Indhold. Kolofon InTryk udkommer seks gange årligt i et oplag på 2000 stk. En skipper går fra borde!

Transkript

1 Indhold Krisepsykologen hjælper Jernaldergrave ved Skejby Sådan er kantinens økonomi En skipper går fra borde! Når disse linjer læses, er Villy Helleskov fratrådt sin stilling som hospitalsdirektør for Århus Universitetshospital, Skejby. Villy er blevet headhuntet til en stilling som hospitalsdirektør i projektorganisationen for Det Nye Universitetshospital fra den 1. december. I den stilling vil han indgå i projektdirektionen sammen med projektdirektør Morten Weise Olesen. Et nyt makkerskab er skabt. 3 Leder: En skipper går fra borde 4 Hurtig e-læring giver hurtige resultater 7 Krisepsykolog-ordningen: Brug den det nytter 8 Indlæg: De syge børn på Skejby har tabt!!! og svar 12 Fartbegrænsning på Skejbys område? 12 Revy skarpe spørgsmål til den nye HR-chef 14 Et ordentligt menneske 18 Fortidens Skejby: Det sidste hvilested jernaldergrave ved Skejby 20 Hos fotografen 21 Juletiden med sin pynt 22 Tal og fakta omkring kantinedrift 24 Siden sidst 26 Jubilæer og Kunstforeningen 27 Annoncer 28 Overtryk: Lad os behandle MRSA-patienter professionelt Villy er om nogen Mr. Skejby og ingen skal være i tvivl om, at det i høj grad er hans hus hans værk. Han har grund til at være stolt, hospitalet er et fagligt fyrtårn i det danske sundhedsvæsen og har landets mest tilfredse patienter. Det er et hus med orden og stil en orden han altid har draget stor omhu for. Det er en orden og en stil, som altid bemærkes og berømmes af gæster fra ind- og udland - og for den sags skyld af hele personalet. Vi har haft et virkeligt godt makkerskab i hospitalsledelsen. Derfor er vi naturligvis kede af at skulle sige farvel til Villy. På den anden side er vi glade på Villys vegne, og ikke mindst er vi glade på vegne af Det Nye Universitetshospital, fordi det er det helt rigtige valg, Region Midtjylland har truffet med ansættelsen af Villy Helleskov i byggeorganisationen. Næppe andre har så megen ballast med sig, når det gælder byggeri af et nyt universitetshospital. Nu er vi to tilbage, indtil en ny direktør ansættes. Stillingen som hospitalsdirektør er slået op, og samtaler med ansøgere finder sted i løbet af januar måned, således at en ny hospitalsdirektør forventes udpeget inden udgangen af januar måned. Derefter går der jo formentlig nogle måneder, inden vedkommende kan tiltræde. Men vi vil fortsætte arbejdet på Skejby. Udviklingen af det strategiske arbejde og strategiske aftaler med afdelingerne vil fortsætte. Ligesom så meget andet. Igennem alle årene har det ligget Villy stærkt på sinde at fastholde og udvikle hospitalets position som et universitetshospital, og det vil vi ufortrødent fortsætte med. Forsidefoto: Tonny Foghmar Kolofon InTryk udkommer seks gange årligt i et oplag på 2000 stk. Ansvarshavende redaktør Hospitals direktør Villy Helleskov Redaktion Informationschef Lars Elgård Pedersen tlf , informations medarbejder Anne-Mette Siem tlf , fotograf Tonny Foghmar Informa tions afde l ingen tlf , mediegrafiker-elev Jette Hallenberg Christensen Informationsafdelingen tlf , grafiker Gitte Skov gård Jensen Informationsafdelingen tlf , ledende lægesekretær Lone Elbæk Berg Afdeling T, sygeplejerske Mette Kürstein Y-Observationsafsnit. Layout og foto Informationsafdelingen, Skejby Tryk Grafisk Service Indlæg til InTryk skrives i Word og es til: sksinf@sks.aaa.dk (Informationsafdelingen). Ved eventuelle spørgsmål rettes hen vendelse til Informationsafdelingen. Indlæg må ikke være længere end 5000 anslag inklusiv mellemrum med mindre du har truffet forudgående aftale med redaktionen. Deadline for indlevering af materiale til næste nummer er den første i ulige måneder. Artikler må ikke gengives uden kildeangivelse. Vibeke Krøll Chefsygeplejerske Kristjar Skajaa Cheflæge

