STUDIEORDNING 2009 Engelsk KOLDING
|
|
- Randi Bak
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 STUDIEORDNING 2009 Engelsk BACHELORUDDANNELSEN Centralt fag og Tilvalg UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIENÆVN FOR DANSK, ENGELSK OG DESIGN, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET KOLDING
2 Studieordning for bacheloruddannelsen med centralt fag i ENGELSK og for bacheloruddannelsen med tilvalg i ENGELSK (Kolding) Det siges ofte om sproget engelsk, at det snarere er et andet sprog end et fremmedsprog for danskerne. I den globaliserede verden er engelsk for mange mennesker i stigende grad blevet det sprog, der bruges som kommunikationsmiddel både ude og hjemme det sprog de fleste europæere mestrer, hvis de mestrer andet og mere end deres modersmål. Via fjernsyn og andre massemedier hører man næsten dagligt engelsk og udsættes for en solid dosis engelsksproget kultur. Som dansker er det derfor ikke længere ens umiddelbare naboer, nordmændene, svenskerne og tyskerne, man ved mest om, men derimod briterne og amerikanerne. Engelskstudiet udgøres af tre hovedområder: det sproglige, det litterære og det historie/samfundsmæssige. Under det sproglige hovedområde hører disciplinerne Sprogbeskrivelse og -analyse, Sprog i kontekst, Mundtlig sprogfærdighed, Grammatik, Fonetik, Engelsk som verdenssprog, Sprogligt valgfag, og Oversættelse, der alle hver på deres vis forsøger at beskrive og behandle det engelske sprog i dets forskellige moderne og tidligere manifestationer (britisk, amerikansk og diverse globale former). I de litterære discipliner fokuseres der på de engelsktalende landes litteratur såvel engelsk og amerikansk litteratur som andre globale engelsksprogede litteraturer. Slutteligt er der de samfundsfaglige discipliner, som omhandler de engelsktalende landes historie og samfund. På alle tre delområder er formålet at lære fremmede kulturer i dette tilfælde de engelsktalende landes bedre at kende. Fundamentet, der er opbygget gennem tidligere skolegang i såvel grundskole som ungdomsuddannelse, er der allerede hos de fleste unge mennesker, som vælger at studere engelsk, og som følge af den ovenfor omtalte påvirkning vi gennem vore massemedier dagligt udsættes for, ankommer ingen til faget engelsk uden en vis viden og sprogkundskab. Det er disse kvalifikationer, der videreudvikles og udbygges under engelskstudiet. At færdiggøre et engelskstudium var tidligere ofte ensbetydende med en karriere som gymnasielærer. Dette er ikke længere tilfældet. En del kandi-
3 dater med engelsk som centralt fag får stadigvæk arbejde i gymnasieskolen, men der er i dag også mange muligheder for ansættelse i det private erhvervsliv, i den danske medieverden eller hos offentlige myndigheder. En universitetsgrad i engelsk har vist sig at være særdeles anvendelig engelskstudiet er så bredt, så vidtfavnende, at kun fantasien sætter grænser for senere jobmuligheder. 2
4 Indholdsfortegnelse Faglig del I. Bestemmelser for bacheloruddannelsen med centralt fag i engelsk og 1. og 2. semester af tilvalg i engelsk (Kolding) A. Mål og forudsætninger B. Forløbsmodel og eksamensoversigt Forløbsmodel, centralt fag: Forløbsmodel, 1. og 2. semester af tilvalg (sidefag): Eksamensoversigt, centralt fag: Eksamensoversigt, 1. og 2. semester af tilvalg (sidefag): C. Særlige definitioner og eksamensbestemmelser for faget II. Beskrivelse af discipliner A. Beskrivelse af disciplinerne i det centrale fag B. Beskrivelse af tilvalgets discipliner (1. og 2. semester) III. Ikrafttræden og overgangsbestemmelser Almen del IV. Fællesbestemmelser
5 4
6 Faglig del I. Bestemmelser for bacheloruddannelsen med centralt fag i engelsk og for 1. og 2. semester af tilvalg i engelsk (Kolding) I henhold til bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne udbydes bacheloruddannelsen med centralt fag i engelsk og bacheloruddannelsen med tilvalg i engelsk. A. Mål og forudsætninger 1 Uddannelsen Bacheloruddannelsens centrale fag i engelsk er et 2 1/4-årigt fuldtids-studium, der udgør 135 ECTS. I kombination med et tilvalg på 45 ECTS opnår den studerende en erhvervskompetence som bachelor (BA) og en faglig kompetence, der giver ret til at søge ind på en kandidatuddannelse. 2 Formål og kompetencer Formålet med det centrale fag er at give den studerende faglige kvalifikationer gennem fagspecifik og fagrelateret kunnen, viden og metode. Det centrale fag vil kunne blive fuldt fagligt udbygget på kandidatuddannelsen, hvis fagets emne udgør den centrale del af kandidatuddannelsen. Den faglige og erhvervsmæssige kompetence vil således først være fuldt udbygget efter endt kandidatuddannelse, medens den opnåede faglige kompetence vil være mindre udbygget efter bacheloruddannelsen. For det centrale fag i engelsk er formålet at give den studerende en faglig basis og bredde inden for engelskfagets sproglige, litterære og historie/samfundsfaglige discipliner samt at træne den studerende i selvstændig faglig 5
7 fordybelse i udvalgte emner. Den to-faglige bacheloruddannelse med engelsk som centralt fag danner således bl.a. baggrund for videregående kandidatstudier eller erhvervsfunktioner, der forudsætter selvstændighed, formidlingsevne og/eller konkret viden om sproglige, litterære og historie/ samfundsfaglige forhold i den engelsksprogede verden. Al undervisning på engelskuddannelserne foregår på engelsk. En undtagelse er disciplinen oversættelse, der ofte også undervises på dansk. En afsluttet BA uddannelse giver ikke blot faglig viden og færdigheder men også fagrelaterede og generelle humanistiske kompetencer. For engelskstudiet består disse af faglig viden og kunnen inden for oversættelse, sproglig forståelse og sprogbehandling, de engelsktalende landes kunst, kultur, og litteratur. Dertil kommer en historisk viden, der i den sociale kontekst af nutidige politiske problemstillinger giver forståelse af sammenhænge og perspektiver. I henhold til kvalifikationsrammen er målene for uddannelsen nedenfor grupperet i hhv. viden, færdigheder og kompetencer: På bachelorniveau stræber uddannelsen mod følgende læringsudbytte for den studerendes kompetencer, viden og færdigheder: Generelle, akademiske kompetencemål Den studerende skal opnå: evne til at afgrænse og definere et fagligt problem evne til tilegnelse af ny viden og formålsbestemt anvendelse heraf evne til søgning, analyse og forståelse af informationer og kritisk vurdering (udvælgelse og prioritering) heraf evne til at arbejde med større informationsmængder og evne til at uddrage essensen af disse evne til at systematisere og strukturere kompleks viden evne til at indkredse og formulere udvalgte problemstillinger med henblik på løsning af faglige problemer fortrolighed med forskningsarbejde, dvs. evne til opstilling af en kvalificeret problemstilling og gennemførelse af en metodisk analyse på baggrund af relevante data og teorier, herunder kritisk stillingtagen til andres arbejder evne til formidling på akademisk niveau, herunder præcis og konsekvent anvendelse af begreber evne til formidling af fagspecifikt stof til forskellige målgrupper 6
8 evne til at indgå i og organisere samarbejde, herunder evne til at modtage og give konstruktiv kritik af egne og andres arbejder evne til at tilrettelægge og styre arbejdsforløb af længere varighed evne til selvstændig tilrettelæggelse af arbejdstid og prioritering af arbejdsopgaver, herunder overholdelse af tidsfrister og formalia evne til at anvende IT som redskab i forbindelse med såvel informationssøgning som mundtlig og skriftlig fremstilling I henhold til kvalifikationsrammen er de fagspecifikke kompetencemål nedenfor grupperet i hhv. viden, færdigheder og kompetencer: Viden Den studerende skal kunne demonstrere: fortrolighed med fonetiske aspekter af det engelske sprog fortrolighed med grammatiske discipliner (syntaks, semantik, pragmatik) og sprogvidenskabelige områder kendskab til historiske teorier og metoder fortrolighed med kontekstualisering af kulturelle fænomener, herunder litterære kendskab til kulturelle og interkulturelle teorier og metoder Færdigheder Den studerende skal kunne: udtrykke sig sikkert mundtligt og skriftligt på engelsk oversætte mellem engelsk og dansk under hensyntagen til sproglig korrekthed, stilniveau og situation håndtere analyse af historiske/samfundsmæssige fænomener med en vis sikkerhed håndtere analyse og fortolkning af kulturelle udtryk (genrer) med en vis sikkerhed formidle fagspecifikt stof til forskellige målgrupper Kompetencer Den studerende skal: kunne afgrænse og definere et fagligt problem kunne indgå i en faglig dialog kunne indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang 7
