles det med udeblivelse fra prøven, og den studerende har brugt én (1) prøvegang. Kriterier for ophør af indskrivning for studerende, som ikke er studieaktive: Studerende, der ikke har bestået mindst én kompetencemålsprøve i en sammenhængende periode på mindst 1 år (manglende studieaktivitet), udskrives af uddannelsen MØDEPLIGT Mødepligt betyder, at den studerende fysisk skal være til stede, hvor undervisningsaktiviteten afvikles. Hvis der er mødepligt til en undervisningsaktivitet, vil det fremgå under reglerne for det enkelte modul. Særlig registrering af mødepligt Når mødepligt er foreskrevet i de enkelte moduler, foretages registrering af studerendes fremmøde til undervisningsaktiviteter på uddannelsen. De studerende orienteres forinden skriftligt om rammerne for registreringen. Registreringsformen kan variere og foretages af underviser, studerende o.a. Nærmer en studerende sig grænsen for overskridelse af mødepligten, varsles den studerende skriftligt om mulige konsekvenser. Deltagelsespligten er uddybende beskrevet i institutionsdelen af studieordningen.

32 Page 32 of Tilmelding til prøver I Læreruddannelsen er moduler og kompetencemålsprøver strukturelt afkoblede. Med andre ord er der ikke knyttet bestemte moduler til bestemte prøver i kompetencemål, og bestemte prøver i kompetencemål påkræver ikke et bestemt modulindhold eller omfang eller en bestemt rækkefølge. På nogle professionshøjskoler er der automatisk tilmelding til prøver, på andre professionshøjskoler er der ikke automatisk tilmelding. Er der ikke automatisk tilmelding til prøver, skal den studerende aktivt tilmelde sig kompetencemålsprøverne. Procedure herfor udmeldes på den enkelte professionshøjskole. Hvis der er automatisk tilmelding til prøver, er begyndelse på et modul samtidig automatisk tilmelding til de tilhørende prøver. Hvad angår prøverne i lærerens grundfaglighed, undervisningsfag, praktik og i professionsbachelorprojektet foretages den automatiske tilmelding, når studieordningens bestemmelser om ECTSminimumsomfang er opfyldt. Ønsker den studerende at supplere ECTSminimumsomfanget for prøven, er den studerende automatisk tilmeldt prøven ved påbegyndelsen af det afsluttende modul for faget. Institutionen kan fravige den automatiske tilmelding, hvis det er begrundet i usædvanlige forhold, herunder dokumenteret handicap. Ved tilmelding bruges en prøvegang. Dette gælder dog ikke, hvor den studerende bliver forhindret i at deltage i prøven på grund af dokumenteret sygdom og barsel. Er en prøve ikke bestået, er den studerende fortsat tilmeldt prøven. Dog kan den studerende kun deltage 3 gange i samme prøve. Uddannelsesinstitutionen kan tillade yderligere prøvegange, hvis det er begrundet i usædvanlige forhold. I vurderingen af om der foreligger usædvanlige forhold, kan spørgsmålet om studieegnethed ikke indgå.

33 Page 33 of Sygeprøve En studerende, der har været forhindret i at gennemføre en prøve på grund af dokumenteret sygdom eller af anden uforudseelig grund, får mulighed for at aflægge (syge)prøven i samme eller efterfølgende prøvetermin. Er det en prøve, der er placeret i uddannelsens sidste eksamenstermin, skal den studerende have mulighed for at aflægge prøven i samme eksamenstermin eller i umiddelbar forlængelse heraf. Delprøver udgør ét integreret bedømmelsesgrundlag, og den studerendes præstation på tværs af delprøverne udgør én samlet præstation. Om der er behov for en faktisk omprøvning af alle dele (eller kun fx den mundtlige del), hvis en studerende fx pga. sygdom er forhindret i deltagelse i en delprøve, må bero på de anvendte prøveformer, herunder det forhold, at samme censor og eksaminator skal bedømme delprøverne på baggrund af den samlede præstation på tværs af delprøverne mhp at give én samlet karakter. Lederen af uddannelsen vurderer i hvert enkelt tilfælde omfanget af omprøvningen. Sygeprøven kan være identisk med næste ordinære prøve. Ofte vil sygeprøven være sammenfaldende med en evt. omprøve, men den studerende skal selv holde sig orienteret om, hvornår (syge)prøven afvikles, og selv tilmelde sig. Uddannelsen opfordrer derfor studerende til, så snart raskmelding foreligger, at kontakte studieadministrationen på uddannelsen for nærmere afklaring om tidspunkt for sygeprøve. Sygdom skal dokumenteres ved lægeattest/-erklæring/friattest[1]. Institutionen skal senest have modtaget friattest tre (3) hverdage efter prøvens afholdelse. Studerende, der bliver akut syge under en prøves afvikling, skal dokumentere, at vedkommende har været syg på den pågældende dag. Dokumenteres sygdom ikke efter ovenstående regler, har den studerende brugt ét (1) prøveforsøg. Den studerende skal selv afholde udgiften til friattest. [1] Lægeforeningens attestudvalg har oplyst følgende: Hvor studerende har behov for dokumentation for, at sygdom er årsag til manglende evne til fremmøde eller til at gennemføre en prøve, må vedkommende anmode om lægeattest. Der er ikke nogen formular til en sådan attest, og der er derfor tale om såkaldt friattest, som lægen skriver på "sit brevpapir". Lægen vil opkræve honorar for attesten hos den studerende. Honoraret fastsættes af lægen efter medgået tid.

34 Page 34 of Eksamenssnyd En eksaminand skal ved aflevering af en skriftlig besvarelse med sin underskrift bekræfte, at opgaven er udfærdiget uden uretmæssig hjælp BRUG AF EGNE OG ANDRES ARBEJDE - PLAGIAT Eksamenssnyd ved plagiering omfatter tilfælde, hvor en skriftlig opgave, som udgør bedømmelsesgrundlag, helt eller delvist fremtræder som produceret af eksaminanden eller eksaminanderne selv, selv om opgaven: Omfatter identisk eller næsten identisk gengivelse af andres formuleringer eller værker, uden at det gengivne er markeret med anførselstegn, kursivering, indrykning eller anden tydelig markering med angivelse af kilden; omfatter større passager med et ordvalg, der ligger så tæt på et andet værk eller lignende formuleringer m.v., at man ved sammenligning kan se, at passagerne ikke kunne være skrevet uden anvendelse af det andet værk. Omfatter brug af andres ord eller idéer, uden at disse andre er krediteret på behørig vis. Genbruger tekst og/eller centrale idéer fra egne tidligere bedømte arbejder uden iagttagelse af bestemmelserne i punkt 1 og FORANSTALTNINGER I TILFÆLDE AF EKSAMENSSNYD OG FORSTYRRENDE ADFÆRD VED EKSAMEN En eksaminand, der utvivlsomt under en prøve: uretmæssigt skaffer sig hjælp eller giver en anden eksaminand hjælp til besvarelse af en opgave eller benytter ikke tilladte hjælpemidler og/eller en eksaminand, der under en prøve: udviser forstyrrende adfærd kan af lederen af uddannelsen eller den, som lederen af uddannelsen bemyndiger hertil, eller bedømmerne i enighed bortvises fra prøven, mens den stadig pågår. I så tilfælde vurderes berettigelsen heraf i forbindelse med den efterfølgende afgørelse. I mindre alvorlige tilfælde af forstyrrende adfærd gives først en advarsel FORMODNING OM EKSAMENSSNYD, HERUNDER PLAGIERING UNDER OG EFTER PRØVEN Hvis der under eller efter en prøve opstår formodning om, at en eksaminand: uretmæssigt har skaffet sig eller ydet hjælp eller har udgivet en andens arbejde for sit eget (plagiat) eller har anvendt eget tidligere bedømt arbejde eller dele heraf uden henvisning (plagiat) indberettes det straks til lederen på uddannelsen PROCES VED AFKLARING AF EKSAMENSSNYD, HERUNDER PLAGIERING Udsættelse af prøven Vedrører indberetningen om eksamenssnyd som plagiering i en skriftlig opgave, hvor opgaven er bedømmelsesgrundlag ved en senere mundtlig prøve, udsætter lederen af uddannelsen prøven, hvis det ikke er muligt at afklare forholdet inden den fastsatte prøvedato. Indberetningens form og indhold Indberetning om eksamenssnyd skal ske uden unødig forsinkelse. Med indberetningen skal følge en skriftlig fremstilling af sagen til lederen på uddannelsen, der omfatter oplysninger, der kan identificere de indberettede personer, samt en kort redegørelse og

35 Page 35 of 418 den foreliggende dokumentation for forholdet. Er der tale om gentagelsestilfælde for én eller flere af de indberettede personer, skal dette oplyses. Ved indberetning af plagiering skal de plagierede dele markeres med tydelig henvisning til de kilder, der er plagieret fra. Den plagierede tekst skal ligeledes markeres i kildeteksten. Inddragelse af eksaminanden - partshøring Lederen af uddannelsen afgør, om høringen af den studerende skal ske mundtligt, skriftligt eller en kombination heraf. Ved den mundtlige partshøring indkaldes eksaminanden til en samtale for nærmere belysning af sagsforholdet med henblik på at præsentere vedkommende for dokumentationen for formodningen af eksamenssnyd og for at høre eksaminandens opfattelse af sagen. Eksaminanden har ret til at møde med en ledsager. Ved den skriftlige partshøring fremsendes dokumentationen for formodningen af eksamenssnyd med henblik på at anmode om den studerendes skriftlige opfattelse af sagen SANKTIONER OVER FOR EKSAMENSSNYD OG FORSTYRRENDE ADFÆRD UNDER PRØVEN Hvis lederen af uddannelsen efter belysning af sagsforholdet får bekræftet formodningen om eksamenssnyd, og handlingen har fået eller ville kunne få betydning for bedømmelsen, bortviser lederen af uddannelsen eksaminanden fra prøven. I mindre alvorlige tilfælde gives først en advarsel. Under skærpende omstændigheder kan lederen af uddannelsen bortvise i kortere eller længere perioder. I sådanne tilfælde gives en skriftlig advarsel om, at gentagelser kan medføre varig bortvisning. En bortvisning medfører, at en eventuel karakter for den pågældende prøve bortfalder, og at eksaminanden har brugt et (1) prøveforsøg. Eksaminanden kan ikke deltage i syge-/omprøve, men kan først deltage i prøven ved uddannelsens næstkommende ordinære udbud af prøven. Den studerende kan ikke deltage i undervisning eller prøver i perioden, hvor bortvisningen gælder.

36 Page 36 of Klage Uddannelsen anbefaler, at eksaminanden søger vejledning hos studievejleder i forbindelse med klageprocedure og udarbejdelse af klage. Reglerne om klager over eksamen fremgår af Eksamensbekendtgørelsen, kap. 10. Faglige afgørelser i relation til brugt prøvegang og/eller bortvisning på grund af eksamenssnyd er endelig og kan ikke indbringes for en højere administrativ myndighed. I eksamensbekendtgørelsen skelnes mellem klager over: 1. Eksaminationsgrundlaget mv., prøveforløbet og/eller bedømmelsen 2. Klager over retlige forhold De to former for klage behandles forskelligt KLAGER OVER EKSAMINATIONSGRUNDLAGET MV., PRØVEFORLØBET OG/ELLER BEDØMMELSEN En eksaminand kan indsende en skriftlig og begrundet klage inden for en frist af 2 uger (14 kalenderdage), efter at bedømmelsen af prøven er bekendtgjort på sædvanlig måde. Hvis udløbet af fristen falder på en helligdag, er det den første hverdag derefter, som er fristudløbsdagen. Uddannelsen kan dispensere fra fristerne, hvis der foreligger usædvanlige forhold. Der kan klages over: a. Prøvegrundlaget, herunder prøvespørgsmål, opgaver og lignende, samt dets forhold til uddannelsens mål og krav b. Prøveforløbet c. Bedømmelsen Klagen kan vedrøre alle prøver, herunder skriftlige, mundtlige samt kombinationer heraf samt praktiske prøver. Klagen stiles til studielederen for uddannelsen og sendes til egen institution. Klagen forelægges straks for de oprindelige bedømmere, dvs. eksaminator og censor ved den pågældende prøve. Udtalelsen fra bedømmerne skal kunne danne grundlag for institutionens afgørelse vedrørende faglige spørgsmål. Institutionen fastsætter normalt en frist på 2 uger (14 kalenderdage) for afgivelse af udtalelserne. Umiddelbart efter at bedømmernes udtalelse foreligger, får klageren lejlighed til at kommentere udtalelserne indenfor en frist af normalt en uge. Afgørelsen træffes af institutionen på grundlag af bedømmernes faglige udtalelse og klagerens eventuelle kommentarer til udtalelsen. Afgørelse skal være skriftlig og begrundet, og kan gå ud på: a. Tilbud om en ny bedømmelse (ombedømmelse) dog kun ved skriftlige prøver b. Tilbud om en ny prøve (omprøve) c. At den studerende ikke får ikke medhold i klagen Besluttes det, at der skal gives tilbud om en ombedømmelse eller omprøve, udpeger lederen af uddannelsen nye bedømmere. Ombedømmelse kan alene tilbydes i skriftlige prøver, hvor der foreligger materiale til bedømmelse, da nye bedømmere ikke kan (om) bedømme en allerede afholdt mundtlig prøve, og da de oprindelige bedømmeres notater er personlige og ikke udleveres. Går afgørelsen ud på tilbud om ombedømmelse eller omprøve, skal klageren informeres om, at ombedømmelse eller omprøve kan resultere i lavere karakter. Den studerende skal, indenfor en frist af 2 uger (14 kalenderdage) efter at afgørelsen er afgivet, acceptere tilbuddet. Der er ikke mulighed for at fortryde sin accept. Hvis den studerende ikke accepterer inden for fristen gennemføres ombedømmelse eller omprøve ikke. Ombedømmelse eller omprøve skal finde sted snarest muligt.

37 Page 37 of 418 Ved ombedømmelse skal bedømmerne have forelagt sagens akter: Opgaven, besvarelsen, klagen, de oprindelige bedømmeres udtalelser med klagers bemærkninger hertil samt institutionens afgørelser. Bedømmerne meddeler institutionen resultatet af ombedømmelsen vedlagt en skriftlig begrundelse. Omprøve og ombedømmelse kan resultere i lavere karakter. Hvis det besluttes at foretage en ny bedømmelse eller give tilbud om omprøve, gælder beslutningen alle de eksaminander, hvis prøve lider af samme mangel, som den der klages over ANKE Klageren kan indbringe institutionens afgørelse vedrørende faglige spørgsmål for et ankenævn. Ankenævnets virksomhed er omfattet af forvaltningsloven, herunder om inhabilitet og tavshedspligt. Anken stiles til studieleder/uddannelsesleder for uddannelsen og sendes til studieadministrationen. Fristen for at anke er to uger (14 kalenderdage) efter eksaminanden er gjort bekendt med afgørelsen. De samme krav som ovenfor nævnt under klage (skriftlighed, begrundelse osv.) gælder også ved anke. Ankenævnet består af to beskikkede censorer, der udpeges af censorformanden, en eksamensberettiget underviser og en studerende indenfor fagområdet (uddannelsen), som begge udpeges af studielederen for uddannelsen. Ankenævnet træffer afgørelse på grundlag af det materiale, som lå til grund for institutionens afgørelse og eksaminandens begrundede anke. Ankenævnet behandler anken, og afgørelsen kan gå ud på: a. Tilbud om ny bedømmelse ved nye bedømmere, dog kun ved skriftlige prøver b. Tilbud om ny prøve (omprøve) ved nye bedømmere eller c. At den studerende ikke får medhold i anken Går afgørelsen ud på tilbud om ombedømmelse eller omprøve, skal klageren informeres om, at ombedømmelse eller omprøve kan resultere i lavere karakter. Den studerende skal, indenfor en frist af 2 uger (14 kalenderdage) efter at afgørelsen er afgivet, acceptere tilbuddet. Der er ikke mulighed for at fortryde sin accept. Hvis den studerende ikke accepterer inden for fristen gennemføres ombedømmelse eller omprøve ikke. Ombedømmelse eller omprøve skal finde sted snarest muligt. Ved ombedømmelse skal bedømmerne have forelagt sagens akter: Opgaven, besvarelsen, klagen, de oprindelige bedømmeres udtalelser med klagers bemærkninger hertil samt institutionens afgørelser. Ankenævnet skal have truffet afgørelse senest 2 måneder ved sommereksamen 3 måneder efter at anken er indgivet. Ankenævnets afgørelse er endelig, hvilket betyder, at sagen ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed for så vidt angår den faglige del af klagen KLAGER OVER AFGØRELSER TRUFFET AF EN UDDANNELSESINSTITUTION ELLER ET ANKENÆVN (RETLIGE SPØRGSMÅL) Eksamensbekendtgørelsen definerer to typer klager: a. Eksamensklager (og anke) og b. Klage over retlige spørgsmål Ad a. Eksamensklager og anke er beskrevet ovenfor. Det fremgår bl.a., at ankenævnets afgørelse (den faglige vurdering) ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed. Ad b. Klager over retlige spørgsmål kan fx være en klage over, at læreruddannelsen ikke har behandlet sagen i overensstemmelse med uddannelseslove eller bekendtgørelser, fx adgangs- og eksamensbekendtgørelsen endvidere at almindelige forvaltningsretlige grundsætninger ikke er overholdt, eller at afgørelsen i øvrigt er i strid med lovgivning eller konventioner.

38 Page 38 of 418 Den studerende kan klage over retlige spørgsmål i forbindelse med afgørelse i en eksamensklagesag således. Hvis den studerende mener: at bedømmerne har begået retlige fejl i deres afgørelse om enten omprøve eller ombedømmelse eller ankenævnet ikke var beslutningsdygtig, jf. reglerne om hvornår et ankenævn er beslutningsdygtigt kan sådanne klager indbringes for læreruddannelsen inden for en frist af 2 uger (14 kalenderdage) fra den dag afgørelsen er meddelt klageren. Hvis den studerende ikke får medhold i læreruddannelsens afgørelse om, at bedømmerne har begået retlige fejl i deres afgørelse om enten omprøve eller ombedømmelse eller læreruddannelsen vurderer, at ankenævnet var beslutningsdygtigt kan vedkommende klage over denne afgørelse (i anden instans) til Styrelsen for Videregående Uddannelser på samme måde, som det er beskrevet nedenfor om klager over afgørelser truffet af læreruddannelsen efter eksamensbekendtgørelsen i øvrigt. Klage over retlige spørgsmål i afgørelser, der er truffet af læreruddannelsen efter reglerne i eksamensbekendtgørelsen, kan indbringes for Styrelsen for Videregående Uddannelser. Klagen indgives til læreruddannelsen, der afgiver en udtalelse, som den studerende skal have lejlighed til at kommentere inden for en frist på normalt 1 uge. Læreruddannelsen sender klagen, udtalelsen og den studerendes eventuelle kommentarer til styrelsen. Fristen for indgivelse af klage til institutionen er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren.

39 Page 39 of Kompetencemålsprøver 8.1. KOMPETENCEMÅL Der henvises til de enkelte prøvers kompetencemål: BEK nr. 593 af 01/05/2015, om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen, bilag 1-4 se id= Indholdsmæssigt er kompetencemålsprøvernes formål at dokumentere, i hvilken grad den studerende opfylder kravene til beherskelsen af de færdigheds- og vidensmål, som er beskrevet for det relevante kompetencemål, jf. bekendtgørelsens 21, stk. 1 og 2. For prøver i undervisningsfagenes kompetencemål gælder det endvidere, at formålet er at sikre, at den studerende kan demonstrere kompetence til at varetage undervisningen i det pågældende fag i folkeskolen, jf. bekendtgørelsens 21, stk DELPRØVER, INDBYRDES SAMMENHÆNG OG VURDERING I henhold til bekendtgørelsen skal kompetencemålsprøverne i undervisningsfagene bestå af flere delprøver, og kompetencemålsprøverne i lærerens grundfaglighed kan bestå af flere delprøver. En given prøvning af en studerende skal ikke teste den studerende i samtlige færdighedsog vidensmål under det relevante kompetencemål. Delprøverne er en del af samme bedømmelsesgrundlag, og de enkelte delprøver må gerne adressere samme færdigheds- og vidensmål flere gange og på tværs af delprøverne. En kompetencemålsprøve udgør ét integreret bedømmelsesgrundlag, og den studerendes præstation på tværs af delprøverne udgør én samlet præstation. En delprøve udgør ikke i sig selv et selvstændigt bedømmelsesgrundlag PLACERING AF PRØVERNE I UDDANNELSESFORLØBET Der henvises til den institutionelle del af studieordningen GRUPPESTØRRELSE, EKSAMINATIONSTIDER OG SIDEANTAL I SKRIFTLIGE ARBEJDER VED GRUPPEPRØVER Eksaminationstider og sideantal for synopser og skriftlige opgaver er overalt angivet for individuelle prøver. I tilfælde af gruppeprøver gælder nedenstående eksaminationstider og sidetal, som er fastsat i henhold til Eksamensbekendtgørelsen 11, stk. 2. En gruppe består af 2-4 studerende med mindre andet er nævnt. Dog kan en gruppe til prøven i professions-bachelorprojektet kun bestå af 2 studerende. Der fastsættes følgende normer for eksaminationstider ved mundtlige gruppeprøver: Votering og efterfølgende bedømmelse/karaktergivning er indeholdt i ovenstående eksaminationstider. På tilsvarende vis reduceres det maksimale sidetal i skriftlige arbejder, som er udarbejdet af flere studerende, efter følgende tabel:

40 Page 40 of 418 Definitioner på normalsidebegrebet og regler for bilag fremgår i afsnit 8.5. Regler for bedømmelse af skriftlige arbejder udarbejdet af flere studerende fremgår af afsnit DEFINITION AF EN NORMALSIDE I alle skriftlige præstationer, som indgår i prøver i denne fælles del af studieordningen, defineres en normalside som anslag inkl. tegn, mellemrum, illustrationer, tabeller, fodnoter mm. Illustrationer i form af billeder og modeller fylder anslagsmæssigt det antal anslag, som normal tekst ville udgøre på samme areal, som illustrationen fylder. Forside, indholdsfortegnelse samt litteraturliste er ikke medregnet heri. Antallet af bilag skal reduceres til et minimum. Den studerende kan ikke forvente, at hverken underviseren/praktiklæreren eller censor læser bilag. Bilag kan aldrig udgøre et bedømmelsesgrundlag AFLEVERING AF SKRIFTLIGE ARBEJDER Tid og sted for aflevering af skriftlige arbejder fremgår af retningslinjer på den enkelte uddannelsesinstitution.

41 Page 41 of Dispensation Uddannelsesinstitutionen kan fravige, hvad institutionen eller institutionerne selv har fastsat i studieordningen, hvis det er begrundet i usædvanlige forhold.

42 Page 42 of Ikrafttrædelse Fællesdelen af studieordningen træder i kraft den 1. august 2016 og har virkning for prøver påbegyndt 1. september 2016 eller senere. For studerende påbegyndt uddannelsen før vil beskrivelserne af kompetencemålsprøverne i Studieordningens fællesdel 2014 efter den enkeltes institutions bestemmelse være gældende. Fællesdelen af studieordningen med ikrafttrædelse den 1. august 2015 ophæves. Lærerens grundfaglighed Almen dannelse/klm LG1: DANNELSE I DEN MANGFOLDIGE SKOLE Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet Modulet introducerer til analyser af folkeskolens formål, demokrati og medborgerskab i et idéhistorisk, dannelsesteoretisk og professionsetisk perspektiv. Centralt i modulet står den studerendes arbejde med at forholde sig til skolens værdier og relatere dem til lærerprofessionen med respekt for den kulturelle og religiøse mangfoldighed, der aktuelt præger skolen og samfundet. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Modulet godkendes til hovedområdet Almen dannelse/klm under Lærernes grundfaglighed med 10 ECTS-point. Fagområder (undervisningsfag, Lærernes grundfaglighed) som modulet knytter sig til Modulet er en del af Lærerens grundfaglighed med anknytning til undervisningsfag, praktik og bachelorprojekt. Modulets vidensgrundlag Centralt i modulet står filosofi, idéhistorie, dannelsesteori og religionsvidenskab. Modulet befinder sig i spændingsfeltet mellem forskellige teoridannelser inden for modulets videns- og færdighedsmål. Modulet bygger på national og international forsknings- og udviklingsviden om dannelse, demokrati og medborgerskab, professionsetik og religionsog kulturmøder. Kompetenceområder, som indgår i modulet Almen dannelse: Kristendomskundskab, livsoplysning og medborgerskab. Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan forholde sig nuanceret og reflekteret til etiske, politiske, demokratiske og religiøse udfordringer, som er forbundet med undervisning, forældresamarbejde og skole i et globaliseret samfund.

43 Page 43 of 418 Færdighedsmål: Den studerende kan vurdere sammenhænge og brydninger mellem kristendom, sekularisering og skole i historisk og aktuel belysning gå i dialog med og reflektere over møder med elever og forældre med forankring i forskellige religioner og livssyn håndtere og vurdere religiøse og kulturelle forhold i skolens tradition og dagligdag anvende og vurdere forskellige typer af etisk argumentation organisere professionelt samarbejde omkring komplekse etiske og religiøse udfordringer i skolen begrundet foreslå organisering af undervisning, forældre- og kollegasamarbejde og skolekultur, der bygger på åndsfrihed, ligeværd og demokratisk dannelse vurdere tilhørsforhold og identitetsspørgsmål og udvikle sammenhængen mellem skolens medborgerskabs- og kulturelle dannelsesopgave organisere inkluderende undervisning i spændingsfeltet mellem individ og fællesskab Vidensmål: Den studerende har viden om kristendommens fortællinger, grundbegreber og virkningshistorie i sammenhæng med forskellige perioders menneske- og dannelsessyn kristendom, jødedom, islam og andre livsanskuelser i aktuel kontekst forholdet mellem religion, kultur og politik i evangelisk-luthersk kristendom og andre livsanskuelser, typer af sekularisering og deres konsekvenser for skolens dagligdag livsoplysning, etiske traditioner og deres idéhistoriske baggrund ritualer og eksistenstolkning i udvalgte filosofiske og religiøse traditioner menneskerettigheder, børns rettigheder og idéhistoriske baggrund for rettighedstænkningen, herunder relationer mellem menneskerettigheder, religion og demokrati forskellige former for borgerskab, medborgerskab og verdensborgerskab i idéhistorisk, historisk og aktuelt perspektiv den idéhistoriske og pædagogisk filosofiske baggrund for begreber som tolerance, myndighed, lighed, frihed og solidaritet i forbindelse med mangfoldighed og inklusion i skolen Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan. Kategori 1: 68 timer Kategori 2: 135 timer Kategori 3: 66 timer Kategori 4: 6 timer Modulets relation til praksis Modulets indhold har to praksistilknytningspunkter. Ét i det omgivende samfund og ét i skolen.

44 Page 44 of 418 I arbejdet med modulet inddrages relevante og aktuelle eksempler på drøftelser og konkrete handlinger i spændingsfeltet mellem individ, fællesskab og skole hvor etiske, religiøse og ideologiske forhold spiller en rolle. I arbejdet med modulets indhold kan således også indgå besøg og samtaler med både majoritets- og minoritetsgrupper med såvel forskellige religiøse, ideologiske og sociale baggrunde. Endvidere inddrager de studerende eksempler fra deres praktikskoler hvor spørgsmål vedrørende individ og fællesskab, individ og samfund, religion, livssyn, demokrati, medborgerskab har været til drøftelse, tydeligt i konflikter eller fx spillet en rolle i en skoles eller klasses hele liv. I undervisningen inddrages/arbejdes med cases fra en skolesammenhæng vedrørende de spørgsmål, som de studerende jf. Almen dannelse/klm s kompetencemål skal håndtere. Endvidere kan skolers værdigrundlag, som de kommer til udtryk på skolers hjemmesider, undersøges, her kan også inddrages skolers antimobbepolitik, sorgplaner, medborgerskabs- og demokratiidealer m.v. Deltagelseskrav 1) Den studerende forventes at deltage aktivt i modulets undervisning med henblik på underviserens mulighed for at vurdere den studerendes læringsudbytte svarende til minimum bestået på 7-trinsskalalen (standpunktsbedømmelse). Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes. 2) Kreativt produkt med fremlæggelse på baggrund af skriftligt notat. De studerende skal i grupper på maks. 4 deltagere fremlægge et kreativt produkt for holdet. Produktet kan fx være et drama, en installation eller en digital fremstilling. Produktet skal indeholde en drøftelse og en besvarelse af en problemstilling der favner centrale elementer i Almen dannelse/klm s kompetencemål. Forud for fremlæggelsen skal der udarbejdes et skriftligt notat på højst 2 normalsider der indeholder begrundet problemformulering, kort procesbeskrivelse, besvarelse af problemstilling og litteraturliste. Den enkelte studerende skal have deltaget i udarbejdelsen af såvel det kreative produkt som det skriftlige notat, skal have deltaget i vejledning i forbindelse med udarbejdelsen af produktet og notatet, og skal deltage i fremlæggelsen af det kreative produkt samt holdets øvrige fremlæggelser. Der gives umiddelbart efter fremlæggelsen en kort feedback på produktet. 3) Digital tidslinje. Tidslinjen vurderes ud fra evnen til at prioritere, hvilke nedslag, der er relevante at foretage i den givne periode og den faglige begrundelse herfor. Tidslinjen udarbejdes individuelt eller i grupper. Kriterier for gennemført modul Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans. Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat

45 Page 45 of 418 for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens Del1, afsnit PRØVEN I KLM/ALMEN DANNELSE Prøven i Almen dannelse er en mundtlig prøve. Den mundtlige prøve har udgangspunkt i et kort skriftligt oplæg udarbejdet af den studerende. Afsættet for det skriftlige oplæg er den studerendes identifikation af en problemstilling, der knytter sig til etiske, politiske, demokratiske og religiøse udfordringer i skolen. Den studerende sætter særligt fokus på en problemstilling, der knytter sig til enten undervisningen, forældresamarbejdet eller skolen som en samfundsmæssig institution. Den udvalgte problemstilling behandles ud fra en analyse af kulturens, samfundets og skolens centrale værdier med sigte på egen lærerpraksis. Til den mundtlige prøve skal den studerende kunne forholde sig til den beskrevne problemstilling under inddragelse af alle relevante færdigheds- og vidensmål. På baggrund heraf skal den studerende fremføre begrundede forslag til, hvordan den behandlede problemstilling vil kunne håndteres ved selvstændig handling. Det korte skriftlige oplæg indgår i bedømmelsen. Prøven kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg. Omfanget af det korte skriftlige oplæg er maks. 5 normalsider. Sidetal følger gruppestørrelse. Eksaminationstid: 30 minutter. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve. Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven: Aflevering af kort skriftligt oplæg i angivet form og indhold til rette tid og sted.

46 Page 46 of 418 Pædagogik og lærerfaglighed LG2: ALMEN UNDERVISNINGSKOMPETENCE Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet, 10 ECTS-point, modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet Modulet introducerer til planlægning, gennemførelse, evaluering og begrundelse af undervisning i folkeskolen. Modulet har fokus på didaktisk analyse og udvikling af undervisning med blik for elevens alsidige dannelse og optimale læring gennem undervisningsdifferentiering, varierede arbejdsformer, anvendelse af analoge og digitale læremidler, evaluering og feedback. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Modulet godkendes i hovedområdet Pædagogik og lærerfaglighed inden for lærerens grundfaglighed med 10 ECTS-point. Fagområder (undervisningsfag, lærerens grundfaglighed), som modulet knytter sig til Modulet er en del af Lærerens grundfaglighed og kan knytte an til uddannelsens undervisningsfag, praktik og bachelorprojekt. Modulets vidensgrundlag Centralt i modulet står forskellige teoridannelser inden for den almene didaktik og pædagogik, som bygger på national og international forsknings- og udviklingsviden om undervisning. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 2: Almen undervisningskompetence Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i folkeskolen.

47 Page 47 of 418 Færdighedsmål: Den studerende kan planlægge undervisning, herunder opstille læringsmål for både klassen og den enkelte elev anvende et bredt repertoire af undervisningsmetoder, herunder inddrage bevægelse samt varierede handlings- og anvendelsesorienterede undervisningsformer anvende et bredt repertoire af relevante læremidler og andre ressourcer systematisk evaluere (elevers) læringsudbytte, læringsmiljø og undervisning og anvende resultaterne som grundlag for feedback og videre undervisningsplanlægning og udvikling af undervisning differentiere undervisningen i henhold til elevernes forudsætninger og potentialer lede undervisning under hensyntagen til lærerenes intentioner og kunne gøre brug af egen professionel dømmekraft i komplicerede situationer planlægge, gennemføre og udvikle undervisning, som udvikler elevernes fantasi, innovative og entreprenante kompetencer samt styrke deres lyst til at lære og motivation for at handle udvikle samarbejde med kolleger, skolens ressourcepersoner, forældre og elever om undervisningen og udvikling af undervisning kritisk vurdere og anvende forskningsmetoder og -resultater vedrørende undervisning og læring planlægge, gennemføre og udvikle undervisning med og om it og medier, der understøtter elevernes evne til at agere kritisk undersøger, analyserende modtager, målrettet og kreativ producent og ansvarlig deltager Vidensmål: Den studerende har viden om skolens juridiske, sociale og kulturelle grundlag og rammer, undervisningsteori, forskellige didaktiske grund positioner samt undervisningsplanlægning herunder planlægning af læringsmålsstyret undervisning undervisningsmetoders samt analoge og digitale læremidlers og andre ressourcers praktiske anvendelighed i forhold til elevforudsætninger, undervisningens etik, formål, mål og indhold analoge og digitale læremidlers og andre ressourcers praktiske anvendelighed i forhold til elevforudsætninger, undervisningens etik, formål, mål og indhold evaluering og feedbacks muligheder og begrænsninger i forbindelse med undervisning og læring undervisningsdifferentiering, inklusionsteori og læringsmiljøer klasseledelse, lærerens handlemåde, relationer i undervisningen og undervisningens etik kreativitet, innovation og entreprenørskab i forhold til elevens alsidige dannelse, lærerens professionelle udvikling og udvikling af pædagogisk praksis det professionelle grundlag for kommunikation, kollegialt samarbejde, forældresamarbejde, tværprofessionalitet og skoleudvikling forskningsmetoder, nationale og internationale forsknings- og udviklingsresultater it og mediekompetencer Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning

48 Page 48 of 418 (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan. Kategori 1: 68 timer Kategori 2: 135 timer Kategori 3: 66 timer Kategori 4: 6 timer Modulets relation til praksis Modulet er et praksissamarbejde modul. Rammerne for praksissamarbejdet er beskrevet under afsnittet om praktikvirksomhed i studieordningens DEL 1 afsnit & Deltagelseskrav Deltagelseskrav 1: Den studerende forventes at deltage aktivt i modulets undervisning med henblik på underviserens mulighed for at vurdere den studerendes læringsudbytte svarende til minimum bestået på 7-trinsskalalen (standpunktsbedømmelse). Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes. Deltagelseskrav 2: Øvelsesundervisning: I grupper tilrettelægger de studerende en undervisningssekvens for holdet, som tager afsæt i en konkret tekst. Gruppesammensætning og procedure for tekstudvælgelse aftales med underviser. Der afsættes i alt 45 min. pr. fremlæggende gruppe. Tiden kan disponeres på følgende måde: 25 min: formidling af tekstens centrale pointer samt igangsættelse af faglig relevant refleksion og/ el. praktisk øvelse for holdet, 10 min: præsentation og begrundelse af didaktiske overvejelser i forbindelse med øvelsesundervisningen, 10 min: opklarende spørgsmål fra holdet og konstruktiv feedback. Som led i den studerendes lærerfaglige udvikling modtager undervisningsgrupperne feedback og feed forward fra holdet ud fra kriterier, der fastlægges af underviser i samråd med holdet. Kvantitative kriterier for godkendelse af deltagelseskrav 2: Der ligges i forbindelse med godkendelse af deltagelseskrav 1 vægt på den studerendes deltagelse, herunder: fremmøde, formidling af udvalgt tekst, igangsættelse af praktisk øvelse/refleksion, didaktisk begrundelse for øvelsesundervisningen. Kvalitative kriterier for feedback på deltagelseskrav 2: Der lægges i forbindelse med feedbacken vægt på, at den studerende kan:

49 Page 49 of 418 tilrettelægge en kortere undervisningssekvens for holdet med relevans for modulets videns- og færdighedsmål, formidle tekstens centrale pointer og igangsætte faglig relevant refleksion og/eller praktiskøvelse for holdet, begrunde didaktiske valg foretaget i forbindelse med øvelsesundervisningen med afsæt i relevant almendidaktisk teori, fremstå velforberedt, engageret og bevidst om sin verbale samt nonverbale kommunikation og brug af repræsentationsformer (som f.eks. kan være digitalt medierede) Deltagelseskrav 3: Skriftlig opgave og mundtlig fremlæggelse Et produkt som indbefatter en skriftlig opgave og mundtlig fremlæggelse. Produltet udarbejdes i praktikgrupper. Skriftlig opgave: I grupper skriver de studerende en skriftlig opgave med afsæt i et eller flere af modulets videns- og færdighedsmål. Opgaven skal demonstrere almendidaktiske overvejelser, valg og begrundelser i forbindelse med tilrettelæggelsen af et eksemplarisk undervisningsforløb. Opgaven har et omfang på max. 7 normalsider (2.600 anslag inkl. mellemrum). Opgaven afleveres på et tidspunkt fastsat af underviser. Mundtlig fremlæggelse: I grupper forbereder de studerende en mundtlig fremlæggelse. Fremlæggelsen er en præsentation af det planlagte undervisningsforløb, der begrundes med afsæt i almendidaktisk teori og forskning med blik for gensidigheden mellem forskellige didaktiske kategorier. Kvantitative kriterier for godkendelse af deltagelseskrav 3: aflevering af opgaven, fremmøde til mundtlig fremlæggelse, formidling og begrundelse af tilrettelagt undervisning. Kvalitative kriterier for feedback på deltagelseskrav 3: Der lægges i forbindelse med den skriftlige opgave og den mundtlige fremstilling vægt på, at den studerende kan: tilrettelægge et undervisningsforløb med blik for didaktiske kategoriers gensidige afhængighed, begrunde og argumentere for didaktiske valg og prioriteringer med afsæt i relevant pædagogisk og almendidaktisk teori og forskning, fremstå velforberedt, engageret og bevidst om sin verbale samt nonverbale kommunikation ved den mundtlige fremlæggelse. Kriterier for gennemført modul Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans.

50 Page 50 of 418 Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens Del1, afsnit LG3: KLM/PL LÆRERPROFESSIONALITET I DET GLOBALISEREDE SAMFUND Modultype, -omfang og -sprog Basis, lokalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet Modulet handler om forståelse og fortolkning af folkeskolens opgaver og funktioner samt professionel håndtering af komplekse udfordringer i lærerarbejdet i et globalt mangfoldigt samfund. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Modulet godkendes til hovedområdet Almen dannelse/klm inden for Lærerens grundfaglighed med 10 ECTS-point. Modulet godkendes i hovedområdet Pædagogik og lærerfaglighed inden for Lærerens grundfaglighed med 10 ECTS-point. Modulets vidensgrundlag Vidensgrundlaget udgøres af relevant forskningsbaseret viden fra teologi, religionsvidenskab, idehistorie og pædagogik og pædagogisk sociologi. Modulet bygger endvidere på national og international forsknings- og udviklingsviden om skole, dannelse, demokrati og medborgerskab, og om lærerprofessionalitet i relation til skolens opgave og funktion. Kompetenceområder, som indgår i modulet Fra Almen dannelse/klm: Fortolkning af folkeskolens formål, udvikling af professionsetik samt håndtering af komplekse udfordringer i lærerarbejdet i et globaliseret samfund præget af kulturel, værdimæssig og religiøs mangfoldighed. Fra Pædagogik og lærerfaglighed: Kompetenceområde 1: Elevens læring og udvikling. Kompetenceområde 2: Almen undervisningskompetence. Kompetencemål, som indgår i modulet Fra Almen dannelse/klm: Den studerende kan forholde sig nuanceret og reflekteret til etiske, politiske, demokratiske og religiøse udfordringer, som er forbundet med undervisning, forældresamarbejde og skole i et globaliseret samfund. Fra Pædagogik og lærerfaglighed: Den studerende kan

51 Page 51 of 418 alene og i samarbejde med andre, skabe fællesskaber og facilitere elevers læring og udvikling, lede læreprocesser, der tilgodeser udvikling af individuelle, sociale og kommunikative kompetencer samt konflikthåndtering i mangfoldige sociale sammenhænge begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i folkeskolen. Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om samarbejde og indgå i dialog med elever, normative og analytiske forståelser af forældre, ledelse og kolleger om kulturelle, sociale og kommunikative undervisning, udvikling af undervisning og processers betydning for det professionelle realisering af skolens mål og formål grundlag for samarbejde lede og udvikle klassen som et fællesskab, den undervisningsmæssige betydning af løse opdragelsesopgaver underlagt norm- elevernes forskellige socialisering i og værdikonflikter, samt sikre samfundet deltagelsesmuligheder for alle elever professionelt begrunde, vurdere og tage pædagogiske ideer i aktuelt og historisk, kritisk stilling til pædagogiske strategier samfundsmæssigt forandringsperspektiv, og koncepters værdimæssige og normative samt folkeskolens funktion, organisation, forankring lov- og værdigrundlag i relation hertil gå i dialog med og reflektere over møder kristendom, jødedom, islam og andre med elever og forældre med forankring i livsanskuelser i aktuel kontekst forskellige religioner og livssyn anvende og vurdere forskellige typer af livsoplysning, etiske traditioner og deres etisk argumentation idéhistoriske baggrund begrundet foreslå organisering af menneskerettigheder, børns rettigheder og undervisning, forældre- og idéhistoriske baggrund for kollegasamarbejde og skolekultur, der rettighedstænkningen, herunder relationer bygger på åndsfrihed, ligeværd og mellem menneskerettigheder, religion og demokratisk dannelse demokrati vurdere tilhørsforhold og forskellige former for borgerskab, identitetsspørgsmål og udvikle medborgerskab og verdensborgerskab i sammenhængen mellem skolens idéhistorisk, historisk og aktuelt perspektiv medborgerskabs- og kulturelle dannelsesopgave Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan. Kategori 1: 68 timer Kategori 2: 135 timer Kategori 3: 66 timer Kategori 4: 6 timer Modulets relation til praksis

52 Page 52 of 418 Modulets indhold har to praksistilknytningspunkter. Ét i det omgivende samfund og ét i skolen. I arbejdet med modulet inddrages relevante og aktuelle eksempler på drøftelser og konkrete handlinger i forhold til skolens opgave og funktion. I arbejdet med modulets indhold kan indgå besøg og samtaler med aktører i diskussioner om skolen. Endvidere inddrager de studerende eksempler fra deres praktikskoler hvor spørgsmål vedrørende skolens opgaver og funktioner har været til drøftelse eller spillet en rolle i en skoles eller klasses hele liv. I undervisningen inddrages/arbejdes med cases fra en skolesammenhæng vedrørende de spørgsmål de studerende jf. modulets kompetencemål skal håndtere. Deltagelseskrav 1. Den studerende forventes at deltage aktivt i modulets undervisning med henblik på underviserens mulighed for at vurdere den studerendes læringsudbytte svarende til minimum bestået på 7-trinsskalalen (standpunktsbedømmelse). Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes. 2. Den studerende skal deltage i at forestå et fagligt oplæg, hvor mål og kriterier er nærmere formuleret af underviseren på modulet. Gruppen modtager feedback efter nærmere retningslinjer udformet af underviser. 3. Den enkelte studerende skal have deltaget i den løbende udarbejdelse af den digitale logbog. De af holdets underviser angivne tidsfrister skal være overholdt. 4. Den studerende skal udarbejde en individuel blog ud fra nærmere givne retningslinjer. Kriterier for gennemført modul Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans. Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens Del1, afsnit LG4: ELEVENS LÆRING OG UDVIKLING Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet Modulet har fokus på den lærende elev i et læringsfællesskab. Centralt står elevens læreprocesser og udvikling i en mangfoldig elevgruppe, hvor hver enkelt elev med sine personlige, sociale og kulturelle forudsætninger er en del af skolens fællesskab.

53 Page 53 of 418 Modulet indeholder følgende tre temaer: Elevers udvikling, socialisering og identitet Læring, læringsmiljø og læringsledelse Lærerens samspil og kommunikation med eleverne Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Modulet godkendes til hovedområdet Pædagogik og lærerfaglighed inden for Lærernes grundfaglighed med 10 ECTS-point. Fagområder (undervisningsfag, Lærernes grundfaglighed), som modulet knytter sig til Modulet er en del af Lærernes grundfaglighed med anknytning til undervisningsfag, praktik og bachelorprojekt. Modulets vidensgrundlag Centralt i modulet står den pædagogiske psykologi, som bygger på national og international forsknings- og udviklingsviden om børn og unges læring og udvikling, socialt samspil og kommunikation og pædagogisk vejledning i skolen. Modulet er forankret i forskellige teoridannelser inden for modulets videns- og færdighedsmål. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Elevens læring og udvikling. Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan alene, og i samarbejde med andre skabe fællesskaber, facilitere elevers læring og udvikling, lede læreprocesser, der tilgodeser udvikling af individuelle, sociale og kommunikative kompetencer samt konflikthåndtering i mangfoldige sociale sammenhænge

54 Page 54 of 418 Færdighedsmål: Den studerende kan udvikle læringsmiljøer for elever og grupper under hensyntagen til forskellighed i læringsforudsætninger og læringsmål observere, støtte og udfordre elevernes sociale, emotionelle og kognitive udvikling facilitere udviklingsstøttende relationer med særlig vægt på egen position som lærer facilitere interaktions- og læreprocesser, således at de er befordrende for elevernes trivsel og udvikling selvstændigt og sammen med andre udvikle samarbejde, der bygger på gensidig respekt og lydhørhed anvende og begrunde forskellige vejledningsformer anvende kommunikative rammesætninger og metoder, så konflikter, sociale problemer og mobning bliver udgangspunkt for positive reformuleringer lede, så inklusion og socialiseringsprocesser optimeres samtidig med, at den enkelte elevs udvikling understøttes Vidensmål: Den studerende har viden om elevers læring og om virksomme faktorer i læringsmiljøet elevers sociale, emotionelle og kognitive udvikling - herunder køn og motivation udviklingsstøttende relationer klasse-, lærings- og gruppeledelse samarbejde og kommunikation mellem skolens parter og andre relevante aktører pædagogisk vejledning, feedback og refleksionsformer samt professionslæring attribuering, herunder viden om sociale problemer, konflikthåndtering og mobning inklusion og individualiserings- og socialiseringsprocesser, herunder diversitet og marginalisering Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan. Kategori 1: 75 timer Kategori 2: 145 timer Kategori 3: 50 timer Kategori 4: 5 timer Modulets relation til praksis Modulet er et praksissamarbejde modul. Rammerne for praksissamarbejde er beskrevet under afsnittet om praktikvirksomhed i studieordningen. Deltagelseskrav 1. Den studerende forventes at deltage aktivt i modulets undervisning med henblik på underviserens mulighed for at vurdere den studerendes læringsudbytte svarende til minimum bestået på 7-trinsskalalen (standpunktsbedømmelse). Den studerende

55 Page 55 of 418 orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes. 2. Der udarbejdes min. 10 individuelle logbogsprodukter efter aftale med holdets underviser.logbogsproduktet afleveres digitalt og i pdf.format. Krav til produktet udformes af modulets underviser. 3. Mundtlig fremlæggelse af resultater og refleksioner over modulets praksissamarbejde. Krav til fremlæggelsen udformes af modulets underviser. 4. Med udgansgspunkt i ét eller flere af den studerendes logbogsprodukter udarbejdes et skriftligt produkt på 2,5-3 normalsider (eksklusiv litteraturliste). Det skriftlige produkt skal indeholde en problemstilling, som behandler minimum to af modulets målpar og anvender relevant psykologisk teori. Afleveringsdato meldes ud af modulets underviser. Der tilbydes vejledende mundtlig kvalitativ feedback på produktet. Kriterier for gennemført modul Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans. Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens Del 1, afsnit LG5: EN SKOLE FOR ALLE Modultype, - omfang og -sprog Basis, lokalt udarbejdet, 15 ECTS, Modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet Modulet læses i 3 forløb med fokus på henholdsvis undervisning af tosprogede elever, specialpædagogik og et forløb knyttet til den studerendes undervisningsfag. Til kompetenceområdet undervisning af tosprogede elever er knyttet en kompetencemålsprøve, der vil blive afviklet efter dette forløb. Denne beskrives under prøverne I pædagogik og lærerfaglighed. Modulet er særligt tiltænkt studerende på optag 2014 og senere. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Modulet godkendes til hovedområdet Pædagogik og lærerfaglighed inden for Lærerens grundfaglighed med 10 ECTS-point samt 5 ECTS til den studerendes undervisningsfag 1 (dansk, matematik eller engelsk). Modulets vidensgrundlag Vidensgrundlaget bygger på relevant international og national forsknings- og udviklingsviden inden for områderne specialpædagogik, inklusion og fagdidaktik samt andetsprogstilegnelse og andetsprogspædagogik- og didaktik. Kompetenceområder, som indgår i modulet

56 Page 56 of 418 Kompetenceområde 3: Specialpædagogik. Kompetenceområde 4: Undervisning af tosprogede elever. Kompetencemål som indgår i modulet Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle særligt tilrettelagt inkluderende undervisning for elever i komplicerede læringssituationer begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og undersøge undervisning af tosprogede elever i et sprogligt mangfoldigt klasserum. Færdighedsmål: Den studerende kan analysere kompleksiteten i egen og andres praksis i det specialpædagogiske arbejde begrundet redegøre for specialpædagogikkens rammer, organisering og udvikling foretage strukturerede observationer af enkeltelever og grupper af elever begrundet vælge specialpædagogiske og inkluderende indsatser samarbejde med skolens interne og eksterne ressourcepersoner vurdere, om andetsprogsstilegnelse fremmes i egen og andres praksis støtte den tosprogede elevs intersprogsudvikling planlægge undervisning, der fremmer tosprogede elevers faglige og fagsproglige udvikling inddrage tosprogede elevers sproglige forudsætninger i undervisningen identificere andetsprogspædagogiske udfordringer for undervisningen samarbejde med dansk som andetsprogslærer og klassens øvrige lærere om de tosprogede elevers faglige og fagsproglige udvikling Vidensmål: Den studerende har viden om paradigmer til forståelse af og forklaring på elever i komplicerede læringssituationer, herunder forståelser af normalitetsbegrebet internationale hensigtserklæringer, nationalt lovgrundlag samt bekendtgørelser og udmøntning og organisering af specialpædagogiske indsatser på kommunalt og institutionelt niveau metoder til systematisk og løbende observation og evaluering af elevens deltagelses- og læringsprofil forebyggende, foregribende og indgribende indsatser samt brug af it og andre læremidler i den daglige undervisning kommunikation, kollegialt samarbejde, tværprofessionelt samarbejde og forældresamarbejde andetsprogstilegnelse, tosprogede elevers sprogudvikling Intersprog sprog og literacy i fagundervisningen i et andetsprogsperspektiv sproglig diversitet og tosprogethed samt sprogs betydning for identitetsdannelsen andetsprogspædagogisk forskning og udviklingsarbejde lovgrundlag og bekendtgørelser samt organisering af faget dansk som andetsprog i folkeskolen Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen)

57 Page 57 of 418 Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 412,5 arbejdstimer. En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan. Kategori 1: 144 timer Kategori 2: 165 timer Kategori 3: 62 timer Kategori 4: 42 timer Modulets relation til praksis Praksis forstås i dette model som al tilgængelig empiri, herunder: Egne og andres erfaringer i form af empiri (fx elevmaterialer, interviews, observationer, spørgeskemaer, filmoptagelser m.v.). Alle former for cases, der kan afgrænse og illustrere en praksisforankret problemstilling. Alle former for undervisningsmaterialer, lærervejledninger og online/multimedie undervisningsforløb. Forskning på området der er rettet mod modulets videns- og færdighedsområder. Andre praksisstudier initieret af enten underviser eller studerende kan også finde sted. Deltagelseskrav Den studerende forventes at deltage aktivt i modulets undervisning med henblik på underviserens mulighed for at vurdere den studerendes læringsudbytte svarende til minimum bestået på 7-trinsskalalen (standpunktsbedømmelse). Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes. Mundtlig fremlæggelse på baggrund logbog eller case knyttet til undervisningsfag 1 i løbet af modulet. 1 mundtligt oplæg og/eller digital produktion knyttet til specialpædagogik 1 skriftligt produkt inden for undervisning af tosprogede elever. Dette produkt danner baggrund for kompetencemålsprøve i kompetenceområde 4, undervisning af tosprogede elever. Kriterier for gennemført modul Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans. Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens Del1, afsnit LG5X: INKLUSION, SPECIALPÆDAGOGIK OG UNDERVISNING AF TOSPROGEDE ELEVER Modultype, - omfang og -sprog

58 Page 58 of 418 Basis, lokalt udarbejdet, 10 ECTS, Modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet Modulet introducerer til to områder. 1: undervisning af elever i komplicerede læringssituationer indenfor særligt tilrettelagt inkluderende undervisning og specialundervisning og 2: undervisning af tosprogede elever. Modulet er særligt tiltænkt studerende på meritlæreruddannelsen. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Modulet godkendes til hovedområdet Pædagogik og lærerfaglighed inden for Lærernes grundfaglighed med 10 ECTS-point. Modulets vidensgrundlag Vidensgrundlaget udgøres af relevant national forsknings- og udviklingsviden inden for områderne specialpædagogik, andetsprogstilegnelse, andetsprogspædagogik og didaktik. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 3: Specialpædagogik. Kompetenceområde 4: Undervisning af tosprogede elever. Kompetencemål som indgår i modulet Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle særligt tilrettelagt inkluderende undervisning for elever i komplicerede læringssituationer begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning af tosprogede elever i et sprogligt mangfoldigt klasserum. Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan. Kategori 1: 96 timer Kategori 2: 110 timer Kategori 3: 62 timer Kategori 4: 42 timer Modulets relation til praksis Praksis forstås i dette model som al tilgængelig empiri, herunder: Egne og andres erfaringer i form af empiri (fx elevmaterialer, interviews, observationer, spørgeskemaer, filmoptagelser m.v.).

59 Page 59 of 418 Færdighedsmål: Den studerende kan analysere kompleksiteten i egen og andres praksis i det specialpædagogiske arbejde begrundet redegøre for specialpædagogikkens rammer, organisering og udvikling foretage strukturerede observationer af enkeltelever og grupper af elever begrundet vælge specialpædagogiske og inkluderende indsatser samarbejde med skolens interne og eksterne ressourcepersoner vurdere, om andetsprogsstilegnelse fremmes i egen og andres praksis støtte den tosprogede elevs intersprogsudvikling planlægge undervisning, der fremmer tosprogede elevers faglige og fagsproglige udvikling inddrage tosprogede elevers sproglige forudsætninger i undervisningen identificere andetsprogspædagogiske udfordringer for undervisningen samarbejde med dansk som andetsprogslærer og klassens øvrige lærere om de tosprogede elevers faglige og fagsproglige udvikling lede, så inklusion og socialiseringsprocesser optimeres samtidig med, at den enkelte elevs udvikling understøttes Vidensmål: Den studerende har viden om paradigmer til forståelse af og forklaring på elever i komplicerede læringssituationer, herunder forståelser af normalitetsbegrebet internationale hensigtserklæringer, nationalt lovgrundlag samt bekendtgørelser og udmøntning og organisering af specialpædagogiske indsatser på kommunalt og institutionelt niveau metoder til systematisk og løbende observation og evaluering af elevens deltagelses- og læringsprofil forebyggende, foregribende og indgribende indsatser samt brug af it og andre læremidler i den daglige undervisning kommunikation, kollegialt samarbejde, tværprofessionelt samarbejde og forældresamarbejde andetsprogstilegnelse, tosprogede elevers sprogudvikling Intersprog sprog og literacy i fagundervisningen i et andetsprogsperspektiv sproglig diversitet og tosprogethed samt sprogs betydning for identitetsdannelsen andetsprogspædagogisk forskning og udviklingsarbejde lovgrundlag og bekendtgørelser samt organisering af faget dansk som andetsprog i folkeskolen inklusion og individualiserings- og socialiseringsprocesser, herunder diversitet og marginalisering Alle former for cases, der kan afgrænse og illustrere en praksisforankret problemstilling. Alle former for undervisningsmaterialer, lærervejledninger og online/multimedie undervisningsforløb. Forskning på området der er rettet mod modulets videns- og færdighedsområder. Andre praksisstudier initieret af enten underviser eller studerende kan også finde sted. Deltagelseskrav Den studerende forventes at deltage aktivt i modulets undervisning med henblik på underviserens mulighed for at vurdere den studerendes læringsudbytte svarende til minimum bestået på 7-trinsskalalen (standpunktsbedømmelse). Den studerende

60 Page 60 of 418 orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes. Fremlæggelse af logbog i løbet af modulet. 1 skriftligt produkt inden for kompetenceområde 3: Specialpædagogik 1 skriftligt produkt inden for kompetenceområde 4: undervisning af tosprogede elever, som danner baggrund for kompetencemålsprøve i kompetenceområde 4, undervisning af tosprogede elever. Der skal indgå forskningsbaseret viden, og der kan indgå praktikobservation i opgaverne. De to skriftlige opgaver kan skrives enten enkeltvis (omfang svarende til 5 normalsider) eller i grupper af maks. 4 studerende (for hver studerende hæves sidetallet med 2). I opgaven skal den/de studerende fremlægge, analysere, diskutere og nuancere den valgte problemstilling. Opgaven afleveres på en af underviser fastlagt dato. Kriterier for gennemført modul Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans. Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens Del1, afsnit LG6: DEN PROFESSIONELLE LÆRER Modultype, -omfang og -sprog Basis, lokalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet Modulet har til formål at videreudvikle de kompetencer, som den studerende har opnået i modulet LG2. I LG6 modulet arbejdes der indgående med undervisningens tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering. Modulet har fokus på didaktisk analyse, refleksion og handlen samt udvikling af undervisning. Der arbejdes bl.a. med relationerne mellem didaktik forstået som lærerens arbejde med undervisningens tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering, og didaktologi forstået som didaktik som teori og videnskabelig virksomhed. Modulet har dermed et dobbeltsigte på, og en gensidig vekselvirkning mellem, didaktikkens anvendelse i konkret undervisningsregi og dens mere filosofiske og videnskabelige grundlag. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Modulet godkendes til hovedområdet Pædagogik og lærerfaglighed inden for Lærernes grundfaglighed med 10 ECTS-point. Modulets vidensgrundlag Centralt i modulet står den almene didaktik, som bygger på national og international forskning og udviklingsviden om undervisningstilrettelæggelse og læreren som

61 Page 61 of 418 reflekterende didaktiker. Modulet tilvejebringer solide kompetencer hos den studerende indenfor tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering af undervisning. Kompetencerne udvikles bl.a. med udgangspunkt i didaktikkens principielle diskussioner, herunder f.eks. relationen mellem den tyske didaktiktradition og den anglo-amerikanske curriculumtradition, samt i arbejdet med hhv. dannelsesteoretisk-, læringsteoretisk- og evidensbaseret didaktik, som løbende knyttes til konkret didaktisk arbejde med undervisning. Kompetenceområder, som indgår i modulet Fra Pædagogik og lærerfaglighed: Kompetenceområde 1: Elevens læring og udvikling Kompetenceområde 2: Almen undervisningskompetence Kompetenceområde 3: Specialpædagogik Kompetenceområde 4: Undervisning af tosprogede elever Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan alene og i samarbejde med andre, skabe fællesskaber og facilitere elevers læring og udvikling, lede læreprocesser, der tilgodeser udvikling af individuelle, sociale og kommunikative kompetencer samt konflikthåndtering i mangfoldige sociale sammenhænge, begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i folkeskolen, begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle særligt tilrettelagt inkluderende undervisning for elever i komplicerede læringssituationer, begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning af tosprogede elever i et sprogligt mangfoldigt klasserum.

62 Page 62 of 418 Færdighedsmål: Den studerende kan planlægge undervisning, herunder opstille læringsmål for både klassen og den enkelte elev anvende et bredt repertoire af undervisningsmetoder og relevante læremidler udvikle samarbejde med kolleger, skolens ressourcepersoner, forældre og elever om undervisningen og udvikling af undervisning planlægge, gennemføre og udvikle undervisning, som udvikler elevernes fantasi, innovative og entreprenante kompetencer samt styrke deres lyst til at lære og motivation for at handle systematisk evaluere (elevers) læringsudbytte, læringsmiljø og undervisning og anvende resultaterne som grundlag for feedback og videre undervisningsplanlægning og udvikling af undervisning lede undervisning under hensyntagen til lærerenes intentioner og kunne gøre brug af egen professionel dømmekraft i komplicerede situationer udarbejde elev- og handlingsplaner kritisk vurdere og anvende forskningsmetoder og -resultater vedrørende undervisning og læring Vidensmål: Den studerende har viden om skolens juridiske, sociale og kulturelle grundlag og rammer, undervisningsteori, forskellige didaktiske grundpositioner samt undervisningsplanlægning herunder planlægning af læringsmålsstyret undervisning undervisningsmetoders samt analoge og digitale læremidlers praktiske anvendelighed i forhold til elevforudsætninger, undervisningens etik, formål og indhold det professionelle grundlag for kommunikation, kollegialt samarbejde, forældresamarbejde, tværprofessionalitet og skoleudvikling kreativitet, innovation og entreprenørskab i forhold til elevens alsidige dannelse, lærerens professionelle udvikling og udvikling af pædagogisk praksis evaluering og feedbacks muligheder og begrænsninger i forbindelse med undervisning og læring klasseledelse, lærerens handlemåde, relationer i undervisningen og undervisningens etik metoder til udarbejdelse af elev- og handlingsplaner forskningsmetoder, nationale og internationale forsknings- og udviklingsresultater Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan. Kategori 1: 66 timer Kategori 2: 50 timer Kategori 3: 139 timer Kategori 4: 20 timer Modulets relation til praksis

63 Page 63 of 418 Praksis forstås i dette modul som al tilgængelig empiri, herunder: forskning på området der er rettet mod modulets videns- og færdighedsområder egne eller andres erfaringer i form af empiri (elevmaterialer, interviews, filmoptagelser mv.) alle former for cases der kan afgrænse og illustrere en praksisforankret problemstilling, hvorudfra der kan skabes didaktisk analyse. Deltagelseskrav Deltagelseskrav 1: Den studerende forventes at deltage aktivt i modulets undervisning med henblik på underviserens mulighed for at vurdere den studerendes læringsudbytte svarende til minimum bestået på 7-trinsskalalen (standpunktsbedømmelse). Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes. Deltagelseskrav 2: Øvelsesundervisning: I grupper tilrettelægger de studerende en undervisningssekvens for holdet, som tager afsæt i en konkret tekst. Gruppesammensætning og procedure for tekstudvælgelse aftales med underviser. Der afsættes i alt 45 min. pr. fremlæggende gruppe. Tiden kan disponeres på følgende måde: 25 min: formidling af tekstens centrale pointer, samt igangsættelse af refleksion og/eller praktisk øvelse for holdet. 10 min: præsentation og begrundelse af didaktiske overvejelser i forbindelse med øvelsesundervisningen. 10 min: opklarende spørgsmål fra holdet og konstruktiv feedback. Som led i den studerendes lærerfaglige udvikling får undervisningsgruppen feedback og feed forward fra holdet ud fra kriterier, der fastlægges af underviser i samråd med holdet. Kvantitative kriterier for godkendelse af deltagelseskrav 2: Der ligges i forbindelse med godkendelse af deltagelseskrav 1 vægt på den studerendes deltagelse, herunder: fremmøde, tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering en undervisningssekvens med afsæt i udvalgt tekst, igangsættelse af praktisk øvelse/refleksion, didaktisk og teoretisk funderet begrundelse for øvelsesundervisning. Kvalitative kriterier for feedback på deltagelseskrav 2: Der lægges i forbindelse med feedbacken vægt på, at den studerende kan: tilrettelægge en undervisningssekvens for holdet med relevans for modulets videns- og færdighedsmål, formidle tekstens centrale pointer og igangsætte faglig relevant refleksion og/eller praktiskøvelse for holdet, begrunde didaktiske valg foretaget i forbindelse med øvelsesundervisningen med afsæt i relevant almen didaktisk teori og forskning,

64 Page 64 of 418 fremstå velforberedt, engageret og bevidst om sin verbale samt nonverbale kommunikation. Deltagelseskrav 3: Skriftlig opgave og mundtlig fremlæggelse: Skriftlig opgave: I grupper skriver de studerende en skriftlig opgave med afsæt i et eller flere af modulets videns- og færdighedsmål. Opgaven skal demonstrere almen didaktiske overvejelser, valg og begrundelser i forbindelse med tilrettelæggelsen af en given undervisning. I opgaven skal de studerende desuden demonstrere forståelse af, samt kunne analysere og diskutere en eller flere relevante didaktiske problemstillinger. Opgaven har et omfang på max. 8 normalsider (2.600 anslag inkl. mellemrum) og afleveres på et tidspunkt fastsat af underviser. Mundtlig fremlæggelse: I grupper forbereder de studerende en mundtlig fremlæggelse. Fremlæggelsen er en begrundet præsentation af det tilrettelagte undervisningsforløb med afsæt i almen didaktisk teori og forskning med blik for gensidigheden mellem forskellige didaktiske kategorier samt forskelle mellem teori og praksis. Feedback: Holdet samt underviser giver den fremlæggende gruppe feedback og feed forward. Der afsættes i alt 20 min. pr. fremlæggende gruppe, hvilke kan disponeres på følgende måde: 15 min: fremlæggelse 5 min: feedback Kvantitative kriterier for godkendelse af deltagelseskrav 3: Der ligges i forbindelse med godkendelse af deltagelseskrav 2 vægt på den studerendes deltagelse, herunder: aflevering af opgave, fremmøde til mundtlig fremlæggelse, formidling og begrundelse af tilrettelagt undervisning. Kvalitative kriterier for feedback på deltagelseskrav 3: Der lægges i forbindelse med feedbacken vægt på, at den studerende kan: tilrettelægge et undervisningsforløb med blik for didaktiske kategoriers gensidige afhængighed. begrunde didaktiske valg med afsæt i relevant almen didaktisk teori og forskning, skildre og forholde sig analytisk til centrale didaktiske problemstillinger, fremstå velforberedt, engageret og bevidst om sin verbale samt nonverbale kommunikation. Kriterier for gennemført modul Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har

65 Page 65 of 418 overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans. Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens Del1, afsnit PRØVERNE I PÆDAGOGIK OG LÆRERFAGLIGHED Prøven i Pædagogik og lærerfaglighed består af to prøver: en intern skriftlig prøve og en ekstern prøve bestående af to delprøver. De to prøver dækker tilsammen hovedområdets fire kompetencemål. PRØVE I PÆDAGOGIK OG LÆRERFAGLIGHED: DEN INTERNE PRØVE Den interne prøve består af en skriftlig opgave udarbejdet af den studerende, der dækker kompetenceområderet: Undervisning af tosprogede elever. I opgaven analyseres en undervisningssituation, et undervisningsforløb og/eller et fagligt læremiddel fra et af den studerendes undervisningsfag på baggrund af en relevant problemstilling for dansk som andetsprog som dimension i fagene. I forlængelse af analysen giver den studerende handleforslag baseret på andetsprogsdidaktiske refleksioner med henblik på at imødekomme tosprogede elevers læring i det pågældende fag og faglige emne. Prøven kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg. Omfang: maks. 10 normalsider. Sidetal følger gruppestørrelse. Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven: Aflevering af opgave i angivet form og indhold til rette tid og sted. PRØVE I PÆDAGOGIK OG LÆRERFAGLIGHED: DEN EKSTERNE PRØVE Prøven består af to delprøver. Der gives en samlet karakter for de to delprøver. Prøven dækker kompetenceområderne: Elevens læring og udvikling, Almen undervisningskompetence og Specialpædagogik. 1. delprøve: Skriftlig prøve Prøvens skriftlige del tager afsæt i en erfaret og dokumenteret case i forbindelse med et gennemført undervisningsforløb i skolen - beskrevet og begrundet. Ud fra den valgte case formuleres et pædagogisk tema og en lærerfaglig problemstilling, der knytter an til undervisning i skolen. Temaet og problemstillingen skal rette sig mod kompetencemålene for Elevens læring og udvikling, Almen undervisningskompetence og Specialpædagogik og godkendes af den studerendes vejleder. Temaet og problemstillingen undersøges og analyseres i lyset af relevant teori samt nationale og internationale forskningsresultater og på den baggrund diskuteres casen og undervisningsforløbet i et udviklings- og handlingsperspektiv. Omfang inklusiv case: maks. 15 normalsider. Sidetallet følger gruppestørrelse. 2. delprøve: Mundtlig prøve Prøvens mundtlige del uddyber analyser, diskussioner og udviklingsperspektiver fra det skriftlige oplæg - med inddragelse af praksiselementer. Eksaminationstid: 45 minutter. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve. Begge delprøver afvikles individuelt eller i grupper efter den studerendes valg. Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven: Aflevering af skriftlig del, inklusiv case i angivet form og indhold til rette tid og sted.

66 Page 66 of 418 Praktik Kort bestemmelse af faget Praktik omhandler den (1) praktisk/pædagogiske dimension der retter sig mod lærerens arbejde med elever og (2) den analytiske dimension der retter sig mod at kunne undersøge egen og andres praksis. Praktik sammenbinder læreruddannelsens fag og den studerendes arbejde på praktikskolen. PR1: PRAKTIKNIVEAU 1 Modultype, -omfang og -sprog Basismodul, lokalt udarbejdet (bek), 10 ECTS-point, modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet Modulet består af 6 ugers (30 dages) praktik i to blokke af henholdsvis 2 ugers varighed og 4 ugers varighed der gennemføres på en af instituttets faste samarbejdsskoler. Fordelingen af praktikskoler foretages af praktikkontoret. Praktikken gennemføres i praktikteams på op til 4 studerende. Den studerendes undervisningsfag 1 er i fokus for praktikken, men også andre fag kan være repræsenteret. Modulet har fokus på den studerendes udvikling af egen undervisningspraksis og begyndende analyse af undervisning. Grundlaget for modulet er den studerendes arbejde med afgrænsede undervisningssekvenser i samarbejde med medstuderende. Særligt fokus for modulet er lærerrollen, lærerarbejdet og det didaktiske møde mellem eleven og stoffet. Centralt i modulet står de studerendes arbejde med planlægning, gennemførelse og evaluering af kortere undervisningssekvenser med fokus på lærerens rolle og det didaktiske møde mellem eleven og det faglige stof og lærerens rolle i forhold til samarbejdet med elevens forældre. Herudover indgår den studerendes arbejde med at analysere undervisningssekvenser med henblik på udvikling af undervisningen. Evt. forudsætninger for at læse modulet Det anbefales at den studerende skal have påbegyndt modul 1 i undervisningsfag 1 og modul 1 og 2 i Lærerens grundfaglighed. Modulets vidensgrundlag Modulet bygger på nyeste forskning om praksislæring, teori-praksis forståelser, vejledning og vejledningsformer og praktikteamet som professionelt samarbejdende team. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Didaktik Kompetenceområde 2: Klasseledelse Kompetenceområde 3: Relationsarbejde Kompetencemål, som indgår i modulet

67 Page 67 of 418 Den studerende kan i samarbejde med kollegaer begrundet målsætte, planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning lede undervisning samt etablere og udvikle klare og positive rammer for elevernes læring, og klassens sociale fælleskab varetage det positive samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre ressourcepersoner og reflektere over relationers betydning i forhold til undervisning sam elevernes læring og trivsel i skolen. Færdighedsmål: Den studerende kan Målsætte, planlægge, gennemføre og evaluere undervisningssekvenser i samarbejde med medstuderende og kolleger redegøre for tegn på elevernes udbytte af undervisningen i forhold til formulerede mål analysere undervisningssekvenser med henblik på udvikling af undervisningen lede elevernes deltagelse i undervisningen kommunkere lærings- og trivselsfremmende med elever kommunikere med forældre om undervisningen og skolens formål og opgave Vidensmål: Den studerende har viden om folkeskolens formål og læreplaner, principper for undervisningsplanlægning, undervisningsmetoder og organisering af eleveaktiviteter under hensyntagen til elevernes forudsætninger evalueringsformer og tegn på elevers målopnåelse på praktikskolen observations-, dataindsamlings- og dokumentationsmetoder klasseledelse kommunikation, elevtrivsel, motivation, læring og elevrelationer skole-hjemsamarbejde Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. Studieaktivitetsmodellen er en del af praktikskolens uddannelsesplan, der angiver rammer og indhold for den studerendes aktiviteter på skolen. Deltagelseskrav Mødepligt til al praktik. Opfyldelse af modulets mål. Evaluering af modulet Den studerendes udbytte af modulet evalueres ved en samlet vurdering af den studerendes opfyldelse af deltagelseskravene, som alle skal være beståede. Praktikskolen indstiller vurderingen til Professionshøjskolen Metropol, som herefter foretager den endelige vurdering. Praktikmodulerne godkendes som en prøve med hjemmel i eksamensbekendtgørelsen og bedømmes med bestået/ikke bestået.

68 Page 68 of 418 Kriterier for gennemført modul Godkendelse af modulet sker på baggrund af beståelse af ovenstående deltagelseskrav Kompetencemålsprøve i praktikniveau 1 Studieordningens fællesdel indeholder en principiel beskrivelse af prøveformen i praktik og er udarbejdet nationalt. Da der er store regionale forskelle, følger her en lokal udfoldelse af denne. Type: Ekstern mundtlig, individuel. Form: Mundtlig prøve på baggrund af 5 siders praktikopgave, der illustrerer den studerendes arbejde med et eller flere udvalgt(e) videns- og færdighedsmål indenfor praktikkens kompetencemål. Den studerende medbringer 1-2 videooptagelser af sig selv som underviser af maks. 1 minuts varighed. Varighed (inkl. votering): 30 minutter pr. studerende. Grundlag for bedømmelse: Den studerendes grad af opfyldelse af videns- og færdighedsmålene. Betingelser for indstilling til prøve: Godkendt modulevaluering. Karaktergivning: Der gives én karakter efter 7-trinsskalaen. Praktikopgaven indgår i bedømmelsen, videooptagelserne indgår ikke i bedømmelsen. PR2: PRAKTIKNIVEAU 2 Modultype, -omfang og -sprog Basismodul, lokalt udarbejdet, 10 ECTS-point, Modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet Modulet består af 6 ugers ( 30 dage) praktik. Praktikken skal afvikles på en af Institut for Skole og Lærings samarbejdsskoler. Der er mulighed for at afgive ønsker om at afvikle praktikniveau 2 på en efterskole, en fri grundskole eller en specialskole.. Herudover er der mulighed for, efter ansøgning til praktikkontoret, at afvikle praktikken på en af instituttets samarbejdsskoler i udlandet. Fordelingen af praktikskoler foretages af praktikkontoret. Praktikken gennemføres i praktikteams på 2-3 studerende. Den studerendes undervisningsfag 2 er i fokus for praktikken, men også andre fag kan være repræsenteret. Modulet har fokus på lærerprofessionens mangfoldighed og på de forskellige arenaer, der rummer relevante arbejdsopgaver for en uddannet lærer. De studerende skal i modulet i forskellig grad stifte bekendtskab med lærerfagets forskellige muligheder og den elevmangfoldighed en lærer kan møde i folkeskolen og i andre arenaer, hvor lærerarbejde forekommer. Evt. forudsætninger for at læse modulet Den studerende skal have bestået praktikniveau 1. Det anbefales ydermere at den studerende skal have godkendt mindst ét modul af undervisningsfag 2 og gennemført LG 1, 2, 3 og 4.

69 Page 69 of 418 Modulets vidensgrundlag Modulet bygger på nyeste forskning om praksislæring, teori-praksis forståelser, vejledning og vejledningsformer og praktikteamet som professionelt samarbejdende team. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Didaktik Kompetenceområde 2: Klasseledelse Kompetenceområde 3: Relationsarbejde Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan i samarbejde med kollegaer begrundet målsætte, planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning lede undervisning samt etablere og udvikle klare og positive rammer for elevernes læring, og klassens sociale fælleskab varetage det positive samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre ressourcepersoner og reflektere over relationers betydning i forhold til undervisning samt elevernes læring og trivsel i skolen. Færdighedsmål: Den studerende kan planlægge, gennemføre og evaluere et differentieret undervisningsforløb i samarbejde med medstuderende med anvendelse af en variation af metoder, herunder anvendelsesorienterede undervisningsformer og bevægelse i undervisningen evaluere undervisningsforløb og elevers læringsudbytte observere egen praksis og den enkelte elevs læring med henblik på udvikling af undervisningen udvikle tydelige rammer for læring og for klassens sociale liv i samarbejde med eleverne samarbejde dialogisk med elever og kollegaer om justering af undervisningen og elevernes aktive deltagelse kommunikere skriftligt og mundtligt med forælre om formål og indhold i planlagte undervisningsforløb Vidensmål: Den studerende har viden om undervisningsmetoder, principper for undervisningsdifferentiering, læremidler og it formative og summative evalueringsmetoder samt test observations-, dataindsamlings- og dokumentationsmetoder klasseledelse, læringsmiljø og klassens sociale relationer kommunikation, involverende læringsmiljøer, motivation og trivsel professionel kommunikation mundtligt og digitalt Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer.

