Erfaringer og anbefalinger fra 10 kommuner med indsatser for flygtninge/indvandrere med sygdomsoplevelser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Erfaringer og anbefalinger fra 10 kommuner med indsatser for flygtninge/indvandrere med sygdomsoplevelser"

Transkript

1 Helbred og integration Erfaringer og anbefalinger fra 10 kommuner med indsatser for flygtninge/indvandrere med sygdomsoplevelser marts 2009 Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration

2 Helbred og integration 08 1 / Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning Erfaringer og anbefalinger fra 10 kommuner Læsevejledning og summary Sygdomsbillede med flere ansigter Hvor mange flygtninge/indvandrere er udenfor arbejdsmarkedet pga. sygdom? Sygdomsårsager og alvorsgrader Et fastlåst sygdomsforløb Typiske sygdomme Fokus lønner sig Fokus og mål er første forudsætning Mange redskaber findes andre skal udvikles Trin på vejen Resultater af en særlig indsats Hvad koster indsatsen? Også økonomiske gevinster for samfundet Metoder der virker En grundig afdækning lønner sig Vigtig i forhold til afdækningstilbud Forskellige typer af afdækningstilbud Redskaber med effekt også på sygdom Indsats for borgere med forskellige sygdomsmønstre Indsats på tværs Der er brug for en helbredsindsats Samarbejde internt i kommunen Samarbejdet med sundhedsfaglige aktører Værdier og holdninger Fælles forståelse og værdisæt 34

3 Helbred og integration Indledning / 1.1 Erfaringer og anbefalinger fra 10 kommuner Sygdom er en barriere for flygtninge/indvandreres tilknytning til arbejdsmarkedet i Danmark. Kommunerne arbejder derfor også i deres beskæftigelsesindsats med metoder til at mindske sygefraværet for flygtninge/indvandrere på kontanthjælp. Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration har i efteråret 2007 iværksat en undersøgelse, som har haft til formål at belyse etniske minoriteters sygdomsforløb og sygdomsforløbenes betydning for beskæftigelse. Undersøgelsen er finansieret af Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration og gennemført af LG Insight. Undersøgelsens resultater videreformidles i dette idékatalog. Idékataloget beskriver konkrete metoder, som i praksis mindsker sygefraværet for flygtninge/indvandrere og styrker deres tilknytning til arbejdsmarkedet. Metoderne er beskrevet med udgangspunkt i 10 udvalgte kommuner, der hver især anvender konkrete succesfulde metoder i beskæftigelsesindsatsen for sygemeldte flygtninge/indvandrere. Kataloget vil således være til inspiration for alle beskæftigelsesaktører, som arbejder med flygtninge/indvandrere. Undersøgelsen bygger på såvel sagsgangsanalyser, interviews med sagsbehandlere, jobkonsulenter, beskæf tigelsesledere, virksomheder, lægefaglige konsulenter og praktiserende læger. Der er med undersøgelsen fremkommet mange og interessante resultater, som er for omfattende til at fremstille i dette katalog. Kataloget er derfor blevet suppleret af en kursusrække, ligesom der i foråret 2009 udarbejdes en egentlig rapport på området. LG Insight takker alle deltagende kommuner, virksomheder og sundhedsfaglige aktører m.v. for deres medvirken og engagement i undersøgelsen. LG Insight Fakta om undersøgelsen I undersøgelsen deltager 10 kommuner, der alle arbejder med særlige indsatser for flygtninge/indvandrere med sygdomsoplevelser. De 10 kommuner er udvalgt af Integrationsservice, Dansk Flygtningehjælp, Kommunernes Landsforening, Specialfunktionen for den etniske indsats/ams, CABI og LG Insight. De 10 kommuner i undersøgelsen er: Odense, Greve, Randers, Frederikshavn, Esbjerg, Skive, Aabenraa, Haderslev, Varde og Horsens Kommune. Undersøgelsen bygger på sagsgangsanalyser af mere end 250 borgere med henholdsvis dansk og ikke-dansk baggrund på kontanthjælp, ledighedsydelse eller sygedagpenge. Der er gennemført mere end 120 interviews med aktører inden for det beskæftigelses-, social- og sundhedsfaglige system. Der anvendes endvidere statistisk materiale fra Arbejdsmarkedsstyrelsen og Danmarks Statistik. I kataloget betegnes borgere med anden etnisk baggrund end dansk som flygtninge/indvandrere. Betegnelsen dækker borgere fra ikke-vestlige lande. Der skelnes ikke mellem indvandrere, flygtninge eller efterkommere med mindre andet er angivet. Undersøgelsen omfatter primært kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 3, 4 og 5.

4 Helbred og integration 08 3 / 1.2 Læsevejledning og summary Idékataloget illustrerer udfordringer og anbefalinger fra undersøgelsens 10 udvalgte kommuner i forhold til en styrket beskæftigelsesindsats for flygtninge/ indvandrere. Kataloget er opbygget i følgende temaer, der nedenfor er opridset i hovedkonklusioner. Sygdomsbillede med flere ansigter De syge flygtninge/indvandrere på kontanthjælp oplever at være for syge til at have et job. Sygdommen er langt fra altid diagnosticeret, men er i høj grad en udtrykt og oplevet sygdomstilstand. Undersøgelsen viser, at flygtninge/ indvandrere ofte er fastlåste i offentlig forsørgelse og sygdomsidentiteter. Læs mere om sygdomsbilledet i afsnittet: Sygdomsbillede med flere ansigter s. 4, kapitel 2. Fokus lønner sig De 10 kommuner i undersøgelsen har udviklet forskellige modeller til at styrke indsatsen for syge kontanthjælpsmodtagere med flygtninge/indvandrerbaggrund. Fælles for de 10 kommuner er, at de har - overført megen viden, erfaring og metoder fra sygedagpengeområdet - specialiseret organisationen og redskabsviften til en særlig indsats for syge flygtninge/indvandrere - styrket samarbejdet mellem sociale, beskæftigelsesfaglige og sundhedsfaglige aktører Undersøgelsen viser, at kommunerne har klare driftsmæssige fordele af en tæt og intensiv indsats. Der kan således være en økonomisk gevinst for kommunerne ved en styrket indsats. Særligt er der dog menneskelige gevinster at hente ved at give de syge borgere et aktivt liv. Læs mere om strategier og resultater i afsnittet: Fokus lønner sig s. 11, kapitel 3. Metoder der virker De 10 kommuner i undersøgelsen lægger alle vægt på en hurtig og faglig afdækning af flygtninge og indvandreres sygdomme. På baggrund af kommunernes erfaring vurderes det som afgørende, at der fra formodningen om eller konstateringen af sygdom til iværksættelsen af afkla ring er så kort en periode som muligt. Afgørende for helbredsafklaring er, at den involverer såvel psykologisk, somatisk og socialfaglig afklaring. Efter afklaring skal der hurtigt iværksættes et beskæftigelsesrettet tilbud afstemt efter borgerens behov og muligheder. Pauser mellem de enkelte tiltag har negativ indflydelse på effekten. De enkelte metoder til helbredsafklaring er beskrevet i afsnittet: Metoder der virker s. 17, kapitel 4. Indsats på tværs De syge flygtninge/indvandrere har ofte mange typer af problemer, og jobcentrene kan kun sjældent klare alle opgaver alene. Den gode indsats er derfor karakteriseret ved samarbejde. Samarbejdet gælder såvel internt mellem aktører som mellem aktør og ledig. Navnlig samarbejdet med det sundhedsfaglige system herunder praktiserende læger er vigtigt. Læs mere om gode veje til øget samarbejde på tværs i afsnittet: Indsats på tværs s. 27, kapitel 5. Værdier og holdninger Der kan være meget stor forskel på, hvorledes den enkelte sagsbehandler, jobkonsulent og/eller eksterne aktør vurderer gruppen af syge og deres beskæftigelsesmæssige ressourcer. Det er imidlertid afgørende, at der er en fælles værdi- og holdningsopfattelse i beskæftigelsesindsatsen. Læs mere om værdier og holdninger i afsnittet: Værdier og holdninger s. 34, kapitel 6.