2 Fartbegrænsning på Skejbys område? Anette Schmidt Laursen skarpe spørgsmål til den nye HR-chef Hospitalets nye HR-chef hedder Anette Schmidt Laursen og begyndte på posten den 1. november. Anette Schmidt Laursen kommer fra et job som løn- og personalechef på Regionshospitalet Randers og Grenaa. Hun har tidligere været leder af personaleenheden i HR-afdelingen på det tidligere Århus Kommunehospital og været ansat i løn- og personaleafdelingerne i Århus og Ringkjøbing amter. Anette Schmidt Laursen er 43 år gammel. Siden sin uddannelse som jurist i 1990, har hun udelukkende arbejdet inden for HR-området. Hun bor i Randers med mand og børn. Med Anette Schmidt Laursens tiltræden har vi fået en HR-chef frem for en personalechef. Vi har stillet den nye HR-chef fem skarpe spørgmål. Jeg har flere gange oplevet en høj hastighed på bilerne, der kører på Brendstrupgårdsvej, når jeg skal krydse vejen f.eks. for at komme til min egen bil. Kunne det ikke være en tanke at få dæmpet hastigheden på vejen til 30 km/t? Det ville jo også kunne højne sikkerheden for de mange mennesker, der cykler på arbejde hver dag. Og bilister, der skal hele vejen til indgang 11, vil have en forlænget rejsetid på 48 sek. hvilket vel er acceptabelt. Revy 2008 Hvem søger hospitalsdirektør-stillingen? Skal Villy tilbage til Vildbjerg? Kan man få vekslet i sædbanken? Hvad er bedst; penge eller titel? Man kunne lave skiltene, således at de var blå zone skilte (som vi kender dem fra gågader, lege og opholdsområder m.fl.), derved skulle man kun have 2 stk., et ved hver indgang til området og det ville så samtidigt ikke ulovliggøre kørsel med en fart på 50 km/t men bare opfordre folk til at holde en lavere fart Alle herlighederne vil nok beløbe sig til en pris på under kr. og altså give lidt mere sikkerhed til alle hospitalets ansatte. Det må da være et sundhedstiltag, der er til at forstå. Disse og mange andre spørgsmål stiller vi os selv i revyen. Revyen har premiere den 22. februar 2008 og spiller igen torsdag den 28. og fredag den 29. februar Vi er allerede i fuld gang med at skrive tekster, men mangler dog stadig nogle. Så hvis der er nogen, som går rundt med en lille skuespiller/ tekstforfatter i maven, og måske samtidig har et ønske om at synge, så mød op tirsdag den 4. december 2008 i Teknisk Jeg håber, der er andre der deler min bekymring om farten på Skejbys område, eller må jeg jo se mig selv som et isoleret tilfælde. Med venlig hilsen Boris Hoyer Mathiasen Bioanalytiker studerende, Klinisk Immunologisk Afdeling Afdeling. Vi vil arbejde videre med tekstskrivning, kostumer og andre praktiske ting frem til jul. Herefter mødes vi hver tirsdag og torsdag frem til den 17. februar 2008, hvor vi flytter i Friheden. Med venlig hilsen Styregruppen Anette Sejr Helle Larsen Henrik Halle Hvorfor søgte du stillingen som HR-chef på Skejby? Det var der mange gode grunde til. De tre væsentligste var 1) Udfordringen med at stå i spidsen for transformeringen fra en traditionel Løn- og Personaleafdeling til en HR-afdeling på (et af) landets førende hospitaler. 2) En hospitalsledelse, der entydigt og klart udtrykker behov for og opbakning til etablering af en HR-afdeling. 3) Muligheden for at være med til at føre Århus Universitetshospital, Skejby, videre ind i Det Nye Universitetshospital med de udfordringer det må bringe. Hvad ser du som de største udfordringer i dit nye job? Den største udfordring vil være at tilrettelægge en god proces for etableringen af HR-afdelingen, så både afdelingens egne ansatte oplever begejstring og engagement for resultatet, og så afdelingerne på hospitalet oplever merværdi i ydelserne fra HRafdelingen. En anden udfordring bliver at sikre, at HR-afdelingen rummer de kompetencer, der efterspørges. Der vil være behov for en palet af kompetencer, som både kan understøtte hospitalets afdelinger i deres opgavevaretagelse, som kan udvikle nye metoder med mere og som kan udfordre den gældende opfattelse af hvad og hvordan. Hvad ser du som din vigtigste opgave som HR-chef på Skejby? Min vigtigste opgave vil være at sikre hospitalets omdømme som en attraktiv uddannelses- og arbejdsplads. Det kan jeg naturligvis ikke gøre alene, og derfor bliver min opgave at sikre følgeskab omkring hospitalets HR-strategier samt dyrke relationerne både internt og eksternt med de personer og organisationer, som har indflydelse på, om målene nås. Hvad er forskellen på en HR-chef og en personalechef? Forskellen kommer tydeligst til udtryk i tilgangen til ansvarsområdet. En HRchef har sin opmærksomhed rettet på at skabe samspil mellem alle elementer inden for HR-området, dvs. organisations- og kompetenceudvikling, uddannelse, arbejdsmiljø og personaleadministration (rekruttering, ansættelsesvilkår, lønforhold med mere). En personalechef er traditionelt mere orienteret mod de administrative opgaver vedrørende ansættelser og eventuelt lønudbetaling med mere. Hvad er god personaleledelse for dig? God personaleledelse er dialog- og værdibaseret, og jeg kan fuldt ud tilslutte mig ledelsesgrundlaget for Århus Universitetshospital, Skejby, som på smukkeste vis uddyber, hvad god ledelse er. God ledelse har afgørende betydning for, at hospitalets omdømme som en attraktiv arbejdsplads kan fastholdes, derfor er regionens beslutning om at vælge ledelse som personalepolitisk fokusområde også yderst relevant. Foto Tonny Foghmar Tekst Anne-Mette Siem Foto Tonny Foghmar