70 Page 70 of 418 Studieaktivitetsmodellen vil være en del af praktikskolens uddannelsesplan, der angiver rammer og indhold for den studerendes aktiviteter på skolen. Deltagelseskrav Mødepligt til al praktik. Opfyldelse af modulets mål. Evaluering af modulet Den studerendes udbytte af modulet evalueres ved en samlet vurdering af den studerendes opfyldelse af deltagelseskravene, som alle skal være beståede. Praktikskolen indstiller vurderingen til Professionshøjskolen Metropol, som herefter foretager den endelige vurdering. Praktikmodulerne godkendes som en prøve med hjemmel i eksamensbekendtgørelsen og bedømmes med bestået/ikke bestået. Kompetencemålsprøve i praktikniveau 2 Studieordningens fællesdel indeholder en principiel beskrivelse af prøveformen i praktik og er udarbejdet nationalt. Da der er store regionale forskelle, følger her en lokal udfoldelse af denne. Type: Intern mundtlig, individuel eller i gruppe. Hvis praktikopgaven skrives individuelt gennemføres den mundtlige del af prøven individuelt. Hvis praktikopgaven skrives i gruppe, gennemføres den mundtlige del af prøven i gruppe. Form: Mundtlig prøve på baggrund af 5 siders praktikopgave sidetal følger gruppestørrelse), der illustrerer den studerendes arbejde med et eller flere udvalgt(e) videns- og færdighedsmål indenfor praktikkens kompetencemål. Den studerende medbringer 1-2 videooptagelser af sig selv som underviser af maks. 1 minuts varighed hver. Varighed (inkl. votering): 30 minutter pr. studerende. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve. Grundlag for bedømmelse: Den studerendes grad af opfyldelse af videns- og færdighedsmålene. Betingelser for indstilling til prøve: Godkendt modulevaluering. Karaktergivning: Der gives én karakter efter 7-trinsskalaen. Praktikopgaven indgår i bedømmelsen, videooptagelserne indgår ikke i bedømmelsen. PR3: PRAKTIKNIVEAU 3 Modultype, -omfang og -sprog Basismodul, lokalt udarbejdet, 10 ECTS-point, modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet Modulet består af 6 ugers (30 dage) sammenhængende praktik på en af Institut for Skole og Lærings faste praktikskoler. De studerende har mulighed for at komme med ønske om at afvikle praktikken på en efterskole, en fri grundskole eller en specialskole. Fordelingen af praktikskoler foretages af praktikkontoret. Praktikken gennemføres i praktikteams af 1-2 studerende.

71 Page 71 of 418 Den studerendes undervisningsfag 3 er i fokus for praktikken, men også andre fag kan være repræsenteret. Fokus for modulet er den studerendes arbejde med planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning i et længerevarende perspektiv med henblik på at udvikle egen og andres undervisning. Derudover står skolens professionelle fællesskab centralt i modulet og den studerendes varetagelse af undervisningen under hensyntagen til inklusionsprocesser og den enkelte elevs deltagelse i undervisningen. Den studerende skal i særlig grad varetage undervisningen selvstændigt. Praktikmodulet kan spille sammen med de studerendes empiriindsamling til professionsbachelorprojektet. Forudsætninger for at læse modulet Praktikniveau 2 skal være bestået. Det anbefales at den studerende skal have gennemført mindst 2 moduler i sit undervisningsfag 3. Modulets vidensgrundlag Modulet bygger på nyeste forskning om praksislæring, teori-praksis forståelser, vejledning og vejledningsformer og praktikteamet som professionelt samarbejdende team. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Didaktik Kompetenceområde 2: Klasseledelse Kompetenceområde 3: Relationsarbejde Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan i samarbejde med kollegaer begrundet målsætte, planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning lede undervisning samt etablere og udvikle klare og positive rammer for elevernes læring, og klassens sociale fælleskab varetage det positive samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre ressourcepersoner og reflektere over relationers betydning i forhold til undervisning samt elevernes læring og trivsel i skolen.

72 Page 72 of 418 Færdighedsmål: Den studerende kan planlægge, gennemføre og evaluere længerevarende undervisningsforløb under hensyntagen til elev- og årsplaner i samarbejde med medstuderende og skolens øvrige ressourcepersoner evaluere elevers læringsudbytte og undervisningens effekt udvikle egen og andres praktik på et empirisk grundlag lede inklusionsprocesser i samarbejde med eleverne støtte den eneklte elevs aktive deltagelse i undervisningen og klassens sociale liv, samarbejde med forskellige parter på skolen kommunikere med forældre om elevernes skolegang Vidensmål: Den studerende har viden om organisations-, undervisnings- og samarbejdsformer metoder til formativ og summativ evaluering observations-, dataindsamlings- og dokumentationsmetoder læringsmiljø, inklusion, konflikthåndtering og mobning anerkendende kommunikation, og ligeværdigt samarbejde, inklussionsprocesser processer, der fremmer godt skolehjemsamarbejde og samarbejder ved forældremøder og forældre samtaler og kontaktgrupper Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. Studieaktivitetsmodellen vil være en del af praktikskolens uddannelsesplan, der angiver rammer og indhold for den studerendes aktiviteter på skolen. Deltagelseskrav Mødepligt til al praktik. Opfyldelse af modulets mål. Evaluering af modulet Den studerendes udbytte af modulet evalueres ved en samlet vurdering af den studerendes opfyldelse af deltagelseskravene, som alle skal være beståede. Praktikskolen indstiller vurderingen til Professionshøjskolen Metropol, som herefter foretager den endelige vurdering. Praktikmodulerne godkendes som en prøve med hjemmel i eksamensbekendtgørelsen og bedømmes med bestået/ikke bestået. Kriterier for gennemført modul Godkendelse af modulet sker på baggrund af beståelse af af ovenstående deltagelseskrav. Kompetencemålsprøve i praktikniveau 3

73 Page 73 of 418 Studieordningens fællesdel indeholder en principiel beskrivelse af prøveformen i praktik og er udarbejdet nationalt. Da der er store regionale forskelle, følger her en lokal udfoldelse af denne. Type: Ekstern mundlig. Individuel eller i gruppe. Hvis praktikopgaven skrives individuelt gennemføres den mundtlige del af prøven individuelt. Hvis praktikopgaven skrives i gruppe, gennemføres den mundtlige del af prøven i gruppe. Form: Mundtlig prøve på baggrund af 5 siders praktikopgave (sidetal følger gruppestørrelse), der illustrerer de studerendes arbejde med et eller flere udvalgt(e) videns- og færdighedsmål inden for praktikkens kompetencemål. Den studerende medbringer 1 videooptagelse af sig selv som underviser af maks. 1 minuts varighed og andre artefakter fra de studerendes praktikperiode. Varighed (inkl. votering): 30 minutter pr. studerende. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve. Grundlag for bedømmelse: De studerendes opfyldelse af videns- og færdighedsmålene. Betingelser for indstilling til prøve: Godkendt modulevaluering. Karaktergivning: Der gives én karakter efter 7-trinsskalaen. Praktikopgaven indgår i bedømmelsen, videooptagelserne og artefakterne indgår ikke. PR3M: PRAKTIKNIVEAU 3 - MERITLÆRERUDDANNELSEN Modultype, -omfang og -sprog Basismodul, lokalt udarbejdet, 10 ECTS-point, modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet Praktikmodulet på meritlæreruddannelsen består af 6 ugers ( 30 dage) sammenhængende praktik på en af Institut for Skole og Lærings faste praktikskoler.praktikken kan i særlige tilfælde spedes ud over flere uger. Praktikken svarer til praktikniveau 3 på den ordinære uddannelse. Fordelingen af praktikskoler foretages af praktikkontoret. Praktikken gennemføres i praktikteams af 1-2 studerende. Den studerende skal i praktik i alle sine undervisningsfag Fokus for modulet er den studerendes arbejde med planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning i et længerevarende perspektiv med henblik på at udvikle egen og andres undervisning. Derudover står skolens professionelle fællesskab centralt i modulet og den studerendes varetagelse af undervisningen under hensyntagen til inklusionsprocesser og den enkelte elevs deltagelse i undervisningen. Den studerende skal i særlig grad varetage undervisningen selvstændigt. Modultype, -omfang og -sprog Basismodul, lokalt udarbejdet, 10 ECTS-point, modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet Praktikmodulet på meritlæreruddannelsen består af 6 ugers ( 30 dage) sammenhængende praktik på en af Institut for Skole og Lærings faste praktikskoler.praktikken kan i særlige tilfælde spedes ud over flere uger. Praktikken svarer til praktikniveau 3 på den ordinære uddannelse. Fordelingen af praktikskoler foretages af praktikkontoret. Praktikken gennemføres i praktikteams af 1-2 studerende. Den studerende skal i praktik i alle sine undervisningsfag

74 Page 74 of 418 Fokus for modulet er den studerendes arbejde med planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning i et længerevarende perspektiv med henblik på at udvikle egen og andres undervisning. Derudover står skolens professionelle fællesskab centralt i modulet og den studerendes varetagelse af undervisningen under hensyntagen til inklusionsprocesser og den enkelte elevs deltagelse i undervisningen. Den studerende skal i særlig grad varetage undervisningen selvstændigt. Modulets vidensgrundlag Modulet bygger på nyeste forskning om praksislæring, teori-praksis forståelser, vejledning og vejledningsformer og praktikteamet som professionelt samarbejdende team. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Didaktik Kompetenceområde 2: Klasseledelse Kompetenceområde 3: Relationsarbejde Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan i samarbejde med kollegaer begrundet målsætte, planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning lede undervisning samt etablere og udvikle klare og positive rammer for elevernes læring, og klassens sociale fælleskab varetage det positive samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre ressourcepersoner og reflektere over relationers betydning i forhold til undervisning samt elevernes læring og trivsel i skolen.

75 Page 75 of 418 Færdighedsmål: Den studerende kan planlægge, gennemføre og evaluere længerevarende undervisningsforløb under hensyntagen til elev- og årsplaner i samarbejde med medstuderende og skolens øvrige ressourcepersoner evaluere elevers læringsudbytte og undervisningens effekt Vidensmål: Den studerende har viden om organisations-, undervisnings- og samarbejdsformer metoder til formativ og summativ evaluering udvikle egen og andres praktik på et empirisk grundlag lede inklusionsprocesser i samarbejde med eleverne støtte den eneklte elevs aktive deltagelse i undervisningen og klassens sociale liv, samarbejde med forskellige parter på skolen kommunikere med forældre om elevernes skolegang observations-, dataindsamlings- og dokumentationsmetoder læringsmiljø, inklusion, konflikthåndtering og mobning anerkendende kommunikation, og ligeværdigt samarbejde, inklussionsprocesser processer, der fremmer godt skolehjemsamarbejde og samarbejder ved forældremøder og forældre samtaler og kontaktgrupper Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. Studieaktivitetsmodellen vil være en del af skolens uddannelsesplan, der angiver rammer og indhold for den studerendes aktiviteter på skolen. Deltagelseskrav Mødepligt til al praktik. Opfyldelse af modulets mål. Evaluering af modulet Den studerendes udbytte af modulet evalueres ved en samlet vurdering af den studerendes opfyldelse af deltagelseskravene, som alle skal være beståede. Praktikskolen indstiller vurderingen til Professionshøjskolen Metropol, som herefter foretager den endelige vurdering. Praktikmodulerne godkendes som en prøve med hjemmel i eksamensbekendtgørelsen og bedømmes med bestået/ikke bestået. Kriterier for gennemført modul Godkendelse af modulet sker på baggrund af beståelse af af ovenstående deltagelseskrav. Kompetencemålsprøve i praktikniveau 3

76 Page 76 of 418 Studieordningens fællesdel indeholder en principiel beskrivelse af prøveformen i praktik og er udarbejdet nationalt. Da der er store regionale forskelle, følger her en lokal udfoldelse af denne. Type: Ekstern mundtlig. Individuel eller gruppe. Hvis praktikopgaven skrives individuelt gennemføres den mundtlige del af prøven individuelt. Hvis praktikopgaven skrives i gruppe, gennemføres den mundtlige del af prøven i gruppe. Form: Mundtlig prøve på baggrund af 5 siders praktikopgave(sidetal følger gruppestørrelse),der illusterer den studerendes arbejde med et eller flere udvalgt(e) videns- og færdighedsmål indenfor praktikkens kompetencemål. Den studerende medbringer 1) videooptagelser af sig selv som underviser af maks 1 minuts varighed og andre artefakter fra de studerendes praktikperiode. Varighed (inkl. votering): 30 minutter pr. studerende. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve.grundlag for bedømmelse: Den studerendes opfyldelse af videns- og færdighedsmålene. Betingelser for indstilling til prøve: Godkendt modulevaluering. Karaktergivning: Der gives én karakter efter 7-trinsskalaen. Praktikopgaven indgår i bedømmelsen, videooptagelserne og artefakterne indgår ikke. Modulet bygger på nyeste forskning om praksislæring, teori-praksis forståelser, vejledning og vejledningsformer og praktikteamet som professionelt samarbejdende team. TILRETTELÆGGELSE AF PRØVER I PRAKTIK PÅ NIVEAU I, II OG III Der er i praktik en intern prøve og to eksterne prøver, og de bedømmes hver med en karakter efter 7-trinsskalaen. Den enkelte professionshøjskole kan selv afgøre, hvilket praktikniveau der prøves ved intern prøve, og hvilke der prøves ved ekstern prøve. Prøven afholdes i forlængelse af praktikken i henhold til den enkelte professionshøjskoles tilrettelæggelse. Ved prøverne på alle tre praktikniveauer bedømmes det, i hvilken grad kompetencemålene er opfyldt i forhold til de tre kravniveauer, der overordnet gælder for læreruddannelsen (jf. bekendtgørelsens 21). Bedømmelsen bygger udelukkende på præstationen ifm. prøven inkl. praktikopgaven. Der er krav om, at den studerende i løbet af praktikperioderne arbejder med forskellige digitale medier og forskellige former for produkter, artefakter, portfolio eller lignende, der dokumenter egen og andres undervisningspraksis. Prøverne i praktik tager afsæt i en praktikopgave, der sammen med det medbragte materiale (eller som en praktisk demonstration) illustrerer den studerendes arbejde med udvalgte videns- og færdighedsmål inden for praktikkens kompetencemål. Det medbragte materiale er alene grundlag for prøven og indgår ikke i bedømmelsen. Praktikopgaven derimod indgår i bedømmelsen. Prøverne afvikles enten på praktikskolen eller på professionshøjskolen Prøven kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve. Omfanget af praktikopgave på niveau I, II og III er maks. 5 normalsider. Sidetal følger gruppestørrelse. Eksaminationstid: 30 minutter. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve. Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven: Aflevering af praktikopgave i angivet form og indhold til rette tid og sted.

77 Page 77 of 418 Professionsbachelorprojektet BA1: FORSKNINGS- OG INNOVATIONSKOMPETENCER I RELATION TIL ELEVER, KLASSE, SKOLE OG SAMFUND Modultype, -omfang og -sprog Basis, lokalt udarbejdet, 10 ECTS, Modulsproget er dansk. Litteraturgrundlaget kan indeholde fremmedsprog. Kort beskrivelse af modulet Modulets primære formål er at sikre at den studerende får mulighed for at imødekomme de krav, der fremgår i professionsbachelorprojektets videns- og færdighedsmål. Modulet er opdelt i tre sektioner på hhv. 2, 2, og 6 ECTS point, og de tre sektioner er i sammenhæng egnet til at introducere og træne de metodiske færdigheder, som skal anvendes i BA2. Indholdsmæssigt struktureres kompetenceudviklingen omkring følgende temaer: Introduktion til akademisk arbejde Introduktion til observationsarbejde Introduktion til interview Introduktion til udarbejdelse af forskningsoversigt Introduktion til diskursanalyse og dokumentanalyse Evt. forudsætninger for at læse modulet Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen Modulet er særligt tiltænkt studerende på optag Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Modulet godkendes til professionsbachelorprojektet med 10 ECTS Modulets vidensgrundlag Dansksproget litteratur om forskningsmetoder samt nationale og internationale forskningsartikler, projekter og forskningsdesigns. Kompetenceområder, som indgår i modulet Professionsbachelorprojektet omhandler videnssøgning, undersøgelse, udvikling og formidling som grundlag for professionel analyse, vurdering og handlingsrettet perspektivering af lærerfaglige opgaver og problemstillinger. Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan

78 Page 78 of 418 systematisk analysere lærerfaglige problemstillinger og være i stand til at foreslå handlinger i kommuner, skoler, klasser i overensstemmelse med professionsbachelorprojekts perspektiver Færdighedsmål: Den studerende kan identificere, anvende analytisk og vurdere viden for skolen og lærerarbejdet reflektere over og udvikle egen professionsfaglighed med forståelse for tværfaglighed og tværprofessionelle samarbejdsrelationer analysere centrale og aktuelle problemstillinger vedrørende skole og undervisning og samarbejdet med eksterne aktører anvende egne og nationale og internationale resultater af empiriske studier af relevans for skolens og lærerens praksis udvikle og anvende en teoretisk referenceramme, undersøgelsesdesigns og foretage feltarbejde anvende videnskabelig metode i egne empiriske undersøgelser og i vurdering af andres undersøgelser formidle resultaterne af egne empiriske undersøgelser som grundlag for udvikling af skolens og lærerens praksis Vidensmål: Den studerende har viden om folkeskolens og lærerprofessionens virkefelter og udvikling, samt dilemmaer i skolens praksis lærerens etiske ansvar overfor børn/elever, forældre, kolleger og øvrige informanter i feltarbejde, analyse, konklusion og handleperspektiver professionsfaglig viden vedrørende skole og undervisning nationale og internationale forsknings- og udviklingsresultater af relevans for folkeskolen innovative didaktisk design af læremidler til skolens udvikling og læringsmiljøer forsknings- og udviklings samt feltarbejdsmetoder akademisk arbejdsmåde og formidling samt æstetisk produktion og performativ handling Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. Kategori 1: 30 timer Kategori 2: 163 timer Kategori 3: 20 timer Kategori 4: 30 timer Modulets relation til praksis Praktikken og BA1 er på den ene side forskellige hvad angår videns- og færdighedsmål, men på den anden side ligger der i BA1 den hensigt at opøve og kvalificere den studerendes akademiske forudsætninger for at analysere på den praksis, der udspiller sig i praktikken og andre professionsrettede kontekster. Praksisanalysen syntetiserer de to moduler. Modulets empiriske grundlag udvikles som et konkret samspil mellem eksisterende forskning og den studerendes egne undersøgelser.

79 Page 79 of 418 Deltagelseskrav Ved gennemførsel af hver af de 2 x 2 og 1 x 6 ects point skal den studerende i grupper aflevere skriftlige opgaver, som illustrerer gruppens opfyldelsesgrad af modulets vidensog færdighedsmål. Opgaverne godkendes af undervisere på BA1 og der gives skriftlig feedback på opgaverne, hvorefter de placeres i den studerendes professionsportefolio. Evaluering af modulet Den studerendes udbytte af modulet evalueres ved en samlet vurdering af den studerendes opfyldelse af deltagelseskravene, som alle skal være godkendte. Kriterier for gennemført modul Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. BA2: PROFESSIONSBACHELORPROJEKTET Modultype, -omfang og -sprog Basis, lokalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er dansk. Litteraturgrundlaget kan indeholde fremmedsprog. Kort beskrivelse af modulet I forlængelse af modulet Forsknings- og innovationskompetencer i relation til elever, klasserum, skole og samfund udarbejder den studerende sit professionsbachelorprojekt. Projektet skabes af den studerende og processen understøttes af en forelæsningsrække på årgangsbasis hvor generelle forhold bekrives. Dertil kommer en række vejledninger. Årgangsforelæsningernes formål er dels at skabe et dialogisk forum vedrørerende professionsbacheloropgavens indholdselementer, formål, dels at give bud på fortolkning af bekendtgørelsesteksten samt at skabe samarbejde og netværksdannelse på tværs af projekternes forskelligartede indhold. Evt. forudsætninger for at læse modulet Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen. Det anbefales at den studerende har gennemført BA1. Modulet er særligt tiltænkt studerende på optag Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Modulet godkendes til professionsbachelorprojektet med 10 ECTS. Modulets vidensgrundlag Forskningsmetoder samt nationale og internationale forskningsartikler, projekter og forskningsdesigns. Kompetenceområder, som indgår i modulet

80 Page 80 of 418 Professionsbachelorprojektet omhandler videnssøgning, undersøgelse, udvikling og formidling som grundlag for professionel analyse, vurdering og handlingsrettet perspektivering af lærerfaglige opgaver og problemstillinger. Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan systematisk analysere lærerfaglige problemstillinger og være i stand til at foreslå handlinger i kommuner, skoler, klasser i overensstemmelse med professionsbachelorprojekts perspektiver. Færdighedsmål: Den studerende kan identificere, anvende analytisk og vurdere viden for skolen og lærerarbejdet reflektere over og udvikle egen professionsfaglighed med forståelse for tværfaglighed og tværprofessionelle samarbejdsrelationer analysere centrale og aktuelle problemstillinger vedrørende skole og undervisning og samarbejdet med eksterne aktører anvende egne og nationale og internationale resultater af empiriske studier af relevans for skolens og lærerens praksis udvikle og anvende en teoretisk referenceramme, undersøgelsesdesigns og foretage feltarbejde anvende videnskabelig metode i egne empiriske undersøgelser og i vurdering af andres undersøgelser formidle resultaterne af egne empiriske undersøgelser som grundlag for udvikling af skolens og lærerens praksis Vidensmål: Den studerende har viden om folkeskolens og lærerprofessionens virkefelter og udvikling, samt dilemmaer i skolens praksis lærerens etiske ansvar overfor børn/elever, forældre, kolleger og øvrige informanter i feltarbejde, analyse, konklusion og handleperspektiver professionsfaglig viden vedrørende skole og undervisning nationale og internationale forsknings- og udviklingsresultater af relevans for folkeskolen innovative didaktisk design af læremidler til skolens udvikling og læringsmiljøer forsknings- og udviklings samt feltarbejdsmetoder akademisk arbejdsmåde og formidling samt æstetisk produktion og performativ handling Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. Kategori 1: 6 timer Kategori 2: 231 timer Kategori 3: 30 timer Kategori 4: 8 timer Modulets relation til praksis

81 Page 81 of 418 Professionsbachelorprojektet tager udgangspunkt i en konkret empirisk problemstilling. Problemstillingen skal tage afsæt i folkeskolens praksis eller praksis fra andre skole- eller undervisningsformer. Deltagelseskrav Afleveret professionsbacheloropgave. Evaluering af modulet Den studerendes udbytte af modulet evalueres ved en samlet vurdering af den studerendes opfyldelse af deltagelseskravene, som alle skal være godkendte. Kriterier for gennemført modul Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. BA: PROFESSIONSBACHELORPROJEKTET Modultype, -omfang og -sprog Basis, lokalt udarbejdet, 15 ECTS, modulsproget er dansk. Litteraturgrundlaget kan indeholde fremmedsprog. Kort beskrivelse af modulet Modulets primære formål er at sikre at den studerende får mulighed for at imødekomme de krav, der fremgår i professionsbachelorprojektets videns- og færdighedsmål. Modulet er opdelt i tre sektioner på hhv. 2, 2, og 11 ECTS point, og de tre sektioner opfylder i sammenhæng de krav, der stilles til hhv. undersøgelseskompetence og akademisk arbejdsmetode. Indholdsmæssigt struktureres kompetenceudviklingen omkring følgende temaer: Introduktion til akademisk arbejde Introduktion til observationsarbejde Introduktion til interview Introduktion til udarbejdelse af forskningsoversigt Introduktion til diskursanalyse og dokumentanalyse Kvantitativ metode Udarbedelse af professionsbachelorprojekt Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Modulet godkendes til professionsbachelorprojektet med 15 ECTS. Modulets vidensgrundlag

82 Page 82 of 418 Forskningsmetoder samt nationale og internationale forskningsartikler, projekter og forskningsdesigns. Kompetenceområder, som indgår i modulet Professionsbachelorprojekt omhandler vidensøgning, undersøgelse, udvikling og formidling som grundlag for professionel analyse, vurdering og handlingsrettet perspektivering af lærerfaglige opgaver og problemstillinger. Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan systematisk analysere lærerfaglige problemstillinger og være i stand til at foreslå handlinger i kommuner, skoler, klasser i overensstemmelse med professionsbachelorprojekts perspektiver. Færdighedsmål: Den studerende kan identificere, anvende analytisk og vurdere viden for skolen og lærerarbejdet reflektere over og udvikle egen professionsfaglighed med forståelse for tværfaglighed og tværprofessionelle samarbejdsrelationer analysere centrale og aktuelle problemstillinger vedrørende skole og undervisning og samarbejdet med eksterne aktører anvende egne og nationale og internationale resultater af empiriske studier af relevans for skolens og lærerens praksis udvikle og anvende en teoretisk referenceramme, undersøgelsesdesigns og foretage feltarbejde anvende videnskabelig metode i egne empiriske undersøgelser og i vurdering af andres undersøgelser formidle resultaterne af egne empiriske undersøgelser som grundlag for udvikling af skolens og lærerens praksis Vidensmål: Den studerende har viden om folkeskolens og lærerprofessionens virkefelter og udvikling, samt dilemmaer i skolens praksis lærerens etiske ansvar overfor børn/elever, forældre, kolleger og øvrige informanter i feltarbejde, analyse, konklusion og handleperspektiver professionsfaglig viden vedrørende skole og undervisning nationale og internationale forsknings- og udviklingsresultater af relevans for folkeskolen innovative didaktisk design af læremidler til skolens udvikling og læringsmiljøer forsknings- og udviklings samt feltarbejdsmetoder akademisk arbejdsmåde og formidling samt æstetisk produktion og performativ handling Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 412,5 arbejdstimer. Modulets relation til praksis

83 Page 83 of 418 Professionsbachelorprojektet tager udgangspunkt i en konkret empirisk problemstilling. Problemstillingen skal tage afsæt i folkeskolens praksis eller praksis fra andre skole- og undervisningsformer. Deltagelseskrav Ved gennemførsel af hver af de 2 x 2 og 11 ects point skal den studerende aflevere skriftlige opgaver, som illustrerer gruppens opfyldelsesgrad af modulets videns- og færdighedsmål. Opgaverne godkendes og placeres i den studerendes professionsportefolio. Evaluering af modulet Den studerendes udbytte af modulet evalueres ved en samlet vurdering af den studerendes opfyldelse af deltagelseskravene, som alle skal være godkendte. Kriterier for gennemført modul Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. KRAV TIL UDFORMNING AF PROFESSIONSBACHELORPROJEKTET Den studerende skal udarbejde et skriftligt professionsbachelorprojekt med udgangspunkt i en konkret empirisk problemstilling, hvori inddrages resultater fra konkrete forsknings- og udviklingsprojekter og forskningsbaseret litteratur inden for grundskoleområdet. Problemstillingen skal tage afsæt i folkeskolens praksis eller praksis fra andre skoleformer. (Uddannelsesbekendtgørelsen 14). Projektet skal udarbejdes i et selvvalgt og af institutionen godkendt emne, som vedrører en lærerfaglig problemstilling: i tilknytning til den studerendes undervisningsfag/lærernes grundfaglighed/praktikfaget og/eller i tilknytning til et forskning- og udviklingsprojekt, som er lærerfagligt relevant med udgangspunkt i en empirisk problemstilling relevant for folkeskolens praksis eller praksis fra andre skoleformer, og med inddragelse af refleksioner over konkrete forsknings- og udviklingsprojekter i skole-, professionshøjskole- eller universitetsregi under brug af videnskabelig forskningsmetode. Det skriftlige professionsbachelorprojekt er en større skriftlig opgave på maks. 25 normalsider. Eventuelle bilag herudover må højst udgøre 10 normalsider. Dertil må der vedlægges lyd- og videooptagelser mv., som findes nødvendige i forhold til at skabe indsigt i analysens empiriske og teoretiske kontekst. Alene den skriftlige opgave på maks. 25 normalsider indgår i bedømmelsen. Projektet kan udarbejdes individuelt eller i grupper på maks. 2 studerende. Grupper kan være sammensat mono- eller tværprofessionelt. STAVE- OG FORMULERINGSEVNE I PROFESSIONSBACHELORPROJEKTET Stave- og formuleringsevne indgår i bedømmelsen af professionsbachelorprojektet, idet det faglige indhold dog skal vægtes tungest.

84 Page 84 of 418 Studerende, der kan dokumentere en relevant specifik funktionsnedsættelse, kan søge om dispensation fra kravet om, at stave- og formuleringsevne indgår i bedømmelsen. Ansøgningen sendes til egen institution senest 4 uger før prøvens afvikling. PRØVEN I PROFESSIONSBACHELORPROJEKTET Professionsbachelorprojektet afsluttes på 4. studieår ved en mundtlig ekstern prøve, hvor der gives en samlet individuel karakter for det skriftlige projekt og den mundtlige præstation. Eksaminationstid: 45 minutter. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve. Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven: Aflevering af et skriftligt professionsbachelorprojekt med udgangspunkt i en empirisk problemstilling i angivet form og indhold til rette tid og sted.

85 Page 85 of 418 Modulbeskrivelser undervisningsfag Billedkunst BK1: BILLEDFAGLIGE PRAKSISFORMER Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er primært dansk. Kort beskrivelse af modulet Formålet med dette modul er, at den studerende udvikler kompetence til at undervise i praktisk billedproduktion, billedkundskab og billedpræsentationer, som afspejler den visuelle kultur og til at anvende billedsamtale til at kvalificere elevers billedsprog og fagsprog. Den studerende arbejder praktisk med kunstneriske og eksperimenterende metoder i såvel analoge som digitale billeder. I modulet er samspillet mellem praksis og teori grundlæggende. Modulets indhold og arbejdsform forholder sig reflekterende og didaktisk til bestemmelser om billedkunstfaget i skolen. De centrale indholdsområder er: Visuel produktion og kommunikation, billedsamtale, billedsproglig bevidsthed, elevers billedsproglige udvikling, æstetisk læring og sansebaseret orientering, kreativitet og billeders potentiale til at udvikle viden og erkendelse samt visuel didaktik. Evt. forudsætninger for at læse modulet Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Modulet godkendes til undervisningsfaget billedkunst med 10 ECTS. Modulets vidensgrundlag Modulet bygger på forskningsbaseret teori om: visuel kultur som billedfelt og refleksionstrategi såvel nationalt som internationalt visuel kommunikation æstetik, æstetisk læring og kreativitet samt på viden om: kunstneriske arbejdsmetoder billedfagets historie Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Visuel betydningsdannelse i analoge og digitale billeder Kompetenceområde 2: Afkodning og analyse af analoge og digitale billeder Kompetenceområde 4: Visuel didaktik Kompetencemål, som indgår i modulet

86 Page 86 of 418 Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning med henblik på elevers kompetencer i praktisk billedproduktion og refleksion inden for forskellige billedkategorier, og at den studerende har bevidsthed om billeders bidrag til videnudvikling inden for forskellige fagområder, genrer og visuelle kulturer. begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning med henblik på elevers kompetencer i at afkode forskellige analoge og digitale billeder og visualiseringer ved hjælp af billedanalytiske metoder. begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle billedkunstundervisning med inddragelse af viden om internationale visuelle uddannelser. Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan. Kategori 1: 66 timer Kategori 2: 175 timer Kategori 3: 31 timer Kategori 4: 3 timer Deltagelseskrav Den studerende forventes at deltage aktivt i modulets undervisning med henblik på underviserens mulighed for at vurdere den studerendes læringsudbytte svarende til minimum bestået på 7-trinsskalalen (standpunktsbedømmelse). Den studerende

87 Page 87 of 418 orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes. Samt gennemførelse af nedenstående: Titel Logbog Type/ form Analog og/ eller digital portfolie med tekst og billeder, der beskriver proces, herunder research, afprøvning af teknikker samt refleksion over egen praksis. Omfang Svarende til 80% af stillede opgaver Bedømmelse Godkendt/ ikke godkendt Respons Mundtlig dialog på holdet Afleveringsfrist Fremgår af semesterplan Titel Kunsthistorisk oplæg Type/ form Videndeling ud fra præsentation med tekst og billeder, samt 2 siders tekst inkl.beskrivelse af udvalgte kunstnere. Evt. gruppearbejde. Omfang Svarende til slides samt 2 siders tekst Bedømmelse Godkendt/ ikke godkendt Respons Mundtlig dialog på holdet Afleveringsfrist Fremgår af semesterplan Titel Didaktisk forløb Type/ form Fagligt oplæg med undervisningsplan Omfang Æstetisk produkt samt 3 siders tekst Bedømmelse Godkendt/ ikke godkendt Respons Opponentgrupper Afleveringsfrist Fremgår af semesterplan Kriterier for gennemført modul Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans. Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens Del1, afsnit BK2: VISUELT KULTURPROJEKT Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er primært dansk.

88 Page 88 of 418 Kort beskrivelse af modulet Formålet med dette modul er, at den studerende udvikler kompetence til at undervise i visuel opmærksomhed, afkodning af billeder samt innovative billedprocesser og projekter, som afspejler visuel kulturpædagogik. Undervisningen, der er baseret på et samspil mellem praksis og teori, indbefatter forskellige billedformer, kulturmøder, samarbejdsplatforme og læringsrum. I modulet udarbejdes et større visuelt projekt baseret på visuel kommunikation, samarbejde og vidensdeling. Modulets indhold og arbejdsform forholder sig fagligt og didaktisk til billedkunstfaget i folkeskolen, tværfaglig undervisning og andre faglige sammenhænge. De centrale indholdsområder er: undersøgende og eksperimenterende billedarbejde, indsamling, kategorisering og anvendelse af information i visuel kultur, multimodalitet og innovation samt visuel didaktik. Evt. forudsætninger for at læse modulet Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Modulet godkendes til undervisningsfaget billedkunst med 10 ECTS. Modulets vidensgrundlag Modulet bygger på forskningsbaseret viden om visuel kultur som billedfelt og refleksionstrategi såvel nationalt som internationalt visuel kommunikation innovation og entreprenørskab it og medier i læreprocesser Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 2: Afkodning og analyse af analoge og digitale billeder Kompetenceområde 3: Billedfaglige arbejdsformer og innovative processer Kompetenceområde 4: Visuel didaktik Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning med henblik på elevers kompetencer i at afkode forskellige analoge og digitale billeder og visualiseringer ved hjælp af billedanalytiske metoder. begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning med henblik på elevers billedsproglige kompetencer i at arbejde med æstetiske, innovative og entreprenante arbejdsformer i fysiske og digitale læringsmiljøer. begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle billedkunstundervisning med inddragelse af viden om internationale visuelle uddannelser.

89 Page 89 of 418 Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan. Kategori 1: 66 timer Kategori 2: 170 timer Kategori 3: 36 timer Kategori 4: 3 timer Deltagelseskrav Den studerende forventes at deltage aktivt i modulets undervisning med henblik på underviserens mulighed for at vurdere den studerendes læringsudbytte svarende til minimum bestået på 7-trinsskalalen (standpunktsbedømmelse). Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes. Gennemførelse af nedenstående opgaver:

90 Page 90 of 418 Titel Type/ form Logbog Analog og/ eller digital portfolie med tekst og billeder, der beskriver proces, herunder research, afprøvning af teknikker samt refleksion over egen praksis Omfang Svarende til 80% af stillede opgaver Bedømmelse Godkendt/ ikke godkendt Respons Mundtlig dialog på holdet Afleveringsfrist Fremgår af semesterplan Titel Studietur Type/ form Gruppearbejde Omfang Værk til fællesudstilling med skriftlig refleksion Bedømmelse Godkendt/ ikke godkendt Respons Opponentgruppe Afleveringsfrist Fremgår af semesterplan Titel Didaktisk forløb Type/ form Fagligt oplæg med undervisningsplan Omfang Æstetisk produkt samt skriftlig refleksion Bedømmelse Godkendt/ ikke godkendt Respons Opponentgrupper Afleveringsfrist Fremgår af semesterplan Kriterier for gennemført modul Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans. Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens Del1, afsnit BK3: KUNSTNERISKE UNDERSØGELSESMETODER Modultype, -omfang og -sprog Basis, lokalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er primært dansk. Kort beskrivelse af modulet Formålet med dette modul er, at den studerende udvikler kompetence til at undervise i og med æstetiske, innovative og entreprenante arbejdsformer i faget, såvel som i tværfaglige sammenhænge.

91 Page 91 of 418 Undervisningen, der er baseret på et samspil mellem praksis og teori, indbefatter forskellige billedformer, samarbejdsplatforme og læringsrum, innovative og entrepenante processer. Modulets indhold og arbejdsform forholder sig fagligt og didaktisk til billedkunstfaget i folkeskolen, tværfaglig undervisning og andre faglige sammenhænge. De centrale indholdsområder er: undersøgende og eksperimenterende billedarbejde, billeder som sociale praksis- og udvekslingsformer, kreativitet og æstetisk erkendelse. Evt. forudsætninger for at læse modulet Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Modulet godkendes til undervisningsfaget billedkunst med 10 ECTS. Modulets vidensgrundlag Modulet bygger på forskningsbaseret viden om kunsthistorie (herunder samtidskunst) og billedanalyse visuel kommunikation kreativitet, innovation og entreprenørskab visuel kulturpædagogik og performativitet Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Visuel betydningsdannelse i analoge og digitale billeder Kompetenceområde 2: Afkodning og analyse af analoge og digitale billeder Kompetenceområde 3: Billedfaglige arbejdsformer og innovative processer Kompetenceområde 4: Visuel didaktik Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning med henblik på elevers kompetencer i praktisk billedproduktion og refleksion inden for forskellige billedkategorier, samt at den studerende har bevidsthed om billeders bidrag til videnudvikling inden for forskellige fagområder, genrer og visuelle kulturer. begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning med henblik på elevers kompetencer i at afkode forskellige analoge og digitale billeder og visualiseringer ved hjælp af billedanalytiske metoder. begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning med henblik på elevers billedsproglige kompetencer i at arbejde med æstetiske, innovative og entreprenante arbejdsformer i fysiske og digitale læringsmiljøer.

92 Page 92 of 418 Færdighedsmål: Den studerende kan anvende konkrete skitseringsmetoder og modelkonstruktioner til at igangsætte ideudvikling og facilitere forandringsprocesser gennemføre undersøgende og eksperimenterende billedprocesser såvel fagligt som tværfagligt analysere visuelle didaktiske problemstillinger med afsæt i egne analoge og digitale se- og synserfaringer med henblik på læringsmålsstyret undervisning i folkeskolen anvende billedkommunikation inden for forskellige tema- og fagområder analysere konkrete visuelle undervisnings- og læringsforløb som national tolkning af internationale strømninger analysere konkrete visuelle undervisnings- og læringsforløb med inddragelse af data fra evalueringer Vidensmål: Den studerende har viden om visuelle notationsformers betydning i innovative processer undersøgende, kunstneriske og eksperimenterende arbejdsmetoder til billedfremstilling metoder til udvikling af kreativitet og innovation samt æstetisk læring varierede billedkulturelle koders kommunikative funktioner i forskellige sammenhænge og i forskellige historiske perioder fagpædagogiske og -didaktiske strømninger i et internationalt perspektiv videnskabsteoretiske positioner, analysestrategier og evalueringsmetoder Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan. Kategori 1: 66 timer Kategori 2: 151 timer Kategori 3: 55 timer Kategori 4: 3 timer Modulets relation til praksis Modulet er et praksissamarbejde modul. Rammerne for praksissamarbejdet er beskrevet under afsnittet om praktikvirksomhed i studieordningens DEL 1 afsnit & Deltagelseskrav Den studerende forventes at deltage aktivt i modulets undervisning med henblik på underviserens mulighed for at vurdere den studerendes læringsudbytte svarende til minimum bestået på 7-trinsskalalen (standpunktsbedømmelse). Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes.

93 Page 93 of 418 Titel Type/ form Logbog Analog og/ eller digital portfolie med tekst og billeder, der beskriver proces, herunder research, afprøvning af teknikker samt refleksion over egen praksis Omfang Svarende til 80% af stillede opgaver Bedømmelse Godkendt/ ikke godkendt Respons Mundtlig dialog på holdet Afleveringsfrist Fremgår af semesterplan Titel Studietur Type/ form Gruppearbejde Omfang Værk til fællesudstilling med skriftlig refleksion Bedømmelse Godkendt/ ikke godkendt Respons Opponentgruppe Afleveringsfrist Fremgår af semesterplan Titel Innovationsdidaktisk forløb Type/ form Fagligt oplæg med undervisningsplan Omfang Æstetisk produkt samt skriftlig refleksion Bedømmelse Godkendt/ ikke godkendt Respons Opponentgrupper Afleveringsfrist Fremgår af semesterplan Kriterier for gennemført modul Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans. Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens Del1, afsnit PRØVEN I UNDERVISNINGSFAGET BILLEDKUNST Prøven består af to delprøver. Der gives en samlet karakter for de to delprøver. Der skal være en indholdsmæssig sammenhæng mellem 1. delprøve og 2. delprøve. 1. delprøve: Praktisk prøve Den praktiske delprøve har form af en udstilling, hvor den studerende præsenterer et selvvalgt og godkendt praktisk, eksperimenterende billedprojekt, som er dækkende for fagets 4 kompetenceområder.

94 Page 94 of 418 Den praktiske prøve kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg. 2. delprøve: Mundtlig prøve Delprøve 2 tager afsæt i delprøve 1. Den mundtlige prøve udfolder sig som en samtale med udgangspunkt i en synopsis, som behandler en lærerfaglig problemstilling, der peger ind i flere af fagets kompetenceområder. Den studerende skal inddrage elementer hentet fra skolens praksis. Synopsis indgår i bedømmelsen. Den mundtlige prøve kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg. Omfang af synopse: maks. 5 normalsider. Sidetal følger gruppestørrelse. Samlet eksaminationstid til de to delprøver: 60 minutter. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve. Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven: Udarbejdelse af udstilling i angivet form og indhold til rette tid og sted. Aflevering af synopsis i angivet form og indhold til rette tid og sted.

95 Page 95 of 418 Biologi BI1: LEVENDE ORGANISMER OG ØKOLOGISKE SAMMENHÆNGE ELEVERS UNDERSØGENDE OG PRAKTISKE ARBEJDE Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet Modulet omhandler et eksemplarisk udvalg af levende organismer og deres omgivende miljø samt udvalgte og karakteristiske danske og udenlandske økosystemer. Der inddrages eksempler, som belyser menneskets anvendelse af naturen. I modulet fokuseres der på: de levende organismers systematiske tilhørsforhold samspillet mellem abiotiske og biotiske faktorer, herunder opbygning og omsætning af organisk stof i udvalgte danske og udenlandske økosystemer væsentlige stofkredsløb og energistrømme organismers tilpasninger natursyn og naturforvaltning herunder perspektiver på interessekonflikter. Disse kernebegreber bearbejdes med et fagdidaktisk fokus på elevernes undersøgende og praktiske arbejde, herunder feltundersøgelser i udvalgte danske biotoper samt laboratorieundersøgelser. Der arbejdes med viden og færdigheder, herunder planlægning, gennemførelse, evaluering samt udvikling af biologifaget i et alment dannende perspektiv. Evt. forudsætninger for at læse modulet Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Modulet godkendes til undervisningsfaget biologi med 10 ECTS. Modulets vidensgrundlag Modulet baserer sig på biologisk og fagdidaktisk forsknings- og udviklingsviden samt grundskolepraksis indenfor undervisning i levende organismer, økologiske sammenhænge og elevers undersøgende og praktiske arbejde. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktik med henblik på elevers læring i biologiundervisning Kompetenceområde 2: Naturvidenskabens perspektiver i relation til biologi Kompetenceområde 3: Biologi i tværfagligt samarbejde Kompetenceområde 4: Undervisning i biologis kerneområder Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan

96 Page 96 of 418 begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning i biologi. begrundet planlægge, evaluere og udvikle differentieret biologiundervisning med naturvidenskabelige perspektiver og med henblik på udvikling af elevernes faglighed og almendannelse. begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret biologiundervisning i tværfagligt samspil med andre fag og med henblik på at fremme elevernes naturfaglige kompetencer og forståelse af naturfænomener og menneskeskabte forhold. begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret biologiundervisning med kernebegreber fra biologiens verden.

97 Page 97 of 418

98 Page 98 of 418 Færdighedsmål: Den studerende kan udvikle undervisning i biologi på et naturfagsdidaktisk grundlag gennemføre læringsmålstyret undervisning, der sikrer sammenhæng mellem læringsmål, undervisningsaktiviteter og evaluering planlægge og gennemføre undervisningssituationer, der udvikler elevers evne til at undre sig, stille spørgsmål og formulere hypoteser samt designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i biologi, anvende forskellige undervisningsressourcer begrundet evaluere og anvende data fra evalueringer med henblik på at kvalificere biologiundervisning og fremme den enkelte elevs faglige udbytte planlægge og gennemføre biologiundervisning, hvor naturvidenskab og teknologi fremstår alment dannende inddrage eksempler på nyere naturvidenskabelig forskning i undervisningen planlægge og gennemføre biologiundervisning med udgangspunkt i tværfaglige problemstillinger, der udvikler elevernes naturfaglige kompetencer Vidensmål: Den studerende har viden om naturfagsdidaktik, naturfagsdidaktisk forskning læringsmålstyret undervisning naturfaglige undersøgelsesmetoder og didaktisk viden om betydningen af elevers egne undersøgelser i undervisningen naturfaglige undervisningsressourcer såsom lærebøger, laboratorier, multimodale og webbaserede læremidler, science centre, uderum, erhvervsvirksomheder, museer og it formativ og summativ evaluering i biologiundervisning naturvidenskabens bidrag til almen dannelse og forståelse af omverdenen nyere forskning inden for naturvidenskab elevers arbejde med problemstillinger og naturfaglige kompetencer i et tværfagligt perspektiv planlægge og gennemføre biologiundervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på stofkredsløb og menneskers udledning af stoffer til atmosfæren planlægge og gennemføre biologiundervisning med praktisk-eksperimentelt arbejde og andre undersøgelser, der udvikler elevers begreber vedrørende levende organismer, deres systematiske tilhørsforhold, opbygning, livsytringer samt tilpasning til levesteder planlægge og gennemføre biologiundervisning, der gør elever i stand til at undersøge samt beskrive karakteristika og sammenhænge i udvalgte danske økosystemer og gør dem i stand til at perspektivere til udenlandske økosystemer tværfaglige perspektiver på stofkredsløb og menneskers udledning af stoffer til atmosfæren evolution, herunder eksemplarisk udvalg af forskellige grupper af levende organismer, deres systematiske tilhørsforhold, opbygning, livsytringer samt tilpasning til levesteder og livsbetingelser økosystemer, herunder udvalgte og karakteristiske danske og udenlandske økosystemer, samspillet mellem abiotiske og biotiske faktorer, og feltbiologiske undersøgelser

99 Page 99 of 418 planlægge og gennemføre biologiundervisning som en vekselvirkning mellem teoretisk og praktisk-eksperimentelt arbejde, så elever kan tilegne sig viden om og indsigt i opbygning og omsætning af organisk stof, stofkredsløb og energistrømme samt anvende og udvikle naturfaglige modeller og repræsentationsformer sikre eleverne et almendannende grundlag for stillingtagen og handlekraft i forhold til deres eget liv, menneskets samspil med naturen og en bæredygtig udvikling økosystemer, herunder opbygning og omsætning af organisk stof, fødekæder, og fødenet, væsentlige stofkredsløb og energistrømme i terrestriske og akvatiske økosystemer samt viden om, hvordan komplekse biologiske sammenhænge kan formidles gennem modeller og repræsentationsformer anvendelse af naturgrundlaget, herunder lokale/globale eksempler på miljøspørgsmål, naturpleje, naturgenopretning og naturforvaltning, dyrkningsformer, bæredygtig udvikling samt lokale/globale aktører Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan. Kategori 1: 68 timer Kategori 2: 135 timer Kategori 3: 66 timer Kategori 4: 6 timer Modulets relation til praksis Løbende praksistilknytning til praktikskoler med løsning af mindre opgaver. Mindst én gang i praktik i undervisningsfaget biologi i løbet af fagets moduler. Deltagelseskrav Den studerende forventes at deltage aktivt i modulets undervisning med henblik på underviserens mulighed for at vurdere den studerendes læringsudbytte svarende til minimum bestået på 7-trinsskalalen (standpunktsbedømmelse). Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes. Titel Opgave indenfor naturforvaltning Type/Form En rapport (7-10 normalsider) inden for de fem områder som ovenfor kort beskriver modulet, og hvor fokus er rettet på naturforvaltning, hvor en selvvalgt problemstilling godkendt af underviseren behandles på et lærerfagligt niveau, samt fagdidaktiske overvejelser, fx i form af et begrundet undervisningsforløb, der inddrager elementer fra den selvvalgte problemstilling. Opgaven kan udarbejdes af op til 4 studerende. Omfang Maks 10 sider. Bedømmelse Godkendt/ikke godkendt Respons Skriftlig

100 Page 100 of 418 Titel Opgave indenfor almen økologi Type/Form a. Udførelse af en biotopundersøgelse med fokus på artskendskab og tilpasninger dokumenteret ved udarbejdelse af eget herbarium indeholdende minimum 25 korrekt navngivne danske plantearter. Dertil registrerede dyrearter samt øvrige organismer på biotopen, og endelig forskellige abiotiske målinger. Undersøgelsen kan foretages af op til 4 studerende og fremlægges ved en mundtlig prøve som afslutning på modulet. b. Egenproduceret video målrettet en folkeskoleklasse inden for området økologi og tilpasning inkl. fagdidaktiske overvejelser (ca. 3 normalsider) knyttet til brugen af videoenmediet i et undervisningsforløb, der vedlægges som bilag. I overvejelserne kan brugen af og målet med forskellige typer videoer i undervisningen inddrages og diskuteres. Opgaven kan udarbejdes af op til 4 studerende. Omfang Maks. 10 normal sider pr. opgave Bedømmelse Godkendt/ikke godkendt ved mundtlig samtale Respons Mundtlig Kriterier for gennemført modul Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans. Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens Del1, afsnit BI2: EVOLUTION, GENETIK OG BIOTEKNOLOGI - FRA HVERDAGSFORSTÅELSE TIL NATURFAGLIG FORSTÅELSE Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet Modulet omhandler kernefaglige begreber og sammenhænge indenfor evolution, genetik og bioteknologi. I modulet fokuseres der på evolution, artsdannelse og adfærd, herunder indsigt i den historiske udvikling af naturvidenskabelige teorier om livets oprindelse og udvikling samt genetik og bioteknologi, herunder DNA, RNA, proteinsyntese, celledeling, arv og miljø samt etiske overvejelser i forbindelse med undervisning i arv og miljø perspektiver på menneskets udnyttelse af bioteknologier. Disse kernebegreber bearbejdes med et fagdidaktisk fokus på elevernes begrebsudvikling og deres forståelse af begreber og sammenhænge.

101 Page 101 of 418 Der arbejdes med viden og færdigheder, herunder planlægning, gennemførelse, evaluering samt udvikling af biologifaget i et alment dannende perspektiv. Evt. forudsætninger for at læse modulet Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Modulet godkendes til undervisningsfaget biologi med 10 ECTS. Modulets vidensgrundlag Modulet baserer sig på biologisk og fagdidaktisk forsknings- og udviklingsviden samt grundskolepraksis indenfor undervisning i evolution, genetik og bioteknologi samt elevers hverdagsforståelse og udvikling af forståelse i naturfag. Kompetenceområder, som indgår i modulet Store dele af: Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktik med henblik på elevers læring i biologiundervisning Kompetenceområde 2: Naturvidenskabens perspektiver i relation til biologi Kompetenceområde 3: Biologi i tværfagligt samarbejde Kompetenceområde 4: Undervisning i biologis kerneområder Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning i biologi. begrundet planlægge, evaluere og udvikle differentieret biologiundervisning med naturvidenskabelige perspektiver og med henblik på udvikling af elevernes faglighed og almendannelse. begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret biologiundervisning i tværfagligt samspil med andre fag og med henblik på at fremme elevernes naturfaglige kompetencer og forståelse af naturfænomener og menneskeskabte forhold. begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret biologiundervisning med kernebegreber fra biologiens verden.

102 Page 102 of 418 Færdighedsmål: Den studerende kan udvikle undervisning i biologi på et naturfags-didaktisk grundlag planlægge og gennemføre biologiundervisning, der udvikler elevernes evne til at anvende og vurdere modeller til forståelse af biologiske fænomener og sammenhænge anvende forskellige undervisningsressourcer planlægge og gennemføre undervisning med varieret brug af mundtlige og skriftlige arbejdsformer planlægge og gennemføre biologiundervisning, der udvikler elevernes evne til at anvende fagsprog til at kommunikere om naturfaglige emner og problemstillinger planlægge og gennemføre biologiundervisning med historiske og filosofiske aspekter af naturvidenskab og udvikling af naturvidenskabelig erkendelse forklare hvordan naturvidenskabelig viden diskuteres og udvikles inddrage eksempler på nyere naturvidenskabelig forskning i undervisningen planlægge og gennemføre biologiundervisning med tværfaglige perspektiver på universets, solsystemets, jordens og livets opståen og udvikling, samt strålings indvirkning på levende organismer planlægge og gennemføre undervisning, der udvikler elevers begrebsapparat til forståelse af evolution og det videnskabshistoriske grundlag for evolutionsteorien, artsdannelse og adfærdsteori samt levende organismers systematiske tilhørsforhold planlægge og gennemføre biologiundervisning med henblik på elevernes forståelse af og forholden sig til grundlæggende forhold vedrørende arv og miljø og bioteknologi Vidensmål: Den studerende har viden om naturfagsdidaktik, naturfagsdidaktisk forskning naturfaglige modeller, herunder naturfaglige modellers karakteristika og vurderingskriterier for naturfaglige modeller naturfaglige undervisningsressourcer såsom lærebøger, laboratorier, multimodale og webbaserede læremidler, science centre, uderum, erhvervsvirksomheder, museer og it læsning og skrivning i faget gennem arbejde med multimodale tekster, teksttyper, læseformål, førfaglige begreber, metaforer/analogier og nominaliseringer samt formidling gennem forskellige medier, herunder digitale elevers, herunder tosprogede elevers, hverdagssprog, fagsprog og begrebsdannelse i naturfagene hovedtræk af naturvidenskabernes historie og filosofi processer i udvikling af naturvidenskabelig erkendelse nyere forskning inden for naturvidenskab tværfaglige perspektiver på universets, solsystemets, jordens og livets opståen og udvikling samt strålings indvirkning på levende organismer evolution, herunder artsdannelse og adfærd, biologisk klassifikation og systematik samt indsigt i den historiske udvikling af naturvidenskabelige teorier om livets oprindelse og udvikling bioteknologi, herunder genetik og genteknologi, DNA, RNA, proteinsyntese, celledeling, arv og miljø samt etiske overvejelser i forbindelse med undervisning i arv og miljø

103 Page 103 of 418 Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan. Kategori 1: 68 timer Kategori 2: 135 timer Kategori 3: 66 timer Kategori 4: 6 timer Modulets relation til praksis Løbende praksistilknytning til praktikskoler med løsning af mindre opgaver. Mindst én gang i praktik i undervisningsfaget biologi i løbet af fagets moduler. Deltagelseskrav Den studerende forventes at deltage aktivt i modulets undervisning med henblik på underviserens mulighed for at vurdere den studerendes læringsudbytte svarende til minimum bestået på 7-trinsskalalen (standpunktsbedømmelse). Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes. Titel Opgave indenfor evolution Type/Form En rapport (7-10 normalsider) på baggrund af en selvvalgt problemstilling inden for de tre områder som beskriver modulet, og hvor fokus er rettet på evolution, på et lærerfagligt niveau, der er godkendt af underviseren samt fagdidaktiske overvejelser, fx i form af et begrundet undervisningsforløb for en folkeskoleklasse med inddragelse af indhold fra den selvvalgte problemstilling. Opgaven kan udarbejdes af op til 4 studerende. Omfang Maks 10 sider Bedømmelse Godkendt/ikke godkendt Respons Mundtlig og skriftlig Titel Type/Form Omfang Opgave indenfor bioteknologi Koblede lærer/elev-ark. 4-5 koblede lærer-/elevark, der kan fungere som undervisningsmateriale i bioteknologi i folkeskolen. Hvert sæt skal indeholde: Teori på lærerfagligt niveau Fagdidaktiske overvejelser i forhold til aktiviteten inkl. sikkerhedsaspekter Elevark der med tekst, illustrationer og modeller beskriver aktiviteter Maks. 4-5 koblede lærer-/elevark Bedømmelse Godkendt/ikke godkendt Respons Mundtlig og skriftlig

104 Page 104 of 418 Kriterier for gennemført modul Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans. Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens Del1, afsnit BI3: MENNESKE, SUNDHED, MILJØ OG NATUR UDVIKLING AF ELEVERS HANDLEKOMPETENCE Modultype, -omfang og -sprog Basis, lokalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet I modulet arbejdes der med centrale begreber og sammenhænge i forhold til menneske, sundhed, miljø og natur. I modulet fokuseres der på: levende organismers struktur, funktion og fysiologi med særligt fokus på menneskets anatomi og fysiologi samt sundhedsbegreber. fødevare- og bioteknologisk produktion: biologisk baggrund for og muligheder og konsekvenser i forhold til sundhed, miljø og naturforvaltning. Disse kernebegreber bearbejdes med et fagdidaktisk fokus på betydningen af elevers undersøgende arbejde herunder feltbiologiske undersøgelser og brug af virksomhedsbesøg. Udvikling af handlekompetence som mål for biologiundervisningen, fx i forhold til egen og andres sundhed og bæredygtig udvikling er ligeledes et fagdidaktisk element i modulet. I modulet arbejdes med viden og færdigheder, herunder planlægning, gennemførelse, evaluering samt udvikling af biologifaget i et alment dannende perspektiv. Evt. forudsætninger for at læse modulet Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Modulet godkendes til undervisningsfaget biologi med 10 ECTS. Modulets vidensgrundlag Modulet baserer sig på biologisk og fagdidaktisk forskning og udviklingsbaseret viden (national såvel som international) samt grundskolepraksis indenfor undervisning om menneske, sundhed, miljø og natur samt udvikling af elevers handlekompetence. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktik med henblik på elevers læring i biologiundervisning Kompetenceområde 2: Naturvidenskabens perspektiver i relation til biologi Kompetenceområde 3: Biologi i tværfagligt samarbejde

105 Page 105 of 418 Kompetenceområde 4: Undervisning i biologis kerneområder Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning i biologi. begrundet planlægge, evaluere og udvikle differentieret biologiundervisning med naturvidenskabelige perspektiver og med henblik på udvikling af elevernes faglighed og almendannelse. begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret biologiundervisning i tværfagligt samspil med andre fag og med henblik på at fremme elevernes naturfaglige kompetencer og forståelse af naturfænomener og menneskeskabte forhold. begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret biologiundervisning med kernebegreber fra biologiens verden.

106 Page 106 of 418 Færdighedsmål: Den studerende kan udvikle undervisning i biologi på et naturfagsdidaktisk grundlag anvende forskellige undervisningsressourcer inddrage eksempler på naturvidenskabens og teknologiens anvendelse i samfundet i biologiundervisningen planlægge og gennemføre biologiundervisning, der udvikler elevernes handlekompetence i forhold til menneskets samspil med natur og teknologi planlægge og gennemføre biologiundervisning vedrørende faglige diskussioner med inddragelse af etiske og samfundsmæssige interessemodsætninger inddrage eksempler på nyere naturvidenskabelig forskning i undervisning planlægge og gennemføre undervisning, der fremmer elevers forståelse af sammenhænge mellem form og funktion hos levende organismer, herunder menneskekroppens anatomi og fysiologi samt gør elever i stand til aktivt at benytte den tilegnede viden og indsigt i forhold til egen og andres sundhed planlægge og gennemføre undervisningsforløb, der gør elever i stand til at forklare biologiske processer i produktionen og perspektivere dem i forhold til omverdenen sikre eleverne et almendannende grundlag for stillingtagen og handlekraft i forhold til deres eget liv, menneskets samspil med naturen og en bæredygtig udvikling Vidensmål: Den studerende har viden om naturfagsdidaktik, naturfagsdidaktisk forskning naturfaglige undervisningsressourcer såsom lærebøger, laboratorier, multimodale og webbaserede læremidler, science centre, uderum, erhvervsvirksomheder, museer og it naturvidenskabernes anvendelse i samfundsmæssige, teknologiske og erhvervsmæssige kontekster samt didaktisk viden om inddragelse af omverden i undervisningen interessemodsætninger, handlekompetence og bæredygtig udvikling i forhold til menneskets samspil med natur og teknologi naturfaglig argumentation og samfundsmæssige interessemodsætninger nyere forskning inden for naturvidenskab krop og sundhed, herunder sammenhænge mellem form og funktion hos levende organismer med vægt på menneskets anatomi og fysiologi samt sundhedsbegreber bioteknologi og bioteknologisk produktion, herunder biologisk baggrund for og perspektiver i forhold til sundhed, miljø og naturforvaltning anvendelse af naturgrundlaget, herunder lokale/globale eksempler på miljøspørgsmål, naturpleje, naturgenopretning og naturforvaltning, dyrkningsformer, bæredygtig udvikling samt lokale/globale aktører Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan.

107 Page 107 of 418 Kategori 1: 68 timer Kategori 2: 135 timer Kategori 3: 66 timer Kategori 4: 6 timer Modulets relation til praksis Modulet er et praksissamarbejde modul. Rammerne for praksissamarbejdet er beskrevet under afsnittet om praktikvirksomhed i studieordningens DEL 1 afsnit & Deltagelseskrav Den studerende forventes at deltage aktivt i modulets undervisning med henblik på underviserens mulighed for at vurdere den studerendes læringsudbytte svarende til minimum bestået på 7-trinsskalalen (standpunktsbedømmelse). Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes. Titel Opgave indenfor miljø/natur og bærdeygtighed Type/Form En rapport (7-10 normalsider) på baggrund af en selvvalgt problemstilling inden for området, krop og sundhed, på et lærerfagligt niveau, der er godkendt af underviseren samt fagdidaktiske overvejelser, fx i form af et begrundet undervisningsforløb for en folkeskoleklasse med inddragelse af indhold fra den selvvalgte problemstilling. I de fagdidaktisk overvejelser er der fokus på udvikling af elevernes handlekompetence. Opgaven kan udarbejdes af op til 4 studerende. Omfang Maks. 10 normal sider pr. Opgave Bedømmelse Godkendt/ikke godkendt Respons Mundtlig og skriftlig

108 Page 108 of 418 Titel Type/Form Opgave indenfor miljø/natur og bæredygtighed Produktion af et sider langt multimodalt digitalt lærerbogskapitel målrettet udskolingens biologiundervisning. Kapitlet skal inddrage fagligt indhold fra modulet samt 2-3 selvafprøvede praktiske aktiviteter. Produktet skal tilgodese mindst 3 af skolefagets 4 kompetenceområder. Derudover skal lærerbogskapitlets struktur og indhold kunne begrundes skriftligt på ca. 1 side. Læremidlet udvikles løbende i modulet som studiearbejde. Dokumentation af arbejdsproces via logbog er en del af produktet. Logbogen skal indeholde nedenstående milepæle: Etablering af grupper og første forslag og ideer til indhold og form inkl. det tilgrundliggende fag-, lærings- og dannelsessyn Fastlæggelse af konkret læremiddel-udformning ud fra teori om lærermidler Arbejde med strukturering af fagligt indhold Udfærdigelse af proces- og produktplan Fremstilling af udkast og testning i praksis Fremstilling af endelig version Produktet produceres i grupper af 3-4 studerende. Der gives vejledning. Øvrige rammer og frister formuleres og fastsættes af underviser. Omfang Maks. 13 sider pr. opgave Bedømmelse Godkendt/ikke godkendt Respons Mundtlig og skriftlig Kriterier for gennemført modul Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans. Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens Del1, afsnit PRØVEN I UNDERVISNINGSFAGET BIOLOGI Prøven består af 2 delprøver. Der gives en samlet karakter for de to delprøver. 1. delprøve: Skriftlig prøve Den studerende skal forud for prøven i undervisningsfaget aflevere 5 skriftlige prøveprodukter inden for hovedområderne: a. Evolution og systematik b. Genetik og bioteknologi c. Krop og sundhed d. Økosystemer i vand herunder feltbiologiske undersøgelser i dansk natur e. Økosystemer på land herunder feltbiologiske undersøgelser i dansk natur Det er et krav, at enten hovedområde 4 eller 5 skal indeholde tværfaglige perspektiver på miljømæssige problemer. Hvert prøveprodukt skal omhandle en fagdidaktisk problemstilling, der inddrager biologifaget på et lærerfagligt niveau, der er relateret til et

109 Page 109 of 418 eller flere af fagets kompetenceområder. Prøveproduktet skal også indeholde et undervisningsforløb til biologiundervisningen i grundskolen. I alle undervisningsforløb skal indgå praktiske elevaktiviteter. Der kan indgå dokumenterede eksempler fra praksis. Omfang: maks. 5 normalsider. Sidetal følger gruppestørrelse. Et af de fem hovedområder udtrækkes ved lodtrækning. Resultatet af lodtrækningen meddeles den studerende 2 døgn før prøven. Det udtrukne prøveprodukt udgør den skriftlige delprøve. Første delprøve afvikles individuelt eller som gruppeprøve i grupper på maks. 3 efter den studerendes valg. 2. delprøve: Mundtlig prøve Med udgangspunkt i det lodtrukne hovedområde uddybes de faglige og fagdidaktiske perspektiver fra det skriftlige prøveprodukt. Den studerende diskuterer væsentlige faglige og fagdidaktiske problematikker med udgangspunkt i undervisningsplanen og demonstrerer og begrunder eksemplariske, praktiske elevaktiviteter fra undervisningsplanen med primærmateriale som fx planter og dyr, laboratorieforsøg og lignende. Hvis hovedområde 4 eller 5 er udtrukket, medbringes og inddrages friskt primærmateriale fra egne undersøgelser i naturen. I tilfælde af vintereksamen, hvis frisk primærmateriale ikke kan indgå, skal andet primærmateriale indgå fx tørret biologisk materiale, så som herbarium, samt fotodokumentation fra egne undersøgelser i naturen. Den mundtlige prøve afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg. Gruppeprøve forudsætter, at de studerende i gruppen har lavet fælles gruppeprodukter, der kan trækkes lod imellem. Forberedelsestid: 2 døgn Eksaminationstid: 45 minutter Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven: Aflevering af 5 skriftlige prøveprodukter i angivet form og indhold til rette tid og sted.

110 Page 110 of 418 Dansk klassetrin DAI1: SPROGLÆRE OG SPROG I BRUG Modultype, -omfang og -sprog Basis, lokalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er dansk. Der kan forekomme tekster på engelsk, svensk og norsk. Kort beskrivelse af modulet Læringskontekst i skolen: Formålet med modulet er at den studerende tilegner sig viden og færdigheder i at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning der fremmer elevers sproglige udvikling, deres sproglige viden og deres bevidsthed om sprogets rolle i forskellige former for kommunikation. Indhold og genrer: Fonetik, morfologi, syntaks, semantik, pragmatik, sproghistorie og nabosprog. Talesprogets hhv. skriftsprogets struktur og produktionsbetingelser. Sproglig norm og variation. Sprogsyn og sprogpædagogik. Mundtlige og skriftlige genrer inden for såvel fakta som fiktion; bl.a. berettende, informerende, instruerende, argumenterende, fortællende, lyriske og dramatiske genrer med fokus på de sproglige træk. Receptivt: Den studerende skal med faglig terminologi kunne udpege centrale fænomener inden for sproglæren i konkrete tekster. Den studerende skal kunne analysere og vurdere didaktisk design og læremidler til undervisning i sproglæren og sprog i brug. Produktivt: Den studerende skal kunne give sproglig vejledning med inddragelse af sproglærens terminologi. Den studerende skal kunne vælge og begrunde eksempler, der illustrerer hensigtsmæssig og uhensigtsmæssig sprogbrug i mange kommunikationskontekster. Den studerende skal beherske gældende retskrivningsnorm og kunne kommunikere herom. Den studerende skal udvikle og eksperimentere med læremidler og didaktisk design til undervisningen i sprog og kommunikation. Evt. forudsætninger for at læse modulet Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Modulet godkendes til undervisningsfaget dansk klassetrin med 10 ECTS

111 Page 111 of 418 Modulets vidensgrundlag Grundlæggende teori om og nyere forskning i sprog og kommunikation. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Sprog og kommunikationsundervisning Kompetenceområde 3: Skrivning og skriveundervisning Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i sprog og tekster begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle skriveundervisning Færdighedsmål: Den studerende kan begrundet gennemføre læringsmålstyret sprog- og kommunikationsundervisning vurdere eksempler på dansk tale- og skriftsprog, elevers sproglige udvikling, og deres beherskelse af dansk retskrivning planlægge og gennemføre undervisning i nabosprog og nabokultur planlægge gennemføre og evaluere differentierede læringsaktiviteter, der understøtter den enkelte elevs kommunikative kompetence kritisk vurdere læremidler til undervisning i dansk sprog i klasse skabe hensigtsmæssige tekster til given kommunikationssituation på baggrund af valg mellem medier og sproglige virkemidler planlægge og gennemføre undervisning i mundtlig danskundervisning vejlede tosprogede elever i deres skriftlige og mundtlige udvikling på baggrund af intersprogsanalyse begrundet gennemføre læringsmålstyret skriveundervisning anvende teorier om elevers skriveprocesser og skrivestrategier i tilrettelæggelsen af undervisnings- og læringsaktiviteter understøtte den enkelte elevs skriveudvikling, herunder tosprogedes elevers skriveudvikling på andetsproget Vidensmål: Den studerende har viden om sprogdidaktik og fagdidaktisk forskning inden for sprog og kommunikationsundervisning sprogsystem, herunder grammatik, sprogbrug og gældende retskrivningsprincipper nordiske sprog og nabosprogsdidaktik sprogdidaktik læremidler til sprogundervisning i skolen dansklærerens kommunikative opgaver, mundtligt og skriftligt mundtlig udtryksfærdighed intersprog og intersprogsudvikling skrivedidaktik og fagdidaktisk forskning inden for skrivning og skriveundervisning skriftlighed og skriveudvikling i indskoling og på mellemtrin skrivningens didaktik

112 Page 112 of 418 Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan. Kategori 1: 66 timer Kategori 2: 150 timer Kategori 3: 50 timer Kategori 4: 9 timer En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan. Modulets relation til praksis Praksissamarbejde om elevtekster, såvel mundtlige som skriftlige; analyse af læremidler; klasserumsobservationer, mm. Deltagelseskrav Den studerende forventes at deltage aktivt i modulets undervisning med henblik på underviserens mulighed for at vurdere den studerendes læringsudbytte svarende til minimum bestået på 7-trinsskalalen (standpunktsbedømmelse). Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes. Digital prøve i sproglære (syntaks, morfologi, fonetik og ortografi). Prøven er individuel. Den besvares på maksimum 60 minutter med en anbefalet rigtighedsprocent på 80. Skriftligt produkt i sproglære efter aftale med underviseren. Individuel eller gruppe. 3-5 sider. Relevante færdigheds- og vidensmål aftales med underviseren. Respons efter aftale med underviseren. Mundtlig præsentation af digitalt læremiddel. Relevante færdigheds- og vidensmål aftales med underviseren. Respons efter aftale med underviseren. Kriterier for gennemført modul Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans. Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens Del1, afsnit DAI2: SPROG OG GENRER Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er dansk. Der kan forekomme tekster på engelsk, svensk og norsk.

113 Page 113 of 418 Kort beskrivelse af modulet Læringskontekst i skolen: Formålet med modulet er at den studerende tilegner sig fagdidaktisk viden om og færdigheder i at planlægge, gennemføre og evaluere differentieret undervisning i sprog og genrer fra klassetrin. Indhold og genrer: Genrebestemt sprog, tekster og kommunikation. Fiktive og faktive genrer, ældre og nyere sprogligt udviklende tekster fortrinsvis for børn. Receptivt: Den studerende skal metodisk og genrebevidst analysere og kritisk vurdere tekster og sprog i forskellige kontekster. Produktivt: Den studerende skal udvikle og eksperimentere med læremidler og didaktisk design til sprog-, genre- og tekstundervisning. Evt. forudsætninger for at læse modulet Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Modulet godkendes til undervisningsfaget dansk klassetrin med 10 ECTS. Modulets vidensgrundlag Bygger på nyere forskning i litteratur, børnelitteraturhistorie og sprog; litteratur- og sprogdidaktik, herunder genrer og genredidaktik. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Sprog og kommunikationsundervisning Kompetenceområde 4: Tekster og tekstundervisning Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i sprog og tekster begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i tekster, herunder skønlitteratur, fra forskellige tidsaldre, medier og genrer

114 Page 114 of 418 Færdighedsmål: Den studerende kan begrundet gennemføre læringsmålstyret tekstundervisning kritisk vurdere tekster i et genre- og medieperspektiv kritisk vurdere tekster og deres brug i kulturhistorisk, æstetisk og flerkulturelt perspektiv, herunder tekster på nabosprog planlægge og gennemføre undervisning i nabosprog og nabokultur planlægge, gennemføre og evaluere differentierede læringsaktiviteter, der understøtter den enkelte elevs kommunikative kompetence udvikle, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i tekster, herunder skønlitteratur begrunde valg af børne- og ungdomslitterære tekster til undervisning på klassetrin kritisk vurdere læremidler til undervisning i dansk sprog i klasse anvende retoriske udtryksmidler ved oplæsning og andre former for fremføring af tekst i danskundervisning udvikle den enkelte elevs mediebrug og læsevaner Vidensmål: Den studerende har viden om tekstdidaktik og fagdidaktisk forskning inden for tekster og tekstundervisning tekster, genrer og medier tekstanalyse og tekstreception i et dannelsesperspektiv nordiske sprog- og nabosprogsdidaktik sprogdidaktik tekstdidaktik dansk børne- og ungdomslitteratur læremidler til sprogundervisning i skolen tekstperformance tekster til elever og elevers tekstbrug Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan. Kategori 1: 66 timer Kategori 2: 150 timer Kategori 3: 50 timer Kategori 4: 9 timer En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan. Modulets relation til praksis Praksissamarbejde om tekstudvælgelse til undervisningsbrug, læremidler, tekstundervisning og litterær samtale. Deltagelseskrav

115 Page 115 of 418 Den studerende forventes at deltage aktivt i modulets undervisning med henblik på underviserens mulighed for at vurdere den studerendes læringsudbytte svarende til minimum bestået på 7-trinsskalalen (standpunktsbedømmelse). Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes. Digital præsentation (på fx hjemmeside, wiki, blog eller andet) af et antal tekster i forskellige genrer, efter aftale med underviseren. Individuel eller gruppe.. Relevante færdigheds- og vidensmål aftales med underviseren. Respons efter aftale med underviseren. Skriftligt produkt på maks. 5 sider. Individuel. Bedømmes efter 7-trinsskalaen. Relevante færdigheds- og vidensmål aftales med underviseren. Respons efter aftale med underviseren. Kriterier for gennemført modul Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans. Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens Del1, afsnit DAI3: SKRIFTSPROGSTILEGNELSE Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet, 10 ECTS-point, modulsproget er dansk. Der kan forekomme tekster på engelsk, svensk og norsk. Kort beskrivelse af modulet Læringskontekst i skolen: Formålet med modulet er at den studerende tilegner sig fagdidaktisk viden om og færdigheder i at planlægge, gennemføre og evaluere differentieret læse- og skriveundervisning for klassetrin. Indhold og genrer: Sprogets opbygning; fonetik, ortografi, morfologi, syntaks, semantik og tekstlingvistik. Kommunikation, genre og tekstpraksis. Skriftsprogsundervisning i 1.-6.klassetrin med tekster skrevet af og til børn. Receptivt: Den studerende skal metodisk analysere og vurdere elevers læseforudsætninger, læse- og skrivestrategier samt vejlede i forhold til elevers proces og produkt. Den studerende skal metodisk analysere og vurdere didaktisk design og læremidler til skriftsprogsundervisning. Produktivt:

116 Page 116 of 418 Den studerende skal kunne modellere læse- og skrivestrategier. Den studerende skal udvikle og eksperimentere med læremidler og didaktisk design til skriftsprogsundervisning. Evt. forudsætninger for at læse modulet Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Modulet godkendes til undervisningsfaget dansk klassetrin med 10 ECTS. Modulets vidensgrundlag Bygger på nyere forskning i læse- og skriveprocesser, læse- og skriveudvikling og literacy. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Sprog og kommunikationsundervisning Kompetenceområde 2: Læsning og læseundervisning Kompetenceområde 3: Skrivning og skriveundervisning Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i sprog og tekster begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning for heterogene elevgrupper begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle skriveundervisning.