5 Helbred og integration Sygdomsbillede med flere ansigter / 2.1 Hvor mange flygtninge/indvandrere er udenfor arbejdsmarkedet pga. sygdom? I de 10 undersøgte kommuner er knap flygtninge/indvandrere udenfor arbejdsmarkedet pga. sygdom Syge borgere er på forskellige forsørgelsesordninger. Det kan være førtidspension, fleksjobydelse, ledighedsydelse, (for)revalidering, sygedagpenge eller kontanthjælp. Sagsbehandlere i de 10 undersøgte kommuner vurderer skønsmæssigt, at 80% af kontanthjælpsmodtagerne med flygtninge/indvandrerbaggrund i matchgruppe 4 og 5 har helbredsmæssige problemer. Samlet er godt flygtninge/indvandrere udenfor arbejdsmarkedet pga. sygdom i de 10 undersøgte kommuner (2007, Jobindsats.dk) de syge fordeler sig på ovenstående forsørgelseskategorier. Sygdommen holder dem enten permanent eller midlertidigt udenfor arbejdsmarkedet jf. figur s. 5. Sammenlignes gruppen af flygtninge/indvandrere i matchgruppe 4 og 5 med etnisk danskere i samme matchgrupper, viser tidligere undersøgelser, at der er mere sygdom blandt flygtninge/indvandrergruppen, men til gengæld langt færre sociale problemer og mindre misbrug. (jf. Eksemplariske Kontaktforløb, LG Insight, 2008). Mange flygtninge/indvandrere på førtidspension 43% af de syge flygtninge/indvandrere i de 10 kommuner var i 2007 på førtidspension. I langt de fleste tilfælde er deres førtidspension begrundet i dårligt helbred pga. traumatiske oplevelser eller et fysisk belastende arbejdsliv. De senere år er antallet af førtidspensionerede flygtninge/ indvandrere steget markant i de 10 kommuner. I perioden er antallet steget fra til svarende til ca. 32% (kilde: Jobindsats.dk). Få flygtninge/indvandrere på (for)revalidering Den store gruppe af flygtninge/indvandrere på førtidspension skal ses i lyset af, at der er tale om borgere, som har meget lidt arbejdsevne tilbage. Det vil derfor oftest fordre store skånehensyn at bringe dem i en tilknytning til arbejdsmarkedet. Samtidig har hovedparten af gruppen ikke sproglige eller uddannelsesmæssige forudsætninger for hverken at varetage et kompetencekrævende job eller påbegynde et kompetencegivende uddannelsesforløb. Arbejdsmarkedet for disse borgerere er derfor typisk begrænset til det ikkefaglærte arbejdsmarked. Idet det ikke-faglærte arbejdsmarked ofte er fysisk hårdt og med begrænsede skånemuligheder, kan det være vanskeligt for kommunerne at finde veje til en beskæftigelsesgivende omskoling. I de 10 undersøgte kommuner er der således kun en mindre gruppe flygtninge/ indvandrere, der er under forrevalidering eller på forløb, hvor de omskoles til andre fagområder. I de 10 kommuner er 628 flygtninge/indvandrere svarende til 8% af sygdomsgruppen i fleksjob eller på forrevalidering (kilde: 2007, Jobindsats.dk). Det er således kun en mindre gruppe flygtninge/ indvandrere, der er under forrevalidering eller på forløb, hvor de omskoles til andre fagområder. En stigende gruppe på sygedagpenge Etniske minoriteter begynder i stigende antal at blive synlige i sygedagpengesystemet. Antallet af flygtninge/indvandrere i sygedagpengesystemet er stigende i de 10 kommuner i perioden er antallet steget fra 566 personer til 916 personer en stigning på godt 62%. Gruppen har samtidig mere komplicerede og langvarige sygedagpengeforløb end etniske danskere. I de 10 kommuner har 84% af de flygtninge/indvandrere, som modtager sygedagpenge, risiko for langvarigt sygeforløb eller har længerevarende sygdom eller alvorlig lidelse. Tilsvarende tal er for etnisk danske sygedagpengemodtagere 76% (kilde: 2007, Jobindsats.dk). Stigningen i antallet af flygtninge/indvandrere på sygedagpenge hænger i høj grad sammen med, at gruppen i stigende omfang er kommet i beskæftigelse og dermed er blevet berettigede til sygedagpenge. Stigningen hænger ligeledes sammen med, at gruppen ofte er beskæftiget inden for ikke-faglærte brancher med større nedslidningsog arbejdsmiljøproblemer.

6 Helbred og integration 08 5 Sygdomsbillede med flere ansigter syge flygtninge/indvandrere i alt fuldtidspersoner i de 10 undersøgte kommuner 43% er på førtidspension (3.148 fuldtidspersoner) 13% modtager sygedagpenge (916 fuldtidspersoner) 36% modtager kontanthjælp/starthjælp (2.606 fuldtidspersoner) 8% er i fleksjob/ på ledighedsydelse eller forrevalidering (628 fuldtidspersoner) Kilde: Jobindsats.dk. Tallene er for 2007 for de 10 kommuner og er omregnet til fuldtidspersoner. Tallet for syge kontanthjælps-/starthjælpsmodtagerne omfatter alene matchgruppe 4 og 5 og er baseret på interviews med sagsbehandlere m.m. fra de 10 kommuner. Sagsbehandlerne vurderer, at 80% af kontanthjælps-/starthjælpsmod-tagerne i matchgruppe 4 og 5 har sygdomsoplevelser. Syge flygtninge/indvandrere er ofte på kontanthjælp flygtninge/indvandrere modtog i 2007 kontanthjælp i matchgruppe 4 eller 5 i de 10 undersøgte kommuner (kilde: 2007, Jobindsats.dk). Sagsbehandlerne i de 10 kommuner vurderer i interviews, at godt 80% af denne gruppe er ikkearbejdsmarkedsparate pga. sygdom. Dvs., at der i de 10 kommuner er i alt ca personer med etnisk minoritetsbaggrund i matchgruppe 4 og 5, som er syge. En gruppe på ca. 10% svarende til borgere vurderes på baggrund af sagsgennemgange og interviews i de 10 kommuner ikke at være berettigede til førtidspension pga. deres opholdsstatus. De er fritaget fra rådigheds-/aktiveringskrav pga. varig sygdom. 1 1 retten til førtidspension er som udgangspunkt betinget af, at modtageren har dansk indfødsret. Det kræves dog ikke af personer, der har haft fast bopæl i Danmark i mindst 10 år mellem det 15. og det 65. år, heraf mindst 5 år umiddelbart inden pensionen ydes. Indfødsret er ikke en betingelse for retten til førtidspension for udlændinge, som har fået opholdstilladelse i Danmark efter 7 eller 8 i Udlændingeloven.

