Studieordning 2013 (LU 13)

Transkript

1 Page 1 of 263 Læreruddannelsen ved Professionshøjskolen Metropol Præsentation af studieordningen Studieordningen er det juridiske grundlag for læreruddannelsen ved Professionshøjskolen Metropol og anvendes af studerende, undervisere, ledelse, administration og eksterne samarbejdspartnere (censorer, praktikskoler m.fl.). Studieordningen tager sit afsæt i uddannelsesbekendtgørelsen Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen (BEK nr. 231 af 08/08/2013) samt eksamensbekendtgørelsen (BEK nr. 714 af 27/06/2012). Hvor intet andet er angivet i nedenstående henvises til uddannelsesbekendtgørelsen. Studieordningen er gældende for studieåret 2013/14 for årgang Studieordningen består af 4 dele jf. bek. 22 & 23 Del 1: Institutionsdel. Udarbejdet lokalt på Professionshøjskolen Metropol og indeholder regler om uddannelsens indhold, struktur, tilrettelæggelse m.v. Del 2: Institutionsdel. Modulbeskrivelser for alle modulerne i uddannelsen udarbejdet lokalt på Professionshøjskolen Metropol. I indeværende studieordning for studieåret 2013/14 vil der være fokus på færdige beskrivelser af moduler der er aktuelle for årgang 2013, samt de moduler som vil danne grundlag for valg af undervisningsfag 2 og 3. Del 3: Fællesdel. Alle landets professionshøjskoler har i fællesskab udarbejdet formelle regler om de afsluttende prøver i uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen. Del 4: Fællesdel. Alle landets professionshøjskoler har i fællesskab udarbejdet rammerne for de eksterne prøver i uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen. Del 1 og 2 vil blive justeret for hvert studieår idet disse ses som redskab i læreruddannelsens fortsatte udvikling.

2 Page 2 of 263 Formål og mål med læreruddannelsen Læreruddannelsen er en professionsuddannelse og hører som sådan under Lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsuddannelser (LBK nr. 882 af 08/08/2011). Formålet med professionsuddannelser er formuleret således: 3. Professionsbacheloruddannelser skal give de uddannede viden om og forståelse af fagområdernes praksis, anvendt teori og metode på et niveau, der kvalificerer til selvstændigt at kunne analysere og vurdere problemstillinger. Uddannelserne skal endvidere skabe grundlag for selvstændig refleksion over fagområdernes sammenhæng med udviklingsbaseret viden og erhvervsfunktioner. Stk. 2. Uddannelserne skal kvalificere de uddannede til at varetage praksisnære, komplekse og udviklingsorienterede erhvervsfunktioner. Uddannelserne skal endvidere kvalificere til relevant videre uddannelse, udvikle til selvstændighed, samarbejdsevne og evne til at skabe fornyelse samt udvikle interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund. I forlængelse heraf fremgår det af Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen (BEK nr. 231 af 08/03/2013) at formålet med læreruddannelsen er: 1. Formålet med uddannelsen er, at den studerende gennem uddannelsen tilegner sig den viden og de færdigheder, der er forudsætningen for at kunne virke som faglig, pædagogisk og didaktisk kompetent lærer i den danske folkeskole i henhold til folkeskolens formål, jf. folkeskolelovens 1. I forlængelse heraf fremgår følgende formålsparagraf for folkeskolen af Bekendtgørelse af lov om folkeskolen (LBK nr. 521 af 27/05/2013): 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling. Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati. Læreruddannelsen er således rettet mod hele lærerprofessionen i al dens mangfoldighed. Udgangspunktet er hele tiden de aktuelle vilkår og rammer for folkeskolens virke med blik for et historisk og fremtidsrettet perspektiv.

3 Page 3 of 263 Uddannelsesdidaktiske principper På Professionshøjskolen Metropols læreruddannelse stilles der høje krav til de studerende, og det forventes at de studerende stiller høje krav til undervisningen og uddannelsen. Læreruddannelsen er en fuldtidsuddannelse der kræver stort engagement og aktiv deltagelse i studielivets mange facetter. Med denne læreruddannelse bliver det meget tydeligt at der ikke findes én læreruddannelse men mange læreruddannelser der udfolder sig via den studerendes fagkombinationer og valg. Den studerende har således mulighed for at indtænke en særlig profil i læreruddannelsen hvor man fx kan have fokus på naturfag, sprogtilegnelse eller æstetiske og kreative læreprocesser og fokus rettet mod en særlig aldersgruppe af elever. At være lærer i den danske folkeskole er et spændende, krævende og udfordrende arbejde. Professionsudøvelsen kræver at man grundlæggende set har den indstilling at man vil noget med nogen, og dette kræver at man både er fagligt kyndig i sin baggrund og myndig, empatisk og indfølende i sin ageren. På Metropol sikres dette i uddannelsen via forskellige fokusområder og strategiske satsninger som vil være styrende for de valg og prioriteringer der foretages i uddannelsens tilrettelæggelse. At ville noget med nogen er en grundlæggende pædagogisk præmis for det at være i en dannelses- og uddannelsessammenhæng. Dette noget udmøntes i fag og tværfaglige sammenhænge hvor der sættes tydelige mål som ekspliciteres for de deltagende. Det gælder i læreruddannelsen såvel som i folkeskolen. Det kræver en høj faglighed baseret på et tydeligt vidensgrundlag og en høj grad af forskningsinddragelse der styrker den studerendes evne til at reflektere. I praktikken og i øvrige studieaktiviteter styrkes den studerendes performative færdigheder. Denne kombination af viden, færdigheder og refleksion knyttes til det handlingskrav der ligger som en naturlig del af professionen. Der arbejdes kreativt, eksperimenterende og konkluderende med en bred variation af studieaktiviteter. Herved får den studerende redskaber til at legitimere sin praksis viden der virker og til at udfordre vante forestillinger og normer i folkeskolen viden der udfordrer. Således forberedes den studerende til at agere på kyndig basis. For at blive professionel lærer kræves også en stor grad af personlig integritet samt lyst til at deltage aktivt i en demokratisk samfundsudvikling. Læreruddannelsen er et kreativt og udfordrende studium, der stiller krav til den studerendes personlige udvikling, idet den studerende forventes at have en høj grad af selvstændighed kombineret med en udpræget samarbejdsevne og -lyst. Den studerende skal turde tage autoriteten på sig og basere den på et personligt, professionelt og fagligt grundlag. Der arbejdes derfor med den studerendes relationskompetence og evne til at lede læringsfællesskaber. Således forberedes den studerende til at agere på myndig, empatisk og indfølende basis.

