DJF rapport. Optimal fodring af søer. Kirsten Jakobsen og Viggo Danielsen (red.)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DJF rapport. Optimal fodring af søer. Kirsten Jakobsen og Viggo Danielsen (red.)"

Transkript

1 DJF rapport Optimal fodring af søer Kirsten Jakobsen og Viggo Danielsen (red.) Husdyrbrug nr. 75 December 2006

2 DJF rapport Husdyrbrug nr. 75 December 2006 Optimal fodring af søer Kirsten Jakobsen og Viggo Danielsen (red.) Afdeling for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring Danmarks JordbrugsForskning Blichers Allé Postboks Tjele DJF rapporter indeholder hovedsagelig forskningsresultater og forsøgsopgørelser rettet mod danske forhold. Endvidere kan rapporterne beskrive større samlede forskningsprojekter eller fungere som bilag til temamøder. DJF rapporter udkommer i serierne: Markbrug, Husdyrbrug og Havebrug. Abonnenter opnår 25% rabat, og abonnement kan tegnes ved henvendelse til: Danmarks JordbrugsForskning Postboks 50, 8830 Tjele Tlf Alle DJF s publikationer kan bestilles på nettet: Tryk: ISBN ISSN

3

4 Forord Danmarks JordbrugsForskning (DJF) har i mange år beskæftiget sig med optimal fodring af søer. En so indtager mellem 1300 og 1400 FE s om året. Det er derfor ikke alene vigtigt, at foderet er billigt, men også at det har den mest optimale sammensætning. Det skal sikre en god effektivitet, optimal sundhed og velfærd samt den mindst mulige miljøbelastning. Forskningsleder Viggo Danielsen, Afdeling for Husdyrernæring og Fysiologi, påtog sig i 2003 på opfordring af Redaktør Henning Laen Sørensen, Dansk Landbrugs Medier, at samle den viden, som dansk forskning havde frembragt på dette område. Viggo Danielsen er kendt som en af de forskere, der både har stor praktisk erfaring og stor forskningsindsigt i ernæring af søer og pattegrise. I alt er der publiceret 32 artikler i MånedsMagasinet Svin under overskriften Optimal fodring af søer fra nr til nr samt nr. 7 og Artiklerne omfatter fodringsstrategier til golde, drægtige og diegivende søer med fokus på protein og aminosyrer, vitaminer, mineraler, grovfoder, foderblandinger, fodring på friland samt fodring af opdrættet. Bidragsydere er foruden Viggo Danielsen forskere fra DJF, Afdeling for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring (fusion pr. 1/ mellem Afdeling for Husdyrernæring og Fysiologi samt Afdeling for Husdyrsundhed og Velfærd) samt Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø, men også fra daværende Landsudvalget for Svin, nu Dansk Svineproduktion. Jeg takker Redaktør Henning Laen Sørensen for at stille materialet til rådighed, så det har været muligt at samle denne viden i nærværende DJF-rapport. En særlig tak til Viggo Danielsen, som selv om han er gået på pension, har deltaget i redigering af materialet. Foulum Oktober 2006 Kirsten Jakobsen Forskningschef Afdeling for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring 3

5 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indholdsfortegnelse... 4 Sådan optimeres foderet til søer... 7 Viggo Danielsen Danmarks JordbrugsForskning, Afdeling for Husdyrernæring og Fysiologi To optimerede blandinger opfylder soens proteinbehov Viggo Danielsen Danmarks JordbrugsForskning, Afdeling for Husdyrernæring og Fysiologi Norm på 6 gram lysin er god nok Viggo Danielsen Danmarks JordbrugsForskning, Afdeling for Husdyrernæring og Fysiologi Kvælstof i gyllen kan reduceres Viggo Danielsen Danmarks JordbrugsForskning, Afdeling for Husdyrernæring og Fysiologi Fodringen skal passe til soens huld Viggo Danielsen Danmarks JordbrugsForskning, Afdeling for Husdyrernæring og Fysiologi Fedtdepoterne svinder med soens alder Viggo Danielsen Danmarks JordbrugsForskning, Afdeling for Husdyrernæring og Fysiologi Sådan styres foderstyrke og energi til søer Viggo Danielsen Danmarks JordbrugsForskning, Afdeling for Husdyrernæring og Fysiologi Fodringsstrategier for diegivende søer Viggo Danielsen Danmarks JordbrugsForskning, Afdeling for Husdyrernæring og Fysiologi Fostertab påvirkes af fodring Viggo Danielsen Danmarks JordbrugsForskning, Afdeling for Husdyrernæring og Fysiologi Sådan er søernes vitaminbehov Søren Krogh Jensen & Charlotte Lauridsen Danmarks JordbrugsForskning, Afdeling for Husdyrernæring og Fysiologi Fedtkvaliteten påvirker behov for E-vitamin Søren Krogh Jensen & Charlotte Lauridsen Danmarks JordbrugsForskning, Afdeling for Husdyrernæring og Fysiologi E-vitamin tilskud i diegivningsfoderet øger status hos smågrisene Søren Krogh Jensen & Charlotte Lauridsen Danmarks JordbrugsForskning, Afdeling for Husdyrernæring og Fysiologi 4

6 Sunde produktive søer har behov for mineraler Hanne Damgaard Poulsen Danmarks JordbrugsForskning, Afdeling for Husdyrernæring og Fysiologi Mineralernes funktion samt symptomer på mangel og overforsyning Hanne Damgaard Poulsen Danmarks JordbrugsForskning, Afdeling for Husdyrernæring og Fysiologi Søers fosforudnyttelse optimal fosfortildeling Hanne Damgaard Poulsen 1), Karoline Johansen 1) og Bente Jørgensen 2) Danmarks Jordbrugsforskning, Afdeling for Husdyrernæring og Fysiologi 1) og Afdeling for Husdyrsundhed og Velfærd 2) Usikkert om tilgængeligheden er bedre i flydende mineraler Hanne Damgaard Poulsen Danmarks JordbrugsForskning, Afdeling for Husdyrernæring og Fysiologi Grovfoder til søer er gammel vin på nye flasker Viggo Danielsen Danmarks JordbrugsForskning, Afdeling for Husdyrernæring og Fysiologi Dyrevelfærd retter sig især mod dyrenes trivsel Ellen-Margrethe Vestergaard Danmarks JordbrugsForskning, Afdeling for Husdyrsundhed og Velfærd Søernes velfærd påvirkes af foderets sammensætning Ellen-Margrethe Vestergaard Danmarks JordbrugsForskning, Afdeling for Husdyrsundhed og Velfærd Søer udnytter grovfoder bedre end slagtesvin Viggo Danielsen Danmarks JordbrugsForskning, Afdeling for Husdyrernæring og Fysiologi Grovfoder og fiberrigt foder er udmærket til drægtige søer Viggo Danielsen Danmarks JordbrugsForskning, Afdeling for Husdyrernæring og Fysiologi Drægtighedsfoder skal indeholde meget træstof Viggo Danielsen Danmarks JordbrugsForskning, Afdeling for Husdyrernæring og Fysiologi Diegivningsblandinger skal være fulde af energi Viggo Danielsen Danmarks JordbrugsForskning, Afdeling for Husdyrernæring og Fysiologi Søer på friland har fem procent højere energibehov end inde-søer Vivi Aarestrup Moustsen, Landsudvalget for Svin, Danske Slagterier og Anne Grete Kongsted, Danmarks JordbrugsForskning, Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø Afgræsning sparer foder Viggo Danielsen Danmarks JordbrugsForskning, Afdeling for Husdyrernæring og Fysiologi Sådan undgås foderspild og overfodring Anne Grete Kongsted, Danmarks JordbrugsForskning, Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø og Vivi Aarestrup Moustsen, Landsudvalget for Svin, Danske Slagterier 5

7 Sopolte kan fodres til at blive gode avlsdyr Viggo Danielsen Danmarks JordbrugsForskning, Afdeling for Husdyrernæring og Fysiologi Sådan skal polte og gylte fodres Gunner Sørensen Landsudvalget for Svin, Danske Slagterier Fodringsstrategien af sopolte og gylte påvirker den senere mælkeproduk-tion Martin Tang Sørensen Danmarks JordbrugsForskning, Afdeling for Husdyrernæring og Fysiologi Halvdelen af foderets protein og energi ender i somælken Peter K. Theil Danmarks JordbrugsForskning, Afdeling for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring Søernes mælkeproduktion kan forbedres - og grisene kan udnytte mere mælk Peter K. Theil, Charlotte Lauridsen & Martin Tang Sørensen Danmarks JordbrugsForskning, Afdeling for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring Pattegrisens formåen begrænser tilvæksten lige efter faring - søernes ydelse gør det sidst i laktationen Peter K. Theil, Charlotte Lauridsen & Martin Tang Sørensen Danmarks JordbrugsForskning, Afdeling for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring 6

8 Sådan optimeres foderet til søer Viggo Danielsen Danmarks JordbrugsForskning, Afdeling for Husdyrernæring og Fysiologi Beslutninger om foder er en balancegang, hvor kravene til sammensætning for sikring af produktionsresultater, dyrevelfærd og miljø afvejes mod omkostningerne. I svineproduktionen er foder en tung post på budgettet. Det totale forbrug af foder ved produktion af et slagtesvin andrager ca. 315 foderenheder. Heraf bruges 60 FEs til soen, 45 FEs i fravænningsperioden og 210 FEs i perioden som slagtesvin. Den andel af foderet, som anvendes til søerne, udgør således kun omkring en femtedel af det samlede foderforbrug. Udtrykt på en anden måde bliver der pr. årsso anvendt ca FEs i sofoder. Både foderets sammensætning og den måde, hvorpå det tildeles, har stor betydning for de opnåede resultater. Når der skal tages beslutning om foderformulering og fodringsstrategier til søer, er det derfor en alvorlig sag, som har betydelige konsekvenser. Resultatet, der kommer ud af søernes fodring, er imidlertid påvirket af mange faktorer, og vurderingen af, om resultaterne af fodringen er gode eller dårlige, kan ikke udtrykkes med et enkelt tal. Ved beslutninger om søernes fodring er det derfor nødvendigt, at en række forskellige påvirkelige forhold bliver inddraget og vurderet. Målsætningen Hvad er egentlig målsætningen, når søernes fodring planlægges? Det overordnede mål er at skabe grundlag for en effektiv produktion, som kan udtrykkes ved et stort antal gode og sunde smågrise pr. årsso. Betingelserne for at opnå dette er, at soens kapacitet for reproduktion og mælkeproduktion bliver fuldt udnyttet. Det vil sige, at soens ernæring og fodring for det første skal opfylde kravene til, at den kan fare med et stort kuld af levendefødte grise. Hvis dette skal lykkes, skal der fremkomme en god og sikker brunst, en tilfredsstillende ægløsning, befrugtning af alle eller mange løsnede æg, en sikker implantering af fostrene i børen og en gennemført drægtighed med et minimalt tab af fostre. Endelig skal fodringen bidrage til, at faringen kan forløbe problemfrit, så antallet af grise, der dør i fødslen, holdes på et lavt niveau. Også af hensyn til søernes mælkeproduktion er det vigtigt, at komplikationer i forbindelse med faring (børbetændelse, yverbetændelse) undgås. Pattegrisenes levedygtighed og udvikling i dieperioden er meget afhængig af somælken. Både mængden af mælk og dens sammensætning er afgørende for grisenes vægt og sundhed ved fravænning. 7

9 En god holdbarhed ved søerne er også en væsentlig betingelse for en god effektivitet. Det er derfor vigtigt, at fodringen også tager hensyn til, at dyrene bliver opdrættet hensigtsmæssigt som polte og gylte samt, at de i deres produktive liv holdes i en god kondition i alle faser af reproduktionen. Hensyn til bløde værdier I målsætningen for søernes fodring bør der udover hensynet til effektiviteten også tages hensyn til de mere bløde værdier som dyrenes velfærd og belastning af miljøet med udskillelse af næringsstoffer, specielt kvælstof og fosfor. Med hensyn til dyrenes velfærd i relation til fodringen henledes opmærksomheden især på de drægtige søer, hvor det har vist sig, at forholdene kan forbedres ved en indsats på foderets sammensætning og den anvendte fodringsstrategi. I forbindelse med udskillelsen af kvælstof og fosfor i gødning og urin er der ligeledes muligheder for forbedringer ved foderets sammensætning til både golde, drægtige og diegivende søer. Brug af industrielt fremstillede frie aminosyrer og enzymet fytase er i denne forbindelse gode hjælpemidler, men også forbedret viden om dyrenes behov for og fodermidlernes indhold af essentielle aminosyrer og tilgængeligt fosfor kan udnyttes i planlægningen. Målsætningen for søernes fodring indeholder også økonomi. Man skal ikke kaste perler for svin. Det betyder, at man ikke nødvendigvis skal have det bedste foder for enhver pris. Det foder, der antageligt giver den største sikkerhed for høj effektivitet, optimal dyrevelfærd og sundhed samt den mindste miljøbelastning er sandsynligvis ikke prismæssigt konkurrencedygtigt til en bæredygtig produktion. Omvendt vil det foder og de fodringsstrategier, der giver de absolut laveste foderomkostninger, ikke på lang sigt leve op til den samlede målsætning. Beslutninger om foder er som følge deraf en balancegang, hvor kravene til sammensætning for sikring af produktionsresultater, dyrevelfærd og miljø afvejes mod omkostningerne. Ved foderoptimeringen er det derfor vigtigt, at krav og begrænsninger nøje vurderes, inden der trykkes på start. Hertil kommer, at en kritisk vurdering af optimeringens resultater er nødvendig og værdifuld. Uanset om man benytter sig af hjemmeblanding eller indkøbt foder, er det en god idé at bruge god tid på overvejelser om hvad og hvordan, der bliver serveret for søerne. 8

10 Målsætninger ved fodring af søer Goldperiode Sikker fremkomst af god brunst God og tilstrækkelig ægløsning God og sikker befrugtning Diegivningsperiode Høj daglig mælkeproduktion Optimal sammensætning af mælk Holde passende huld Drægtighed Sikker fosterimplantering i børen Høj levedygtighed ved fostre God fosterudvikling og vækst Faring Faring uden komplikationer Ingen dødfødte grise Ingen farefeber Tilstrækkelig råmælk af god kvalitet Generelt God sundhed Tilfredsstillende velfærd God kondition God holdbarhed Lav miljøbelastning 9

11 To optimerede blandinger opfylder soens proteinbehov Viggo Danielsen Danmarks JordbrugsForskning, Afdeling for Husdyrernæring og Fysiologi Fodring med protein og aminosyrer skal indrette sig efter soens stadium i reproduktionscyklus. Dette kan i praksis gøres ved at anvende to blandinger, som er optimeret til henholdsvis drægtige og diegivende søer. Søer har behov for protein til forskellige livsytringer. For at kunne fungere og producere tilfredsstillende er det nødvendigt, at de i foderet får tildelt protein i en given mængde og kvalitet for at opfylde behovet til væsentlige egenskaber som vedligehold, vækst, fosterproduktion og mælkeproduktion. Egentlig har dyrene ikke et behov for protein, men derimod for aminosyrer, som proteinstofferne er opbygget af. Foderprotein består af mange forskellige aminosyrer i forskellige kombinationer, men opbygningen er som regel karakteristisk og nogenlunde konstant for bestemte fodermidler, hvad enten de er af vegetabilsk eller animalsk oprindelse. For grisenes vedkommende er der 11 aminosyrer, som er livsnødvendige (essentielle). Det vil sige, at dyrene ikke selv er i stand til at danne dem, og de skal derfor nødvendigvis tilføres med foderet i tilstrækkelige mængder. I modsætning hertil kan alle øvrige aminosyrer dannes ud fra andre aminosyrer, som er tilgængelige i organismen. Varieret proteinbehov I forbindelse med fodring af slagtesvin, hvor der fokuseres på aminosyre behovet til vækst, anvendes udtrykket Idealprotein, hvilket beskriver den sammensætning af foderproteinets aminosyrer, der svarer nøjagtigt til grisens behov. Søernes behov for aminosyrer til de forskellige livsytringer er imidlertid meget forskellig (Tabel 1). Det betyder, at både det daglige behov og det ideelle indbyrdes forhold mellem aminosyrerne ( idealprotein ) varierer i forhold til egenskaberne vedligehold, vækst, fosterproduktion og mælkeproduktion. At soens behov for daglig proteintildeling er meget varierende i løbet af reproduktionscyklus kan illustreres ved sammenligning af fosterproduktion og mælkeproduktion. På grundlag af den mængde protein, der aflejres ved produktion af et normalt kuld grise og den mængde, der udskilles i en normal mælkeproduktion, kan de daglige mængder i gennemsnit beregnes til henholdsvis 20 gram til fosterproduktion og 360 gram i mælken. Som eksempel på den forskellige sammensætning af idealprotein til forskellige egenskaber kan nævnes vedligehold og mælkeproduktion. I tabel 1 vises balancen for nogle udvalgte 10

12 aminosyrer, hvor lysin i begge tilfælde er sat til forholdstal 100. Det fremgår tydeligt, at behovet for methionin + cystin samt treonin er forholdsvis større til vedligehold end til mælkeproduktion. Eller udtrykt på en anden måde, at behovet for lysin til mælkeproduktion er relativt højt. Tabel 1. Aminosyrebalance til vedligehold og mælkeproduktion Vedligehold Mælkeproduktion Lysin Methionin + cystin Treonin Tryptofan Uanset om soen er gold, drægtig eller diegivende har den behov for aminosyrer til vedligehold af organismens funktioner. I drægtighedsperioden kommer hertil behovet for aminosyrer til fosterproduktion og kropstilvækst, mens behovet i diegivningsperioden overvejende tager sigte på mælkeproduktion. To optimerede blandinger På baggrund af det foran omtalte kan det konkluderes, at fodring med protein og aminosyrer skal indrette sig efter soens stadium i reproduktionscyklus. Dette kan i praksis imødekommes ved at anvende to blandinger, som er optimeret til henholdsvis drægtige og diegivende søer. I tabel 2 vises vejledende normer, der angiver minimumsindhold, som på basis af både danske og udenlandske forsøg er skønnet nødvendig for optimal produktion. Normerne er angivet for både det gamle fodervurderingssystem (FEs) og det nye, som er under indkøring (FEdr + FEsv). Tildeling af såvel for lidt som for meget protein eller en enkelt aminosyre vil medføre, at proteinudnyttelsen bliver forringet. Hvis tildelingen er for lav vil der være én eller flere aminosyrer, der bliver begrænsende for én eller flere livsytringer, og der vil være andre aminosyrer, der kommer i relativt overskud. Tildeling af for meget protein eller aminosyrer medfører, at udnyttelsen af energi bliver forringet. Hertil kommer, at protein overskud altid vil øge N- udskillelsen i gødning og urin, hvorved der også opstår risiko for øget ammoniakfordampning. Ved anvendelse af kun én blanding til soholdet vil det være nødvendigt at protein- og aminosyreindholdet opfylder normerne til diegivende søer. Golde og drægtige søer får derved et betydeligt overskud, som på ingen måde har positive virkninger. Med to blandinger, der er optimeret efter normerne i tabel 2, kan man komme tættere på en hensigtsmæssig tildeling og udnyttelse af foderets protein. 11

13 Tabel 2. Normer for protein og aminosyrer til søer Gammel fodervurdering Ny fodervurdering Drægtige Diegivende* Drægtige Diegivende* g pr. FEs g pr. FEs g pr. FEdr g pr. FEsv Lysin 3,5 6,0 3,3 6,0 Methionin 1,6 1,8 1,6 1,9 Methionin + cystin 3,2 3,6 3,2 3,6 Treonin 3,2 4,0 3,0 3,9 Tryptofan 1,0 1,2 1,0 1,2 Isoleucin 3,0 4,2 3,0 4,2 Leucin 2,6 6,9 2,6 7,0 Histidin 1,2 2,4 1,2 2,5 Fenylalanin 1,8 3,4 1,9 3,6 Fenylalanin + tyrosin 3,7 6,9 3,6 7,0 Valin 3,7 5,1 3,5 5,0 Råprotein, minimum *Hvis det ikke er muligt at opnå en gennemsnitlig foderoptagelse i diegivningsperioden på mindst 6 FE pr. dag, anbefales det at hæve indholdet af alle aminosyrer med 8-10 pct. Løbende vurdering og revision af normerne foretages af Normgruppen med repræsentanter fra Danmarks JordbrugsForskning, svineproduktionskonsulenter og Landsudvalget for Svin, Danske Slagterier. Med henblik på både en god protein- og energiudnyttelse og en lav kvælstof udskillelse er det en god opgave at optimere foderet således, at aminosyrenormerne opfyldes samtidig med, at proteinniveauet holdes lavt. Løsningen er valg og kombination af proteinfodermidler og eventuelt supplering med industrielt fremstillede aminosyrer. Optimal anvendelse af protein og aminosyrer Med henblik på at komme tæt på søernes behov er det hensigtsmæssigt, at anvende to blandinger: Drægtighedsblanding og diegivningsblanding. Opfyld normerne for minimum indhold af protein og livsnødvendige aminosyrer, som det er anbefalet til to blandinger. Ved sammensætning af foder, der kommer tæt på normerne, sikres en god protein- og energiudnyttelse kombineret med lav kvælstof udskillelse. Søerne skifter fra drægtigheds- til diegivningsblanding, når de sættes i farestald gerne 5-7 dage før forventet faring. 12

14 Norm på 6 gram lysin er god nok Viggo Danielsen Danmarks JordbrugsForskning, Afdeling for Husdyrernæring og Fysiologi Lysin er ofte den først begrænsende aminosyre i diegivningsfoder. Behovet for protein og livsnødvendige aminosyrer er forholdsvis stort ved diegivende søer. Somælkens tørstof indeholder procent protein, og op mod halvdelen heraf udgøres af essentielle aminosyrer. Mælkeproduktion stiller derfor store krav til foderets indhold af protein og tilgængelige aminosyrer. Somælk indeholder relativt meget lysin, hvorfor denne aminosyre meget ofte vil være den først begrænsende i foder til diegivende søer. De danske normer anbefaler 6,0 gram fordøjeligt lysin pr. FEs i diegivningsfoder. Er 6 gram lysin nok? I flere forsøg ved Danmarks JordbrugsForskning (DJF) og Den Rullende Afprøvning, samt i udlandet er det påvist, at 6,0 gram fordøjeligt lysin pr. FEs er tilstrækkeligt til sikring af produktionsresultaterne. Med mellemrum bliver der alligevel fra praksis og foderindustrien stillet spørgsmålstegn ved den vejledende norm, da man angiveligt har erfaret, at ekstra tilskud af lysin i nogle situationer har forbedret resultaterne. Ved DJF er der på denne baggrund gennemført et nyt forsøg, hvor formålet har været at undersøge, om tilsætning af ekstra lysin giver udslag på søernes mælkeproduktion, mælkens sammensætning og pattegrisenes vækst. Forsøget blev gennemført med 112 søer, som blev fordelt på to foderblandinger, henholdsvis uden og med tilsætning af frit lysin. Forsøgsperioden omfattede i alt 5 uger, idet søerne blev indsat på 108. drægtighedsdag, således at perioden bestod af 1 uge før faring og 4 ugers diegivningsperiode. De blev fodret efter ædelyst i størstedelen af diegivningsperioden. Som det fremgår af tabel 1, var de to blandingers indhold af fordøjeligt lysin på henholdsvis 5,7 og 7,2 gram pr. FEs. Kontrolblandingens indhold var således i underkanten af normen. Tabel 1. Indhold af protein og aminosyrer i foderblandinger, (g fordøjelig/fes). Foderblanding Kontrol Ekstra* Råprotein Lysin 5,7 7,2 Methionin 1,9 1,9 Cystin 2,3 2,4 Treonin 4,4 4,6 Tryptofan 1,6 1,6 *) Tilsat 1,6 gram lysin-hydrochlorid/kg 13

15 Ingen udslag De vigtigste produktionsresultater for søerne i diegivningsperioden er vist i tabel 2. Der kunne ikke konstateres udslag for ekstra tilsætning af lysin på deres foderoptagelse, ændringer i vægt og spæktykkelse eller daglige mælkeydelse. Som gennemsnit blev den daglige mælkeydelse estimeret til henholdsvis 8,0 og 7,9 kg for de tre uger. Heller ikke grisenes vægt ved fravænning var forskellig for de to behandlinger. Det kan endvidere tilføjes, at pattegrisenes levedygtighed og kuldets samlede tilvækst i dieperioden heller ikke var påvirket. Tabel 2. Produktionsresultater for søer i diegivningsperioden Foderblanding Kontrol* Ekstra* Foderoptagelse, FEs Vægttab, kg 4,3 2,8 Tab i sidespæk, mm 2 2 Daglig mælkeydelse, kg I uge 1 6,3 5,8 I uge 2 8,4 8,5 I uge 3 9,3 9,4 Ved fravænning Kuldstørrelse 9,9 9,8 Gns. vægt af grise, kg 8,0 8,1 *) Blandinger med henholdsvis 5,7 og 7,2 g fordøjeligt lysin per FEs. Ekstra lysin i diegivningsfoderet medførte, at indholdet af aminosyrer i mælken blev moderat forøget med 3-4 procent, mens aminosyreprofilen forblev uændret. Resultaterne indikerer imidlertid, at disse moderate ændringer i mælkens indhold ikke har nævneværdig betydning for mælkens næringsværdi i relation til pattegrisenes levedygtighed og tilvækst. 6 gram lysin er nok Sammenfattende viser resultaterne, at kontrolblandingens indhold på 5,7 gram fordøjeligt lysin per FEs var tilstrækkeligt til at sikre produktionsegenskaberne ved både første lægs og ældre søer. Det skal imidlertid understreges, at resultaterne er opnået under betingelser, hvor søerne har haft en god foderoptagelse, således at deres daglige indtag af lysin har ligget på et rimeligt niveau. Analyserne på somælken tyder på, at lysinforsyningen til de søer, der har fået 5,7 gram fordøjeligt lysin pr. FEs ligger i et område, hvor denne aminosyre kan begynde at blive begrænsende for mælkens sammensætning. Forudsat at søerne har en god foderoptagelse, svarende til minimum 6 FEs daglig, må det forventes, at normen på 6,0 gram fordøjeligt lysin pr. FEs vil være dækkende. 14

16 Tilstrækkeligt lysin? Soens mælkeydelse er betinget af både tilstrækkeligt foder og livsnødvendige aminosyrer. Lysin er ofte den først begrænsende aminosyre i foder til diegivende søer. Utilstrækkelig tilførsel af lysin kan skyldes for lavt indhold af aminosyren i foderet og/eller for lav daglig foderoptagelse hos soen. Flere forsøg har vist, at 6,0 gram fordøjeligt lysin pr. FEs har været dækkende. Det sidst gennemførte forsøg viste, at 5,7 gram fordøjeligt lysin pr. FEs kombineret med en høj daglig foderoptagelse var tilstrækkeligt til sikring af produktionsresultaterne. Det konkluderes, at hvis søerne i gennemsnit optager mindst 6 FEs daglig, er 6,0 gram fordøjeligt lysin pr. FEs tilstrækkeligt. 15

17 Kvælstof i gyllen kan reduceres Viggo Danielsen Danmarks JordbrugsForskning, Afdeling for Husdyrernæring og Fysiologi Proteinudnyttelsen kan forbedres og N-udskillelsen reduceres ved at anvende to blandinger, som er specielt optimerede til drægtighed og diegivning. Protein og aminosyrer indeholder kvælstof (N). Den del af foderets N, som ikke udnyttes af grisene, udskilles i deres gødning og urin. For alle grise og dermed også for søer - kan kvælstofbalancen og de udskilte mængder af N i gødning og urin påvirkes ved at ændre fodersammensætning og fodringsstrategier. Søernes behov for protein, både kvantitativt og kvalitativt, er meget forskellige under henholdsvis drægtighed og diegivning. I goldperioden og under drægtigheden er det samlede behov for protein og det relative behov for lysin lille, mens kravene til både proteinkoncentration og lysinindhold er betydeligt større i diegivningsperioden. Derfor kan proteinudnyttelsen forbedres og N-udskillelsen reduceres ved at anvende to blandinger, som er specielt optimerede til drægtighed og diegivning. Drægtige søers proteinudnyttelse og -udskillelse er undersøgt i flere N-balanceforsøg ved Danmarks JordbrugsForskning. I et af forsøgene blev en drægtighedsblanding og en enhedsblanding med aminosyre- og proteinindhold som til diegivende søer sammenlignet. De to blandingers indhold af råprotein var henholdsvis 12,5 og 16,5 pct. N-balancer blev gennemført to gange i drægtighedsperioden, henholdsvis i ugerne 6 og 13 efter løbning. Resultaterne, som er vist i tabel 1, er baseret på 75 procent ældre søer (3. og 4. læg) og 25 procent 1.-lægs. Tabel 1. Daglig N-balance for drægtige søer fodret med forskellige proteinkoncentrationer Drægtighedsstadium, uge Råprotein i foder, pct 16,5 12,5 16,5 12,5 Gram N i foder i gødning i urin aflejret procent mindre N Fodring med det lave proteinindhold reducerede især N-udskillelsen i urin. På grundlag af resultaterne kan det beregnes, at den samlede N-udskillelse for en hel drægtighedsperiode bliver henholdsvis 5,6 og 4,3 kg for de to blandinger. Dette svarer til en reduktion på 23 procent ved anvendelse af blandingen med det laveste proteinindhold. Andre forsøg bekræfter reduktioner i denne størrelsesorden. 16

18 At N-udskillelsen også kan reduceres ved diegivende søer er demonstreret i en undersøgelse ved Den Rullende Afprøvning/Landsudvalget for Svin. En diegivningsblanding, som var baseret på gængse råvarer, indeholdende 18 procent råprotein, blev sammenlignet med en blanding, hvor proteinindholdet var reduceret til 15 procent og aminosyrekravene var opfyldt ved tilsætning af aminosyrerne lysin, methionin og treonin. Produktionsresultaterne var ikke forskellige for søerne på de to blandinger, men det kan beregnes, at N-udskillelsen med lavprotein blandingen i en 4 ugers dieperiode kunne reduceres fra 3,8 til 3,0 kg. N-udskillelse Ved kombination af fodermidler og evt. frie aminosyrer holdes proteinindholdet så lavt som muligt samtidig med at aminosyre normerne opfyldes. Fokus på en høj udnyttelse af foderets protein vil samtidig sikre en lav N-udskillelse. En lav kvælstofudskillelse fra soholdet kan opnås ved tilpasning af foderets indhold af protein til henholdsvis drægtige og diegivende søer. 17

19 Fodringen skal passe til soens huld Viggo Danielsen Danmarks JordbrugsForskning, Afdeling for Husdyrernæring og Fysiologi Af hensyn til en bæredygtig økonomi i soholdet er det nødvendigt at fokusere på en høj effektivitet. Dette indebærer, at der skal disponeres på en sådan måde, at man tilstræber en optimal udnyttelse af både søer og foder. I en veldreven besætning skal man derfor fastlægge strategien for fodring - og så gennemføre den. Fodringsstrategier er et bredt favnende udtryk, som dækker en række forskellige beslutninger og handlinger. Foderets sammensætning og fysiske tilstand, anvendelse af foderblandinger alene eller i kombination med forskelligt tilskud eller grovfoder, fodring med tørt eller vådt foder samt restriktiv eller ad libitum fodring i kombinationer med forskellige former for vandtildeling er alle eksempler på aktiviteter, der kan være en del af fodringsstrategien. Strategien kan også omfatte den måde, hvorpå foderet fordeles og tildeles i løbet af soens reproduktionscyklus. I denne artikel er det netop denne del af fodringsstrategien, der belyses og omtales. Når foderets sammensætning er besluttet, er næste spørgsmål, hvor meget der skal tildeles, og hvornår. Det er vigtigt, at soen på alle stadier af reproduktionscyklus og på alle alderstrin er i passende huld og god kondition. Den daglige tildeling af foder (FEs, FEdr, FEsv) skal derfor indrettes så godt som muligt efter det behov, som soen har på et givet tidspunkt. I løbet af en reproduktionscyklus, som typisk er på 150 dage, er der meget store variationer i soens daglige behov for energi og næringsstoffer. I forrige nummer af MånedsMagasinet Svin blev eksempelvis omtalt de store variationer i soens behov for protein og aminosyrer. I fortsættelse heraf kan nævnes, at det daglige behov for energi typisk kan variere fra 2 FE i begyndelsen af drægtigheden til 8-9 FE i slutningen af diegivningsperioden. Store vægtændringer Et problem, som man ofte støder på i praksis, er søer, der lever livet med store vægtændringer. Det vil sige, at de i diegivnings- og goldperioden har et stort vægttab, resulterende i dårligt huld ved løbning. Efterfølgende kræver dette en høj foderstyrke og betydelig tilvækst for at opnå et passende huld i løbet af drægtigheden, der kommer efter. Dette forhold medfører for det første, at soen ved fravænning er dårligere rustet til fortsat reproduktion, idet der opstår forøget risiko for brunstmangel og manglende drægtighed samt reduceret kuldstørrelse. For det andet vil både reproduktionsproblemer og de store vægtændringer med kombinationer af tilvækst og tab i kropsvægt give en forringet foderudnyttelse. 18