3 Det sidste hvilested jernaldergrave ved Skejby Det lille jernaldersamfund, som for et par tusind år siden havde slået sig ned øst for nutidens hospital, stedte deres døde til hvile ikke langt fra landsbyen. Moesgård Museum fik kendskab til gravpladsen allerede i 1992, mens bosættelsen først blev udgravet i 1999 (InTryk oktober 2007). Ved denne lejlighed traf man atter på grave små 100 m nord for den allerede kendte plads. Her fandtes 4 måske flere brandgrave. Det bringer antallet op på mindst 21, 14 er jordfæste dvs. kistebegravelser, 7 er brandgrave. Til trods for forskellen i skik stammer disse jernaldergrave fra de første par århundreder e. Kr. fødsel (fig. 1). De aflange jordfæstegrave grupperede sig omkring et højdedrag i terrænet og var konstrueret både med og uden brug af sten, som hos den mest markante type dannede en ramme omkring kisten. Hele graven kunne desuden være dækket af en brolægning. Træet og den afdøde var for længst gået til og alle gravene sunket sammen. På bunden lå et sammenpresset lag, som i princippet bestod af kistelåg, ligrester med gravgods samt kistebund. Arkæologerne kom på vanskeligt arbejde (fig. 2). Træet anedes som mørke aftegninger, men et sted afslørede striber af trækul, at lågets planker havde været brændt. Sandsynligvis var det en genbrugt dørfløj. Et andet sted sås aftryk af kistens lodrette sider i gravens bund. Sporene efter de døde var sparsomme tandemalje, svage skygger af liget og meget dårligt bevarede skeletrester var alt, hvad der var levnet efter et par tusind år. Hvor forholdene tillod det, kunne man se, at liget var lagt på siden i kisten med opbøjede ben, hovedet i vest og ansigtet vendt mod syd. I nogle af de mest veludstyrede grave var der nåle og spænder, som blev båret på klædedragten. Det viste, at de døde havde været fuldt påklædt. Fund fra andre lokaliteter i Danmark, hvor særlige bevaringsforhold har skånet det skrøbelige tekstil, viser os, at jernalderens mennesker præsterede fremragende håndarbejde med avancerede væveteknikker, i flotte farver og mønstre. Også hverdagens praktiske redskaber optrådte i flere grave. Hyppigst var det en jernkniv, men også en saks og en ragekniv var blandt gravgaverne (fig. 3). Et gennemgående træk uden hensyn til gravenes størrelse og opbygning - var imidlertid, at de rummede lerkar, ofte mange i form af kopper, skåle, fade, rummelige krukker kort sagt et bredt udsnit af jernalderens store og ganske varierede repertoire indenfor køkken- og bordtøj. Grave med mange lerkar er netop kendetegnende for Østjylland inden for de første par århundreder efter Kr. I de bedst bevarede grave fra Skejby genfandt arkæologerne en velkendt opstilling med fad og skål anbragt ved den dødes fødder, mens mad- og drikkekar var stillet foran ansigtet: Som et veldækket bord. Denne gravplads fra den ældre jernalder bibringer os med et klart indtryk af, hvor vigtigt det var at give basale fornødenheder som var en del af livet med på rejsen til dødsriget. Fundene understreger desuden, at havde man haft status som levende, skulle det ikke ændres i døden. Fire grave tæt ved hinanden fremhæver sig nemlig med særligt flot inventar. Nogle af genstandende er regulære kostbarheder. De døde havde bl.a. haft dragtspænder af sølv, bronze eller jern, siddende på tøjet. Der var hårnåle af bronze samt perler af bl.a. glas, der var en eksotisk vare på den tid. Den fineste grav tilhørte en kvinde. Hun havde tre dragtspænder, et af sølv og to af bronze. En lang hårnål samt perler af rav og flint havde prydet hendes frisure, der må have siddet som en hestehale eller en lang fletning ned ad ryggen. Ved brystet lå guldindlagte glasperler fra en halskæde lukket med en lille s-formet lås. De var importeret fra Gallien, på den tid en romersk provins, ca. svarende til det nuværende Frankrig. Et glimt af det fjerne udland i en lille dansk landsby (fig. 4). I en omtrent 3 x 2 m stor stensat grav ved siden af den fornemme kvinde fandtes skeletrester af en mand. Med sig havde han et dragtspænde og muligvis to knive samt mange fine lerkar. Han kan