9 Den faglige viden og de faglige færdigheder giver i samspil med de faglige og humanistiske kompetencer engelskstudiets bachelorer analytiske kompetencer, retoriske kompetencer, formidlingskompetence og mulighed for selvledelse. Det centrale fag i engelsk består af Obligatoriske fag: 115 ECTS Valgfag: 20 ECTS De obligatoriske fag er fordelt med 90 ECTS til konstituerende fagelementer, 10 ECTS til faget videnskabsteori og 15 ECTS til BA-projektet. 3 Engelsk som Tilvalg Tilvalg i engelsk er et fuldtidsstudium, der udgør 95 ECTS, hvoraf 45 ECTS-point er på bachelorniveau og 50 ECTS-point er på kandidatniveau (for beskrivelse af kandidatdelens tilvalgsdiscipliner se Studieordningen for kandidatuddannelsen i Engelsk). Sammen med en relevant kandidatuddannelse giver tilvalget på 95 ECTS-point undervisningskompetence inden for gymnasiesektoren. Ved afstigning, når der er opnået 45 ECTS på tilvalget, opnås ikke undervisningskompetence til gymnasiesektoren, men en grundlæggende faglig kompetence i dele af fagets kernefaglighed. For tilvalg i engelsk på 95 ECTS-point er formålet at give kandidaten de fornødne basiskvalifikationer til at undervise i engelsk på gymnasialt niveau. For den del af tilvalget, der er placeret på bachelorniveau (45 ECTS), er formålet i kombination med et andet grundfag inden for den tre-årige bachelorramme først og fremmest et engelskfagligt supplement til de kvalifikationer, der er erhvervet inden for det andet fag. Tilvalgets 1. og 2. semester består af obligatoriske fag i form af konstituerende fagelementer på 45 ECTS-point. Tilvalgsuddannelsens har som mål at give de studerende viden og kunnen og faglige kompetencer. Dertil kommer en general målsætning om at give de studerende en praksiskompetence, der skal sætte dem i stand til at kunne 8
10 varetage en række erhvervsfunktioner der kræver analytisk, kulturel og formidlingsmæssig kompetence. I henhold til kvalifikationsrammen er målene for uddannelsen nedenfor grupperet i hhv. viden, færdigheder og kompetencer: På bachelorniveau stræber uddannelsen mod følgende læringsudbytte for den studerendes kompetencer, viden og færdigheder: Kompetencer Den studerende skal: kunne afgrænse og definere et fagligt problem kunne tilegne sig ny viden og anvende denne formålsbestemt kunne arbejde med større informationsmængder og kunne ud drage essensen af disse kunne systematisere og strukturere kompleks viden kunne indgå i en faglig dialog kunne indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang selvstændigt kunne tilrettelægge arbejdstid og prioritering af arbejdsopgaver, herunder overholdelse af tidsfrister og formalia kunne anvende IT som redskab i forbindelse med såvel informationssøgning som mundtlig og skriftlig fremstilling Viden Den studerende skal kunne demonstrere: fortrolighed med fonetiske aspekter af det engelske sprog fortrolighed med grammatiske discipliner (syntaks, semantik, pragmatik) og sprogvidenskabelige områder kendskab til historiske teorier og metoder fortrolighed med kontekstualisering af kulturelle fænomener, herunder litterære kendskab til kulturelle og interkulturelle teorier og metoder Færdigheder Den studerende skal kunne: udtrykke sig sikkert mundtligt og skriftligt på engelsk oversætte mellem engelsk og dansk under hensyntagen til sproglig korrekthed, stilniveau og situation håndtere analyse af historiske/samfundsmæssige fænomener med en vis sikkerhed 9
11 håndtere analyse og fortolkning af kulturelle udtryk (genrer) med en vis sikkerhed indkredse og formulere udvalgte problemstillinger med henblik på løsning af faglige problemer formidle sin viden på akademisk niveau, herunder præcis og konsekvent anvendelse af begreber formidle fagspecifikt stof til forskellige målgrupper modtage og give konstruktiv kritik af egne og andres arbejder Den faglige viden og de faglige færdigheder giver i samspil med de faglige og humanistiske kompetencer engelskstudiets bachelorer analytiske kompetencer, retoriske kompetencer, formidlingskompetence og mulighed for selvledelse. 4 BA-graden En bacheloruddannelse bestående af et centralt fag på 135 ECTS og et tilvalg på 45 ECTS giver ret til betegnelsen Bachelor (BA) i engelsk og [titlen på tilvalget], på engelsk Bachelor of Arts (BA) in English and [titlen på tilvalget på engelsk]. En bacheloruddannelse med centralt fag i et andet fag (135 ECTS) og tilvalg i engelsk (45 ECTS) giver ret til den betegnelse, der er angivet i studieordningen for det centrale fag, idet det bemærkes, at tilvalg i engelsk benævnes engelsk, på engelsk English. 10
12 B. Forløbsmodel og eksamensoversigt Forløbsmodel Placering af undervisning og eksamen 5 Bacheloruddannelsens centrale fag Undervisningsfag Titel på undervisningsfag Sprogbeskrivelse og -analyse ECTSvægt Disciplinansvarligt institut Beskr. i Undervisningens placering og omfang (timer pr. uge) 1. semester 2. semester 3. semester 4. semester 5. semester Eksamens placering Efter Semester ISK Sprog i kontekst ISK Litteraturanalyse ILKM Den engelsksprogede verdens historiske baggrund Engelsk som verdenssprog IHKS ISK Mundtlig ISK sprogfærdighed Fonetik ISK
13 Videnskabsteori I: Humanioras videnskabsteori Engelsksproget litteratur Valgfag Amerikansk historie ISK/ILKM/ IHKS ILKM , 3. og 4. I alt 30 ISK/ILKM/ IHKS * 2., 3. og 4. I alt 20 IHKS Grammatik ISK Britisk historie IHKS Videnskabsteori II: Fagets videnskabsteori ISK/ILKM/ IHKS Oversættelse ISK BA-projekt ISK/ILKM/ IHKS * Valgfag 4 er frit og kan erstattes med udlandsophold/projektorienterede forløb (praktikophold). 12
14 6 1. og 2. semester af tilvalget (45 ECTS) Undervisningsfag Undervisningens placering og omfang (timer pr. semester) Eksamens placering Titel på undervisningsfag Beskr. i 5. semester 6. semester Efter semester ECTSvægt Sprogbeskrivelse og -analyse Sprog i kontekst Litteraturanalyse Den engelsksprogede verdens historiske baggrund Mundtlig sprogfærdighed Fonetik Grammatik Oversættelse
15 Eksamensoversigt 7 Eksamensoversigt bacheloruddannelsens centrale fag (135 ECTS) Prøve, henvisninger m.v. Undervisningsfag: Prøveform Censur Prøvens varighed Sprogbeskrivelse og -analyse* Undervisningsdeltagelse, jvnf opgaver Ingen Vurdering Bestået/ikke bestået ECTSvægt Beskr. i 5 18 Sprog i kontekst* Løbende evaluering Ingen Bestået/ikke 5 19 bestået Litteraturanalyse* Ugeessay Ekstern 7-trinsskala 5 20 Den engelsksprogede verdens historiske baggrund* Bunden skriftlig opgave Intern 7-trinsskala 5 21 Engelsk som verdenssprog Varierende Afhængig af prøveform 7-trinsskala 5 22 Mundtlig sprogfærdighed* Mundtlig eksamen Intern 20 min 7-trinsskala 5 23 Fonetik Skriftlig eksamen Ingen 2 timer Bestået/ikke bestået Videnskabsteori I: Undervisningsdeltagelse, Ingen Bestået/ikke Humanioras jvnf. 10 bestået Videnskabsteori Engelsksproget litteratur Delkursus Hjemmeopgaver Intern 7-trinsskala
16 Engelsksproget litteratur Skriftlig eksamen Ekstern 4 timer 7-trinsskala 5 26 Delkursus 6 Valgfag 1-4 Varierende Afhængig af prøveform 7-trinsskala Amerikansk historie* Skriftlig eksamen Ekstern 3 timer 7-trinsskala 5 28 Grammatik 3 skriftlige hjemmeopgaver og skriftlig eksamen Hjemmeopgaver er med ingen censur. Den skriftlige eksamen er med ekstern censur 4 timer (gælder skriftlig eksamen) Hjemmeopgaver bedømmes bestået/ikke bestået. Ekstern eksamen efter 7-trinsskala Britisk Historie Skriftlig eksamen Ekstern 3 timer 7-trinsskala Videnskabsteori II: Fagets videnskabsteori Undervisningsdeltagelse jvnf. 10 Ingen Bestået/ikke bestået 5 31 Oversættelse Skriftlig eksamen Ekstern 3 timer 7-trinsskala 5 32 BA-projekt Opgave + mundtlig eksamen Ekstern 30 min. (gælder den mundtlige eksamen) 7-trinsskala ECTS-points I alt: 135 * = indgår i 1. årsprøven. 15
17 8 Eksamensoversigt tilvalget (45 ECTS) Prøve, henvisninger m.v. Undervisningsfag: Prøveform Censur Prøvens varighed Vurdering Sprogbeskrivelse og - 3 opgaver Ingen Bestået/ikke bestået 5 34 analyse Sprog i kontekst Løbende evaluering Ingen Bestået/ikke bestået 5 35 Litteraturanalyse Ugeessay Ekstern 7-trinsskala 5 36 Den engelsksprogede verdens historiske baggrund Bunden skriftlig opgave ECT S- vægt Besk r. i Intern 7-trinsskala 5 37 Mundtlig sprogfærdighed Mundtlig eksamen Intern 20 min 7-trinsskala 5 38 Fonetik Skriftlig eksamen Ingen 2 timer Bestået/ikke bestået 5 39 Grammatik 3 skriftlige hjemmeopgaver og skriftlig eksamen Hjemmeopgaver ermed ingen censur. Den skriftlige eksamen er med ekstern censur 4 timer (gælder skriftlig eksamen) Hjemmeopgaver bedømmes bestået/ikke bestået. Ekstern eksamen efter 7-trinsskala Oversættelse Skriftlig eksamen Ekstern 3 timer 7-trinsskala 5 41 ECTS-points I alt:
18 C. Særlige definitioner og eksamensbestemmelser for faget 9 I Fællesbestemmelserne for de humanistiske uddannelser, jfr. studieordningens afsnit IV findes definitioner af ECTS ( F26) Typeenheder ( F28) Normalsider ( F27) Endvidere er der bl.a. fastsat regler om Bachelorprojekt ( F15) Kandidatspeciale ( F16) Resumé i forbindelse med bachelorprojekt og kandidatspeciale ( F17) Gruppeprøver og individuelle prøver ( F10) Interne og eksterne prøver ( F6) Stave- og formuleringsevne ( F9) Eksamenssprog ( F11) Regler for afholdelse af sygeeksamen ( F13) Regler for studieaktivitet ( F31) 10 Prøver, der aflægges ved undervisningsdeltagelse, forudsætter aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse i den pågældende undervisning. Ved aktiv forstås, at man deltager i de med undervisningen forbundne aktiviteter (almindelig forberedelse, mundtlige oplæg, mindre skriftlige opgaver, etc.). Underviseren specificerer ved undervisningens start, hvad der forstås ved aktiv deltagelse, herunder hvor mange opgaver der skal udarbejdes. Med regelmæssig forstås deltagelse i mindst 80 % af de udbudte timer. Med tilfredsstillende forstås, at de skriftlige oplæg og opgaver bedømmes til bestået. 11 Der er mulighed for udlandsophold i fjerde semester. 17