117 Page 117 of 418 Færdighedsmål: Den studerende kan planlægge og gennemføre aktviteter, der understøtter elevers læsning og læseudvikling i klassetrin anvende teorier om elevers skriveprocesser og skrivestrategier i tilrettelæggelsen af undervisnings- og læringsaktiviteter anvende fagdidaktisk viden om sammenhænge mellem læsning og skrivning i dansk og andre fag vurdere eksempler på dansk tale og -skriftsprog, herunder elevers sproglige udvikling og beherske dansk retskrivning planlægge og gennemføre differentierede læseudfordringer og understøtte den enkelte elevs læseudvikling, herunder tosprogede elevers læseudvikling på andetsproget anvende resultater af test og andre evalueringsformer med henblik på at understøtte den enkelte elevs læseudvikling vurdere elevers læsestrategier under læsning af fiktions- og fagtekster kritisk vurdere læremidler til såvel begynderundervisning i læsning som til fortsat læsning og fremstille supplerende læremidler kritisk vurdere læremidler til såvel den første skriveundervisning som den fortsatte skriveundervisning understøtte elevers læseudvikling ved at integrere digitale teknologier i undervisningen udvikle den enkelte elevs mediebrug og læsevaner Vidensmål: Den studerende har viden om teorier om læsning skriftlighed og skriveudvikling i indskoling og på mellemtrin sammenhænge mellem læsning og skrivning sprogsystem, herunder grammatik, sprogbrug og gældende retskrivningsprincipper læsningens didaktik test og evaluering læsestrategier læremidler til læseundervisningen læremidler til undervisning i skriftlighed it som læringsressource i læseundervisningen tekster til elever og elevers tekstbrug Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan. Kategori 1: 66 timer Kategori 2: 150 timer Kategori 3: 50 timer Kategori 4: 9 timer En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan.

118 Page 118 of 418 Modulets relation til praksis Modulet er et praksissamarbejde modul. Rammerne for praksissamarbejde er beskrevet under afsnittet om praktikvirksomhed i studieordningen. Forudsætningskrav Den studerende forventes at deltage aktivt i modulets undervisning med henblik på underviserens mulighed for at vurdere den studerendes læringsudbytte svarende til minimum bestået på 7-trinsskalalen (standpunktsbedømmelse). Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes. Digital portfolio med indhold efter aftale med underviser. Individuel eller gruppe. Relevante færdigheds- og vidensmål aftales med underviseren. Respons efter aftale med underviseren. Evaluering af modulet Modulprøve med fokus på den studerendes skriftlige kompetence. Prøven tager udgangspunkt i det nationale modul 1 Skriftsprogstilegnelse for klassetrin. Prøven relaterer sig til kompetenceområdet "Sprog og kommunikationsundervisning", der omhandler undervisning i sprog og kommunikation såvel som den studerendes egne kommunikative kompetencer. Prøven afvikles som en individuel skriftlig tilstedeværelsesprøve af 5 timers varighed. Alle hjælpemidler er tilladt. Det er dog ikke tilladt at kommunikere med andre under prøven. Prøven finder sted pa uddannelsesstedet under opsyn. Den studerende demonstrerer opfyldelse af følgende videns- og færdighedsmål (beskrevet nærmere under modulet Skriftsprogstilegnelse klassetrin): Færdighedsmål: Den studerende kan vurdere eksempler på dansk tale- og skriftsprog, herunder elevers sproglige udvikling og beherske dansk retskrivning. Vidensmål: Den studerende har viden om sprogsystem, herunder grammatik, sprogbrug og gældende retskrivningsprincipper. Prøven er med intern censur og bedømmes med bedømmelsen»bestået/ikke bestået«. Kriterier for gennemført modul Godkendelse af modulet sker på baggrund af bestået modulprøve. Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. DAI4: MEDIER OG TEKSTMODALITETER Modultype, -omfang og -sprog

119 Page 119 of 418 Basis, lokalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er dansk. Der kan forekomme tekster på engelsk, svensk og norsk. Kort beskrivelse af modulet Læringskonteksten i skolen: Formålet med modulet er at den studerende tilegner sig viden og færdigheder i at planlægge, gennemføre og evaluere en undervisning, der udvikler elevers evne til at forstå og kommunikere med forskellige tekstmodaliteter gennem forskellige medier. Indhold og genrer: Modaliteterne tale, skrift, lyd, billede og levende billeder i mono- og multimodale tekster. De enkelte modaliteters komponenter, funktion og samspil. Mediehistorie, mediedannelse og mediedidaktik. Web 2.0 og interaktivitet. Fiktions- og faktatekster, herunder nyhedsformidling i digital såvel som analog form. Receptivt: Den studerende skal systematisk kunne analysere og kritisk vurdere tekster der gør brug af forskellige modaliteter og optræder i forskellige medier. Den studerende skal systematisk kunne analysere og vurdere didaktisk design og læremidler til undervisning i og med medier. Produktivt: Den studerende skal kunne give vejledning i forhold til elevers tekstproduktion i forskellige modaliteter. Den studerende skal kunne modellere produktion af tekster i forskellige modaliteter. Den studerende skal udvikle og eksperimentere med læremidler og didaktisk design til undervisningen i modaliteter og medier. Evt. forudsætninger for at læse modulet Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Modulet godkendes til undervisningsfaget dansk klassetrin med 10 ECTS. Modulets vidensgrundlag Bygger på nyere forskning i kommunikation, tekstmodaliteter, medier og mediedidaktik. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Sprog og kommunikationsundervisning Kompetenceområde 4: Tekster og tekstundervisning Kompetencemål, som indgår i modulet

120 Page 120 of 418 Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i sprog og tekster begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i tekster, herunder skønlitteratur, fra forskellige tidsaldre, medier og genrer Færdighedsmål: Den studerende kan kritisk vurdere elevers arbejde med informationssøgning, ansigtsløs kommunikation og de etiske aspekter forbundet hermed planlægge, gennemføre og evaluere differentierede læringsaktiviteter, der understøtter den enkelte elevs kommunikative kompetence understøtte elevers produktion og formidling af tekster i forskellige medier og med forskellige teknologier kritisk vurdere tekster i et genre- og medieperspektiv kritisk vurdere tekster og deres brug i kulturhistorisk, æstetisk og flerkulturelt perspektiv, herunder tekster på nabosprog udvikle den enkelte elevs mediebrug og læsevaner udvikle, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i tekster, herunder skønlitteratur anvende forskellige evalueringsformer og resultater af evalueringer i tekstundervisning anvende retoriske udtryksmidler ved oplæsning og andre former for fremføring af tekst i danskundervisning Vidensmål: Den studerende har viden om informationssøgning og strategier til systematisk at udvælge viden på internettet, ansigtsløs kommunikation og forholde sig etisk til kommunikationen på internettets digitale platforme sprogdidaktik tekstproduktion i forskellige medier tekster, genrer og medier tekstanalyse og tekstreception i et dannelsesperspektiv tekster til elever og elevers tekstbrug tekstdidaktik evaluering af tekstarbejde tekstperformance Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan. Kategori 1: 66 timer Kategori 2: 150 timer Kategori 3: 50 timer Kategori 4: 9 timer

121 Page 121 of 418 En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan. Modulets relation til praksis Praksissamarbejde om elevprodukter; vejledning og responsgivning; klasserumsobservationer; læremidler; mm. Deltagelseskrav Den studerende forventes at deltage aktivt i modulets undervisning med henblik på underviserens mulighed for at vurdere den studerendes læringsudbytte svarende til minimum bestået på 7-trinsskalalen (standpunktsbedømmelse). Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes. Digital multimodal egenproduktion. Individuel eller gruppe. Relevante færdigheds- og vidensmål aftales med underviseren. Respons efter aftale med underviseren. Analyse af et medieprodukt. 5 sider. Individuel eller gruppe. Relevante færdigheds- og vidensmål aftales med underviseren. Respons efter aftale med underviseren. Undervisningsforløb om medier. Forløbet udarbejdes i grupper. Relevante færdigheds- og vidensmål aftales med underviseren. Respons efter aftale med underviseren. Kriterier for gennemført modul Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans. Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens Del1, afsnit PRØVEN I UNDERVISNINGSFAGET DANSK KLASSETRIN Prøven består af to delprøver. Der gives en samlet karakter for de to delprøver. 1. delprøve: Skriftlig prøve Til den skriftlige prøve stilles der en opgave, hvor den studerende skal skrive en sammenhængende tekst, der kommunikerer hensigtsmæssigt og honorerer formelle krav til retskrivning. Opgaven er tredelt og skal indeholde: a. Analyse af en tekst inden for danskfagets faglige genrer med inddragelse af et fagdidaktisk perspektiv. b. En skriftlig produktion af en kommunikativ tekst (fx artikel, forældrebrev, anmeldelse etc.) c. En refleksion over de genrerelaterede og indholdsmæssige valg der er truffet, fx af sprog og stil, bestemte sproghandlinger og layout. Desuden skal der reflekteres over spørgsmål som fx, hvilken betydning det formelle har i en tekst. Prøven tilrettelægges som en 24 timers hjemmeopgave. Den skriftlige opgave er på maks. 10 normalsider.

122 Page 122 of 418 Den skriftlige delprøve afvikles som individuel prøve. 2. delprøve: Mundtlig prøve I den mundtlige prøve skal den studerende efter lodtrækning arbejde med et ud af otte bredt formulerede prøvespørgsmål i forhold til det danskfaglige curriculum, som er indeholdt i de fire moduler knyttet til Dansk klassetrin. De 8 spørgsmål offentliggøres senest ved starten af det semester hvor prøven afvikles. Den studerende er forpligtet på inden prøven - på en af studiestedet fastsat dato - at aflevere en oversigt over primærtekster knyttet til de enkelte spørgsmål. Den studerende skal til prøven vælge relevante tekster og et fokus inden for det pågældende kompetenceområde, herunder selv udvælge materialer m.m. til at besvare de 8 spørgsmål. Performative elementer integreres i prøven som helhed. Den mundtlige delprøve kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg. Forberedelsestid: 1 døgn. Eksaminationstid: 45 minutter. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve. Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven: Aflevering af oversigt over primærtekster knyttet til de enkelte spørgsmål i angivet form og indhold til rette tid og sted.

123 Page 123 of 418 Dansk klassetrin DAU1: SPROGLÆRE OG SPROG I BRUG Modultype, -omfang og -sprog Basis, lokalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er dansk. Der kan forekomme tekster på engelsk, svensk og norsk. Kort beskrivelse af modulet Læringskonteksten i skolen: Formålet med modulet er, at den studerende tilegner sig viden og færdigheder i at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der fremmer elevers sproglige udvikling og deres sproglige viden og bevidsthed om sprogets rolle i forskellige former for kommunikation. Desuden at den studerende tilegner sig færdigheder i at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der udvikler elevers evne til at kommunikere hensigtsmæssigt og kontekstbevidst i relevante genrer. Indhold og genrer: Fonetik, morfologi, syntaks, semantik, pragmatik, ortografi og nabosprog. Talesprogets hhv. skriftsprogets struktur og produktionsbetingelser. Sproglig norm og variation, kommunikationsteori. Mundtlige og skriftlige genrer inden for såvel fakta som fiktion, bl.a. berettende, informerende, instruerende, argumenterende, fortællende, lyriske og dramatiske. Receptivt: Den studerende skal med faglig terminologi kunne udpege centrale fænomener inden for sproglæren i konkrete tekster. Den studerende skal kunne give sproglig vejledning med inddragelse af sproglærens terminologi. Den studerende skal metodebevidst kunne analysere og vurdere didaktisk design og læremidler til undervisning i sproglæren og sprog i brug. Produktivt: Den studerende skal kunne modellere og performe illustrative eksempler på hensigtsmæssig kommunikation i forskellige kommunikationskontekster. Den studerende skal beherske gældende retskrivningsnorm og kunne kommunikere herom. Den studerende skal udvikle og eksperimentere med læremidler og didaktisk design til undervisningen i sprog og kommunikation. Evt. forudsætninger for at læse modulet Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Modulet godkendes til undervisningsfaget dansk klassetrin med 10 ECTS

124 Page 124 of 418 Modulets vidensgrundlag Grundlæggende teori om og nyere forskning i sprog og kommunikation. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Sprog og kommunikationsundervisning Kompetenceområde 2: Fortsat læsning og skrivning Kompetenceområde 3: Danskdidaktik Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i sprog og tekster for heterogene elevgrupper begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i en heterogen elevgruppe på baggrund af aktuel, forskningsbaseret viden om læsning og skrivning begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning for heterogene elevgrupper i et flerkulturelt og internationalt perspektiv

125 Page 125 of 418 Færdighedsmål: Den studerende kan vurdere dansk tale og skriftsprog, elevers sproglige udvikling og deres beherskelse af dansk retskrivning begrundet gennemføre læringsmålstyret sprogog kommunikationsundervisning planlægge og gennemføre undervisning i nabosprog og nabokultur planlægge, gennemføre og evaluere differentierede læringsaktiviteter, der understøtter den enkelte elevs kommunikative kompetence kritisk vurdere læremidler til undervisning i dansk sprog skabe hensigtsmæssige tekster til en given kommunikationssituation på baggrund af valg mellem medier og sproglige virkemidler vurdere stemme, mimik og gestik som udtryksmidler i danskundervisningen give feedback på tosprogede elevers tekster på baggrund af intersprogsanalyse udvikle læremidler til danskundervisning på baggrund af forskningsbaseret viden forberede elever til Folkeskolens afgangsprøve i dansk anvende resultater af test og andre evalueringsformer med henblik på at understøtte den enkelte elevs danskfaglige udvikling planlægge og gennemføre undervisningsaktiviteter med tekstproduktion i digitale medier udvikle begrundede innovativt, læringmålstyrede undervisningsaktiviteter i samarbejde med elever, forældre og aktører uden for skolen kritisk vurdere digitale ressourcer og deres anvendelse i danskundervisning Vidensmål: Den studerende har viden om sprogsystem, herunder grammatik, sprogbrug og gældende retskrivningsprincipper sprogdidaktik og fagdidaktisk forskning inden for sprog og kommunikationsundervisning nordiske sprog, herunder nabosprogsdidaktik sprogdidaktik læremidler til sprogundervisning i skolen dansklærerens kommunikative opgaver mundtligt og skriftligt mundtlig udtryksfærdighed intersprog og intersprogsudvikling læremiddelproduktion til danskundervisning folkeskolens afgangsprøve i dansk test- og evalueringsformer digitale medier i børns og unges læseog skrivepraksis i og uden for skolen Innovativ danskdidaktik og forskning i didaktisk design inden for dansk didaktik digitale ressourcer og danskfaglig læring Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan.

126 Page 126 of 418 Kategori 1: 66 timer Kategori 2: 150 timer Kategori 3: 50 timer Kategori 4: 9 timer En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan. Modulets relation til praksis Praksissamarbejde om elevtekster, såvel mundtlige som skriftlige; læremidler; klasseledelse og relationskompetence; folkeskolens afgangsprøve. Deltagelseskrav Den studerende forventes at deltage aktivt i modulets undervisning med henblik på underviserens mulighed for at vurdere den studerendes læringsudbytte svarende til minimum bestået på 7-trinsskalalen (standpunktsbedømmelse). Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes. Digital prøve i sproglære (syntaks, morfologi, fonetik og ortografi). Prøven er individuel. Den besvares på maksimum 60 minutter med en anbefalet rigtighedsprocent på 80. Respons efter aftale med underviseren. Skriftligt produkt i sproglære efter aftale med underviseren. Individuelt eller gruppe. 3-5 sider. Relevante færdigheds- og vidensmål aftales med underviseren. Respons efter aftale med underviseren. Mundtlig præsentation af digitalt læremiddel. Relevante færdigheds- og vidensmål aftales med underviseren. Respons efter aftale med underviseren. Kriterier for gennemført modul Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans. Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens Del1, afsnit DAU2: FIKTIVE TEKSTER Modultype, -omfang og -sprog Basis, lokalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er dansk. Der kan forekomme tekster på engelsk, svensk og norsk. Kort beskrivelse af modulet Læringskontekst i skolen: Formålet med modulet er at den studerende tilegner sig viden om og færdigheder i at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i analyse og fortolkning af fiktive tekster samt at udarbejde didaktiske design til undervisning i klasse med fokus på teksterne i et kulturhistorisk og æstetisk dannelsesperspektiv.

127 Page 127 of 418 Indhold og genrer: Fiktions- og faktakoder; genreteori; tekstanalyse og litterær metode; litteraturpædagogik og litteraturdidaktik; litteratur- og kulturhistorie (kanon og klassikere); børne- og ungdomslitteraturens genrer. Receptivt: Den studerende skal metodebevidst analysere og fortolke tekster samt analysere og vurdere læremidler beregnet til litteraturundervisning i klasse. Produktivt: Den studerende skal udvikle og eksperimentere med læremidler og didaktisk design til undervisning i fiktion med kritisk brug af digitale ressourcer og eksempler på differentierede læringsaktiviteter til eleverne. Evt. forudsætninger for at læse modulet Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Modulet godkendes til undervisningsfaget dansk klassetrin med 10 ECTS Modulets vidensgrundlag Grundlæggende teori om og nyere forskning i fiktion, tekstanalyse og litterær metodelære, litteraturdidaktik, kultur- og litteraturhistorie. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 2: Fortsat læsning og skrivning Kompetenceområde 3: Danskdidaktik Kompetenceområde 4: Tekster og tekstundervisning Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i en heterogen elevgruppe på baggrund af aktuel, forskningsbaseret viden om læsning og skrivning begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning for heterogene elevgrupper i et flerkulturelt og internationalt perspektiv begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i tekster, herunder skønlitteratur, fra forskellige tidsaldre, medier og genrer for heterogene elevgrupper

128 Page 128 of 418 Færdighedsmål: Den studerende kan begrundet gennemføre læringsmålstyret tekstundervisning og undervisning i forskellige tekstgenrer kritisk vurdere tekster i et genre- og medieteoretisk perspektiv kritisk vurdere tekster og deres brug i kulturhistorisk, æstetisk og flerkulturelt perspektiv, herunder tekster på nabosprog udvikle den enkelte elevs mediebrug og læsevaner planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i tekster, herunder skønlitteratur begrunde valg af tekster fra Dansk litteraturs kanon til undervisning på klassetrin anvende retoriske udtryksmidler ved oplæsning og andre former for fremføring af tekst i danskundervisning kritisk vurdere danskdidaktiske designprocesser og produkter anvende forskellige evalueringsformer og resultater af evalueringer i tekstundervisning udvikle begrundede innovativt, læringsmålstyrede undervisningsaktiviteter i samarbejde med elever, forældre og aktører uden for skolen kritisk vurdere digitale ressourcer og deres anvendelse i danskundervisning udvikle elevernes selvstændige og undersøgende arbejde, herunder aktiviteter, der forbereder til projektopgaven samarbejde med kolleger om begrundet gennemførelse og udvikling af tværfaglige forløb forberede elever til Folkeskolens afgangsprøve i dansk anvende resultater af test og andre evalueringsformer med henblik på at understøtte den enkelte elevs danskfaglige udvikling planlægge og gennemføre undervisningsaktiviteter med tekstproduktion i digitale medier Vidensmål: Den studerende har viden om tekstdidaktik og genredidaktisk forskning inden for tekster og tekstundervisning tekster, genrer og medier tekstanalyse og tekstreception i et dannelsesperspektiv tekster til elever, elevers tekstbrug, børne- og ungelitteratur tekstdidaktik dansk litteraturs kanon tekstperformance didaktisk design evaluering af tekstarbejde innovativ danskdidaktik og forskning i design inden for dansk didaktik digitale ressourcer og danskfaglig læring fler- og tværfaglige tilrettelæggelser med dansk tværfagligt samarbejde i skolen folkeskolens afgangsprøve i dansk test- og evalueringsformer digitale medier i børns og unges læse- og skrivepraksis i og uden for skolen Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. En endelig fordeling af studie- og

129 Page 129 of 418 arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan. Kategori 1: 66 timer Kategori 2: 150 timer Kategori 3: 50 timer Kategori 4: 9 timer En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan. Modulets relation til praksis Praksissamarbejde om tekstudvælgelse til undervisningsbrug, læremidler, tekstundervisning og litterær samtale, folkeskolens afgangsprøve. Deltagelseskrav Den studerende forventes at deltage aktivt i modulets undervisning med henblik på underviserens mulighed for at vurdere den studerendes læringsudbytte svarende til minimum bestået på 7-trinsskalalen (standpunktsbedømmelse). Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes. Digital præsentation (på fx hjemmeside, wiki, blog eller andet) af et antal tekster i forskellige genrer, efter aftale med underviseren. Individuel eller gruppe. Relevante færdigheds- og vidensmål aftales med underviseren. Respons efter aftale med underviseren. Skriftligt produkt på maks. 5 sider. Individuel. Respons efter aftale med underviseren. Bedømmes efter 7-trinsskalaen. Relevante færdigheds- og vidensmål aftales med underviseren. Respons efter aftale med underviseren. Kriterier for gennemført modul Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans. Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens Del1, afsnit DAU3: LITERACY Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er dansk. Der kan forekomme tekster på engelsk, svensk og norsk. Kort beskrivelse af modulet Læringskontekst i skolen:

130 Page 130 of 418 Formålet med modulet er, at den studerende tilegner sig fagdidaktisk viden om og færdigheder i at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i literacy fra klassetrin. Indhold og genrer: Børn og unges tekstpraksis; læse- og skriveudvikling i relation til genre; tekstlingvistik og grammatik. Udvalgte tekster, fx informative og argumenterende genrer samt elevtekster, herunder tosprogede elevers tekster. Receptivt: Den studerende skal analysere elevers literacy-udvikling, analysere forskellige tekster, herunder elevtekster med fokus på sproglige og intersproglige vejledningsstrategier. Produktivt: Den studerende skal modellere literacystrategier. Den studerende skal udvikle og eksperimentere med læremidler og didaktisk design til literacyundervisning. Evt. forudsætninger for at læse modulet Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Modulet godkendes til undervisningsfaget dansk klassetrin med 10 ECTS. Modulets vidensgrundlag Bygger på nyere literacyforskning, herunder forskning i pragmatik og genredidaktik samt læse- og skriveforskning. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Sprog og kommunikationsundervisning Kompetenceområde 2: Fortsat læsning og skrivning Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i sprog og tekster for heterogene elevgrupper begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i en heterogen elevgruppe på baggrund af aktuel, forskningsbaseret viden om læsning og skrivning

131 Page 131 of 418 Færdighedsmål: Den studerende kan begrundet gennemføre læringsmålstyret undervisning i literacy anvende teorier om literacy vurdere dansk tale- og skriftsprog, elevers sproglige udvikling, og deres beherskelse af dansk retskrivning planlægge, gennemføre og evaluere differentierede læringsaktiviteter, der understøtter den enkelte elevs kommunikative kompetence planlægge og gennemføre undervisning i at analysere argumentation i tekster i forskellige teksttyper og medier vurdere elevers forskellige skrivestrategier i forbindelse med skrivning af tekster i forskellige genrer og kontekster med henblik på fremadrettet vejledning vurdere de læseforståelsesproblematikker, elever møder, når de læser tekster fra forskellige genrer og tidsaldre med henblik på fremadrettet vejledning anvende resultater af test og andre evalueringsformer med henblik på at understøtte den enkelte elevs danskfaglige udvikling give feedback på tosprogede elevers tekster på baggrund af intersprogsanalyse kritisk vurdere læremidler til undervisning i dansk sprog Vidensmål: Den studerende har viden om literacydidaktik og fagdidaktisk forskning inden for fortsat læsning og skrivning literacy sprogsystem, herunder grammatik, sprogbrug og gældende retskrivningsprincipper sprogdidaktik argumentationsanalyse og kildekritik skrivestrategier læseforståelse test og evalueringsformer intersprog og intersprogsudvikling læremidler til sprogundervisning i skolen Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan. Kategori 1: 66 timer Kategori 2: 150 timer Kategori 3: 50 timer Kategori 4: 9 timer Modulets relation til praksis Modulet er et praksissamarbejde modul. Rammerne for praksissamarbejdet er beskrevet under afsnittet om praktikvirksomhed i studieordningens DEL 1 afsnit & Forudsætningskrav

132 Page 132 of 418 Den studerende forventes at deltage aktivt i modulets undervisning med henblik på underviserens mulighed for at vurdere den studerendes læringsudbytte svarende til minimum bestået på 7-trinsskalalen (standpunktsbedømmelse). Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes. Digital portfolio efter aftale med underviseren. Relevante færdigheds- og vidensmål aftales med underviseren. Respons efter aftale med underviseren. Evaluering af modulet Modulprøve med fokus på den studerendes egen skriftlige kompetence. Prøven tager udgangspunkt i det nationale modul 1 Literacy for klassetrin. Prøven relaterer sig til kompetenceområdet "Sprog og kommunikationsundervisning", der omhandler undervisning i sprog og kommunikation såvel som den studerendes egne kommunikative kompetencer. Prøven afvikles som en individuel skriftlig tilstedeværelsesprøve af 5 timers varighed. Alle hjælpemidler er tilladt. Det er dog ikke tilladt at kommunikere med andre under prøven. Prøven finder sted pa uddannelsesstedet under opsyn. Den studerende demonstrerer opfyldelse af følgende videns- og færdighedsmål (beskrevet nærmere under modulet Literacy klassetrin): Færdighedsmål: Den studerende kan vurdere eksempler på dansk tale- og skriftsprog, herunder elevers sproglige udvikling og beherske dansk retskrivning. Vidensmål: Den studerende har viden om sprogsystem, herunder grammatik, sprogbrug og gældende retskrivningsprincipper. Prøven er med intern censur og bedømmes med bedømmelsen»bestået/ikke bestået«. Kriterier for gennemført modul Godkendelse af modulet sker på baggrund af bestået modulprøve. Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. DAU4: MULTIMODALE TEKSTER Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er dansk. Der kan forekomme tekster på engelsk, svensk og norsk. Kort beskrivelse af modulet Læringskontekst i skolen: Formålet med modulet er, at den studerende tilegner sig fagdidaktisk viden om og færdigheder i at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i multimodale tekster for at udvikle elevers tekstkompetence på klassetrin. Indhold og genrer:

133 Page 133 of 418 Udvalgte sammensatte tekster, hvor tekst, lyd og billede arbejder sammen. Der er fokus på multimodal analyse og læsning. Analoge og digitaliserede tekster, fx billedfortællinger, film og læringsportaler. Receptivt: Den studerende skal metodisk analysere og kritisk vurdere multimodale tekster og multimodale læremidler. Produktivt: Den studerende skal udvikle, eksperimentere med og konkretisere læremidler og didaktisk design i relation til undervisning i multimodale genrer og tekster. Evt. forudsætninger for at læse modulet Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Modulet godkendes til undervisningsfaget dansk klassetrin med 10 ECTS. Modulets vidensgrundlag Bygger på nyere forskning i tekstpraksis og semiotisk forskning i kommunikation. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Sprog og kommunikationsundervisning Kompetenceområde 2: Fortsat læsning og skrivning Kompetenceområde 3: Danskdidaktik Kompetenceområde 4: Tekster og tekstundervisning Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i sprog og tekster for heterogene elevgrupper. begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i en heterogen elevgruppe på baggrund af aktuel, forskningsbaseret viden om læsning og skrivning begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning for heterogene elevgrupper i et flerkulturelt og internationalt perspektiv begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i tekster, herunder skønlitteratur, fra forskellige tidsaldre, medier og genre for heterogene elevgrupper

134 Page 134 of 418 Færdighedsmål: Den studerende kan kritisk vurdere tekster i et genre- og medieteoretisk perspektiv skabe hensigtsmæssige tekster til en given kommunikationssituation på baggrund af valg af medier og sproglige virkemidler udvikle læremidler til danskundervisning på grundlag af forskningsbaseret viden planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i tekster, herunder skønlitteratur kritisk vurdere danskdidaktiske designprocesser og produkter kritisk vurdere elevers arbejde med informationssøgning, ansigtsløs kommunikation og de etiske aspekter forbundet hermed planlægge og gennemføre undervisningsaktiviteter med tekstproduktion i digitale medier kritisk vurdere tekster og deres brug i kulturhistorisk, æstetisk og flerkulturelt perspektiv, herunder tekster på nabosprog kritisk vurdere digitale ressourcer og deres anvendelse i danskundervisning Vidensmål: Den studerende har viden om tekster, genrer og medier dansklærerens kommunikative opgaver, mundtligt og skriftligt læremiddelproduktion til danskundervisningen tekstdidaktik didaktisk design informationssøgning og strategier til systematisk at udvælge viden på internettet, ansigtsløs kommunikation og forholde sig etisk til kommunikationen på internettets digitale platforme digitale medier i børns læse- og skrivepraksis i og uden for skolen tekstanalyse og tekstreception i et dannelsesperspektiv digitale ressourcer og danskfaglig læring Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan. Kategori 1: 66 timer Kategori 2: 150 timer Kategori 3: 50 timer Kategori 4: 9 timer En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan. Modulets relation til praksis Praksissamarbejde om dansklærerens kommunikative opgaver; læremidler; folkeskolens afgangsprøve.

135 Page 135 of 418 Deltagelseskrav Den studerende forventes at deltage aktivt i modulets undervisning med henblik på underviserens mulighed for at vurdere den studerendes læringsudbytte svarende til minimum bestået på 7-trinsskalalen (standpunktsbedømmelse). Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes. En digital multimodal egenproduktion. Individuel eller gruppe. Relevante færdighedsog vidensmål aftales med underviseren. Respons efter aftale med underviseren. Analyse af medieprodukt. Individuel eller gruppe. Relevante færdigheds- og vidensmål aftales med underviseren. Respons efter aftale med underviseren. Et didaktisk design om medier. Forløbet udarbejdes i grupper. Relevante færdighedsog vidensmål aftales med underviseren. Respons efter aftale med underviseren. Kriterier for gennemført modul Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans. Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens Del1, afsnit PRØVEN I UNDERVISNINGSFAGET DANSK KLASSETRIN Prøven består af to delprøver. Der gives en samlet karakter for de to delprøver. 1. delprøve: Skriftlig prøve Til den skriftlige prøve stilles der en opgave, hvor den studerende skal skrive en sammenhængende tekst, der kommunikerer hensigtsmæssigt og honorerer formelle krav til retskrivning. Opgaven er tredelt og skal indeholde: a. Analyse af en tekst inden for danskfagets faglige genrer med inddragelse af et fagdidaktisk perspektiv. b. En skriftlig produktion af en kommunikativ tekst (fx artikel, forældrebrev, anmeldelse etc.) c. En refleksion over de genrerelaterede og indholdsmæssige valg der er truffet, fx af sprog og stil, bestemte sproghandlinger og layout. Desuden skal der reflekteres over spørgsmål som fx, hvilken betydning det formelle har i en tekst. Prøven tilrettelægges som en 24 timers hjemmeopgave. Den skriftlige opgave er på maks. 10 normalsider. Den skriftlige delprøve afvikles som individuel prøve. 2. delprøve: Mundtlig prøve I den mundtlige prøve skal den studerende efter lodtrækning arbejde med et ud af otte bredt formulerede prøvespørgsmål i forhold til det danskfaglige curriculum, som er indeholdt i de fire moduler knyttet til Dansk klassetrin. De 8 spørgsmål offentliggøres senest ved starten af det semester hvor prøven afvikles. Den studerende er forpligtet på inden prøven - på en af studiestedet fastsat dato - at aflevere en oversigt over primærtekster knyttet til de enkelte spørgsmål. Den studerende

136 Page 136 of 418 skal til prøven vælge relevante tekster og et fokus inden for det pågældende kompetenceområde, herunder selv udvælge materialer m.m. til at besvare de 8 spørgsmål. Performative elementer integreres i prøven som helhed. Den mundtlige delprøve kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg. Forberedelsestid: 1 døgn. Eksaminationstid: 45 minutter. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve. Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven: Aflevering af oversigt over primærtekster knyttet til de enkelte spørgsmål i angivet form og indhold til rette tid og sted.

137 Page 137 of 418 Engelsk EN1: SPROG OG SPROGBRUG Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er primært engelsk. Kort beskrivelse af modulet Dette modul arbejder med følgende spørgsmål: Hvad er sprog? Hvad er elevsprog? Hvad er målet for sprogundervisningen? Hvordan beskriver man sprog? Hvordan og hvorfor underviser man i sproglige elementer? Udgangspunktet er kommunikativ kompetence i relation til faget i folkeskolen og læreruddannelsen, herunder fag- og sprogsyn. Fokus er enkelte sprogudsnit, fx en målsprogsform, et elevsprog i startfasen, et elevsprog i slutfasen. Der arbejdes teoretisk såvel som erfaringsbaseret med beskrivelse og analyse af intersprog i relation til målsproget engelsk som globalt kommunikationsmiddel og sproglige varianter sprogbeskrivelse og analyse omfattende sproglig betydning, funktion og form på flere niveauer fra kontekst til detaljer den studerendes eget sprog såvel som rollen som sproglig vejleder og herunder den studerendes brug af hensigtsmæssigt metasprog til forskellige målgrupper brug af forskellige former for hjælpemidler i forhold til analyse og beskrivelse af sprog Der arbejdes desuden løbende med den studerendes egen sproglige udvikling i lyset af modulets indholdsområder. Evt. forudsætninger for at læse modulet Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Engelsk klassetrin, 10 ECTS Engelsk klassetrin, 10 ECTS Modulets vidensgrundlag Nationalt og internationalt forsknings- og udviklingsarbejde om kommunikativ kompetence, sprog, sprogbeskrivelse, intersprog, sprogundervisning og engelskfaget i folkeskolen, herunder nationale og internationale bestemmelser og vejledninger om faget. Kompetenceområder, som indgår i modulet Fokus på kompetenceområde 1: Sproglig kompetence og sprogundervisning med inddragelse af enkelte videns- og færdighedsmål fra kompetenceområde 4: Fremmedsprogsdidaktik. Kompetencemål, som indgår i modulet

138 Page 138 of 418 Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning med sigte mod specifikke områder i elevers læring. Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan. Kategori 1: 67 timer Kategori 2: 165 timer Kategori 3: 38 timer Kategori 4: 5 timer Modulets relation til praksis Indsamling af elevsprog såvel skriftligt som mundtligt. Deltagelseskrav Den studerende forventes at deltage aktivt i modulets undervisning med henblik på underviserens mulighed for at vurdere den studerendes læringsudbytte svarende til minimum bestået på 7-trinsskalalen (standpunktsbedømmelse). Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes. En digital portfolio indeholdende følgende komponenter:

139 Page 139 of 418 Egne målsætninger (faglige såvel som personlige) og forventninger til modulet i begyndelsen af forløbet samt en retrospektiv refleksion over læreprocesserne i modulet. Elevsprogsanalyse: Forberedelse af og ca. 15 min. fremlæggelse af en præsentation af elevtekstsanalyse Udarbejdes i grupper med mundtlig respons fra underviser umiddelbart efter fremlæggelsen. undervisningsaktiviteter for holdet: Forberedelse af gruppepræsentationer af tekster til undervisningen (pre-, during og post reading activities, hvor der anvendes et digitalt præsentationsværktøj i mindst en af aktiviteterne) Udarbejdes i grupper med mundtlig respons fra underviser umiddelbart efter præsentationerne. Varighed af disse aktiviteter kan variere, men forventningen er ca. 30 min. Refleksioner: Nedskrevne (eller som video/lydfil) refleksioner over min. 10 tekster (Omfanget af disse refleksioner bør være ½-1 side/ ca. 4 min. pr. tekst og skal indeholde en kort opsummering af teksten, overvejelser i forhold til praksis (pædagogiske og didaktiske implikationer) samt en vurdering af teksten. Udarbejdes individuelt. Undervisningsforløb: En plan for et kort undervisningsforløb på 1-2 lektioner, hvor sprog og sprogbrug er et bærende element. Der indgår enten en app til tablet/smartphone eller et web 2.0 værktøj i planen. Omfang 2-3 sider. Kriterier for gennemført modul Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans. Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens Del1, afsnit EN2: PROCESSER I SPROGTILEGNELSE OG KOMMUNIKATIVE FÆRDIGHEDER Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er primært engelsk. Kort beskrivelse af modulet Dette modul arbejder med følgende spørgsmål: Hvordan lærer man sprog? Hvordan foregår sprogudvikling? Hvad er kommunikative færdigheder? Hvad er sammenhængen mellem kommunikation og sprogtilegnelse? Hvordan beskriver man sprogtilegnelse og kommunikative færdigheder? Hvordan og hvorfor fungerer læreren som sproglig vejleder? Hvordan tilrettelægger læreren undervisning, der giver mulighed for sprogtilegnelse? Hvad er sammenhængen mellem sprogsyn, læringssyn, fagsyn og konkret undervisning? Udgangspunktet er sproglige færdighedsområder, diskurs- og strategisk kompetence samt læring. Fokus er processer som dynamiske størrelser i sprog og sprogudvikling, fx hypotesedannelse, sproglæringsstrategier og kommunikationsstrategier. Der arbejdes med færdighedsområderne lytte, læse, skrive, tale og samtale i et kommunikativt kompetenceperspektiv intersprogsudvikling i forhold til læringsforudsætninger og potentialer målsætning, praktisk tilrettelæggelse i varierede arbejdsformer, it, læremidler, evaluering og feedback på intersprog i et differentierings- og inklusionsperspektiv

140 Page 140 of 418 paradigmatiske skift i sprogundervisning og sammenhæng mellem sprogsyn, læringssyn og didaktisk tilrettelæggelse på basis af gældende nationale og internationale bestemmelser Der arbejdes desuden løbende med den studerendes egen sproglige udvikling i lyset af modulets indholdsområder. Evt. forudsætninger for at læse modulet Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Engelsk klassetrin, 10 ECTS Engelsk klassetrin, 10 ECTS Modulets vidensgrundlag Nationalt og internationalt forsknings- og udviklingsarbejde om sprogtilegnelse og kommunikation, de sproglige færdigheder læse, lytte, tale, samtale, skrive, sprogundervisning og engelskfaget i folkeskolen, herunder nationale og internationale bestemmelser og vejledninger om faget. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 2: Sprogtilegnelse og fremmedsproglig kommunikation med inddragelse af dele af kompetenceområde 4: Fremmedsprogsdidaktik. Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning med afsæt i elevers læringsforudsætninger og potentialer, herunder elevers brug af kommunikative og læringsmæssige strategier og processer. begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i engelsk på basis af egen praksis og aktuel forskningsbaseret viden om fremmedsprogsdidaktik.

141 Page 141 of 418 Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan. Kategori 1: 67 timer Kategori 2: 165 timer Kategori 3: 38 timer Kategori 4: 5 timer

142 Page 142 of 418 Modulets relation til praksis Konkrete problemløsninger inden for modulets faglige felt som evt. er stillet af venskabsklassens lærer. Forudsætningskrav Den studerende forventes at deltage aktivt i modulets undervisning med henblik på underviserens mulighed for at vurdere den studerendes læringsudbytte svarende til minimum bestået på 7-trinsskalalen (standpunktsbedømmelse). Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes. En digital portfolio indeholdende følgende komponenter: Egne målsætninger (faglige såvel som personlige) og forventninger til modulet i begyndelsen af forløbet samt en retrospektiv refleksion over læreprocesserne i modulet. Elevsprogsanalyse: Forberedelse af og ca. 15 min. fremlæggelse af en præsentation af elevtekstsanalyse med forslag til elevaktiviteter. Udarbejdes i grupper med mundtlig respons fra underviser umiddelbart efter fremlæggelsen. Undervisningsaktiviteter for holdet: Forberedelse af gruppepræsentationer af tekster til undervisningen (pre-, during og post reading activities, hvor der anvendes et digitalt præsentationsværktøj i mindst en af aktiviteterne) Udarbejdes i grupper med mundtlig respons fra underviser umiddelbart efter præsentationerne. Varighed af disse aktiviteter kan variere, men forventningen er ca. 30 min. Refleksioner: Nedskrevne (eller som video/lydfil) refleksioner over min. 10 tekster (Omfanget af disse refleksioner bør være ½-1 side/ ca. 4 min. pr. tekst og skal indeholde en kort opsummering af teksten, overvejelser i forhold til praksis (pædagogiske og didaktiske implikationer) samt en vurdering af teksten. Udarbejdes individuelt. Undervisningsforløb: En plan for et længere undervisningsforløb, hvor processer i sprogtilegnelse og kommunikative færdigheder er bærende elementer. Der indgår enten en app til tablet/smartphone eller et web 2.0 værktøj i planen. Omfang 2-3 sider. Evaluering af modulet Modulprøve med fokus på den studerendes skriftlige kompetence i engelsk. Prøven tager udgangspunkt i det nationale modul 2 Processer i sprogtilegnelse og kommunikative færdigheder. Prøven gennemføres som en skriftlig tilstedeværelsesprøve. Alle hjælpemidler er tilladt, det er dog ikke tilladt at kommunikere med andre under anden del af prøven. Prøven finder sted pa uddannelsesstedet under opsyn. Den skriftlige modulprøve afprøver: Den studerendes sproglige kompetencer i samspil med de professionsrettede didaktiske og sprogpædagogiske overvejelser og refleksioner. Prøven er med intern censur og bedømmes med bedømmelsen»bestået/ikke bestået«.

143 Page 143 of 418 Kriterier for gennemført modul Godkendelse af modulet sker på baggrund af bestået modulprøve. Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. EN3: INTERKULTUREL KOMPETENCE I ENGELSKUNDERVISNINGEN Modultype, -omfang og -sprog Basis, lokalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er primært engelsk. Kort beskrivelse af modulet Dette modul arbejder med følgende spørgsmål: Hvad er kultur? Hvad er kulturmøder, interkulturel kompetence og interkulturelle ressourcer? Hvordan anvendes tekstkompetence i forhold til at forstå sammenhængen mellem sprog, kultur og identitet? Hvordan forholder engelskundervisningen sig til samfundsforhold, sproglig variation og globalisering? Hvordan kan engelskundervisningen bruges til internationalt samarbejde og kulturmøder med henblik på at udvikle pragmatisk sprogkompetence? Udgangspunktet er kulturundervisning i relation til faget i folkeskolen og læreruddannelsen, herunder fag- og sprogsyn. Fokus er kultur, identitet og udvikling af interkulturel kompetence. Der arbejdes teoretisk såvel som erfaringsbaseret med kulturmøder og de studerendes tekstkompetence i et kulturelt og internationalt perspektiv, fx gennem it-baseret kommunikation. Herudover adresseres entreprenørskab og innovation i dette modul. Der arbejdes desuden løbende med den studerendes egen sproglige udvikling i lyset af modulets indholdsområder. Evt. forudsætninger for at læse modulet Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Engelsk klassetrin, 10 ECTS Engelsk klassetrin, 10 ECTS Modulets vidensgrundlag Nationalt og internationalt forsknings- og udviklingsarbejde om interkulturel kompetence, kulturmøder og kulturundervisning i engelsk som fremmedsprog. Kompetenceområder, som indgår i modulet Engelsk klassetrin:

144 Page 144 of 418 Fokus på kompetenceområde 3: Interkulturel kompetence i undervisningsfaget engelsk i indskolingen og på mellemtrinnet. Engelsk klassetrin: Fokus på kompetenceområde 3: Interkulturel kompetence i undervisningsfaget engelsk på mellemtrinnet og i udskolingen. Desuden inddragelse af enkelte videns- og færdighedsmål fra kompetenceområde 4 (begge aldersspecialiseringer): Fremmedsprogsdidaktik. Kompetencemål, som indgår i modulet Engelsk klassetrin: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle varieret engelskundervisning med anvendelse af forskelligartede tekstformer og med integration af samfund, kultur og kulturmøder i det sproglige arbejde i indskolingen og på mellemtrinnet. Engelsk klassetrin: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle varieret engelskundervisning med anvendelse af forskelligartede tekstformer og med integration af samfund, kultur og kulturmøder i det sproglige arbejde på mellemtrinnet og i udskolingen.

145 Page 145 of 418 Færdighedsmål: Den studerende kan planlægge og gennemføre undervisning med eksempler på forskelligartede kulturelle praksisser og kulturmøder i indskoling, på mellemtrin og i udskoling begrunde indhold omkring sprog, kultur og samfundsforhold af relevans for engelskundervisning anvende relevante og differentierede tekster, medier og it i undervisning indlede og understøtte processer til støtte for egen og elevers udvikling af interkulturel kompetence, herunder formidle oplevelser gennem fortælllinger og artefakter samt rette opmærksomhed på sproglige varianter og vendinger, der er hensigtsmæssige i forskellige situationer planlægge og gennemføre internationalt samarbejde og interkulturelle projekter i undervisningen planlægge og gennemføre undervisning og projekter, der styrker elevernes mestringsforventninger, handlekraft og foretagsomhed planlægge og gennemføre enkeltfaglig såvel som tværfaglig undervisning med fokus på elevens almene dannelse orientere sig i den faglige debat såvel nationalt som internationalt Vidensmål: Den studerende har viden om kultur og kulturmøder herunder pragmatisk kompetence og samspillet mellem sprog, kultur og identitet sproglig variation, kultur og samfundsforhold i den engelsktalende verden samt forhold af relevans for globalisering tekstkompetence, herunder it og medier interkulturel kompetence internationalt samarbejde, herunder digitale muligheder kreativitet, innovation og entreprenørskab i undervisning fagets bidrag til almen dannelse og sammenhæng med andre fag national og international forskning inden for fremmedsprogspædagogik og -didaktik Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan. Kategori 1: 67 timer Kategori 2: 165 timer Kategori 3: 38 timer Kategori 4: 5 timer Modulets relation til praksis Modulet er et praksissamarbejde modul. Rammerne for praksissamarbejdet er beskrevet under afsnittet om praktikvirksomhed i studieordningens DEL 1 afsnit &

146 Page 146 of 418 Deltagelseskrav Den studerende forventes at deltage aktivt i modulets undervisning med henblik på underviserens mulighed for at vurdere den studerendes læringsudbytte svarende til minimum bestået på 7-trinsskalalen (standpunktsbedømmelse). Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes. En digital portfolio indeholdende følgende komponenter: Egne målsætninger (faglige såvel som personlige) og forventninger til modulet i begyndelsen af forløbet samt en retrospektiv refleksion over læreprocesserne i modulet. Tema: Forberedelse og fremlæggelse af en præsentation af et didaktisk funderet interkulturelt tema med eksempler på aktiviteter. Der anvendes et digitalt præsentationsværktøj til fremlæggelsen. Udarbejdes i grupper med mundtlig respons fra underviser umiddelbart efter fremlæggelsen. Undervisningsaktiviteter for holdet: Forberedelse af gruppepræsentationer af tekster til undervisningen (pre-, during og post reading activities, hvor der anvendes et digitalt præsentationsværktøj i mindst en af aktiviteterne). Udarbejdes i grupper med mundtlig respons fra underviser umiddelbart efter præsentationerne. Varighed af disse aktiviteter kan variere, men forventningen er ca. 30 min. Nedskrevne refleksioner (eller som video/lydfil) over min. 7 undervisningsgange (Omfanget af disse refleksioner bør være ½-1 side pr. undervisningsgang og skal indeholde overvejelser i forhold til forberedelse, læringsudbytte, engagement og efterbehandling) Udarbejdes individuelt. Nedskrevne releksioner over 3 selvvalgte tekster. (Omfanget af disse refleksioner bør være ½-1 side pr. tekst og skal indeholde overvejelser i forhold til praksis (pædagogiske og didaktiske implikationer) samt en vurdering af teksten. Udarbejdes individuelt. Årsplan: En årsplan, hvor det interkulturelle er et bærende element. Der indgår enten en app til tablet/smartphone eller et web 2.0 værktøj i planen). Omfang 5-10 sider. Kriterier for gennemført modul Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans. Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens Del1, afsnit EN4: FREMMEDSPROGSDIDAKTIK MED SÆRLIGT FOKUS PÅ ELEVFORUDSÆTNINGER Modultype, -omfang og -sprog Basis, lokalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er primært engelsk. Kort beskrivelse af modulet Dette modul arbejder med følgende spørgsmål: Hvordan planlægger og gennemfører man engelskundervisning tilpasset forskellige målgrupper?

147 Page 147 of 418 Hvordan begrunder, evaluerer og udvikler man engelskundervisning tilpasset forskellige målgrupper? Hvilken indflydelse har fagsynet på den praktiske tilrettelæggelse af engelskundervisningen? Hvordan motiverer man indholdet i sprogundervisningen? Udgangspunktet er engelskundervisning i relation til faget i folkeskolen og læreruddannelsen, herunder fag- og sprogsyn. Fokus er sprogundervisning i et aldersspecialiseret perspektiv. Der arbejdes teoretisk såvel som erfaringsbaseret med de studerendes tekstkompetence. lærerens rolle som læringsleder og didaktisk designer i engelskundervisningen. Der arbejdes desuden løbende med den studerendes egen sproglige udvikling i lyset af modulets indholdsområder. Evt. forudsætninger for at læse modulet Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Engelsk klassetrin, 10 ECTS Engelsk klassetrin, 10 ECTS Modulets vidensgrundlag Nationalt og internationalt forsknings- og udviklingsarbejde om sprogtilegnelse, kommunikation og litteraturpædagogik. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 4: Fremmedsprogsdidaktik. Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i engelsk på basis af egen praksis og aktuel forskningsbaseret viden om fremmedsprogsdidaktik.

148 Page 148 of 418 Færdighedsmål: Den studerende kan begrunde principper i egen og andres undervisning i forhold til elever, forældre og fagfæller, herunder i et inklusionsperspektiv begrunde undervisningens enkeltelementer med henblik på optimering af læreprocesserne for såvel grupper af elever som den enkelte elev planlægge og gennemføre undervisning og projekter der styrker elevernes mestringsforventninger, handlekraft og foretagsomhed planlægge og gennemføre enkeltfaglig såvel som tværfaglig undervisning med fokus på elevers almene dannelse begrundet gennemføre og udvikle læringsmålstyret engelskundervisning orientere sig i den faglige debat såvel nationalt som internationalt kommunikere i forskellige registre tilpasset forskellige målgrupper og kommunikationsformål tilpasse sit sprog til forskellige situationer og målgrupper anvende, tilpasse og didaktisere læremidler planlægge, gennemføre og evaluere sprogundervisning med fokus på progression i elevers sproglæring udvælge tekster og tilrettelægge tekstarbejde tilpasset forskellige målgrupper Vidensmål: Den studerende har viden om fagsyn, curriculum og praktisk tilrettelæggelse af engelskundervisning, herunder den historiske udvikling i fag og læringssyn lovgrundlag, gældende bestemmelser og vejledninger nationalt og internationalt, herunder læremidler, digitale ressourcer, mål- og evalueringsformer kreativitet, innovation og entreprenørskab i undervisning fagets bidrag til almen dannelse og sammenhæng med andre fag teori og analysemetoder med relevans for beskrivelse af læring og undervisning i engelsk som fremmedsprog national og international forskning inden for fremmedsprogspædagogik og -didaktik sprog og sprogbrug og kommunikativ kompetence engelsk som undervisningssprog brug af analoge og digitale læremidler faktorer som er vigtige for elevers sproglæring, herunder viden om strategier og intersprogsudvikling tekster og tekstpædagogik Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan. Kategori 1: 67 timer Kategori 2: 165 timer Kategori 3: 38 timer Kategori 4: 5 timer Modulets relation til praksis

149 Page 149 of 418 Konkret problemløsning inden for modulets faglige felt. Deltagelseskrav Specifikt for aldersspecialisering for klassetrin Den studerende forventes at deltage aktivt i modulets undervisning med henblik på underviserens mulighed for at vurdere den studerendes læringsudbytte svarende til minimum bestået på 7-trinsskalalen (standpunktsbedømmelse). Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes. En portfolio indeholdende: Egne målsætninger (faglige såvel som personlige) og forventninger til modulet i begyndelsen af forløbet samt en retrospektiv refleksion over læreprocesserne i modulet. Analyse af et læremiddel: Forberedelse og fremlæggelse af en analyse af enten et analogt eller digitalt læremiddel der har relevans for den valgte aldersspecialisering, herunder perspektiveres der til Forenklede Fælles Mål. Et læremiddel med tilhørende lærervejledning der tager afsæt i en ubearbejdet tekst (det udvidede tekstbegreb) og stilles til rådighed for holdet på Intrapol. Udarbejdes individuelt eller i par med efterfølgende respons fra medstuderende og underviser. Omfang: ca sider. Respons på medstuderendes læremiddel, jævnfør ovenstående. Undervisningsaktiviteter for holdet: Forberedelse af gruppepræsentationer af tekster til undervisningen (pre-, during- og post-reading activities), hvor der anvendes et digitalt præsentationsværktøj i mindst en af aktiviteterne). Udarbejdes i grupper med mundtlig respons fra underviser umiddelbart efter præsentationerne. Varighed af disse aktiviteter kan variere, men forventningen er ca. 45 min. Nedskrevne refleksioner (eller som video/lydfil) over min. 7 undervisningsgange (Omfanget af disse refleksioner bør være ½-1 side pr. undervisningsgang og skal indeholde overvejelser i forhold til forberedelse, læringsudbytte, engagement og efterbehandling) Udarbejdes individuelt. Nedskrevne releksioner over 3 selvvalgte tekster der afspejler aldersspecialiseringen fra 1.-6.klassetrin. (Omfanget af disse refleksioner bør være ½-1 side pr. tekst og skal indeholde overvejelser i forhold til praksis (pædagogiske og didaktiske implikationer) samt en vurdering af teksten. Udarbejdes individuelt. Specifikt for aldersspecialisering for klassetrin Den studerende forventes at deltage aktivt i modulets undervisning med henblik på underviserens mulighed for at vurdere den studerendes læringsudbytte svarende til minimum bestået på 7-trinsskalalen (standpunktsbedømmelse). Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes. En portfolio indeholdende: Egne målsætninger (faglige såvel som personlige) og forventninger til modulet i begyndelsen af forløbet samt en retrospektiv refleksion over læreprocesserne i modulet. Analyse af et læremiddel: Forberedelse og fremlæggelse af en analyse af enten et analogt eller digitalt læremiddel der har relevans for den valgte aldersspecialisering, herunder perspektiveres der til Forenklede Fælles Mål.

150 Page 150 of 418 Et læremiddel med tilhørende lærervejledning der tager afsæt i en ubearbejdet tekst (det udvidede tekstbegreb) og stilles til rådighed for holdet på Intrapol. Udarbejdes individuelt eller i par med efterfølgende respons fra medstuderende og underviser. Omfang: ca sider. Respons på medstuderendes læremiddel, jævnfør ovenstående. Undervisningsaktiviteter for holdet: Forberedelse af gruppepræsentationer af tekster til undervisningen (pre-, during- og post-reading activities), hvor der anvendes et digitalt præsentationsværktøj i mindst en af aktiviteterne). Udarbejdes i grupper med mundtlig respons fra underviser umiddelbart efter præsentationerne. Varighed af disse aktiviteter kan variere, men forventningen er ca. 45 min. Nedskrevne refleksioner (eller som video/lydfil) over min. 7 undervisningsgange (Omfanget af disse refleksioner bør være ½-1 side/ ca. 4 min. pr. undervisningsgang og skal indeholde overvejelser i forhold til forberedelse, læringsudbytte, engagement og efterbehandling) Udarbejdes individuelt. Nedskrevne releksioner over 3 selvvalgte tekster der afspejler aldersspecialiseringen fra klassetrin. (Omfanget af disse refleksioner bør være ½-1 side pr. tekst og skal indeholde overvejelser i forhold til praksis (pædagogiske og didaktiske implikationer) samt en vurdering af teksten. Udarbejdes individuelt. Kriterier for gennemført modul Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans. Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens Del1, afsnit EN5: INTERKULTUREL KOMPETENCE I ENGELSKUNDERVISNINGEN MED ALDERSSPECIALISERING Modultype, -omfang og -sprog Basis, lokalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er primært engelsk. Kort beskrivelse af modulet Dette modul arbejder med følgende spørgsmål: Hvad er kultur? Hvad er kulturmøder, interkulturel kompetence og interkulturelle ressourcer? Hvordan anvendes tekstkompetence i forhold til at forstå sammenhængen mellem sprog, kultur og identitet? Hvordan forholder engelskundervisningen sig til samfundsforhold, sproglig variation og globalisering? Hvordan kan engelskundervisningen bruges til internationalt samarbejde og kulturmøder med henblik på at udvikle pragmatisk sprogkompetence? Udgangspunktet er kulturundervisning i relation til faget i folkeskolen og læreruddannelsen, herunder fag- og sprogsyn. Fokus er kultur, identitet og udvikling af interkulturel kompetence i et aldersspecialiseret perspektiv.

151 Page 151 of 418 Der arbejdes teoretisk såvel som erfaringsbaseret med kulturmøder og de studerendes tekstkompetence i et kulturelt og internationalt perspektiv, fx gennem it-baseret kommunikation. Herudover adresseres entreprenørskab og innovation i dette modul. Der arbejdes desuden løbende med den studerendes egen sproglige udvikling i lyset af modulets indholdsområder. Evt. forudsætninger for at læse modulet Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Engelsk klassetrin, 10 ECTS Engelsk klassetrin, 10 ECTS Modulets vidensgrundlag Nationalt og internationalt forsknings- og udviklingsarbejde om interkulturel kompetence, kulturmøder og kulturundervisning i engelsk som fremmedsprog i et aldersspecialiseret perspektiv. Kompetenceområder, som indgår i modulet Engelsk klassetrin: Kompetenceområde 3: Interkulturel kompetence i undervisningsfaget engelsk i indskolingen og på mellemtrinnet. Engelsk klassetrin: Kompetenceområde 3: Interkulturel kompetence i undervisningsfaget engelsk på mellemtrinnet og i udskolingen. Kompetencemål, som indgår i modulet Engelsk klassetrin: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle varieret engelskundervisning med anvendelse af forskelligartede tekstformer og med integration af samfund, kultur og kulturmøder i det sproglige arbejde i indskolingen og på mellemtrinnet. Engelsk klassetrin: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle varieret engelskundervisning med anvendelse af forskelligartede tekstformer og med integration af samfund, kultur og kulturmøder i det sproglige arbejde på mellemtrinnet og i udskolingen.

152 Page 152 of 418 Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan. Kategori 1: 67 timer Kategori 2: 165 timer Kategori 3: 38 timer Kategori 4: 5 timer

153 Page 153 of 418 Modulets relation til praksis Konkrete problemløsning inden for modulets faglige felt, som er stillet af de allokerede praksissamarbejdspartnere. Deltagelseskrav Specifikt for aldersspecialisering for klassetrin Den studerende forventes at deltage aktivt i modulets undervisning med henblik på underviserens mulighed for at vurdere den studerendes læringsudbytte svarende til minimum bestået på 7-trinsskalalen (standpunktsbedømmelse). Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes. En portfolio indeholdende: Egne målsætninger (faglige såvel som personlige) og forventninger til modulet i begyndelsen af forløbet samt en retrospektiv refleksion over læreprocesserne i modulet. Tema: En artikel der tager afsæt i et didaktisk funderet interkulturelt tema med eksempler på aktiviteter. Der anvendes et digitalt præsentationsværktøj til fremlæggelsen. Udarbejdes i individuelt eller par med efterfølgende respons fra underviser. Omfang: ca. 3 sider. Analyse af et læremiddel: Forberedelse og fremlæggelse af en analyse af et læremiddel der har relevans for den valgte aldersspecialisering, herunder perspektiveres der til Forenklede Fælles Mål. Undervisningsaktiviteter for holdet: Forberedelse af gruppepræsentationer af tekster til undervisningen (pre-, during og post reading activities, hvor der anvendes et digitalt præsentationsværktøj i mindst en af aktiviteterne). Udarbejdes i grupper med mundtlig respons fra underviser umiddelbart efter præsentationerne. Varighed af disse aktiviteter kan variere, men forventningen er ca. 30 min. Nedskrevne refleksioner (eller som video/lydfil) over min. 7 undervisningsgange (Omfanget af disse refleksioner bør være ½-1 side pr. undervisningsgang og skal indeholde overvejelser i forhold til forberedelse, læringsudbytte, engagement og efterbehandling) Udarbejdes individuelt. Nedskrevne releksioner over 3 selvvalgte tekster der afspejler aldersspecialiseringen fra 1.-6.klassetrin. (Omfanget af disse refleksioner bør være ½-1 side pr. tekst og skal indeholde overvejelser i forhold til praksis (pædagogiske og didaktiske implikationer) samt en vurdering af teksten. Udarbejdes individuelt. Specifikt for aldersspecialisering for klassetrin Den studerende forventes at deltage aktivt i modulets undervisning med henblik på underviserens mulighed for at vurdere den studerendes læringsudbytte svarende til minimum bestået på 7-trinsskalalen (standpunktsbedømmelse). Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes. En portfolio indeholdende: Tema: En artikel der tager afsæt i et didaktisk funderet interkulturelt tema med eksempler på aktiviteter. Der anvendes et digitalt præsentationsværktøj til fremlæggelsen.udarbejdes i grupper med efterfølgende respons fra underviser.

154 Page 154 of 418 Analyse af et læremiddel: Forberedelse og fremlæggelse af en analyse af et læremiddel der har relevans for den valgte aldersspecialisering, herunder perspektiveres der til Forenklede Fælles Mål. Undervisningsaktiviteter for holdet: Forberedelse af gruppepræsentationer af tekster til undervisningen (pre-, during og post reading activities, hvor der anvendes et digitalt præsentationsværktøj i mindst en af aktiviteterne).udarbejdes i grupper med mundtlig respons fra underviser umiddelbart efter præsentationerne. Varighed af disse aktiviteter kan variere, men forventningen er ca. 30 min. Nedskrevne refleksioner (eller som video/lydfil) over min. 7 undervisningsgange (Omfanget af disse refleksioner bør være ½-1 side pr. undervisningsgang og skal indeholde overvejelser i forhold til forberedelse, læringsudbytte, engagement og efterbehandling) Udarbejdes individuelt. Nedskrevne releksioner over 3 selvvalgte tekster der afspejler aldersspecialiseringen fra 1.-6.klassetrin. (Omfanget af disse refleksioner bør være ½-1 side pr. tekst og skal indeholde overvejelser i forhold til praksis (pædagogiske og didaktiske implikationer) samt en vurdering af teksten. Udarbejdes individuelt. Kriterier for gennemført modul Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans. Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens Del1, afsnit PRØVEN I UNDERVISNINGSFAGET ENGELSK KLASSETRIN Prøven består af to delprøver. Der gives en samlet karakter for de to delprøver. 1. delprøve: Skriftlig prøve Den studerende udformer selvstændigt 4 skriftlige synopser, der skal rette sig mod aldersspecialiseringen og til sammen dække alle 4 kompetenceområder. Der skal i den enkelte synopsis demonstreres beherskelse af pågældende kompetencemål for undervisningsfaget engelsk. Synopserne skal demonstrere, at den studerende kan planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i engelsk i skolen, samt kan begrunde og fundere sine valg på basis af teoretisk viden om fremmedsprogsdidaktik. Hver enkelt synopse skal indeholde: en tekst som indeholder motivering for emnet med væsentlige, relevante faglige og fagdidaktiske begreber, en problemformulering og en litteraturliste med minimum 4 kilder. et praksisnært element i tilknytning til synopsens problemformulering/emne f.eks. en undervisningsplan, selvproducerede undervisningsmaterialer, lyd- og/eller videooptagelser fra egen praksis, analyse af et undervisningsmateriale etc. Det praksisnære element vedlægges som bilag på maks. 2 normalsider. eksempel på aldersspecialiseret elevsprog mundtligt, skriftligt eller multi-modalt vedlagt som bilag på maks. 2 normalsider (1 normalside = 1 minuts optagelse). Omfanget af synopsen er 3-4 normalsider pr. studerende. Sideantallet for den enkelte studerende reduceres ikke ved gruppeeksamen. Synopserne kan udarbejdes individuelt eller i gruppe af op til 3 studerende.

155 Page 155 of 418 Før den mundtlige prøve trækkes der lod mellem de studerendes 4 synopser. Resultatet af lodtrækningen meddeles den studerende et døgn før den mundtlige prøve. Synopsis indgår i bedømmelsen. 2. delprøve: Mundtlig prøve Med udgangspunkt i den udtrukne synopse skal den studerende demonstrere beherskelse af kompetencemål inden for aldersspecialiseringen med særligt fokus på mål for det udtrukne område. Prøven udmøntes som en samtale, hvor den studerende indleder med et oplæg på ca. 5 minutters varighed. I prøven indgår beskrivelse og analyse af det vedhæftede praksisnære element, samt af det aldersspecialiserede elevsprogseksempel, således at de sammen med relevante teoretiske begreber danner basis for en samlet bedømmelse af de fagdidaktiske refleksioner, som fremgår af kompetencemålene. I intersprogsanalysen af elevteksten kan følgende elementer indgå: læringsforudsætninger og -potentialer, kommunikative og læringsmæssige strategier, samt forslag til feedback og feedforward. I vurderingen af begge delprøver indgår den studerendes evne til at beherske engelsk til undervisningsbrug og personligt brug, herunder deltagelse i fagdidaktisk debat, og den studerendes viden om det engelske sprogs opbygning og anvendelse. Den mundtlige delprøve afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes eget valg. Eksaminationstid: 45 minutter. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve. Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven: Aflevering af 4 synopser i angivet form og indhold til rette tid og sted. PRØVEN I UNDERVISNINGSFAGET ENGELSK KLASSETRIN Prøven består af to delprøver. Der gives en samlet karakter for de to delprøver. 1. delprøve: Skriftlig prøve Den studerende udformer selvstændigt 4 skriftlige synopser, der skal rette sig mod aldersspecialiseringen og til sammen dække alle 4 kompetenceområder. Der skal i den enkelte synopsis demonstreres beherskelse af pågældende kompetencemål for undervisningsfaget engelsk. Synopserne skal demonstrere, at den studerende kan planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i engelsk i skolen, samt kan begrunde og fundere sine valg på basis af teoretisk viden om fremmedsprogsdidaktik. Hver enkelt synopse skal indeholde: en tekst som indeholder motivering for emnet med væsentlige, relevante faglige og fagdidaktiske begreber, en problemformulering og en litteraturliste med minimum 4 kilder. et praksisnært element i tilknytning til synopsens problemformulering/emne fx en undervisningsplan, selvproducerede undervisningsmaterialer, lyd- og/eller videooptagelser fra egen praksis, analyse af et undervisningsmateriale etc. Det praksisnære element vedlægges som bilag på maks. 2 normalsider. eksempel på aldersspecialiseret elevsprog mundtligt, skriftligt eller multi-modalt vedlagt som bilag på maks. 2 normalsider (1 normalside = 1 minuts optagelse). Omfanget af synopsen er 3-4 normalsider pr. studerende. Sideantallet for den enkelte studerende reduceres ikke ved gruppeeksamen. Synopserne kan udarbejdes individuelt eller i gruppe af op til 3 studerende.

156 Page 156 of 418 Før den mundtlige prøve trækkes der lod mellem de studerendes 4 synopser. Resultatet af lodtrækningen meddeles den studerende et døgn før den mundtlige prøve. Synopsis indgår i bedømmelsen. 2. delprøve: Mundtlig prøve Med udgangspunkt i den udtrukne synopse skal den studerende demonstrere beherskelse af kompetencemål inden for aldersspecialiseringen med særligt fokus på mål for det udtrukne område. Prøven udmøntes som en samtale, hvor den studerende indleder med et oplæg på ca. 5 minutters varighed. I prøven indgår beskrivelse og analyse af det vedhæftede praksisnære element, samt af det aldersspecialiserede elevsprogseksempel, således at de sammen med relevante teoretiske begreber danner basis for en samlet bedømmelse af de fagdidaktiske refleksioner, som fremgår af kompetencemålene. I intersprogsanalysen af elevteksten kan følgende elementer indgå: læringsforudsætninger og -potentialer, kommunikative og læringsmæssige strategier, samt forslag til feedback og feedforward. I vurderingen af begge delprøver indgår den studerendes evne til at beherske engelsk til undervisningsbrug og personligt brug, herunder deltagelse i fagdidaktisk debat, og den studerendes viden om det engelske sprogs opbygning og anvendelse. Den mundtlige delprøve afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes eget valg. Eksaminationstid: 45 minutter. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve. Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven: Aflevering af 4 synopser i angivet form og indhold til rette tid og sted.

157 Page 157 of 418 Fysik/kemi FK1: ELEVERS LÆRING OM UNIVERSET FRA ATOM TIL KOSMOS OBS særligt om obligatorisk sikkerhedskursus Forud for undervisningen på modulet ligger et obligatorisk sikkerhedskursus, som den studerende skal tilmelde sig og deltage i for at få adgang til undervisningen på modulet. Kurset har en varighed på 6 lektioner, der afvikles på én dag. Hertil kommer forberedelse af undervisningen. Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet, 10 ECTS-point. Modulsprog: Dansk. Litteratur på de nordiske sprog og engelsk kan forekomme. Kort beskrivelse af modulet I modulet arbejdes der med naturfagsdidaktiske elementer, herunder elevers læring i fysik/kemi, herunder læring gennem praktisk arbejde. elevers udvikling af naturfaglige kompetencer gennem arbejde med fysiske og kemiske fænomener og problemstillinger i tværfaglige sammenhænge. elevers hverdagsforståelser af naturvidenskabelige fænomener. børns læringsmæssige udvikling i sociale og kulturelle kontekster. anvendelse af naturfaglige modeller og teorier i læringssammenhænge og til udvikling af elevernes (og de studerendes) evne til at beskrive fænomener og processer omkring os. udvalgte dele af naturvidenskabernes historiske og filosofiske udvikling med henblik på at udvikle elevernes (og de studerendes) forståelse for naturvidenskabens kulturelle og samfundsmæssige rolle. klasse- og læringsledelse i fysik/kemi-undervisning. planlægning, tilrettelæggelse og evaluering af fysik/kemi-undervisning, herunder læringsmålstyret undervisning. Det fagdidaktiske stof eksemplificeres i arbejdet med partiklers opbygning, egenskaber, vekselvirkninger samt lys, lyd og andre bølgefænomener. astronomi og astrofysik. Der tages udgangspunkt i menneskets interaktion med omverdenen. Studiet tilrettelægges som praktisk og eksperimentelt arbejde i laboratoriet såvel som i eksterne og virtuelle læringsmiljøer samt arbejde med både fagdidaktisk og faglig teori. Fysiske og kemiske emner skal vægtes ligeligt. Digital læreplan De studerende forventes at arbejde med digitale repræsentationer og modeller såvel som andre virtuelle, netbaserede og digitale redskaber som en integreret del af arbejdet med faget. Præmissen for arbejdet er, at digitaliseringen skal styrke kvaliteten af den studerendes læringsproces i både et fagfagligt og et fagdidaktisk perspektiv samtidigt med at den skal give de kommende fysik/kemi-lærere et bredt professionelt repertoire. Forudsætninger for at læse modulet Bestået laboratorie- og sikkerhedskursus inden for fysik/kemi.

158 Page 158 of 418 Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Modulet godkendes til fysik/kemi med 10 ECTS. Modulets vidensgrundlag Modulets vidensgrundlag baseres på ny national og international forsknings- og udviklingsbaseret viden om undervisningsfaglighed inden for modulets temaer. teori om og empiriske undersøgelser af praktiske og eksperimenterende arbejdsformer, undervisningsressourcer, interesse og motivation, modellering, begrebsdannelse herunder hverdagsopfattelser og parallelindlæring, læring i naturfag, evaluering og entreprenørskab. teori om kommunikation og formidling i fysik/kemi, herunder faglig læsning, skrivning og IKT-værktøjer. teori om naturvidenskabshistorie og -filosofi. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktik med henblik på elevernes læring i fysik/kemi Kompetenceområde 2: Naturfaglige kompetencer i relation til fysik/kemi-undervisning Kompetenceområde 3: Fysik/kemi i tværfagligt samarbejde Kompetenceområde 4: Undervisning i fysikkens og kemiens kerneområder Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret fysik/kemi-undervisning. begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret fysik/kemi-undervisning med henblik på at udvikle elevernes naturfaglige kompetencer og almendannelse. begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret fysik/kemi-undervisning i tværfagligt samspil med andre fag med henblik på at fremme elevernes naturfaglige kompetencer og deres forståelse af naturfænomener og menneskeskabte forhold. begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret fysik/kemi-undervisning med kernebegreber fra fysikkens og kemiens verden.

159 Page 159 of 418

160 Page 160 of 418 Færdighedsmål: Den studerende kan udvikle undervisning i fysik/kemi på et naturfagsdidaktisk grundlag tage stilling til undervisning, der bygger på forskellige syn på elevers læring i fysik/kemi planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning, som inddrager eksempler på nyere naturvidenskabelig forskning i undervisningen planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning, der er afpasset elevernes faglige og udviklingsmæssige progression anvende forskellige undervisningsressorucer begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle læringsmålstyret fysik/kemi-undervisning planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning, der udvikler elevers evne til at undre sig, stille spørgsmål, formulere hypoteser og udføre undersøgelser samt vurdere, konkludere og generalisere ud fra egne undersøgelser planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning, der udvikler elevers evne til at anvende og vurdere modeller til forståelse af fysiske og kemiske fænomener og sammenhænge planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning med historiske og filosofiske aspekter af naturvidenskaben planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning med udgangspunkt i tværfaglige problemstillinger, der udvikler elevernes naturfaglige kompetencer planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning med tværfaglige perspektiver på på Universets, Vidensmål: Den studerende har viden om naturfagsdidaktik, naturfagsdidaktisk forskning forskellige syn på læring i fysik/kemi, herunder betydningen af sprog og dialog samt elevernes forkundskaber og hverdagsforestillinger folkeskolerelevante områder af nyere forskning inden for naturvidenskab og didaktiske perspektiver på inddragelsen af denne i undervisning didaktisk viden om elevers faglige og udviklingsmæssige progression i forhold til fysiske og kemiske begreber og naturfaglige kompetencer, herunder undersøgelses-, modellerings-, perspektiverings- og kommunikationskompetence naturfaglige undervisningsressourcer såsom lærebøger, laboratorier, multimodale og webbaserede læremidler, sciencecentre, uderum, erhvervsvirksomheder, muséer og IT didaktik om klasseledelse, målsætning, læringsledelse, evalueringsmetoder og didaktiske muligheder og begrænsninger i fysik/kemi naturfaglige undersøgelsesmetoder og didaktisk viden om betydningen af elevernes egne undersøgelser naturfaglige modeller, herunder naturfaglige modellers karakteristika og vurderingskriterier for naturfaglige modeller hovedtræk af naturvidenskabernes historie og filosofi elevers arbejde med formulering af problemstillinger og naturfaglige kompetencer i et tværfagligt perspektiv tværfaglige perspektiver på Universets, solsystemets, Jordens og livets opståen og udvikling

161 Page 161 of 418 solsystemets, Jordens og livets opståen og udvikling planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning om partikler, bølger og stråling planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning om Jorden og Universet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning i overensstemmelse med gældende sikkerhedsbestemmelser partiklers opbygning, egenskaber og vekselvirkninger samt lys, lyd og andre bølgefænomener astronomi og astrofysik laboratoriearbejde, risikoforhold og sikkerhed Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. Kategori 1: 68 timer Kategori 2: 135 timer Kategori 3: 70 timer Kategori 4: 2 timer Modulets relation til praksis Praksis inddrages løbende som reference for modulets faglige indhold og de anvendte didaktiske metoder. Hertil kommer mindst én faglig ekskursionsdag og et samarbejde med skoleklasse(r) om afgangsprøven i naturfagene om muligt. Deltagelseskrav Den studerende forventes at deltage aktivt i modulets undervisning svarende til ca. 80 % fremmøde med henblik på underviserens mulighed for at vurdere den studerendes læringsudbytte svarende til minimum bestået på 7-trinsskalaen. Laboratoriefærdighed: Gennemførsel af mindst 15 lektioners laboratoriearbejde med tilstedeværelse af underviser eller instruktor. Arbejdet ligger udover det obligatoriske sikkerhedskursus. Studieprodukt 1.1: Aflevering af et gruppeudarbejdet skriftligt studieprodukt inden for afleveringsfristen. Produktet udarbejdes i grupper på 2-3 studerende og fremlægges for holdet. Der gives nærmere anvisning på studieproduktets form, indhold og tidsfrist af modulets underviser. Studieprodukt 1.2: Aflevering af et individuelt udarbejdet skriftligt studieprodukt inden for afleveringsfristen. Der gives nærmere anvisning på studieproduktets form, indhold og tidsfrist af modulets underviser. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans. Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke

162 Page 162 of 418 gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens afsnit Modulevalueringen foregår som et tilbud om en evaluerende samtale med underviseren, med udgangspunkt i, hvordan den studerende har arbejdet med de kompetencemål der er til stede i modulet, og med henblik på at identificere den studerendes aktuelle kompetenceniveau og en eventuel anbefalet vej mod højere grad af kompetencemålsopfyldelse. Der gives mundtlig feedback ud fra følgende: Hvor og hvordan er den studerendes arbejde i modulet især tilfredsstillende? Hvor er de primære mangler? Hvad kunne blive bedre og hvordan? Kriterier for gennemført modul Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. FK2: ELEVERS LÆRING OM ENERGI, TEKNOLOGI OG INNOVATION Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet, 10 ECTS-point. Modulsprog: Dansk. Litteratur på de nordiske sprog og engelsk kan forekomme. Kort beskrivelse af modulet I modulet arbejdes der med naturfagsdidaktiske elementer, herunder elevers hverdagssprog, fagsprog og begrebsdannelse i fysik/kemi. elevers læring og formidling gennem faglige tekster. fagets almendannende karakter i forhold til at udvikle handlekompetence og bæredygtighedsforståelse hos elever (og hos de studerende), herunder produktionens og teknologiens betydning for menneskers levevilkår. anvendelse af naturfaglige modeller og teorier i læringssammenhænge og til udvikling af elevernes (og de studerendes) evne til at beskrive fænomener og processer omkring os. praktisk, eksperimentelt og undersøgende arbejde i naturfag i skolen i relation til naturvidenskabelige arbejdsmetoder. planlægning, tilrettelæggelse og evaluering af fysik/kemiundervisning, herunder lærinsgmålstyret undervisning. Det fagdidaktiske stof eksemplificeres i arbejdet med energi, energiomsætninger og energistrømme samt elektriske og magnetiske fænomener. produktions- og forædlingsprocesser samt teknologisk udvikling, herunder digital styring. Der tages udgangspunkt i menneskets interaktion med og fortolkning af omverdenen i forhold til fysiske og kemiske fænomener. Studiet tilrettelægges som praktisk og eksperimentelt arbejde i laboratoriet såvel som i eksterne og virtuelle læringsmiljøer samt arbejde med både fagdidaktisk og faglig teori. Fysiske og kemiske emner vægtes ligeligt.