4 Page 4 of 263 Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse 2. Uddannelsen er normeret til 240 ECTS-point. 60 ECTS-point svarer til en fuldtidsstuderendes arbejde i 1 år. 4. Uddannelsen består af følgende: 1. Lærerens grundfaglighed, svarende til ECTS-point. 2. Undervisningsfag, svarende til ECTS-point. 3. Praktik, svarende til 30 ECTS-point. 4. Bachelorprojekt, svarende til ECTS-point. Læreruddannelsens grundelementer er opdelt i moduler a 10 ECTS som er kvalificerende i forhold til ét eller flere af uddannelsens kompetencemål. På Professionshøjskolen Metropol skelnes der mellem fagmoduler og valgmoduler. Der findes to typer af fagmoduler. Nationale fagmoduler hvor indholdet er det samme på alle landets læreruddannelser, og lokale fagmoduler hvor indholdet er afstemt efter lokale forhold og ønsker. Valgmoduler er alle udviklet lokalt og giver den studerende mulighed for fordybelse og tværfaglige perspektiver. Udbuddet af disse kan variere fra år til år. Uddannelsen er en modulopbygget professionsuddannelse hvilket principielt muliggør mange veje gennem uddannelsen. Professionshøjskolen Metropol har tilrettelagt en vej gennem uddannelsen der sikrer en professionsfaglig progression frem mod afsluttet læreruddannelse med som hovedregel undervisningskompetence i 3 fag. Denne vej gennem uddannelsen konstituerer den anbefalede rækkefølge af fagmoduler og valgmoduler og er den struktur Professionshøjskolen Metropol planlægger efter i forhold til udbud af moduler. Den studerende holdsættes ved studiestart på stamhold ud fra det valgte undervisningsfag sem 2. sem 3. sem 4. sem 5. sem 6. sem 7. sem 8. sem LU13 struktur ECTS Prøver Lærerens grundfaglighed (Almen dannelse/ KLM sem Lærerens grundfaglighed 10 (Pædagogik og sem lærerfaglighed) Undervisningsfag sem Undervisningsfag sem Undervisningsfag sem Valgmoduler Praktik , 5., 8. sem BA-opgaven sem Samlet Indholdsbeskrivelsen af de enkelte moduler findes i studieordningens DEL 2. Alle studerende vil på 1. årgang (2013/14) skulle læse følgende obligatoriske moduler:

5 Page 5 of 263 Fagområde Modulbetegnelse (beskrevet i DEL 2) Lærerens LG1: Dannelse i den mangfoldige skole (10 ECTS) grundfaglighed LG2: Lærerens tilrettelæggelse af undervisningen (10 ECTS) LG3: Lærerprofessionalitet i det globaliserede samfund (10 ECTS) Praktik PR1: Praktikniveau 1 (10 ECTS) BA-opgave BA1: Forsknings- og innovationskompetencer i relation til elever, klasse, skole og samfund (2 ECTS) Afhængig af valgte undervisningsfag 1 læses følgende moduler på 1. årgang (2013/14): Fagområde Modulbetegnelse (beskrevet i DEL 2) Dansk klassetrin DAi1: Sproglære og sprog i brug (10 ECTS) DAi2: Sprog og genrer (10 ECTS) Dansk klassetrin DAu1: Sproglære og sprog i brug (10 ECTS) DAu2: Fiktive tekster (10 ECTS) Engelsk EN1: Sprog og sprogbrug (10 ECTS) EN2: Processer i sprogtilegnelse (10 ECTS) Matematik klassetrin MAi1: Matematiklæring, tal og regneprocesser (10 ECTS) MAi2: Matematikundervisning og geometri (10 ECTS) Matematik klassetrin MAu1: Matematiklæring, tal og algebra (10 ECTS) MAu2: Matematikundervisning og geometri (10 ECTS)

6 Page 6 of 263 Uddannelsens indhold LÆRERENS GRUNDFAGLIGHED 9. Lærerens grundfaglighed består af to hovedområder med henholdsvis 4 og 1 kompetencemål: 1) Pædagogik og lærerfaglighed: a) Elevens læring og udvikling b) Undervisningskendskab og -kompetencer, herunder almen didaktik og it som pædagogisk redskab c) Specialpædagogik d) Undervisning af tosprogede 2) Almen dannelse: Kristendomskundskab, livsoplysning og medborgerskab. Bilag: Lærerens grundfaglighed er et fag som i samarbejde med uddannelsens undervisningsfag, praktik og bachelorprojekt beskæftiger sig med udviklingen af lærerens almene kompetencer til at tage vare på elevens læring, udvikling, trivsel og dannelse. Lærerens grundfaglighed er ét fagområde som består af to hovedområder: Pædagogik og lærerfaglighed og Almen dannelse/klm med hver sin prøve. Studiet af fagområdet Lærerens grundfaglighed er på Professionshøjskolen Metropol udmøntet i 6 obligatoriske moduler. 4 moduler knyttet til hovedområdet Pædagogik og lærerfaglighed, 1 modul knyttet til hovedområdet Almen dannelse/klm og 1 modul knyttet til begge hovedområder, jf oversigten over uddannelsens struktur og tilrettelæggelse. PRAKTIK 11. Praktikken har, ligesom fagene og professionsbachelorprojektet, til formål at skabe kobling mellem teori og praksis med henblik på at den studerende erhverver teoretisk funderede praktiske færdigheder i at forberede, gennemføre og evaluere undervisningsforløb. Stk. 2. Den studerende skal have praktik i de valgte undervisningsfag. 12. Praktikken består af moduler på 5-15 ECTS-point og tilrettelægges således at der sker en uddannelsesmæssig progression i overensstemmelse med kompetencemålene på niveau I, II og III, jf. bilag 3. Stk. 2. Praktikken skal forberedes, gennemføres og efterbehandles i samarbejde med undervisningsfagene og Lærernes grundfaglighed. Stk. 3. Praktikken kan efter godkendelse af professionshøjskolen i det enkelte tilfælde finde sted på skoler på grundskoleniveau i udlandet, på Færøerne eller i Grønland. Stk. 4. Den studerende har mødepligt til praktikken. 13. Professionshøjskolen godkender de praktikskoler der indgår i praktiksamarbejdet på grundlag af kvalitetskrav som professionshøjskolen har udarbejdet. Stk. 2. Praktikskolen udarbejder en uddannelsesplan for praktikken i overensstemmelse med kompetencebeskrivelsen for den pågældende praktikperiode. Professionshøjskolen skal godkende uddannelsesplanen. Bilag: Praktik omhandler (1) den praktisk/pædagogiske dimension der retter sig mod lærerens arbejde med elever, og (2) den analytiske dimension der retter sig mod at kunne undersøge