19 12 Der er mulighed for at få merit for følgende fag på baggrund af et projektorienteret forløb : Valgfag 4 (frit) i fjerde semester. Reglerne for meritoverførsel af et projektorienteret forløb er følgende: Studerende, der har skaffet sig en praktikplads, kan søge studienævnet om at få meritoverført praktikopholdet. Det skal klart fremgå af ansøgningen, hvad det faglige indhold er, og hvilken relevans dette indhold har for uddannelsens overordnede formål. Det skal endvidere fremgå, at virksomheden har godkendt forløbet. Der indgås en praktikaftale mellem studienævnet, den studerende og praktikstedet. Der udpeges blandt fagets videnskabelige personale en praktikvejleder, som er fagligt tilsynsførende. Praktikvejlederen skal i rimeligt omfang (dette afgøres af studienævnet) vejlede den pågældende studerende i forbindelse med det projektorienterede forløb. Praktikvejlederen vil typisk også være eksaminator for den studerendes praktikopgave. Studienævnet kan i særlige tilfælde og efter konkret vurdering dispensere fra ovenstående. Den studerende skal ved afslutning af det projektorienterede forløb aflevere en rapport på 5-8 normalsider til studienævnet. Opgaven skal dokumentere at det faglige indhold, som den studerende har påberåbt sig i ansøgning om det projektorienterede forløb, har været tilfredsstillende. Studienævnet udpeger en vejleder, der også er eksaminator ved bedømmelsen af rapporten. Rapporten bedømmes bestået/ikke bestået. Såfremt rapporten bedømmes til ikke bestået, kan det projektorienterede forløb ikke meritoverføres. 13 For skriftlige eksaminer, der kan afholdes på computer gælder Regelsæt for computeranvendelse ved eksaminer under Det Humanistiske Fakultet. Jvnf. ion/intern%20information/materialesamling.aspx Der vil som hovedregel ikke være internetadgang. 14 Eksamenssprog Eksamenssproget er engelsk. Alle opgaver og eksaminer skrives på engelsk med mindre andet er anført. Oversættelse er en sådan undtagelse. Mundtlige eksaminer afholdes ligeledes på engelsk. 18
20 15 Førsteårsprøven Vedr. generelle bestemmelser se Fællesbestemmelser, F14 1. årsprøve. Førsteårsprøven skal demonstrere den studieegnethed, den studerende forventes at have opnået i løbet af de første to semestre af det centrale fag på engelsk. Studieegnetheden ved engelskstudiet demonstreres ved at bestå Sprogbeskrivelse og analyse ( 18), Sprog i kontekst ( 19), Litteraturanalyse ( 20), Den engelsksprogede verdens historiske baggrund ( 21), Mundtlig sprogfærdighed ( 23) og Amerikansk historie ( 28). Studerende der ikke består samtlige discipliner og delprøver det første år på normeret tid, bør under alle omstændigheder opsøge fagligvejleder og/eller studieleder med henblik på en evaluering og eventuelt justering af arbejdsindsatsen og/eller studievaner. 16 Skriftlige opgaver se endvidere Fællesbestemmelser. Style Sheet. Skriftlige opgaver skal udformes i overensstemmelse med Engelskstudiets»Style Sheet«, dvs. at de bl.a. skal fremtræde i et klart og korrekt sprog, indeholde en bibliografi og note, der henviser til det anvendte kildemateriale. Bestemmelser fra»style Sheet«mht. font størrelse og linieafstand er også gældende for skriftlige eksaminer på PC. 17 Godkendte ordbøger: The Concise Oxford Dictionary of Current English Oxford Advanced Learner's Dictionary of Current English Longman Dictionary of Contemporary English Chambers Universal Learner's Dictionary The American Heritage Dictionary of the English Language The New Oxford Dictionary of English Webster's New Collegiate Dictionary Collins Cobuild English Dictionary for Advanced Learners 19
21 20
22 II. Beskrivelse af discipliner på bacheloruddannelsens centrale fag og 1. og 2. semester af tilvalget i engelsk A. Centrale fag 18 Sprogbeskrivelse og -analyse (Language description and analysis) a. Undervisningens omfang: 2 ugentlige timer i 1. semester. Vægtning: 5 ECTS. b. Målbeskrivelse: Den studerende skal efter endt kursus kunne analysere almindelige engelske sætninger med angivelse af form og funktion på alle niveauer; forklare og anvende relevante begreber og termer i en indledende beskrivelse af grammatiske problemstillinger Kurset tjener således til forberedelse til efterfølgende kurser i engelsk sprog, herunder kurset i grammatik. c. Undervisningsfagets indhold: Formålet med kurset er at give de studerende en elementær indføring i sprogbeskrivelse med særligt henblik på sætningsanalyse og grammatisk terminologi. Der gives en introduktion i tilhørende interaktive ITredskaber. d. Undervisnings- og arbejdsformer: Kurset afvikles ved en blanding af teorigennemgang, diskussion og øvelser. I semestret afleveres tre skriftlige opgaver. e. Pensum: Der kræves færdigheder i engelsk sætningsanalyse og kendskab til grammatisk terminologi i et omfang og på et niveau svarende til de 21
23 første fire kapitler i C. Bache, M. Davenport, J.M. Dienhart & F. Larsen An Introduction to English Sentence Analysis. Der anvendes desuden en anerkendt universitetsgrammatik med tilsvarende niveau og terminologi. Endvidere kræves der kendskab til Syddansk Universitets VISL-system, jf. (der giver den studerende interaktive IT-redskaber til at arbejde med sprogbeskrivelse og -analyse). f. Bedømmelseskriterier: Under hensyntagen til eksamensform og niveauet på 1. semester lægges vægt på, i hvilken grad den studerendes præstation lever op til målbeskrivelsen, samt i hvilken grad den studerende behersker de i 2 nævnte mål for læringsudbyttet, som faget i særlig grad understøtter. Bedømmelsen bestået/ikke bestået markerer, om de generelle og disciplinspecifikke kompetencer samlet set beherskes i tilstrækkelig grad. g. Eksamensbestemmelser: Prøveform: Undervisningsdeltagelse, jvnf. definitioner 10, og 3 skriftlige opgaver. I løbet af semestret skal rettidigt indleveres og bestås 3 skriftlige opgaver. Selv om der ikke gives karakter for sprog, kan eksamen kun bestås, hvis den skriftlige fremstilling er til mindst 02/bestået. Prøven indgår i førsteårsprøven. Ved optagelse på engelskstudiet er de studerende automatisk skrevet op til eksamen og kan ikke framelde sig. For studerende, der ikke opfylder prøvebetingelserne, er der mulighed for reeksamen. Censur: ingen Bedømmelse: Bestået/ikke bestået Vægtning: 5 ECTS Reeksaminationsmulighed: Prøveform: individuel bunden skriftlig prøve Varighed: 2 timer Hjælpemidler: ingen Computer: ikke tilladt Censur: ingen Bedømmelse: bestået/ikke bestået Vægtning: 5 ECTS 22
24 19 Sprog i kontekst (Language in context) a. Undervisningens omfang: 1 ugentlig time i 1. semester. Vægtning: 5 ECTS. b. Målbeskrivelse: Den studerende skal efter endt kursus kunne demonstrere viden om det teoretiske udgangspunkt og de relevante problemstillinger inden for de(t) valgte område(r) demonstrere evne til at tage argumenteret stilling til konkrete delemner og/eller evne til at løse praktiske opgaver i tilknytning til sådanne. c. Undervisningsfagets indhold: Formålet med kurset er i teori og/eller praksis at give de studerende mulighed for at stifte bekendtskab med et eller flere områder inden for engelsk sprogforskning, som f.eks. sproghistorie, generel lingvistik, fonologi, syntaks, sociolingvistik, semantik, pragmatik og psykolingvistik. d. Undervisnings- og arbejdsformer: Undervisningen foregår som gennemgang og diskussion af teori inden for det valgte område, og kan herudover inddrage praktiske øvelser og/eller oplæg ved studerende. e. Pensum: Ca. 150 normalsider. f. Bedømmelseskriterier: Under hensyntagen til eksamensform og niveauet på 1. semester lægges vægt på, i hvilken grad den studerendes præstation lever op til målbeskrivelsen, samt i hvilken grad den studerende behersker de i 2 nævnte mål for læringsudbyttet, som faget i særlig grad understøtter. Bedømmelsen bestået/ikke bestået markerer, om de generelle og disciplinspecifikke kompetencer samlet set beherskes i tilstrækkelig grad. g. Eksamensbestemmelser: Kurset afvikles ved løbende mundtlig og/eller skriftlig evaluering. Denne evaluering kan inkludere en afsluttende delprøve eller kort 23
25 skriftlig opgave (3-5 sider). Reeksamination er mulig for studerende, der ikke består kursets løbende evaluering eller afsluttende delprøve/opgave i fald en sådan sættes. Prøven indgår i førsteårsprøven. Ved optagelse på engelskstudiet er de studerende automatisk skrevet op til denne eksamen og kan ikke framelde sig. Prøveform: løbende mundtlig og/eller skriftlig afvikling uden censur. Censur: ingen. Bedømmelse: Bestået/ikke-bestået; Selv om der ikke gives karakter for sprog, kan eksamen kun bestås, hvis den skriftlige fremstilling vurderes til mindst 02/bestået. Vægtning: 5 ECTS Reeksaminationsmulighed: Prøveform: Bunden skriftlig prøve Varighed: 3 timer Hjælpemidler: ingen Computer: Mulig Censur: Intern Bedømmelse: Bestået/ikke-bestået Vægtning: 5 ECTS 20 Litteraturanalyse (Literary analysis) a. Undervisningens omfang: 2 timer pr. uge i 1. semester. Vægtning: 5 ECTS. b. Målbeskrivelse: Den studerende skal efter endt kursus have tilegnet sig kvalifikationer og viden om grundlæggende analyse af litterære tekster kunne genkende og beskrive konventionelle træk og stilistiske virkemidler være i stand til at formulere sig skriftligt herom i fagets tradition (jvnf. Style Sheet) 24
