Baggrund Polteløbninger udgør cirka 23 pct. af besætningernes løbninger [1]. Derfor er det vigtigt, at poltene føder store

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Baggrund Polteløbninger udgør cirka 23 pct. af besætningernes løbninger [1]. Derfor er det vigtigt, at poltene føder store"

Transkript

1 Løbning af poltene i anden brunst øgede kuldstørrelsen med cirka én gris i to af tre besætninger uafhængig af poltens alder. Brunstnummer ved første løbning påvirkede ikke poltens moderegenskaber eller holdbarhed. MEDDELELSE NR DECEMBER 2009 AF: Flemming Thorup Såvel alder som brunstnummer ved løbning har betydning for kuldstørrelsen hos polte. I tre besætninger blev effekten af at løbe polte i første, anden eller tredje brunst undersøgt. Personalet i besætning 3 løb kun polte i første og i anden brunst. Uanset alder ved første brunst, så steg kuldstørrelsen i gennemsnit med én gris, hvis polten blev løbet i anden eller tredje brunst. Denne effekt var statistisk sikker i to besætninger, mens der ikke var effekt af brunstnummer i den tredje besætning. Brunstnummer ved første løbning havde ikke statistisk sikker betydning for kuldstørrelsen i andet kuld. Faringsprocenten blev ikke påvirket af brunstnummer ved løbning. Brunstnummer ved løbning havde ikke statistisk sikker betydning for moderegenskaberne i første kuld, når disse blev målt som pattegrisenes tilvækst og dødelighed. Polte løbet i anden eller tredje brunst vejede statistisk sikkert 13 og 14 kg mere ved faring end polte løbet i første brunst. En del af denne vægtforskel forsvandt i løbet af dieperioden. Brunstnummer ved første løbning havde ikke statistisk sikker betydning for søernes senere holdbarhed. De fleste polte blev observeret i brunst første gang ved en alder på 6-8 måneder. Det er betydeligt senere end observeret i en undersøgelse gennemført i 1992 [2]. Alderen ved første brunst varierede betydeligt imellem besætningerne. Der var stor forskel mellem besætningerne på den procentdel polte, der blev udsat før løbning. Ud fra denne afprøvning kan det anbefales at poltene løbes i anden brunst. Baggrund Polteløbninger udgør cirka 23 pct. af besætningernes løbninger [1]. Derfor er det vigtigt, at poltene føder store SIDE 1

2 kuld og også efterfølgende kan producere mange store kuld i besætningen. Betydningen af henholdsvis alder og brunstnummer er svær at beskrive hver for sig, da en polt bliver 21 dage ældre, hver gang løbning udsættes til næste brunst. Tidligere afprøvninger viser, at alderen ved løbning har stor betydning for kuldstørrelsen, såvel i første kuld, som i det efterfølgende [2], [3]. Ud over poltens alder, forventes brunstnummer ved løbning at have betydning for den efterfølgende frugtbarhed. En række undersøgelser viser, at huldet og vægten ved løbning har begrænset betydning for frugtbarheden [4]. Det er ikke afklaret, om øget alder ved løbning vil medføre en større modenhed ved faring i form af bedre holdbarhed og bedre moderegenskaber. Det er også uafklaret, om senere løbning til første kuld vil medføre, at søerne så bliver større ved første og ved senere faringer. Materiale og metode Afprøvningen blev gennemført i tre besætninger med indkøb af LY-polte. Ved levering til besætningerne blev poltene inddelt i tre ens grupper med hensyn til alder og vægt, øremærket med det kommende sonummer og fik udtaget en blodprøve. Blodprøven blev analyseret for niveau af progesteron. Ved et progesteronniveau i blodet over 7 gram progesteron pr. liter blod, har polten allerede haft én eller flere brunstcykli. Denne test er ikke sikker, da progesteronniveauet først når over grænseværdien tre dage efter ægløsning, og falder igen 16 dage efter ægløsning. Statistisk set kan man forvente at finde 2/3 af de cykliske polte ved testen [2]. Alle polte indgik i afprøvningen uanset blodprøveresultatet, der først blev anvendt i den afsluttende statistiske behandling af afprøvningsresultaterne. Polte i gruppe 1 blev insemineret ved observation af første brunst. Ved brunst hos polte i gruppe 2 og 3 blev første brunst blot noteret, mens selve løbningen blev foretaget i den brunst, der blev observeret mindst 15 (gruppe 2) eller mindst 35 dage senere (gruppe 3). Polte, der blev udsat før eller efter løbning, er registreret med tidspunkt og årsag til udsættelse. En del af de polte, der blev udsat på grund af brunstmangel, blev undersøgt på slagteriet. Søerne blev vejet ved flytning ind i farestalden og ved fravænning. For at undersøge moderegenskaberne i første diegivning blev cirka 25 polte pr. gruppe i besætning 1 og 2 udvalgt til at passe låste kuld. I disse kuld måtte der ikke flyttes grise til kuldene efter vejning. Kuldene blev vejet efter kuldudjævning og ved fravænning. Besætning 1 og 2 var nyetablerede besætninger. Her kom poltene i karantæne i slagtesvinestalde. Brunstkontrollen og løbningen foregik i karantænestaldene ved at ornerne patruljerede udenfor stierne. Ornekontakt igennem forværket i slagtesvinestierne var ikke optimal i forhold til anbefalingen, hvor ornen har direkte trynekontakt med den enkelte polt. En del af poltene blev løbet i poltestaldene, mens andre blev løbet i velfungerende nye løbebokse, eller i drægtighedsstaldene. Besætning 3 indgik i forbindelse med en udvidelse. Her blev poltene brunstkontrolleret og insemineret i en decideret polteløbestald. Personalet i besætning 3 løb alle polte fra gruppe 3 i anden brunst. Disse polte blev omdøbt til gruppe 2, så denne besætning bidrog med 61 polte i gruppe 1 og 130 polte i gruppe 2. Da problemet med styringen blev bemærket, ophørte indsættelse af nye dyr i afprøvningen i besætning 3. Bortset fra brunstnummer for løbning, så afveg management omkring poltene og søerne ikke fra besætningernes drift. Der blev ikke anvendt hormonbehandling af polte eller søer med brunstmangel og ikke benyttet faringsinduktion i de tre besætninger i projektperioden. SIDE 2

3 I forventning om, at kuldnummer og dermed alder ved løbning vil påvirke søernes vægt ved første og følgende faringer, blev søerne vejet ved indgang og afgang fra farestalden. Det var forventet, at højere alder ved faring betød, at søerne bedre kunne passe grisene. Dette blev undersøgt ved, at kuldene hos cirka 25 første kuldssøer pr. gruppe i besætning 1 og 2 blev låst efter kuldudjævning. Kuldet blev vejet, hvorefter der ikke måtte flyttes nye grise ind i de låste kuld. Søerne startede med lige mange grise i alle tre grupper. Kuldet blev vejet igen ved fravænning, og dødelighed og fraflytning af efternølere blev gjort op. Antallet af totalfødte grise og procentdelen af polte, der nåede frem til tredje faring, var primære variable. Totalfødte grise er analyseret ved lineær logistisk regression. Procentdelen af polte, der nåede tredje faring, er analyseret ved logistisk regression. Resultater og diskussion Brunst og udsætning før første brunst Der indgik i alt 836 polte, der var cirka 6 måneder gamle ved blodprøvning. Kun 1,9 pct. af poltene havde været cykliske inden de indgik i afprøvningen. Det var derfor muligt at registrere første brunst hos næsten alle poltene. De få polte, der havde været cykliske, fortsatte i den gruppe de allerede var indsat i, som om de ikke havde haft en brunst før levering. Tabel 1 viser, at kun 1,9 pct. af poltene havde været i brunst inden brunstkontrollen blev indledt i de tre besætninger. Dette afveg betydeligt fra en tidligere afprøvning [1], hvor næsten halvdelen af poltene allerede havde været i brunst, når brunstkontrol og ornekontakt blev indledt. Af de 836 polte blev 8 pct. udsat inden første løbning. Der var store besætningsforskelle her. I besætning 1, hvor 12 pct. af poltene ikke blev løbet, viste slagteundersøgelser af 20 polte, at alle var cykliske ved slagtning, og derfor kunne være løbet. Den gennemsnitlige alder ved første brunst påvirkes meget af, hvor tålmodig driftslederen var, inden poltene blev udsat. Derfor anvendes i tabel 1 alderen, hvor halvdelen af poltene var observeret i brunst, i stedet for gennemsnitsalderen. Faringsprocenten og kuldstørrelsen var begge højest i besætning 1. Antal totalfødte og antal dødfødte grise var lavest i besætning 3. Ved beregning af gennemsnit for forsøgsgrupperne har det derfor været nødvendigt at korrigere for besætning, da besætning 3 s resultater ikke indgik i gruppe 3, da der ikke blev løbet polte i denne gruppe. Tabel 1. Besætningsresultater SIDE 3