163 Page 163 of 418 Forudsætninger for at læse modulet Bestået laboratorie- og sikkerhedskursus inden for fysik/kemi. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Modulet godkendes til fysik/kemi med 10 ECTS. Modulets vidensgrundlag Modulets vidensgrundlag baseres på ny national og international forsknings- og udviklingsbaseret viden om undervisningsfaglighed inden for modulets temaer. teori om og empiriske undersøgelser af praktiske og eksperimenterende arbejdsformer, undervisningsressourcer, interesse og motivation, modellering, begrebsdannelse herunder hverdagsopfattelser og parallelindlæring, læring i naturfag, evaluering og entreprenørskab. teori om kommunikation og formidling i fysik/kemi, herunder faglig læsning, skrivning og IKT-værktøjer. teori om naturvidenskabshistorie og -filosofi. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktik med henblik på elevernes læring i fysik/kemi Kompetenceområde 2: Naturfaglige kompetencer i relation til fysik/kemi-undervisning Kompetenceområde 3: Fysik/kemi i tværfagligt samarbejde Kompetenceområde 4: Undervisning i fysikkens og kemiens kerneområder Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden til at planlægge, gennemføre og evaluere og udvikle differentieret fysik/kemi-undervisning. begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret fysik/kemi-undervisning med henblik på at udvikle elevernes naturfaglige kompetencer og almendannelse. begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret fysik/kemi-undervisning i tværfagligt samspil med andre fag med henblik på at fremme elevernes naturfaglige kompetencer og deres forståelse af naturfænomener og menneskeskabte forhold. begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret fysik/kemi-undervisning med kernebegreber fra fysikkens og kemiens verden.

164 Page 164 of 418

165 Page 165 of 418 Færdighedsmål: Den studerende kan udvikle undervisning i fysik/kemi på et naturfagsdidaktisk grundlag planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning, som inddrager eksempler på nyere naturvidenskabelig forskning i undervisningen planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning med varieret brug af mundtlige og skriftlige arbejdsformer anvende forskellige undervisningsressourcer begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle læringsmålstyret fysik/kemiundervisning begrundet evaluere og anvende data fra evalueringer med henblik på at kvalificere fysik/kemi-undervisning og fremme den enkelte elevs udbytte planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning, der udvikler elevers evne til at undre sig, stille spørgsmål, formulere hypoteser og udføre undersøgelser samt vurdere, konkludere og generalisere ud fra egne undersøgelser planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning, der udvikler elevernes evne til at anvende og vurdere modeller til forståelse af fysiske og kemiske fænomener og sammenhænge planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning, der udvikler elevernes evne til at anvende fagsprog til at kommunikere om naturfaglige emner og problemstillinger Vidensmål: Den studerende har viden om naturfagsdidaktik, naturfagsdidaktisk forskning folkeskolerelevante områder af nyere forskning inden for naturvidenskab og didaktiske perspektiver på inddragelsen af denne i undervisningen skrivning og læsning i faget, herunder kildekritisk læsning, mundtlige og skriftlige genrer i naturfagene samt formidling gennem digitale medier naturfaglige undervisningsressourcer såsom lærebøger, laboratorier, multimodale og webbaserede læremidler, science centre, uderum, erhvervsvirksomheder, muséer og IT didaktik om klasseledelse, målsætning, læringsledelse, evalueringsmetoder og didaktiske muligheder og begrænsninger i fysik/kemi formativ og summativ evaluering i fysik/kemi-undervisning naturfaglige undersøgelsesmetoder og didaktisk viden om betydningen af elevernes egne undersøgelser naturfaglige modeller, herunder naturfaglige modellers karakteristika og vurderingskriterier for naturfaglige modeller naturfagenes sproglige kendetegn og elever og elevgruppers hverdagssprog, fagsprog og begrebsdannelse i naturfagene planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning, hvor naturvidenskab og teknologi fremstår almendannende planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning med udgangspunkt i tværfaglige problemstillinger, der udvikler elevernes naturfaglige kompetencer naturvidenskabens bidrag til almendannelse og forståelse af omverdenen elevers arbejde med formulering af problemstillinger og naturfaglige kompetencer i et tværfagligt perspektiv

166 Page 166 of 418 planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på energiformer, energistrømme, energikilder og energiudnyttelse planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på menneskets udnyttelse af naturgrundlaget planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på teknologisk udvikling og teknologiens betydning for menneskers sundhed og levevilkår planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning om energiomsætning planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning om produktion og teknologi planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning i overensstemmelse med gældende sikkerhedsbestemmelser tværfaglige perspektiver på energiformer, energistrømme og energikilder, herunder bæredygtig energiforsyning på lokalt og globalt plan tværfaglige perspektiver på bæredygtig udnyttelse af naturgrundlaget, herunder bæredygtig produktion tværfaglige perspektiver på teknologisk udvikling og teknologiens betydning for menneskers sundhed og levevilkår energi, energiomsætninger og energistrømme samt elektriske og magnetiske fænomener produktions- og forædlingsprocesser samt teknologisk udvikling, herunder digital styring laboratoriearbejde, risikoforhold og sikkerhed Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. Kategori 1: 68 timer Kategori 2: 135 timer Kategori 3: 70 timer Kategori 4: 2 timer Modulets relation til praksis Praksis inddrages løbende som reference for modulets faglige indhold og de anvendte didaktiske metoder. Hertil kommer mindst én faglig ekskursionsdag og arbejde med elevvejledninger vedr. praktisk-eksperimentelt arbejde. Deltagelseskrav Den studerende forventes at deltage aktivt i modulets undervisning svarende til ca. 80 % fremmøde med henblik på underviserens mulighed for at vurdere den studerendes læringsudbytte svarende til minimum bestået på 7-trinsskalaen. Ekskursion: Deltagelse i en faglig ekskursionsdag Studieprodukt 2.1: Aflevering af et gruppeudarbejdet skriftligt studieprodukt inden for afleveringsfristen. Produktet udarbejdes i grupper på 2-3 studerende og fremlægges for holdet. Der gives nærmere anvisning på studieproduktets form, indhold og tidsfrist af modulets underviser.

167 Page 167 of 418 Studieprodukt 2.2: Aflevering af et individuelt udarbejdet skriftligt studieprodukt inden for afleveringsfristen. Der gives nærmere anvisning på studieproduktets form, indhold og tidsfrist af modulets underviser. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans. Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens afsnit Modulevalueringen foregår som et tilbud om en evaluerende samtale med underviseren, med udgangspunkt i hvordan den studerende har arbejdet med de kompetencemål der er til stede i modulet, og med henblik på at identificere den studerendes aktuelle kompetenceniveau og en eventuel anbefalet vej mod højere grad af kompetencemålsopfyldelse. Der gives mundtlig feedback ud fra følgende: Hvor og hvordan er den studerendes arbejde i modulet især tilfredsstillende? Hvor er de primære mangler? Hvad kunne blive bedre og hvordan? Kriterier for gennemført modul Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. FK3: ELEVERS LÆRING OM STOFKREDSLØB, RESSOURCER OG INTERESSEMODSÆTNINGER Modultype, -omfang og -sprog Basis, lokalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er dansk. Litteratur på de nordiske sprog og engelsk kan forekomme. Kort beskrivelse af modulet I modulet arbejdes der med naturfagsdidaktiske elementer, herunder omsætning af interessemodsætninger i samfundet til meningsfulde undervisningsaktiviteter, der understøtter elevernes naturfaglige dannelse. didaktisering af udvalgte eksempler på naturvidenskabens og teknologiens anvendelse i samfundet. udvikling af elevernes handlekompetence i forhold til menneskets samspil med natur og teknologi. planlægning, tilrettelæggelse og evaluering af fysik/kemi-undervisning, herunder læringsmålstyret undervisning. Det fagdidaktiske stof eksemplificeres i arbejdet med politiske, økonomiske og etiske interessemodsætninger i tilknytning til fysiske og kemiske problemstillinger i samfundet. udvalgte stofkredsløb i tværfaglige perspektiver. menneskets udnyttelse af naturgrundlaget.

168 Page 168 of 418 risikovurdering og sikkerhedsarbejde i forbindelse med undervisning i fysik/kemi herunder laboratorie- og sikkerhedskursus. Forudsætninger for at læse modulet Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag. Desuden bestået laboratorie- og sikkerhedskursus inden for fysik/kemi. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Modulet godkendes til fysik/kemi med 10 ECTS. Modulets vidensgrundlag Modulets vidensgrundlag baseres på ny national og international forsknings- og udviklingsbaseret viden om undervisningsfaglighed inden for modulets temaer. teori om og empiriske undersøgelser af praktiske og eksperimenterende arbejdsformer, undervisningsressourcer, interesse og motivation, modellering, begrebsdannelse herunder hverdagsopfattelser og parallelindlæring, læring i naturfag, evaluering og entreprenørskab. teori og komunikation og formidling i fysik/kemi, herunder faglig læsning, skrivning og IKT-værktøjer. teori om naturvidenskabshistorie og filosofi. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktik med henblik på elevernes læring i fysik/kemi Kompetenceområde 2: Naturfaglige kompetencer i relation til fysik/kemi-undervisning Kompetenceområde 3: Fysik/kemi i tværfagligt samarbejde Kompetenceområde 4: Undervisning i fysikkens og kemiens kerneområder Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret fysik/kemi-undervisning. begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret fysik/kemi-undervisning med henblik på at udvikle elevernes naturfaglige kompetencer og almendannelse. begrundet anvende naturfagdidaktisk viden og færdigheder til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret fysik/kemi-undervisning i tværfagligt samspil med andre fag med henblik på at fremme elevernes naturfaglige kompetencer og deres forståelse af naturfænomener og menneskeskabte forhold. begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret fysik/kemi-undervisning med kernebegreber fra fysikkens og kemiens verden.

169 Page 169 of 418

170 Page 170 of 418 Færdighedsmål: Den studerende kan udvikle undervisning i fysik/kemi på et naturfagsdidaktisk grundlag planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning, som inddrager eksempler på nyere naturvidenskabelig forskning i undervisning anvende forskellige undervisningsressourcer begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle læringsmålstyret fysik/kemiundervisning planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning, der udvikler elevers evne til at undre sig, stille spørgsmål, formulere hypoteser og udføre undersøgelser samt vurdere, konkludere og generalisere ud fra egne undersøgelser planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning, der udvikler elevernes evne til at anvende og vurdere modeller til forståelse af fysiske og kemiske fænomener og sammenhænge planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning, som inddrager eksempler på naturvidenskabens og teknologiens anvendelse i samfundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning, der udvikler elevernes handlekompetence i forhold til menneskets samspil med natur og teknologi planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning, vedrørende faglige diskussioner af etiske og samfundsmæssige interessemodsætninger planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning, hvor naturvidenskab og teknologi fremstår almendannende planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning med udgangspunkt i tværfaglige problemstillinger, der udvikler elevernes naturfaglige kompetencer Vidensmål: Den studerende har viden om naturfagsdidaktik, naturfagsdidaktisk forskning folkeskolerelevante områder af nyere forskning inden for naturvidenskab og didaktiske perspektiver på inddragelsen af denne i undervisningen naturfaglige undervisningsressourcer såsom lærebøger, laboratorier, multimodale og webbaserede læremidler, sciencecentre, uderum, erhvervsvirksomheder, muséer og IT didaktik om klasseledelse, målsætning, læringsledelse, evalueringsmetoder og didaktiske muligheder og begrænsninger i fysik/kemi naturfaglige undersøgelsesmetoder og didaktisk viden om betydningen af elevernes egne undersøgelser naturfaglige modeller, herunder naturfaglige modellers karakteristika og vurderingskriterier for naturfaglige modeller naturvidenskabernes anvendelse i samfundsmæssige, teknologiske og erhvervsmæssige kontekster samt didaktisk viden om inddragelse af omverdenen i undervisningen interessemodsætninger, handlekompetence og bæredygtig udvikling i forhold til produktion og menneskets samspil med natur, samfund og teknologi naturfaglig argumentation og samfundsmæssige interessemodsætninger naturvidenskabens bidrag til almendannelse og forståelse af omverdenen elevers arbejde med formulering af problemstillinger og naturfaglige kompetencer i et tværfagligt perspektiv

171 Page 171 of 418 planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på stofkredsløb planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på menneskets udnyttelse af naturgrundlaget planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på teknologisk udvikling og teknologiens betydning for menneskers sundhed og levevilkår planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning om stof og stofkredsløb planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning i overensstemmelse med gældende sikkerhedsbestemmelser tværfaglige perspektiver på stofkredsløb, herunder betydningen af den enkeltes og samfundets udledning af stoffer i naturen tværfaglige perspektiver på bæredygtig udnyttelse af naturgrundlaget, herunder bæredygtig produktion tværfaglige perspektiver på teknologisk udvikling og teknologiens betydning for menneskers sundhed og levevilkår stoffers opbygning, egenskaber, omdannelser og kredsløb i naturen laboratoriearbejde, risikoforhold og sikkerhed Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. Kategori 1: 68 timer Kategori 2: 135 timer Kategori 3: 70 timer Kategori 4: 2 timer Modulets relation til praksis Praksis inddrages løbende som reference for modulets faglige indhold og de anvendte didaktiske metoder. Hertil kommer arbejde med naturvidenskabelig formidling i og til forskellige medier. Deltagelseskrav Den studerende forventes at deltage aktivt i modulets undervisning svarende til ca. 80 % fremmøde med henblik på underviserens mulighed for at vurdere den studerendes læringsudbytte svarende til minimum bestået på 7-trinsskalaen. Laboratorieprøve: Beståelse af en skriftlig prøve i laboratoriesikkerhed. Studieprodukt 3.1: Aflevering af individuelt udarbejdet studieprodukt. Der gives nærmere anvisning på studieproduktets form, indhold og tidsfrist af modulets underviser. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans. Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat

172 Page 172 of 418 for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens afsnit Modulevalueringen foregår som et tilbud om en evaluerende samtale med underviseren, med udgangspunkt i hvordan den studerende har arbejdet med de kompetencemål der er til stede i modulet, og med henblik på at identificere den studerendes aktuelle kompetenceniveau og en eventuel anbefalet vej mod højere grad af kompetencemålsopfyldelse. Der gives mundtlig feedback ud fra følgende: Hvor og hvordan er den studerendes arbejde i modulet især tilfredsstillende? Hvor er de primære mangler? Hvad kunne blive bedre og hvordan? Kriterier for gennemført modul Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. PRØVEN I UNDERVISNINGSFAGET FYSIK/KEMI Prøven består af 2 delprøver. Der gives en samlet karakter for de to prøver. 1. delprøve: Mundtlig prøve - præsentationsprøve Den studerende trækker et fagdidaktisk tema, som skal udfoldes og eksemplificeres under prøven. Der trækkes lod mellem 4 fagdidaktiske temaer formuleret af underviseren i faget. Temaerne er kendte for de studerende 4 uger inden lodtrækning. I forberedelsestiden udvælger den studerende eksemplarisk materiale fra sit arbejde med temaet og udarbejder ud fra disse en præsentation, hvori der kan indgå eksempler på evalueringer, analyser af undervisningsmaterialer, videooptagelser fra praksistilknytning, optagelser eller beskrivelser af dialoger med elever, lærere eller forældre mv. Under prøven præsenterer den studerende sine refleksioner i relation til det trukne fagdidaktiske tema og giver eksempler på, hvordan temaet kan indgå i praktisk undervisning. Præsentationen støttes af de udvalgte materialer. Forberedelsestid: 1 døgn. Eksaminationstid: 15 min. Prøven afvikles individuelt eller i grupper på maks. 3 studerende efter den studerendes valg. 2. delprøve: Mundtlig prøve - procesprøve Den studerende trækker ved prøvens start en kombination af et kompetenceområde og et fagligt område fra Fælles Mål svarende til et felt i nedenstående matrix.

173 Page 173 of 418 Område\Kompetence Stof og stofkredsløb Partikler, bølger og stråling Energiomsætning Jorden og Universet Produktion og teknologi Undersøgelse Modellering Perspektivering Under prøven skal den studerende demonstrere sine kompetencer i at udarbejde og didaktisk begrunde et undervisningsforløb indenfor det trukne faglige område med hovedfokus på det trukne kompetenceområde. Den studerende skal bringe det fagdidaktiske tema fra 1. delprøve i spil i konkret praktisk sammenhæng. Den studerende skal begrundet kunne opstille læringsmål, udvælge aktiviteter og praktisk-eksperimentelt arbejde, angive tegn på læring og udvælge metoder til evaluering. Desuden skal den studerende demonstrere egne kompetencer til at udføre og vejlede i praktiskeksperimentelt arbejde, og kunne redegøre for eventuelle risikomomenter og vise sikkerhedsforanstaltninger. Delprøven har en varighed på 180 min. og afvikles individuelt. Prøven afvikles med flere studerende samtidig, men de studerende trækker deres emne og kompetenceområde forskudt med mindst 20 minutters mellemrum. Der kan højst være 4 studerende til prøve samtidig. Når et fagområde er trukket fjernes de øvrige lodtrækningsmuligheder inden for samme fagområde for at sikre, at flere studerende ikke eksamineres i det samme samtidig. Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven: Udarbejdelse af en præsentation i angivet form og indhold til rette tid og sted.

174 Page 174 of 418 Geografi GE1: GEOGRAFI DEN NÆRE OMVERDEN Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet, 10 ECTS-point, modulsproget er primært dansk. Kort beskrivelse af modulet Modulet omhandler: Geografi den nære omverden tager udgangspunkt i geografiske forhold på en skala fra det lokale plan i nærmiljøet til nationalt niveau, Danmark. Genstandsfeltet, der lader sig eksemplificere med udgangspunkt i danske forhold, indeholder såvel natur- som kulturgeografiske discipliner, men også problemstillinger hvori disse discipliner spiller sammen samt konsekvenserne af dette samspil Fundamentalt for flere at nedenstående eksempler ligger begreberne levevilkår, rumlighed, udbreddelsesmønstre, omverdensforståelse samt menneskets samspil med natur som det ofte kommer til udtryk gennem modsætninger mellem økologiske og økonomiske interesser. Fagfagligt fokus for modulet: Principper for udarbejdelse af kort, samt forskellige korttypers anvendelse Landskabsdannelse Jordbundsforhold Hydrologi Vejr og klima Det danske kulturlandskabs udvikling Den befolkningsmæssige udvikling i Danmark og dens sammenhæng med samfundets generelle udvikling Danmarks erhvervsfordeling Fysisk planlægning Danmarks udvikling i et regionalt og globalt perspektiv Fagdidaktisk fokus for modulet: Den studerende skal være i stand til at: Planlægge, gennemføre og evaluere kompetenceudviklende geografiundervisning, der er tilpasset elevernes faglige og udviklingsmæssige niveau. Med udgangspunkt i en undrende og kritisk tilgang til geografiske problemstillinger, skal den studerende kunne anvende fagets metoder, såvel monofagligt som i et tværfagligt samarbejde. Fagdidaktik indgår i alle aspekter af arbejdet med de geografiske emneområder samt optræder som selvstændigt studieobjekt. Forsknings-, forsøgs- og udviklingsarbejder indgår både som referencer og som analyseobjekt i forbindelse med såvel faglig teori som planlægning af undervisningsforløb. Evt. forudsætninger for at læse modulet Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Modulet godkendes til Geografi med 10 ECTS. Modulets vidensgrundlag

175 Page 175 of 418 Undervisningen baseres på internationale forsknings- og udviklingsarbejder, der omhandler fagfaglige og fagdidaktiske tematikker inden for geografiundervisningen for skolens ældste elever. Undervisningsfagets vidensgrundlag i modulet om en verden i forandring, skabes gennem en integration af erfaringsbaseret og teoretisk viden. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktiske perspektiver med henblik på elevers læring i geografiundervisning. Kompetenceområde 2: Naturvidenskabens perspektiver i relation til geografi. Kompetenceområde 3: Geografi i tværfagligt samarbejde. Kompetenceområde 4: Undervisning i geografis kerneområder. Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet anvende naturfags- og geografididaktisk færdigheder og viden til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning i geografi. begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret geografiundervisning med naturfaglige og samfundsfaglige perspektiver med henblik på udvikling af elevernes almendannelse. begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle geografiundervisning i tværfagligt samspil med andre fag. begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle varieret, differentieret geografiundervisning med geografifaglige begreber.

176 Page 176 of 418

177 Page 177 of 418 Færdighedsmål: Den studerende kan Inden for Kompetenceområde 1: tilrettelægge undervisningssituationer, der udvikler elevers evne til at undre sig, stille spørgsmål og vælge relevante undersøgelsesmetoder, samt designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i geografi planlægge og gennemføre geografiundervisning, der bl.a. fremmer elevernes udvikling af naturfaglige kompetencer og er afpasset elevernes faglige og udviklingsmæssige progression anvende forskellige undervisningsressourcer Inden for Kompetenceområde 2: inddrage eksempler på nyere naturvidenskabelig og samfundsvidenskabelig forskning i geografi-undervisning planlægge og gennemføre geografiundervisning vedrørende faglige diskussioner af politiske og økonomiske interessekonflikter planlægge og gennemføre geografiundervisning med historiske og filosofiske aspekter af naturvidenskaben Inden for Kompetenceområde 3: planlægge og gennemføre tværfaglig undervisning, der omhandler stofkredsløb og menneskelig udledning af stoffer til det omgivende miljø planlægge og gennemføre tværfaglig undervisning, der omhandler teknologiens betydning for menneskers sundhed og levevilkår Inden for Kompetenceområde 4: planlægge og gennemføre undervisning, der gør eleverne i stand til forstå årsager til demografiske-, bymæssige- og erhvervsmæssige mønstre samt en forståelse af ulighed i levevilkår og sætter dem i stand til at diskutere løsningsmuligheder Vidensmål: Den studerende har viden om naturfaglige og geografiske undersøgelsesmetoder og didaktisk viden om betydningen af elevers egne undersøgelser i undervisningen natur- og geografifaglige kompetencer, herunder undersøgelses-, modellerings-, perspektiverings- og kommunikationskompetence samt elevers faglige og udviklingsmæssige progression geografifaglige undervisningsressourcer såsom lærebøger, laboratorier, multimodale og webbaserede læremidler, science centre, uderum, erhvervsvirksomheder, museer og it nyere forskning inden for natur- og samfundsvidenskab argumentation og samfundsmæssige interessemodsætninger hovedtræk af naturvidenskabernes og geografifagets historie og filosofi, og hvordan natur- og samfundsvidenskabelig viden diskuteres og udvikles stofkredsløb og den enkeltes og samfundets udledning af stoffer til det omgivende miljø teknologiens betydning for menneskers sundhed og levevilkår demografi og erhverv, opdeling, interaktion og udvikling på grundlag af naturforhold, samt historiske, sociale, økonomiske og politiske forhold

178 Page 178 of 418 planlægge og gennemføre undervisning, der forklarer landskabers dannelse, råstoffer og levevilkår der knytter sig dertil, samt de forskellige interessemodsætninger i forbindelse med arealanvendelser og de natursyn, som det er udtryk for planlægge og gennemføre undervisning der inddrager begrundet brug af ekskursioner og feltarbejde samt forskellige geografifaglige metoder og hjælpemidler til blandt andet stedbestemmelse og analyse af rumlige mønstre ved hjælp af forskellige korttyper, modeller, statistik, film, skriftlige kilder, satellitbilleder og GPS inddrage elevernes egne oplevelser, målinger, iagttagelser og fortolkninger i geografiundervisningen, og gør dem i stand til at forstå, argumentere, perspektivere og kommunikere disse naturgrundlag og levevilkår geografiske metoder i undervisningen elevers egne oplevelser og undersøgelser i undervisningen Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan. Kategori 1: 67 timer Kategori 2: 165 timer Kategori 3: 38 timer Kategori 4: 5 timer Modulets relation til praksis Løbende praksistilknytning til praktikskoler med løsning af mindre opgaver. Mindst én gang i praktik i undervisningsfaget geografi i løbet af fagets moduler. Deltagelseskrav Den studerende forventes at deltage aktivt i modulets undervisning med henblik på underviserens mulighed for at vurdere den studerendes læringsudbytte svarende til minimum bestået på 7-trinsskalalen (standpunktsbedømmelse). Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes.

179 Page 179 of 418 Titel Ekskursioner Type/Form Mundlig fremlæggelse samt handout Omfang Deltagelse i planlægning og gennemførsel af mindst 2 heldagsekskursioner Bedømmelse Godkendt/ikke-godkendt Respons Mundtlig Afleveringsfrist Afslutning af modul Kriterier for positiv bedømmelse af deltagelseskravet Aktiv deltagelse i planlægning og gennemførsel af ekskursionerne, og at den studerende demonstrerer bevidsthed om hvilke videns- og færdighedsmål som deltagelseskravet adresserer. Titel Type/Form Omfang Bedømmelse Kriterier for positiv bedømmelse af deltagelseskravet Respons Afleveringsfrist Opgave 1 : Naturgrundlag og levevilkår i DK - Fagligt fokus på et dansk lokalområde. En natur- og kulturgeografisk analyse af en dansk region med udgangspunkt i et udvalgt kortblad Skriftlig normalsider inkl. bilag, afhængigt af antal studerende i gruppen. Forslag til undervisningsforløb for klasse skal indgå i opgaven Godkendt/ikke-godkendt Den studerende demonstrerer at kunne formidle centrale faglige pointer samt begrunde didaktiske valg med afsæt i relevant teori. Mundtlig Afslutning af modul Kriterier for gennemført modul Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans. Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens Del1, afsnit GE2: GEOGRAFI EN VERDEN I FORANDRING Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er primært dansk. Kort beskrivelse af modulet Modulet omhandler: Geografi - en verden i forandring tager udgangspunkt i geografiske forhold på en skala fra det globale plan til et regionalt niveau. Genstandsfeltet er natur- og kulturgeografiske

180 Page 180 of 418 fænomener, processer, mønstre og problemstillinger, der lader sig eksemplificere med udgangspunkt i regionale og globale forhold, og hvor menneskets samspil med naturen, i både et økologisk og økonomisk perspektiv, er i centrum. Fagfagligt fokus for modulet: Det fagfaglige indhold har særligt fokus på naturgivne og menneskeskabte årsager til forandringer af levevilkårene globalt og regionalt, herunder globalisering, ændringer i miljø og forbrugsmønstre samt forandringer i indkomster mellem forskellige befolkningsgrupper. Der arbejdes med følgende systematiske dele af geografien: Energikilder - fordeling og forbrug Geologiske råstoffers opståen og fordeling Udvinding og forbrug af Jordens resurser Det globale klima Udnyttelse af naturgrundlaget i forhold til landbrug Erhvervsgeografi Bæredygtig udvikling Ulighed i Verden Befolkningsudvikling Fagdidaktisk fokus: At den studerende kan planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle en geografiundervisning hvor eleverne udvikler handlekompetence i forhold til væsentlige økonomiske og miljømæssige problemfelter i en globaliseret verden. Fagdidaktik indgår i alle aspekter af arbejdet med de geografiske emneområder samt optræder som selvstændigt studieobjekt. Desuden at den studerende kan anvende fagets mange repræsentationsformer i egen undervisning, med fokus på brug af billeder, statistisk materiale, temakort og IT. Evt. forudsætninger for at læse modulet Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Modulet godkendes til Geografi med 10 ECTS. Modulets vidensgrundlag Undervisningen baseres på internationale forsknings- og udviklingsarbejder, der omhandler fagfaglige og fagdidaktiske tematikker inden for geografiundervisningen for skolens ældste elever. Undervisningsfagets vidensgrundlag i modulet om en verden i forandring, skabes gennem en integration af erfaringsbaseret og teoretisk viden. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktiske perspektiver med henblik på elevers læring i geografiundervisning. Kompetenceområde 2: Naturvidenskabens perspektiver i relation til geografi. Kompetenceområde 3: Geografi i tværfagligt samarbejde. Kompetenceområde 4: Undervisning i geografis kerneområder.

181 Page 181 of 418 Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet anvende naturfags- og geografididaktisk færdigheder og viden til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning i geografi. begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret geografiundervisning med naturfaglige og samfundsfaglige perspektiver med henblik på udvikling af elevernes almendannelse. begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle geografiundervisning i tværfagligt samspil med andre fag. begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle varieret, differentieret geografiundervisning med geografifaglige begreber.

182 Page 182 of 418

183 Page 183 of 418 Færdighedsmål: Den studerende kan Kompetenceområde 1 udvikle egen læringsmålsstyret undervisning i geografi, bl.a. på et naturfagsdidaktisk grundlag anvende forskellige undervisningsressourcer begrundet evaluere geografiundervisning og elevers læringsudbytte planlægge og gennemføre læringssmålstyret geografiundervisning, der udvikler elevernes evne til at anvende og vurdere modeller til forståelse af geografiske fænomener og sammenhænge Kompetenceområde 2 inddrager eksempler på naturvidenskabens og teknologiens anvendelse i samfundet i geografiundervisningen planlægge og gennemføre geografi-undervisning, der udvikler elevernes handle-kompetence i forhold til menneskets samspil med natur, kultur og teknologi inddrage eksempler på nyere naturvidenskabelig og samfundsvidenskabelig forskning i geografiundervisning Kompetenceområde 3 planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle tværfaglig undervisning med udgangspunkt i problemstillinger der bl.a. udvikler elevernes alsidige og naturfaglige kompetencer planlægge og gennemføre tværfaglig undervisning, der omhandler bæredygtig energiforsyning, herunder hvordan forskellige teknologier til løsning af energiforsyningsproblemet kan påvirke menneskers levevilkår i et lokalt og globalt perspektiv planlægge og gennemføre tværfaglig undervisning, der giver elever viden om og får eleverne til at reflektere over konsekvenserne af forskellige erhvervs- og produktionsformer, i lyset af forskellige natur- og samfundssyn samt Vidensmål: Den studerende har viden om naturfagsdidaktikkens betydning for geografididaktik og dertilhørende forskning geografifaglige undervisningsressourcer såsom lærebøger, laboratorier, multimodale og webbaserede læremidler, science centre, uderum, erhvervsvirksomheder, museer og it formativ og summativ evaluering i naturfagsundervisning geografiske modeller, herunder modellers karakteristika og vurderingskriterier for geografiske modeller naturfagenes anvendelse i samfundsmæssige, teknologiske og erhvervsmæssige kontekster samt didaktisk viden om inddragelse af omverden i undervisningen handlekompetence og bæredygtighed i forhold til menneskets samspil med natur, kultur og teknologi nyere forskning inden for natur- og samfundsvidenskab elevers arbejde med tværfaglige problemstillinger der fremmer deres alsidige og naturfaglige kompetencer bæredygtig energiforsyning på lokalt og globalt plan produktion med bæredygtig udnyttelse af naturgrundlaget

184 Page 184 of 418 forskellige strategier for arealanvendelse og fysisk planlægning Kompetenceområde 4 planlægge og gennemføre undervisning, der gør eleverne i stand til forstå årsager til demografiske-, bymæssige- og erhvervsmæssige mønstre samt en forståelse af ulighed i levevilkår og sætter dem i stand til at diskutere løsningsmuligheder planlægge og gennemføre undervisning, der gør eleverne i stand til at forstå og forholde sig til jordens opbygning og udvikling samt pladetektoniske forhold der influerer på ressource-, produktions- og levevilkår forskellige steder på kloden planlægge og gennemføre undervisning, der gør eleverne i stand til at forstå og forholde sig til vejr og vejrfænomener og ændringer i klimatiske forhold og deres betydning for menneskers ændrede levevilkår globalt, regionalt og lokalt planlægge og gennemføre undervisning der inddrager begrundet brug af ekskursioner og feltarbejde samt forskellige geografifaglige metoder og hjælpemidler til blandt andet stedbestemmelse og analyse af rumlige mønstre ved hjælp af forskellige korttyper, modeller, statistik, film, skriftlige kilder, satellitbilleder og GPS planlægge og gennemføre undervisning, der sætter eleverne i stand til at forstå årsager til og konsekvenser af globalisering, herunder inddragelse af elevernes roller som verdensborgere demografi og erhverv, opdeling, interaktion og udvikling på grundlag af naturforhold, samt historiske, sociale, økonomiske og politiske forhold Jordklodens dynamiske udvikling og dens indflydelse på menneskers levevilkår globalt, regionalt og lokalt Jorden og dens klima i et bæredygtigt perspektiv, globalt, regionalt og lokalt geografiske metoder i undervisningen globaliseringen og dens indflydelse på kultur, natur, levevilkår og relationer mellem verdens stater og folkeslag Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan. Kategori 1: 67 timer Kategori 2: 165 timer Kategori 3: 38 timer Kategori 4: 5 timer Modulets relation til praksis Løbende praksistilknytning til praktikskoler med løsning af mindre opgaver. Mindst én gang i praktik i undervisningsfaget geografi i løbet af fagets moduler.

185 Page 185 of 418 Deltagelseskrav Den studerende forventes at deltage aktivt i modulets undervisning med henblik på underviserens mulighed for at vurdere den studerendes læringsudbytte svarende til minimum bestået på 7-trinsskalalen (standpunktsbedømmelse). Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes. Titel Type/Form Omfang Bedømmelse Kriterier for positiv bedømmelse af deltagelseskravet Respons Afleveringsfrist Opgave 1: Fagligt fokus på Jorden og dens klima. Skriftlig 10 normalsider inkl. bilag. Et begrundet undervisningsforløb for klasse inden for geologi eller vejr og klima. Godkendt/ikke-godkendt Den studerende demonstrerer at kunne formidle centrale faglige pointer samt begrunde didaktiske valg med afsæt i relevant teori. Mundtlig Afslutning af modul Titel Type/Form Omfang Bedømmelse Kriterier for positiv bedømmelse af deltagelseskravet Respons Afleveringsfrist Opgave 2: Faglig fokus på demografi og Erhverv Skriftlig 10 normalsider inkl. bilag. Et begrundet undervisningsforløb for klasse inden for demografi og/eller erhverv. Godkendt/ikke-godkendt Den studerende demonstrerer at kunne formidle centrale faglige pointer samt begrunde didaktiske valg med afsæt i relevant teori. Mundtlig Afslutning af modulet Titel Ekskursioner Type/Form Mundlig fremlæggelse samt handout Omfang Deltagelse i planlægning og gennemførsel af mindst 1 heldagsekskursioner Bedømmelse Godkendt/ikke-godkendt Kriterier for positiv bedømmelse af deltagelseskravet Respons Afleveringsfrist Aktiv deltagelse i planlægning og gennemførsel af ekskursionerne, og at den studerende demonstrerer bevidsthed om hvilke videns- og færdighedsmål som deltagelseskravet adresserer. Mundtlig Afslutning af modul

186 Page 186 of 418 Kriterier for gennemført modul Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans. Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens Del1, afsnit GE3: GEOGRAFI AKTUALITET OG REGIONALE EKSEMPLER Modultype, -omfang og -sprog Lokalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er primært dansk. Kort beskrivelse af modulet Geografi aktualitet og regionale eksempler tager sit fagdidaktiske udgangspunkt i et fokus på aktuelle geografiske forhold og en analyserende, problemorienteret tilgang i undervisningen. Dette udgangspunkt kombineres med et valg af eksemplariske regioner, som danner grundlag for en behandling af de problemstillinger, der knytter sig til globaliseringen, herunder ressourcespørgsmål, geopolitik, klimaforandringer, naturkatastrofer, kulturforståelse og verdensborgerskab. Målet med modulet er at den studerende udvikler kompetence til at kunne planlægge, gennemføre, udvikle og evaluere en geografiundervisning der tager afsæt i aktuelle, eksemplariske og regionale problemstillinger og udvikler elevernes kompetence til at kunne agere i en globaliseret kontekst. Yderligere fokuserer modulet på fagsprogsudviklende undervisning, tværfaglighed samt historiske og filosofiske aspekter af naturvidenskab. Der arbejdes bl.a. med følgende systematiske dele af geografien: Globalisering Geopolitik og ressourcer Klimaforandringer - årsager og konsekvenser Kulturforståelse og verdensborgerskab Fagtraditioner Regionalgeografisk analyse I modulet fokuseres der desuden på følgende didaktiske tematikker: Aktuel geografi i undervisningen Faglig læsning og skrivning Tværfaglighed Evt. forudsætninger for at læse modulet Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse

187 Page 187 of 418 Modulet godkendes til Geografi med 10 ECTS. Modulets vidensgrundlag Modulets geografifaglige vidensgrundlag bygger på humanistisk, samfundsvidenskabelig og naturvidenskabelig teori og forskning, som omhandler problemfelter knyttet til lokale og regionale geografiske forhold, der lader sig relatere til Danmark. Modulets fagdidaktiske vidensgrundlag baseres på geografi- og almendidaktisk viden, som fortrinsvis bygger på forsknings- og udviklingsarbejder i en dansk og nordisk skoletradition med fokus på skolefaget geografi. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktiske perspektiver med henblik på elevers læring i geografiundervisning. Kompetenceområde 3: Geografi i tværfagligt samarbejde. Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet anvende naturfags- og geografididaktisk færdigheder og viden til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret og læringsmålstyret undervisning i geografi. begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle geografiundervisning i tværfagligt samspil med andre fag. Færdighedsmål: Den studerende kan planlægge og gennemføre tværfaglig undervisning, begrundet ud fra nyere tværfaglig forskning. planlægge og gennemføre tværfaglig undervisning, som omhandler drikkevandsforsyning forskellige steder på kloden og som inddrager fremtidsperspektiver på drikkevandsforsyningen ud fra et ressourceperspektiv planlægge og gennemføre tværfaglig undervisning, der omhandler natur- og menneskeskabt stråling. planlægge og gennemføre undervisning der understøtter elevernes læse- og skrivekompetencer inden for geografifagets genrer planlægge og gennemføre undervisning, som understøtter elevers sproglige udvikling, fra kontekst bundet hverdagssprog til kontekst uafhængigt fagsprog Vidensmål: Den studerende har viden om nyere tværfaglig forskning i relation til geografi drikkevandsforsyning for fremtidige generationer årsager til natur- og menneskeskabt stråling, herunder strålings indvirkning på levende organismer læsning i faget, herunder mundtlige og skriftlige genrer i geografi- og naturfagene og formidling gennem digitale medier elever og elevgruppers, herunder tosprogede elevers, hverdagssprog, fagsprog og begrebsdannelse i geografifaget Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning

188 Page 188 of 418 (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan. Kategori 1: 67 timer Kategori 2: 165 timer Kategori 3: 38 timer Kategori 4: 5 timer Modulets relation til praksis Løbende praksistilknytning til praktikskoler med løsning af mindre opgaver. Mindst én gang i praktik i undervisningsfaget geografi i løbet af fagets moduler. Deltagelseskrav Den studerende forventes at deltage aktivt i modulets undervisning med henblik på underviserens mulighed for at vurdere den studerendes læringsudbytte svarende til minimum bestået på 7-trinsskalalen (standpunktsbedømmelse). Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes. Titel Type/Form Omfang Bedømmelse Kriterier for positiv bedømmelse af deltagelseskravet Respons Afleveringsfrist Opgave 1: Fokus på Globalisering eller tværfagligt samarbejde Skriftlig normalsider inkl. bilag, afhængigt af antal studerende i gruppen. Et begrundet undervisningsforløb for klasse med faglig fokus på globalisering eller didaktisk fokus på tværfaglige samarbejder. Godkendt/ikke-godkendt Den studerende demonstrerer at kunne formidle centrale faglige pointer samt begrunde didaktiske valg med afsæt i relevant teori. Mundtlig Afslutning af modul Kriterier for gennemført modul Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans. Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens Del1, afsnit

189 Page 189 of 418 Titel Ekskursioner Type/Form Mundlig fremlæggelse samt handout Omfang Deltagelse i planlægning og gennemførsel af mindst 2 heldagsekskursioner Bedømmelse Godkendt/ikke-godkendt Kriterier for positiv bedømmelse af deltagelseskravet Respons Afleveringsfrist Titel Type/Form Omfang Bedømmelse Kriterier for positiv bedømmelse af deltagelseskravet Respons Afleveringsfrist Aktiv deltagelse i planlægning og gennemførsel af ekskursionerne, og at den studerende demonstrerer bevidsthed om hvilke videns- og færdighedsmål som deltagelseskravet adresserer. Mundtlig Afslutning af modul Regionalgeografisk analyse og fremlæggelse Undervisning af holdet i 2-3 timer Deltagelse i planlægning og mundtlig fremlæggelse af et arbejde med et fagligt relevant tema eller en udenlandsk region. Godkendt/ikkegodkendt Aktiv deltagelse i planlægning og gennemførsel af mundtkig fremlæggelse, og at den studerende demonstrerer bevidsthed om hvilke videns- og færdighedsmål som deltagelseskravet adresserer. Mundtlig Afslutning af modul PRØVEN I UNDERVISNINGSFAGET GEOGRAFI Prøven består af 2 delprøver. Der gives en samlet karakter for de to delprøver. Inden prøven udarbejder den studerende 5 synopser på hver maks. 5 normalsider, som tager afsæt i de 4 fagspecifikke temaer inden for Forenklede Fælles Mål i geografi i folkeskolen samt et femte, der har særligt fokus på tværfaglige aspekter i undervisningsfaget geografi. Hver synopsis indeholder et undervisningsforløb med tilhørende fagdidaktiske refleksioner. I refleksionerne indgår overvejelser over tilknytningen til Forenklede Fælles Mål, hvor flere naturfaglige delkompetencer relateres. Til undervisningsforløbet kan knyttes et eksempel på eget praktisk arbejde med tilhørende materiale, og/eller materiale indsamlet i forbindelse med gennemført praksistilknytning. Inden prøven trækker den studerende lod mellem de 5 synopser. 24 timer inden prøven får den studerende oplyst udfaldet af lodtrækningen, hvorefter den/de studerende har 24 timer til at forberede sig på en mundtlig prøve i undervisningsfaget geografi med udgangspunkt i synopsen. 1. delprøve: Mundtlig prøve Med udgangspunkt i synopsen redegør og reflekterer den studerende over egen geografifaglighed i forhold til det udtrukne tema. 2. delprøve: Mundtlig prøve Med udgangspunkt i synopsen redegør og reflekterer den studerende over egen undervisningsfaglighed i forhold til fagdidaktik og skolerelaterede elementer eksemplificeret i det udtrukne tema. Begge delprøver kan afvikles i grupper på maks. 3 personer

190 Page 190 of 418 Forberedelsestid: 1 døgn. Eksaminationstid: 1. delprøve 23 minutter og 2. delprøve 22 minutter. Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven: Aflevering af 5 synopser indeholdende et undervisningsforløb med tilhørende fagdidaktiske refleksioner til rette tid og sted.

191 Page 191 of 418 Historie HI1: HISTORIEBRUG, HISTORIEBEVIDSTHED OG DANSK HISTORIE Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet, 10 ECTS-point, modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet Dette modul arbejder med følgende spørgsmål: Hvorfor har vi historie i skolen? Hvad bruger vi historie til som samfund og som individer? Hvordan kan man inddrage og kvalificere elevernes historiebevidsthed og historiebrug i undervisningen? Med afsæt i emner eller temaer fra dansk historie, som er relevante i forhold til folkeskolens læreplan, indgår arbejdet med begreber om historiebrug og historiekultur. De studerende arbejder her blandt andet med, hvordan historiske begivenheder formidles og bruges i relation til skabelsen af kollektive og individuelle identiteter, samt hvordan historie kan fortolkes forskelligt ud fra lokale, nationale og globale perspektiver. Med henblik på at udvikle de studerendes fagsyn og forståelse af historie som dannelsesfag introducerer modulet til grundlæggende fagdidaktiske begreber og diskussioner, herunder teorier om og empiriske undersøgelser af børns historiebevidsthed og brug af historie. Forudsætninger for at læse modulet Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Modulet godkendes til undervisningsfaget historie med 10 ECTS. Modulets vidensgrundlag Forskningsbaseret viden om det (de) valgte historiefaglige emne(r)/tema(er). Teorier om og empiriske undersøgelser af historiebrug og historiekultur, herunder forskellige perioders historiebrug og historiekultur. Teorier om og empiriske undersøgelser af udvikling og brug af historiebevidsthed. Begreber om og eksempler på forskellige historiske formidlingsformer. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Undervisning og læring i historie Kompetenceområde 2: Historiekultur, historiebrug og historiebevidsthed Kompetenceområde 3: Historisk overblik og sammenhængsforståelse Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle historieundervisning, der sigter på at imødekomme elevernes varierede læringsforudsætninger. begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle historieundervisning med afsæt i histories samfundsmæssige og identitetsskabende betydning.

192 Page 192 of 418 begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle historieundervisning, der fagligt og tværfagligt formidler historiske emner, temaer og begivenheder og tilgodeser heterogene elevgruppers forudsætninger, livsverden og samtid. Færdighedsmål: Den studerende kan begrunde historieundervisning med reference til historiedidaktiske og historiefaglige begreber og positioner udvikle historieundervisning i samspil med elevernes historiebevidsthed og historiebrug inddrage eksempler og perspektiver på historiekulturer, erindringspolitik og historiebrug fra fortid og nutid i historieundervisningen anvende varierede former for historieformidling i historieundervisningen planlægge, gennemføre og evaluere historieundervisning, der inddrager og udvikler elevers historiebevidsthed inddrage flerkulturelle perspektiver og forskellige identitetsbærende erindringsfællesskaber i historieundervisningen udvælge, strukturere og tematisere historiefagligt indhold fra dansk historie med henblik på historieundervisning begrundet i nationale og lokale styredokumenter planlægge, gennemføre og evaluere undervisningsforløb med perspektivskifte i synet på begivenheder, sammenhænge og udviklingsforløb inddrage sociale kategoriers betydning i historiske begivenheder og forløb Vidensmål: Den studerende har viden om historiedidaktik og historie som livsverden og som fag teorier om og empiriske undersøgelser af elevers historiebevidsthed og historiebrug historiekultur og historiebrug i forskellige former for erindringsfællesskaber forskellige former for mediering af historie i et historiebrugsperspektiv teorier om historiebevidsthed samspil mellem historie, identitet og kulturer historiefaglige begivenheder, aktører, perioder og emner fra dansk historie med relevans for historieundervisning i folkeskolen lokale, nationale, globale sammenhænge og perspektiver på historie sociale kategorier som klasse, køn, nationalitet, etnicitet og religiøsitet Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan. Kategori 1: 67 timer Kategori 2: 140 timer Kategori 3: 67 timer Kategori 4: 1 timer

193 Page 193 of 418 Modulets relation til praksis Følgende inddragelser af praksis medvirker til at den studerende når modulets kompetencemål: Der gøres brug af fx: skoler, arkiver, museer og oplevelsescentre samt det lokale uderum. Der tages udgangspunkt i fx: at undersøge historiebrug og -bevidsthed i samfundet (eksempelvis i bøger, mindesmærker, folkeskolen, museumsudstillinger og digitale medier). at den studerende gennem relevante undersøgelsesmetoder (fx elevobservation og interviews) erhverver sig et indtryk af udvalgte elevers livsverden, historiebrug og -bevidsthed. at samtale med historielærere om deres didaktiske og faglige overvejelser. at analysere og vurdere og/eller redidaktiserer (bearbejder) historieundervisning, eksisterende undervisningsskitser eller -planer samt læremidler. at øve sig i at tilrettelægge historieundervisning eller udarbejder undervisningsaktiviteter, hvor historiekulturer, historiebrug og erindringspolitik er i fokus. Deltagelseskrav Den studerende skal godkendes for følgende studieprodukter for at opfylde fagets deltagelseskrav: Den studerende forventes at deltage aktivt i modulets undervisning med henblik på underviserens mulighed for at vurdere den studerendes læringsudbytte svarende til minimum bestået på 7-trinsskalalen (standpunktsbedømmelse). Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes. En empirisk undersøgelse af historiebevidsthed Den studerende udarbejder skriftligt et undersøgelsesdesign (maks. 3 sider), som bygger på teori og empiri om historiebevidsthed samt viden om undersøgelsesmetoder, fx observation eller interview. I undersøgelsesdesignet skal den studerende endvidere opstille tegn på historiebevidsthed, som kan undersøges empirisk ved hjælp af den valgte metode. Herudfra gennemføres en undersøgelse af elevers og/eller en lærers historiebevidsthed. Den studerende skal analysere og konkludere på undersøgelsen og give forslag til, hvordan man i en undervisning kunne arbejde videre med at kvalificere elevernes historiebevidsthed. Endvidere reflekteres der over historiebevidsthedsbegrebets målbarhed. Undersøgelsen, dens resultater og de videre arbejdsforslag skal fremlæggelses med brug af digitale værktøjer (svarende til maks. 5 sider). Laves i studiegrupper bestående af maks. 4 personer. Bedømmelse: Godkendt/ikke godkendt. Vurderingskriterier: Den studerende demonstrer viden om empiriske undersøgelser af og teorier om historiebevidsthed og i at kunne indsamle empiri om elevers

194 Page 194 of 418 historiebevidsthed samt udvikle historieundervisning i samspil med elevernes historiebevidsthed. Vurderings- og responsform: mundtlig. Et skriftligt produkt om historiebrug Den studerende skal aflevere et skriftligt produkt (maks.: 1 pers. 6 sider, 2 pers. 8 sider, 3 pers. 10 sider, 4 pers. 12 sider), som indeholder en analyse og diskussion af historiebrug i fortid og nutid. Analysen og diskusionen skal tage udgangspunkt i et materielt erindringssted, et nationalt symbol, en person eller en central historisk begivenhed (fx 9. april 1940). Produktet skal dertil indeholde en konkret beskrivelse af en elevaktivitet knyttet til produktets analyse og til kompetencemålet historiebrug i Fælles Mål for historie. Laves i studiegrupper bestående af maks. 4 personer. Bedømmelse: Godkendt/ikke godkendt. Vurderingskriterier: Den studerende demonstrer at kunne analysere og diskutere historiebrug i fortid og nutid samt at kunne udfærdige elevaktiviteter med et historiebrugsperspektiv. Vurderings- og responsform: mundtlig eller skriftlig efter aftale med underviseren. Kriterier for gennemført modul Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans. Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens Del1, afsnit HI2: HISTORIEUNDERVISNING, LÆRING OG VERDENS HISTORIE Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet, 10 ECTS-point, modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet Dette modul arbejder med følgende spørgsmål: Hvad skal eleverne lære i historie? Hvordan sætter man mål og vælger indhold? Hvilke undervisningsformer er mest effektive i hvilken sammenhæng? Hvordan vælger man velegnede læremidler? Og hvordan evalueres elevernes læring? Modulet tager afsæt i historiefagligt indhold inden for emner/temaer fra europæisk og verdens historie, som er relevante i forhold til folkeskolens læreplan. De studerende får her lejlighed til at anvende forskellige historievidenskabelige perspektiver i udvælgelsen og bearbejdningen af historiefagligt indhold til historieundervisning. I samspil med de valgte emner/temaer arbejdes med undervisnings- og formidlingsformer, der udvikler historieforståelsen hos elever med forskellige forudsætninger. Modulet sigter på, at den studerende begrundet skal kunne anvende principper for stofudvælgelse og målformulering i historiefaget, forskellige arbejdsformer med særlig relevans for historiefaget, samt gennemføre analyser og didaktisering af læremidler. Endvidere skal den studerende kunne vælge og gennemføre forskellige former for evaluering af elevers læring i historie.

195 Page 195 of 418 Forudsætninger for at læse modulet Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Modulet godkendes til undervisningsfaget historie med 10 ECTS. Modulets vidensgrundlag Forskningsbaseret viden om de valgte historiefaglige emner/temaer. Læreplaner og andre styredokumenter relateret til historiefaget. Fagdidaktiske teorier om læreprocesser i historie, herunder børns og unges forståelser af tid og rum. Forskningsbaseret viden om arbejds og evalueringsformer, der er særlig anvendelige i historieundervisningen. Forskningsbaserede modeller til analyse og vurdering af læremidler i historiefaget. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Undervisning og læring i historie Kompetenceområde 3: Historisk overblik og sammenhængsforståelse Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle historieundervisning, der sigter på at imødekomme elevernes varierede læringsforudsætninger. begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle historieundervisning, der fagligt og tværfagligt formidler historiske emner, temaer og begivenheder og tilgodeser heterogene elevgruppers forudsætninger, livsverden og samtid.

196 Page 196 of 418 Færdighedsmål: Den studerende kan begrunde historieundervisning med reference til historiedidaktiske og historiefaglige begreber og positioner planlægge og gennemføre og evaluere læringsmålstyret historieundervisning med afsæt i gældende styredokumenter planlægge og gennemføre handlingsrettede analyser og evalueringer af elevers differentierede læringsforudsætninger og læreprocesser i historie anvende forskellige former for læremidler i historie anvende forskellige didaktiske arbejdsformer i et samspil mellem historiefaglige indholdsområder og elevers forskellige læringsforudsætninger understøtte elevers læring og læsning i historie gennem udformning af differentierede undervisningsopgaver udvælge, strukturere og tematisere historiefagligt indhold fra europæisk og verdens historie med henblik på historieundervisning begrundet i nationale og lokale styredokumenter vurdere årsagsforklaringer ved at anlægge politiske, økonomiske, sociale, kulturelle og mentalitetshistoriske perspektiver Vidensmål: Den studerende har viden om historiedidaktik og historie som livsverden og som fag historiefagets udvikling og aktuelle status i folkeskolen teorier om og empiriske undersøgelser af elevers læring i historie varierede didaktiserede og ikke didaktiserede læremidler, herunder billedog filmanalyse didaktiske metoder til undervisningsdifferentiering i historiefaget faglig læsning og tosprogede elevers begrebsudvikling på andetsproget historiefaglige begivenheder, aktører, perioder og emner fra europæisk og verdens historie med relevans for historieundervisning i folkeskolen historievidenskabelige perspektiver Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan. Kategori 1: 67 timer Kategori 2: 140 timer Kategori 3: 67 timer Kategori 4: 1 timer Modulets relation til praksis Følgende inddragelser af praksis medvirker til at den studerende når modulets kompetencemål: Der gøres brug af fx skoler, arkiver, museer og oplevelsescentre samt det lokale uderum.

197 Page 197 of 418 Der tages udgangspunkt i fx øvelsessituationer med skoleelever eller i fællesskab med med studerende og underviser, fx med fokus på differentieringsmuligheder i historie. at undersøge og vurdere didaktiserede og ikke didaktiserede læremidlers muligheder og begrænsninger i historieundervisningen. at udarbejde og afprøve læremidler til historieundervisningen. at analysere elevprodukter og vurdere elevers forskellige udbytte af læremidler og undervisningsopgaver i faget historie. at den studerende øver sig i at udarbejde undervisningsplaner, årsplaner og undervisningsøvelser til faget historie. at den studerende kan tilrettelægge undervisning der understøtte elevers læring og læsning i historie. Deltagelseskrav Den studerende skal godkendes for følgende studieprodukter for at opfylde fagets deltagelseskrav: Den studerende forventes at deltage aktivt i modulets undervisning med henblik på underviserens mulighed for at vurdere den studerendes læringsudbytte svarende til minimum bestået på 7-trinsskalalen (standpunktsbedømmelse). Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes. Tilrettelæggelse af historieundervisning i et emne/tema Den studerende skal aflevere et skriftligt produkt (maks.: 1 pers. 6 sider, 2 pers. 8 sider, 3 pers. 10 sider, 4 pers. 12 sider) med en tilhørende undervisningsplan vedlagt som bilag (tæller ikke med i sidetal). Det skriftlige produkt skal tage udgangspunkt i en for undervisningsfaget historie relevant lærerfaglig problemstilling i tilknytning til tilrettelæggelse af undervisningen i et emne/tema, der har afsæt i verdenshistorie for en selvvalgt - eventuelt fiktiv - klasse. Problemstillingen og besvarelsen af denne skal være rettet mod flere af modulets kompetencemål. Laves i studiegrupper bestående af maks. 4 personer. Bedømmelse: Godkendt/ikke godkendt. Vurderingskriterier: De studerende skal demonstrer at kunne analysere og diskutere en lærerfaglig problemstilling med inddragelse af fagdidaktisk teori og læreplaner samt at kunne udfærdige en historieundervisningsplan i et emne/tema. Vurderings- og responsform: mundtlig eller skriftlig efter aftale med underviseren. Vurdering af et læremiddel Den studerende skal aflevere et skriftligt produkt (maks.: 1 pers. 4 sider, 2 pers. 5 sider, 3 pers. 6 sider, 4 pers. 8 sider), som indeholder en analyse og vurdering af et didaktiseret læremiddel, som styrker elevernes viden og færdigheder inden for et eller flere af skolefagets histories tre kompetenceområder. Endvidere rummer produktet en drøftelse af redidaktiseringsmuligheder i forhold til undervisning i skolefaget historie. Laves i studiegrupper af maks. 4 personer. Bedømmelse: Godkendt/ikke godkendt. Vurderingskriterier: De studerende demonsterer at kunne analysere og vurderer et didaktiseret læremiddel fagdidaktisk og historiefagligt.

198 Page 198 of 418 Vurderings- og responsform: mundtlig eller skriftlig efter aftale med underviseren. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans. Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens Del1, afsnit Kriterier for gennemførelse af modul Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans. Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens Del1, afsnit HI3: OVERBLIK, FORTOLKNING OG FORMIDLING I HISTORIE Modultype, -omfang og -sprog Basis, lokalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet Dette modul arbejder med følgende spørgsmål: Hvad er historie, og hvordan skabes historisk viden? Hvorledes formidles historisk viden i forskellige formidlingsformer? Endvidere: Hvordan forstår elever tid, kronologi og sammenhæng i historie? Modulet fokuserer på, at den studerende tilegner sig viden om og færdigheder i historieteori og historisk metode. I forbindelse hermed arbejdes med fremgangsmåder til at finde, analysere og tolke varierede kildertyper med henblik på at konstruere et historiefagligt indhold. Ydermere arbejdes der på at den studerende opnår indsigt i måder og principper til at strukturere et historiefagligt indhold i perioder og epoker. Historiedidaktisk fokuserer modulet på, hvordan undervisningen kan tilrettelægges, så eleverne styrker deres forståelse af historie og udvikler deres kompetencer til at analysere og skabe historiske fortolkninger og fortællinger. I modulet arbejdes der bl.a. med problemorienteret undervisning, kildearbejde, historiske fortællinger samt brugen af it og digitale medier. Forudsætninger for at læse modulet Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse

199 Page 199 of 418 Modulet godkendes til undervisningsfaget historie med 10 ECTS. Modulets vidensgrundlag Nyeste forskningsbaseret viden om de(t) valgte historiefaglige indholdsområde(r). Historievidenskabelige metoder og videnskabsteoretiske tilgange til frembringelse af historiefaglig viden. Narrative begreber og teorier der er relevante i og til konstruktion af forskellige fremstillingsformer. Begreber om kronologi, årsager og samspil mellem aktører og strukturer. It-teknisk og -didaktisk viden til konstruktion og formidling i historieundervisning. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Undervisning og læring i historie. Kompetenceområde 3: Historisk overblik og sammenhængsforståelse. Kompetenceområde 4: Kildearbejde, fortolkning og formidling. Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle historieundervisning der sigter på at imødekomme elevernes varierede læringsforudsætninger. begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle historieundervisning, der fagligt og tværfagligt formidler historiske emner, temaer og begivenheder og tilgodeser heterogene elevgruppers forudsætninger, livsverden og samtid. begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle historieundervisning, der sætter eleverne i stand til at indkredse problemstillinger, analysere kilder og formidle begrundede bud på historiske fortolkninger og fortællinger.

200 Page 200 of 418 Færdighedsmål: Den studerende kan planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i faget, der udvikler elevernes handlekompetence til at møde fremtidige muligheder og udfordringer vurdere årsagsforklaringer og anlægge forskellige perspektiver på historiefagligt stof i undervisningen inddrage historiske eksempler på menneskers kreativitet i mødet med forskellige former for samfundsudfordringer med henblik på at udvikle elevernes egen handlekompetence og historiske fantasi analysere historiske fremstillinger med henblik på at udpege forskellige fortolkningsrammer og forklaringstyper anvende kildekritisk analyse af forskellige kildetyper i historieundervisning inddrage it og digitale medier i historieundervisning til styrkelse af historisk erkendelse og formidling udvikle egne og elevernes forudsætninger for at analysere historiske scenarier, fortællinger og fremstillinger i forskellige udtryksformer udvikle egne og elevernes arbejde med at skabe historiske fortolkninger og fortællinger Vidensmål: Den studerende har viden om problemorienteret historieundervisning historiefaglige begreber om kronologi, årsager og samspil mellem aktører og strukturer innovation i et historisk perspektiv videnskabsteoretiske tilgange til frembringelse af historisk viden historievidenskabelige metoder it og digitale medier i erkendelse og formidling narrativitet i konstruktion og formidling af historie forskellige historiske fremstillingsformer Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan. Kategori 1: 67 timer Kategori 2: 130 timer Kategori 3: 77 timer Kategori 4: 1 timer Modulets relation til praksis Modulet er et praksissamarbejde modul. Rammerne for praksissamarbejdet er beskrevet under afsnittet om praktikvirksomhed i studieordningens DEL 1 afsnit & Deltagelseskrav Den studerende forventes at deltage aktivt i modulets undervisning med henblik på underviserens mulighed for at vurdere den studerendes læringsudbytte svarende til minimum bestået på 7-trinsskalalen (standpunktsbedømmelse). Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes.

201 Page 201 of 418 En historiefaglig opgave Den studerende skal besvare en selvvalgt historiefaglig problemformulering, hvor der gøres brug af begreber og metoder fra videnskabsfaget historie. Besvarelsen skal ske med inddragelse af kilder. Omfang: 1 pers. 6 sider, 2 pers. 8 sider, 3 pers. 10 sider, 4 pers. 12 sider, eksklusiv litteraturliste og eventuelle bilag. Laves i studiegrupper bestående af maks. 4 personer. Bedømmelse: Godkendt/ikke godkendt. Vurderingskriterier: De studerende demonstrer at kunne analysere og vurdere historiske fortolkninger og opstille egne historiske synteser. Vurderings- og responsform: mundtlig eller skriftlig efter aftale med underviseren. Kriterier for gennemførelse af modul Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans. Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens Del1, afsnit PRØVEN I UNDERVISNINGSFAGET HISTORIE Prøven består af 2 delprøver. Der gives en samlet karakter for de to delprøver. 1. delprøve: Skriftlig prøve - projekt Den studerende udarbejder et projekt med udgangspunkt i en selvvalgt og for undervisningsfaget historie relevant lærerfaglig problemstilling i tilknytning til tilrettelæggelse af undervisningen i et emne/tema. Problemstillingen skal være rettet mod flere af fagets kompetencemål samt dokumentere såvel historiedidaktisk som historiefaglig indsigt. Problemstillingen skal være godkendt af en underviser. Problemstillingen analyseres, og den studerende demonstrerer gennem en lærerfaglig behandling, hvordan den kan anvendes i undervisningen i historie i folkeskolen. Projektet er skriftligt og skal i overvejelserne om anvendelse i undervisningen rumme en kort præsentation af 4 læremidler, som er hensigtsmæssige at anvende i undervisningen i det valgte emne/tema, som projektet behandler. Der skal vælges forskellige typer af læremidler herunder multimodale. Omfang: maks. 10 normalsider. Sidetal følger gruppestørrelse. 2. delprøve: Mundtlig prøve Den mundtlige prøve tager udgangspunkt i ét af den studerendes opgivne læremidler, hvilket afgøres ved lodtrækning umiddelbart før forberedelsestiden. Den studerende analyserer og vurderer læremidlet historiefagligt og fagdidaktisk. Heri indgår en drøftelse og vurdering af læremidlets relevans og anvendelses- og evt. redidaktiseringsmuligheder i forhold til undervisning i historie i folkeskolen. Aspekter fra produktet inddrages i samtalen. Forberedelsestid: 30 minutter.

202 Page 202 of 418 Eksaminationstid: 30 minutter. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve. Begge delprøver afvikles individuelt eller i grupper efter den studerendes valg. Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven: Aflevering af et projekt i angivet form og indhold til rette tid og sted.

203 Page 203 of 418 Håndværk og design HD1: HÅNDVÆRK, LÆRING OG DESIGN Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet, 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet I dette modul opnår den studerende grundlæggende håndværksmæssige færdigheder, viden og kompetencer igennem arbejdet med forskellige materialer og designprocesser, hvor der er fokus på idéudvikling, personligt udtryk, fagterminologi og kommunikation. Materialers anvendelse og beskaffenhed indgår som grundlag for de håndværksmæssige teknologier, som den studerende tilegner sig. Gennem materielt og kropsligt funderede læreprocesser får den studerende erfaringer med håndværksmæssige teknologier og funktionsanalyse, materialer, formsproglige virkemidler og viden om form, farve og komposition. Designprocesser anvendes i forbindelse med udvikling af produkter til krop og rum, og udgangspunkt for fremstillingen findes i den nære materielle kultur. Designprocesser dokumenteres løbende, og der arbejdes med forskellige former for præsentation, iscenesættelse, formidling og evaluering af både proces og produkt. Modulets indhold og arbejdsformer reflekteres didaktisk i forhold til centrale bestemmelser om faget i skolen. Den studerende opnår kompetencer i kreative, æstetiske læreprocesser og de særlige vilkår, som gør sig gældende for undervisning i et værkstedslokale, vægtes i form af klasseledelse og anvendelse af undervisningsdifferentiering. Evt. forudsætninger for at læse modulet Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Modulet godkendes i undervisningsfaget håndværk og design med 10 ECTS-point. Modulets vidensgrundlag Bygger på teori inden for forskning omkring tavs viden og kropslig erfaringsdannelse. designteori og udtryksmæssige virkemidler. kreativitet og æstetiske læreprocesser. international forskning i beslægtede fag. Kompetenceområder, som indgår i modulet Der indgår dele af alle kompetenceområder i modulet, dog med særlig tyngde i kompetenceområde 1 og 4. Kompetenceområde 1: Håndværk og teknologi Kompetenceområde 2: Design - proces og produkt Kompetenceområde 3: Innovation, entreprenørskab og materiel kultur Kompetenceområde 4: Fagdidaktik Kompetencemål, som indgår i modulet

204 Page 204 of 418 Kompetencemål 1: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle varierede undervisningsforløb i faglige værksteder med relevante materialer og teknologier i forhold til fælles mål og elevernes forudsætninger. Kompetencemål 4: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret og innovativ undervisning i håndværk og design. Der er særligt fokus på mål vedr. håndværks- og udtryksmæssige færdigheder relateret til materialekendskab. Det håndværksmæssige arbejde vil altid relateres til designprocesser, materiel kultur og fagdidaktik. Færdighedsmål: Den studerende kan anvende håndværksmæssige færdigheder og erfaringer i mesterlærestøttede processer med elever mestre håndværksmæssige teknologier, for at formidle differentieret i forhold til mål og elevgruppe vejlede differentieret i relevante arbejdsgange for elevers arbejde med formgivning og fremstilling af håndværksmæssige produkter i værkstedet vurdere elevers kunnen og interesser som udgangspunkt for valg af håndværksmæssige teknikker og indhold udvælge relevante materialer, der kan bearbejdes i undervisningen anvende og vejlede i forsvarlig brug af relevante elevbetjente maskiner og værktøj planlægge og gennemføre undervisning, hvor oplevelse, analyse, udtryk, håndværk og kommunikation indgår varieret i læringsmålsstyret undervisning planlægge og gennemføre forskellige former for ideudvikling som udgangspunkt for elevernes designprocesser i undervisning evaluere designprocesser med mål om stigende progression i undervisning analysere genstandes kommunikative betydninger relateret til tid og sted i undervisning Vidensmål: Den studerende har viden om tavs viden og kropslig erfaringsdannelse håndværksmæssige teknologier arbejdsgange og differentiering i håndværksmæssige teknikker og klasseledelse i værkstedet elevers formsproglige udvikling materialers beskaffenhed og anvendelsesmuligheder, især træ, metal og tekstil maskinbrug og værktøjslære, samt arbejdsmiljø og sikkerhed i værkstedet æstetiske læreprocesser metoder til ideudvikling præsentation, dokumentation og evaluering af designprocesser materiel kultur i form af genstandes kommunikative betydning Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. En endelig fordeling af studie- og

205 Page 205 of 418 arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan. Kategori 1: 66 timer Kategori 2: 100 timer Kategori 3: 100 timer Kategori 4: 10 timer Modulets relation til praksis Modulets sigte er at udruste den studerende til: at formidle håndværksmæssige processer til elever med udgangspunkt i den enkelte elevs forudsætninger. at vurdere elevers formsproglige udtryk med henblik på tilrettelæggelse af læringsforløb. inddrage omverdenens designprodukter på en relevant måde i forhold til målgruppen. anvende og vurdere faglig læsning. Deltagelseskrav Den studerende forventes at deltage aktivt i modulets undervisning med henblik på underviserens mulighed for at vurdere den studerendes læringsudbytte svarende til minimum bestået på 7-trinsskalalen (standpunktsbedømmelse). Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes. Titel Portfolio Type/Form Portfolio med proces, og produkter fra deltagelse i værkstedsarbejde samt refleksioner over designbaseret læring. Omfang Modulets håndværksområder skal præsenteres, min. 80% af modulets opgaver. Bedømmelse Godkendt/ikke godkendt Respons Mundtlig Titel Individuelt designprojekt Type/Form Gennemarbejdet individuelt designproces med praktiske og teoretiske refleksioner. Visuel præsentation og fremlæggelse. Omfang Idegenerering, research, problemstilling, eksperimenter, afprøvninger og produkt. Bedømmelse Godkendt/ikke godkendt Respons Mundtlig ved opponentgruppe og underviser. Titel Maskinintroduktion Type/Form Deltagelse i værkstedsarbejde (fokus på båndsav, rundsav, tykkelseshøvl og afretter). Omfang 15 timer Bedømmelse Godkendt/ikke godkendt

206 Page 206 of 418 Kriterier for gennemført modul Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans. Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens Del1, afsnit HD2: DESIGN, KULTUR OG DIDAKTIK Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet, 10 ECTS. Modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet I dette modul skal de studerende individuelt og i samarbejde med andre studerende anvende forskellige former for designprocesser i håndværksmæssig produktfremstilling, herunder eksperimentere med idéudvikling og metode, udtryk og materialer. Designprocesserne tager afsæt i fælles aktuelle problemstillinger, der gennem individuel produktfremstilling giver de studerende indblik i materiel kultur, og hvordan artefakter danner ramme og betydning for menneskers levevis set i samfundsmæssig og/eller historisk perspektiv. Digitale læremidler, håndværksmæssige teknologier, maskinbrug og værktøjslære inddrages i det omfang, det er meningsskabende for det konkrete projekt og professionen. Håndværk og design i hverdagslivet, forskellige kulturer og tidsperioder indgår som inspiration og kontekstualisering af den studerendes egne designprojekter. Modulets indhold og arbejdsformer reflekteres didaktisk i forhold til centrale bestemmelser om faget i skolen. Evt. forudsætninger for at læse modulet Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Modulet godkendes i undervisningsfaget håndværk og design med 10 ECTS-point. Modulets videngrundlag Bygger på teorier om æstetiske, psykologiske og sociologiske aspekter af materielle kulturstudier. innovation og designprocesser. pædagogisk forskning om praktisk-æstetiske læreprocesser. Kompetenceområder, som indgår i modulet Der indgår dele af alle kompetenceområder i modulet, dog med særligt tyngde i kompetenceområde 2 og 4. Kompetenceområde 1: Håndværk og teknologi Kompetenceområde 2: Design - proces og produkt

207 Page 207 of 418 Kompetenceområde 3:Innovation, entreprenørskab og materiel kultur Kompetenceområde 4: Fagdidaktik Kompetencemål, som indgår i modulet Kompetencemål 2: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning, hvor designprocesser udvikles i et kreativt og innovativt miljø gennem skabende, håndværksmæssigt arbejde. Kompetencemål 4: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret og innovativ undervisning i håndværk og design. Der er særligt fokus på undervisning, hvor designprocesser udvikles i et kreativt og innovativt miljø gennem skabende, håndværksmæssigt arbejde og kultur- og genstandsanalyser.

208 Page 208 of 418 Færdighedsmål: Den studerende kan begrundet gennemføre læringsmålsstyret undervisning i håndværk og design veksle mellem forskellige lærerroller og værkstedets særlige pædagogiske muligheder mestre håndværksmæssige teknologier, for at formidle differentieret i forhold til mål og elevgruppe planlægge og gennemføre undervisning, hvor der skabes mulighed for at eksperimentere med udtryk og betydning rammesætte varierede designprocesser med relevante materialer og teknologier, individuelt og i klassens fællesskab anvende omverdenens praksisnære problemstillinger som udgangspunkt for brugerorienteret design i undervisning anvende digitale læremidler til at understøtte lære- og designprocesser anvende og vejlede i forsvarlig brug af relevante elevbetjente maskiner og værktøj vejlede elever om ressourceudnyttelse og bæredygtighed i forskellige processer og materialer i undervisningen arbejde undersøgende, problemløsende og vurderende gennem praktiske håndværks- og designprocesser med udgangspunkt i materiel kultur evaluere designprocesser med mål om stigende progression i undervisning deltage i faglige debatter for dermed at kunne forme faget i fremtiden Vidensmål: Den studerende har viden om didaktik og didaktisk forskning inden for håndværk og design klasseledelse i værkstedsfag håndværksmæssige teknologier formsproglige virkemidler og teorier om form, farve, funktion og komposition analytiske, eksperimenterende, problemløsende, innovative og fabulerende designprocesser aktuelle praksisnære problemstillinger digitale læremidler maskinbrug og værktøjslære, samt arbejdsmiljø og sikkerhed i værkstedet materialeanvendelse, ressourceudnyttelse og miljø og bæredygtighed håndværk og design i hverdagslivet, i forskellige kulturer og tidsperioder præsentation, dokumentation og evaluering af designprocesser aktuelle fokusområder i national og international forskning inden for fagområdet Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan. Kategori 1: 66 timer Kategori 2: 100 timer Kategori 3: 100 timer Kategori 4: 10 timer

209 Page 209 of 418 Modulets relation til praksis Modulet skal give den studerende erfaringer med: Igangsætte idegenereringsforløb Rammesætte og fascilitere forskellige typer af designprocesser Anvendelse af skoletjenester på museer og kulturinstitutioner Feedback på og evaluering af designprocesser og produkter Deltagelseskrav Den studerende forventes at deltage aktivt i modulets undervisning med henblik på underviserens mulighed for at vurdere den studerendes læringsudbytte svarende til minimum bestået på 7-trinsskalalen (standpunktsbedømmelse). Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes. Titel Type/Form Designprocesser og didaktik Gruppearbejde: Udvikle og afprøve undervisningsforløb i Håndværk og design. Omfang 3 sider skriftlig oplæg før afprøvning og 2 siders skriftlig refleksion efterfølgende. Tidsrammen for afprøvning aftales på holdet Bedømmelse Godkendt/ikke godkendt Respons Mundtlig ved opponentgruppe og skriftlig ved underviser Titel Kunst- og kulturstudier og formidling Type/Form Afholdes som studietur eller ordinære undervisningsdage. Undersøgende kunst-/kulturstudier, som omsættes til visuel formidling. Præsentation individuelt eller i gruppe. Omfang 5 dages arbejde Bedømmelse Godkendt/ikke godkendt Respons Mundtlig feedback og feedforward ved underviser og medstuderende Titel Materiel kultur Type/Form Gruppeundervisning for holdet samt udarbejdelse af skriftlig præsentation til deling på holdet. Dette hører under studieaktivitetsmodellens kategori 2. Omfang 20 minutter Bedømmelse Godkendt/ikke godkendt Respons Konstruktiv feedback ved opponentgruppe Kriterier for gennemført modul Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans.