7 Page 7 of 263 egen og andres praksis. Praktik sammenbinder læreruddannelsens fag og den studerendes arbejde på praktikskolen. I en professionsuddannelse som læreruddannelsen udgør faget praktik en helt grundlæggende bestanddel. Når man er i praktik på en skole, får man som studerende mulighed for at udøve, udvikle og udfordre særlige kompetencer i vekselvirkning med dem man har tilegnet sig i de øvrige fag i uddannelsen. Faget praktik har såvel en praktisk pædagogisk som en analytisk dimension og studeres både på praktikskolen og i læreruddannelsen. Begge steder må den studerende reflektere over forholdet mellem teori og praksis med henblik på at erhverve sig forudsætninger for at kunne planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning. Praktikken binder læreruddannelsen sammen og sikrer progressionen, blandt andet fordi praktik forberedes, gennemføres og efterbehandles i et samarbejde mellem undervisningsfagene og faget Lærerens grundfaglighed. Med afsæt i praktikfagets tre centrale kompetenceområder, didaktik, klasseledelse og relationsarbejde, arbejder alle fag og moduler i læreruddannelsen med praktikkens videns- og færdighedsmål. Den studerende skal i praktik i alle sine valgte undervisningsfag. Praktikportefolio Den studerende dokumenterer sit arbejde i praktikken med en særlig praktikportefolio der udgør en del af grundlaget for hvert praktikmoduls evaluering. Her har den studerende mulighed for at opsamle og bearbejde erfaringer fra praktikken i forskellige typer af opgaver, dokumenter, materialer, optagelser, artefakter, etc. Elementer fra portefolioen blive inddraget i selve prøven. Den studerende vil her have mulighed for at fastholde og synliggøre sin egen professionsfaglige udvikling og læreproces og derved styrke det grundlag hvorpå lærerprofessionen udvikler sig. Praktikteam Praktik foregår altid i grupper a 2-4 studerende hvilket udgør ét praktikteam. På praktikniveau 1 dannes grupper a 4 studerende af praktikkontoret med baggrund i den studerendes valg af undervisningsfag 1. Placering af praktikken Praktikniveau 1 er placeret i uddannelsens 2. semester og er delt op i to delperioder af henholdsvis 2 og 4 ugers varighed. 4 uger er placeret i 2. semester og 2 uger er placeret i 1. semester hvor den studerende får mulighed for at få et førstehåndskendskab til professionen og eksperimentere med at afvikle kortere undervisningssekvenser. På praktikniveau 1 er undervisningsfag 1 i fokus. Praktikniveau 2 er placeret i uddannelsens 5. semester og er delt op i to delperioder a hver 3 ugers varighed. I den første periode har den studerende mulighed for at afvikle praktikken på en af Professionshøjskolen Metropol godkendt skole i udlandet eller afprøve praktikformer som ikke er i den danske folkeskole, men som bidrager til undervisningspligten (fx skoletjenester, hospitalsskoler eller specialskoler). I den anden periode afvikler den studerende almindelig praktik. De to delperioder kan også afvikles på samme skole hvis praktikken gennemføres på en af Metropols faste praktikskoler. På praktikniveau 2 er undervisningsfag 2 i fokus. Praktikniveau 3 er placeret på uddannelsens 8. semester hvilket giver god mulighed for en tæt kobling til arbejdet med professionsbachelorprojektet. På praktikniveau 3 er undervisningsfag 3 i fokus. Krav til praktikskolerne Professionshøjskolen Metropol har indgået partnerskabsaftaler med en lang række kommuner i Region Hovedstaden om afvikling af praktik og praksissamarbejde. Praktikken foregår altid på skoler som er godkendt af Professionshøjskolen Metropol, og den studerende har ikke mulighed for at ønske en særlig praktikskole. Praktikkontoret forestår matchningen af mulige praktikpladser med de aktuelle praktikteams.

8 Page 8 of 263 Alle skoler skal udarbejde en uddannelsesplan som danner grundlag for Professionshøjskolen Metropols godkendelse af skolen som praktikskole, og som angiver rammer og indhold for den studerendes praktikophold. Krav til den studerende Til alle praktikperioder er knyttet indstillingskrav for at modulet kan godkendes, og der kan opnås adgang til prøven. Indstillingskravene er knyttet til både praktikskolen og uddannelsen. På praktikskolen udgør indstillingskravet 100% mødepligt, og på uddannelsen udgør det overholdelse af krav til portefolio. Såfremt en studerende ikke opfylder mødepligten på skolen, afgør denne hvorvidt den studerendes fravær er af et mindre omfang, og derfor kan indhentes før deadline for godkendelse af modulet. Såfremt dette ikke er tilfældet, skal praktikken gås om. Såfremt en studerende ikke opfylder indstillingskravet på uddannelsen (portefolio), kan den studerende ikke få godkendt modulet. Den studerendes mentor afgør hvad der skal til for at indstillingskravene bliver opfyldt, og den studerende kan få adgang til prøven. Såfremt dette ikke kan lade sig gøre, skal den studerende i samarbejde med mentor og praktikkontor lægge en plan for hvordan det manglende skal indhentes inden næstkommende prøvetermin. Se iøvrigt afsnittet om manglende opfyldelse af møde- og deltagelsespligt. PROFESSIONSBACHELORPROJEKT 14. Den studerende skal udarbejde et skriftligt professionsbachelorprojekt med udgangspunkt i en konkret empirisk problemstilling, hvori inddrages resultater fra konkrete forsknings- og udviklingsprojekter og forskningsbaseret litteratur inden for grundskoleområdet. Problemstillingen skal tage afsæt i folkeskolens praksis eller praksis fra andre skoleformer. Professionsbachelorprojektet er en større skriftlig opgave i læreruddannelsen som både sigter mod at kvalificere den studerende til lærerprofessionen og til videreuddannelse på et relevant master- eller kandidatstudium. Professionsbachelorprojektet skal medvirke til at udvikle centrale professionskompetencer som omhandler at undersøge, studere, reflektere, udvikle og formidle lærerfaglige problemstillinger med professionen for øje. Den studerendes valgte problemstilling skal tage afsæt i skolens praksis eller anden relevant praksis og inddrage resultater fra konkrete forsknings- og udviklingsprojekter og forskningsbaseret litteratur inden for grundskoleområdet. Professionsbachelorprojektet løber gennem hele uddannelsen med forelæsninger og studieaktiviteter knyttet til praktikniveau 1 og 2 og med et intensivt forløb op til praktikniveau 3. Professionsbachelorprojektet afsluttes i uddannelsens 8. semester. UNDERVISNINGSFAG 10. Undervisningsfagene består af fag, svarende til undervisningsfagene i folkeskolen, jf. folkeskolelovens 5, stk Stk. 2. Uddannelsen skal tilrettelægges således, at den enkelte studerende almindeligvis opnår undervisningskompetence i 3 undervisningsfag. Stk. 3. Den enkelte studerende skal almindeligvis opnå undervisningskompetence i et af undervisningsfagene Dansk klassetrin, Dansk klassetrin, Matematik klassetrin eller Matematik klassetrin. Gennem undervisningsfagene opnår den studerende undervisningskompetence i tilsvarende undervisningsfag i folkeskolen. Fagdidaktik og forholdet mellem fagenes hvad, hvorfor og hvordan står centralt i undervisningsfagene. Derfor arbejdes der med begrundelser for valg af mål, indhold, undervisnings- og arbejdsformer og evaluering i tæt samarbejde med praksis og i relation til elevernes forudsætninger og potentialer. Undervisningsfagene eksisterer i fagmoduler og i valgmoduler hvor de indgår i samspil med andre fag/fagområder.