26 kunne demonstrere praktisk kendskab til metode samt analytisk og teoretisk erkendelse i forbindelse med tekstlæsning c. Undervisningsfagets indhold: Litteraturbegrebet præsenteres og problematiseres med særlig vægt på traditioner og diskussioner i den engelsktalende verden, hovedsageligt ved analyse af et antal hertil egnede tekster. Der opbygges fortrolighed med analytiske redskaber og kritiske kompetencer, samt litteraturfagets stil- og formmæssige traditioner, både med hensyn til mundtlig og skriftlig præsentation. Med udgangspunkt i studiet af litterære og litteraturformidlende tekster lægges der særlig vægt på undervisningen i skrivetræning. Den suppleres med studerendes egne skriftlige arbejder med respons herpå fra underviser og medstuderende, idet kurset indgår som en vigtig del i opbygningen af de studerendes skrivekompetence. d. Undervisnings- og arbejdsformer: Forelæsninger, holdundervisning, gruppearbejde, oplæg, foredrag. e. Pensum: Der opgives tekster i et omfang som normalsider, samt repræsentative uddrag fra kritiske standard- eller oversigtsværker svarende til 200 normalsider. Der kræves kendskab til litteraturvidenskabelige og litteraturkritiske standardbegreber. f. Bedømmelseskriterier: Under hensyntagen til eksamensform og niveauet på 1. semester lægges vægt på, i hvilken grad den studerendes præstation lever op til målbeskrivelsen, samt i hvilken grad den studerende behersker de i 2 nævnte mål for læringsudbyttet, som faget i særlig grad understøtter. Karakteren gives i henhold til gradsopfyldelsen af målbeskrivelsen, som beskrevet i karakterskalabekendtgørelsen. g. Eksamensbestemmelser: Kurset afsluttes samlet med en besvarelse af et uge-essay. Underviseren formulerer et eller flere essayemner i forbindelse med en litterær tekst. Opgaveformuleringen udleveres sidste undervisningsgang. Omfang: 5-8 normalsider, samt noter og bibliografi. Der gives ikke karakter for sprogfærdighed, men eksamen kan kun bestås, hvis den skriftlige fremstilling er til mindst 02/bestået. 25
27 Prøven indgår i førsteårsprøven. Ved optagelse på engelskstudiet er de studerende automatisk skrevet op til denne eksamen og kan ikke framelde sig. Prøveform: bunden, uge-essay Sideomfang pr. studerende: 5-8 normalsider, eks. noter og bibliografi Kan flere studerende bidrage til opgaven: Nej Censur: Ekstern Bedømmelse: 7-trinsskala Vægtning: 5 ECTS Reeksaminationsmulighed: Indlevering: En uge efter opgaveudlevering Prøveform: bunden, uge-essay. Der skal vælges et nyt emne, formuleret af underviser. Emnet må dog gerne være et af de allerede opgivne. Sideomfang pr. studerende: 5-8 normalsider, eks. noter og bibliografi Kan flere studerende bidrage til opgaven: Nej Censur: Ekstern Bedømmelse: 7-trinsskala Vægtning: 5 ECTS 21 Den engelsksprogede verdens historiske baggrund (Foundations of the anglophone world) a. Undervisningens omfang: 2 timer pr. uge i første semester. Vægtning: 5 ECTS. b. Målbeskrivelse: Den studerende skal efter endt kursus demonstrere viden om væsentlige aspekter af den engelsktalende verdens historie med særlig vægt på Storbritanniens historie, det britiske imperiums ekspansion, grundlæggelsen af USA, samt de politiske institutioner i henholdsvis UK og USA demonstrere kendskab til grundlæggende historiske begreber og arbejdsmetoder c. Undervisningsfagets indhold Der fokuseres på en række udvalgte emner inden for de nævnte hovedområder. Endvidere giver kurset den studerende en kort introduktion 26
28 til historiske og samfundsvidenskabelige arbejdsmetoder, herunder ITbaseret dokumentations- og informationssøgning. d. Undervisnings- og arbejdsformer: Undervisningen foregår som en blanding af forelæsninger, diskussioner, studenteroplæg og skriftlige øvelser. e. Pensum: Pensums omfang vil typisk være normalsider, herunder supplerende audiovisuelt materiale. Pensumliste udleveres ved semestrets start. f. Bedømmelseskriterier: Under hensyntagen til eksamensform og niveauet på 1. semester lægges vægt på, i hvilken grad den studerendes præstation lever op til målbeskrivelsen, samt i hvilken grad den studerende behersker de i 2 nævnte mål for læringsudbyttet, som faget i særlig grad understøtter. Karakteren gives i henhold til gradsopfyldelsen af målbeskrivelsen, som beskrevet i karakterskalabekendtgørelsen. g. Eksamensbestemmelser: I undervisningen indgår to mindre skriftlige øvelser (hver på max. 3 normalsider). Eksamen afvikles i form af en hjemmeopgave (5-8 normalsider). Øvelserne kunne f.eks. gå ud på at skrive en boganmeldelse eller at opstille en bibliografi. Øvelserne stilles af underviseren, der også fastsætter afleveringstidspunkt. Aflevering af de to mindre øvelser er forudsætning for deltagelse i afviklingen af kurset i form af hjemmeopgave. I den sidste semestertime udleverer underviseren to spørgsmål til de studerende, der med udgangspunkt i ét af disse skriver en engelsksproget hjemmeopgave med afleveringsfrist den 10. januar (eller, såfremt denne dato ikke er en hverdag, den nærmest påfølgende hverdag efter 10. januar). Den opnåede karakter for hjemmeopgaven udgør kursets samlede karakter. Der gives ikke karakter for sprogfærdighed, men eksamen kan kun bestås, hvis den skriftlige fremstilling er til mindst 02/bestået. Prøven indgår i førsteårsprøven. Ved optagelse på engelskstudiet er de studerende automatisk skrevet op til denne eksamen og kan ikke framelde sig. Prøveform: bunden skriftlig opgave Sideomfang pr. studerende: 5-8 normalsider eks. noter og bibliografi Kan flere studerende bidrage til opgaven: nej 27
29 Censur: intern Bedømmelse: 7-trinsskala Vægtning: 5 ECTS Reeksaminationsmulighed: Prøveform: individuel bunden skriftlig eksamen Varighed: 3 timer Hjælpemidler: godkendte ordbøger Computer: tilladt Censur: intern Bedømmelse: 7-trinsskala Vægtning: 5 ECTS 22 Engelsk som verdenssprog (English in the world) a. Undervisningens omfang: To timer pr. uge i 1. semester. Vægtning: 5 ECTS. b. Målbeskrivelse: Den studerende skal efter endt kursus kunne demonstrere et grundlæggende kendskab til engelsk som et sprogligt og kulturelt fænomen kunne demonstrere baggrundsviden om hvorfor og hvordan engelsk er blevet det førende verdenssprog. c. Undervisningsfagets indhold: Kurset vil især lægge vægt på historiske og kulturelle dimensioner, samt det alsidige engelske sprogs rolle i det 21. århundrede. d. Undervisnings- og arbejdsformer: Undervisningen foregår som gennemgang og diskussion af materiale, øvelser, og/eller oplæg ved studerende. e. Pensum Intet fast pensum. f. Bedømmelseskriterier: Under hensyntagen til eksamensform og niveauet på 1. semester lægges vægt på, i hvilken grad den studerendes præstation lever op til målbeskrivelsen, samt i hvilken grad den studerende behersker de i 2 28
30 nævnte mål for læringsudbyttet, som faget i særlig grad understøtter. Karakteren gives i henhold til gradsopfyldelsen af målbeskrivelsen, som beskrevet i karakterskalabekendtgørelsen. g. Eksamensbestemmelser: Kurset kan afvikles på en af følgende måder: 1) en skriftlig 2-timers bunden eksamen med intern censur: 2) en bunden uge-opgave på 5-8 sider ved semesterafslutning med intern censur; 3) løbende mundtlig og/eller skriftlig afvikling uden censur. Kurset afvikles på samme måde for hele holdet. Underviseren annoncerer den valgte afviklingsmåde i læseplanen ved kursets start. Der gives ikke karakter for sprogfærdighed, men eksamen kan kun bestås, hvis den skriftlige fremstilling er til mindst 02/bestået. Ved optagelse på engelskstudiet er de studerende automatisk skrevet op til denne eksamen. De kan dog framelde sig, da faget ikke er en del af 1.årsprøven. Prøveform: 1) en skriftlig 2-timers bunden eksamen med intern censur; 2) en bunden uge-opgave på 5-8 sider ved semesterafslutning med intern censur; 3) løbende mundtlig og/eller skriftlig afvikling uden censur Kan flere studerende bidrage til opgaven: ja kun ved prøveform 3. Varighed: afhængig af prøveform Hjælpemidler: Alle skriftlige hjælpemidler Computer: Tilladt Censur: afhængig af prøveform Bedømmelse: 7-trinsskala Vægtning: 5 ECTS Reeksaminationsmulighed: Prøveform: Individuel bunden skriftlig prøve under tilsyn. Varighed: 2 timer Hjælpemidler: Alle skriftlige hjælpemidler Computer: Tilladt Censur: Intern Bedømmelse: 7-trinsskala. Vægtning: 5 ECTS 29
31 23 Mundtlig sprogfærdighed (Oral proficiency) a. Undervisningens omfang: 2 timer pr. uge i første semester. Vægtning: 5 ECTS. b. Målbeskrivelse: Den studerende skal efter endt kursus kunne demonstrere viden til at forbedre egen intonation og udtale viden til at forbedre og diagnosticere egne og andres udtalemæssige problemer. evne til at deltage i diskussioner og debatter af almen og aktuel karakter viden om forskellige genrer og tilsvarende variation i sprogets anvendelsesmuligheder. evne til selvstændigt at fremstille et emne struktureret og i passende akademisk form c. Undervisningsfagets indhold: Formålet med kurset er at give de studerende mulighed for at forbedre deres mundtlige engelsk, deres mundtlige formidling, kommunikations- og fremstillingsevne. De studerende gennemgår diverse teksttyper med henblik på træning af mundtlig sprogfærdighed, bevidstgørelse af sproglige udtryk og afhjælpningen af problemer med disse. d. Undervisnings- og arbejdsformer: Undervisningen foregår som gennemgang af relevant stof, diskussioner, studenteroplæg, øvelser, mundtlig fremstilling og præsentation. e. Pensum: Intet fast pensum. f. Bedømmelseskriterier: Under hensyntagen til eksamensform og niveauet på 1. semester lægges vægt på, i hvilken grad den studerendes præstation lever op til målbeskrivelsen, samt i hvilken grad den studerende behersker de i 2 nævnte mål for læringsudbyttet, som faget i særlig grad understøtter. Karakteren gives i henhold til gradsopfyldelsen af målbeskrivelsen, som beskrevet i karakterskalabekendtgørelsen. 30