210 Page 210 of 418 Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens Del1, afsnit HD3: INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB I HÅNDVÆRK OG DESIGN Modultype, -omfang og -sprog Basis, lokalt udarbejdet, 10 ECTS. Modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet I dette modul vil den studerende arbejde med at planlægge og udføre undervisning med fokus på innovative designprocesser og entreprenørskab. Gennem praktisk, teoretisk og didaktisk arbejde undersøger den studerende innovative processer som mulighed for varierede læringsformer og undervisningsdifferentiering. I relation til materiel kultur og et bredt bæredygtighedsbegreb arbejdes der med praksisnære og brugerorienterede problemstillinger i innovative designprocesser. Digitale og håndværksmæssige teknologier anvendes i alle processer. Den studerende skal afsøge muligheder for samarbejde med eksterne samarbejdspartnere i relation til den åbne skole. Evt. forudsætninger for at læse modulet Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Modulet godkendes i undervisningsfaget håndværk og design med 10 ECTS-point. Modulets videngrundlag Bygger på teori indenfor forskning omkring æstetiske læreprocesser og kreativitet. tavs viden og kropslig erfaringsdannelse. designteori og formsproglige virkemidler. forskning fra beslægtede fag i nordiske uddannelser. Kompetenceområder, som indgår i modulet Der indgår dele af alle kompetenceområder i modulet, dog med særlig tyngde i kompetenceområde 3 og 4. Kompetenceområde 1: Håndværk og teknologi Kompetenceområde 2: Design - proces og produkt Kompetenceområde 3: Innovation, entreprenørskab og materiel kultur Kompetenceområde 4: Fagdidaktik Kompetencemål, som indgår i modulet Kompetencemål 3: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning med den materielle kultur som inspirationskilde og ramme for fortidige og nutidige kulturers teknologier og formudtryk i en innovativ produktudvikling.

211 Page 211 of 418 Kompetencemål 4: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret og innovativ undervisning i håndværk og design. Færdighedsmål: Den studerende kan analysere design og funktion som udtryk for smag, behov og tidsånd med eleverne arbejde undersøgende, problemløsende og vurderende gennem praktiske håndværks- og designprocesser med udgangspunkt i materiel kultur praktisk og teoretisk formidle undervisning i bæredygtigt design udvikle undervisning, der giver en innovativ og entreprenant tilgang til problemløsning tilrettelægge og fascilitere meningsfulde metoder til idéafprøvning og konceptudvikling samarbejde med værksteder, museer, virksomheder og institutioner i forhold til udvikling af materiel kultur gennemføre differentieret og inkluderende undervisning med valg af varierede materialer, teknikker og processer anvende relevante metoder til evaluering af elevens læring, processer og produkter Vidensmål: Den studerende har viden om design i et æstetisk, funktionelt og kommunikativt perspektiv. håndværk og design i hverdagslivet, i forskellige kulturer og tidsperioder bæredygtigt design i henseende til miljø, klima, økonomi og etik innovation og entreprenørskab metoder til ideafprøvning og konceptudvikling fagets muligheder i relation til den åbne skole inklusion og undervisningsdifferentiering i værkstedsfag varierede evalueringsmetoder Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan. Kategori 1: 66 timer Kategori 2: 100 timer Kategori 3: 100 timer Kategori 4: 6 timer Modulets relation til praksis Modulet skal give den studerende erfaringer med: At udvikle innovative designprocesser og facilitere disse. Brug af digitale læremidler. Samarbejde med eksterne partnere. Anvendelse af skoletjenester på museer og kulturinstitutioner.

212 Page 212 of 418 Deltagelseskrav Den studerende forventes at deltage aktivt i modulets undervisning med henblik på underviserens mulighed for at vurdere den studerendes læringsudbytte svarende til minimum bestået på 7-trinsskalalen (standpunktsbedømmelse). Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes. Titel Skoletjenester og udstillinger Type/Form Afholdes som studietur eller ordinære undervisningsdage. Undersøgende kunst-/kulturstudier, som omsættes til visuel formidling. Præsentation individuelt eller i gruppe. Omfang 3 dages arbejde Bedømmelse Godkendt/ikke godkendt Respons Mundtlig ved underviser og opponentgruppe. Titel Læremidler Type/Form Udarbejdelse af analoge og/eller digitale læremidler. Omfang Aftales på holdet Bedømmelse Godkendt/ikke godkendt Respons Mundtlig Titel Åben skole Type/Form Gruppearbejde. Samarbejde med ekstern institution eller virksomhed i designprojekt Omfang Formidlingsform aftales på holdet Bedømmelse Godkendt/ikke godkendt Kriterier for gennemført modul Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans. Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens Del1, afsnit PRØVEN I UNDERVISNINGSFAGET HÅNDVÆRK OG DESIGN Prøven består af 2 delprøver. Der gives en samlet karakter for de to delprøver. Den studerende udarbejder en lærerfaglig problemstilling hentet fra fagets 4 kompetenceområder. Denne problemstilling arbejdes der med i såvel den praktiske som i den mundtlige del af prøven.

213 Page 213 of delprøve: Praktisk prøve Den praktiske delprøve har form af en udstilling, der danner baggrund for didaktiske refleksioner i forhold til den valgte problemstilling, undervisning og læring. Udstillingen skal dokumentere et selvstændigt udarbejdet designprojekt, som relaterer sig professionsrettet til kompetenceområderne og indeholder idéudvikling, analyser af sammenlignelige genstande og kulturfænomener, problemstilling for eget projekt, afprøvninger og eksperimenter, produktfremstilling og evaluering. Den praktiske prøve kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg. 2. delprøve: Mundtlig prøve Den mundtlige delprøve har udgangspunkt i en synopsis med empirisk og teoretisk analyse ud fra den valgte problemstilling, som udmunder i et tilrettelagt undervisningsforløb med undervisningsmateriale. Den empiriske analyse skal tage afsæt i observation af elevernes arbejde i undervisningen ved dataindsamling som fx videostøttede deltagerobservationer, portfolio eller elevproduceret materiale. Synopsen indgår i bedømmelsen. Den mundtlige prøve kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg. Omfanget af synopse er maks. 5 normalsider. Sidetal følger gruppestørrelse. Samlet eksaminationstid tid til de to delprøver: 60 minutter. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve. Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven: Udarbejdelse af udstilling i angivet form og indhold til rette tid og sted. Aflevering af synopsis i angivet form og indhold til rette tid og sted.

214 Page 214 of 418 Idræt ID1: IDRÆTSFAGETS BASIS, KULTUR OG VÆRDIER Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet, 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk (der kan dog forekomme enkelte tekster på engelsk/nordiske sprog). Kort beskrivelse af modulet Et modul, hvor den studerende arbejder med fagets basisområder og med idræt som kulturskabende faktor. Der er fokus på grundlæggende viden, færdigheder og kropslige kompetencer og på at analysere, formidle og udvikle forskellige idrætskulturer. Indholdet vil bl.a. være leg, redskabsgymnastikkens basis, boldbasis og basis indenfor dans og udtryk. Den studerende vil arbejde med at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i idræt. Emnerne vil bl.a. omhandle idrættens værdier, kvaliteter, historie og mangfoldighed, anatomi og bevægelseslære samt motorisk læring. Evt. forudsætninger for at læse modulet Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Idræt klassetrin, 10 ECTS. Idræt klassetrin, 10 ECTS. Modulets vidensgrundlag Modulet bygger på humanistisk, samfundsvidenskabelig og naturvidenskabelig teori og forskning vedrørende idræt og bevægelse for børn og unge. Derudover udgør teori og forskning vedrørende idrætsfaget i folkeskolen et centralt grundlag. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Elevers kropslige muligheder og alsidighed Kompetenceområde 4: Idrættens værdier og kultur Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan udføre, analysere og formidle alsidige bevægelser med henblik på at udvikle elevers alsidige kropslige og idrætslige kompetencer. analysere, formidle og udvikle alsidige idrætskulturers strukturer, normer og værdier og sammenhæng med elevers sociale og personlige udvikling.

215 Page 215 of 418 Færdighedsmål: Den studerende kan beherske alsidige bevægelsesfærdigheder og kropsudtryk analysere og vurdere bevægelsesfærdigheder og udtryk etablere og lede processer inden for motorisk læring - herunder med anvendelse af it anvende relevante fagord og fagdidaktiske begreber og modeller i planlægning, gennemførelse og evaluering af idrætsundervisning analysere og formidle forskelligartede idrætskulturer analysere udviklingen af idrætsfaget i dansk idrætskultur udvikle idrætsfaget kreativt, innovativt og entreprenant på tværs af genrer, discipliner og alsidige idrætslige rum udvikle læringsfællesskaber, der understøtter elevers personlige og sociale udvikling udvikle og gennemføre idrætsundervisning og humanistiske og samfundsvidenskabelige projekter på grundlag af nationalt og internationalt forsknings- og udviklingsarbejde Vidensmål: Den studerende har viden om bevægelsesfærdigheder og kropsudtryk anatomi, biomekanik og indholdsspecifikke begreber og analyseredskaber motorisk læring, læringsstrategier og relevante it-værktøjer fagterminologi og fagdidaktiske begreber og modeller af relevans for undervisning i idræt i skolen idrætskulturers struktur, normer og værdier skolefagets begrundelse, form og indhold i et historisk, kulturelt og samfundsmæssigt perspektiv idræt som kulturskabende faktor, herunder idrættens kulturer og subkulturer, organiseret og selvorganiseret idræt og idrættens alsidige rum inklusion, ansvar og sociale relationer i idrætsfællesskaber idrætsteorier, undersøgelsesmetoder og resultater af relevant national og international forskning Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan. Kategori 1: 65 timer Kategori 2: 160 timer Kategori 3: 45 timer Kategori 4: 5 timer Modulets relation til praksis I arbejdet med at styrke koblingen mellem undervisning og profession kan der i modulet indgå: Observation (skole og/eller idrætskulturer). Besøg af skoleklasser med formidling af idrætsaktiviteter.

216 Page 216 of 418 Analyser af dokumentation fra folkeskolens idrætsundervisning (eksempelvis års- og lektionsplaner, videooptagelser fra idrætsundervisning o.lign.). Deltagelseskrav Den studerende forventes at deltage aktivt i modulets undervisning med henblik på underviserens mulighed for at vurdere den studerendes læringsudbytte svarende til minimum bestået på 7-trinsskalalen (standpunktsbedømmelse). Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes. Opgave i boldbasis. Opgaven udarbejdes i grupper á 3-4 studerende. Studieprodukter: 1) Et boldbasisspil, som fremvises/undervises for holdet (ca. 15 min.), samt 2) Et multimodalt produkt, som beskriver, opsamler og teoretiserer på boldspillet jf opgaveoplægget. Det multimodale produkt præsenteres for underviser og der gives respons. Produkterne vurderes samlet godkendt/ikke-godkendt. Skriftlig og praktisk opgave i opvarmning (teori og praksis). Opgaven udarbejdes i grupper á 3-4 studerende. Omfang 5-10 sider samt undervisning i opvarmningsprogram i 15 minutter. Opgaven og opvarmningen vurderes samlet med godkendt/ikke-godkendt. Der gives mundtlig respons fra medstuderende og underviser. Skriftlig prøve i idrætsteori 1 (2 timers skriftlig prøve uden hjælpemidler). Prøven er individuel og den studerende skal score 60 % af de mulige point i prøven for at bestå. Der gives mundtlig respons fra underviser. Kriterier for gennemført modul Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans. Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens Del1, afsnit ID2: ALSIDIG IDRÆTSPRAKSIS LÆRING, UDVIKLING OG FYSISK TRÆNING Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet, 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk (der kan dog forekomme enkelte tekster på engelsk/nordiske sprog). Kort beskrivelse af modulet Et modul, hvor den studerende arbejder med udvikling af alsidige kropslige og idrætslige kompetencer i et didaktisk perspektiv. Der vil være fokus på fysisk træning, sundhed, kropsbevidsthed og trivsel, og der vil blive inddraget træningslære, fysiske målinger og sikkerhedsmæssige forhold i forbindelse med idræt i skolen. Evt. forudsætninger for at læse modulet Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse

217 Page 217 of 418 Idræt klassetrin, 10 ECTS. Idræt klassetrin, 10 ECTS. Modulets vidensgrundlag Modulet bygger på humanistisk, samfundsvidenskabelig og naturvidenskabelig teori og forskning med relation til kroppens, idrættens og den fysiske aktivitets sammenhæng med udvikling, læring, sundhed og trivsel i et skoleperspektiv. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Elevers kropslige muligheder og alsidighed Kompetenceområde 2: Elevers udvikling og læring i, om og gennem idræt Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan udføre, analysere og formidle alsidige bevægelser med henblik på at udvikle elevers alsidige kropslige og idrætslige kompetencer. anvende viden om og undervise i sammenhænge mellem fysisk træning, sundhed og trivsel.

218 Page 218 of 418 Færdighedsmål: Den studerende kan beherske alsidige bevægelsesfærdigheder og kropsudtryk analysere og vurdere aspekter, som har betydning for gennemførelsen af en sikkerhedsmæssig forsvarlig idrætsundervisning varetage undervisning i teori og praksis om opvarmning, grundtræning og træningsplanlægning udvælge, gennemføre og redegøre for relevante fysiske målinger og tests forebygge og håndtere akutte idrætsskader samt varetage undervisning i teori og praksis om forebyggelse og håndtering af idrætsskader varetage undervisning i forskellige tilgange og handlemuligheder, der fremmer sundhed og trivsel varetage undervisning, som skaber refleksion og forståelse for sammenhænge mellem krop, træning og trivsel analysere og formidle undervisning, der udvikler elevernes kropslighed og forståelse for sammenhænge mellem krop, følelser og bevidsthed Vidensmål: Den studerende har viden om bevægelsesfærdigheder og kropsudtryk sikkerhed i idrætsundervisningen træningsfysiologi, træningslære og principper for opvarmning fysiske tests og måling af motoriske færdigheder, styrke, kondition, hurtighed og bevægelighed - herunder med anvendelse af it forebyggelse og håndtering af idrætsskader samspil mellem levevilkår, idrætsvaner og sundhed sammenhænge mellem krop, træning og trivsel sammenhænge mellem krop, følelser og bevidsthed Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan. Kategori 1: 65 timer Kategori 2: 150 timer Kategori 3: 55 timer Kategori 4: 5 timer Modulets relation til praksis I arbejdet med at styrke koblingen mellem undervisning og profession kan der på modulet indgå: observation (skole og/eller idrætskulturer). besøg af skoleklasser med formidling af idrætsaktiviteter eller afvikling af idrætsaktiviteter på en samarbejdsskole. analyser af dokumentation fra folkeskolens idrætsundervisning (eksempelvis års- og lektionsplaner, videooptagelser fra idrætsundervisning o.lign).

219 Page 219 of 418 Deltagelseskrav Den studerende forventes at deltage aktivt i modulets undervisning med henblik på underviserens mulighed for at vurdere den studerendes læringsudbytte svarende til minimum bestået på 7-trinsskalalen (standpunktsbedømmelse). Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes. Udarbejdelse af idrætsfaglig quiz: I grupper á 2-3 skal de studerende mindst én gang i løbet af modulet udvikle en digital quiz til medstuderende indenfor aktuelle emner. Grupperne skal formulere minimum 10 spørgsmål i faglige områder som aftales med holdets underviser. Quizzen vurderes med godkendt/ikke godkendt. Der gives respons af medstuderende og underviser. Skriftlig studieopgave i dans og udtryk på max. 10 sider. (indgår i afsluttende portfolio) Opgaven skrives i grupper á 3-4 studerende, som fremlægger og underviser holdet i minutter. Opgaven, fremlæggelsen og undervisningen vurderes samlet med godkendt/ikke godkendt. Der gives mundtlig respons fra medstuderende og underviser. Skriftlig prøve(evt. digital) i idrætsteori 2 (2 timers skriftlig prøve uden hjælpemidler). Prøven er individuel og bedømmes med karakter ifølge 7-trins skalaen. Den studerende skal score 60 % af de mulige point i prøven for at bestå. Der gives mundtlig respons fra underviser. Kriterier for gennemført modul Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans. Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens Del1, afsnit ID3: IDRÆTSFAGET I INDSKOLINGEN OG PÅ MELLEMTRINNET Modultype, -omfang og -sprog Basis, lokalt udarbejdet, 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk (der kan dog forekomme enkelte tekster på engelsk/nordiske sprog). Kort beskrivelse af modulet Et modul, hvor den studerende arbejder med fagets indholdsområder og arbejdsformer med særlig fokus på idræt og bevægelse målrettet elever i indskolingen og på mellemtrinnet. Indholdet vil bl.a. være alsidig idrætsundervisning herunder legeaktiviteter og tværfaglige undervisningsforløb. Herudover arbejdes der med motorisk læring og med test som evalueringsværktøj. Endelig indgår lærings- og klasseledelse i idrtæsundervisningen på modulet i teori og praksis. Evt. forudsætninger for at læse modulet Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse

220 Page 220 of 418 Idræt klassetrin, 10 ECTS. Modulets vidensgrundlag Modulet bygger på humanistisk, samfundsvidenskabelig og naturvidenskabelig teori og forskning vedrørende undervisning og læring set i forhold til idrætsundervisning på klassetrin i Folkeskolen. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Elevers kropslige muligheder og alsidighed Kompetenceområde 3: Idrætsfaget i indskolingen og på mellemtrinnet Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan udføre, analysere og formidle alsidige bevægelser med henblik på at udvikle elevers alsidige kropslige og idrætslige kompetencer. planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle en alsidig idrætsundervisning, der særligt er målrettet elever på klassetrin. Færdighedsmål: Den studerende kan Beherske alsidige bevægelsesfærdigheder og kropsudtryk Begrundet gennemføre en alsidig, inkluderende og differentieret idrætsundervisning med vægt på læringsmål, inklusion, progression og evaluering Begrundet anvende motoriske tests som grundlag for elevernes motoriske udvikling og læring Begrundet udvikle legeaktiviteter i forskelligartede læringsrum Begrundet gennemføre tematiske og tværfaglige undervisningsforløb om krop, træning og idræt Udarbejde og gennemføre opvarmnings- og træningsprogrammer Udvikle og formidle idrætslige bevægelser, øvelser og tværfaglige temaer ud fra forskellige perspektiver, didaktiske metoder, modeller og teori Vidensmål: Den studerende har viden om Bevægelsesfærdigheder og kropsudtryk Elevernes læring og læringsforudsætninger i indskolingen og på mellemtrinnet Evalueringsmetoder og tests til brug for analyse og vurdering af motorisk udvikling og læring Leg som mål og pædagogisk middel i undervisningen Idrætsfagets muligheder i tematiske og tværfaglige undervisningsforløb i indskolingen og på mellemtrinnet Opvarmnings- og grundtræningselementer, -principper og formål Didaktiske metoder, perspektiver, modeller og teori inden for bevægelse, øvelser og tværfaglige temaer i idræt Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende.

221 Page 221 of 418 Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan. Kategori 1: 65 timer Kategori 2: 140 timer Kategori 3: 60 timer Kategori 4: 10 timer Modulets relation til praksis Modulet er et praksissamarbejde modul. Rammerne for praksissamarbejdet er beskrevet under afsnittet om praktikvirksomhed i studieordningens DEL 1 afsnit & Deltagelseskrav Den studerende forventes at deltage aktivt i modulets undervisning med henblik på underviserens mulighed for at vurdere den studerendes læringsudbytte svarende til minimum bestået på 7-trinsskalalen (standpunktsbedømmelse). Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes. Studieopgave i idrætsdidaktik. I grupper skal de studerende lave en (multimodal) præsentation på minutter for deres medstuderende. De studerende skal udarbejde en begrundet undervisningsplan, hvori der er taget højde for målsætning, progression, differentiering og evaluering. Opgaven vurderes i forhold til de studerendes kompetencer til at tilrettelægge undervisningen på baggrund af fagdidaktiske modeller, faghæftets krav og idrætsfagligt indhold som skal kunne evalueres med henblik på elevernes læringsudbytte. Opgaven bedømmes som godkendt/ikke-godkendt og der gives skriftlig respons fra underviser. Deltagelse i kursus i natur og udeliv, herunder evt. orientering og GPS (3-5 dage) inklusiv skriftlig opgave på 5-10 sider. Opgaven skrives i grupper á 4-6 studerende. Opgaven vurderes som godkendt/ikke-godkendt. Der gives skriftlig respons fra underviser. Deltagelse i og afholdelse af undervisningsopgaven idrætsfagkursus. De studerende afholder i grupper på 4-5 idrætsfagkursus for medstuderende i udvalgte idrætsområder. Der gives mundtlig respons fra medstuderende. Grupperne afleverer et videoresumé á 2-3 minutters varighed af kurset til hold og underviser. Aflevering af video medfører godkendelse. Kriterier for gennemførelse af modulet Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans. Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens Del1, afsnit ID4: IDRÆTSFAGET PÅ MELLEMTRINNET OG I UDSKOLINGEN Modultype, -omfang og -sprog Basis, lokalt udarbejdet, 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk (der kan dog forekomme enkelte tekster på engelsk/nordiske sprog).

222 Page 222 of 418 Kort beskrivelse af modulet Et modul, hvor den studerende arbejder med fagets indholdsområder og arbejdsformer med særlig fokus på idræt og bevægelse målrettet elever på mellemtrinnet og i udskolingen. Der arbejdes bl.a. med alsidig idrætspraksis, hvor der indgår IT, tematisk undervisning herunder folkeskolens afgangsprøve i idræt. Hertil kommer analyse og udvikling af opvarmnings- og træningsprogrammer samt en forståelse for sammenhæng mellem krop, identitet og samfund i en didaktisk sammenhæng. Evt. forudsætninger for at læse modulet Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Idræt klassetrin, 10 ECTS. Modulets vidensgrundlag Modulet bygger på humanistisk, samfundsvidenskabelig og didaktisk teori og forskning om idrættens kulturer og perspektiver. Herunder sundhedsvidenskabelig teori og forskning. I relation til friluftsliv indgår undersøgelser, lovgigvning og anbefalinger mht. sikkerhed når eleverne tages med udenfor skolens område. Der indgår idræts- og almendidaktisk forskning og teori for at styrke den studerendes kompetencer i at foretage og legitimere valg i forhold til planlægning, gennemførelse og evaluering af idrætsfaglig undervisning i folkeskolen. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Elevers kropslige muligheder og alsidighed Kompetenceområde 3: Idrætsfaget på mellemtrinnet og i udskolingen Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan udføre, analysere og formidle alsidige bevægelser med henblik på at udvikle elevers alsidige kropslige og idrætslige kompetencer. planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle en alsidig idrætsundervisning, der særligt er målrettet elever på klassetrin.

223 Page 223 of 418 Færdighedsmål: Den studerende kan Beherske alsidige bevægelsesfærdigheder og kropsudtryk Begrundet gennemføre en alsidig, inkluderende og differentieret undervisning i idræt med vægt på elevernes læring, inklusion og medbestemmelse Begrundet anvende forskellige digitale teknologier og evalueringsformer, herunder tilrettelægge og afvikle folkeskolens afgangsprøve i idræt Begrundet udvikle idrætsundervisning med fokus på inklusion, motivation og undervisning af tosprogede elever. Begrundet gennemføre tematiske og tværfaglige undervisningsforløb i skolen om krop, træning og idræt Formidle viden, som gør eleverne i stand til at analysere og udarbejde opvarmnings- og træningsprogrammer Varetage undervisning, som skaber refleksion og forståelse af fysiske og psykiske forandringer og samspillet mellem krop, identitet og samfund Udvikle og formidle idrætslige bevægelser, øvelser og tværfaglige temaer ud fra forskellige perspektiver, didaktiske metoder, modeller og teori Vidensmål: Den studerende har viden om Bevægelsesfærdigheder og kropsudtryk Elevernes læring og læringsforudsætninger på mellemtrinnet og i udskolingen Evalueringsmetoder, relevante digitale teknologier og formelle krav til folkeskolens afgangsprøve i idræt De særlige udfordringer og betingelser, som arbejdet med idræt, motion og bevægelse rummer på mellemtrinnet og i udskolingen Idrætsfagets muligheder i tematiske og tværfaglige undervisningsforløb på mellemtrinnet og i udskolingen Opvarmnings- og træningsprogrammers formål, struktur og variationsmuligheder Sammenhænge mellem krop, identitet og samfund Didaktiske metoder, perspektiver, modeller og teori inden for bevægelse, øvelser og tværfaglige temaer i idræt Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan. Kategori 1: 65 timer Kategori 2: 140 timer Kategori 3: 60 timer Kategori 4: 10 timer Modulets relation til praksis Modulet er et praksissamarbejde modul. Rammerne for praksissamarbejdet er beskrevet under afsnittet om praktikvirksomhed i studieordningens DEL 1 afsnit & Deltagelseskrav

224 Page 224 of 418 Den studerende forventes at deltage aktivt i modulets undervisning med henblik på underviserens mulighed for at vurdere den studerendes læringsudbytte svarende til minimum bestået på 7-trinsskalalen (standpunktsbedømmelse). Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes. Studieopgave i idrætsdidaktik. I grupper skal de studerende lave en (multimodal) præsentation på minutter for deres medstuderende. De studerende skal udarbejde en begrundet undervisningsplan, hvori der er taget højde for målsætning, progression, differentiering og evaluering. Opgaven vurderes i forhold til de studerendes kompetencer til at tilrettelægge undervisningen på baggrund af fagdidaktiske modeller, faghæftets krav og idrætsfagligt indhold som skal kunne evalueres med henblik på elevernes læringsudbytte. Opgaven bedømmes som godkendt/ikke-godkendt og der gives skriftlig respons fra underviser. Deltagelse i kursus i friluftsliv (3-5 dage) inklusiv skriftlig Opgave på 5-10 sider. Opgaven skrives i grupper á 4-6 studerende. Opgaven vurderes som godkendt/ikkegodkendt. Der gives skriftlig respons fra underviser. Deltagelse i og afholdelse af undervisningsopgaven idrætsfagkursus. De studerende afholder i grupper på 4-5 idrætsfagkursus for medstuderende i udvalgte idrætsområder. Der gives mundtlig respons fra medstuderende. Grupperne afleverer et videoresumé á 2-3 minutters varighed af kurset til hold og underviser. Aflevering af video medfører godkendelse. Kriterier for gennemførelse af modulet Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans. Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens Del1, afsnit PRØVEN I UNDERVISNINGSFAGET IDRÆT KLASSETRIN Prøven består af to delprøver. Der gives en samlet karakter for de to delprøver. 1. delprøve: Praktisk prøve Den studerende udarbejder en idrætsdidaktisk synopsis. Synopsen rummer en idrætsfaglig problemstilling, som den studerende redegør for, analyserer og diskuterer i forhold til idrætsfagets mål. Synopsis indgår i bedømmelsen. Den idrætsdidaktiske synopsis danner udgangspunkt for en idrætspraksis, hvor den studerende demonstrerer egne alsidige idrætslige færdigheder og idrætsdidaktiske kompetencer med henblik på at kunne undervise i faget idræt. Den praktiske prøve kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg. Omfanget af synopsen er maks. 5 normalsider. Sidetal følger gruppestørrelse. 2. delprøve: Mundtlig prøve Den mundtlige prøve tager udgangspunkt i den praktiske prøve og den udarbejdede synopsis. I den mundtlige prøve skal den studerende demonstrere en opfyldelse af fagets kompetencemål.

225 Page 225 of 418 Den mundtlige prøve kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg. Samlet eksaminationstid til de to delprøver: 60 minutter. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve. Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven: Aflevering af idrætsdidaktisk synopsis i angivet form og indhold til rette tid og sted. PRØVEN I UNDERVISNINGSFAGET IDRÆT KLASSETRIN Prøven består af to delprøver. Der gives en samlet karakter for de to delprøver. 1. delprøve: Praktisk prøve Den studerende udarbejder en idrætsdidaktisk synopsis. Synopsen rummer en idrætsfaglig problemstilling, som den studerende redegør for, analyserer og diskuterer i forhold til idrætsfagets mål. Synopsis indgår i bedømmelsen. Den idrætsdidaktiske synopsis danner udgangspunkt for en idrætspraksis, hvor den studerende demonstrerer egne alsidige idrætslige færdigheder og idrætsdidaktiske kompetencer med henblik på at kunne undervise i faget idræt. Den praktiske prøve kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg. Omfanget af synopsen er maks. 5 normalsider. Sidetal følger gruppestørrelse. 2. delprøve: Mundtlig prøve Den mundtlige prøve tager udgangspunkt i den praktiske prøve og den udarbejdede synopsis. I den mundtlige prøve skal den studerende demonstrere en opfyldelse af fagets kompetencemål. Den mundtlige prøve kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg. Samlet eksaminationstid til de to delprøver: 60 minutter. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve. Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven: Aflevering af idrætsdidaktisk synopsis i angivet form og indhold til rette tid og sted.

226 Page 226 of 418 Kristendomskundskab/religion KR1: UNDERVISNINGSEMNET ISLAM OG ANDRE RELIGIONER SAMT RELIGIØS INNOVATION Modultype, -omfang og -sprog Basis, lokalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet Med dette modul arbejdes med islams oprindelse, vigtige begivenheder i islams historie og nutidige opfattelser af islam i en dansk og global kontekst. Modulet beskæftiger sig også med en eller flere andre religioner som også er repræsenteret i Danmark. Endelig beskæftiger modulet sig med religiøs innovation, det vil sige det forhold at kendte religioner omformes og gives andre udtryk og at nye religiøse udtryk formuleres. I arbejdet med islam såvel som andre religioner fokuseres på fortællinger, ritualer og andre udtryk samt deres faglig-pædagogiske udfordringer. Den studerende skal både tilegne sig viden om islam og andre religioner som religion blandt andre religioner og om islam og andre religioner som religion på deres egne præmisser med et eget tydningsunivers, der fungerer som dynamiske størrelser, og som sådan er under indflydelse af og øver indflydelse på kultur, samfund og dannelsesidealer i Danmark og internationalt. Modulet beskæftiger sig også med refleksion over denne viden når den omsættes til konkret undervisning i skolen. Arbejdet med modulet giver kompetence til at undervise i skolefaget kristendomskundskab, og derfor indgår fagdidaktisk viden og færdigheder som en dimension i arbejdet med modulets samlede indhold. De studerende vil i arbejdet kunne inddrage konkret undervisningsmateriale til faget i skolen, selv formulere tekster til elever og inddrage elevproducerede tekster og andre udtryk. Evt. forudsætninger for at læse modulet Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Modulet godkendes til kristendomskundskab/religion med 10 ECTS. Modulets vidensgrundlag Vidensgrundlaget udgøres af relevant forskningsbaseret viden fra religionsvidenskab og fx antropologi om de faglige emner modulet indeholder. Vidensgrundlaget udgøres også af viden og faglig-pædagogiske teorier om faget kristendomskundskab i folkeskolen, dets historie, mål, indhold og dets bidrag til skolens samlede opgave. Vidensgrundlaget er funderet i teorier og viden om børn og unges læringsforudsætninger, om læringsprocesser vedrørende religion, samt i viden og teorier om undervisningsformer, evalueringsformer og aktuelle undervisningsmaterialer til skolebrug. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Religionsdidaktik Kompetenceområde 3: Undervisning i emnet islam og andre religioner

227 Page 227 of 418 Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle religionsundervisning. begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i emnet islam og andre religioner samt religiøs innovation.

228 Page 228 of 418

229 Page 229 of 418 Færdighedsmål: Den studerende kan redegøre for centrale træk ved islams oprindelse, hovedbegivenheder og forskellige udgaver formulere opfattelser af islam i Danmark og dens betydning som religion i Danmark analysere eksempler på grundbegreber samt brug og betydning af myter, forestillinger, ritualer, tekster og visuel kultur, herunder billeder, påklædning, arkitektur og musik i islam analysere brug og betydning af myter, forestillinger, ritualer, tekster og visuel kultur, herunder billeder, påklædning, arkitektur og musik, fra andre religioner samt deres placering og betydning i verden i dag beskrive eksempler på religiøs innovative strømninger i verden og i Danmark, deres oprindelse og nutidige omfang og betydning vurdere religion og livsanskuelsers forskellige betydninger afhængig af kulturel og historisk kontekst beskrive, hvordan mennesker med forskellige religioner forholder sig til udfordringer i nutiden formulere menneskers brug af virtuelle rum til kommunikation og mission med udgangspunkt i en religiøs verdens- og tilværelsesopfattelse planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der tager udgangspunkt i elevernes forskellige forudsætninger med hensyn til religion og livsanskuelse planlægge, gennemføre og evaluere en undervisning i faget og i tværfaglige forløb planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der udfordrer eleverne til handlekraft, foretagsomhed og fantasi anvende en variation af undervisningsmetoder, læremidler samt praktisk-musiske arbejdsformer og it planægge, gennemføre og evaluere undervisning, der udvikler elevens kompetencer i forhold til fagsprog og faglig læsning beslutte, hvilke faglige teorier og metoder der er relevante for tilrettelæggelse af en konkret undervisningssituation analysere aktuelle bestemmelser af religions- og livsanskuelsesundervisning i folkeskolen Vidensmål: Den studerende har viden om islam som verdensreligion islam som nutidig religion i Danmark centrale myter, forestillinger, ritualer, tekster samt visuel kultur i islam andre religioner, herunder religioner i Danmark religiøse og spirituelle forandringer religion og livsanskuelser som dynamiske kulturelle udtryk religioner i mødet med andre religioner og tilværelsesopfattelser religioner og religiøse strømninger i det virtuelle rum elevers forskellige forudsætninger for at arbejde med religiøse og filosofiske spørgsmål fælles mål, religionsdidaktik og tværfaglig undervisning entreprenørskab, kreativitet og innovation undervisningsmetoder, læremidler, praktisk-musiske erkendemåder og digitale medier elever og elevgruppers fagsprog og læsning af fagtekster og tosprogede elevers begrebsudvikling på andetsproget faglige teorier og metoder, hvormed religion kan beskrives og analyseres, og teorier om, hvad religion kan være skolefaget kristendomskundskabs bestemmelsesgrundlag og dets indhold i historisk og aktuelt perspektiv

230 Page 230 of 418 udvikle faget i konkrete handlingsforslag begrundet gennemføre læringsmålstyret undervisning i faget udviklingstendenser i faget såvel fagligt som pædagogisk religionsdidaktik og religionsdidaktisk forskning Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan. Kategori 1: 68 timer Kategori 2: 135 timer Kategori 3: 66 timer Kategori 4: 6 timer Modulets relation til praksis Modulets indhold har to praksistilknytningspunkter. Ét i samfundet og ét i skolen. I arbejdet med modulet inddrages relevante og aktuelle eksempler på islam og andre religioners synlighed og betydning i såvel Danmark som globalt. Der inddrages eksempler på religioners synlighed og betydning i forhold til etiske, politiske, miljømæssige, eksistentielle m.v. spørgsmål. I arbejdet med modulets indhold kan også indgå besøg og samtaler med repræsentanter fra religioner og religiøse strømninger. De studerende inddrager eksempler fra deres praktikskoler hvor de har arbejdet med faget eller med emner og problemstillinger der er relevante for faget. I det omfang det er muligt kan de studerende medvirke i undervisning i faget i skolen og her indsamle eksempler på praksis til brug i uddannelsens undervisning. Endvidere inddrages relevante undervisningsmaterialer og eventuelle undervisningsforløbsbeskrivelser. På sigt arbejdes på en tæt tilknytning mellem nogle folkeskoler og undervisningsfaget med henblik på besøg, temadage og andet om fx årsplaner, progression, inklusion, prøve m.v. samt med henblik på udvikling af samarbejde hvor de studerende kan afprøve ideer, interviewe elever m.v. Deltagelseskrav Den studerende forventes at deltage aktivt i modulets undervisning med henblik på underviserens mulighed for at vurdere den studerendes læringsudbytte svarende til minimum bestået på 7-trinsskalalen (standpunktsbedømmelse). Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes. Seks digitale medier, primært fra SkoleTube samt mindst en kommentar på de andre studerendes produkter. Mindst fire af disse medier udarbejdes individuelt. Produkterne vurderes ud fra den studerendes evne til at omsætte og udvikle deres faglige viden i de seks digitale medier. Kriterier for gennemført modul Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har

231 Page 231 of 418 overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans. Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens Del1, afsnit KR2: KRISTENDOMSKUNDSKAB/RELIGION MED FOKUS PÅ UNDERVISNINGSEMNET KRISTENDOM Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet Med dette modul arbejdes med kristendommens oprindelse, udvalgte perioder i kristendommens historie samt kristendommens nutidige situation og betydning for både individ og samfund i Danmark og globalt. Kristendom vil i modulet blive behandlet som en mangfoldig størrelse. I modulet fokuseres på tolkninger af bibelske fortællinger, kristne grundbegreber, ritualer og andre udtryk samt deres faglig-pædagogiske udfordringer. Den studerende skal både tilegne sig viden om kristendom som religion blandt andre religioner og om kristendom som en religion på sine egne præmisser med et eget tydningsunivers, der fungerer som en dynamisk størrelse, og som sådan er under indflydelse af og øver indflydelse på kultur, samfund og dannelsesidealer i Danmark og internationalt. Modulet beskæftiger sig også med refleksion over denne viden, når den omsættes til konkret undervisning i skolen. Arbejdet med modulet giver kompetence til at undervise i skolefaget kristendomskundskab, og derfor indgår fagdidaktisk viden og færdigheder som en dimension i arbejdet med modulets samlede indhold. De studerende vil i arbejdet kunne inddrage konkret undervisningsmateriale til faget i skolen, selv formulere tekster til elever og inddrage elevproducerede tekster og andre udtryk. Evt. forudsætninger for at læse modulet Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Modulet godkendes til kristendomskundskab/religion med 10 ECTS. Modulets vidensgrundlag Vidensgrundlaget udgøres af relevant forskningsbaseret viden fra religionsvidenskab og teologi om de faglige emner modulet indeholder. Vidensgrundlaget udgøres også af viden og faglig-pædagogiske teorier om faget kristendomskundskab i folkeskolen, dets historie, mål, indhold og dets bidrag til skolens samlede opgave. Vidensgrundlaget er funderet i teorier og viden om børn og unges læringsforudsætninger, om læringsprocesser vedrørende religion, samt i viden og teorier om undervisningsformer, evalueringsformer og aktuelle undervisningsmaterialer til skolebrug. Kompetenceområder, som indgår i modulet

232 Page 232 of 418 Kompetenceområde 1: Religionsdidaktik Kompetenceområde 2: Undervisning i emnet kristendom Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle religionsundervisning. begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i emnet kristendom.

233 Page 233 of 418

234 Page 234 of 418 Færdighedsmål: Den studerende kan redegøre for eksempler på centrale begivenheder og personer for kristendom i Danmark, historisk og nutidigt formulere opfattelser af kristendom og dens betydning som religion i Danmark beskrive centrale træk ved kristendommens oprindelse, og dens tekster, hovedbegivenheder og forskellige udgaver af religionen, herunder ortodoks, katolsk og protestantisk kristendom samt udvalgte sekter og frikirker analysere forståelser af kristne grundbegreber samt brug og betydning af myter, forestillinger, ritualer, tekster og visuel kultur, herunder billeder, påklædning, arkitektur, salmer og musik give eksempler på hvordan bibelske fortællinger kan bruges til tydning af grundlæggende tilværelsesspørgsmål give eksempler på brugen af bibelske fortællinger kulturelt i sprog, kunst og samfund beskrive eksempler på kristnes forskellige udfordringer i nutiden formulere eksempler på kristnes brug af det virtuelle rum til kommunikation og mission planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der tager udgangspunkt i elevernes forskellige forudsætninger med hensyn til religion og livsanskuelse planlægge, gennemføre og evaluere en undervisning i faget og i tværfaglige forløb planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der udfordrer eleverne til handlekraft, foretagsomhed og fantasi anvende en variation af undervisningsmetoder, læremidler samt praktisk-musiske arbejdsformer og it planægge, gennemføre og evaluere undervisning, der udvikler elevens kompetencer i forhold til fagsprog og faglig læsning beslutte, hvilke faglige teorier og metoder der er relevante for tilrettelæggelse af en konkret undervisningssituation analysere aktuelle bestemmelser af religions- og livsanskuelsesundervisning i folkeskolen Vidensmål: Den studerende har viden om kristendom i Danmark, historisk og nutidigt kristendom som nutidig religion i Danmark kristendom som verdensreligion i historie og nutid kristne myter, forestillinger, ritualer, tekster og visuel kultur Bibelen og livstydning Bibelen og kultur kristendom i mødet med andre religioner og verdensopfattelser kristendommen i det virtuelle rum elevers forskellige forudsætninger for at arbejde med religiøse og filosofiske spørgsmål fælles mål, religionsdidaktik og tværfaglig undervisning entreprenørskab, kreativitet og innovation undervisningsmetoder, læremidler, praktisk-musiske erkendemåder og digitale medier elever og elevgruppers fagsprog og læsning af fagtekster og tosprogede elevers begrebsudvikling på andetsproget faglige teorier og metoder, hvormed religion kan beskrives og analyseres, og teorier om, hvad religion kan være skolefaget kristendomskundskabs bestemmelsesgrundlag

235 Page 235 of 418 udvikle faget i konkrete handlingsforslag begrundet gennemføre læringsmålstyret undervisning i faget og dets indhold i historisk og aktuelt perspektiv udviklingstendenser i faget såvel fagligt som pædagogisk religionsdidaktik og religionsdidaktisk forskning Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan. Kategori 1: 68 timer Kategori 2: 135 timer Kategori 3: 66 timer Kategori 4: 6 timer Modulets relation til praksis Modulets indhold har to praksis-tilknytningspunkter. Ét i samfundet og ét i skolen. I arbejdet med modulet inddrages relevante og aktuelle eksempler på kristendommens synlighed og betydning i såvel Danmark som globalt. Der inddrages eksempler på kristendommens synlighed og betydning i forhold til etiske, politiske, miljømæssige, eksistentielle m.v. spørgsmål. I arbejdet med modulets indhold kan også indgå besøg og samtaler med repræsentanter fra kristendommen og kristent prægede religiøse strømninger. De studerende inddrager eksempler fra deres praktikskoler hvor de har arbejdet med faget eller med emner og problemstillinger der er relevante for faget. I det omfang det er muligt, kan de studerende medvirke i undervisning i faget i skolen, og her indsamle eksempler på praksis til brug i uddannelsens undervisning. Endvidere inddrages relevante undervisningsmaterialer og eventuelle undervisningsforløbsbeskrivelser. På sigt arbejdes på en tæt tilknytning mellem nogle folkeskoler og undervisningsfaget med henblik på besøg, temadage og andet om fx årsplaner, progression, inklusion, prøve m.v. samt med henblik på udvikling af samarbejde hvor de studerende kan afprøve ideer, interviewe elever m.v. Deltagelseskrav Den studerende forventes at deltage aktivt i modulets undervisning med henblik på underviserens mulighed for at vurdere den studerendes læringsudbytte svarende til minimum bestået på 7-trinsskalalen (standpunktsbedømmelse). Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes. De studerende skal senest på en af modulets lærer fastsat dato aflevere et skriftligt produkt svarende til maksimalt 8 normalsider. Produktet skal undersøge en faglig problemstilling i relation til modulets indhold, undersøgelsen skal godtgøres at være relevant for en undervisning i skolen. Problemstillingen skal være godkendt af modulets underviser inden en af underviseren fastsat dato. Form: Individuelt eller grupper på maks. 3 studerende. Sideantallet følger antallet af studerende.

236 Page 236 of 418 Kriterier for gennemført modul Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans. Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens Del1, afsnit KR3: KRISTENDOMSKUNDSKAB/RELIGION MED FOKUS PÅ UNDERVISNINGSEMNET FILOSOFI, HERUNDER ETIK OG IKKE-RELIGIØSE LIVSANSKUELSER Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet I dette modul arbejdes der med filosofi og med ikke-religiøse livsanskuelser. Der fokuseres på filosofiens tilblivelse og udvikling, herunder udvalgte filosofihistoriske perioders karakteristika, samt på de traditionelle filosofiske discipliner. En særlig vægt lægges på etikken og på den livsfilosofiske tradition samt på deres fagligpædagogiske udfordringer. Der arbejdes med forskellige etiske argumentationstyper, historisk og aktuelt, samt med den livsfilosofiske traditions forskelligartede udlægninger af mål og mening i den menneskelige tilværelse. I forlængelse heraf overvejes og afprøves forskellige mulige tilgange til emnet Filosofi med børn. Endelig beskæftiger modulet sig med udvalgte ikke-religiøse livsanskuelser og undervisning herom i kristendomskundskab i folkeskolen. Fagdidaktisk viden og færdigheder er en dimension i modulets samlede indhold. Filosofiens særlige status som erkendelseskilde og verdensforståelse, dens forhold til videnskab, kunst og religion samt dens betydning for samfund, kultur og dannelsesidealer tematiseres. De studerende vil i arbejdet med modulets indhold kunne inddrage undervisningsmaterialer, elevproducerede tekster og andre udtryk samt egne tekster og materialer til eleverne. Evt. forudsætninger for at læse modulet Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Modulet godkendes til kristendomskundskab/religion med 10 ECTS. Modulets vidensgrundlag Vidensgrundlaget udgøres af relevant forskningsbaseret viden fra videnskabsfaget filosofi om de faglige emner, modulet indeholder. Vidensgrundlaget udgøres også af viden og faglig-pædagogiske teorier om faget kristendomskundskab i folkeskolen, dets historie, mål, indhold og dets bidrag til skolens samlede opgave.

237 Page 237 of 418 Vidensgrundlaget er funderet i teorier og viden om børn og unges læringsforudsætninger, om læringsprocesser vedrørende filosofi, samt i viden og teorier om undervisningsformer, evalueringsformer og aktuelle undervisningsmaterialer til skolebrug. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Religionsdidaktik Kompetenceområde 4: Undervisning i emnet filosofi, herunder etik og ikke-religiøse livsanskuelser Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle religionsundervisning. begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i filosofi, etik og ikke-religiøse livsanskuelser.

238 Page 238 of 418 Færdighedsmål: Den studerende kan give eksempler på, hvad filosofi beskæftiger sig med give eksempler på drøftelser af etiske problemer og dilemmaer redegøre for opfattelser af livsfilosofi begrundet redegøre for forskellige opfattelser af filosofi med/for børn og tilrettelægge forløb, hvor eleverne filosoferer i undervisningen redegøre for forskellige livsopfattelser funderet i en ikke-religiøs tænkning formulere spørgsmål vedrørende tro og tvivl samt værdigrundlag og moralsk praksis planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der tager udgangspunkt i elevernes forskellige forudsætninger med hensyn til religion og livsanskuelse planlægge, gennemføre og evaluere en undervisning i faget og i tværfaglige forløb planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der udfordrer eleverne til handlekraft, foretagsomhed og fantasi anvende en variation af undervisningsmetoder, læremidler samt praktisk-musiske arbejdsformer og it planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der udvikler elevens kompetencer i forhold til fagsprog og faglig læsning beslutte, hvilke faglige teorier og metoder der er relevante for tilrettelæggelse af en konkret undervisningssituation udvikle faget i konkrete handlingsforslag begrundet gennemføre læringsmålstyret undervisning i faget Vidensmål: Den studerende har viden om filosofiens historie, forskellige traditioner og nutidige filosofiske diskussioner forskellige etiske positioner livsfilosofi og dansk filosofisk tradition filosofi for børn livsopfattelser uden religion filosofiske og etiske spørgsmål i kristendom, andre religioner og livsopfattelser elevers forskellige forudsætninger for at arbejde med religiøse og filosofiske spørgsmål fælles mål, religionsdidaktik og tværfaglig undervisning entreprenørskab, kreativitet og innovation undervisningsmetoder, læremidler, praktisk-musiske erkendemåder og digitale medier elever og elevgruppers fagsprog og læsning af fagtekster og tosprogede elevers begrebsudvikling på andetsproget faglige teorier og metoder, hvormed religion kan beskrives og analyseres, og teorier om, hvad religion kan være udviklingstendenser i faget såvel fagligt som pædagogisk religionsdidaktik og religionsdidaktisk forskning Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan. Kategori 1: 68 timer Kategori 2: 135 timer

239 Page 239 of 418 Kategori 3: 66 timer Kategori 4: 6 timer Modulets relation til praksis Modulet er et praksissamarbejdemodul. Rammerne for praksissamarbejdet er beskrevet under afsnittet om praktikvirksomhed i studieordningens DEL 1 afsnit & Deltagelseskrav Den studerende forventes at deltage aktivt i modulets undervisning med henblik på underviserens mulighed for at vurdere den studerendes læringsudbytte svarende til minimum bestået på 7-trinsskalalen (standpunktsbedømmelse). Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes. Logbog (individuelt). Rapport om praksissamarbejdet. De studerende skal aflevere en skriftlig rapport for praksissamarbejdet. Rapporten skal indeholde beskrivelse af praksissamarbejdet, almen- og fagdidaktisk begrundelse for planlagte aktiviteter, dokumentation vedr. gennemførelsen samt efterfølgende almen- og fagdidaktisk vurdering. Der arbejdes sammen i grupper af to. Underviseren giver feedback på produktet. Kriterier for gennemført modul Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans. Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens Del1, afsnit PRØVEN I UNDERVISNINGSFAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB/RELIGION Prøven består af 2 delprøver. Der gives en samlet karakter for de to delprøver. 1. delprøve: Skriftlig opgave Den studerende udarbejder og afleverer en opgave med en analyse af en selvvalgt lærerfaglig problemstilling central for faget kristendomskundskab/religion. Omfanget er maks. 10 normalsider. Sidetal følger gruppestørrelse. 2. delprøve: Mundtlig prøve Den studerende præsenterer et undervisningsforløb i relation til den skriftlige opgaves problemstilling. Ved prøven argumenteres for valg af mål, fagligt indhold, faglige tilgange, arbejdsformer og evalueringsmåde, og der perspektiveres til fagets øvrige kompetenceområder. Eksaminationstid: 30 minutter. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve. Begge delprøver afvikles individuelt eller i grupper efter den studerendes valg.

240 Page 240 of 418 Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven: Aflevering af opgave i angivet form og indhold til rette tid og sted. Aflevering af et undervisningsforløb i angivet form og indhold til rette tid og sted.

241 Page 241 of 418 Matematik klassetrin MAI1: MATEMATIKLÆRING, TAL OG REGNEPROCESSER Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet, 10 ECTS-point. Undervisningssproget er dansk. Der kan forekomme litteratur på andre sprog. Kort beskrivelse af modulet Kernen i modulet er elevers udvikling af matematisk kompetence i arbejdet med tal og regneprocesser på klassetrin. Denne kerne belyses i et samspil mellem et matematikdidaktisk perspektiv, et praksisperspektiv og et matematikfagligt perspektiv. I det matematikdidaktiske perspektiv lægges vægten på læring, herunder sproget og dialogens betydning for indsigt og forståelse samt elevers begrebsdannelse og begrebsudvikling. Der indgår indsigt i og analyse af skiftende læseplaner. I praksisperspektivet indgår den studerendes observationer af elevers matematiske læring, begrebsmæssige misopfattelser, forestillinger om og holdninger til matematik. Det matematikfaglige perspektiv omfatter både talbegrebet og regneprocesser samt alsidige matematiske kompetencer med særligt fokus på matematisk symbolbehandling og formalisme samt tankegang. IT indgår som en integreret del af arbejdet på modulet. Evt. forudsætninger for at læse modulet Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Modulet godkendes til matematik klassetrin med 10 ECTS. Modulets vidensgrundlag Vidensgrundlaget omfatter national og international forskning samt teoridannelse inden for forskellige forståelser af matematiklæring og faget matematik. inden for sproget og dialogens betydning for udvikling af matematisk indsigt og forståelse og om elevers udvikling af matematisk kompetence i arbejdet med tal og regneprocesser. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Matematiske emner Kompetenceområde 2: Matematiske kompetencer Kompetenceområde 3: Matematikdidaktik Kompetenceområde 4: Matematiklærerens praksis

242 Page 242 of 418 Kompetencemål, som indgår i modulet Der indgår dele af alle fire kompetenceområders kompetencemål specificeret i vidensmål og færdighedsmål. Den studerende kan planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle matematikundervisning, hvor de matematiske emner gennem indsigt i videnskabsfaget matematik, dets anvendelse og historiske udvikling relateres til elever, undervisning og læreplaner. stimulere elevernes udvikling af matematiske kompetencer, der er kendetegnet ved at kunne spørge i, med og om matematik samt at kunne anvende sprog og redskaber i matematik relateret til undervisning på klassetrin. beskrive, analysere og vurdere undervisning i og læring af matematik med støtte i matematikdidaktisk teori. begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle matematikundervisning i praksis med faglig og fagdidaktisk overblik og dømmekraft. Færdighedsmål: Den studerende kan tage stilling til undervisning, som bygger på forskellige syn på elevers matematiske læring anvende gældende mål og læseplaner for matematikundervisning i relation til at planlægge og gennemføre differentieret undervisning observere elevers matematiske læring, begrebsmæssige misopfattelser samt forestillinger om og holdninger til matematik stille karakteristiske matematiske spørgsmål og skelne mellem forskellige matematiske udsagn anvende symbolholdige udsagn gennem afkodning, oversættelse og behandling med bevidsthed om den særlige rolle, effektiv symbolbehandling spiller i matematikken begrunde talsystemets opbygning og anvendelse af tal med henblik på undervisning i talbegrebet planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i regneprocesser og tidlig algebra, herunder anvendelse af digitale værktøjer Vidensmål: Den studerende har viden om forskellige syn på matematiklæring, herunder sproget og dialogens betydning for indsigt og forståelse samt elevers begrebsdannelse og begrebsudvikling skiftende mål og læseplaners sammenhæng med samfundsmæssige og videnskabelige udfordringer over tid observationsmetoder, fortolkning af elevers matematiske læring, begrebsmæssige misopfattelser, forestillinger om og holdninger til matematik matematisk tankegang matematisk symbolbehandling og formalisme talbegrebet, børns udvikling af talbegrebet, talsystemets opbygning og historie med udvidelsen fra de naturlige tal over de hele tal til de rationale tal regneprocesser, tidlig algebra, anvendelse af digitale værktøjer i regneprocesser, algebraisk omsætning og ligningsløsning Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende.

243 Page 243 of 418 Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan. Kategori 1: XX timer Kategori 2: XX timer Kategori 3: XX timer Kategori 4: XX timer Modulets relation til praksis I forbindelse med modulet observerer de studerende udvalgte undervisningsaktivteter i relation til modulets indhold. Der arbejdes med en it assisteret tilgang til tal, algebra og regneprocesser i matematikundervisningen i grundskolen og den betydning, dette har for faget. I modulets fokus på sprogets og dialogens betydning for matematiklæring inddrages også en it assisteret tilgang. Forudsætningskrav Den studerende forventes at deltage aktivt i modulets undervisning med henblik på underviserens mulighed for at vurdere den studerendes læringsudbytte svarende til minimum bestået på 7-trinsskalalen (standpunktsbedømmelse). Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes. En obligatorisk opgave der har fokus på faglige og fagdidaktiske emner. Opgaven stilles og afleveringsfrist fastsættes af underviseren. Den kan udarbejdes i grupper eller individuelt. Den bedømmes godkendt/ikke-godkendt af underviseren. Evaluering af modulet Modulprøve med fokus på den studerendes skriftlige kompetence. Prøven tager udgangspunkt i det nationale modul 1 Matematiklæring, tal og regneprocesser klassetrin. Prøven afvikles som en kvalitativ vurdering af den studerendes gennemførsel af ovenstående modul. Prøven gennemføres som en 5 timers individuel skriftlig tilstedeværelsesprøve ud fra et lokalt udfærdiget prøvesæt. Alle hjælpemidler er tilladt. Det er ikke tilladt at kommunikere med andre under prøven. Prøven finder sted på uddannelsesstedet under opsyn. Indholdet i den skriftlige modulprøve afprøver om: Den studerende kan beskrive, analysere og besvare basismatematiske problemstillinger knyttet til tal og algebra. Den studerende kan diskutere fagdidaktiske problemstillinger med udgangspunkt i autentiske dokumenter knyttet til matematikundervisningen klassetrin. Prøven er med intern censur og bedømmes med bedømmelsen»bestået/ikke bestået«.

244 Page 244 of 418 Kriterier for gennemført modul Godkendelse af modulet sker på baggrund af bestået modulprøve. Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. MAI2: MATEMATIKUNDERVISNING OG GEOMETRI Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet, 10 ECTS-point. Undervisningssproget er dansk. Der kan forekomme litteratur på andre sprog. Kort beskrivelse af modulet Kernen i modulet er elevers udvikling af matematisk kompetence i arbejdet med geometri på klassetrin. Denne kerne belyses i et samspil mellem et matematikdidaktisk perspektiv, et praksisperspektiv og et matematikfagligt perspektiv. I det matematikdidaktiske perspektiv lægges vægten på forskellige tilgange til matematikundervisning og dens samspil mellem elever, lærer og matematikfaget. I praksisperspektivet lægges vægten på undervisningsmetoder og -principper knyttet til matematikundervisning på klassetrin. Heri indgår udformning af undervisnings- og læringsmål, modeller til planlægning af undervisning, motivation og elevers kreative virksomhed i og uden for klassen. Det matematikfaglige perspektiv omfatter både plangeometri og rumgeometri herunder et særligt fokus på undersøgende virksomhed, argumentation og bevisførelse, samt alsidige matematiske kompetencer med særlig fokus på matematisk problembehandling og ræsonnement. It indgår som en integreret del af arbejdet på modulet. Evt. forudsætninger for at læse modulet Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Modulet godkendes til matematik klassetrin med 10 ECTS. Modulets vidensgrundlag Vidensgrundlaget omfatter national og international forskning samt teoridannelse inden for undervisning knyttet til forskellige læringssyn, og hvordan de kan bestemme samspillet mellem elever, lærer og matematik. forskellige undervisningsmetoder og -principper, herunder systematiske modeller til planlægning af undervisningsforløb for matematikundervisning på klassetrin. Kompetenceområder, som indgår i modulet

245 Page 245 of 418 Kompetenceområde 1: Matematiske emner Kompetenceområde 2: Matematiske kompetencer Kompetenceområde 3: Matematikdidaktik Kompetenceområde 4: Matematiklærerens praksis Kompetencemål, som indgår i modulet Der indgår dele af alle fire kompetenceområders kompetencemål specificeret i videns- og færdighedsmål. Den studerende kan planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle matematikundervisning, hvor de matematiske emner gennem indsigt i videnskabsfaget matematik og dets anvendelse og historiske udvikling relateres til elever, undervisning og læreplaner. stimulere elevernes udvikling af matematiske kompetencer, der er kendetegnet ved at kunne spørge i, om og med matematik samt at kunne anvende sprog og redskaber i matematik relateret til undervisning på klassetrin. beskrive, analysere og vurdere undervisning i og læring af matematik med støtte i matematikdidaktisk teori. begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle matematikundervisning i praksis med faglig og fagdidaktisk overblik og dømmekraft.

246 Page 246 of 418 Færdighedsmål: Den studerende kan planlægge, gennemføre og evaluere motiverende og inspirerende matematikundervisning, som får elever til at engagere sig i matematiske aktiviteter og kreativ virksomhed planlægge, gennemføre og evaluere undervisningsforløb i matematik på 1.-6 klassetrin ud fra et begrundet læringssyn udforme læringsmål problembehandle ved at detektere, formulere, afgrænse og løse matematiske problemer ved systematisk valg af strategier og værktøjer ræsonnere matematisk ved at følge og bedømme et matematisk ræsonnement samt udvikle og gennemføre matematisk argumentation ved visualisering og bevisførelse begrunde sammenhænge inden for plan- og flytningsgeometri, herunder gennemføre beviser og eksperimenter som baggrund for undervisningen anvende rumlige figurers egenskaber samt deres gengivelse i undervisningen i rumgeometri, bl.a. med inddragelse af digitale værktøjer Vidensmål: Den studerende har viden om undervisningsmetoder, læringspotentialet i en engageret og indlevet lærerrolle, motivation, kreativ virksomhed, aktiviteter i og uden for klassen matematikundervisning, som kan facilitere elevers læring og faglige progression, herunder samspillet mellem elev, lærer og matematik med induktive og deduktive arbejdsmåder modeller til planlægning af læringsmålstyret undervisning i matematik matematisk problembehandling matematisk ræsonnement plangeometri med inddragelse af digitale værktøjer, konstruktions- og tegnemåder, beskrivelser af positioner og retning, flytningsgeometri med analyse af symmetri og mønstre samt undersøgende virksomhed og bevisførelse rumgeometri, rumlige figurer og deres egenskaber, eksempler på enkle tegneformer fra tre til to dimensioner samt mulige anvendelser af digitale værktøjer Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan. Kategori 1: XX timer Kategori 2: XX timer Kategori 3: XX timer Kategori 4: XX timer Modulets relation til praksis I forbindelse med modulet planlægger de studerende udvalgte aktiviteter i relation til modulets faglige indhold. Disse afprøves i praksis. Der arbejdes med en it assisteret tilgang til geometri i matematikundervisningen i grundskolen, og den betydning, dette har for faget. I modulets fokus på forskellige

247 Page 247 of 418 tilgange til matematikundervisningen, herunder spørgsmål omkring motivation og kreativ virksomhed, inddrages digitale mediers muligheder. Deltagelseskrav Den studerende forventes at deltage aktivt i modulets undervisning med henblik på underviserens mulighed for at vurdere den studerendes læringsudbytte svarende til minimum bestået på 7-trinsskalalen (standpunktsbedømmelse). Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes. En obligatorisk opgave der har fokus på faglige og fagdidaktiske emner. Opgaven stilles og afleveringsfrist fastsættes af underviseren. Den kan udarbejdes i grupper eller individuelt. Den bedømmes bestået/ikke bestået af underviseren. Kriterier for gennemført modul Godkendelse af modulet sker på baggrund af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans. Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens Del1, afsnit MAI3: EVALUERING OG STOKASTIK Modultype, -omfang og -sprog Basis, lokalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er dansk. Der kan forekomme litteratur på andre sprog. Kort beskrivelse af modulet Kernen i modulet er elevers udvikling af matematisk kompetence i arbejdet med stokastik på klassetrin. Denne kerne belyses i et samspil mellem et matematikdidaktisk perspektiv, et praksisperspektiv og et matematikfagligt perspektiv. I det matematikdidaktiske perspektiv lægges vægten på forskellige typer af evalueringsmetoder til vurdering af elevers matematikfaglige læring, herunder muligheder og begrænsninger ved de enkelte metoder. I dette perspektiv indgår også elevers arbejde med matematikholdige tekster. I praksisperspektivet indgår brug og vurderinger af forskellige evalueringsformer knyttet til aldersgruppen. Der indgår desuden perspektiver på matematiklærerens forskellige samarbejdsrelationer både i og udenfor skolen knyttet til aldersgruppen. Det matematikfaglige perspektiv omfatter både det matematiske emne, stokastik, og alsidige matematiske arbejds- og tænkemåder med særligt fokus på matematisk kommunikation og modellering. IT indgår som en integreret del af arbejdet på modulet.

248 Page 248 of 418 Der arbejdes med en it assisteret tilgang til databehandling og simulering i matematikundervisningen i grundskolen og den betydning, dette har for faget. I modulets fokus på evaluering inddrages digitalt medierede evalueringsformer. Evt. forudsætninger for at læse modulet Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Modulet godkendes til matematik klassetrin med 10 ECTS. Modulets vidensgrundlag Vidensgrundlaget omfatter national og international forskning og teoridannelse angående: muligheder og begrænsninger ved brug af forskellige evalueringsmetoder til vurdering af elevers matematiske udbytte. elevers udvikling af kompetence i arbejdet med modellering og kommunikation inden for stokastik. matematiklærerens samarbejdsrelationer. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Matematiske emner Kompetenceområde 2: Matematiske kompetencer Kompetenceområde 3: Matematikdidaktik Kompetenceområde 4: Matematiklærerens praksis Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle matematikundervisning, hvor de matematiske emner gennem indsigt i videnskabsfaget matematik og dets anvendelse og historiske udvikling relateres til elever, undervisning og læreplaner. stimulere elevernes udvikling af matematiske kompetencer, der er kendetegnet ved at kunne spørge i, om og med matematik samt at kunne anvende sprog og redskaber i matematik relateret til undervisning på klassetrin. beskrive, analysere og vurdere undervisning i og læring af matematik med støtte i matematikdidaktisk teori. begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle matematikundervisning i praksis med faglig og fagdidaktisk overblik og dømmekraft.

249 Page 249 of 418 Færdighedsmål: Den studerende kan evaluere elevers faglige udbytte og kompetencer samarbejde med fagkolleger og andre kolleger om aldersrelevant undervisning i et fagligt/tværfagligt emne eller et fagdidaktisk problemfelt samt samarbejde med forældre, administration og myndigheder om rammer for undervisning vurdere forskellige evalueringsprincipper, herunder deres muligheder og begrænsninger for at diagnosticere elevers faglige udbytte planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, som medtænker elevers tilegnelse af viden såvel gennem mundtlige som skriftlige og visuelle matematikholdige tekster anvende forskellige sandsynlighedsopfattelser i undervisningen samt simulere stokastiske processer bl.a. med anvendelse af digitale værktøjer analysere systematisk indsamlede data ved hjælp af deskriptorer og grafiske illustrationer med henblik på undervisning i statistik bl. a. med anvendelse af digitale værktøjer modellere ved at afgrænse, strukturere, matematisere, fortolke og kritisere matematiske modeller kommunikere i, om og med matematik ved at sætte sig ind i og tolke matematikholdige skriftlige, mundtlige og visuelle udsagn samt udtrykke sig fagligt præcist og varieret Vidensmål: Den studerende har viden om evalueringsmetoder og -redskaber, test knyttet til aldersgruppen og af relevans for matematikundervisningen fagteamsamarbejde, fagligt/tværfagligt samarbejde med kolleger, formelle og uformelle samarbejdsrelationer med forældre, administration og myndigheder forskellige evalueringsprincipper, deres muligheder og begrænsninger herunder forskellen på summativ og formativ evaluering elevers tilegnelse af viden såvel gennem mundtlige som skriftlige og visuelle matematikholdige tekster, herunder autentiske tekster og læremidler sandsynlighed, subjektiv, statistisk og kombinatorisk sandsynlighed samt simulering af stokastiske situationer i blandt andet spil og med anvendelse af digitale værktøjer statistik, systematisk indsamling, beskrivelse, analyse og vurdering af data, deskriptorer for beliggenhed, spredning og sammenhænge samt brug af digitale værktøjer til analyse og præsentation matematisk modellering matematisk kommunikation Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan. Kategori 1: XX timer Kategori 2: XX timer Kategori 3: XX timer Kategori 4: XX timer Modulets relation til praksis

250 Page 250 of 418 Modulet er et praksissamarbejde modul. Rammerne for praksissamarbejdet er beskrevet under afsnittet om praktikvirksomhed i studieordningens DEL 1 afsnit & Deltagelseskrav Den studerende forventes at deltage aktivt i modulets undervisning med henblik på underviserens mulighed for at vurdere den studerendes læringsudbytte svarende til minimum bestået på 7-trinsskalalen (standpunktsbedømmelse). Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes. En obligatorisk opgave der har fokus på faglige og fagdidaktiske emner. Opgaven stilles og afleveringsfrist fastsættes af underviseren. Den kan udarbejdes i grupper eller individuelt. Den bedømmes godkendt/ikke-godkendt af underviseren. Kriterier for gennemført modul Godkendelse af modulet sker på baggrundd af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans. Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens Del1, afsnit MAI4: ELEVER MED SÆRLIGE BEHOV OG MATEMATISKE REDSKABER Modultype, -omfang og -sprog Basis, lokalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er dansk. Der kan forekomme litteratur på andre sprog. Kort beskrivelse af modulet Kernen i modulet er elevers udvikling af matematisk kompetence i arbejdet med matematik som redskab på klassetrin. Denne kerne belyses i et samspil mellem et matematikdidaktisk perspektiv, et praksisperspektiv og et matematikfagligt perspektiv. I det matematikdidaktiske perspektiv lægges vægten på forskellige elevgrupper, der har behov for en særlig tilrettelagt undervisning. Dette gælder elever, der er i vanskeligheder ved læring af matematik, såvel som elever med særlige forudsætninger og tosprogede elever. I praksisperspektivet indgår perspektiver på hvilke kompetencer og viden, som er væsentlige for at kunne udvikle sig professionelt som matematiklærer på klassetrin. Derudover indgår vurdering af læremidler til aldersgruppen. Det matematikfaglige perspektiv omfatter både brug af matematik som redskab, og alsidige matematiske arbejds- og tænkemåder med særlig fokus på hjælpemidler og repræsentationer. Desuden indgår perspektiver på, hvilke kompetencer og viden, som er væsentlige for at kunne udvikle sig professionelt som matematiklærer på klassetrin.

251 Page 251 of 418 IT indgår som en integreret del af arbejdet på modulet. Der arbejdes med en it assisteret tilgang til arbejdet med funktioner og udvalgte emner indenfor diskret matematik i matematikundervisningen i grundskolen, og den betydning, dette har for faget. I modulets fokus på hjælpemidler inddrages både digitale hjælpemidler, værktøjer og muligheder i forhold til elevers udvikling af hjælpemiddelkompetencen. Evt. forudsætninger for at læse modulet Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Modulet godkendes til matematik klassetrin med 10 ECTS. Modulets vidensgrundlag Vidensgrundlaget omfatter national og International forskning samt teoridannelse angående: forskellige typer af elevgrupper, der kræver særligt tilrettelagt undervisning og forskellige tiltag til at støtte disse elever bedst muligt, bl.a. gennem faglig læsning og forskellige hjælpemidler. udvikling af matematikundervisnings praksis på klassetrin, herunder vurdering af læremidler. variabelbegrebet som analyseredskab til beskrivelse af faglige sammenhænge. udvikling af hjælpemidler og deres brug til behandling og repræsentation af matematiske forhold. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Matematiske emner Kompetenceområde 2: Matematiske kompetencer Kompetenceområde 3: Matematikdidaktik Kompetenceområde 4: Matematiklærerens praksis Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan: planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle matematikundervisning, hvor de matematiske emner gennem indsigt i videnskabsfaget matematik og dets anvendelse og historiske udvikling relateres til elever, undervisning og læreplaner. stimulere elevernes udvikling af matematiske kompetencer, der er kendetegnet vedat kunne spørge i, om og med matematik samt anvendelse af sprog og redskaber i matematik relateret til undervisning på klassetrin. beskrive, analysere og vurdere undervisning i og læring af matematik med støtte i matematikdidaktisk teori. begrundet, planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle matematikundervisning i praksis med faglig og fagdidaktisk overblik og dømmekraft.

252 Page 252 of 418 Færdighedsmål: Den studerende kan anvende, udvikle og vurdere relevante læremidler til matematik udvikle sin kompetence som matematiklærer ved at reflektere over egen undervisning, at identificere udviklingsbehov, holde sig ajour med matematikdidaktisk forskning og udviklingsarbejde samt følge nye tendenser, nye materialer og ny litteratur tage stilling til særlige tiltag, mulig forebyggelse af vanskeligheder samt mulighederne for en inkluderende undervisningafpasset ud fra fx differentiering i mål, tid, hjælp, emne, undervisningsform eller læremidler planlægge, gennemføre og evaluere undervisning med fokus på elevers sproglige udvikling i matematik i klasse benytte variable og enkle funktioner samt diskret matematik som middel til problemløsning og modellering i undervisningen med anvendelse af digitale værktøjer anvende matematik som beskrivelses- og analyseredskab i tværfaglige temaer/problemstillinger anvende matematiske repræsentationsformer ved at forstå, benytte, vælge og oversætte forskellige repræsentationsformer, herunder forstå deres indbyrdes sammenhænge, styrker og svagheder vurdere muligheder og begrænsninger i anvendelsen af et bredt udvalg af hjælpemidler, herunder anvendelsen af digitale værktøjer Vidensmål: Den studerende har viden om læremidler til aldersgruppen klassetrin, herunder digitale læremidler, konkrete materialer og værktøjer, supplerende materialer og lærebøger kompetenceudvikling som matematiklærer, ajourføring med matematikdidaktisk forskning og udviklingsarbejde, veje til nye tendenser, nye materialer og ny litteratur elevgrupper, som kan have vanskeligheder eller har særligt talent i matematik samt deres mulige kendetegn elevers sproglige udvikling, herunderhverdagssprog, fagsprog og tosprogede elevers sprog- og læseudvikling på andetsproget variabelbegrebet, enkle funktioner, udvalgte emner indenfor diskret matematik, fx talteori og kombinatorik og anvendelse af digitale værktøjer til visualisering, beregning og analyse matematiks muligheder og begrænsninger som beskrivelses- og analyseredskab i andre faglige sammenhænge af relevans for klassetrin matematiske repræsentationer matematiske hjælpemidler Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan. Kategori 1: XX timer Kategori 2: XX timer

253 Page 253 of 418 Kategori 3: XX timer Kategori 4: XX timer Modulets relation til praksis I forbindelse med modulets indhold udvikler og /eller afprøver de studerende læremidler. Deltagelseskrav Den studerende forventes at deltage aktivt i modulets undervisning med henblik på underviserens mulighed for at vurdere den studerendes læringsudbytte svarende til minimum bestået på 7-trinsskalalen (standpunktsbedømmelse). Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes. En obligatorisk opgave der har fokus på faglige og fagdidaktiske emner. Opgaven stilles og afleveringsfrist fastsættes af underviseren. Den kan udarbejdes i grupper eller individuelt. Den bedømmes godkendt/ikke-godkendt af underviseren. Kriterier for gennemført modul Godkendelse af modulet sker på baggrundd af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans. Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens Del1, afsnit PRØVEN I UNDERVISNINGSFAGET MATEMATIK KLASSETRIN Prøven består af to delprøver. Der gives en samlet karakter for de to delprøver. 1. delprøve: Skriftlig prøve Prøven tilrettelægges som en skriftlig tilstedeværelsesprøve af en varighed på 6 timer samme dag. I den skriftlige prøve indgår alle 4 kompetenceområder. Forberedelsestid: Der er to dages forberedelse med tilknyttet lokalt fremstillet forberedelsesoplæg. Alle hjælpemidler er tilladt. Det er ikke tilladt at kommunikere med andre under tilstedeværelsesprøven. Den skriftlige prøve afvikles individuelt. 2. delprøve: Mundtlig prøve - procesprøve Ved den mundtlige prøve deltager den studerende i en arbejdsproces til besvarelse af et lokalt stillet prøveoplæg. I procesprøven indgår gruppens arbejde på egen hånd samt censors og eksaminators løbende overværelse og dialog med gruppen. Prøven er en gruppeprøve hvor størrelsen af gruppen kan være fra 1 til 3 personer. Der afsættes samlet 3 timer til gruppens arbejde uafhængig af gruppens størrelse. Eksamination vil foregå løbende mellem gruppens medlemmer og censor/eksaminator.

254 Page 254 of 418 Der kan i eksaminationstiden være 1-3 grupper, som arbejder samtidigt dog samlet højest 6 studerende. Hver gruppe trækker lod mellem et antal prøveoplæg, som minimum er én mere end antallet af grupper. I hvert prøveoplæg og i prøveprocessen indgår der elementer fra alle fagets fire kompetenceområder.