9 Page 9 of 263 VALGMODULER Valgmoduler er moduler hvor den studerende har mulighed for at fordybe sig i særlige interesseområder der kvalificerer den fremtidige lærergerning. Valgmodulerne er alle karakteriseret ved at flere fagområder går sammen om et tema og valgmodulet giver således ECTS til flere fag. FRIVILLIGE KURSER 5. De studerende skal tilbydes følgende kurser vedrørende: 1) Færdselslære, inklusive førstehjælp. 2) Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. 3) Uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering. 4) Det praktisk-musiske fagområde. 5) Skrivning og retorik. Stk. 2. Deltagelse i kurserne er frivilligt for den studerende. Det er en forudsætning for udstedelse af kursusbevis, at den studerende har deltaget aktivt i kurset. 7. De studerende kan tilbydes kurser i undervisning af voksne og i andre emner og aktiviteter, der peger mod lærernes arbejdsområder. De studerende kan desuden tilbydes at deltage i korsang og sammenspil. Stk. 2. De studerende kan tilbydes svømmelæreruddannelse, jf. Bekendtgørelse om svømmelæreruddannelsen. I løbet af uddannelsen tilbydes den studerende at deltage i forskellige kurser der kvalificerer til at varetage undervisning i folkeskolens obligatoriske emner (jf. 7 i Lov om folkeskolen) samt øvrige emner der generelt kvalificerer den studerendes lærerfaglige kompetencer. I studieåret 2013/14 indgår kurset i Skrivning og retorik som en naturlig del af det professionsforberedende arbejde ved at have et fokus på lærerprofessionen som kommunikativ praksis med en skriftlig dimension i forskellige genrer. For indholdet af dette henvises til modulbeskrivelsen i studieordningens del 2. For øvrige kurser henvises til læreruddannelsens intranet og kommende års studieordninger. TVÆRPROFESSIONELT SAMARBEJDE Tværprofessionelt samarbejde bidrager til uddannelsens målsætning ved at den studerende på baggrund af kendskab til egen og andre professioners faglighed og identitet kvalificerer sig til at samarbejde med relevante professionsaktører uden for lærerprofessionen. På Metropol er det tværprofessionelle samarbejde en del af fagområdet Lærerens grundfaglighed under kompetenceområde 2 og 3. Desuden vil der blive udviklet særlige tværprofessionelle valgmoduler hvor den studerende vil kunne gå i dybden med udvalgte tværprofessionelle perspektiver med henblik på videreudvikling af disse. Disse vil blive udviklet i samarbejde med øvrige uddannelser. INTERNATIONALE AKTIVITETER Formålet med internationale aktiviteter er at den studerende tilegner sig interkulturelle og internationale kompetencer og udvikler global forståelse. Internationale aktiviteter er af stadig større vigtighed for lærerprofessionen og kan uddannelsesmæssigt angribes fra forskellige vinkler. Internationalisering i en dansk kontekst Der vil som en naturlig del af fagene indgå danske og internationale undersøgelser og forskningsresultater der kvalificerer den lærerstuderendes perspektiv, fx komparative undersøgelser af betydning for lærerprofessionen. Fremmedsproglig litteratur vil udgøre en del af grundlaget for læsning af modulerne.

10 Page 10 of 263 Der vil til senere studieår blive udviklet valgmoduler der udelukkende læses på engelsk samt evt. fagmoduler som kan vælges i en engelsk version, fx som en del af et særligt talentforløb. På disse vil der også være studerende fra udlandet. Internationalisering - i en udenlandsk kontekst Den studerende har mulighed for at lægge en del af uddannelsen som et studieophold ved en af de partnerinstitutioner som Professionshøsjkolen Metropol samarbejder med. Opholdet skal have en varighed af mindst tre måneder og kan tidligst finde sted efter afslutningen af første studieår. Alle studerende der studerer i en periode i udlandet skal i samarbejde med det internationale kontor og studievejledningen udarbejde en Learning Agreement hvoraf det fremgår hvilke aftaler om meritgivning der er indgået. I forbindelse med studieophold i udlandet kan det blive aktuelt at gennemføre en praktikperiode i forbindelse hermed. Praktik på niveau 2 er delt i to mindre perioder hvor man efter ansøgning kan få tilladelse til at afvikle den første af perioderne på en af Metropol godkendt skole i udlandet. TALENTFORLØB Talentforløb er Professionshøjskolen Metropols særlige måde at markere studenterinitierede studieforløb der tilgodeser den talentfulde studerende lidt ud over normalen. I takt med at læreruddannelsen udrulles med flere parallelle årgange, vil der opstå en række muligheder for talentforløb, fx i form af hurtige spor gennem uddannelsen eller internationale spor hvor moduler læses på engelsk. Dette vil blive nærmere beskrevet i kommende studieordninger. ASTE (Advanced Science Teacher Education) Den studerende der vælger matematik ( klassetrin) og har særlig talent og interesse for naturfag, har mulighed for at vælge en særlig sciencelinje kaldet ASTE. Den studerende vil med denne linje kunne opnå undervisningskompetence i 4 fag. Ud over matematik vil der opnås undervisningskompetence i biologi, fysik/kemi og geografi. ASTE er organiseret omkring en særlig tilrettelagt struktur for læreruddannelsens opbygning der ikke kan afviges. Strukturen indebærer tværfaglige moduler der erstatter udvalgte fagmoduler. For mere information henvises til læreruddannelsens intranet. ASTE er udviklet i samarbejde Københavns Universitet (Institut for naturfagsdidaktik), Århus Universitet (Institut for uddannelse og pædagogik) og Professionshøjskolen UCC. Undervisningen vil være placeret på begge professionshøjskoler. I ASTE-samarbejdet er der særlige naturfaglige profilskoler som den studerende vil være knyttet til i min. 2 af de 3 praktikperioder.