have været lokal stormand og haft relation til den største gård i den nærliggende jernalderlandsby, som nutidens arkæologer udgravede. De tre andre grave med rigt udstyr repræsenterer måske samme husstand (fig. 5). Brandgravene var meget ødelagt af moderne pløjning, der havde revet toppen af urnerne. De bedst bevarede blev taget op i præparat og sendt til videre analyse på laboratoriet. I en af dem lå en nål af ben. Undersøgelser viser, at den ubetydelige brandgrav, en grube i jorden med rester fra ligbålet, ofte lagt i en urne, fint kunne dække over et ritual, der ikke stod tilbage for den mere iøjnefaldende kistebegravelse (fig. 6). I overensstemmelse med jordfæsteskikken var de døde sikkert sendt til det hinsides iført deres klædedragt, evt. sammen med personlige ejendele. Blot fortærede ligbålets luer alt, før de jordiske rester blev hensat i jorden. Det er uvist, hvad der bestemte valget af gravform, men det står fast, at ligbrænding er en fortsættelse af sædvanerne fra tiden før Kr. fødsel, hvor den var enerådende, mens jordfæste kommer til som noget nyt. Tradition og nyskabelse i tiden. Fig. 4 Fig. 6 Fig. 5 Fig. 1 Oversigtsbillede Fig. 2 Grav med lerkar Fig. 3 Jernkniv Fig. 1 Fig. 2 Fig. 3 Fig. 4 Hårnål, perler og bronzespænde Fig. 5 Stensat mandsgrav. Bunden er dækket af lerkarskår Fig. 6 Urnegrav under udgravning Tekst Arkæolog Dorthe Haahr Kristiansen

4 Juletiden Hos fotografen Mit id-kort har længe trængt til at blive skiftet ud. Mest fordi vi nu befinder os i Region Midtjylland på Århus Universitetshospital, Skejby, men også fordi jeg ikke ligner mig selv. Selv patienter og pårørende har kommenteret det. Håret er sat, brillerne pudset, læberne røde og tidens tand dæmpet med en magisk pen fra Yves Saint Laurent. Hen ad gangen, rundt om hjørnet, gule skilte: ID-Foto viser vej, og jeg når frem til Sørens lille hyggelige kælderlokale, hvor døren står åben. Søren kigger op fra sin avis Hej, kom indenfor og jeg tænker, at det er godt, han har sin avis, sofa og kaffemaskine. For kan han virkelig få en dag til at gå med at fotografere? Svaret er ja. Faktisk møder der omkring 60 personer op hver anden tirsdag året rundt og smiler til Søren. Han har regnet på det og når frem til, at han hilser på omkring tusind kolleger i løbet af året. Det er nok flere end hospitalsledelsen tilsammen. Måske det er ham, man skal gå til, hvis man vil vide, hvad der rører sig. Men der tager jeg fejl. Sørens kunder giver gerne en god historie, men af den slags som ikke gør en kat fortræd. Søren kender rigtig mange i huset, fordi han til daglig er portør, og det har han været i 11 år. Som fotograf er han en også en af de første, som tager imod vores nye kolleger og får en snak med dem. Tonen er afslappet, og det er nødvendigt. For der er faktisk rigtig mange, som ikke bryder sig om at lade sig fotografere. Så kommer kolleger gerne et par stykker sammen, for at stive hinanden lidt af, og sidder i kø i sofaen. Barselsorloven er slut. Arbejdslivet bliver sparket i gang igen med et besøg i kælderlokalet ved linneddepotet og en snak med fotografen om søvnunderskud, mavekneb, og hvor meget man allerede savner den lille efter bare et par timer på første arbejdsdag. Det er ikke kun jobskifte og strukturreform, som får folk til at møde op. Nye briller, ny frisure er nok for nogle få. Det afhænger af, hvor forfængelig personen er, har Søren erfaret. Jeg har sat mig tilrette i spotlyset, klar til at smile, mens Søren har tastet mit cpr-nummer ind, og jeg toner frem på hans skærm. Ja, ok. Jeg forstår godt at du vil have et nyt foto, nu hvor du alligevel skal have et nyt id-kort. I andet forsøg er mit nye look i hus. Minutter senere er jeg ejer af et nyt id-kort klar til brug, som viser mit sande jeg. Og jeg har personligt gennemført min del af strukturreformen. Foto til id-kort Kontakt portør Søren Hebsgaard på lokal 89 58, hvis du skal have taget et id-foto. Han laver id-kort i rum L i kælderen ved hovedkorridoren, skilt nr. 18, hver tirsdag i lige uger mellem kl og Krans Køb en færdiglavet lavkrans. Sæt en stor kugle på med lim fra en limpistol og fjern vedhænget. Pynt kransen med forskellige kogler fra naturen og små kugler, samt pynt efter egen smag. Fyld den store kugle med vand (brug eventuelt en tragt), og sæt en afskåren blomst i med en lidt bøjelig stilk. Sving blomsten hen over kransen, og sæt en nål gennem stilken, så den sidder fast i kransen. Pyntet hyacint i glas