20 Hovedårsagen til det omtalte problem er for lav foderoptagelse i diegivningsperioden. Indsatsen skal derfor sættes ind på at finde en løsning for at gøre dette forhold bedre. Varierende huld ved faring Et andet problem, som også observeres i praksis, er søer med varierende huld på faringstidspunktet. Nogle er for fede og andre for magre, og begge dele giver ulemper. Fede søer har forøget risiko for farefeber, nedsat foderoptagelse efter faring og mindre mælkeydelse, mens de magre søer som regel også vil være for magre, når de fravænnes efter 4-5 ugers diegivning. Den eneste årsag til problemer af denne type er, at foderstyrken ikke har været tilpasset søernes individuelle huld. Enten har foderniveauet generelt været for højt eller for lavt, men årsagen kan også være, at alle søer i besætningen uanset huld og individuelt behov- i drægtighedsperioden har fået det samme tilbud. Staldforhold og indretning har måske ikke muliggjort, at der kunne tages fodringsmæssige hensyn til søer, der var på vej til et for dårligt eller for godt huld. Dertil kommer, at foderoptagelsen i nogle systemer for løsgående golde og drægtige søer uundgåeligt vil blive meget konkurrencepræget. Dette er således tilfældet ved tørfodring på gulv og vådfodring, hvor en større gruppe af søer er fælles om én krybbe og én foderventil, hvilket giver stor risiko for en skæv fodertildeling. Individuel fodring skal sikres Da betydningen af et passende huld hos soen er stor, er det næsten selvfølgeligt, at de fysiske muligheder for at tage fodringsmæssige hensyn til den enkelte so skal være til stede. Individuel regulering og tildeling af foder er normalt ikke et problem hos diegivende søer. Til golde og drægtige søer løses problemet blandt andet med søerne permanent i bokse, ved anvendelse af elektroniske foderstationer eller alternativt systemer med ædebokse til hver so. I praksis findes der imidlertid stadig en del drægtighedsstalde, hvor søerne fodres i grupper af forskellig størrelse. Her er der gode muligheder for de stærke og dårlige udsigter for de svage. I disse besætninger må man derfor affinde sig med både fede og magre søer og de deraf følgende problemer. Ulemperne ved gruppefodring kan imidlertid reduceres i nogen grad ved opdeling af søerne i mindre flokke, hvor de i samme sti er ensartede i alder, vægt, huld og stadium i drægtigheden. Ved gruppefodring af løsgående drægtige søer har det i nogle besætninger været forsøgt at anvende foderblandinger med et så lavt indhold af energi, at fodring efter ædelyst skulle være muligt. Da søerne fra starten altid har varierende huld og varierende behov samt varierende ædelyst må det imidlertid påregnes at både foderforbrug, tilvækst og huld vil udvise store variationer. Under alle omstændigheder skal man regne med, at der i alle systemer med løsdrift 19

21 og konkurrenceprægede fodringssystemer stilles store krav til driftsledelsen for at sikre en passende fodertildeling til alle søer. Stigende vedligehold med alderen Behovet for energi og næringsstoffer til vedligehold er stigende med soens alder. Dette skyldes primært den naturlige udvikling i kropsvægt, som hovedsageligt finder sted indtil soen når femte til sjette læg. Eksempelvis vil en stigning i vægt fra 150 kg til 250 kg øge behovet til vedligehold med 0,5 FE daglig. På den anden side har de yngre søer et større foderbehov til vækst, som modsvarende er aftagende fra den første til femte-sjette drægtighed. Det samlede behov til vækst og vedligehold kan derfor under normale stald- og temperaturforhold antages at være nogenlunde ens for søer i alle aldre. Lav staldtemperatur øger behovet for energi til vedligehold for alle søer. Tynde og magre søer har imidlertid et større behov for ekstra foder end fede søer. Hvis temperaturen eksempelvis sænkes fra 20 til 5 0 C vil det kræve 0,7-0,9 FE ekstra i dagligt foder. Dette, sammenholdt med det ovenfor nævnte, understreger, at den individuelle vurdering af soens huld og deraf følgende fodertilpasning er af stor betydning. Sådan får soen et passende huld Soen skal i alle stadier af reproduktionscyklus og på alle alderstrin være i passende huld og god kondition. Både for fede og for magre søer giver problemer med reproduktion, mælkeydelse og holdbarhed. Søer, der på grund af fodertildelingen er udsat for store svingninger i vægt, giver mindre sikker reproduktion og forringet foderudnyttelse. Af hensyn til både reproduktionsresultater og foderudnyttelse skal fodertildelingen på alle stadier tilsigte at dække soens aktuelle behov. Da søer er forskellige, skal stalden indrettes, så der kan foretages individuel tilpasning af fodertildelingen. Vær opmærksom på staldtemperaturen. For lav temperatur i soens nærmiljø koster foderenheder. 20

22 Fedtdepoterne svinder med soens alder Viggo Danielsen Danmarks JordbrugsForskning, Afdeling for Husdyrernæring og Fysiologi Med nutidens søer med gode arvelige anlæg for køddannelse og mindre fedt skal der konstant være fokus på huld og fodertildeling. En so er udvokset ved sjette kuld og vejer da kg ved faring og kg ved fravænning. I nogle af de øvrige artikler om optimal fodring af søer er det fremhævet, at der skal lægges stor vægt på, at søerne altid er i passende huld. For at opfylde dette krav skal den daglige foderration løbende tilpasses i soens cyklus, men udviklingen i soens kropsvægt vil også blive påvirket heraf. Det er også nævnt, at soens behov for energi til vedligehold er stigende med vægten. Af blandt andet denne grund er vi ikke interesseret i, at de udvoksede søer bliver større og tungere end højst nødvendigt for at holde passende huld. Store og tunge søer vil endvidere forøge risikoen for ihjel-klemte pattegrise. Hvor meget kan vi forvente, at søerne tager på i vægt, når vi fodrer med fokus på passende huld? Resultaterne fra et forsøg på Danmarks Jordbrugsforskning kan illustrere udviklingen i søers vægt ved produktion af fem på hinanden følgende kuld. Søerne i dette forsøg startede som gylte (30 stk., gns. 131 kg), der fra første løbning og indtil fravænning af femte kuld blev fodret efter forud fastlagte normer. I gennemsnit fortærede søerne 264 FEs pr. drægtighed og 192 FEs pr. diegivningsperiode á 28 dage. Gennem hele forløbet blev det vurderet, at stort set alle søer var i passende huld. Nogle udvalgte nøgletal fra forsøget er vist i tabel 1. Tabel 1. Vægtændringer for søer i løbet af reproduktionscyklus ved produktion af fem kuld pr. so Kuldnummer Tilvækst Gold + Drægtig kg Tab Faring + Diegivn. kg Netto Tilvækst kg Vægt ved Faring ** kg Vægt ved Fravænning, kg 1 73* *) omfatter kun drægtighed **) vejning før faring 21

23 Soen udvokset i sjette kuld - og fedtdepoterne mindskes Som det fremgår af tabellen var søernes tilvækst betydeligt større ved de første læg end ved de senere, idet netto tilvæksten, som var på 48 kg i første omgang faldt til 7 kg i femte reproduktionscyklus. Ved fortsat fodring efter de samme normer i sjette og senere kuld må det derfor antages, at vægtforøgelsen vil være meget minimal. De ældre udvoksede søers vægt må derfor forventes på kg ved faring og kg ved fravænning. Supplerende registrering af søernes rygspæktykkelse ved faring viste, at den var faldende fra 19 mm ved første-lægs til 16 mm ved femte-lægs søerne. Det skal bemærkes, at denne nedgang fandt sted samtidig med, at søernes vægt blev væsentlig forøget. Relativt er fedtdepoterne derfor - trods en rimelig fodertildeling og trods vurderingen passende huld- blevet betydeligt reduceret. Med dette som baggrund skal det fremhæves, at nutidens søer med gode arvelige anlæg for køddannelse og mindre fedt kræver, at der konstant er fokus på huld og fodertildeling. Materiale fra andre fodringsforsøg viser, at 1 kg ekstra tilvækst i drægtighedsperioden, efter omstændighederne, kræver 3,2 4,0 FEs. Reduktion af vægttabet i diegivningsperioden med 1 kg kræver, at tildeling af FEs øges i samme størrelsesorden. Så meget skal en so vokse Med en hensigtsmæssig fodringsstrategi vil søer være tæt på udvokset vægt i sjette læg. De ældre udvoksede søers vægt ligger på kg ved faring og kg ved fravænning. En samlet nettotilvækst i perioden fra første løbning til femte fravænning på 100 kg ser ud til at være passende. Selvom søerne holdes i passende huld og har den planlagte tilvækst, må man ikke forvente, at de øger deres spæktykkelse. Nutidens søer med arvelige anlæg for høj køddannelse kræver ernæringsmæssig omhu. Et kg ekstra tilvækst i drægtighedsperioden kræver 3,2 4,0 FEs. Det samme gør reduktion af et kg vægttab i diegivningsperioden. 22

24 Sådan styres foderstyrke og energi til søer Viggo Danielsen Danmarks JordbrugsForskning, Afdeling for Husdyrernæring og Fysiologi Stærk fodring med energi i goldperioden og under brunst (flushing) har generelt en positiv indflydelse på brunstens indtræden og antallet af løsnede æg. Effekten af flushing kan være varierende, men er tilsyneladende mest udpræget hos sopolte og ældre søer, der er i dårligt huld ved fravænning. En dagsration på 3,5-4,0 FEs er passende til søer i goldperioden. Samme mængde kan med fordel gives til sopolte/gylte i en periode på 1 uge op til og omkring løbning. De første 3-4 uger efter løbning er kritisk for drægtighed og kuldstørrelse. I forbindelse med fostrenes implantering i børen, som finder sted fra dage efter befrugtning, forekommer ofte et stort tab, idet procent af de befrugtede æg kan gå til grunde på dette tidspunkt. 2 FEs til gylte de første 4 uger Der har været stor usikkerhed omkring fodringens betydning for kuldstørrelsen i denne periode af cyklus, men flere resultater med gylte viser, at en svag til moderat fodring i de første 3-4 uger efter løbning mindsker tabet af fostre i den tidlige drægtighed. Dette bekræftes af et nyere dansk forsøg ved Danmarks JordbrugsForskning, som er nærmere omtalt i en anden artikel. I dette forsøg blev det fundet, at der hos gylte var negativ virkning af en høj foderstyrke i de første dage efter løbning. Ældre søer viste derimod ikke respons på antallet af implementerede fostre ved variationer i foderstyrken i denne periode. En tidligere gennemført undersøgelse ved Den rullende Afprøvning med overvejende ældre søer viste i overensstemmelse hermed, at kuldstørrelsen ikke var påvirket ved sammenligning af henholdsvis 1,8, 2,3 og 3,0 FEs pr. dag. Konklusionen på de hidtil gennemførte forsøg er, at der til gylte i de første 4 uger efter løbning anvendes en foderstyrke på 2 FEs daglig. Ældre søer kan fodres efter den samme norm, men foderstyrken kan eventuelt øges under hensyntagen til deres huld uden risiko for øget fostertab. 3 FEs 4 uger før faring I den resterende del af drægtigheden er det vigtigt, at foderstyrken afpasses efter, at soen er i passende huld ved faring. Magre og fede søer skal undgås. Da fostrenes udvikling stiller store krav til næringsstoffer i den sidste del af drægtighedsperioden, er det en god forsikring at hæve foderrationen i de sidste 3-4 uger. 23

25 Som udgangspunkt kan derfor anbefales 2,0-2,2 FEs i den midterste del af drægtigheden og 3,0-3,3 FEs i de sidste 3-4 uger. Det er endvidere vel dokumenteret, at en nedsættelse af foderrationen til 2,0-2,5 FEs daglig i de sidste par dage før forventet faring mindsker risikoen for farefeber. Tabel 1. Anbefalede normer for energitildeling til søer Periode FEs daglig Bemærkning Goldperioden 3,5-4,0 Tilnærmet ædelyst, (også til polte/gylte ved løbning) Drægtighedsperioden Første 4 uger 2,0 Ældre søer evt. efter huld Næste 8 uger 2,0-2,2 Efter huld Sidste 4 uger 3,0-3,3 Efter huld Sidste 2 dage 2,0-2,5 Diegivningsperioden Første uge 2,5 -> 5,5 Stigende hver dag Følgende uger Efter ædelyst Helt eller tilnærmet (maks. 1 FEs pr. pattegris) Vægttab og mælkeydelse I diegivningsperioden skal der fodres stærkt med energi for at begrænse soens vægttab og for at opnå en høj daglig mælkeydelse. Et stort vægttab i diegivningsperioden forøger risikoen for nedsat holdbarhed, flere brunstproblemer og reduceret kuldstørrelse, mens en utilstrækkelig mælkeydelse hæmmer udvikling og tilvækst hos pattegrisene. I flere forsøg er det dokumenteret, at der er stærk positiv sammenhæng mellem soens foderoptagelse og den daglige mælkeydelse samt pattegrisenes levedygtighed og tilvækst. Et eksempel på dette er vist i tabel 2. Beregninger på materiale fra flere forsøg viser, at 1 kg somælk ekstra øger pattegrisenes tilvækst med 0,20-0,22 kg. Endvidere er det demonstreret, at det samtidig er muligt at fodre diegivende søer, så deres vægttab under laktationen bliver meget minimalt eller nul. Resultater af et nyt forsøg ved Danmarks JordbrugsForskning, som underbygger dette, er nærmere omtalt i en anden artikel. De nye forsøgsresultater viser, at en daglig foderoptagelse, der som gennemsnit for diegivningsperioden ligger i intervallet 7-8 FEs, er tilstrækkelig til at sikre gode produktionsresultater. En foderoptagelse i denne størrelsesorden kan opnås ved tilnærmet eller fuldstændig fodring efter ædelyst. I forsøgene var der gode resultater ved en gradvis øgning af foderstyrken til 5-6 FEs daglig i løbet af den første uge, efterfulgt af fodring efter ædelyst fra foderautomat i de resterende 3 uger. Denne strategi kan generelt anbefales. 24

26 Fodring efter ædelyst i foderautomat allerede fra faring kunne i forsøget øge den samlede foderoptagelse yderligere, men ved sammenligning med den førnævnte strategi var der ikke positiv effekt på mælkeydelse eller kuldvægt af pattegrise ved fravænning. Denne metode kan eventuelt anvendes, hvis der i besætningen er problemer med foderoptagelsen. Læg loft for automatfodring Ved selvfodring fra foderautomater kan det forekomme, at nogle enkelte søer har en meget stor foderoptagelse. Set fra et fodringsøkonomisk synspunkt er dette næppe hensigtsmæssigt, da luksusoptagelsen ofte resulterer i en betydelig tilvækst i form af fedtaflejring. I nogle af vore forsøg har vi således konstateret, at enkelte søer i en periode har været i stand til at konsumere FEs daglig. Ved automatfodring af diegivende søer i praksis kan man imødegå dette problem og forbedre foderudnyttelsen ved at lægge loft over den daglige fodertildeling i automaten. Eksempelvis kan loftet lægges ved 10 FEs eller 1 FEs pr. gris i kuldet. Det skal bemærkes, at der efter stærk fodring i diegivningsperioden kan spares FE i den efterfølgende drægtighed. Tabel 2. Sammenligning af tre foderstyrker til søer i diegivningsperioden på 28 dage Foderoptagelse, total, FEs Søer: Vægttab, kg Tab i spæktykkelse, mm 4,2 3,6 2,9 Daglig mælkeydelse, kg 6,9 7,2 7,7 Pattegrise: Dødelighedspct. 16,0 11,1 9,8 Tilvækst per kuld, kg

27 Fodringsstrategier for diegivende søer Viggo Danielsen Danmarks JordbrugsForskning, Afdeling for Husdyrernæring og Fysiologi Restriktiv fodring i den første uge efter faring med gradvis forøgelse til 5-6 FEs daglig efterfulgt af ad libitum kan anbefales. Foderoptagelsen hos diegivende søer er meget varierende, og der ses store forskelle både imellem og indenfor besætninger. Soens huld ved faring, arvelige egenskaber, staldmiljø, fodersammensætning og -kvalitet samt management er væsentlige faktorer i denne forbindelse. Den anvendte strategi for tildeling af foder, eksempelvis restriktiv fodring eller fodring efter ædelyst i foderautomat, har i tidligere forsøg vist, at det kan have stor indflydelse på den samlede foderoptagelse (Statens Husdyrbrugsforsøg, Meddelelse nr. 494 og 600). For at kunne anvise en hensigtsmæssig strategi for fodertildeling i diegivningsperioden er der gennemført et forsøg, hvor restriktivt fodrede søer har startet med fodring efter ædelyst i foderautomat på forskellige tidspunkter i forhold til faringen. Forsøget blev gennemført i besætningen på Forskningscenter Foulum, hvor 56 første lægs og 56 ældre søer blev fordelt på fire forskellige fodringsstrategier. Forsøgsperioden omfattede 5 uger, idet søerne blev indsat på 108. drægtighedsdag, således at perioden bestod af 1 uge før faring og 4 ugers diegivningsperiode. Overgang fra restriktiv til automat fodring blev foretaget henholdsvis 1 uge før forventet faring, ved faring, 1 uge eller 2 uger efter faring, hvorved den samlede periode på fodring efter ædelyst blev henholdsvis 5, 4, 3 eller 2 uger (Tabel 1). Tabel 1. Sådan blev der i forsøget fodret restriktivt FEs daglig Drægtighedsdag , faring 2,5 Diegivningsdag 1 2, , ,0+0,3 per gris 8-9 2,0+0,4 per gris ,0+0,5 per gris 26

28 Tabel 1.b Fodringsstrategi på holdene Hold A2 A3 A4 A5 Norm i uge Ad. libitum i uge Ved restriktiv fodring blev der fodret to gange daglig i krybbe, hvor søerne også havde fri adgang til vand via drikkenippel. Ved overgang til fodring efter ædelyst blev der placeret en foderautomat over krybben således, at der var fri adgang til foder. De vigtigste resultater af forsøget er præsenteret i tabel 2. Kontrolholdet, der blev fodret restriktivt i de to første uger af laktationen havde en samlet foderoptagelse på 193 FEs i 28 dage, hvilket ved sammenligning med resultater fra andre studier er på et relativt højt niveau. Ved at ændre tiden med automatfodring fra kun de sidste to uger af diegivningsperioden til de sidste tre uger (hold A3) eller hele diegivningsperioden på fire uger (hold A4 og A5) blev foderoptagelsen forøget til henholdsvis 204 og 220 FEs. Tabel 2. Søers foderoptagelse og mælkeydelse samt vægt af pattegrise ved fravænning Hold A2 A3 A4 A5 Foderoptagelse, FEs Før faring (8 dage) 24,1 a 26,0 a 25,0 a 46,8 b I diegivningsperioden (28 dage) 193,2 a 204,3 ab 219,9 b 218,6 b Ydelse pr. dag Mælk, kg 8,1 ab 8,3 b 7,9 ab 7,4 a Tørstof i mælk, kg 1,50 a 1,50 a 1,41 a 1,39 a Energi i mælk, MJ 42,4 a 42,4 a 40,5 a 39,8 a Vægt ved fravænning, kg Pr. kuld 79,5 a 80,1 a 78,3 a 73,8 a Pr. gris 8,2 a 8,2 a 8,1 a 7,8 a Et af formålene med introduktion af selvfodring fra automat allerede fra faring var at studere, om søerne ved høj daglig fodertildeling i den første uge ville gå i stå med nedsat foderoptagelse på et senere tidspunkt. Dette var ikke tilfældet. Uanset tidspunktet for start af automatfodring var søerne på de tre første hold i stand til at præstere en høj foderoptagelse i både tredje og fjerde uge af laktationen. Det eneste hold, der viste en vigende foderoptagelse i de sidste to uger, var A5, som havde præsteret en høj foderoptagelse allerede i ugen inden faring. Fodring efter ædelyst allerede fra 108. drægtighedsdag (A5) førte ikke til forbedringer på nogle områder. Sammenlignet med søerne, der startede med fodring efter ædelyst ved faring, blev foderforbruget forøget med 22 FEs. Der var en højere frekvens af farefeber, større vægttab hos søerne i dieperioden, forøget pattegrisedødelighed og tendenser til reduceret mælkeydelse 27

29 og pattegrisetilvækst. Ved de tre øvrige hold blev der kun fundet små og ikke signifikante forskelle i produktionsegenskaberne. Foderoptagelsen for 1.-lægs og ældre søer hver for sig viste betydelige forskelle. Den daglige foderoptagelse som gennemsnit for hele laktationsperioden og for alle behandlinger var 6,9 FEs for 1.-lægs og 8,1 FEs for de ældre søer. Forskellen på de to kategorier var imidlertid størst i hold A4, hvor der blev fodret efter ædelyst i hele diegivningsperioden (7,0 FEs for 1.- lægs og 8,6 FEs daglig for ældre søer). Dette skyldes uden tvivl, at de ældre søer ved selvfodring har udnyttet en større kapacitet for foderoptagelse end de yngre. Ældre søer er derfor bedre i stand til at klare en god mælkeproduktion end de yngre, hvilket man bør tage hensyn til, når man foretager kuldudjævning. 7-8 FEs om dagen Det kan konkluderes, at en strategi, som anvendt for hold A3, hvor der fodres restriktivt efter skala i den første uge efterfulgt af automatfodring efter ædelyst, er et godt udgangspunkt. Hvis det ønskes at spare lidt på foderforbruget, specielt ved ældre søer med stor kapacitet for foderoptagelse, kan introduktion af automatfodring udsættes. Ønsker man derimod at øge den samlede foderoptagelse, evt. ved 1.-lægs søer, kan fodring efter ædelyst introduceres allerede ved faring eller umiddelbart herefter. En daglig foderoptagelse, der som gennemsnit i en 4 ugers diegivningsperiode ligger i intervallet 7-8 FEs, ser ud til at være hensigtsmæssig. På dette niveau kan søerne stort set holde en konstant vægt i diegivningsperioden og de kan samtidig præstere en god mælkeproduktion. Sådan fodres diegivende søer Restriktiv fodring i de to første uger af diegivningsperioden efterfulgt af ad libitum i de sidste to uger resulterede i en gennemsnitlig daglig foderoptagelse på 6,9 Fes. Ved introduktion af ad libitum fodring 1 uge tidligere eller allerede fra faring blev den gennemsnitlige foderoptagelse forøget til henholdsvis 7,3 og 7,9 FEs daglig. Fodring ad libitum allerede fra 1 uge før forventet faring medførte ikke yderligere forøgelse af foderoptagelsen. Der fandtes betydelig forskel på 1-lægs og ældre søer, som ved ad libitum fodring havde en gennemsnitlig foderoptagelse på henholdsvis 7,0 og 8,6 FEs daglig. Restriktiv fodring i den første uge efter faring med gradvis forøgelse til 5-6 FEs daglig efterfulgt af ad libitum kan anbefales. 28

30 Fostertab påvirkes af fodring Viggo Danielsen Danmarks JordbrugsForskning, Afdeling for Husdyrernæring og Fysiologi Ved sammenligning af 1,8 og 3,5 FEs daglig i fire uger efter løbning fandtes hos gylte det mindste fostertab og største antal implanterede fostre ved den laveste foderstyrke. Ældre søer, der var på tilsvarende fodring, gav ikke udslag på fostertab eller antallet af implanterede fostre som følge af foderstyrken. Ved sammenligning af to energikoncentrationer i foderet på henholdsvis 0,9 g og 1,13 FEs pr. kg var der ikke forskel på resultaterne for de to grupper af gylte. Ældre søer, der blev fodret med de samme blandinger, havde det største antal implanterede fostre efter fodring med det laveste energiindhold. Hos svin kan tabet af løsnede æg og embryoner være stort. Man har således i flere undersøgelser konstateret, at kun procent af de løsnede æg ender som implanterede fostre i børen. Flere eksterne faktorer påvirker ægløsning og tidlig fosterdød hos svin. Det antages, at denne virkning af fodring og andre miljømæssige faktorer kan skyldes både ernæringsmæssig status og indflydelse på dyrenes velfærd eller stresstilstand. Det er veldokumenteret, at relativt store energitildelinger i perioden umiddelbart før og under brunsten (flushing) har en positiv virkning på antallet af løsnede æg. Omvendt forholder det sig for energitildelingens indflydelse på implantering af de befrugtede æg i børen. Flere undersøgelser indikerer, at en lav/moderat energitildeling i de første 3-4 uger efter befrugtning giver det mindste tab af fostre i denne periode, hvor implantering i børen og etablering af drægtighed finder sted. De undersøgelser, som understøtter denne positive effekt af lav/moderat energitildeling, har hovedsageligt været gennemført med gylte. Derimod har resultaterne været mere usikre og svingende for de forsøg, der har været gennemført med ældre søer. Ved Danmarks JordbrugsForskning er der gennemført et forsøg, hvor indflydelse af fodring i de første 4 uger efter løbning på tabet af løsnede æg og fostre blev studeret. I forsøget blev indsat 80 gylte og 80 søer, der alle blev slagtet dage efter løbning. Efter slagtning blev æggestokkene og børen udtaget til nærmere undersøgelse. Antallet af løsnede æg blev bestemt ved optælling af gule legemer på æggestokkene, og antallet af fastvoksede fostre i børen blev registreret. De fodringsmæssige spørgsmål i forsøget omfattede to faktorer, idet både foderstyrken og foderets energikoncentration i perioden fra dagen efter løbning til slagtning blev studeret. Fo- 29

31 derniveauerne var konstant 1,8 eller 3,6 FEs daglig, mens energiniveauerne i foderet var 0,90 eller 1,13 FEs pr. kg. Formålet med forsøget var således primært at studere effekten af den daglige energitildeling. Ved anvendelse af to foderblandinger var det imidlertid også muligt at undersøge, om koncentreret eller fiberrigt foder med lavt energiindhold evt. kunne påvirke dyrenes velfærd og derved gøre en forskel. Gylte og søer blev ligeligt fordelt på forsøgsbehandlingerne. Gylte og søer reagerer uens Resultaterne viste, at søer og gylte reagerede forskelligt på både foderniveau og foderblanding. Ved vurdering af hovedeffekter af de to fodringsspørgsmål er der som følge deraf foretaget opgørelser for gylte og søer hver for sig. Tabel 1 viser, hvordan de responderede på forskellig foderstyrke. Tabel 1. Resultater for gylte og søer på forskellig foderstyrke i fire uger efter løbning Gylte Søer Foderniveau, FEs daglig 1,8 3,6 1,8 3,6 Tilvækst, kg Antal løsnede æg 14,7 14,6 19,7 19,3 Antal implanterede fostre 13,1 11,9 14,6 14,5 Tab, pct For både gylte og søer var der som forventet en betydelig forøgelse af deres tilvækst ved den højeste foderstyrke. Antal løsnede æg var væsentlig større hos søer med 19,5 mod 14,6 i gennemsnit for gylte. For søernes vedkommende var der ikke respons af fodernivauet på implanterede fostre eller tabsprocent. Gyltene derimod reagerede signifikant negativt på den høje foderstyrke, idet antallet af implementerede fostre blev reduceret med 1,4 og tabsprocenten blev forøget fra 11 til 18. Tabel 2 viser resultaterne for de to foderblandinger. For gyltenes vedkommende var der ved sammenligning af blandinger ikke forskel i antal løsnede æg, implanterede fostre eller tabsprocent. Søerne derimod reagerede positivt på foderet med den lave energikoncentration, idet antallet af implanterede fostre var signifikant størst for denne gruppe med et udslag på 2,1. Det må antages, at dette udslag er et resultat af foderets positive virkning på søernes velfærd. Det kan konkluderes, at de tidligere fundne indikationer fra andre forsøg med gylte kan bekræftes i dette forsøg. Hos gylte har en høj foderstyrke i de første fire uger efter løbning en negativ effekt, som resulterer i et forøget tab af fostre. Hos ældre søer var fostertabet i dette 30

32 forsøg derimod upåvirket af foderstyrken. Til gengæld var der hos søerne positiv respons af fiberrigt foder med lavt energiindhold på antallet af implanterede fostre. Tabel 2. Resultater for gylte og søer på to forskellige foderblandinger i fire uger efter løbning Gylte Søer Foderblanding, FEs/kg 1,13 0,90 1,13 0,90 Tilvækst, kg Antal løsnede æg 14,7 14,5 18,9 20,2 Antal implanterede fostre 12,8 12,2 13,5 15,6 Tab, pct

33 Sådan er søernes vitaminbehov Søren Krogh Jensen & Charlotte Lauridsen Danmarks JordbrugsForskning, Afdeling for Husdyrernæring og Fysiologi I denne artikel vil A-vitamin/ß-karoten og folinsyre til søer blive omtalt, mens de nyeste resultater vedrørende E-vitamin vil blive beskrevet i en særskilt artikel. Desuden vil de nugældende danske vitaminnormer blive behandlet og sammenlignet med de amerikanske. De danske vitaminnormer blev senest revideret i I år 2000 blev der foretaget en litteraturgennemgang, hvor de sidste 10 års forskningsresultater blev gennemgået. På den baggrund blev det vurderet, at der var behov for at se nærmere på normerne for E-vitamin, folinsyre og A-vitamin/ß-karoten. Danske vitaminnormer I tabellen er angivet de danske normer (Landsudvalget for Svin/Danske Slagterier, 2002), de amerikanske normer (Nutrient Requirements of swine, 1998), og det typiske indhold i dansk sofoder. De amerikanske angivelser er defineret som et minimumsbehov. For de fleste vitaminers vedkommende er der god overensstemmelse mellem de danske anbefalinger og det tilsatte indhold af vitaminer i typisk sofoder, dog er E-vitaminmængden større end normen foreskriver. Ellers ligger de tilsatte mængder typisk 10 procent over normen, så der er plads til lidt fejlblanding eller afblanding. Sammenlignes de danske normer med de amerikanske minimumsnormer ser billedet noget anderledes ud, dels skelner de amerikanske normer mellem drægtige og diegivende søer med hensyn til A-vitamin og cholin, dels angiver NRC et minimumsbehov for både cholin og linolsyre. Det er meget betegnende, at NRC s minimumsbehov ligger tættest på den danske norm for netop de vitaminer, der er mest diskussion om behovet for; nemlig E-vitamin og folinsyre. Det tredje vitamin, hvis behov hos søer til stadighed er til stor debat, er A-vitamin, men her er behovet ifølge NRC kun halvdelen af den danske norm til drægtige søer og så lavt som 25 % af den danske norm til diegivende søer. A-vitamin og beta-karoten A-vitamin er et fedtopløseligt vitamin, der primært deponeres i leveren. A-vitamin er essentielt i forbindelse med vækst af celler; reproduktion, immunfunktionen, vækst, synet samt epitel og slimhinder (tarmvæv og lunger). Beta-karoten kan omdannes til A-vitamin i tarmen. De seneste år er der gennemført en del undersøgelser med det formål at undersøge om støddosering med A-vitamin eller beta-karoten i den tidlige drægtighed kan forøge kuldstørrelsen som følge af at flere æg bliver modnet samt færre fostre går til grunde i den tidlige drægtig- 32

34 hed. I cirka halvdelen af de udenlandske undersøgelser er der fundet en positiv effekt, hvor A- vitamin og/eller beta-karoten er givet som injektion. I undersøgelser, hvor A-vitamin og/eller beta-karoten er blevet tildelt via foderet, har det været vanskeligt at finde en effekt af den supplerende tildeling. Der er gennemført to større danske afprøvninger med ekstra tildeling af A-vitamin og beta-karoten. I den første afprøvning blev tildeling af 100 mg pr. dag af beta-karoten fra fravænning til løbning, og tildeling af 250 mg beta-karoten pr. dag fra løbning og 3 uger frem afprøvet. I afprøvningen indgik cirka 800 kuld (Meddelelse nr. 239, Den rullende Afprøvning). I den anden afprøvning fik søerne en injektion af 1 mio. IE A-vitamin ved fravænning suppleret med tildeling af ekstra beta-karoten (700 mg/dag ugen inden fravænning, 300 mg/dag i goldperioden og 200 mg/dag i 3 uger efter løbning). I afprøvningen indgik kuld (Meddelelse nr. 263, Den rullende Afprøvning). Ingen af disse store danske afprøvninger viste effekt på søernes reproduktionsresultater. Generelt har danske søer et meget højt indhold af A-vitamin i leveren, der er således grund til at konkludere, at danske søer er velforsynede med A-vitamin og det kan derfor ikke anbefales at tildele yderligere A-vitamin eller beta-karoten til søerne, hverken via foder eller via injektion. Folinsyre Folinsyre er et vandopløseligt B-vitamin kompleks, der syntetiseres i tarmen hos grisene. Folinsyre er et co-enzym for syntesen af nukleinsyrer og er essentielt i forbindelse med hurtig celledeling fx i blodlegemerne, tarmens slimhinde i reproduktionsorganerne og hos fosterne. Folinsyre er indeholdt i de fleste råvarer og syntetiseres i grisens tarm. Para-aminobenzosyre (PABA) er en af byggestenene til folinsyre, men grise kan ikke indbygge PABA i folinsyre, så hvis tildeling af PABA til grisene har en effekt vil det være via den mikrobielle syntese. Det har hidtil været antaget at tilførslen via foderet og den mikrobielle syntese er tilstrækkelig til at dække grisenes behov, bortset fra søer, hvor normen er 1,5 mg folinsyre pr. FEs. Behovet for folinsyre er stort i den tidlige drægtighed, og udenlandske undersøgelser har vist, at indholdet i søers blod falder med cirka 30 pct. fra dag 1-7 i drægtigheden, og med et yderligere fald på cirka 30 procent dag i drægtigheden. Udenlandske undersøgelser viser endvidere en varierende effekt af tildeling af ekstra folinsyre i den tidlige drægtighed, men i flere tilfælde er der fundet en positiv effekt på antallet af levendefødte grise ved en tilsætning på mg pr. kg foder, hvilket er væsentligt over den danske norm. Derudover har injektion af folinsyre også vist en positiv effekt på antallet af levendefødte grise. Årsagen til de varierende resultater kan være, at der i undersøgelserne ikke 33

35 har været kendskab til foderets naturlige indhold. Danske normer 1 Tabel 1. Normer og typisk tilsætning af vitaminer i sofoder Amerikanske normer 2 Typisk indhold Drægtig Diegivende 3 A-vitamin, retinol acetat, IE/kg D 3, IE/kg, cholecalciferol E, mg/kg, -tokoferol K 3, mg/kg, Menadion 2 0,5 0,5 2,2 B 1, mg/kg, thiamin ,2 B 2, mg/kg, riboflavin 5 3,75 3,75 5,5 B 6, mg/kg, pyridoxin ,3 D-Pantothensyre, mg/kg ,5 Niacin, mg/kg Folinsyre, mg/kg 1,5 1,3 1,3 1,65 Biotin, mg/kg 0,2 0,2 0,2 0,22 B 12, mg/kg, cyanocobalamin 0,02 0,015 0,015 0,022 Cholin, mg/kg Linolsyre, mg/kg ) Angivet per foderenhed. Landsudvalget for Svin/Danske Slagterier (2002). 2) Nutrient Requirement of Swine (1998). 10 th revised ed. National Academy of Sciences, Washington. 3) Typisk indhold i dansk sofoder baseret på Solovit mikro 59 fra Vitfos. Sammenfattende viser de udenlandske undersøgelser, at der kan være en positiv effekt af at øge tildelingen af folinsyre. Men en eventuel ændring af normen vil kræve en undersøgelse med søer under danske produktionsforhold. Blandesikkerhed og foderfremstilling De danske normer indbefatter tilsætning af den mængde vitamin, soen har behov for, plus en sikkerhedsmargin. I normsættet er der ikke taget hensyn til et eventuelt naturligt indhold af vitaminer i de anvendte råvarer. En af årsagerne er manglende kendskab til de enkelte råvarers indhold, variation og fordøjelighed af naturligt forekommende vitaminer. Derudover er der også et manglende kendskab til den mikrobielle produktion af B- og K-vitaminer i grisenes. I denne sammenhæng er det relevant at fremhæve at løsgående søer formentlig får tilført en større mængde B- og K-vitaminer end søer der står bundne, da de æder en del af deres gødning. Der er mange forhold, der påvirker stabiliteten af vitaminer i foder. Især i færdigfoder kan en hårdere proces i form af en højere temperatur og større grad af mekanisk behandling påvirke coatningen af vitaminer og dermed stabiliteten under lagring af foder. Et af de forhold, der 34