7 Helbred og integration 08 6 Sygdomsbillede med flere ansigter / 2.2 Sygdomsårsager og alvorsgrader En større andel blandt de etniske minoriteter end blandt danskere vurderer, at deres helbred er dårligt. Dette er senest blevet afdækket i en undersøgelse fra Center for Folkesundhed (juni 2008). Dette mønster er også udbredt blandt de flygtninge/indvandrere, der indgår i denne kommuneundersøgelse. De syge flygtninge/indvandrere, som modtager kontanthjælp, oplever at være for syge til at have et job. Sygdommen er langt fra altid diagnosticeret, men er i høj grad en udtrykt og oplevet sygdomstilstand. For manges vedkommende er der ingen dokumentation for, at sygdommen varigt forhindrer en tilknytning til arbejdsmarkedet. De fleste mangler en afklaring, som vil kunne fastslå deres arbejdsevner og afdække deres egentlige kompetencer. Oplevelsen af sygdom hos flygtninge/indvandrere kan tilskrives en række forskellige faktorer. Der er forskellige sygdomstyper og adfærdsmønstre knyttet til de enkelte flygtninge/indvandrere. Man kan derfor ikke tale om syge flygtninge/indvandrere som en samlet gruppe. På baggrund af vurderinger fra jobcentre og læger i nærværende undersøgelse kan der i en forenklet form tegnes et billede af de typer af sygdomme, som er fremtrædende blandt flygtninge/indvandrere udenfor arbejdsmarkedet. I afsnittet nedenfor skitseres dette billede af gruppen. Afsnittet bygger på data fra undersøgelsens sagsgennemgange og interviews i de 10 kommuner. Diagnosticerede sygdomme Nogle flygtninge/indvandrere har en diagnosticeret sygdom, som har indvirkning på deres muligheder for job eller aktivering. Der kan være tale om psykiske og/eller fysiske sygdomme, som er begrundet i arbejdsrelaterede forhold (f.eks. nedslidning) og livsstilssygdomme m.m. Nogle af borgerne i matchgruppe 5 har så begrænsede arbejdsevner pga. sygdom, at de teknisk set burde være på førtidspension. De er pga. opholdsstatus imidlertid ikke berettigede til førtidspension. Kommunerne indplacerer gruppen i matchgruppe 5, hvorved de er fritaget fra beskæftigelseskravet, ligesom kommunerne kan fritage dem fra krav om aktiveringstilbud m.m. Det skønnes, at godt 10-15% af kontanthjælpsgruppen i match 4 eller 5 har en diagnosticeret sygdom, der medfører en meget nedsat arbejdsevne. (Kilde: Interviews og sagsgennemgange i nærværende undersøgelse) Ondt i livet/angst for det ukendte Mange kvinder med flygtninge-/indvandrerbaggrund udtrykker at have skiftende smerter, manglende livslyst og være plaget af en voldsom træthed. Der er ofte ingen diagnosticerbare fysiske smerter, hvorfor symptomerne er lægeligt uforklarlige. Smerterne er imidlertid ægte og kan være resultatet af bl.a. følelsesmæssig belastning og/eller bekymringer, som man selv har svært ved at overskue og tackle. Lægerne har svært ved at spore eller diagnosticere problemet og udtrykker derfor ofte kvindernes problematikker som ondt i livet. Det skønnes, at ondt i livet er årsag til sygemelding hos 30% af sygdomsgruppen, som modtager kontant hjælp i match 4 eller 5. (Kilde: Interviews og sagsgennemgange i nærværende undersøgelse) Det er kendetegnende, at der inden for denne gruppe er stor arbejdsvilje, men mangel på arbejdsevne pga. sygdom. Sygdommene er lægediagnosticerede og medfører oftest omskoling eller førtidspension afhængigt af sygdommens karakter.

8 Helbred og integration 08 7 Sygdomsbillede med flere ansigter Lægeforeningens Sundhedskomité har kaldt fænomenet for De Nye Sygdomme ( De nye sygdomme en debatbog redigeret af: Johan Hviid Andersen m.fl., 2000). De Nye Sygdomme tæller bl.a. lidelserne fibromyalgi og kronisk træthedssyndrom. De praktiserende læger har forskellige indfaldsvinkler til denne type af sygdomme. Mange læger opfatter smerterne som en psykiatrisk tilstand, hvor patienten selv er med til at udvikle sine symptomer. Andre læger er af den opfattelse, at smerterne stammer fra en form for kronisk stress, som også giver kvinderne depressioner. Andre mener, at kvinderne har ondt i livet at smerterne er en form for social mekanisme som reaktion på, at livet har udviklet sig anderledes, end kvinden håbede og forventede. Og endelig er der nogle praktiserende læger, som mener, at patienten påtager sig en sygerolle og skaber sig en identitet igennem sygdommen. Symptombilledet hos kvinder kan være meget forskelligt og derfor svært umiddelbart at afdække. Årsagerne til tilstanden er også mangesidet og gerne sammensat af flere elementer. Ondt i livet kan bl.a. hænge sammen med: Mange forandringer som er svære at overskue, at familien ikke trives, oplevet sorg, ensomhed, manglende kontrol over eget liv, dårlig økonomi eller angst for det ukendte m.v. Traumer En stor gruppe af flygtninge i Danmark er præget af traumer. Det skønnes af jobcentrene i denne undersøgelse, at mere end hver fjerde flygtning på kontanthjælp har traumer om end i meget forskellig grad. For mændenes vedkommende er der ofte tale om traumer relateret til krig i hjemlandet. For kvindernes vedkommende er traumerne ofte mere uigennemsigtige, idet der dels kan være tale om sekundære traumer (oftest opstået via mandens trauma) og dels kan være traumer, som er afledt af tabubelagte oplevelser (f.eks. voldtægt). Traumer er for mange jobcentre vanskelige at håndtere, så længe der ikke er stillet en sundhedsfaglig diagnose. Symptomerne på trauma er nemlig mangesidede f.eks. spændingshovedpine, søvnbesvær, diffuse smerter m.v. En meget stor del af landets flygtninge har en baggrund med traumatiske oplevelser. Ikke alle har dog traumer som følge heraf, og der er også en række andre forhold, som viser sig med samme symptomer som trauma. Den enkelte sagsbehandler kan derfor ikke selv stille diagnosen. Ofte er trauma ingen hindring for beskæftigelse snarere tværtimod. Det er kommunernes erfaring, at beskæftigelse og trauma fint kan følges ad, idet aktivering/beskæftigelse er med til at skabe en struktureret hverdag med faste rutiner. En sådan struktur i hverdagen er afgørende for personer med traumer timetal og funktioner kan justeres i forhold til den enkeltes muligheder. Traumer skønnes at være årsagen til sygdomsmønstret hos 25% af de syge ledige med etnisk minoritetsbaggrund. (Kilde: Interviews og sagsgennemgange i nærværende undersøgelse) Kultur og sygdomsopfattelser Der eksisterer mellem forskellige lande og kulturer divergerende opfattelser af sygdomsbegrebet. Hos nogle befolkningsgrupper er der ingen skelnen mellem sygdomsgrader. Sygdom er sygdom uanset sygdommens karakter. Der er eksempler på mænd og kvinder, som pga. bygningsfejl i foden, forstrækning af ledbånd eller konstatering af type 2-diabetes osv. opfatter sig som værende berettiget til ikke at arbejde hverken på arbejdsmarkedet eller i hjemmet. Sygdom ét sted i kroppen betyder friholdelse fra al aktivitet. Ofte er opfattelsen af sygdom relateret til mængden af medicin, som de indtager. Tager man meget medicin, opfatter mange sig som meget syge. Uanset medicinen og sygdommens karakter. Disse sygdomsopfattelser beror oftest på manglende viden. Gruppen af kontanthjælpsmodtagere, som har sygdomme, der ikke hindrer en arbejdsmarkedstilknytning, er relativt stor. Mange flygtninge/indvandrere får behandling for mangel på D-vitaminer (kvinder), får sovepiller og/eller lettere smertestillende medicin. Der sker samtidig inden for denne gruppe en udpræget grad af selvmedicinering, som ofte betyder fejlmedicinering. Medicinen hjemkøbes ofte via udlandet og indebærer såvel ordinær medicin som naturmedicin. I forhold til naturmedicin kan det være problematisk, idet nogle af midlerne ophæver virkningen af den lægeordinerede medicin. Et særskilt karakteristika, der ikke er sygdomsrelateret, men som af sagsbehandlerne opfattes som en kulturbetinget barriere, er opfattelsen af alder. Blandt mange flygtninge-/ indvandrerkvinder er der en opfattelse af, at kvinder fra det fyldte 40. år har brug for og krav på at starte deres otium. Både ifht. hjemmet og arbejdsmarkedet. Der er inden for denne gruppe af syge kontanthjælpsmodtagere nogle, som mod bedre vidende bruger sygdom som undskyldning for ikke at skulle i job. Sygdommen bruges således som aktivt skjold ifht. den beskæftigelsesrettede indsats. Denne gruppe indgår således under nedenstående afsnit omkring modvilje og undvigelsesstrategier.