32 g. Eksamensbestemmelse: Eksaminationen foregår på basis af en ukendt engelsk tekst og former sig som et oplæg fra den studerende på ca. 10 min. efterfulgt af dialog mellem eksaminator og studerende. Prøven indgår i førsteårsprøven. Ved optagelse på engelskstudiet er de studerende automatisk skrevet op til denne eksamen og kan ikke framelde sig. Prøveform: Mundtlig prøve Varighed: 20 min inkl. censur Forberedelse: 20 min Hjælpemidler: godkendte ordbøger Censur: Intern. Bedømmelse: 7-trinsskala Vægtning: 5 ECTS Reeksaminationsmulighed: Som ovenfor. 24 Fonetik (Phonetics) a. Undervisningens omfang: 1 ugentlig time i 2. semester. Kursets vægt: 5 ECTS. b. Målbeskrivelse: Den studerende skal efter endt kursus kunne foretage fonemisk transskription af kort tekst eller enkeltord kunne redegøre for grundlæggende fonetiske/fonemiske fænomener i det engelske sprogs lydsystem c. Undervisningsfagets indhold: I løbet af kurset skal de studerende erhverve sig kendskab til taleorganernes funktion og det engelske sprogs lydsystem. De studerende skal endvidere gennem iagttagelse og beskrivelse af sproglige fænomener erhverve sig viden om væsentlige ligheder med og forskelle fra dansk 31
33 som en hjælp til at forbedre egen udtale og som forudsætning for senere at kunne tilrettelægge udtaleundervisning. d. Undervisnings- og arbejdsformer: Gennemgang af fonetisk teori og beskrivelse, samt praktiske øvelser. Gennemgang af forberedt materiale, diskussion, fremlæggelse, træning i fonemisk transskription samt øvelser til belysning af prosodi, artikluation og fonemisk/fonetisk teori, herunder praktiske øvelser til forbedring af den studerendes egen udtale og bevidstgørelse om danskeres problemer med udtale af engelske lyd. e. Pensum: Ikke noget fast pensum. f. Bedømmelseskriterier: Under hensyntagen til eksamensform og niveauet på 2. semester lægges vægt på, i hvilken grad den studerendes præstation lever op til målbeskrivelsen, samt i hvilken grad den studerende behersker de i 2 nævnte mål for læringsudbyttet, som faget i særlig grad understøtter. Karakteren gives i henhold til gradsopfyldelsen af målbeskrivelsen, som beskrevet i karakterskalabekendtgørelsen. g. Eksamensbestemmelser: Eksamen omfatter: a) Fonemisk transskription af enkeltord eller en kort tekst (max 15 ord); den fonetiske transskription kan erstattes af en transskription fra fonemisk angivet tekst til ortografisk tekst b) en short-answer test af elementær teoretisk viden. Besvarelsen skrives på engelsk. Prøveform: Individuel bunden skriftlig prøve under tilsyn Varighed: 2 timer Hjælpemidler: Ingen Computer: Ikke tilladt Censur: Ingen Bedømmelse: bestået/ikke bestået. Der gives én samlet karakter. Der gives ikke karakter for sprog, men eksamen kan kun bestås, hvis den skriftlige sprogfærdighed og fremstilling er til mindst 02/bestået. Vægtning: 5 ECTS Reeksaminationsmulighed: Som ovenfor. 32
34 25 Videnskabsteori I: Humanioras videnskabsteori (Philosophy of Science I: The Humanities) a) Undervisningens omfang: 2 ugentlige timer i første halvdel af 2. semester. Vægtning: 5 ECTS b) Målbeskrivelse: Den studerende skal kunne demonstrere kendskab til elementære videnskabsteoretiske problemstillinger og positioner, som er gennemgået i undervisningen og indgår i pensum, samt være i stand til at anvende sin videnskabsteoretiske viden i en diskussion af konkrete problemstillinger. c) Undervisningsfagets indhold: Kurset skal give de studerende kendskab til grundlæggende problemstillinger og væsentlige strømninger i almen og humanistisk videnskabsteori, med særligt henblik på at forberede dem til arbejdet med fagets egen videnskabsteori og at give dem grundlag for en reflekteret og kritisk omgang med fagets teorier og metoder og en forståelse for fagets videnskabelighed og forhold til andre videnskabelige discipliner. Der behandles emner som humanioras fremkomst, hermeneutik, strukturalisme, social konstruktivisme, diskussionerne om enhedsvidenskab vs. humanioras autonomi, tværfaglighed og naturvidenskabelige og samfundsvidenskabelige tilgange i humaniora, videnskab og samfund samt forskningsetik. Afhængigt af de studerendes forudsætninger og behov kan der også inddrages retninger som f.eks. fænomenologi og systemteori. I gennemgangen af retninger og problemstillinger inddrages konkrete eksempler fra de relevante fagområder. d) Undervisnings- og arbejdsformer: Forelæsninger med diskussion. e) Pensum: Ca. 300 sider. f) Bedømmelseskriterier: Der lægges vægt på i hvilken grad den studerendes præstation lever op til målbeskrivelsen, samt i hvilken grad den studerende behersker de i 2 nævnte generelle kompetencemål. Bedømmelsen bestået/ikke bestået markerer, om de generelle og disciplinspecifikke kompetencer samlet set beherskes i tilstrækkelig grad. 33
35 g) Eksamensbestemmelser: Prøveform: Bunden skriftlig hjemmeopgave. Varighed: 24 timer Omfang: 3-5 sider Flere studerende kan medvirke ved udarbejdelse: Nej Censur: Intern Bedømmelse: Bestået/ikke-bestået Vægt: 5 ECTS 26 Engelsksproget litteratur (Literatures in English) a. Undervisningens omfang: Tre kurser á to dobbelttimer (i alt 4 timer) pr. uge. Hvert kursus opdeles i to delkurser, der afsluttes separat i henholdsvis midten og slutningen af semestret og fordelt med to delkurser i 2., to delkurser i 3., samt to delkurser i 4. semester. Hvert delkursus omfatter således 13 dobbelttimer. Samlet vægt: 30 ECTS (6 delkurser á 5 ECTS). b. Målbeskrivelse: Den studerende skal efter endt kursus kunne demonstrere evne til at afgrænse, definere og behandle faglige problemer kunne anvende generel litterær metode mht. beskrivelse, tolkning og evaluering c. Undervisningsfagets indhold: I hvert delkursus gås der i dybden med et afgrænset emne inden for et overordnet litteraturhistorisk område/periode. Hvert af de tre semestre er opdelt i to delkurser, hver med sit afgrænsede fokus. De seks delkurser fordeles på følgende måde: 2. semester: Engelsksproget litteratur frem til ca Delkursus 1: før ca Delkursus 2: efter ca ca semester: Engelsksproget litteratur ca
36 Delkursus 3: Britisk litteratur ca ca Delkursus 4: Amerikansk litteratur før ca semester: Engelsksproget litteratur efter ca Delkursus 5: Engelsksproget litteratur efter ca. 1900, Emne I Delkursus 6: Engelsksproget litteratur efter ca. 1900, Emne II Hvert delkursus tager udgangspunkt i gennemgangen af et mere specifikt emne, der falder inden for det generelle område. Dette emne kan være et forfatterskab (fx»dickens and the Victorians«;»Shakespeare and Elizabethan Drama«), en bestemt gruppe af forfattere (fx»the Romantics«;»Transcendentalism«), eller en æstetisk/formel tendens (fx»the Prose Romance«;»The Postmodern Novel«). Desuden kan der under delkurserne efter ca fokuseres på et litterært emne, der i geografisk eller kulturel forstand ligger uden for Storbritannien eller USA (fx»postcolonial Developments«;»Australian literature«). I gennemgangen af delkursets primære emne inddrages dets kontekst i bredere forstand. Emnets relationer til de vigtigste udviklinger i periodens litteraturhistorie mht. form (genrer, strukturer, stilistiske konventioner), indhold (temaer, holdninger), samt kultur- og samfundshistorisk kontekst behandles fortløbende. Der inddrages relevante litteraturteoretiske og kritikhistoriske aspekter. d. Undervisnings- og arbejdsformer: Forelæsning, holdundervisning, gruppearbejde, oplæg og foredrag. De studerendes sproglige niveau og udtryksfærdighed bearbejdes gennem skrivetræning. e. Pensum: For hvert af de tre semestre gælder følgende krav: Tekster, der er relevante for emnet og perioden, udvalgt af underviser: 6 hovedværker (3 pr. delkursus) dvs. afsluttede værker, typisk romaner og skuespil. 20 litteraturprøver eller kritikprøver (10 pr. delkursus) dvs. korte tekster typisk lyrik, kortprosa eller uddrag af længere værker. Desuden indgår litteraturkritiske artikler eller uddrag af længere fagtekster, heriblandt f.eks. relevante kapitler i en litteraturhistorisk oversigt samt de for værkerne og perioden relevante afsnit i en standardoversigt over litteraturanalyse. 35
37 f. Bedømmelseskriterier: Under hensyntagen til eksamensform og niveauet på det pågældende semester lægges vægt på, i hvilken grad den studerendes præstation lever op til målbeskrivelsen, samt i hvilken grad den studerende behersker de i 2 nævnte mål for læringsudbyttet, som faget i særlig grad understøtter. Karakteren gives i henhold til gradsopfyldelsen af målbeskrivelsen, som beskrevet i karakterskalabekendtgørelsen. g. Eksamensbestemmelser: Delkursus 1-5 afvikles med hjemmeopgaver. Den første afleveres midt i semestret efter en undervisningsfri uge, der følger kursets 13. dobbelttime. For kurserne gælder, at et mindre antal emner meddeles af underviser senest to uger før afleveringsfristerne. Det er muligt for studerende at formulere egen opgavetitel inden for delkursets område, såfremt titel og arbejdsbibliografi godkendes af underviser senest to uger før afleveringsfristen. Ud over primære tekster og oversigtsværker inddrages et minimum af 2-3 sekundære værker (kritik: kapitler/artikler), udvalgt af den enkelte studerende. Intern censur. Karakter efter 7- trinsskalaen. Delkursus 6 (Engelsksproget litteratur efter ca. 1900, emne II) afvikles ved skriftlig eksamen. Ekstern censur. Karakter efter 7-trinsskalaen. Der gives ikke karakter for sprogfærdighed, men eksamen kan kun bestås, hvis den skriftlige fremstilling er til mindst 02/bestået. Prøveform: hjemmeopgave (Delkursus 1-5) Sideomfang pr. studerende: 5-8 normalsider, samt noter og bibliografi. Kan flere studerende bidrage til opgaven: Nej Censur: intern Bedømmelse: 7-trinsskala Vægtning: 5 ECTS pr. delkursus, i alt 25 ECTS Delkursus 6: Prøveform: Individuel bunden skriftlig eksamen under tilsyn Varighed: 4 timer Hjælpemidler: Godkendte ordbøger Computer: Mulig Censur: Ekstern Bedømmelse: 7-trinsskala Vægtning: 5 ECTS 36