36 senest er ændret væsentligt, er, at procestemperaturen er blevet højere som følge af behovet for bekæmpelse af salmonella. Endelig skal man være meget opmærksom på, at anvendelse af melfoder og tørre vitaminer i automatiske udfodringsanlæg kan medføre en så stor afblanding, at nogle af søerne kun tildeles omkring halvdelen af de mikronæringsstoffer, de var blevet tiltænkt. 35

37 Fedtkvaliteten påvirker behov for E-vitamin Søren Krogh Jensen & Charlotte Lauridsen Danmarks JordbrugsForskning, Afdeling for Husdyrernæring og Fysiologi Generelt er det vigtigt, at det fedt, der tilsættes svinefoder, har en god kvalitet. Sofoder påkalder sig særlig opmærksomhed, idet diegivningsfoderet tilsættes fedt for at sikre et højt energiindhold i foderet. Fedtkvalitet kan dække over mange egenskaber ved fedtet, og her skal omtales nogle af de forhold, der er relateret til fedtkildens sammensætning af fedtsyrer. Foderets fedtkvalitet påvirker også behovet for E-vitamin, blandt andet fordi E-vitaminet indlejres i kroppens celler og beskytter de umættede fedtsyrer mod oxidation. Fedtsyresammensætningen for animalsk fedt adskiller sig meget fra de vegetabilske fedtkilder (sojaolie, rapsolie, palmeolie), idet sidstnævnte fedttyper har et højere indhold af umættede fedtsyrer. Jo flere umættede fedtsyrer der er i et givent fedtstof, desto højere oxidationsrisiko. Oxideret fedt har typisk forringet smag, lugt, farve, og kan indeholde polymere fedtsyrer, og andre fedtsyreprodukter, som er decideret skadelige for grisen. Oxideret fedt i foderet giver derfor anledning til ædevægring hos søerne, nedsat fordøjelighed af fedtstoffet, forøget oxidationspres inde i grisen og dermed dårlig produktivitet. De forandringer, der sker med fedtet under en oxidationsproces, kan beskrives ved de egenskaber, som man kender fra smør, der harsker. Gammelt friturefedt er også et eksempel på fedt, der kan indeholde mange oxidationsprodukter, og som kan forventes at have en rigtig dårlig kvalitet. Oxidationsprocessen startes ved, at luftens ilt reagerer med de umættede fedtsyrer, og under tilstedeværelse af metalioner kan processen igangsættes endnu hurtigere. Processen kan, såfremt den ikke stoppes af antioxidanter, forløbe automatisk af sig selv, når den én gang er igangsat. Hastigheden af oxidationsprocessen påvirkes også af f.eks. temperaturen, og man må derfor forvente, at oxidationsrisikoen er højere under varme klimaforhold. Man kan selv sikre sit fedt ved bl.a. at være opmærksom på opbevaringsforholdene, og navnlig at fedtet er tilsat en antioxidant. Desværre findes der ikke en rigtig god målemetode til at vurdere oxidationsgraden af et fedtstof. Det hænger bl.a. sammen med, at oxidationprocesserne giver anledning til mange forskellige produkter, hvoraf nogle af dem er i stand til at reagere videre i processen og som følge deraf er kortlivede. Det er fortrinsvis endeprodukterne i oxidationsprocessen, der giver anledning til den forringede lugt og smag. Oxidationsprocesserne vil også reducere andelen af umættede fedtsyrer og vitaminindholdet i olien. Det kan være ret vanskeligt at vurdere, på hvilket stade oxidationsprocessen er, og som hovedregel må gælde, at det fedt, der tilsættes sofoderet er frisk eller stabiliseret. 36

38 Der findes en række antioxidanter, der kan tilsættes fedtet for at hindre oxidation og sikre stabilitet under opbevaring, men tilsætning af antioxidanter til et allerede oxideret fedtstof kan ikke forbedre kvaliteten. Ethoxyquin, BHT og BHA er eksempler på syntetiske antioxidanter, der kan tilsættes fedtet. Foderet må højest indeholde 150 ppm af dem i alt. Det er vigtigt at bemærke, at E-vitamin på acetat form ikke virker som antioxidant, og at oxidations processen i øvrigt vil ødelægge det naturlige indhold af E-vitamin, der måtte være i olien/fedtstoffet. Fedtsyresammensætning og energiværdi Fedtet eller oliens kvalitet i sofoder skal også vurderes i relation til de forskellige fedtstoffers energiværdi. Tabellen præsenterer energiværdien af nogle forskellige fedtkilder til slagtesvin. Som det ses af tabel 1, er energiværdien højere for soja- og palmeolie sammenlignet med animalsk fedt, og det skyldes, at soja- og palmeolie er mere umættede end animalsk fedt. Palmeolie havde en lavere fordøjelighed end både sojaolie og animalsk fedt, hvilket tilskrives det høje indhold af palme- (C16:0) og stearinsyre (C18:0) i palmeolie, som begge har en relativ lav fordøjelighed sammenlignet med umættede fedtsyrer. Palmeolie mix (PFAD) har et højt indhold af frie fedtsyrer (79 %), som delvist kan tilskrives den lavere fedtfordøjelighed for denne fedttype. Et højt indhold af frie fedtsyrer i en fedtkilde kan give anledning til en reduktion i fedtets energiværdi. Tabel 1. Energiværdi af forskellige fedtkilder Animalsk fedt Sojaolie Palmeolie Palmeolie mix (PFAD) Vegetabilske oliebiprodukter Energi, MJ/kg 35,5 39,5 40,8 38,7 38,9 Fedtprocent 99,6 99,9 99,9 99,9 98,1 Fedtsyrer, % 89,0 92,3 92,6 85,4 52,9 Frie fedtsyrer, % Fedtford, % 89,9 91,2 85,3 71,5 62,3 Ford. energi, % FEsv/kg tørstof 3,19 3,37 2,89 2,23 2,03 1) Kilde: Jørgensen, H. & Fernández, J.A Chemical composition and energy value of different fat sources for growing pigs. Acta Agriculturæ Scandinavica, Section A, Animal Science, 50, Det skyldes formentlig det forhold, at den nødvendige emulgering og micelledannelse af fedtet i tarmen kommer i ubalance. Micellerne består af en blanding af frie fedtsyrer, mono- og diglycerider samt galdesalte og fosfolipider (lecithin). Den nødvendige spaltning (hydrolyse) af di- og triglycerider forud for absorptionen, foregår i disse miceller, og selve absorptionen af fedtet sker direkte fra disse miceller, når de kommer i kontakt med tarmslimhinden. Reduceres dannelsen af miceller i tarmen, vil absorptionen af fedt og fedtopløselige vitaminer, herunder E-vitamin, blive forringet. 37

39 Det lave indhold af fedtsyrer i biproduktet fra vegetabilske olier viste, at en stor andel af fedtstoffet ikke forelå på fedtsyreform, og fedtfordøjeligheden var også ringest for denne fedtkilde sammenlignet med det øvrige. Sandsynligvis var denne fedtkilde en fritureolie og/eller et industrielt blandingsprodukt, som gentagne gange havde været udsat for høje temperaturer. Som nævnt i det foregående afsnit kan oxidationsprocesser give anledning til dannelse af polymere fedtstoffer, der har en lavere fordøjelighed. Anbefalinger for fedt E-vitamin er en vigtig biologisk aktiv antioxidant, blandt andet fordi det beskytter de umættede fedtsyrer i kroppen. Anvendes en fedtkilde med høj andel af umættede fedtsyrer, bør der tilsættes ekstra E-vitamin til foderet. Dette har navnlig betydning ved skift fra animalsk fedt til en vegetabilsk fedtkilde. I relation til de danske normer anbefales derfor også, at tilsætning af E-vitamin øges fra 36 til 55 mg pr. FE, hvis der tilsættes mere end 4 procent fedt og/eller fedtkilder med et højt indhold af umættede fedtsyrer. Fedtkvaliteten har også betydning for stabiliteten af de fedtopløselige vitaminer i foderet, og for absorptionen af dem i tarmen. Den generelle anbefaling er, at man skal sørge for at anvende en fedt af god kvalitet i sofoderet, og at man bør undgå fedtkilder af ukendt oprindelse. Desuden bør man sikre sig, at fedtet er tilsat en antioxidant, så stabiliteten sikres under opbevaring. 38

40 E-vitamin tilskud i diegivningsfoderet øger status hos smågrisene Søren Krogh Jensen & Charlotte Lauridsen Danmarks JordbrugsForskning, Afdeling for Husdyrernæring og Fysiologi Somælk er den vigtigste kilde til E-vitamin for pattegrisene, og det er derfor vigtigt, at søernes E-vitamin status er god ved faring og i diegivningsperioden. E-vitamin er et fedtopløseligt vitamin og fungerer som en antioxidant, der beskytter kroppens celler mod aggressive oxidationsprocesser. Desuden er E-vitamin vigtig for et velfungerende reproduktionssystem og immunforsvar. Udover de første dage efter fødsel, er fravænningsperioden særligt kritisk for grise med hensyn til E-vitamin status, men det kan lade sig gøre at påvirke grisens E-vitamin status efter fravænning gennem somælken via soens foder. I et projekt med deltagelse af Roche a/s, Vitfoss, NettoVet og Lantmännen har vi undersøgt effekten af tildeling af stigende mængder E-vitamin til søer på grisenes E-vitamin status før og efter fravænning. Der indgik i alt 12 søer i dette forsøg, og de fik 1 uge før forventet faring og indtil fravænning (dag 28 efter faring) tildelt 70, 150 og 250 IU E-vitamin (all-rac- tokoferyl acetat). Efter fravænning blev grisene tildelt 70 IU (all-rac- -tokoferyl acetat). Koncentrationen af både E- og A-vitamin var højere i råmælken sammenlignet med mælk udtaget fra søerne senere i laktationen. Soen har således en særdeles god evne til at sørge for, at pattegrisene bliver tildelt disse essentielle vitaminer, og det er derfor vigtigt at tilgodese foderets indhold op til faring. Foderets E-vitamin niveauer blev tydeligt afspejlet i somælken, og tildeling af 250 IU E-vitamin øgede koncentrationen med mere end 100 % i forhold til tildeling af 70 IU E-vitamin. De stigende mængder E-vitamin til søerne blev også afspejlet i E-vitamin koncentrationen i grisenes væv på dag 28 (Figur 1). Effekten var lineær i hjerte og lever, mens E-vitamin koncentrationen i muskel ikke var forskellig for pattegrise, der diede søer fodret hhv. 150 og 250 IU E-vitamin. Efter fravænning faldt E-vitamin status i hjerte, muskel- og fedtvæv, men ikke i leveren (Figur 2). Dog var koncentrationen af E-vitamin i muskel- og fedtvæv signifikant højere i grise, der havde diet søer tildelt 150 og 250 IU sammenlignet med tildeling af 70 IU E-vitamin. Forskellene på vævenes respons både før og efter fravænning afspejler deres forskellige omsætningshastighed: Hos svin afhænger E-vitamin koncentrationen i vævene til indtaget via ernæringen i relation til vævenes metaboliske aktivitet i rækkefølgen: lever>hjerte>lunger>nyre>muskel>fedtvæv. E-vitamin er ikke et depotvitamin som A, D- og K-vitamin, men det kan altså lade sige gøre at tilføre grisene en madpakke via somælken, som resulterede i et højere E-vitamin status i 39

41 musklerne og fedtvævet efter fravænning. Samtidig viste det sig, at tildeling af 70 IU E- vitamin til fravænningsfoderet kun var tilstrækkeligt til at opretholde leverens E-vitamin status efter fravænning Lever Hjerte Muskel Fedtvæv E-vitamin koncentration (mg/kg) mg E-vitamin/kg foder Figur 1. Effekt af stigende E-vitamin koncentration til søer under laktation på E- vitamin koncentrationen i pattegrisenes væv ved fravænning (dag 28 efter fødsel). E-vitamin koncentration (mg/kg) Lever Hjerte Muskel Fedtvæv Alder (dage) Figur 2. E-vitamin koncentration i lever, hjerte, muskel, og fedtvæv efter fravænning (dag 35, 42 og 49 efter fødsel). 40

42 Effekt af naturligt og syntetisk E-vitamin til lakterende søer Et andet formål i projektet var at sammenligne tildeling af 70 IU naturligt E-vitamin (RRR- tokoferyl acetat) med 70 IU syntetisk E-vitamin (all-rac- -tokoferyl acetat) til laktationsfoderet. Det gennemsnitlige E-vitamin indhold i søernes mælk var 30 % højere hvis søerne blev tildelt den naturlige E-vitamin form sammenlignet med den syntetiske E-vitamin. Hvis der korrigeres for forskellen i E-vitamin aktivitet svarer det til, at der blev overført dobbelt så meget af den naturlige sammenlignet med den syntetiske E-vitamin form, og det bekræfter en tidligere undersøgelse (Lauridsen, 2000, Hyologisk nr. 8). Der var ikke statistisk sikker forskel mellem de to E-vitamin former med hensyn til grisenes E-vitamin koncentration i vævene ved fravænning (dag 28). Norm og behov for E-vitamin Normen for E-vitamin til svin er ifølge Landsudvalget for Svin/Danske Slagterier 36 mg (som dl-a-tokoferol) uanset grisenes fysiologiske status (drægtighed, laktation, vækst). I praksis anvendes dog højere E-vitamin koncentrationer i foderet, og vi må på grundlag af de nævnte resultater konkludere, at IU E-vitamin i foderet til søer har en positiv effekt på grisenes E-vitaminstatus og dermed formodentlig på grisenes modstandskraft over for sygdomme, både før og efter fravænning. 41

43 Sunde produktive søer har behov for mineraler Hanne Damgaard Poulsen Danmarks JordbrugsForskning, Afdeling for Husdyrernæring og Fysiologi En lang række mineraler er livsnødvendige for søer. Det betyder, at foderet skal indeholde en vis mængde mineraler for at tilfredsstille søernes behov. Hvis forsyningen ikke er tilstrækkelig, resulterer det i nedsat produktion og andre problemer som f.eks. reduceret holdbarhed og sundhed. Listen over livsnødvendige mineraler er lang, og i Danmark er der fastsat normer for svins behov for calcium, fosfor, magnesium, kalium, klor, natrium, zink, selen, jern, kobber, mangan og jod. For de øvrige livsnødvendige mineraler vurderes det, at behovet dækkes via det naturligt forekommende indhold i dansk sofoder. Figur 1 viser det generelle billede for effekten af stigende tildeling af et givet mineral. Ved suboptimal tildeling registreres nedsat biologisk respons (f.eks. nedsat produktion, holdbarhed, sundhed mv.), som ved udtalt mangel resulterer i dødsfald. Af figuren fremgår også, at overforsyning ikke medfører yderligere biologisk respons, og den biologiske respons kan tilmed blive mindre, hvis overforsyningen er stor eller gives over længere tid. Biologisk respons Optimal Suboptimal Dødelig Utrivelig Mangel Overskud Figur 1. Effekt af stigende mineraltildeling på den biologiske respons (f.eks. antal fødte grise, søernes holdbarhed, immunstatus mv.). Over- og underdosering liden tue vælter stort læs Mineralerne har stor betydning for søers sundhed og produktion, og selv om behovet mængdemæssigt er meget lille og måles i mg eller g, er det nødvendigt, at mineralerne er i foderet. Samtidig kan overforsyning have uheldige effekter, som direkte kan medføre problemer og nedsat produktion og holdbarhed. Mineralerne vekselvirker med hinanden, og overskud af et mineral kan resultere i ubalance evt. underskud af et andet mineral. Derfor er det vigtigt at 42

44 have et velafbalanceret foder. Man skal være klar over, at øges indholdet af et bestemt mineral gennem f.eks. støddosering, kan det have uheldige konsekvenser i form af mangel på et eller flere af de andre mineraler. Fodringsanbefalinger I tabel 1 er angivet de aktuelle danske normer, de amerikanske normer samt et eksempel på tilskud givet via en forblanding til søer. Tabel 1. Mineraler. Normer til søer og typisk tilsætning af mikromineraler Danske normer 1) Amerikanske normer 2) Drægtige Diegivende Drægtige Diegivende Forblanding 3) Calcium, g 7,0/6,5 4) 8,0/7,5 4) 7,5 - Ford. fosfor, g 2,2 2,7 3,5 - Fosfor, g 4,1 5) 4,9 5) 6,0 - Natrium, g 1,5 1,5 2,0 - Klorid, g 2,5 1,2 1,6 - Kalium, g 2,5 2,0 - Magnesium, g 0,4 0,4 - Jern, mg Kobber, mg Mangan, mg Zink, mg Jod, mg 0,2 0,14 0,3 Selen, mg 0,2 0,15 0,3 1) 2) 3) 4) 5) Landsudvalget for Svin, 2002 (angivet pr. foderenhed). Nutrient requirement of swine (NRC), 1998 (angivet pr. kg foder). Typisk tilskud. Normer for uden/med fytasetilsætning. Vejledende minimumsnormer for totalfosfor i fuldfoder. De danske normer angiver samme behov for alle mineraler på nær calcium og fosfor til drægtige og diegivende søer, hvor de amerikanske normer udelukkende angiver differentierede normer for natrium og klorid. De danske separate normer for fosfor skal ses som en tilpasning til det stigende krav, der er om at reducere fosforudskillelsen. Generelt ligger de danske normer for alle mineraler (bortset fra fosfor) på niveau med eller lidt over de amerikanske anbefalinger. Sammenlignes der til bidraget givet med en typisk forblanding, fremgår det, at tilskuddet overstiger den anbefalede norm, som er en minimumsnorm for total mængde mineral pr. foderenhed. Det betyder, at det samlede indhold (bidrag fra foderstoffer og forblanding) ofte overstiger normen for spormineraler. Det er især selen og zink, som i de senere år er tilsat i større mængder end anbefalet. Største indhold for indholdet af spormineraler er vist i faktaboksen. Det skal dog nævnes, at det maksimale zinkindhold ifølge EU s lovgivning, som er 43

45 under ændring, fremover ikke må overstige 150 mg/kg sofoder, hvor det tidligere var 250 mg/kg. Dette træder i kraft pr. 26. januar Blandesikkerhed og sikkerhedsmargin Der rapporteres til stadighed om problemer med afblanding og sikring af korrekt indhold af mineraler i foder til bl.a. søer. På bedrifter med hjemmeblandingsanlæg er det meget vigtigt, at der er styr på bl.a. doseringsudstyr og blande- og fodringsanlæg, så homogenitet af foderet sikres. Foderets formalingsgrad har også vist sig at have stor betydning for homogeniteten, hvor fint formalet foder er med til at sikre god homogenitet. Alle søer skulle gerne sikres den optimale dosering, så uheldige effekter (under- eller overforsyning) undgås (jfr. figur 1). Største tilladte indhold af spormineraler i sofoder Jern 1250 (750) mg/kg fuldfoder 1) Jod 10 mg/kg fuldfoder Mangan 250 (150) mg/kg fuldfoder 1) Selen 0,5 mg/kg fuldfoder Zink 250 (150) mg/kg fuldfoder 1) Kobber 35 (25) mg/kg fuldfoder 1) 1) Ændres fra 26. januar 2004; nyt størsteindhold i parentes. Er zink et overset mineral til søer? Liden tue vælter stort læs, og spørgsmålet er, om læsset er ved at være for stort? Med den stigende forventning om effektivitet i form af bl.a. øget kuldstørrelse ved fødsel og fravænning, er det måske på tide at stoppe op og kikke lidt nærmere på tildelingen af mineraler. Det har vist sig, at smågrise i en kort periode efter fravænning har et større behov for zink, end man hidtil har regnet med. I den humane ernæring er zink også et til tider overset mineral. Måske er det også tilfældet i sofodringen. Forsøg har vist, at søer på lav zinkdosering har forlænget faringstid, hvorved levedygtigheden blev nedsat og dødeligheden øget hos pattegrisene. Faringens tidsmæssige forløb afhænger bl.a. af et stof (prostaglandin), som dannes ud fra bestemte fedtsyrer. Dannelsen af prostaglandin afhænger bl.a. af tilstedeværelsen af zinkholdige enzymer. I det omtalte forsøg resulterede zinktilskuddet i nedsat faringstid. Måske skyldes den forøgede dødelighed, der også nu registreres i forbindelse med faring, at faringstiden er for lang. Den øgede kuldstørrelse forværrer måske denne situation, så spørgsmålet er, om zinktilførslen og status er optimal hos den højproduktive so. Vores normer bør checkes efter, så de også tager højde for de kritiske perioder i den højproduktive sos reproduktive cyklus. 44

46 Mineralernes funktion samt symptomer på mangel og overforsyning Hanne Damgaard Poulsen Danmarks JordbrugsForskning, Afdeling for Husdyrernæring og Fysiologi I det følgende gives en kort fremstilling af nogle udvalgte mineraler. Deres fysiologiske funktion og betydning for sundhed og produktion samt symptomer på mangel henholdsvis overskud beskrives. Calcium Langt den overvejende del af calcium findes i knoglerne (99 %), hvor det sammen med fosfor indgår i den kemiske forbindelse, som danner strukturen i knogler. Desuden spiller calcium en vigtig rolle ved nerve- og muskelfunktionen og i forbindelse med blodets koagulering ved blødninger. Absorption og omsætning af calcium sker i tæt samspil med fosfor og vitamin D. Ved underforsyning ses nedsat knoglemineralisering, som dog ikke behøver at give funktionsmæssige problemer. Ved udtalt simpel calciummangel påvirkes knoglerne dog i en sådan grad, at ungdyr udvikler stivsyge (rachitis), og udvoksede dyr får osteomalaci. Tilstanden skyldes mangelfuld mineralisering af knoglerne, som bliver bløde. Det bør nævnes, at symptomerne også kan opstå som følge af mangel på vitamin D eller fosfor. Disse tre næringsstoffer har således stor betydning for søers holdbarhed. Nyere forsøg viser tegn på, at overforsyning med calcium kan have uheldig indflydelse på produktion og knoglemineralisering. Den praktiske betydning af sidstnævnte kendes endnu ikke. Derudover har overskud af calcium negativ indflydelse på udnyttelsen af andre mineraler gennem vekselvirkninger og kan f.eks. inducere zinkmangel. Da zinkmangel øger modtageligheden overfor en række infektioner, kan calciumoverskud i sin yderste konsekvens være årsag hertil (jfr. "kridteksem"). Fosfor Som nævnt under calcium indgår fosfor strukturelt sammen med calcium ved mineraliseringen af knogler. Den resterende del af fosforet (25 %) indgår bl.a. strukturelt i cellemembraner, i energiomsætning, i proteinsyntese og ved celledeling. Absorption og omsætning af fosfor sker i et tæt samspil med calcium og vitamin D. Underforsyning med fosfor medfører nedsat tilvækst og frugtbarhed. Desuden ses de samme mangelsymptomer som ved mangel på calcium og/eller vitamin D. Overforsyning med fosfor kan resultere i for højt indhold af fosfor i blodet, hvilket medfører et skævt forhold mellem calcium og fosfor i blodet. Dette søges modvirket gennem forøget mobilisering af calcium fra knoglerne og gennem en øget udskillelse af fosfor med urinen. Derfor kan der ved at overfodre med fosfor ses "afmineralisering" af knogler svarende til 45

47 symptomerne på calciummangel. Derudover giver fosforoverdosering anledning til unødvendig stor udskillelse af fosfor med gødning og urin (se særskilt artikel). Zink Zink indgår i en lang række enzymer og proteiner, som har stor betydning for de processer, der er grundlaget for dyrs udvikling og vækst. Zink er således involveret i bl.a. proteinsyntese, celledeling, celledifferentiering, cellemembranstruktur og -funktion. Desuden er zink af stor betydning for et velfungerende immunssystem. Som de første effekter af zinkmangel ses appetitløshed og nedsat vækst, og ved udpræget zinkmangel ses parakeratose ("kridteksem"). Zinkmangel kan ligeledes give nedsat modstandskraft overfor infektioner, nedsat frugtbarhed, reproduktionsproblemer, fosterskader m.v. Risikoen for udvikling af zinkmangel afhænger først og fremmest af foderets zinkindhold men også af zinks tilgængelighed og foderets indhold af fytatsalte, calcium, kobber m.fl., som influerer på zinks omsætning (vekselvirkning). Zinkmangel kan hurtigt opstå, hvis tilførslen af zink med foderet nedsættes, idet dyrs egen zinkpulje er meget lille. Dette betyder, at det er nødvendigt med konstant tilførsel af tilstrækkeligt zink til dækning af behovet. Se også særskilt artikel om zink. Grise kan tolerere ret kraftig overdosering med zink, men zinks giftighed afhænger bl.a. af zinktype, i hvor lang tid overdoseringen finder sted og af foderets øvrige sammensætning bl.a. indhold af fytatsalte, calcium, kobber m.fl., som influerer på zinks omsætning (vekselvirkning). Forsøg med slagtesvin har vist, at tilgængeligheden af zink i zinkoxid ligger på omkring 20 %, og helt nye forsøg tyder på, at tilgængeligheden af zink i zinksulfat og zinkacetat ligger på samme niveau. Disse resultater er lidt overraskende og antyder, at der tilsyneladende ikke er den store forskel i tilgængeligheden af zink. Jern Jern findes i blodet hovedsageligt bundet i hæmoglobin i de røde blodlegemer og i mindre omfang i transferrin i plasmaet. Desuden findes jern i myoglobin i musklerne. Hæmoglobin og myoglobin evner at binde og afgive ilt, og hæmoglobins rolle er at transportere ilt fra lungerne ud til vævene. Tilsvarende binder og afgiver myoglobin ilt i muskulaturen. Transferrin spiller formentlig en rolle ved både transport af jern i blodet og ved infektioner (ved at binde jernioner, hvorved jernkrævende bakterier hindres i at vokse). Jern indgår desuden i en række enzymatiske processer. Jernmangel ses oftest hos pattegrise, hvilket skyldes, at grise fødes med et meget lille jerndepot. Da indholdet af jern i somælk samtidig er lille, er pattegrise i kraftig vækst særdeles udsatte for at udvikle anæmi (blodmangel). Ved at øge jerntilførslen med foderet er det ikke muligt at øge somælkens jernindhold tilstrækkeligt til at dække grisenes behov. (Årsagen til, 46

48 at jernindholdet i somælk er så lille, er formentligt bakteriostatisk, hvorved soen søger at hæmme bakteriers vækst i yveret.) Derfor er det stadigvæk nødvendigt at give ekstra jern til pattegrisene. Ved jernmangelbetinget anæmi ses også nedsat tilvækst. Der er også hos mennesker og dyr med jernmangel påvist negativ indflydelse på immunsystemet. Grise er meget tolerante overfor jernoverskud, og forgiftningstilfælde er yderst sjældne. Flere faktorer, som f.eks. tilgængeligheden af jern og hvor lang tid overskuddet gives, influerer på, hvor meget jern grise kan tåle. Desuden har foderets indhold af bl.a. calcium, kobber, zink og vitamin C betydning for, hvor meget jern, der absorberes. "Jernchok" kan ses hos nyfødte grise, som får jerntilskud og skyldes, at grisenes antioxidantstatus er for lav. Derfor er grises tolerance overfor jern også afhængig af, om de får tilstrækkeligt med vitamin E. Undersøgelser har vist tegn på, at jernoverskud kan have negativ indflydelse på immunforsvaret hos mennesker. Selen Selen findes overalt i kroppen bundet til eller indlejret i protein. Den bedst kendte funktion af selen er glutationperoxidase (GSH-Px), som er et selenholdigt enzym. Enzymet katalyserer nedbrydningen af cellebeskadigende peroxider, som fremkommer ved omsætningen af flerumættede fedtsyrer. Det velkendte samspil mellem selen og vitamin E ses netop ved omsætningen af disse stoffer, hvor vitamin E hæmmer oxidationen af fedtsyrerne og GSH-Px "afgifter" peroxiderne. Selen og vitamin E supplerer således hinanden gennem deres biologiske funktion, men de kan ikke erstatte hinanden. GSH-Px anvendes ofte som indikator for selenstatus. Selen er en vigtig antioxidant og spiller også en rolle for opretholdelse af god modstandskraft overfor infektioner. Selenmangel kan resultere i nedsat vækst og reproduktion. Selenmangel beskrives oftest sammen med mangel på vitamin E. Diætetisk hepatose (toksisk leverdystrofi) anses for at være en selenmangelbetinget lidelse. Derimod er frekvensen af Mulberry Heart Disease (akut hjertedød) og muskeldegeneration ikke entydigt forårsaget af mangel på selen og/eller vitamin E, men er af mere kompleks karakter. Overskud af selen kan resultere i nedsat vækst og reproduktion, lammelser, hårtab, misdannede klove m.v. Selen er ret giftigt, men selenforgiftning forekommer meget sjældent i Danmark og kun i forbindelse med blandefejl. 47

49 Søers fosforudnyttelse optimal fosfortildeling Hanne Damgaard Poulsen 1), Karoline Johansen 1) og Bente Jørgensen 2) Danmarks Jordbrugsforskning, Afdeling for Husdyrernæring og Fysiologi 1) og Afdeling for Husdyrsundhed og Velfærd 2) Med den nugældende fodring udnytter en årsso med grise til fravænning i gennemsnit kun 13 procent af den mængde fosfor, der er i foderet. Det er ingen hemmelighed, at søernes fosforudnyttelse er meget lav, og med den nugældende fodring udnytter en årsso med grise til fravænning i gennemsnit kun ca. 13 % af den mængde fosfor, der er i foderet (Tabel 1). Det betyder, at hver enkelt so udskiller omkring 7,3 kg fosfor årligt. Miljømæssigt betyder det, at gødningen på en bedrift med produktion af fravænnede grise tilfører omkring 40 kg fosfor/ha, når der er maksimalt dyrehold (1,4 DE/ha). Dette giver anledning til ophobning af fosfor i jorden på ca. 20 kg/år, når det antages, at der bortføres 20 kg/ha med afgrøderne. Den fortsatte akkumulering af fosfor kan resultere i miljømæssige problemer, idet der er risiko for tab af fosfor til vandmiljøet. Tabel 1. Søers fosforomsætning (pr. årsso) Tilførsel med foder 8,40 kg fosfor Aflejring i so + grise til fravænning 1,13 kg fosfor Udskillelse i gødning og urin 7,27 kg fosfor Udnyttelse 13% Udskillelse 87% Fosfor næringsstof eller miljøfaktor? Det må ikke glemmes, at fosfor er et livsnødvendigt næringsstof, og at fosfor er et naturligt forekommende stof i jord, vand, planter og dyr. Men samtidig er det også rigtigt, at fosfor har stor betydning for vandkvalitet mm. i søer og vandløb. Derfor gælder det også her om, at for lidt og for meget ikke dur. Figur 1 viser med al tydelighed, at det er vigtigt, at søer får tilstrækkeligt fosfor, men samtidig viser figuren også, at overdosering ikke medfører yderligere biologisk respons, og fosforoverskuddet bliver bare udskilt med gødning og urin. Der burde være gode muligheder for at forbedre søernes fosforudnyttelse, når den ligger så lavt som 13 %. Det er der heldigvis også. Der er flere faktorer, der skal i spil, og hver især kan de være med til at forbedre den samlede fosforudnyttelse. Brug differentierede normer På landsplan indeholdt sofoder i 2002 i gennemsnit 5,6 g fosfor pr. foderenhed. Hvis de anbefalede vejledende normer for drægtige henholdsvis diegivende søer blev fulgt, ville fosforudskillelsen blive reduceret til ca. 4,9 kg fosfor pr. årsso. Dette svarer til en reduktion på ca. 25 %. Ved harmoni vil det betyde, at bidraget fra svinegylle ville være omkring 29 kg/ha og ikke ca. 40 kg/ha som i

50 Brug fytase med omtanke Mange forsøg har gennem de senere år demonstreret, at udnyttelsen af foderets naturlige fosforindhold kan øges betydeligt gennem brug af fytase. Der er dog ikke offentliggjort mange forsøg gennemført med fytase til søer, men resultaterne viser, at tilsætning af fytase også øger tilgængeligheden af fosfor hos søer. Det betyder, at der er mulighed for at erstatte foderfosfat med tilsætning af fytase. Forsøg med slagtesvin viser, at fordøjeligheden af fosfor målt i forsøg normalt ikke overstiger godt 60 %, selv efter tilsætning af store mængder fytase. Forsøgene med slagtesvin viser også, at effekten af mikrobiel fytase afhænger af, hvor meget naturligt forekommende fytaseaktivitet, der er i foderet. Hvis foderet ikke er varmebehandlet eller kun svagt varmebehandlet til 81 0 C, øger tilsætning af fytase kun fordøjeligheden af fosfor i begrænset omfang. Men efter kraftig varmebehandling, hvor det naturligt forekommende fosfor mister sin aktivitet, vil tilsætning af mikrobiel fytase kompensere herfor, og effekten være stor. Overføres dette generelle billede fra slagtesvin til søer, betyder det, at søernes fosforbehov kan dækkes gennem det i fodermidlerne naturligt forekommende fosfor og meget begrænset brug af foderfosfat. Forsøg må afklare, i hvor høj grad dette er muligt, og det betyder, at normerne i tabel 1 formentlig kan reduceres yderligere i takt med etablering af ny viden. Erfaringer fra praksis har desværre vist, at forventningen til effekten af fytase på fordøjeligheden af fosfor har været for stor, og det har i visse tilfælde givet anledning til, at søerne angiveligt skulle have fået for lidt fosfor i foderet. Det er derfor vigtigt, at man er opmærksom på, at der tilsyneladende er et loft for, hvor høj fordøjeligheden af det naturligt forekommende fosfor kan blive, også efter tilsætning af fytase. Dette loft ligger på ca. 60 % hos slagtesvin. Fosfor og knoglestyrke. Fosfor er sammen med calcium vigtige for knogleopbygningen, og ved underforsyning med fosfor og/eller calcium kan mineraliseringen af knoglerne ikke foregå i tilstrækkeligt grad. Det betyder bløde knogler og manglende brudstyrke. Det er velkendt, at behovet til maksimal mineralisering er større end behovet til maksimal vækst og reproduktion. Derimod er det stadigvæk uklart, om forøget mineralisering af knoglerne også betyder mindre risiko for knoglebrud og dermed øget holdbarhed. Resultaterne er noget konfliktende, men flere forsøg antyder, at søernes holdbarhed ikke forlænges, når de fodres med høj tildeling af calcium og fosfor. Nyere forsøgsresultater viser tilmed, at grises knogleudvikling forbedres, når der til stadighed sker aflejring og resorption af calcium og fosfor i knoglerne. Denne dynamiske proces synes påvirket af foderets indhold af calcium og fosfor, idet høj tildeling tilsyneladende begrænser dynamikken mellem aflejring og resorption. 49