4 Besætning Besætning 1 Besætning 2 Besætning 3 I alt/ gns. Antal polte ved øremærkning Pct. polte med højt progesteronniveau (cykliske polte) 1,9 0 3,7 1,9 Alder, hvor 50 pct. af poltene var observeret i brunst, dage Pct. af indsatte polte løbet Pct. af løbne polte udsat før faring Faringsprocent Totalfødte grise 14,3 14,0 13,5 14,0 Dødfødte grise 1,4 1,2 0,9 1,2 Alder ved første brunst Figur 1 viser alderen ved henholdsvis observation af brunst (altså ikke nødvendigvis første løbning), og alder ved udsætning af de polte, der ikke kom i brunst. Data angives samlet for de tre besætninger. Selv om enkelte polte først blev udsat, da de var 16 måneder gamle, blev der næsten ikke fundet cykliske polte, der var over 11 måneder gamle. Under normale forhold kan man således ikke forvente brunst hos en polt, hvis den ikke har vist brunst, den dag den bliver 11 måneder gammel. SIDE 4

5 Figur 1. Data for alle polte i alle tre besætninger. Alder ved observation af første brunst og alder for udsætning af de polte, der ikke viste brunst. Figur 2 viser spredningen i alder ved første observation af brunst for hver af de tre besætninger. Der var tydeligvis en optimal alder for brunst i hver af de tre besætninger. Ved denne alder kom cirka 60 pct. af poltene i brunst indenfor en alder af +/ 20 dage. Den store forskel mellem besætningerne skyldes sandsynligvis forskelle i fodringsstrategi, opstaldning og ornekontakt. Figur 2. Alder ved poltens første observerede brunst i de tre besætninger. Kurverne angiver procentdelen af besætningens cykliske polte, der var cykliske ved en given alder. Brunstnummerets betydning for frugtbarheden Tabel 2 viser frugtbarheden i først kuld i forhold til, om poltene var løbet i første, anden eller i tredje brunst. Antallet af totalfødte grise blev korrigeret for statistisk sikker effekt af besætning, alder ved første brunst og status SIDE 5

6 (cyklisk/ikke cyklisk) ved indgang i afprøvningen. Tabel 2. Produktionsresultater i første kuld. Effekt af brunstnummer ved løbning. Alle tre besætninger. Brunstnummer ved første løbning Første brunst Anden brunst Tredje brunst Antal polte løbet Faringsprocent Totalfødte grise 14,2 15,5 15,1 Dødfødte grise pr. kuld 1,1 1,2 1,5 Forskellen på faringsprocenten og på antallet af dødfødte grise var ikke statistisk sikker. De mange dødfødte grise i gruppen Tredje brunst skyldes, at besætning 3 med det laveste antal dødfødte grise ikke løb polte i tredje brunst. Grundet statistisk sikker vekselvirkning mellem brunstnummer og besætning er antal totalfødte grise pr. besætning og gruppe vist i tabel 3. Tabel 3. Kuldstørrelse i første kuld. Angivet pr. gruppe og besætning. Brunstnummer ved første løbning Første brunst Anden brunst Tredje brunst Besætning 1 13,2 a 15,2 b 14,7 b Besætning 2 13,4 d 14,8 e 14,1 de Besætning 3 13,8 f 13,5 f mangler a, b, d, e, f: Forskelligt indeks angiver at tallene er statistisk sikkert forskellige indenfor besætningen. Tabel 3 viser, at i besætning 1 og 2 var der statistisk sikker forskel på kuldstørrelsen mellem løbning i første og anden brunst. I besætning 3 var der ingen forskel på kuldstørrelsen mellem løbning i første og i anden brunst. Kun i besætning 1 var der flere grise ved løbning i tredje brunst i forhold til første brunst (se også figur 3). Tabel 4. Produktionsresultater i andet kuld. Effekt af brunstnummer ved løbning. Alle tre besætninger. SIDE 6

7 Brunstnummer ved første løbning Første brunst Anden brunst Tredje brunst Antal polte løbet Faringsprocent Totalfødte grise 15,5 15,9 16,0 Dødfødte grise 1,5 1,3 1,6 I andet kuld var der ikke statistisk sikker forskel på faringsprocenten, kuldstørrelsen eller antal dødfødte grise, i forhold til brunstnummer ved løbning. Besætningernes betydning for effekt af brunstnummer ved løbning Figur 3 angiver rådata bag tabel 3 grafisk. Effekten af brunstnummer var tydelig i både besætning 1 og 2 men totalt fraværende i besætning 3. Der er ikke nogen god forklaring på denne store forskel i effekt af brunstnummer mellem besætningerne. Figur 3. Effekt på antal totalfødte grise ved første faring af brunstnummer ved løbning. Effekten er vist pr. besætning. Besætning 3 løb ikke polte i tredje brunst. Signifikansniveauer fremgår af tabel 3. Effekt af alder ved første brunst på kuldstørrelsen Figur 4 viser, at kuldstørrelsen i alle grupper steg med stigende alder ved første brunst. Især polte, der viste SIDE 7

8 første brunst ved en alder på 6 måneder havde lav kuldstørrelse uanset brunstnummer ved løbning. Ses der på polte med første brunst ved 6 måneder, så var de 6 uger ældre, når de blev løbet i tredje brunst. Denne højere alder ved løbning forbedrede ikke kuldstørrelsen i forhold til polte med brunst ved 7 måneder løbet i anden brunst, selv om disse to grupper må forventes at være lige gamle. Besætning 3 havde en lavere gennemsnitlig kuldstørrelse, og da besætningen ikke leverede resultater til 3. søjle, så bliver resultaterne misvisende, hvis besætningens data indgår i figur 4. Figur 4. Effekten på kuldstørrelsen af alder ved poltens første observerede brunst og af brunstnummeret ved løbning. Hvis første brunst er observeret ved 6 måneder, så vil de fleste af poltene nå at blive 7 måneder gamle, hvis de er løbet i anden brunst (rød søjle). De kan derfor aldersmæssigt sammenlignes med polte løbet i første brunst ved observation af brunst ved 7 måneder (blå søjle). Der indgår kun data fra besætning 1 og 2. Holdbarhed Fra de tre besætninger afgik henholdsvis 12, 5 og 5 pct. af poltene inden første løbning (tabel 1). Fra besætning 1, der udsatte mange polte, blev 20 polte undersøgt på slagteriet. Alle 20 polte var normalt cykliske ved slagtning, og kunne derfor være løbet. Andelen af søer i de tre besætninger, der farede med første, andet og tredje kuld, fremgår af figur 5. Andelen af faringer er beregnet i procent af antal løbne polte. Der var lige mange polte fra de tre grupper, der farede første gang. Ved kuld nr. 2 var der flest søer, der farede, hvis de var løbet i tredje brunst som polte. Ved tredje faring var der ikke statistisk sikker forskel på antallet af polte, der nåede frem til tredje faring i de tre grupper. Ved første fravænning blev der udsat flest dyr, hvis de var løbet i første brunst (muligvis fordi de var mindre end gennemsnittet), hvilket medførte forskellen i procent polte, der farede med andet kuld. Dette udjævnede sig i løbet af tredje drægtighed. Da de fleste resultater kommer fra to nystartede besætninger, hvor alle dyr i besætningen havde samme SIDE 8

9 kuldnummer, kan der muligvis forekomme større forskel i udskiftningen i forhold til brunstnummer i etablerede besætninger, hvor de mindste gylte kan have dårligere trivsel i forhold til ældre søer og dermed dårligere holdbarhed, end i nyetablerede besætninger, hvor dyrene ikke varierer så meget i størrelse eller alder. Figur 5. Alle tre besætninger. Andel af løbne polte, der fik første, andet og tredje kuld. Soens vægt ved faring Poltene blev ikke vejet ved løbning. Ved en forventet daglig tilvækst på 600 gram ville de i gennemsnit veje henholdsvis 15 og 30 kg mere, når de blev løbet i anden og i tredje brunst end ved løbning i første brunst. Cirka halvdelen af de løbne polte blev vejet ved faring i alle tre besætninger. Den gennemsnitlige vægt ved første faring var cirka 220 kg i alle tre besætninger. For hver dag poltene blev ældre ved første brunst, steg vægten før faring med 340 gram og vægten ved fravænning steg med 176 gram/dag. Cirka halvdelen af den forventede daglige tilvækst før løbning kunne således observeres ved faring. Afvigelsen kan blandt andet forklares med, at polte med lav tilvækst kan forventes at komme senest i brunst, så de mindste polte er ældst ved løbning. Der var 13 kg forskel på vægt ved faring, alt efter om poltene var løbet i første eller i anden brunst. Dette svarer til den beregnede forskel i vægt ved løbning. Polte løbet i anden og i tredje brunst vejede det samme ved faring, selv om det var forventet, at der ville være cirka 15 kg til forskel. Det er ikke klart, hvorfor polte løbet i anden og i tredje brunst vejede det samme ved faring, når der var en tydelig forskel i faringsvægt mellem polte løbet i første og i anden brunst. Det er muligt, at driftslederne ubevidst prøver at holde de største gylte tilbage i vækst i drægtighedsperioden, hvis de bliver større end gennemsnittet i besætningen. Søerne tabte cirka 30 kg i gennemsnit i dieperioden, heraf kan de 20 kg forklares med vægten af kuld, fosterhinder og børens størrelse ved første vejning. Det gennemsnitlige vægttab i de tre besætninger var således betydeligt lavere, end det man forventer hos førstekulds søer. Baseret på de låste kuld var søernes produktivitet i første kuld på 11,4 fravænnede grise, der samlet havde taget 70 kg på i dieperioden. SIDE 9

10 Tabel 5. Sovægte ved faring og ved fravænning af første kuld Brunstnummer ved løbning Første brunst Anden brunst Tredje brunst Antal søer vejet ind i farestalden * 106* Vægt, kg 212 a 225 b 226 b Antal søer vejet ud af farestalden Vægt, kg 184 a 194 b 194 b Vægttab, kg a, b Statistisk sikker forskel på grupperne. Der er korrigeret for statistisk sikker effekt af besætning og af alder ved første observation af brunst. * Besætning nr. 3 bidrog med mange søer til gruppen Anden brunst men ingen søer til gruppen Tredje brunst. Derfor er der vejet forskellige antal søer i de tre grupper. Moderegenskaber Tabel 6 viser, at der ikke var forskel på moderegenskaberne, selv om poltene var løbet ved forskellig alder. Tilvæksten pr. gris pr. dag var ens i alle tre grupper. Tilvæksten var statistisk sikkert 15 gram højere pr. gris pr. dag i besætning 2 end i besætning 1. Der er tegn på, at søerne fik flere diedage jo tidligere de var løbet. Dette kan skyldes, at der var størst kapacitet i farestalden, da de første søer farede. Forskellen i diedage påvirkede kuldvægten ved fravænning, hvorfor variablen Tilvækst, kg pr. gris. pr. dag bedre viser, at moderegenskaberne var ens for de tre grupper. Tabel 6. Moderegenskaber (kun besætning 1 og 2) SIDE 10

11 Brunstnummer ved løbning Første brunst Anden brunst Tredje brunst Antal låste kuld Antal grise ved start 12,4 12,5 12,4 Antal grise ved slut 11,4 11,4 11,4 Vægt pr. kuld ved start, kg 16,4 17,2 17,0 Vægt pr. kuld ved slut, kg 90,7 88,3 82,2 Diedage 29,5 27,7 25,8 Tilvækst, kg pr. gris pr. dag 0,22 0,22 0,22 Pattegrisedødelighed for grise i de låste kuld, pct. 7,8 8,8 8,7 Konklusion Afprøvningen viste, at næsten ingen polte i de tre besætninger havde vist brunst ved 6 måneder, imod at næsten halvdelen af poltene var cykliske ved 6 måneder i en afprøvning i fire besætninger i 1992 [2]. I to af besætningerne blev 95 pct. af de indkøbte polte løbet. Det er således rimeligt at forvente, at 95 pct. af de polte, der selekteres ved 6 måneder, kan løbes. Hvis polten ikke er observeret i brunst, når den bliver 11 måneder gammel, er det ikke sandsynligt, at den bliver løbet. I to af de tre besætninger var der en statistisk sikkert højere kuldstørrelse i første kuld, hvis poltene blev løbet i anden brunst. Der var ingen tegn på effekt på kuldstørrelsen af brunstnummer ved løbning i den tredje besætning. Udsættelse af løbning til anden eller tredje brunst medførte, at poltene vejede 15 kg mere ved faring. Brunstnummer ved første løbning havde ikke statistisk sikker betydning for poltenes faringsprocent, holdbarhed eller moderegenskaber. Det anbefales, at man i hver besætning finder den alder, hvor de fleste af poltene kommer i første brunst. Når poltene er tæt på denne alder, kan man flytte poltene til stimulation i løbeafdelingen cirka én uge før de ønskes i brunst. Ved observering af brunst mærkes polten og nummeret noteres. Man kan herefter forvente at løbe polten tre uger senere og herved opnå den optimale kuldstørrelse. Afprøvningens resultater tyder på, at man ikke bør presse polte til at komme i første brunst, før de er 7 måneder gamle. SIDE 11

12 Referencer [1] Vinter, J. Ostersen, T.; (2009): Rapport over P-rapporternes resultater oktober Notat nr. 0907, Dansk Svineproduktion. [2] Thorup, F.; (1992): Tidspunkt for løbning af sopolte. Meddelelse nr. 389, Landsudvalget for Svin. [3] Pedersen, P. N.; (1998): Løbning af sopolte ved 8 eller 9 måneder. Meddelelse nr. 238, Landsudvalget for Svin. [4] Bortolozzo, F. P.; Bernardi, M. L.; Kummer, R.; Wentz, I.; (2009): Growth, body state, and breeding performance in gilts and primiparous sows. P. 73 in proc. VIII intn. Conf. Pig Reprod. Banff, Canada. Deltagere: Erik Bach, Ernst Nielsen, Jens Martin Strager, Jens Ove Hansen, Mai Britt Nielsen og Jens Vinther. Afprøvning: 903 OPDATERET D VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION Tlf: Fax: vsp-info@lf.dk Printet er fra vsp.lf.dk Ophavsretten tilhører Videncenter for svineproduktion. Informationerne fra denne hjemmeside må anvendes i anden sammenhæng med kildeangivelse. Ansvar: Informationerne på denne side er af generel karakter og søger ikke at løse individuelle eller konkrete rådgivningsbehov. Videncenter for svineproduktion er således i intet tilfælde ansvarlig for tab, direkte såvel som indirekte, som brugere måtte lide ved at anvende de indlagte informationer. Artiklen findes på adressen: SIDE 12

BRUG AF TRIXcell+ SÆDFORTYNDER GIVER SAMME FRUGTBARHED SOM EDTA FORTYNDER

BRUG AF TRIXcell+ SÆDFORTYNDER GIVER SAMME FRUGTBARHED SOM EDTA FORTYNDER BRUG AF SÆDFORTYNDER GIVER SAMME FRUGTBARHED SOM FORTYNDER ERFARING NR. 156 Der var ikke numerisk forskel i kuldstørrelse eller faringsprocent efter løbning med ornesæd fortyndet med sammenlignet med sæd

Læs mere

SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE

SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE Støttet af: SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE MEDDELELSE NR. 988 & European Agricultural Fund for Rural Development Splitmalkning for råmælk er afprøvet i to besætninger. Grise født om natten blev splitmalket

Læs mere

ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER

ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER ERFARING NR. 1412 Løsgående diegivende søer kan anvendes som to-trins ammesøer. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING

Læs mere

REFERENCEVÆRDIER FOR REPRODUKTIONEN HOS SØER DER FAREDE I 2012

REFERENCEVÆRDIER FOR REPRODUKTIONEN HOS SØER DER FAREDE I 2012 REFERENCEVÆRDIER FOR REPRODUKTIONEN HOS SØER DER FAREDE I 2012 NOTAT NR. 1404 Effektivitetskontroldata fra 10 veldrevne sobesætninger blev analyseret for at beskrive referenceværdier til brug ved reproduktionsanalysen.

Læs mere

ENERGI OG VARME TIL SVAGE NYFØDTE GRISE

ENERGI OG VARME TIL SVAGE NYFØDTE GRISE ENERGI OG VARME TIL SVAGE NYFØDTE GRISE MEDDELELSE NR. 1133 To besætninger afprøvede tildeling af glukose og varme til små nyfødte pattegrise. Der var tegn på højest dødelighed efter behandling i den første

Læs mere

TILVÆKSTEN FALDER, NÅR DE SMÅ PATTEGRISE BLIVER HOS EGEN MOR VED KULDUDJÆVNING

TILVÆKSTEN FALDER, NÅR DE SMÅ PATTEGRISE BLIVER HOS EGEN MOR VED KULDUDJÆVNING TILVÆKSTEN FALDER, NÅR DE SMÅ PATTEGRISE BLIVER HOS EGEN MOR VED KULDUDJÆVNING MEDDELELSE NR. 1099 Når de små pattegrise blev hos egen mor ved kuldudjævning, faldt tilvæksten statistisk sikkert i forhold

Læs mere

DRÆGTIGE GYLTE OG SØER SKAL FODRES EFTER HULD DE FØRSTE FIRE UGER EFTER LØBNING

DRÆGTIGE GYLTE OG SØER SKAL FODRES EFTER HULD DE FØRSTE FIRE UGER EFTER LØBNING Støttet af: DRÆGTIGE DRÆGTIGE GYLTE OG SØER SKAL FODRES EFTER HULD DE FØRSTE FIRE UGER EFTER LØBNING MEDDELELSE NR. 1001 Daglig foderstyrke på henholdsvis 2,3 FEso, 3,6 FEso eller 4,6 FEso i de første

Læs mere

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE 3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE ERFARING NR. 1404 Tre besætninger producerede hver 10 hold PRRS-fri smågrise, selvom soholdet var PRRS-positivt. Dette var muligt på trods

Læs mere

Sofoder forbrug. Hvor langt kan man komme ned? Michael Frederiksen Midtjysk Svinerådgivning. midtjysk svinerådgivning. - vi flytter viden

Sofoder forbrug. Hvor langt kan man komme ned? Michael Frederiksen Midtjysk Svinerådgivning. midtjysk svinerådgivning. - vi flytter viden Sofoder forbrug Hvor langt kan man komme ned? Michael Frederiksen Midtjysk Svinerådgivning Baseret på DB-tjek fra 2006 til 2011 1488 FEso i gennemsnit pr. årsso (uden poltefoder) Hvad har indflydelse?

Læs mere

EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING

EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development. EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING MEDDELELSE NR. 956 Tildeling af 3,5 eller 4,5 FEso pr. dag til søer i de sidste fire

Læs mere

Økonomi ved optimal udskiftningsstrategi Kongres for Svineproducenter, Herning Tirsdag den 25. oktober 2011 Ved Michael Groes Christensen og Gunner

Økonomi ved optimal udskiftningsstrategi Kongres for Svineproducenter, Herning Tirsdag den 25. oktober 2011 Ved Michael Groes Christensen og Gunner Økonomi ved optimal udskiftningsstrategi Kongres for Svineproducenter, Herning Tirsdag den 5. oktober 11 Ved Michael Groes Christensen og Gunner Sørensen, VSP Docuwise: 1. Hvorfor en strategi? Den bedste

Læs mere

Erdedanskesøerblevetforstore?

Erdedanskesøerblevetforstore? Erdedanskesøerblevetforstore? VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK SDSR s årsmøde SI-centret, Øbeningvej -, Nr. Hostrup, Rødekro Den. februar Gunner Sørensen Videncenter for Svineproduktion Ja deterdenok!! menverdenerikkesåsimpel.

Læs mere

KULDUDJÆVNING TIL EGNE GRISE ELLER GRISE MED ENSARTET STØRRELSE

KULDUDJÆVNING TIL EGNE GRISE ELLER GRISE MED ENSARTET STØRRELSE KULDUDJÆVNING TIL EGNE GRISE ELLER GRISE MED ENSARTET STØRRELSE MEDDELELSE NR 11 Nyfødte pattegrise, som enten blev hos egen mor eller som blev sorteret efter størrelse, havde samme overlevelse og vægt

Læs mere

DIMENSIONER PÅ 202 DANSKE PATTEGRISE MÅLT I EN BESÆTNING

DIMENSIONER PÅ 202 DANSKE PATTEGRISE MÅLT I EN BESÆTNING DIMENSIONER PÅ 202 DANSKE PATTEGRISE MÅLT I EN BESÆTNING NOTAT NR. 1727 Pattegrises længde, højde, bredde og dybde (ryg-bug) blev målt på 202 pattegrise fra 15 kuld i en dansk besætning. Målingerne supplerede

Læs mere

SAMMENHÆNG MELLEM BENVURDERING VED 3-4 MÅNEDER SAMT EFTER FØRSTE LØBNING OG POLTENS HOLDBARHED

SAMMENHÆNG MELLEM BENVURDERING VED 3-4 MÅNEDER SAMT EFTER FØRSTE LØBNING OG POLTENS HOLDBARHED SAMMENHÆNG MELLEM BENVURDERING VED 3-4 MÅNEDER SAMT EFTER FØRSTE LØBNING OG POLTENS HOLDBARHED MEDDELELSE NR. 950 Vurdering af ben, klove og bevægelse hos 3-4 måneder gamle polte gav en meget lav frekvens

Læs mere

Brunststyring af polte herunder opvækstens betydning for poltens liv som so

Brunststyring af polte herunder opvækstens betydning for poltens liv som so Brunststyring af polte herunder opvækstens betydning for poltens liv som so Fagligt Nyt Indlæg nr., Onsdag den. september Ved Projektchef Gunner Sørensen, VSP Indhold Resultater fra afprøvningen Betydningen

Læs mere

ALTRESYN SYNKRONISERER BRUNSTTIDSPUNKTET HOS POLTE

ALTRESYN SYNKRONISERER BRUNSTTIDSPUNKTET HOS POLTE ALTRESYN SYNKRONISERER BRUNSTTIDSPUNKTET HOS POLTE MEDDELELSE NR. 1070 Flytning til ornekontakt kunne kun synkronisere 25 og 38 % af poltene i to besætninger til at komme i brunst 4-8 dage senere. Altresyn

Læs mere

35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer?

35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer? 35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer? Projektchef Gunner Sørensen, Dansk Svineproduktion og seniorforsker Peter Theil, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet

Læs mere

Brunstmanagement. Svinerådgiver Mette Holst Tygesen 96241886 / 21282218

Brunstmanagement. Svinerådgiver Mette Holst Tygesen 96241886 / 21282218 Brunstmanagement Svinerådgiver Mette Holst Tygesen 9188 / 1818 Udfordringer med polte Antal løbeklare og brugbare polte svinger Svingende antal søer i holdene Poltene løbes ved varierende alder Udskiftningsklare

Læs mere

Reproduktionsseminar Billund marts ,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5

Reproduktionsseminar Billund marts ,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5 BUDSKABER I INDLÆGGET STIL SKARPT PÅ BESÆTNINGENS REPRODUKTION Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion Reproduktionsseminar Billund 12. marts 215 UDFORDRINGER MED KULDSTØRRELSEN?

Læs mere

FOKUS PÅ DE SMÅ DETALJER I REPRODUKTIONEN

FOKUS PÅ DE SMÅ DETALJER I REPRODUKTIONEN FOKUS PÅ DE SMÅ DETALJER I REPRODUKTIONEN Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion DANVETs Årsmøde Brædstrup 13. marts 2015 AGENDA Klassisk reproduktionsoptimering Optimering

Læs mere

Fodring af drægtige søer Skal proteinniveauet særligt i sidste trimester af drægtigheden øges for at få en højere pattegrisefødselsvægt?

Fodring af drægtige søer Skal proteinniveauet særligt i sidste trimester af drægtigheden øges for at få en højere pattegrisefødselsvægt? Fodring af drægtige søer Skal proteinniveauet særligt i sidste trimester af drægtigheden øges for at få en højere pattegrisefødselsvægt? Gunner Sørensen, HusdyrInnovation Fodringsseminar 10. april 2019

Læs mere

BLANDINGSSÆD GIVER BEDRE FRUGTBARHED END SÆD FRA KUN ÉN ORNE

BLANDINGSSÆD GIVER BEDRE FRUGTBARHED END SÆD FRA KUN ÉN ORNE BLANDINGSSÆD GIVER BEDRE FRUGTBARHED END SÆD FRA KUN ÉN ORNE MEDDELELSE NR. 969 Når sæddosen indeholder sæd fra flere orner, er kuldstørrelsen 0,3 gris højere, end hvis sæddosen indeholder sæd fra én orne.

Læs mere

BEST PRACTICE I FARESTALDEN

BEST PRACTICE I FARESTALDEN Work Smarter, Not Harder BEST PRACTICE I FARESTALDEN Reproduktionsseminar 213 Tirsdag den 19. marts 213 Ved dyrlæge Flemming Thorup, VSP, LF Smarter: Kan kræve en ekstra indsats Not harder: Men så skal

Læs mere

GULVFODRING AF DRÆGTIGE SØER BETYDNING AF FODERET

GULVFODRING AF DRÆGTIGE SØER BETYDNING AF FODERET Støttet af: GULVFODRING AF DRÆGTIGE SØER BETYDNING AF FODERET MEDDELELSE NR. 1066 Foderets indhold af FEso pr. 100 kg havde ingen effekt på søernes produktionsresultater i stalde med gulvfodring, når søerne

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 7 KG NOTAT NR. 1414 DB-tjek sohold 7 kg er analyseret og en række væsentlige faktorer for dækningsbidraget er analyseret for perioden 2006-2013. Analysen omfatter effekten af

Læs mere

Styr på poltene gi r styr på soholdet!

Styr på poltene gi r styr på soholdet! Styr på poltene gi r styr på soholdet! LVK Klientmøde Agerskov Kro, Tirsdag den. oktober Ved Projektchef Gunner Sørensen, VSP Mål Pulje af løbeklare polte i den rette alder Optimering af udsætterstrategi

Læs mere

09-03-2015. Sofodring - en del af løsningen. Program. Soens behov gennem cyklus. Soens behov gennem den reproduktive cyklus - drægtighed

09-03-2015. Sofodring - en del af løsningen. Program. Soens behov gennem cyklus. Soens behov gennem den reproduktive cyklus - drægtighed Sofodring - en del af løsningen Reproduktionsseminar Anja Varmløse Strathe, PhD-studerende, Københavns Universitet Mail: avha@sund.ku.dk Anja Varmløse Strathe, PhD-studerende Christian Fink Hansen, Lektor,

Læs mere

SAMMENLIGNING AF EN TIDLIG OG EN ALMINDELIG MINDSTE-AMMESO

SAMMENLIGNING AF EN TIDLIG OG EN ALMINDELIG MINDSTE-AMMESO Støttet af: Link: European Agricultural Fund for Rural Development. SAMMENLIGNING AF EN TIDLIG OG EN ALMINDELIG MINDSTE-AMMESO MEDDELELSE NR. 944 Der var højere overlevelse hos små grise hvis de blev flyttet

Læs mere

AMMESØER ELLER MÆLKEKOPPER?

AMMESØER ELLER MÆLKEKOPPER? AMMESØER ELLER MÆLKEKOPPER? Marie Louise M. Pedersen 21.September 2016 Fagligt Nyt MULIGHEDER Flere levende grise Flere frav. grise per so Færre ammesøer Længere diegivningstid Højere fravænningsvægt Færre

Læs mere

UDNYT POTENTIALET OG KAPACITETEN I FARESTALDEN DE SMÅ GRISE SKAL REDDES ØKONOMI VED MÆLKEKOP-ANLÆG

UDNYT POTENTIALET OG KAPACITETEN I FARESTALDEN DE SMÅ GRISE SKAL REDDES ØKONOMI VED MÆLKEKOP-ANLÆG UDNYT POTENTIALET OG KAPACITETEN I FARESTALDEN DE SMÅ GRISE SKAL REDDES ØKONOMI VED MÆLKEKOP-ANLÆG Marie Louise Pedersen og Flemming Thorup, HusdyrInnovation SO-SEMINAR Fredericia 30. marts 2017 Pattegrisedødelighed,

Læs mere

Hold på søerne Kirsten Kyndesen, Bornholms Landbrug

Hold på søerne Kirsten Kyndesen, Bornholms Landbrug Hold på søerne Kirsten Kyndesen, Bornholms Landbrug kvk@bornholmslandbrug.dk Demoprojekt Holdbarhed hos unge søer Succeskriterie: - Mindst 80% af søerne skal løbes til 3. læg Hvorfor fokus på unge søers

Læs mere

KONSEKVENSER AF EN ØGET KULDSTØRRELSE I FARESTIER MED MÆLKEKOPPER

KONSEKVENSER AF EN ØGET KULDSTØRRELSE I FARESTIER MED MÆLKEKOPPER KONSEKVENSER AF EN ØGET KULDSTØRRELSE I FARESTIER MED MÆLKEKOPPER MEDDELELSE NR. 1116 Mælkekopper i farestierne giver mulighed for at øge antallet af grise hos soen ved kuldudjævning og øge antallet af

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 NOTAT NR. 1301 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og gevinst i dækningsbidraget

Læs mere

Udnyt dine data og boost soholdet

Udnyt dine data og boost soholdet Udnyt dine data og boost soholdet Kongres for svineproducenter 22. oktober 2013 Dyrlæge Jens Strathe, Hyovet & Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Det skal I høre om Flaskehalse og kapacitet

Læs mere

Pattegrises tilvækst dag 0 til 2

Pattegrises tilvækst dag 0 til 2 Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development Pattegrises tilvækst dag 0 til 2 ERFARING NR. 1311 Uanset fødselsvægt så oplever pattegrise en periode med lav tilvækst startende 16 timer

Læs mere

STORE VARIATIONER I SØERS VÆGTTAB OG DAGLIG KULDTILVÆKST

STORE VARIATIONER I SØERS VÆGTTAB OG DAGLIG KULDTILVÆKST Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development STORE VARIATIONER I SØERS VÆGTTAB OG DAGLIG KULDTILVÆKST ERFARING NR. 1316 En deskriptiv dataanalyse af 871 kuld fra 8 besætninger viste store

Læs mere

SEGES P/S seges.dk DER MÅ KUN LØBES VED STÅENDE BRUNST ÅRSAGER TIL OMLØBNING PERFEKT BRUNSTKONTROL ER SVÆRT DER MÅ KUN LØBES VED STÅENDE BRUNST

SEGES P/S seges.dk DER MÅ KUN LØBES VED STÅENDE BRUNST ÅRSAGER TIL OMLØBNING PERFEKT BRUNSTKONTROL ER SVÆRT DER MÅ KUN LØBES VED STÅENDE BRUNST UDVIKLINGEN I FARINGSPROCENT I E-KONTROLLERNE 1995 2002-2013 88 KLAMYDIA, LEPTOSPIROSE OG REPRODUKTIONSPROBLEMER FLEMMING THORUP, DYRLÆGE, VSP Reproduktionsseminar, Billund, 12. marts 2015 Faringsprocent

Læs mere

FARINGSPROCENT OG REPRODUKTIONSSYGDOMME

FARINGSPROCENT OG REPRODUKTIONSSYGDOMME FARINGSPROCENT OG REPRODUKTIONSSYGDOMME Dyrlæge Flemming Thorup, Chefforsker 2. november 2016 SvineRådgivningen Skjern REPRODUKTIONSSYGDOMME HØJ FARINGSPROCENT En sund so at løbe Effektiv brunstkontrol

Læs mere

OPSTALDNING AF GYLTE I STABILE ELLER DYNAMISKE GRUPPER

OPSTALDNING AF GYLTE I STABILE ELLER DYNAMISKE GRUPPER Støttet af: OPSTALDNING AF GYLTE I STABILE ELLER DYNAMISKE GRUPPER MEDDELELSE NR. 1011 Der var ikke forskel i antal gylte, der nåede frem til løbning til 2. kuld afhængig af grupperingsstrategi i første

Læs mere

VARIATIONER I ANTAL GRISE OG I SLAGTESVINS TILVÆKST VED HOLDDRIFT

VARIATIONER I ANTAL GRISE OG I SLAGTESVINS TILVÆKST VED HOLDDRIFT Støttet af: VARIATIONER I ANTAL GRISE OG I SLAGTESVINS TILVÆKST VED HOLDDRIFT NOTAT NR. 1401 Ved god styring af antal løbninger vil det gennemsnitlige antal fravænnede grise pr. hold variere med +/ 16-18

Læs mere

BRUG AF EN TO-TRINS AMMESO TIL SMÅ NYFØDTE PATTEGRISE

BRUG AF EN TO-TRINS AMMESO TIL SMÅ NYFØDTE PATTEGRISE Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development BRUG AF EN TO-TRINS AMMESO TIL SMÅ NYFØDTE PATTEGRISE MEDDELELSE NR. 968 Sammenligning af en mindsteamme og en to-trins ammeso til grise med

Læs mere

Lidt af hvert Afsluttet afprøvning Afsluttet afprøvning Update farestald

Lidt af hvert Afsluttet afprøvning Afsluttet afprøvning Update farestald Update farestald Møde i ekspertgruppen tirsdag den 17. april 1. Flemming Thorup DW: 1375 Undersøgelserne har modtaget støtte fra EU og Fødevareministreriets Landdistriktsprogram projekt nr. 3663-U-11-183

Læs mere

Duroc - Pietrain sammenligning. Hanne Maribo, SEGES Svineproduktion Svinekongres 2018, Herning

Duroc - Pietrain sammenligning. Hanne Maribo, SEGES Svineproduktion Svinekongres 2018, Herning Duroc - Pietrain sammenligning Hanne Maribo, SEGES Svineproduktion Svinekongres 2018, Herning Duroc-Pietrain-forsøg Baggrund Efterspørgsel og omtale af Pietrain som ornerace i Danmark Pietrain sæd til

Læs mere

SØERNE BLIVER IKKE STRESSEDE AF AT VÆRE AMMESØER

SØERNE BLIVER IKKE STRESSEDE AF AT VÆRE AMMESØER SØERNE BLIVER IKKE STRESSEDE AF AT VÆRE AMMESØER NOTAT NR. 1708 Ammesøer og mellemsøer har samme niveau af kortisol, puls og mælkenedlægningsfrekvens som normale søer, der fravænner egne grise. INSTITUTION:

Læs mere

HOLD PATTEGRISENE I LIVE MÆLKEANLÆG I FARESTALDEN

HOLD PATTEGRISENE I LIVE MÆLKEANLÆG I FARESTALDEN HOLD PATTEGRISENE I LIVE MÆLKEANLÆG I FARESTALDEN Flemming Thorup Agrovi Svinekonference Haslev HVAD PÅVIRKER PATTEGRISEDØDELIGHEDEN? I Faktor Dødelighed, % Kilde 11 grise i kuldet Bes 1: 5 % Bes 2: 4

Læs mere

FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT

FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT Peter K. Theil, Seniorforsker Uffe Krogh, Phd studerende Aarhus Universitet, Foulum Regionale møder projekt pattegriseliv SEGES Videncenter

Læs mere

Sammendrag NOTAT NR DECEMBER 2009 AF: Jens Vinther og Tage Ostersen SIDE 1

Sammendrag NOTAT NR DECEMBER 2009 AF: Jens Vinther og Tage Ostersen SIDE 1 Notatet giver gennemsnitstal for produktionsresultaterne i sobesætninger, smågrisebesætninger og slagtesvinebesætninger for perioden 1. juli 2008 til 30. juni 2009. NOTAT NR. 0935 17. DECEMBER 2009 AF:

Læs mere

Hvad vil du med dit sohold? Sådan fodres søer for at få god råmælk, god ydelse + god holdbarhed med fokus på huldstyring

Hvad vil du med dit sohold? Sådan fodres søer for at få god råmælk, god ydelse + god holdbarhed med fokus på huldstyring Sådan fodres søer for at få god råmælk, god ydelse + god holdbarhed med fokus på huldstyring Focusmøde med Porcus, torsdag den 29. november 212, Dalum Landbrugsskole Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring

Læs mere

Høj Mælkeproduktion. Ved Flemming Thorup, VSP/L&F DW124012.1

Høj Mælkeproduktion. Ved Flemming Thorup, VSP/L&F DW124012.1 Høj Mælkeproduktion Ved Flemming Thorup, VSP/L&F DW124012.1 Vi plejer at sige Dette ved vi Grise fødes uden antistoffer Det er korrekt Alle grise udsættes for smitte Antistoffer skal sikres til alle grise

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 NOTAT NR. 1421 Selvom DB pr. slagtesvin var lavt i første halvår, var der stor hjemmeblanderfordel og stordriftsfordel, hvilket har holdt hånden

Læs mere

KODESÅR HOS SØER HELES EFTER FRAVÆNNING

KODESÅR HOS SØER HELES EFTER FRAVÆNNING KODESÅR HOS SØER HELES EFTER FRAVÆNNING MEDDELELSE NR. 1016 Kodesår var hyppigst, når søerne gik ud af farestalden i fire undersøgte sohold. Sårene afhelede som oftest i drægtighedsperioden. Soens huld

Læs mere

ABORTER OG KLAMYDIA Dyrlæge Flemming Thorup, VSP, SEGES Danvet Årsmøde

ABORTER OG KLAMYDIA Dyrlæge Flemming Thorup, VSP, SEGES Danvet Årsmøde ABORTER OG KLAMYDIA Dyrlæge Flemming Thorup, VSP, SEGES Danvet Årsmøde Brædstrup 13. marts 2015 UDVIKLINGEN I FARINGSPROCENT I E-KONTROLLERNE (1995 2002 2013) VI HAR FÅET NYE PROBLEMER Der er flere aborter

Læs mere

Effektivitsrapport for avlsdyr

Effektivitsrapport for avlsdyr Status i slutningen af perioden 1-7- - 3-9- 1-4- - 3-6- 1-1- - 31-3- 1-1- - 31-12- Orner [#] 7 8 1 11 7 Unge orner ved periodens slut [#] 3 4 6 5 3 Ins. gilts and sows final amount [#] 1.116 1.95 1.14

Læs mere

Temagruppen/Ernæring. Centrovice Den 15. januar 2009 Gunner Sørensen Dansk Svineproduktion

Temagruppen/Ernæring. Centrovice Den 15. januar 2009 Gunner Sørensen Dansk Svineproduktion Temagruppen/Ernæring Centrovice Den 15. januar 2009 Gunner Sørensen Dansk Svineproduktion Mikromineraler til søer Start 1. maj 2007 2 besætninger hjemmeblandet vådfoder/indkøbt tørfoder 2 grupper Ens foderblandinger

Læs mere

Effektiv løbning af polte og søer. Seniorprojektleder Claus Hansen, VSP

Effektiv løbning af polte og søer. Seniorprojektleder Claus Hansen, VSP Effektiv løbning af polte og søer Seniorprojektleder Claus Hansen, VSP 1 Effektiv løbning Søer Polte Stimulering Brunstkontrol Inseminering Side 2 Stimulering Stående brunst Sædtransport Side 3 Stimulering

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2017

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2017 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 207 NOTAT NR. 89 Landsgennemsnittet for produktivitet 207 viste en fremgang på, fravænnet gris pr. årsso. For slagtesvin sås en forbedring i produktiviteten

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 Støttet af: ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 NOTAT NR. 1405 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og

Læs mere

DANSKE SØER HAR SAMME HØJDE, LÆNGDE, BREDDE OG DYBDE SOM I 2003

DANSKE SØER HAR SAMME HØJDE, LÆNGDE, BREDDE OG DYBDE SOM I 2003 DANSKE SØER HAR SAMME HØJDE, LÆNGDE, BREDDE OG DYBDE SOM I 2003 MEDDELELSE NR. 1113 SEGES Svineproduktion har målt dimensioner på 405 danske krydsningssøer, og 95 pct. af de målte søer var under 198 cm

Læs mere

VURDERING AF FORSKELLIGE GULVTYPER I FARESTIER MED LØSGÅENDE SØER OG PATTEGRISE

VURDERING AF FORSKELLIGE GULVTYPER I FARESTIER MED LØSGÅENDE SØER OG PATTEGRISE Støttet af: VURDERING AF FORSKELLIGE GULVTYPER I FARESTIER MED LØSGÅENDE SØER OG PATTEGRISE NOTAT NR. 1905 En vurdering af gulve i farestier til løsgående søer viste, at der er behov for forbedring af

Læs mere

Reproduktionsrådgivning i svinebesætninger KU-Life Mål. Om at skabe overblik. Og lidt andet om soens reproduktion. Flemming Thorup DW:

Reproduktionsrådgivning i svinebesætninger KU-Life Mål. Om at skabe overblik. Og lidt andet om soens reproduktion. Flemming Thorup DW: Reproduktionsrådgivning i svinebesætninger KU-Life 2011 VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK Og lidt andet om soens reproduktion Mål Fortælle om normale forventninger til soen Give jer et indtryk af de hyppigste årsager

Læs mere

SAMMENLIGNING AF PRODUKTIVITET I TO FORSKELLIGE FAREHYTTER

SAMMENLIGNING AF PRODUKTIVITET I TO FORSKELLIGE FAREHYTTER SAMMENLIGNING AF PRODUKTIVITET I TO FORSKELLIGE FAREHYTTER MEDDELELSE NR. 973 Der var signifikant flere pattegrise i kuldet på dag 10 efter faring i Vissing-hytten på friland sammenlignet med i de traditionelle

Læs mere

SENESTE NYT OM SOFODRING

SENESTE NYT OM SOFODRING SENESTE NYT OM SOFODRING Gunner Sørensen Team Fodereffektivitet, Innovation Foredrag 5, Kongres 2015 Den 20. - 21. oktober, Herning UDFORDRINGERNE Foderforbrug pr. årsso 1.300 FEso Konsekvent huldvurdering

Læs mere

PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE

PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE MEDDELELSE NR. 963 I det gennemførte projekt havde DLY-galtene bedre produktionsresultater end LYgaltene, og dermed en bedre produktionsøkonomi.

Læs mere

Fokus på fodring og huldstyring af drægtige søer. Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen VSP Svinerådgiver Lars Winther LandboNord

Fokus på fodring og huldstyring af drægtige søer. Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen VSP Svinerådgiver Lars Winther LandboNord Fokus på fodring og huldstyring af drægtige søer Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen VSP Svinerådgiver Lars Winther LandboNord Hvorfor er huldet vigtigt? Normal huld giver Flere totalfødte i efterfølgende

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016 NOTAT NR. 1716 Landsgennemsnittet for produktivitet 2016 viser en fremgang på 0,8 fravænnet gris pr. årsso. Både smågrise og slagtesvin viser

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2015

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2015 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2015 NOTAT NR. 1611 Landsgennemsnittet for produktivitet 2015 viser en fremgang på 0,8 fravænnet gris pr. årsso. Smågrisene viser en forbedring i foderudnyttelse

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2012

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2012 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2012 NOTAT NR. 1314 Landsgennemsnittet for produktivitet i svineproduktionen 2012 viser, at der er en fremgang på ca. 0,8 fravænnet gris pr. årsso.

Læs mere

FAKTORER SOM PÅVIRKER TILVÆKSTEN FRA FØDSEL TIL SLAGTNING

FAKTORER SOM PÅVIRKER TILVÆKSTEN FRA FØDSEL TIL SLAGTNING Støttet af: FAKTORER SOM PÅVIRKER TILVÆKSTEN FRA FØDSEL TIL SLAGTNING MEDDELELSE NR. 1053 Lav fødselsvægt øger risikoen for lav tilvækst for den enkelte gris, men påvirker kun i mindre grad hele besætningens

Læs mere

Best Practice i løbeafdelingen Ved Projektleder Marie Louise Pedersen Kongres for svineproducenter, Herning, 2013

Best Practice i løbeafdelingen Ved Projektleder Marie Louise Pedersen Kongres for svineproducenter, Herning, 2013 Best Practice i løbeafdelingen Ved Projektleder Marie Louise Pedersen Kongres for svineproducenter, Herning, 2013 Målet Finde søer, som er i brunst, og inseminere på det rigtige tidspunkt Udføre brunstkontrol

Læs mere

DET HANDLER OM MÆLKEYDELSE

DET HANDLER OM MÆLKEYDELSE DET HANDLER OM MÆLKEYDELSE Gunner Sørensen, HusdyrInnovation Svinekongres 2017 Onsdag den 25. oktober KENDER DU KULDTILVÆKSTEN I DIN BESÆTNING? Simpel metode: Læg dine søer ud med 14-15 grise og vej grisene.

Læs mere

FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT

FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT Peter K. Theil, Seniorforsker Aarhus Universitet, Foulum Regionalt møde projekt pattegriseliv SEGES Videncenter for svineproduktion 1. Juni

Læs mere

PATTEGRISELIV - HOW LOW CAN YOU GO

PATTEGRISELIV - HOW LOW CAN YOU GO PATTEGRISELIV - HOW LOW CAN YOU GO Gunner Sørensen, HusdyrInnovation Flemming Thorup, Anlæg & Miljø Svinekongres i Herning 25. oktober 2017 LAV PATTEGRISEDØDELIG KRÆVER AT DER ER STYR PÅ. 1. Indkøring

Læs mere

MÆLKEERSTATNING TIL STORE KULD FORELØBIGE RESULTATER

MÆLKEERSTATNING TIL STORE KULD FORELØBIGE RESULTATER MÆLKEERSTATNING TIL STORE KULD FORELØBIGE RESULTATER MARIE LOUISE M. PEDERSEN SEGES MANAGEMENT AF STORE KULD? ~17 levendefødte pattegrise pr. so (Hansen, 2018) Når der er flere grise end patter: Ammesøer

Læs mere

Datagrundlaget for landsgennemsnittet er baseret på data fra både DLBR SvineIT og AgroSoft.

Datagrundlaget for landsgennemsnittet er baseret på data fra både DLBR SvineIT og AgroSoft. NOTAT NR. 1114 Landsgennemsnittet for produktivitet i svineproduktionen 2010 viser, at der er en jævn fremgang på ca. 0,6 fravænnet gris pr. årsso. Smågrise og slagtesvin viser ingen fremgang i produktionsindekset.

Læs mere

DANBRED DUROC-ORNER ØGER OVERLEVELSEN HOS AFKOMMET I FORHOLD TIL PIETRAIN-ORNER

DANBRED DUROC-ORNER ØGER OVERLEVELSEN HOS AFKOMMET I FORHOLD TIL PIETRAIN-ORNER DANBRED DUROC-ORNER ØGER OVERLEVELSEN HOS AFKOMMET I FORHOLD TIL PIETRAIN-ORNER MEDDELELSE NR. 1165 Når der benyttes DanBred Duroc-orner, fravænnes der 0,4 grise mere pr. kuld end hvis der benyttes Pietrain.

Læs mere

Er der brug for søer med ny genetik i dansk økologisk svineproduktion?

Er der brug for søer med ny genetik i dansk økologisk svineproduktion? Side 1 af 6 Er der brug for søer med ny genetik i dansk økologisk svineproduktion? 14. december 2017 af: Lene J. Pedersen, Sarah-Lina Aa. Schild, Marianne Bonde og Tove Serup Ny forskning peger mod, at

Læs mere

KORT OM FODER Lisbeth Shooter, Fagchef, HusdyrInnovation

KORT OM FODER Lisbeth Shooter, Fagchef, HusdyrInnovation KORT OM FODER Lisbeth Shooter, Fagchef, HusdyrInnovation Fodringsseminar, Billund 17. april 2018 DAGENS EMNER 1. Nye normer til smågrise 2. Nye normer til slagtesvin 3. Nye natrium- og klorid-normer 4.

Læs mere

DATAANALYSE: AMMESØERS EFTERFØLGENDE REPRODUKTION

DATAANALYSE: AMMESØERS EFTERFØLGENDE REPRODUKTION DATAANALYSE: AMMESØERS EFTERFØLGENDE REPRODUKTION MEDDELELSE NR. 1029 Ud fra analyse af 20 besætningers data fra 2012-2013 blev det konkluderet, at søers kuldstørrelse i efterfølgende kuld ikke blev påvirket

Læs mere

VURDERING AF HØ-HÆKKE TIL TILDELING AF WRAPHØ I FARESTALDEN

VURDERING AF HØ-HÆKKE TIL TILDELING AF WRAPHØ I FARESTALDEN Støttet af: VURDERING AF HØ-HÆKKE TIL TILDELING AF WRAPHØ I FARESTALDEN NOTAT NR. 1916 Tre fabrikater af høhække blev vurderet. Der var kun lidt spild på gulvet. Tremmeafstanden bør være cirka 4 cm, og

Læs mere

Viden, værdi og samspil

Viden, værdi og samspil Viden, værdi og samspil Huld og rygspækmål Oktober 2014 Svinerådgiver Lars Winther Tlf. 51 52 85 72 law@landbonord.dk Præsenteret af stand-in: Thomas Sønderby Bruun, VSP Dagens emner Hvorfor huldstyring

Læs mere

SOENS HOLDBARHED DER ER PENGE AT HENTE

SOENS HOLDBARHED DER ER PENGE AT HENTE SOENS HOLDBARHED DER ER PENGE AT HENTE SVINEKONGRESSEN 2015 KRISTIAN JUUL VOLSHØJ TLF. 2031 5768 KJV@SRAAD.DK PERSONLIG PRÆSENTATION Kristian Juul Volshøj Cand.agro. 2009 Ansat i SvineRådgivningen siden

Læs mere

FLERE PATTEGRISE SKAL OVERLEVE

FLERE PATTEGRISE SKAL OVERLEVE FLERE PATTEGRISE SKAL OVERLEVE VIPiglet. Et projekt under ICROFS s RDD2 med støttet fra GUDP. Institut for Husdyrvidenskab og Institute for Molekylær biologi og genetik Aarhus Universitet SEGES økologi

Læs mere

TILLÆG TIL SMÅGRISEPRISEN VED PRODUKTION AF GRISE OPDRÆTTET UDEN ANTIBIOTIKA

TILLÆG TIL SMÅGRISEPRISEN VED PRODUKTION AF GRISE OPDRÆTTET UDEN ANTIBIOTIKA TILLÆG TIL SMÅGRISEPRISEN VED PRODUKTION AF GRISE OPDRÆTTET UDEN ANTIBIOTIKA NOTAT NR. 1803 1. juni 2018 ændrer Danish Crown OUA-tillægget fra 1,50 kr. til 1,20 pr. kg. Tillægget pr. 30 kg s OUA-smågris

Læs mere

DER ER OFTE ÉN PATTEGRIS, SOM IKKE DIER DE FØRSTE DAGE AF DIEGIVNINGEN

DER ER OFTE ÉN PATTEGRIS, SOM IKKE DIER DE FØRSTE DAGE AF DIEGIVNINGEN Støttet af: DER ER OFTE ÉN PATTEGRIS, SOM IKKE DIER DE FØRSTE DAGE AF DIEGIVNINGEN ERFARING NR. 1901 Lige efter kuldudjævning er der i gennemsnit én pattegris, som ikke dier ved hver diegivning. Det kan

Læs mere

SAMMENLIGNING AF TO VACCINER MOD ALMINDELIG LUNGESYGE

SAMMENLIGNING AF TO VACCINER MOD ALMINDELIG LUNGESYGE SAMMENLIGNING AF TO VACCINER MOD ALMINDELIG LUNGESYGE MEDDELELSE NR 962. Grise vaccineret med ThoroVAX Vet havde signifikant færre lungeforandringer relateret til almindelig lungesyge sammenlignet med

Læs mere

ERFARING NR. 0912. 19. NOVEMBER 2009 AF: Gunner Sørensen SIDE 1 VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION 2009 TEKSTEN MÅ MED KILDEANGIVELSE FRIT ANVENDES

ERFARING NR. 0912. 19. NOVEMBER 2009 AF: Gunner Sørensen SIDE 1 VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION 2009 TEKSTEN MÅ MED KILDEANGIVELSE FRIT ANVENDES Det er muligt at hæve faringsprocenten i produktionsbesætninger, når medarbejderne er motiveret for at bruge eksisterende viden. De autoriserede svineinseminører er gode til at motivere og implementere

Læs mere

SEROLOGISKE OG VIROLOGISKE UNDERSØGELSER I 9 BESÆTNINGER MED HØJ DØDELIGHED

SEROLOGISKE OG VIROLOGISKE UNDERSØGELSER I 9 BESÆTNINGER MED HØJ DØDELIGHED Støttet af: SEROLOGISKE OG VIROLOGISKE UNDERSØGELSER I 9 BESÆTNINGER MED HØJ DØDELIGHED MEDDELELSE NR.1050 Undersøgelse af virusinfektioner hos soen omkring faring i 9 besætninger med høj dødelighed viser,

Læs mere

INTENSIV RÅDGIVNING ØGEDE PRODUKTIVITETEN I FIRE SOBESÆTNINGER

INTENSIV RÅDGIVNING ØGEDE PRODUKTIVITETEN I FIRE SOBESÆTNINGER INTENSIV RÅDGIVNING ØGEDE PRODUKTIVITETEN I FIRE SOBESÆTNINGER ERFARING NR. 1209 I et demonstrationsprojekt blev der i fire besætninger sat fokus på rådgivning og implementering af tilgængelig viden, hvilket

Læs mere

AVLENS BETYDNING FOR LG5 I PRODUKTIONSBESÆTNINGER

AVLENS BETYDNING FOR LG5 I PRODUKTIONSBESÆTNINGER AVLENS BETYDNING FOR LG5 I PRODUKTIONSBESÆTNINGER MEDDELELSE NR. 921 Undersøgelsen viste, at effekten af avl for egenskaben LG5 kan genfindes i produktionen, og ligger mellem 0,58 og 1,16 gris mere i kuldet

Læs mere

FUP & FAKTA OM MÆLKEKOPPER

FUP & FAKTA OM MÆLKEKOPPER FUP & FAKTA OM MÆLKEKOPPER Marie Louise M. Pedersen Fagligt Nyt 27. september 2017 FAKTA er, at somælk altid vil være den billigste og bedste ernæring for pattegrise. Så længe der ikke bliver bygget flere

Læs mere

Praktikhæfte. Svinebesætning. - ét skridt foran!

Praktikhæfte. Svinebesætning. - ét skridt foran! Praktikhæfte Svinebesætning - ét skridt foran! Indledning Praktikhæftet Formål Praktikhæftet skal danne baggrund for løbende samtaler mellem dig og din lærermester. Samtalerne skal være med til at give

Læs mere

Reproduktion Fagdyrlægekursus 15. Marts 2012 Flemming Thorup

Reproduktion Fagdyrlægekursus 15. Marts 2012 Flemming Thorup VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK Reproduktion Fagdyrlægekursus. Marts 2 Flemming Thorup Undersøgelserne har modtaget støtte fra EU og Fødevareministreriets Landdistriktsprogram projekt nr. 3663-U-11-13 Indhold

Læs mere

Flushing af polte. Thomas Sønderby Bruun, Team Fodereffektivitet. Fagligt Nyt Fredericia 19. september 2018

Flushing af polte. Thomas Sønderby Bruun, Team Fodereffektivitet. Fagligt Nyt Fredericia 19. september 2018 Flushing af polte Thomas Sønderby Bruun, Team Fodereffektivitet Fagligt Nyt Fredericia 19. september 2018 Baggrund Hvorfor beskæftige sig med flushing (++energi) Flushing af polte før løbning øger udskillelsen

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2013

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2013 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2013 NOTAT NR. 1422 Landsgennemsnittet for produktivitet i svineproduktionen 2013 viser, at der er en fremgang på ca. 0,4 fravænnet gris pr. årsso.

Læs mere

Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014

Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014 Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014 Kender du kuldtilvæksten i farestalden? Simpel metode:

Læs mere

BETYDNINGEN AF SPF-SYGDOMME FOR PRODUKTIVITET, ANTIBIOTIKAFORBRUG OG SUNDHED

BETYDNINGEN AF SPF-SYGDOMME FOR PRODUKTIVITET, ANTIBIOTIKAFORBRUG OG SUNDHED BETYDNINGEN AF SPF-SYGDOMME FOR PRODUKTIVITET, ANTIBIOTIKAFORBRUG OG SUNDHED MEDDELELSE NR. 1039 SPF-status betød ikke noget i sobesætninger. For smågrise var tabet 6,50 kr./ produceret gris i besætninger

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011 NOTAT NR. 1212 Landsgennemsnittet for produktivitet i svineproduktionen 2011 viser, at der er en jævn fremgang på ca. 0,7 fravænnet gris pr. årsso.

Læs mere

Omløbere aborter - Chlamydia? Helle D Kjærsgaard Dyrlæge LVK

Omløbere aborter - Chlamydia? Helle D Kjærsgaard Dyrlæge LVK Omløbere aborter - Chlamydia? Helle D Kjærsgaard Dyrlæge LVK Faringsprocent Udviklingen i faringsprocent i E-kontrollerne 88 87 86 85 84 83 82 81 94-95 95-96 96-97 97-98 98-99 99-2000 2000-01 01-02 02-03

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 NOTAT NR. 1514 Analyse på DB-tjek viser store potentialer indenfor svineproduktion, når der tages de rigtige strategiske valg omkring produktionssystemerne.

Læs mere