38 Reeksaminationsmulighed: For Delkursus 1-5 vil reeksaminationen bestå af genindlevering af hjemmeopgave én (1) gang efter aftale med underviser. Er man stadig dumpet følges kurset på ny. For Delkursus 6 vil reeksamination være som ovenfor. 27 Valgfag (Electives) I andet, tredje og fjerde semester (1 kursus i 2. semester, 1 kursus i 3. semester, 2 kurser i 4. semester) vælges kurser inden for et samlet udbud af sproglige, litterære, historie/samfundsforholdsmæssige og tværgående/frie kurser. Af de fire valgfag skal der være mindst: et sprogligt valgfag, et litterært valgfag et historisk valgfag alle af relevans for engelskstudiet. Det 4. valgfag kan frit placeres inden for de tre hovedområder eller afvikles ved godkendt projektorienteret forløb (jvnf. 12) eller udenlandsophold (jvnf. 11). Kurserne, der ligeledes udbydes til studerende fra andre studier, skal indeholde fagperspektiverende og generalist færdighedsmæssige elementer. De studerende kan øge deres valgmuligheder ved eventuelt at tage et valgfag med relevans for engelskstudiet ved et andet undervisningscenter efter forudgående ansøgning til Studienævn for Dansk, Engelsk og Design i Kolding. a. Undervisningens omfang: Hvert kursus omfatter en dobbelttime i første undervisningsuge og en tredobbelt time i de efterfølgende 8 uger (= 2 semestertimer). Særlige vilkår gør sig gældende for projektorienterede forløb (praktikophold) og udenlandsophold. Vægtning: 5 ECTS pr. kursus. b. Målbeskrivelse: Formålet med valgfag er at give de studerende mulighed for at uddybe deres kendskab til områder med relevans for engelskstudiet. 37
39 c. Undervisningsfagets indhold: Hvert kursus omhandler et emne (fx en teori, en genre, en forfatter, en metode eller et problemfelt) på baggrund af en almen orientering inden for en for engelskfaget relevant videnskab (fx sprogvidenskab, litteraturvidenskab, historie/samfundsvidenskab, og andre frie eller tværgående felter). Undervisningen foregår på engelsk. d. Undervisnings- og arbejdsformer: Undervisningen foregår som forelæsninger og/eller øvelser, gennemgang af materiale og oplæg ved studerende med efterfølgende diskussion. e. Pensum: Studienævnet udbyder for hvert semester et antal valgfag inden for det engelske fagområde og godkender for hvert kursus emne, pensum og eksamensform (jvnf. eksamensbestemmelser nedenfor). f. Bedømmelseskriterier: Afhænger af det enkelte valgfag. g. Eksamensbestemmelser: Valgfag afvikles på en af følgende tre måder: Prøveform: Følgende prøveformer er mulige: 1) en skriftlig 150-minutters bunden eksamen med intern censur uden hjælpemidler i ugen efter undervisningens ophør, computer ikke mulig; 2) en bunden ugeopgave (ca. 8 sider eks. noter og bibliografi) ved semesterafslutning med intern censur; 3) løbende mundtlig og/eller skriftlig afvikling uden censur. 38 Sprog for engelskstuderende: Engelsk. Sprog for andre studerende: Engelsk eller dansk efter eget valg og efter aftale med underviseren. Der gives ikke karakter for sprogfærdighed, men eksamen kan kun bestås, hvis den skriftlige fremstilling er til mindst 02/bestået. Underviseren annoncerer i læseplanen efter eksamensudvalgets godkendelse hvilken prøveform der anvendes i det pågældende kursus. Censur: intern Hjælpemidler: ingen (Prøveform 1) Kan flere studerende bidrage til opgaven: Ja kun muligt ved eksamensform 3 (max. 3 studerende)
B. Forløbsmodel og eksamensoversigt
Rettelsesblad til Studieordning for bacheloruddannelsen centralt fag og tilvalg i Engelsk 2010 Gælder for studerende optaget pr. 1. september 2011 og fremefter B. Forløbsmodel og eksamensoversigt Forløbsmodel
Læs mere2. semester. 3. semester. Her læses centralt fag i et andet fag 1. X 5 Litteratur på Engelsk: Her læses 20 ECTS. og 10.
Rettelsesblad til Studieordning for kandidatuddannelsen tilvalg i engelsk 2011 Gældende for studerende indskrevet pr. 1. september 2011 og fremefter på tilvalg (50 ECTS og 75 ECTS) B. Forløbsmodel og eksamensoversigt
Læs mereIndstillet til godkendelse af Studienævn for Fremmedsprog den 2. november 2009.
Indstillet til godkendelse af Studienævn for Fremmedsprog den 2. november 2009. Dekanen har den 3. november 2009 godkendt rettelsesark for BA 2009 i Engelsk. Rettelserne træder i kraft per 1. februar 2010
Læs mereRettelsesblad til studieordning for bacheloruddannelsen i tysk 2012 Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2012 og senere
Rettelsesblad til studieordning for bacheloruddannelsen i tysk 2012 Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2012 og senere Ændringerne er understreget: 20. Version oversættelse fra tysk til dansk
Læs mereGælder for studerende indskrevet pr. september 2010 og senere
Rettelsesblad til Studieordning for BA i Tysk - Odense Centralt fag og Tilvalg 2010 Gælder for studerende indskrevet pr. september 2010 og senere I. Bestemmelser for bacheloruddannelsen med centralt fag
Læs mereStudieordning for særligt tilrettelagt tilvalg i Arkæologiens kulturhistorie. (Åben Uddannelse)
Studieordning for særligt tilrettelagt tilvalg i Arkæologiens kulturhistorie (Åben Uddannelse) Indholdsfortegnelse Faglig del I. Bestemmelser for det særligt tilrettelagte tilvalg i Arkæologiens kulturhistorie
Læs mereUddannelsen er udbudt af Studienævn for Engelsk og Amerikanske Studier, som hører under Det humanistiske
Studieordning 2013 Engelsk Kandiatuddannelsen Tilvalg Uddannelsen er udbudt af Studienævn for Engelsk og Amerikanske Studier, som hører under Det humanistiske Fakultet Odense www.sdu.dk 1 Indledning Engelsk
Læs mereRettelsesblad til BA-uddannelsen i Historie Odense
Rettelsesblad til BA-uddannelsen i Historie Odense (grundfag - 135 ECTS), 2005, senest revideret i 2009. For studerende påbegyndt senest 2009 gælder følgende til faget 14 Informationssøgning og dokumentation:
Læs mere14. og 31. Engelsk Sprogbeskrivelse og Analyse. Afløsningsmulighed slettes. Det vil kun være muligt at tage en skriftlig eksamen i kurset
Rettelsesblad til Studieordning 2010 Engelsk Bacheloruddannelsen Centralt fag og Tilvalg Studieordning 2010, revideret 2013 Bacheloruddannelsen Centralt fag og Tilvalg Gælder fra efterårssemestret 2014
Læs mereRettelsesblad til studieordning for kandidatuddannelsen i tysk 2012 Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2013 og senere
Rettelsesblad til studieordning for kandidatuddannelsen i tysk 2012 Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2013 og senere Rettelserne vedrører kandidattilvalg i tysk: 40 Sprogbeskrivelse opdeles
Læs mereSTUDIEORDNING Russisk TILVALG UDDANNELSEN ER UDBUDT AF SLAVISK STUDIENÆVN, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE
STUDIEORDNING 2006 Russisk TILVALG UDDANNELSEN ER UDBUDT AF SLAVISK STUDIENÆVN, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE WWW.SDU.DK Tilvalg i russisk Uddannelsen, der kan påbegyndes uden forudsætninger
Læs mereSTUDIEORDNING Græsk og Latin. Propædeutisk sprogundervisning
STUDIEORDNING 2014 Græsk og Latin Propædeutisk sprogundervisning UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIENÆVN FOR HISTORIE, KLASSISKE STUDIER OG MARINARKÆOLOGI, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE
Læs mereRettelsesblad til. Studieordning for bacheloruddannelsen i Dansk Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2012 og senere
Rettelsesblad til Studieordning for bacheloruddannelsen i Dansk 20 Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2012 og senere 5. Forløbsmodel Placering af undervisning og eksamen: Se i slutningen
Læs merePolsk for begyndere. Indholdsfortegnelse. Indledning...2
Polsk for begyndere Indholdsfortegnelse Indledning...2 I Bestemmelser for Polsk for begyndere under Åben Uddannelse med oversigtsnøgle A.1. Mål og forudsætninger...3 A.2. Studiets struktur...3 B.1. Forløbsmodel...4
Læs mereSTUDIEORDNING 2005 Polsk for fortsættere ODENSE ÅBEN UDDANNELSE REVIDERET 2008
STUDIEORDNING 2005 Polsk for fortsættere ÅBEN UDDANNELSE REVIDERET 2008 UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIENÆVN FOR fremmedsprog, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE WWW.SDU.DK Indholdsfortegnelse
Læs merePropædeutisk sprogundervisning i Græsk og Latin
STUDIEORDNING 2011 Propædeutisk sprogundervisning i Græsk og Latin UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIE NÆVN FOR HISTORIE, KLASSISKE STUDIER OG OMRÅDESTUDIER SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE
Læs mereRettelsesblad til PBA-studieordning 2011 i erhvervssprog og it-baseret markedskommunikation Slagelse: Gælder for studerende indskrevet i 2014.
Rettelsesblad til PBA-studieordning 2011 i erhvervssprog og it-baseret markedskommunikation Slagelse: Gælder for studerende indskrevet i 2014. Ændringerne er understreget og markeret med rødt. Eksamensbestemmelserne
Læs mereKandidatuddannelsen OVERGANGSSTUDIEORDNING 2005 ODENSE INTERNATIONAL VIRKSOMHEDSKOMMUNIKATION MED SPECIALISERING I DANSK
OVERGANGSSTUDIEORDNING 2005 Kandidatuddannelsen INTERNATIONAL VIRKSOMHEDSKOMMUNIKATION MED SPECIALISERING I DANSK UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIENÆVN FOR DE ERHVERVSSPROGLIGE STUDIER, SOM HØRER UNDER DET
Læs mereStudieordning for bacheloruddannelsen i religion, 2011
Rettelsesblad til Studieordning for bacheloruddannelsen i religion, 2011 Rettelsen vedrørende antal eksaminatorer samt nr. 1 og 8 træder i kraft pr. 1. september 2012 og gælder for alle studerende på alle
Læs mereRettelsesblad til. Studieordning for kandidatuddannelsen i Designledelse, ver. 02. Gælder for studerende indskrevet pr. 1.