51 Nyere forsøg viser, at vi i højere grad skal kikke på søernes alder, når strategien for optimal fosfordosering skal fastlægges. Beregninger viser, at unge søer har behov for en højere koncentration af fosfor i foderet end ældre søer, da de unge søer dels ofte har en lavere foderoptagelse og dels har behov for fosfor til deres egen knoglevækst og opbygning. Det er beskrevet af Viggo Danielsen på side 21, at det er de helt unge søer, der har den største nettotilvækst. Et amerikansk forsøg viser, at unge søer aflejrede mere fosfor og calcium i drægtighedsperioden end ældre søer, hvorimod de ældre søer absorberede og udnyttede mere til aflejring og mælkeproduktion i dieperioden. Årsagen hertil var, at foderoptagelsen og dermed optagelsen af fosfor og calcium var væsentlig større hos de ældre end de unge søer. Undersøgelsen fandt derfor, at knoglestyrken hos de ældre søer var stærkere end hos de unge søer. At det er de unge søer, der har et problem ved reduceret fosfortilførsel, er også fundet under danske forhold. Et stort forsøg gennemført i regi af den rullende afprøvning viste, at kuldstørrelsen og holdbarheden var reduceret hos 1. og 2. lægssøer men ikke hos ældre søer, når foderet indeholdt reduceret fosformængde i forhold til normen (1,8 mod 2,5 g fordøjeligt fosfor pr. foderenhed i kontrolgruppen). Samtidig viste forsøget, at øget tildeling af fosfor i opvækstperioden ikke kunne afhjælpe denne negative effekt. Reduceret fosfortildeling Et forsøg med søer, der fik forskellig fosfortildeling under opvækst, drægtighed og diegivning indtil fravænning af 2. kuld grise, er under opgørelse. Reduceret fosfortildeling (ift. gældende normer) gav ikke reduceret produktion hos søerne. Derimod tyder resultaterne på, at de søer, der fik den højeste dosering af fosfor, havde en lavere overlevelse efter forsøgsperiodens ophør, hvor de overgik til normal fosfordosering. Disse resultater tyder derfor på som nævnt ovenfor at det er et plus, når fosfordoseringen ikke er for høj, hvorved knoglemineraliseringsdynamikken forstyrres. Det skal fremhæves, at benstyrken og søernes holdbarhed også er påvirket af mange andre forhold end fosfor og calcium. Der er bl.a. et helt tydeligt et genetisk aspekt, som har stor betydning for sogrises egnethed til at blive udvalgt til søer. Brug foderfosfat med høj fordøjelighed Det er fastlagt i forsøg, at fosfors fordøjelighed er forskellig i de forskellige foderfosfater. Det anbefales at bruge fosfater med høj fordøjelighed eksempelvis monocalciumfosfat med en fordøjelighed på 67 % og mononatriumfosfat med en fordøjelighed på 79 %. Fosforsyres fordøjelighed antages at ligge på ca. 80 %, men værdien er ved at blive fastlagt i forsøg. Forskning og forsøg Der er fortsat behov for forskning og forsøg vedr. søers fosforbehov, idet det ville være ønsk- 50

52 værdigt, at udnyttelsen fortsat øges, så udskillelsen begrænses mest muligt af hensyn til miljøbelastningen. Denne indsats bør som nævnt tage udgangspunkt i de unge søer og deres fysiologiske behov samt inkludere intensive studier vedr. knoglestyrke og knoglemineralisering, så eventuelle holdbarhedsproblemer i relation til fosfor afdækkes. Samtidig er det vigtigt at få undersøgt samspillet mellem fosfortildeling, knoglemineralisering og bensundhed (herunder osteochondrose). Sådan øges søernes fosforudnyttelse Brug forskellige normer til drægtige og diegivende søer. Brug fytase aktivt (naturligt og mikrobielt fremstillet). Brug foderfosfater med høj tilgængelighed af fosfor. Forbedret grundlag for fastsættelse af behov og normer gennem forskning og forsøg. Vær opmærksom på de unge søer. 51

53 Usikkert om tilgængeligheden er bedre i flydende mineraler Hanne Damgaard Poulsen Danmarks JordbrugsForskning, Afdeling for Husdyrernæring og Fysiologi Gennem de senere år har der været stigende fokus på flydende mineraler som alternativ til de klassiske tørre mineraler. Begrebet flydende mineraler dækker over, at mineralerne gives på flydende form. Produkterne udmærker sig ved, at mineralerne ved fremstillingen af produkterne opløses i væske ved typisk lavt ph. Afprøvning har vist, at flydende mineraler giver mindre variation i indhold og fordeling af mineralerne i foderet sammenlignet med tørre mineraler. Dette antyder, at anvendelsen af flydende forblandinger kan medføre mere ensartet blandet foder eller mere præcis dosering. Det diskuteres meget, om tilgængeligheden af mineralerne i de flydende produkter er højere end i tørre produkter, men der forligger desværre ingen forsøgsresultater vedr. tilgængelighed af mineraler i flydende produkter. Det er besnærende at tro, at tilgængeligheden er højere, men det er dog meget usikkert. Som udgangspunkt antages det, at det er en fordel, at produkterne er på ion-form, når de findes i dunken/beholderen. Men man skal huske på, at der kan ske mange kemiske reaktioner, når de flydende mineraler iblandes foderet ved foderfremstillingen. Der er derfor stor risiko for, at der sker kompleksbindinger og udfældninger, fordi de flydende mineraler kan reagere med foderets øvrige komponenter, og fordi ph i det færdige produkt formentlig vil være højere. Derfor savnes der forskning og forsøg, der kan dokumentere, hvad der sker, når foderet blandes. Måske mistes fortrinnet (på ion-form før iblanding) efter opblanding i foderet. Der savnes generelt viden om tilgængeligheden i tørre henholdsvis flydende mineraler. Hvis tilgængeligheden er bedre Hvis forsøg dokumenterer, at tilgængeligheden af mineraler er bedre i flydende end i tør form, betyder det, at doseringen vil kunne nedsættes, og at udnyttelsesgraden vil stige, samtidig med at udskillelsen af uudnyttede mineraler vil blive reduceret. At nogle afprøvninger har vist, at der kunne fodres med reduceret mængde mineraler, når der anvendes flydende produkter, er i sig selv ikke dokumentation for en bedre tilgængelighed. Det kan alene være et udslag af, at der normalt er indregnet en ret stor sikkerhedsmargen ved udformningen af fodringsnormerne for mineraler. Denne sikkerhedsmargen skal netop dække over usikkerheder omkring bl.a. tilgængeligheden af mineralerne i de forskellige kemiske former, der må anvendes. Det betyder, at der også vil være situationer, hvor doseringen med tørre mineraler vil kunne reduceres, uden at det giver anledning til problemer. 52

54 Grovfoder til søer er gammel vin på nye flasker Viggo Danielsen Danmarks JordbrugsForskning, Afdeling for Husdyrernæring og Fysiologi For år siden var det meget almindeligt, at der blev anvendt grovfoder til svin. For både søer og slagtesvin var forskellige grovfodermidler i form af eksempelvis foderroer, frisk grønt eller ensilage en del af deres daglige kost. På mange svinebedrifter var der på dette tidspunkt også kvæghold, så der var som regel let adgang til grovfoder til grisene. Anvendelse af grovfoder var for det meste arbejdskrævende, men det kunne til gengæld erstatte en del af kornfoderet. I løbet af 1960`erne blev grovfoder til svin mindre interessant. Der skulle spares på arbejdskraften, rationaliseres, mekaniseres og specialiseres. Dette medførte, at anvendelse af færdige foderblandinger, som primært var baseret på korn og proteintilskudsfoder, var løsningen. De blev hovedsageligt anvendt som tørfoder, men efterhånden som udviklingen af fodringsanlæg skred frem, blev også anvendelse af vådfoder-blandinger mere almindeligt. Velfærdsregulerende grovfoder Denne udvikling med forholdsvis simpelt sammensatte foderblandinger og stort set ingen interesse for grovfoder stod på i år. Samtidig medførte udviklingen, at staldsystemer uden anvendelse af strøelse blev udbredt. I løbet af det seneste 10-år har der imidlertid været stigende fokus på husdyrenes velfærd. I denne forbindelse har opstaldning og fodring af søer specielt drægtige søer- påkaldt sig stigende opmærksomhed. Samtidig har ny og mere intensiv forskning med fiberrige fodermidler vist, at der i grovfoder er potentiale til forbedring af grisenes velfærd og sundhed. På denne baggrund er det derfor igen interessant at beskæftige sig med grovfoder og fiberrige fodermidler, når der planlægges fodring af svin. Hvad forstår vi egentlig ved grovfoder? Traditionelt har foderstofferne været betegnet som kraftfoder og grovfoder, men der har ikke været tale om nogle klare definitioner på de to grupper. Til drøvtyggere har det været forsøgt at anvende fodermidlernes indhold af træstof som kriterium (højt indhold af træstof/fibre i grovfoder), men dette er ikke holdbart, da der findes typiske grovfoderemner (f.eks. roer), som har et lavere indhold af træstof end kraftfoder. Fodermidlernes indhold af energi (FE/foderenheder) har ligeledes været forsøgt som kriterium, men heller ikke dette giver en ønskværdig entydig adskillelse. Med den viden, vi har i dag om grovfoder og fiberrige fodermidler, er det interessant, at den slags foder har egenskaber til at påvirke dyrets velfærd og sundhed i positiv retning. Dette sker i forbindelse med foderoptagelse, fysiske, fysiologiske og mikrobiologiske forhold i mave-tarmkanalen, samt ved absorption af næringsstoffer og hormonbalance. Med baggrund i 53

55 det foran beskrevne har vi ved Danmarks JordbrugsForskning, Afd. For Husdyrernæring og Fysiologi forsøgt at opstille nogle kriterier for betegnelse af grovfoder til svin. Vådt og tørt grovfoder Som det fremgår af boksen var det mest hensigtsmæssigt at opdele grovfoder i to grupper med henholdsvis højt og lavt vandindhold. Den første gruppe kommer til at indeholde de fodermidler, som vi traditionelt har betragtet som grovfoder (rodfrugter, ensilage m.fl.). Den anden gruppe, hvor tørstofindholdet skal være mindst 60 procent, omfatter hovedsageligt tørrede produkter af grovfodermidler (eksempelvis grønmel) og nogle fiberrige mølleriprodukter (f.eks. klid og skalmel). Den første gruppe af fodermidler, hvor tørstofindholdet er lavt og FEs pr. kg også er på et lavt niveau, findes naturligt at betegne som grovfoder. Den anden gruppe med de tørre og træstofrige produkter er mere problematisk. Produkterne kan umiddelbart indgå i færdige pelleterede foderblandinger, men de har samtidig i kraft af deres fiberindhold nogle af de egenskaber, som knytter sig til grovfoder. Grænseværdierne, der er angivet for indhold af træstof, råprotein og energiindhold, er arbitrære, og de ville med god grund kunne vælges anderledes. De viste kriterier for at betegne et givet fodermiddel som grovfoder til svin skal ses som et forsøg på, at give os et fælles værktøj til håndtering af kraftfoder og grovfoder. Endelig, når det kommer til grisene, vil de ikke tage sig af, om vi har skarpe grænser og kalder fodermidlerne det ene eller det andet. Det essentielle er, at vi hensigtsmæssigt benytter os af de fodringsmæssige egenskaber, som fodermidler med grovfoderkarakter har. Kriterier for grovfoder til svin VÅDT GROVFODER: Mindre end 60 % tørstof Mere end 2 % træstof i tørstof TØRT GROVFODER: Mindst 60 % tørstof Mindre end 24 % råprotein i tørstof Mere end 10 % træstof i tørstof Mindre end 70 FEs/100 kg foder Nye foderenheder til svin Danmarks JordbrugsForskning og Landsudvalget for Svin har udviklet et nyt system til energivurdering i svinefoder. Plantedirektoratet har nu godkendt systemet, og det vil blive anvendt officielt fra den 1. april I forhold til det gamle vurderings- og kontrolsystem er de vigtigste principielle ændringer for beregning af energiværdien: Fordøjeligheden af råprotein og råfedt ændres fra tilsyneladende fækal til reel fordøjelighed. 54

56 Der skelnes mellem tyndtarmsfordøjeligt og fermenterbart kulhydrat, henholdsvis stivelse + sukre og fibre. Fordøjeligheden af næringsstoffer i foder kontrolleres ved EFOS-analyser, som refererer til fordøjelighed henholdsvis ved ileum og fækalt. Beregning af energiværdi ændres fra nettoenergi til fysiologisk energi, hvorved foderets protein og fibre bidrager med mindre energi end tidligere. Der skelnes mellem foders energiværdi til slagtesvin + diegivende søer (FEsv) og drægtige søer (FEdr), hvor sidstnævnte er tillagt øget værdi af fermenterbare kulhydrater og mindre værdi af fedt. 55

57 Dyrevelfærd retter sig især mod dyrenes trivsel Ellen-Margrethe Vestergaard Danmarks JordbrugsForskning, Afdeling for Husdyrsundhed og Velfærd Dyrevelfærd omfatter parametre som adfærd, fysiologi, sundhed og produktion. Det er vigtigt at have en klar opfattelse af forskellen mellem dyreværn og dyrevelfærd, hvor dyreværn er benyttet i dyreværnsloven og beskriver mindstekravene til hold af dyr. I 1 står således anført at: Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe I 2 anføres det at: Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyn til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Loven indebærer således en strafferetslig afgrænsning til beskyttelse af dyr mod mishandling, pasningssvigt og lidelse, og det er den enkelte landbrugers pligt at sørge for overholdelse af de nævnte paragraffer. Dyrevelfærd omfatter parametre som adfærd, fysiologi, sundhed og produktion (især når den er reduceret), og begrebet retter sig mod dyrenes trivsel, som mål for hvordan dyrene er i stand til at tilpasse sig og fungere i deres nærmiljø. Der eksisterer forskellige definitioner af velfærdsbegrebet og dermed også af, hvordan man bedst muligt måler god velfærd. De forskellige velfærdsdefinitioner er begrundet i forskellige filosofiske og etiske principper, hvor ingen af definitionerne med absolut ret kan siges at være den rigtige. Derfor vil der til stadighed herske samfundsdebat om, hvad god velfærd omfatter, og hvordan den måles. Etikken er læren om den rette handlemåde, og det er den teoretiske begrundelse for moralen. Moralen er samfundets indbegreb af, hvad der anses for rigtigt og sømmeligt med hensyn til menneskers handlemåde, og moralen kan skifte over tid indenfor det enkelte samfund, ligesom moralen kan være meget forskellig på samme tid mellem samfund. Som eksempler på meget forskellige velfærdsdefinitioner kan nævnes følgende: 1. Nytteetikken som bl.a. er beskrevet herhjemme af Sandø, og som tager udgangspunkt i en vurdering af vores handlinger og deres nytteværdi for menneskers velfærd. 2. Velfærden vurderet ved Summen af positive og negative oplevelser, og som er beskrevet herhjemme af Simonsen. Negative oplevelser er bl.a. smerte, frygt og frustration, mens positive oplevelser er glæde, leg og tilfredsstillede forventninger. 3. Coping-teorien beskrevet af Broom er en bred velfærdsdefinition, som definerer velfærden værende reduceret, hvis dyret ikke er i stand til at cope, dvs. tilpasse sig omgivelserne, 56

58 målt ved reaktioner i adfærd, fysiologi, sundhed og evt. produktion. 4. Fravær af lidelser defineret af Dawkins sætter subjektive følelser hos dyr i centrum, herunder frihed for smerte, frustration, kedsomhed, sult og andre ubehagelige tilstande med centrum i fravær af lidelser. 5. Dyrs følelser beskrevet af Duncan definerer velfærden som følelser, hvor en følelse er en specifik registreret aktivitet i dyrets sansesystem, og kun registrerede tilstande tæller med i velfærdsvurderingen. 6. Dyrs rettigheder beskrevet af Fraser, definerer velfærd som en beskyttelse af dyr mod en potentiel udnyttelse fra mennesker. Som det fremgår af de ovenstående eksempler på velfærdsvurderinger, er det uhyre vigtigt i samfundsdebatten at blive enige om hvilket etisk udgangspunkt, der skal danne baggrund for en velfærdsvurdering, da metode og vurdering i høj grad afhænger deraf. Definitionen beskrevet af Broom nævnt under punkt 3 er en meget anvendt velfærdsdefinition. Generelt hersker der dog enighed om, at de generelle velfærdsproblemer, som skal indgå i en vurdering omfatter følgende elementer beskrevet af Hurnik i 1993 (Ethics and Animal Agriculture. J. Agric. Envir. Ethics, 21-35). Ernæringsmæssige afvigelser fra behov (energitætte foderblandinger, utilstrækkeligt fiber- /grovfoder, lange perioder uden adgang til foder og vand). Restriktiv opstaldning (ingen mulighed for daglig motion, restriktion i kroppens bevægelser, manglende mulighed for at undgå kulde og træk, ukomfortable gulve, utilstrækkelig kompleksitet af nærmiljøet). Overbelægning og excessive gruppestørrelser (utilstrækkelig æde- og hvileplads, vanskelighed med at etablere en stabil rangorden). Overdrevent produktionsstress (overdrevene krav til dyrenes fysiologiske systemer, tidlig udsættelse pga. sygdomsproblemer). Utilstrækkeligt sundhedsopsyn (utilstrækkeligt opsyn, utilstrækkelig medicinsk behandling af især syge dyr med lav økonomisk værdi). Hårdhændet håndtering (unødvendige kirurgiske indgreb, stressfulde identifikationsmetoder, hårdhændet og smertefuld håndtering). Transportproblemer (stressfulde på- og aflæsninger, lang transport, sammenblanding af fremmede dyr). Stressfulde slagtemetoder (utilstrækkelig forebyggelse af frygt, utilstrækkelig eller inkonstant bedøvelse). Det ernæringsmæssige punkt vil i den efterfølgende artikel danne grundlag for en mere detaljeret gennemgang. På tilsvarende måde vil alle de øvrige punkter dog kunne uddybes i passende sammenhæng. 57

59 Søernes velfærd påvirkes af foderets sammensætning Ellen-Margrethe Vestergaard Danmarks JordbrugsForskning, Afdeling for Husdyrsundhed og Velfærd Det lovmæssige grundlag for velfærdsregulerende fodring I loven om hold af svin, herunder også i lov om hold af drægtige søer og gylte (lov nr. 404 af 26. juni 1998 med ændringer i lov nr. 433 af 31. maj 2000 og lov nr. 295 af 30. april 2003) står anført, at alle svin skal have permanent adgang til tilstrækkelig mængde halm eller andet manipulerbart materiale, der kan opfylde deres behov for beskæftigelses- og rodemateriale, desuden står det anført at drægtige søer og gylte skal have adgang til en tilstrækkelig mængde halm, fyldigt foder eller foder med højt fiberindhold, der kan give mæthedsfølelse og opfylde deres behov for at tygge. Intensionen med loven er således at forbedre velfærden for grisene, herunder at undgå uønsket, frustrationsbetinget adfærd eller udvikling af adfærdsbetingede skader på dyrene, som kan optræde ved langvarig konflikt mellem deres behov og den tilladte adgang til ressourcerne, f.eks. foder. Grise er meget lærenemme, nysgerrige og opsøgende dyr, som har behov for beskæftigelse og afveksling i deres nærmiljø. De er i vores indendørs systemer aktive i 3-4 timer af døgnet, og de benytter deres tryne i udpræget grad til at rode, snuse, puffe og finde ting, som kan smages på, tygges i og ædes. I naturlige omgivelser bruger grisen mellem 60 procent og 80 procent af den aktive tid i døgnet til at rode, æde og undersøge omgivelserne, og vores tamsvin har stadigvæk bevaret dette adfærdsmønster i fuldt omfang. Selvom forskellige former for beskæftigelsesmaterialer uden ernæringsværdi har været introduceret, vil sådanne former for legetøj, reb ol. kun beskæftige grisene kortvarigt, da nyhedsværdien hurtigt forsvinder, og nogen længerevarende velfærdsforbedrende effekt kan dermed i høj grad betvivles. Hvis grisen ikke har mulighed for at tilgodese rode- og undersøgebehovet på naturlig måde, kan dens naturlige adfærd påvirkes mod flere forskellige former for uønsket adfærd. Eksempler på disse er et øget aggressionsniveau ved kamp om adgang til foder, ved for høj belægningsgrad, hyppige sammenblandinger eller for ringe total arealer i stier med drægtige søer, stereotypier ved restriktiv opstaldning i stimulusfattige miljøer, samt manipulation af andre grise herunder øresutning, hale- og vulvabidning. De adfærdsmæssige tegn på reduceret velfærd vil således ofte indtræde tidligt i en problemfase, da adfærden er en meget følsom indikator for systemfejl. Uønsket adfærd vil derfor være en advarsel om et problem, som ved manglende indgreb kan udvikle sig til alvorlige sundhedsmæssige skader evt. med reduceret produktion som konsekvens. 58

60 Foretrukne grovfoderemner I forsøg gennemført ved Danmarks JordbrugsForskning i Afdelingen for Husdyrsundhed og Velfærd er det vist, at grise synes at foretrække grovfoder med et lavt tørstofindhold, et højt proteinindhold og en varieret struktur, ligesom de kan lide afgrøder, som smager sødt (jf. figur 1 og 2). Sådanne præferencer stemmer godt overens med de afgrøder, grise ville æde under naturlige forhold, da de er omnivore dyr med et tarmsystem, der ligner menneskers. Grisenes smag for hvad der er godt at æde synes altså at ligne vores smag. Det er også vist, at især bælgafgrøder har en optimal proteinsammensætning til svin, og i det ovennævnte forsøg foretrak dyrene klart ensilage bestående af havre, vikke og lupin fremfor 6 andre tilbudte grovfodermidler. Desuden ved vi, at grise selekterer bladdele, kerner og andre foderelementer som de kan udnytte, mens de fravælger stængler og andre dele af planterne, som kun vanskeligt kan udnyttes af selv udvoksede svin. Figur 1. Tid (sekunder) brugt til beskæftigelse med forskellige typer af grovfoder til store slagtesvin (ca. 80 kg), som var ad-libitum fodrede og gik i halmstrøede stier. Kilde: A.W. Olsen, E.-M. Vestergaard og Dybkjær, Animal Science, 2000, 70,

61 Figur 2. Døgnrytme for beskæftigelse med grovfoder Lyseblå cirkler angiver ensilage bestående af havre, vikke og lupin; Røde cirkler angiver gennemsnit af de 6 øvrige grovfodermidler, vist i figur 1. I det føromtalte forsøg (jvf. figur 2) var der en tydelig døgnrytme for beskæftigelse med grovfoderet, hvor der blev iagttaget en tydelig og markant top for aktivitet om formiddagen, mens aktiviteten om eftermiddagen var spredt over flere timer. Dette tydelige aktivitetsmønster er ligeledes i fuld overensstemmelse med grisens foretrukne døgnrytme, og svarer nøje til rytmen for vandoptagelsen. Denne døgnrytme for foder- og vandoptagelse udvikles meget hurtigt allerede efter fravænning, og med stigende alder og vægt falder antallet af måltider samt den totale ædetid, mens varigheden af det enkelte måltid stort set er konstant uanset alderen. Det er således optagekapaciteten (g/min) som er stigende med stigende vægt og alder (se tabel 1). Tabel 1. Svins foderoptagelse, antal måltider, omfang og varighed og sammenhæng med grisens egenvægt Vægt Måltid Omfang Varighed (kg) (antal) (gram) (min.) > >50 Ca til

62 De lange sultperioder Ved anvendelse af grovfoder til især drægtige søer og gylte som velfærdsfremmende potentiale er det især problemet med lange sultperioder hos disse dyr, der er i fokus. Ved tildeling af 2 FEs per dag, som dækker vedligeholdelsesbehovet, er foderet en stærkt begrænset ressource for dyrene, hvor fodermængden udgør langt under halvdelen af ad-libitum optagelsen. Når der fodres med stærkt energikoncentreret foder, især hvis hvede udgør en betragtelig andel, vil den beskedne fodermængde kunne optages (i løbet af ca. 5 minutter) og udnyttes særdeles hurtigt (indenfor 1-2 timer), hvorefter mave-tarmkanalen er tom indtil næste fodring. Et så energikoncentreret og fiberfattigt foder medfører høj risiko for mave-tarmblødninger og tarmdrejninger, hvilket da også har vist sig at udgøre et alvorligt sygdomsproblem, som har resulteret i dødelig udgang for godt 40 procent af alle selvdøde søer i 10 undersøgte besætninger, beskrevet i indlæg ved Danske Slagteriers årsmøde, oktober 2003 (Færre døde og aflivede søer, s ). Det er klart uacceptabelt af velfærdsmæssige grunde, hvis den praktiserede standardfodring resulterer i en dødelighed af et sådant omfang. Grovfoder som velfærdsfremmende potentiale Det potentiale, der eksisterer ved brug af grovfoder til især drægtige søer med et lavt vedligeholdelsesbehov, er begrundet i muligheden for at øge foderrationen uden samtidig at tilføre et overskud af energi. Ved øgning af foderets volumen er dette ikke længere en stærkt begrænset ressource på kun et par kilo foder pr. dag (evt. mindre mængde ved højt hvedeindhold) til en so på ca. 250 kg levende vægt. I forsøg gennemført ved Danmarks JordbrugsForskning, sammenlignede vi en bygbaseret kontrolblanding med en blanding indeholdende 50 procent pulpetter (en høj mængde opløselige fibre) og en blanding indeholdende 50 procent hvedeklid, grønmel og havreskaller (en høj mængde uopløselige fibre). Foderblandingerne er mere detaljeret beskrevet i artiklen af Viggo Danielsen om produktionsresultater fra forsøget. Forsøget viste, at det ved tildeling af fiberrige fodermidler var muligt at øge ædetiden fra ca. 5 minutter pr. fodring til minutter hos gylte fodret 2 gange dagligt (1 FEs pr. udfodring). Samtidig registrerede vi en reduceret rodeaktivitet efter fodringen og et overordnet fald i aktivitetsniveau efter fodring hos de fiberfodrede gylte. En længerevarende adfærdspåvirkning målt som reduceret aggressionsniveau påviste vi dog kun hos de gylte, der fik høj mængde opløselige fibre i foderet. Dette tyder således på, at mæthed ikke kun kan induceres over længere perioder blot ved at fylde mave-tarmsystemet med utilgængelige fiberkomponenter. Således tydede målinger af glukose og insulin fra blodet på, at den metabolisk betingede mæthed betød en meget væsentlig rolle for dyrenes adfærdsreaktioner. 61

63 Velfærd via fodring Hvordan kan vi således fremover forbedre søers velfærd via fodringen, ja vi kan dels tilgodese deres behov for beskæftigelse med fornuftige grovfodermidler, som de finder attraktive at æde og selektere kerner, blade mm. fra, dels kan vi i højere grad tilgodese søernes døgnrytme for æde-, drikke- og rodeadfærd ved at fodre dyrene på de tidspunkter af dagen, hvor de er højt motiverede for at æde. Vi kunne også sørge for at give gruppeopstaldede søer et reelt alternativ for grovfoderoptagelse, som vil kunne hjælpe de rangsvage dyr i gruppen til at sikre et fodertilskud som ikke foregår i hård konkurrence med de rangstærke dyr i gruppen. Ved i højere grad at tilgodese dyrenes motivation for at beskæftige sig med foder, vil det første punkt i en god velfærdsvurdering dermed være meget tættere på målet end under de nuværende omstændigheder i de fleste produktionssystemer. 62

64 Søer udnytter grovfoder bedre end slagtesvin Viggo Danielsen Danmarks JordbrugsForskning, Afdeling for Husdyrernæring og Fysiologi Det skyldes, at en stor del af kulhydraterne i grovfoder og fiberrige fodermidler er tungt fordøjelige. Ved planlægning af søernes fodring i forbindelse med anvendelse af grovfoder er det vigtigt, at man har et godt skøn for den fodringsmæssige værdi af de aktuelle foderemner. Foderværdien af et givet grovfodermiddel består i denne forbindelse af den ernæringsmæssige værdi samt de velfærds- og sundhedsregulerende egenskaber, som fodermidlet måtte være i besiddelse af. Her vil alene den ernæringsmæssige værdi foderets indhold og grisenes udnyttelse af næringsstoffer - for nogle relevante grovfodermidler til søer blive omtalt. Søer bedre end slagtesvin Generelt har søer en bedre udnyttelse af grovfoder og fiberrige fodermidler end slagtesvin. Det skyldes, at en relativ stor del af disse fodermidlers kulhydrater er tungt fordøjelige. Plantematerialets fibre bliver således ikke - som eksempelvis stivelse - optaget efter enzymatisk nedbrydning i mave og tyndtarm. Derimod passerer hovedparten af fibrene til den bageste del af tarmkanalen, hvor en betydelig del nedbrydes ved mikrobiel fermentering. 63

65 Som resultat heraf dannes der flygtige fedtsyrer, som absorberes og udnyttes energetisk af dyrene. Kapaciteten for den omtalte mikrobielle forgæring er ved en normal fodertildeling større ved søer end ved slagtesvin, hvorved udnyttelsen af næringsstoffer i fiberrige fodermidler og grovfoder bliver størst hos søerne. I figuren er vist nogle eksempler, hvor energiværdien af udvalgte fodermidler er bestemt ved fordøjeligheds- og balanceforsøg med både søer og slagtesvin. Ved fodersukkerroer og tørret sukkerroeaffald (pulpetter), som har et højt indhold af opløselige fibre, er der ikke stor forskel på indholdet af omsættelig energi til søer og slagtesvin. Derimod viser resultaterne for de forskellige partier af grønmel, som alle har et relativt højt indhold af uopløselige fibre, at søerne forholdsvis har en bedre energetisk udnyttelse end slagtesvin. Ny energivurdering Den forskellige udnyttelse af næringsstoffer for slagtesvin og søer bliver der taget højde for i det nye fodervurderingssystem, som i de sidste 1-2 år har været under indkøring. Systemet er nu officielt godkendt til foderstofkontrol af Plantedirektoratet med virkning fra den 1. april. Det nye system medfører blandt andet, at foderenheder (FE) til svin beregnes på to måder: 1) FEsv til slagtesvin + diegivende søer og 2) FEdr til drægtige søer. FEdr adskiller sig netop ved, at den fermenterbare del af de tungt fordøjelige kulhydrater er tillagt forøget værdi, mens energiværdien af fedt er mindre end for FEsv. Ved kontrol af foderet er det nu også muligt ved en udvidet EFOS analyse at adskille indholdet af kulhydrater, der forventes fordøjet i tyndtarmen eller fermenteret i den bageste del af tarmkanalen. Tabel 1 viser nogle eksempler på energiværdien af udvalgte fodermidler ved brug af det gamle og det nye vurderingssystem (fra Bedriftsløsning-svin). Det skal nævnes, at nogle af de nye værdier, der bruges til beregningerne for grovfodermidlerne bygger på et teoretisk skøn, da der ikke foreligger analyseresultater i fuldt omfang. Tabellen understreger, at fodermidlerne med grovfoderkarakter har den største energiværdi ved brug til drægtige søer. 64

66 Tabel 1. Energiindhold i udvalgte fodermidler* System Gammelt Nyt Nyt Pct. tørstof FEs FEsv FEdr Hvede 85 1,28 1,37 1,35 Byg 85 1,13 1,23 1,23 Pulpetter (sukkerroeaffald) 91 1,05 0,62 0,75 Hvedeklid 88 0,72 0,75 0,80 Grønpiller 92 0,44 0,42 0,51 Lucernepiller 91 0,57 0,53 0,60 Helsædsensilage (byg+ært) 30 0,76 0,68 0,74 Helsædsensilage (byg) 32 0,76 0,68 0,74 Majsensilage 27 0,76 0,68 0,75 * Foderenheder per kg tørstof. Fordøjelighedsforsøg med søer Vore fodermiddeltabeller, der bruges som grundlag for optimering af foderblandinger, er forsynet med fordøjelighedskoefficienter, som er fremkommet ved gennemførelse af fordøjelighedsforsøg med slagtesvin ved Danmarks JordbrugsForskning. Der er imidlertid også gennemført fordøjelighedsforsøg med grovfoder til søer. Et udpluk af resultaterne er vist i tabel 2. Ved forsøgene blev energiværdien af fodermidlerne estimeret efter det gamle fodervurderingssystem (FEs). Tabel 2. FEs i udvalgte grovfodermidler* Antal Pct. Fibre, pct FEs/kg Partier Tørstof af tørstof tørstof Helsædsensilage, byg ,77-0,85 Helsædsensilage, byg+ært ,73-0,83 Majsensilage ,75-0,78 Græsgrønmel ,56-0,98 Græsensilage ,81 Fodersukkerroer ,11 * bestemt ved fordøjelighedsforsøg med søer Det ses af tabel 2, at de forskellige partier og typer af ensilage kun udviste begrænset variation i indhold af FEs i tørstof. Variationen i grønmel var større, mens fodersukkerroer var på næsten samme energiniveau som byg. Ved sammenligning af tabellerne 1 og 2 ses, at der for de forskellige ensilagetyper ikke er væsentlig forskel på den gamle FEs og den nye FEdr, og niveauerne er i overensstemmelse med fordøjelighedsforsøgene med søer. Mange muligheder Potentialet for anvendelse af grovfoder og fiberrige fodermidler er minimalt ved diegivende 65