255 Page 255 of 418 Matematik klassetrin MAU1: MATEMATIKLÆRING, TAL OG ALGEBRA Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet, 10 ECTS-point. Undervisningssproget er dansk. Der kan forekomme litteratur på andre sprog. Kort beskrivelse af modulet Kernen i modulet er elevers udvikling af matematisk kompetence i arbejdet med tal og algebra på klassetrin. Denne kerne belyses i et samspil mellem et matematikdidaktisk perspektiv, et praksisperspektiv og et matematikfagligt perspektiv. I det matematikdidaktiske perspektiv lægges vægten på læring, herunder sproget og dialogens betydning for indsigt og forståelse samt elevers begrebsdannelse og begrebsudvikling. Der indgår indsigt i og analyse af skiftende læseplaner for faget matematik. I praksisperspektivet indgår den studerendes observation af elevers matematiske læring, begrebsmæssige misopfattelser, forestillinger om og holdninger til matematik. Der indgår desuden anvendelse, udvikling og vurdering af læremidler til aldersgruppen. Det matematikfaglige perspektiv omfatter både det matematiske emne, tal og algebra, og alsidige matematiske kompetencer, med særligt fokus på matematisk kommunikation samt symbolbehandling og formalisme. It indgår som en integreret del af arbejdet på modulet. Evt. forudsætninger for at læse modulet Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Modulet godkendes til matematik klassetrin med 10 ECTS. Modulets vidensgrundlag Vidensgrundlaget omfatter national og international forskning og teoridannelse inden for forskellige forståelser af matematiklæring og faget matematik. inden for sprogets og dialogens betydning for udvikling af matematisk indsigt og forståelse, og om elevers udvikling af matematisk kompetence i arbejdet med tal og algebra. analysemodeller knyttet til vurdering af læremidler. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Matematiske emner Kompetenceområde 2: Matematiske kompetencer Kompetenceområde 3: Matematikdidaktik

256 Page 256 of 418 Kompetenceområde 4: Matematiklærerens praksis Kompetencemål, som indgår i modulet Der indgår dele af alle fire kompetenceområders kompetencemål specificeret i videns- og færdighedsmål. Den studerende kan planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle matematikundervisning, hvor de matematiske emner gennem indsigt i videnskabsfaget matematik og dets anvendelse og historiske udvikling relateres til elever, undervisning og læreplaner. stimulere udvikling af elevers matematiske kompetencer gennem udfordrende spørgsmål og svar i, om og med matematik samt anvendelse af sprog og redskaber i matematik relateret til undervisning på klassetrin. beskrive, analysere og vurdere undervisning i og elevers læring af matematik med støtte i matematikdidaktisk teori. begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle matematikundervisning i praksis med faglig og fagdidaktisk overblik og dømmekraft. Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan. Kategori 1: XX timer Kategori 2: XX timer Kategori 3: XX timer Kategori 4: XX timer Modulets relation til praksis I forbindelse med modulet observerer de studerende udvalgte undervisningsaktivteter i relation til modulets indhold. Der arbejdes med en it assisteret tilgang til algebra i matematikundervisningen i grundskolen og den betydning, dette har for faget. I modulets fokus på sprogets og dialogens betydning for matematiklæring inddrages også en it assisteret tilgang. Forudsætningskrav Den studerende forventes at deltage aktivt i modulets undervisning med henblik på underviserens mulighed for at vurdere den studerendes læringsudbytte svarende til minimum bestået på 7-trinsskalalen (standpunktsbedømmelse). Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes. En obligatorisk opgave der har fokus på faglige og fagdidaktiske emner. Opgaven stilles og afleveringsfrist fastsættes af underviseren. Den kan udarbejdes i grupper eller individuelt. Den bedømmes bestået/ikke bestået af underviseren. Evaluering af modulet

257 Page 257 of 418 Færdighedsmål: Den studerende kan tage stilling til undervisning, som bygger på forskellige syn på elevers matematiske læring forholde sig til gældende mål og læseplaner for matematikundervisning i relation til differentieret undervisning observere elevers matematiske læring, begrebsmæssige misopfattelser samt forestillinger om og holdninger til matematik anvende, udvikle og vurdere relevante læremidler til matematik begrunde talsystemets opbygning og anvendelse af tal med henblik på undervisning i tal og talteori Planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i regneprocesser, algebraisk omsætning og ligningsløsning med anvendelse af digitale værktøjer kommunikere i, om og med matematik ved at sætte sig ind i og tolke matematikholdige skriftlige, mundtlige og visuelle udsagn samt udtrykke sig fagligt præcist og varieret anvende symbolholdige udsagn gennem afkodning, oversættelse og behandling med bevidsthed om den særlige rolle, effektiv symbolbehandling spiller i matematikken Vidensmål: Den studerende har viden om forskellige syn på matematiklæring, herunder sprogets og dialogens betydning for indsigt og forståelse skiftende mål og læseplaners sammenhæng med samfundsmæssige og videnskabelige udfordringer over tid observationsmetoder, fortolkning af elevers matematiske læring, begrebsmæssige misopfattelser, forestillinger om og holdninger til matematik læremidler til aldersgruppen klassetrin, herunder digitale læremidler, konkrete materialer og værktøjer, supplerende materialer og lærebøger talbegrebet, talsystemets opbygning og historie elementære talmængder samt talteori og dets anvendelse regneprocesser og algebra med beregninger og løsning af ligningssystemer, anvendelse af digitale værktøjer i regneprocesser, algebraisk omsætning og ligningsløsning matematisk kommunikation matematisk symbolbehandling - og formalisme Modulprøve med fokus på den studerendes skriftlige kompetence. Prøven tager udgangspunkt i det nationale modul 1 Matematiklæring, tal og algebra klassetrin. Prøven afvikles som en kvalitativ vurdering af den studerendes gennemførsel af ovenstående modul. Prøven gennemføres som en 5 timers individuel skriftlig tilstedeværelsesprøve ud fra et lokalt udfærdiget prøvesæt. Alle hjælpemidler er tilladt. Det er ikke tilladt at kommunikere med andre under prøven. Prøven finder sted på uddannelsesstedet under opsyn. Indholdet i den skriftlige modulprøve afprøver om: Den studerende kan beskrive, analysere og besvare basismatematiske problemstillinger knyttet til tal og algebra.

258 Page 258 of 418 Den studerende kan diskutere fagdidaktiske problemstillinger med udgangspunkt i autentiske dokumenter knyttet til matematikundervisningen klassetrin. Prøven er med intern censur og bedømmes med bedømmelsen»bestået/ikke bestået«. Kriterier for gennemført modul Godkendelse af modulet sker på baggrund af bestået modulprøve. Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. MAU2: MATEMATIKUNDERVISNING OG GEOMETRI Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet, 10 ECTS-point. Undervisningssproget er dansk. Der kan forekomme litteratur på andre sprog. Kort beskrivelse af modulet Kernen i modulet er elevers udvikling af matematisk kompetence i arbejdet med geometri på klassetrin. Denne kerne belyses i et samspil mellem et matematikdidaktisk perspektiv, et praksisperspektiv og et matematikfagligt perspektiv. I det matematikdidaktiske perspektiv lægges vægten på forskellige tilgange til matematikundervisning i samspillet mellem elever, lærer og matematikfaget. I dette perspektiv indgår også elevers arbejde med matematikholdige tekster. I praksisperspektivet lægges vægten på undervisningsmetoder og -principper til matematikundervisning på klassetrin. Heri indgår udformning af undervisnings- og læringsmål, modeller til planlægning af matematikundervisning, motivation og elevers kreative aktivitetet i og uden for klassen. Det matematikfaglige perspektiv omfatter både de matematiske emner, plan- og rumgeometri, og alsidige matematiske kompetencer, med særligt fokus på matematisk ræsonnenement og tankegang. It indgår som en integreret del af arbejdet på modulet. Evt. forudsætninger for at læse modulet Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Modulet godkendes til matematik klassetrin med 10 ECTS. Modulets vidensgrundlag Vidensgrundlaget omfatter national og international forskning samt teoridannelse inden for

259 Page 259 of 418 undervisning knyttet til forskellige læringssyn, og hvordan de kan bestemme samspillet mellem elever, lærer og matematik. forskellige undervisningsmetoder og -principper, herunder systematiske modeller til planlægning af undervisningsforløb for matematikundervisning på klassetrin. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Matematiske emner Kompetenceområde 2: Matematiske kompetencer Kompetenceområde 3: Matematikdidaktik Kompetenceområde 4: Matematiklærerens praksis Kompetencemål, som indgår i modulet Der indgår dele af alle fire kompetenceområders kompetencemål specificeret i videns- og færdighedsmål. Den studerende kan planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle matematikundervisning, hvor de matematiske emner gennem indsigt i videnskabsfaget matematik, dets anvendelse og historiske udvikling relateres til elever, undervisning og læreplaner. stimulere udvikling af elevers matematiske kompetencer gennem udfordrende spørgsmål og svar i,om og med matematik samt anvendelse af sprog og redskaber i matematik relateret til undervisning på klassetrin. beskrive, analysere og vurdere undervisning i og elevers læring af matematik med støtte i matematikdidaktisk teori. begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle matematikundervisning i praksis med faglig og fagdidaktisk overblik og dømmekraft. Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan. Kategori 1: XX timer Kategori 2: XX timer Kategori 3: XX timer Kategori 4: XX timer Modulets relation til praksis I forbindelse med modulet planlægger de studerende udvalgte aktiviteter i relation til modulets faglige indhold. Disse afprøves i praksis. Der arbejdes med en it assisteret tilgang til geometri i matematikundervisningen i grundskolen, og den betydning, dette har for faget. I modulets fokus på forskellige tilgange til matematikundervisningen, herunder spørgsmål omkring motivation og kreativ virksomhed, inddrages digitale mediers muligheder.

260 Page 260 of 418 Færdighedsmål: Den studerende kan planlægge, gennemføre og evaluere undervisningsforløb i matematik på klassetrin ud fra et begrundet læringssyn planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, som medtænker elevers tilegnelse af viden såvel gennem mundtlige som skriftlige og visuelle matematikholdige tekster planlægge, gennemføre og evaluere motiverende og inspirerende matematikundervisning, som får elever til at engagere sig i matematiske aktiviteter og kreativ virksomhed udforme læringsmål begrunde sammenhænge inden for plangeometri herunder benytte matematisk argumentation og bevisførelse med anvendelse af digitale værktøjer som baggrund for undervisning i plangeometri beskrive egenskaber ved og sammenhænge mellem rumlige figurer, bl.a. med anvendelse af digitale værktøjer, med henblik på undervisning i rumgeometri stille karakteristiske matematiske spørgsmål og skelne mellem forskellige matematiske udsagn ræsonnere matematisk ved at følge og bedømme et matematisk ræsonnement samt udvikle og gennemføre matematisk argumentation ved visualisering og bevisførelse Deltagelseskrav Vidensmål: Den studerende har viden om matematikundervisning, som kan facilitere elevers læring og faglige progression, herunder samspillet mellem elev, lærer og matematik med induktive og deduktive arbejdsmåder elevers tilegnelse af viden såvel gennem mundtlige som skriftlige og visuelle matematikholdige tekster, herunder autentiske tekster og læremidler undervisningsmetoder, læringspotentialet i en engageret og indlevet lærerrolle, motivation, kreativ virksomhed, aktiviteter i og uden for klassen modeller til planlægning af undervisningsforløb i matematik plangeometri, flytninger og geometriske mønstre, tegneformer, analytisk geometri, herunder position og retning, trigonometri og dens anvendelse, samt anvendelse af digitale værktøjer til konstruktion, undersøgende virksomhed og bevisførelse rumgeometri, beskrivelse og undersøgelse af rumlige figurer, bl. a. med anvendelse af digitale værktøjer matematisk tankegang matematisk ræsonnement Den studerende forventes at deltage aktivt i modulets undervisning med henblik på underviserens mulighed for at vurdere den studerendes læringsudbytte svarende til minimum bestået på 7-trinsskalalen (standpunktsbedømmelse). Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes. En obligatorisk opgave der har fokus på faglige og fagdidaktiske emner. Opgaven stilles og afleveringsfrist fastsættes af underviseren. Den kan udarbejdes i grupper eller individuelt. Den bedømmes bestået/ikke bestået af underviseren. Kriterier for gennemført modul Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har

261 Page 261 of 418 overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans. Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens Del1, afsnit MAU3: EVALUERING OG STOKASTIK Modultype, -omfang og -sprog Basis, lokalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er dansk. Der kan forekomme litteratur på andre sprog. Kort beskrivelse af modulet Kernen i modulet er elevers udvikling af matematisk kompetence i arbejdet med stokastik på klassetrin. Denne kerne belyses i et samspil mellem et matematikdidaktisk perspektiv, et praksisperspektiv og et matematikfagligt perspektiv. I det matematikdidaktiske perspektiv lægges vægten på forskellige typer af evalueringsmetoder til vurdering af elevers matematikfaglige læring, herunder muligheder og begrænsninger ved de enkelte metoder. I praksisperspektivet indgår brug og vurderinger af forskellige evalueringsformer knyttet til aldersgruppen. Der indgår desuden perspektiver på hvilke kompetencer og hvilken viden der er væsentlige for at kunne udvikle sig professionelt som matematiklærer på klassetrin. Det matematikfaglige perspektiv omfatter både det matematiske emne stokastik og alsidige matematiske arbejds- og tænkemåder med særligt fokus på matematisk problembehandling og modellering. IT indgår som en integreret del af arbejdet på modulet. Der arbejdes med en it assisteret tilgang til databehandling og simulering i matematikundervisningen i grundskolen og den betydning, dette har for faget. I modulets fokus på evaluering inddrages digitalt medieret evalueringsformer. Evt. forudsætninger for at læse modulet Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Modulet godkendes til matematik klassetrin med 10 ECTS. Modulets vidensgrundlag Vidensgrundlaget omfatter nationalog international forskning og teoridannelse angående: muligheder og begrænsninger ved brug af forskellige evalueringsmetoder til vurdering af elevers matematiske udbytte.

262 Page 262 of 418 elevers udvikling af kompetence i arbejdet med modellering og problembehandling inden for stokastik. viden og kompetencer knyttet til matematiklærerprofessionen. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Matematiske emner Kompetenceområde 2: Matematiske kompetencer Kompetenceområde 3: Matematikdidaktik Kompetenceområde 4: Matematiklærerens praksis Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle matematikundervisning, hvor de matematiske emner gennem indsigt i videnskabsfaget matematik og dets anvendelse og historiske udvikling relateres til elever, undervisning og læreplaner. stimulere udvikling af elevers matematiske kompetencer gennem udfordrende spørgsmål og svar i, om og med matematik samt anvendelse af sprog og redskaber i matematik relateret til undervisning på klassetrin. beskrive, analysere og vurdere undervisning i og elevers læring af matematik med støtte i matematikdidaktisk teori. begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle matematikundervisning i praksis med faglig og fagdidaktisk overblik og dømmekraft.

263 Page 263 of 418 Færdighedsmål: Den studerende kan evaluere elevers faglige udbytte og kompetencer udvikle sin kompetence som matematiklærer ved at reflektere over egen undervisning, identificere udviklingsbehov, holde sig ajour med matematikdidaktisk forskning og udviklingsarbejde, samt følge med i nye tendenser, nye materialer og ny litteratur vurdere forskellige evalueringsformer, herunder deres muligheder og begrænsninger for at diagnosticere elevers faglige udbytte anvende forskellige sandsynlighedsopfattelser i undervisningen samt simulere stokastiske processer og arbejde med sandsynlighedsfordelinger, herunder anvendelse af digitale værktøjer analysere systematisk indsamlede data ved hjælp af statistiske deskriptorer og diagrammer samt vurdere usikkerheden i stikprøveundersøgelser, bl.a. med anvendelse af digitale værktøjer problembehandle ved at detektere, formulere, afgrænse og løse matematiske problemer ved systematisk valg af strategier og værktøjer modellere ved at afgrænse, strukturere, matematisere, fortolke og kritisere matematiske modeller Vidensmål: Den studerende har viden om evalueringsmetoder og -redskaber, test knyttet til aldersgruppen og af relevans for matematikundervisningen kompetenceudvikling som matematiklærer, analyse og refleksion over egen undervisning, identifikation af udviklingsbehov, ajourføring med matematikdidaktisk forskning og udviklingsarbejde, veje til nye tendenser, nye materialer og ny litteratur forskellige evalueringsprincipper, deres muligheder og begrænsninger samt forskellen på summativ og formativ evaluering sandsynlighed, subjektiv, statistisk og kombinatorisk sandsynlighed, simulering af stokastiske situationer i blandt andet stikprøver samt eksempler på sandsynlighedsfordelinger og anvendelse af digitale værktøjer statistik, systematisk indsamling, beskrivelse, analyse og vurdering af data, blandt andet med digitale værktøjer og anvendelsen af deskriptorer for beliggenhed, spredning og sammenhænge samt usikkerhed i stikprøveundersøgelser matematisk problembehandling matematisk modellering Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan. Kategori 1: XX timer Kategori 2: XX timer Kategori 3: XX timer Kategori 4: XX timer Modulets relation til praksis Modulet er et praksissamarbejde modul. Rammerne for praksissamarbejdet er beskrevet under afsnittet om praktikvirksomhed i studieordningens DEL 1 afsnit &

264 Page 264 of 418 Deltagelseskrav Den studerende forventes at deltage aktivt i modulets undervisning med henblik på underviserens mulighed for at vurdere den studerendes læringsudbytte svarende til minimum bestået på 7-trinsskalalen (standpunktsbedømmelse). Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes. En obligatorisk skriftlig opgave der har fokus på faglige og fagdidaktiske emner. Opgaven stilles og afleveringsfrist fastsættes af underviseren. Den kan udarbejdes i grupper eller individuelt. Den bedømmes bestået/ikke-bestået af underviseren. Kriterier for gennemført modul Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans. Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens Del1, afsnit MAU4: ELEVER MED SÆRLIGE BEHOV OG MATEMATISKE REDSKABER Modultype, -omfang og -sprog Basis, lokalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er dansk. Der kan forekomme litteratur på andre sprog. Kort beskrivelse af modulet Kernen i modulet er elevers udvikling af matematisk kompetence i arbejdet med matematik som redskab på klassetrin. Denne kerne belyses i et samspil mellem et matematikdidaktisk perspektiv, et praksisperspektiv og et matematikfagligt perspektiv. I det matematikdidaktiske perspektiv lægges vægten på forskellige elevgrupper, der har behov for en særlig tilrettelagt undervisning. Dette gælder elever, der er i vanskeligheder ved læring af matematik såvel som elever med særlige forudsætninger og tosprogede elever. I praksisperspektivet lægges vægten på matematiklærerens forskellige samarbejdsrelationer både i og udenfor skolen knyttet til aldersgruppen. Det matematikfaglige perspektiv omfatter emnerne funktioner og vækstmodeller samt brug af matematik som redskab og brug af alsidige arbejds- og tænkemåder med særlig fokus på hjælpemidler og repræsentationer. IT indgår som en integreret del af arbejdet på modulet. Der arbejdes med en it assisteret tilgang til arbejdet med funktionsbegrebet, herunder vækstfunktioner og vækstmodeller og anvendelser, i grundskolen og den betydning, dette har for faget. I modulets fokus på hjælpemidler inddrages både digitale hjælpemidler, værktøjer og muligheder i forhold til elevers udvikling af hjælpemiddelkompetencen.

265 Page 265 of 418 Evt. forudsætninger for at læse modulet Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Modulet godkendes til matematik klassetrin med 10 ECTS. Modulets vidensgrundlag Vidensgrundlaget omfatter national og international forskning samt teroridannelse angående: forskellige typer af elevgrupper, der kræver en særlig tilrettelagt undervisning, og forskellige tiltag til at støtte disse elever bedst muligt, bl.a. gennem faglig læsning og forskellige hjælpemidler: matematiklærerens samarbejdsrelationer. funktionsbegrebet som analyseredskab og som redskab til beskrivelse af faglige sammenhænge. udvikling af hjælpemidler samt deres brug til behandling og repræsentation af matematiske forhold. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Matematiske emner Kompetenceområde 2: Matematiske kompetencer Kompetenceområde 3: Matematikdidaktik Kompetenceområde 4: Matematiklærerens praksis Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan: planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle matematikundervisning, hvor de matematiske emner gennem indsigt i videnskabsfaget matematik, dets anvendelse og historiske udvikling relateres til elever, undervisning og læreplaner. stimulere udvikling af elevers matematiske kompetencer gennem udfordrende spørgsmål og svar i, om og med matematik samt anvendelse af sprog og redskaber i matematik relateret til undervisning på klassetrin. beskrive, analysere og vurdere undervisning i og elevers læring af matematik med støtte i matematikdidaktisk teori. begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle matematikundervisning i praksis med faglig og fagdidaktisk overblik og dømmekraft.

266 Page 266 of 418 Færdighedsmål: Den studerende kan samarbejde med fagkolleger og andre kolleger om aldersrelevant undervisning i et fagligt/tværfagligt emne eller et fagdidaktisk problemfelt samt samarbejde med forældre, administration og myndigheder om rammer for undervisning tage stilling til særlige tiltag, mulig forebyggelse af vanskeligheder samt mulighederne for en inkluderende undervisning afpasset ud fra fx differentiering i mål, tid, hjælp, emne, undervisningsform eller læremidler planlægge, gennemføre og evaluere undervisning med fokus på elevers sproglige udvikling i matematik på klassetrin anvende funktioner og vækstmodeller som middel til problemløsning og modellering i undervisningen med inddragelse af digitale værktøjer anvende matematik som beskrivelses- og analyseredskab i tværfaglige temaer/problemstillinger anvende matematiske repræsentationsformer ved at forstå, benytte, vælge og oversætte forskellige repræsentationsformer, herunder forstå deres indbyrdes sammenhænge, styrker og svagheder tage stilling til muligheder og begrænsninger i anvendelsen af et bredt udvalg af hjælpemidler, herunder anvendelsen af digitale værktøjerit Vidensmål: Den studerende har viden om fagteamsamarbejde, fagligt/tværfagligt samarbejde med kolleger, formelle og uformelle samarbejdsrelationer med forældre, administration og myndigheder elevgrupper, som kan have vanskeligheder eller har særligt talent i matematik samt deres mulige kendetegn elevers sproglige udvikling, herunder hverdagssprog, fagsprog og tosprogede elevers sprog- og læseudvikling på andetsproget funktionsbegrebet, herunder vækstfunktioner og vækstmodeller og anvendelser i fx økonomi samt anvendelse af digitale værktøjer til beregning, analyse og visualisering matematiks muligheder og begrænsninger som beskrivelses- og analyseredskab i andre faglige sammenhænge af relevans for klassetrin matematiske repræsentationer matematiske hjælpemidler Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan. Kategori 1: XX timer Kategori 2: XX timer Kategori 3: XX timer Kategori 4: XX timer Modulets relation til praksis

267 Page 267 of 418 I forbindelse med modulets indhold undersøger de studerende udvalgte dele af samarbejdet med personer i kredsen omkring eleverne. Deltagelseskrav Den studerende forventes at deltage aktivt i modulets undervisning med henblik på underviserens mulighed for at vurdere den studerendes læringsudbytte svarende til minimum bestået på 7-trinsskalalen (standpunktsbedømmelse). Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes. En obligatorisk opgave der har fokus på faglige og fagdidaktiske emner. Opgaven stilles og afleveringsfrist fastsættes af underviseren. Den kan udarbejdes i grupper eller individuelt. Den bedømmes godkendt/ikke-godkendt af underviseren. Kriterier for gennemført modul Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans. Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens Del1, afsnit PRØVEN I UNDERVISNINGSFAGET MATEMATIK KLASSETRIN Prøven består af to delprøver. Der gives en samlet karakter for de to delprøver. 1. delprøve: Skriftlig prøve Prøven tilrettelægges som en skriftlig tilstedeværelsesprøve af en varighed på 6 timer samme dag. I den skriftlige prøve indgår alle 4 kompetenceområder. Forberedelsestid: Der er to dages forberedelse med tilknyttet lokalt fremstillet forberedelsesoplæg. Alle hjælpemidler er tilladt. Det er ikke tilladt at kommunikere med andre under tilstedeværelsesprøven. Den skriftlige prøve afvikles individuelt. 2. delprøve: Mundtlig prøve - procesprøve Ved den mundtlige prøve deltager den studerende i en arbejdsproces til besvarelse af et lokalt stillet prøveoplæg. I procesprøven indgår gruppens arbejde på egen hånd samt censors og eksaminators løbende overværelse og dialog med gruppen. Prøven er en gruppeprøve hvor størrelsen af gruppen kan være fra 1 til 3 personer. Der afsættes samlet 3 timer til gruppens arbejde uafhængig af gruppens størrelse. Eksamination vil foregå løbende mellem gruppens medlemmer og censor/eksaminator. Der kan i eksaminationstiden være 1-3 grupper, som arbejder samtidigt dog samlet højest 6 studerende. Hver gruppe trækker lod mellem et antal prøveoplæg, som minimum er én mere end antallet af grupper.

268 Page 268 of 418 I hvert prøveoplæg og i prøveprocessen indgår der elementer fra alle fagets fire kompetenceområder.

269 Page 269 of 418 Musik MU1: MUSIKALSKE UDTRYKSFORMER I UNDERVISNING OG LÆRING Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet Der er fokus på at udvikle de studerendes musikpædagogiske og didaktiske forudsætninger relateret til musik som undervisningsfag i folkeskolen. Der arbejdes med varierede musikalske udtryksformer med krop, stemme, instrumenter og andre lydkilder. Som en væsentlig del indgår kreative, æstetiske arbejdsformer og læreprocesser samt refleksion over viden og færdigheder opnået gennem arbejdet med de forskellige udtryksformer. Der lægges endvidere særlig vægt på udvikling af den studerendes egne musikalske færdigheder. Evt. forudsætninger for at læse modulet Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Modulet godkendes til musik med 10 ECTS. Modulets vidensgrundlag Faget har sin basis fra to forskellige videns- og færdighedsdimensioner; en kunstnerisk og en vidensbaseret. Modulet bygger på teori og forskning vedrørende børn og unges musikalske udvikling og læring samt på teorier om musikkens kvaliteter og mangfoldighed. Forskning vedrørende musikfaget i folkeskolen udgør et centralt grundlag. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Musikudøvelse Kompetenceområde 2: Musikalsk skaben Kompetenceområde 3: Musikforståelse Kompetenceområde 4: Musikdidaktik Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet lede musikalsk udfoldelse i et inkluderende klassefællesskab. begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle kreative musikalske processer på udfordrende og anerkendende måder, der udvikler elevers formåen til selvstændigt at skabe og udvikle musik. varetage undervisning i musik som æstetisk, kulturelt, og historisk fænomen. begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i musik.

270 Page 270 of 418 Færdighedsmål: Den studerende kan lede og akkompagnere fællessang og musikaktiviteter på klaver udtryksfuldt i et bredt udvalg af stilarter anvende egen stemme musikalsk og nuanceret som hjælpemiddel og arbejdsredskab i undervisningen udtrykke sig musikalsk gennem instrumentalspil med forståelse for genre og teknik lede stemmearbejde, fællessang og én- eller flerstemmigt kor i et bredt udvalg af genrer lede musikaktiviteter med leg, dans, bevægelse og dramatisering med øje for elevers potentialer og forudsætninger arrangere musik og musikalske aktiviteter i et bredt udvalg af stilarter for varierede målgrupper med forskellige pædagogiske formål lede kreative musikalske processer i vokal-, bevægelses- og instrumentalaktiviteter, herunder såvel komposition som improvisation planlægge, gennemføre og evaluere varieret og aktiverende undervisning i musiklytning og musikoplevelse formulere og anvende differentierede undervisnings- og læringsmål for musikundervisning udvælge undervisningsindhold til såvel enkeltaktiviteter som længere forløb differentieret og inkluderende agere i forskellige musiklærerroller fra den myndige leder og dirigent til den lydhøre og inspirerende igangsætter i og med musik varetage undervisning med øje for elevernes musikalske forudsætninger, udvikling og potentialer bidrage til skolens almene dannelsesopgave både i musikfaget og på skolen generelt Vidensmål: Den studerende har viden om musikteori, spilleteknik, repertoire, stilarter, instruktion og ledelse i forbindelse med klaverspil stemmearbejde i relation til musikalsk og sproglig udvikling og udvikling af egen og andres stemmer musikalske genrer, motoriske/tekniske øveprocesser, musikalsk fortolkning udvikling af børns stemmer, sproglig udvikling, kor/sang-metodik, indstudering, sangligt repertoire, sanglige kulturer og traditioner kroppens, bevægelsens og legens betydning for musikalsk udvikling og læring musikteori, notation, arrangement, instrumentation og satslære og musikalske læremidler kreative processer, eksperimentelt arbejde, teorier om improvisation og komposition samt musikkens æstetiske og innovative potentialer metoder til musiklytning og musikalsk udvikling musikkens betydning som eksistentielt, æstetisk, kulturbærende og identitetsskabende fænomen, begrundelser for musikfaget, musikfagets formål og indhold musikalsk læring og progression, undervisningsdifferentiering, læreplaner i musik og læremidler i musikfaget undervisningsmetodik, klasseledelse, musiklærerroller, formidlingsstrategier samt formelle og uformelle læreprocesser musikpædagogisk teori, elevernes musikalske udvikling, æstetiske læreprocesser, musikalitetsteori musikkens betydning som motorisk/fysisk, psykologisk, socialt og kulturelt fænomen

271 Page 271 of 418 Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan. Kategori 1: 76 timer Kategori 2: 114 timer Kategori 3: 80 timer Kategori 4: 5 timer Modulets relation til praksis Modulets sigte er at udruste den studerende til at kunne lede musikaktiviteter, kor og sammenspil i folkeskolen. I modulet vil der i videst muligt omfang indhentes praksiserfaringer gennem arbejdet med musikledelsesopgaver i folkeskolen men også undervejs i uddannelsesforløbet. Deltagelseskrav Den studerende forventes at deltage aktivt i modulets undervisning med henblik på underviserens mulighed for at vurdere den studerendes læringsudbytte svarende til minimum bestået på 7-trinsskalalen (standpunktsbedømmelse). Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes. Lydkomposition: Aflevering af kort digital lydkomposition med behandlet konkret lyd. Løses individuelt. Varighed: Cirka/godt 1 minut. Der lægges vægt på musikalsk eksperimenteren, grundighed og kvalitet. Kort skriftlig respons. Talekor: Aflevering af 3-stemmigt talekor i partitur indskrevet i nodeskrivningsprogram. Løses individuelt. Omfang: Cirka takter. Der lægges vægt på et varieret, interessant og velformidlet musikalsk udtryk, herunder varieret brug af satsteknikker, korrekt rytmenotation, hensigtsmæssige tekstbetoninger, relevante anvisninger på dynamik og stemmebrug. Kort skriftlig respons. Selvkomponeret sang: Aflevering af sang, der noteres i nodeprogram med tilføjelse af becifringer. Der angives endvidere målgruppe, kontekst/funktion og noter til indstuderingsmetode. Løses individuelt. Omfang: Cirka 16 takter. Der lægges vægt på musikalsk anvendelighed, herunder sangbarhed og formidling. Responsform aftales på holdet med holdets underviser. Sang- og klaverprøve: Deltagelse i modulprøve i sang (at synge selv) og brugsklaver (simpelt akkordakkompagnement). Løses individuelt. Varighed: minutter. Der lægges vægt på overholdelse af notation, inspirerende udtryk, sund og alsidig stemmebrug, velfungerende akkompagnement og musikalsk overskud. Kort mundtlig respons. Kriterier for gennemført modul Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans. Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke

272 Page 272 of 418 gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens Del1, afsnit MU2: MUSIKLEDELSE, MUSIKALSK LÆRING OG UNDERVISNINGSMETODIK Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet Der er fokus på at udvikle de studerendes forudsætninger for ledelse af og deltagelse i udøvende musikalske aktiviteter, herunder sammenspil, kor og sang i grupper og individuelt. Der arbejdes med musikteori, satsarbejde og arrangement rettet mod forskellige målgrupper. Musikdidaktik indgår i relation til musikudøvelse. Der lægges vægt på musikpædagogisk og -didaktisk refleksion over viden og færdigheder der indgår i modulets indholdsområder. Der lægges endvidere særlig vægt på udvikling af den studerendes egne musikalske færdigheder. Evt. forudsætninger for at læse modulet Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Modulet godkendes til musik med 10 ECTS. Modulets vidensgrundlag Faget har sin basis i to forskellige videns- og færdighedsdimensioner; en kunstnerisk og en vidensbaseret. Modulet bygger på teori og forskning vedrørende børn og unges musikalske udvikling og læring samt på teorier om musikkens kvaliteter og mangfoldighed. Forskning vedrørende musikfaget i folkeskolen udgør et centralt grundlag. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Musikudøvelse Kompetenceområde 2: Musikalsk skaben Kompetenceområde 3: Musikforståelse Kompetenceområde 4: Musikdidaktik Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet lede musikalsk udfoldelse i et inkluderende klassefællesskab. begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle kreative musikalske processer på udfordrende og anerkendende måder, der udvikler elevers formåen til selvstændigt at skabe og udvikle musik.

273 Page 273 of 418 varetage undervisning i musik som æstetisk, kulturelt, og historisk fænomen. begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i musik. Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om vejlede og lede sammenspil differentieret på baggrund af egen beherskelse af relevante instrumenter anvende it og anden teknologi som arbejdsredskab og kreativt værktøj lede og akkompagnere fællessang og musikaktiviteter på klaver udtryksfuldt i et bredt udvalg af stilarter anvende egen stemme musikalsk og nuanceret som hjælpemiddel og arbejdsredskab i undervisningen lede stemmearbejde, fællessang og en- eller flerstemmigt kor i et bredt udvalg af genrer udtrykke sig musikalsk gennem instrumentalspil med forståelse for genre og teknik arrangere musik og musikalske aktiviteter i et bredt udvalg af stilarter for varierede målgrupper med forskellige pædagogiske formål formulere og anvende differentierede undervisnings- og læringsmål for musikundervisning udvælge undervisningsindhold til såvel enkeltaktiviteter som længere forløb differentieret og inkluderende agere i forskellige musiklærerroller fra den myndige leder og dirigent til den lydhøre og inspirerende igangsætter i og med musik perspektivere musik som strukturelt, æstetisk, kulturelt og historisk fænomen sammenspilsmetodik og instrumentkendskab samt analog og digital teknologi lydbearbejdning, nodeskrivning på computer, it og internetressourcer musikteori, spilleteknik, repertoire, stilarter, instruktion og ledelse i forbindelse med klaverspil stemmearbejde i relation til musikalsk og sproglig udvikling af egen og andres stemmer udvikling af børns stemmer, sproglig udvikling, kor/sang-metodik, indstudering, sangligt repertoire, sanglige kulturer og traditioner musikalske genrer, motoriske/tekniske øveprocesser, musikalsk fortolkning musikteori, notation, arrangement, instrumentation og satslære og musikalske læremidler musikkens betydning som eksistentielt, æstetisk, kulturbærende og identitetsskabende fænomen, begrundelser for musikfaget, musikfagets formål og indhold musikalsk læring og progression, undervisningsdifferentiering, læreplaner i musik og læremidler i musikfaget undervisningsmetodik, klasseledelse, musiklærerroller, formidlingsstrategier samt formelle og uformelle læreprocesser musik i et historisk, psykologisk, oplevelsesmæssigt, æstetisk og samfundsmæssigt perspektiv, herunder forskellige musikkulturer, børne- og ungdomskulturer samt musik og medier Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. En endelig fordeling af studie- og

274 Page 274 of 418 arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan. Kategori 1: 76 timer Kategori 2: 114 timer Kategori 3: 80 timer Kategori 4: 5 timer Modulets relation til praksis Modulets sigte er at udruste den studerende til at kunne tilrettelægge, lede, reflektere over musikaktiviteter i folkeskolen gennem konkrete arbejdsformer og forløb indenfor musikfagets kerneområder. Deltagelseskrav Den studerende forventes at deltage aktivt i modulets undervisning med henblik på underviserens mulighed for at vurdere den studerendes læringsudbytte svarende til minimum bestået på 7-trinsskalalen (standpunktsbedømmelse). Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes. Komposition til undervisningsbrug: Aflevering af en kort komposition, som tager afsæt i et sæt spilleregler. Kompositionen skal egne sig til undervisningsbrug i folkeskolen. Den studerende har valgfrihed blandt et udvalg af notationsformer. Kompositionen præsenteres og indstuderes med musikholdet mhp. demonstration af musikledelse i et inkluderende fællesskab. Løses individuelt. Der lægges vægt på, at den studerende overholder de opstillede spilleregler, bruger dem kreativivt og reflekterer over deres betydning, samt at der er sammenhæng mellem musikalsk ide og musikledelsesform. Kort mundtlig respons. Arrangement: Aflevering af et arrangement, noteret i partitur, hvor den studerende musikalsk bearbejder enten en egen komposition eller selvvalgt materiale af anden komponist. Omfang: 3-10 sider. Der lægges vægt på musikteoretisk viden og færdigheder, instrumentation og satslære samt disponeringen af et musikalsk forløb. Kort skriftlig respons. Sang- og klaverprøve: Deltagelse i modulprøve i sang (at synge med andre samt ledelse af sang med egen stemme og krop) og brugsklaver (akkompagnement, ledelse af kanon, selvarrangeret sang og prima vista-spil). Løses individuelt. Varighed: minutter. Der lægges vægt på musikledelseskompetencer, genre- og stilforståelse, musikalsk indlevelse, hensigtsmæssig og varieret brug af stemme og klaver. Kort mundtlig respons. Kriterier for gennemført modul Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans. Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens Del1, afsnit MU3: MUSIKUNDERVISNING MED MUSIKFORSTÅELSE I TEORI OG PRAKSIS Modultype, -omfang og -sprog

275 Page 275 of 418 Basis, lokalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet Den studerendes forståelse af musik som kulturbærende og historisk fænomen udvikles og kvalificeres. Der arbejdes med eksemplariske læremidler og aktivitetsformer der bl.a. indebærer at den studerende tilegner sig færdigheder i både at spille og synge, skabe musik, lytte til musik, fortolke og analysere musik og til at reflektere over musikken og musikalske forhold i samfund og kulturliv. Centralt er refleksion over musikalsk læring og i særdeleshed musikforståelse i relation til et inkluderende læringsmiljø hvor forskellighed og dermed undervisningsdifferentiering står centralt. Evt. forudsætninger for at læse modulet Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Modulet godkendes til musik med 10 ECTS. Modulets vidensgrundlag Faget har sin basis fra to forskellige videns- og færdighedsdimensioner; en kunstnerisk og en vidensbaseret. Modulet bygger på teori og forskning vedrørende børn og unges musikalske udvikling og læring samt på teorier om musikkens kvaliteter og mangfoldighed. Forskning vedrørende musikfaget i folkeskolen udgør et centralt grundlag. Kompetenceområder, som indgår i modulet De fire kompetenceområder med hovedvægt på kompetenceområde 3 og 4. Kompetenceområde 1: Musikudøvelse Kompetenceområde 2: Musikalsk skaben Kompetenceområde 3: Musikforståelse Kompetenceområde 4: Musikdidaktik Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet lede musikalsk udfoldelse i et inkluderende klassefællesskab. begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle kreative musikalske processer på udfordrende og anerkendende måder, der udvikler elevers formåen til selvstændigt at skabe og udvikle musik. varetage undervisning i musik som æstetisk, kulturelt, og historisk fænomen. begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i musik.

276 Page 276 of 418

277 Page 277 of 418 Færdighedsmål: Den studerende kan etablere læringsrum for elevers selvstændige arbejde med musikudøvelse arrangere musik og musikalske aktiviteter i et bredt udvalg af stilarter for varierede målgrupper med forskellige pædagogiske formål skabe musik på baggrund af egne vokale og instrumentale færdigheder med musikalsk nysgerrighed, autenticitet og overblik anvende it og anden teknologi som arbejdsredskab og kreativt værktøj perspektivere musik som strukturelt, æstetisk, kulturelt og historisk fænomen fortolke musik i et bredt udvalg af stilarter og genrer udtrykke musikalsk forståelse gennem vokal og instrumental udøvelse formidle musik i forskellige genrer og stilarter fra forskellige historiske perioder planlægge, gennemføre og evaluere varieret og aktiverende undervisning i musiklytning og musikoplevelse formulere og anvende differentierede undervisnings- og læringsmål for musikundervisning udvælge undervisningsindhold til såvel enkeltaktiviteter som længere forløb differentieret og inkluderende varetage undervisning med øje for elevernes musikalske forudsætninger, udvikling og potentialer analysere egen og andres musikundervisning med henblik på udvikling af musikundervisning i folkeskolen gennem anvendelse af data fra evalueringer analysere undervisningsmidler hensigtsmæssigt i forhold til undervisningens mål og centrale indhold samt resultater fra forskning og udviklingsarbejde Vidensmål: Den studerende har viden om læreprocesser og organisering musikteori, notation, arrangement, instrumentation og satslære og musikalske læremidler kreative processer, musikalsk interpretation og varierede udtryksformer lydbearbejdning, nodeskrivning på computer, it og internetressoucer musik i et historisk, psykologisk, oplevelsesmæssigt, æstetisk og samfundsmæssig perspektiv herunder forskellige musikkulturer, børne- og ungdomskulturer samt musik og medier musikteori og musikalsk analyse hørelære, musikalsk frasering, instrumentog stemmeteknik og -brug i forskellige musikalske stilarter musikalske genrer, stilarter og musikhistorie metoder til musiklytning og musikalsk udvikling musikkens betydning som eksistentielt, æstetisk, kulturbærende og identitetsskabende fænomen, begrundelser for musikfaget, musikfagets formål og indhold musikalsk læring og progression, undervisningsdifferentiering, læreplaner i musik og læremidler i musikfaget musikpædagogisk teori, elevernes musikalske udvikling, æstetiske læreprocesser, musikalitetsteori evalueringsmetoder og observation og iagttagelse som metoder til at skabe viden om musikundervisning i folkeskolen læremidler samt resultater fra forskning og udviklingsarbejde

278 Page 278 of 418 anvende musikfaget i samspil med andre fag og aktiviteter på skolen bidrage til skolens almene dannelsesopgave både i musikfaget og på skolen generelt tværfaglighed musikkens betydning som motorisk/fysisk, psykologisk, socialt og kulturelt fænomen Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan. Kategori 1: 76 timer Kategori 2: 114 timer Kategori 3: 80 timer Kategori 4: 5 timer Modulets relation til praksis Modulet er et praksissamarbejdemodul. Rammerne for praksissamarbejdet er beskrevet under afsnittet om praktikvirksomhed i studieordningens DEL 1 afsnit & Deltagelseskrav Den studerende forventes at deltage aktivt i modulets undervisning med henblik på underviserens mulighed for at vurdere den studerendes læringsudbytte svarende til minimum bestået på 7-trinsskalalen (standpunktsbedømmelse). Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes. Faglig-pædagogisk projekt: Mundtlig/praktisk fremlæggelse af udvalgte dele af faglig-pædagogisk projekt. Der lægges vægt på klar begrundelse for projektet og tydeligt formål med fremlæggelsen. Løses individuelt eller i grupper på 2-4. Varighed: min. afhængigt af gruppestørrelse. Responsform aftales på holdet med holdets underviser. Sang- og klaverprøve: Deltagelse i modulprøve i sang (herunder sang til eget akkompagnement, a cappela-sang og mikrofonsang) og brugsklaver (herunder sanginstruktion og pedalspil) på baggrund af liste med sange/aktiviteter, som underviserne kan trække lod fra. Løses individuelt. Varighed: 10 minutter. Der lægges vægt på stilistisk spredning og forståelse, hensigtsmæssig teknik, fortolkning, musikledelse fra klaveret, varieret og ubesværet akkompagnementsspil. Kort mundtlig respons. Kriterier for gennemført modul Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans. Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke

279 Page 279 of 418 gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens Del1, afsnit PRØVEN I UNDERVISNINGSFAGET MUSIK Prøven består af to delprøver. Der gives en samlet karakter for de to delprøver. 1. delprøve: Mundtlig prøve refleksion over praksis Den studerende udarbejder en musikdidaktisk synopsis. Synopsen rummer en musikfaglig problemstilling, som den studerende demonstrerer, redegør for, analyserer og diskuterer i forhold til musikfagets mål. Der kan indgå ikke-verbale elementer. Synopsis indgår i bedømmelsen Den mundtlige prøve kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg Omfanget af synopse er maks. 5 normalsider. Sidetal følger gruppestørrelse. 2. delprøve: Praktisk prøve refleksion i praksis Den studerende demonstrerer gennem et alsidigt program i en faglig-pædagogisk praksis sine musiklærerkompetencer, der dokumenteres med inddragelse af sang, brugsklaver, spil på selvvalgt instrument samt musikledelse. Den studerende udfærdiger en plan med begrundelser for programvalg. Programvalget indgår ikke i bedømmelsen og er maks. 1 normalside. Den praktiske prøve kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg. Samlet eksaminationstid til de to prøver: 60 minutter. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve. Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven: Aflevering af musikdidaktisk synopsis i angivet form og indhold til rette tid og sted. Udfærdigelse af plan med begrundelse for programvalg i angivet form og indhold til rette tid og sted.

280 Page 280 of 418 Natur/teknologi NT1: NATUR/TEKNOLOGI PÅ MELLEMTRINNET Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er dansk, men tekster på engelsk og nabosprog vil forekomme. Kort beskrivelse af modulet I dette modul belyses de særlige problemstillinger der vedrører natur/teknologiundervisning i 4.-6.klasse. I perioden fra klasse ændrer elevernes interesse for naturvidenskab sig fra det mere enkle og umiddelbare til det mere strukturerede og specifikke. I modulet belyses forhold som fastholder og styrker elevernes interesse for naturfag, deres praktiske færdigheder, kreativitet og evner til samarbejde og respekt for samspillet mellem menneske og natur. I modulet arbejdes især med: Der arbejdes med progression, naturvidenskabelige kompetencer, og hvordan naturfaglige undervisningsressourcer og elevernes egne undersøgelser bidrager til at styrke natur/teknologi i det samlede skoleforløb. Fastholdelse og konsolidering af børnenes interesse for naturfaglige emner. Innovation og brugen af digitale læremidler og undersøgelser indgår som vigtige dele af studieprocessen også i forhold til anvendelse i skolen. Faglig læsning og brug af læremidler. Ressourcer og energistrømme, og teknologianvendelse i hverdagen. Universets opståen og udvikling, solsystemet og planeten Jorden. Grundlæggende forhold for evolution og rubricering af det levende i grupper. De fire delkompetencers betydning for undervisningens tilrettelæggelse og elevernes læring. Evt. Forudsætninger for at læse modulet Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Modulet godkendes til natur/teknologi med 10 ECTS. Modulets vidensgrundlag Undervisningen baseres på nationale og internationale forsknings- og udviklingsarbejder der omhandler tematikker inden for naturfagsundervisning der er relevante for undervisningen af elever på skolens mellemtrin. Indholdsområder vil bl.a. være: Naturfagenes betydning i grundskoleuddannelse, relevante naturfaglige kilder og fagdidaktiske tekster. I studieforløbet indgår det teoretiske vidensgrundlag i vekselvirkning med viden fra praksisfeltet. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktik med henblik på elevers læring og almendannelse i natur/teknologi. Kompetenceområde 2: Natur/teknologi-undervisning i et kompetenceperspektiv.

281 Page 281 of 418 Kompetenceområde 3: Undervisning i natur/teknologis kerneområder (1): mennesket, sundhed og levevilkår, teknologifrembringelse og -anvendelse og menneskets interageren med naturgrundlaget. Kompetenceområde 4: Undervisning i natur/teknologis kerneområder (2): Universets, Jordens og livets opståen, udvikling og beskrivelse. Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i natur/teknologi. begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle natur/teknologi-undervisning med henblik på at udvikle elevernes naturfaglige kompetencer. begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning om menneskets samspil med naturen og anvendelse af teknologi. begrundet planlægge, gennemføre, evaluere samt udvikle undervisning i natur/teknologi, der styrker elevernes evne til at forstå og forholde sig til de naturgivne og teknologiske udviklingsprocesser fra universets tilblivelse og til nutiden både på mikroplanet og på makroplanet.

282 Page 282 of 418

283 Page 283 of 418 Færdighedsmål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle læringsmålstyret undervisning i natur/teknologi på et naturfagsdidaktisk grundlag anvende forskellige undervisningsressourcer og vælge fysiske rammer i forhold til undervisningens naturfaglige mål og indhold under hensyntagen til såvel den enkelte elevs som grupper af elevers læreprocesser evaluere den enkelte elevs som grupper af elevers udbytte af undervisningen i natur/teknologi såvel formativt som summativt i relation til fagets læringsmål gennemføre natur/teknologiundervisning, der udvikler elevernes evne til at anvende fagsprog til at kommunikere om naturfaglige emner og problemstillinger Vidensmål: Den studerende har viden om naturfagsdidaktik og naturfagsdidaktisk forskning undervisningsressourcer i naturfag såsom lærebøger, laboratorier, multimodale og webbaserede læremidler, science centre, uderum, erhvervsvirksomheder, museer og it evaluering i naturfagsundervisning elever og elevgruppers, herunder tosprogede elevers, hverdagssprog, fagsprog og begrebsdannelse i naturfagene gennemføre undervisning der udvikler og fastholder elevernes motivation og interesse for naturfag inddrage eksempler på naturvidenskabens og teknologiens anvendelse i samfundet i natur/teknologiundervisningen begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning, der udvikler elevernes undersøgelseskompetence begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle kompetenceudviklende natur/teknologi-undervisning, i samspillet mellem de naturfaglige kompetence, der er afpasset elevernes faglige og udviklingsmæssige progression begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle natur/teknologiundervisning omhandlende historiske og filosofiske aspekter af naturvidenskaben begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle natur/teknologiundervisning, der udvikler elevernes evne til at designe, anvende og vurdere modeller til forståelse af naturfaglige fænomener og sammenhænge begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning der udvikler elevernes kommunikative og perspektiverende kompetence i forhold til problemstillinger hvor forhold der har betydning for fastholdelse og udvikling af elevernes interesse og motivation for naturfag naturvidenskabernes anvendelse i samfundsmæssige, teknologiske og erhvervsmæssige kontekster samt viden om inddragelse af omverden i undervisningen didaktisk teori om undersøgende arbejde i naturfagsundervisningen naturfaglige kompetencer, herunder undersøgelses-, modellerings-, perspektiverings-, og kommunikationskompetence hovedtræk af naturvidenskabernes og teknologiens historie og filosofi anvendelse af modeller i faget og i naturvidenskaben interessemodsætningers betydning for diskussion og vurdering af problemstillinger, hvor naturfaglig

284 Page 284 of 418 naturfaglig viden kan bidrage til vurdering og stillingtagen inddrage eksempler på nyere naturvidenskabelig forskning i undervisning begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i ressourcer, ressourceforbrug og energistrømme med bæredygtighed som perspektiv begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning hvor eleverne får indblik i og anvender processer til design og produktion af produkter inddrage den lokale natur i undervisningen begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning om livets udvikling i et naturvidenskabeligt perspektiv begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning om stoffer og materialer, som elever typisk møder i hverdagen begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning om universet, solsystemet og planeten Jorden begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning, der inddrager lokalsamfundet viden kan bidrage til vurdering og stillingtagen nyere forskning inden for naturvidenskab ressourcer og energistrømme, vedvarende og ikke vedvarende energiformer teknologiudvikling, innovation og designprocesser levende organismer, landskaber og levesteder systematik og evolution grundstoffer og materialers egenskaber og anvendelse, stofkredsløb og energiomsætning universets opståen og udvikling, solsystemet og planeten Jorden udformning af lokal bebyggelse og infrastruktur Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan. Kategori 1: 68 timer Kategori 2: 135 timer Kategori 3: 66 timer Kategori 4: 6 timer Modulets relation til praksis På dette modul indgår praksis i en del af portefolioprodukterne. Deltagelseskrav Den studerende forventes at deltage aktivt i modulets undervisning med henblik på underviserens mulighed for at vurdere den studerendes læringsudbytte svarende til minimum bestået på 7-trinsskalalen (standpunktsbedømmelse). Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes.

285 Page 285 of 418 Titel Sikkerhedskursus Type/Form Aktiv deltagelse hele dagen Omfang 1 dags kursus Bedømmelse Godkendt/ikke-godkendt Respons Titel Portefolio Type/Form Portefolio med otte produkter, hvoraf min. 1 er et digitalt produkt Produkterne defineres nærmere af underviseren Potefolien er individuel Omfang Bedømmelse Godkendt/ikke-godkendt Respons Mundtlig respons i forbindelse med evaluering af modulet Kriterier for gennemført modul Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans. Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens Del1, afsnit NT2: NATUR/TEKNOLOGI I INDSKOLINGEN Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er dansk, men tekster på engelsk og nabosprog vil forekomme. Kort beskrivelse af modulet I dette modul fokuseres på at planlægge og udvikle natur/teknologiundervisning med udgangspunkt i de yngste elevers interesser for de naturfaglige og teknologiske fænomener, eleverne møder i deres hverdag. Gennem hele modulet lægges der særlig vægt på de fagdidaktiske problemstillinger, der vedrører natur/teknologiundervisning i klasse og udvalgte faglige områder. Herunder: Overgangen fra daginstitution til skole og indføring i skolens naturfaglige fagrække. Fastholdelse og konsolidering af børnenes interesse for naturfaglige emner. Børnenes oplevelser og fortolkninger af naturfaglige fænomener og sammenhænge i deres hverdag og nære omverden. Der arbejdes med, hvordan man gradvis udvikler et naturfagligt begrebsapparat og lærer at identificere og reflektere over naturfaglige problemstillinger. Undersøgelsesmetoder som direkte oplevelse, sansning, iagttagelse, beskrivelse, undersøgelse, stille spørgsmål og afprøvning med argumentation.

286 Page 286 of 418 Teknologi og ressourcer, udvalgte dyr og planter og deres livsbetingelser, lokal bebyggelse og infrastruktur, naturfaglige fænomener, som børn typisk møder i hverdagen f.eks. årstider. Sundhedsmæssige aspekter i forhold til miljø, livsstil og livskvalitet. De fire delkompetencers betydning for undervisningens tilrettelæggelse og elevernes læring. Læringsteori om børns kognitive udvikling set i forhold til naturfagenes abstrakte repræsentationsformer. Innovation og brug af digitale læremidler og undersøgelsesmetoder indgår som centrale dele af studieprocessen og i forhold til praksis i skolen. Evt. Forudsætninger for at læse modulet Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Modulet godkendes til natur/teknologi med 10 ECTS. Modulets vidensgrundlag Undervisningen baseres på nationale og internationale forsknings- og udviklingsarbejder der omhandler tematikker inden for naturfagsundervisning for skolens yngste elever. Indholdsområder vil bl.a. være: Naturfagenes betydning i grundskoleuddannelse, relevante naturfaglige kilder og fagdidaktiske tekster. I studieforløbet indgår det teoretiske vidensgrundlag i vekselvirkning med viden fra praksisfeltet. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktik med henblik på elevers læring og almendannelse i natur/teknologi. Kompetenceområde 2: Natur/teknologi-undervisning i et kompetenceperspektiv. Kompetenceområde 3: Undervisning i natur/teknologis kerneområder (1): mennesket, sundhed og levevilkår, teknologifrembringelse og -anvendelse og menneskets interageren med naturgrundlaget. Kompetenceområde 4: Undervisning i natur/teknologis kerneområder (2): Universets, Jordens og livets opståen, udvikling og beskrivelse. Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i natur/teknologi. begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle natur/teknologi-undervisning med henblik på at udvikle elevernes naturfaglige kompetencer. begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning om menneskets samspil med naturen og anvendelse af teknologi. begrundet planlægge, gennemføre, evaluere samt udvikle undervisning i natur/teknologi, der styrker elevernes evne til at forstå og forholde sig til de naturgivne

287 Page 287 of 418 og teknologiske udviklingsprocesser fra universets tilblivelse og til nutiden både på mikroplanet og på makroplanet.

288 Page 288 of 418

289 Page 289 of 418 Færdighedsmål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle læringsmålstyret undervisning i natur/teknologi på et naturfagsdidaktisk grundlag anvende forskellige undervisningsressourcer og vælge fysiske rammer i forhold til undervisningens naturfaglige mål og indhold under hensyntagen til såvel den enkelte elevs som grupper af elevers læreprocesser evaluere den enkelte elevs som grupper af elevers udbytte af undervisningen i natur/teknologi såvel formativt som summativt i relation til fagets læringsmål gennemføre natur/teknologiundervisning, der udvikler elevernes evne til at anvende fagsprog til at kommunikere om naturfaglige emner og problemstillinger gennemføre undervisning der udvikler og fastholder elevernes motivation og interesse for naturfag inddrage eksempler på naturvidenskabens og teknologiens anvendelse i samfundet i natur/teknologiundervisningen begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle af læringsmålstyret undervisning, der udvikler elevernes undersøgelseskompetence begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udviklekompetenceudviklende natur/teknologi-undervisning, der er afpasset elevernes faglige og udviklingsmæssige progression begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle natur/teknologiundervisning, der udvikler elevernes evne til at designe, anvende og vurdere modeller til forståelse af naturfaglige fænomener og sammenhænge begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning der udvikler elevernes kommunikative og perspektiverende kompetence i forhold til problemstillinger hvor naturfaglig viden kan bidrage til vurdering og stillingtagen inddrage eksempler på nyere naturvidenskabelig forskning i undervisning begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle natur/teknologiundervisning i Vidensmål: Den studerende har viden om naturfagsdidaktik og naturfagsdidaktisk forskning undervisningsressourcer i naturfag såsom lærebøger, laboratorier, multimodale og webbaserede læremidler, science centre, uderum, erhvervsvirksomheder, museer og it evaluering i naturfagsundervisning elever og elevgruppers, herunder tosprogede elevers, hverdagssprog, fagsprog og begrebsdannelse i naturfagene forhold der har betydning for fastholdelse og udvikling af elevernes interesse og motivation for naturfag naturvidenskabernes anvendelse i samfundsmæssige, teknologiske og erhvervsmæssige kontekster samt didaktisk viden om inddragelse af omverden i undervisningen didaktisk teori om undersøgende arbejde i naturfagsundervisningen naturfaglige kompetencer, herunder undersøgelses-, modellerings-, perspektiverings-, og kommunikationskompetence anvendelse af modeller i faget og i naturvidenskaben interessemodsætningers betydning for diskussion og vurdering af problemstillinger, hvor naturfaglig viden kan bidrage til vurdering og stillingtagen nyere forskning inden for naturvidenskab

290 Page 290 of 418 samarbejde med skolens øvrige fag og obligatoriske emner begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning hvor eleverne får indblik i og anvender processer til design og produktion af produkter begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle natur/teknologiundervisning, hvor der lægges vægt på naturvidenskabens og teknologiens almendannende potentialer begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning om naturfaglige fænomener, som elever møder i hverdagen inddrage den lokale natur i undervisningen begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning om stoffer og materialer, som elever typisk møder i hverdagen begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i menneskets fysiologi og anatomi med sundhedsmæssig handlekompetence som perspektiv naturvidenskabernes bidrag i tværfagligt samarbejde med andre vidensområder teknologiudvikling, innovation og designprocesser naturvidenskabens bidrag til almen dannelse gennem perspektivering af fagets elementer og forståelse af omverdenen naturfaglige og teknologiske hverdagsfænomener levende organismer, landskaber og levesteder grundstoffer og materialers egenskaber og anvendelse, stofkredsløb og energiomsætning menneskets fysiologi, anatomi, sundhedsundervisning Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan. Kategori 1: 68 timer Kategori 2: 135 timer Kategori 3: 66 timer Kategori 4: 6 timer Modulets relation til praksis: I dette modul indgår praksis i en del af portefolioprodukterne. Deltagelseskrav Den studerende forventes at deltage aktivt i modulets undervisning med henblik på underviserens mulighed for at vurdere den studerendes læringsudbytte svarende til minimum bestået på 7-trinsskalalen (standpunktsbedømmelse). Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes.

291 Page 291 of 418 Titel Type/Form Eksempel på eksamensprodukt Skriftlig opgave. Opgaven udarbejdes i grupper af 2-3 studerende. De studerende udarbejder med udgangspunkt i en konkret problemstilling et eksempel på et eksamensprodukt. Omfang Maks. 5 normalsider Bedømmelse Godkendt/ikke-godkendt Respons Skriftlig respons Titel Portefolio Type/Form Portefolio med otte produkter, hvoraf min. 1 er et digitalt produkt Produkterne defineres nærmere af underviseren Portefolien er individuel Omfang Bedømmelse Godkendt/ikke-godkendt Respons Der gives mundtlig respons i forbindelse med modulevalueringen. Kriterier for gennemført modul Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans. Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens Del1, afsnit NT3: NATUR, TEKNOLOGI OG SAMFUND Modultype, -omfang og -sprog Basis, lokalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er dansk, men tekster på engelsk og nabosprog vil forekomme. Kort beskrivelse af modulet I dette modul arbejdes projektorienteret med forskellige aspekter af mennesket og menneskets samspil med naturen. Hvert tema vil være karakteriseret ved både at indeholde naturfaglige aspekter samt fagdidaktiske aspekter i relation til undervisning i natur/teknologi i skolen. Der vil være fokus på belysning af sammenhænge og konsekvenser i forhold til ønskede udviklingsmål for levevilkår for mennesker både lokalt og globalt. Følgende elementer vil være centrale: Begrebet bæredygtighed og undervisning frem mod udvikling af handlekompetence hos eleverne i skolen. Gruppers forskellige interesser i forhold til brug af og udnyttelse af naturen og dens ressourcer vil indgå som en central del af undervisningen, samt hvordan dette kan indgå i undervisningen i skolen.

292 Page 292 of 418 Positive og negative konsekvenser ved anvendelsen af naturgrundlaget i forhold til ønskede udviklinger af livsbetingelser og levevilkår for mennesker. Menneskets fysiologi og sundhedsmæssige aspekter i forhold til miljø, livsstil og livskvalitet. Belysning af aktuelle, samfundsmæssige sammenhænge/problemstillinger (f.eks. energiforsyning, globale og lokale sundhedsaspekter og teknologiudviklingens betydning). Der vil både blive fokuseret på en faglig belysning af disse forhold og udvikling af den studerendes egen forståelse og stillingtagen til grundlæggende forhold ved menneskers udnyttelse af naturgrundlaget i forhold til ønskede udviklinger. Sammenhænge mellem det lokale og det globale. Undervisningsmæssige aspekter af at betragte natur/teknologi som et almendannede fag. Evt. Forudsætninger for at læse modulet Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Modulet godkendes til natur/teknologi med 10 ECTS. Modulets vidensgrundlag Undervisningen baseres på nationale og internationale forsknings- og udviklingsarbejder der omhandler tematikker omkring handlekompetence, interessemodsætninger og uddannelse for bæredygtig udvikling. I studieforløbet indgår det teoretiske vidensgrundlag i vekselvirkning med viden fra praksisfeltet. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktik med henblik på elevers læring og almendannelse i natur/teknologi. Kompetenceområde 2: Natur/teknologi-undervisning i et kompetenceperspektiv. Kompetenceområde 3: Undervisning i natur/teknologis kerneområder (1): mennesket, sundhed og levevilkår, teknologifrembringelse og -anvendelse og menneskets interageren med naturgrundlaget. Kompetenceområde 4: Undervisning i natur/teknologis kerneområder (2): Universets, Jordens og livets opståen, udvikling og beskrivelse. Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i natur/teknologi. begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle natur/teknologi-undervisning med henblik på at udvikle elevernes naturfaglige kompetencer. begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning om menneskets samspil med naturen og anvendelse af teknologi. begrundet planlægge, gennemføre, evaluere samt udvikle undervisning i natur/teknologi, der styrker elevernes evne til at forstå og forholde sig til de naturgivne

293 Page 293 of 418 og teknologiske udviklingsprocesser fra universets tilblivelse og til nutiden både på mikroplanet og på makroplanet.

294 Page 294 of 418 Færdighedsmål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle læringsmålstyret undervisning i natur/teknologi på et naturfagsdidaktisk grundlag anvende forskellige undervisningsressourcer og vælge fysiske rammer i forhold til undervisningens naturfaglige mål og indhold under hensyntagen til såvel den enkelte elevs som grupper af elevers læreprocesser evaluere den enkelte elevs som grupper af elevers udbytte af undervisningen i natur/teknologi såvel formativt som summativt i relation til fagets læringsmål gennemføre natur/teknologiundervisning, der udvikler elevernes evne til at anvende fagsprog til at kommunikere om naturfaglige emner og problemstillinger gennemføre undervisning der udvikler og fastholder elevernes motivation og interesse for naturfag inddrage eksempler på naturvidenskabens og teknologiens anvendelse i samfundet i natur/teknologiundervisningen begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udviklekompetenceudviklende natur/teknologi-undervisning, der er afpasset elevernes faglige og udviklingsmæssige progression begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle natur/teknologiundervisning med historiske og filosofiske aspekter af naturvidenskaben begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning der udvikler elevernes kommunikative og perspektiverende kompetence i forhold til problemstillinger hvor naturfaglig viden kan bidrage til vurdering og stillingtagen inddrage eksempler på nyere naturvidenskabelig forskning i undervisning begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle natur/teknologiundervisning i samarbejde med skolens øvrige fag og obligatoriske emner begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i menneskets fysiologi og Vidensmål: Den studerende har viden om naturfagsdidaktik og naturfagsdidaktisk forskning undervisningsressourcer i naturfag såsom lærebøger, laboratorier, multimodale og webbaserede læremidler, science centre, uderum, erhvervsvirksomheder, museer og it evaluering i naturfagsundervisning elever og elevgruppers, herunder tosprogede elevers, hverdagssprog, fagsprog og begrebsdannelse i naturfagene forhold der har betydning for fastholdelse og udvikling af elevernes interesse og motivation for naturfag naturvidenskabernes anvendelse i samfundsmæssige, teknologiske og erhvervsmæssige kontekster samt viden om inddragelse af omverden i undervisningen naturfaglige kompetencer, herunder undersøgelses-, modellerings-, perspektiverings-, og kommunikationskompetence hovedtræk af naturvidenskabernes og teknologiens historie og filosofi interessemodsætningers betydning for diskussion og vurdering af problemstillinger hvor naturfaglig viden kan bidrage til vurdering og stillingtagen nyere forskning inden for naturvidenskab naturvidenskabernes bidrag i tværfagligt samarbejde med andre vidensområder menneskets fysiologi, anatomi, sundhedsundervisning

295 Page 295 of 418 anatomi med sundhedsmæssig handlekompetence som perspektiv begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle natur/teknologiundervisning, hvor der lægges vægt på naturvidenskabens og teknologiens almendannende potentialer begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i ressourcer, ressourceforbrug og energistrømme med bæredygtighed som perspektiv begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning, der inddrager lokalsamfundet begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning omhandlende interessemodsætninger knyttet til menneskers levevilkår forskellige steder på Jorden inddrage den lokale natur i undervisningen begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning om stoffer og materialer, som elever typisk møder i hverdagen naturvidenskabens bidrag til almen dannelse gennem perspektivering af fagets elementer og forståelse af omverdenen ressourcer og energistrømme, vedvarende og ikke vedvarende energiformer udformning af lokal bebyggelse og infrastruktur begrebet bæredygtighed set i forhold til forskellige typer af samfund, hvor mennesket interagerer med naturgrundlaget levende organismer, landskaber og levesteder grundstoffer og materialers egenskaber og anvendelse, stofkredsløb og energiomsætning Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan. Kategori 1: 68 timer Kategori 2: 135 timer Kategori 3: 66 timer Kategori 4: 6 timer Modulets relation til praksis Modulet er et praksissamarbejde modul. Rammerne for praksissamarbejdet er beskrevet under afsnittet om praktikvirksomhed i studieordningens DEL 1 afsnit & Deltagelseskrav Den studerende forventes at deltage aktivt i modulets undervisning med henblik på underviserens mulighed for at vurdere den studerendes læringsudbytte svarende til minimum bestået på 7-trinsskalalen (standpunktsbedømmelse). Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes.

296 Page 296 of 418 Titel Test i naturfaglige elementer fra natur/teknologi-faget Type/Form Individuel mundtlig prøve uden hjælpemidler. Der trækkes lod mellem 30 spørgsmål. De studerende kender spørgsmålene på forhånd. Omfang Bedømmelse Godkendt/ikke-godkendt Respons Mundtlig respons Titel Fremlæggelse af projekt Type/Form Projektarbejdet udføres og fremlægges i grupper af 2-3 studerende. Omfang Bedømmelse Godkendt/ikke-godkendt Respons Mundtlig respons Titel Digitalt produkt Type/Form Digitalt produkt, der defineres nærmere af underviseren. Produktet udarbejdes i grupper af 2-4 studerende Omfang Bedømmelse Godkendt/ikke-godkendt Respons Mundtlig respons i forbindelse med evaluering af modulet. Kriterier for gennemført modul Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans. Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens Del1, afsnit PRØVEN I UNDERVISNINGSFAGET NATUR/TEKNOLOGI Prøven består af 2 delprøver. Der gives en samlet karakter for de to delprøver. 1. delprøve: Skriftlig prøve Den/de studerende skal forud for den afsluttende eksterne prøve i undervisningsfaget aflevere 4 skriftlige prøveprodukter. Hvert prøveprodukt skal omhandle en lærerfaglig problemstilling, der er relateret til et eller flere af fagets kompetenceområder. Det enkelte prøveprodukt skal belyse og diskutere principielle fagdidaktiske forhold knyttet til undervisning i natur/teknologi i grundskolen. I prøveproduktet kan der indgå multimodale elementer, der eksemplificerer centrale pointer i problemstillingen. Hvis der er tale om billed- eller lydoptagelser svarer 1 min. optagelser til en normalside. Der kan maksimalt vedlægges 2 min. optagelser. Ved individuel eksamen må hvert prøveprodukt maksimalt være på 5 normalsider. Ved gruppeeksamen henvises til de generelle retningslinjer for eksamen.

297 Page 297 of 418 Den/de studerende skal sammen med de 4 prøveprodukter aflevere en oversigt, der godtgør, at produkterne tilsammen dækker alle fagets kompetenceområder. Et af de 4 prøveprodukter udtrækkes ved lodtrækning. Resultatet af lodtrækningen meddeles den studerende et døgn før den mundtlige prøve. Det udtrukne prøveprodukt udgør den skriftlige delprøve. Den skriftlige prøve kan afvikles individuelt eller i grupper på maks. 3 studerende efter den studerendes valg. 2. delprøve: Mundtlig prøve Ud fra det udtrukne prøveprodukt fremlægger og demonstrerer den studerende analyser, perspektiver, eksemplariske aktiviteter (herunder praktisk arbejde, hvis det er relevant for problemstillingen), og om muligt praksiserfaringer. Desuden demonstreres fagdidaktisk og naturfaglig viden på lærerfagligt niveau i tilknytning til prøveproduktets indhold. Forberedelsestid: Fra offentliggørelsen af lodtrækningen til begyndelsen af eksaminationen. Eksaminationstid til den mundtlige prøve: 45 minutter. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve. Den mundtlige prøve afvikles individuelt eller som gruppeprøve på maks. 3 studerende efter den studerendes valg. Gruppeprøve forudsætter, at de studerende i gruppen har lavet fælles gruppeprodukter, som der kan trækkes lod imellem. Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven: Aflevering af 4 skriftlige prøveprodukter i angivet form og indhold til rette tid og sted. Aflevering af en oversigt, der godtgør, at produkterne tilsammen dækker alle fagets kompetenceområder i angivet form og indhold til rette tid og sted.

298 Page 298 of 418 Samfundsfag SA1: UNDERVISNING I POLITIK, MAGT OG DEMOKRATI I DANMARK OG I VERDEN Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet Modulet giver den studerende kompetence i at undervise i politik, magt og demokrati; lokalt, nationalt, regionalt og globalt. Formålet er, at den studerende kan forestå en undervisning, der fremmer elevernes demokratiske og politiske dannelse. Med udgangspunkt i de samfundsvidenskabelige discipliner og fagdidaktisk teori og praksis arbejdes der med, hvordan man begrundet planlægger, gennemfører, udvikler og evaluerer undervisning i og med demokrati i samfundsfag i folkeskolens klasse. Der arbejdes med, hvordan man samfundsvidenskabeligt kan analysere relevante problemstillinger inden for området politik, magt og demokrati. Demokratiske grundspørgsmål hvad er demokrati? belyst samfundsfilosofisk og politologisk. Analyser af det danske politiske system og dets funktion i forhold til forskellige idealer om demokratiet. Analyser og diskussion af demokratiet på europæisk plan Globale problemstillinger i forhold til demokratiet. Samtidig arbejdes der med, hvordan eleverne i skolen kan forholde sig til og selv analysere samfundsmæssige problemstillinger inden for området. Forudsætninger for at læse modulet Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Modulet godkendes til samfundsfag med 10 ECTS. Modulets vidensgrundlag Modulet bygger på empirisk forskning indenfor elevers samfundsfaglige kompetencer. Forskning og undersøgelser omkring samfundsfagsundervisning samt politisk og demokratisk dannelse i dansk og international kontekst. Fagdidaktisk og pædagogisk teori om undervisningsplanlægning og læring. Politologisk forskning og teori, herunder fx valgundersøgelser. Politisk filosofi, fx demokratiteori. Politisk sociologi, fx teorier og undersøgelser af vælgeradfærd. Samfundsvidenskabelig videnskabsteori. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Politik, demokrati og deltagelse

299 Page 299 of 418 Kompetenceområde 2: Sociale og kulturelle forhold samt globalisering Kompetenceområde 4: Samfundsfaglige arbejdsmetoder og samfundsfagdidaktik Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i politiske problemstillinger og demokrati i samfundsfag i folkeskolens klasse. begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i sociale og kulturelle forhold samt globalisering i samfundsfag i folkeskolens klasse. begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i samfundsfag med anvendelse af forskellige arbejdsformer og i brug af statistik og anden empiri i behandlingen af samfundsmæssige problemstillinger i folkeskolens klasse.

300 Page 300 of 418 Færdighedsmål: Den studerende kan inddrage elevers demokratiske handle- og deltagelsesmuligheder i samfundsfagsundervisning motivere elever til at tage stilling til det danske folkestyre gennem samfundsfagsundervisning analysere den aktuelle parlamentariske situation med anvendelse af relevante teorier og empiriske undersøgelser inddrage elektronisk kommunikation, herunder it, til styrkelse af elevernes demokratiske deltagelses- og beslutningsmuligheder udvikle elevernes grundlag for at kunne reflektere over dansk deltagelse i EUsamarbejdet i et demokratisk perspektiv analysere udvalgte aktuelle politiske problemstillinger på europæisk plan og diskutere hvordan disse kan indgå i samfundsfagsundervisningen i folkeskolen styrke elevernes færdigheder i at reflektere over Danmarks deltagelse i regionalt, europæisk og globalt samarbejde styrke elevers færdigheder i at analysere forskellige former for magt og ressourcers indflydelse på samfundsmæssig deltagelse og politiske beslutningsprocesser lokalt og globalt inddrage elevernes hverdagsliv i forståelsen af sammenhænge mellem kulturbegreber, normer, værdier, levevis og deltagelsesformer planlægge, lede, gennemføre og evaluere projektorganiseret og tværfaglig undervisning med inddragelse af den enkelte elevs forskellige læringsforudsætninger planlægge og gennemføre undervisning med afsæt i det juridiske grundlag for samfundsfaget foretage fagligt begrundede materialevalg, herunder af digitale læremidler Vidensmål: Den studerende har viden om demokrati, demokratiopfattelser og demokratiske processer politiske systemer, magtformer, ideologier, interesser, ressourcer og indflydelse den aktuelle parlamentariske situation, politiske partiers adfærd og vælgeradfærd forskellige former for demokratisk deltagelse, herunder gennem brug af it Danmarks medlemskab af EU og det danske politiske systems relation til EU, EU s institutioner, beslutningsprocedurer og integration aktuelle europæiske politiske problemstillinger i EU Danmarks deltagelse i regionalt, europæisk og globalt samarbejde, herunder begreberne suverænitet og interdependens sammenhænge mellem forskellige aktørers magt, ressourcer og handlemuligheder på lokalt og globalt plan sociologiske og kulturelle sammenhænge mellem normer, værdier, levevis og deltagelsesformer problemformulering, projektarbejde og problemformulering, som undervisningsform, og inddragelse af det omgivende samfund i undervisningen, tværfaglighed folkeskolens lovgrundlag og bestemmelser for samfundsfag anvendelse og analyse af forskellige former for kilder og læremidler til samfundsfagsundervisningen Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning

301 Page 301 of 418 (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan. Kategori 1: 66 timer Kategori 2: 168 timer Kategori 3: 40 timer Kategori 4: 1 timer Modulets relation til praksis Den studerende gennemfører i et team af medstuderende en empirisk baseret undersøgelse af hvordan politiske aktører kan bidrage til elevernes samfundsfaglige kundskaber og demokratiske kompetencer gennem en vurdering af de skolemidler og læringsmuligheder der er tilgængelige i fx politiske partier, folketinget, EU, interesseorganisationer. Deltagelseskrav Den studerende forventes at deltage aktivt i modulets undervisning med henblik på underviserens mulighed for at vurdere den studerendes læringsudbytte svarende til minimum bestået på 7-trinsskalalen (standpunktsbedømmelse). Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes. Oplæg: At den studerende har holdt et oplæg for holdet af 30 minutters varighed i samarbejde med andre studerende. Der gives respons i forbindelse med fremlæggelsen. Herunder at den studerende har samarbejdet med sit team om at udarbejde 2 oplæg i form af: En gang ugens aktuelle En gang undervisning i et fagligt materiale for holdet eller et fagdidaktisk oplæg om undervisningstilrettelæggelse, ud af huset aktiviteter, undervisningsmaterialer, herunder digitale lærermidler, spil mv. At den studerende sammen med sit team (de studerende kan indenfor teamet organisere sig i mindre opgavegrupper) har udarbejdet og afleveret: Undervisningsforløb: Et begrundet undervisningsforløb 8-12 lektioner. Med begrundet valg af 2 for forløbet centrale faglige begreber (8 sider). Opgaven skal bestås. Der gives skriftlig respons. Praksistilknytningsopgave: En praksistilknytningsopgave: Den studerende gennemfører i et team af medstuderende en undersøgelse af hvordan politiske aktører kan bidrage til elevernes samfundsfaglige kundskaber og demokratiske kompetencer gennem en vurdering af de skolemidler og læringsmuligheder, der er tilgængelige i fx politiske partier, folketinget, EU, interesseorganisationer. Der udvælges et materiale, som vurderes at kunne anvendes i undervisningen. (6 sider). Opgaven skal godkendes. Der gives mundtlig respons. Kriterier for gennemført modul Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans.