9 Helbred og integration 08 8 Sygdomsbillede med flere ansigter I alt vurderes det, at op mod 15% af gruppen står uden for arbejdsmarkedet pga. en sygdomsopfattelse, som ikke underbygges af deres reelle sundhedstilstand. (Kilde: Interviews og sagsgennemgange i nærværende undersøgelse) Modvilje/undvigelsesstrategier En gruppe kontanthjælpsmodtagere er ikke indstillet på at komme i job. Dette gælder også for en gruppe af borgere med flygtninge-/indvandrerbaggrund. Nogle af dem fingerer derfor sygdom for at undslå sig job. I gruppen findes såvel mænd som kvinder med forskellige etniske baggrunde. Omfanget af kvinder i gruppen er dog størst. Aldersmæssigt er spredningen stor. Denne gruppe borgere har det som deres højeste ønske at opnå førtidspension og dermed undgå tilbud om aktivering og job. Førtidspension er ensbetydende med et liv i fred. For kvinderne er der ofte tale om, at de mangler arbejdsidentitet og ikke finder det rimeligt at skulle gå på arbejde. De har planlagt et liv udenfor arbejdsmarkedet og vil gøre meget for at fastholde denne position. Ofte understøtter ægtefællen også holdningen om. at kvindens plads er i hjemmet. Det ses derfor også, at mændene er aktive i kontakten til jobcentret med henblik på at overbevise centret om ægtefællens sygdom og behov for hvile. For mændene drejer det sig ofte om, at de ikke finder det økonomisk attraktivt at komme i job nogle vil hellere bruge tiden på at arbejde sort. Det er opfattelsen i jobcentrene, at der foregår en udveksling af gangbare sygdomme i nogle etniske miljøer, idet man på jobcentrene kan se at forskellige sygdomme optræder i stimer. De fiktivt syge udgør skønsmæssigt 15-20% af den samlede sygdomsgruppe i matchgruppe 4 og 5. (Kilde: Interviews og sagsgennemgange i nærværende undersøgelse) / 2.3 Et fastlåst sygdomsforløb Kommunerne søger kun i begrænset omfang at afdække sygdomsårsagerne hos flygtninge/indvandrere. Kommuneundersøgelsen viser, at syge kontanthjælpsmodtagere med dansk baggrund næsten 4 gange oftere har fået afdækket deres sygdomsforhold og ressourcer, end det er tilfældet for syge flygtninge/indvandrere. De syge med dansk baggrund påbegynder således langt oftere en systematisk afklaring af sygdommens betydning for arbejdsevnen, end det er tilfældet hos kontanthjælpsmodtagere med flygtninge-/indvandrerbaggrund. Forskellen skyldes i høj grad, at 70% af de syge etniske danskere på kontanthjælp kommer fra sygedagpengesystemet. Det samme er kun tilfældet for mindre end 10% af de syge flygtninge/indvandrere. De syge flygtninge/ indvandrere er oftest placeret i matchgruppe 4 eller 5 og er meget fastlåste i deres ledighed. De bevæger sig sjældent op og ned i matchgrupperne og har sjældent skift til andre forsørgelsessystemer herunder selvforsørgelse. Sagsgennemgange bekræfter sagsbehandlernes oplevelse af flygtninge/indvandrere som værende fastlåste i offentlig forsørgelse og sygdomsidentiteter. Gruppen udfordrer til stadighed kommunerne i at finde nye veje i den beskæftigelsesfaglige indsats. 55% af de syge kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 4 og 5 med dansk baggrund havde en ressourceprofil, sygeopfølgningsplan eller var udredt med (special)læge undersøgelser/vurderinger inden for det seneste år. Det var tilsvarende (kun) tilfældet for 15% af de sygdomsramte kontanthjælpsmodtagere med flygtninge-/indvandrerbaggrund. (Kilde: Interviews og sagsgennemgange i nærværende undersøgelse)

10 Helbred og integration 08 9 Sygdomsbillede med flere ansigter Kommuneundersøgelsen viste følgende karakteristika: Der er mere dynamik i sygdomsgruppen blandt kontanthjælpsmodtagere med dansk baggrund. Næsten 60% skifter mellem forsørgelsesgrupper (sygedagpenge, kontanthjælp, ledighedsydelse, løn) eller matchkategorier i løbet af et år, mens dette kun er tilfældet for godt 25% af de syge flygtninge/indvandrere på kontanthjælp. Flygtninge/indvandrere er meget mere fastlåste i matchgruppe 4 eller 5. Karakteristika ved sygdomsramte flygtninge/indvandrere på kontanthjælp: - 80% er kvinder - 75% er i alderen år, og den resterende gruppe er primært over 50 år - Kun få unge med ikke-dansk baggrund er syge - Gruppen domineres af kvinder fra Tyrkiet, Mellemøsten og afrikanske lande - Mænd dominerer gruppen af syge med diagnosticerede sygdomme, herunder traumer, mens kvinderne dominerer gruppen med kulturbestemte sygdomme eller ondt i livet Kilde: LG Insight baseret på sagsakter/journaloplysninger på 250 kontanthjælpsmodtagere med henholdsvis dansk og ikke-dansk baggrund, og på interviews med sagsbehandlere i 10 kommuner.

11 Helbred og integration Sygdomsbillede med flere ansigter / 2.4 Typiske sygdomme Blandt de sygdomme, som jobcentrene hyppigt ser hos etniske minoriteter, kan nævnes: Mangel på D-vitamin Kvinder, der går tilsløret, og børn med mørk hud har særlig risiko for at udvikle mangel på D-vitamin i Danmark. Rigtig mange kvinder af anden etnisk herkomst har da også en lægeligt diagnosticeret mangel på D-vitamin. Manglen på D-vitamin viser sig bl.a. ved muskelsvækkelse og skrøbelige knogler. Sukkersyge/diabetes Diabetes er en sygdom i vækst. Blandt etniske minoritetsgrupper er type 2 diabetes særligt udbredt. Det gælder især for personer med pakistansk, tyrkisk og somalisk baggrund. Migræne/spændingshovedpine Migræne er en af de hyppigste former for hovedpine, og ca. hver syvende dansker har eller vil opleve at få et migræneanfald. Også mange flygtninge/indvandrere (især kvinder) giver udtryk for og/eller har fået stillet diagnosen. Ofte skyldes smerterne en spændingshovedpine, som i symptomer kan minde meget om migræne. Angst, stress og ondt i livet Mange kvinder med flygtninge-/indvandrerbaggrund udtrykker at have skiftende smerter, manglende livslyst og være plaget af en voldsom træthed. Det er ofte ingen diagnosticerbare fysiske smerter, hvorfor symptomerne er lægeligt uforklarlige. Lægerne har svært ved at spore eller diagnosticere problemet og udtrykker derfor ofte kvindernes problematikker som ondt i livet. Traumer Trauma-tilstanden er kendt som Post Traumatisk Stress Forstyrrelse eller PTSD. Man kunne også kalde det for langvarig stress efter en eller flere voldsomme oplevelser. Traumer gør sig gældende for mange etniske minoriteter, som er flygtet fra krig, fængsel og tortur. Traumer rammer både mænd og kvinder uanset køn, alder og herkomst. Ondt i ryggen Ondt i ryggen er en folkesygdom hver tredje dansker vurderes at have ondt i ryggen set over en 14-dages periode. Smerterne kan opstå af fysisk overanstrengelse, men også mange andre faktorer spiller ind. Overvægt og svage muskler kan styrke risikoen for at få ondt i ryggen. ASTMA/ALLERGI En stor gruppe flygtninge/indvandrere lider af astma og allergi. Disse sygdomme kan naturligvis have forskellige grader af alvor og dermed varierende betydning for borgerens beskæftigelsesmuligheder. Jobcentre og læger giver udtryk for, at omfanget af disse sygdomme er stigende. Slidgigt/leddegigt Slidgigt er en meget almindelig sygdom i Danmark, hvor 8 ud af 10 indbyggere vurderes at have slidgigt, når de har passeret 50 år. Også mange flygtninge/indvandrere har gigt eller oplever smerter relateret til gigt. Slidgigt er typisk aldersrelateret, men også vægten har en betydning. Overvægt øger således risikoen for slidgigt. Kilde: LG Insight Interviews med sagsbehandlere og læger