11 Page 11 of 263 Udbud og valg af undervisningsfag og valgmoduler Den studerende har ikke krav på at tage modulerne i anden rækkefølge end den af Metropol tilrettelagte. I takt med at læreruddannelsen udrulles med flere parallelle årgange vil mulighederne for fleksibel tilrettelæggelse øges. Undervisningsfag 1 Valg af undervisningsfag 1 sker i forbindelse med at den studerende bekræfter sin studieplads i starten af august. Den studerende kan vælge mellem Dansk klassetrin Dansk klassetrin Engelsk Matematik klassetrin Matematik klassetrin Matematik klassetrin mshp ASTE (Advanced Science Teacher Education) Undervisningsfag 2 og 3 Valg af undervisningsfag 2 (start i 3. semester) og undervisningsfag 3 (start i 4. semester) sker i slutningen af 1. semester og foregår via læreruddannelsens intranet. I forbindelse med valghandlingen skal den studerende dokumentere de krævede adgangsforudsætninger. Professionshøjskolen Metropol udbyder følgende undervisningsfag som den studerende kan vælge imellem: Billedkunst Biologi Engelsk Fysik/kemi Geografi Historie Idræt Kristendomskundskab/Religion Materiel design Musik Natur/teknik Samfundsfag Tysk Indholdsbeskrivelse for alle fagmoduler i undervisningsfagene findes i studieordningens del 2. Valgmoduler Valg af valgmoduler sker i slutningen af 1. semester. Valgmodulerne er placeret i 3., 5. og 7. semester af uddannelsen. Indholdet af modulerne vil variere og vil på sigt indgå i studieordningens del 2. For indeværende henvises til læreruddannelsens intranet i forbindelse med valgproceduren. I studieåret 2013/14 kan der foretages valg mellem følgende valgmoduler med henblik på læsning i uddannelsens 3. semester.

12 Page 12 of 263 Fagkombinationer Foreløbig arbejdstitel. 10 ECTS. Engelsk og Geografi Engelsk og Dansk Pædagogik og lærerfaglighed og Dansk Pædagogik og lærerfaglighed og Matematik Musik og Specialpædagogik Matematik og Specialpædagogik Dansk og Tysk Dansk og Specialpædagogik Dansk og Billedkunst Lærerens grundfaglighed og undervisningsfag Samfundsfag og Lærerens grundfaglighed Religion og Historie KLM og Idræt Natur/teknik og Matematik Samarbejde i praktisk/musisk gruppe Udvikling af interkulturelle kompetencer Digitale fortællinger og interkulturelle kompetencer Ungdomskultur litterær dannelse, motivation og undervisningsdifferentiering Udvikling af undervisning observationsværktøjer og -metoder Anvendelse af musik (som redskab) i inkluderende og specialpædagogisk undervisning Matematikvanskeligheder i inkluderende undervisning og specialundervisning Børnelitteraturhistorie i tysk og dansk perspektiv Læse- og sprogvanskeligheder herunder læsemakkerforløb Æstetisk læring og multimodale tekster klassetrin Udeskolepædagogik kvalificeret brug af det udvidede klasserum Skolen i samfundet skoleledelse, demokratisk dannelse og forvaltning Oplevelsesdidaktik Kultur, krop og inklusion/integration Samarbejde med DTU Æstetisk læring SKIFT MELLEM UNDERVISNINGSFAG OG VALGMODULER Det er som udgangspunkt ikke muligt at skifte mellem de valgte undervisningsfag og valgmoduler når man først er placeret på et hold ved studiestarten eller skifte mellem andre undervisningsfag senere på studiet. Kun i ganske særlige tilfælde hvor der foreligger usædvanlige forhold, og hvor disse er bedst muligt dokumenteret, og inden for en frist der er oplyst af Institut for Skole og Læring, kan valg gøres om. Skriftlig ansøgning herom foregår via studievejledningen. BEGRÆNSNINGER I ADGANG (FOR MANGE, ELLER FOR FÅ) Såfremt for mange studerende søger et fag eller et valgmodul, vil Institut for Skole og Læring vurdere om der skal oprettes flere moduler eller om nogle studerende vil skulle foretage et omvalg. I de tilfælde hvor interesserede studerende ikke kan få opfyldt deres ønsker, sker udvælgelsen på grundlag af en objektiv vurdering af den studerendes forkundskaber i faget. Såfremt for få studerende søger et fag eller et valgmodul vil Institut for Skole og Læring foretage en konkret vurdering af om faget/modulet oprettes. Læreruddannelsen kan også i særlige tilfælde vælge at udbyde et begrænset antal pladser fordelt efter først-til-mølle-princippet. I forbindelse med valghandlingen vil kriterier for moduloprettelse fremgå.

13 Page 13 of 263 Adgangsforudsætninger 16. Den studerende har adgang til moduler i undervisningsfag, når den studerende i den adgangsgivende gymnasiale uddannelse har opnået karakteren bestået på det niveau, der er fastsat i bilag 6. Stk. 2. Institutionen fastsætter i studieordningen forudsætningerne for adgang til moduler, der kvalificerer til flere undervisningsfag i overensstemmelse med adgangskravene i bilag 6. Stk. 3. Studerende, der ikke opfylder adgangskravene i bilag 6 til det eller de ønskede undervisningsfag, har, hvis de opfylder betingelserne i bekendtgørelse om gymnasial supplering (GS-bekendtgørelsen), mulighed for også efter optagelse på uddannelsen gennem gymnasial supplering at opfylde adgangskravene. Stk. 4. Professionshøjskolen kan efter en konkret og individuel vurdering dispensere fra adgangskravene i bilag 6, hvis det skønnes, at den studerende har de nødvendige kvalifikationer til at følge undervisningen i undervisningsfaget. ADGANGSFORUDSÆTNINGER TIL UNDERVISNINGSFAG Den studerende har adgang til moduler i undervisningsfag når den studerende i den adgangsgivende gymnasiale uddannelse har opnået karakteren bestået (02). Adgangsforudsætningen skal angives ved valghandlingen.

