Når borgeren er positiv. Et oplæg om håndtering af borgere med multiresistente bakterier i Københavns Kommune

Transkript

1 Når borgeren er positiv. Et oplæg om håndtering af borgere med multiresistente bakterier i Københavns Kommune Afdeling for det Nære Sundhedsvæsen, Center for Sundhed, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Hygiejnesygeplejerske, MPH Lone Mimi Carlsson November 2018

2 Hvordan håndteres borgerne som er fundet med en resistent bakterie i SUF. Isolationsbegrebet bruges ikke i kommunen her anvendes principper for generel hygiejne og supplerende hygiejne ved en erkendt infektion 2

3 Hvorfor bruger man ikke isolation i kommunen? Sundhedsloven der er ikke lovhjemmel til at isolere borgeren i eget hjem. Unødvendigt i hvert fald hos de borgere der bor i egen bolig. Borger er ikke forpligtet til at oplyse om bæretilstand eller infektionsstatus. 3

4 Borgere med en multiresistent bakterie MRSA = Metillinresistente Staphylococcus Aureus ESBL = Extendet Spectrum Betalactamase Gram neg bakterier VRE/ VVE = Vancomysinresistente Enterokokker CLOSTRIDIUM 0027 = Udbrud i RegionH CPO = Carbapenemase-producerende Organismer 4

5 Er der forskel på plejehjem, rehabiliteringscentre og bolig? Borgerens hjem Plejehjem Plejeboligcenter Rehabiliteringscenter/enhed Demenscenter Sundhedshus Træningscenter Dagcenter Akutpleje Diabetescenter Palliativ afdeling Omsorgstandplejen Aktivitetscenter/tilbud 5

6 Hvordan gør vi i Københavns Kommune hvad siger vores instruks? Infektionstilstand Påvist infektion med multiresistent bakterie Bærertilstand Påvist multiresistent bakterie uden infektion findes ved screeninger på hospitalerne i Region Hovedstaden man finder 300 nye tilfælde om måneden i Regionen. 6

7 Hvorfor skelnes der mellem infektionstilstand og bærertilstand i kommunen? Vi ved ikke altid hvem der har en bærertilstand (kun de borgere der er podet). Når borgeren ikke er syg af den multiresistente bakterie, efterleves de generelle hygiejniske retningslinjer for at undgå smittespredning. Borgere med infektionstilstand smitter mere eller har lettere ved at blive smittet/ resmittet. 7

8 Indsatskatalog og indsatser 8

9 Årsag til screening for VRE er: Medpatient til en patient med uventet fund af VRE i klinisk prøve, typisk urin. Alle patienter i en afdeling 1x ugentligt, hvis der er udbrud med VRE Tidligere haft VRE. Vores alert-system i SP lyser rødt 6 mdr. efter at VRE er påvist, så nogle gange kontrolpoder man patienter der genindlæggelsen og tidligere haft VRE. Patienter der modtages fra en afdeling i regionen, hvor der aktuelt er udbrud med VRE. Der sendes lister ud til hospitalerne i område midt og nord om hvilke afdelinger der har udbrud med VRE. Afdelinger, hvor der har eller har haft udbrud med VRE, der podes patienter ved indlæggelse der har været indlagt i samme afdeling indenfor de sidste 6 mdr. og ved alle patienter de modtager fra andre afdelinger og andre hospitaler. Nu lægges der op til at alle skal screenes ved overflytning mellem hospitaler. 9

10 Instruks - bærertilstand VRE/VVE - de generelle infektionshygiejniske retningslinjer ESBL - de generelle infektionshygiejniske retningslinjer MRSA - de generelle infektionshygiejniske retningslinjer (hvis muligt eradikation) CPO - de generelle infektionshygiejniske retningslinjer 10

11 De generelle infektionshygiejniske retningslinjer som vi kender dem Håndhygiejne Værnemidler når der er risiko for sprøjt og stænk Arbejdsbeklædning Rengøring i såvel hjem som hjælpemidler som devices. 11

12 Instruks - infektionstilstand VRE - supplerende infektionshygiejniske retningslinjer ESBL - supplerende infektionshygiejniske retningslinjer CLOSTRIDIUMMRSA - supplerende infektionshygiejniske retningslinjer MRSA - supplerende infektionshygiejniske retningslinjer CPO - supplerende infektionshygiejniske retningslinjer 12

13 Supplerende infektionshygiejniske retningslinjer Afhænger af hvilken mikroorganisme der er tale om. 13

14 Hvilke udfordringer oplever plejepersonalet i kommunen, når en patient er isoleret på hospitalet, men ikke hjemme? Plejepersonalet To forskellige verdener Forskellige procedurer Tidskrævende Forvirrende Borgeren Utrygge Forvirrede 14

15 Hvilke informationer er vigtige at sende med i forhold til borger? Kommunikationsflow Bærertilstand? Infektionstilstand? 15

16 Information til borgeren Hvilken mikroorganisme er der tale om? Bærer- eller infektionstilstand? Hvad betyder det på hospitalet? Hvad betyder det efter udskrivelsen? Hvordan skal borgeren forholde sig? Hvordan skal besøgende i hjemmet forholde sig? 16

17 Fremtiden Der er brug for tværgående samarbejde. Der er brug for at udarbejde et fælles informationsmateriale. Andre ideer? 17

18 Referencer Kommunikationsaftale Instrukser NIR er/nir.aspx 18