67 søer, da det vil begrænse deres energioptagelse. Derimod er drægtige søer i stand til at optage og udnytte grovfoder i betydende mængder. Eksempelvis har vi registreret, at fodersukkerroer og god ensilage ved tildeling efter ædelyst optages i mængder, der svarer til 1-1,5 FEs daglig. I de første 3 måneder af drægtigheden vil søerne således med adgang til den slags grovfoder kunne dække halvdelen af deres energibehov herfra. De tørre fiberrige produkter, der som regel kan indgå i de færdige drægtighedsblandinger, kan også udgøre en betragtelig del. Ved anvendelse af eksempelvis pulpetter, grønmel og hvedeklid i forskellige kombinationer vil de uden problemer kunne indgå med 50 procent af blandingen. Desværre er der en ulempe ved grovfoder og fiberrige fodermidler, som man skal være opmærksom på. Grisenes fordøjelighed af fodermidlernes protein og proteinets biologiske værdi er relativ lav. Derfor skal der være ekstra fokus på, at de planlagte foderrationer opfylder søernes aminosyrebehov ved et så lavt proteinniveau som muligt. Sådan gøres foderet til drægtige søer bedre 1) Mere fiberrige, fyldende og energifattige blandinger og/eller tildeling af grovfoder som supplement. 2) Mere byg og havre på bekostning af hvede. 3) Mere af fiberrige fodermidler som eksempelvis pulpetter, hvedeklid og grønmel. 4) Restriktiv individuel tildeling af kraftfoder suppleret med grovfoder- eksempelvis i form af ensilage eller fodersukkerroer- efter fuldstændig eller tilnærmet ædelyst. 66

68 Grovfoder og fiberrigt foder er udmærket til drægtige søer Viggo Danielsen Danmarks JordbrugsForskning, Afdeling for Husdyrernæring og Fysiologi Det er imidlertid vigtigt, at den daglige fodertildeling kan styres individuelt under hensyntagen til soens huld. Ved Danmarks JordbrugsForskning er der gennemført flere forsøg med grovfoder og fiberrige fodermidler til drægtige søer. Dels fordøjeligheds- og balanceforsøg med henblik på fodervurdering, dels basale fysiologiske undersøgelser og adfærdsstudier og endelig mere produktionsorienterede forsøg, hvor effekten på blandt andet søernes reproduktion er undersøgt. I flere tilfælde har de forskellige typer af forsøg været kombinerede. Efterfølgende omtales et forsøg, hvor effekten af fiberrige foderblandinger på søernes produktionsresultater har været undersøgt. Søerne var i forsøgsperioden opstaldet under konventionelle forhold på Forskningscenter Foulum, hvor de blev tildelt tre forskellige drægtighedsblandinger. Foderblandinger I det omtalte forsøg var det hensigten at sammenligne en enkelt sammensat kontrolblanding med to andre drægtigheds blandinger indeholdende store mængder af henholdsvis opløselige og uopløselige fibre. Blandingernes sammensætning fremgår af tabel 1. Som kilde for højt indhold af opløselige fibre valgtes tørret sukkerroeaffald (pulpetter) med 50 procent af foderet, og højt indhold af uopløselige fibre blev opnået med fodermidlerne græsgrønmel, hvedeklid og havreskalmel, ligeledes med tilsammen 50 procent af foderblandingen. Tabel 1. Foderblandinger Foderblanding Kontrol Pulpetter Fibermix Procent Pulpetter 0 50,0 0 Græsgrønmel ,0 Hvedeklid ,0 Havreskalmel ,0 Byg og sojaskrå 92,8 43,5 44,5 Andet 7,2 6,5 5,5 Gram per kg tørstof Opløselige fibre Uopløselige fibre FEs Per kg blanding 1,06 0,99 0,80 67

69 Som det også fremgår af tabel 1 medførte tilsætning af tørret sukkerroeaffald en betydelig stigning i både opløselige og uopløselige fibre, mens de andre fiberkilder, som blev tilsat i blanding 3, alene forøgede indholdet af uopløselige fibre. Konsekvenserne for blandingernes energiindhold, beregnet på grundlag af analyser, viser, at FEs pr kg blanding blev reduceret med henholdsvis 7 og 25 procent. Tre kuld pr. so Der blev indsat 40 søer på hver af de tre drægtighedsblandinger. Det blev tilstræbt, at søerne uanset blandingernes energiindhold blev tildelt samme daglige mængde af netto energi, stigende fra 2,0 FEs i begyndelsen til 3,3 FEs pr. dag i slutningen af drægtigheden. Umiddelbart før faring skiftede alle over til en standard diegivningsblanding, som efter faring blev tildelt efter tilnærmet ædelyst. Efter fravænning ved 28 dage blev startet med samme drægtighedsblanding, som tidligere anvendt. Søerne forblev i forsøget gennem tre reproduktionsomgange. Foderforbrug og vækst Søerne, som fik blanding med pulpetter, havde lidt mindre foderoptagelse (FEs) under drægtigheden end søerne på de to andre blandinger (tabel 2). Til gengæld var deres ædelyst i diegivningsperioden lidt større, hvorved forskellen i samlet foderforbrug for de to perioder blev udlignet. Af tabel 2 fremgår også, at holdet, der fik fibermix, havde den største tilvækst i drægtighedsperioden. Vægttabet i forbindelse med faring var imidlertid større for de to fiberhold end for kontrolholdet. Der var ikke signifikant forskel på søernes vægttab i laktationsperioden. Tabel 2. Resultater Foderblanding Kontrol Pulpetter Fibermix Foder i drægtighed Kg blanding FEs i alt Vægtændring, kg Per drægtighed Faring og diegivn Kuldstørrelse Levendefødte 10,8 10,9 10,7 Fravænnet 9,5 9,3 9,3 Gns.-vægt per gris, kg Ved fødsel 1,62 1,47 1,65 Ved fravænning 8,41 8,13 8,38 68

70 Reproduktion Kuldstørrelsen og pattegrisenes vægt ved fødsel og fravænning som gennemsnit af alle tre reproduktionsomgange er også vist i tabel 2. Hverken ved fødsel eller fravænning var der væsentlig forskel på holdenes kuldstørrelse. Derimod blev der konstateret signifikant forskel på grisenes fødselsvægt, idet holdet på sukkerroeaffald havde en lavere vægt end de to andre hold. Ved fravænning kunne der ikke påvises signifikant forskel på grisenes gennemsnitsvægt. Andre reproduktionsegenskaber ved søerne, som goldperiodens længde, omløbninger og drægtighedsforhold var ikke forskellige for de tre forsøgsbehandlinger. På baggrund af resultaterne fra dette forsøg kan det derfor konkluderes, at de tre forskellige drægtighedsblandinger ikke medførte afgørende forskel på produktionsresultaterne. Ved fodring efter norm tyder det på, at 50 procent tørret sukkerroeaffald i foderblandingen er tæt ved den øvre grænse for foderoptagelse ved nogle søer. Ved iblanding af denne mængde er der endvidere risiko for en reduceret fødselsvægt på pattegrisene. I forsøget havde dette ikke negative konsekvenser af betydning. Blandingen indeholdende græsgrønmel, hvedeklid og havreskalmel gav resultater, der var næsten sammenfaldende med kontrolholdet. Andre resultater Undersøgelser ved Den rullende Afprøvning under Landsudvalget for Svin viser i overensstemmelse med det ovenfor omtalte forsøg, at grisenes fødselsvægt kan blive påvirket negativt efter fodring af drægtige søer med store mængder af sukkerroeaffald. Bortset herfra har der ved normal restriktiv tildeling af fiberrige foderrationer ikke været uheldige påvirkninger af produktionsresultaterne. Afprøvning af fuldfoderblandinger, som ved brug af blandt andet sukkerroeaffald, hvedeklid og grønmel var designet til fodring af løsgående drægtige søer efter ædelyst, har imidlertid vist, at dette koncept ikke er velegnet. Søernes foderforbrug bliver generelt for stort og der opstår risiko for reduceret kuldstørrelse. Flere løsninger Det kan konkluderes, at drægtige søer kan tildeles foderrationer med grovfoder eller et højt indhold af fibre fra forskellige kilder uden negativ indflydelse på deres produktionsresultater. Ved formulering af foderets sammensætning kan der derfor også tages betydeligt hensyn til indflydelsen på søernes velfærd og sundhed. Det er imidlertid vigtigt, at den daglige fodertildeling kan styres individuelt under hensyntagen til soens huld. Dette gælder uanset, om der anvendes en fiberrig fuldfoderblanding eller en mere energirig kraftfoderblanding, som suppleres med fri eller restriktiv adgang til grovfoder. 69

71 Drægtighedsfoder skal indeholde meget træstof Viggo Danielsen Danmarks JordbrugsForskning, Afdeling for Husdyrernæring og Fysiologi Brug af én foderblanding til alle søer i besætningen er praktisk og bekvemt. Såfremt blandingen er hensigtsmæssigt sammensat af sunde fodermidler, så den opfylder kravene til indhold af næringsstoffer til diegivende søer, er velsmagende, samt har en passende formalingsgrad og fysisk beskaffenhed, vil der sikkert kunne skabes gode og tilfredsstillende produktionsresultater. Der er imidlertid flere gode grunde til at anvende mere end én blanding i sobesætningen. Som omtalt i nogle af de tidligere artikler er kravene til foder meget forskellige for golde, drægtige og diegivende søer. I en effektiv, miljø- og dyrevenlig produktion ønsker vi at udnytte resurserne bedst muligt. Vi kommer derfor ikke udenom, at der skal anvendes mindst to foderblandinger til søerne. Med to blandinger kan man komme tættere på at opfylde søernes næringsstofkrav, specielt kravene til livsnødvendige aminosyrer og fosfor. Endvidere kan man ved valg af fodermidler til to blandinger bedre tilgodese de forskellige ønsker om energiindhold, struktur og velfærdsregulerende egenskaber i foder til henholdsvis drægtige og diegivende søer. Endelig kan udskillelsen af kvælstof og fosfor i gødning og urin reduceres, når der anvendes to blandinger i stedet for en. Det fremgår af nogle af de tidligere artikler, at foder til drægtige søer adskiller sig fra diegivningsfoder ved, at der kræves et mindre indhold af protein og essentielle aminosyrer samt af kalcium og fosfor. Endvidere er det et krav, at indholdet af træstof/fibre i foderrationen til de drægtige søer er forholdsvis højt, så energiindholdet bliver relativ lavt og foderet derved gives nogle positive velfærds- og sundhedsmæssige egenskaber. Som nævnt i artiklen af Ellen-Margrethe Vestergaard side er øget tilførsel af opløselige fibre nødvendig for en positiv adfærdspåvirkning med nedsat aggressionsniveau hos søerne. Med baggrund i de hidtil opnåede forsøgsresultater antager vi derfor, at vi med fordel kan øge foderets fiberindhold ved at satse på kilder, der i kombination tilfører både opløselige og uopløselige fibre i rimelige mængder. Flere muligheder I praksis kan kravene til fodring af de drægtige søer opfyldes på forskellige måder, - med forskellige fodringsstrategier: 1) En drægtighedsblanding, som anvendes alene. 2) En kraftfoderblanding, som anvendes med supplement af grovfoder. 70

72 3) En fuldfoderblanding bestående af kraftfoder og grovfoder. Den første løsning vil være den mest relevante i staldsystemer, hvor søerne står individuelt i bokse eller båse, mens de to andre løsninger er mest velegnede til løsgående søer i grupper. Det skal understreges, at det ved alle tre løsninger er nødvendigt, at den daglige fodertildeling kan styres under hensyntagen til søernes huld og stadium i drægtigheden. Dog kan der ved løsning 2 fodres med supplerende grovfoder efter ædelyst. I tabel 1 er listet nogle af de mest relevante fodermidler til drægtige søer. Maksimum angiver anbefalede største mængde i en normal foderblanding, som det er angivet af Landsudvalget for Svin. Endvidere vises nogle eksempler på sammensætning af foder, som refererer til de ovenfor nævnte principper. I eksemplerne er der ikke angivet eksakte forslag til indhold af de enkelte fodermidler i blandingerne, men derimod forslag til interval, der kan anvendes som udgangspunkt for optimering. Analyseresultater og prisforhold for fodermidlerne kan derfor også tages i betragtning. Det er forudsat, at de officielle normer for protein, aminosyrer, mineraler og vitaminer er opfyldt. Tabel 1. Eksempler på foderblandinger til drægtige søer Eksempel Anvendelse Maximum 1 Alene +Grovfoder Fuldfoder Procent Byg Hvede 80 (30) Pulpetter Grønmel Havreskalmel Hvedeklid Rapskage, fedtrig Solsikkeskrå Sojaskrå Mineraler m.v Ensilage Supplerende grovfoder Intet Ensilage Intet Daglig - ca. 1 FE dr - 1) Efter Landsudvalget for svin. 2) Hvis stråforkortet. 3) Mikromineraler, vitaminer og aminosyrer. Drægtighedsblanding I eksempel 1, der er en færdigblanding til anvendelse alene, indgår byg som eneste kornart. 71

73 Byg giver en bedre tilførsel af fibre end hvede, da de to kornarters indhold er henholdsvis 220 og 140 gram pr. kg tørstof. De efterfølgende 6 fodermidler er alle gode fiberkilder. Pulpetter (tørret sukkerroeaffald) har det største fiberindhold med ca. 800 gram pr. kg tørstof, og adskiller sig fra de øvrige ved at ca. halvdelen heraf er opløselige fibre. Som modsætning hertil kan nævnes havreskalmel, hvor stort set hele indholdet af fibre på 650 gram pr. kg tørstof hører til gruppen af uopløselige fibre. Blandingen i eksempel 1, der har en meget alsidig sammensætning, vil typisk have et energiindhold på FE dr pr. 100 kg. Sammensætningen kan uden væsentlig risiko forenkles ved at undlade to-tre fodermidler og samtidig kompensere med andre af de anvendte. Adgang til grovfoder Blandingen i eksempel 2, der er beregnet til anvendelse sammen med grovfoder i form af ensilage, har til gengæld en enkel sammensætning. Ved anvendelse af ensilage af en god kvalitet og tildeling efter ædelyst (eller næsten), antager vi, at de velfærdsfremmende egenskaber ved foderet vil være opfyldt. Ved sammensætning af kraftfoderblandingen er det derfor ikke nødvendigt ved valg af fodermidler at tage særligt hensyn til fiberindhold og energikoncentration. Erfaringerne fra forskellige undersøgelser viser, at søerne let er i stand til at optage 1 FE dr daglig i grovfoder (4-5 kg ensilage). Som udgangspunkt i planlægningen kan man derfor kalkulere med et forhold på 1 FE dr i kraftfoder til 1 FE dr i grovfoder. Da ensilage kan være fremstillet af eksempelvis forskellige typer af helsæd, kløver-græs eller majs, vil det være en fordel at have analyseresultater, når foderet skal optimeres. Det supplerende grovfoder kan også helt eller delvis bestå af fodersukkerroer, hvis tørstof har en høj energiværdi til søer. Man skal imidlertid være opmærksom på, at roerne har et relativ lavt indhold af protein og essentielle aminosyrer. Fuldfoderblanding Har man ønsker om og tekniske muligheder for at anvende og styre tildeling af en fuldfoderblanding til drægtige søer gives et forslag i eksempel 3. Blandingen vil typisk indeholde FE dr pr. 100 kg, hvilket gør den bedst egnet i de første ca. 3 måneder af drægtigheden, hvor foderstyrken som regel er 2-2,5 FE dr daglig. Ved en øget foderstyrke i slutningen af drægtigheden til f.eks. 3 FE dr daglig vil det svare til 6-7 kg foder, hvilket vil være i overkanten for nogle søer. Anvendelse af en fuldfoderblanding i den sidste del af drægtigheden kræver derfor, at blandingen indeholder lidt mere kraftfoder, eller at de højdrægtige søer kan sikres de øgede næringsstofkrav på anden måde. Halm Søer, der har adgang til at æde halm af god kvalitet, vil i nogen grad få tilført uopløselige fibre. Halmen vil påvirke deres adfærd, og der vil antageligt være en positiv virkning på mavetarmkanalen. Den ernæringsmæssige værdi af halmen vil imidlertid ikke være positiv. Flere forsøg har vist, at halmens bidrag af nettoenergi (FEs) er svagt negativ. Ludbehandling eller 72

74 ammoniakbehandling af halmen har været i stand til at forbedre udnyttelsen. Generelt kan man derfor kun forvente en velfærds- og sundhedsfremmende effekt og ikke regne med ernæringsmæssig værdi af betydning. 73

75 Diegivningsblandinger skal være fulde af energi Viggo Danielsen Danmarks JordbrugsForskning, Afdeling for Husdyrernæring og Fysiologi Blandinger til diegivende søer skal være energirige og velsmagende for søerne. Hvis dette ikke er tilfældet, bliver energioptagelsen begrænset, søernes vægttab bliver forøget og mælkeproduktionen bliver reduceret. Konsekvenserne heraf bliver forringet velfærd, eventuelt i form af skuldersår m.v., reproduktionsproblemer samt for ringe levedygtighed og tilvækst hos pattegrisene. Ved valget af fodermidler skal der derfor lægges vægt på både deres indhold af næringsstoffer, energiværdi og smagelighed. Samtidig kan en vis alsidighed i valget af foderemner være fordelagtig. Efterhånden som det er blevet mere almindeligt at anvende både en drægtigheds- og en diegivningsblanding har der været interesse for, om det af tilvænningsmæssige årsager kan være en fordel at have de samme eller lignende fodermidler repræsenteret i begge blandinger. Hvis man ikke laver en gradvis overgang fra den ene blanding til den anden, vil søerne normalt skifte til drægtighedsfoder fra dag til dag efter løbning og til diegivningsfoder i forbindelse med indflytning i farestalden. Hvis blandingerne er meget forskellige med hensyn til indhold af fibre, let fordøjelige kulhydrater og fedt vil det, specielt i relation til fermentering af fibre, påvirke mikrofloraens sammensætning i mave-tarmkanalen. Det er derfor et spørgsmål, om den mikrobielle tilpasning i forbindelse med foderskiftet kan fremmes ved at lade de fleste af fodermidlerne være repræsenteret (i forskellig mængde) i begge blandinger. Iagttagelser viser, at den mikrobielle tilpasning efter foderskift normalt vil tage 1-2 uger, men det er ikke konstateret, om det har nævneværdig indflydelse på søernes udnyttelse af foderet. To forslag I tabel 1 vises to modeller for sammensætning af diegivningsblandinger, hvor de viste intervaller kan bruges som udgangspunkt. I det første eksempel er der valgt en enkel sammensætning med få fodermidler, mens der i det andet eksempel er medtaget flere fiberrige emner med hensyntagen til sammensætningen af de på side 71 viste drægtighedsblandinger. Det er forudsat, at de officielle normer for protein, aminosyrer, mineraler og vitaminer er opfyldt. Som det fremgår af eksemplerne i tabel 1 er der foreslået betydelige mængder af både byg og hvede. I de seneste år har hvede været det mest dominerende fodermiddel i blandinger til diegivende søer. Det har der været flere gode grunde til, da hvede er vores mest energirige kornart, som søerne gerne optager. Samtidig har hvede været prismæssig konkurrencedygtig. Med den stigende opmærksomhed på grisenes velfærd og sundhed som baggrund er det imidlertid relevant at stille spørgsmålstegn ved det hensigtsmæssige i en ensidig anvendelse af hvede som kornfoder. 74

76 Tabel 1. Eksempler på foderblandinger til diegivende søer Eksempel 1 2 Procent Byg Hvede Fiskemel Sojaskrå Rapskage, fedtrig Solsikkeskrå Fedt/olie Pulpetter Grønmel Mineraler m.v.* * Mikromineraler, vitaminer og aminosyrer. Med vores nuværende viden må vi regne med, at hvede som ensidig kornfoder til diegivende søer (specielt efter fin formaling) vil give forøget risiko for beskadigelser i mave-tarmkanalen. Det vil derfor være rimeligt at forebygge den slags problemer ved at kombinere hvede med andre kornarter som først og fremmest byg, evt. havre og triticale. Majs betragtes også med god grund som et fortrinligt fodermiddel til diegivende søer. Fra visse sider har det været et ønske, at majs skulle indgå i diegivningsblandinger som en del af kornfoderet. Ved sammenligning af majs og hvede er deres ernæringsmæssige værdi imidlertid ikke meget forskellig. Det kan derfor ikke forventes, at udskiftning af eksempelvis procent hvede med en tilsvarende mængde af majs vil give en betydende forbedring af blandingen. Ved at inddrage majs i blandingen bliver den mere alsidig og muligvis en smule mere attraktiv og stimulerende for foderoptagelsen, men ernæringsmæssigt kan 1 FE sv i majs og hvede stort set sidestilles. Valget af proteinfodermidler til diegivningsfoder kan, som vist i eksempel 1, gøres meget enkelt, idet det kan løses med sojaskrå. Uanset hvilke proteinkilder, der vælges, skal man af hensyn til udskillelsen af kvælstof påregne tilsætning af frie aminosyrer som lysin, evt. methionin og treonin. Fiskemel behøver ikke under alle omstændigheder at være et krav, men aminosyresammensætningen er ideel og foderoptagelsen kan under visse omstændigheder stimuleres. Derfor kan det som i eksempel 2 være relevant, at det indgår sammen med de fiberrige fodermidler. Høj energikoncentration For at sikre en tilfredsstillende energioptagelse må blandingen gerne indeholde FE sv 75

77 pr. 100 kg. Dette krav kan kun opfyldes, hvis der tilsættes fedt eller olie, som bidrager med 3-4 FE sv pr. kg. Teknisk svinefedt og forskellige vegetabilske olier, eventuelt i kombination, kan anvendes. Som det fremgår af tabel 1 skal der af hensyn til energikoncentrationen tilsættes mere i eksempel 2 (5-7 %) end i eksempel 1 (4-6%). I et af de sidst gennemførte forsøg med fedt til diegivende søer ved Danmarks Jordbrugs- Forskning blev foder uden fedttilsætning sammenlignet med 8 % tilsætning af animalsk fedt, rapsolie, kokosolie, palmeolie eller solsikkeolie. Resultaterne viste, at de anvendte fedttyper forbedrede søernes energioptagelse og øgede udskillelsen af fedt og energi til somælken, hvilket forbedrede kuldets tilvækst i dieperioden. Andre forsøg viser, at fiberrige fodermidler i et vist omfang kan indgå i diegivningsfoder uden negative effekter på mælkeydelse og kuldresultater, når der samtidig kompenseres med fedt. Til afslutning skal det fremhæves, at en lang række forhold kan begrænse de diegivende søers foderoptagelse, selvom der anvendes en velafbalanceret blanding med gode og sunde fodermidler. Nogle af stikordene hedder: Fede søer, fin formaling, smuldrige piller, utilstækkelig vandforsyning, høj staldtemperatur. 76

78 Søer på friland har fem procent højere energibehov end inde-søer Vivi Aarestrup Moustsen, Landsudvalget for Svin, Danske Slagterier og Anne Grete Kongsted, Danmarks JordbrugsForskning, Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø En væsentlig omkostning i frilandssohold er udgifter til foder. Et foderforbrug udover søernes behov påvirker således landmandens økonomi, men påvirker også miljøet negativt og bør selvfølgelig undgås eller i hvert fald begrænses. Frilandsproduktionen er presset. En lav rente, miljøkrav, utilfredsstillende produktivitet, høje omkostninger mm. har fået en del frilandsproducenter til at flytte deres produktion indendørs. En væsentlig omkostning i frilandssohold er udgifter til foder. Et foderforbrug udover søernes behov påvirker således landmandens økonomi, men påvirker også miljøet negativt og bør selvfølgelig undgås eller i hvert fald begrænses. Hvad er så søernes behov, når de er på friland? Adskiller det sig og i givet fald, hvordan fra behovet, når de er indendørs? Der er selvfølgelig nogle oplagte områder, hvor søer på friland adskiller sig fra traditionel indendørs opstaldede søer. For det første har søerne rig mulighed for at bevæge sig det kræver ekstra energi. For det andet er søerne i perioder udsat for temperaturer under deres termoneutrale zone det kræver energi. Og for det tredje er der eksempler på frilandsbesætninger, hvor grisene har en høj fravænningsvægt og det vil sige, at søerne har haft en høj mælkeydelse og også det kræver energi. Energibehov Der er således to-tre forhold, som begrunder, at søer på friland har et øget energibehov sammenlignet med søer opstaldet under kontrollerede forhold indendørs. Hvor meget større deres energibehov er, kan være vanskeligt at fastlægge præcist, men som nedenstående overvejelser tyder på, er energibehovet for søer på friland måske ikke så meget højere end energibehovet for søer opstaldet indendørs. Fordi, selvom udetemperaturen i perioder er under søernes termoneutrale zone og de således har behov for energi for at opretholde deres kropstemperatur, så er søerne jo ikke ude hele døgnet. En del af døgnet ligger de inde i hytterne, hvor klimaet ikke er væsentligt forskelligt fra mange stalde. Med hensyn til motion hvor langt går søer på friland? Der er ikke lavet undersøgelser af dette, men hvis man som frilandsproducent kender dimensionerne på sine folde, så kan man jo 77

79 lave et lille tanke-eksperiment. Hvis en farefold fx måler 36 m x 37 m og dermed er ca kvm kan man stille sig selv spørgsmålet, hvor mange gange i løbet af en dag, at den diegivende so vandrer fra den ene ende af folden til den anden. Konklusionen er, at selvom søer på friland har fri bevægelighed, så er det ikke flere kilometer om dagen, at de motionerer. Modelberegninger viser, at i gennemsnit set over hele året er energibehovet for søer på friland sandsynligvis ikke mere end fem procent over energibehovet for søer inde. Det er desuden meget vigtigt at være opmærksom på, at der KUN er et øget energibehov for søer på friland hverken motion eller temperatur øger søernes behov for fx protein og fosfor. Men miljøet påvirkes ved et øget foderforbrug. Hvis fx diegivende søer tildeles fem pct. mere foder uden at indholdet af protein og fosfor ændres medfører det ca. 20 kg kvælstof og 4 kg fosfor mere per ha (se tabel 1). Tabel 1. Eksempler på næringsstofbalancer (N og P) i farefolde ved stigning i fodertildeling på fem pct. eller stigning i belægning med en so/ha Ændringer i: Beregnet behov 1,2,3 Fodertildeling Belægning Fes/dag før faring 3,5 3,7 3,5 Pct. råprotein i foder 16,8 16,8 16,8 Gram fosfor i foder 4 4,8 4,8 4,8 Fes/dag efter faring 8,0 8,4 8,0 Pct. råprotein i foder 16,8 16,8 16,8 Gram fosfor i foder 4 4,8 5,04 4,8 Antal søer per ha 7,5 7,5 8,5 m 2 per so Kg N/ha/år Kg P/ha/år Forudsætninger: 1) Søerne er indsat syv dage før forventet faring, diegivningsperioden er 27 dage, foldene er tomme 1 dag, før der indsættes et nyt hold søer. 2) Der fravænnes 10,5 grise per kuld, fravænningsvægten er 8 kg per gris. 3) Foderstyrken er 1 FEs per kg foder. 4) Fordøjeligheden af fosfor er 56 pct. 5) Ammoniakfordampning fra foldarealerne er 16 pct. For at begrænse fodertildelingen er det især for drægtige søer muligt at dække en del af behovet for energi ved afgræsning dette kan der læses mere om i artiklen Muligheder for afgræsning og anvendelse af andet grovfoder. Hvad er så forklaringen på et ofte betydeligt større foderforbrug i frilandsbesætninger sam- 78

80 menlignet med indendørs? Dette kan der læses mere om i artiklen Sådan undgås foderspild og overfodring på side

81 Afgræsning sparer foder Viggo Danielsen Danmarks JordbrugsForskning, Afdeling for Husdyrernæring og Fysiologi For alle producenter med søer på friland er der gode muligheder for at udnytte græsmarken og derved spare noget af det traditionelle kraftfoder. For alle frilands-producenter er den væsentligste begrundelse for at vælge denne produktionsform de relativt lave etableringsomkostninger, mens økologiske producenter med grisene på friland samtidig kan imødekomme en stor del af de specielle krav, der stilles til den økologiske produktion. For alle producenter med søer på friland er der imidlertid gode muligheder for at udnytte græsmarken og derved spare noget af det traditionelle kraftfoder. Det areal, der kræves til de udegående søer, skal derfor ikke alene betragtes som opholdsareal til erstatning for stalde, men det skal også ses som et værdifuldt potentiale for foderforsyning specielt til drægtige søer. I praksis er der meget store variationer i udnyttelsen af græsmarkerne til frilandssøer. Det skyldes, at græsdække og -vækst er påvirket af mange forskellige faktorer. Valget af græsblanding, belægningsgrad, tidspunkt for ibrugtagning og afgræsnings-strategi samt næseringning af søerne er nogle af de meget betydende faktorer. Forsøg med afgræsning Ved Danmarks JordbrugsForskning har der i nogle år været gennemført forsøg med fodring af drægtige søer på friland. Nogle af forsøgene er blevet udført i den økologiske besætning på Rugballegård, hvor der blandt andet blev sat fokus på udnyttelsen af kløvergræs ved forskellige afgræsningssystemer. I et af forsøgene blev en kontrolgruppe med græssende søer, der gik alene i foldene (ca. 10 stk. pr. fold), sammenlignet med samgræsning, hvor søerne gik i folde med kvier (ca. 10 søer plus 8 kvier pr. fold). Endvidere blev der også sammenlignet med vekselgræsning, hvor søer og kvier byttede folde én gang om ugen (ca. 10 søer / 8 kvier pr. fold). Afgræsningsforsøget blev gennemført over to år. Det første år blev alle ovennævnte grupper sammenlignet, mens det andet år kun omfattede kontrolgruppen og samgræsning. Det første år blev der benyttet en 2.-års græsmark, som var udlagt med rajgræs og hvidkløver, og året efter en ny mark, hvor der udover rajgræs og hvidkløver også var udlagt rødkløver og timothe. Det afsatte areal pr. so var på 700 kvm. Afgræsningsperioden startede i begyndelsen af maj og 80

82 varede i fem måneder. I starten af perioden, hvor græsvæksten var stor, blev det tilgængelige areal begrænset betydeligt, hvorefter det gradvis blev udvidet til at omfatte hele det afsatte areal. I mellemtiden blev der fra det ubenyttede areal taget slæt til ensilering. Tildeling af kraftfoder til søerne blev reguleret efter udbuddet af græs og søernes tilvækst. De fik tildelt kraftfoder i individuelle foderbokse én gang daglig, og de blev vejet hver 14. dag. På basis af søernes tilvækst og tildeling af kraftfoder blev deres optagelse af græs beregnet. God græsoptagelse og tilvækst Tabel 1 viser nogle resultater fra det første forsøg. Den anførte belægningsgrad er beregnet som gennemsnit for det reelt af dyrene benyttede areal for hele afgræsnings perioden. Det ses af tabel 1, at søerne i alle tre grupper havde en tilfredsstillende daglig tilvækst på over 500 gram. Tilvæksten var størst for de to grupper, der var i sam- eller vekselgræsning med kvier, og søernes daglige græsoptagelse blev beregnet til 1,2-1,3 FEs. Det skal her nævnes, at samgræsning af arbejdsmæssige grunde er at foretrække for vekselgræsning. Tabel 1. Belægning på kløvergræs samt foderoptagelse og tilvækst for søer i forsøg 1 System Kontrol Samgræsning Vekselgræsning Belægning per ha (gennemsnit) Søer Kvier 0 5,5 5,5 FEs, daglig per so Foderblanding 1,5 1,5 1,5 Kløvergræs 1,2 1,2 1,3 Daglig tilvækst, gram Tabel 2 viser tilsvarende resultater for det andet forsøg. Den gennemsnitlige belægningsgrad i løbet af afgræsnings perioden var i dette forsøg lidt højere end i det første. På trods heraf var det muligt at holde en tilfredsstillende tilvækst på søerne ved en mindre tildeling af kraftfoder. Optagelsen af græs for søerne blev i dette tilfælde beregnet til at svare til 1,5-1,6 FEs daglig. Tabel 2. Belægning på kløvergræs samt foderoptagelse og tilvækst for søer i forsøg 2 System Kontrol Samgræsning Belægning per ha (gennemsnit) Søer 19 8 Kvier 0 5,7 FEs, daglig per so Foderblanding 1,3 1,3 Kløvergræs 1,5 1,6 Daglig tilvækst, gram

83 I et nyere forsøg, som endnu ikke er helt afsluttet, studeres afgræsning med drægtige søer i skiftefolde. Systemet omfatter tre folde, som på skift afgræsses af søerne i én uge ad gangen. Erfaringerne fra forsøget er gode, og søernes optagelse af kløvergræs har været på højde med det sidste af de ovenfor nævnte forsøg. Betydende potentiale i afgræsning De her omtalte resultater viser, at drægtige søer på friland under gode betingelser kan få en meget betydelig del af deres foderbehov dækket ved afgræsning. Derimod skal man ikke regne med, at diegivende søer kan bidrage særlig meget til foderforsyningen med afgræsning. En høj foderstyrke med kraftfoder, som er nødvendig af hensyn til mælkeydelsen, sætter grænser for græsoptagelse af betydning. Til slut skal nævnes, at søerne på Rugballegård udenfor afgræsnings perioden har fået tildelt kløvergræs ensilage eller fodersukkerroer. Erfaringerne viser, at de drægtige søer dagligt kan optage mindst 1 FEs af disse fodermidler. Bedre udnyttelse af græsmarken Beskyt græsmarken i efterår og vinter ingen dyr udenfor den egentlige afgræsningsperiode. Tag marken i brug, når den kan bidrage rimeligt til afgræsning evt, slutning af april. Begræns arealet i begyndelsen, hvor græsvæksten er stor. Det er vigtigt, at dyrene kan følge med. Udvid gradvis, og tag slæt på det ikke afgræssede areal. Benyt evt. samgræsning med kvæg eller et system med skiftefolde. Brug næseringning af søerne. Tilpas tildeling af kraftfoder 82