14 Page 14 of 263 Undervisningsfag Krav til adgangsforudsætninger Billedkunst Biologi Dansk klassetrin Dansk klassetrin Engelsk Billedkunst C, Mediefag B, Design C eller Kulturforståelse B Biologi B, Fysik B, Kemi B, Naturgeografi B eller Teknikfag A (proces, levnedsmiddel og sundhed) Dansk A Dansk A Engelsk B Fysik/kemi Teknikfag A, Bioteknologi A, Biologi B, Fysik B, Kemi B, Naturgeografi B eller Teknologi B Geografi Biologi B, Fysik B, International økonomi B, Kemi B eller Naturgeografi B Historie Historie B, Samfundsfag B, Samtidshistorie B eller Idéhistorie B Idræt Dans B eller Idræt B Kristendomskundskab/ Religion Matematik klassetrin Matematik klassetrin Materiel design Musik Filosofi B, Historie B, Kulturforståelse B, Idéhistorie B, Psykologi B, Religion B, Samfundsfag B eller Samtidshistorie B Matematik B Matematik B Teknikfag A - design og produktion, Teknikfag A - byggeri og energi, Billedkunst C, Design C, Mediefag B eller Kulturforståelse B Musik B Natur/teknik Teknikfag A, Bioteknologi A, Biologi B, Fysik B, Kemi B, Naturgeografi B eller Teknologi B Samfundsfag Afsætning B, Historie B, International økonomi B, Samfundsfag B, Samtidshistorie B eller Virksomhedsøkonomi B Tysk Tysk begyndersprog B eller Tysk fortsættersprog B ADGANGSFORUDSÆTNINGER TIL VALGMODULER Adgangsforudsætningerne til valgmoduler varierer afhængig af hvilke fagområder modulet knytter sig til. Der henvises til de enkelte modulbeskrivelser. DISPENSATION FOR ADGANGSFORUDSÆTNINGER Såfremt den studerende ikke opfylder adgangskravene til undervisningsfag er der mulighed for gennem gymnasiale suppleringskursuser at opfylde adgangskravene. Det er den studerendes eget ansvar at forestå samt dokumentere dette vejledning hertil tilbydes i studievejledningen. Såfremt den studerende mener at kunne dokumentere at have opnået det nødvendige adgangsniveau ad anden vej, kan Institut for Skole og Læring på baggrund af konkret og individuel ansøgning dispensere fra adgangskravene (realkompetencevurdering). Procedure herfor vil kunne findes på læreruddannelsens intranet.

15 Page 15 of 263

16 Page 16 of 263 Undervisning, læring og deltagelse - studieaktivitetsformer STUDIEAKTIVITETSMODEL Studiet foregår i spændingsfeltet mellem på den ene side læreruddannelsens praksis og de studerendes læreprocesser og på den anden side skolens praksis og elevernes læreprocesser. Gennem den studerendes egne erfaringer med undervisning og læring, øver den studerende sig i at reflektere over undervisning og læreprocesser, som medvirker til at udvikle den studerendes kompetencer til at begrunde, gennemføre og udvikle pædagogisk praksis i skolen. Den studerende har medindflydelse og er forpligtet på at deltage aktivt i planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning og andre studieaktiviteter. Den studerendes arbejde med at tilegne sig kompetencer understøttes gennem forpligtende, varierede og involverende undervisnings- og studieaktiviteter. Studieaktiviteter forstås bredt og angiver de undervisnings-, studie- og læringsformer den studerende forventes at tage aktiv del i gennem studiet, og det angiver dermed også de krav, der stilles til den studerendes arbejdsindsats. I alle uddannelsens moduler angives et minimum af studieaktiviteter, som indgår i modulet samt en vejledende fordeling af forventet arbejds- og studiebelastning i de fire kvadranter. Der indgår en progression og variation af studieaktiviteter henover modulerne og uddannelsen som helhed. Den studerendes egen vejledende arbejdsindsats er på 245 arbejdstimer pr. modul a 10 ECTS inklusiv evaluering. Timerne fordeles i alle studieaktivitetsmodellens kvadranter. Den følgende studieaktivitetsmodel er gældende for læreruddannelsen på landsplan. Den synliggør hvem der initierer, og hvem der deltager i de forskellige undervisnings- studie- og læringsaktiviteter, og at studiet er et fuldtidsstudium bestående af forskellige aktiviteter. Den anvendes som afsæt for gensidig forventningsafstemning mellem undervisere og studerende.

17 Page 17 of 263 (Arbejdet med at udfylde studieaktivitetsmodellen, herunder fordeling af forventet arbejds- og studiebelastning i de fire kvadranter, er i proces i beskrivelsen af de enkelte moduler): Kategori 1 Deltagelse af undervisere og studerende, initieret af underviser Alle typer af undervisning, hvor der er en underviser tilstede (fysisk eller virtuelt/netbaseret) Vejledning, øvelser, feedback, introduktioner mv. Praktikundervisning, vejledning i praktikken Eksamen, prøver Kategori 2 Deltagelse af studerende, initieret af underviser Projekt og gruppearbejde, arbejde med portfolio Forberedelse til undervisning, praktik og eksamen initieret af underviser Arbejde med e-læringsopbjekter Praktik (observation, møder etc) Netbaseret introduktion til studieaktiviteter Studiebesøg, felt- og studieture Evaluering af studie-og undervisning Kategori 3 Deltagelse af studerende, initieret af studerende Egen forberedelse til undervisning, praktik, og eksamen Selvstændige studieaktiviteter Studiegrupper Litteratursøgning Studiecafé Kategori 4 Deltagelse af undervisere og studerende, initieret af studerende Debatarrangementer Egen opsamling på gruppearbejde Studievejledning Fælles timer DELTAGELSESPLIGT 15. Den studerende har pligt til at deltage i uddannelsen, som den tilrettelægges af professionshøjskolen. Læreruddannelsen baserer sig på erfarings- og oplevelsesbaserede læreprocesser der retter sig mod vidensformer som er proces- og handlingsorienterede. Det kræver at den studerende er aktiv i et læringsfællesskab, hvad end det er i undervisningen på det enkelte modul eller i øvrige studieaktivitetsformer. Aktiv deltagelse i studieaktiveter højner generelt det faglige og pædagogiske niveau og er en forudsætning for et aktivt og levende studiemiljø. Deltagelsespligten (herunder mødepligt) kan være formuleret som forudsætningskrav hvilket udgør kriterier for at opnå ret til at afslutte modulet. Dette vil fremgå af den enkelte modulbeskrivelse. Forudsætningskravene kan være relateret til objektive kriterier som fx mødepligt, afleveringsfrist, opgave-omfang el.lign., eller kan være relateret til indholdsbaserede kriterier omkring eventuelle studieprodukters redelighed (se i øvrigt studieordningens del 4, afsnit 5).