302 Page 302 of 418 Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens Del1, afsnit SA2: UNDERVISNING I SOCIOLOGI, SOCIALE OG KULTURELLE FORHOLD I DANMARK OG VERDEN. SAMFUNDSFAGLIGE UNDERSØGELSESMETODER Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet, 10 ECTS-point, modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet Modulet giver den studerende kompetence i at undervise i det sociologiske og kulturelle område i samfundsfaget i folkeskolen. Der arbejdes med hvordan man kan forestå en undervisning, der understøtter elevernes udvikling af en sociologisk og kulturel samfundsmæssig forståelse, der sætter dem i stand til at se sig selv som en del af samfundet. Et samfund, som de påvirker og påvirkes af. Der lægges vægt på sociologiske teorier om forholdet mellem individ og fællesskab. Med udgangspunkt i de samfundsvidenskabelige discipliner, med særlig fokus på det sociologiske område, og fagdidaktisk teori og praksis, arbejdes der med, hvordan man begrundet planlægger, gennemfører, udvikler og evaluerer undervisning i sociale og kulturelle forhold i samfundsfag i folkeskolens klasse. Der arbejdes med problemstillinger i et lokalt, nationalt, regionalt og globalt perspektiv. Forudsætninger for at læse modulet Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Modulet godkendes til samfundsfag med 10 ECTS. Modulets vidensgrundlag Empirisk forskning omkring elevers sociale og kulturelle forståelse, identitetsdannelse og udvikling. Sociologisk teoriudvikling, fx klassiske, nutidige sociologiske teoretikere. Sociologiske undersøgelser og forskning. Samfundsfilosofi, med vægt på forholdet mellem individ og fællesskab. Globaliseringsteori, både sociologiske og mere politologiske retninger. Samfundsvidenskabelig videnskabsteori og forskningsmetodik. Fagdidaktisk og pædagogisk teori om undervisningsplanlægning og læring. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 2: Sociale og kulturelle forhold samt globalisering Kompetenceområde 4: Samfundsfaglige arbejdsmetoder og samfundsfagdidaktik Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan

303 Page 303 of 418 begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i sociale og kulturelle forhold samt globalisering i samfundsfag i folkeskolens klasse. begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i samfundsfag med anvendelse af forskellige arbejdsformer og i brug af statistik og anden empiri i behandlingen af samfundsmæssige problemstillinger i folkeskolens klasse.

304 Page 304 of 418 Færdighedsmål: Den studerende kan fremme elevernes forståelse for egen og andres identitetsdannelse og socialisering i et etnisk, kulturelt og religiøst heterogent Danmark inddrage begreber om social differentiering til beskrivelse af sociale forskelle i Danmark og i verden i undervisningen styrke elevernes forståelse for forskellige samfundssyns fortolkning af hverdagsliv og levevis i et velfærdssamfund styrke elevers færdigheder i at analysere sammenhænge mellem regionale, europæiske samt globale processer og lokale kulturelle og etniske udtryk styrke elevers muligheder for at reflektere over politisk, kulturel og økonomisk globalisering fremme elevernes forståelse for sammenhænge mellem identitet, gruppedannelse og deres egen stillingtagen inddrage elevers eget it- og medieforbrug med henblik på udviklingen af deres kritiske tænkning foretage enkle empiriske undersøgelser og analysere forskellige datatyper, herunder ved brug af it, og diskutere de videnskabsteoretiske problemstillinger i forhold til en undersøgelse begrundet gennemføre læringsmålstyret samfundsfagsundervisning formulere læringsmål for undervisningsforløb i samfundsfag og diskutere begrundelsen af disse med inddragelse af undersøgelser af elevgruppen formulere beskrivelser af tegn på læring i samfundsfag, og anvende og designe egnede metoder til evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og give fremadrettet feedback til eleverne tilrettelægge undervisning med fokus på faglige begreber og læsning af faglige tekster Vidensmål: Den studerende har viden om identitetsdannelse, socialisering, fællesskaber og ligestilling på lokalt og globalt niveau samt sociologiske teorier om modernitet og senmodernitet sociologisk teori og undersøgelser af social differentiering og samfundsmæssig integration samfundsfilosofiske og sociologiske perspektiver på forholdet mellem menneske og samfund sammenhænge mellem lokale, nationale, regionale, europæiske og globale begivenheder og udviklingsforløb og sociologiske teorier om migration teori og empiriske undersøgelser af politisk, økonomisk og kulturel globalisering sammenhænge mellem identitetsdannelse, gruppedannelse og stillingtagen massemedier i et globalt perspektiv, herunder Internettet og it, samt betydningen for lokale fællesskaber kvantitativ og kvalitativ metode samt samfundsvidenskabelig videnskabsteori samfundsdidaktik og fagdidaktisk forskning formulering af mål og læringsmål i samfundsfag, undersøgelser af elevers forudsætninger inden for fagets områder, metoder til vurdering af elevernes forudsætninger i samfundsfag evaluering, beskrivelser af tegn på læring og feedback til eleverne i samfundsfag elevers tilegnelse af fagsprog og faglige begreber i samfundsfag, herunder faglig læsning Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende.

305 Page 305 of 418 Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan. Kategori 1: 66 timer Kategori 2: 168 timer Kategori 3: 40 timer Kategori 4: 1 timer Modulets relation til praksis Den studerende behandler i et team af medstuderende en sociologisk problemstilling statistisk med brug af data fra fx komparative skoleundersøgelser som ICCS, Samfundsfagsundersøgelserne, SFI s trivselsundersøgelser om skolen, PISA, OECD eller andre typer komparative undersøgelser. Deltagelseskrav Den studerende forventes at deltage aktivt i modulets undervisning med henblik på underviserens mulighed for at vurdere den studerendes læringsudbytte svarende til minimum bestået på 7-trinsskalalen (standpunktsbedømmelse). Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes. Oplæg: At den studerende har holdt et oplæg for holdet af 30 minutters varighed i samarbejde med andre studerende. Der gives respons i forbindelse med fremlæggelsen. Herunder at den studerende har samarbejdet med sit team om at udarbejde 2 oplæg i form af: En gang ugens aktuelle. En gang undervisning i et fagligt materiale for holdet eller et fagdidaktisk oplæg om undervisningstilrettelæggelse, ud af huset aktiviteter, undervisningsmaterialer, herunder digitale lærermidler, spil mv. At den studerende sammen med sit team (de studerende kan indenfor teamet organisere sig i mindre opgavegrupper) har udarbejdet og afleveret: Praksistilknytningsopgave: En praksistilknytningsopgave: Den studerende behandler i et team af medstuderende en elevorienteret sociologisk problemstilling statistisk med brug af data fra fx ICCS, Samfundsfagsundersøgelserne, SFI s trivselsundersøgelser om skolen, PISA, OECD eller andre komparative skoleundersøgelser. Data sorteres og behandles digitalt. (4 sider herunder en anbefaling). Opgaven skal bestås. Der gives en mundtlig respons. Undervisningsforløb: Et begrundet undervisningsforløb 8-12 lektioner. Med begrundet valg af 2 for forløbet centrale kernebegreber og en lærermiddelanalyse af et undervisningsmateriale med overvejelser om anvendelse i det begrundede undervisningsforløb (10 sider). Opgaven skal godkendes. Der gives en vejledende karakter. Kriterier for gennemført modul Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans. Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat

306 Page 306 of 418 for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens Del1, afsnit SA3: UNDERVISNING I VELFÆRD, NATIONAL- OG PRIVATØKONOMI FOKUS PÅ AKTUELLE ØKONOMISKE PROBLEMSTILLINGER I DANMARK OG VERDEN Modultype, -omfang og -sprog Basis, lokalt udarbejdet, 10 ECTS-point, modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet Modulet giver den studerende kompetence til at undervise i samfundsøkonomiske problemstillinger i folkeskolen. I modulet arbejder vi med problemstillinger, der knytter sig til fordelingen af ressourcer i samfundet, først og fremmest ud fra et økonomisk perspektiv. Kernen i modulet er økonomiske problemstillinger og knytter sig til livet i velfærdssamfund og -stat både nationalt og internationalt. Det betyder, at vi arbejder med at planlægge, udføre og evaluere kvalificeret samfundsfagsundervisning, der giver eleverne forståelse for deres rolle som forbrugere og borgere, fx ved at inddrage elevers forbrugeradfærd og evne til sociologisk refleksion over privatøkonomiske dispositioner. har fokus på økonomiske og/eller politiske og sociologiske aspekter af velfærdssamfund og -stat, fx ved at forstå sammenhænge mellem politisk observans og makroøkonomiske dispositioner i samfundsfagsundervisning. Der er således fokus på undervisningsaktiviteter, der styrker elevernes handlekompetence og deres økonomiske og demokratiske dannelse, så de kan være aktive medborgere i deres samfund. Både arbejdsformer og undervisningsformer er problemorienterede. Det vil fx sige, at de økonomiske teorier tematiseres i forhold til aktuelle problemstillinger og den økonomiske, politiske og/eller sociologiske debat i samfundet, herunder digitaliseringsproblemstillinger. Samlet skaber det grundlag for at diskutere samfundsfaglige problemstillinger, eleverne møder i deres hverdag. Forudsætninger for at læse modulet Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Modulet godkendes til samfundsfag med 10 ECTS. Modulets vidensgrundlag Makroøkonomisk teori Mikroøkonomisk teori Økonomisk politik og velfærdsmodeller Undersøgelser i forhold til det økonomiske område, herunder forbrug og bæredygtighed Problemorientering som princip og metode Kvantitative og kvalitative metoder Fag- og almendidaktisk teori om undervisningsplanlægning og læring

307 Page 307 of 418 Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 3: Samfundsøkonomi og økonomisk adfærd Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i samfundsøkonomi samt privatøkonomi og forbrugeradfærd i samfundsfag i folkeskolens klasse. Færdighedsmål: Den studerende kan inddrage elevers forbrugeradfærd og forståelse for prisdannelse, herunder gennem brug af it styrke elevers sammenhængsforståelse mellem egen og andre aktørers økonomisk adfærd og samfundsmæssig udvikling, herunder skitsere muligheder for entreprenørskab sætte eleverne i stand til at anvende det økonomiske kredsløb som model for økonomisk aktivitet anvende sammenhænge mellem politisk og ideologisk observans og makroøkonomiske dispositioner i samfundsfagsundervisning styrke elevernes muligheder for at reflektere over økonomiens betydning for det danske velfærdssamfund, samt over forskellige velfærdsmodeller i et fordelingsperspektiv inddrage elevers forbrug og forståelse af samfundsøkonomiske sammenhænge i arbejdet med bæredygtig udvikling, innovation og økonomisk vækst inddrage elevers forbrugeradfærd og evne til sociologisk refleksion over privatøkonomiske dispositioner inddrage unges økonomi og økonomiske forståelse i undervisning i privatøkonomi i et samfundsfagligt perspektiv Vidensmål: Den studerende har viden om markedsmekanismen, udbud og efterspørgsel sammenhænge mellem privat- og nationaløkonomi arbejdsmarkedet og det økonomiske kredsløb samt sammenhænge mellem forbrug, produktion, produktivitet, vækst og beskæftigelse forskellige økonomiske skoler, herunder keynesianisme og monetarisme velfærdsmodeller, samt sammenhænge mellem forsørgelse og stat, marked og civilt samfund sammenhænge mellem forbrug, miljøpåvirkning, bæredygtig udvikling, vækst og innovation sammenhænge mellem forbrug, segment, livsstil og status privatøkonomiske begreber og unges privatøkonomi Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan.

308 Page 308 of 418 Kategori 1: 66 timer Kategori 2: 168 timer Kategori 3: 40 timer Kategori 4: 1 timer Modulets relation til praksis Modulet er et praksissamarbejde modul. Rammerne for praksissamarbejdet er beskrevet under afsnittet om praktikvirksomhed i studieordningens DEL 1 afsnit & Deltagelseskrav Den studerende forventes at deltage aktivt i modulets undervisning med henblik på underviserens mulighed for at vurdere den studerendes læringsudbytte svarende til minimum bestået på 7-trinsskalalen (standpunktsbedømmelse). Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes. Oplæg: At den studerende har holdt et oplæg for holdet af 30 minutters varighed i samarbejde med andre studerende. Der gives respons i forbindelse med fremlæggelsen. Herunder at den studerende har samarbejdet med sit team om at udarbejde 2 oplæg i form af: En gang ugens aktuelle. En gang undervisning i et fagligt materiale for holdet eller et fagdidaktisk oplæg om undervisningstilrettelæggelse, ud af huset aktiviteter, undervisningsmaterialer, herunder digitale lærermidler, spil mv. At den studerende sammen med sit team (de studerende kan indenfor teamet organisere sig i mindre opgavegrupper) har udarbejdet og afleveret: Progressionsopgave: En progressionsopgave over fagets to år, der specifikt forholder sig til anvendelse af det økonomiske perspektiv med begrundet valg af 3 centrale kernebegreber, som eleven møder flere gange (10 sider). Opgaven skal godkendes. Der gives skriftlig respons. Lærermiddelanalyse: En komparativ analyse af to undervisningsmaterialer med fokus på faglig læsning (3 sider). Opgaven skal godkendes. Der gives mundtlig respons. Kriterier for gennemført modul Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans. Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens Del1, afsnit PRØVEN I UNDERVISNINGSFAGET SAMFUNDSFAG Prøven består af 2 delprøver. Der gives en samlet karakter for de to delprøver. Den studerende medbringer til den mundtlige prøve fire dispositioner, hvis problemstillinger bredt afspejler fagets kompetencemål. Den mundtlige prøve tager udgangspunkt i en af disse efter lodtrækning. Dispositionen skal indeholde en samfundsfaglig og fagdidaktisk problemstilling. Dispositionen kan indeholde bilag fx læremidler, undervisningsplan m.m.

309 Page 309 of delprøve: Mundtlig prøve Den studerende analyserer og perspektiverer den samfundsfaglige og fagdidaktiske problemstilling. 2. delprøve: Mundtlig prøve Den studerende præsenterer og reflekterer over, hvordan den samfundsfaglige problemstilling bearbejdes i undervisningen i folkeskolen. Prøven kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg. Forberedelsestid: 45 minutter. Eksaminationstid: 45 minutter. Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven: Aflevering af 4 dispositioner i angivet form og indhold til rette tid og sted.

310 Page 310 of 418 Tysk TY1: INTERKULTUREL KOMMUNIKATION Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er tysk. Der kan også læses relevant litteratur på andre sprog. Kort beskrivelse af modulet Dette modul arbejder med at definere og udvikle interkulturel kommunikativ kompetence med fokus på tysk i et flersproget og multikulturelt samfund. Der arbejdes med flg. spørgsmål: Hvad er kommunikativ kompetence? Hvad er interkulturel kompetence? Hvordan kan man arbejde med at udvikle såvel kommunikativ som interkulturel kompetence i folkeskolens tyskundervisning? Der arbejdes med udviklingen af interkulturel kommunikativ kompetence både i teori og praksis. tilrettelæggelse af tyskundervisning i folkeskolen ud fra den opnåede viden. relevant forskningsbaseret viden på området. udviklingen af innovative kompetencer. Der arbejdes løbende med udviklingen af de studerendes egen sproglige udvikling i lyset af modulets indholdsområder. Evt. forudsætninger for at læse modulet Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Modulet godkendes til tysk med 10 ECTS. Modulets vidensgrundlag Relevant forskningsbaseret viden og praksisviden om kommunikation og kultur samfunds- og kulturforhold i tysktalende lande interkulturalitet og kulturmøder anvendelse af medier og it-værktøjer i tyskundervisningen undervisningstilrettelæggelse, der sigter mod kulturforståelse flersprogethedsdidaktik innovation Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Kommunikation, kultur og internationalisering Kompetenceområde 4: Fremmedsprogsdidaktik Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan

311 Page 311 of 418 analysere eksplicitte kulturelle og samfundsmæssige fænomener, sætte dem ind i en fagdidaktisk kontekst samt kommunikere hensigtsmæssigt mundtligt og skriftligt herom. begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret tyskundervisning med heterogene elevgrupper. Færdighedsmål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre og evaluere læringsmålstyret tyskundervisning, der bidrager til udvikling af elevers kulturelle bevidsthed og interkulturelle kommunikative kompetencer forstå hovedindholdet i varierede tekster, sætte dem ind i deres historiske sammenhæng samt analysere, udvælge og anvende tekster og medier, der passer til tyskundervisningen i folkeskolen anvende digitale teknologier og interaktive medier hensigtsmæssigt i tyskundervisningen planlægge, gennemføre og evaluere internationalt og tværfagligt samarbejde virtuelt og reelt med tysk som kommunikationssprog samarbejde med kolleger om inddragelse af fremmedsproglige kompetencer i øvrige fag begrundet planlægge, gennemføre og evaluere læringsmålstyrede undervisningsforløb med anvendelse af forskellige metoder, undervisningsaktiviteter, samarbejdsformer og evalueringsformer i relation til heterogene elevgrupper anvende teorier, værktøjer og redskaber til udvikling af innovative kompetencer hos eleverne Vidensmål: Den studerende har viden om sammenhængen mellem sprog og kultur samt interkulturel kompetence, tyskdidaktik og tyskdidaktisk forskning samfunds- og kulturforhold i et historisk perspektiv, som det kommer til udtryk i litteratur, film, musik og medier it og medier i tyskundervisningen interkulturelle møder og tysk i den internationale kontekst, både i forbindelse med undervisning, kultur og erhverv tværfaglighed læringsmålstyret undervisning, undervisningsdifferentiering og progression, gennemførelse og evaluering af undervisningsforløb, tyskdidaktik og tyskdidaktisk forskning teorier, værktøjer og redskaber til innovation i undervisningen Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan. Kategori 1: 70 timer Kategori 2: 166 timer Kategori 3: 33 timer Kategori 4: 6 timer

312 Page 312 of 418 Modulets relation til praksis I samarbejde med en venskabsklasse/tysklærer formuleres og udarbejdes der materiale til et forløb om interkulturel kompetence i folkeskolen. Deltagelseskrav Den studerende forventes at deltage aktivt i modulets undervisning med henblik på underviserens mulighed for at vurdere den studerendes læringsudbytte svarende til minimum bestået på 7-trinsskalalen (standpunktsbedømmelse). Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes. Opfyldte portfoliokrav samt deltagelse i portfoliosamtale. Underviseren tilkendegiver ved semesterets start deadlines for de forskellige opgaver, der skal overholdes. A. Portfolioen udarbejdes individuelt, den er digital og multimodal og har følgende indhold: a. En skriftlig besvarelse udarbejdet parvis på tysk der har sit fokus på udvikling af interkulturel kommunikativ kompetence i teori og praksis (max 5 sider). b. En mundtlig præsentation på holdet med visuel understøttelse (f.eks. i form af en Prezi, Power Point eller video) af en opgave eller et kortere forløb til folkeskolens tyskundervisning der har sit omdrejningspunkt i interkulturel kompetence. Der tages udgangspunkt i autentisk litteratur/film, der placeres i en historisk kontekst (på tysk). c. Egen intersproglig udvikling: Udnævnelse af 3-5 fokusområder ift. sproglig opmærksomhed (f.eks. de fire færdigheder, ordforråd) samt plan for i hvilken kontekst arbejdet skal finde sted og med hvilket mål. d. Refleksioner (tekst, video eller lyd) ift. min. 8 tekster/problemområder fra lektionsplanen (på tysk). e. Refleksioner (tekst, video eller lyd) ift. opnåelse af egne mål og egen progression i modulet (på tysk). B. Modulet afsluttes med en portfoliosamtale i grupper med underviseren på tysk. Kriterier for gennemført modul Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans. Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens Del1, afsnit TY2: SPROGUNDERVISNING OG LÆREPROCESSER I TYSK SOM FREMMEDSPROG Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er tysk; dansk indgår i enkelte indholdsområder. Der kan også læses relevant litteratur på andre sprog.

313 Page 313 of 418 Kort beskrivelse af modulet Dette modul arbejder med en både teoretisk, praktisk og professionsrettet tilgang til mundtlig og skriftlig kommunikation. Der arbejdes bl.a. med spørgsmål som: Hvad er sprog? Hvad er elevsprog? Hvad er målet for sprogundervisningen? Hvordan beskriver man sprog? Hvordan og hvorfor underviser man i sproglige elementer? Udgangspunktet er kommunikativ kompetence i relation til faget i folkeskolen og læreruddannelsen, herunder fag- og sprogsyn. Der arbejdes teoretisk såvel som erfaringsbaseret med beskrivelse og analyse af intersprog i relation til målsproget tysk. den studerendes eget sprog såvel som rollen som sproglig vejleder og herunder den studerendes brug af hensigtsmæssigt metasprog til forskellige målgrupper. brug af forskellige former for hjælpemidler i forhold til analyse og beskrivelse af sprog. sprogtilegnelsesteorier herunder ordforrådstilegnelsesteorier. Der arbejdes løbende med udviklingen af den studerendes egen sproglige udvikling i lyset af modulets indholdsområder. Evt. forudsætninger for at læse modulet Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Modulet godkendes til tysk med 10 ECTS. Modulets vidensgrundlag Relevant forskningsbaseret viden og praksisviden om kommunikation og sprogsystem. sprogtilegnelse, herunder intersprog og intersprogsudvikling. kommunikations- og sprogtilegnelseskompetence, herunder tekstkompetence og strategisk kompetence. innovation. metoder til udvikling af kombinerede (receptive, produktive; mundtlige, skriftlige) færdigheder. tilrettelæggelse af en undervisning der sigter mod sproglig forståelse og produktion. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 2: Sprog Kompetenceområde 3: Sprogtilegnelse Kompetenceområde 4: Fremmedsprogsdidaktik Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan kommunikere spontant, klart og flydende mundtligt og skriftligt på tysk samt anvende formel og funktionel viden om sprog i forhold til egen og elevernes tysksproglige udvikling.

314 Page 314 of 418 begrundet anvende teorier om sprogtilegnelse med fokus på reception og produktion samt kommunikationsstrategier i forhold til udvikling af egne og elevernes kommunikative færdigheder på tysk. begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret tyskundervisning med heterogene elevgrupper. Færdighedsmål: Den studerende kan analysere sammenhænge mellem sprogsyn, sprogtilegnelsessyn og sproglig viden analysere det tyske sprogs formsystem samt dets funktionelle brug i kommunikativ sammenhæng i skrift og tale udtrykke sig hensigtsmæssigt mundtligt og skriftligt på tysk i heterogene kontekster og være et sprogligt forbillede for eleverne understøtte udvikling af elevers intersproglige produktion og sproglige vækstpunkter planlægge, gennemføre og evaluere tilegnelsesprocesser af det tyske sprog, herunder formsystem og ordforråd, på grundlag af analyser af processer i sproglig forståelse og produktion anvise hensigtsmæssige læringsstrategier for elever med forskellige læringsforudsætninger begrundet planlægge, gennemføre og evaluere læringsmålstyrede undervisningsforløb med anvendelse af forskellige metoder, undervisningsaktiviteter, samarbejdsformer og evalueringsformer i relation til heterogene elevgrupper anvende teorier, værktøjer og redskaber til udvikling af innovative kompetencer hos eleverne Vidensmål: Den studerende har viden om skolefagets begrundelse, fagsyn, indhold og historiske udvikling det tyske sprogs formsystem samt dets funktionelle brug i kommunikativ sammenhæng i skrift og tale tysksproget kommunikation i forskellige diskursive kontekster intersprog og intersprogsudvikling sprogtilegnelsesprocesser, herunder det tyske sprogs formsystem og ordforrådstilegnelse i relation til reception og produktion sproglæringsstrategier læringsmålstyret undervisning, undervisningsdifferentiering og progression, gennemførelse og evaluering af undervisningsforløb, tyskdidaktik og tyskdidaktisk forskning teorier, værktøjer og redskaber til innovation i undervisningen Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan. Kategori 1: 70 timer Kategori 2: 166 timer Kategori 3: 33 timer Kategori 4: 6 timer

315 Page 315 of 418 Modulets relation til praksis De studerende indsamler elevtekster fra forskellige klassetrin i folkeskolens tyskundervisning, der anvendes til holdets arbejde med intersprogsanalyse. Forudsætningskrav Den studerende forventes at deltage aktivt i modulets undervisning med henblik på underviserens mulighed for at vurdere den studerendes læringsudbytte svarende til minimum bestået på 7-trinsskalalen (standpunktsbedømmelse). Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes. Opfyldte portfoliokrav samt deltagelse i portfoliosamtale. Underviseren tilkendegiver ved semesterets start deadlines for de forskellige opgaver, der skal overholdes. A. Portfolioen udarbejdes individuelt, den er digital og multimodal og har følgende indhold: a. En skriftlig besvarelse udarbejdet parvis på tysk omhandlende sprogtilegnelse samt en intersprogsanalyse af en elevtekst ( max. 5 sider). b. En mundtlig præsentation på holdet med visuel understøttelse (f.eks. i form af en Prezi, Power Point eller video) af en af modulets centrale tekster (på tysk). c. To skriftlige intersprogsanalyser af en elevtekst (på dansk). d. Egen intersproglig udvikling: Udnævnelse af 3-5 fokusområder ift. sproglig opmærksomhed (f.ek.s de fire færdigheder, ordforråd) samt plan for i hvilken kontekst arbejdet skal finde sted og med hvilket mål. e. Refleksioner (tekst, video eller lyd) ift. min. 8 tekster/problemområder fra lektionsplanen (på tysk). f. Refleksioner (tekst, video eller lyd) ift. opnåelse af egne mål og egen progression i modulet (på tysk). B. Modulet afsluttes med en portfoliosamtale i grupper med underviseren på tysk. Evaluering af modulet Modulprøve med fokus på den studerendes skriftlige kompetence på tysk. Prøven tager udgangspunkt i det nationale modul 2 Sprogundervisning og læreprocesser i tysk som fremmedsprog. Prøven består af en fagdidaktisk orienteret besvarelse på tysk med udgangspunkt i en realistisk skrivesituation. Prøven gennemføres som en 3 timers individuel skriftlig tilstedeværelsesprøve. Alle hjælpemidler er tilladt. Det er dog ikke tilladt at kommunikere med andre under prøven. Prøven finder sted pa uddannelsesstedet under opsyn. Besvarelsen skal være 1 ½ - 2 normalsider. Modulprøven afprøver, om den studerende kan:

316 Page 316 of 418 Udtrykke sig hensigtsmæssigt på skriftlig tysk i heterogene kontekster. Anvende viden om det tyske sprogs formsystem samt dets funktionelle brug i kommunikativ sammenhæng på skrift. Prøven er med intern censur og bedømmes med bedømmelsen»bestået/ikke bestået«. Kriterier for gennemført modul Godkendelse af modulet sker på baggrund af bestået modulprøve. Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. TY3: TYSKUNDERVISNINGENS MÅL, METODER OG MATERIALER Modultype, -omfang og -sprog Basis, lokalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er tysk. Der kan også læses relevant litteratur på andre sprog. Kort beskrivelse af modulet Dette modul arbejder med den konkrete udformning af tyskundervisningen inden for de gældende rammer for faget. Der arbejdes med spørgsmål som: Hvilke mål skal folkeskolens tyskundervisning arbejde hen imod - og hvordan finder evaluering sted? Hvilke læremidler og læreprocesser er konstruktive i vejen mod målene? Hvilke medier og it-værktøjer kan med fordel inddrages og kvalificere tyskundervisningen? Der arbejdes desuden med: Bestemmelser (mål og evalueringsformer) for faget tysk Analyse, afprøvning samt udarbejdelse af læremidler til tyskundervisningen Forskellige metoders og mediers motiverende potentiale Evalueringsværktøjer i fremmedsproget tysk Aktionslæring og undersøgelse af praksis Der arbejdes løbende med de studerendes egen sproglige udvikling i lyset af modulets indholdsområder. Evt. forudsætninger for at læse modulet Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Modulet godkendes til tysk med 10 ECTS. Modulets vidensgrundlag Relevant forskningsbaseret viden og praksisviden om tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering af en kommunikativ funderet fremmedsprogsundervisning. sprogtilegnelse og sproglig progression. læremiddelanalyse- og udvikling i fremmedsprogsundervisning. forskellige evalueringsformer.

317 Page 317 of 418 IT som et pædagogisk/didaktisk redskab. fremmedsprogsdidaktik. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 3: Sprogtilegnelse Kompetenceområde 4: Fremmedsprogsdidaktik Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet anvende teorier om sprogtilegnelse med fokus på reception og produktion samt kommunikationsstrategier i forhold til udvikling af egne og elevernes kommunikative færdigheder på tysk. begrundet planlægge, gennemføre og evaluere differentieret tyskundervisning med heterogene elevgrupper. Færdighedsmål: Den studerende kan motivere eleverne til selvstændigt brug og eksperimenter med sproget i samspil med andre anvende teknologi og mediers muligheder for udvikling af såvel egen som elevers sprogtilegnelse anvende lovgrundlag og gældende bestemmelser til fastlæggelse af mål og delmål i undervisningsplanlægning i samarbejde med eleverne og med inddragelse af data fra evalueringer udvælge læremidler og medier og tilpasse dem til konkrete undervisningsmål og målgrupper anvende forskningsresultater samt observationer til analyse og udvikling af egen undervisning anvende teorier, værktøjer og redskaber til udvikling af innovative kompetencer hos eleverne begrundet planlægge, gennemføre og evaluere læringsmålstyrede undervisningsforløb med anvendelse af forskellige metoder, undervisningsaktiviteter, samarbejdsformer og evalueringsformer i relation til heterogene elevgrupper Vidensmål: Den studerende har viden om læreprocessers betingelser og faktorer informationsteknologiens muligheder i forhold til egen og elevernes sprogtilegnelse lovgrundlag, gældende bestemmelser og vejledninger nationalt og internationalt herunder viden om læremidler, om læringsmålstyret undervisning og evalueringsformer læremidler og medier til anvendelse i tyskundervisningen aktionslæring og andre undersøgelsesmetoder teorier, værktøjer og redskaber til innovation i undervisningen læringsmålstyret undervisning, undervisningsdifferentiering og progression, gennemførelse og evaluering af undervisningsforløb, tyskdidaktik og tyskdidaktisk forskning Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende.

318 Page 318 of 418 Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan. Kategori 1: 70 timer Kategori 2: 166 timer Kategori 3: 33 timer Kategori 4: 6 timer Modulets relation til praksis Modulet er et praksissamarbejde modul. Rammerne for praksissamarbejdet er beskrevet under afsnittet om praktikvirksomhed i studieordningens DEL 1 afsnit & Deltagelseskrav Den studerende forventes at deltage aktivt i modulets undervisning med henblik på underviserens mulighed for at vurdere den studerendes læringsudbytte svarende til minimum bestået på 7-trinsskalalen (standpunktsbedømmelse). Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes. Opfyldte portfoliokrav samt deltagelse i portfoliosamtale. Underviseren tilkendegiver ved semesterets start deadlines for de forskellige opgaver, der skal overholdes. A. Portfolioen udarbejdes individuelt, den er digital og multimodal og har følgende indhold: a. En mundtlig præsentation på holdet på holdet med visuel understøttelse (f.eks. i form af en Prezi, Power Point eller video) af et kortere forløb eller af flere opgaver til folkeskolens tyskundervisning (på tysk). b. En skriftlig besvarelse udarbejdet individuelt, der på et teoretisk/didaktisk grundlag reflekterer over tyskundervisningens mål og evalueringsformer, metoder og materialer (på tysk) samt en skriftlig intersprogsanalyse af en elevtekst (på dansk) (i alt max. 5 sider). c. Egen intersproglig udvikling: Udnævnelse af 3-5 fokusområder ift. sproglig opmærksomhed (f.eks. de fire færdigheder, ordforråd) samt plan for i hvilken kontekst arbejdet skal finde sted og med hvilket mål. d. Refleksioner (video, tekst eller lyd) ift. min. 8 tekster/problemområder fra lekstionsplanen på tysk. e. Refleksioner (video, tekst eller lyd) ift. opnåelse af egne mål og egen progression i modulet (på tysk). B. Modulet afsluttes med en portfoliosamtale i grupper med underviseren på tysk. Kriterier for gennemført modul Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans. Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke

319 Page 319 of 418 gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens Del1, afsnit PRØVEN I UNDERVISNINGSFAGET TYSK Prøven består af to delprøver. Der gives en samlet karakter for de to delprøver. 1. delprøve: Skriftlig prøve Prøven tilrettelægges som en tilstedeværelsesprøve på 6 timer. Den skriftlige prøve er delt i to dele: En intersprogsanalyse, som foregår på dansk eller tysk, og en fagdidaktisk orienteret besvarelse, som skal besvares på tysk. 1) En intersprogsanalyse af ukendt, autentisk elevtekst fra FSA eller FS10. Der ønskes en intersprogsanalyse af elevens sprog, der besvares på dansk eller tysk med inddragelse af et skema. 2) En kortere besvarelse med udgangspunkt i genrer, som er realistiske skrivesituationer. F.eks. brev/mail til en tysk kollega, udveksling, etablering af en internetkontakt, mailudveksling med en klasse, udvekslingsbesøg med en klasse i Tyskland, ansøgning om et Goethe-stipendium, fremstilling af eget undervisningsmateriale, f.eks. til Stationenlernen eller andre arbejdsark. Besvarelsen skal være på tysk og tage udgangspunkt i en ukendt fagdidaktisk tysksproget tekst (omfang ca. 2-3 sider), og inddrage stof fra undervisningen. Alle hjælpemidler er tilladt. Det er dog ikke tilladt at kommunikere med andre under tilstedeværelsesprøven. Den studerendes samlede aflevering skal give eksaminator og censor mulighed for at vurdere, i hvilken grad den studerende opfylder kompetencemålene fra kompetenceområderne 1, 2, 3 og 4. Den skriftlige opgave er samlet på maks. 10 normalsider. Den skriftlige delprøve afvikles som individuel prøve. 2. delprøve: Mundtlig prøve Den mundtlige prøve foregår på tysk. Den studerende udarbejder 6 bredt formulerede diskussionsoplæg, der også skal indeholde et performativt element, og som tilsammen skal dække alle fire kompetenceområder. Der trækkes lod mellem den studerendes diskussionsoplæg (inklusive det performative element). Om morgenen dagen før den mundtlige prøve meddeles det den studerende, hvilket af diskussionsoplæggene der vil danne grundlag for prøven. Den studerende forbereder sin præsentation på baggrund af det lodtrukne diskussionsoplæg med det performative element. Den studerende får maks. 7 minutter til at indlede sin mundtlige prøve. Resten af eksaminationstiden bruges på samtale i tilknytning til diskussionsoplægget og det performative element. Forberedelsestid: 1 døgn. Eksaminationstid: 30 minutter. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve. Prøven kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg. Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven: Aflevering af 6 diskussionsoplæg med et performativt element i angivet form og indhold til rette tid og sted. Denne del indeholder en oversigt over moduler, der ikke er obligatoriske for undervisningsfag, lærerens grundfaglighed, praktik eller BA. Specialiseringsmoduler er moduler, hvor den studerende har mulighed for at fordybe sig i særlige interesseområder, der kvalificerer den fremtidige lærergerning.

320 Page 320 of 418 Specialiseringsmodulerne er karakteriseret ved at gå på tværs af fag og professioner og giver den studerende mulighed for at forfølge et særligt interesseområde inden for instituttets udbud. De internationale moduler er oversættelser af de tilsvarende dansk-sprogede moduler. Ved moduler benævnt VM og ASTE tilskrives 10 ECTS til undervisningsfag og/eller lærerens grundfaglighed, hvilket fremgår af modulbeskrivelsen. Ved moduler benævnt TP. tilskrives 15 ECTS til lærerens grundfaglighed. Moduler benævnt PR er forbeholdt internationale studerende.

321 Page 321 of 418

322 Page 322 of 418 Frivillige kurser Skrivning og retorik Kan vælges af alle studerende Kursus i det praktisk-musiske fagområde Forbeholdt 1. årgang Færdselslære Kan vælges af alle studerende Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Kan vælges af alle studerende Uddannelse og job Kan vælges af alle studerende Grammatik Kan vælges af alle studerende Modulbeskrivelser specialiseringsmoduler VM 1: English and Geography united Developing intercultural Årgang 2013 competencies by working with regional studies VM3: Ungdomskultur og den ældre litteratur Årgang 2013 VM7: På rejse ind i fiktive verdener børne- og Årgang 2013 ungdomslitteratur på tværs af fag i skolen VM11: Skolen i samfundet Årgang 2013 VM12: Oplevelsespædagogik ny energi til undervisningen Årgang 2013 VM13: Krop, kultur og inklusion Årgang 2013 VM18: Teacher Professional Understanding of Technology Årgang 2013 SM 80: Den Europæiske Lærer et interkulturelt blik på Årgang 2013 lærerprofessionalitet Modulbeskrivelser tværprofessionelle specialiseringsmoduler TP1: Udsatte børn og unge Årgang 2015 TP3: Vi udvikler velfærden sammen lokalt Årgang 2015 TP4: Sundhedsfremme børn og unge Årgang 2015 TP5: Psykisk sårbarhed Årgang 2015 Modulbeskrivelser ASTE-moduler ASTE A: Naturfag og modellering ASTE-studerende ASTE B: Sundhed for individ og samfund ASTE-studerende ASTE3: Energi og klima ASTE4: Naturens terningespil Modulbeskrivelser internationale PR1a (5 ECTS): Internship/teaching practice for international students PR1b (10 ECTS): Internship/teaching practice for international students ASTE-studerende ASTE-studerende Indkomne internationale studerende Indkomne internationale studerende

323 Page 323 of 418 LG1: General education in the pluralistic school LG6: The professional Teacher EN2: Processes in language acquisition and communicative skills EN4: Foreign language didactics with a particular focus on student abilities EN5: Intercultural competence within aged-specialized English language instruction ID1: The foundation, culture and values of physical education TY1: Interkulturelle Kommunikation Internationale hold Internationale hold Internationale hold Internationale hold Internationale hold Internationale hold Internationale hold

324 Page 324 of 418 Modulbeskrivelser frivillige kurser SKRIVNING OG RETORIK Modultype, -omfang og -sprog Frivilligt kursus. Modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet Den studerende skal tilegne sig kompetencer i at kommunikere mundtligt og skriftligt på en hensigtsmæssig måde i forskellige kontekster. Der er fokus på den studerendes egne kommunikative færdigheder. Modulets vidensgrundlag Modulet bygger på grundlæggende viden om retorikkens skriftlige og mundtlige discipliner. Kompetenceområder, som indgår i modulet Skrivning og retorik omhandler lærerens kommunikative opgaver mundtligt og skriftligt, og hvordan de gennemføres hensigtsmæssigt. Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet anvende stemme, krop, medier, hjælpemidler og skriftlighed til kommunikation med elever, kolleger, forældre og andre aktører i et genreadækvat, modtagerrettet og korrekt sprog. Færdighedsmål: Den studerende kan anvende medier og sproglige virkemidler til understøttelse af kommunikation i en given kommunikationssituation understøtte elevers produktion og formidling af tekster i forskellige medier og med forskellige remedier vurdere stemme, mimik og gestik som udtryksmidler anvende retoriske udtryksmidler i egen oplæsning og ved andre former for fremføring af tekst Vidensmål: Den studerende har viden om lærerens kommunikative opgaver tekstproduktion i forskellige medier og med forskellige remedier, herunder håndskrivning stemmen som udtryksmiddel tekstperformance Arbejdsformer i modulet Der arbejdes som udgangspunkt med den studerendes praktiske færdigheder i mundtlig og skriftlig fremstilling. Modulets relation til praksis Modulet arbejder med den studerendes færdigheder i at udtrykke sig i mundtlige og skriftlige genrer som en lærer har brug for at beherske.

325 Page 325 of 418 Deltagelseskrav Mødepligt og aktiv deltagelse i øvelser. Evaluering af modulet den studerendes udbytte af modulet evalueres ved en samlet vurdering af den studerendes opfyldelse af deltagelseskravene, som alle skal være godkendte. Kriterier for gennemført modul Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. KURSUS I DET PRAKTISK-MUSISKE FAGOMRÅDE Modultype, -omfang og -sprog Frivilligt kursus. Modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet Kursets identitet: De praktisk-musiske fag har det fællestræk at de som noget centralt beskæftiger sig med en kropslig/sansemæssig tilgang til læring og erkendelse og arbejder med nonverbale tegngivne fremstillingsformer. Kurset sætter den studerende i stand til begyndende at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere faglige og tværfaglige læreprocesser der inddrager en kropslig/sansemæssig tilgang til læring og erkendelse og integrerer arbejdet med fremstillingsformer som anvendes indenfor det praktisk-musiske fagområde. Mål: Den studerende skal tilegne sig kundskaber om og gøre erfaringer med hvordan viden, forståelse og færdigheder kan udvikles på baggrund af undervisnings- og formidlingsmetoder, der benytter en kropslig/sansemæssig tilgang til læring og integrerer arbejdet med nonverbale fremstillingsformer. Den studerende skal opnå begyndende kompetence i at begrunde og anvende sådanne metoder i faglige og tværfaglige undervisningssammenhænge med henblik på at fremme læreprocesser i skolens fag. Modulets vidensgrundlag Modulet baserer sig på grundlæggende viden om æstetiske læreprocesser. Kompetenceområder, som indgår i modulet Det praktisk-musiske fagområde. Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan analysere, vurdere og integrere praktisk-musiske aktiviteter i forbindelse med planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning i folkeskolen.

326 Page 326 of 418 Færdighedsmål: Den studerende kan anvende praktisk-musiske tilgange til læring, der styrker elevernes evne til at udtrykke sig i og gennem praktisk-musiske og æstetiske udtryksformer planlægge, gennemføre og evaluere undervisningsforløb, der integrerer praktisk-musiske aktiviteter i folkeskolens fag med henblik på at facilitere og stimulere elevernes læring anvende det praktisk-musiske i en undervisning, der fremmer elevernes alsidige udvikling, og skaber rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst planlægge, gennemføre og evaluere undervisningsforløb, der stimulerer elevernes lyst til innovation og foretagsomhed gennem praktiskmusiske aktiviteter Vidensmål: Den studerende har viden om æstetiske læreprocesser og det praktisk-musiske som udtryksform og indgang til læring og erkendelse det praktisk-musiske som indgang til motivation og stimulation af elevernes lyst til at lære nonverbale og sansemæssige udtryksformer og elevernes alsidige udvikling innovation og foretagsomhed Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Kursets form er todelt, en praksisorienteret og en teoretisk orienteret: 3 dages ophold på lejrskolekolonier nær skov og strand. Her arbejdes der overvejende praktisk med faglige aktiviteter i tre faser: a. En inspirationsfase hvor lærerne i fem workshops praktisk og teoretisk introducerer grundlæggende praktisk-æstetiske faglige teknikker. b. En arbejdsfase hvor man i grupper arbejder med at skabe en miniproduktion med inddragelse af de erhvervede færdigheder og erfaringer. I denne fase yder underviserne vejledning. c. En præsentationsfase hvor produktionerne fremvises. På læreruddannelsen. Her efterbearbejdes de praktiske erfaringer, der gives feedback på produktionerne, og arbejdsprocessen evalueres. Endvidere perspektiveres der til didaktisk anvendelse. Her betragtes den praktisk-musiske dimension, skabende virksomhed, kropslig udfoldelse og anvendelse af nonverbale udtryksformer i et dannelses- og undervisningsperspektiv med henblik på ens egen lærerpraksis. Deltagelseskrav Deltagelse i alle faser af kurset. Refleksioner over forhold i forbindelse med egen praktisk-æstetisk kompetenceudvikling. deltagelse i den musisk-æstetiske proces, herunder især medvirken til udvikling af både mini-produktionen og gruppearbejdet. didaktiske perspektiveringer til kommende praksis. Evaluering af modulet Den studerendes udbytte af modulet evalueres ved en samlet vurdering af den studerendes opfyldelse af deltagelseskravene, som alle skal være godkendte. Kriterier for gennemført modul

327 Page 327 of 418 Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. FÆRDSELSLÆRE Modultype, -omfang og -sprog Frivilligt kursus. Modulsproget er dansk. Kompetenceområde Færdselslære omhandler trafikal adfærd, forstået som samspillet mellem den enkelte og trafikken samt ansvar, medansvar, forpligtelser og sikkerhed. Ulykkeshåndtering omhandler standsning af ulykker, livredende førstehjælp, mindre skader og uheld samt hjælp og omsorg. Kompetencemål Den studerende kan planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i Færdselslære i folkeskolen. Færdighedsmål: Den studerende kan planlægge, gennemføre og evaluere undervisning ud fra konkrete undervisningsmaterialer for færdselslære redegøre for øvelser, der fremmer sikker trafikal adfærd, og forklare deres teoretiske baggrund prioritere rækkefølgen af indsatser i forbindelse med ulykker i trafik eller skolesammenhænge og tilrettelægge undervisning i dette, der tager hensyn til, hvad elever på forskellige klassetrin kan overskue og magte demonstrere livreddende førstehjælp, herunder anvendelse af hjertestarter, i en række tænkte situationer redegøre for håndtering af mindre uheld som standsning af blødning og behandling af ledskader anbringe en person i aflåst sideleje og vide, hvornår det skal anvendes Vidensmål: Den studerende har viden om adfærd, holdninger og ansvar i trafikken Færdselsregler, sikker trafikal adfærd, og samspil i trafikken ulykkeshåndtering i forhold til tilskadekomst og ulykker i trafik og hverdag: skabe sikkerhed, vurdere tilskadekommen, tilkalde hjælp og yde førstehjælp livreddende førstehjælp håndtering af mindre uheld aflåst sideleje SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB Modultype, -omfang og -sprog Frivilligt kursus. Modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet Hovedsigtet med det frivillige kursus er, at den studerende har forskellige tilgange herunder en normkritisk - til undervisning i det obligatoriske emne (SSF). Emnet er

328 Page 328 of 418 obligatorsisk på alle trin i folkeskolen og varetages af de lærere, der er tilknyttet en klasse samt af eksterne aktører. Der vil i kurset specielt blive lagt vægt på: En orientering om de SSF-undervisningsmaterialer, som eleverne i folkeskolen kan præsenteres for i 0. til 9. klasse. Et kendskab til elevers forskellige behov og forudsætninger ifm undervisningens indhold. Inddragelse af relevante aktører på SSF-området og deres tilbud til skolens SSFundervisning. Kompetenceområde Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab på læreruddannelsen omhandler udvikling af de studerendes kompetencer til at planlægge, gennemføre og evaluere sundhedsfremmende undervisning. Kompetencemål Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre og evaluere sundhedsfremmende undervisning i det obligatoriske emne Sundheds-, seksualundervisning og familiekundskab.

329 Page 329 of 418 Færdighedsmål: Den studerende kan anvende et positivt, bredt og åbent sundhedsbegreb til fremme af elevers sundhedsmæssige handlekompetence i undervisning om sundhed planlægge, gennemføre og evaluere undervisning og lede diskussioner vedrørende sundhed og seksualitet med respekt for elevers forforståelse, mangfoldighed, rettigheder, personlige grænser, følelser og forskellige værdier tilpasse sundhedsundervisning til konkrete elevgruppers forudsætninger, behov og alder vedrørende livsstils- og levevilkårs indflydelse på seksualitet, kost, rygning, alkohol og motion planlægge, gennemføre og evaluere sundhedsundervisning i tværfaglige sammenhænge hvor også samarbejde med ressourcepersoner kan indgå planlægge, gennemføre og evaluere en differentieret undervisning, der tager hensyn til udviklingsmæssige udfordringer i forskellige aldersgrupper tilrettelægge sundhedsfremmende undervisning med henblik på elevers anerkendelse af mangfoldighed i forhold til kønsroller, kropsidealer, og seksualitet, samt betydning af livsstil og levevilkår Vidensmål: Den studerende har viden om sundhedsfremmende undervisning med henblik på udvikling af elevers sundhedsmæssige handlekompetence undervisning i familie- og samlivsformer, herunder etiske forhold vedrørende elevers forforståelse, mangfoldighed, rettigheder, personlige grænser, følelser og forskellige værdier livsstil og levevilkårs indflydelse på seksualitet, kost, rygning, alkohol og motion tværfaglighed i folkeskolens undervisning samt brug af ressourcepersoner udvikling fra barn til voksen samt fysiske og psykiske forandringer i puberteten identitetsdannelse, herunder seksuel orientering, kønsroller samt elevers udvikling af forståelse af mangfoldighed vedrørende køn, krop og seksualitet samt betydning af livsstil og levevilkår Deltagelseskrav Mødepligt (min. 80% fremmøde). Derudover kræves en undersøgelse/afprøvning i praksis af elementer af emnet. Dette defineres nærmere af holdets undervisere. Dette kunne være interviews, observationer, undervisning. Dette fremlægges på holdet. Evaluering af modulet den studerendes udbytte af modulet evalueres ved en samlet vurdering af den studerendes opfyldelse af deltagelseskravene, som alle skal være godkendte. Kriterier for gennemført modul Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. UDDANNELSE OG JOB Modultype, -omfang og -sprog Frivilligt kursus. Modulsproget er dansk.

330 Page 330 of 418 Kort beskrivelse af modulet Hovedsigtet med det frivillige kursus er, at den studerende har forskellige tilgange til undervisning i det obligatoriske emne: Uddannelse og Job. Emnet er et af de timeløse fag i folkeskolen, som i fællesskab skal varetages af de lærere, der er tilknyttet en klasse. Med afsæt i fælles mål for Uddannelse og Job præsenteres forskellige materialer, som kan understøtte en undervisning i Uddannelse og Job. Der vil i kurset specielt blive lagt vægt på: En orientering om undervisningsmaterialer til Uddannelse og Job, som eleverne i folkeskolen kan præsenteres for i 0. til 9. klasse. En bred præsentation af ungdomsuddannelser, så den studerende har kendskab til alle elevens mulige uddannelsesvalg. Et indgående kendskab til lokale Ungdommens Uddannelsesvejledningscentre og deres rolle i skabelsen af elevernes uddannelsesplan. En stillingtagen til betydningen af det konkrete samarbejde med Uddannelsesvejledningscentrene. Et indgående kendskab til uddannelsesparathedsvurderingen i 8. klasse. Kompetenceområde Uddannelse og job omhandler at fremme den enkelte elevs lyst og evne til at træffe selvstændige uddannelses- og karrierevalg samt til at kunne agere på arbejdsmarkedet. Kompetencemål Den studerende kan planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i uddannelses- og arbejdsmarkedsforhold, samt karriereplanlægning i folkeskolens klasse. Modulets relation til praksis På kurset møder den studerende ressourcepersoner, der arbejder med Uddannelse og Job samt brobygningsaktiviteter mellem skole og ungdomsuddannelserne. Deltagelseskrav Mødepligt (min. 80% fremmøde). Opgave: Den studerende skal afsluttende beskrive sin kommende Uddannelse og Jobpraksis i skolen, samt formulere et konkret forløb, hvor FFM for Uddannelse og Job kobles til et undervisningsfag. (Omfang 1-3 sider). Opgaven skal godkendes. Evaluering af modulet den studerendes udbytte af modulet evalueres ved en samlet vurdering af den studerendes opfyldelse af deltagelseskravene, som alle skal være godkendte. Kriterier for gennemført modul Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. GRAMMATIK Modultype, -omfang og -sprog

331 Page 331 of 418 Færdighedsmål: Den studerende kan planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der styrker elevernes evner til at se sammenhænge mellem valg af uddannelse og erhvervs- og jobmuligheder inden for forskellige brancheområder samt motivere den enkelte elev til at afdække egne ønsker, muligheder og potentialer planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der fremmer elevernes indsigt i uddannelses- og arbejdsmarkedsforhold lokalt, nationalt, i EU og globalt skabe et læringsrum, der anskueliggør forskellige arbejdsmarkeds- og lønformer i konkret form samt motivere eleverne til at diskutere muligheder for at etablere og drive egen virksomhed planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der med evt. inddragelse af elevernes fritidsarbejde fremmer deres forståelse for og viden om rettigheder og pligter på arbejdsmarkedet planlægge, gennemføre og evaluere læringsaktiviteter, der med inddragelse af den enkelte elevs hverdagsliv styrker eleven til at reflektere over sammenhænge mellem levevilkår og livsformer og uddannelses- og karrieremuligheder skabe læringsrum, der motiverer eleverne til at diskutere og reflektere over lighed og ulighed på arbejdsmarkedet planlægge, gennemføre og evaluere læringsaktiviteter, der i praksis fremmer elevernes evne til uddannelses- og jobsøgning bl.a. ved brug af it planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der sikrer eleverne kendskab til den danske arbejdsmarkedsmodel og kompetencer til at agere på arbejdsmarkedet, herunder tilrettelægge projektarbejdsforløb med forskellige jobfunktioner, hvor eleverne producerer et produkt med efterfølgende evaluering Frivilligt kursus. Modulsproget er dansk. Vidensmål: Den studerende har viden om sammenhænge mellem brancher, erhvervsmuligheder og uddannelsesveje uddannelse på arbejdsmarkedet lokalt, nationalt, i EU og globalt arbejdsbegrebet, herunder selvstændige erhvervsdrivende, entreprenørskab, innovation, lønmodtagere og ulønnet arbejde børn og unges arbejdsvilkår levevilkår og livsformer lighed og ulighed på arbejdsmarkedet i forhold til uddannelse, køn og kulturforskelle forskellige teknikker i uddannelsesog jobsøgning, herunder brug af internettet den danske arbejdsmarkedsmodel, herunder fagforeninger, arbejdsgiverforeninger, overenskomstsystemet, flexicuritybegrebet, A-kasser og jobcentre Kort beskrivelse af modulet Den studerende skal tilegne sig grundlæggende færdigheder inden for grammatik og retskrivning og viden om samme. Modulets vidensgrundlag Modulet bygger på grundlæggende viden om grammatik og retskrivning. Kompetenceområder, som indgår i modulet

332 Page 332 of 418 Grammatikkurset handler om sprogsystem og formel sprogrigtighed. Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan beherske basal dansk grammatik og retskrivning og kommunikere herom. Færdighedsmål: Den studerende kan kommunikere skriftligt uden formelle sproglige fejl beskrive sprogsystemet, herunder grammatik, sprogbrug og gældende retskrivningsprincipper Vidensmål: Den studerende har viden om lærerens kommunikative opgaver sprogsystem, herunder grammatik, sprogbrug og gældende retskrivningsprincipper Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Der arbejdes som udgangspunkt med den studerendes praktiske færdigheder i formel sprogrigtighed og med den studerendes viden om regler for retskrivning. Modulets relation til praksis Modulet arbejder med den studerendes færdigheder i formel sprogrigtighed, som en lærer har brug for at beherske. Deltagelseskrav Mødepligt og aktiv deltagelse i øvelser. Evaluering af modulet Den studerendes udbytte af modulet evalueres ved en samlet vurdering af den studerendes opfyldelse af deltagelseskravene, som alle skal være godkendte. Kriterier for gennemført modul Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav.

333 Page 333 of 418 Modulbeskrivelser specialiseringsmoduler VM 1: ENGLISH AND GEOGRAPHY UNITED DEVELOPING INTERCULTURAL COMPETENCIES BY WORKING WITH REGIONAL STUDIES Brief description of the module The academic foundation of this module is knowledge, studies and experiences of other cultures with a specific starting point in the planning and participation of a study trip to an English-speaking region. The didactic starting point of the module is a focus on exemplary locations. To enhance intercultural competences, the focus will be on students developing skills and acquiring knowledge about living conditions and practices based on different environmental and cultural conditions. During the module we shall work with the following questions: What is intercultural competence and world citizens? How can interdisciplinary courses in Geography and English be planned meaningfully? How can we plan a cross-curricular study trip? What is the role of globalisation for the development of different cultural and linguistic practices? How do we integrate a study trip within the requirements of the subjects English and Geography? The knowledge foundation of the module The knowledge foundation within the subject of English is based on national and international research and development of intercultural competence, cultural encounters and culture teaching within English as a foreign language. The knowledge foundation within the subject of Geography is based on human, sociological and scientific theory and research, addressing problem areas related to local and regional geographical conditions. The specific pedagogical foundation within geography in this module is based on geographic and general pedagogical knowledge, preferably based on research and developmental work in a Danish and Nordic School tradition with a focus on the school subject geography. The module is approved for the following subjects, incl. ECTS points English: 10 ECTS Geography: 10 ECTS Areas related to this module (teaching subjects) English and Geography Admittance Requirements None

334 Page 334 of 418 Competence areas included in the module English: Elements of competence area 2, language acquisition and foreign language communication, competence area 3, intercultural competence and competence area 4, foreign language didactics. Geography: Elements of competence area 1, didactic science perspectives on geography, competence area 3 geography in interdisciplinary collaboration and competence area 4, the teaching of core areas within Geography. Aims that are part of the module

335 Page 335 of 418 Proficiency: The student has abilities to plan and underpin teaching which includes examples of diverse cultural practices and cultural meetings select and underpin the content of language, culture and society relevant to English teaching plan and underpin processes which support their own and pupils' development of intercultural competence plan and underpin international cooperation and intercultural projects in English teaching organize and underpin single discipline as well as interdisciplinary teaching which focuses on the pupil s general education plan, implement and evaluate teaching which enhances the use of specialised language plan, implement and evaluate differentiated Geography lessons involving analyses and explanations from natural social sciences using maps, models, statistics, films and written sources which provide pupils an overview and understanding of inequalities in living conditions and enable them to discuss solutions plan, implement and evaluate teaching that enables pupils to understand the causes and consequences of globalisation, including the involvement of their roles as world citizens Knowledge: The student has knowledge about cultural encounters including pragmatic competence and interaction between language, culture and identity linguistic variation, culture and society in the English-speaking world as well as factors relevant to globalisation intercultural competence opportunities and methodologies for international cooperation, including the use of IT the subject's contribution to general education and coherence with other subjects pupils and different groupings of pupils conceptualisations and development of specialised language within Geography the interdisciplinary identity of Geography didactics, the understanding of living conditions based on explanations of natural and social sciences the world's population, division, interaction and development on the basis of natural, economic and political conditions globalisation and its impact on culture, nature, living standards and relations between states and peoples Working methods in the module (study activity model) Category 1: 67 hours Category 2: 165 hours Category 3: 38 hours Category 4: 5 hours The module relation to practice School visits, possible teaching in selected region selected. Participation requirements

336 Page 336 of 418 Students are expected to participate actively in the in the lessons of the module in order for the instructor to assess the learning outcome of the student as equaling at least Passed on the Danish 7-point grading scale. The student will continuously be informed of their level of attainment if the instructor sees indicators of the student not being able to meet the participation requirements. In addition, the following: Planning and participation in the study. Preparation of 2 teacher approved presentations to fellow students, either before, during or after the study tour. Preparation of a cross-curricular teaching plan. Requirements for passing the module Passing the module requires approval of the participation requirements listed above. Approval of the participation requirements are based on the student having fulfilled the objective demands of the module, e.g. deadlines for handing in assignments, structural requirements, academic integrity, and content relevance. Fulfillment of each individual participation requirement is based on the assessment by the instructor of the above listed requirements as well as the skills and knowledge requirements of the module. The result of the assessment will be communicated to the student as passed/not passed. In the case of a student not passing the module, please refer to part 1, paragraph of the curriculum. VM3: UNGDOMSKULTUR OG DEN ÆLDRE LITTERATUR Kort beskrivelse af modulet Modulet beskæftiger sig med ungdomskulturen i det 21. århundrede og de faglige, pædagogiske og didaktiske udfordringer, som lærere ofte oplever i forbindelse med undervisning i ældre litterattur. Modulet beskæftiger sig endvidere med planlægning af en differentieret undervisning, som er motiverende for eleven, og som sikrer en faglig udvikling og progression indenfor faget. Modulet indeholder følgende fire temaer: Planlægning af undervisning Ungdomskultur og motivation Litterær dannelse og kanonlitteratur Inklusion og undervisningsdifferentiering Modulets vidensgrundlag Centralt i modulet står almen didaktik og pædagogik, som bygger på national og international forsknings- og udviklingsviden om undervisningstilrettelæggelse og elevernes dannelse, udvikling og læring. Centralt i modulet står endvidere litteraturdidaktik og -pædagogik, som bygger på national og international forsknings- og udviklingsviden om dannelsestraditioner og om undervisning i ældre litteratur. Modulet er forankret i forskellige teoridannelser inden for modulets videns- og færdighedsmål. Kompetenceområder, som indgår i modulet Dansk:

337 Page 337 of 418 Kompetenceområde 3: Danskdidaktik omhandler didaktisk teori, faglig udvikling og innovation i danskfaget. Kompetenceområde 4: Tekster og tekstundervisning omhandler tekst og tekstformidling. Pædagogik og lærerfaglighed: Kompetenceområde 1: Elevens læring og udvikling omhandler elevers læring og udvikling i sociale relationer i skolen. Kompetenceområde 2. Undervisningskendskab omhandler rammerne for skolens undervisning, inkluderende læringsmiljøer og undervisningsdifferentiering, klasseledelse, læremidlers didaktiske potentialer, samarbejde mellem kolleger, ressourcepersoner, skole og hjem samt forskningsmetodiske forudsætninger for vurdering og anvendelse af forskningsresultater. Kompetencemål, som indgår i modulet Dansk: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning i tekster, herunder skønlitteratur, fra forskellige tidsaldre, medier og genrer for heterogene elevgrupper. Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle en differentieret og innovativ danskundervisning for heterogene elevgrupper i et flerkulturelt og internationalt perspektiv. Pædagogik og lærerfaglighed: Den studerende kan alene og i samarbejde med andre, skabe fællesskaber og facilitere elevers læring og udvikling, lede læreprocesser, der tilgodeser udvikling af individuelle, sociale og kommunikative kompetencer samt konflikthåndtering i mangfoldige sociale sammenhænge. Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i folkeskolen.

338 Page 338 of 418 Færdighedsmål: Den studerende kan udvikle den enkelte elevs mediebrug og læsevaner begrunde valg af tekster fra Dansk litteraturs kanon til undervisning på klassetrin Kritisk vurdere tekster og deres brug i kulturhistorisk, æstetisk og flerkulturelt perspektiv, herunder tekster på nabosprog Udvikle læremidler til danskundervisning på grundlag af forskningsbaseret viden kritisk vurdere danskdidaktiske designprocesser og produkter lede, så inklusion og socialiseringsprocesser optimeres samtidig med, at den enkelte elevs udvikling understøttes differentiere undervisningen i henhold til elevernes forudsætninger og potentialer planlægge undervisning for både klassen og den enkelte elev observere, støtte og udfordre elevernes sociale, emotionelle og kognitive udvikling Vidensmål: Den studerende har viden om tekster til elever, elevers tekstbrug, børne- og ungelitteratur dansk litteraturs kanon tekstanalyse og tekstreception i et dannelsesperspektiv Læremiddelproduktion til danskundervisning didaktisk design inklusion og individualiserings- og socialiseringsprocesser, herunder diversitet og marginalisering undervisningsdifferentiering, inklusionsteori og læringsmiljøer skolens juridiske, sociale og kulturelle grundlag og rammer, læreplaner, læreplanteori, læreplanudformning, undervisningsplanlægning samt undervisningsteori og didaktiske positioner elevers sociale, emotionelle og kognitive udvikling - herunder køn og motivation Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. En studerendes gennemsnitlige arbejdstid fordeler sig i de fire kategorier i studieaktivitetsmodellen efter følgende: Kategori 1: 66 arbejdstimer Kategori 2: 152 arbejdstimer Kategori 3: 62 arbejdstimer Kategori 4: 5 arbejdstimer Modulets relation til praksis Modulet implicerer praksistilknytning ved at inddrage cases fra undervisning i folkeskolen. Modulet implicerer endvidere praksistilknytning i den forstand, at de studerende inden modulevalueringen kan benytte folkeskolen som undersøgelsesrum ved at afprøve deres udarbejdede didaktiske lærermiddel i en konkret klasse.

339 Page 339 of 418 Deltagelseskrav Den studerende forventes at deltage aktivt i modulets undervisning med henblik på underviserens mulighed for at vurdere den studerendes læringsudbytte svarende til minimum bestået på 7-trinsskalalen (standpunktsbedømmelse). Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes. Studieprodukt 1 Lærerfaglig analyse Et skriftligt produkt i form af en teoretisk funderet lærerfaglig analyse af en eller flere ældre tekster. Analysen har fokus på at udpege og diskutere de fagdidaktiske potentialer og udfordringer af læsepædagogisk og litteraturpædagogisk karakter, som kan have betydning for arbejdet med teksten i en konkret undervisningspraksis. Produktet har et omfang på 5 normalsider. Produktet udarbejdes i grupper og afleveres på et tidspunkt fastsat af underviser. Vurderingskriterier: Der lægges i forbindelse med bedømmelsen (godkendt/ikke godkendt) vægt på, at den studerende kan: analysere ældre litterære tekster og vurdere deres kvaliteter i forhold til elevernes dannelse og faglige udvikling. udarbejde en sammenhængende opgave (skriftsprogligt, indholdsmæssigt og strukturelt). Studieprodukt 2 Ungdomsportræt Den studerende udarbejder individuelt et 2½ sides beskrivende portræt af en ung, og 2 ½ side analyse af portrættet. Analysen af portrættet skal udarbejdes ved brug af interview og observation. Der lægges i forbindelse med bedømmelsen (godkendt/ikke godkendt) vægt på, at den studerende kan anvende analytiske perspektiver indenfor samtidens ungdomskultur til brug for analysen. Studieprodukt 2 indgår som gruppens afsæt til udarbejdelsen af studieprodukt 3, og det skal fremgå i studieprodukt 3 hvorledes viden oparbejdet i studieprodukt 2 har indgået som afsæt for udarbejdelsen af det didaktiske læremiddel, jf. nedenfor. Studieprodukt 3 Didaktisk læremiddel Et gruppeprodukt i form af et didaktisk lærermiddel til brug i folkeskolen. Lærermidlet skal kunne danne baggrund for en differentieret, motiverende og fagligt udviklende undervisning i ældre litteratur for folkeskolens elever. Produktet skal rumme elementer, der er rettet mod henholdsvis lærere og elever. Lærermidlets didaktiske design skal begrundes med afsæt i pædagogisk samt almen- og fagdidaktisk teori. Produktet fremlægges for holdet på et tidspunkt fastsat af underviser. Vurderingskriterier: Der lægges i forbindelse med vurderingen vægt på, at den studerende kan: Udarbejde et didaktisk lærermiddel til brug i folkeskolen. Begrunde og argumentere for didaktiske valg og prioriteringer med afsæt i pædagogisk samt almen- og fagdidaktisk teori. Fremstå velforberedt, engageret og bevidst om sin verbale, paraverbale samt nonverbale kommunikation.

340 Page 340 of 418 Kriterier for gennemført modul Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans. Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens Del 1, afsnit VM7: PÅ REJSE IND I FIKTIVE VERDENER BØRNE- OG UNGDOMSLITTERATUR PÅ TVÆRS AF FAG I SKOLEN Modultype, -omfang og -sprog Specialiseringsmodul, 10 ECTS, undervisningssprog dansk. Du læser fiktion på enten dansk eller tysk efter eget valg ud fra en anbefalet bruttolæseliste. Der kan forekomme korte tekster på andre skandinaviske sprog og engelsk. Kort beskrivelse af modulet Læringskontekst i skolen: Formålet med modulet er, at den studerende tilegner sig fagdidaktisk viden om og færdigheder i at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i og med tekster i mange medier for at bidrage til udvikling af elevernes interkulturelle kompetence. Der arbejdes ud fra en eksemplarisk tilgang til undervisningstilrettelæggelse og -gennemførelse med: Børns og unges tekstuniverser, og hvordan de kan udfordres og udvikles. Didaktisering af forskellige tekster til undervisningsbrug. Hvordan fiktive tekster kan bidrage til at udvikle kommunikativ kompetence på modersmål såvel som fremmedsprog. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Dansk klassetrin: 10 ECTS Dansk klassetrin: 10 ECTS Tysk: 10 ECTS Modulets vidensgrundlag Relevant forskningsbaseret viden og praksisviden om: Tekster i forskellige medier til børn og unge Undervisning i og med tekster i grundskolen på tværs af fag Udvikling af børn og unges interkulturelle kompetence Udvikling af børn og unges kommunikative kompetence Kompetenceområder, som indgår i modulet Dansk: Kompetenceområde 4: Tekster og tekstundervisning Tysk: Kompetenceområde 1: Kommunikation, kultur og internationalisering

341 Page 341 of 418 Kompetenceområde 3: Sprogtilegnelse Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i tekster, herunder skønlitteratur, fra forskellige tidsaldre, medier og genrer for heterogene elevgrupper. Den studerende kan analysere eksplicitte kulturelle og samfundsmæssige fænomener, sætte dem ind i en fagdidaktisk kontekst samt kommunikere hensigtsmæssigt mundtligt og skriftligt herom. Den studerende kan begrundet anvende teorier om sprogtilegnelse med fokus på reception og produktion samt kommunikationsstrategier i forhold til udvikling af egne og elevernes kommunikative færdigheder på tysk. Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om udvikle den enkelte elevs mediebrug og læsevaner tekster til elever, elevers tekstbrug, børne- og ungelitteratur kritisk vurdere tekster i et genre- og tekster, genrer og medier medieteoretisk perspektiv kritisk vurdere tekster og deres brug i kulturhistorisk, æstetisk og flerkulturelt perspektiv, herunder tekster på nabosprog planlægge, gennemføre og evaluere tyskundervisning, der bidrager til udvikling af elevers kulturelle bevidsthed og interkulturelle kommunikative kompetencer forstå hovedindholdet i varierede tekster, sætte dem ind i deres historiske sammenhæng samt analysere, udvælge og anvende tekster og medier, der passer til tyskundervisningen i folkeskolen samarbejde med kolleger om inddragelse af fremmedsproglige kompetencer i øvrige fag tekstanalyse og tekstreception i et dannelsesperspektiv sammenhængen mellem sprog og kultur samt interkulturel kompetence, tyskdidaktik og tyskdidaktisk forskning samfunds- og kulturforhold i et historisk perspektiv, som det kommer til udtryk i litteratur, film, musik og medier tværfaglighed Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. Kategori 1: 66 timer Kategori 2: 166 timer Kategori 3: 37 timer Kategori 4: 6 timer Modulets relation til praksis Der arbejdes med tekster og undervisningstilrettelæggelse, der kan afprøves i grundskolen. I løbet af modulet skal den studerende arbejde med oplæsning, hvilket afprøves på en grundskole.

342 Page 342 of 418 Deltagelseskrav 1) Den studerende forventes at deltage aktivt i modulets undervisning med henblik på underviserens mulighed for at vurdere den studerendes læringsudbytte svarende til minimum bestået på 7-trinsskalalen (standpunktsbedømmelse). Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes. 2) For at den studerende skal kunne skabe en sammenhængende forståelse af sit arbejde i modulet, skal der udarbejdes en portfolio med følgende indhold: Formulering af egne mål for arbejdet i modulet, samt nedskrevne refleksioner over opnåelse af egne mål og egen progression i modulet. Mundtlig individuel præsentation af en skriftlig anmeldelse og af en BookTrailer af værker fra bruttolæselisten på dansk eller tysk. Didaktisering af mindst to tekster med fra bruttolæselisten, som ikke er anmeldt, med konkrete forslag til undervisning i og med teksterne i enten dansk eller tysk. Mundtlig præsentation i tomandsgrupper af litteraturpædagogiske overvejelser med inddragelse af en af modulets teoretiske tekster. En lydfil med egen oplæsning (på dansk eller tysk) af mindst to tekster eller tekstuddrag. 3) Modulet afsluttes med en portfoliosamtale i grupper, hvori den studerende præsenterer sit arbejde i modulet og deltager i en reflekterende samtale om dette. Kriterier for gennemført modul Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans. Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens Del1, afsnit VM11: SKOLEN I SAMFUNDET Kort beskrivelse af modulet Modulet henvender sig i særlig grad til den studerende, der interesserer sig for grundskolen som institution og organisation i nationale og internationale sammenhænge samt for pædagogisk ledelse. Modulet skal give den studerende kompetencer inden for bl.a. pædagogisk ledelse, kommunikation samt projektledelseskompetencer. Modulet vil være særligt egnet til at opnå praksistilknytning i forhold til grundskolens ledelsesniveau samt de udfordringer og problemstillinger, dette niveau repræsenterer, herunder magtspillet om skolen. Modulet vil være særligt egnet til praksisanalyser af skolen og dens nærmeste omgivelser og interessenter samt til at arbejde med forskellige metoder i forhold til empiriindhentning og -bearbejdning. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Samfundsfag: 10 ECTS Lærerens Grundfaglighed: 10 ECTS

343 Page 343 of 418 Modulets vidensgrundlag Centralt i modulet står pædagogikken samt den pædagogiske psykologi med fokus på national og international forsknings- og udviklingsviden om undervisningens tilrettelæggelse, elevernes politiske og demokratiske dannelse og læreren som reflekterende didaktiker samt udviklingsviden om børn og unges læring og udvikling, socialt samspil og kommunikation og pædagogisk vejledning i skolen. Modulet bygger på empirisk forskning om elev-, lærer- og skoleledelseskompetencer, kommunal skolepolitik og andre interessenters betydning for skolen i samfundet. Modulet bygger på erfaringer med en strategisk pædagogisk praksis samt fagdidaktisk og pædagogisk teori om undervisningsplanlægning og læring. Modulet anvender politisk filosofi og politologisk forskning og teori, kvantitative og kvalitative metoder. Modulet skal tilvejebringe en nuanceret forståelse af og kompetence hos den studerende indenfor konkret planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning. Kompetenceområder, som indgår i modulet Politik, demokrati og deltagelse, Sociale og kulturelle forhold samt globalisering, Samfundsøkonomi og økonomisk adfærd, Almen undervisningskompetence, Elevens læring og udvikling. Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i og med demokrati i samfundsfag i folkeskolens klasse. Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i sociale og kulturelle forhold samt globalisering i samfundsfag i folkeskolens klasse. Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i samfundsøkonomi samt privatøkonomi og forbrugeradfærd i samfundsfag i folkeskolens klasse. Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i folkeskolen. Den studerende kan alene og i samarbejde med andre, skabe fællesskaber og facilitere elevers læring og udvikling, lede læreprocesser der tilgodeser udvikling af individuelle, sociale og kommunikative kompetencer samt konflikthåndtering i mangfoldige sociale sammenhænge.