Du skal her bruge et hyacintglas og en hyacint. Find en pose og læg hyacinten ned i den, mens du holder ved den. Bank roden mod en hård overflade, så jorden løsner sig fra rodnettet. Skyl derefter rødderne, så de bliver helt rene. Fyld hyacintglasset med vand og læg evt. glassten ned i bunden og perler på snor, som flyder i vandet. Sæt hyacinten i glasset og vikl en lærkegren på med myrtetråd. Juletræ af brudeslør Køb et bundt brudeslør og noget sølvmyrtetråd (meget tynd tråd på rulle) og find en tynd, men stabil pind. Klip stilkene på brudesløret, så de bliver til små bundter. Vikl myrtetråden rundt om pinden, så den sidder fast. Start fra toppen, sæt bundterne rundt om pinden og kør tråden rundt,så den fæstner stilkene. Arbejd derefter nedad og lad stilkene fra brudesløret blive længere, efterhånden som du kommer frem, så det til sidst danner form som et juletræ. Tekst Mette Kürstein, sygeplejerske Foto Tonny Foghmar Dekorationer Lene Ludvigsen Foto Tonny Foghmar

5 Kantinen drives af Centralkøkkenet i Risskov forstået på den måde, at der er ansat en kantineleder og en række medarbejdere til at varetage de opgaver, der er aftalt med hospitalsledelsen. Kantinen er en offentlig dreven forretning og får således ikke - som mange private kantiner gør - driftstilskud - i form at et fast, årligt beløb pr. medarbejder. Tal og fakta omkring kantinedrift nedenstående forbrug af kassetimer : Åbningstid Kassebetjening Kassebetjening i alt Cafeteria, hverdage ,5 timer Cafeteria, weekends ,0 timer Lille kantine ,00 timer Personalekantine ,25 timer 98,75 timer/uge uge uge uge uge uge (uge 40) I weekends varierer antallet af kasseekspeditoner mellem 150 og 300. Prisreguleringer i kantinen sker efter - de af Regionen fastsatte fremskrivningsprocenter for indtægter. Da det oftest er meget små prisforhøjelser, der kan ske med disse procentreguleringer, og at vi ikke har en mindre mønt end 25 øre, har vi valgt, at regulere priserne hvert andet år. Det forhold betyder selvfølgelig, at reguleringen bliver mere mærkbar for kunderne. De overordnede økonomiske principper i aftalen er, at salgsprisen skal dække, de omkostninger, der er forbundet med at fremstille de varer, vi sælger og den service vi yder. Ialt betyder det, at der alene til at kassebetjening anvendes knap 100 timer pr. uge - eller hvad der svarer til 2,7 fuldtidsbeskæftigede eller lidt mere end et forbrug på 3,5 fuldtidsstilling pr. år. Vores priskalkulationsmodel er godkendt af SKAT - dette skal ses i forhold til, at vi skal afregne moms af alt, hvad der sælges. I forbindelse med denne kalkulation indgår følgende i priserne: Råvarer (indkøbspris incl. moms) 40 % Lønninger 42 % Administration og regnskab 5 % Moms af salgsprisen 13 % Det betyder eksempelvis, at der til en vare, der sælges for 20,00 kr. kan anvendes 8,00 kr. incl. moms til indkøb. Medarbejderne i kantinen er alle ansat efter gældende overenskomster med præcis samme vilkår og rettigheder, som alle øvrige ansatte på hospitalet har. Til ledelse, administration og planlægning har vi ansat økonomaer. Til at producere maden og øvrige salgsemner, til at gøre rent og vaske op har vi ansat kokke, ernæringsassistenter, catere og husassistenter. Alle regnskabsmæssige funktioner varetages af Centralkøkkenets regnskabsmedarbejder. Som det sikkert er bekendt for alle, udgør kantinen tre salgssteder med Ud over selve kantinefunktionerne tilbydes den meget populære brødordning til hospitalets medarbejdere. Kantinen varetager endvidere hovedparten af bespisning i forbindelse med møder, kurser og konferencer m.m. Denne opgave er af meget varieret omfang lige fra to kopper kaffe til et heldagsarrangement med op til 300 deltagere. Omfanget af kantinedriften har ændret sig gennem årene: Kantineomsætningen og omsætningen fra møder er stigende, mens arrangementandelen falder. Procenttallene i parentes angiver hvor stor andelen af de tre kategorier er i forhold til den samlede omsætning. Samlet er omsætningen stigende og udgør i kroner nedenstående: På næste side er vist et skema med udviklingen i antal kasseekspeditioner pr. dag. De anførte tal er gennemsnit af ugernes hverdage Kantineomsætning (59%) (61%) (63%) Arrangementer i auditorierne (27%) (24%) (20%) Møder og repræsentation (14%) (15%) (17%) Omsætning ialt Et spørgsmål om prioritering Hospitalsledelsen forklarer, hvorfor kantinen ikke for større tilskud fra deres side. Og så opfordrer de folk til at droppe