12 Helbred og integration Fokus lønner sig / 3.1 Fokus og mål er første forudsætning Ny viden har vist, at et aktivt arbejdsliv kan være en vigtig del af løsningen på kontanthjælpsmodtagernes problemer også deres sygdomme. Arbejde kan virke helbredende i sig selv (jf. bl.a. Hvidbog fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Årsager og Handlemuligheder, 2008 & Gunilla Björkqvist, Stockholm, Employment and Social Integration, 2002). Indsatsen for at inddrage de syge i arbejdsstyrken er derfor blevet et vigtigt mål for kommunernes beskæftigelses indsats. Alle kommuner i undersøgelsen har oplevet, at det er en svær opgave at skabe en ny strategi ifht. en aktiv indsats for flygtninge/indvandrere med sygdoms oplevelser. Der er mange sten på vejen og ingen af de undersøgte kommuner mener selv, at de endnu er i mål. Det er et stort arbejde at få iværksat en indsats, der involverer mange aktører, lovgivninger, kulturer/holdninger, faglige ekspertiser, økonomiske kasser og politiske ledelser m.m. Alligevel fremhæver kommunerne, at vejen er fremkommelig, og at det hele forløber bedre, når først resultaterne af indsatsen viser sig og disse synliggøres for alle parter. Erfaringer og forskning viser, at mange sygdomme faktisk lindres eller helbredes, hvis borgerne får et aktivt fagligt og socialt arbejdsliv. Flere af de undersøgte kommuner peger på, at kommunen også har en økonomisk fordel af en aktiv indsats for syge flygtninge/indvandrere. / 3.2 Mange redskaber findes andre skal udvikles Kontanthjælpsmodtagere med sammensatte problemer er en særlig udfordring for kommunerne også for de 10 kommuner i undersøgelsen. Særligt borgerne i matchgruppe 4 og 5 med mange sygdomsproblemer har brug for en ekstra indsats. Undersøgelsen i de 10 kommuner har bl.a. vist, at: - nogle borgere har indlysende sygdomme, som er varige og nedsætter arbejdsevnen betydeligt. Hvis disse borgere ikke har mulighed for at komme på arbejdsmarkedet på særlige vilkår og med skånehensyn, kan en sidste løsning være revalidering eller førtidspension. - syge med afklarede sygdomsforhold, men med fortsat arbejdsevne kan drage fordel af tilbud, som er udviklet i sygedagpengeindsatsen. Det gælder for borgere uanset deres kulturelle baggrunde. - blandt flygtninge/indvandrere i kontanthjælpssystemet er der en gruppe borgere, der ikke har klare sygdomsdiagnoser. Sygdommene kan dække over uafdækkede og ubehandlede psykiske og fysiske forhold samt traumer, kulturbestemte sygdomsopfattelser, sociale problemer og/eller forsøg på at unddrage sig aktivering eller job med simulering af sygdom. Til denne gruppe er der brug for en ny og sammentænkt indsats (jf. afsnittet Indsats på tværs, s.27). De 10 undersøgte kommuner har forskellige vilkår for deres beskæftigelsesindsats. De har derfor udviklet forskellige modeller, der omfatter både politiske målsætninger, prioritering af ressourcer til indsatsen og dyrkelse af faglige ekspertiser blandt såvel ansatte i kommunen som blandt samarbejdsparter. Samtidig har de undersøgte kommuner prioriteret et udbygget samarbejde med de sundhedsfaglige aktører i lokalområdet fortrinsvist de praktiserende læger.

Sygefravær blandt ikke-vestlige indvandrere er markant højere end blandt danskere

Sygefravær blandt ikke-vestlige indvandrere er markant højere end blandt danskere Sygefravær blandt ikke-vestlige indvandrere er markant højere end blandt danskere Indvandrere med ikke-vestlig baggrund er sygemeldt længere og oftere end deres etnisk danske kolleger. Og når de raskmeldes,

Læs mere

Aktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet

Aktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet Norddjurs kommune 7. juni 2008 Aktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet 1. Sygedagpenge Jobcenter Norddjurs har udarbejdet en række aktuelle nøgletal, der belyser forholdene på sygedagpengeområdet i

Læs mere

Helbredsafklarende Team. En metode til helbredsafklaring af etniske minoriteter

Helbredsafklarende Team. En metode til helbredsafklaring af etniske minoriteter Helbredsafklarende Team En metode til helbredsafklaring af etniske minoriteter Februar 2007 Helbredsafklarende Team En metode til helbredsafklaring af etniske minoriteter Helbredsafklarende Team En metode

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2015

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2015 SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD Beskæftigelsesplan 2015 Indhold Beskæftigelsesplan 2015... 0 0. Resumé (tillæg 1)... 2 A. Unge uden uddannelse... 2 B. Personer på kanten af arbejdsmarkedet... 2 C. Langtidsledige...

Læs mere

Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb

Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb Nr. 16, 9. august 2012 Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb, side 1 Få viden om, hvem der modtager overførselsindkomst, side

Læs mere

matchmodel sådan og derfor Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams.

matchmodel sådan og derfor Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams. Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams.dk sådan og derfor II Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Med udgangen af 1. kvartal 2010 skal sagsbehandlere i landets

Læs mere

NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1.

NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1. NYE SYGEDAGPENGE- REGLER FRA 1. JULI 2014 HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET JULI 2014 Alle er sikret forsørgelse under sygdom 1. juli

Læs mere

Regnbuegården Beskæftigelsesindsats målrettet socialt utilpassede unge i egen bolig

Regnbuegården Beskæftigelsesindsats målrettet socialt utilpassede unge i egen bolig Regnbuegården Beskæftigelsesindsats målrettet socialt utilpassede unge i egen bolig - Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats - Lov om aktiv socialpolitik IDÈEN BAG TILBUDDET Alle kan bruges til noget, og

Læs mere

KL budskaber til reform af kontanthjælpen

KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL er helt enig i behovet for en kontanthjælpsreform. Ambitionen med en reform må først og fremmest være at sikre bedre rammer for en indsats, der gør en større

Læs mere

13 bud på nedbringelse af sygefraværet

13 bud på nedbringelse af sygefraværet NOTAT 13 bud på nedbringelse af sygefraværet Den 18. februar 08 Indsatsen for at reducere sygefraværet bør som minimum bestå af en indsats i forhold til arbejdsmiljøet på den enkelte arbejdsplads holdningerne

Læs mere

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Millioner på spil for kommunekassen kommune September 2009 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 da@da.dk www.da.dk/kommunalvalg2009

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE ARU 3. december 29 NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE Arbejdsmarkedsforvaltningen Jobcenter Sagsbehandler: Anne-Mette Thordal-Christensen Afrapportering på 1-dagesplanen På Arbejdsmarkedsudvalgets møde d. 1. august

Læs mere

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 4. marts 2011 Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker 1. Indledning Beskæftigelsesindsatsen skal i videst muligt omfang baseres på det, der virker

Læs mere

Når et medlem melder sig syg. nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010

Når et medlem melder sig syg. nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010 Når et medlem melder sig syg nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010 1 A-kassen er vigtig for den sygemeldtes fremtid Siden oktober 2009 har a-kasserne haft pligt til at

Læs mere

Aftale om ramme for det lokale samarbejde mellem jobcentre, FTForganisationer

Aftale om ramme for det lokale samarbejde mellem jobcentre, FTForganisationer Den 16. april 2010 Aftale om ramme for det lokale samarbejde mellem jobcentre, FTForganisationer og FTF a-kasser KL/FTF-udmeldingen af 24. juni 2009 indeholder tre samarbejdskoncepter, hvor KL og FTF anbefaler,

Læs mere

Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale afklarings- og aktiveringstilbud

Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale afklarings- og aktiveringstilbud Hedensted Notatark Sagsnr. 15.00.00-P20-3-12 Sagsbehandler Kirsten Pedersen 24.2.2014 Effekter af kommunalt iværksatte aktive tilbud 2013 Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER NORDFYNS BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER NORDFYNS BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER NORDFYNS BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgningsrapport 3. kvartal Indhold 1. Indledning... 2 2. Opsummering... 3 3. Resultater af beskæftigelsesindsatsen i jobcenter