344 Page 344 of 418 Færdighedsmål: Den studerende kan inddrage elevers demokratiske handle- og deltagelsesmuligheder i samfundsfagsundervisning motivere elever til deltagelse i det danske folkestyre gennem samfundsfagsundervisning selvstændigt og sammen med andre udvikle samarbejde, der bygger på gensidig respekt og lydhørhed inddrage elevernes hverdagsliv i forståelsen af sammenhænge mellem kulturbegreber, normer, værdier, levevis og deltagelsesformer styrke elevernes muligheder for at reflektere over økonomiens betydning for det danske velfærdssamfund, samt over forskellige velfærdsmodeller i et fordelingsperspektiv planlægge undervisning, herunder opstille læringsmål for både klassen og den enkelte elev facilitere interaktions- og læreprocesser, således at de er befordrende for elevens trivsel og udvikling udvikle samarbejde med kolleger, skolens ressourcepersoner, forældre og elever om undervisningen og udvikling af undervisning planlægge, gennemføre og udvikle undervisning, som udvikler elevernes fantasi, innovative og entreprenante kompetencer samt styrke deres lyst til at lære og motivation for at handle Vidensmål: Den studerende har viden om demokrati, demokratiopfattelser og demokratiske processer politiske systemer, magtformer, ideologier, interesser, ressourcer og indflydelse samarbejde og kommunikation mellem skolens parter og andre relevante aktører sociologiske og kulturelle sammenhænge mellem normer, værdier, levevis og deltagelsesformer velfærdsmodeller, samt sammenhænge mellem forsørgelse og stat, marked og civilt samfund skolens juridiske, sociale og kulturelle grundlag og rammer, undervisningsteori, forskellige didaktiske grund positioner samt undervisningsplanlægning herunder planlægning af læringsmålsstyret undervisning klasse, lærings- og gruppeledelse det professionelle grundlag for kommunikation, kollegialt samarbejde, forældresamarbejde, tværprofessionalitet og skoleudvikling kreativitet, innovation og entreprenørskab i forhold til elevens alsidige dannelse, lærerens professionelle udvikling og udvikling af pædagogisk praksis Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. Kategori 1: 66 timer Kategori 2: 159 timer Kategori 3: 50 timer Kategori 4: 0 timer Modulets relation til praksis

345 Page 345 of 418 Den studerende gennemfører i en projektgruppe en undersøgelse af en skolerelevant praksis. Fokus for undersøgelsen er relationer mellem skolens interessenter og deres rammer. Interessenter er fx skoleledelse/forvaltning, skoleledelse/lærere, lærer/forældre mv. Projektgruppen kontakter en aktør, udarbejder undersøgelsesdesign, gennemfører en empirisk undersøgelse af relation mellem primær og sekundær aktør, bearbejder data og producerer en projektrapport indeholdende identificering af problemstilling, kontekstanalyse samt forslag til handling/intervention. Projektgruppen formidler resultater og erfaringer fra projektarbejdet herunder formidling og argumentation for problemstilling, væsentlige pointer fra analyserne samt forslag til handling/intervention. Deltagelseskrav 1) Den studerende forventes at deltage aktivt i modulets undervisning med henblik på underviserens mulighed for at vurdere den studerendes læringsudbytte svarende til minimum bestået på 7-trinsskalalen (standpunktsbedømmelse). Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes. 2) At den studerende har udarbejdet 3 oplæg i samarbejde med projektgruppen og holdt minimum et oplæg for holdet af 30 minutters varighed i samarbejde med projektgruppen. Der gives mundtlig respons i forbindelse med oplæggene. De tre oplæg omhandler: a. Ugens aktuelle om skolepædagogiske forhold. b. Ugens aktuelle om skolepolitiske forhold. c. På et tidspunkt i projektperioden fremlægger projektgruppen et problemfelt indenfor projektarbejdet. Emnet for fremlæggelsen aftales med underviser. Emner kan omhandle: kontakt med aktører, empiriindsamling, databearbejdning, interessentanalyse, projektkonklusioner mv. 3) Praksistilknytningsopgave: At den studerende sammen med sit team har udarbejdet og afleveret en praksistilknytningsopgave: projektrapport indeholdende identificering af problemstilling, metode, empiriindsamling, kontekstanalyse samt forslag til handling/intervention. (10 sider). Opgaven skal bestås. Der gives en vejledende karakter for opgaven samt en begrundelse. Fremlæggelse: At den studerende sammen med sit team fremlægger opgavens hovedkonklusioner for holdet og herunder problematiserer undersøgelsen. Fremlæggelsen skal godkendes. Der gives mundtlig respons i forbindelse med fremlæggelse. Kriterier for gennemført modul Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans. Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens Del1, afsnit VM12: OPLEVELSESPÆDAGOGIK NY ENERGI TIL UNDERVISNINGEN

346 Page 346 of 418 Modultype, -omfang og -sprog Specialiseringsmodul, lokalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet Modulet er et dybdegående arbejde med et udvalg af de læringsformer, der kan komme i spil, når man flytter fagene historie og kristendomskundskab uden for klasserummet. Modulet er et tværfagligt samarbejde mellem kristendomskundskab/religion og historie, hvor begge fags områder og erkendelsesmåder udvides. Undervisningen varetages af undervisere fra begge faggrupper. Målet med modulet er a. at kvalificere de kommende læreres brug af museer/skoletjenester/formidlingscentre/det urbane uderum. b. at udvikle en tydeligere kobling mellem klasseværelse og museer/skoletjenester/formidlingscentre/det urbane uderum og mellem fagdidaktik og genstande/rum. c. at arbejde med at skabe tværfaglige tilbud til skolerne. d. og at blive bedre til at give energi til undervisningen. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Undervisningsfaget historie, 10 ECTS Undervisningsfaget kristendomskundskab/religion, 10 ECTS Modulets vidensgrundlag Vidensgrundlaget udgøres af relevant forskningsbaseret viden fra historievidenskab, religionsvidenskab, antropologi og sociologi om de faglige emner, modulet indeholder. Vidensgrundlaget udgøres også af viden om feltarbejde, tværfaglighed og udeskolepædagogik. Vidensgrundlaget er funderet i teorier og viden om børn og unges læringsforudsætninger i og udenfor klasserummet og om læringsprocesser vedrørende historie og religion. Fagområder (undervisningsfag, lærernes grundfaglighed), som modulet knytter sig til Undervisningsfagene historie og kristendomskundskab/religion. Adgangsforudsætninger (knyttet til undervisningsfag og/eller øvrige) Ingen. Kompetenceområder, som indgår i modulet Historie: Kompetenceområde 1: Undervisning og læring i historie Kompetenceområde 2: Historiekultur, historiebrug og historiebevidsthed Kompetenceområde 4: Kildearbejde, fortolkning og formidling Kristendomskundskab/religion:

347 Page 347 of 418 Kompetenceområde 1: Religionsdidaktik Kompetenceområde 2, 3 og 4 (uddrag): Undervisning i emnet kristendom, islam, andre religioner og ikke-religiøse livsanskuelser Kompetencemål, som indgår i modulet Historie: Kompetencemål 1: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle historieundervisning, der sigter på at imødekomme elevernes varierede læringsforudsætninger. Kompetencemål 2: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle historieundervisning med afsæt i histories samfundsmæssige og identitetsskabende betydning. Kompetencemål 4: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle historieundervisning, der sætter eleverne i stand til at indkredse problemstillinger, analysere kilder og formidle begrundede bud på historiske fortolkninger og fortællinger. Kristendomskundskab/religion: Kompetencemål 1: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle religionsundervisning. Kompetencemål 2: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i emnet kristendom. Kompetencemål 3: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i emnet islam og andre religioner samt religiøs innovation.

348 Page 348 of 418

349 Page 349 of 418 Færdighedsmål: Den studerende kan anvende forskellige former for læremidler i historieundervisningen anvende forskellige didaktiske arbejdsformer begrundet i et samspil mellem historiefaglige indholdsområder og elevernes forskellige læringsforudsætninger inddrage eksempler og perspektiver på historiekulturer, erindringspolitik og historiebrug fra fortid og nutid i historieundervisningen anvende varierede former for historieformidling i historieundervisningen evaluere historieundervisning, der inddrager og udvikler elevers historiebevidsthed inddrage flerkulturelle perspektiver og forskellige identitetsbærende erindringsfællesskaber i historieundervisningen. inddrage it og digitale medier i historieundervisning til styrkelse af historisk erkendelse og formidling, udvikle egne og elevernes forudsætninger for at analysere historiske fortællinger og fremstillinger i forskellige udtryksformer udvikle egne og elevernes arbejde med at skabe historiske fortolkninger og fortællinger planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der udfordrer eleverne til handlekraft, foretagsomhed og fantasi anvende en variation af undervisningsmetoder, læremidler samt praktisk-musiske arbejdsformer og it beslutte, hvilke faglige teorier og metoder der er relevante for tilrettelæggelse af en konkret undervisningssituation redegøre for eksempler på centrale begivenheder og personer for kristendom i Danmark, historisk og nutidigt formulere opfattelser af kristendom og dens betydning som religion i Danmark analysere forståelser af kristne grundbegreber samt brug og betydning af myter, forestillinger, ritualer, tekster og visuel kultur, herunder billeder, påklædning, arkitektur, salmer og musik Vidensmål: Den studerende har viden om varierede didaktiserede og ikkedidaktiserede læremidler, herunder billed- og filmanalyse didaktiske metoder til undervisningsdifferentiering i historiefaget historiekultur og historiebrug i forskellige former for erindringsfællesskaber forskellige former for mediering af historie i et historiebrugsperspektiv teorier om historiebevidsthed samspil mellem historie, identitet og kulturer it og digitale medier i erkendelse og formidling narrativitet i konstruktion og formidling af historie forskellige historiske fremstillingsformer entreprenørskab, kreativitet og innovation undervisningsmetoder, læremidler, praktisk-musiske erkendemåder og digitale medier faglige teorier og metoder, hvormed religion kan beskrives og analyseres, og teorier om, hvad religion kan være kristendom i Danmark, historisk og nutidigt kristendom som nutidig religion i Danmark kristne myter, forestillinger, ritualer, tekster og visuel kultur

350 Page 350 of 418 formulere opfattelser af islam i Danmark og dens betydning som religion i Danmark analysere eksempler på grundbegreber samt brug og betydning af myter, forestillinger, ritualer, tekster og visuel kultur, herunder billeder, påklædning, arkitektur og musik i islam vurdere religion og livsanskuelsers forskellige betydninger afhængig af kulturel og historisk kontekst redegøre for forskellige livsopfattelser funderet i en ikke-religiøs tænkning islam som nutidig religion i Danmark centrale myter, forestillinger, ritualer, tekster samt visuel kultur i islam religion og livsanskuelser som dynamiske kulturelle udtryk livsopfattelser uden religion Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Kategori 1: 68 timer Kategori 2: 135 timer Kategori 3: 66 timer Kategori 4: 6 timer Modulets relation til praksis Løbende praksistilknytning til museer/skoletjenester/formidlingscentre/det urbane uderum. Deltagelseskrav 1) Den studerende forventes at deltage aktivt i modulets undervisning med henblik på underviserens mulighed for at vurdere den studerendes læringsudbytte svarende til minimum bestået på 7-trinsskalalen (standpunktsbedømmelse). Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes. 2) Det forventes at de studerende deltager i undervisningen og i ekskursioner i og udenfor København. Det forventes desuden, at den studerende deltager i en 3-4-dages studietur. 3) Som modulevaluering skal de studerende i mindre grupper aflevere og fremlægge en kommenteret plan for et feltstudium/byvandring/studietur for elever i folkeskolen. Der gives feed-back på dette. De studerende skal deltage i hele holdets præsentationer og give kvalificeret respons. Kriterier for gennemført modul Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans.

351 Page 351 of 418 Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens Del1, afsnit VM13: KROP, KULTUR OG INKLUSION Modultype, -omfang og -sprog Specialiseringsmodul, lokalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet Modulet ønsker at belyse forholdet mellem kultur og idræt med henblik på at arbejde med dannelsesopgaven i skolen. En dannelse, der vil skabe aktive medborgere i et inkluderende miljø, hvor der tages højde for det historiske aspekt af sammenhængen mellem kultur, religion og kropssyn. Derfor vil der blive arbejdet med, hvordan religion og kultur har formet vores kropssyn gennem tiden, og vi vil reflektere over, hvordan det har præget den tid, vi lever i i dag. Der arbejdes med kropslige aktiviteters betydning for medborgerskab og demokratisk dannelse, kropslig identitet, kropslige aspekters betydning for inklusion og etik. Feltet mellem kropslige aktiviteter, religion og ritualer udforskes. Der arbejdes både kritisk-teoretisk og praktisk-konstruktivt. I modulet indgår feltobservationer af kropskulturer i idrætslige såvel som religiøse miljøer. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Idræt og Lærerens Grundfaglighed med hver 10 ECTS-point. Modulets vidensgrundlag Modulet bygger på religions- og idrætsfaglig forskning indenfor sammenhænge mellem kultur, kropssyn, sport, religion og ritualer. Modulet anvender teori om ritualanalyse, empirisk arbejde som kvalitative, kvantitative metoder samt observation og feltarbejde. Der anvendes æstetisk teori, kulturteori og formidlingsdidaktisk teori. Endvidere vil modulet inddrage pædagogisk teori specielt med henblik på målovervejelser, undervisningsplanlægning og inklusion. Modulet har således basis i både videns baserede og kunstneriske erkendelsesformer. Modulet vil beskæftige sig med nyere og igangværende projekter bl.a. indenfor områder som medborgerskab, idræt og integration. Fagområder (undervisningsfag, lærernes grundfaglighed), som modulet knytter sig til Idræt og Lærerens Grundfaglighed Adgangsforudsætninger (knyttet til undervisningsfag og/eller øvrige) Ingen Kompetenceområder, kompetence-, videns- og færdighedsmål Idræt: Kompetenceområder, som indgår i modulet:

352 Page 352 of 418 Kompetenceområde 2: Elevers udvikling og læring i, om og gennem idræt Kompetenceområde 3: Idrætsfaget i indskolingen og på mellemtrinnet Kompetenceområde 3: Idrætsfaget på mellemtrinnet og i udskolingen Kompetenceområde 4: Idrættens værdier og kultur Kompetencemål, som indgår i modulet: Kompetencemål 2: Den studerende kan anvende viden om og undervise i sammenhænge mellem fysisk træning, sundhed og trivsel. Kompetencemål 3: Den studerende kan planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle en alsidig idrætsundervisning, der særligt er målrettet elever på klassetrin. Kompetencemål 3: Den studerende kan planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle en alsidig idrætsundervisning, der særligt er målrettet elever på klassetrin. Kompetencemål 4: Den studerende kan analysere, formidle og udvikle alsidige idrætskulturers strukturer, normer og værdier og sammenhæng med elevers sociale og personlige udvikling. Færdighedsmål: Den studerende kan analysere og formidle forskelligartede idrætskulturer analysere udviklingen af idrætsfaget i dansk idrætskultur udvikle idrætsfaget kreativt, innovativt og entreprenant på tværs af genrer, discipliner og alsidige idrætslige rum udvikle læringsfællesskaber, der understøtter elevers personlige og sociale udvikling Vidensmål: Den studerende har viden om idrætskulturers struktur, normer og værdier skolefagets begrundelse, form og indhold i et historisk, kulturelt og samfundsmæssigt perspektiv idræt som kulturskabende faktor, herunder idrættens kulturer og subkulturer, organiseret og selvorganiseret idræt og idrættens alsidige rum inklusion, ansvar og sociale relationer i idrætsfællesskaber Almen dannelse/klm: Kompetenceområde, som indgår i modulet: Almen dannelse (KLM) omhandler fortolkning af folkeskolens formål, udvikling af professionsetik samt håndtering af komplekse udfordringer i lærerarbejdet i et globaliseret samfund præget af kulturel, værdimæssig og religiøs mangfoldighed. Kompetencemål, som indgår i modulet: Den studerende kan forholde sig nuanceret og reflekteret til etiske, politiske, demokratiske og religiøse udfordringer, som er forbundet med undervisning, forældresamarbejde og skole i et globaliseret samfund.

353 Page 353 of 418 Færdighedsmål: Den studerende kan organisere inkluderende undervisning i spændingsfeltet mellem individ og fællesskab vurdere tilhørsforhold og identitetsspørgsmål og udvikle sammenhængen mellem skolens medborgerskabs- og kulturelle dannelsesopgave organisere professionelt samarbejde omkring komplekse etiske og religiøse udfordringer i skolen gå i dialog med elever og forældre med forankring i forskellige religioner og livssyn håndtere og vurdere religiøse og kulturelle forhold i skolens tradition og dagligdag Vidensmål: Den studerende har viden om den idéhistoriske og pædagogisk filosofiske baggrund for begreber som tolerance, myndighed, lighed, frihed og solidaritet i forbindelse med mangfoldighed og inklusion i skolen forskellige former for borgerskab, medborgerskab og verdensborgerskab i idéhistorisk, historisk og aktuelt perspektiv ritualer og eksistenstolkning i udvalgte filosofiske og religiøse traditioner, kristendom, jødedom, islam og andre livsanskuelser i aktuel kontekst forholdet mellem religion, kultur og politik i evangelisk-luthersk kristendom og andre livsanskuelser, typer af sekularisering og deres konsekvenser for skolens dagligdag Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets relation til praksis Planlagte forløb afprøves med deltagelse af elever fra skolen. Der indlægges studiebesøg på fx skoler, lokalmiljøer, subkulturer, idrætsforeninger, integrationsprojekter, religiøse bevægelser. Deltagelseskrav Den studerende forventes at deltage aktivt i modulets undervisning med henblik på underviserens mulighed for at vurdere den studerendes læringsudbytte svarende til minimum bestået på 7-trinsskalalen (standpunktsbedømmelse). Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes. I løbet af modulet skal alle moduldeltagere holde et oplæg (individuelt eller i grupper på max. tre) på 30 min. Indholdet af oplægget skal lægge sig op af emnet for den pågældende undervisningsgang. Form og litteraturvalg drøftes i god tid inden oplægget med holdets underviser. Der givers mundtlig feedback fra de øvrige moduldeltagere og underviseren. Feltarbejde. I grupper skal man undersøge et idræts/bevægelses- eller religiøst/kulturelt miljø. Feltarbejdet skal fremlægges for resten af holdet via en digital fremstilling. De studerende skal i grupper på maks. 4 deltagere udarbejde en undervisningsseance med udgangspunkt i modulets mål og indhold. Undervisningen skal afprøves på inviterede elever fra folkeskolen.

354 Page 354 of 418 Kriterier for gennemført modul Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans. Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens Del1, afsnit VM18: TEACHER PROFESSIONAL UNDERSTANDING OF TECHNOLOGY Module type, extent and language Monoprofessional elective module in English. 10 ECTS. Locally formulated curriculum. Subject area: ICT and Digital Media in a Teacher Professional Perspective Language of instruction: English Short description of the module The aim of the module is to develop the teacher students abilities to critically understand, estimate, analyze and develop designs for learning, pupils roles and learning opportunities supported by Information and Communication Technologies (ICT) and digital media. The module furthermore aims to support the teacher students reflections on and awareness of the ongoing medialization and digitalization in society. ICT and digital media influences both learning objectives and the ways of learning and teaching i.e. the bildung of both teachers and pupils. The module will focus on five themes: Children/young people s digital media and learning cultures Participatory cultures, creative learning and digital citizenship New roles of teachers and pupils in school Designing for new forms of learning and assessment Assessment of digital learning resources and ICT-supported designs for learning The knowledge base of the module The module relates to the theoretical field of ICT-pedagogy and related existing knowledge, results and experiences from international research and development projects. The student is expected to demonstrate skills and knowledge within the following main areas of competence At the end of the module the student is expected to be able to demonstrate the following practical skills and theoretical knowledge:

355 Page 355 of 418 Skills: The student is able to Understand and use ICT and digital media in pedagogically relevant ways in teaching activities Plan, design for, conduct and develop teaching and learning activities with a focus on activating pupils informal learning with ICT and digital media in the classroom Plan, design for, conduct and develop teaching and learning activities with a focus on scaffolding maker spaces and participatory cultures in the classroom Plan, design for, conduct and develop teaching and learning activities with a focus on new teacher and pupil roles: critical investigators, analyzing consumers, goal-oriented and creative producers, responsible participants Plan, design for, conduct and develop teaching and learning activities with a focus on new forms of learning and assessment with ICT and digital media Engage in critical analyses and assessments of pedagogical relevance of educational technologies and ICTsupported designs for learning in concrete teaching situations Knowledge: the student has knowledge about ICT and digital media as educational technologies in a school context Children, young people and informal learning with ICT and digital media Maker spaces, participatory cultures, creative learning, digital literacy and citizenship in the classroom New teacher and pupil roles: critical investigators, analyzing consumers, goaloriented and creative producers, responsible participants New forms of learning and assessment with ICT and digital media (e.g. 21st century skills, computer-supported collaborative and cooperative learning, blended learning, networked and connected learning, crowdsourced learning and peer assessment) ICT-pedagogy, teacher-professional understanding of technology (e.g. TPACK), technology integration models (e.g. SAMR), and educational technology assessment tools Module workforms (study activity model) During the module students will become engaged in (theoretically and practically) exploring and experimenting with various designs for learning as a way to expand the teacher students creative competencies for developing innovative ways of teaching and learning with ICT and digital media. Category Workload (hours): 275 Primary workforms Category 1 Category 2 Category 3 Category 4 75 Lectures, student presentations, groupwork and supervision 117 Workload three student products (75 hours), planning, designing, conducting and assessing teaching and learning activities (42 t.) 78 Individual preparation and reading 5 Teaching activities initiated by the teacher students

356 Page 356 of 418 How is the module related to practice The module utilizes a practice and experience-based approach to developing students teacher professional understanding of technology as an ubiquitous aspect of their professional identity. A technological understanding relates to the strategies used by teachers to pedagogically engage ICT and digital media in designing and conducting lessons. The module offers the teacher students practical working experiences with planning, designing, conducting and assessing ICT-pedagogical teaching activities. Participation requirements Students are expected to participate actively in the in the lessons of the module in order for the instructor to assess the learning outcome of the student as equaling at least Passed on the Danish 7-point grading scale. The student will continuously be informed of their level of attainment if the instructor sees indicators of the student not being able to meet the participation requirements. The teacher students will make three student products. Student product 1: New digital media and learning cultures Children/young people s digital media and learning cultures Participatory cultures, creative learning and digital citizenship New roles of teachers and pupils in school Written assignments 5 pages /2600 characters and a multimodal production. The student products must refer to and reflect on theory and knowledge about practice relating to the first three course themes. The students receive response on the written assignment and multimodal production via peer assessment in reflexive student teams focusing on the aims of and criteria for the student products. Details on criteria for assessment will be presented by the module teachers. Student product 2: ICT and digital media in teachers and pupils school day Designing for new forms of learning and assessment Assessment of digital learning resources and ICT-supported designs for learning Student product is a multimodal digital presentation of three central educational technologies in school. The student product must refer to and reflect on theory and knowledge about practice relating to the last two course themes. The students receive response via peer assessment in reflexive student teams focusing on the aims of and criteria for the student products. Details on criteria for assessment will be presented by the module teachers. Student product 3: Innovating designs for learning with ICT and digital media Students plan, design, conduct and assess a teaching activity (related to a particular subject) developed with a focus on innovating the (traditional) design for learning with ICT and digital media. The students must make a multimodal digital product representing the teaching activity as well as the students reflections on the how the teaching activity is innovative by representing a (re-)/new design for learning. The students must furthermore integrate in the product a representation of connections between the teacher-professional technology understanding, ICT-pedagogy and pupils learning a particular subject matter. The students receive response via peer assessment in reflexive student teams assessing the multimodal products with a focus on the aims of and criteria for the student product.

357 Page 357 of 418 Details on criteria for assessment will be presented by the module teachers. Requirements for passing the module All of the three student products must be approved. In order for the student products to be approved they Passing the module requires approval of the participation requirements listed above. Approval of the participation requirements are based on the student having fulfilled the objective demands of the module, e.g. deadlines for handing in assignments, structural requirements, academic integrity, and content relevance. Fulfillment of each individual participation requirement is based on the assessment by the instructor of the above listed requirements as well as the skills and knowledge requirements of the module. The result of the assessment will be communicated to the student as passed/not passed. In the case of a student not passing the module, please refer to part 1, paragraph of the curriculum. SM 80: DEN EUROPÆISKE LÆRER ET INTERKULTURELT BLIK PÅ LÆRERPROFESSIONALITET Modultype: Lokalt udarbejdet, specialiseringsmodul Omfang: 15 ECTS Sprog: Dansk og engelsk Kort beskrivelse af modulet Modulet har til formål at styrke interkulturelle kompetencer. give indblik i og erfaring med didaktisk og pædagogisk praksis på en skole i et andet land. styrke den studerendes blik for eget kulturelle ståsted og implicitte og eksplicitte faglige værdier igennem komparativt arbejde. give den studerende viden om og erfaring med andre metoder i det lærerfaglige arbejde. give den studerende erfaring med at arbejde analytisk med egen praksis igennem feltarbejde. Modulet godkendes til følgende fag: Lærerens grundfaglig med 15 ETCS. Fagområder (undervisningsfag, lærernes grundfaglighed), som modulet knytter sig til Lærerens grundfaglighed, praktik og professionsbachelor. Adgangsforudsætninger (knyttet til undervisningsfag og/eller øvrige) Optagelse på international linje. Kompetenceområde Modulet omhandler planlægning, gennemførelsen og evaluering af undervisning i en udenlandsk kontekst med og analyse af den udenlandske skoles rammebetingelser i et komparativt perspektiv. Systematisk analysere lærerfaglige problemstillinger. Kompetencemål

358 Page 358 of 418 I samarbejde med kollegaer begrundet målsætte, planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning. Forholde sig nuanceret og reflekteret til etiske, politiske, demokratiske og religiøse udfordringer, som er forbundet med undervisning, forældresamarbejde og skole i et globaliseret samfund. Færdighedsmål: Den studerende kan i en udenlandsk kontekst lede og gennemføre undervisning under hensyntagen til lærernes intentioner og kunne gøre brug af egen professionel dømmekraft i komplicerede situationer analysere og vurdere klassen som et fællesskab, lærerens arbejde og skolens organisering, undervisnings- og arbejdsformer anvende en teoretisk referenceramme, udvikle undersøgelsesdesigns og foretage feltarbejde anvende videnskabelig metode i egne empiriske undersøgelser håndtere og vurdere religiøse og kulturelle forhold i skolens tradition og dagligdag analysere tilhørsforhold og identitetsspørgsmål, samt sammenhænge mellem skolens medborgerskabs- og kulturelle dannelsesopgave Vidensmål: Den studerende har i et komparativt perspektiv viden om klasseledelse, lærerens handlemåde, relationer i undervisningen og undervisningens etik den undervisningsmæssige betydning af elevernes forskellige socialisering i samfundet og pædagogiske ideers indflydelse på undervisning, samt på skolens funktion og organisation undersøgelsesdesign, feltarbejde, evalueringsmetoder samt test forsknings- og udviklings samt feltarbejdsmetoder forholdet mellem religion, kultur og politik og deres konsekvenser for skolens dagligdag forskellige former for borgerskab, medborgerskab og verdensborgerskab i en uddannelsesmæssig sammenhæng Arbejdsformer i modulet: (studieaktivitetsmodellen) Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. Modulets relation til praksis Modulet tager udgangspunkt i en konkret empirisk problemstilling som udvikles i relation til den studerendes erfaringer på den udenlandske skole. Deltagelseskrav Den studerende forventes at deltage aktivt i modulets undervisning med henblik på underviserens mulighed for at vurdere den studerendes læringsudbytte svarende til minimum bestået på 7-trinsskalalen (standpunktsbedømmelse). Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes. Desuden skal den studerende:

359 Page 359 of 418 tage på et praksisophold på en skole i Europa anvist af Institut for Skole og Læring af 2 måneders varighed. lave et undersøgelsesdesign til feltarbejde på den anviste skole. forestå undervisning, observere undervisning, samt deltage i dagligdagen på skolen. deltage i ugentlige online-undervisning samt vejledning med modulansvarlige undervisere på Institut for Skole og Læring. ugentlig produktion af opgaver defineret af underviser. afrapportere feltarbejde på engelsk i en form angivet af underviser og henvendt til værtsskolen. Kriterier for gennemført modul Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Kriterier for gennemført modul Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans. Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens Del1, afsnit

360 Page 360 of 418 Modulbeskrivelser tværprofessionelle specialiseringsmoduler TP1: UDSATTE BØRN OG UNGE 1.0 Modulets formål Formålet med modulet er at ruste de studerende til aftagernes behov for medarbejdere, der er kompetente til at arbejde på tværs af professioner. De studerende skal træne og øve sig i at indgå i samarbejdssituationer og relationer. De skal træne og øve sig i at kunne reflektere og argumenterer fagligt og dermed bidrage til fælles opgaveløsning. Modulet sigter på at fremme tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde, hvor: Det centrale fokus er borgerens/brugerens/patientens behov. To eller flere professioner indgår i løsning af en fælles opgave indenfor naturlige arbejdsfællesskaber beskrevet i praksisproblemstillingen (se afsnit 5.0). Studerende bidrager til opgaveløsningen med sine kernekompetencer. Samarbejdet foregår i en atmosfære præget af tryghed, ligeværd, gensidig respekt og imødekommenhed. 2.0 Modulets rammer: modultype, - omfang og sprog Tværprofessionelt specialiseringsmodul, 15 ECTS, modulsproget er dansk. Ud over læreruddannelsen, deltager studerende fra de øvrige professionsbachelor uddannelser på Metropol. Modulet er på 10 uger og udbydes fra uge 35 på læreruddannelsens andet studieår. 3.0 Modulets fælles ramme for læring Den studerende har ved modulets afslutning opnået: Viden om: aktuelle udfordringer og forandringer i professioner og professionsidentitet. professionens opgaver, roller og ansvar og samspillet med andre professioner i tværprofessionelle og tværsektorielle sammenhæng. juridiske rammer og etiske aspekter i samarbejdet mellem professioner og sektorer. Færdigheder i at: arbejde helhedsorienteret på baggrund af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden. identificere og kritisk vurdere en relevant tværprofessionel problemstilling samt planlægge og koordinere indsatser eller forløb i forhold hertil. kommunikere målrettet og reflekteret i tværprofessionelle sammenhænge, og i relationer med borgere/brugere/patienter. Kompetencer til at: planlægge og koordinere forløb/indsatser på tværs af professioner og sektorer. indgå i tværprofessionelt samarbejde med respekt for og anerkendelse af egen og andres professionsansvar. reflektere over rammer, muligheder og barrierer i det tværprofessionelle samarbejde.

361 Page 361 of 418 Med afsæt i den fælles ramme for læring er der udarbejdet et `Fælles videngrundlag for 10 ugers tværprofessionelt modul. Alle studerende introduceres til og arbejder med det fælles videngrundlag gennem modulet. Dokumenter findes på IntraPol under hvert tema. 4.0 Modulets tilrettelæggelse Omdrejningspunktet for modulet er tværprofessional læring og samarbejde. De studerende skal øve sig i at samarbejde og arbejde med at sætte sig selv i spil i samarbejdet med andre. Derfor er der i modulet lagt vægt på, at de studerende arbejder i grupper på tværs af professioner, og der er et betydeligt fokus på, at de studerende har ansvar for egen læring og medansvar for hinandens læring. 5.0 Temaets praksisproblemstililing Til det tværprofessionelle modul med temaet Udsatte børn og unge er knyttet følgende praksisproblemstilling: Det har store konsekvenser for børns og unges trivsel, hvis der ikke reageres i tide i forhold til problemstillinger, der kan påvirke deres opvækstvilkår. Med Barnets Reform kom der i 2011 fokus på at sikre en tidligere indsats, samt at sikre udsatte børn og unges rettigheder. En tidlig indsats er afhængig af, at forskellige professioner kan samarbejde omkring tidlig opsporing og behandling af børn og unge i udsatte positioner. Undersøgelser på området peger på, at et samarbejde på tværs kan føre til gode resultater. Der arbejdes på temaet med udsatte børn og unge i forskellige arenaer og inden for forskellige professioner. Da omdrejningspunktet er det tværprofessionelle arbejde om barnet og den unge, varierer praksisproblemstillingerne, alt efter hvilke professioner og i hvilken kontekst, fokus er rettet. Forebyggelse og tidlig indsats i relation til udsatte børn og unge, er en af de centrale praksisproblemstillinger. For at kunne tage afsæt heri, må udgangspunktet være dér, hvor professionerne mødes, eller hvor det kunne være relevant, at professionerne mødes i det tidlige forebyggende arbejde med børn og unge. Centrale overvejelser kan være: Hvordan identificeres de udsatte børn og unge i de forskellige areaner, eksempelvis i skolen, klubben, på sygehusenes børne- og fødeafdelinger? Hvordan handler forskellige professioner, når de bliver bekymrede for et barn eller en ung? Hvad kan professionerne gøre, og hvad har de pligt til at gøre? Hvordan arbejdes der i den kommunale forvaltning, når denne får kendskab til en bekymring? Hvordan kan der i det tværprofessionelle arbejde støttes op omkring barnet/den unge, når der er tale om børn med behov for særlig støtte? Hvordan kan forældre og barnet/den unge blive aktivt deltagende aktører i dette samarbejde? 6.0 Temaets indhold Temaets indhold er inddelt i følgende områder: a. Tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde om udsatte børn og unge. b. Juridiske og etiske aspekter knyttet til temaet. c. Kommunikation i tværprofessionelle sammenhænge knyttet til temaet. d. Betydning af de monoprofessionelle perspektiver, for at opnå et helhedssyn og en fælles tværprofessionel indsigt.

362 Page 362 of 418 e. Magtperspektiver. f. Konflikthåndtering. g. Teamsamarbejde. h. Forældre og børneperspektiver. i. Arbejde med centrale begreber om udsathed. 7.0 Temaets tilrettelæggelse 7.1 Undervisningen De studerende er fordelt i klynger á ca. 35 studerende. I klyngerne dannes 5-6 tværprofessionelle grupper á ca. 5-7 studerende. Grupperne er sammensat af studerende fra mindst 2 forskellige professioner. Temaer består af forelæsninger, dialogbaseret undervisning, projektarbejde, vejledning/feedback. Til hver klynge knyttes to gennemgående undervisere, der også fungerer som facilitatorer, vejledere og 1. eksaminatorer ved den interne prøve. Der er endvidere gæsteundervisere. Gruppernes samarbejde er et gennemgående og centralt element, idet et velfungerende teamsamarbejde styrker det tværprofessionelle samarbejde. Der er derfor fokus på gruppeprocesser og gruppedynamik. Undervisers rolle er primært faciliterende, og det er de studerendes arbejde i grupperne, der er bærende gennem temaet. Grupperne introduceres til tankegangen om multiple sandheder, da de studerende alle byder ind med forskellige kompetencer, der samlet set kan bidrage til et bredere perspektiv på samarbejdet om problemstillinger relateret til udsatte børn og unge. Tre gange i løbet af modulet mødes hele klyngen til en fælles mundtlig feedback af de enkelte gruppers arbejde. De studerende forventes at deltage aktivt, både ved fremlæggelse og feedback. 7.2 Samarbejde med praksissted De studerende besøger i grupper á 4-7 et praksissted for at få indblik i de forskellige professioners samarbejde om udsatte børn og unge. Fokus i besøgene er professioners kernefaglighed og tværprofessionelle samarbejde herunder eventuelle muligheder og barrierer for samarbejdet. Grupperne aftaler et indledende besøg, hvor de undersøger/spørger ind til organisering og strukturer, der påvirker samarbejdet på makro-, meso- og mikroniveau. Desuden identificerer de studerende en tværprofessionel problemstilling, de kan arbejde videre med i en projektopgave. På andet og evt. tredje besøg indsamles empiri til til projektopgaven. I slutningen af forløbet inviteres praksisstedet ind på uddannelsesstedet for at høre de studerendes oplæg om den indsamlede empiri i forhold til den tværprofessionelle problemstilling. Her lægges op til en diskussion og konstruktiv kritik. De studerende er selv ansvarlige for at finde et praksissted, der knytter an til gruppens tværprofessionelle problemstilling. Praksisstedet godkendes af klyngeunderviseren inden første besøg. Klyngeunderviser tager endvidere kontakt til praksisstedet for at understøtte et godt samarbejde. 7.3 Obligatoriske studieelementer Der er for temaet følgende obligatoriske studieelementer, som skal gennemføres, for at den studerende kan gå op til den afsluttende prøve: Studiegrupperne udarbejder ved modulets start en gruppekontrakt, og der følges op herpå ved hver vejledningstime, hvor de studerende i gruppen kort giver en status

363 Page 363 of 418 over, hvordan samarbejdet i gruppen fungerer, og der aftales eventuelle tiltag i form af genforhandling af aftalerne i gruppekontrakten og/eller ændringer i den eksisterende gruppekontrakt. Deltagelse i temaets fagfestival, der forløber over to dage. De studerende vælger sig ind på to workshops hver dag (nærmere anvisning følger af klyngens underviser ved temaets start). Deltagelse i fremlæggelse og opponering af gruppernes foreløbige problemstillinger. Se dato i skemaet på Intrapol. Praksissteder inviteres, således at de kan give feedback på fremlæggelsen. Krav til fremlæggelse og opponering formidles af klynge underviser.. For sygeplejestuderende er deltagelse i monofaglig undervisning i sundhedsinformatik obligatorisk og en forudsætning for at gå op til prøve. Information herom findes på Intrapol i gruppen 10 ugers tvær Sygeplejerske. Godkendelse af obligatoriske studieelementer sker i Intrapol. Ved manglende godkendelse skal den studerende udarbejde en erstatningsopgave for at gå til prøve. Erstatningsopgaven aftales med vejleder og temaansvarlig og relateres til det enkelte obligatoriske studieelement. 8.0 Temaets studieaktiviteter De studerende er aktive i hele forløbet og deltager i studieaktiviteter fx gruppearbejde, vejledninger, fremlæggelser, praksisbesøg, workshops, forelæsninger, undervisning projektudarbejdelse mm. Hvis der i en gruppe er samarbejdsproblemer eller manglende studieaktivitet, inddrages vejleder og evt. temaansvarlig. Hvis der ikke kan findes en løsning inddrages uddannelsesleder for Enhed for Tværprofessionel Uddannelse. 8.1 Studieaktivitetsmodel: De 15 ECTS fordeler sig således:

364 Page 364 of Modulets bedømmelse Der er fælles retningslinjer for prøve på 10 ugers tværprofessionelt modul. 9.1 Prøveform Mundtlig intern gruppeprøve med 4-7 studerende i hver gruppe. Individuel bedømmelse efter 7-skalaen. To interne bedømmere fra to forskellige professioner. For at kunne gå op til mundtlig prøve, er det en forudsætning, at den studerende har afleveret/opfyldt obligatoriske studieelementer, beskrevet under afsnit 7.2. Manglende aflevering/opfyldelse medfører, at den studerende har brugt et prøveforsøg. Der henvises i øvrigt til Eksamensbekendtgørelsen og Karakterbekendtgørelsen. Se Intrapol og/eller Prøve- og bedømmelsesgrundlag Prøvegrundlaget er de samlede studieaktiviteter, herunder temaets obligatoriske studieelementer beskrevet under afsnit 7.2 og videoen til prøven. Bedømmelsesgrundlaget er den mundtlige præstation ved prøven. 9.3 Prøven Prøven tager udgangspunkt i et selvvalgt videoklip af maksimalt 3 minutters varighed. Videoen illustrerer en samarbejdsrelation, der konstrueres og gennemføres af de

365 Page 365 of 418 studerende på baggrund af temaets studieaktiviteter. Alle studerende i gruppen skal være til stede under hele prøven. Prøven afvikles på følgende måde: Hvad: Gruppen præsenterer og begrunder, hvilke problemstillinger de ønsker at illustere gennem videoklippet. Gruppen bestemmer selv, hvornår i oplægget videoklippet vises. Præsentationen fordeles over flere studerende. Problemstillingerne skal relateres til modulets fælles ramme for læring (jf. Afsnit 3.0), og de studerende skal inddrage teori og begreber fra temaets litteratur. Bedømmerne stiller spørgsmål til videoklippet og de præsenterede problemstillinger. Bedømmerne skal gennem dialog og diskussion sikre et invididuelt bedømmelsesgrundlag af de studerende. Bedømmerne voterer De studerende får en fælles feedback efterfulgt af individuel karaktergivning beskrevet under afsnit 9.6. Tid: 15 minutter, inkl. 3 minutters videoklip 40 minutter: 4 studerende 50 minutter: 5 studerende 60 minutter: 6 studerende 70 minutter: 7 studerende 15 minutter 9.4 Prøvens varighed 4 studerende 55 minutter, samt 35 minutter votering og feedback, i alt 90 minutter 5 studerende 65 minutter, samt 35 minutter votering og feedback, i alt 100 minutter 6 studerende 75 minutter, samt 35 minutter votering og feedback, i alt 110 minutter 7 studerende 85 minutter, samt 35 minutter votering og feedback, i alt 120 minutter Prøven er offentlig og praksispartnere kan inviteres med som tilhørere, men kan ikke deltage ved votering, fælles feedback og karaktergivning. 9.5 Videoklip De studerende er ansvarlige for, at videoklippet virker og kan vises til prøven. De studerende skal selv medbringe en computer, i tilfælde af at computer og projektor ikke skulle virke i det lokale, hvor prøven afholdes. 9.6 Feedback og karaktergivning Alle studerende skal være til stede ved den fælles feedback til gruppen. Ved den individuelle karaktergivning får hver studerende en individuel begrundelse. Alle studerende skal være til stede ved den individuelle karaktergivning under forudsætning af, at alle studerende er indforståede med, at de individuelle karakterer gives i gruppen. Hvis en studerende ikke ønsker af få sin individuelle karakter sammen med gruppen, skal den studerende give sin vejleder besked senest dagen før prøvens afholdelse.

366 Page 366 of Bedømmernes rolle og opgave Bedømmeren er ansvarlig for prøvens afvikling (se afsnit 9.3). Medbedømmers opgave er at skrive notater under prøven til brug til feedback og individuel karaktergivning, og medbedømmer kan stille supplerende spørgsmål. 9.8 Individuel feedback Efter prøven tilbydes den enkelte studerende individuel feedback med fokus på den studerendes fremadrettede studie- og læringsmål. Ønsker om individuel feedback er på den studerendes initiativ, og den studerende skal kontakte sin vejleder senest 3 dage efter prøvens afholdelse. Den individuelle feedback gives inden for 1 dage efter prøvens afholdelse. 9.9 Fravær ved prøve grundet sygdom, orlov eller barsel Deltagelse ved prøve kan kun afmeldes ved dokumentation for sygdom, orlov eller barsel Ved sygdom Bliver den studerende forhindret i at deltage ved prøven på grund af sygdom, melder den studerende sig syg pr. mail på 10uger@phmetropol.dk hurtigst muligt og senest om morgenen på dagen for prøven. Sygdom skal lægeligt dokumenteres. Dokumentation sendes til Studieservice på 10uger@phmetropol.dk senest 3 dage efter prøvens afholdelse. Såfremt en studerende ikke deltager i prøven og ikke kan fremvise gyldig dokumentation, tæller det som et brugt prøveforsøg. I uge45/uge 16 afvikles så vidt muligt Den studerende er på forhånd tilmeldt reprøve og datoen for reprøve udmeldes med plan for ordinær prøve. Hvis den studerende fortsat kan dokumentere sygdom, aftaler bedømmerne ny dato for prøve, når den studerende er raskmeldt. Studieservice giver den studerende skriftlig besked om ny dato for prøve. Reprøve foregår som en individuel prøve på bagrund af gruppens fælles udarbejdede videoklip. Den individuelle prøve afvikles på følgende måde: Hvad: Den studerende præsenteret og begrunder, hvilke problemstillinger, han/hun ønsker at illustrere gennem videoklippet. Den studerende bestemmer selv, hvornår i oplægget videoklippet vises. Problemstilingerne skal relateres modulets fælles ramme for læring (jf. Afsnit 3.0), og de studerende skal inddrage teori og begreber fra temaets litteratur. Bedømmerne stiller spørgsmål til videoklippet og de præsenterede problemstillinger. Bedømmerne skal gennem dialog og diskussion sikre et individuelt bedømmelsesgrundlag afden studerende. Bedømmerne voterer. Den studerende får sin karakter og feedback. Tid: 8 minutter, inkl. 3 minutters videoklip 15 minutter 10 minutter 5 minutter 9.10 Ved ikke bestået prøve

367 Page 367 of 418 Ved ikke bestået prøve afvikles 1. omprøve så vidt muligt i ugen efter modulets afslutning, dvs. i uge 45/uge 16 eller følger temaets prøveafvikling på næste semester. Hvis det drejer sig om én studerende, der ikke har bestået prøven, foregår 1. og 2. omprøve som en individuel prøve på samme vilkår som reprøve grundet sygdom. Se afsnit Hvis det drejer sig om to eller flere studerende fra samme gruppe, som ikke er bestået, foregår omprøven som gruppeprøve. Se afsnit Dispensation Uddannelsesleder for Enhed for Tværprofessionel Uddannelse kan i særlige tilfælde give dispensation for ovenstående retningslinjer Uredelighed og snyd ved prøven Hvis der under eller prøven opstår mistanke om uredelighed eller snyd, kan den studerende nægtes adgang til prøven. I særlige grove tilfælde eller ved gentagne tilfælde af dokumenteret uredelighed/snyd kan den studerende bortvises fra uddannelsen. Der henvises til Eksamensbekendtgørelsen og til Metropols ordensregler. Se Intrapol og /eller Plagiat Hvis de(n) studerende har plagieret mere end 10% fx i forbindelse med obligatoriske studieelementer, kan den studerende nægtes adgang til den mundtlige prøve. I særlige grove tilfælde eller ved gentagne tilfælde, kan den studerende bortvises fra uddannelsen. Se link: TP3: VI UDVIKLER VELFÆRDEN SAMMEN LOKALT 1.0 Formål Formålet med modulet er at ruste de studerende til aftagernes behov for medarbejdere, der er kompetente til at arbejde på tværs af professioner. De studerende skal træne og øve sig i at indgå i samarbejdssituationer og relationer. De skal træne og øve sig i at kunne reflektere og argumentere fagligt og dermed bidrage til fælles opgaveløsning. Modulet sigter på at fremme tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde, hvor: Det centrale fokus er borgerens/brugerens/patientens behov og livssituation. To eller flere professioner indgår i løsning af en fælles opgave indenfor naturlige arbejdsfællesskaber beskrevet i praksisproblemstillingen (se afsnit 5.0). Studerende bidrager til opgaveløsningen med sine kernekompetencer. Samarbejdet foregår i en atmosfære præget af tryghed, ligeværd, gensidig respekt og imødekommenhed. 2.0 Modulets rammer modultype, omfang og sprog Tværprofessionelt specialiseringsmodul, 15 ECTS, modulsproget er dansk. Ud over læreruddannelsen, deltager studerende fra de øvrige professionsbachelor uddannelser på Metropol. Modulet er på 10 uger og udbydes fra uge 35 på læreruddannelsens andet studieår. 3.0 Modulets fælles ramme for læring

368 Page 368 of 418 Den studerende har ved modulets afslutning opnået: Viden om: aktuelle udfordringer og forandringer i professioner og professionsidentitet. professionens opgaver, roller og ansvar og samspillet med andre professioner i tværprofessionelle og tværsektorielle sammenhæng. juridiske rammer og etiske aspekter i samarbejdet mellem professioner og sektorer. Færdigheder i at: arbejde helhedsorienteret på baggrund af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden. identificere og kritisk vurderer en relevant tværprofessionel problemstilling samt planlægge og koordinere indsatser eller forløb i forhold hertil. kommunikere målrettet og reflekteret i tværprofessionelle sammenhænge, og i relationer med borgere/brugere/patienter. Kompetencer til at: planlægge og koordinere forløb/indsatser på tværs af professioner og sektorer. indgå i tværprofessionelt samarbejde med respekt for og anerkendelse af egen og andres professionsansvar. reflektere over rammer, muligheder og barrierer i det tværprofessionelle samarbejde. Med afsæt i den fælles ramme for læring er der udarbejdet et `Fælles videngrundlag for 1o ugers tværprofessionelt modul. Alle studerende introduceres til og arbejder med det fælles videngrundlag gennem modulet. Dokumenter findes på IntraPol under hvert tema. 4.0 Modulets tilrettelæggelse Omdrejningspunktet for modulet er tværprofessional læring og samarbejde. De studerende skal øve sig i at samarbejde og arbejde med at sætte sig selv i spil i samarbejdet med andre. Derfor er der i modulet lagt vægt på, at de studerende arbejder i grupper på tværs af professioner, og der er et betydeligt fokus på, at de studerende har ansvar for egen læring og medansvar for hinandens læring. 5.0 Temaets praksisproblemstililing Til det tværprofessionelle modul med temaet Vi udvikler velfærden sammen lokalt er knyttet følgende praksisproblemstilling: Regeringen lancerede i juli 2013 det nationale frivillighedscharter sammen med g række frivilliger foreninger. Kommuner, interessegrupper og civilsamfund afprøver forskellige former for medborgrskab, frivillighed og samskabelse, jf. bl.a. Visionen er mere demokratiske og mere effektive samfundsløsninger, som er skabt af eller med lokalsamfundets aktører ikke for dem. Debatten er igangsat af ønsket om at skabe et samfund, hvor flere borgere kan tage vare på sig selv og bidrage til fællesskaberne. Det udbredte krav om bedre velfærd og stærkere lokalsamfund handler ikke kun om spareøvelser, men om at blive bedre til at arbejde og udvikle lokale velfærdsløsninger sammen. Når vi fx vil lighed i sundhed, skal den professionelle offentlige indsats virke sammen med borgerens egen aktivitet, netværk, frivillige organisationer mv. Skolereformen taler

369 Page 369 of 418 om, at skolerne åbner sig ud mod det lokale samfund, og i skolen skal samarbejdet mellem lærere, pædagoger og andre af skolens aktører styrkes. Ligeledes etableres flere og flere institutioner på grundlag af partnerskaber eller andre former for tæt samarbejde i såkaldte velfærdsalliancer. Disse institutioner ses som væsentlige for at styrke lokalsamfundets sociale kapital. Der er fokus på de offentlige medarbejdere i fronten; borgerne er tættest på dem, og de rummer derved værdifuld viden, ejerskab i implementeringen og et stort innovationspotentiale. Uanset om civilsamfundsstrategier er sat i værk på grund af manglende ressourcer eller et ønske om at skabe bedre velfærd, forudsætter det nye kompetencer hos de fagprofessionelle. De fagprofessionelle skal kunne: iværksætte samarbejde mellem målgrupper, professionelle, private virksomheder og frivillige organisationer. tænke innovativt, åbent og på tværs af fag, sektorer og organisationer. forholde sig kritisk til kvalitet og bevæggrunde for de velfærdsydelser, der skabes. imødekomme stigende krav til koordinering og projektorganiseret samarbejde i et tværprofessionelt samarbejde. indgå i lokalsamfundsarbejde med afsæt i den konkrete borgergruppe. afprøve initiativer for udvalgte velfærdsydelser i samspil med lokalmiljøet. agere i en professionel verden, hvor afgivelse af kontrol er en forudsætning samtidig med, at man som professionel sikrer kvaliteten. tage udgangspunkt lokalsamfundets udfordringer (ikke i de aktører, der skal tage del i løsningerne). agere som matchmakere, der bringer aktører sammen på tværs af sektorer om en fælles løsning. skabe platforme og gunstige miljøer for social innovation. 6.0 Temaets indhold og opbygning Temaets indhold er inddelt i følgende områder: a. Tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde og medborgerskab inkl. professionernes relationer til lokalsamfundet. b. Juridiske og etiske aspekter, samskabelse og medborgerskab. c. Kommunikation i tværprofessionelle sammenhænge knyttet til temaet inkl. sociale medier og lokale fællesskaber. d. Lokal samfund, institutioner, foreninger - typer - roller - policyprocesser - organisationer e. Demokrati og medborgerskab i professionernes lokalsamfundsarbejde - inkl. samspillet mellem professionernes faglighed og civilsamfundets autonomi f. Inddragelse, samarbejde eller samskabelse - inddragelsesstigen - værtsskabet - partnerskabet - samskabelse g. Socialt entreprenørskab, inkl. social kapital og mobilisering h. Feltarbejde - valg af lokalmiljø

370 Page 370 of deltagerobservation - kulturanalyse - metoder til intervention 7.0 Temaets tilrettelæggelse 7.1 Generelt om undervisningen Temaet bygger på dialogbaseret undervisning i form af oplæg fra praktikere, brugere, studerende og undervisere samt øvelser som forberedelse til gruppernes projekter. De studerende vælger gruppevist et lokalmiljø, som skal fungere som deres case. Grupperne skal gennem deres tilknytning til casen få indblik i konkrete udfordringer og muligheder i lokalsamfundet samt indblik i at kortlægge aktør- og interessentgrupper. De studerende skal omsætte teorier og begreber i konkrete observationer og anden empiri, som analyseres i relation til modulets temaer, så gruppen kan formulere et brugerdrevet udviklingsprojekt i et lokalmiljø. 7.2 Tværprofessionelle klynger og grupper De studerende er fordelt i klynger à ca. 35 studerende, og der er 5-6 grupper i en klynge. Grupperne nedsættes administrativt på tværs af de deltagende uddannelser. Både klynger og grupper er sammensat af studerende fra de forskellige uddannelser. Hver klynge har en eller to gennemgående underviser(e), der fungerer som klyngens undervisere og/eller vejledere. Hver gruppe har en vejleder,som er 1. eksaminator ved modulets afsluttende gruppeprøve. 7.3 Samarbejde i 2. potens Gruppernes samarbejde er et centralt, gennemgående element. I dette tema handler det ikke alene om samarbejdet i de tværprofessionelle grupper, men også gruppens samarbejde med et lokalt fællesskab. Det er altså gruppens samarbejde med et lokalt fællesskab, der er i fokus. De enkelte grupper er selv ansvarlige for at finde et lokalmiljø at samarbejde med. Det vil sige, at gruppen skal overveje potentielt interesserede lokalmiljø, som de kan drøfte med deres vejleder (se afsnit 7.4 feltarbejde). 7.4 Aktiviteter Vekslen mellem klyngeundervisning og fælles forelæsninger sætter rammen for begreber og teorier. Klyngeundervisningen forestås hovedsageligt af de gennemgående undervisere, mens de fælles forelæsninger gennemføres af enten eksterne oplægsholdere eller andre undervisere fra Metropol. Workshops: Nogle af fælles forelæsninger har karakter af workshop. Øvelser knyttet til at anvende teorier og metoder i forbindelse med undervisning. Vejledning: facilitering af gruppens samarbejde og udviklingsprojektet med lokalmiljøet og støtte af gruppens refleksion over de tværprofessionelle og tværsektorielle problemstillinger. Vejledningen vil hovedsageligt foregå mundtligt. Feedback: Der er løbende feedback på de studerendes reflektioner, dels i klyngeundervisningen og dels i gruppens vejledningssessioner. Feltarbejde: 1) gruppen vælger og tager kontakt til et lokalmiljø på baggrund af gruppens engagement og nysgerrighed; det kan fx være en klasse på en skole, en patientorganisations lokale afdeling, en idrætsforening, en kommunal fritidskonsulent,

371 Page 371 of 418 en bolig- eller ejerforening, en lokal forretningsdrivende med ønsker om lokal udvikling mm. 2) gruppen aftaler aktiviteter med (repræsentanter fra) det valgte lokalmiljø og gennemfører aktiviteterne. 3) gruppe fremlægger skriftligt sine foreløbige refleksioner om samarbejdet som et oplæg til drøftelse på et pitstop med deltagelse af vejleder. 4) gruppen planlægger videooptagelser af lokalmiljøets vurdering af samarbejdet og gennemføre optagelserne, der redigeres til en webvideo på maks. tre minutter. 5) afsluttende skal gruppen reflektere over det tværprofessionelle og tværsektorielle samarbejde og perspektivere for professionernes samskabelse med et lokalmiljø. 7.5 Obligatoriske studieelementer Der er for temaet følgende obligatoriske studieelementer, som skal gennemføres, for at en studerende kan gå op til den afsluttende prøve: Studiegrupperne udarbejder ved modulets start en gruppekontrakt, og der skal følges op herpå i vejledningerne. Hele gruppen forventes at deltage i alle skemalagte vejledninger feltstudiet light og fremlæggelse af en feature herom pitstoppet med mindre gruppen udtrykkeligt har aftalt andet og informerer og får godkendt af vejleder inden aktiviteten. Aktivt deltagelses i fremlæggelsen af professionens kernefaglighed. Aktivt bidrage til udarbejdelse af gruppens video samt skriftlige produkt, som uploades inden prøven. For de sygeplejestuderende er deltagelse i monofaglig undervisning i sundhedsinformatik obligatorisk og en gennemførsel er en forudsætning for at gå op til prøve. Information herom findes på Intrapol i gruppen 10 ugers tvær Sygeplejerske. Godkendelse af obligatoriske studieelementer sker i Intrapol. Ved manglende godkendelse skal den studerende udarbejde en erstatningsopgave for at gå til prøve. Erstatningsopgaven aftales med vejleder/temaansvarlig og relateres til det enkelte obligatoriske studieelement. 8.0 Temaets studieaktivitet er De studerende er aktive i hele forløbet og deltager i studieaktiviteter fx gruppearbejde, vejledning fremlæggelser, praksisbesøg, workshops, forelæsninger, undervisning og projektudarbejdelse mm. Hvis der i en gruppe er samarbejdsproblemer eller manglende studieaktivitet, inddrages vejleder og evt. temaansvarlig. Hvis der ikke kan findes en løsning inddrages uddannelsesleder for Enhed for Tværprofessionel Uddannelse. 8.1 Studieaktivitetsmodel De 15 ECTS fordeler sig således:

372 Page 372 of Modulets bedømmelse Der er fælles retningslinjer for prøve på 10 ugers tværprofessionelt modul. 9.1 Prøveform Mundtlig intern gruppeprøve med 4-7 studerende i hver gruppe. Individuel bedømmelse efter 7-skalaen. To interne bedømmere fra to forskellige professioner. For at kunne gå op til mundtlig prøve, er det en forudsætning, at den studerende har afleveret/opfyldt obligatoriske studieelementer, beskrevet under afsnit 7.5. Manglende aflevering/opfyldelse medfører, at den studerende har brugt et prøveforsøg. Der henvises i øvrigt til Eksamensbekendtgørelsen og Karakterbekendtgørelsen. Se Intrapol og/eller Prøve- og bedømmelsesgrundlag Prøvegrundlaget er de samlede studieaktiviteter, herunder temaets obligatoriske studieelementer beskrevet under afsnit 7.5 (fx det skriftlige produkt/ synopsis) og videoen til prøven. Bedømmelsesgrundlaget er den mundtlige præstation ved prøven.

373 Page 373 of Prøven Prøven tager udgangspunkt i et selvvalgt videoklip af maksimalt 3 minutters varighed. Videoen er fra det afsluttende møde med gruppens samarbejdspartnere i et lokalmiljø eller en andel del af samarbejdet, som gruppen har dokumenteret i sin synopsis. Alle studerende i gruppen skal være tilstede under hele prøven. Prøven afvikles på følgende måde: Hvad: Gruppen præsenterer og begrunder, hvilke problemstillinger de ønsker at illustere gennem videoklippet. Gruppen bestemmer selv, hvornår i oplægget videoklippet vises. Præsentationen fordeles over flere studerende. Problemstillingerne skal relateres til modulets fælles ramme for læring (jf. Afsnit 3.0), og de studerende skal inddrage teori og begreber fra temaets litteratur. Bedømmerne stiller spørgsmål til videoklippet og de præsenterede problemstillinger. Bedømmerne skal gennem dialog og diskussion sikre et invididuelt bedømmelsesgrundlag af de studerende. Bedømmerne voterer De studerende får en fælles feedback efterfulgt af individuel karaktergivning beskrevet under afsnit 9.6. Tid: 15 minutter, inkl. 3 minutters videoklip 40 minutter: 4 studerende 50 minutter: 5 studerende 60 minutter: 6 studerende 70 minutter: 7 studerende 15 minutter 9.4 Prøvens varighed 4 studerende 55 minutter, samt 35 minutter votering og feedback, i alt 90 minutter 5 studerende 65 minutter, samt 35 minutter votering og feedback, i alt 100 minutter 6 studerende 75 minutter, samt 35 minutter votering og feedback, i alt 110 minutter 7 studerende 85 minutter, samt 35 minutter votering og feedback, i alt 120 minutter Prøven er offentlig og praksispartnere kan inviteres med som tilhørere, men kan ikke deltage ved votering, fælles feedback og karaktergivning. 9.5 Videoklip De studerende er ansvarlige for, at videoklippet virker og kan vises til prøven. De studerende skal selv medbringe en computer, i tilfælde af at computer og projektor ikke skulle virke i det lokale, hvor prøven afholdes. 9.6 Feedback og karaktergivning Alle studerende skal være til stede ved den fælles feedback til gruppen. Ved den individuelle karaktergivning får hver studerende en individuel begrundelse. Alle studerende skal være til stede ved den individuelle karaktergivning under forudsætning af, at alle studerende er indforståede med, at de individuelle karakterer gives i gruppen.

374 Page 374 of 418 Hvis en studerende ikke ønsker af få sin individuelle karakter sammen med gruppen, skal den studerende give sin vejleder besked senest dagen før prøvens afholdelse. 9.7 Bedømmernes rolle og opgave Bedømmeren er ansvarlig for prøvens afvikling (se afsnit 9.3). Medbedømmers opgave er at skrive notater under prøven til brug til feedback og individuel karaktergivning, og medbedømmer kan stille supplerende spørgsmål. 9.8 Individuel feedback Efter prøven tilbydes den enkelte studerende individuel feedback med fokus på den studerendes fremadrettede studie- og læringsmål. Ønsker om individuel feedback er på den studerendes initiativ, og den studerende skal kontakte sin vejleder senest 3 dage efter prøvens afholdelse. Den individuelle feedback gives inden for 1 dage efter prøvens afholdelse. 9.9 Fravær ved prøve grundet sygdom, orlov eller barsel Deltagelse ved prøve kan kun afmeldes ved dokumentation for sygdom, orlov eller barsel Ved sygdom Bliver den studerende forhindret i at deltage ved prøven på grund af sygdom, melder den studerende sig syg pr. mail på 10uger@phmetropol.dk hurtigst muligt og senest om morgenen på dagen for prøven. Sygdom skal lægeligt dokumenteres. Dokumentation sendes til Studieservice på 10uger@phmetropol.dk senest 3 dage efter prøvens afholdelse. Såfremt en studerende ikke deltager i prøven og ikke kan fremvise gyldig dokumentation, tæller det som et brugt prøveforsøg. I uge45/uge 16 afvikles så vidt muligt reprøve. Den studerende er på forhånd tilmeldt reprøve og datoen for reprøve udmeldes med plan for ordinær prøve. Hvis den studerende fortsat kan dokumentere sygdom, aftaler bedømmerne ny dato for prøve, når den studerende er raskmeldt. Studieservice giver den studerende skriftlig besked om ny dato for prøve. Reprøve foregår som en individuel prøve på bagrund af gruppens fælles udarbejdede videoklip. Den individuelle prøve afvikles på følgende måde:

375 Page 375 of 418 Hvad: Den studerende præsenteret og begrunder, hvilke problemstillinger, han/hun ønsker at illustrere gennem videoklippet. Den studerende bestemmer selv, hvornår i oplægget videoklippet vises. Problemstilingerne skal relateres modulets fælles ramme for læring (jf. Afsnit 3.0), og de studerende skal inddrage teori og begreber fra temaets litteratur. Bedømmerne stiller spørgsmål til videoklippet og de præsenterede problemstillinger. Bedømmerne skal gennem dialog og diskussion sikre et individuelt bedømmelsesgrundlag afden studerende. Bedømmerne voterer. Den studerende får sin karakter og feedback. Tid: 8 minutter, inkl. 3 minutters videoklip 15 minutter 10 minutter 5 minutter 9.10 Ved ikke bestået prøve Ved ikke bestået prøve afvikles 1. omprøve så vidt muligt i ugen efter modulets afslutning, dvs. i uge 45/uge 16 eller følger temaets prøveafvikling på næste semester. Hvis det drejer sig om én studerende, der ikke har bestået prøven, foregår 1. og 2. omprøve som en individuel prøve på samme vilkår som reprøve grundet sygdom. Se afsnit Hvis det drejer sig om to eller flere studerende fra samme gruppe, som ikke er bestået, foregår omprøven som gruppeprøve. Se afsnit Dispensation Uddannelsesleder for Enhed for Tværprofessionel Uddannelse kan i særlige tilfælde give dispensation for ovenstående retningslinjer Uredelighed og snyd ved prøven Hvis der under eller prøven opstår mistanke om uredelighed eller snyd, kan den studerende nægtes adgang til prøven. I særlige grove tilfælde eller ved gentagne tilfælde af dokumenteret uredelighed/snyd kan den studerende bortvises fra uddannelsen. Der henvises til Eksamensbekendtgørelsen og til Metropols ordensregler. Se Intrapol og /eller Plagiat Hvis de(n) studerende har plagieret mere end 10% fx i forbindelse med obligatoriske studieelementer, kan den studerende nægtes adgang til den mundtlige prøve. I særlige grove tilfælde eller ved gentagne tilfælde, kan den studerende bortvises fra uddannelsen. Se link: TP4: SUNDHEDSFREMME BØRN OG UNGE 1.0 Modulets formål Formålet med modulet er at ruste de studerende til aftagernes behov for medarbejdere, der er kompetente til at arbejde på tværs af professioner. De studerende skal træne og øve sig i at indgå i samarbejdssituationer og relationer. De skal træne og øve sig i at kunne reflektere og argumenterer fagligt og dermed bidrage til fælles opgaveløsning. Modulet sigter på at fremme tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde, hvor:

376 Page 376 of 418 Det centrale fokus er borgerens/brugerens/patientens behov. To eller flere professioner indgår i løsning af en fælles opgave indenfor naturlige arbejdsfællesskaber beskrevet i praksisproblemstillingen (se afsnit 5.0). Studerende bidrager til opgaveløsningen med sine kernekompetencer. Samarbejdet foregår i en atmosfære præget af tryghed, ligeværd, gensidig respekt og imødekommenhed. 2.0 Modulets rammer: modultype, - omfang og sprog Tværprofessionelt specialiseringsmodul, 15 ECTS, modulsproget er dansk. Ud over læreruddannelsen, deltager studerende fra de øvrige professionsbachelor uddannelser på Metropol. Modulet er på 10 uger og udbydes fra uge 35 på læreruddannelsens andet studieår. 3.0 Modulets fælles ramme for læring Den studerende har ved modulets afslutning opnået: Viden om: aktuelle udfordringer og forandringer i professioner og professionsidentitet. professionens opgaver, roller og ansvar og samspillet med andre professioner i tværprofessionelle og tværsektorielle sammenhæng. juridiske rammer og etiske aspekter i samarbejdet mellem professioner og sektorer. Færdigheder i at: arbejde helhedsorienteret på baggrund af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden. identificere og kritisk vurdere en relevant tværprofessionel problemstilling samt planlægge og koordinere indsatser eller forløb i forhold hertil. kommunikere målrettet og reflekteret i tværprofessionelle sammenhænge, og i relationer med borgere/brugere/patienter. Kompetencer til at: planlægge og koordinere forløb/indsatser på tværs af professioner og sektorer. indgå i tværprofessionelt samarbejde med respekt for og anerkendelse af egen og andres professionsansvar. reflektere over rammer, muligheder og barrierer i det tværprofessionelle samarbejde. Med afsæt i den fælles ramme for læring er der udarbejdet et `Fælles videngrundlag for 10 ugers tværprofessionelt modul. Alle studerende introduceres til og arbejder med det fælles videngrundlag gennem modulet. Dokumenter findes på IntraPol under hvert tema. 4.0 Modulets tilrettelæggelse Omdrejningspunktet for modulet er tværprofessional læring og samarbejde. De studerende skal øve sig i at samarbejde og arbejde med at sætte sig selv i spil i samarbejdet med andre. Derfor er der i modulet lagt vægt på, at de studerende arbejder i grupper på tværs af professioner, og der er et betydeligt fokus på, at de studerende har ansvar for egen læring og medansvar for hinandens læring.

377 Page 377 of Temaets praksisproblemstililing Til det tværprofessionelle modul med temaet Sundhedsfremme med børn og unge er knyttet følgende praksisproblemstillinger: I disse år står kampen mod ulighed i sundhed højt på den sundhedspolitiske dagsorden, såvel nationalt som internationalt. Rapporter viser, at en af de vigtigste determinanter i kampen mod ulighed i sundhed er børneårende. Derfor får sundhedsfremmende indsatser for børn og unge en altafgørende betydning i kampen mod ulighed i Sundhed (WHO, 2007). Siden 1. januar 2007 har kommunerne med kommunalreformen og den nye sundhedslov fået til opgave at løfte en række opgaver inden for forebyggelse og sundhedsfremme. Opgaverne inden for forebyggelse og sundhedsfremme har hjemmel i Sundhedsloven 119, stk. 1 og 2, der præciserer, at kommunalbestyrelsen har ansvaret for at skabe sund levevis for borgerne, ligesom de har ansvaret for at etablere forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne (Kortlægning af kommunernes forebyggelses- og sundhedsfremmeindsats, 2008). Da ansvaret for forebyggelse og sundhedsfremme overgik til kommunerne, blev sundhedsfremme en central opgave i kommunerne, hvor man ofte, på trods af intentionerne om at arbejde helhedsorienteret, overvejende tager afsæt i den biomedicinske tilgang til sundhedsfremme. Ofte har de sundhedsfremmende indsatser for børn og unge haft et biomedicinsk fokus på korrekt kost og øget motion. Undersøgelser viser desuden, at det bl.a. er en bredere vifte af omsorgsproblemer, der kan resultere i usunde vaner. Det kan være tilknytningsproblemer[1], problemfyldt kommunikation eller konfliktfyldt samvær mellem barnet og forældre og/eller søskende. Et andet centralt område er barnets forhold til kammerater og venner[2]. I dette tema arbejder vi derfor med en helhedsorienteret tilgang til sundhedsfremme med børn og unge. Vi arbejder ud fra en red forståelse af sundhedsbegrebet, som ikke blot inkludere den fysiske, men også den mentale og sociale sundhed, og den proces hvorved mennesker opnår magt over egne sundhedsvilkår[3]at fremme børns og unges trivsel kræver derfor samarbejde mellem flere professioner. Formålet med temaet er således at medvirke til at understøte og optimere kvalitetsen af de tværprofessionelle samt sundhedsfremmende opgaveløsninger på børne og ungdomsområdet. Det er væsentligt, at den enkelte fagprofessionelles kernekompetencer bevares, udfordres og sættes i spil med de øvrige fagprofessionelles. På temaet arbejdes der med: At udvikle og styrke evnen til at sætte børns egne ressourcer i spil. Metoder til at fremme sundhed g trivsel hos børn og unge. Kommunikation med børn og forældre. En bred forståelse af sundhed og sundhedsfremme. Strukturer og styringsrationaler i professionernes arbejde med børns sundhed og trivsel samt feltarbejde. 6.0 Temaets indhold Undervisningen tager afsæt i tværprofessionelle og tværsektorielle vidensområder, som indgår i professionernes praksis knyttes til Sundhedsfremme med børn og unge. Temaets indhold og undervisning er struktureret i følgende områder: 1. Tværfagligt samarbejder inden for temaet Sundhedsfremme med børn og unge 2. Organisering knyttet til temaet Sundhedsfremme med børn og unge 3. Etik og jura 4. Anvendelse af IT 5. Metodiske tilgange til at fremme sundhed hos børn og unge

378 Page 378 of Den strukturelle tilgang til børn og unges sundhed 7. Omsorg for børn og unge Med følgende centrale emner og indhold: Tværfagligt samarbejder inden for temaet Sundhedsfremme med børn og unge Professionernes grundlæggende kernefaglighed præsenteres, herunder ansvars- og kompetenceområder i forhold til samarbejde relateret til sundhedsfremme med børn og unge. Der arbejdes med grundlæggende teori omkring tværprofessionelt samarbejde, herunder faggrænser, professionsidentitet, tværprofessionelt kommunikation samt professionernes opgaver, roller og ansvar i samspillet med andre professioner relateret til sundhedsfremme med børn og unge i tværprofessionelle sammenhænge. Organisering knyttet til temaet Sundhedsfremme med børn og unge Der undervises bl.a. i organisering og sundhedspolitik knyttet til forskellige settings, eller steder hvor sundhedsfremme med børn og unge er i spil, fx daginstitutioner og skoler. Etik og jura Der undervises i grundlæggende etik i relation til tværprofessionelt samarbejde. Herunder værdier, holdninger og etiske dilemmaer. Endvidere undervises der i etik samt juridiske aspekter i relation til at arbejde med børn og unge. Dertil tages der højde for forhold vedr. tavshedspligt i relation til de studerendes observationer, samt interventioner i og med praksis. Annvendelse af IT IT indgår helt naturligt i undervisningen via web-forelæsninger, interaktive elementer i forelæsninger, kollaborative tilgange ved gruppearbejder, samt it-drevne feedback systemer under projektarbejde. Dertil undervises der i medieteknik, fx film og klippeteknik. Metodiske tilgange til at fremme sundhed hos børn og unge Metoder og videnskabsteori til forskning og udvikling præsenteres, herunder kvalitative og kvantitative forskningsmetoder med henblik på forståelse af målgruppens behov. Formålet er at opnå færdigheder i at kunne identificere og kritisk vurdere en relevant tværprofessionel problemstilling samt planlægge og koordinere en indsats i forhold til at involvere børn og unge i en sundhedsfremmende indsats. Den strukturelle tilgang til børn og unges sundhed Der undervises ud fra en bred forståelse af sundhed, herunder sundhedsfremme og forebyggelse. Fokus er på strukturer og styringsrationaler i professionernes arbejde med børns sundhed og trivsel. Omsorg for børn og unge Der arbejdes med grundlæggende teori om børn og unge, herunder psykologiske begreber som selvværd, selvtillid samt børns udvikling (emotionel, kognitiv og motorisk). 7.0 Temaets tilrettelæggelse

379 Page 379 of Undervisningen De studerende er fordelt i klynger á ca. 35 studerende. Hver klynge opdeles i et antal tværprofessionelle studiegrupper. Undervisningen er en vekselvirkning mellem fagligt input og efterfølgende bearbejdning, samt kontakt med, observation af og interventionstiltag med praksis. Overordnet set kan undervisningen inddeles i 6 faser: 1. Introduktion til begreber og sammenhænge inden for sundhedsfremme og tværprofessionelt samarbejde 2. Planlægning af observation samt kontakt til praksis fortsat teori med vejledning 3. Observation af praksis herunder identificering af problemstilling 4. Planlægning af intervention i of med praksis med vejledning 5. Afvikling af intervention analyse og tolkning med vejledning 6. Fremlæggelse samt prøve Hver studiegruppe tilknyttes et praksissted, som de studerende selv finder. Relevante praksissteder er skoler, SFO er, dagsinstituttioner mv. Studiegrupperne indsamler empiri/data i praksis som grundlag for at kunne identificere og vurdere en relevant tværprofessionel problemstilling. Sammen med praksis har de studerende mulighed for at diskutere mulige tiltag/interventioner af tværprofessionel karakter. De studerende skal i og med praksis udføre deres tiltag/intervention samt have mulighed for at videofilme dele/sekvenser heraf med henblik på senere analyse og udgangspunkt for prøven. De studerende afgør selv, sammen med praksisstedet, hvor mange besøg de finder relevante i forhold til empiri/dataindsamling. Gruppen har 4 vejledningstimer, og der give løbende feedback på gruppernes arbejde, såvel ved fysisk fremmøde som virtuelt. 7.2 Obligatoriske studieelementer Der er for temaet følgende obligatoriske studieelementer, som skal gennemføres, for at den studerende kan gå op til den afsluttende prøve: Studiegrupperne udarbejder ved modulets start en gruppekontrakt, og gruppen samt tilknyttede undervisere godkender og følger op på de aftaler og retningslinjer, som fremgår af gruppens kontrakt. Deltagelse i vejledninger (4 gange) (registrering via Intrapol). Deltagelse i 3 workshops i løbet af modulet (registrering via Intrapol). Godkendelse af obligatoriske studieelementer sker i Intrapol. Ved manglende godkendelse skal den studerende udarbejde en erstatningsopgave for at gå til prøve. Såfremt den studerende udebliver fra vejledning med mere end 25% eller udebliver fra workshops med mere en 33%, skal den studerende anmode den temaansvarlige om mulighed for at lave en erstatningsopgave, der skal godkendes. Erstatningsopgavens indhold og rammer aftales med vejleder og temaansvarlig og relateres til det enkelte obligatoriske studieelement. 8.0 Temaets studieaktiviteter De studerende er aktive i hele forløbet og deltager i studieaktiviteter fx gruppearbejde, vejledninger, fremlæggelser, forelæsninger, facilitering, undervisning projektudarbejdelse mm.

380 Page 380 of 418 Hvis der i en gruppe er samarbejdsproblemer eller manglende studieaktivitet, inddrages vejleder og evt. temaansvarlig. Hvis der ikke kan findes en løsning inddrages uddannelsesleder for Enhed for Tværprofessionel Uddannelse. 8.1 Studieaktivitetsmodel De 15 ECTS fordeler sig således: 9.0Modulets bedømmelse Der er fælles retningslinjer for prøve på 10 ugers tværprofessionelt modul. 9.1 Prøveform Mundtlig intern gruppeprøve med 4-7 studerende i hver gruppe. Individuel bedømmelse efter 7-skalaen. To interne bedømmere fra to forskellige professioner. For at kunne gå op til mundtlig prøve, er det en forudsætning, at den studerende har afleveret/opfyldt obligatoriske studieelementer, beskrevet under afsnit 7.2. Manglende aflevering/opfyldelse medfører, at den studerende har brugt et prøveforsøg. Der henvises i øvrigt til Eksamensbekendtgørelsen og Karakterbekendtgørelsen. Se Intrapol og/eller