kritikken af kantinen og i stedet få øjnene op for, at medarbejderne gør, hvad de kan, for at opfylde kundernes behov. Kantinen får støtte, fastslår hospitalsledelsen. Bygninger, husleje og varmeudgifter bliver betalt for dem, men ikke lønninger og råvarer. Derfor er maden er billigere end den reelle kostpris. Filosofien har været, at de der bruger kantinen, selv skal betale for deres mad. Det er et spørgsmål om prioritering, siger chefsygeplejerske Vibeke Krøll. Hospitalet har en økonomisk ramme at arbejde inden for. Hvad ønsker vi mest: En halv million kroner til kantinen eller halvanden sygeplejerske? Hvis man ønsker billigere mad, skal man diskutere prioriteringen. Men støtte til kantineordningen er da et element blandt flere, vi vil kigge på, når vi i løbet af 2008 skal se på arbejdsglæde og rekruttering. Kantinen oplever ofte kritik. Hvorfor tror du? Når vi er så mange ansatte, er der rigtigt mange meninger om kantinen. Jeg oplever også, at mange har en holdning til stedet uden at bruge den. Derfor findes der mange historier og myter om kantinen, som måske ikke har ret meget med virkeligheden at gøre. I øvrigt virker det, som om at kritikken er rykket fra at handle om kvalitet til at handle om pris. Men helt ærligt se lige på, hvad I får! Man kan ikke både råbe op om at ville have bedre kvalitet, og så forvente, at det ikke koster mere end før. I stedet for at kritisere, skulle folk hellere få øjnene op for de mange gode tiltag, kantinen har gjort. Hvilke tiltag tænker du på? Jeg synes, de skal have kredit for at være så kundeorienterede. Kantinen har for et par måneder siden søsat en række tiltag, der gør tilbuddene bedre og mere fleksible for kunderne. Nu kan jeg få en sandwich med det brød og det fyld, jeg ønsker. Det koster mig kun en krone mere end før. Det er da til at leve med. Jeg synes, de anstrenger sig meget for at leve op til deres kunders forventninger. Hvordan kan kantinen dæmme op for kritikken og myterne? Jeg synes, de skulle overveje at få lavet en ny brugerundersøgelse. Den seneste er et par år gammel, og der er sket meget siden. Og så skulle de forsøge at ramme de, der rent faktisk bruger kantinen. Det kunne de for eksempel gøre ved i en periode at opstille en touchscreen i kantine med nogle tilfredshedsspørgsmål, vi kunne svare på. En anden idé kunne være en idékasse, hvor man kunne komme af med ris og ros. Der er jo ikke, fordi man ikke må komme med kritik. Den skal bare være konstruktiv og i en ordentlig tone. Jeg vil da gerne opfordre folk til at tænke sig om, inden de brokker sig til kantinens frontlinjemedarbejdere. De gør, hvad de kan, og det er ikke rart altid at få kritik. Husk at rose, når der er noget godt. Det bliver vi da alle glade for. Tekst Ole Hoffmann Sørensen, cheføkonoma Tekst Anne-Mette Siem

6 siden sidst Årets julefrokost i kantinen Traditionen tro afholdes der også i år julefrokost for hospitalets personalet. Julefrokosten foregår i år den 19. december i Personalekantinen For det personale, der ikke har mulighed for at gå i kantinen, vil der også i år være mulighed for at forudbestille maden til afhentning den 19. december. Der er sendt invitationer og skemaer til forudbestilling ud til alle afdelinger. Bestillingsskemaerne skal være kantinen i hænde senest den 10. december Forskningssymposium Årets forskningssymposium for ansatte med mellemlange uddannelser forgik den 12. november i det store auditorium. På symposiet var der mulighed for at høre mere om nogle af de forskningsprojekter, sygeplejersker, jordemødre, fysioterapeuter og andre med mellemlange sundhedsuddannelser er i gang med. 2. Besøg af Anders Fogh og Lars Løkke Under valgkampen til folketingsvalget kom Venstres velsmurte valgmaskine forbi Skejby. Anders Fogh Rasmussen og Lars Løkke Rasmussen blev vist rundt af regionrådsformand Bent Hansen, der var vært, sekunderet af Villy Helleskov. På billedet er statsministeren og sundhedsministeren på besøg på Urogynækologisk Klinik. De ses sammen med Karl Møller Bek og Bjarne Rønde fra Afdeling Y og med Villy Helleskov og Bent Hansen. 