Rettelsesblad til Studieordning for kandidatuddannelsen i Designledelse, ver. 02 Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2016 For studerende indskrevet 2016 ændres studieordning fra 1. september
Læs mereSTUDIEORDNING 2005 Engelsk KOLDING BACHELORUDDANNELSEN CENTRALT FAG OG TILVALG REVIDERET 2007
STUDIEORDNING 2005 Engelsk BACHELORUDDANNELSEN CENTRALT FAG OG TILVALG REVIDERET 2007 UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIENÆVN FOR DANSK, ENGELSK OG DESIGN, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET KOLDING
Læs mereRettelsesblad til Studieordning for bacheloruddannelsen i Oldtidskundskab 2011, revideret
Rettelsesblad til Studieordning for bacheloruddannelsen i Oldtidskundskab 2011, revideret 2011 Gældende fra 1. september 2013 for studerende indskrevet pr. 1. september 2011 og senere. Alle ændringer er
Læs mereRettelsesblad til BA studieordning 2007 revideret 2009 Et Fremmedsprog og Medier
Rettelsesblad til BA studieordning 2007 revideret 2009 Et Fremmedsprog og Medier Godkendt i studienævn for International Virksomhedskommunikation den 25. marts 2010. Godkendt af dekanen for det Humanistiske
Læs mereStudieordning for bacheloruddannelsen med centralt fag i ENGELSK og for bacheloruddannelsen med tilvalg (sidefag) i ENGELSK (Kolding)
Studieordning for bacheloruddannelsen med centralt fag i ENGELSK og for bacheloruddannelsen med tilvalg (sidefag) i ENGELSK (Kolding) Det siges ofte om sproget engelsk, at det snarere er et andet sprog
Læs mereStudieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2014-ordningen. Rettet 2015
Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i Dansk 2014-ordningen Rettet 2015 Institut for Nordiske Sprog og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,
Læs mereSTUDIEORDNING 2009 Elementarkurser i Græsk og Latin ODENSE SUPPLERING AF STUDENTEREKSAMEN
STUDIEORDNING 2009 Elementarkurser i Græsk og Latin SUPPLERING AF STUDENTEREKSAMEN UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIENÆVN FOR KLASSISKE STUDIER, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE WWW.SDU.DK
Læs mereUddannelsen er udbudt af Studienævn for Engelsk og Amerikanske Studier, som hører under Det humanistiske
Studieordning 2010 Revideret 2013 Engelsk Bacheloruddannelsen Centralt fag og Tilvalg Uddannelsen er udbudt af Studienævn for Engelsk og Amerikanske Studier, som hører under Det humanistiske Fakultet Odense
Læs mereStudieordning for tilvalg i Viden og beslutninger
Studieordning for tilvalg i Viden og beslutninger Indholdsfortegnelse Faglig del I. Bestemmelser for tilvalg i Viden og beslutninger A. Mål og forudsætninger... 2 B. Forløbsmodel og eksamensoversigt Forløbsmodel...
Læs mereRettelsesblad til studieordning 2009 Filosofi Bacheloruddannelsen
Rettelsesblad til studieordning 2009 Filosofi Bacheloruddannelsen Ændringer i 13, 24 e) og g), 2 e) og g), 26 f), 33 e) og g), 34 c). 1. Bacheloruddannelsen: Ændring: 13 Førsteårsprøven Ved udgangen af
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R September 1998 Senest revideret maj 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1.
Læs mereTilvalg i Polsk for begyndere
STUDIEORDNING 2005 Tilvalg i Polsk for begyndere ÅBEN UDDANNELSE UDDANNELSEN ER UDBUDT AF SLAVISK STUDIENÆVN, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE WWW.SDU.DK Indholdsfortegnelse Indledning...
Læs mereSTUDIEORDNING FOR TYSK. Studieordning sept., 2015
Vejledende gennemgang af STUDIEORDNING FOR TYSK Studieordning sept., 2015 1-faglig Kandidat 1 Indledning Denne folder er en vejledende gennemgang af studieordningen for den 1-faglige kandidatuddannelse
Læs mereReligion STUDIEORDNING 2009 ODENSE WWW.SDU.DK TILLÆG PROPÆDEUTISK SPROGUNDERVISNING
STUDIEORDNING 2009 Religion TILLÆG PROPÆDEUTISK SPROGUNDERVISNING UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIENÆVN FOR RELIGIONSSTUDIER, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE WWW.SDU.DK Tillæg til studieordning
Læs mereRettelsesblad til Studieordning for bacheloruddannelsen i Designkultur 2013 Gælder for studerende indskrevet pr. 1/ og senere
Rettelsesblad til Studieordning for bacheloruddannelsen i Designkultur 2013 Gælder for studerende indskrevet pr. 1/9-2013 og senere Rettelserne er markeret med understregning. B. Forløbsmodel og eksamensoversigt
Læs mere32. Medie- og kulturhistorie I-II 30. Medie- og kulturhistorie I-II (for multimediedesignere) (Media and Cultural History I-II)
Rettelsesblad til Studieordning for Bacheloruddannelsen i Medievidenskab 2012, centralt fag og tilvalg samt Studieordning for Bacheloruddannelsen i Medievidenskab 2012 (for multimediedesignere) Gælder
Læs mereDanskfagligt projektorienteret
Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Danskfagligt projektorienteret forløb 2014-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold
Læs mereROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september
ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2015 2012-904 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B. August 1997
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B August 1997 Senest revideret august 2007 2 KAPITEL 1: FORMÅL OG FAGLIG BESKRIVELSE
Læs mereRettelsesblade til STUDIEORDNING FOR DEN ERHVERVSSPROGLIGE KANDIDATUDDANNELSE. i sproglig informatik. Forsøgsordning
e til STUDIEORDNING FOR DEN ERHVERVSSPROGLIGE KANDIDATUDDANNELSE i sproglig informatik Forsøgsordning Syddansk Universitet, Kolding Gældende fra for studerende, som påbegynder uddannelsen 1. september
Læs mere31 Mundtlig. 8 Designteori hjemmeopgave ekstern karakterskala Projektledelse Skriftlig, take-home intern 6 timer karakterskala 5 33
Studieordning for bacheloruddannelsen i design og kulturøkonomi 2010 Rettelserne er godkendt af Studienævnet for Dansk, Engelsk og Design den 21. januar 2011. Rettelserne er godkendt af dekanen for Det
Læs mereRussisk for begyndere. Indholdsfortegnelse. Indledning...2
Russisk for begyndere Indholdsfortegnelse Indledning...2 I Bestemmelser for Russisk for begyndere under Åben Uddannelse med oversigtsnøgle A.1. Mål og forudsætninger...3 A.2. Studiets struktur...3 B.1.
Læs mereIslam og Politik STUDIEORDNING 2009 ODENSE WWW.SDU.DK TILVALG ORDINÆR UDDANNELSE REVIDERET 2010
STUDIEORDNING 2009 Islam og Politik TILVALG ORDINÆR UDDANNELSE REVIDERET 2010 UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIENÆVN FOR MELLEMØSTSTUDIER, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE WWW.SDU.DK Tilvalg
Læs mereRettelsesblad til studieordning for tilvalg i litteraturvidenskab Gælder for studerende indskrevet 1. september 2013 og senere.
Rettelsesblad til studieordning for tilvalg i litteraturvidenskab 2010 Gælder for studerende indskrevet 1. september 2013 og senere. 17 Litterær analyse korte episke tekster a. Undervisningens omfang Desuden
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE (TYPE B) I T Y S K. September 1998
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE (TYPE B) I T Y S K September 1998 Senest revideret juli 2007 1 Indholdsfortegnelse 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE
Læs mereValgfag for PBA11 - efterår 2015
Valgfag for PBA11 - efterår 2015 Professionsbachelor i Erhvervssprog og It-baseret markedskommunikation 68200101, 5 ECTS Language and Globalization Sprog og globalisering Hold: IVK31/IVK32, onsdag, kl.
Læs mereEngelsk mundtlig kommunikation
DET HUMANISTISKE FAKULTET 30-11-2018 17:51 FAGBESKRIVELSE Engelsk mundtlig kommunikation Indholdsfortegnelse Fagnummer Fagtitel Ansvarligt studienævn Udbudssteder Niveau Udbudsterminer Overordnet målbeskrivelse
Læs mereFagmodul i Filosofi og Videnskabsteori
ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse
Læs mereSTUDIEORDNING FOR TYSK Studieordning sept., 2015
Vejledende gennemgang af STUDIEORDNING FOR TYSK Studieordning sept., 2015 BA-sidefag og Kandidatsidefag STUDERENDE MED CENTRALFAG INDEN FOR HUMANIORA Indledning Denne folder er en vejledende gennemgang
Læs mereFagstudieordning Kandidattilvalget i film- og medievidenskab 2019
Fagstudieordning Kandidattilvalget i film- og medievidenskab 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2018 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel
Læs mereFagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019
Fagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering
Læs mereSkabelon for. Det Humanistiske Fakultets Uddannelser Studieordning for det enkeltstående tilvalgsstudium på BA-niveau
Skabelon for Det Humanistiske Fakultets Uddannelser Studieordning for det enkeltstående tilvalgsstudium på BA-niveau Mellemøstens litteraturer i oversættelse 2007-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen
Læs mereRettelsesblad til Studieordning for bacheloruddannelsen i dansk 2013 Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2013.
Rettelsesblad til Studieordning for bacheloruddannelsen i dansk 2013 Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2013. Rettelser vedr. bacheloruddannelsen i dansk: Rettelserne er understreget. 22.
Læs mereFagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i spansk sprog og kultur 2019
Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i spansk sprog og kultur 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel...
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE (TYPE A) I T Y S K. September 1997
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE (TYPE A) I T Y S K September 1997 Senest revideret juli 2007 Indholdsfortegnelse 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE
Læs mereFagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i arabisk 2019
Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i arabisk 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering
Læs mereRettelsesblad til. Studieordning for bacheloruddannelsen i Designkultur og økonomi 2011
Rettelsesblad til Studieordning for bacheloruddannelsen i Designkultur og økonomi 2011 Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2011 og senere 6 Bacheloruddannelsens centrale fag eksamensoversigt
Læs mereAmerikanske Studier STUDIEORDNING 2007 ODENSE WWW.SDU.DK KANDIDATUDDANNELSEN
STUDIEORDNING 2007 Amerikanske Studier KANDIDATUDDANNELSEN UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIENÆVN FOR HISTORIE, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE WWW.SDU.DK Forord De fleste danskere har en
Læs mereRettelsesblad til. Studieordning for bacheloruddannelsen i Designkultur og økonomi Gælder for studerende indskrevet pr.