Læs mere

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte. NOTAT Møllebjergvej 4 433 Hvalsø F 4646 4615 Tove Wetche Jobcenter, Team SDP D 4664 E towe@lejre.dk Dato: 6. juni 213 J.nr.: 13/99 Evalueringsrapport for LBR projekt Beskæftigelses-/uddannelsesindsats

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning juni 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne rapport indeholder

Læs mere

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme FORS 2013 Workshop Dorte Caswell Tanja Dall Jensen Mikkel Bo Madsen Plan Rehabiliteringstiltag i de

Læs mere

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Bytorvet 25 2620 Albertslund Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Resultatrevision 2013 Det fremgår af Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, at jobcentrene årligt skal

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Beskæftigelses og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Beskæftigelses og sundhedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale afklarings- og aktiveringstilbud

Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale afklarings- og aktiveringstilbud Hedensted Notatark Sagsnr. 15.00.00-P20-3-12 Sagsbehandler Kirsten Pedersen Effekter af kommunalt iværksatte aktive tilbud 2014 22.2.2015 Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Beskæftigelses og sundhedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk Projekt fra behandling til beskæftigelse 2 Psykiatrifonden 2013 indhold 1. RESUME Målgruppe 2. METODE Parallelindsats Overlappet: De tre samtaler

Læs mere

Der er således et stort incitament til at føre en aktiv indsats i Jobcenteret for at borgeren får et konkret job og fastholdes i jobbet.

Der er således et stort incitament til at føre en aktiv indsats i Jobcenteret for at borgeren får et konkret job og fastholdes i jobbet. Ledighedsydelse over 18 måneder uden refusion. Når en borger visiteres til fleksjob, men ikke har et konkret job får vedkommende ledighedsydelse. Det samme gør sig gældende hvis en borger har været ansat

Læs mere

STYRINGEN AF BESKÆFTIGELSESPOLITIKKEN OG EFFEKTER AF INDSATSEN FOR IKKE- ARBEJDSMARKEDSPARATE LEDIGE

STYRINGEN AF BESKÆFTIGELSESPOLITIKKEN OG EFFEKTER AF INDSATSEN FOR IKKE- ARBEJDSMARKEDSPARATE LEDIGE STYRINGEN AF BESKÆFTIGELSESPOLITIKKEN OG EFFEKTER AF INDSATSEN FOR IKKE- ARBEJDSMARKEDSPARATE LEDIGE HVEM TALER VI OM? 350 000 300 000 250 000 200 000 150 000 100 000 50 000-1984 1985 1986 1987 1988 1989

Læs mere

Ny sygedagpengereform Hvad betyder den for virksomhederne? Camilla Høholt Smith, Netværks- og Virksomhedsansvarlig, seniorkonsulent

Ny sygedagpengereform Hvad betyder den for virksomhederne? Camilla Høholt Smith, Netværks- og Virksomhedsansvarlig, seniorkonsulent Ny sygedagpengereform Hvad betyder den for virksomhederne? Camilla Høholt Smith, Netværks- og Virksomhedsansvarlig, seniorkonsulent Camilla Høholt Smith Seniorkonsulent Netværks- og Virksomhedsansvarlig

Læs mere

Analyse af ledige 18-29 årige - med fokus på modtagerne af

Analyse af ledige 18-29 årige - med fokus på modtagerne af Beskæftigelsesregion Syddanmark Analyse af ledige 18-29 årige - med fokus på modtagerne af kontanthjælp, starthjælp eller introduktionsydelse Pixi-udgaven Juni 2008 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 3

Læs mere

Resultatrevision 2013

Resultatrevision 2013 Resultatrevision Sagsbehandler Doknr. Sagsnr. LouiseRas 67093/14 14/7224 Indhold 1. RESULTATREVISIONENS FORMÅL OG INDHOLD... 3 2. RESULTATOVERSIGTEN... 4 2.1. MINISTERENS MÅL... 4 2.2 FORSØRGELSESGRUPPER...

Læs mere

Pr. 1.oktober 2009: 1 administrativ medarbejder på området forsikrede ledige, betalt af staten.

Pr. 1.oktober 2009: 1 administrativ medarbejder på området forsikrede ledige, betalt af staten. Notat til Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget pkt. 1, 1. Oversigt over antal medarbejder i Jobcentret og antal ledige Notatet har følgende opbygning: 1. Først beskrives aktuelt antal medarbejdere i Jobcentret

Læs mere

1) Kontanthjælpssystemets særligt lave ydelser som kontanthjælpsloft, timeregler og starthjælp afskaffes.

1) Kontanthjælpssystemets særligt lave ydelser som kontanthjælpsloft, timeregler og starthjælp afskaffes. 1. maj 2011 Kontanthjælpsreform S-SF vil gennemføre en reform af indsatsen overfor kontanthjælpsmodtagerne. Formålet er hurtigere og bedre hjælp. Den enkelte skal behandles værdigt og kunne opretholde

Læs mere

Arbejdsredskaber mv. for personer ansat i fleksjob, skånejob og handicappede personer registreres på funktion 5.41 gruppering 12.

Arbejdsredskaber mv. for personer ansat i fleksjob, skånejob og handicappede personer registreres på funktion 5.41 gruppering 12. Budget- og regnskabssystem 4.5.1 - side 1 Dato: 29. maj 2006 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2006 KONTANTHJÆLP OG AKTIVERING MV. Denne hovedfunktion omfatter udgifter og indtægter vedrørende kontanthjælp efter

Læs mere

Lyngby-Taarbæk Kommune Center for Økonomi og Personale Koncernstyring 8. maj 2015

Lyngby-Taarbæk Kommune Center for Økonomi og Personale Koncernstyring 8. maj 2015 Lyngby-Taarbæk Kommune Center for Økonomi og Personale Koncernstyring 8. maj 2015 Indstillede effektiviserings- og omstillingsforslag til fagudvalgsbehandling april 2015, 1.000 kr. Nr. Emne 2016 2017 2018

Læs mere

Information til sygemeldte

Information til sygemeldte Information til sygemeldte Hvad er sygedagpenge? Sygedagpenge er en offentlig ydelse, som du kan få i kortere tid, hvis du er helt eller delvist uarbejdsdygtig. Dvs. du kan ikke være sygemeldt, hvis f.eks.

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset År 2011 2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Baggrund og Formål... 3 Datagrundlag... 3 Retur til Job... 4 Køn... 4... 4 Ophørsårsag...

Læs mere

9.5.14. Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune

9.5.14. Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune 9.5.14 Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune 1. Indledning Med førtidspensionsreformen og de efterfølgende reformer på beskæftigelsesområdet kontanthjælpsreformen og sygedagpengereformen

Læs mere

Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16

Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 Forord Esbjerg Byråd ønsker med denne Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 at sætte fokus

Læs mere

Notat. Jobafklaringsforløb og forlængelsesregler. Center for Økonomi og Styring. Økonomi Service Stengade 59 3000 Helsingør

Notat. Jobafklaringsforløb og forlængelsesregler. Center for Økonomi og Styring. Økonomi Service Stengade 59 3000 Helsingør Notat Center for Økonomi og Styring Økonomi Service Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. 49282302 Mob. 25312302 jkn11@helsingor.dk Dato 18.09.2014 Sagsbeh. Jakob Kirkegaard Nielsen Notat om Sygedagpengereformen

Læs mere

Anbefalinger til fremtidig beskæftigelsesstrategi i Viborg Kommune

Anbefalinger til fremtidig beskæftigelsesstrategi i Viborg Kommune Anbefalinger til fremtidig beskæftigelsesstrategi i Viborg Kommune Den 25. juni 20013 Lone Englund Stjer og Jakob Jensen Forløbet Oktober 2012 Budgetforlig for 2013 Nedsætte forbruget på området April

Læs mere

Resultatrevision 2008 jobcenter Odder

Resultatrevision 2008 jobcenter Odder 1 Resultatrevision 2008 jobcenter Odder Sammenligningsgrundlag: Jobcentre med samme rammevilkår: Favrskov, Gribskov, Hedensted, Ringkøbing-Skjern, Skanderborg, Stevns, Tårnby/Dragør. Indledning Med strukturreformen