3. Skejby fyldte 20 år Den 23. oktober var det 20 års siden Skejby blev indviet. Fødselsdagen blev fejret med kage til alle ansatte. På billedet ses Agnete Laustsen og Villy Helleskov ved indvielsen i CBO åbnet Center for Børn Udsat for Overgreb (CBO) holdt åbningsreception, da det den 8. november flyttede ind i nybyggede lokaler på Skejby. Centeret er et samarbejde mellem Østjyllands Politi, Retsmedicinsk Institut i Århus og Børneafdelingen på Skejby, og er det første af sin art i Danmark. I centeret kan der foretages undersøgelse og afhøring af børn i forbindelse med mistanke om overgreb. Formålet med centret er, at der fremover kun skal være ét sted børn og familier skal forholde sig til, når et barn har været udsat for overgreb, eller hvor der er mistanke herom. Retsmedicinsk Institut og Østjyllands Politi flytter deres tidligere undersøgelses- og afhøringslokaler ud i centeret. Inspirationen kommer blandt andet fra amerikanske Child Protection Centers. På billedet ses CBOs personale. 5. Afskedsreception for Søren Madsen Den 23. oktober blev der holdt afskedsreception for Søren Madsen, ledende overlæge på Nyremedicinsk Afdeling C, der har valgt at stoppe. Søren Madsen er 64 år. Han stammer fra København og ønsker efter 21 år i Jylland at flytte tilbage. Han har planer om at udleve en gammel drøm om at læse historie ved Københavns Universitet. 6. Centerleder for Det Nationale Organdonationscenter Helle Haubro Andersen kommer til at stå i spidsen for Det Nationale Organdonationscenter, der administrativt hører til Skejby. Helle Haubro Andersen er cand. jur. og kommer fra en stilling som områdeleder i Forsknings- og Forskeruddannelsessekretariatet på det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet. Hun har tidligere blandt andet været ansat i syv år som faglig koordinator for den Videnskabsetiske Komité for Århus Amt, og har desuden en akademisk efteruddannelse i Etik og Religionsfilosofi samt i Sundhedsret. Det Nationale Organdonationscenter ligger i INCUBA Science Park (Forskerparken). Formålet med centeret er at styrke udviklingen inden for organdonation, så der kommer flere organdonationer. Helle Haubro Andersen er tiltrådt sit nye job den 1. december. Hun skal nu i gang med at ansætte det øvrige personale til centeret, der får 4-5 medarbejdere. 7. Åbent hus på Retsmedicinsk Institut Afdeling for Retspatologi og Klinisk Retsmedicin samt Retskemisk Afdeling er flyttet sammen i nye lokaler ved Indgang 1. Inden lokalerne blev taget i brug, inviterede Retsmedicinsk Institut søndag den 11. november offentligheden til åbent hus. Her fortalte personalet om instituttets arbejde og forskning, og der var mulighed for at se lokalerne og noget af det udstyr, som bliver brugt ved retsmedicinske undersøgelser. Omkring 1500 mennesker brugte deres søndag på at få indblik i retsmedicinernes verden. 8. Skejbybaby.dk Fødeafdelingen/Jordemodercenteret er nedkommet med en spritny hjemmeside til gavn for borgere i Århus, der venter barn, planlægger at få børn eller bare er interesserede i, hvad man kan forvente i forhold til graviditet, fødslen og barsel. Siden henvender sig også til fagpersoner, der har berøring med området. Hjemmesiden ligger på 9. Ny klinisk professor Overlæge dr. med., ph.d. Hans Erik Bøtker fra Hjertemedicinsk Afdeling B er fra den 1. november 2007 udnævnt som klinisk professor i klinisk og eksperimentel kardioprotektion ved Klinisk Institut, Aarhus Universitet. Sygeplejens dag Fredag den 7. marts 2008 Kl Auditorium A, Århus Universitetshospital, Skejby Fremtidens sygepleje i kikkerten Hvem er fremtidens sygeplejerske? Hvad er fremtidens sygepleje? Det Sygeplejefaglige Råd Planlægningsgruppen Sæt kryds i kalenderen Skriv datoen i ønskebogen Tekst Anne-Mette Siem Foto Tonny Foghmar, John Kristensen og Lars Bennedsen Foto Tonny Foghmar

7 Lad os behandle MRSA-patienter professionelt orebyggelse af spredning af MRSA i.h.t. Sundhedsstyrelsens vejledning 2006 Patienter med øget risiko for at bære methicillin-resistente Staphylococcus aureus (MRSA) skal identificeres ved indlæggelsen. Følgende spørgsmål kan hjælpe til at afklare om patienten skal screenes og evt. isoleres: Har patienten tidligere fået påvist eller været i risiko for smitte med multiresistente bakterier? Har patienten været indlagt, behandlet eller ansat på udenlandsk hospital? For uddybning se flowskema. Århus Universitetshospital, Skejby er et professionelt og veldrevet hospital med høje mål og i fortsat udvikling. I strategitræet står der: Bedste kvalitet i sundhedsfaglige ydelser. Jeg skriver dette indlæg fordi jeg gerne vil medvirke til, at vi har den bedste kvalitet i sundhedsfaglige ydelser på Århus Universitetshospital, Skejby jeg har erfaret, at en behandlingsafdeling ikke vil undersøge en patient, der er bærer af Methicillin-resistent