84 Sådan undgås foderspild og overfodring Anne Grete Kongsted, Danmarks JordbrugsForskning, Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø og Vivi Aarestrup Moustsen, Landsudvalget for Svin, Danske Slagterier Frilandsbesætninger har ofte et højere foderforbrug end besætninger med indendørs opstaldede søer. En del af dette merforbrug kan forklares ved et større behov som følge af behov til bevægelse og temperaturregulering, som omtalt i artiklen. Men kan disse parametre forklare hele merforbruget? Det tyder på, at svaret på dette spørgsmål er nej. Tidligere beregninger af frilandssøers foderbehov sammenholdt med foderforbruget indikerede nemlig, at søerne tildeltes 20 procent mere energi end deres behov. Fodertildelingen var således FEs pr. årsso mod et beregnet teoretisk behov på FEs pr. årsso i fem frilandsbesætninger fulgt i op til tre år. Det teoretiske behov blev beregnet på baggrund af oplysninger om antal diegivningsdage, drægtighedsdage og uproduktive dage for de forskellige aldersgrupper af søer i de fem besætninger samt en skønnet gennemsnitlig vægt og tilvækst for de enkelte aldersgrupper. Ud fra disse oplysninger sammenholdt med information om antal fødte og fravænnede grise blev behov til forskellige livsytringer (vedligehold, vækst, fostertilvækst og mælkeproduktion) beregnet. Endelig blev behovet korrigeret i forhold til skønnet aktivitet og oplysninger om udetemperaturen sammenholdt med skønnet tid tilbragt i hytterne. Det blev skønnet, at søerne gik 1 km om dagen samt, at drægtige søer tilbragte 40 pct. og diegivende søer 13 pct. af tiden uden for hytten. Der kan læses mere om forudsætningerne for modelberegningerne i DJFrapport nr. 30 (Husdyrbrug). Foderspild eller overfodring? Skyldes denne overtildeling så foderspild eller overfodring af søerne? Sandheden er formentlig en kombination. Da foderet ofte tildeles på jorden vil der være en vis risiko for foderspild som følge af, at fugle æder en del af foderet, og at søerne ikke kan samle alt foderet op. Tilsvarende fodres søer på friland som oftest i grupper, hvor der er en vis risiko for en ulige fodertildeling og hvor det kan være nødvendigt at overfodre søerne for at sikre, at de lavest rangerende søer også får dækket deres behov. Men, hvad kan der så gøres for at undgå denne overtildeling af energi? 1) Foderspildet kan begrænses ved at tildele foderet i automater eller i foderkasser med låg frem for fodring på jord. Tidligere undersøgelser har vist, at fodring i foderautomat i forhold til fodring på jord kan reducere foderspildet i farefolde med mellem 5 og 9 procent. 2) Derudover kan foderspildet begrænses ved brug af store foderpiller (cobs) frem for småpil- 83

85 ler. Cobs er langt sværere for fugle at få fat i, ligesom det er nemmere for soen at samle dem op fra jorden i perioder med mudrede folde. 3) Overfodring kan begrænses ved at sikre individuel fodring frem for flokfodring fx ved brug af enkeltdyrs-folde til diegivende søer og mobile foderbokse til drægtige søer. Såfremt individuel fodring ikke kan lade sig gøre, kan ulige fodertildeling begrænses ved at sikre, at foderet bliver spredt over så stort et område, at også de lavt rangerende søer kan komme til foderet. Især overforsyning med protein og fosfor påvirker miljøet negativt. Dette spild kan begrænses ved at bruge to blandinger én til diegivende og én til drægtige søer og i det hele taget blandinger med et lavt niveau af råprotein. Tildeling af fosfor kan begrænses ved at sikre, at fosforet i foderet har en høj fordøjelighed. Desuden er det muligt fx at tilsætte fytase til foderet. 84

86 Sopolte kan fodres til at blive gode avlsdyr Viggo Danielsen Danmarks JordbrugsForskning, Afdeling for Husdyrernæring og Fysiologi Ved opdrætning af sopolte skal der tages hensyn til, at de senere skal fungere som effektive og holdbare avlsdyr. Rekruttering til sobesætningen skal derfor planlægges grundigt både med hensyn til antallet af og hvilke dyr, der skal indsættes, og samtidig, hvordan de fodringsmæssigt skal behandles. Det er velkendt, at fodring efter ædelyst eller en til ædelyst tilnærmet høj foderstyrke i hele opdrætningsperioden ikke er den bedste løsning. Både foderforbrug og tilvækst bliver høj, mens der skabes benproblemer og en forringet holdbarhed. Endvidere kan reproduktionsforholdene blive forringede med lavere drægtighedsprocenter, og der skabes grundlag for store søer, der har et øget behov for foder til vedligehold. Det er også velkendt fra flere undersøgelser, at en konstant lav foderstyrke i hele opdrætningsperioden for sopolte ikke giver optimale reproduktionsforhold, da både brunstforhold og kuldstørrelse påvirkes negativt. Det er derfor en balancegang, at fastlægge en hensigtsmæssig strategi for både valg af foderblandinger og tildeling af foder i opdrætningsperioden. Med vor nuværende viden skal et godt forløb af opdrætningsperioden resultere i, at sopolten af hensyn til en god holdbarhed gives tilstrækkelig tid til udvikling, så den kan løbes ved en alder af 7 ½ - 8 måneder og ved en vægt på kg. Samtidig skal den af hensyn til både god reproduktion og yverudvikling have tilstrækkelige kropsdepoter af fedt (Beskrevet i efterfølgende artikler af Gunner Sørensen og Martin Tang Sørensen). Målsætningen for fodring af sopolte til avl er derfor helt forskellig fra målet for produktion af slagtesvin, hvor det drejer sig om stor daglig tilvækst af kød og mindre aflejring af fedt. Vore moderne typer af grise med gode arvelige anlæg for køddannelse stiller derfor øgede krav til, at vi er opmærksomme på og tager hensyn til dette forhold. Antages det, at sopoltene udtages og startes ved 8-9 ugers alderen, hvor de vejer ca. 20 kg, skal de indtil 8 måneders alderen og 140 kg have en gennemsnitlig daglig tilvækst på ca. 650 gram. Som vist i forslaget i den efterfølgende tabel vil man efter den første måneds tid kunne tilstræbe en jævn tilvækst med ca. 20 kg pr. måned. Anvendelse af sofoderblandinger, som det er angivet, vil medvirke til, at poltenes vækst i form af kødaflejring ikke bliver for høj, mens fedtaflejringen fremmes. Som det fremgår af de efterfølgende artikler er der stadig usikkerhed om den optimale fodring af sopolte og gylte. Både vedrørende holdbarhed, reproduktion, yverudvikling og mælkeproduktion er der brug for mere viden. Nogle aktiviteter på området er i gang, men indtil videre 85

87 må vi (som sædvanlig) beslutte på det grundlag, som vi har. Tabel 1. Udvikling i vægt, anbefalet foderblanding og fokusområder for sopolte/gylte Alder, måneder Vægt, kg Foderblanding Fokus 2 20 Ungsvin 3 35 Diegivning Yverudvikling Drægtighed Fedtdepoter Løbning og Fosterimplantering Sådan vælges sopolte til avl 1. Beslut hvilke forældre, der skal udvælges fra. 2. Vælg grise med høj fødselsvægt eller høj fravænningsvægt. 3. Sørg for en god ernæring med somælk i dieperioden, undgå meget store kuld. 4. Følg anvisningerne i tabellen. 86

88 Sådan skal polte og gylte fodres Gunner Sørensen Landsudvalget for Svin, Danske Slagterier Kravene til polten er, at den i sit kommende liv som so kan producere mange levedygtige grise. Dette forudsætter god frugtbarhed, et potentiale for høj kuldstørrelse og en god holdbarhed. Det har imidlertid vist sig, at for mange af poltene forlader besætningen allerede efter 1. eller 2. kuld på grund af ben/ledproblemer, manglende drægtighed eller maveforandringer. Disse årsager kan forebygges ved at fokusere på poltenes fodring. Hver femte so er en gylt, så håndteringen af poltene fylder meget i den samlede produktion. En korrekt opvækst har betydning for polten i resten af dens liv. Derfor skal det gøres rigtigt fra starten, så den værdifulde investering giver det højest mulige afkast. Kravene til polten er, at den i sit kommende liv som so kan producere mange levedygtige grise. Dette forudsætter god frugtbarhed, et potentiale for høj kuldstørrelse og en god holdbarhed. Det har imidlertid vist sig, at for mange af poltene forlader besætningen allerede efter 1. eller 2. kuld på grund af ben/ledproblemer, manglende drægtighed eller maveforandringer. Disse årsager kan forebygges ved at fokusere på poltenes fodring. Ved løbning skal polten have den rigtige alder og størrelse, samt have tilstrækkelige kropsreserver af fedt. Disse forhold er nødvendige for at starte reproduktionscyklen - dyr med begrænsede fedtreserver vil ikke reproducere med succes. Kropsreserver er også vigtige som buffere imod problemer under diegivningen, når foderoptagelsen ikke kan dække behovet for energi til mælkeproduktion. Poltens huld har stor betydning for, om den får et langt og produktivt livsforløb. Forsøg har vist, at de bedste reproduktionsresultater over fem kuld blev opnået med søer, der ved første løbning vejede kg og havde en rygspæktykkelse (P 2 ) på mm. Disse søer fik ni grise mere pr. soliv i forhold til tyndere eller federe søer. Når polten først er kommet i brunst, vil den fortsætte med at komme i brunst med 3 ugers interval. Efterhånden vil brunsten blive kraftigere og vare længere, men samtidig ses der mindre tydelig hævelse af skamlæberne efter anden brunst. Polten bør først løbes i anden brunst eller senere. Da poltens brunst er relativ kort, skal den løbes, så snart den observeres i brunst. Det er ikke klart, om det kan betale sig at løbe poltene to gange i døgnet. Fodring af polten Energi og lysin krav Polte kommer normalt ind i løbeafdelingen, når de vejer omkring 100 kg og har en rygspæktykkelse på omkring 12 mm. De har indtil da været fodret med en diegivningsblanding eller 87

89 en slagtesvineblanding. Poltene vil normalt komme i brunst kort efter, de er blevet flyttet, så der går 6-7 uger før de skal løbes i tredje brunst. Gennem denne 6-7 ugers periode skal poltene tage minimum 30 kg på og øge rygspæktykkelsen med ca. 6 mm. Dette svarer til en tilvækst på omkring 650 g pr. dag med en 1 mm øgning i rygspæktykkelse pr. uge. Tilvæksten skal bestå mere af fedt end af kød. Derfor skal foderets forhold mellem lysin og energi være lavere end tidligere i opvæksten. Engelske undersøgelser har vist, at målet for polten er en tilvækst på omtrent 100 g protein pr. dag og 250 g fedt pr. dag. For at opnå dette er næringsstofbehovet af energi og lysin beregnet til 3,1 FEs og 16 g lysin pr. dag, svarende til et foder indeholdende 5,0 g lysin pr. FEs. Ved en foderoptagelse på 3 kg pr. dag skal der bruges en blanding indeholdende ca. 104 FEs pr. 100 kg og 4,0 g ford. Lysin pr. FEs. Et sådan foder svarer til en god drægtighedsblanding. I tabellen er vist tre forslag til foderets indhold af næringsstoffer afhængig af, hvornår der skiftes foderblanding. De første to forslag giver et lavere lysinindhold pr. FEs i perioden fra 100 kg og frem til løbning end de nuværende danske anbefalinger for fodring af polte i opvækstperioden (forslag 3). Fodringsniveauet vil følgelig variere afhængig af opstaldningsmetode, sæson, samt management. Den sandsynlige foderoptagelse for hver polt ligger i intervallet 2,5-3,5 kg pr. dag. Tabel 1. Forslag til poltefoderets indhold af næringsstoffer Vægt interval i kg Foder (FEs: g ford. lysin/fes) Forslag 1 110/7,6 106/6,0 104/4.0 Forslag 2 106/7,3 104/4.0 Forslag 3 110/7,6 106/6.0 Den rullende Afprøvning er i gang med at undersøge, hvor stor effekt de tre forslag i praksis har på søerne holdbarhed. Resultaterne har vist, at rygspæktykkelsen øges med 2 mm, når poltene får den lave mængde lysin efter 90 kg. De foreløbige produktionsresultater for de første 3 kuld tyder ikke på, at der er forskel i søernes kuldstørrelse, faringsprocent eller moderegenskaber. Det er endnu for tidligt at udtale sig om søernes holdbarhed. Mineralbehov Mange gylte udsættes på grund af benproblemer. Denne årsag dækker ofte over ledproblemer og ikke knogleproblemer. Fodringsmæssigt er det vigtig at sikre tilstrækkelig indtagelse af calcium og fosfor for at opnå forbening af knoglerne. Behovet til knogleudvikling er ca. 10 procent højere end til optimal vækst. Det anbefales at bruge foder, som mindst indeholder 7,0 g Calcium og 2,2 g ford. Fosfor pr. FEs for at sikre tilstrækkelig tilførsel til god knogleudvikling og mineralreserver. 88

90 Sunde maver Der findes en del maveforandringer blandt søerne, og dette er sandsynligvis også tilfældet blandt poltene. Det vides ikke, om maveforandring hos søer blandt andet. skyldes den måde, de er blevet fodret på som polte. Maveforandring eller deciderede mavesår påvirker soens foderoptagelse i farestalden og dens generelle velbefindende. Derfor vil søer med denne lidelse ofte blive udsat med årsagen manglende brunst eller manglende drægtighed. Derfor er det en god idé at bruge groft formalet foder og rimeligt med halm til poltene. Dette vil påvirke fodereffektiviteten negativt, men er en god forsikring for, at poltene får et langt og produktivt liv som so. Flushing Omkring 2 uger før løbning skal poltene fodres efter ædelyst (flushing). Flushing forhøjer antallet af æg, der bliver løsnet i polten og øger derved potentielt kuldstørrelsen. Foderets indhold af letfordøjeligt stivelse er i den forbindelse vigtigt, mens store mængder fibre virker mindre stimulerende. Efter løbning er det vigtigt at sikre gyltens huld, fordi der er en sammenhæng mellem foderniveau og fosteroverlevelse. Det vides nu, at et højt foderniveau resulterer i øget blodgennemstrømning af leveren for at omsætte de ekstra næringsstoffer. Dette fører til, at blodet får et lavere indhold af hormoner, der sikrer fostrenes overlevelse. Gyltene skal derfor fodres efter huld (restriktivt), og de må ikke blive gående i en sti med flushfodrede polte efter løbning. De vigtigste forhold ved poltefoder Foderstruktur og fibertildeling påvirker mavesundheden positivt. Mineralbehovet til knogleudvikling er cirka 10 pct. højere end behovet til optimal vækst cirka 2,2 gram fordøjeligt fosfor. Reduceret proteintildeling og fodring efter ædelyst efter 90 kg forbedrer poltenes rygspæk. Tildeling af halm. Krav til poltene ved første løbning Alder dage mm rygspæk. Vægt kg. Løbning i anden eller senere brunst. Fodring, men også managementforhold, spiller en væsentlig rolle for at kunne opnå disse fire krav. 89

91 Fodringsstrategien af sopolte og gylte påvirker den senere mælkeproduktion Martin Tang Sørensen Danmarks JordbrugsForskning, Afdeling for Husdyrernæring og Fysiologi Det er sandsynligt, at sopolte bør fodres ad libitum i en afgrænset periode før kønsmodenhed, for eksempel to til to en halv måned med ad libitum fodring mellem tre måneders alderen og kønsmodenhed, for at potentialet for mælkeproduktion bibeholdes. Under drægtighed kan der fodres efter huld uden risiko for at potentialet for mælkeproduktion misligholdes. Enhver sogris fødes med et givet potentiale for mælkeproduktion. I bedste fald udnyttes potentialet fuldt ud. Men potentialet kan sandsynligvis misligholdes under opvækst. I så fald kan kun en del af potentialet komme til udtryk, det vil sige, at mælkeydelsen bliver mindre end den kunne være blevet. For svin og flere andre dyrearters vedkommende er det vist, at mælkeydelsens størrelse afhænger af yverets størrelse. Det giver god mening, idet der i et stort yver er flere mælkeproducerende celler end i et lille yver. For at få mest mulig mælk gælder det derfor om, at fodre og passe opdrættet så den kommende so får det størst mulige yver. Yverudvikling før kønsmodenhed Den mængdemæssigt væsentligste del af udviklingen finder sted under drægtighed, mens udviklingen mængdemæssigt er meget begrænset før kønsmodenhed. Den meget begrænsede udvikling før kønsmodenhed kunne friste til at antage, at lidt uorden i denne periode ikke vil få følger for den senere mælkeproduktion. Det er dog sandsynligvis en forkert antagelse. En væsentlig del af mælkegangesystemet udvikles før kønsmodenhed, og den vækst, der er af mælkeproducerende væv under drægtighed og laktation, sker omkring mælkegangene. Det er derfor sandsynligt, at utilstrækkelig udvikling af mælkegangene i perioden før kønsmodenhed vil få negativ indflydelse på den endelige mængde af mælkeproducerende væv. Hos kvæg er det vist, at forkert fodring før kønsmodenhed hæmmer udviklingen af mælkegange og den efterfølgende mælkeproduktion. Hos kvæg er perioden før kønsmodenhed altså kritisk forstået på den måde, at følgerne af en negativ påvirkning i perioden først kommer til udtryk på et senere tidspunkt. Hvorvidt svin også har en kritisk periode før kønsmodenhed er ikke påvist, men forsøg ved DJF antyder, at det er tilfældet. I forsøget blev sopolte fodret enten efter ædelyst eller restriktivt fra fravænning til 3 måneders alderen. Fra 3 måneders alderen til slagtning omkring kønsmodenhed blev sopoltene igen underopdelt og fodret enten efter ædelyst eller restriktivt. 90

92 Nogle nøgleresultater fra forsøget er vist i tabel 1. Det fremgår, at mængden af yvervæv med mælkegange er størst, såfremt sopoltene er fodret efter ædelyst efter 3 måneders alderen. Supplerende resultater tyder på, at det ikke er mængden af protein i foderet, der er afgørende. Mælkegange udvikles og forgrener sig ind i det fedtvæv, der findes i yveret. For at udviklingen af mælkegange kan forløbe tilfredsstillende er det derfor nødvendigt med en vis mængde fedtvæv. Hvor meget fedtvæv, der skal være i yveret for at yverudviklingen kan forløbe optimalt, ved vi ikke, men vores resultater tyder på, at der ved restriktiv fodring fra 3 måneders alderen er for lidt. I dag er det en udbredt praksis at fodre sopolte efter ædelyst i de første måneder efter fravænning efterfulgt af restriktiv fodring fra kg vægten. Vores resultater tyder på, at man med fordel kunne vende den praksis om, så der først bliver fodret restriktivt i et par måneder efterfulgt med et par måneders fodring efter ædelyst. Efter kønsmodenhedens indtræden ved fem en halv til seks måneders alderen kan der så igen fodres restriktivt. Det vil sikre en tilpas mængde fedtvæv i yveret som mælkegangene kan forgrene sig ind i og tilbagevenden til restriktiv fodring efter kønsmodenhedens indtræden vil sikre, at dyrene ikke bliver så fede, at det går ud over holdbarheden. I øvrigt bør polte, der viser tegn på benproblemer og andre former for svigtende holdbarhed, udgå på dette tidspunkt. Tabel 1. Mængden af yvervæv fra sopolte fodret forskelligt i to perioder før kønsmodenhed (fra Intern rapport nr. 141 fra DJF) Før 3 måneders alderen Efter 3 måneders alderen Efter ædelyst Restriktiv Efter ædelyst Restriktiv Yvervæv, g pr. patte 72,3 72,7 86,8 58,1 Der er ikke gennemført forsøg, som kan eftervise, om den forskellige yverudvikling hos sopolte vil resultere i en højere mælkeproduktion. Der er derfor ingen garanti for, om den foreslåede fodringsstrategi for fodring af sopolte vil give en højere mælkeproduktion. På den anden side er der heller ikke nogen dokumentation for, at den udbredte praksis med ad lib fodring efter fravænning efterfulgt af restriktiv fodring efter kg vægten er det mest optimale. Problemstillingen er derfor stadig ikke tilstrækkeligt belyst. Yverudvikling under drægtighed Den mængdemæssigt væsentligste del af udviklingen finder sted under drægtighed. De forsøg, der er gennemført ved DJF, tyder på, at der er ret vide rammer for, hvordan en gylt kan fodres uden at det får indflydelse på yverudviklingen og den efterfølgende mælkeproduktion. Nogle nøgleresultater er vist i tabel 2. Det fremgår, at mængden af yvervæv og pattegrisenes tilvækst, som er en god indikator for mælkeproduktionens størrelse, ikke var påvirket af foderniveauet i sidste halvdel af drægtighedsperioden. 91

93 Tabel 2. Betydningen af foderniveauet i sidste halvdel af drægtighedsperioden hos gylte på den efterfølgende yverudvikling og mælkeproduktion (pattegrisetilvækst) (fra Intern rapport nr. 141 fra DJF) Foderniveau i sidste halvdel af drægtighedsperioden 2,0 FE 3,5 FE Efter ædelyst Yvervæv, kg pr. so 6,3 6,2 6,0 Tilv. i 4 uger, kg pr. gris 6,1 6,0 6,0 Disse resultater er i overensstemmelse med de fleste udenlandske resultater. Et australsk forsøg viser dog, at der er grænser, idet gylte, der blev tildelt et foder med meget lavt proteinindhold, fik et dårligt udviklet yver og en lav mælkeydelse. Der er dog ikke noget, der tyder på, at fodringen under normale danske produktionsforhold vil have negativ virkning på yverudviklingen og den efterfølgende mælkeproduktion. 92

94 Halvdelen af foderets protein og energi ender i somælken Peter K. Theil Danmarks JordbrugsForskning, Afdeling for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring Undersøgelser med diegivende søer har med få undtagelser studeret ernæringens betydning ved at fokusere på produktionsresultater såsom antal fødte og fravænnede grise, grisenes eller kuldets vægt ved fravænning samt soens vægttab fra faring til fravænning. Med andre ord så har soen været betragtet som en sort boks, hvor man har fokuseret på input og output. I en nu afsluttet undersøgelse har vi målt, hvordan foderets næringsstoffer omsættes inde i soen og udskilles i form af mælk, urin, gødning, gasser og varme, samt hvad søernes aktivitetsniveau betyder. Og dermed kan vi vurdere søernes protein- og energi balance, måle mobilisering af energi fra fedt- og proteinpuljer samt vurdere, hvorledes udnyttelsen af næringsstoffer prioriteres. Pattegrisenes overlevelse og en høj daglig tilvækst hos grisene er naturligvis de vigtigste produktionsegenskaber, når man skal vurdere, hvad den diegivende so præsterer. Men tilstedeværelsen af pattegrise betyder, at de traditionelle målemetoder til næringsstofomsætning kommer til kort. Og netop problemerne med at lave præcise målinger for diegivende søer er givetvis en af forklaringerne på, at der kun findes ganske få tilsvarende udenlandske undersøgelser. Når husdyrenes protein- og energiomsætning bliver undersøgt, sker der oftest ved at sætte dem i balancebure, der tillader separat opsamling af gødning og urin, hvorved tabet af næringsstoffer til miljøet bestemmes. Men når en diegivende so sættes i et opsamlingsbur, skal grisene følge med hende for at stimulere hendes mælkeproduktion optimalt og for at undgå, at hun bliver stresset. Til dette forsøg fik vi derfor lavet et special-designet opsamlingsbur, således at vi kunne opsamle gødning og urin separat fra såvel so som pattegrise samtidig med at grisene kunne patte hos soen (se foto A og B). Soens og grisenes varmeproduktion bliver ofte målt ved at måle deres luftstofskifte (dvs. forbrug af O 2 og produktion af CO 2 ) i respirationskamre. Respirationsforsøg er af etiske grunde at foretrække frem for slagteforsøg når vi måler på drægtige eller diegivende dyr. Desuden kan vi med respirationsforsøg måle de samme dyr gentagne gange igennem en diegivningsperiode. Problemet med metoden er at få adskilt det bidrag til luftstofskiftet, der stammer fra henholdsvis so og pattegrise. I nærværende undersøgelse målte vi pattegrisenes varmeproduktion med dobbeltmærket vand, soens varmeproduktion med hjertefrekvens, og den samlede varmeproduktion fra so og pattegrise i respirationskamre. 93

95 De uafhængige målinger af pattegrisenes (dobbelt mærket vand) og soens varmeproduktion (hjertefrekvens) stemte fint overens med hvad vi samlet set registrerede for soen og grisene i respirationsforsøgene ( procent), hvilket viser at de forskellige teknikker fint kan bruges til at supplere hinanden (se figur 1). Søernes foderoptagelse, mælkeydelse, fysiske aktivitet, varmeproduktion, protein og energi-balancer samt fedt-mobilisering blev målt midt i 2., 3. og 4. uge efter faring (tabel 1). (MJ/d) Uge 2 Uge 3 Uge 4 Varmeproduktion for so + grise Figur 1. Varmeproduktion fra diegivende søer og pattegrise målt i uge 2, 3 og 4 efter faring med 3 forskellige metoder. Soens varmeproduktion blev målt med hjertefrekvens (røde søjler), pattegrisenes varmeproduktion blev målt med dobbelt mærket vand (blå søjler) og soens og kuldets samlede varmeproduktion blev målt i respirationsforsøg (grå søjler) Soens varmeproduktion et paradoks For at kunne lave et totalt regnskab for næringsstoffernes udnyttelse i soen er det vigtig at få målt søernes mælkeydelse præcist, fordi en betydelig del af næringsstofferne udskilles via mælken. Derfor blev mælkeydelsen målt ved at give grisene en injektion med tungt vand den såkaldte deuterium fortyndings teknik. Mælkeydelsen steg fra uge 2 til uge 3 og toppede i uge 4, hvor søerne dagligt producerede lidt mere end 1 kg mælk pr gris. Foderoptagelsen steg ligeledes hen igennem diegivningsperioden. Til gengæld forblev soens varmeproduktion konstant igennem diegivningsperioden, eller faldt en smule i uge 4. Dette er et paradoks set i lyset af at aktivitetsniveauet var konstant. Normalt vil en højere foderoptagelse og en højere mælkeydelse (som i uge 4) være forbundet med en markant stigning i varmeproduktionen, men dels taber søerne sig lidt i diegivningsperioden, så deres energibehov til vedligehold falder, dels så viste forsøget at den omsættelige energi udnyttes mere effektivt til mælkeproduktion i uge 4 (81 procent) sammenlignet med uge 2 og 3 (henholdsvist 77 procent og 78 procent). 94

96 En sandsynlig forklaring er at søernes yver er fuldt udviklet i uge 4, mens en mindre andel af energien udnyttes til yvervækst i uge 2 og 3. Og det understøttes af, at proteinaflejringen var højest tidligt i diegivningsperioden (tabel 1). Tabel 1. Soens foderoptagelse, mælkeproduktion, aktivitetsniveau, varmeproduktion, samt aflejring af protein, fedt og energi Uge 2 Uge 3 Uge 4 Gennemsnit Foder optag (kg/d) 4,52 4,70 5,22 4,81 Mælkeydelse (kg/d) 7,69 9,50 10,6 9,28 Fysisk aktivitet (timer/d) 3,4 3,1 3,3 3,3 Varmeproduktion (MJ/d) 37,3 37,7 36,6 37,2 Protein aflejret (g/d) Fedt aflejret (g/d) Energi aflejret (MJ/d) -1,9-8,1-4,4-4,8 Fysisk aktivitet koster energi Vi registrerede, om søerne lå ned eller stod/sad op ved hjælp af en fotocelle (se foto). Aktivitetsniveauet var konstant i diegivningsperioden, men niveauet var væsentlig mindre (3,3 timer pr dag) end det vi målte for de samme søer i drægtighedsperioden (5,5 time pr dag). Når søerne ændrer positur fra liggende til stående, så vil deres varmeproduktion stige med ca. 50 procent (se figur 2) og varmeproduktionen hos den diegivende so vil være fordoblet, hvis det ses i forhold til soens energibehov til vedligehold. Den direkte energiudgift som følge af fysisk aktivitet svarede til ca. 4 procent af energi-indtaget, mens det i forhold til den samlede varmeproduktion udgjorde ca. 8 procent. Disse tal er meget lave og kan formentligt direkte overføres til søer der står fikseret, mens tallene helt klart vil undervurdere forholdene for søer der er løsgående/udegående. Hvor meget energi løsgående/udegående søer bruger, vides ikke, blandt andet fordi deres aktivitetsniveau og deres varmeproduktion i forbindelse med fysiske aktiviteter som gang, rodeaktivitet med mere ikke er undersøgt. Energien begrænser mælkeproduktionen Søerne havde en lille, men positiv protein-aflejring i hele perioden, mens energibalancen var negativ. Det skal dog nævnes, at proteinbalancen sandsynligvist er lidt overvurderet, fordi vi opsamlede urinen kvantitativt. Vi valgte ikke at bruge urinkatetre for at undgå risikoen for infektioner. Søernes blev fodret semi ad-libitum for at minimere mængden af foderrester. På baggrund af den negative energibalance og den positive proteinbalance kunne vi konkludere, at mælkeproduktionen sandsynligvist var begrænset af søernes energiforsyning, og det understøttes af, at mælkeproduktionen steg sammen med foderoptagelsen hen igennem diegivningsperioden. 95

97 HE, kj/min Int. nr. HE HE-hvile St. akt St. akt.,min Figur 2. Soens varmeproduktion (HE, angivet med røde cirkler) svinger henover døgnet pga. omsætning af foder og ændret aktivitetsniveau (blå kurve, målt med fotocelle). Målingerne er baseret på 4 minutters intervaller, og perioderne med høj aktivitet (interval nr og ) falder sammen med fodring af søerne kl og kl For at undgå indblanding fra pattegrisenes luftstofskifte er her præsenteret målinger fra en so i tidlig drægtighed. En diegivende so vil have et hvilestofskifte (HE-hvile) der er ca. dobbelt så højt, mens forskellen i varmeproduktion fra liggende til stående positur vil være af samme størrelsesorden som for den drægtige so. Halvdelen udskilles i mælken Det er velkendt, at soens mælkeydelse stiger hen igennem diegivningsperioden, men soens absolutte mælkeydelse er ofte beregnet eller undervurderet. I dette forsøg brugte vi den mest præcise metode, der er tilgængelig til at måle soens ydelse. Forsøget viser, at udnyttelsen af næringsstoffer til mælkeproduktion stiger, indtil soens ydelse topper i uge 4, og i runde tal udgør protein og energi i somælken halvdelen af den mængde, der indtages via foderet sidst i diegivningsperioden. Andelen af foderets protein, der udnyttes til mælk, steg fra 44 procent i uge 2 til 53 procent i uge 4, mens andelen af energi i foderet, der blev udnyttet til mælkeproduktion steg fra 39 procent i uge 2 til 46 procent i uge 4 (se figur 3). Prioritering af næringsstoffer Groft sagt så bruges foderets protein til opbygning af muskler, kulhydraterne bruges fortrinsvist til at dække grisens energibehov til vedligehold, mens foderets indhold af fedt aflejres direkte, når grise er i positiv energibalance. Overskud af kulhydrater bruges som hos mennesker - til at opbygge og aflejre fedt, og det samme gør overskud af protein eller overskud af specifikke aminosyrer. 96

98 (A) g/d Aflejret Urin Gødning Mælk Uge i diegivningsperioden (B) MJ/d Aflejret Urin Gødning Varme Mælk Uge i diegivningsperioden Figur 3. Søernes kvantitative omsætning af protein (delfigur A) og omsætning af energi (delfigur B) i uge 2, 3, og 4 i diegivningsperioden. Protein der forbrændes, udskilles som urinstof i urinen. Men i den diegivende so er prioriteringen af næringsstoffer vendt op og ned. Selvom indtaget af kulhydrater langt overstiger soens energibehov til vedligehold, mælkeproduktion mm., så forbrændes en betydelig del af fedtet fra kroppen (142 g fedt dagligt). Og det skyldes, at kulhydraterne i stor udstrækning bruges til at producere laktose (mælkesukker) for at maksimere mælkeproduktionen. Det ændrede mønster for udnyttelse af næringsstoffer viser også, at mælkeproduktionen har allerhøjeste prioritet i forhold til at udnytte næringsstofferne til forskellige livsytringer. Denne prioritering ligger gemt i dyrenes genetiske arveanlæg. Det gælder nemlig også for alle andre dyrearter, at reproducerende dyr prioriterer næringsstof-fordelingen til henholdsvis fosterproduktion (drægtige dyr) og mælkeproduktion (diegivende dyr) allerhøjest. 97

99 Hvordan stimuleres soens mælkeproduktion? En høj foderoptagelse i diegivningsperioden er nødvendig for at soen kan udnytte sit potentiale til at producere mælk. En måde at øge soens energi-indtag er ved at tilsætte fedt til diegivningsfoderet. Selvom søer der fodres med en fedtrig blanding har en lidt mindre foderoptagelse, så øges indtaget af omsættelig energi og dermed den mængde af energi, der er livsnødvendig for at drive mælkeproduktionen. Andre tiltag der øger søernes foderoptagelse vil have samme effekt. MEN en høj foderoptagelse resulterer ikke altid i en høj mælkeydelse. Nogle søer måske endda hele besætninger har en god foderoptagelse, men en ringe mælkeproduktion. Hvorfor det forholder sig således er uklart. Flere forsøg tyder på, at mobilisering af næringsstoffer fra kroppen er vigtigere end en høj foderoptagelse for at soen yder mest muligt mælk. Og så står vi med kr. spørgsmålet: Hvilke faktorer afgør om soens energibalance prioriteres højere end udnyttelse af næringsstoffer til mælkeproduktion. Soens energibalance ved opstart af laktation (dvs. lige efter faring) kan være en vigtig faktor for, hvor meget soens mælkeproduktion stimuleres. En anden ting, der kan spille ind, er de fodermidler der bruges til at fremstille diegivningsfoderet. Det er nemlig velkendt fra undersøgelser af kvinder og malkekvæg, at visse kemiske stoffer virker stimulerende på deres mælkeproduktion. To måleteknikker Måling af varmeproduktion med dobbelt mærket vand Pattegrises varmeproduktion og mælkeoptagelse kan måles ved at berige dem med dobbelt mærket vand. I dobbelt mærket vand er vandets iltmolekyler mærket med O 18, mens vandets brint molekyler er mærket med deuterium (H 2 ). Begge molekyler bliver fortyndet, når grisene indtager vand via somælken. Men samtidig vil O 18 -molekylerne hele tiden blive fortyndet yderligere, fordi dyrene forbruger O 2 og producerer CO 2 når kulhydrater, fedt og protein forbrændes (dvs. når næringsstofferne bruges som energikilde). Forskellen i hastighed hvormed O 18 og deuterium fortyndes er derfor et udtryk for dyrets CO 2 produktion og dermed også et udtryk for grisens varmeproduktion (se figur 4). Måling af mælkeydelse med deuterium fortynding Hvis pattegrise beriges med deuterium (den ene isotop i dobbelt mærket vand), så kan man måle grisenes vandindtagelse ved at måle hastigheden, hvormed deuterium fortyndes. Hvis grisene ikke har adgang til vand (som i dette forsøg), vil de kun optage vand via soens mælk. Derfor kan man omregne pattegrisenes vandoptagelse til mælkeoptagelse, når man kender mælkens vandindhold. Når mælkeoptagelsen hos alle grise i et kuld lægges sammen, har man samtidig bestemt soens mælkeydelse. 98