Læs mere

Resultatrevision. Jobcenter Skive

Resultatrevision. Jobcenter Skive Resultatrevision Jobcenter Skive 2010 1 Indhold 1.0 Indledning...3 2.0 Ministermål 2010...4 2.1 Scorecard...5 3.0 Resultatoversigt...6 3.1 Resultater (ministerens mål)...6 3.1.1 Arbejdskraftreserven...6

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Ny sygedagpengereform: Hvad betyder den for mig og min virksomhed? Camilla Høholt Smith Netværks- og virksomhedsansvarlig / seniorkonsulent

Ny sygedagpengereform: Hvad betyder den for mig og min virksomhed? Camilla Høholt Smith Netværks- og virksomhedsansvarlig / seniorkonsulent Ny sygedagpengereform: Hvad betyder den for mig og min virksomhed? Camilla Høholt Smith Netværks- og virksomhedsansvarlig / seniorkonsulent Det kan du få helt gratis! Ring 86 12 88 55 eller se mere på

Læs mere

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e 14. december 2012 Virksomhedscentre og ressourceforløb J.nr. 2012-0020057 2. kontor Baggrund Førtidspensionsreformen betyder, at borgere, der er i risiko

Læs mere

Beskæftigelsesindsatsen i Randers Kommune

Beskæftigelsesindsatsen i Randers Kommune Beskæftigelsesregion Midtjylland Beskæftigelsesindsatsen i Kommune Oversigter med status for arbejdet med ministerens 3 mål for beskæftigelsesindsatsen i 7 og 8 samt indsatsen på sygedagpengeområdet Ministerens

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Erhvervs-, beskæftigelses- og kulturudvalg og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Svendborg Kommune I denne

Læs mere

Resultatrevision 2012 for Jobcenter Hedensted

Resultatrevision 2012 for Jobcenter Hedensted Resultatrevision 2012 for Jobcenter Hedensted Udarbejdet i april 2013 af Jobcenter Hedensted Niels Espes Vej 8 8722 Hedensted Tlf. 79 75 54 00 www.hedensted.dk/jobcenter Resultatrevision 2012 1 Indhold

Læs mere

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune Beskæftigelsespolitik Fredensborg Kommune 1 Forord Det er med glæde, at jeg på Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalgets vegne kan præsentere de politiske standpunkter og ambitioner for beskæftigelsesområdet

Læs mere

Projektet skal svare på det helt grundlæggende spørgsmål: Hvad virker for hvem under hvilke omstændigheder?

Projektet skal svare på det helt grundlæggende spørgsmål: Hvad virker for hvem under hvilke omstændigheder? Jobcenter København Indledning I Københavns Kommune er der 12.000 kontanthjælpsmodtagere i match 2. Kommunen bruger ca. 250 millioner kroner om året til en aktiv beskæftigelsesindsats for denne gruppe.

Læs mere

Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder

Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder I 2007 fik CBR-Randers midler fra Integrationsministeriet til at gennemføre en beskæftigelsesrettet

Læs mere

Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere.

Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere. Michael Petterson Arbejdsmarkedschef/Vejle kommune Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere. Kommer omkring. Ø Hvordan er billedet

Læs mere

Når en medarbejder bliver syg

Når en medarbejder bliver syg Når en medarbejder bliver syg Forord Jobcenter Esbjerg varetager sygedagpengesager. Med denne pjece ønsker vi at give virksomheder et indblik i, hvorledes vi arbejder med en sygedagpengesag. Hensigten

Læs mere

Strategi uddannelses- & kontanthjælp - Job & Uddannelse - Faaborg-Midtfyn Jobcenter

Strategi uddannelses- & kontanthjælp - Job & Uddannelse - Faaborg-Midtfyn Jobcenter Strategi: At unge under 30 år hurtigst muligt bliver optaget på og gennemfører en kompetencegivende uddannelse og at voksne over 30 år hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse på ordinære vilkår. Der

Læs mere

P R O J E K T B E S K R I V E L S E. Projekt om empowerment for personer fyldt 30 år

P R O J E K T B E S K R I V E L S E. Projekt om empowerment for personer fyldt 30 år P R O J E K T B E S K R I V E L S E Projekt om empowerment for personer fyldt 30 år 13. marts 2014 Implementering/ass Baggrund Det fremgår af aftalen om en reform af kontanthjælpssystemet, at der skal

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Overordnede informationer Projektets titel : Projekt SDA Et projekt rettet mod sygemeldte personer med stress,

Læs mere

Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune

Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune Oktober 2006 EVALUERING AF SUNDHED PÅ DIT SPROG Politikerne i København har besluttet, at der skal gøres en

Læs mere

Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik

Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik LOV nr. 239 af 27/03/2006 (Gældende) Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik (Pligt for unge under 25 år til at tage en uddannelse, supplering af udlændinges

Læs mere

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Indledning Antallet af flygtninge, der kommer til Danmark er stigende. Krig og uro i verdens brændpunkter gør, at Danmark modtager flere

Læs mere

Nye rammer for sygefraværsindsatsen

Nye rammer for sygefraværsindsatsen Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative), Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance Nye rammer for sygefraværsindsatsen Partierne bag sygefraværsaftalen er enige om, at der fortsat

Læs mere

1. Arbejdsmarkedsudvalgets budgetdokument 2015 2018

1. Arbejdsmarkedsudvalgets budgetdokument 2015 2018 NOTA ØDC Økonomistyring 3-11-2014 1. Arbejdsmarkedsudvalgets budgetdokument 2015 2018 Udvalgets ansvarsområder og opgaver Udvalget består af ét politikområde: Arbejdsmarked og beskæftigelse Arbejdsmarkedsudvalget

Læs mere

Reglerne på det sociale område

Reglerne på det sociale område Reglerne på det sociale område Indhold Som arbejdsgiverrepræsentant i et koordinationsudvalg skal man ikke have kendskab til den sociale lovgivning i detaljer. Derimod kan det være en fordel at kende til

Læs mere

Jobindsats.dk en verden af nye muligheder. Maj 2008

Jobindsats.dk en verden af nye muligheder. Maj 2008 Maj 2008 Jobindsats.dk en verden af nye muligheder En verden af nye muligheder Nu er det snart et år siden, vi lancerede Jobindsats.dk. Et antal besøg på mellem 7.000 og 8.000 hver måned vidner om, at

Læs mere

Produktkatalog. Integrationsnet og LG Insight

Produktkatalog. Integrationsnet og LG Insight Produktkatalog Integrationsnet og LG Insight Integrationsnet og LG Insight har samarbejdet igennem mange år. Vi løser begge opgaver på integrations- og beskæftigelsesområdet, men har hver vores faglige

Læs mere

LO konference den 15. september 2005

LO konference den 15. september 2005 ,GHDOHURJDPELWLRQHUIRUGHQ IUHPWLGLJHEHVN IWLJHOVHVLQGVDWV LO konference den 15. september 2005 1 Udfordringer for Århus jobcenter 'HNRPPXQDOHPnOJUXSSHU: 'HIRUVLNUHGHOHGLJH: 21.000 berørte kontanthjælpsmodtagere,

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPLAN 2016. LEJRE KOMMUNE (Godkendt den xx. xxxxxxx 2015 af Kommunalbestyrelsen) Udkast ver.1

BESKÆFTIGELSESPLAN 2016. LEJRE KOMMUNE (Godkendt den xx. xxxxxxx 2015 af Kommunalbestyrelsen) Udkast ver.1 BESKÆFTIGELSESPLAN 2016 LEJRE KOMMUNE (Godkendt den xx. xxxxxxx 2015 af Kommunalbestyrelsen) Udkast ver.1 BESKÆFTIGELSESPLAN 2016 LEJRE KOMMUNE Side 1 1. INDLEDNING Denne Beskæftigelsesplan for Lejre Kommune

Læs mere

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Overordnede informationer Projektets titel : Tilbage til fremtiden Projektperiode : 1. februar 2009 31. maj 2009