Staphylococcus aureus (MRSA) et sengeafsnit ikke vil have en patient indlagt, fordi han skal isoleres grundet observation for MRSA jeg har set en patient med MRSA blive transporteret gennem hospitalet med maske for næse og mund, og hvor personen, der transporterede patienten, var iført overtrækskittel, handsker og maske. Der podes fra: Næse Svælg Perineum Sår Eksem Indstikssteder Ved indlæggelsen Screening for MRSA Layout: Informationsafdelingen, Århus Universitetshospital, Skejby best.nr Risikosituation Tidligere påvist MRSA Desuden sendes: Urin fra kateterbærere Trachealsekret fra intuberede/ tracheostomerede MRSA i husstand/nær kontakt Indlagt på stue med MRSApatient Indlagt/arbejdet på afdeling med MRSA-udbrud Prøver mærkes Screening for MRSA. Bor/opholder sig/arbejdet på institution med MRSAudbrud Flere oplysninger findes i Hygiejnehåndbogen kapitel 5. Indlagt/modtaget behandling/arbejdet på hospital udenfor Norden og Holland Udarbejdet 2007 af Infektionshygiejnisk Afsnit, Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Århus Universitetshospital, Skejby Identifikation af patienter med risiko for MRSA bærertilstand afhænger af risikosituation, risikofaktorer og tidsfaktor Ophold under dårlige hygiejniske forhold, f.eks. krigszone, flygtningelejr, børnehjem < 2 mdr mdr. Risikofaktorer Sår Kronisk hudlidelse Kronisk luftvejsinfektion Fremmedlegeme I.v. stofmisbrug Det er uprofessionelt at iføre sig maske og overtrækskittel for at transportere en patient med MRSA. Patienter, der af den ene eller anden årsag skal isoleres på enestue, skal ikke behandles dårligere end andre patienter. Disse patienter må ikke føle sig som udstødte spedalske. Det er traumatisk i sig selv at være isoleret, og det kræver viden og forståelse fra professionelt personale. Det er ikke bedste sundhedsfaglig kvalitet, når en patient oplever tovtrækkeri mellem to eller flere afsnit om, hvor han skal indlægges, eller at han ikke kan blive undersøgt, fordi et afsnit fejlagtigt tror, at patienter med MRSA spreder smitte over alt. Patienter, der er i isolation på grund af kolonisation (bæretilstand) eller infektion med MRSA har hverken pest eller kolera. MRSA smitter som alle andre gule stafylokokker ved kontakt. Håndhygiejnen forebygger kontaktsmitte. God håndhygiejne har vi her på Skejby, og det kommer vi langt med. Alle patienter med MRSA kan undersøges eller behandles uden for isolationsstuen. Sundhedsstyrelsen har pointeret, at denne patientgruppe IKKE må få udsat undersøgelser og behandling alene på grund af bæretilstand eller infektion med MRSA. Patienten behøver ikke indlæggelse på Afd. Q på grund af MRSA, men skal naturligvis ligge, hvor den faglige ekspertise er Nej Ja Konsekvens Isolation og screening for MRSA Screening for MRSA i forhold til patientens indlæggelsesdiagnose. Jeg vil henlede opmærksomheden på, at vi i Hygiejnehåndbogen har retningslinier om forebyggelse af smitte ved MRSA. Hygiejnehåndbogen findes på Intranettet under nyttige links og står endvidere på alle kliniske afsnit i et gult ringbind, med HYGIEJNEHÅNDBOG printet på ryggen. Se i afsnit 5 for at blive opdateret om forholdsregler, der gælder for patienter med MRSA. Mit budskab er: Lad os handle professionelt også over for patienter, der ligger på isolationsstuer. Vi skal yde den bedste sundhedsfaglige kvalitet over for alle patienter. Læs hygiejnehåndbogens afsnit 5, når du har med disse patienter at gøre. Er du i tvivl, kontakt hygiejnenøglepersonen i dit afsnit/afdeling eller kontakt hygiejnesygeplejersken på lokal Du kan også sende en mail: elh@sks.aaa.dk. På den måde kan vi alle medvirke til at: forebygge unødig smittespredning forebygge stigmatisering af patienter, der af forskellige årsager skal isoleres i kortere eller længere perioder Århus Universitetshospital, Skejby kan leve op til visionen om et professionelt og veldrevet hospital med høje mål og i fortsat udvikling samt målet om bedste kvalitet af sundhedsfaglige ydelser. >12 mdr. Tidligere påvist MRSA Ja Nej Ingen forholdsregler Modificeret efter: Sundhedsstyrelsens vejledning 2006 Bagsiden på InTryk er sygehusets skarpe debatforum. Hvis du har et forslag til et emne, er du velkommen til at kontakte redaktionen på sksinf@sks.aaa.dk. Alle forslag er velkomne hvad enten du selv gerne vil skrive et indlæg eller bare har et forslag til et emne, som andre kan skrive om. Tekst Elisabeth Lund Hygiejnesygeplejerske Foto Tonny Foghmar