100 Figur 4. Skematisk illustration af de 2 isotopteknikker til måling af henholdsvis pattegrisenes varmeproduktion og vandoptagelse. Deuterium (røde cirkler) fortyndes når grisene drikker vand (fra somælken), mens de mærkede iltatomer (O 18 de gule cirkler) både fortyndes når grisene drikker vand og når de producerer CO 2 ved forbrænding af kulhydrat, fedt og protein. Foto A. Special-designet opsamlingsbur til diegivende søer og deres pattegrise. Bemærk at gødning og urin kan opsamles separat fra såvel so som grise. 99

101 Foto B. Indretning af burene sikrede at grisene kunne bevæge sig frit til og fra soen, hvorimod soen var fikseret ligesom i farestalde i praksis. Fotocellen der registrerede soens aktivitet kan ses på billedet. 100

102 Søernes mælkeproduktion kan forbedres - og grisene kan udnytte mere mælk Peter K. Theil, Charlotte Lauridsen & Martin Tang Sørensen Danmarks JordbrugsForskning, Afdeling for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring Mængden og sammensætningen af somælk er af største betydning for pattegrisenes overlevelse, livskraft og tilvækst. I takt med flere levendefødte grise pr. kuld er der behov for at få soen til at give en højere mælkeydelse. I praksis fokuseres på antal og vægt af fravænnede grise samt eventuelt ændringer i soens vægt/huld, og disse mål anvendes typisk som en helhedsbetragtning for, hvor succesfuld diegivningsperioden har været. Disse mål har også været benyttet forskningsmæssigt med henblik på at optimere søers mælkeydelse. I denne artikel foreslår vi, at man i stedet betragter de enkelte faser i diegivningsperioden, idet de er kendetegnet ved store ændringer i soens og grisenes fysiologi og begge dele påvirker soens ydeevne. Udover ernæringen af soen er der mange andre faktorer (staldmiljø, sundhed, kuldnummer, genetik, og antal grise i kuldet), der kan påvirke mælkeydelsen. Det er vores indtryk fra egen og udenlandsk forskning, at ernæringen af soen er det væsentligste styringsværktøj med henblik på at sikre optimale betingelser for pattegrisene. Men soens mælkeydelse skal måles, hvis den skal forbedres. Det nytter ikke at vurdere forskelle i søers ydelse ud fra kuldets vægt ved fravænning, fordi der er alt for mange faktorer, der spiller ind. I denne artikel vil vi derfor sætte fokus på den viden og de muligheder, der foreligger med henblik på at sikre en optimal mælkeydelse og sammensætning ved at betragte de enkelte faser i den fysiologiske udvikling. Dieperioden har altid været anskuet som en helhed, og fokus har i høj grad været at maksimere pattegrisenes fravænningsvægt. Men den anskuelse er for simpel, fordi optimering af delperioder tabes i gennemsnitsbetragtningen. Vi mener, at dieperioden samlet kan optimeres bedre ved et mere nuanceret syn på hele grundlaget for soens mælkeproduktion. I dieperioden aktiverer grisene mælkeproduktionen i hver sin patte efter faring og stimulerer vækst af patten. Samtidig vokser pattegrisene dag for dag. Derfor skal de have mere og mere mælk blot for at dække deres energibehov til vedligehold (i gennemsnit 317 gram mælk på dag 4, og 582 gram mælk på dag 18 se figur 1). At grisenes tilvækst også stiger hen igennem dieperioden, er derfor et udtryk for, at søernes mælkeproduktion øges markant dag for dag. Pattegrisene fungerer også som små malkemaskiner, der hele tiden ændrer størrelse. I tredje uge efter faring er de enkelte patter og dermed yveret fuldt udviklet, og søernes mælkeydelse stagnerer. 101

103 Selv den anskuelse at grisene optager råmælk den første dag, og rigtig somælk efterfølgende er for simpel. På dag 2 og 3 udskiller soen noget der kan kaldes overgangsmælk, hvis sammensætning er forskellig fra både råmælken og den efterfølgende mælk. Seks faser i mælkeproduktionen Med den viden vi har i dag, kan grundlaget for soens mælkeproduktion inddeles i 6 faser: 1) udvikling af yveret hos polte, 2) yverudvikling under drægtighed, 3) den sidste tid før faring, hvor råmælken produceres (samt evt. de første 24 timer, hvor råmælken optages og patteordenen etableres), 4) de første par dage efter faring, hvor laktationen aktiveres i de patter, der benyttes af grise, og hvor mælkens fedtindhold stiger kraftigt, 5) de første ca. 2 uger efter faring, hvor mælkens kemiske sammensætning stabiliseres, og hvor mælkeproduktionen, soens foderoptagelse og pattegrisenes vægt stiger i takt med hinanden og hvor grisene er den begrænsende faktor for tilvækst, samt endelig 6) de sidste uger i diegivningsperioden, hvor soen er den begrænsende faktor for grisenes tilvækst, og hvor soens mælkeydelse og foderoptagelse topper, og hvor soens mobilisering af næringsstoffer fra kroppen bliver betydelig, hvis foderoptagelsen og/eller foderets sammensætning ikke matcher dens behov. De 4 første faser (yverudvikling og laktationens igangsætning) har kun sporadisk været undersøgt, mens den fokus, der hidtil har været på produktionsmål (antal grise og deres vægt ved fravænning), har tilgodeset fase 5 og i særdeleshed fase 6 (den etablerede laktation). Det er vigtigt at understrege, at yverudvikling, produktion af råmælk og en god etablering af laktationen hos søer alle er vigtige faktorer for overhovedet at udnytte søernes potentiale til at producere mælk, og for at udnytte pattegrisenes potentiale for vækst. Men det er utænkeligt, at den foderstrategi og de anbefalinger man benytter i dag, tilgodeser behovene i alle seks faser. Og det forhold, at udendørs pattegrise vejer ca. 1 kg mere ved 4 ugers alderen end pattegrise der går ved fikserede søer, samt at kunstigt mælkeernærede grise vokser bedre end naturligt mælkeernærede grise, indikerer, at søers mælkeproduktion kan forbedres, og at grisene kan udnytte mere mælk. Yveret skal være veludviklet Det er veldokumenteret, at en høj mælkeproduktion kræver et veludviklet yver. Yverudviklingen er tydeligst i sidste tredjedel af drægtighedsperioden, men finder også sted under opvæksten. For at få en høj mælkeproduktion skal potentialet bevares igennem opvæksten, og vi har undersøgt, om dette potentiale kan påvirkes af fodringen i polte- og gylteperioden. Udover vores resultater foreligger der også resultater fra udenlandske forsøg. 102

104 Samlet set viser forsøgene, at egenskaben for mælkeproduktion er ret robust, og at den fodring af polte og gylte, der praktiseres her i landet, sandsynligvis ikke vil påvirke yverudviklingen og den senere mælkeproduktion i væsentligt omfang. Sammenlagt betyder det, at man ikke behøver at inddrage hensynet til den fremtidige mælkeproduktion ved foderplanlægningen for polte og gylte, men kan lægge vægt på andre forhold såsom benstyrke og holdbarhed. Komponenter til råmælken dannes i sidste måned af drægtigheden Så tidligt som 5 uger før faring kan de første mælkeproteiner (beta-casein og betalactoglobulin) spores i blodet hos drægtige søer. Det vil sige, at det første stadie af laktationens igangsætning stimuleres omkring det tidspunkt, hvor søerne sættes op i foderstyrke. Men mange af de komponenter, der findes i råmælken, produceres først i den sidste uge af drægtighedsforløbet. Indtagelse af råmælk er uhyre vigtig for grisenes overlevelse og livskraft i de første kritiske dage. Råmælken er meget rig på antistoffer (proteiner), mens indholdet af fedt ligner indholdet i mælk. Til gengæld er indholdet af laktose lavere end i mælk, hvilket muliggør det højere tørstofindhold. Der har været lavet en del undersøgelser af ernæringens indflydelse på råmælkens kemiske sammensætning, og der synes at være mest mulighed for at ændre indholdet af fedtopløselige stoffer, men der er stadig meget lidt viden om muligheden for at påvirke indholdet af mikronæringsstoffer samt bioaktive stoffer. Fodringsstrategiens eller ernæringens betydning for mængden af råmælken har ikke tidligere været undersøgt, formentligt på grund af måletekniske problemer. Men med deuterium fortyndings teknikken (se side 98), og nye molekylære teknikker er det muligt både at vurdere mængden af råmælken, og hvad der stimulerer produktionen. Igangsætning af laktationen Den egentlige mælkesyntese begynder umiddelbart efter faring og er styret af hormonelle ændringer (primært faldet i progesteron og stigning i østrogen). Men for den diegivende so er der yderligere en vigtig faktor, der kræves for at aktivere næste fase i laktationens igangsætning. Den enkelte patte skal nemlig benyttes, ellers bliver den gold. Store livskraftige grise er i stand til at stimulere patten til en høj ydelse, sandsynligvis fordi en effektiv udmalkning kombineret med den massage patten udsættes for før og efter diegivningen, stimulerer vækst og udvikling af patten. Vitale pattegrise er derfor vigtige for en god mælkeydelse. Vi har undersøgt den fysiologiske regulering af mælkesyntesen, og betydning af, at patten 103

105 blev benyttet, ved at tape nogle af soens patter til. Ud fra forsøget kunne vi konkludere, at den egentlige mælkeproduktion blev aktiveret i de patter, der blev tømt for mælk/råmælk i perioden timer efter faring. Derimod blev patter, der blev tømt for mælk indtil 12 timer efter faring, ikke stimuleret til at producere mælk. Vi fandt også, at patter der ikke blev benyttet 1. dag (i perioden 24 til 48 timer efter påbegyndt faring) havde en nedgang i ydelse på 25 procent i hele den resterende dieperiode. Disse resultater tyder derfor på, at en effektiv stimulering af laktationen kort efter faring måske er vigtigere for soens mælkeydelse end foderets indhold af makronæringsstoffer. Hvilke faktorer der stimulerer laktationens igangsætning, vides ikke, for det har ikke været undersøgt. Men det kan måske forklare, hvorfor nogle besætninger traditionelt klarer sig flot, mens andre besætninger fravænner mindre grise på trods af en høj foderoptagelse. Soens energibalance er muligvis en vigtig faktor i denne fase. I forbindelse med faring og igangsætning af laktation ændres soens energibalance fra at være positiv til at være negativ. Det påvirker udskillelsen af væksthormon, der igen er vigtig for soens prioritering af næringsstoffer til henholdsvis mælk og aflejring. Andre faktorer der kan have betydning for etablering af laktationen er foderets indhold af bioaktive stoffer. Nogle ingredienser i sofoderet indeholder hormonlignende stoffer (eksempelvis fytoøstrogener fra sojaskrå), som givetvis kan påvirke soens mælkeydelse i enten positiv eller negativ retning. Et andet eksempel er specifikke fedtsyrer, der kan føre til en øget blodforsyning til fx yveret. Således vil et højt indhold af linolsyre eller andre n-6 fedtsyrer medføre en øget syntese af prostacyklin, og det virker kar-udvidende. Andre typer af fedtsyrer kan enten stimulere aflejring af fedt eller forbrænding af fedt, men det har ikke været undersøgt i pattegrise. Den etablerede laktation Denne del af laktationen har klart nydt mest opmærksomhed hidtil. Faktorer som foderstrategier, fodersammensætning og mobilisering af kroppens næringsstofpuljer (målt som ændring i vægt, huld eller rygspæk) har været undersøgt i forhold til kuldets vægt ved fravænning. Endvidere har mælkens kemiske sammensætning har også været undersøgt i relation til fodringsstrategier og fodersammensætning, men også i forhold til f.eks genotype. Fælles for alle undersøgelserne er, at diegivningsperioden har været betragtet som en enkelt begivenhed, uden at tage hensyn til de forskellige fysiologiske processer, som sker i såvel so som pattegrise. Mælkeydelsen skal måles direkte Der er to forhold der skal ændres, hvis soens mælkeydelse skal forbedres. For det første skal mælkeydelsen i kontrollerede forsøg måles med den mest pålidelige metode. Det gælder uanset om forbedring af søernes mælkeydelse skal komme via ændret fodring eller via avlsprogrammer. Hele dieperioden er nemlig karakteriseret af ændringer i pattegrisenes størrelse, 104

106 ændringer i fedt- og proteinaflejring (sidstnævnte er vigtig for tilvækst) og ændringer i grisenes behov for mælk til vedligehold. Derfor bliver det alt for usikkert at beregne soens mælkeproduktion ud fra grisenes vægt ved fravænning. Den eneste metode, der giver troværdige og præcise målinger af søernes mælkeydelse, er ved at måle grisenes mælkeoptagelse med fortynding af deuterium (tungt vand se side 98). For det andet skal vi gå væk fra at betragte soens diegivning som en helhed og gå væk fra at fokusere så ensidigt på kuldets tilvækst. I stedet skal vi fokusere på de mest interessante biologiske processer, hvor måleparametrene samtidig direkte kan føres tilbage til den biologiske proces. Som eksempel kan nævnes, at råmælk (og overgangsmælk) indeholder mere protein og energi end almindelig somælk. Råmælken er meget vigtig for pattegrisenes overlevelse og trivsel, men søernes behov for energi og protein er fastlagt ud fra produktionsforsøg, hvor fokus har været tilvækst af grise henholdsvis før og efter faring. Vi mener, at man i langt højere grad bør fokusere forskningen på de enkelte faser i soens laktation. Mælkeoptagelse (g/d) d 18 ( ) d 11 ( ) d 4 ( ) Tilvækst (g/d) Figur 1. Sammenhæng mellem mælkeoptagelse og grisenes tilvækst målt i uge 1, 2 og 3 i dieperioden. Af figuren fremgår det, at en gris skal indtage 317 g mælk dagligt for at holde vægten på dag 4, men den 2 uger senere skal indtage 582 g dagligt. 105

107 Pattegrisens formåen begrænser tilvæksten lige efter faring - søernes ydelse gør det sidst i laktationen Peter K. Theil, Charlotte Lauridsen & Martin Tang Sørensen Danmarks JordbrugsForskning, Afdeling for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring Udenlandske forsøg tyder på, at pattegrisene selv er den begrænsende faktor for tilvækst tidligt i diegivningsperioden, mens søerne ser ud til at være den begrænsende faktor fra dag 8 eller 9 og indtil fravænning, Mange gylte og ældre søer præsterer at fravænne mange og flotte grise, men der er også mange besætninger, hvor søerne burde præstere en bedre mælkeydelse vurderet ud fra besætningernes foderforbrug. Spørgsmålet er, om man med hensyn til normer og fodringsstrategier bør skelne mellem tidlig og sen laktation for at tilgodese de biologiske/fysiologiske processer, der løbende ændrer sig i diegivningsperioden? Yveret trækker næringsstoffer fra blodet, og det giver soen sultfornemmelser og resulterer i foderoptagelse. En diegivende sos foderoptagelse er derfor i stor udstrækning bestemt af potentialet for mælkeproduktion, altså vil et højt potentiale give et stort træk af næringsstoffer og en høj foderoptagelse. Hvis en so har en mælkeydelse, som ikke kan dækkes ind af foderoptagelsen, mobiliseres næringsstoffer fra kropsdepoterne. Undertiden kan de tilgængelige kropsdepoter være tæt på tømte i sidste del af laktationen, hvilket vil resultere i en ydelsesnedgang. Ud fra andre hensyn end mælkeydelsen er det dog uheldigt med for stor mobilisering, idet det vil resultere i øget frekvens af skuldersår og dårligere reproduktion efter fravænning. Med hensyn til graden af mobilisering er det nødvendigt at skelne mellem første lægs og ældre søer. Hvis en ældre so næsten ikke mobiliserer eller ligefrem lægger på kroppen under laktationen er potentialet for mælkeproduktion sandsynligvis for lavt, og den bør udsættes. En første lægs so er ikke udvokset, og den bør ikke tabe sig under laktationen af hensyn til holdbarheden, herunder skuldersår og reproduktion. Første lægs søer, der æder meget og samtidig taber sig, og ældre søer der æder meget og samtidig taber sig for meget er rigtig gode malkere. Deres problem er, at de ikke kan æde nok. Disse søer har brug for optimalt sammensatte og velsmagende foderblandinger, således at foderets beskaffenhed ikke er begrænsende for næringsstofoptagelsen. Vigtigste ernæringsmæssige faktorer Der er særligt to ernæringsmæssige faktorer, der er vigtige for søernes udskillelse af næringsstoffer til mælken nemlig søernes forsyning af energi og protein (dvs. essentielle og ikkeessentielle aminosyrer). 106

108 Hvis søerne tildeles for lidt protein eller for lidt af en eller flere essentielle aminosyrer, så vil det begrænse soens mælkeydelse og i naturlig forlængelse heraf også pattegrisenes tilvækst. Det samme vil ske, hvis energi forsyningen ikke er tilstrækkelig. Det betyder ikke, at andre faktorer i foderet ikke har nogen betydning, men med de metoder (inklusive veje-die-veje metoden til at måle mælkeproduktion) man har benyttet hidtil, har det været svært at dokumentere positive såvel som negative effekter i undersøgelser af foderstrategier og foderets optimale sammensætning. En relativt nem måde at øge søernes energi-indtag på, er ved at tilsætte fedt til diegivningsfoderet. Mange undersøgelser danske som udenlandske - har sammenlignet en kontrolblanding versus en blanding med fedttilskud på søernes produktionsegenskaber. I de fleste undersøgelser er der anvendt fedt niveauer på mellem 7,5 15 procent, idet dette niveau har givet det bedste respons med hensyn til pattegrisenes overlevelsesevne. Fælles for undersøgelserne er, at søerne samlet set udskiller mere energi i mælken. Søernes mælkeproduktion er kun lidt påvirket af tilsætning af fedt til diegivningsfoderet, hvorimod mælkens fedtindhold bliver forøget. Der er kun få undersøgelser til rådighed, der har sam- tilsætning af et fedttilskud på 8 procent af animalsk fedt, rapsolie, fiskeolie, kokosolie, pal- meolie og solsikkeolie med en kontrolblanding uden fedttilskud på søernes produktionsegen- skaber, deres daglige mælkeydelse, mælkens sammensætning samt pattegrisenes tilvækst, sundhed og menlignet effekten af forskellige fedtkilder i diegivningsfoderet. I et dansk forsøg undersøgtes levedygtighed. Med undtagelse af fiskeolien medførte fedttilskuddet, at kuldets tilvækst blev øget i dieperioden, og selv om fedttilskud bevirkede en større energioptagelse i diegivningsperioden, hvor søerne blev fodret efter tilnærmet ædelyst, blev det ikke afspejlet i en øget mælkeproduktion målt ved veje-die-veje metoden (se figur 1). Somælkens sammensætning er ikke konstant Der er stor forskel på sammensætningen af mælken i løbet af laktationen (se tabel 1). Indholdet af protein er meget højt i råmælk, mindre i overgangsmælk, og mindst i somælk. Til gengæld er fedtindholdet dobbelt så højt i overgangsmælk (2-3 dage efter faring) sammenlignet med råmælk og mælk. Andelen af laktose stiger fra råmælk (ca. 3,5 procent) over overgangsmælk til 5,1 procent i mælk, og bestemmer i høj grad, hvor meget tørstof mælken kan indeholde og kan således ikke påvirkes af fodringen. Aske indholdet (0,7-0,8 procent) er ret konstant. I den rigtige mælk (dvs. dag 10-28) tyder en gennemgang af litteratur på, at protein indholdet ikke kan overstige ca. 5,6 procent, hvilket svarer til 30 procent regnet i forhold til tørstoffraktionen. Til gengæld kan protein-indholdet godt blive mindre, hvis forsyningen af specielt essentielle aminosyrer er utilstrækkelig. 107

109 9 Fedtkilders betydning for mælkeydelse (kg/d) Kontrol Animalsk fedt Raps olie Fiske olie Kokos olie Palme olie Solsikke olie 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0 Kontrol Fedtkilders betydning for fedt udskilt i mælk (kg/d) Animalsk fedt Raps olie Fiske olie Kokos olie Palme olie Solsikke olie 45 Fedtkilders betydning for energi i mælk (MJ/d) 40 * * Kontrol Animalsk fedt Raps olie Fiske olie Kokos olie Palme olie Solsikke olie Fedtkilders betydning for kuldets tilvækst (kg) * * * * Kontrol Animalsk fedt Raps olie Fiske olie Kokos olie Palme olie Solsikke olie Figur 1. Fedtkilders betydning. 108

110 Mælkens indhold af fedt og sammensætning af fedtsyrer er klart den fraktion i mælken, der er lettest at manipulere med via fodringen. I ovennævnte forsøg med de forskellige fedttyper fandt vi, at fedttilskuddet (med undtagelse af fiskeolien) medførte et øget output at fedt og energi i somælken, og somælkens fedtsyresammensætning afspejlede den anvendte fedtkildes sammensætning Tabel 1. Indhold af makronæringsstoffer (gram pr 100 gram) i råmælk, overgangsmælk og somælk Råmælk Overgangsmælk Somælk Tid efter faring 0-24 timer 2-3 dage dage Protein indhold 16,7 8,5 5,6 Fedt indhold 5,3 13 6,5 Aske indhold 0,66 0,79 0,82 Tørstof indhold Udover de næringsstoffer, som bidrager til energien, indeholder somælken en række andre stoffer (vitaminer, mineraler, antistoffer, bioaktive faktorer), der kan have stor indflydelse på pattegrisenes trivsel og vitalitet. De fedtopløselige vitaminer er ligesom fedtet lette at påvirke via soens fodring, og indholdet er væsentlig højere i råmælken end senere i laktationen. Derimod synes indholdet af visse vandopløselige vitaminer (f.eks. C-vitamin) og mineraler (fosfor, kalcium, jern og kobber) i somælken ikke at kunne påvirkes ved at øge indholdet af disse i sofoderet. Matcher makronæringsstofferne grisenes behov? En ting er somælkens kemiske sammensætning. Et andet, og nok så vigtig aspekt er, om sammensætningen matcher pattegrisenes behov. Grise, som kunstigt tildeles mælk har et højere indtag og højere tilvækst før fravænning end so-opdrættede grise. Det tyder på, at soen er den begrænsende faktor for grisenes næringsstofindtag sidst, men ikke tidlig i laktationen. Da protein-indholdet er relativt konstant, mens fedt-indholdet nemt kan varieres, er det muligt at ændre på forholdet imellem protein og energi i somælken. Der foreligger dog ingen undersøgelser over, om det er protein, energi eller begge dele (dvs. mælkemængde), der begrænser pattegrisenes tilvækst. Udenlandske forsøg tyder på, at pattegrisene selv er den begrænsende faktor for tilvækst tidligt i diegivningsperioden (enten deres kapacitet til at optage eller udnytte mælk, deres kapacitet til at aflejre protein eller deres evne til at stimulere soens yver). Til gengæld ser søerne ud til at være den begrænsende faktor fra dag 8 eller 9 og indtil fravænning, hvilket hænger nøje sammen med mælkeproduktionen og måske protein/energi forholdet i somælken. Spørgsmålet er, om man med hensyn til normer og fodringsstrategier bør skelne mellem tidlig og sen laktation for at tilgodese de biologiske/fysiologiske processer, der løbende ændrer sig i diegivningsperioden? 109

111 En god so En ældre so, der æder 10 FE om dagen og taber sig eksempelvis 10 kg over 4 uger, kan yde ca. 15 kg mælk om dagen, hvilket er nok til at fravænne 14 stk. 8 kg grise ved 4 uger. En første lægs so, der æder 8 FE om dagen og ikke taber sig, kan yde ca. 11 kg mælk om dagen, hvilket er nok til at fravænne 10 stk. 8 kg grise ved 4 uger. Meget mere kan man vel ikke forlange. Disse søer findes, der skal blot være flere af dem. Vi er af den overbevisning, at mælkeydelsen godt kan forbedres for mange søer, og ligeledes er der et potentiale for at designe somælken, så den imødekommer det vækstpotentiale og det behov, som grisen har. Men det kræver, at man igangsætter nogle forskningsprojekter og undersøger mælkeydelsen direkte og sammenholder den med informationen om mælkens indholdsstoffer. Man kommer formentlig ikke meget videre, hvis man fortsætter afprøvninger med brug af indirekte mål som kuldvægt ved fravænning og soens vægttab. 110

112 Prisen for 2005: til postvæsenet. Layout og tryk: ISSN X Forfattere: Karen Søegaard Miljø Generelt sæsonen sonen. Forfattere: Markbrug nr. 298 Oktober 2004 esserede jordbrugere. Prisen for 2004: postvæsenet. Layout og tryk: ISSN Resumé Mange års forskning vedrørende søers fodring, næringsstof-, adfærds- og velfærdsmæssige behov samt bidrag til belastning af miljøet med næringsstoffer udskilt via gødning, urin og flatus er samlet i nærværende rapport. I mange år har soen været betragtet som den sorte boks, hvor man registrerer, hvad der går ind, og hvad der går ud. Nye teknikker og metoder tillader imidlertid at kvantificere, hvor meget der indtages af de enkelte foderkomponenter, hvor meget der absorberes, aflejres og udskilles, samt hvilke effekter de enkelte foderkomponenter har på dyrenes organfunktioner samt deres adfærd og velfærd. Rapporten resumerer en række artikler gengivet i MånedsMagasinet Svin under overskriften Optimal fodring af søer. Yderligere oplysninger kan indhentes hos artiklernes forfattere. Markbrug Havebrug Husdyrbrug 20 Grøn Viden Majsrodbillen Lars Monrad Hansen, Peter Esbjerg, Ghita C. Nielsen, Brian Larsen og Christiane Scheel Markbrug nr. 301 November 2004 Grøn Viden Langtidseffekter af halmnedmuldning Per Schjønning 8 Markbrug nr. 304 December 2004 Grøn Viden indeholder informationer fra Danmarks JordbrugsForskning. Grøn Viden udkommer i en mark-, en husdyr- og en havebrugsserie, der alle henvender sig til konsulenter og interesserede jordbrugere. Abonnement tegnes hos Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter Foulum Postboks 50, 8830 Tjele Tlf / Markbrugsserien kr. 272,50 Husdyrbrugsserien kr. 225,00 Havebrugsserien kr. 187,50. Adresseændringer meddeles særskilt Michael Laustsen (ansv. red.) DigiSource Danmark A/S Afdeling for Jordbrugsproduktion og Forsidefoto: Maarten van Leeuwen Markbrug nr. 295 Juni 2004 Hvis der er en høj kløverandel i marken, giver det gode muligheder for at bruge kløveren som en buffer i planlægningen både for at maksimere N-responsen og for at manipulere med produktionsprofilen. N-responsen kan forbedres hvis: Marker med lav kløverandel prioriteres frem for marker med høj kløverandel 1.års marker prioriteres Ved afgræsning kun at tilføre N i den første halvdel af Hvis kløvergræsset skal benyttes det kommende år, kan overvintringen forbedres, hvis kløvergræsset afgræsses frem for slættes, eller hvis N tilføres i starten af vækstsæ- Grøn Viden indeholder informationer fra Danmarks JordbrugsForskning. Grøn Viden udkommer i en mark-, en husdyr- og en havebrugsserie, der alle henvender sig til konsulenter og interesserede jordbrugere. Grøn Viden Abonnement tegnes hos Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter Foulum Postboks 50, 8830 Tjele Tlf / Prisen for 2004: Markbrugsserien kr. 272,50 Husdyrbrugsserien kr. 225,00 Havebrugsserien kr. 187,50. Kvælstofgødskning af kløvergræsmarker Adresseændringer meddeles særskilt til postvæsenet. Michael Laustsen (ansv. red.) Layout og tryk: DigiSource Danmark A/S ISSN X M. Askegaard 1, J.E. Olesen 1, I.A. Rasmussen 2, E. Driessen 2, Karen Søegaard E. Nielsen 3, H.C. Thomsen 3, H. Bak 1 og J.F. Lindberg 4. 1 Afd. for Jordbrugsproduktion og Miljø, DJF 2 Afd. for Plantebeskyttelse, DJF 3 Afd. for Mark- og Stalddrift, DJF 4 Grønt Center, Holeby Fotos: Henning C. Thomsen Markbrug nr. 304 December 2004 Grøn Viden 8 Husdyrbrug nr. 38 Juli 2004 Økologiske sædskifter til produktion af korn Grøn Viden indeholder informationer fra Danmarks JordbrugsForskning. Grøn Viden udkommer i en mark-, en husdyr- og en havebrugsserie, der alle henvender sig til konsulenter og inter- M. Askegaard, J.E. Olesen, I.A. Rasmussen, E. Driessen, E. Nielsen, H.C. Thomsen, H. Bak og J.F. Lindberg. Abonnement tegnes hos Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter Foulum Postboks 50, 8830 Tjele Tlf / Markbrugsserien kr. 272,50 Husdyrbrugsserien kr. 225,00 Havebrugsserien kr. 187,50. Adresseændringer meddeles særskilt til Michael Laustsen (ansv. red.) DigiSource Danmark A/S Markbrug nr. 298 Oktober 2004 Grøn Viden Slagtekvalitet og sygdomsfund hos økologiske slagtesvin Karin Strudsholm Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø Husdyrbrug nr. 38 Juli 2004 Grøn Viden Fodringens betydning for udnyttelsen af kvælstof i kvæggylle Peter Sørensen, Martin R. Weisbjerg og Peter Lund Husdyrbrug nr. 41 December 2004 Markbrug nr. 301 November 2004 Markbrug nr. 295 Juni 2004 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Markbrug nr. 304 December 2004 Markbrug nr. 298 Oktober 2004 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Husdyrbrug nr. 38 Juli 2004 Husdyrbrug nr. 41 December 2004 Grøn Viden udkommer i en have-, mark- og husdyrbrugsserie. Læs mere om publikationerne på vores hjemmeside

Korrekt fodring af polte

Korrekt fodring af polte Korrekt fodring af polte Kongres for Svineproducenter Herning Kongrescenter 22. oktober 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Målet - kræver fokus på midlet Målet En langtidsholdbar so

Læs mere

Rygspækmåling - kan jeg bruge det i min besætning og hvad får jeg ud af det?

Rygspækmåling - kan jeg bruge det i min besætning og hvad får jeg ud af det? Rygspækmåling - kan jeg bruge det i min besætning og hvad får jeg ud af det? Vet-Team Årsmøde UCH 11. november 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Agenda 1300 FEso pr. årsso som mål

Læs mere

09-03-2015. Sofodring - en del af løsningen. Program. Soens behov gennem cyklus. Soens behov gennem den reproduktive cyklus - drægtighed

09-03-2015. Sofodring - en del af løsningen. Program. Soens behov gennem cyklus. Soens behov gennem den reproduktive cyklus - drægtighed Sofodring - en del af løsningen Reproduktionsseminar Anja Varmløse Strathe, PhD-studerende, Københavns Universitet Mail: avha@sund.ku.dk Anja Varmløse Strathe, PhD-studerende Christian Fink Hansen, Lektor,

Læs mere

DLG's fodersortiment til søer 2012-13

DLG's fodersortiment til søer 2012-13 DLG's fodersortiment til søer 2012-13 639873 658482 658629 639101 658632 639119 639102 658635 639098 639106 639107 658638 658234 So Die Value So Fiber Value Drægtig Fiber Value So Die Profil So Fiber Profil

Læs mere

Reproduktion få et godt resultat. Dyrlæge Anja Kibsgaard Olesen Ø vet

Reproduktion få et godt resultat. Dyrlæge Anja Kibsgaard Olesen Ø vet Reproduktion få et godt resultat Dyrlæge Anja Kibsgaard Olesen Ø vet 2 årsager til manglende faring Fejl ved etablering af drægtighed Fejl ved opretholdelse af drægtighed Et samspil af mange faktorer

Læs mere

Nyt om foder Fodringsseminar 2013

Nyt om foder Fodringsseminar 2013 Nyt om foder Fodringsseminar 2013 Niels J. Kjeldsen 2 Emner Normer for aminosyrer (diegivende søer og slagtesvin) Aminosyrer i mineralblandinger VSP s holdning til matrixværdier Fodring af hangrise Møller,

Læs mere

Fokus på fodring og huldstyring af drægtige søer. Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen VSP Svinerådgiver Lars Winther LandboNord

Fokus på fodring og huldstyring af drægtige søer. Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen VSP Svinerådgiver Lars Winther LandboNord Fokus på fodring og huldstyring af drægtige søer Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen VSP Svinerådgiver Lars Winther LandboNord Hvorfor er huldet vigtigt? Normal huld giver Flere totalfødte i efterfølgende

Læs mere

MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt

MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt 26-02-2015 MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt Svinerådgiver Jakob Nielsen, Gefion Driftsleder Lars Frederiksmose, I/S Nordahl I/S NORDAHL ALLAN OG CHRISTIAN NORDAHL 650 søer 7 kg 400 søer 30

Læs mere

Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin?

Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin? Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin? Alle husdyr skal have grovfoder I det økologiske husdyrhold skal dyrene have adgang til grovfoder. Grovfoderet skal ikke udgøre en bestemt andel af

Læs mere

har du brug for yderligere oplysninger?... så klik dig ind på www.vitfoss.dk Hjemmeblanding Nyttige oplysninger før etablering

har du brug for yderligere oplysninger?... så klik dig ind på www.vitfoss.dk Hjemmeblanding Nyttige oplysninger før etablering har du brug for yderligere oplysninger?... så klik dig ind på www.vitfoss.dk Hjemmeblanding Nyttige oplysninger før etablering Forord I fremtiden bliver det mere aktuelt at anvende eget korn på bedriften.

Læs mere

Foderforbrug i soholdet kan reduceres med 10 procent via huldstyring

Foderforbrug i soholdet kan reduceres med 10 procent via huldstyring Foderforbrug i soholdet kan reduceres med 10 procent via huldstyring SKALA TIL FODRING AF SØER EFTER HULD. Huldvurdering fungerer bedst, når man bruger sine hænder. Når ryg, ribben og hofter mærkes ved

Læs mere

Vådfoder - Udnyt potentialet

Vådfoder - Udnyt potentialet Vådfoder - Udnyt potentialet Fodermøde 2014 Svinerådgiver Bjarne Knudsen Program Slagtesvin Foderkurven Følg en fodring Antal daglige fodringer 3, 4 eller 5? Fordeling over døgnet Diegivende søer Fordeling

Læs mere

Farestier til løse søer

Farestier til løse søer TEMA Fremad - hvordan? Farestier til løse søer Svineproducent Søren Larsen, Aagaard Chefforsker Vivi Aarestrup Moustsen, Ph.D., M.Sc., VAM@LF.DK, Stalde & Miljø 1 Farestier til løsgående søer Hvad kan

Læs mere

FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG

FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG Støttet af: FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG MEDDELELSE NR. 1004 Anlæg fra ACO Funki havde større usikkerhed end anlæg fra Big Dutchman og SKIOLD ved udfodring af

Læs mere

Høj kvalitet og lav pris - er det muligt?

Høj kvalitet og lav pris - er det muligt? TEMA Høj kvalitet og lav pris - er det muligt? - Lave foderomkostninger kræver optimal kvalitetssikring og - kontrol AF CHRISTINA HANSEN OG JACOB DALL, SØNDERJYSK SVINERÅDGIVNING Der hersker mange forskellige

Læs mere

Dansk produceret protein Plantekongres 2014. Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller

Dansk produceret protein Plantekongres 2014. Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller C Dansk produceret protein Plantekongres 2014 Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller Fra jord til bord I dag ~1.000 ha konv. hestebønner I morgen? Side 2 Hestebønner i svinefoder Hvorfor er det interessant?

Læs mere

SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE

SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE Støttet af: SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE MEDDELELSE NR. 988 & European Agricultural Fund for Rural Development Splitmalkning for råmælk er afprøvet i to besætninger. Grise født om natten blev splitmalket

Læs mere

Behandling og forebyggelse af farefeber. Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Gitte Nielsen, dyrlæge, Svinevet

Behandling og forebyggelse af farefeber. Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Gitte Nielsen, dyrlæge, Svinevet Behandling og forebyggelse af farefeber Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Gitte Nielsen, dyrlæge, Svinevet Farefeber - hvorfor er det interessant? Smertefuldt for soen Nedsætter mælkeydelsen Påvirker

Læs mere

Fravænning lørdag. Konsekvenser for pattegrisene?

Fravænning lørdag. Konsekvenser for pattegrisene? Fravænning lørdag Konsekvenser for pattegrisene? Præsentation Keld Sommer Landboforeningen Gefion Svinerådgiver Nicolai Weber LVK Svinedyrlægerne Øst Svinedyrlæge Menuen 1.Indledning 2.Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

BoPil transponder-system (ESF)

BoPil transponder-system (ESF) BoPil transponder-system (ESF) BoPil transpondere - optimal foderkontrol og management af drægtige søer. Velafprøvet * Brugervenligt * Yderst driftssikkert Egenskaber ved BoPil s transpondere Foder: Fodring

Læs mere

Input fra workshops Styr på soholdet

Input fra workshops Styr på soholdet Input fra workshops Styr på soholdet VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK Kongres for svineproducenter 27. Oktober 2010. GRUPPE 1 Fra polt til gylt med succes. Hvad kunne I bruge fra oplægget? Sodødelighed ikke reduceret

Læs mere

Dyrlægemøde ved Midtjysk Svinerådgivning. 14 december 2012. Pia R. Heiselberg Dyrlæge i HyoVet Specialpraksis i svinesygdomme

Dyrlægemøde ved Midtjysk Svinerådgivning. 14 december 2012. Pia R. Heiselberg Dyrlæge i HyoVet Specialpraksis i svinesygdomme Dyrlægemøde ved Midtjysk Svinerådgivning 14 december 2012 Pia R. Heiselberg Dyrlæge i HyoVet Specialpraksis i svinesygdomme 1 Agenda Introduktion Reproduktion 1. Data Poltealder ved løbning Polte rekruttering

Læs mere

Handleplaner og opfølgning - vejen til fokus

Handleplaner og opfølgning - vejen til fokus Handlingsplaner Enkeltstående tiltag Handleplaner og opfølgning - vejen til fokus 1. Afdække forbedringsmuligheder (stald, foderlade, mark, finansiering) 2. Synliggøre det økonomiske potentiale ved tiltag

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Farestien 2012, 16 og 20 Chefforsker, cand. agro Lisbeth Brogaard Petersen og Chefforsker, cand. agro, Ph.D Vivi Aarestrup Moustsen

Farestien 2012, 16 og 20 Chefforsker, cand. agro Lisbeth Brogaard Petersen og Chefforsker, cand. agro, Ph.D Vivi Aarestrup Moustsen Farestien 2012, 16 og 20 Chefforsker, cand. agro Lisbeth Brogaard Petersen og Chefforsker, cand. agro, Ph.D Vivi Aarestrup Moustsen Dw 25307 1 Disposition Kassesti med so i boks Løsdrift 1 2 1 6 2 0 Side

Læs mere

FOKUS PÅ DE SMÅ DETALJER I REPRODUKTIONEN

FOKUS PÅ DE SMÅ DETALJER I REPRODUKTIONEN FOKUS PÅ DE SMÅ DETALJER I REPRODUKTIONEN Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion DANVETs Årsmøde Brædstrup 13. marts 2015 AGENDA Klassisk reproduktionsoptimering Optimering

Læs mere

Effektiv svineproduktion med WinPig

Effektiv svineproduktion med WinPig Effektiv svineproduktion med WinPig AgroSoft optimerer din svineproduktion Global Udvikling AgroSofts managementsystem WinPig er i dag et af verdens førende. Svineproducenter i hele verden bruger dagligt

Læs mere

Swine Innovation Centre Sterksel

Swine Innovation Centre Sterksel Swine Innovation Centre Sterksel Sammenhængen mellem farestaldens faktorer og produktiviteten i klima- og slagtesvineholdet Hvor vigtigt er det at få grisene i gang med at æde før og efter fravænning?

Læs mere

Beregning af foderbehov til kvæg Troels Kristensen

Beregning af foderbehov til kvæg Troels Kristensen FARM-N 9. januar 2006 (17-7-06) Ib Sillebak Kristensen (LIM) Beregning af foderbehov til kvæg Troels Kristensen et udtrykkes pr. årsdyr (365 foderdage) ud fra standard effektivitet for energi- og proteinudnyttelse.

Læs mere

Brunstmanagement. Svinerådgiver Mette Holst Tygesen 96241886 / 21282218

Brunstmanagement. Svinerådgiver Mette Holst Tygesen 96241886 / 21282218 Brunstmanagement Svinerådgiver Mette Holst Tygesen 9188 / 1818 Udfordringer med polte Antal løbeklare og brugbare polte svinger Svingende antal søer i holdene Poltene løbes ved varierende alder Udskiftningsklare

Læs mere

HANGRISELUGT: EFFEKT AF SLAGTEVÆGT SAMT AF FODRING MED CIKORIE OG LUPIN

HANGRISELUGT: EFFEKT AF SLAGTEVÆGT SAMT AF FODRING MED CIKORIE OG LUPIN Støttet af: HANGRISELUGT: EFFEKT AF SLAGTEVÆGT SAMT AF FODRING MED CIKORIE OG LUPIN MEDDELELSE NR. 1010 Cikorie i slutfoderet til hangrise gav et lavere skatoltal, mens koncentrationen af androstenon ikke

Læs mere

45. Fodring af smågrise fokus på antibiotikaforbrug. Chefforskere Ken Steen Pedersen & Hanne Maribo, VSP

45. Fodring af smågrise fokus på antibiotikaforbrug. Chefforskere Ken Steen Pedersen & Hanne Maribo, VSP 45. Fodring af smågrise fokus på antibiotikaforbrug Chefforskere Ken Steen Pedersen & Hanne Maribo, VSP Disposition Fravæningsdiarré årsag og behandling Fravænning Foder og foderstrategi Lawsonia-lignende

Læs mere

Best Practice i løbeafdelingen Ved Projektleder Marie Louise Pedersen Kongres for svineproducenter, Herning, 2013

Best Practice i løbeafdelingen Ved Projektleder Marie Louise Pedersen Kongres for svineproducenter, Herning, 2013 Best Practice i løbeafdelingen Ved Projektleder Marie Louise Pedersen Kongres for svineproducenter, Herning, 2013 Målet Finde søer, som er i brunst, og inseminere på det rigtige tidspunkt Udføre brunstkontrol

Læs mere

Grøn Viden. Slagtekvalitet og sygdomsfund hos økologiske slagtesvin. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Grøn Viden. Slagtekvalitet og sygdomsfund hos økologiske slagtesvin. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Grøn Viden Slagtekvalitet og sygdomsfund hos økologiske slagtesvin Karin Strudsholm Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE 3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE ERFARING NR. 1404 Tre besætninger producerede hver 10 hold PRRS-fri smågrise, selvom soholdet var PRRS-positivt. Dette var muligt på trods

Læs mere

Begrænset ad libitum fodring. sidst i vækstperioden giver forbedret kødprocent

Begrænset ad libitum fodring. sidst i vækstperioden giver forbedret kødprocent Slagtesvin: Begrænset ad libitum fodring sidst i vækstperioden giver forbedret kødprocent Ved ad libitum tørfodring af slagtesvin er der risiko for en høj foderoptagelse sidst i vækstperioden og deraf

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens

Læs mere

Huldstyring i praksis

Huldstyring i praksis Huldstyring i praksis Michael Sønderup, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Pelsdyr, Udkærsvej 15, Skejby, 8200 Århus N mis@landscentret.dk Indledning Styring af minkens huld har til formål at få en

Læs mere

Bedre mavesundhed. Lisbeth Jørgensen, projektchef, VSP & Elisabeth Okholm Nielsen, chefforsker, VSP. Kongres for svineproducenter i verdensklasse 2014

Bedre mavesundhed. Lisbeth Jørgensen, projektchef, VSP & Elisabeth Okholm Nielsen, chefforsker, VSP. Kongres for svineproducenter i verdensklasse 2014 Bedre mavesundhed Lisbeth Jørgensen, projektchef, VSP & Elisabeth Okholm Nielsen, chefforsker, VSP Kongres for svineproducenter i verdensklasse 2014 Mavesår på dagsordenen Topmøde Dyrevelfærd Pattegriseoverlevelse

Læs mere

NorFor. Normer og behov

NorFor. Normer og behov NorFor Normer og behov 1 Behov og normer Der er nedsat en fælles nordisk normgruppe af forskere og rådgivere der skal fastsætte fælles normer og anbefalinger Energi Protein Mineraler og vitaminer Tyggetid

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 & European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.

Læs mere

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo. 2010 Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Kvægafgiftsfonden Mælkeafgiftsfonden

Læs mere

HØJ FARINGSPROCENT GÅ SYSTEMATISK TIL OPGAVEN

HØJ FARINGSPROCENT GÅ SYSTEMATISK TIL OPGAVEN KONGRES 2009 WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK HØJ FARINGSPROCENT GÅ SYSTEMATISK TIL OPGAVEN Erik Bach og Anja Kibsgaard Olesen Videnscenter for Svineproduktion DAGSORDEN Faringsprocent

Læs mere

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009 Benchmarking i svineproduktionen > > Anders B. Hummelmose, Agri Nord Med benchmarking kan svineproducenterne se, hvordan de andre gør, tage ved lære af hinanden og dermed selv forbedre systemer og produktion.

Læs mere

FRAVÆNNING AF EFTERNØLERE

FRAVÆNNING AF EFTERNØLERE Støttet af: FRAVÆNNING AF EFTERNØLERE MEDDELELSE NR. 1019 Efternølere, som blev fravænnet direkte til en optimeret smågrisesti, klarede sig lige så godt som efternølere, der fik en ekstra uge i farestalden

Læs mere

Fodermøde SI Centret 6 juni. Hans Ole Jessen

Fodermøde SI Centret 6 juni. Hans Ole Jessen Fodermøde SI Centret 6 juni Hans Ole Jessen Nye aminosyrenormer til smågrise Skånenorm afskaffes 2 3 Risikovurdering - Indhold af afsk. soja og diarré DLG s sortiment til smågrise fra 7 kg til 30/45 kg

Læs mere

HVAD GØR DE BEDSTE? Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion. PattegriseLIV Regionale kampagnemøder 3.-10.

HVAD GØR DE BEDSTE? Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion. PattegriseLIV Regionale kampagnemøder 3.-10. HVAD GØR DE BEDSTE? Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion PattegriseLIV Regionale kampagnemøder 3.-10. marts 2015 MÅLSÆTNINGEN ER KLAR Dan: Der skal overleve en gris mere pr.

Læs mere

Driftsplan Tidlige lam (intensiv produktion)...4

Driftsplan Tidlige lam (intensiv produktion)...4 Driftsplan Tidlige lam (intensiv produktion)...4 Produktionsdata: Tidlige lam (intensiv produktion)... 4 Produktionsform: Tidlige lam... 4 Får: Valg af racer... 4 Vædder: Valg af vædder... 4 Opstaldning:

Læs mere

Værd at kende. BEDRIFTSLØSNING Svin Foder og miljø Produktionsøkonomi/økologi/ efteruddannelse FarmWatch Sekretariat

Værd at kende. BEDRIFTSLØSNING Svin Foder og miljø Produktionsøkonomi/økologi/ efteruddannelse FarmWatch Sekretariat Fagkontorets medarbejdere arbejder blandt andet med specialrådgivning til de lokale rådgivere over hele landet og til landbrugsskolelærere. Vi deltager også i tværfaglige projekter på Dansk Landbrugsrådgivning,

Læs mere

Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem

Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein og Limousine x Holstein krydsnings og - i et græsbaseret produktionssystem Arne Munk 1, Mogens Vestergaard 2 og Troels Kristensen 2 1 Videncentret for

Læs mere

Rentabilitet i svineproduktion

Rentabilitet i svineproduktion Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion De bedste 33% af 30 kg smågriseproduktion producerede i 2013 1,2 flere grise pr. so end gennemsnittet, mens de også

Læs mere

Brug af Altresyn. Niels Thing Engholm/Krogsgård

Brug af Altresyn. Niels Thing Engholm/Krogsgård Brug af Altresyn Niels Thing Engholm/Krogsgård KORT OM BEDRIFTEN To ejendomme Engholm og Krogsgård Ejer Erik W. Andersen Har været driftsleder siden år 2004 I år 2005/2006 udvidet til 1170 søer på Krogsgård.

Læs mere

De forsvundne penge. i smågrise- og slagtesvineproduktionen. Af Jes Callesen, Syddansk Svinerådgivning. 3. marts 2015, LVK kundemøde Øster Vrå

De forsvundne penge. i smågrise- og slagtesvineproduktionen. Af Jes Callesen, Syddansk Svinerådgivning. 3. marts 2015, LVK kundemøde Øster Vrå De forsvundne penge i smågrise- og slagtesvineproduktionen Af Jes Callesen, Syddansk Svinerådgivning 3. marts 2015, LVK kundemøde Øster Vrå 7 steder hvor pengene tabes #1. Dårlig opstart (udtørring) #2.

Læs mere

Vi giver dig midlerne til at nå målet. Prøv vores kundeportal. Tilbud og aktuelle varer september + oktober

Vi giver dig midlerne til at nå målet. Prøv vores kundeportal. Tilbud og aktuelle varer september + oktober Prøv vores Få en lidt nemmere hverdag med online foderbestilling og mulighed for gode ter på katalogvarer. www.dlg.dk/ Tilbud og aktuelle varer september + oktober Vi giver dig midlerne til at nå målet

Læs mere

AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg

AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg Foderomkostning pr. kg EKM 2 % højere på bedrifter med AMS vs. andre Foderomkostningerne pr. kg mælk produceret på bedrifter

Læs mere

HESTEBØNNER I STALD OG MARK

HESTEBØNNER I STALD OG MARK HESTEBØNNER I STALD OG MARK KONGRES FOR SVINEPRODUCENTER 2014 Projektleder Sønke Møller, Ernæring & Reproduktion Svineproducent Asbjørn Kaad, Tandslet Fordomme om hestebønner Høstes i juleferien Er kun

Læs mere

DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL

DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL Med støtte fra: DIFFERENTIERET AVL AF GRISE VIA DANAVL Vejledning i brug af DanAvls udbud af KS til økologiske besætninger DIFFERENTIERET AVL AF GRISE

Læs mere

Notat vedr. muligheder for at reducere husdyrgødningens indhold af kvælstof via fodringen

Notat vedr. muligheder for at reducere husdyrgødningens indhold af kvælstof via fodringen 1 Forberedelse af Vandmiljøplan III Notat vedr. muligheder for at reducere husdyrgødningens indhold af kvælstof via fodringen Udarbejdet af Hanne Damgaard Poulsen, Peter Lund, José A. Fernández, (alle

Læs mere

DB-tjek nu helt til bundlinjen. Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark

DB-tjek nu helt til bundlinjen. Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark DB-tjek nu helt til bundlinjen Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark Hvad siger nr. 1? Produktet Benchmarkingværktøj, med høj datasikkerhed. Ejet af den lokale svinerådgivning Uundværligt

Læs mere

Mere kvalitet og diversitet i økologisk svineproduktion

Mere kvalitet og diversitet i økologisk svineproduktion Mere kvalitet og diversitet i økologisk svineproduktion Anne Grete Kongsted 1, Chris Claudi-Magnussen 2, John E. Hermansen 1 og Bent Hindrup Andersen 3 1 Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Institut

Læs mere

Omkostninger til vaccination. Kan der spares på de dyre dråber?

Omkostninger til vaccination. Kan der spares på de dyre dråber? Omkostninger til vaccination. Kan der spares på de dyre dråber? Cost / benefit analyse på lægemiddelomkostninger v. Helle D Kjærsgaard Svinefagdyrlæge MBA Medicinforbrug DB tjek/regnsskab Top 5 Gennemsnit

Læs mere

Et godt bentøj. Dyrlæge Elisabeth Okholm Nielsen

Et godt bentøj. Dyrlæge Elisabeth Okholm Nielsen Et godt bentøj Dyrlæge Alle vil have gode ben Soen Driftslederen Velfærd Ejeren Arbejdsglæde Banken Økonomi Side 2 Alle vil have gode ben Soen Driftslederen Velfærd Arbejdsglæde Det koster svineproducenterne

Læs mere

Få det optimale ud af dit hjemmeblanderi

Få det optimale ud af dit hjemmeblanderi Få det optimale ud af dit hjemmeblanderi Peter Mark Nielsen, LMO Tommy Nielsen, VSP Program Systematik i blandeladen Få anlægget til at køre optimalt Formalingsgrad Opblanding af antibiotika Lovgivning

Læs mere

BEDRE PRODUKTIVITET, MEN RINGERE ØKONOMISK RESULTAT MED HOLLANDSK SLAGTESVINEFODER

BEDRE PRODUKTIVITET, MEN RINGERE ØKONOMISK RESULTAT MED HOLLANDSK SLAGTESVINEFODER BEDRE PRODUKTIVITET, MEN RINGERE ØKONOMISK RESULTAT MED HOLLANDSK SLAGTESVINEFODER MEDDELELSE NR. 1024 En afprøvning af hollandsk kontra dansk slagtesvinefoder viste bedre produktivitet af hollandsk foder.

Læs mere

FORHØJET DØDELIGHED HOS ØKOLOGISKE PATTEGRISE

FORHØJET DØDELIGHED HOS ØKOLOGISKE PATTEGRISE STATUS, ÅRSAGER OG UDFORDRINGER I FORHOLD TIL LØSNING AF FORHØJET DØDELIGHED HOS ØKOLOGISKE PATTEGRISE JAN TIND SØRENSEN OG LENE JUUL PEDERSEN DCA RAPPORT NR. 021 JUNI 2013 AARHUS AU UNIVERSITET DCA -

Læs mere

Valg af fodersystem og foderfremstilling til slagtesvin. v. Michael Holm, Videncenter for Svineproduktion & Jan Karlsen, Porcus

Valg af fodersystem og foderfremstilling til slagtesvin. v. Michael Holm, Videncenter for Svineproduktion & Jan Karlsen, Porcus Valg af fodersystem og foderfremstilling til slagtesvin v. Michael Holm, Videncenter for Svineproduktion & Jan Karlsen, Porcus Vådfoder kontra tørfoder til slagtesvin 50 50 % 50 % Valg af fodersystem -

Læs mere

Faglig dag i vest Svinestalde. Bygningsrådgiver Cathrine Magrethe Bak. Agenda. Planlæg det rationelle byggeri Licitationsresultater

Faglig dag i vest Svinestalde. Bygningsrådgiver Cathrine Magrethe Bak. Agenda. Planlæg det rationelle byggeri Licitationsresultater Faglig dag i vest Svinestalde Bygningsrådgiver Cathrine Magrethe Bak Agenda Planlæg det rationelle byggeri Licitationsresultater Tal fra virkeligheden Løbestalde anno 2015 Lovgivning & anbefalinger Lukning

Læs mere

Fremtidens Intelligente Faresti. June 6, 2006

Fremtidens Intelligente Faresti. June 6, 2006 June 6, 2006 1 Den Netværk for skal fremme innovativt samarbejde og deling af viden. Netværket henvender sig til forskningspartnere, IT virksomheder samt små og mellemstore virksomheder, som udvikler stalde

Læs mere

Tabel 4: Husdyrgødning, indhold af kvælstof, fosfor og kalium

Tabel 4: Husdyrgødning, indhold af kvælstof, fosfor og kalium 54 Tabel 4 Tabel 4: Husdyrgødning, indhold af kvælstof, fosfor og kalium Tabellen opstiller normer for produktionen af kvælstof, fosfor og kalium i husdyrgødning. Normerne er inddelt efter husdyrart, staldtype

Læs mere

Spørgsmål & svar. Nordic Sugar, Langebrogade 1, 1001 København. www.betfor.nu

Spørgsmål & svar. Nordic Sugar, Langebrogade 1, 1001 København. www.betfor.nu Spørgsmål & svar 2011 Nordic Sugar, Langebrogade 1, 1001 København. www.betfor.nu Betfor en rigtig klassiker! Jo mere du ved om fodring, desto flere muligheder har du for, at tage hånd om din hest på bedste

Læs mere

Innovative løsninger til fremtidens landmand. Prøv vores nye kundeportal. Tilbud og aktuelle varer marts + april. www.dlg.

Innovative løsninger til fremtidens landmand. Prøv vores nye kundeportal. Tilbud og aktuelle varer marts + april. www.dlg. Prøv vores nye kundeportal Få en lidt nemmere hverdag ved online foderbestilling og mulighed for gode ter på katalogvarer. www.dlg.dk/kundeportal Tilbud og aktuelle varer marts + april Innovative løsninger

Læs mere

Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER

Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER EMNER Økologiske principper for fodring af dyr/kvæg EU reglerne - RFO 834/2007 Oversigt over

Læs mere

Svineproducent Torsten Troelsen, Herning

Svineproducent Torsten Troelsen, Herning Svineproducent Torsten Troelsen, Herning Uddannet landmand, merkonomfag Købte gården i fri handel 1. juni 2002 275 søer + slagtesvin, 96 ha og 1 ansat 2.800 m2 under tag Leveregler 1. Det er fint at vide,

Læs mere

KONTROL AF FÆRDIGFODER (2014)

KONTROL AF FÆRDIGFODER (2014) Støttet af: KONTROL AF FÆRDIGFODER (2014) MEDDELELSE NR. 1021 Kontrol af færdigfoder fra seks firmaer viser, at der er forskel på, hvor godt de enkelte firmaer overholder indholdsgarantierne. INSTITUTION:

Læs mere

Betfor en rigtig klassiker!

Betfor en rigtig klassiker! Spørgsmål & svar Betfor en rigtig klassiker! Jo mere du ved om fodring, desto flere muligheder har du for, at tage hånd om din hest på bedste måde. Men det er bestemt ikke så enkelt endda, for der er

Læs mere

Foderhandlens ABC Svinekongres 2012 Svinerådgiver Heidi B. Bramsen, KHL Svin Afdelingschef Niels Kjeldsen, VSP

Foderhandlens ABC Svinekongres 2012 Svinerådgiver Heidi B. Bramsen, KHL Svin Afdelingschef Niels Kjeldsen, VSP Foderhandlens ABC Svinekongres 2012 Svinerådgiver Heidi B. Bramsen, KHL Svin Afdelingschef Niels Kjeldsen, VSP Tillægskontrakter Timing af handlen Råvareafdækning Køb af varer (færdigfoder, korn, soja

Læs mere

Årsberetning 2003 Årsberetning 2003 Landsudvalget for Sv Landsudvalg for Svin

Årsberetning 2003 Årsberetning 2003 Landsudvalget for Sv Landsudvalg for Svin Årsberetning 2003 1. udgave, oktober 2003 Landsudvalget for Svin Grafisk produktion: ProGrafica as Foto forside: Henrik Clifford Jacobsen og Johnny Paw ISBN 87-91460-02-6 Forord I 2003 bed lavkonjunkturen

Læs mere

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha majsensilage Kl.græsensilage kr pr FE Optimér den økologiske foderforsyning Kirstine Flintholm Jørgensen og William Schaar Andersen Skal man som økologisk mælkeproducent dyrke mere maj, øge selvforsyningsgraden

Læs mere

Alternative proteinkilder produktivitet og økonomi ved raps, solsikke, ærter, hestebønner

Alternative proteinkilder produktivitet og økonomi ved raps, solsikke, ærter, hestebønner Alternative proteinkilder produktivitet og økonomi ved raps, solsikke, ærter, hestebønner v. Else Vils, VSP Temagruppemøde, Herning, 25. 26. maj 2011 DW130166 Alternative proteinkilder Emner: Ærter og

Læs mere

Kassestier. 1) suppl. mælk, 2) varme i huler, 3) varme v. faring. Lisbeth Brogaard Petersen Stalde og Miljø

Kassestier. 1) suppl. mælk, 2) varme i huler, 3) varme v. faring. Lisbeth Brogaard Petersen Stalde og Miljø Kassestier 1) suppl. mælk, 2) varme i huler, 3) varme v. faring Lisbeth Brogaard Petersen Stalde og Miljø 1) Supplerende mælk i farestier Suppl. mælk (1 af 5) Test af lamper Varme v. faring Konklusioner

Læs mere

CASESTUDIE HJEMMEBLANDET FODER

CASESTUDIE HJEMMEBLANDET FODER Støttet af: CASESTUDIE HJEMMEBLANDET FODER NOTAT NR. 1510 Studierne gør rede for omkostningerne ved hjemmeblanding af foder for tre landmænd, som overvejer at starte produktion af hjemmeblandet foder.

Læs mere

CASESTUDIE HJEMMEBLANDET FODER

CASESTUDIE HJEMMEBLANDET FODER CASESTUDIE HJEMMEBLANDET FODER NOTAT NR. 1510 Studierne gør rede for omkostningerne ved hjemmeblanding af foder for tre landmænd, som overvejer at starte produktion af hjemmeblandet foder. Beregningerne

Læs mere

Erfaringer med individuelt konfigureret økonomistyring

Erfaringer med individuelt konfigureret økonomistyring Erfaringer med individuelt konfigureret økonomistyring Erfaringer indhentet i projektet Vækst og merværdi arbejdspakken Økonomistyring. Som en del af demonstrationsprojektet `Vækst og merværdi er der i

Læs mere

Råvarekatalog. Utraditionelle råvarer...64 Boghvede... 64 Hampfrø... 65 Linser... 66 Quinoa... 67 Saflorfrø... 68 Vikker... 69

Råvarekatalog. Utraditionelle råvarer...64 Boghvede... 64 Hampfrø... 65 Linser... 66 Quinoa... 67 Saflorfrø... 68 Vikker... 69 Råvarekatalog Fiskeensilage... 2 Fiskemel... 3 Grønpiller... 6 Gærfløde... 9 Gærfløde, sprit... 11 Gærfløde, øl... 12 Havre, Afskallet, Nøgen... 13 Hestebønner... 16 Hvedegluten... 19 Hvedeglutenfoder...

Læs mere

Nyhedsbrev fra KvægTeam Vitfoss

Nyhedsbrev fra KvægTeam Vitfoss Organiske Availa mikromineraler til køer giver flere fordele Vitfoss har introduceret tre nye blandinger, der alle indeholder organisk Availa Zn, Cu og Mn: Gold d-alfa Availa Org Se Komix Gold Availa Org

Læs mere

Resumé over Sønke Møllers tur til Kina den 22-29 maj 2013

Resumé over Sønke Møllers tur til Kina den 22-29 maj 2013 Resumé over Sønke Møllers tur til Kina den 22-29 maj 2013 I forbindelse med mine to svinefaglige indlæg den 24 og 28 maj for DSM Nutritional products, omkring foderoptimering og brug af enzymer i dansk

Læs mere

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG.

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. Støttet af: OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. NOTAT NR. 1341 Når man kender indsættelsesvægten og den daglige tilvækst hos smågrisene, så kan man beregne hvor meget

Læs mere

Succes med slagtesvin 2014. Søren Søndergaard, Næstformand VSP

Succes med slagtesvin 2014. Søren Søndergaard, Næstformand VSP Velkommen 1 Succes med slagtesvin 2014 Søren Søndergaard, Næstformand VSP 2 Dansk svineproduktion 30 25 20 16,3 16,2 22,4 20,9 25,8 22,1 25,7 21,3 26,4 21,4 27,4 21,1 27,6 19,3 28,6 20,2 29,4 20,9 29,1

Læs mere

ABORTER OG KLAMYDIA Dyrlæge Flemming Thorup, VSP, SEGES Danvet Årsmøde

ABORTER OG KLAMYDIA Dyrlæge Flemming Thorup, VSP, SEGES Danvet Årsmøde ABORTER OG KLAMYDIA Dyrlæge Flemming Thorup, VSP, SEGES Danvet Årsmøde Brædstrup 13. marts 2015 UDVIKLINGEN I FARINGSPROCENT I E-KONTROLLERNE (1995 2002 2013) VI HAR FÅET NYE PROBLEMER Der er flere aborter

Læs mere

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011)

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011) Økonomisk temperaturmåling og prognose for og samt skøn for (december ) NOTAT NR. 1132 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 83 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for

Læs mere

Højere N-udnyttelse hos malkekøer gennem fasefodring og ændret fodringsmanagement

Højere N-udnyttelse hos malkekøer gennem fasefodring og ændret fodringsmanagement Højere Nudnyttelse hos malkekøer gennem fasefodring og ændret fodringsmanagement Af Hanne Bang Bligaard og Finn Strudsholm, AgroTech Januar 2010 Højere Nudnyttelse hos malkekøer gennem fasefodring og ændret

Læs mere

VIPIGLETS DE FØRSTE TAL

VIPIGLETS DE FØRSTE TAL VIPIGLETS DE FØRSTE TAL PROGRAM Baggrund Lommebogen teori og tal Obduktioner teori og tal Opsamling Diskussion og spørgsmål BAGGRUND OG MATERIALE Hvad? Undersøge risikofaktorer for pattegrisedødelighed

Læs mere

Velfærdsproblemer. hos de danske søer

Velfærdsproblemer. hos de danske søer Velfærdsproblemer hos de danske søer Rapporten er udarbejdet af Oktober 2004 Oplag: 500 Layout: Sanne Kjall Egeberg Forsidefoto: Scanpix Tryk: KLS Grafisk Hus A/S Indhold Forord...3 1. Indledning...4 2.

Læs mere

Velkommen til staldseminar 2013. Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013

Velkommen til staldseminar 2013. Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 Velkommen til staldseminar 2013 Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 VSP s bud på udviklingen af den danske svineproduktion Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 04.06.2013 Docuwise / 1234567890 Indsæt

Læs mere

HorseLux hestefoder - høj kvalitet til en fornuftig pris!

HorseLux hestefoder - høj kvalitet til en fornuftig pris! HorseLux hestefoder - høj kvalitet til en fornuftig pris! Udvikles og produceres i et samarbejde mellem Miljøfoder og Vestjyllands Andel. Findes i flere varianter, som tilgodeser de forskellige behov heste

Læs mere

Grøn Viden. Tørret cikorierod til økologiske smågrise efter fravænning A A R H U S U N I V E R S I T E T. Det Jordbrugs vid enskabelig e Fakul t et

Grøn Viden. Tørret cikorierod til økologiske smågrise efter fravænning A A R H U S U N I V E R S I T E T. Det Jordbrugs vid enskabelig e Fakul t et Grøn Viden Tørret cikorierod til økologiske smågrise efter fravænning Mette Skou Hedemann og Knud Erik Bach Knudsen A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugs vid enskabelig e Fakul t et DJF husdyrbrug

Læs mere

Fodres køernes med grovfoder med højt indhold af vitaminer giver det mælk med et højt indhold af vitaminer

Fodres køernes med grovfoder med højt indhold af vitaminer giver det mælk med et højt indhold af vitaminer Fodres køernes med grovfoder med højt indhold af vitaminer giver det mælk med et højt indhold af vitaminer Af Lisbeth Mogensen 1, Troels Kristensen 1, Søren Krogh Jensen 2 og Karen Søegaard 1 1 Institut

Læs mere

2 Velfærds- og sundhedsproblemer i økologisk sohold: forekomst, risikofaktorer og kontrolmuligheder

2 Velfærds- og sundhedsproblemer i økologisk sohold: forekomst, risikofaktorer og kontrolmuligheder 2 Velfærds- og sundhedsproblemer i økologisk sohold: forekomst, risikofaktorer og kontrolmuligheder Marianne Kjær Bonde og Jan Tind Sørensen Afd. for Husdyrsundhed og Velfærd Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere