Alkestrupskolen med hoved, krop og hjerte

Transkript

1 Alkestrupskolen med hoved, krop og hjerte 1

2 Indhold Forord... 3 Mål... 3 Fokus... 3 Afkodningsstrategier... 3 Læseforståelsesstrategier... 3 SFL - Systemisk Funktionel Lingvistik... 4 Læsning og skrivning... 4 Læsekonferencer... 4 Forbyggende og foregribende læseundervisning... 4 Læsning hjemme... 4 Ehris interaktive læsemodel... 5 Læsning i 0. klasse... 6 Læsning i 1. klasse... 8 Læsning i 2. klasse Læsning i 3. klasse Læsning i 4. klasse Læsning i 5. klasse Læsning i 6. klasse Læsning i 7. klasse Litteraturliste Forslag til bøger til lærerne Hjemmesider Bilag 1 - Læseudvikling Bilag 2 Læseforståelsesstrategier, værktøjer til litteraturarbejde Bilag 3 SFL, Systemisk funktionel lingvistik Bilag 4 - Bogstavmusikanterne Bilag 5 - VØL- skema Bilag 6 Venn diagram Bilag 7 - Test og evaluering

3 Forord Læsning er et vigtigt element i de fleste fag i skolen. Læsning er vejen til oplevelser, viden, indsigt, uddannelse og personlig udvikling. Når vi skal højne den faglige viden, er det helt nødvendigt med en god læsefærdighed. Det generelle billede på landsplan viser, at læsefærdighederne i indskolingen er på et tilfredsstillende niveau, hvorimod det viser sig, at det fra klasse fortsat er nødvendigt og vigtigt at arbejde med læsning og læseforståelsesstrategier. Det er også vigtigt, at eleverne får et indgående kendskab til forskellige måder at arbejde med tekster på - tekstaktiviteter. På Alkestrupskolen er de fleste børn sikre læsere efter 2. klassetrin. Det er dog vigtigt at arbejde målrettet for at udvikle og fastholde elevernes læselyst og læseglæde. Der er derfor behov for at arbejde med den fortsatte læseudvikling på mellemtrinnet. På Alkestrupskolen arbejdes både med den forebyggende, foregribende og indgribende indsats omkring læsning. Mål At elevernes læsefærdigheder ligger på niveau med eller over landsnormen. Læsning, såvel afkodning som læseforståelse, og læselyst sættes i centrum i undervisningen. At eleverne fra 3. til 7. klasse har kendskab til og kan anvende en bred vifte af læseforståelsesstrategier 1. At elever og lærere anvender SFL - Systemisk Funktionel Lingvistik 2. At ansvaret for læsning sker i et samarbejde mellem dansk- og faglærere. Dansklærerne introducerer det læsefaglige område for eleverne, således at det kan anvendes i fagene sammen med faglærerne. Fokus På Alkestrupskolen har vi fokus på afkodnings- og læseforståelsesstrategier samt SFL på alle klassetrin. Afkodningsstrategier Afkodning er læsningens tekniske aspekt. Vores tilgang til læsningen er fonologisk baseret og handler om de strategier, vi bruger for at lære eleverne at knække den alfabetiske kode. Læseforståelsesstrategier En læseforståelsesstrategi er en bevidst, målstyret handling, der kan udføres før, under eller efter læsningen af en tekst med henblik på forskellige elementer af læseforståelsen. 1 Læseforståelsesstrategier - bilag 2 2 SFL - bilag 3 3

4 SFL - Systemisk Funktionel Lingvistik SFL handler om fagsprog i skolen på tværs af fagene. Der fokuseres på tekstaktiviteter, deres struktur og deres sproglige mønstre. Læsning og skrivning Vi betragter læsning og skrivning som ligeværdige elementer i den samlede læseudvikling. De understøtter hinanden, og begge dele skal udvikles løbende og gennem hele skoleforløbet. Læsekonferencer Formålet med læsekonferencen er at sætte fokus på læseundervisningen. Der holdes læsekonference for klasserne en gang årligt. På læsekonferencen deltager klassens dansk- og matematiklærer, læsevejleder samt skoleledelsen. Forbyggende og foregribende læseundervisning Undervisningen er lagt ud i klasse som forebyggende. I løbet af 2. klasse får alle elever et kursus i brug af CD ord 3, med henblik på at understøtte skriveprocessen. Fra 3. klasse tilbyder vi elever med læsevanskeligheder, efter anbefaling fra den kommunale læsekonsulent, et kursus i at bruge CD ord, scanner og Materialebasen 4 som læse- og skrivestøtte i det daglige, således at de er selvhjulpne og kan deltage i den almindelige differentierede undervisning i klassen. Derudover får de stillet en computer til rådighed på skolen. Læsning hjemme Det anbefales at børn læser minimum 20 min. hjemme hver dag. Læsning kan foregå på mange måder, som en aktiv del af hverdagen: Aviser, undertekster, skilte, opskrifter, menukort osv. 3 CD ord er et IT- værktøj, som kan støtte elever i både skrivning og læsning af tekster. 4 Materialebasen er en digitaliseret samling af faglitteratur 4

5 Ehris interaktive læsemodel Ehris interaktive læsemodel er fundamentet for vores forståelse af, hvad læsning er. Som modellen illustrerer, er læsning en kompleks færdighed. Derfor er det også nødvendigt, at alle fag giver en hånd med. Alle fag må bidrage til udviklingen af elevernes læsekompetence. 5

6 Læsning i 0. klasse Formål At styrke og udvikle elevernes sproglige færdigheder. At gøre eleverne sprogligt parate til den fremtidige læse- og sprogudvikling Mundtligt Samtale og dialog: Læsning Stavning/skrivning udvikle ordforråd og sproglig bevidsthed. tale om sprog og forklare ord. veksle mellem at lytte og udtrykke sig. samtale om indholdet i tekster. have opmærksomhed på sprogets forskellige funktioner. Mål trinmål efter 0. klasse Fortælling og oplæsning: fortælle om egne oplevelser og situationsafhængige historier f.eks. ud fra billeder. lytte til oplæsning og fortalte historier og genfortælle. videreudvikle ordforråd og begrebsforståelse. Tidlig skrivning og læsning: eksperimentere med lyde, ord, sætningsdannelse og rim. have kendskab til bogstavernes navn, lyd, form og evt. håndfonem. forstå at skrift kan bruges til kommunikation. Ideer til hvordan målene kan opnås Opdagende skrivning Dialogisk oplæsning Tale om sprog og sprogets funktioner Bogstaverne, deres familier og bogstavernes placering i munden Højtlæsningsbøger ifm. lytteforståelse Meddigtning/videre digtning Rim og remser Forskellige bogstavlege og vendespil Fremlæggelse Elevfortællinger Genfortælling Bibliotekslån 6

7 Obligatorisk sprogvurdering Bogstavprøve 1/2 Store bogstaver Find billedet Vokaler Alle bogstaver Konsonanter Forlyd og rimdel Evt. KTI Evaluering Anbefalelsesværdige materialer Min egen sprogfidus bog Bogstavmusikanterne Suppleres evt. med: Spil og bogstavlege IT-lærespil Sgalaj Vi kan, vi tør, vi vil, vi gør Generelt om læsning i 0. klasse Barnets tidlige sproglige udvikling er af afgørende betydning for den senere læseudvikling. Der lægges vægt på begrebsdannelse og ordforrådsudvikling og elevernes forståelse af det talte og skrevne sprog. Vi betragter læsning og skrivning som ligeværdige elementer i den samlede læseudvikling. De understøtter hinanden, og begge dele skal udvikles løbende og gennem hele skoleforløbet. Når vi nedenfor beskriver læsningen, menes der begge dele af læseudviklingen - både skrive- og læseudviklingen. Biblioteksbesøg Ugens tegning Forskellige CL-aktiviteter Kooperativ læring Forslag til faste tiltag Læseforståelsesstrategier Før: Under: Efter: se på forsidebilledet og evt. billeder i bogen. samtale om hvilke forestillinger eleverne har om bogens handling. samtale om eventuelle svære ord eller begreber, der forekommer i teksten. stoppe op på relevante steder og samtale om, hvad der mon vil ske og hvorfor. pege læseretning og ord under højtlæsningen. samtale om, om vores forventninger til teksten stemte overens med den faktiske oplevelse. tegne og skrive om favoritstederne i historien. vælge favoritord fra teksten og skrive dem ved tegningerne. læse højt for en ven. 7

8 Læsning i 1. klasse Formål At eleverne erfarer, at læsning og skrivning kan give oplevelser og viden. At stimulere elevernes læse og skrivelyst. At eleverne oplever læsning og skrivning som kommunikationsmiddel. Mål Samtale og dialog: Mundtligt Læsning fortælle et Stavning/skrivning hændelsesforløb. samtale om tekster eleven har hørt, set eller læst. fremlægge for klassen. Læsning: Anvende alfabetet (artikulation, lyd, navn og form). Anvende sikre og automatiserede afkodningsstrategier til lydrette tekster. Stavning/skrivning: skrive en lille tekst (børnestave) og gengive den. anvende ord svarende til trin 1 og e og er fra trin 2 i Bogstavmusikanterne se bilag 4. Ideer til hvordan målene kan opnås Øve 120 mest brugte ord Logbog Dagens sætning Lærerproducerede tekster/materialer med udgangspunkt i elevernes hverdag/oplevelser Prikke vokaler og stavelsesdele Bogstavmappe Anvendelse af IT Funktionel skrivning - f.eks. postkort, ønskeseddel, breve, indkøbsliste Div. Spil og lege CL: Rimord, forlyd + rimdel, bogstavkendskab, hvor er lyden placeret Skrive berettende ud fra billeder fra fælles oplevelse eller kendt/læst historie Hentediktat diktatens ord ophænges rundt omkring i klassen. Eleven går hen for at kigge på ordet og derefter tilbage på sin plads for at skrive ordet efter hukommelse. Stillelæsning, korlæsning, makkerlæsning Individuelle læsemål 8

9 Evaluering Læseevaluering på begyndertrinnet: - Alle bogstaver bogstavprøve 2 - Forlyd og rimdel - Ordlæseprøve 1 - Staveprøve 1 - Sætningsprøve 1 - Idas ord - Dinodiktat Tekstlæseprøve 1/2 Elevsamtaler Elevplaner -Frivillig Nationale Test/ Nationale Test (2. klasse) Læsekonference Anbefalelsesværdige materialer Den første læsning læsebog og arbejdsbog Kiwikassen Dingobøger (lydret, mini) Læsefidusens kapitelbøger Bogstavmusikanterne Generelt om læsning i 1. klasse Den forståelsesbaserede afkodning kræver stor opmærksomhed og energi Eleven bruger bogstavlyde for at afkode nye ord i teksten Kendte ord læses ved hjælp af ordbilleder Det er vigtigt, at eleverne læser og skriver hver dag Ugens professor Boganmeldelser Forslag til faste tiltag Læseforståelsesstrategier Se også bilag 2 Før: kig på billederne læs overskriften hvad tror du, historien handler om? Under: digte med og digte mod skyg en person, se bilag 2 afklare ord Efter: genfortælle stille spørgsmål til teksten 9

10 Læsning i 2. klasse Formål At eleverne fortsat er motiveret for at læse og skrive. At eleverne benytter læsning og skrivning i hverdagen. At eleverne fortsat oplever, at læsning giver oplevelser. Mål trinmål efter 2. klasse Mundtligt: Læsning: Stavning/skrivning: læse enkle tekster op med god artikulation genfortælle et hændelsesforløb give udtryk for egen holdning til tekster læse en tekst f.eks. fra Den første læsning 2. vide at sproget består af forskellige ordklasser søge informationer i forskellige medier skrive berettende tekster i kronologisk rækkefølge til forskellige formål. stave de 120 mest almindelig ord. anvende ord svarende til fase 2 og 3 i Bogstavmusikanterne, se bilag 4 anvende computer Ideer til hvordan målene kan opnås Læseteater Skuespil Gammeldags skønskrivning af staveord De 120 meste brugte ord som CL-leg Klassens samlede værker små historier samlet til én fælles bog Klassens personlige fagbøger lavet parvis på PC eller i hånden Svensk sprog og kultur ved ordleg, sange, film, breve og evt. besøg i Sverige Evaluering I løbet af året: Tekstlæseprøve 1/2/3/4 Frivillige Nationale test og Nationale test Elevsamtaler Elevplaner Ordlæsningsprøve 1/2 Idas ord Sætningslæseprøve 1/2 Staveprøve 1/2 Løbende evaluering: Opmærksomhed på staveudvikling med udgangspunkt i materialet Det gode skriveforløb 10

11 Anbefalelsesværdige materialer Til læseindlæring: Den første læsning læsebog + arbejdsbog Supplerende materiale: Frk. Ignora Sikker stavning, Daglig Dosis, Stav 2 og andre supplerende opgavehæfter Generelt om læsning i 2. klasse Afkodningen kræver stadig opmærksomhed, og læsningen er endnu ikke flydende for alle elever. Der arbejdes med læseforståelsesstrategier og eleverne skal have kendskab til ord og genrer. Læselog Ugens professor Stillelæsning Undervisning i brug af CD-ord Forslag til faste tiltag Læseforståelsesstrategier Se også bilag 2 Før: Under: Efter: læseformål aktiver forforståelse idemylder tankekort kolonnenotat kolonnenotat afklare svære ord (spørg/slå op) kolonnenotat formidling af det læste refleksion stil spørgsmål ud fra teksten 11

12 Læsning i 3. klasse Formål At bevare og fortsat udvikle lysten til at læse og skrive. At eleverne får oplevelser og tilegner sig viden gennem læsning af forskellige genrer. At eleverne stifter bekendtskab med uddrag af børnelitteraturen. At eleverne anvender læsning og skrivning i alle fag og på tværs af fagene. At eleverne erfarer, at kropssprog og stemmeføring er vigtig i kommunikation. At eleverne henter inspiration til egen skriftlig og mundtlig formulering fra det, der læres, høres og ses. Mål Mundtligt: formulere egne synspunkter og forholde sig til andres. reflektere over og samtale om indholdet i forhold til tekster og teksttyper. Læsning: læse for at tilegne sig viden og indsigt (eks. genrekendskab). bevidste om forskellige, læsemåder, -teknikker og læseforståelsesstrategier. skelne mellem fiktion og fakta. læse ukendte tekster med stigende hastighed og sikkerhed både som stillelæsning og som oplæsning. Stavning/skrivning: skrive enkle tekster med fokus på at strukturere teksten kronologisk. udnytte det fonematiske princip lydret stavning og anvende ord svarende til fase 4 i Bogstavmusikanterne (to konsonanter i forlyd og udlyd) bruge ordklasserne og arbejde med bøjningsendelser. anvende enkel tegnsætning som f.eks. punktum og spørgsmålstegn. Portofolio-mappe til udvalgte værker Logbog til gode oplevelser Bogfremlæggelser Stilskrivning Staveord Orddiktat Ideer til hvordan målene kan opnås 12

13 Slå op i ordbøger Frilæsning Grammatiske opgaver Evaluering I løbet af året: Tekstlæseprøve 3/4/5 Ordlæseprøve 2 Sætningslæseprøve 2 Funktionel læseprøve Staveprøve 2 Frivillige nationale test Elevsamtaler Elevplaner Læsekonference Løbende evaluering: Opmærksomhed på staveudvikling evt. med udgangspunkt i materialet Det gode skriveforløb. Over stok og sten. Helge der ik ku vælge. Verden er fuld af historier Daglig Dosis Anbefalelsesværdige materialer Romaner: Gummi-Tarzan Otto er et næsehorn Generelt om læsning i 3. klasse Eleven har et fundament af funktionelle læsestrategier. Læsningen er flydende, og der fokuseres mere og mere på læseforståelsen og arbejdes målrettet med sprog og genrepædagogik i takt med, at eleverne får flere fagtekster. Læseren foretrækker typisk stillelæsning. Forslag til faste tiltag Ugens professor Fremlæggelser Månedsbøger Læseforståelsesstrategier Se også bilag 2 Før: aktiver forforståelse teksttype/genre notater brug af tankekort og disposition vøl Under: hvad er det vigtigt at lægge mærke til? forstår jeg det jeg læser? rollelæsning VØL- skema, se bilag 6 Efter: 5 spørgsmål til makker resumé referat vøl 13

14 Læsning i 4. klasse Formål At skabe læsere med en aktiv læseindstilling (den interaktive læsemodel). At styrke læsningen ved at elverne læser meget og varierede tekster. At bevare læselysten. 14

15 Mundtligt Mundtligt: Læsning Stavning/skrivning Bruge fortælle, talesproget forklare, forståeligt og klart kommentere, i samtale, samarbejde interviewe, og diskussion, fremlægge hvor og der læse bl.a. tekster argumenteres, op med tydelig debatteres artikulation og informeres. og betoning. Læse tekster op med tydelig bruge kropssprog og artikulation og bruge kropssprog og stemme stemme afpasset som udtryksmiddel. efter genre og formål. Mundtlig fremlæggelse med stikord. Lytte aktivt til andre og følge op med vedkommende og reflekterende spørgsmål. Mål - trinmål efter 4. klasse Læsning: anvende sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af kendte og nye ord i alderssvarende tekster. søge ordforklaring til forståelse af ord og fagudtryk. læse med bevidsthed om eget udbytte af det læste. tilpasse læsehastighed, præcision og læsemåde til formål, genre og sværhedsgrad. læse sprogligt udviklende tekster og bruge forskellige læseforståelsesstrategier. læse lette norske tekster. være bevidst om læseformål og ud fra det vælge læseteknik (skimme, punkt - eller nærlæse). Stavning/skrivning: skrive sammenhængende fiktions og fagtekster. anvende enkelte kommaregler (Parat-start på at sætte komma). bruge skrivning til at fastholde ideer og tanker. skrive beskrivende, refererende og kreativt med et ordforråd tilpasset forskellige teksttyper. Ideer til hvordan målene kan opnås Egen produktion af tekster og fagbøger Arbejde med læseforståelsesstrategier før, under og efter Fokus på talemåder Boganmeldelser Fremlæggelse evt. til forældremøde 15

16 Evaluering Afleveringsopgaver efter endt undervisningsforløb Tekstlæseprøve 4/5/6 Ordlæseprøve 2 Nationale test Staveprøve 2/3 Sætningslæseprøve 2 Elevsamtaler Elevplaner Læsekonference Anbefalelsesværdige materialer Tid til dansk Stav 4 Tegnsætning Parat start på at sætte komma Pigen uden arme Læsedetektiven 1 Hver dag er fuld af historier Trylleeventyrbogen" Romaner Folk og røvere i Kardemomme By Generelt om læsning i 4. klasse Læsningen (afkodningen) er nu for de flestes vedkommende sikker. Fokus flyttes nu til læserens aktive læseindstilling og gode læseforståelse. Det kræver et godt ordforråd, og elevens viden om verden er central. Evnen til at læse imellem linjerne er også af stor betydning. Ved afslutningen af 4. klasse bør elevens læsehastighed ved læsning af en alderssvarende, skønlitterær tekst (LIX 20 25) være ord i minuttet. Forslag til faste tiltag Ugens professor Læsebånd 20 minutter hver dag Klassens møde Ordstyrer 16

17 Tur til Herfølge Bibliotek ved skoleårets start Før: Læseforståelsesstrategier Se også bilag 2 Under: Efter: VØL- skema - bilag 6 matematiknotat betydningsordkort tip en tekst (elevintra) gæt et ord (elevintra) brainmap logskrivning VØL- skema briller (fra Læsningens landskab) mindmap logskrivning understregning af stikord kompositionsdiagram VØL- skema Venn diagram, se bilag 7(sammenligningskort/ fællesmængdekort) referat logskrivning find et vigtigt sted eventyrbro Læsning i fagene Eleverne præsenteres i stigende grad for fagtekster. Eleverne skal læse og forstå fagtekster. Alle komponenterne i Ehris interaktive læsemodel er i spil. Bogstav/lyd Ordkendskab Viden om sprog Viden om verden Viden om tekster Hukommelse for tekst Metabevidsthed Dansklærerne indfører læseforståelsesstrategierne i danskfaget. Faglærerne skal bruge strategierne i forbindelse med deres fag. 17

18 Læsning i 5. klasse Formål Styrke læsningen ved at læse meget og varieret. At skabe læsere med en aktiv læseindstilling og passende hastighed. Bevare læselysten Mundtligt Mundtligt: Læsning Stavning/skrivning Bruge læse talesproget tekster op forståeligt med tydelig og klart artikulation i samtale, samarbejde og betoning og diskussion, afpasset hvor efter der genren. bl.a. argumenteres, debatteres og informeres. argumentere og informere. Læse udvikle tekster et op nuanceret med tydelig artikulation ordforråd. og bruge kropssprog og stemme afpasset efter genre og formål. Mundtlig fremlæggelse med stikord. Lytte aktivt til andre og følge op med vedkommende og reflekterende spørgsmål. Mål Læsning: læse sprogligt udviklende tekster og bruge varierede læseforståelsesstrategier. anvende forskellige læseteknikker (nærlæse, skimme, punktlæse). fastholde hovedindholdet af det læste i skriftlig form (notatteknik). vedligeholde en læsekultur. læse sig til danskfaglig viden. læse med øget bevidsthed om eget udbytte af det læste. vælge passende litteratur på biblioteket og internettet. læse lette svenske tekster. Stavning/skrivning: indsamle og disponere stof før skrivning, samt skrive fra ide til færdig tekst i såvel fiktive som faglige genrer. søge forklaring på ord og fagudtryk i trykte og elektroniske ordbøger. skrive forklarende og argumenterende. stave alle almindelige ord sikkert og bruge korrekte bøjningsformer og anvende afsnit og grundlæggende tegnsætning (kryds og bolle). 18

19 Ideer til hvordan målene kan opnås Billedanalyse Rollelæsning Projektlignende opgave Egen ordbog med svære ord Skriftlig fremstilling i forskellige genrer, herunder essay Arbejde med at stille spørgsmål til teksten til klassen Fagbogens opbygning Læseforståelsesstrategier før, under og efter Evaluering Afleveringsopgaver efter endt undervisningsforløb Tekstlæseprøve 5/6/7/8 Nationale test Staveprøve 3 Elevsamtaler Elevplaner Læsekonference Anbefalelsesværdige materialer Tid til dansk Stav 5 Hekseri. Tegnsætning er ikke det rene hokus pokus Dansk filminstitut (DFI) Gid du brækker benene Daglig Dosis Romaner Busters verden Lad isbjørnene danse Generelt om læsning i 5. klasse Eleverne læser både skøn og faglitterære tekster. De læser for oplevelsen og for at tilegne sig viden. Forslag til faste tiltag Ugens fremlæggelse Løb og læs Projektarbejde Stile Boganmeldelser 19

20 Før: Læseforståelsesstrategier Se også bilag 2 Under: Efter: VØL bilag 6 ordkendskabskort titlens betydning emnekendskab VØL mindmap stikord skyg en person bilag 2 logskrivning opsummering VØL den varme stol omskriv til anden genre Læsning i fagene Eleverne præsenteres i stigende grad for fagtekster. Eleverne skal læse og forstå fagtekster. Læsning af faglige tekster stiller følgende krav til læseren: eleverne skal kende fagbøgernes indhold og opbygning. eleverne skal kunne skelne mellem berettende og instruerende teksttyper. eleverne skal kunne anvende relevante notatteknikker. eleverne skal have en bevidsthed om deres udbytte af det læste. eleverne skal have kendskab til væsentlige ord og begreber. eleverne skal kunne fastholde det væsentlige i en tekst ved hjælp af; - stikord - resumé - referat - to- kolonnenotat - tidslinje Se bilag 2 20

21 Læsning i 6. klasse Formål At styrke læsningen ved at læse meget og læse varierede tekster. At vække elevernes nysgerrighed og bevare læselysten. At skabe læsere med øget bevidsthed om eget udbytte af det læste. At eleverne fortsat udvider deres ordforråd og begrebsverden. Mål trinmål efter 6. klasse Mundtligt: Mundtligt: Læsning Stavning/skrivning Bruge bruge talesproget talesproget forståeligt forståeligt og klart og i samtale, klart i samtale, samarbejde samarbejde og diskussion, og diskussion, hvor der hvor bl.a. der bl.a. argumenteres, debatteres debatteres og og informeres. informeres. læse tekster op med tydelig Læse artikulation tekster op med og bruge tydelig artikulation kropssprog og bruge og stemme kropssprog og stemme afpasset afpasset efter genre efter og genre og formål. formål. fremlægge med støtte fra Mundtlig fremlæggelse med stikord. stikord. lytte aktivt til andre og følge Lytte op aktivt med til vedkommende andre og følge op med spørgsmål. vedkommende og reflekterende spørgsmål. Læsning: anvende sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af kendte og nye ord i forskellige teksttyper. læse sprogligt udviklende tekster og bruge forskellige læseforståelsesstrategier. søge ordforklaring til forståelse af ord og fagudtryk i trykte og elektroniske medier. anvende passende læseteknikker til forskellige læseformål (f.eks. at skimme, punktlæse og nærlæse). udvikle læsehastighed og tilpasse læsemåde til genre og sværhedsgrad. fastholde hovedindholdet af det læste i skriftlig form. læse alderssvarende skønog faglitteratur og digitale tekster hurtigt og sikkert med god forståelse og indlevelse. læse sig til danskfaglig viden. udvikle og vedligeholde hensigtsmæssige læserutiner og oparbejde læsekultur. søge og vælge skøn- og faglitteratur på bibliotek og internet til egen læsning og opgaveløsning. Stavning/skrivning: strukturere og skrive tekster i forskellige genrer. indsamle og disponere stof før skrivning samt skrive fra idé til færdig tekst. bruge skrivning bevidst som støtte for tænkning. skrive kommenterende, forklarende og argumenterende med et ordforråd tilpasset teksttyper. 21

22 Ideer til hvordan målene kan opnås Månedsbog (eleverne opfordres til at læse minimum 300 sider om måneden) Kapitelreferat (notatteknik) Nye ord (udvidelse af ordforråd der arbejdes med nye, svære ord og ordkort i klassen) Projekt-skrivning (eleverne søger informationer på bibliotek og arbejder med det skriftlige udtryk) Ordbogs-øvelser Læse fagtekster med henblik på at finde bestemte informationer (skimme, punktlæse og nærlæse hertil bruges fagbøger og opgaver til evt. multiple-choice) Undervisning i læseforståelsesstrategier før, under og efter Evaluering Multiple-choice på intra Afleveringsopgaver efter endt undervisningsforløb Teeeeeekstlæsprøve 5/6/7/8 Nationale test Staveprøve 3 Anbefalelsesværdige materialer Gid du brækker benene af Merethe Brudholm Daglig Dosis Stav 6 Tid til dansk Det bugter sig i bakke dal og Ikke noget snik-snak Diverse fagtekster Romaner Djævelens Lærling af Kenneth Bøegh Andersen Jordens Salt af Sally Altschuler Generelt om læsning i 6. klasse Eleverne læser både skøn og faglitterære tekster. De læser for oplevelsen og for at tilegne sig viden. Det er vigtigt at eleverne læser med en høj bevidsthed om deres udbytte. Forslag til faste tiltag Fremlæggelse af ugens bog Periode med egen ordbog forår og efterår Projektskrivning Fremlæggelse af projekt Skuespil 22

23 Før: Læseforståelsesstrategier Se også bilag 2 Under: Efter: gennemgang af genrekendetegn hvad ved vi om emnet? forudsige ud fra titel svære. ord/ordkendskabskort VØL farao-læsning lollelæsning lav kapiteloverskrifter. kolonnenotat mindmap tidslinje resumé/referat fortællingskort 5 spørgsmål omskriv genre Læsning i fagene Eleverne præsenteres i stigende grad for fagtekster. Eleverne skal læse og forstå fagtekster. Læsning af faglige tekster stiller følgende krav til læseren: eleverne skal kende fagbøgernes indhold og opbygning. eleverne skal kunne skelne mellem berettende, instruerende og diskuterende teksttyper eleverne skal kunne anvende relevante notatteknikker i forhold til teksttype for at fastholde det væsentlige i en tekst ved hjælp af stikord, resumé, referat, tidslinje, skemanotat og kolonnenotat eleverne skal have en høj bevidsthed om deres udbytte af det læste eleverne skal have kendskab til væsentlige ord og begreber inden for fagenes terminologi 23

24 Læsning i 7. klasse Formål At styrke læsningen ved at læse meget og læse varierede tekster. At vække elevernes nysgerrighed og bevare læselysten. At skabe læsere med øget bevidsthed om eget udbytte af det læste. At eleverne fortsat udvider deres ordforråd og begrebsverden. Mål Mundtligt Mundtligt: Læsning Stavning/skrivning Bruge bruge talesproget talesproget forståeligt og klart forståeligt i samtale, samarbejde og klart i og diskussion, samtale, hvor samarbejde der bl.a. og argumenteres, diskussion, debatteres hvor der og bl.a. informeres. argumenteres, debatteres Læse og tekster informeres. op med tydelig artikulation læse tekster og bruge op kropssprog med tydelig og stemme artikulation afpasset og efter bruge genre og formål. kropssprog og stemme afpasset efter genre og Mundtlig fremlæggelse med stikord. formål. mundtlig fremlæggelse Lytte med aktivt stikord. til andre og følge op med lytte vedkommende aktivt til andre og og reflekterende spørgsmål. følge op med vedkommende og reflekterende spørgsmål. Læsning: læse skøn- og faglitteratur hurtigt og sikkert med god forståelse og indlevelse. læse sprogligt udviklende tekster og bruge forskellige læseforståelsesstrategier. søge ordforklaring til forståelse af ord og fagudtryk i trykte og elektroniske medier. anvende passende læseteknikker til forskellige læseformål (f.eks. at skimme, punktlæse og nærlæse). udvikle læsehastighed og tilpasse læsemåde til genre og sværhedsgrad. fastholde hovedindholdet af det læste i skriftlig form. udvikle og vedligeholde hensigtsmæssige læserutiner og oparbejde læsekultur. foretage målrettet og kritisk søgning af skøn- og faglitteratur på bibliotek og internet til egen læsning og opgaveløsning. Stavning/skrivning: strukturere og skrive tekster i forskellige genrer. indsamle og disponere stof før skrivning samt skrive fra idé til færdig tekst. bruge skrivning bevidst som støtte for tænkning. skrive kommenterende, forklarende og argumenterende med et ordforråd tilpasset teksttyper. layoute tekster, så det fremmer kommunikation og vidner om æstetisk bevidsthed. stave alle almindelige ord sikkert, bruge korrekte bøjningsformer og anvende afsnit og hensigtsmæssig tegnsætning - punktum - grammatisk komma - anførselstegn - udråbstegn - spørgsmålstegn - osv. 24

25 Ideer til hvordan målene kan opnås Månedsbog (eleverne opfordres til at læse minimum 300 sider om måneden) Kapitelreferat (notatteknik) Nye ord (udvidelse af ordforråd der arbejdes med nye, svære ord og ordkort i klassen) Projekt-skrivning (eleverne søger informationer på bibliotek og arbejder med det skriftlige udtryk) Ordbogs-øvelser Læse fagtekster med henblik på at finde bestemte informationer (skimme, punktlæse og nærlæse hertil bruges fagbøger og opgaver til evt. multiple-choice) Undervisning i læseforståelsesstrategier før, under og efter Der arbejdes med Læsehuskelisten Evaluering Multiple- choice på Intra Afleveringsopgaver efter endt undervisningsforløb Elektronisk kommunikation mellem lærer og elev Tekstlæsepøve 6/7/8 Nationale test Anbefalelsesværdige materialer Uddrag af Læsedetektiven 3 af Elisabeth Arnbak Uddrag af Mens vi skriver af Elisabeth Hansen Fantastiske fortællinger af Trine May Daglig Dosis Romaner Djævelens Lærling af Kenneth Bøegh Andersen Jordens Salt af Sally Altschuler Drengene fra Skt. Petri (bog og film) Krigeren af Josefine Ottesen Generelt om læsning i 7. klasse Eleverne læser både skøn og faglitterære tekster. De læser for oplevelsen og for at tilegne sig viden. Det er vigtigt at eleverne læser med en høj bevidsthed om deres udbytte. Forslag ti faste tiltag Månedsbog Periode med egen ordbog forår og efterår Projektskrivning Fremlæggelse af projekt Avisen i undervisningen 25

26 Læseforståelsesstrategier Se også bilag 2 Før: Under: Efter: genopfrisk genrekendetegn hvad vi om emnet? forudsige ud fra titel svære ord/ordkendskabskort vøl farao-læsning rollelæsning lav kapiteloverskrifter kolonne/skemanotat mindmap tidslinje årsag-følge kort resumé/referat fortællingskort 5 spørgsmål omskriv genre find et vigtigt sted fremlæg/undervis klassekammerater Læsning i fagene Eleverne præsenteres for fagtekster i matematik, biologi, geografi, fysik, historie og håndarbejde/sløjd. Eleverne skal læse og forstå fagtekster. Læsning af faglige tekster stiller følgende krav til læseren: eleverne skal kende fagbøgernes indhold og opbygning eleverne skal kunne skelne mellem berettende, instruerende og diskuterende teksttyper eleverne skal kunne anvende relevante notatteknikker i forhold til teksttype for at fastholde det væsentlige i en tekst ved hjælp af eksempelvis stikord, resumé, referat, tidslinje, skemanotat og kolonnenotat eleverne skal have en høj bevidsthed om deres udbytte af det læste eleverne skal have kendskab til væsentlige ord og begreber inden for fagenes terminologi 26

27 Litteraturliste Forslag til bøger til lærerne Opdagende skrivning - en vej ind i læsningen: Klara Korsgaard, Monique Vitger, Sara Hannibal. At læse med børn - dialogisk oplæsning i dagtilbud: Mette Nygaard Jensen Bogstavmusikanterne: Mette Bech Læseforståelse hvorfor og hvordan: Merete Brudholm Det gode læseforløb: Ingvar Lundberg og Katarina Herrlin Det gode skriveforløb: Ingvar Lundberg Faglig læsning - i fagene: Lone Skafte Jespersen og Anne Risum Kamp Faglig læsning fra læseproces til læreproces: Elisabeth Arnbak Hjemmesider Opdagende skrivning: Bogstavmusikanterne: Læsetips: 27

28 Bilag 1 - Læseudvikling Jeanne Challs læseudviklingsmodel illustrerer, hvilken læseindlæringsstrategi, der er den primære på det enkelte læseudviklingsstadie. Stadie Klassetrin Centrale indlæringsforhold Stadie 0 Før 1. klasse Barnet lærer, hvad trykt skrift er og hvad meningen med det er. Læser hyppigt skilte, etiketter osv., lærer bogstaver og nogle bogstavlyde, skriver sit navn. Stadie 1 Afkodning Stadie 2 Konsolidering Stadie 3 At læse for at lære Stadie 4 At læse for at tilegne sig flere synspunkter Stadie 5 Fortolkning og videreudvikling 1. klasse og begyndelsen af 2. klasse Eleven lærer at bogstaverne repræsenterer lyde og lærer grafem-fonem-forbindelserne. Genkender ca af sprogets hyppigste ord; kan læse meget enkle tekster. 2. klasse og 3. klasse Eleven samordner den viden og de færdigheder, han lærte på stadie 0 og 1. Støtter sig til konteksten og meningen såvel som til afkodningen ved identifikation af ord. Læser mere flydende. Ved slutningen af stadie 2 kan eleven genkende omkring 3000 velkendte ord og deres afledninger klasse Eleven bruger læsning som et redskab til at få ny information, nye idéer, holdninger og værdier. Vækst i baggrundsviden, ordforståelse og kognitiv kompetence. 9. klasse og gymnasiet Eleven læser et bredt spektrum af komplekst materiale forklarende såvel som fortællende set fra forskellige forståelsesniveauer: Kan drage følgeslutninger og være kritisk såvel som opnå præcis forståelse. Universitetet og derover Læseren læser efter egne behov og formål (faglige, personlige og som borger) for at samordne ny viden med tidligere indlært og for at skabe ny viden. 28

29 Bilag 2 Læseforståelsesstrategier, værktøjer til litteraturarbejde En læseforståelsesstrategi er en bevidst, målstyret handling, der kan udføres før, under eller efter læsningen af en tekst med henblik på forskellige elementer af læseforståelsen. Før læsning af en tekst Før læsning af en tekst Genrekendskab/ teksttypekendskab Hvis genren er kendt af eleverne, så lad dem genopfriske genrekendetegnene før læsningen begynder. Kendte og forventelige strukturer hjælper på læseforståelsen. Forfatterkendskab Måske har en eller flere af eleverne læst andet af samme forfatter lad dem fortælle. Emnekendskab Periodekendskab Titlens betydning Svære ord Ordkendskabskort Stil deres nysgerrighed VØL-model Tip en tekst Lærers oplæsning Fælles samtale om det emne, som teksten behandler Fælles samtale om den tid, teksten er skrevet i eller den tid, handlingen foregår i. Lad eleverne komme med forudsigelser ud fra tekstens titel, måske kapiteloverskrifter. Gennemføres evt. som hurtigskrivning. Hvis teksten indeholder svære ord og begreber, så gennemgå dem med klassen, før eleverne skal læse teksten. Svære, centrale ord og begreber behandles grundigt på denne måde. Hvis det er meningen at eleverne skal løse opgaver efter at have læst teksten, så lad dem se opgaverne før de går i gang med at læse. Læsning er altid nemmere, hvis man kender formålet. Velegnet til at tydeliggøre, hvad eleven lærer ved at læse teksten. Læreren laver på forhånd en tipskupon med sande og falske udsagn fra teksten, der skal læses. Eleverne gætter og retter til under læsning eller samlet gennemgang efter endt læsning. Findes på intra. Ind imellem kan det give en god forståelse og sikre en god begyndelse for alle, hvis læreren læser den første bid af teksten højt. 29

30 Under læsning af en tekst FARAO læsning Rollelæsning Meddigtning Moddigtning Skyg en person Citatmosaik Logskrivning Lav overskrifter til kapitler Synsvinkelskift Børn/voksne Eleverne læser i grupper. Hvert medlem i gruppen har en opgave. Bruges normalt til faglig læsning, men den kan sagtens bruges til skønlitteratur også. Se eksempel på Sikrer at alle forstår hvert afsnit, før der læses videre. Mest relevant ved tekster, der er sprogligt svære for eleverne. Der er 4 roller, en oplæser, en referent, en overskriftsmester og en sammenhængsmester. Oplæseren læser første afsnit. Referenten giver et referat af det vigtige indhold. Overskriftsmesteren finder en dækkende overskrift, som alle skriver ned, sammenhængsmesteren forklarer sammenhængen med det forudgående eller prøver at forudsige, hvad der følger. Rollerne roterer med uret og næste afsnit læses. Kan bruges på rigtig mange måder! Tvinger læseren til at forholde sig aktivt til det læste. Eleven må ikke lave om på noget af det læste, men må gerne finde på nyt. Eleven må gerne lave om på noget af det læste. Hvad nu hvis. Eleven noterer ned, hver gang der kommer oplysninger om en bestemt person i teksten. Bruges til at lave en personbeskrivelse på en lidt anderledes måde. Personen tegnes på et stykke papir og rundt om personen placeres talebobler med citater af personen. Citaterne skal sige noget om, hvordan personen er. Elevens egne tanker om det læste noteres undervejs. God øvelse til at vise læseforståelse, hvis ikke kapitlerne har navne i forvejen. Kan også bruges til faglige tekster, hvor hvert afsnit eksempelvis gives en overskrift. I tekster med en jeg-fortæller er denne metode måske mest oplagt. Rigtig god til at vise forskelle på personers væremåde og så selvfølgelig til at sætte fokus på det litteraturanalytiske begreb synsvinkel! Lad eleverne lave teksten om. Hvis hovedpersonen er børn, så lav dem om til voksne, men behold samme motiv og tema. Rigtig god øvelse til netop at sætte fokus på det, der ikke ændrer sig motiv og tema. 30

31 Stikord/overstregning/ understregning Biodigt Hvem er du? kort Dobbeltnotat Årsag-følge kort Kompositionsdiagram Mindmap Spændingskurve Sæt manglende oplysninger ind i teksten Tidslinje Kolonnenotat Find stikord i teksten, der efterfølgende kan bruges til at huske indholdet. Anderledes måde at lave en personbeskrivelse på. Linje 1: fornavn, linje 2: 3 tillægsord om personen, linje 3: slægtsforhold 3 eksempler, linje 4: elsker/holder af/kan lide 3 eksempler, linje 5: føler.3 eksempler, linje 6: trænger til.3 eksempler, linje 7: frygter 3 eksempler, linje 8: giver 3 eksempler, linje 9: ønsker 3 eksempler, linje 10: efternavn. Bruges til personbeskrivelser, fokus på indre personkarakteristik. En kolonne, hvor eleverne skriver ned, hvad der sker på linjerne, en kolonne, hvor de skriver ned, hvad der sker mellem linjerne og en kolonne, hvor de skriver, hvad de synes om det. Tvinger læseren til at nærlæse. Skal kun laves for korte tekststykker. Bruges til at gennemskue led i forklarende, faglitterære tekster. Bruges til at strukturere indholdet i beskrivende, faglitterære tekster. Bruges til at strukturere indholdet i beskrivende, faglitterære tekster. Fokus på komposition. Øge opmærksomheden på alt det, der står mellem linjerne. Kan også bruges i matematik. Bruges til at strukturere begivenheder i berettende tekster. Bruges til at strukturere begivenheder i berettende tekster. 31

32 Efter læsning af en tekst Resumé Referat Opsummering Berettermodel Fortælleansigter Fortællingskort Eventyrbro Aktantmodel Kontraktmodel Procesnotat Venn diagram Tekstproblemløsning Kort gengivelse af en tekst med egne ord i selvvalgt rækkefølge. Lidt længere gengivelse af en tekst, med tekstens egne ord og i tekstens rækkefølge. Meget kort sammenfatning af det væsentligste i en tekst. God til at gennemskue opbygningen/kompositionen i en film eller en fortællende tekst fx noveller: Anslag, præsentation, uddybning, point of no return, konfliktopbygning, klimaks/konfliktløsning, udtoning. Analyseværktøj i de mindre klasser, fokus på tid og sted (det ene øje), hovedpersoner (det andet øje), problem (næsen), hændelser (munden). Analyseværktøj til lidt større elever, personer, tid, sted, problemet, målet, handlingen, udbyttet. Kompositionsværktøj i de små klasser velegnet til eventyr. Strukturalistisk tilgang til fx et eventyr: giver objekt modtager, hjælper subjekt modstander. Komposition i fortællinger fx eventyr: kontrakt, kontraktbrud, uderummet, bodsvandring med skadesgenoprettelse, prøvebeståelse, selvovervindelse, genetablering af kontrakt. Til tekststykker i matematik. Bruges til sammenligning i fx diskuterende, faglitterære tekster. Bruges til at gennemskue struktur i diskuterende, faglitterære tekster, men kan også bruges i berettende tekster som et problematiserende værktøj. 5 spørgsmål Læs teksten, find 5 spørgsmål, som du synes det er vigtigt at få svar på, sådan at du synes du har forstået teksten fuldt ud, formuler de fem ting som spørgsmål, diskuter de forskellige spørgsmål med en eller flere kammerater svar på spørgsmålene. 32

33 Spørgsmål til teksten Det litterære klatretræ Find et vigtigt sted Dramatisering Tableau Lav tegneserie Omskriv til anden genre Den varme stol Paneldiskussion Led og find: Svaret finder vi et bestemt sted i teksten (på linjerne) Led og tænk: svaret finder vi flere steder i teksten (mellem linjerne) Svaret findes ikke direkte i teksten, der findes ikke et bestemt svar: Vi må reflektere, bruge vores viden om verden og viden om andre temaer (ud over linjerne) De yderste blade (de mest enkle elementer): Tid, sted, personer, miljø på linjerne Træets grene: Motiv, personskildringer, miljøbeskrivelser, indre monologer på og mellem linjerne Træets stamme: Tema, genrekendskab, synsvinkel, komposition bag om linjerne, læser tolkende Træets rodnet: Tema, budskab, litterære principper og traditioner tolkende, reflekterende, perspektiverende. Tvinger læseren til at indtage en aktiv læseindstilling. Velegnet til at gå i dybden med ethvert tekststykke. Velegnet til at gå i dybden med ethvert tekststykke. Værktøj til at gennemskue kompositionen i en tekst. Velegnet til sproglig og stilistisk opmærksomhed og genrekendskab! Godt værktøj til at komme helt til bunds i en personkarakteristik. En elev er en person fra teksten, resten stiller spørgsmål. Som ovenfor, men med mulighed for at få flere elever involveret kan fx også bruges til at lade eleverne være personer fra forskellige tekster eller måske fra forskellige perioder. 33

34 Bilag 3 SFL, Systemisk funktionel lingvistik SFL er sprog og genreorienteret undervisning, hvor der arbejdes aktivt med tekstaktiviteter, deres struktur og deres sproglige mønstre. Eleverne får evnen til at udvikle kompetencer og viden om sprog og hvordan det bruges indenfor forskellige genrer, så de lettere kan forstå tekster af forskellig slags og forbedre deres evne til selv at skrive forskellige tekster. Det er lærerens opgave at bevidstgøre eleven om sprogets betydning i tekster at bygge bro mellem et hverdagsagtigt sprog og det komplicerede faglige sprog at give eleverne stilladsering mens læring finder sted I SFL er der fokus på forskellige tekstaktiviteter. Eleverne skal kende til genrens typiske træk, både formål, struktur og sprogbrug. De forskellige tekstaktiviteter Berettende Instruerende Informerende Forklarende Argumenterende Tekster, der genfortæller eller rekonstruerer et hændelsesforløb i den rækkefølge, det har fundet sted i. Tekster, der viser hvordan noget gøres fx en madopskrift. Tekster, der gør rede for, hvordan noget er og udvikler sig og hvorfor. Tekster, der beskriver informerende, beskriver elementer i et fag i relation til en faglig orden fx koens mange maver i relation til koens fordøjelses system. Tekster, der gør rede for et synspunkt og forsøger at overbevise andre om, at det er et godt synspunkt. Tekstens emne er således holdning og overtalelse. Sprogbrug og begreber i SFL Processer Deltagere Forbindere Omstændigheder 34

35 35

36 36

37 Bilag 4 - Bogstavmusikanterne Fase 1: Korte lydrette sætninger og lange lydrette ord. Eks. Han så en ny bil domino. Fase 2: Drillelyde - -e, -er, -ng, a har to lyde, o med å-lyd. Eks. Han maler en kanon Han kom i en politibil. Fase 3: Små ikke lydrette ord lange nonsensord og ord med flere drillelyde. Eks. Hun så på mange sko laminatyl. Fase 4: To konsonanter i forlyd og udlyd lytte til lang vokal, dobbelt konsonant, vokalændring, stumme bogstaver. Eks. Han så en djævel gå forbi klase/klasse ikke hvad. Fase 5: Tre konsonanter i forlyd og udlyd lange ikke lydrette ord. Eks. Stjæler du min blomst? meget. 37

38 Bilag 5 - VØL- skema Et VØL- skema hjælper dig med at aktivere din forhåndsviden om et emne, før du læser om det. Samtidig får du ved at bruge skemaet samlet op på den viden, du får ved at læse teksten. Skemaet har tre kolonner. V- og Ø-kolonnerne udfylder du, inden du læser teksten, og L-kolonnen udfylder du efter at have læst teksten. 1. V-kolonnen. Her skriver du, hvad du allerede ved om emnet, hvad du har af erfaringer og oplevelser med det, har set i fjernsynet osv. 2. Ø-kolonnen. Her skriver du, hvad du ønsker at få svar på ved at læse teksten - dette formulerer du altså som spørgsmål. 3. L-kolonnen. Her skriver du, hvad du har lært om emnet af at læse teksten - gerne som svar på de spørgsmål, du skrev i Ø-kolonnen, men det kan også være noget helt andet, du har lært. V Hvad ved jeg om emnet, før jeg læser teksten? Ø Hvad ønsker jeg at få at vide ved at læse teksten? L Hvad lærte jeg om emnet ved at læse teksten? 38

39 Bilag 6 Venn diagram Et Venn-diagram er en grafisk model, der er god at bruge, når man skal sammenligne to eller flere begreber eller objekter og finde ligheder og forskelle mellem dem. Sådan bruger du et Venn-diagram Du tegner to eller flere cirkler, alt efter hvor mange begreber, du skal sammenligne. Hvert begreb har sin egen cirkel. Cirklerne skal lappe ind over hinanden. Nu skriver du de ting, der er fælles for begreberne, der hvor cirklerne overlapper. De ting, der er særlige hvert begreb, skriver du i den del af cirklerne, der ikke overlapper de andre. På denne måde er det let at få et overblik over, hvor meget begreberne har til fælles, og i hvor stor grad de adskiller sig fra hinanden. Modellen er opkaldt efter den engelske logiker, John Venn. Eksempel: 39

40 Bilag 7 - Test og evaluering Obligatorisk sprogvurdering, Skriftsproglig udvikling og Nationale Test 0. klasse 1. klasse 2. klasse 3. klasse 4. klasse 5. klasse 6. klasse 7. klasse Nationale Test Nationale Test Nationale Test Efterår - Obligatorisk Sprogvurderi ng Januar Bogstavprøve 1 Læseevaluering på begyndertrinnet - Forlyd og rimdel - Find billedet Maj Bogstavprøve 2 August Bogstavprøve2/ Ordlæseprøve 1 Januar Tekstlæse -prøve 1/2 Staveprøv e 1 Maj Sætninglæseprøve 1 Frivillig National Test F1 og F2 (20. okt dec.) + Nationale Test (19. jan april) August Ordlæseprøve ½ Januar Tekstlæseprøve 1/2/3/4 Staveprøve 1/2 Maj Sætningslæse prøve 1/2 August Ordlæseprøve 2 Januar Tekstlæseprøve 3/4/5 Staveprøve 2 Maj Sætningslæse prøve 2 Evt. Frivillig National Test F1 og F2 (20. okt dec.) + Nationale Test (19. jan april) (Fraværsperio de 26. maj juni) August Ordlæseprøve 2 Januar Tekstlæseprøve 4/5/6 Staveprøve 2/3 Maj Sætningslæse prøve 2 Evt. Frivillig National Test F1 (20. okt dec.) Januar Tekstlæsprøve 5/6/7/8 Staveprøv e 3 Evt. Frivillig National Test F2 (20. okt dec.) + Nationale Test (19. jan april) (Fraværsperi ode 26. maj juni) Januar Tekstlæseprøve 5/6/7/8 Staveprøve 3 Evt. Frivillig National Test F1 (20. okt dec.) August Tekstlæseprøve 6/7/8 Læsevejlederen vurderer ud fra sidste års prøver og dansklærerens vurdering af formodede standpunkt, hvilke elever tager hvilke prøver. Alle elever tager ikke samme prøve. 40