18 Page 18 of 263 Underviseren er ansvarlig for at der ved modulets start udleveres en semesterplan der uddyber de nærmere krav til den studerendes deltagelse. MØDEPLIGT Den studerende har mødepligt til dele af studiet. Mødepligt skal forstås som 100% mødepligt med mindre andet er angivet. Der er mødepligt til praktikken. I praktikperioderne registreres fravær af praktikskolen. Fravær af mindre omfang kan repareres ved yderligere aktiviteter på praktikskolen afviklet inden fristen for modulets godkendelse. Fravær af større omfang vil betyde at praktikperioden skal tages om da modulet ikke kan godkendes. Der er mødepligt til enkelte moduler eller dele heraf. Mødepligten fremgår af de enkelte modulbeskrivelser i studieordningens del 2. Fraværet registreres af underviseren via læreruddannelsens intranet, hvor den studerende kan følge registreringerne. MANGLENDE OPFYLDELSE AF DELTAGELSESPLIGT OG MØDEPLIGT Manglende opfyldelse af deltagelsespligten registreres af underviseren i modulet. Underviseren er forpligtet til at gøre den studerende bekendt med utilstrækkelig indfrielse af deltagelsespligten. Såfremt den manglende deltagelse er af et mindre omfang kan eventuelle alternative deltagelsesformer aftales. Såfremt den manglende deltagelse er af et større omfang kan underviseren afgøre at den studerende ikke har adgang til modulevalueringen. Er underviseren i tvivl om en studerendes aktive deltagelse i studiet, kan den studerende indberettes til studievejledningen og indkaldes til samtale med studievejleder eller uddannelsesleder. Samtalen vil fokusere på årsager til den manglende deltagelse og muligheder for at sikre aktiv deltagelse fremover, herunder muligheder for at indhente det forsømte. Ved manglende opfyldelse af deltagelsespligten af mindre omfang aftales en ny periode for den evt. mødepligtspålagte del, eller der udarbejdes en erstatningsaktivitet der bedømmes godkendt/ikke-godkendt. Der tilbydes ikke vejledning til denne. Afgørelse om hvilken aktivitet der skal udføres for at reparere på manglende opfyldelse af deltagelsespligten træffes af underviseren og beror på en afvejning af fraværets omfang set i forhold til begrundelsen for fraværet. Ved manglende opfyldelse af deltagelsespligten af større omfang eller gentagen indberetning for manglende opfyldelse af deltagelsespligten og deraf følgende manglende deltagelse i modulevalueringer kan uddannelsesleder afgøre at den studerende varsles udmeldt af uddannelsen. Der kan søges om dispensation fra sanktioner knyttet til manglende overholdelse af møde- og deltagelsespligt på baggrund af dokumenteret sygdom. Dispensation søges ved uddannelsesleder, og afgørelsen kan ikke ankes.

19 Page 19 of 263 Evaluering og prøver I læreruddannelsen på Professionshøjskolen Metropol indgår systematisk evaluering og kvalitetssikring som en naturlig del af uddannelsen på flere niveauer. Den studerendes læringsudbytte evalueres ved modulafslutningerne (se afsnittet om dette) og gennem løbende studiefaglige samtaler med den studerendes mentor (se afsnittet om dette). Den studerende evaluerer praktikken efter hvert praktikniveaus afslutning via elektronisk spørgeskema. De enkelte hold evaluerer løbende undervisningen med den involverede underviser, og resultaterne heraf drøftes mellem underviserne med henblik på kontinuerlig kvalitetsudvikling. Institut for Skole og Læring evaluerer tværgående indsatser løbende og følger i øvrigt Professionshøjskolen Metropols kvalitetssikringsstandarder, fx med henblik på studentertilfredshedsundersøgelse o.lign. Det er en naturlig del af den studerendes deltagelsespligt aktivt at deltage i alle evalueringer med henblik på at give det bedste grundlag for at udvikle læreruddannelsen til gavn for kommende studerende. MODULEVALUERINGER Alle moduler afsluttes med en modulevaluering. Når den studerende er tilmeldt et modul, er den studerende automatisk tilmeldt modulevalueringen. Modulevalueringen kan afmeldes op til en uge før den af underviseren fastsatte dato for evalueringens afholdelse. Den studerende skal have opfyldt eventuelle indstillingskrav beskrevet i modulet for at afslutte modulet og få tilskrevet ECTS. ADGANG TIL AFSLUTTENDE KOMPETENCEMÅLSPRØVER Adgang til afsluttende kompetencemålsprøver forudsætter godkendelse af moduler svarende til nedenstående ECTS-angivelser: Fag Almen dannelse/klm Pædagogik og lærerfaglighed Dansk & klassetrin Matematik & klassetrin Billedkunst, Biologi, Engelsk, Fysik/kemi, Geografi, Historie, Idræt, Kristendomskundskab/religion, Materiel design, Musik, Natur/teknik, Samfundsfag, Tysk Praktik Professionsbachelorprojekt Minimumsomfang af ECTS inden for fagområdet 20 ECTS 50 ECTS 50 ECTS (40 ECTS fagmoduler + 10 ECTS valgmodul) 50 ECTS (40 ECTS fagmoduler + 10 ECTS valgmodul) 30 ECTS (fagmoduler) 10 ECTS (på hvert niveau giver adgang til niveauets prøve) 20 ECTS Afsluttende kompetencemålsprøver i undervisningsfag, Almen dannelse/klm, Pædagogik og lærerfaglighed, Professionsbachelorprojekt samt Praktik er alle beskrevet i studieordningens del 4. For praktik henvises endvidere til det enkelte praktikniveau i studieordningens del 2. TILMELDING TIL KOMPETENCEMÅLSPRØVER

20 Page 20 of 263 Tilmelding til uddannelsens kompetencemålsprøver foregår via læreruddannelsens intranet. Fristen for tilmelding til kompetencemålsprøver er henholdsvis 1. oktober med henblik på vinterprøvetermin og 1. marts med henblik på sommerprøvetermin. Der henvises i øvrigt til studieordningens del 3.

21 Page 21 of 263 Meritlæreruddannelsen 28. Uddannelsen til meritlærer udbydes som en særlig tilrettelagt deltidsuddannelse efter reglerne i lov om åben uddannelse og reglerne i dette kapitel. Stk. 2. Uddannelsen har til formål at give personer, der har forudgående kvalifikationer og erfaringer, de faglige, pædagogiske og praktiske forudsætninger for at kunne virke som lærer i folkeskolen. Stk. 3. Uddannelsen udbydes på de af professionshøjskolernes udbudssteder, der udbyder uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen. Meritlæreruddannelsen udbydes som et særligt og individuelt tilrettelagt studieforløb hvor den studerende har sin egen studieplan der tilrettelægges i samarbejde med studievejleder. Den studerende deltager i uddannelsens moduler på samme vilkår som studerende på den ordinære læreruddannelse. 29. Adgang til uddannelsen forudsætter 1) at ansøgeren har en afsluttet kandidat-, bachelor- eller professionsbacheloruddannelse, eller 2) at ansøgeren a) er mindst 25 år, b) har afsluttet en erhvervsrettet uddannelse på mindst erhvervsuddannelsesniveau og c) har mindst 2 års erhvervserfaring. Stk. 2. Der kan på baggrund af en konkret og individuel vurdering dispenseres fra adgangsbetingelserne i stk. 1, hvis en samlet vurdering af ansøgerens kvalifikationer og kompetencer begrunder optagelse. Uddannelsen henvender sig til personer med en forudgående uddannelse, og tilrettelæggelsen vil afhænge af den enkeltes kvalifikationer og forudsætninger. Ud over optagelseskrav til uddannelsen er der adgangsforudsætninger til de enkelte undervisningsfag, jf. ovenfor. 30. Uddannelsen har en varighed på 150 ECTS-point og omfatter 1) moduler, der rettet sig mod undervisningskompetence i mindst 2 og højst 4 undervisningsfag, jf. 10, stk. 1, 2) moduler i Pædagogik og lærerfaglighed, jf. 9, stk. 1, nr. 1, og 3) praktik på niveau III i undervisningsfagene. Adgang til afsluttende kompetencemålsprøver forudsætter godkendelse af moduler svarende til nedenstående ECTS-angivelser:

22 Page 22 of 263 Fag Pædagogik og lærerfaglighed Dansk & klassetrin Matematik & klassetrin Billedkunst, Biologi, Engelsk, Fysik/kemi, Geografi, Historie, Idræt, Kristendomskundskab/religion, Materiel design, Musik, Natur/teknik, Samfundsfag, Tysk Minimumsomfang af ECTS inden for fagområdet 40 ECTS 40 ECTS 40 ECTS 30 ECTS (fagmoduler) Praktik 10 ECTS (niveau 3) Afsluttende kompetencemålsprøver i undervisningsfag, Pædagogik og lærerfaglighed, samt Praktik er alle beskrevet i studieordningens del 4. For Praktik henvises endvidere til modulbeskrivelsen i studieordningens del 2. En meritlærer bliver ikke uddannet professionsbachelor som lærer i folkeskolen, men er efter endt meritlæreruddannelse fuldgyldig lærer med berettigelse til ansættelse i skolen og optagelse i Danmarks Lærerforening på lige vilkår som studerende med en gennemført ordinær uddannelse.

23 Page 23 of 263 Merit for fag, moduler og praktik Studerende kan søge merit for fag/moduler på grundlag af allerede opnåede kvalifikationer fra andre uddannelser under forudsætning af at denne/disse ækvivalerer de fag/moduler der søges merit for. Vejledning herom findes på læreruddannelsens intranet.

24 Page 24 of 263 Studie- og karrierevejledning Professionshøjskolen Metropol tilbyder studie- og karrierevejledning i forbindelse med optagelse, gennemførelse og afslutning af uddannelsen. Studievejledningen er forankret centralt i Metropol med kontor på læreruddannelsens adresse hvor der er studievejledere med specifik viden om læreruddannelsen og dens karrieremuligheder. Studie- og karrierevejledningen tilbyder en lang række af kurser, workshops m.m. til støtte for den studerendes gennemførelse af studiet. Derudover tilbydes individuelle samtaler i forbindelse med fx barsel, sygdom og alle former for spørgsmål af studiefaglig, studiesocial og personlig karakter. Studie- og karrrierevejledningen har tavshedspligt og arbejder ud fra de etiske principper om respekt, ligeværd, uafhængighed, åbenhed og tillid. Den studerende har også mulighed for at søge vejledning af studiefaglig karakter ved sin tilknyttede mentor (se afsnittet om dette).

25 Page 25 of 263 Mentorordning Alle studerende får tilknyttet en mentor gennem hele deres studietid. To mentorer deler et samlet stamhold, og mentorerne følger dette hold kontinuerligt gennem hele uddannelsen. En mentor er en underviser med både undervisningsopgaver, koordinerende funktioner og studietrivselsmæssige opgaver. Undervisningsopgaverne er primært knyttet til faget Praktik. Formålet med mentorarbejdet er desuden at understøtte den studerendes studium generelt den studerendes arbejde med en personlig læreridentitet den studerendes udvikling af myndighed og kyndighed i spændingsfeltet mellem individ og fællesskab i en kompleks verden den studerendes trivsel, hvilket omfatter både studiestrategier, studietrivsel, personlig trivsel og konflikthåndtering Den studerendes arbejde med at skabe sammenhæng mellem teori og praksis. Beskrivelse af indholdet Mentorerne er holdets undervisere i undervisningsfag 1 og Pædagogik og lærerfaglighed. Mentorordningen er todelt, forstået på den måde at indholdet dels relateres til det studietrivselsmæssige og personlige og dels er praktikrelateret. Mentorordningen skal medvirke til at den enkelte studerende opbygger et tilhørs- og tilknytningsforhold til studie og stamhold, og at den studerende udvikler sin egen professionsidentitet. Herudover skal mentorordningen medvirke til at stamholdet udvikler et fællesskab som kan være grundstammen i den studerendes relation til uddannelsen, og at studerende opbygger relationer til medstuderende på holdet. Mentorordningen skal ses som den studerendes røde tråd gennem en moduliseret læreruddannelse, der vil betyde mange skift og nye holdsætninger for den studerende. Mentorholdet vil være den studerendes faste hold gennem hele uddannelsen. Mentorarbejdet rummer derfor både holdets samlede trivsel og den studerendes trivsel, holdets udvikling af professionsidentitet og den enkelte studerendes udvikling af professionsidentitet. Dette arbejde foregår løbende, dels i undervisningen på holdet og dels i relationen til den enkelte studerende. Mentorerne vil både forestå undervisning af hele holdet, af det halve hold, vejlede praktikteams og afholde samtaler med den enkelte studerende. Det vil således være afvekslende alt afhængigt af indhold og form. Særligt om praktik Det er mentorernes opgave at varetage alle opgaver relateret til faget praktik i samarbejde med praktikkontoret. Heri indgår vejledning før og efterbehandling af praktik, deltagelse i professionssamtalen på praktikskolen og varetagelse af prøven i faget praktik. Mentorerne deler holdets studerende mellem sig i forhold til vurdering og bedømmelse af faget praktik. Mentorernes arbejde med praktikken er med til at sikre en tæt sammenhæng mellem de studerendes professionsfaglige identitetsudvikling og studiet generelt.