Læs mere

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune SOCIAL OG SUNDHED Sundhedshuset Dato: 17. marts 2014 Tlf. dir.: 4477 2271 E-mail: trk@balk.dk Kontakt: Tina Roikjer Køtter Notat Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune Baggrund

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1 Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

REFORM AF SYGEDAGPENGE- SYSTEMET REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE

REFORM AF SYGEDAGPENGE- SYSTEMET REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE REFORM AF SYGEDAGPENGE- SYSTEMET REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE JULI 2014 Forord Den 1. juli 2014 træder første del af sygedagpengereformen i kraft, og ved årsskiftet følger den

Læs mere

Resultatrevision 2012. Jobcenter Vallensbæk

Resultatrevision 2012. Jobcenter Vallensbæk Resultatrevision 2012 Jobcenter Vallensbæk April 2013 Resultatrevision for Jobcenter Vallensbæk Jobcenter Vallensbæk 2012 Indholdsfortegnelse 1. Opsummering om resultatrevision 2012... 3 2. Scorecard -

Læs mere

Et godt og langt arbejdsliv for alle

Et godt og langt arbejdsliv for alle August 2012 Et godt og langt arbejdsliv for alle Alle skal have mulighed for et langt og godt arbejdsliv. For at sikre det er det først og fremmest vigtigt, at arbejdspladser gør alt for at skabe et godt

Læs mere

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt [Skriv tekst] Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Baggrund Rammen omkring TTA projektet udgøres af TTA-koordinatoren, TTA-teams

Læs mere

INVESTERINGS OG EFFEKTIVISERINGS PROJEKTER - BUDGET 2013

INVESTERINGS OG EFFEKTIVISERINGS PROJEKTER - BUDGET 2013 INVESTERINGS OG EFFEKTIVISERINGS PROJEKTER - BUDGET 2013 Projekt: Straksaktivering af jobklare kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret...

Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... 2 5 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Revalidering 4.1 Indledning og sammenfatning... side 93 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side 95 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... side 98 4.4 Hvad gik forud

Læs mere

Sygedagpenge. Formål og målgrupper

Sygedagpenge. Formål og målgrupper Sygedagpenge Formål og målgrupper Formål Den nye lov om sygedagpenge har 3 hovedformål: a)det er for det første lovens formål at give erhvervsaktive personer en økonomisk kompensation under sygefravær,

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejen Kommune I denne kvartalsrapport beskrives den

Læs mere

400.000 lønmodtagere i lange sygefravær hvert år. Nr. 3 / Januar 2012

400.000 lønmodtagere i lange sygefravær hvert år. Nr. 3 / Januar 2012 Nr. 3 / Januar 2012 400.000 lønmodtagere er hvert år på sygedagpenge. Og her befinder de sig i længere og længere tid. Meget af tiden er ventetid på at blive udredt, og det rammer den enkeltes arbejdsindkomst,

Læs mere

Det handler om at komme trygt tilbage, når du har været ude for en alvorlig ulykke

Det handler om at komme trygt tilbage, når du har været ude for en alvorlig ulykke Det handler om at komme trygt tilbage, når du har været ude for en alvorlig ulykke Kom trygt tilbage på arbejde igen Hvis du har været ude for en alvorlig ulykke, der griber ind i dit liv og din dagligdag,

Læs mere

001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud

001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud 001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud Byrådet behandlede på møde 24. juni 2015 et forslag om at tilpasse strategien for den aktive arbejdsmarkedsindsats så den i højere grad bliver virksomhedsvendt.

Læs mere

Tilbudskatalog oversigt over mulige indsatser for Jobcenter Vardes målgrupper

Tilbudskatalog oversigt over mulige indsatser for Jobcenter Vardes målgrupper Sag 13-13482/Dok 13475-14 Tilbudskatalog oversigt over mulige indsatser for Jobcenter Vardes målgrupper Nedenstående er den seneste version over Jobcenter Vardes samlede tilbudskatalog. Tilbuddene er inddelt

Læs mere

Ny viden = væsentligt mindre tilbagefald = virksomhedsfokusering (jf. nyt refusionssystem) = bedre økonomi

Ny viden = væsentligt mindre tilbagefald = virksomhedsfokusering (jf. nyt refusionssystem) = bedre økonomi Økonomien i et refusionssystem Nyt refusionssystem og effektiv indsats på overfor personer på langvarig offentlig forsørgelse herunder personer med barrierer i forhold til tilbagevenden og/eller fastholdelse

Læs mere

Du kan med fordel maksimere dette vindue med spørgeskemaet, for den bedste opsætning.

Du kan med fordel maksimere dette vindue med spørgeskemaet, for den bedste opsætning. Tak fordi du vil deltage. Instruktioner: Du bedes besvare skemaet ud fra dine egne erfaringer fra arbejdet med sygedagpengesager. Du bedes så vidt muligt tage udgangspunk i den nuværende situation i dit

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Sygemeldt Hvad skal du vide?

Sygemeldt Hvad skal du vide? Sygemeldt Hvad skal du vide? Redigeret maj 2012 Indhold Sygemeldt og aktiv... 3 Udbetaling af sygedagpenge... 3 Når vi modtager din sygemelding... 5 Opfølgning det videre forløb... 6 Samarbejde med læger...

Læs mere

Resultatrevision 2010. Jobcenter Jammerbugt

Resultatrevision 2010. Jobcenter Jammerbugt Resultatrevision 2010 Jobcenter Jammerbugt 1 Indhold 1 Indledning... 3 2 Resultatoversigt... 4 2.1 Resultater... 5 2.1.1 Arbejdskraftreserven... 5 2.1.2 Sygedagpenge over 26 uger... 6 2.1.3 Unge under

Læs mere

Sygefraværspolitik for Koncern HR

Sygefraværspolitik for Koncern HR Sygefraværspolitik for Forord Som led i at være en attraktiv arbejdsplads, er det i målet at håndtere sygefravær i dialog og med et afbalanceret fokus på den enkeltes, fællesskabets og arbejdspladsens

Læs mere

Lejre kommunes aktiverings- og revalideringsstrategi 2014-15

Lejre kommunes aktiverings- og revalideringsstrategi 2014-15 Lejre kommunes aktiverings- og revalideringsstrategi 2014-15 1)Lejre kommunes aktiveringsstrategi for 2014-15 Borgere på overførselsindkomst har ret til og er forpligtet til at modtage beskæftigelsesfremmende

Læs mere

DS forslag til aktive rehabiliteringsforløb til borgere langt fra arbejdsmarkedet

DS forslag til aktive rehabiliteringsforløb til borgere langt fra arbejdsmarkedet Side 1 af 10 DS forslag til aktive rehabiliteringsforløb til borgere langt fra arbejdsmarkedet (Rehabiliteringsforløb svarer til det, som regeringen kalder ressourceforløb i udspillet til en førtidspensionsreform

Læs mere

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4 Indlæg d. 28.1.09 Tænketankens rapporter og forslag. Erik Bonnerup Rapporterne 1-4 Udlændinges integration i det danske samfund (august 2001) Den mulige befolkningsudvikling i perioden 2001-2021 (januar

Læs mere

Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen

Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen Aftalepartierne (S, RV, V, K og DF) er enige om på baggrund af et oplæg fra LO og DA at vedtage 4 forslag til en stærkere målretning mod job i

Læs mere

Beskæftigelsesindsatsen koster kassen! - det kræver styring!

Beskæftigelsesindsatsen koster kassen! - det kræver styring! Beskæftigelsesindsatsen koster kassen! - det kræver styring! Oplæg til fælles indsats for en bedre styring af beskæftigelsesindsatsen Indhold 3 4 5 Indsatsen er hævet med 8,5 mia. kr. Store forskelle =

Læs mere

Overordnet beskrivelse af Det store TTA-projekt

Overordnet beskrivelse af Det store TTA-projekt Overordnet beskrivelse af Det store TTA-projekt 1. Indledning 2. Generel beskrivelse af projektet 3. Projektets styring og servicering 4. Overordnet tidsramme 5. Økonomi 6. Fakta om ansøgning og deltagelse

Læs mere