Rettelsesblad til Studieordning for bacheloruddannelsen i Designkultur og økonomi 2013 Gælder for studerende indskrevet pr. 1/9-2013 På 5. og 6. ester ændres forløbet, og enkelte discipliner har også fået
Læs mereIndholdsfortegnelse. Faglig del
Studieordning for kandidatuddannelserne i engelsk i Kolding: kandidatuddannelsen i engelsk, international linie, kandidatuddannelsen med centralt fag i engelsk, gymnasielinien, og kandidatuddannelsen med
Læs mereSTUDIEORDNING FOR TYSK
Vejledende gennemgang af STUDIEORDNING FOR TYSK BA-centralfag 1 Indledning Denne folder er en vejledende gennemgang af studieordningen for Tysk BA-centralfag. Folderen er ikke en erstatning for den rigtige
Læs mereStudieordning for SUPPLERINGSFAG I ETIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ETIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret marts 2007 Indhold Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5: Kapitel 6: Kapitel
Læs mereStudieordning for bacheloruddannelsen i amerikanske studier 2012
Studieordning for bacheloruddannelsen i amerikanske studier 2012 Revideret 2013 Gælder for studerende indskrevet 1/9-13 og frem 1 Forord Bacheloruddannelsen i amerikanske studier er et tværfagligt studium,
Læs mereFagmodul i Historie. Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017 fremgår sidst i dokumentet. Formål
ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kultur og Identitet Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2017 2012-904 Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017
Læs mereRettelser til 2007 (rev. 2008) studieordningen for BA-Negot. i arabisk, engelsk, fransk, spansk eller tysk
Rettelser til 2007 (rev. 2008) studieordningen for BA-Negot. i arabisk, engelsk, fransk, spansk eller tysk Godkendt i Cand.negot.-studienævnet den 8. oktober 2009 og den 21. januar 2010 og den 4. marts
Læs mereFagstudieordning Kandidattilvalget i urban kultur 2019
Fagstudieordning Kandidattilvalget i urban kultur 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering
Læs mereIslam og Politik STUDIEORDNING 2009 ODENSE TILVALG ORDINÆR OG DELTIDSUDDANNELSE
STUDIEORDNING 2009 Islam og Politik TILVALG ORDINÆR OG DELTIDSUDDANNELSE UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIENÆVN FOR MELLEMØST-STUDIER, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE WWW.SDU.DK Tilvalg i
Læs mereStudieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (dansk)
Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (dansk) Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...
Læs mereFagmodul i Journalistik
ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kommunikationsfagene Fagmodul i Journalistik DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 213 med ændringer af 1. februar 2016 2012-1166 Ændringerne af 1. februar 2016
Læs mereSkabelon for. Curriculum for the Elective Studies in Film and Media Studies The 2007 Curriculum. Justeret 2008 Adjusted 2008. Rettet 2015 Emended 2015
Skabelon for Studieordning for enkeltstående tilvalgsmoduler på BA-niveau i Film- og Medievidenskab 2007-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen af 2004 Curriculum for the Elective Studies in Film and
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I B I L L E D A N A L Y S E. September 1998
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I B I L L E D A N A L Y S E September 1998 Senest revideret september 2007 1-årig suppleringsuddannelse i Billedanalyse
Læs mereTILLÆG TIL STUDIEORDNING FOR RELIGION: PROPÆDEUTISK SPROGUNDERVISNING FOR RELIGIONSSTUDERENDE
TILLÆG TIL STUDIEORDNING FOR RELIGION: PROPÆDEUTISK SPROGUNDERVISNING FOR RELIGIONSSTUDERENDE Tillægget for Propædeutisk sprogundervisning for religionsstuderende indeholder studieordninger for de propædeutiske
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I N O R R Ø N F I L O L O G I. September 1999
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I N O R R Ø N F I L O L O G I September 1999 Senest revideret marts 2007 1 Indhold Kapitel 1: Formål og fagbeskrivelse
Læs mereStudieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet
Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet 2.- 6. semester Gældende fra september 2009 Redigeret december 2010 Redigeret august 2011 (eksamensform alment modul) Redigeret juni
Læs mereRettelsesblad til Master-studieordning 2010 i International Virksomhedskommunikation Masteruddannelsen:
Rettelsesblad til Master-studieordning 2010 i International Virksomhedskommunikation Masteruddannelsen: Ændringer er markeret med understregning. 10. Modul 1: Organisationskultur ( Organizational culture)
Læs merePropædeutisk sprogundervisning i Græsk og Latin
SYDDANSK UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR Propædeutisk sprogundervisning i Græsk og Latin DET HUMANISTISKE FAKULTET 2015 Indholdsfortegnelse Faglig del... 3 I. Bestemmelser for kurserne i propædeutisk sprogundervisning....
Læs mereI. Bestemmelser for den etfaglige kandidatuddannelse, den tofaglige kandidatuddannelse
Indledning Engelsk er et verdenssprog. Store dele af verdens befolkning taler engelsk som deres nationalsprog, og endnu flere bruger engelsk som deres andet hovedsprog. Sproget har således fået den status,
Læs mereFagstudieordning Bachelortilvalg i sprogpsykologi 2019
Fagstudieordning Bachelortilvalg i sprogpsykologi 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering
Læs mereSTUDIEORDNING 2006 Logopædi ODENSE BACHELORUDDANNELSEN CENTRALT FAG OG TILVALG RETTELSESBLAD 2008
STUDIEORDNING 2006 Logopædi BACHELORUDDANNELSEN CENTRALT FAG OG TILVALG RETTELSESBLAD 2008 UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIENÆVN FOR AUDIOLOGI OG LOGOPÆDI, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I H I S T O R I E. September 1999
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I H I S T O R I E September 1999 Senest revideret maj 2007 2 1-årig suppleringsuddannelse i Historie ved Aarhus
Læs mereKvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation
Side 1 af 6 KVALIFIKATIONSPROFIL Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation med to fremmedsprog som hhv. hovedfag og bifag Indholdsfortegnelse: 1. Formål 2. Erhvervsprofil
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I S P R O G L I G K O M M U N I K A T I O N O G F O R M I D L I N G. September 1999
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I S P R O G L I G K O M M U N I K A T I O N O G F O R M I D L I N G September 1999 Senest revideret september
Læs mereFagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i historie 2019
Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i historie 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering
Læs mereStudieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen
Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Sprog og faglighed, 2015-ordningen Institut for Engelsk, Germansk og Romansk Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,
Læs mereInterim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I KINESISK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I KINESISK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret august 2007 Kapitel 1: Formål 1. Bacheloruddannelsen i kinesisk ved Aarhus
Læs mereStudieordning for. Faglig supplering i Samfundsfag. ved. Aalborg Universitet
Studieordning for Faglig supplering i Samfundsfag ved Aalborg Universitet Gældende fra den 1. november 2006 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Studienævn...3 3. Optagelse...3 4. Uddannelsens betegnelse
Læs mereModerne Europastudier,
Studieordning for tilvalg på kandidatniveau i Moderne Europastudier, 2013-ordningen Saxo-Instituttet Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Tilhørsforhold, hjemmel, normering
Læs mereRettelsesblad til Studieordning for kandidatuddannelsen i Pædagogik 2009
Rettelsesblad til Studieordning for kandidatuddannelsen i Pædagogik 2009 Rettelserne vedr. 9, 11, 12, 13, 15, 18, 19 og 20 gælder for studerende indskrevet 1. september 2011 og senere: Rettelserne er markeret
Læs mereTYSK STUDIEORDNING 2012 KANDIDATUDDANNELSEN CENTRALT FAG OG TILVALG ODENSE
STUDIEORDNING 2012 TYSK KANDIDATUDDANNELSEN CENTRALT FAG OG TILVALG UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIENÆVN FOR TYSK OG SPANSK SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE WWW.SDU.DK 1 Indholdsfortegnelse
Læs mereStudieordning for tilvalget på kandidatniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen
D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Sprog og faglighed, 2015-ordningen Institut for Engelsk, Germansk
Læs mereKOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER
KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER Studieordningen udarbejdes ved brug af: Nærværende skabelon til opbygning Rammestudieordningen som helhed og særligt i forhold til afsnittene
Læs mereBacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Tillæg til. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og
Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet Tillæg til Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og Studieordning for bacheloruddannelsen med Historie som centralfag samt tilvalgsfag
Læs mereEksempler på målbeskrivelser:
Det Humanistiske Fakultet 17. januar 2007 Eksempler på målbeskrivelser: - Dansk Virksomhedskommunikation og Tekstforfatning - Retorik og IT-pædagogik - Historiebrug og historieformidling - Europa i verden
Læs mereSTUDIEORDNING FOR TYSK Studieordning sept., 2015
Vejledende gennemgang af STUDIEORDNING FOR TYSK Studieordning sept., 2015 BA-centralfag 1 Indledning Denne folder er en vejledende gennemgang af studieordningen for Tysk BA-centralfag. Folderen er ikke
Læs mereFagmodul i Filosofi og Videnskabsteori
ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kultur og Identitet Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2017 2012-906 Ændringer af 1. september 2015, 1. februar 2016
Læs mereStudieordning for tilvalget på bachelorniveau i. It og sprog, 2013-ordningen
Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i It og sprog, 2013-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,
Læs mereFagstudieordning Bachelortilvalg i kommunikation og it 2019
Fagstudieordning Bachelortilvalg i kommunikation og it 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering
Læs mereStudieordning for FAGLIG SUPPLERING I M U S I K V I D E N S K A B. November 2002
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I M U S I K V I D E N S K A B November 2002 Senest revideret november 2002 Faglig supplering i Musikvidenskab Kapitel 1:
Læs mereFagstudieordning Bachelortilvalget i køn, seksualitet og forskellighed 2019
Fagstudieordning Bachelortilvalget i køn, seksualitet og forskellighed 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel...
Læs mereStudieordning for FAGLIG SUPPLERING I F R A N S K
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I F R A N S K November 2002 Senest revideret september 2003 Faglig supplering i fransk Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse
Læs mere